Gi' LOS nr. 3 2022

UDGIVER

LOS – Landsorganisationen

for sociale tilbud

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Tlf: 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk

REDAKTION

Poul-Louis Bøving Larsen Kommunikationskonsulent

DEADLINE NÆSTE NR.

D. 20.02. 2023

ANNONCER OG PRISER

Kontakt: Poul-Louis Bøving Larsen Tlf: 9282 3887 pbl@los.dk

FORSIDEFOTO

Sara Skytte

LAYOUT Gua Studio

TRYK

Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket

OPLAG 1200 stk Titel: Gi LOS nr. 3 - 2022

ISSN: 2446-0322 Titel: Gi LOS (Online version)

”

Vi får nogle meget positive tilbagemeldinger fra institutionerne. 82 procent af børnene læser mere, efter biblioteket er kommet. De har fået bedre karakterer i skolen, og de har fået et bedre ordforråd”

LÆS FOR LIVET FÅR FLERE ANBRAGTE BØRN OG UNGE TIL LÆSE

”Det betyder rigtig meget, at de unge kan modtage bøger, der er inden for deres egne interesser. Det er helt afgørende for deres motivation.

KÆRE KOMMENDE REGERING

Der er masser at tage fat på. Ikke mindst på socialområdet, hvor der mere end nogensinde er behov for et stærkt velfærdssamfund.

20

MØD LOS’ NYE FAGKONSULENT

”Jeg glæder mig rigtig meget til at møde medlemmerne og opleve den store faglighed og diversitet, der er ude på stederne”

22

NYT STUDIE SKAL STYRKE KONFLIKTHÅNDTERING

”En arbejdsdag med risiko for at opleve trusler og vold står i skærende kontrast til et godt arbejdsmiljø. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver bedre til at forstå og forebygge konflikter på institutionerne.”

27

hummer kan døikke

10

LOS NEDSÆTTER

SUNDHEDSUDVALG

På det specialiserede socialområde er der kommet stigende fokus på medicinhåndtering og sundhed. 16

LEDER OM MEDICINHÅNDTERING:

VI SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR FEJL

Gæsteartikel om Projekt Medicinsikre botilbud, der handler om at skabe sikre arbejdsgange med håndteringen af borgernes medicin, så der sker færre fejl og utilsigtede hændelser.

14

SKØNLITTERATUR KAN STYRKE FAGLIGHEDEN

Ny skønlitterær novellesamling sætter fokus på dilemmaer i socialog specialpædagogisk arbejde

40

RÅDGIVERHJØRNET

Vær opmærksom på ny, obligatorisk whistleblower-ordning i 2023 for virksomheder med +50 ansatte der kan være med til at styrke arbejdet og kompetencerne.

KLAR TIL ET TILSYN FRA STPS? Styrelsen for Patientsikkerhed svarer på en række spørgsmål om deres tilsynsbesøg.

HVORDAN BLIVER MAN BEDST

LOS

Kære, kommende regering, her er tjeklisten til det specialiserede socialområde

I skrivende stund er forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag og en ny regeringskonstellation i fuld gang. Forhandlinger, der foregår midt i en tid præget af udfordringer og kriser, som skaber stor usikkerhed om fremtiden og påvirker hele vores samfund. Ikke mindst de sociale tilbud, der er hjem for sårbare og udsatte børn, unge og voksne.

Vi har efter et langt valgår behov for igen at få gang i politikken på Christiansborg. Der er masser at tage fat på. Ikke mindst på socialområdet, hvor der mere end nogensinde er behov for et stærkt velfærdssamfund. Høj velfærd er med til at sikre, at også børn, unge og voksne på botilbud, og opholdssteder også i fremtiden bliver mødt med høj faglighed og omsorg.

Vi glæder os til samarbejde med en ny regering, og har lavet en tjekliste med ønsker til et regeringsgrundlag.

ANERKENDELSE AF SOCIALE

TILBUDS INDSATSER

Ikke-offentlige sociale tilbud skal anerkendes som en central aktør i velfærdssamfundet. De er hjem for de mest sårbare og udsatte i vores samfund,

men vi oplever desværre eksempler på, at kommuner hjemtager af økonomiske årsager. Derfor skal et regeringsgrundlag have fokus på, hvordan de specialiserede tilbud på socialområdet fortsat kan være en central aktør, så sårbare og udsatte får den rette, specialiserede støtte.

FOKUS PÅ FAGLIGHED OG KVALITET

Faglighed og kvalitet – og ikke selskabsform – skal være de afgørende parametre for den hjælp, som børn, unge og voksne, tilbydes. Mennesker med specialiserede problemstillinger kræver specialiserede løsninger. Det forudsætter en stor diversitet og tilpasningsparathed af specialiserede kompetencer, der er en dyr og praktisk talt umulig løsning for kommunerne at løfte alene.

De specialiserede, ikke-offentlige tilbud kan levere specialiserede ydelser med høj faglighed til kommunerne, der matcher den enkeltes behov, og som kommunerne kan købe enkeltvis. Dermed kan ikke-offentlige sociale tilbud være med til at løfte kvaliteten af sociale indsatser.

LØFT AF SOCIALPSYKIATRIEN OG REKRUTTERINGEN

I september landede der en 10-årsplan for psykiatrien. Der er en del positive elementer i den politiske aftale. Men jeg tror, at langt de fleste er enige i, at det blot er ét skridt på en meget lang vej, først og fremmest fordi der ikke er afsat økonomi nok til at løfte alle indsatserne tilstrækkeligt. Desuden er finansieringen kun ét element i vejen til en styrket psykiatri. Det faktum, at der er så store

Af Mads Roke Clausen, Direktør i

”

Vi har efter et langt valgår behov for igen at få gang i politikken på Christiansborg. Der er masser at tage fat på. Ikke mindst på socialområdet, hvor der mere end nogensinde er behov for et stærkt velfærdssamfund. Høj velfærd er med til at sikre, at også børn, unge og voksne på botilbud, og opholdssteder også i fremtiden bliver mødt med høj faglighed og omsorg.”

rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet, bør også adresseres, og der skal sættes en national handlingsplan i gang, så vi har den nødvendige arbejdskraft med den rette faglighed til at tage sig af børn, unge og voksne i udsatte positioner.

Derfor glæder vi os allerede til, at der kommer en ”Del 2” af psykiatriplanen, hvor alle de faglige anbefalinger prioriteres og finansieres. Og hvor rekrutteringsudfordringerne tages alvorligt. Først da får vi skabt en helhedsorienteret indsats til gavn for de psykisk syge børn, unge og voksne, der allerede har ventet alt for længe.

ENSRETTET TILSYN

Der er behov for en ensartet tilsyn på området. Vi ser eksempler på, at der er forskel på den praksis, som de 5 forskellige tilsyn har. Dvs resultatet af en tilsynsvurdering kan variere, alt efter

hvilket tilsyn et socialt tilbud hører ind under. Det er ikke godt nok. Et ensrettet tilsyn - med gennemsigtighed - vil være med til at styrke kvaliteten på området.

FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES MISTRIVSEL

Der er – i forlængelse af psykiatriaftalen – behov for, at der bliver taget hånd om den landsdækkende mistrivselskrise, som vi blandt børn og unge i høj grad oplever på vores opholdssteder. Vi gør alt det, vi kan for at forbedre livskvaliteten for børn og unge i en tid, hvor de oplever et stigende pres. Årsagerne er mange, men det er ikke mindst på grund af sociale mediers tilstedeværelse og det præstationssamfund, vi lever i. Men der er brug for, at vi som aktører – både offentlige, kommunale og civilsamfund – tager et fælles ansvar og sammen, skaber et samfund, der ikke ødelægger vores børns trivsel.

FÆLLES LØSNINGER PÅ SAMFUNDSKRISER

De aktuelle økonomiske kriser, vi som samfund står over for med stigende inflation og energikrise, rammer alle, også de sociale tilbud, der er hjem for børn, unge og voksne, der har det svært. De sociale tilbud er klar til at gøre deres del, for at vi som samfund kommer igennem kriserne. Men det er begrænset, hvor meget man fx kan skrue ned for varmen på bosteder og opholdssteder, som skal være et trygt hjem for de mennesker, der bor der. Derfor forventer vi, at det kommende Folketing også har sociale tilbud for øje, når der bliver behov for flere hjælpepakker hen over vinteren.

LOS er i arbejdstøjet, og vi glæder os til at tage fat på alt det, der venter den nye regering.

KORT NYT

DET FAGLIGE ÅRSMØDE 2022

D. 21. november 2022 afholdt vi LOS’ faglige årsmøde i Middelfart med et flot fremmøde på omkring 100 deltagere. For andet år i træk havde vi fokus på forråelse, men denne gang med udgangspunkt i sprogets betydning for relationsdannelsen i det sociale arbejde.

Formiddagen bød på et spændende og givende oplæg fra DISPUK, der satte fokus på sprogets effekter i den dokumenterende praksis. Hen på eftermiddagen blev vi klogere på fremtidens digitale sociale arbejde, og hvordan digitale platforme i stigende grad anvendes som kommunikationsredskab i det sociale arbejde. Vi afrundede dagen med at blive klogere på mindsettet Det Dobbelte Blik, der giver redskaber til, hvordan

man kan se ressourcerne i udfordringerne i arbejdet med børn, unge og voksne i udsatte positioner, samtidig med at have et blik på sårbarhederne.

I LOS anbefaler vi ikke konkrete metoder og faglige tilgange, men vi håber indholdet på årsmødet kan inspirere med værktøjer og viden om, hvordan man sikre kvaliteten i det socialfaglige arbejde.

Tak til alle oplægsholdere og deltagere for sammen at skabe en god dag i faglighedens navn. Vi ses til næste år!

UFULDSTÆNDIG PSYKIATRIAFTALE

I efteråret landede en bred, politisk aftale for den længe ventede 10-års psykiatriplan. Hos LOS glæder vi os på positivsiden over, at aftalen ser ud til at dække en lang række af de centrale udfordringer i psykiatrien. Blandt andet udsigten til et løft af socialpsykiatrien, bedre sektorovergange, bedre behandlingsmuligheder, flere sengepladser, kompetenceudvikling, tidlig indsats for børn og unge, mv. Når det kommer til bevillingen på 450-500 mio. kr. årligt, ser det imidlertid ud til at det bliver svært at få den til at dække alle indsatserne på en tilstrækkelig måde. Og

aftalen prioriterer kun 5 faglige indsatser, som langt fra dækker alle Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger for en styrket psykiatri. Dem forventer vi også bliver udmøntet i næste fase af politikernes arbejde med 10-årsplanen. Ikke mindst er finansiering kun et element i vejen til en styrket psykiatri. Det faktum, at der er så store rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet, bør også adresseres, og der skal sættes en national handlingsplan i gang, så vi har den nødvendige arbejdskraft med den rette faglighed til at tage sig af vores sårbare og udsatte børn, unge og voksne.

LOS er medlem af psykiatriløftet, og har fremført disse 8 forslag til en styrket psykiatri.

8 forslag til løft af psykiatrien

Løft socialpsykiatrien, så borgere med behov for social støtte hurtigt modtager en fagligt specialiseret, tilstrækkelig og stimulerende indsats.

Løft behandlingspsykiatrien, så kvaliteten styrkes, og alle, der har behov, kan (for)blive indlagt.

Løft indsatsen for borgere med behov for en samlet misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling.

Løft støtten til pårørende til mennesker ramt af psykisk sygdom.

Et løft, så alle berørt af psykisk sygdom oplever, at hjælpen er koordineret mellem sektorer.

Løft den tidlige og forebyggende indsats for alle borgere med psykisk sygdom.

Et løft, så alle børn, der har behov, får en systematisk og effektiv tidlig indsats.

Løft mulighederne for psykiatrisk forskning.

SKOLEALLIANCEN FOR SPECIALUNDERVISNINGSTILBUD

Alliancen for området, som LOS er sekretariat for, har nu skiftet navn til Skolealliancen for specialundervisningstilbud. Det gør vi i forlængelse af den politiske aftale, der lægger op til navneforandring for interne skoler og dagbehandlingstilbud til henholdsvis specialundervisningstilbud og behandlings- og specialundervisningstilbud.

I LOS og i Skolealliancen har vi travlt med at følge op på indholdet i den politiske aftale fra marts 2022 om at styrke undervisningen for børn og unge i udsatte posi-

tioner. I Skolealliancen arbejder vi i fællesskab på at påvirke udmøntningen af aftalen gennem konkrete forslag og anbefalinger til fx en fremtidig kvalitetsmodel og tilsyn for interne skoler og dagbehandlingstilbud.

D. 28. november afholdt vi i LOS et skolemøde, hvor LOS’ medlemmer gav udtryk for konkrete opmærksomhedspunkter og nedslag i aftalen, som vi i sekretariatet vil tage med og have fokus på i høringsprocessen.

SOCIALOMRÅDET UNDER LUP PÅ LOS’ VALGMØDE

I forbindelse med folketingsvalget afholdt vi d. 25. oktober et valgmøde i Hinnerup på Fonden Kanonen, hvor socialområdet var på dagsordenen. Vi havde samlet en række lokale østjyske folketingskandidater. Emnerne var blandt andet, hvordan vi løser rekrutteringsudfordringerne, styrker arbejdsmiljøet,

hvordan vi kan tænke mere langsigtet, og hvordan vi bedre kan inddrage og udnytte al den viden der er at hente fra praksisfeltet, når der fx laves ny lovgivning.

LOS PÅ MEDLEMSBESØG

I HELE LANDET

Bestyrelsen og sekretariatet i LOS var i uge 43 på medlemsbesøg i hele landet.

Vi vil gerne sige stort tak til vores medlemmer, som gennem hele ugen bidrog med mange værdifulde input. Det er uvurderligt at samles og drøfte

socialområdet og sammen være nysgerrige på, hvordan vi løser udfordringerne på området, og hvordan LOS bedst støtter op om medlemmernes behov, så vores medlemmer kan koncentrere sig om kerneopgaven.

”

Når vi taler medicinhåndtering på sociale tilbud, er det vigtigt, at det ikke kommer til at virke, som om vi er et sygehus. LOS’ medlemmer er borgernes hjem og derfor skal det afbalanceres i medicinhåndteringen. Det pædagogiske aspekt og mange andre forhold skal også tages med i betragtning, for ellers kan vores borgere reagere negativt på en række situationer."

LOS NEDSÆTTER ET SUNDHEDSUDVALG

På det specialiserede socialområde er der kommet stigende fokus på medicinhåndtering og sundhed. På den baggrund har LOS’ bestyrelse valgt at nedsætte et Sundhedsudvalg, bestående af både eksterne fagfolk fra sundhedsområdet og medlemmer af LOS. Formanden for Sundhedsudvalget og bestyrelsesmedlem i LOS, Susan Knage Møller, fortæller her nærmere om det nye udvalg.

HVAD ER FORMÅLET MED SUNDHEDSUDVALGET?

En af LOS’ fornemmeste opgaver er at være med til at lette driften ude på de enkelte steder. Det kræver, at vi følger med tiden. Og sundhedsområdet er et område, hvor vi kan gøre en forskel.

Overordnet set ønsker vi med det nye udvalg at kvalificere LOS’ indsats på sundhedsområdet. Fagligheden ude på tilbuddene omkring sundhedsområdet er lige så vigtig som fx fagligheden omkring pædagogikken.

Vi har en bred medlemsskare med mange forskellige målgrupper. Nogle steder foregår der et meget begrænset omfang af medicinhåndtering. Andre steder er det en fuldt integreret del af den daglige praksis. Derfor er det, vigtigt for LOS at få dækket hele behovet, så alle med-

lemmer får taget hånd om det, og får de instrukser på plads, der passer ind i deres kontekst.

Når vi taler medicinhåndtering på sociale tilbud, er det vigtigt, at det ikke kommer til at virke, som om vi er et sygehus. LOS’ medlemmer er borgernes hjem og derfor skal det afbalanceres i medicinhåndteringen. Det pædagogiske aspekt og mange andre forhold skal også tages med i betragtning, for ellers kan vores borgere reagere negativt på en række situationer. Man skal se på den enkelte målgruppe, ”hvordan passer medicinhåndteringsprocedurerne ind her?”

Derfor er det også vigtigt for mig at sige, at der ikke er nogen som helst manglende vilje fra sociale tilbud til at gøre en indsats på medicinhåndteringsområdet. Det handler om, at vi kan være rigtig meget

i tvivl om, hvad vi skal gøre, fordi det er et nyt område med nye krav, kombineret med at det er udsatte borgere, der kan have det svært med myndigheder, eller tror det er farligt.

HVAD BLIVER SUNDHEDSUDVALGETS VIGTIGSTE OPGAVER?

Sundhedsudvalget har to overordnede opgaver. Den ene er at kvalificere LOS’ indsats på det brede sundhedsområde ved at efterse kvaliteten af kurser samt rådgivningsmateriale formidlet af LOS. Den anden opgave er ansvaret for kvalitetskontrol af eventuelle leverandører af fordelsaftaler inden for sundhedsområdet, om det lever op til lovgivningen. LOS skal stå på mål, også for vores eksterne samarbejdspartnere, som fx udbyder kurser i medicinhåndtering.

Derudover er det vigtigt, at udvalget er uvildigt. Det er også derfor, vi inviterer eksterne fagfolk med fra hele sundhedssektoren. Dels så vi sikrer en bred faglighed og dels, så vi ikke øver kontrol med os selv.

HVAD VIL SUNDHEDSUDVALGET

ARBEJDE MED PÅ LÆNGERE SIGT?

Vi kommer til at køre en løbende dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialtilsynet og andre aktører. Vi vil komme med tilbagemeldinger fra praksisfeltet. Især i forhold til at medicinhåndtering på vores område ikke er en one size fits all. Bureaukratiet skal væk, der hvor det ikke giver mening.

Medicinhåndtering er lige så essentiel som det pædagogiske arbejde. Det handler om at finde en måde at sikre sig, at man overholder sikkerhedskrav og lovgivning, men samtidig gør det på en måde, så det ikke virker som et sygehus for borgeren. 

LOS’ Sundhedsudvalg er udpeget og består af: Lone Rathgen Christiansen, der er ansat som sundhedsfaglig leder på Fonden Tagkærgaard og Fonde Reden Ida Larsen, der er sundhedsansvarlig i Elefanthuset Derudover har tre eksterne pt. sagt ja tak til udpegning til sundhedsudvalget: Mathilde Pihl Badse, socialoverlæge Bispebjerg Hospital. Tidligere bl.a. speciallæge sundhedsstyrelsen. Flemming Tived, overlæge i psykiatri Katharina Ó Cathaoir, Ph.D og lektor i sundhedsret. Underviser bl.a. i sundhedsret, Health and Human Rights og Individets grundlæggende rettigheder. Vi er stadig i gang med at få det fjerde eksterne medlem ombord, men vi går nu i gang med at planlægge første møde i Sundhedsudvalget til januar.

Sundhedsudvalget kan bestå af op til 7 medlemmer. Formanden er medlem af bestyrelsen for LOS, og bestyrelsen har i juni udpeget Susan Knage Møller som formand for Sundhedsudvalget.

Udvalget skal sammensættes af personer med sundhedsfaglig autorisation, dvs. sygeplejersker og læger, samt personer med relevante juridiske kompetencer, og udvalget kan have et medlem med indsigt i den kommunale og regionale forvaltning på sundhedsområdet. Disse fire medlemmer af udvalget udpeges eksternt.

Derudover skal to medlemmer af udvalget udpeges blandt sundhedspersonale ansat i LOS’ medlemsorganisationer. Udpegning sker for en periode på 2 år ad gangen forskudt således, at der hvert år er et internt medlem på valg. Udpegningen sker efter ansøgning til sekretariatet, og bestyrelsen vil fremadrettet på første møde efter generalforsamlingen vælge det interne medlem blandt ansøgerne.

Kriterier for udpegning af de interne kandidater:

Sygeplejerske- eller lægefaglig baggrund

Ansvar for medicinhåndtering i sit daglige virke

Mindst fem års anciennitet

Da Sundhedsudvalget oprettes forskudt af generalforsamlingen, har bestyrelsen besluttet, at den første udpegning vil ske af formanden for LOS’ bestyrelse og formanden for Sundhedsudvalget. Samtidig vil valget foregå således, at det ene medlem vælges for ét år, mens det andet medlem vælges for 2 år.

Arbejdsomfang: Sundhedsudvalget afholder op til 4 møder om året, samt et årsmøde en gang om året. De eksterne medlemmer af Sundhedsudvalget får derudover til opgave at kvalificere LOS’ kurser og rådgivningsmateriale.

FAKTA OM LOS’ NYE SUNDHEDSUDVALG

Lavuk sejler med DFDS for 25. år i træk

DFDS har været fast transportør, når LAVUK har rejst på sin årlige skitur. I 2023 kan vi fejre 25-års jubilæum sammen – og det skal naturligvis markeres.

En eftermiddag i oktober var vi forbi Voksenklubben LAVUK, for at tale med den daglige leder, Peter Sannemann og høre lidt om deres oplevelser om bord hos DFDS.

Perfekte rammer

“DFDS har de perfekte rammer til vores medlemmer. Om bord blomstrer fællesskabet og hyggen, og alle kan deltage på lige fod. Medlemmerne elsker at være afsted, og de oplever en høj grad af frihed i kontrollerede rammer. Vælger vi at køre til Norge, så møder vi jo ikke andre end os selv på hele turen, og det ønsker vi ikke”, fortæller Peter Sannemann.

Kompetent personale i øjenhøjde “Vores medlemmer kan tydeligt mærke, at personalet om bord har stor erfaring med at møde mennesker med særlige behov. Vi bliver altid mødt med smil, imødekommenhed og hjælpsomhed overalt. Flere blandt personalet er også gode til at genkende vores medlemmer og byde dem velkommen tilbage med smil og kram, og det er noget, der gør et stort indtryk.

Fest, forplejning og aktiviteter

“Hos DFDS bliver vi behandlet som alle andre gæster. Vi spiser i de samme restauranter, færdes frit blandt andre gæster, og fester side om side med de andre i diskoteket. Her danser og fester alle sammen til den levende musik – og ofte til den lyse morgen.

LAVUKs medlemmer glæder sig altid til sejlturen med DFDS, da det for mange er skønt, at de nu får 3 fester på turen – en på sejlturen mod Oslo, den anden på skisportsstedet, og den tredje på returrejsen mod København. Der er stor begejstring, når det faste Hestevæddeløb afholdes, og mange

Vi har ligeledes altid være glade for kommunikationen med DFDS – både i planlægningsfasen og under selve turen, hvilket er et vigtigt element for os, og én af grundene til, at vi bliver ved med at vælge dem år efter år.

Vi glæder os allerede til næste tur!”, lyder det afslutningsvist fra Peter Sannemann.

Vil du også være en del af Voksenklubben Lavuk, så kontakt daglig leder Peter Sannemann på mail peter@lavuk.dk eller på tlf. 26 30 77 16 .

besøger den store og flotte Taxfree-butik en del gange”, siger Peter Sannemann.

Kunne I også tænke jer at opleve dette? Så send en mail til DFDS på konference@dfds.com

SPØRGSMÅL TIL STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

LOS har stillet STPS - Styrelsen for Patientsikkerhed en række spørgsmål om, hvad de har af gode råd til sociale tilbud, og hvad de ser hos de tilbud, der udmærker sig inden for medicinhåndtering.

Har I et eller flere gode råd til sociale tilbud, så de er godt rustet til et tilsynsbesøg fra jer?

Vi anbefaler, at man inden et tilsyn læser de målepunkter, som vi bruger som rettesnor for besøget. Det fremgår af målepunkterne, hvilke skriftlige instrukser, procedurer, dokumentation m.v., der vil blive lagt vægt på. Det fremgår desuden, hvilke love, bekendtgørelser og vejledninger, der ligger til grund for målepunkterne.

Det er også en fordel, hvis ledelse og relevant personale kan være tilstede under hele eller dele af tilsynsbesøget, idet tilsynet bl.a. er baseret på dialog og læring.

Hvad oplever I af særlige udfordringer for botilbud og opholdssteder når det kommer til medicinhåndtering og patientsikkerhed?

Vi oplever, at der på nogle bosteder er den forståelse, at en sundhedsfaglig opgave på et bosted kun er medicinhåndtering. Derfor medtænkes f.eks. observation af patienten, herunder virkning og bivirkning af medicin, sårpleje, blodsukkermåling, sundhedsfremme og forebyggelse ikke som sundhedsfaglige opgaver, som pædagogiske medarbejdere også skal forholde sig til og journalføre.

Vi oplever også, at der ofte mangler sundhedsfaglige instrukser for f.eks. ansvars- og opgavefordeling for medicinhåndtering, eller at instruksen er mangelfuld i forhold til, hvad f.eks. vikarer må i forhold til medicinhåndtering. Derudover mangler medicinlisten ofte systematik og overskuelighed, ligesom vi oplever, at der er flere medicinlister, hvilket øger risikoen for, at de ikke bliver opdateret.

Der er ydermere på nogle bosteder også problemer med, at der ved kontakt til en beboers læge ikke bliver noteret samtykke i journalen.

Hvad kendetegner de botilbud og opholdssteder, der udmærker sig inden for medicinhåndtering og patientsikkerhed?

–

At personalet på bostedet har adgang til Fælles Medicinkort (FMK), selv om det ikke er et krav.

–

At personalet på bostedet kan kommunikere med den behandlende læge via f.eks. elektronisk meddelelsessystem (Med.Com) eller på et direkte telefonnummer til lægen.

–

At der er hyppige drøftelser om medicin- og andre instrukser på f.eks. personalemøder.

–

At der er en medicinansvarlig, som har ansvaret for medicinskabet, herunder at medicinen ikke har overskredet holdbarhedsdato.

–

–

At der jævnligt udføres audit (kontrol) af ophældt medicin.

At personalet løbende foretager sundhedsfaglige vurderinger

Hvad har STPS af særlige fokusområder ang. medicinhåndtering på opholdssteder og bosteder i den kommende tid og i 2023? Målepunkterne for bostedsområdet, herunder medicinhåndtering, er i 2023 overordnet de samme som 2022.

LOS BRINGER HER EN GÆSTEARTIKEL….

Af: Bettine Romme Andersen, Viden på Tværs

VI SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR FEJL

- Vi skal tænke fejl på en anden måde. Det handler om læring, læring, læring. Sådan siger leder på botilbud om det forandringsprojekt om sikker medicinhåndtering, hun er tovholder på.

I en helt almindelig etageejendom i København ligger botilbuddet Nørrebro Vænge med pensionister og børnefamilier som nærmeste naboer.

De 35 udviklingshæmmede borgere bor i egne lejligheder på tre etager.

Stine Suhr Olsen er den ene af to afdelingsledere og står i spidsen for projektet Medicinsikre botilbud, som handler om at skabe sikre arbejdsgange med håndteringen af borgernes medicin, så der sker færre fejl og utilsigtede hændelser.

På en sommerdag besøger Viden på Tværs botilbuddet for at tale med Stine Suhr Olsen om, hvordan hun som leder øger opmærksomheden på medicinsikkerhed i en medarbejdergruppe som

hovedsageligt har fokus på det socialfaglige og ikke er sundhedsfagligt uddannet.

SUNDHEDSFAGLIG VIDEN SKABER TRYGHED

Interviewet er lige gået i gang, da en alarm lyder, og Stine Suhr Olsen styrter afsted. En terminal beboer har brug for hjælp.

Da hun lidt efter kommer forpustet tilbage, er der ro på. Den nyansatte sygeplejerske er løbet med og har skabt ro om situationen.

- Her er det bare fantastisk, at vi har en sygeplejerske, så vi kan trække på hendes viden, og vores usikkerhed som pædagoger om det sundhedsfaglige bliver mindre, siger Stine Suhr Olsen om episoden.

Det er ikke hverdagskost, at Nørrebro Vænge har så plejekrævende en borger, men episoden er et eksempel på, hvordan en større opmærksomhed på det sundhedsfaglige kan være med til at styrke arbejdet med sundhed og medicin på botilbud.

DET SOCIALFAGLIGE SUPPLERES

MED SUNDHEDSVIDEN

Nørrebro Vænge har de seneste par år gennemgået en mærkbar forandring i personalesammensætningen. Fra kun at være socialpædagoger og ufaglærte er der også kommet fagligheder som sygeplejerske, fysioterapeut og social- og sundhedsassistent og -hjælpere med på holdet.

OM NØRREBRO VÆNGE

–

Nørrebro Vænge er et bosted for 35 voksne udviklingshæmmede.

–

For et par år siden fik botilbuddet en ny leder, som er uddannet sygeplejerske

–

Der har tidligere kun været socialpædagoger ansat, men nu er der flere faggrupper, blandt andre en fysioterapeut, en ergoterapeut, social og sundhedshjælpere og -assistenter samt en sygeplejerske.

Foto: Stine Suhr Olsen

- Jeg oplever, at mange af de pædagogiske medarbejdere er taknemmelige for, at der kommer nogle nye kolleger, som har andre faglige briller på og opdager nogle ting, vi som pædagoger ikke har en chance for at vide noget om, siger Stine Suhr Olsen.

I samme periode deltager botilbuddet i Fremfærd-projektet Medicinsikre botilbud, hvor en gruppe medarbejdere sammen med afdelingsleder Stine Suhr Olsen analyserer på egen praksis og laver mindre prøvehandlinger, der skal gøre det daglige arbejde med medicinprocessen mere ensartet og sikker.

For der sker fejl og utilsigtede hændelser på botilbuddene i Danmark. Eksempelvis lever halvdelen af botilbuddene ikke op til de fastsatte krav om medicinhåndtering og -opbevaring, viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

FEJL SKER OG VI SKAL LÆRE AF DEM Så hvor og hvordan

går det galt?

Med støtte fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder Nørrebro Vænge og 15 andre botilbud med at gennemgå deres arbejdsgange omkring medicinen, indsamle data og evaluere på fejl og utilsigtede hændelser. Fejl kan være alt fra, at medicinen er blevet dosseret forkert, den er ikke blevet givet, den er udleveret for sent eller ikke registreret.

- Vi har med projektet lært, at det er meget vigtigt, at vi ikke antager noget på forhånd. Nej, vi skal først undersøge det grundigt for at få det reelle billede af, hvordan og hvorfor fejlene sker, først derefter kan vi finde de rigtige løsninger, siger Stine Suhr Olsen.

Derfor er en af hendes vigtigste opgaver som leder også at italesætte, at medarbejderne ikke skal frygte fejl.

SÅDAN HAR MAN FORBEDRET MEDICINSIKKERHEDEN

En af de løsninger, som har virket og været med til at nedbringe antallet af fejl på botilbuddet, er et relativt simpelt trick.

- Vi har sat en telefonalarm, som minder os om, at vi skal huske at kvittere til tiden for medicin, der er givet. Det er en nem løsning, men man skal jo lige få idéen, siger afdelingslederen.

Et andet godt redskaber er patientsikkerhedskalenderen. Det er kalender, som hver dag udfyldes med røde eller grønne krydser.

– Rød betyder, at der er har været en utilsigtet hændelse, hvor man har skullet kontakte lægen, som har skullet udføre en handling.

– Grøn betyder, at der ikke har været nogen fejl.

- Det er et helt fantastisk redskab, for det bliver tydeliggjort på en meget simpel måde, om vi stadig følger arbejdsgangene, og om der er nogle områder, som vi skal genopfriske. Og vi kan se effekten af at bruge kalenderen, der er færre utilsigtede hændelser, siger Stine Suhr Olsen.

- Der kan jo være mange grunde til, at fejl sker, og derfor skal vi tænke fejl på en anden måde, så vi tager ved lære af dem. Det handler om læring - hele tiden læring - så vi kan blive bedre, og ikke noget med at slå hinanden i hovedet med fejl, siger afdelingslederen.

FAGLIGHEDER SPILLER SAMMEN

Som leder bruger Stine Suhr Olsen også energi på at italesætte forskellene mellem de to fagligheder - det socialpædagogiske og det sundhedsfaglige - men især også hvordan de kan få gavn af hinanden.

- Som pædagoger er vi uddannede til at udforske, undersøge og prøve ting af. Inden for det sundhedsfaglige er det mere sort og hvidt. Der er regler, love og retningslinjer, som skal overholdes, og de kan ikke bare udfordres. Derfor har alle faggruppe måttet rykke sig og blive klogere på hinandens fag, siger hun.

Hvor pædagogerne har skullet vænne sig til systematiske og stringente arbejdsgange, har de sundhedsfaglige oplevet værdien i de socialpædagogiske tilgange til borgerne i forbindelse med medicinhåndteringen.

- Vi har eksempelvis oplevet, at en medarbejder kom ind hos en borger, som hun ikke plejer at være hos, og så ville borgeren ikke tage sin medicin. Her kunne der være opstået en medicinfejl, men fordi vi i vores it-system har beskrevet, hvordan

borgeren gerne vil have sin medicin, og hvilke pædagogiske tilgange man kan bruge, så lykkedes det. Og på den måde kommer det pædagogiske og sundhedsfaglige ind over hinanden, fortæller Stine Suhr Olsen.

LEDELSE AF FORBEDRINGER

I projektet bruger botilbuddene Forbedringsmodellen og PDSA-cirklen til at løfte kvaliteten af deres medicinhåndtering. Modellerne skal sikre, at de forandringer, de laver, også er forbedringer. Og det at undersøge fejlene og grundene til dem, inden man finder løsninger, er en udfordring, oplever Stine Suhr Olsen.

- Det er virkelig svært for os pædagoger at blive i det undersøgende, vi vil gerne finde løsninger. Så jeg øver mig i at huske på at sige ”Stop, gør vi nu det rigtige, eller antager vi en masse ting, vi ikke har undersøgt”. Så min primære rolle som leder i projektet er at holde fast i metodikken og hele tiden være opmærksom på, hvad vi gør, siger hun.

Stine Suhr Olsen ser også meget sin rolle som sparringspartner for det team af medarbejdere, som er med i projektet.

- Når vi holder medicinmøder, så handler det for mig om at holde teamet op på, om vi får evalueret på de utilsigtede hændelser, og om vi stadig følger arbejdsgangene, siger hun.

Men afdelingslederen er også opmærksom på sine egne begrænsninger.

- Det sundhedsfaglige er ikke mit fag, og der er mange termer, jeg ikke kender. Derfor har jeg sparret en del med vores centersygeplejerske og min leder, som er sygeplejerske.

OPMÆRKSOMHEDEN SKAL FASTHOLDES

På Nørrebro Vænge er de medarbejdere, som er med i projektet, blevet lært op i medicingivning af de ansatte social- og sundhedsassistenter. Flere har også i perioden fået et ‹genbesøg› for at følge op på, om de arbejdsgange, de blev lært op i, stadig er gældende.

Nogle har også været på et kursus hos Apotekerforeningen, og det har været meget brugbart.

- Det var en meget positiv oplevelse for de pædagoger, som var afsted, og som leder har det været fint at finde ud af, at det også er en mulighed at sætte sådan noget i stand, siger Stine Suhr Olsen.

Projektet Medicinsikre botilbud afsluttes med udgangen af 2022. 

Neuroaffektiv Miljøterapeut

Efteruddannelse til alle pædagogiske medarbejdere, der arbejder behandlingsorienteret på bosteder, opholdssteder og andre sociale tilbud.

Fokus på teori og kobling til dagligdags praksis.

Omfang: Uddannelse i Vordingborg med 140 undervisningstimer fordelt på 20 dage (10 moduler) over et år.

Læs mere her: www.kdpraksis.dk/miljoeterapeut

Pris: 48.000 kr. inkl. bøger og forplejning på alle moduler. Månedsbetaling er mulig.

Malene Schiøtz - 61286505 malene@kdpraksis.dk

Viden på Tværs - vpt.dk - er ejet af KL og Forhandlingsfællesskabet, og spreder viden og understøtter medarbejdere og ledere i udvikling af de kommunale arbejdspladser og kerneopgaver til gavn for borgerne.

”

Jeg ser også rigtig meget frem til at være med til at få gang i ledernetværkene i det nye år. Jeg er for øjeblikket i gang med at tale med medlemmerne om, hvad de har af ønsker til format, omfang og indhold af ledernetværk i LOS."

VELKOMMEN TIL LOS’ NYE FAGKONSULENT I JYLLAND

I LOS er vi enormt glade for at kunne byde velkommen til vores nye kollega og fagkonsulent i Jylland, Helle Janner. Helle kommer fra en stilling om pædagogisk leder på Borgmesterbakken. Hun ser rigtig meget frem til at møde vores medlemmer og bistå lederne med rådgivning og sparring i det daglige.

HVAD GLÆDER DU DIG MEST

TIL I DIT NYE ARBEJDE I LOS?

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde medlemmerne og opleve den store faglighed og diversitet, der er ude på stederne, og ikke mindst hvor meget de ikke-offentlige, specialiserede steder på socialområdet har at byde på.

Desuden glæder jeg mig til at yde en god service og være medlemmernes sparringspartner i det daglige: Hjælpe medlemmerne godt videre, når der er noget de sidder fast i, eller når de har brug for sparring og rådgivning.

Jeg ser også rigtig meget frem til at være med til at få gang i ledernetværkene i det nye år. Jeg er for øjeblikket i gang med at

tale med medlemmerne om, hvad de har af ønsker til format, omfang og indhold af ledernetværk i LOS.

HVAD HAR VÆRET DEN BEDSTE OPLEVELSE INDTIL VIDERE?

Jeg var med ude på medlemsmøderne og møde medlemmerne, det var super fedt at komme ud og høre de snakke der er, og hvad der optager medlemmerne for øjeblikket.

HVILKE TYPER SPØRGSMÅL OG RÅDGIVNING KAN MEDLEMMERNE FÅ AF DIG?

Jeg kan bringe nye perspektiver ind. For eksempel sparring omkring forretningsudviklingen på det faglige plan.

Derudover har jeg hele LOS’ øvrige rådgiverteam i ryggen. Så er der noget, jeg ikke kan svare på, kan jeg gelejde videre til en af mine dygtige kollegaer.

Der er allerede kommet et par spørgsmål fra medlemmer om, hvad de selv kunne gøre for at få flere indskrivninger. Der tog vi en snak om hvilke knapper kunne der skrues på: Styrke kontaktnetværket

i kommunerne, gøre opmærksom på sig selv de rigtige steder, få de gode historier ud på hjemmesiden og de sociale medier. Måske har man for eksempel et godt samarbejde med en socialrådgiver, men det kan være at man nogle gange skal et beslutningslag højere op. Medlemmet følte sig godt hjulpet i det, så det var en virkelig god følelse at kunne give den rådgivning. 

OM HELLE:

– Uddannet pædagog

– Kommer fra en stilling som pædagogisk leder på opholdsstedet Borgmesterbakken, hvor hun har været i 13 år.

– Bor til daglig i Horsens, med sin mand, to børn, og hunden Ellie.

– I sin fritid kan Helle lide at være i naturen, og lige nu hører hun en interessant lydbog, der hedder: ”Vi havde en fest på arbejdet, og så kom Preben”, som handler om følelsesforurening på jobbet, og hvordan man undgår det.

pædagogisk sikkerhed®

Tryghed for borger og personale

Specialpædagogisk indsats

Pædagogisk Støtte/Vikar Pædagogisk skærmning Pædagogisk vagt Kursus og undervisning

Pædagogisk Sikkerhed® , er en metodegang udviklet af S.T.O.P., til brug på indsatser, der involverer særligt udfordrede borgere. Vi har høj fokus på borgerperspektivet, konflikthåndtering samt evt. omsorgstræthed ved personalet.

Pædagogisk Sikkerhed®, kombinerer Livvagtens tilgang til personlig sikkerhed, med Pædagogens tilgang til mennesker, og er med til at sikre en tryggere hverdag for både borger og personale på institutioner og bosteder.

Pædagogisk Sikkerhed®, indeholder elementer fra bl.a.

• Low Arousal og Afstemt Pædagogik

• Socialpædagogiske metoder ifm. en stabiliserende indsats

• Livvagtens tilgang til personlig sikkerhed

• Nænsom fysisk nødværge, udviklet til brug på social og sundhedsområdet, med henblik på at få medarbejderen i sikkerhed.

Ønsker du mere information om Pædagogisk Sikkerhed ® , kontakt os på:

NY VIDEN SKAL STYRKE KONFLIKTHÅNDTERING

Et nyt forskningsprojekt skal give større viden om konfliktsituationer og risikofaktorer på døgninstitutioner. Sociolog Camilla Bank Friis er forskeren bag det nye studie. Hun har erfaring fra et studie, hvor hun har undersøgt konflikter mellem kontrollører og buspassagerer. Det studie har givet ny viden til at arbejde med konflikthåndtering.

Hvornår og hvorfor opstår en konflikt på en døgninstitution? Det skal projektet ”Arbejdsrelateret vold og trusler på døgninstitutioner – En systematisk analyse af konfliktadfærd og risikofaktorer” give nye svar på. Projektet skal gennemføres over to år med en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Camilla Bank Friis er hovedansvarlig for gennemførslen af projektet, der involverer en række forskere fra både Danmark og Holland.

”Med viden om konfliktsituationerne kan vi hjælpe den enkelte medarbejder til bedre at kunne afkode de situationer, der kan ende i trusler eller vold, så de med deres egen adfærd kan hjælpe til ikke at eskalere en konflikt eller til at nedtrappe konflikten,” siger Camilla Bank Friis, der er ansat i en postdoc-stilling ved Sociologisk Institut.

Camilla Bank Friis skal sammen med de øvrige forskere kortlægge konkrete konfliktforløb på døgntilbud. Formålet er at analysere forskellene mellem hændelser, der enten ikke eskalerede, eskalerede til trusler eller eskalerede til vold. Metoden er situationsfokuserede interviews med medarbejdere fra syv døgninstitutioner samt supplerende feltobservationer på de samarbejdende døgninstitutioner.

EN FORHANDLING OM STATUS

Camilla Bank Friis mener, at viden om konfliktsituationerne er en vigtig forudsætning for at kunne kvalificere konflikthåndteringen og udvikle nye redskaber til personalet.

Camilla Bank Friis har for nylig gennemført et studie, hvor hun har dybdeanalyseret flere hundreder videooptagelser

Foto: Camilla Bank Friis

Af: Niels Svanborg, journalist

af kontrollørernes kropskameraer, hvor buspassagerer ikke har en gyldig billet. Med baggrund i analyserne har hun kategoriseret passagerers reaktionsmønstre, og hun har analyseret sammenhængen mellem passagerernes reaktioner og kontrollørernes handlinger.

Én konklusion ser hun som særlig markant, når hun skal sammenfatte studiets resultater.

”Det, som vi ser i konfliktsituationerne, er en form for forhandling om status. Kontrollørens autoritet bliver udfordret i situationen, når passageren ikke accepterer en kontrolafgift, men i stedet for prøver at bestemme, hvordan situationen skal forløbe. Og her er nogle passagerer altså villige til at gå længere end andre. De passagerer der bliver aggressive i disse situationer, vil typisk skifte reaktionsmønster i løbet af konflikten ved eksempelvis først at agere som den uskyldige borger og derefter fremstå mere autoritetsudfordrende eller overlegen. Det betyder, at de her kontrolafgiftssituationer bliver til en forhandling om status, hvor de to parter ikke umiddelbart kan nå til enighed, og hvor passageren ikke accepterer kontrollørens autoritet i situationen” siger Camilla Bank Friis.

Så hvad sker der i situationen? I ingen af de konfliktsituationer, som Camilla Bank Friis har set, tyr passageren direkte til vold eller trusler med det samme, og i videomaterialet forekommer det sjældent. Når volden forekommer, så opstår den typisk ikke ud af det blå, men udfolder sig i løbet af situationen. Og det peger på et forebyggende potentiale, mener Camilla Bank Friis.

”Vi kan se, at når kontrolløren bruger sin autoritet over for passageren ved fx at tale i en bestemt tone, så er der en risiko

– Projektet havde opstart i januar 2022 og baseres primært på 50 interviews med medarbejdere der har beskrevet konkrete konfliktsituationer fra deres arbejde med børn og unge.

– De første resultater om fra projektet forventes offentligt gjort i løbet af det første halvår 2023.

– LOS har bistået forskningsprojektet med at skabe kontakt til et LOS medlem, samt bidrage med ekspertviden om området.

– Baggrunden for projektet er, at jobgruppen specialpædagoger og branchen døgninstitutioner begge ligger i toppen over udsathed for vold på arbejdet.

for, at passageren svarer med aggression. Det kan fx være, når kontrolløren siger til passageren: ”du skal gøre, hvad jeg siger”. Når kontrolløren udviser autoritet i deres handlinger, så vil nogle passagerer altså udfordre denne, og så ser vi, at konflikten kan eskalere,” siger Camilla Bank Friis.

Sammen med forskerkolleger fandt Camilla Bank Friis, at når kontrolløren bruger sin autoritet ved at begrænse bevægelsesfriheden for passageren, så øger det risikoen for, at passageren bliver aggressiv. Særlig konfliktfyldt bliver det, når kontrolløren enten blokerer passagerens udvej eller i sjældne tilfælde tager fat i passageren.

SYMPATI OG FORSTÅELSE

”Noget af det, som kontrollørerne kan gøre for at undgå eskalation er at udvise sympati og forståelse med passageren. Det kan man blandt andet gøre ved at henvise til, at det er eksterne regler og forhold, der afgør en afgift. At man blot passer sit arbejde og repræsenterer et system. Det er ikke en garanti for at undgå eskalation, men det er et vigtigt redskab i kontrollørernes værktøjskasse”.

Hun håber, at studiet kan være med til at skabe et mere sikkert arbejdsmiljø for kontrollørerne.

”Studiet her peger på, at nogle handlinger indebærer en risiko for, at situationen udvikler sig til en konflikt, og det er brugbar viden for medarbejdere, der kan benytte forskellige strategier i potentielle konfliktsituationer på arbejdet. Det er en vigtig viden, som kan få betydning for kontrollørernes arbejde, og som kan benyttes i træning af konfliktsituationer,” siger Camilla Bank Friis.

HVORDAN ESKALERER KONFLIKTEN?

Netop en større viden om konfliktsituationer og risikofaktorer er også målet i det nye forskningsprojekt på døgninstitutionerne.

”Vores analyser skal på samme måde som med kontrollørerne give viden om de særlige udfordringer, som institutionerne og deres medarbejdere står med. Hvordan lykkes det personalet at undgå eskaleringen? Og hvilke faktorer får særligt konflikterne til at eskalere? Er der særlige situationer i hverdagen på institutionen, der giver anledning til konflikt, og hvordan kan medarbejderens adfærd påvirke sandsynligheden for konflikter med vold og trusler?” siger Camilla Bank Friis.

NY VIDEN OG FORBEDRET TRIVSEL

Målet er ikke at udvikle nye pædagogiske metoder, men den nye viden kan give det pædagogiske personale nye muligheder for at afkode situationerne bedre, samt en viden om hvad der virker i en konfliktsituation.

I sidste ende håber Camilla Bank Friis, at undersøgelsen her kan være med til at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet på landets cirka 400 åbne eller lukkede døgninstitutioner og mere end 1.000 øvrige institutioner med socialpædagogiske opholdssteder.

”En arbejdsdag med risiko for at opleve trusler og vold står i skærende kontrast til et godt arbejdsmiljø. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver bedre til at forstå og forebygge konflikter på institutionerne.”

SKØNLITTERATURENS POTENTIALE PÅ SOCIALOMRÅDET

Det er ofte blevet sagt, at det beriger vores liv at læse bøger.

Vi bringer i denne udgave af medlemsbladet to bud på, hvad skønlitteraturens rolle kan have på socialområdet. Det ene er, at det kan indgå i den socialpædagogiske praksis, hvor det kan give nye perspektiver til det daglige arbejde og de dilemmaer, der kan opstå.

Det andet er, at børn, unge og voksne i udsatte og sårbare positioner kan have stor glæde af skønlitterær læsning. Organisationen Læs for livet tilbyder bogsamlinger til opholdssteder, og tilbagemeldingerne fra LOS’ medlemmer og fra deres børn og unge er rigtig positive.

NY, SKØNLITTERÆR

NOVELLESAMLING SKAL SÆTTE FOKUS PÅ DILEMMAER I SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGISK ARBEJDE

Af Anja Skov Granerud, journalist

En samling noveller skal hjælpe pædagogstuderende med at tale om de dilemmaer, de oplever i den pædagogiske praksis. Men novellesamlingen kan også læses på pædagogiske arbejdspladser.

Novellesamlingen ”En hummer kan ikke dø” er skrevet med det formål at åbne for andre typer af samtaler end de teoretiske på pædagogstudiet. Samtaler, der kan handle om alt fra balancen mellem det personlige og det faglige, forråelse til forholdet til kollegaer og borgere. Det fortæller journalist, forfatter og underviser på pædagogstudiet ved Københavns Professionshøjskole, Julie Top-Nørgaard.

”Den grundlæggende tanke er, at vi har brug for noget materiale, som ikke er så didaktisk, og som ikke bygger på, at der er nogle bestemte svar, de studerende skal nå frem til. Der findes en uendelig række af videns- og færdighedsmål, som de studerende skal leve op til, og man kan få indtryk af, at de studerende skal være en helt bestemt model og have en meget bestemt viden. Sådan er det jo ikke rigtigt. Det er meget mere mudret end det,” siger hun.

Julie Top-Nørgaard har sammen med to kolleger været redaktør på to novellesamlinger, der sætter fokus på forskellige dele af det pædagogiske arbejde – dels på dagtilbudsområdet, og dels på det socialpædagogiske område. Og så bruger hun selv novellerne i sin undervisning. Her oplever hun, at hun sammen med

de studerende får en anden indgangsvinkel til det faglige ved at tage udgangspunkt i skønlitteraturen.

”Det er meget tydeligt i novellerne, at man ikke går på arbejde og er sin uddannelse, men at der er alt muligt på spil i en selv. Det betyder ikke, at man ikke kan gøre sit arbejde ordentligt, men tingene er meget mere viklet sammen, end man måske kan tro det, når man skal ud at klare nogle opgaver”

”Jeg ville gerne skrive om et emne, som har optaget mig længe inden for det pædagogiske, men som jeg ikke synes, der er særlig meget fokus på. Nemlig at det er rigtig svært at have omsorgsarbejde i mange år uden at blive forrået. Det er ikke sådan, at det sker fra den ene dag til den anden. Der sker et langsomt skred, hvor man på en måde er nødt til at forrå sig for at kunne tåle at have arbejdet”

”Forestillinger om det pædagogiske arbejde, som man kan gøre sig fra et skrivebord, eller et undervisningsperspektiv står i stor kontrast til den hverdag, der rent faktisk finder sted. Hvor tingene er meget indviklede og komplekse, og hvor man også selv er på spil på en måde, som i sagens natur faktisk er svær at gribe i en uddannelse, fordi vi som undervisere jo ikke ved, hvad der er indeni folk,” siger hun og tilføjer:

”Men det er ekstremt betydningsfuldt for, hvem de studerende skal blive til som pædagoger, så jeg synes, det er vigtigt på en eller anden måde at få åbnet op for det.”

FORRÅELSE SOM TEMA

Novellerne er skrevet af en række forskellige, skønlitterære forfattere, der har forskellige tilknytninger til faget. Forfatteren Stine Askov, der også er uddannet pædagog, har bidraget med novellen ”Hvorfor niver du?” Novellen omhandler en pædagog, der langsomt mister empatien for den beboer, hun har ansvaret for. En problematik, som Stine Askov selv har set, da hun arbejdede på et bosted.

”Jeg ville gerne skrive om et emne, som har optaget mig længe inden for det pædagogiske, men som jeg ikke synes, der er særlig meget fokus på. Nemlig at det er rigtig svært at have omsorgsarbejde i mange år uden at blive forrået. Det er ikke sådan, at det sker fra den ene dag til den anden. Der sker et langsomt skred, hvor man på en måde er nødt til at forrå sig for at kunne tåle at have arbejdet,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har selv arbejdet i en institution for voksne en gang, og så greb jeg tilbage i nogle af de erfaringer, jeg har fra dengang. Hvordan man var nødt til at lukke sig for nogle af de ting, som var chokerende eller ubehagelige. Det førte også det med sig, at man lukkede ned for sin empati.”

Hun mener, det er et vigtigt emne at tale med de studerende om.

”Det er rigtig vigtigt at have den her samtale, inden de kommer ud og skal have et arbejde. Hvordan kan man få nogle råd til at undgå at havne der? Hvad skal man gøre forud? Det er næsten umuligt at have omsorgsarbejde uden at forrå sig en lille smule, og det synes, jeg er en vigtig diskussion.”

Hun ville gerne selv have haft den type noveller at spejle sig i, da hun tog uddannelsen.

”Jeg tænkte ikke konkret på, at jeg savnede skønlitteratur, men jeg tror helt klart, det ville have hjulpet mig. Der er et vidunderligt erkendelsesrum og en masse gode samtaler i skønlitteraturen. Fagteksterne har en distance, hvor det er noget helt andet at kunne bruge sit følelsesregister til at sætte sig ind i de her dilemmaer,” fortæller hun.

PERSONLIGE ERFARINGER PÅ BANEN

I undervisningslokalet hos studerende på 2. semester på pædagogstudiet, oplever Julie Top-Nørgaard, at det netop nogle af de ting, som læsningen af novellerne giver adgang til.

”Der sker to ting, når jeg har læst de her noveller med de studerende. Det ene er, at der kommer nogle personlige erfaringer på banen. Så det ene er, hvem de er. At de sætter ord på, at de kan genkende noget af det, vi læser i litteraturen,” fortæller hun og fortsætter:

”Det andet er, at det er en anden læseoplevelse, hvor der ikke er noget bestemt, de skal bevise, at de er gode til. Så der sker noget ved at starte samtalen et helt andet sted, som gør, at rummet har mindre fokus på, hvad der er rigtigt eller forkert, og det får

nogle studerende på banen, som ellers er bange for at svare forkert eller ikke at kunne forstå teorien.”

På den måde kan hun tale med de studerende om teorien fra en anden vinkel.

”Det kan gøre noget godt for det faglige stof, fordi man bare får lov at starte med en oplevelse. Også selvom man ikke kan genkende de scenarier, der bliver stillet op, så det at starte med at få lov til at føle noget, så det bliver et andet udgangspunkt for en snak. Også selvom den snak så skal handle om anerkendelse eller forråelse, så bliver det en måde at koble sig til de pædagogiske tematikker, som er lidt mere umiddelbar,” fortæller hun.

Særligt balancen mellem det personlige og det professionelle fylder noget for de studerende.

”Det er meget tydeligt i novellerne, at man ikke går på arbejde og er sin uddannelse, men at der er alt muligt på spil i en selv. Det betyder ikke, at man ikke kan gøre sit arbejde ordentligt, men tingene er meget mere viklet sammen, end man måske kan tro det, når man skal ud at klare nogle opgaver. Det er noget, der fylder for de studerende, at folk også har et privatliv, som også farver deres faglighed,” fortæller Julie Top-Nørgaard.

KAN OGSÅ LÆSES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Hun mener også, at novellerne kan læses på pædagogiske arbejdspladser – for eksempel i forbindelse med en personaledag eller lignende. Fordi det skønlitterære netop giver mulighed for at tale om tingene på en anden måde.

”Jeg tænker, det er enormt oplagt på eksempelvis en personaledag, at man kunne læse novellen sammen og så tale om, hvad man lægger mærke til i teksterne. Det gode ved skønlitteratur er jo også, at man kan blive i det skønlitterære. Det kan godt være, man selv har oplevet afmagt, men man behøver ikke nødvendigvis tale om det med sig selv i fokus. Man kan også tale om det i den fiktive ramme og så i det omfang, man har det godt med det, sige noget om sin egen praksis. Jeg har aldrig oplevet, at der ikke kom en god snak ud af det.”

Foruden ”En hummer kan ikke dø”, der er redigeret af Julie Top-Nørgaard og Marianne Eskebæk Larsen indgår også ”Mælkekassetårn”, der er redigeret af Christian Aabro og Julie Top-Nørgaard, og ”Levn efter personspecifikke aktiviteter” (redigeret af Trine Brinkmann og Martin Glaz Serup) i serien af novellesamlinger, der udgives af Akademisk Forlag. 

Foto: Julie Top-Nørgaard

NOVELLEUDDRAG

en hummer kan ikke dø

‘HVORFOR NIVER DU?’

Af Stine Askov

Vi går ind til kaffebordet, Mille skærmer kaffen og småkagerne nede i sin ende. Vi sætter os i den lille sofa, der er reserveret til os. Mille sludrer om vejret, om spaghetti bolognese, hun har sin særlige opskrift, ingen svarer hende, men det er alligevel rarere, at nogen siger noget, end at der er helt stille.

Jan sluger sin småkage uden at tygge, så hælder han kaffen ind.  Mille ser utålmodigt på mig.

– Skal I ikke afsted, så?

Den, der har Jan-vagten, skal sørge for, at Jan får gået sine tre kilometer inden aftensmaden, om det så er snestorm, ellers bliver han umulig. På vejen ud snupper Jan småkagen, som Kim holder i hånden, og sluger den uden at tygge. Vi har bestemt, at Kim går med tyk trøje og skjorte under, så mærkerne ikke bliver så slemme, når han bider sig. Med tænderne bider han fat i tøjet og bider til, mens han siger sine strubelyde.

– Undskyld, siger jeg til Mille, – men det går bare så hurtigt.

– Ja, det er jo lige det, siger Mille.

– Det var jo derfor, vi tog det kursus. Det har hun sådan set ret i. Vi har været på kursus for at lære at se tegnene, så vi kunne være på forkant. Vi var enige om, at vi havde brug for efteruddannelse.

– Jo, jo, siger jeg.

– God tur.

noveller om socialog specialpædagogisk arbejde

GLENN BECH

CECILIE LIND LOTTE KIRKEBY LOUISE JUHL DALSGAARD MAJA ELVERKILDE PEDER FREDERIK JENSEN STINE ASKOV TOMAS LAGERMAND LUNDME ZAKIYA AJMI

Jan styrter gennem skoven og hvirvler efterårsbladene op efter sig. Jeg halvløber bag ham. Jeg kan ikke have andre beboere med på turen, ingen kan følge med Jan. Han har reflekser på jakken og en lygte i kraven, så jeg kan se ham, selvom han kommer langt forud. Jeg sveder af anstrengelse. Oppe ved vejen stopper han, noget har han jo lært: at stoppe for rødt, alligevel når jeg at blive nervøs hver gang.

– Nu går vi roligt sammen, Jan. Husk nu, jeg har dårligt knæ.  Jan skifter vægten fra den ene fod til den anden, han hader at vente. Kæben kører fra side til side, mens han siger sin sætning: Hvorfor niver du, lille frøken? Hans tænder er slidt ned til små flade stumper. På videoen har vi set, at når Jans kæbe kører på den måde, så er han stresset.

– Nu skifter det lige om lidt, siger jeg beroligende.

Første gang jeg tog Jan i hånden, overraskede det mig sådan, hvor lille og ubrugt den var, som en barnehånd, når alt andet på ham var voksent. Jan er 56 år og 1,85 høj, men hans hænder er som et barns. Nu ved jeg bedre end at tage ham i hånden.

Da vi kommer over på den anden side af vejen, svinger Jan ind i en tilfældig have.

– Jan, kalder jeg. – Hvad skal du derind efter?

I husets havestue sidder to ældre mennesker, jeg kan se dem i skæret fra lampen, manden rejser sig halvt med kaffekoppen stivnet i luften, mens han stirrer hypnotiseret på Jan, der i en rasende fart samler rådne nedfaldsæbler op fra jorden og propper dem i munden. Hvepse flyver vrede ud af æblerne og sætter sig om hans mund og på kinderne.

– Jan! Slip æblerne.

Men Jan har en lidelse, han æder det, han vil æde, rengøringsmidler, tandpasta, skrald, skodder, han kan ikke lade være.

– Du bliver syg, Jan.

Men Jan bliver aldrig syg. Fordi jeg nærmer mig, sætter han tempoet yderligere i vejret, brunt smat og hvepse står om ham. Jeg tager fat i hans arm og haler ham med.                        – Undskyld, råber jeg til den ældre mand, der har åbnet døren på klem.  Med en overraskende elegance bukker Jan sig og skovler en sidste håndfuld æbler op.

Under lampen udenfor institutionen tørrer jeg ham med en serviet og får ham til at åbne munden, så jeg kan se, hvor slemt det står til. Vi svigter Jan, når vi ikke kan passe på ham, det har Mille fortalt mig alt om. På hans tunge ligger en hvepsevinge, og han er stukket i ansigtet, der hæver op. Hvad skal jeg sige til Mille?

– Jan, min gamle ven.

– Hvorfor niver du, lille frøken? hvisker Jan.

Fra lommen tager han endnu et råddent æble og spiser det smaskende.

– Smager det godt, i det mindste, Jan?

Et kort smil flammer op, så er det væk igen.

– Vi siger ikke noget til Mille, vel Jan? Vi har vores hemmeligheder, ikke?

OM LÆS FOR LIVET

Læs for Livet donerer skræddersyede biblioteker til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig, og hvor de har støtte af fagpersoner. Organisationen prioriterer allerførst døgninstitutioner, som børnehjem, ungdomspensioner, opholdssteder og behandlingshjem, men støtter også dagtilbud for samme målgruppe.

– Alle institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge kan ansøge om et bibliotek.

– Får man doneret et bibliotek, kommer Læs for Livet kommer først på besøg og taler med børn og unge. Herefter sammensætter Læs for Livet et bibliotek ud fra de specifikke ønsker.

– Intuitionen skal selv sørger for at indrette bibliotek med reoler og læseplads.

– Biblioteket suppleres løbende, så biblioteket altid er relevant.

Læs mere på: www.laesforlivet.dk

LITTERATUREN BLEV MIN ADGANG TIL FÆLLESSKAB

For Rachel Röst betød litteraturen, at hun som barn fik adgang til et fællesskab og et blik ind i ukendte verdener. Men da hun som 16-årig blev anbragt, forsvandt hendes adgang til litteraturen og det samme gjorde fællesskabet. I dag står hun i spidsen for organisationen ”Læs for Livet”, der tilbyder biblioteker til institutioner for udsatte børn. Målet er at få flere anbragte børn og unge til læse.

Fotos i denne artikel er fra Læs for livet, fotograf Sara Skytte

”Jeg var meget introvert og genert som barn. Jeg havde ikke rigtig nogen venner, og jeg så heller ikke lærerne som støttepersoner, jeg kunne gå til. Så det har været litteraturen, der kom til at udgøre mit vigtigste fællesskab,” siger Rachel Röst, der for 10 år siden stiftede organisationen ”Læs for Livet”.

Formålet med organisationen er at give udsatte børn adgang til bøger og den verden, som litteraturen kan åbne for dem. Præcis som litteraturen åbnede en verden for hende selv som barn.

”Jeg er vokset op i en mormonfamilie, der var præget af meget kritik og social kontrol. Min far var meget dominerende, og min mor var kronisk syg og havde et medicinmisbrug. I alt dette kom jeg meget på biblioteket og læste utroligt meget. For mig var litteraturen et sted, hvor jeg kunne drømme mig væk til en anden verden,” siger Rachel Röst, der igennem litteraturen fik blik for en verden uden for familien.

Hun kan ikke pege på én bestemt bog, der har gjort særlig forskel. Det var mængden og variationen af forskellige bøger, der betød noget, fortæller hun i dag.

” Jeg oplevede, at der var mange forskellige måder at være menneske på. Og der var mange måder at være familie på. Jeg opdagede, at det, jeg oplevede derhjemme, faktisk ikke var normalt. Det var selvfølgelig smertefuldt at se den forskel, men det gav mig også en form for retning i tilværelsen. At når jeg havde ondt i maven, så var det ikke fordi, der var noget galt med mig. Så var det fordi, at der var noget galt med omgivelserne og mine forældre,” siger Rachel Röst og fortsætter:

Af: Niels Svanborg, journalist

”Og så var bøgerne det sted, hvor jeg mødte kvindelige rollemodeller. Det var fx Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter. Men det var også tegneseriefiguren Natacha, der var en sej stewardesse, der fløj verden rundt og løste forskellige mysterier. Eller hovedpersonen i serien ”Frøken detektiv”,” fortæller Rachel Röst.

MISTEDE KONTAKTEN TIL LITTERATUREN

Da hun var 16 år gammel, blev hun anbragt uden for hjemmet. Og anbringelsen kom til at betyde et farvel til det lokale bibliotek og litteraturen.

”Der var ikke en eneste bog, og der var heller ikke noget bibliotek i nærheden eller et antikvariat. Jeg havde et par enkelte bøger med selv, men dem fik jeg jo hurtigt læst igennem mange gange. Så jeg mistede kontakten til litteraturen, der nærmest havde været en form for overlevelsesmekanisme for mig. Og så var der de her lidt hårde piger, som jeg i mangel af andre rollemodeller prøvede at være en del af. Jeg droppede ud af gymnasiet og blev en vild pige sammen med de andre. Jeg levede jo bare op til de lave forventninger, der var til mig,” siger Rachel Röst, der er overbevist om, at bøgerne kunne have konkurreret med det vilde pigeliv, da hun blev anbragt.

Men det havde krævet, at nogle havde hjulpet hende til at fastholde forholdet til litteraturen, mener hun.

”Der var ikke nogen, der opfordrede mig til at læse. Og der var ikke nogen bøger. Jeg tror at, det kunne været gået anderledes, hvis der var nogen, der havde opfordret mig til at blive ved med at læse, og hvis der var nogen, der havde spurgt til mine lektioner og havde bakket op om den side af mig,” siger Rachel Röst. Interessen for litteraturen kom tilbage. Rachel Röst har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun har skrevet to børnebøger, og sideløbende med Læs for Livet har hun udgivet to romaner.

”Jeg blev gravid, da jeg var 19 år. Indtil da havde jeg også været på bistandshjælp og været uden retning i mit liv. Jeg havde egentlig havde tænkt, at jeg havde fortjent et dårligt liv, fordi der var noget galt med mig. Jeg var slet ikke motiveret til at prøve at ændre noget. Men da jeg så fik min søn, så var det jo ikke nogen grænse for, hvad jeg ville gøre for ham. Så jeg blev meget motiveret til at tage en uddannelse. Jeg begyndte at læse igen, og kom ind i et mere bogligt miljø. Så var det blev et vendepunkt for mig,” siger Rachel Röst.

NOGEN BURDE GØRE NOGET

Læs for Livet begyndte sin spæde start i 2012. Ideen voksede ud af en frustration og en trang til at gøre noget.

”Jeg er ret frustreret over politik. Jeg synes, at man i samfundet sparker nedad. Det går ud over dem, der i forvejen er svage. Så jeg havde en eller anden fornemmelse af, at nogen burde gøre noget. Og nogen, det er jo os alle sammen. Så jeg tænkte sådan: ”Hvad er det for nogle ressourcer, jeg har?” Jeg har jeg skrevet to børnebøger på det tidspunkt, jeg ved, hvor mange flere frieksemplarer, der er i omløb hos forfattere, illustratorer og andre. Og jeg ved, hvor mange bøger, der bliver makuleret. Jeg tænkte, at når der nu er overskud af bøger i samfundet, hvor kan de så gøre gavn henne? Så kom jeg til at tænke på min egen historie. Jeg tænkte, at der måske var andre institutioner, der også manglede bøger. Og så gik jeg i gang,” sige Rachel Röst, der startede med at lave et lager af bøger i sin egen lejlighed.

”

Vi får nogle meget positive

fra

82 procent af børnene læser mere, efter

er kommet. De har fået bedre karakterer i skolen, og de har fået et bedre ordforråd”

Hun arbejder i starten helt alene med projektet, inden hun får nogle frivillige. Men det helt store gennembrud kommer, da dagbladet Politiken skriver en artikel om Læs for livet.

”Så ringer Egmont Fonden til mig. De siger, at de måske godt kunne være interesserede støtte. Og efter en længere proces, får vi 6 millioner til drift i fire år. Det betyder, at vi kan flytte i nogle lokaler, hvor der er plads til mange bøger, og det betyder, at jeg rent faktisk får en løn, så jeg ikke behøver at arbejde mig selv i stykker ved siden af jobbet,” siger Rachel Röst,

80.000 BØGER STÅR KLAR

Læs for Livet holder i dag til i en kælder på Østerbro i København, hvor hylde efter hylde rummer de omkring 80.000 bøger, der venter på at komme ud til opholdssteder, døgninstitutioner, krisecentre og asylcentre for her at blive samlet til små biblioteker på 400 – 1000 bøger.

95 procent af bøgerne er indsamlede. Dog i en god kvalitet, for som Rachel Röst siger: ”Der skal ikke være et ”Kasseret” stempel i bøger til udsatte børn.” De resterende 5 procent er bøger,

”Og så var bøgerne det sted, hvor jeg mødte kvindelige rollemodeller. Det var fx Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter. Men det var også tegneseriefiguren Natacha, der var en sej stewardesse, der fløj verden rundt og løste forskellige mysterier."

som indkøbes fra ny, så Læs for livet kan sammensætte lige præcis det bibliotek, der passer til gruppen af børn og unge på institutionen.

VI SKAL TALE MED BØRNENE

I kælderen sidder også 6 ansatte, der står for kontakten til institutionerne. Og 40 frivillige hjælper så med at finde de helt rigtige bøger. Netop den del er helt afgørende, mener Rachel Röst.

”Da jeg startede Læs for Livet, tog jeg første gang ud på et asylcenter og spurgte nogle af de unge om hvilke bøger, de havde lyst til at læse. Så kom de med ønsker om alt fra Dostojevskij til, hvordan man scorer piger. Og det var allesammen nogle ønsker, som jeg aldrig selv havde gættet mig til, at børn og unge interesserede sig for. Så det tog jeg til mig. Jeg skal ikke sidde hjemme i min stue og så gætte mig til, hvad de vil læse. For så gætter jeg forkert, og jeg har ikke respekt for deres personlighed og deres interesser,” siger Rachel Röst og fortsætter:

”Så det blevet en del af vores DNA. Det er meget vigtigt, at vi tager ud på institutionerne og taler med børnene. Så der er noget selvbestemmelse, og så vi er kærligt nysgerrige på dem. De skal forbinde litteratur med noget personligt. Og så glæder de sig også til biblioteket kommer, fordi de er blevet hørt”.

Når Læs for livet indleder et samarbejde med et opholdssted foregår det sådan, at opholdsstedet først indsender en ansøg-

ning. Herefter kommer Læs for Livet så ud til opholdsstedet for at tale med børnene og de unge for at høre, hvad der optager dem. Og ud fra den dialog sammensætter de så biblioteket.

Rachel Röst mærker både en stor interesse for Læs for Livet og nogle meget postive tilbagemeldinger på, hvad der sker, når der står et bibliotek på et opholdssted eller et asylcenter.

”Vi får nogle meget positive tilbagemeldinger fra institutionerne. 82 procent af børnene læser mere, efter biblioteket er kommet. De har fået bedre karakterer i skolen, og de har fået et bedre ordforråd,” siger Rachel Röst, der ser flere perspektiver i en øget fokus på litteratur på institutioner for udsatte børn og unge.

”Det er jo 47 procent anbragte børn, der ikke får folkeskolens afgangseksamen. Det er jo sådan et tal, vi gerne vil lave om på, fordi de er så meget bagud. Så der er brug for en stor indsats. Men det er klart, at vi også har øje for trivsel. Anbragte er jo også mere ensomme, og vi ved fra forskning, at hvis man læser bøger, så bliver man også mindre ensom, fordi man kommer så tæt på nogle karakterer. Hjernen føler, at det er ligesom sociale kontakter. Så det handler både om trivsel og om at give børn og unge nogle bedre forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet. Det har aldrig før været så meget tekst i vores samfund som nu. Det skal vi ruste disse børn og unge til at være en del af,” siger Rachel Röst. 

Af: Niels Svanborg, journalist

BØGERNE GIVER RO OG FORDYBELSE

”Det skaber en ro hos de unge, når de læser. Hvad de får ud af det er meget forskelligt. Og vi har også lært en masse om de unge og deres interesser. Det har været meget positivt. Så jeg kan virkelig anbefale at få et bibliotek fra Læs for Livet,” siger forstander Pia Kjær Rolander fra Opholdsstedet

Maglesøhus, der har et bibliotek i hver af opholdsstedets tre afdelinger.

”Jeg hørte om ”Læs for Livet” i et fagligt udvalg, hvor jeg sidder. Og da jeg selv læser rigtig meget og kunne se, hvad det kunne for os, blev jeg straks meget interesseret,” siger Pia Kjær Rolander, der gik i dialog med Læs for Livet om muligheden for, at Maglesøhus kunne få et bibliotek.

”For os er det en vigtig opgave at styrke de unge i deres læsning og i deres skole, og vi ved, at det ikke altid er så nemt bare at bruge det lokale bibliotek,” siger Pia Kjær Rolander, der hurtigt fik en positiv tilbagemelding på ansøgningen.

Det blev ikke bare til ét bibliotek, men hele tre selvstændige biblioteker.

”Jeg spurgte om lov til at dele biblioteket i tre, så vi kunne fordele det på vores tre afdelinger. Men svaret var, at vi da bare kunne få tre biblioteker, så det sagde vi straks ”ja tak” til,” siger Pia Kjær Rolander.

Næste skridt blev et besøg fra Læs for Livet, der tog en dialog med de unge på Maglesøhus.

”Det har været rigtig spændende at se, hvad de unge selv har spurgt til. Én ville have engelske krimier, én ville have bøger med citater, én ville have bøger om knallerter, og én ville have fysisk- og anatomibøger til gymnasiet. Så det har været utrolig forskelligt, og det er det stadig, når vi taler med de unge om nye emner og bøger,” siger Pia Kjær Rolander, der ser udbyttet meget forskelligt for de unge.

”Biblioteket har jo rigtig mange forskellige bøger og tegneserier. Så de unge bruger det meget forskelligt. Men det giver dem noget hver især. Nogle bruger det til at blive klogere på et område, de interesserer sig for. Andre bruger det i deres skole, og nogle bruger bøgerne til at falde til ro, når de skal sove. Vi kan mærke, at det generelt er med til at give en ro. Og selvom det er svært at få de unge væk fra skærmene, så hjælper det på det,” siger Pia Kjær Rolander.

SENDER NYE BØGER

De tre biblioteker er opstillet i fælleslokaler i de tre afdelinger, hvor der samtidig er skabt et hyggeligt miljø, der inviterer til læsning, ro og fordybelse, fortæller Pia Kjær Rolander.

Biblioteket er på cirka 1.000 bøger, men det bliver hele tiden udvidet i takt med, at de unge får nye ønsker til emner. Det kan både være, når Maglesøhus selv skriver til Læs for Livet og bestiller nye bøger, men Læs for Livets konsulenter kommer også selv på besøg ind i mellem for at tale med de unge om deres ønsker.

”Det betyder rigtig meget, at de unge kan modtage bøger, der er inden for deres egne interesser. Det er helt afgørende for deres motivation. Så samles de unge, der har lyst og fortæller om hvilke emner, de interesserer sig for, og hvad der motiverer dem til at læse. Og ud fra det sender Læs for Livet så nye bøger til os,” fortæller Pia Kjær Rolander, der opfordrer alle andre opholdssteder til at ansøge om bibliotek.

”Man skal være parat til at bruge tid på det. Det er pædagogerne, der skal gå foran og motivere. Og man skal sætte noget plads af til det, så man kan skabe et hyggeligt miljø, der også er synligt for de unge. Men vil man det, så vil jeg bestemt anbefale det til andre. Vi har lige fået bevilliget 2023 med, så det er vi utrolig glade for,” siger Pia Kjær Rolander. 

”

Det har været rigtig spændende at se, hvad de unge selv har spurgt til. Én ville have engelske krimier, én ville have bøger med citater, én ville have bøger om knallerter, og én ville have fysiskog anatomibøger til gymnasiet.”

Fotos fra biblioteket på Maglesøhus

RÅDGIVERHJØRNET

HYPPIGE SPØRGSMÅL TIL JURISTERNE I LOS

Af: Henrik Soloy | Juridisk konsulent og Teamleder for rådgivningen

Hvordan hjælper vi borgerne i forbindelse med MitID?

HEJ LOS,

Vi har en forespørgsel i forhold til hvordan man kan hjælpe borgere med brug af NemID og MitID. Reglerne siger at man som støtteperson kan have en fuldmagt, da vi ikke må have kendskab til borgeres koder mv. Vi har dog borgere der ikke har kompetencer til at bruge disse systemer, nogle har ikke en smartphone mv.

Men vi har ikke lyst til, at vi skal oprette fuldmagter for alle støtte/kontaktpersoner i forhold til borgerne. Både fordi det bliver svært overskueligt hvem der har adgang til hvad og når der så byttes kontaktperson, så bliver det et værre besvær at flytte rundt på fuldmagter og slette mv.

Har I nogle retningslinjer, kendskab til praksis fra andre steder eller andet som kan være gavnligt og inden for lovgivning?

KÆRE MEDLEM,

Vi ser spørgsmålet en del. Reglerne er meget præcise men vi ved, at de kan give jer nogle udfordringer derude.

HER ER REGLERNE I KORTE TRÆK:

– Man må ikke få en fuldmagt til en anden persons MitID. Det er strengt personligt og må kun benyttes af den person som det er udstedt til.

–

En fuldmagt giver medarbejderen fuldmagt til at handle på vegne af beboeren men medarbejderen skal altid bruge sit eget MitID.

–

Fuldmagten gives til et specifikt område, f.eks. sundhed, bank eller andet.

– Når Medarbejderen logger ind med sit eget MitID, får han/hun mulighed for at skifte til den person, som der er fuldmagt for, i den pågældende selvbetjeningsløsning.

–

Borgeren kan give fuldmagt via Digital Fuldmagt som giver adgang til offentlige sider, som sundhed.dk eller borger.dk

–

Drejer det sig om adgang til bankforhold, f.eks. adgang til netbank, skal I kontakte banken.

Håber det giver en forståelse af fremgangsmåden.

HILSEN JURISTERNE I LOS

GRUNDTAKSTEN ER IKKE TIL FORHANDLING

LOS oplever flere tilfælde hvor kommunerne forsøger at forhandle grundtaksten for tilbuddene. Dette har baggrund i at kommunerne arbejder på næste års budget og økonomien er presset.

LOS ANBEFALER, AT TILBUDDENE AFVISER AT INDGÅ I FORHANDLING OM GRUNDTAKSTEN, DA DET ER UDENFOR KOMMUNERNES KOMPETENCE:

–

Grundtaksten er en del af det godkendte budget, som er oplyst på Tilbudsportalen. Socialtilsynet har godkendt budgettet for 1 år frem og som derfor ikke er til forhandling.

– Vi ser, at tilbuddene får henvendelser fra kommunerne om en snak om takster og indsatser for at se om jeres takster kan justeres. Her vil ofte være tale om en spareøvelse fra kommunens side. I kan afvise disse henvendelser og oplyse at I selvfølgelig gerne tager en snak om det personrettede tilsyn.

– Hvis kommunen insisterer på en snak om takstforhandlinger, ser LOS ofte at de

henviser til Retssikkerhedslovens § 16, som handler om det generelle tilsyn og hvordan de kommunale opgaver løses.

– Det er en fejlfortolkning fra kommunernes side og det følger af Retssikkerhedslovens § 16, stk. 2, at denne kompetence ligger hos Socialtilsynene.

– Sammenfattende kan det oplyses, at når først borgeren er visiteret og borgeren er flyttet ind, forsvinder forhandlingsmuligheden på grundtaksten som fremgår af tilbudsportalen.

HVEM ER ANSVARLIG FOR FORSIKRING AF

BØRN OG UNGE?

Vi har på det seneste fået en del medlemsspørgsmål om forsikringer af børn af unge, hvor vores medlemmer har oplevet, at kommunerne har forsøgt at pålægge tilbuddene alt ansvar og økonomi på forsikringsområdet.

Svaret er, at kommunen er ansvarlig for forsikringer, på nær arbejdsskadeforsikring. Læs mere nedenfor:

ANSVARSFORSIKRING

Når et barn eller en ung er anbragt, er det generelt barnets eller den unges handlekommune, der bærer ansvaret for forholdene under anbringelsen, herunder forsikringsdækningen. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt at tegne en forsikring, er det handlekommunen, der sørger for det i kraft af, at den indgår aftalen med en plejefamilie, opholdssted eller døgninstitution i forhold til det konkrete barn eller den unge.

ARBEJDSSKADEFORSIKRING

Børn og unge, der er anbragt på opholdssteder eller døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hvis barnet eller den unge bor på et opholdssted eller en døgninstitution, skal institutionen tegne en arbejdsskadeforsikring, der dækker personskader, som de anbragte børn eller unge udsættes for under ophold på institutionen.

MERE END 50 ANSATTE? NY LOVGIVNING FRA 2023 OM WHISTLEBLOWERORDNING

Af: Anne Mette Andersen

Juridisk konsulent i LOS

Artiklen er lavet i samarbejde med LOS’ samarbejdspartner Legaltech. Legaltech tillbyder blandt andet en administrationsplatform, som sikrer anonym og sikker håndtering af anmeldelser. Læs mere på www.legaltechdenmark.dk

LOS ANBEFALER

– LOS har udvidet sit samarbejde med LegalTech Denmark, og du får som LOS-medlem 25% rabat på deres whistleblowerordning

– Har du spørgsmål til whistleblowerordningen, kan du som medlem altid ringe gratis til Daniel fra Legaltech på +45 2095 8566

HAR JERES VIRKSOMHED MERE END 50 ANSATTE, SKAL DER SENEST DEN 17. DECEMBER 2023 VÆRE LAVET EN WHISTLEBLOWERORDNING.

Lov om beskyttelse af whistleblowere (som er et EU-direktiv) går i korthed ud på, at medarbejdere, uden at blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner, skal have mulighed for at indberette ulovligheder, der foregår på arbejdspladsen/virksomheden. Alle virksomheder med over 50 ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, hvortil medarbejderne kan indberette overtrædelser indenfor lovens anvendelsesområde. For virksomheder med mere end 249 ansatte trådte loven i kraft i 2021. For virksomheder under 50 ansatte er det pt frivilligt, om man vil have en whistleblowerordning.

FRA JUSTITSMINISTERIETS VEJLEDNING OM WHISTLEBLOWERORDNINGER PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER:

Whistleblowerordninger kan på den enkelte arbejdsplads være med til at øge mulighederne for, at bl.a. ansatte kan ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte for negative konsekvenser. Formålet med at etablere en whistleblowerordning er at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder på den enkelte arbejdsplads.

Whistleblowerordninger skal ses som et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl, utilfredsstillende forhold mv. Ordningerne udgør desuden et supplement til eksisterende muligheder for f.eks. at rette henvendelse til nærmeste leder, personale-/HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanten samt brug af det fagretlige system til håndtering af konflikter på arbejdspladsen. Ordningen udelukker ikke muligheden for at indberette via eksterne kanaler som f.eks. tilsynsmyndigheder.

Hvordan udregnes antal ansatte?

Svaret er, at alle tælles med. Hvis virksomheden i de seneste fire kvartaler i gennemsnit har haft 50 eller flere ansatte træder forpligtelsen til at etablere en whistleblowerordning.

Virksomheden kan outsource whistleblowerordningen til en ekstern, typisk advokat, revisor eller et firma specialiseret i indberetningsplatforme.

HVEM KAN INDBERETTE?

–

Alle ansatte i organisationen skal kunne indberette

– Det er frivilligt, om andre skal kunne indberette

– Er ordningen intern, behøver anmelderen ikke være anonym, men er ordningen ekstern, er det et krav

HVAD SKAL DER SKE MED EN INDBERETNING?

– Indberetningen skal bekræftes inden for syv dage

– Der skal være løbende kontakt med indberetteren

– Der skal ske en relevant opfølgning, som f.eks. iværksættelse af intern undersøgelse, orientering af ledelse og eller bestyrelse, politianmeldelse eller anmeldelse til anden relevant myndighed eller afslutning af sagen, på grund af manglende eller utilstrækkeligt bevismateriale.

INDBERETNINGER KAN EKSEMPELVIS VEDRØRE:

– Overtrædelse af tavshedspligt

– Misbrug af økonomiske midler

– Brud på GDPR

– Alvorlige brud på arbejdssikkerheden

– Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen såsom vold og chikane, herunder også af seksuel karakter

DEN INTERNE ORDNING:

– Virksomheden skal udpege en upartisk person til at modtage indberetninger, administrere ordningen og have kontakt med whistlebloweren

– Virksomheden skal fastsætte retningslinjer og procedurer for håndteringen af anmeldelser, og ledelsen må ikke beordre at anmeldelserne håndteres på en bestemt måde

– Anmeldelserne må kun tilgås af det personale, der har til opgave at håndtere dem.

DE EKSTERNE ORDNINGER

– Organisationen kan vælge at anvende et dedikeret it-system til håndtering af anmeldelserne

– Man kan også vælge at gør brug af eksterne konsulenter til at håndtere ordningen

– Endelig kan både system og administration lægges hos en ekstern leverandør

mere på: https://www.justitsministeriet.dk/temaer/whistleblowing/

Fonden MentalTouch, Skærbæk, § 66

Børne og Ungdomshuset Sønderport, Løgstør, Andre sociale tilbud

Dagskolen Norddal, Helsinge, Skole

Dagbehandlingstilbuddet Dagskolen på Bustrup, Spøttrup, Skole

TimeOut Fyn Krisecenter, Søndersø, § 109

Taastrup Krisecenter, Taastrup, § 109

Lotushuset, Karlslunde, § 109

Haven Krisecenter ApS, Kalvehave, § 109

Ubbely Krisecenter – Køge Aps, Køge § 109 + § 110

Annas Kvindehjem, Espergærde, § 109

Allerød Krisecenter ApS, Lynge, § 109

Krisecenter Fyn, Assens, § 109

Bella Vista Krisecenter, Roskilde, § 109 + § 110

FORDELE VED AT VÆRE LOS-MEDLEM

LOS er den samlende organisation på det specialiserede socialområde, og understøtter LOS' medlemmer i at levere sociale indsatser af højeste kvalitet.

ET MEDLEMSKAB GIVER BL.A. ADGANG TIL

rådgivning af LOS’ jurister og fagkonsulenter

synlighed på ”Find tilbud”

kurser og faglig opkvalificering

netværk og faglige arrangementer

økonomiske fordelsaftaler

… og meget andet

LÆS MERE PÅ WWW.LOS.DK

LANDSMØDE 20.-21. MARTS 2023

PÅ COMWELL I KOLDING

Vi er i fuld gang med at sammensætte et spændende program for 2023. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Fra sidste landsmøde:

KUNNE DU TÆNKE DIG AT ANNONCERE

I G i’ LOS?

Nu har du mulighed for at gøre reklame for dit tilbud, dit produkt, dit kursus eller noget helt fjerde i Gi LOS Du er også velkommen til at kontakte annonceansvarlig fra LOS, Kontakt: Poul-Louis Bøving Larsen Tlf: 9282 3887 pbl@los.dk

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERE

” Særligt gælder det for den ikke-offentlige del af socialområdet, at vi er rigtigt innovative”

Folketingsvalg

på vej

- og stadig et presset psykiatri- og socialområde Det

job Nyt projekt for udsatte unge bygger bro over til arbejdsmarkedet

vigtigste

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted

Hos OK har vi altid et godt tilbud, på den energi du har brug for. Vi tilbyder ladeløsninger, varmepumper, el, naturgas, fyringsolie, smøreolie og diesel.

Ring og bestil på 70 12 12 33 eller på ok.dk – døgnet rundt.

ok.dk/erhverv

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng

Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn.

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER

Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdigrundlag.

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.

CPH LEX ADVOKATER

NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advokat og mediator LENE DIEMER Mail Ldi@cphlex.dk Tlf. 29 25 40 17

Ny adresse

Få specialiseret og personlig rådgivning

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Hos HjulmandKaptain møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive dig.

Jylland

Kontakt os på 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Med venlig hilsen

Karin Høier advokat

For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling. Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.

Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk

PROFESSIONELT OG MENNESKELIGT OVERSKUD

Kender du alle dine fordele i PFA?

Et stort fællesskab giver mange fordele, og som kunde i PFA har du flere fordele, end du måske lige forestiller dig. Du har adgang til lejeboliger, kollegier til dine børn, testamenteservice og meget mere.

Læs mere på pfa.dk/flerefordele

Tag en smutvej - scan koden!

RTM’s særlige LOS Team inden for LOS Pension og LOS Forsikring. Kontakt vores LOS Team og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed.