Gi' LOS 1, 20 årgang. marts 2013

Page 39

RISKOANALYSE / BRUG DIT UDVALG

Ansvarsgrundlaget Det typiske ansvarsgrundlag i dansk ret er det såkaldte Culpa ansvar. Culpa er latin og betyder skyld. Det går i korthed ud på, at man er ansvarlig for sine skadegørende handlinger eller passivitet, hvis man har handlet mere uagtsomt/skødesløst end en bonus pater familias ville have handlet i samme situation. Hvem er så denne ’bonus pater’? En lidt kedelig og meget forudsigelig, fornuftig person, som kun domstolene kender til bunds. Der er nemlig mange »bonus patere«. Der er også en bonus pater institutionsleder og en bonus pater bestyrelsesmedlem i en institution, og det er den standard I i givet fald skal holdes op i mod. Hvad er det så folk bliver dømt for i praksis? Sjældent deres evt. halv-

eller helttåbelige aktive handling og langt, langt hyppigere deres passivitet. Det er faktisk oftest op ad bakke at bevise, at en leder eller et bestyrelsesmedlem har begået en fejl, mens det er langt lettere at bevise, at de intet havde foretaget sig for at kende, begrænse, fjerne risikoen. Passivitet er altså den store fødekæde til ansvarspådragelse i praksis.

Kom i gang... Konklusionen er derfor den enkle, at det gælder om at komme i gang med risikoanalysen hurtigst muligt og på baggrund af den få truffet nogle beslutninger i ledelsen i form af en risikopolitik. Vi og vores kolleger er klar til at bistå, så undskyldningerne er få for at lade stå til.

Brug dit LOS-udvalg Af John Anderskou, næstformand i LOS

I

LOS nuværende organisationsmodel er der etableret 3 udvalg – et for hvert af LOS medlemsområder (Børn og Unge, Voksne og Skole og behandlingsområdet). Hvert udvalg har et kommissorium, som regulerer udvalgets aktiviteter, og aflægger årsberetning i forbindelse med LOS generalforsamling. I hvert udvalg er medlemmerne selvfølgelig optaget af at gøre en forskel – og med års erfaring i voksenudvalget, er det mit klare indtryk, at alle gør det, så godt de kan. Medtænkt kommissorium er det vedvarende en udfordring at skabe kontakt til medlemmer og kollegaer

rundt om i landet. Dialogen er helt central og er faktisk et helt nødvendigt brændstof til udvalgsarbejdet. I dagligdagen arbejder vi på vores respektive platforme med vores børn og unge eller voksne borgere i vores tilbud. Vi har ofte vores egen hverdag godt udfyldt med de mange praktiske arbejdsopgaver, der er i vores tilbud. I de situationer, hvor medlemmer arbejder derudaf, er der en oplagt mulighed for, at man som medlem kan føle sig ret alene. Medtænkt den situation hvor man som medlem er presset på sin økonomi – evt. på grund af manglende indskrivninger, er det indlysende, at nogle medlemmer kan føle sig ret presset. Hvor går men hen med sine frustrationer, og hvor spørger man om råd – eller hvor går man hen, hvis man gerne vil have sit budskab ud?

Med en viden om at visse medlemmer oplever det som frustrerende at være alene, er det helt naturligt for mig at pege på den mulighed der ligger i at tage fat i et af de 3 udvalg. Udvalgsmedlemmerne er åbne for dialog – og kan muligvis lige være det, der skal til for at skabe en positiv forandring. Jeg vil opfordre til, at vi hjælper hinanden med at stimulere dialogen – ikke blot til og fra udvalgene; men også medlemmerne imellem. Som næstformand i LOS – og medlem af voksenudvalget, er jeg selvfølgelig optaget af, at vi som organisation yder det bedste til medlemmerne, og jeg er selvfølgelig også optaget af at gøre LOS til den organisation, der naturligt er samlingsstedet for de private udbydere på det sociale område.

Gi’ LOS • 1-2013

39


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.