Gi' LOS nr. 2 2023

UDGIVER

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Nørre Voldgade 88, 4. Sal 1358 København K

Tlf: 70 23 34 00

E-mail: los@los.dk www.los.dk

REDAKTION

Poul-Louis Bøving Larsen Kommunikationskonsulent

DEADLINE NÆSTE NR. D. 01. 10. 2023

ANNONCER OG PRISER

Kontakt: Trine Rofelt på tnr@los.dk

FORSIDEFOTO

Foto fra motoriklegepladsen på Fonden Tårnvej. ©Fonden Tårnvej

LAYOUT

Gua Studio

TRYK

Jørn Thomsen Elbo

Denne tryksag er svanemærket

OPLAG 1300 stk

Titel: Gi LOS nr. 2- 2023

ISSN: 2446-0322

Titel: Gi LOS (Online version)

INDHOLD

”Før i tiden lå vores hus i et meget fint kvarter. Her var der ikke mange af de lokale børn, der måtte lege med børnene på opholdsstedet. Men hvor vi har hjemme nu, kommer der ofte børn og banker på for at lege. Det gør en kæmpe forskel.”

FORANKRING I LOKALSAMFUNDET

Ny motoriklegeplads danner rammen om leg med andre børn i området

TEMA: KVALITET, DIALOG FÆLLES ANSVAR

#01 | 2023

04

STORT ENGAGEMENT OG

HØJ FAGLIGHED

”Den høje kvalitet er ikke kun noget, jeg kan se i analyser og tal. Det er noget, der i høj grad bliver tydeligt, når jeg besøger medlemmer og taler med jer i løbet af året”

08

LOS’ ETISKE

FORVENTNINGSKATALOG

Ved sammen at leve op til de etiske forventninger sætter vi en høj standard for sociale indsatser i Danmark og kan samtidig tale med en betydningsfuld og saglig stemme over for beslutningstagerne på Christiansborg og i kommunerne.

44

SUNDHEDS-PILOTPROJEKT FOR LOS’ MEDLEMMER

Sundhed er en kerneydelse for sociale tilbud. Men hvordan kan man helt konkret prioritere at arbejde med sundhed i en hverdag med mange andre vigtige opgaver?

48

RÅDGIVERHJØRNET

Sådan får du styr på dokumentationen på jeres sociale tilbud – fra A-Z

36

DE FASTE

04 Leder

10 Kort nyt

48 Rådgiverhjørnet

55 Kurser & arrangementer

62 Annoncer

52

4 SKARPE TIL PFA PENSION - om, hvad skal man være særligt opmærksom på med pensionsordninger for personale på sociale tilbud.

POTENTIALE FOR STYRKET NETVÆRK FOR UNGE ANBRAGTE

Projekt ”Netværk der bærer” har til formål at styrke overgangen fra ung til voksen for anbragte unge, der fylder 18 og skal fraflytte deres opholdssted.

TEMA: KVALITET, DIALOG FÆLLES ANSVAR

21

EKSPERTUDVALGETS

ANBEFALINGER

”Helt grundlæggende mener jeg, at vi som et meget velstående samfund skal bruge flere penge på social- og handicapområdet, når behovene er stigende”

TEMA: KVALITET, DIALOG FÆLLES ANSVAR

LOS STÅR FOR STORT ENGAGEMENT OG HØJ FAGLIGHED

Af Mads Roke Clausen, Direktør i LOS

Jeg har sagt det før, og jeg kommer helt sikkert til at sige det igen.

Vi skal være stolte af, at vi i LOS leverer socialt arbejde af den højeste kvalitet. Det har en kæmpestor betydning for de mange børn, unge og voksne, som har brug for hjælp til at kunne leve et værdigt og godt liv.

Den høje kvalitet er ikke kun noget, jeg kan se i analyser og tal, det er noget, der i høj grad bliver tydeligt, når jeg besøger medlemmer og taler med jer i løbet af året – hvad end det er til landsmødet eller bare i en kort samtale i telefonen.

Det store engagement og den høje faglighed, jeg her hører og mærker, skal vi værne om, for det er kernen i, at vi kan hjælpe de mennesker, det handler om, bedst muligt – og at LOS som organisation samtidig anerkendes som en essentiel aktør på det specialiserede socialområde.

Derfor glæder det mig også, at LOS på generalforsamlingen tidligere på året kunne vedtage et etisk forventningskatalog. Jeg tror ikke, at de ting, der står skrevet i kataloget, er fremmed for jer og jeres arbejde i hverdagen, men jeg er overbevist om, at det er et vigtigt signal, vi sender til hinanden og omverdenen, om, hvad det egentlig er, vi står for i LOS. Nemlig ordentlighed og høj faglighed.

STORT POLITISK FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET

Når det er vigtigt, at vi sammen sætter streg under, hvad vi står for, så handler det ikke kun om kvaliteten i det daglige arbejde. Det handler også om, at der fra politisk side er et stort fokus på de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Og her bliver der desværre ofte fokuseret på de ikke-offentlige aktører på området.

Noget af det, jeg selv har brugt en del tid på de seneste måneder, er at tale både med og om Ekspertudvalget på socialområdet, som er blevet nedsat for at se på, hvordan vi som samfund sikrer en bæredygtig økonomisk udvikling på vores felt.

Jeg har især været bekymret for en række forslag fra Ekspertudvalget, der efter min bedste overbevisning kan ende med at gå ud over både de mennesker, vi som samfund har en pligt til at hjælpe, og de mange dygtige, ikke-offentlige sociale tilbud, som risikerer at blive klemt og glemt. Det har jeg naturligvis råbt højt om i medierne – og det bliver jeg ved med.

I denne udgave af Gi’ LOS kan I læse mere om de aktuelle politiske spor og særligt om Ekspertudvalgets arbejde. Vi har nemlig blandt andet lavet et større interview med Anni Sørensen fra organisationen Lev, som kommer med mange indsigtsfulde og skarpe pointer i forhold til, hvad hun ser som de farlige tendenser i udvalgets arbejde.

NYE RAMMER I KØBENHAVN FORBEDRER DIALOGEN

I LOS tror vi på dialogen. Derfor har vi valgt at gøre den til en hjørnesten i vores nye strategi: ”Kvalitet, dialog og fælles ansvar”.

Selvom verden af i dag er gennemdigitaliseret, er det efter min mening oftest de fysiske møder, der skaber nære relationer. Af den grund besluttede vi i starten af året, at det var nødvendigt at være tættere på de mennesker, vi ønsker at gå i dialog med.

Midt i april sagde sekretariatet derfor farvel til Handicaporganisationers Hus i Taastrup og goddag til nye rammer lige ved Nørreport Station i hjertet af København.

Nu er vi således tæt på Christiansborg og de socialpolitiske magtspillere, og det har allerede betydet langt flere møder med ordførere, ministre og andre centrale aktører på socialområdet.

Jeg har især været bekymret for en række forslag fra Ekspertudvalget, der efter min bedste overbevisning kan ende med at gå ud over både de mennesker, vi som samfund har en pligt til at hjælpe, og de mange dygtige, ikke-offentlige sociale tilbud, som risikerer at blive klemt og glemt.”

Det er jeg naturligvis glad for, for det medfører, at vi i LOS får bedre mulighed for at fortælle politikerne om vores syn på socialområdet og at indgå i flere alliancer med andre organisationer. Og i sidste ende gør det vores indflydelse på området langt større.

Når det er sagt, er jeg naturligvis klar over, at størstedelen af LOS-medlemmerne befinder sig rundt i det ganske land. Derfor vil vi som altid komme ud og besøge jer til rådgivning, møder med tilsyn og kommuner, kurser eller en bare en kort samtale over en kop kaffe. Jeg er nemlig meget bevidst om, at det politiske arbejde kun bliver vellykket, hvis vi ved, hvad der rører sig hos jer.

INTERESSANT EFTERÅR I VENTE

Der er altså sket meget i første halvdel af året, men vi har stadig et interessant efterår foran os. Internt i LOS står den både på vores faglige årsmøde (6. nov.) – hvor vi igen i år taler om forebyggelse af forråelse – og det årlige bestyrelsesårsmøde (6.-7. okt.), hvor vi blandt andet skal drøfte medarbejderrepræsentanter i bestyrelser og samarbejde mellem ledelse og bestyrelse.

På den politiske front kommer vi til at fortsætte arbejdet med Ekspertudvalget, som kommer med deres endelige rapport i slutningen af året. Derudover vil vi arbejde hårdt i forbindelse med den nye lovgivning om behandlings- og specialundervisningstilbud, som kan få stor betydning for vores medlemmer på skoleområdet.

Endelig så afholder vi en sundhedskonference på Christiansborg d. 12. januar 2024, hvor vi bl.a. vil præsentere vores anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med kvaliteten af sundhedsarbejdet på sociale tilbud.

Jeg ser frem til at sætte næsen i sporet, og jeg glæder mig til at tale videre med jer alle.

”

Den høje kvalitet er ikke kun noget, jeg kan se i analyser og tal, det er noget, der i høj grad bliver tydeligt, når jeg besøger medlemmer og taler med jer i løbet af året”

Foto: LOS’ Direktør Mads Roke Clausen og Chef for Politik og Analyse, Trine Schaldemose var i august 2023 til møde med Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, bl.a. med emnerne kvalitet, faglighed, og nye regler for magtanvendelse på dagsordenen.

Kursus og Supervision

Til leder- og personale grupper med

Pædagogisk Sikkerhed®

Pædagogisk Sikkerhed® er dét grundlæggende fundament der gør, at personalet kan arbejde inden for arbejdsområder med følelsesmæssige høje krav i arbejdet, og stadigt komme sikkert hjem hver dag. Pædagogiske Sikkerhed® har samme humanistiske menneskesyn som eksempelvis LA2, KRAP, Mentalisering, Recovery og Åben dialog m.m. og de går derfor hånd i hånd. Kurset er med til at styrke det faste personale på institutioner og bosteder, hvor personalet får en introduktion til, hvordan de selv kan arbejde mere forebyggende i deres hverdag, samtidig med at der er højt fokus på, hvordan de kan passe på sig selv, på borgerne og på kollegaer. Med et kursus i Pædagogisk Sikkerhed®, får du både teori og praksisøvelser, og på denne måde er du med til at sikre at dit personale selv bliver i stand til, at kunne varetage de komplekse opgaver, og tage tryggere på arbejde.

Intro/Booster kursus Heldagskursus

Med et introkursus i Pædagogisk Sikkerhed®, bliver kursisterne introduceret til, hvilke kompetencer der skal tilegnes for at kunne implementere Pædagogisk Sikkerhed® som en del af sin faglighed.

Kursisterne får en grundlæggende viden om, hvordan der kan navigeres sikkert igennem en konflikt, med Pædagogisk Sikkerhed® som et effektivt redskab til at afvikle konflikter generelt.

Med et heldagskursus i Pædagogisk Sikkerhed®, bliver I klædt på til at kunne arbejde med Pædagogisk Sikkerhed® i praksis. Kurset giver deltageren mulighed for at tilegne sig erfaring og kompetencer, der samtidig vil give kursisterne et fælles sprog og metode til konfliktløsning.

Det giver den enkelte tryghed og selvtillid til at kunne være sin egen, kollegernes og borgernes livvagt.

2-dags kursus

1. dagen giver kursisterne mulighed for at tilegne sig erfaring og kompetencer til at anvende Pædagogisk Sikkerhed® i praksis, samt et fælles spring og metode til konfliktløsning.

2. dagen giver mulighed for at få gennemarbejdet eventuelle konflikter, der ligger og ulmer, og som derved kan påvirke arbejdsmiljøet og trivslen. Det giver den enkelte tryghed og selvtillid til at kunne være sin egen, kollegernes og borgernes livvagt.

Undervisningen varetages af Iben Beltoft. Iben har arbejdet inden for pædagogikkens verden, de sidste 30 år, og er i dag en stor del af S.T.O.P., hvor hun både fungerer som leder for vores kursusafdeling, samtidig med at hun på ugentlig basis tager praktisk del i vores komplekse indsatser.

Læs mere om vores kurser på:

Tlf. 71 99 37 75

Kontakt os allerede i dag, for en uforpligtende snak.

LOS’ ETISKE FORVENTNINGSKATALOG

Det etiske forventningskatalog er blevet opdateret og vedtaget på LOS generalforsamling i år. I forventningskataloget beskrives, hvad LOS forstår ved høj kvalitet, og dermed også hvad der forventes af det enkelte medlem, for at kunne være en del af fællesskabet i LOS.

Det etiske forventningskatalog er udtryk for, at vi i LOS ønsker en social sektor, der er præget af ordentlighed og ansvarlighed. Ved sammen at leve op til de etiske forventninger sætter vi en høj standard for sociale indsatser i Danmark og kan samtidig tale med en betydningsfuld og saglig stemme over for beslutningstagerne på Christiansborg og i kommunerne. Derved kan vi sikre de bedst mulige vilkår for de børn, unge og voksne, som har brug for vores hjælp.

I LOS anerkender vi, at efterlevelsen af de etiske forventninger kan indebære dilemmaer, dvs. situationer hvor indsatser, som gør en positiv forskel for børn, unge og voksne, leveres af et medlem, som på andre områder ikke imødekommer de etiske forventninger. I sådanne situationer ønsker vi at gå i dialog og hjælpe medlemmet til at kunne imødekomme de etiske forventninger. På den måde opfatter vi LOS som et fællesskab, som har ambitioner om at fremme udvikling af sociale indsatser af høj kvalitet. Men i sidste ende er efterlevelse af de etiske forventninger en forudsætning for at kunne være medlem af LOS.

DE 10 ETISKE FORVENTNINGER I LOS

LOS’ etiske forventningskatalog indeholder 10 konkrete etiske fordringer, som både forholder sig til den kvalitet, der skabes i de sociale tilbud, og til måden vi samarbejder med andre aktører på. Samtidig erkender vi, at der ikke findes endegyldige sandheder om kvalitet i socialt arbejde. De etiske forventninger må derfor også forstås som udtryk for en vilje til udvikling og til altid at blive bedre.

Det specialiserede socialområde er i vid udstrækning omfattet af en national kvalitetsmodel, hvis efterlevelse kontrolleres af de sociale tilsyn. I LOS bakker vi op om kvalitetsmodellen og arbejder samtidig for at udvikle modellen og bidrage til en hensigtsmæssig implementering af modellen. De første syv etiske fordringer indgår ligeledes i kvalitetsmodellen og er således genstand for et offentligt tilsyn. Derudover er området underlagt andre tilsyn, herunder eksempelvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

LOS’ etiske forventningskatalog går derfor længere end kvalitetsmodellen, dels fordi kvalitets-modellen ikke dækker hele det specialiserede socialområde, og dels fordi vores ambitioner også omfatter vores fælles ansvar for den sociale sektor.

LOS arbejder for veldrevne sociale tilbud, som leverer indsatser af bedst mulige kvalitet. Derved bidrager vi til trivsel og god livskvalitet for de børn, unge og voksne, som enten bor hos vores medlemmer, eller som på anden vis modtager deres ydelser.

1. Vi støtter børn, unge og voksne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse.

2. Vi involverer og understøtter børn, unge og voksne i, at de i så høj grad som muligt, kan indgå i sociale relationer og leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

3. Vi arbejder med faglige tilgange, metoder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse og med et mål om inddragelse af børn, unge og voksne i beslutninger, der vedrører deres liv.

4. Vi arbejder for at understøtte børn, unge og voksnes fysiske og mentale sundhed og trivsel.

5. Vi arbejder for at forebygge magtanvendelser samt vold og overgreb.

6. Vi har en kompetent ledelse, som bidrager til en stabil og kompetent drift, og som arbejder for, at medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.

7. Vi arbejder for, at tilbuddets fysiske rammer samt pædagogiske og sundhedsfaglige indsats understøtter borgernes udvikling og trivsel.

8. Vi står for økonomisk gennemsigtighed og for en fair, effektiv og ansvarlig anvendelse af de skattekroner, som finansierer vores indsatser.

9. Vi står for saglig og åben dialog, baseret på fakta og anerkendelse af alle aktørers bidrag.

10. Vi tror på, at vi har et fælles ansvar for børn, unge og voksne i tæt samarbejde med civilsamfundet, kommuner, pårørende og lokalsamfund mv.

Som medlem af LOS forpligtiger man sig til at efterleve følgende 10 forventninger:

LOS INDSIGT – MED AFSÆT I NYESTE TAL PÅ SOCIALOMRÅDET

I LOS arbejder vi ud fra en analytisk og databaseret tilgang, og vi udtaler os sig altid med afsæt i viden.

”LOS Indsigt” er vores nye faste format for vores egne analyser, der blandt andet er baseret på de nyeste offentligt tilgængelige data på det specialiserede socialområde og på spørgeskemaundersøgelser blandt vores medlemmer og andre sociale tilbud.

I 2023 HAR VI INDTIL VIDERE UDGIVET TO LOS INDSIGT-ANALYSEPAPIRER:

– En analyse af rekrutteringsudfordringer på socialområdet, som viser, at sociale tilbud ikke går på kompromis med kvaliteten, på trods af rekrutteringsudfordringer.

– En analyse af sociale investeringer i arbejdsmiljøet på det specialiserede socialområde, som viser at der er et stort potentiale for at nedbringe omkostninger til tabt erhvervsevne, mv.

SUNDHED PÅ SOCIALE TILBUD - ET FÆLLES ANSVAR

Sæt kryds i kalenderen 12. januar 2024, hvor LOS afholder konference om sundhed på sociale tilbud på Christiansborg.

I LOS har vi gennem længere tid haft sundhed på det specialiserede socialområde som en vigtig mærkesag. Derfor er vi rigtig glade for at kunne sætte øget politisk fokus på området med denne konference.

Rosa Eriksen, Formand for Socialudvalget og Socialordfører for Moderaterne, kommer til at stå for værtsskabet til konferencen. Vi melder naturligvis mere ud omkring program og de nærmere detaljer på et senere tidspunkt.

Foto: Rosa Eriksen, Formand for Socialudvalget og Socialordfører for Moderaterne

SÆT KRYDS

NYT FRA SKOLEOMRÅDET

Der er travlt på skoleområdet. I foråret er der sket lovændringer i STUloven og der er fremsat forslag til ny og ændrende lov for interne skoler på anbringelsessteder og på dagbehandlingstilbud.

OM

STU

Ændringerne for STU-loven er nu trådt i kraft og det bringer mange vigtige forbedringer med sig. Den nye lov har blandt andet til formål at sikre bedre ungeinddragelse, så de unge får indflydelse på uddannelsesvalg og så uddannelsesforløbet i højere grad formes ud fra de unges behov og ønsker. De nye ændringer har også fokus på bedre overgange til livet efter uddannelsen for at sikre bedre forudsætninger for deltagelse i beskæftigelses- og fritidstilbud eller til videreuddannelse. I LOS ser vi fortsat muligheder for forbedringer på området. Blandt andet mener LOS, at der bør nedsættes et uvildigt og centralt uddannelsestilsyn, så ansvaret for kvaliteten ikke ligger hos kommunerne. I samarbejde med resten af STU-alliancen vil vi følge effekten af lovændringerne tæt.

OM INTERNE SKOLER PÅ ANBRINGELSESSTEDER OG PÅ

DAGBEHANDLINGSTILBUD

I marts udkom lovforslagene, der danner afsæt for ændringer for de interne skoler på anbringelsessteder og på dagbehandlingstilbud. LOS har afgivet høringssvar - både vores eget og ét på vegne af Skolealliancen for specialundervisningstilbud, med fokus på bekymringer om blandt andet den kommende tilsynsmodel. Før sommer afholdt LOS og Skolealliancen de første ordførermøder, og flere er planlagt, så vi sikrer en fælles dialog

om de bekymringer, LOS og Skolealliancen har frem mod en første behandling af lovgivningen i efteråret.

LOS er inviteret ind i flere sammenhænge for at kvalificere det udviklings- og vidensarbejde, som følger af det nuværende skarpe fokus på de interne skoler. Det handler blandt andet om bedre data på skoleområdet og om de nye kvalitetsaftaler. Derudover er LOS inviteret til VIBUS-konference om at bedre indsatser i forhold til inklusion og specialundervisning, og med i et nyt nationalt partnerskab om udsatte børn og unges skolegang og læring. Vi ser frem til vigtige drøftelser, der skal danne afsæt for en kvalitetssikring af indsatserne på interne skoler og deres vigtige rolle i forhold til aktuelle problemstillinger omkring børn og unges mistrivsel.

SKOLENETVÆRKSMØDE

I LOS er det vigtigt med tæt kontakt til skolerne, som afsæt for det politiske og udviklende arbejde. Derfor har LOS udvidet skolenetværket og har budt velkommen til medlemmerne af DDN – Det Danske Dagbehandlingstilbudsnetværk. I LOS ser vi det som en styrke, at flest mulige skoler på tværs af landet mødes og taler sammen, uanset om de er medlemmer af LOS eller ej. LOS håber, at skolenetværket fremadrettet kan danne ramme for et stærkt fællesskab med blik for kvalitet, dialog og fælles ansvar.

Nyt opholdssted:

”LOS HAR VÆRET MED OS HELE VEJEN”

Der er mange ting at holde styr på, når man starter et nyt opholdssted op. Særligt i forhold til at overholde regler og i dialogen med tilsynet. Da BeNear startede op sidste år, havde de stor gavn af at sparre med LOS.

Det kan være krævende at finde hoved og hale i lovgivning og beskeder fra tilsynet. Det oplevede pædagogisk leder på det nyopstartede opholdssted BeNear, Christina Semstad.

PLADSER ALLEREDE FYLDT OP

BeNear er et opholdssted og botilbud efter servicelovens §66 og §107, for unge i alderen 13 - 23 år. De fik tilladelse til at starte stedet op i november sidste år og har siden fået fyldt deres syv pladser. Opholdsstedet ligger i Kettinge på Lolland.

”Vi har plads til 14 unge lige nu, så med tiden vil vi gerne søge om tilladelse til at oprette flere pladser,” fortæller Christina Semstad, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, men sidenhen har taget en diplomuddannelse i ledelse samt diverse kurser inden for sociale problemstillinger.

RÅDGIVNING FRA LOS

Christina Semstad har en bred erfaring fra socialområdet. Men det har alligevel overrasket hende, at de flere gange har oplevet at have fået tvetydige beskeder fra tilsynet.

”Vi fik blandede beskeder fra tilsynet, kan jeg huske. Først var det et problem, at vi ikke havde en husorden, og da jeg så lavede en husorden, satte tilsynet spørgsmålstegn ved, hvad vi kunne bruge den til, når vi ikke var opstartet endnu,” fortæller hun. I de situationer har det været rart at have LOS som sparringspartner.

”Jeg har brugt LOS rigtig meget til at finde ud af, hvordan jeg skulle forstå beskederne fra tilsynet. Men også til at forstå, hvordan jeg kunne bruge tilsynet som sparringspartner under opstarten,” siger hun.

”For eksempel skulle vi i ansøgningen beskrive, hvilke medarbejdere der var ansat eller skulle ansættes og deres kompetencer. Der var vi lidt usikre på, hvordan vi kunne gøre det, for vi kunne jo ikke ansætte nogen uden at have en arbejdsplads klar til dem,” fortæller hun.

Men også her kunne LOS hjælpe med at afklare, hvordan de skulle forstå den besked.

”LOS kunne rådgive os og sige, at der ikke var et krav om at have ansatte på det tidspunkt i forløbet. Der har været mange ting, hvor vi har løbet panden lidt mod muren i forhold til tilsynet. Hvor vi ikke lige har vidst, hvordan vi skulle gribe det an. Her har LOS hjulpet både med det juridiske, og hvordan vi skal bruge tilsynet som sparringspartner, ligesom vi også bruger

”Først var det et problem, at vi ikke havde en husorden, og da jeg så lavede en husorden, satte tilsynet spørgsmålstegn ved, hvad vi kunne bruge den til, når vi ikke var opstartet endnu.”

Af: Anja Skov Granerud,

Journalist

LOS. I stedet for at tænke tilsynet som et problem eller arbejde imod dem,” siger hun.

”Jeg ville gerne have været mere bevidst om, hvordan vi kunne bruge tilsynet mere aktivt. Lige så snart man har en idé, så ville jeg gerne have brugt dem som sparringspartner på, hvordan man skal gøre, for at det kan lykkes på en ordentlig måde. Jeg har mange visioner i forhold til målgruppen, og der tænker jeg, at det kunne give mening at bruge tilsynet mere,” siger hun og tilføjer:

”Tilsynet kan være lidt sværere at tage kontakt til, fordi de har en anden rolle i alt det her, så der vil mit klare råd være bare at bruge dem, for på den måde at blive tryg ved, at de kan hjælpe en. Der er det samtidig også rart at have LOS, som jeg ved, jeg altid bare kan skrive til. ”

SOCIALE MEDIER OG NETVÆRK SOM REDSKABER TIL REKRUTTERING

I dag er de godt på vej til at møde deres mål, fortæller Christina Semstad. Ved hjælp af sociale medier har de fået kvalificeret personale.

Hun vil derfor råde andre, der har planer om at starte et tilbud op, til at benytte tilsynet som sparringspartner igennem hele processen.

”Jeg bruger LinkedIn og Facebook meget til at fortælle om BeNear. Alle, der har været med til at starte stedet op, har et bredt netværk, så vi har fået mange ansøgninger fra kvalificerede medarbejdere,” siger hun.

FORDELE VED AT VÆRE LOS-MEDLEM

LOS er den samlende organisation på det specialiserede socialområde, og understøtter LOS' medlemmer i at levere sociale indsatser af højeste kvalitet. ET MEDLEMSKAB GIVER BL.A. ADGANG TIL

– rådgivning af LOS’ jurister og fagkonsulenter

– synlighed på ”Find tilbud”

– kurser og faglig opkvalificering

– netværk og faglige arrangementer

– økonomiske fordelsaftaler

– … og meget andet

BRUG TILSYNET TIL SPARRING

”Jeg har brugt LOS rigtig meget til at finde ud af, hvordan jeg skulle forstå beskederne fra tilsynet. Men også til at forstå, hvordan jeg kunne bruge tilsynet som sparringspartner under opstarten,”

NYE MEDLEMMER I 2023

 Ertebjerggaard STU

Slagelse, STU

 Bo-Opholdsstedet Grennessminde

Taastrup, Opholdssted § 66, stk. 1, nr. 6, Botilbud § 107

 Ungdomsboligerne Abildvang

Gilleleje, Botilbud § 107 *

 Skovsgård/Attrup

Brovst, STU

 Den socialfaglige organisation

- Botilbud

Stenstrup, Botilbud

§ 107, § 66 stk. 1 nr. 6, §108

 Nordsjællands krisecenter

- Den Socialfaglige Organisation

Gilleleje, Kvindekrisecentre § 109

 Midtjyllands Krisecenter

- Den Socialfaglige Organisation

Rødkærsbro, Kvindekrisecentre § 109, Forsorgshjem/herberg § 110

 Svendborg Krisecenter

- Den Socialfaglige Organisation

Stenstrup, Kvindekrisecentre § 109

 Kildemarken Herberg ApS

Sæby, Forsorgshjem/herberg § 110

 RUTAS opholdssted

Dianalund, § 66, stk. 1, nr. 6 og § 107

 Behandlings- og Opholdsstedet TAO

 Hvalsø, §66, stk. 1, nr. 6

 Momentum

Juelsminde, Opholdssted § 66, stk. 1, nr. 6 *

 Præstehøj ApS

Kirke Såby, Botilbud § 107, Længerevarende botilbud §108

 Delfinhuset ApS

Nørre Alslev, Opholdssted § 66, stk. 1, nr. 6

 Koniki

Nyborg, Opholdssted § 66, stk. 1, nr. 6 *

 The Art of Peace

Esbjerg, Forsorgshjem/herberg § 110 *

 Vand og By Højbjerg

Højbjerg, Opholdssted § 66, stk. 1, nr. 6, Botilbud § 107

 Autismekonsulenterne

Brønderslev, Botilbud § 107 *

 Tårnhuset

Kbh NV, Familiebehandling, Både § 66, stk. 1, nr. 6 og § 107 *

Af: Mads Emil Aagaard, Politisk kommunikatør i LOS

”HELT GRUNDLÆGGENDE MENER JEG, AT VI SOM ET MEGET VELSTÅENDE

SAMFUND SKAL BRUGE FLERE PENGE

PÅ SOCIAL- OG HANDICAPOMRÅDET, NÅR BEHOVENE ER STIGENDE”

Selvom udgifterne på det specialiserede socialområde stiger, køber formanden for Lev ikke præmissen om, at vi kan spare os ud af problemerne. Vi har talt med Anni Sørensen om Ekspertudvalgets anbefalinger, og om hvordan vi som samfund sikrer, at mennesker i sårbare positioner får den hjælp, de har brug for.

Uanset om politikerne har deres daglige gang på Borgen eller Bornholm, så har de fleste blikket rettet mod én altoverskyggende udfordring, når det gælder det, man kalder det specialiserede socialområde: Det faktum, at udgifterne bare bliver ved med at stige.

De stigende udgifter skaber især dybe panderynker i kommunerne, da det er her, ansvaret for socialområdet ligger, og altså her, hvor budgetterne sidst på året skal gå op.

”Vi kan ikke blive ved med at forlænge verden med brædder. Kommunernes økonomi er presset til bristepunktet,” lød det derfor i en tydeligt resigneret tone tidligere på året fra Martin Damm (V), som er formand for Kommunernes Landsforening (KL).

Selvom det ude i kommunerne føles, som om det er dem, der sidder tilbage med sorteper, har politikerne på Christiansborg det overordnede ansvar for at skabe de rette betingelser og rammer for socialområdet, så vi som samfund bedst muligt kan hjælpe de mennesker i udsatte og sårbare positioner, der har brug for hjælp.

Jeg havde trods alt forventet, at der ville blive tale om fagligt funderede analyser og anbefalinger. Men det er altså ikke det, vi har fået. For mig ser det ud til at ekspertudvalget helt ukritisk har overtaget perspektiv og analyser fra en enkelt interessent i denne diskussion, nemlig kommunernes interesseorganisation KL”, >>

I et forsøg på at tøjle udgiftsstigningerne nedsatte regeringen og KL derfor sidste år et ekspertudvalg, som skulle se på, hvordan pengene på socialområdet ”anvendes bedst muligt, så borgerne får den hjælp, der er meningsfuld for dem og virksom i forhold til indsatsen”, som den daværende socialminister Astrid Krag (S) udtrykte det i samme anledning.

Kort sagt: hvordan vi som samfund både sikrer de mennesker, der har brug for hjælp, og de kommuner, der oplever, de har for få penge.

MERE END EN ØKONOMISK KRISE

Spørger man Anni Sørensen, som er formand for foreningen Lev, der er foreningen for mennesker med udviklingshandicap og deres familier, er det dog langt fra kun økonomien, den er gal med på socialområdet. Hun peger i stedet på tre overlappende kriser, ”som skaber det samlede billede” af et område i mistrivsel.

For det første mener hun, at de fundamentale værdier i politikken på området har ændret sig markant i de seneste år. En ”værdikrise”, som hun kalder det. Det skifte har sat sig i særligt kommunernes – men også statens – tilgang og forståelse af området, som betyder, at de i dag har mere blik for budgetter end sårbare menneskers behov.

Den krise hænger derfor tæt sammen med en ”finansieringskrise”, fordi der ifølge Anni Sørensen i mere end et årti ikke er blevet tilført de midler til området, som hun ser som nødvendige i forhold til de stigende behov og nye målgrupper.

Endelig så hænger disse to kriser sammen med en tredje, mere overordnet krise, som Lev-formanden kalder en ”styringskrise”. Denne er opstået som et resultat af kommunalreformen fra 2007, som ifølge hende har skabt et system ”med problematiske incitamenter for kommunerne, som fører til både dårlige og nogle gange også dyrere løsninger og indsatser for sårbare borgere,” som hun udtrykker det.

STOR SKEPSIS OVER FOR EKSPERTUDVALGETS ANBEFALINGER

Anni Sørensens egen noget modfaldne analyse af socialområdets udfordringer betød, at hun ikke havde store forventninger, da forhenværende socialminister Astrid Krag sidste år nedsatte et ekspertudvalg med økonomen Torben Tranæs i spidsen. Men da udvalgets første anbefalinger landede på hendes bord tidligere på året, blev hun alligevel chokeret over det, hun læste.

”Jeg havde trods alt forventet, at der ville blive tale om fagligt funderede analyser og anbefalinger. Men det er altså ikke det, vi har fået. For mig ser det ud til at ekspertudvalget helt ukritisk har overtaget perspektiv og analyser fra en enkelt interessent i denne diskussion, nemlig kommunernes interesseorganisation KL”, forklarer hun.

I en artikel har du udtalt, at det ikke er ”socialpolitisk eller handicappolitisk indsigt, der har domineret i gruppens analyser og anbefalinger” og kaldt dem ”problematiske”. Hvad mener du med det?

”Når eksperterne kommer med forslag om at gøre det nemmere for kommunerne at flytte rundt på mennesker med handicap i botilbud, så er det en himmelråbende mangel på handicappolitisk indsigt. Eksperterne aner tydeligvis intet som helst om de helt centrale værdier og principper, som i 1998 lå bag afskaffelsen af institutionsbegrebet på voksenområdet. Det var netop et forsøg på at give mennesker med handicap værdighed og ret til en bolig, som er et hjem. Det var et forsøg på at gøre op med institutionstænkningen – og det var udpegningen af en handicappolitisk retning med ligestilling, værdighed og mere inklusion. Ekspertudvalgets forslag er i den stik modsatte retning, nemlig mere institution, mindre værdighed, mindre respekt for sårbare menneskers rettigheder”.

Det, som går igen, når Anni Sørensen retter kritik mod ekspertudvalgets anbefalinger, er, at de i alt for høj grad har lyttet til KL og ikke interesseret sig for de andre aktører på området.

Et eksempel på dette er udvalgets forslag om, at der skal tages ”øget hensyn til økonomiske hensyn”, når Ankestyrelsen behandler klager fra borgere. Det forslag kalder hun for et ”gammelt KL-krav”, som blot vil føre til dårligere indsatser for borgerne.

Disse kan måske godt vise sig at være billigere på kort sigt, men ifølge Anni Sørensen vil de ”ofte ende i, hvad man kunne kalde socialt havari og dermed behov for en langt mere intensiv og dyr indsats,” som hun bekymret udtrykker det og fortsætter: ”Vi ser den slags eksempler i Levs rådgivning igen og igen.”

ENDELIG RAPPORT FRA EKSPERTUDVALGET VENTER I SLUTNINGEN AF ÅRET

Senere på året skal Torben Tranæs og resten af Ekspertudvalget aflevere deres endelige anbefalinger til Socialministeriet. Og til den tid håber Anni Sørensen, at udvalget er blevet klogere, end de var, da kom med deres første anbefalinger:

”Min forhåbning er, at de hæver blikket fra det snævre interessentperspektiv. Der er i den grad behov for, at man forholder sig til, hvordan de eksisterende strukturer og økonomiske incitamenter producerer kommunal suboptimering og dårlig kvali-

tet i indsatserne. Vi har siden kommunalreformen været vidne til en udhuling af faglige miljøer med højt specialiseret viden og kompetence. Det har konsekvenser. Først og fremmest for nogle sårbare mennesker, som ikke får de vilkår og de udviklingsmuligheder, som de kunne og burde. ”

Hvis ikke udvalget hæver blikket fra dette ”snævre interessentperspektiv”, så frygter formanden for Lev, at de blot fortsætter med den linje, de har lagt i deres første anbefalinger. Og det vil gå udover de mennesker, der har brug for hjælp:

”Lev gennemførte i 2022 en undersøgelse med svar fra flere end 700 pårørende til beboere i botilbud. Her var den entydige melding fra langt de fleste: De sidste fem år er der kommet mindre hjælp, lavere faglighed, flere vikarer i botilbuddene - og det har ført til flere konflikter, lavere trivsel og tab af kompetencer blandt beboerne. Det kunne da være interessant, hvis eksperterne kunne bringes til at interessere sig for den slags viden også.”

Spørger man Anni Sørensen, hvordan man kan styre økonomien på det specialiserede socialområde, samtidig med at personer i sårbare positioner får den rette hjælp, er svaret kort og simpelt:

”Stærk faglighed er en vigtig del af svaret. Men helt grundlæggende mener jeg, at vi som et meget velstående samfund skal bruge flere penge på social- og handicapområdet, når behovene er stigende”.

”Når eksperterne kommer med forslag om at gøre det nemmere for kommunerne at flytte rundt på mennesker med handicap i botilbud, så er det en himmelråbende mangel på handicappolitisk indsigt.”

Hvad er Ekspertudvalget på socialområdet?

I 2022 nedsatte regeringen og KL et ekspertudvalg på socialområdet, der har til opgave at se på, hvordan vi får mest mulig velfærd ud af de mere end 50 mia. kroner, vi som samfund hvert år bruger på det specialiserede socialområde. I den forbindelse udtalte den daværende socialminister Astrid Krag følgende:

”For regeringen har socialområdet en afgørende prioritet. Vi har et stærkt velfærdssamfund og bruger nu over 50 milliarder på indsatser og hjælp til udsatte børn og unge, mennesker med psykiatriske udfordringer og mennesker med handicap. De midler skal vi sikre anvendes bedst muligt, så borgerne får den hjælp, der er meningsfuld for dem og virksom i forhold til indsatsen. ”

Baggrunden for, at udvalget er blevet nedsat, er, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget markant de seneste år. Det har man fra politisk side et stort ønske om at ændre på, fordi kommunernes økonomi er hårdt presset.

Tidligere på året kom ekspertudvalget med deres første 11 anbefalinger til, hvordan man kan sikre en ”faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på socialområdet.” De lyder således:

UDVALGET BESTÅR AF:

– Torben Tranæs (formand), forskningsdirektør ved VIVE

– Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE

– Jon Kvist, professor i Europæisk offentlig politik og velfærd ved RUC

– Mette Gørtz, professor i økonomi ved Københavns Universitet

1. Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer

2. Ændring af servicelovens formålsbestemmelse

3. Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen

4. Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af botilbud

5. Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven

6. Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud

7. Indførelse af takstloft på områder med selvmøderprincip

8. Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud

9. Styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet

10. Nytænkning af reglerne om merudgiftsydelse

11. Sikring af bedre viden og data

I slutningen af 2023 vil udvalget aflevere deres endelige anbefalinger.

– Lise Plougmann Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune

– Ann-Sofie Bech von Hielmcrone, generalsekretær for KFUK’s Sociale Arbejde

– Trine Stokholm, tilsynschef ved Socialtilsyn Øst

– Jakob Bigum Lundberg, landsformand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundhedsog Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

– Mogens Lindhard, Head of Global Social Responsibility hos Grundfos

VOXPOP: HVAD TÆNKER DU OM EKSPERTUDVALGETS ARBEJDE?

Vi har en spurgt en række centrale aktører på socialområdet om, hvad de synes om Ekspertudvalgets forslag – og hvor de selv ville sætte ind, hvis de havde magten.

2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?

Jeg håber, at en del af de forslag, de allerede er kommet med, bliver væsentligt mere nuancerede. Mit indtryk er, at den første pakke gik lidt rigeligt stærkt, fordi det skulle bruges til økonomiforhandlingerne, og det betyder, at de desværre bærer for meget præg af ikke at være helt gennemarbejdede. Derudover så håber jeg meget, at der kommer en væsentlig større balance mod også at komme med forslag, der kan gavne og fremme de fagligt rigtige beslutninger og løsninger. For jeg tror på, at vi kan gøre det bedre for mennesker med særlige behov, hvis de i langt, langt højere grad får det rigtige tilbud i første omgang. Og hvis de får et fagligt godt tilbud, som rent faktisk kan give dem en bedre livskvalitet og for nogles vedkommende gøre dem mere selvhjulpne, og dermed også en økonomisk besparelse på sigt.

FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN I FOA

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?

Jeg synes, at nogle af dem giver god mening, fx at kommunerne skal have bedre rammer til at oprette botilbud, så kapaciteten kan blive bedre.

Det er også en god ide at revidere magtanvendelsesreglerne, så de passer bedre til den praktiske hverdag. Men jeg er meget bekymret for, at forslagene i større eller mindre omfang næsten alle er pakket ind i økonomiske hensyn.

Jeg forventer kort sagt, at udvalget også kommer til at pege på, at bedre faglige løsninger også bidrager til økonomiske besparelser. Det er helt centralt for mig.

3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?

Jeg ville sætte ind for en bedre visitation og for, at der kan visiteres til de rette faglige tilbud i første omgang, fordi de gode faglige tilbud gerne skulle vokse i omfang med en specialeplan. Og begge dele forudsætter, at personalet har de rette specialiserede kompetencer, og det skal der skabes rammer for, at de kan få. Så vil det også blive mere attraktivt at søge ind i disse fag og at blive der, indtil det bliver tid til folkepension.

TANJA NIELSEN, SEKTORFORMAND

Af: Mads Emil Aagaard, Politisk kommunikatør i LOS

EIK MØLLER, FORMAND FOR KOMMUNALDIREKTØRFORENINGEN

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?

Jeg synes overordnet set, at det er nyttigt, at det her område også kommer til at få lokalpolitisk og parlamentarisk opmærksomhed. Det er det eneste område, hvor man ikke har kunnet lave politiske serviceniveauer på. Alle andre kommunale driftsområder, der har kommunalbestyrelsen kunnet vedtage, hvor mange penge man vil bruge på et område, eller hvilket serviceniveau man ønsker at have.

De specialiserede børne- og voksenområder og handicapområdet har været kendetegnet ved, at det dybest set var noget, man tog en beslutning om i den administrative visitation. Så sådan helt overordnet, så synes jeg, at det er godt, fordi det dels forpligter politikerne, men det giver også politikerne en styringsmulighed.

2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?

Jeg vil tro, at de kommer tættere på nogle mere konkrete anbefalinger på spørgsmål som: hvordan kan man arbejde med beløbsgaranti på alternative tilbud, altså med meromkostningerne og sådan noget. Hvordan kan man arbejde med nogle takstloftsmodeller på paragraf 109- og 110-tilbud? Hvad betyder det at gå mere helhedsorienteret til tilsynsopgaven? Hvad er det egentlig, de mener, med bedre viden og data? Især den omkring takstlofter, som har været efterspurgt fra vores side. Selvmøderprincippet har vi aldrig helt kunnet forstå i kommunerne. Det findes ingen andre steder, så det er virkelig et specielt setup på præcis det her område.

Jeg tror også, vi er mange, som er optaget af at få ryddet op i tilsynsjunglen. I dag er det sådan, at det er lederen, der skal få alle de der mange modsatrettede forhold til at gå op. Hvorfor kan lederen ikke få lov at sige: ”Kære tilsyn, I skal blive enige om, hvad det vigtigste her på stedet er, at jeg skal arbejde med. Indtil I er blevet enige, så efterlever jeg ikke de her tilsyn, fordi jeg kan ikke få det der til at gå op.”

3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?

Jeg tror, det er vigtigt, at kommunerne i højere grad går sammen om at sikre en bedre kapacitetssituation på nogle af de mest udsatte diagnosegrupper. Det er derfor en god mulighed, at der er afsat en lånepulje til, at vi kan komme i gang med noget af den kapacitet, som vi nok for længe har været for dårlige til at løfte. Denne anbefaling koblet med anbefaling 7, som handler om at få udviklet nogle takstloftsmodeller omkring de her to specifikke tilbudsformer – kvindekrisecentre og herberg og forsorgshjem - som har været helt uden for politisk budgetmæssig kontrol. Og så synes jeg, at der er rigtig meget at vinde på at følge anbefaling 6, som lægger op til et eftersyn med tilsynshelvedet, som jeg vil kalde det. Jeg synes som sagt, man skulle overveje at give lederen en vetoret over for uenige tilsyn, så det ikke er lederen, der har problemer med tilsynet.

DITTE BRØNDUM, NÆSTFORMAND FOR DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING

Der er både tidsler og roser i den buket af anbefalinger, der er kommet i første delrapport. Det kan være fint at nytænke merudgiftsydelserne, mens jeg fx er stærkt bekymret over anbefaling 2 om at ændre i Servicelovens formålsbestemmelse, så økonomiske hensyn spiller en større rolle. Socialrådgiverne oplever, at økonomiske hensyn tager overhånd som følge af de seneste mange års stigende udgiftspres, hvilket påvirker myndighedsarbejdet på hele det specialiserede socialområde. Anbefalingen vil føre til at der i endnu højere grad bliver sat økonomi over faglighed i mødet med sårbare borgere og familier.

Min opfattelse er, at Ekspertudvalget i langt højere grad burde arbejde med faglig bæredygtighed. Hvilket i øvrigt også er en del af kommissoriet. Fx undrede jeg mig en del over anbefalingen om, at man skal kunne flytte borgerne fra deres hjem med tvang, når nu jeg selv kan se, at socialrådgiverne mange steder sidder med ansvaret for så mange sager – 125 eller 150 sågar – at man ikke engang kan nå at følge op. Så inden man begynder med tvang, kunne man jo starte med at skabe tid og rammer til en tættere og bedre dialog mellem socialrådgivere og borgere. Vores erfaring er, at det både er fagligt og økonomisk mere bæredygtigt.

2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?

På baggrund af den første rapport har jeg ikke umiddelbart meget høje forventninger, men jeg håber, rapporten kan bidrage til en udvikling i form af reel forandring af det sociale område i retning af en mere bæredygtig faglig udvikling, frem for den spiral af udsigtsløse besparelser, som foregår nu.

3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?

Dansk Socialrådgiverforening har i mange år fulgt udviklingen i investeringstilgange i kommunerne. Vores erfaring er, at der kan udvikles gode løsninger og tilgange, der både fremmer en økonomisk og faglig bæredygtig udvikling på socialområdet. Vi ser ind imellem også en udfordring i, at kommunerne, på trods af gode resultater, ikke holder fast i investeringstilgangen, og det vil være relevant for udvalget at belyse, hvorfor dette sker, og hvad der skal til for at holde fast i investeringstilgangen.   Det kan også være relevant for udvalget at undersøge, hvorfor 1/3 af udgiftsvæksten kan tilskrives de 10 pct dyreste borgere, især med henblik på en mere tilbundsgående analyse af ’borgerrejsen’ – og om udviklingen kan undgås delvis ved at give borgerne det rette tilbud i første instans.

Det er også Dansk Socialrådgiverforenings erfaring, at der er et ressourcespild forbundet med, at kommunerne ikke altid tænker tilstrækkeligt helhedsorienteret og borgerne får en utilstrækkelig og ukoordineret hjælp i mange forskellige systemer. Det skriver Reformkommissionen også, så det håber jeg meget, at udvalget vil inddrage. Vi skal fremme og forpligte helhedstænkning i kommunerne, for det er både økonomisk og fagligt bæredygtigt.   >>

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?

BENNY ANDERSEN, FORMAND FOR SOCIALPÆDAGOGERNE

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?

Der er for mange tidsler i buketten. Jeg er fx meget bekymret for forslaget om, at de enkelte kommuner skal have bedre mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer. I forvejen afhænger støtten alt for ofte af, hvilket postnummer du bor i –særligt når det handler om mere specialiserede indsatser. Jeg ser heller ikke nogen grund til at ændre i servicelovens formålsbestemmelse for at tage mere hensyn til økonomien. Det fremgår allerede i dag af servicelovens formålsbestemmelse, at afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Men der er også gode forslag fx forenkling og bedre koordination af de mange tilsyn. Der er i høj grad brug for at få justeret og koordineret tilsynene og ikke mindst sikre, at tilsynene bliver mere dialog- og udviklingsorienterede. Forslaget om at se på magtanvendelsesreglerne kan jeg også godt tilslutte mig. Vi skal af med regler, der skaber meningsløst bureaukrati uden værdi for medarbejdere og borgere.

2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?

Jeg håber og forventer, der bliver lyttet til kritikken, så de værste tidsler ryddes af vejen. Samtidig ved vi godt, at de store udgiftsstigninger på det specialiserede område skal håndteres. Jeg håber, der vil komme mere fokus på indsatser med høj faglig kvalitet, som skaber udvikling og livskvalitet for borgerne.

3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?

Investering i faglighed er en god og klog måde at bremse udgifterne på. Socialpædagogisk faglighed kan støtte udsatte og mennesker med handicap og psykiske lidelser til at opnå mere livskvalitet og flere muligheder i livet. Vi skal derfor skærpe kravene til personalets uddannelse ved at indføre et uddannelseskrav. Analyser fra Rambøll viser en statistisk sammenhæng mellem andelen af uddannede socialpædagoger på botilbud, opholdssteder og døgntilbud og borgernes trivsel og sandsynligheden for, at anbragte børn klarer sig godt i folkeskolen, at beboere på bosteder kommer i arbejde og undgår psykiatriske indlæggelser. Det haster med at komme i gang, for under halvdelen af medarbejderne på socialpædagogiske tilbud er socialpædagoger, og hver tredje medarbejder har slet ikke nogen relevant uddannelse.

Og så er der brug for at styrke pædagoguddannelsen med en stærkere socialpædagogisk specialisering, så flere unge får lyst til søge ind. Der er også et stort potentiale i at tilbyde de mange ufaglærte med værdifuld praksiserfaring en meritpædagoguddannelse. Her må staten hjælpe til med finansieringen, så vi sikrer økonomisk støtte eller løn under uddannelse. En effektiv støtte til mennesker med meget komplekse problemstillinger forudsætter, at der højt specialiserede hjælp til rådighed – uanset hvor man bor i landet. De rette højtspecialiserede tilbud kommer ikke af sig selv, så her har vi brug for en central specialeplanlægning, inspireret af den vi kender fra sundhedsområdet.

BENT GREVE, PROFESSOR, INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV, ROSKILDE UNIVERSITET

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?

Det er givet med det økonomiske pres, kommunerne har, at hvis økonomi kommer til at få en større betydning i beslutningerne, så vil det uden tvivl for mange medføre et ringere serviceniveau. Det vil være nødvendigt - som udvalget også indikerer - at få undersøgt, om Danmark dermed kommer til at overholde internationale konventioner. Indførelse af en beløbsgrænse for borgerens frie valg vil være en indskrænkning af disse og måske endda reelt fjerne det.

Jeg mener, at det er fornuftigt med mere data og viden om, hvad der virker, men mere data skal afvejes i forhold til administration ved at opgøre og indberette disse data. Jeg mener, at rapporten bærer meget præg af input fra især kommunerne, og det er ikke altid klart, om de givne eksempler har stor betydning for den samlede udgiftsudvikling. Der kan dog være fornuft i at få lavet et takstkatalog for institutioner omfattet af selvmøderprincip, idet der ellers ikke, som for andre offentlige institutioner, er nogen klare retningslinjer for udgifterne.

2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?

Der kommer konkrete forslag til, hvordan man kan bidrage til mere forebyggelse på området, herunder hvis situationen forværres for den enkelte borger. Hvordan der kan skabes mere klar viden, om hvilke indsatser der virker, vil være ønskeligt. Et problem er - og det kan være vanskeligt at løse - at de enkelte situationer er forskellige. Men jeg tror, at det kommer til at handle om at sikre viden på området så den indsats, der er mest effektiv, anvendes. Dog med det forbehold, at der også skal ses på den relative forbedring, en meget dyrere indsats giver.

3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?

Jeg tror, at man skal overveje, om der skal være en anden struktur eller krav om mere forpligtende samarbejde mellem kommunerne. En af vanskelighederne ved styringen i dag er, at der er 98 kommuner af meget forskellig størrelse og med et forskelligt antal af borgere, som har brug for hjælp. Derudover er viden om forebyggelse og indsatser, der virker, vigtige.

”

Før i tiden lå vores hus i et meget fint kvarter. Her var der ikke mange af de lokale børn, der måtte lege med børnene på opholdsstedet. Men hvor vi har hjemme nu, kommer der ofte børn og banker på for at lege. Det gør en kæmpe forskel.”

Af: Anja Skov Granerud, Journalist

NY MOTORIKLEGEPLADS DANNER RAMMEN OM LEG MED ANDRE BØRN I OMRÅDET

Medarbejder fra Fonden Tårnvej søgte fondsmidler på eget initiativ.

Donationen har banet vejen for en ny motoriklegeplads på stedet. Den vil, udover at udvikle børnenes motoriske færdigheder, bidrage til at styrke relationerne mellem børnene på og uden for opholdsstedet.

Det var en festdag, da Bilkas maskot overraskede personalet på Fonden Tårnvej og fortalte, at de havde fået en donation på 180.000 kroner til en ny motoriklegeplads. Alt sammen fordi en medarbejder så et opslag på Facebook og fik sendt en ansøgning afsted.

En vippegynge, en balancebom med tilhørende kolbøttestang og hængekøjer. Det kan børnene på Tårnvej i Vejle se frem til. De forskellige dele udgør tilsammen opholdsstedets nye motoriklegeplads, og pengene har de fået af Salling Fonden.

”En af medarbejderne så et opslag fra Salling Fonden på Facebook, hvor man kunne søge op til 250.000 kroner til initiati-

ver, der kan inkludere lokalsamfundet. Han spurgte, om han måtte søge den, og jeg sagde, at det måtte han gerne,” fortæller Susanne Roed von Qualen, der er leder ved Fonden Tårnvej.

Da ansøgningen var sendt afsted, ventede de på svar. Og da der gik lang tid, inden de hørte noget, tænkte de, at pengene nok var gået til nogle andre. Lige indtil Susanne Roed von Qualen blev ringet op af Bilka, der ville høre, om de måtte komme og overraske personalet.

Det måtte de gerne, og på et personalemøde troppede Bilkas maskot op sammen med 5 ansatte.

”De kom ud med deres maskot Ulven Billy og konfettikanoner, kagemand og flag. De overraskede os midt i et personalemøde,” fortæller Susanne.

ET STED AT LEGE MED DE ANDRE

Opholdsstedet ved Vejle er målrettet udsatte børn og unge. For tre år siden flyttede stedet til nye lokaler i Vejle, og her har de oplevet, at børnene i lokalområdet kommer og vil lege.

”Før i tiden lå vores hus i et meget fint kvarter. Her var der ikke mange af de lokale børn, der måtte lege med børnene på opholdsstedet. Men hvor vi har hjemme nu, kommer der ofte børn og banker på for at lege. Det gør en kæmpe forskel,” siger Susanne Roed von Qualen.

Derfor blev personalet enige om at søge penge til en motoriklegeplads, der kunne danne rammen om leg med de andre børn i området. Der er officiel åbningsfest for legepladsen 1. september – hvor de lokale folkeskoler også er inviteret. Allerede nu har 50 børn fra skoler i nærområdet tilmeldt sig åbningsdagen.

Udover at give mulighed for leg i lokalområdet, kunne legepladsen også være med til at udvikle børnenes motoriske færdigheder.

”Mange børn og unge, der kommer fra svære baggrunde og har sorg, vold og traumer med, går på tæer. Det er vigtigt, at vi får dem ned at gå på hele foden for at kunne arbejde med deres udvikling,” fortæller Susanne Roed von Qualen.

TRÆNER BALANCEN

Netop fordi de arbejder med børnenes motorik, har to af de ansatte på opholdsstedet taget motorikvejler-uddannelsen, mens de har været ansat. Derfra havde de nogle bud på, hvad sådan en legeplads kunne indeholde.

”Jeg har spurgt de ansatte motorikvejledere, som havde en masse ideer fra deres uddannelsesforløb. Vi har i fællesskab udvalgt, hvad der er vigtigst og fået det flettet sammen i en balancebom, der munder ud i en koldbøttestang, så vi får nogle løsninger, der hænger sammen,” siger Susanne Roed von Qualen og fortsætter:

”Vi håber, at motoriklegepladsen kan være en del af indsatsen ved at styrke børnenes balance, når de klatrer og drejer

rundt og snurrer rundt eller vipper og gynger.”

Det er første gang, Fonden Tårnvej har søgt en fond, og Susanne Roed von Qualen er glad for, at en af medarbejderne fandt tiden til det.

”Jeg synes, det er fantastisk at have medarbejdere, der tager sådan et initiativ selv. Grunden til, at man ikke får det gjort er jo, at der er meget drift. Og så er det bare en gave at have medar bejdere, der tager initiativ til at gøre noget ekstra.”

SUSANNES 4 GODE RÅD TIL ANDRE

SOCIALE TILBUD OM FONDSSØGNINGER

– Afsæt tid til det. Det kan være svært at finde tid til at ansøge om penge, men det er tiden værd. Det kan være en time på en aftenvagt, når børnene er lagt i seng, der gør forskellen.

– Gør forarbejdet. Regn ud, hvad det kommer til at koste på forhånd, så I kan søge pengene på et oplyst grundlag.

– Tænk ud af boksen. Det kan betale sig at gå udenom de etablerede steder. Kender I nogen, der kan bygge legepladsen for jer og derved gøre det billigere?

– Undersøg reglerne. Hvis I fx skal have lavet en legeplads, så sørg for at have sat jer ind i reglerne. I kan eventuelt spørge dem, der inspicerer legepladsen hos jer, hvad der skal til for, at legeredskaberne kan godkendes.

OM FONDEN TÅRNVEJ

– Nyetableret opholdssted fra 2020, beliggende i Vejle

– Målgruppen er børn og unge ml. 2 og 18 år (med mulighed for efterværn op til det 23. år) som har behov for pædagogisk og/eller psykologisk behandling i forbindelse med, at de har været udsat for omsorgssvigt

– 11 Pladser

– Neuropædagogisk faglig tilgang, samt fokus på mentalisering og en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang.

”Jeg synes, det er fantastisk at have medarbejdere, der tager sådan et initiativ selv. Grunden til, at man ikke får det gjort er jo, at der er meget drift. Og så er det bare en gave at have medarbejdere, der tager initiativ til at gøre noget ekstra.”

Foto: Signe Groth Andersson, Chefkonsulent i SUS

POTENTIALE FOR STYRKET NETVÆRK FOR UNGE ANBRAGTE – FØR OG EFTER

FRAFLYTNING

Overgangen fra ung til voksen er langt fra altid nem for anbragte unge, der fylder 18 og skal fraflytte deres opholdssted. De mangler ofte sociale relationer ved overgangen til egen bolig. Dels er de nu alene og skal klare det hele selv og dels har de ikke et værelse i barndomshjemmet, de kan komme hjem til, eller voksne, de kan hive fat i og spørge til råds, når hverdagen bliver svær.

SUS – Socialt Udviklingscenter startede i 2021 projektet ”Netværk, der bærer” sammen med hovedorganisationerne Livsværk, Jysk Børneforsorg/Fredehjem og KFUM’s Sociale arbejde og en række opholdssteder. Projektet, der er støttet af Egmontfonden, løber frem til 2024 og formålet er at udvikle nye initiativer, der kan styrke anbragte unges netværk og relationer. Initiativerne er blevet udviklet sammen med fagprofessionelle og anbragte unge på opholdsstederne, og med tidligere anbragte, der har haft rollen som ”erfaringseksperter”.

”Vi lavede projektet, fordi vi havde spurgt tidligere anbragte, hvordan de oplevede overgangen til egen bolig, og hvordan den kunne gøres bedre, fordi vi ved at der er større risiko for at ende i hjemløshed, når man har anbringelsesbaggrund. Et af de områder, de pegede på, var, at de havde for dårligt netværk, og at der skulle arbejdes med det, allerede mens de var anbragt, hvis det skulle lykkes” siger Signe Groth Andersson, som er chefkonsulent i SUS og projektleder for projekt ”Netværk der bærer”.

Af: Poul-Louis Bøving Larsen, Kommunikationskonsulent i LOS

En

sagde på et møde: ’Det giver så meget mere mening at bruge en lørdag eftermiddag sammen med tre unge på at besøge en, der er flyttet for to måneder siden, frem for at tage en tur i Sommerland.’ Fordi de unge får blik for hinanden, og de relationer, der var mellem dem, mens de boede sammen,

Hun har sammen med en kollega haft den overordnede koordinerende rolle i forhold til de syv opholdssteder, der har deltaget, samt alle andre involverede i projektet. Projektet er nu i slutningen af afprøvningsfasen, og der er allerede kommet en række interessante delkonklusioner frem på baggrund af de initiativer, som opholdsstederne har været i gang med.

WORKSHOP MED ALLE PARTER

I projektets første fase tog SUS’ projektledere ud sammen med erfaringseksperterne på opholdsstederne og lavede interviews med både anbragte, tidligere anbragte og personalet. Her spurgte de, hvad der fungerede godt i forhold til relationer, hvad kunne være anderledes, og hvilke tanker de unge havde om relationer, når de engang flyttede. Med afsæt i den viden samlede konsulenterne fra SUS, og de tre hovedorganisationer, efterfølgende deltagerne til en fælles workshop med alle stederne, de unge, forstandere og personale.

Det har været rigtig givende for alle parter at mødes, ikke mindst for de anbragte unge på tværs af stederne: ”Noget af det, som de unge har syntes var fedt, og som har gjort, at de havde mere og mere lyst til at deltage i projektet, var muligheden for at mødes med andre unge fra andre hjem og have nogen at spejle sig i,” siger Signe Groth Andersson.

I løbet af projektperioden har der løbende været opfølgende workshops med en fleksibel tilgang. Nogle anbragte unge ville bare gerne deltage i idéfasen, mens andre unge har været med til at følge initiativerne til dørs ude på stederne og har været

med til flere workshops. I alt har 86 børn og unge fra de 7 opholdssteder deltaget i udviklingsaktiviteterne undervejs.

ERFARINGSEKSPERTER SOM ROLLEMODELLER Erfaringseksperterne, som alle er tidligere anbragte og er blevet ansat via konkrete stillingsopslag på studentervilkår, har i projektet bidraget som medfacilitatorer og rollemodeller for de unge anbragte.

”Når vi har været samlet alle sammen på udviklingsdage og læringsmøder, så er det erfaringseksperterne, der har gjort det muligt at inddrage de unge på stederne så meget, som vi har kunnet. Erfaringseksperterne er gået foran og har vist, at de ikke skammer sig over at have været anbragt, men bruger deres erfaringer til noget konstruktivt – til at skabe forandring. Det spejler de anbragte unge sig i, og så begynder de også at fortælle,” fortæller Signe Groth Andersson.

27 IDEER FORDELT PÅ FIRE TEMAER

Efter den indledende workshop med alle involverede, er der fremkommet 27 konkrete ideer til at arbejde med at styrke de anbragtes netværk. Ideerne har i løbet af afprøvningsfasen formet og ændret sig, og danner nu tilsammen fire overordnede temaer, som der arbejdes med på forskellige måder: 1) Kontakt og relationer til børne-ungehjemmet efter fraflytning 2) Forståelse af barnets netværk, relationer og livshistorie 3) Kontakt og relationer til lokalsamfundet 4) Bedre samarbejde med den anbringende kommune.

”

medarbejder

bliver ikke brudt, men får noget at leve videre af.”

En ting er dog at have en idé om at ændre noget, noget andet er at implementere det på et socialt tilbud, hvor alle, både ledere, pædagoger og unge, synes, det er en god idé.

”Det har været meget forskelligt, hvordan stederne har gjort det,” fortæller Signe Groth Andersson. ”Et sted har de simpelthen lavet helt nye procedurer for, hvordan de arbejder. Når jeg spurgte personalet, om det var for meget at bruge tid på, så sagde de: ’Det står der, at vi skal, så det gør vi.´ Stederne har også inddraget de unge, ved at lade dem stå for stormøder for både de unge og personalet og fortalt om projektet, og hvorfor det er vigtigt.”

LIVSHISTORIER OG SCRAPBØGER

Hos LOS-medlemmet Vesterager har man som konkret initiativ blandt andet arbejdet med at lave ”scrapbøger”, som det er ideen, at de unge skal have hvert år i julegave. Vesterager

har løbende indsamlet info, taget fotos og skrevet anekdoter, således at hver pædagog kan lave en scrapbog til det barn eller den unge, man er kontaktpædagog for.

”Det har været ud fra en erkendelse af, at det er vigtigt for de unge, så de kan fastholde og skabe en historie om, hvordan var det at bo der, hvad skete der, begivenheder i livet. I det hele taget det, at kunne mærke, man er blevet set og har været til stede sammen med andre mennesker,” fortæller Signe Groth Andersson.

Udover scrapbøger har flere af stederne arbejdet med ”livshistorier” med fokus på at få bedre greb om sin egen fortælling omkring sit liv - også fra før, man blev anbragt.

”Jeg talte med en af de unge, som sagde: ’Det har en betydning, når jeg skal have venner i skolen, at jeg kan stå ved mig selv og

min egen historie. Jeg ved, hvem jeg er, og det kan jeg sige helt klart’,” siger Signe Groth Andersson.

FÆLLESSPISNING OG BESØG

HOS FRAFLYTTEDE

Nogle opholdssteder har afprøvet initiativer, som fx at invitere tidligere anbragte hjem til fællesspisning eller filmaftener. Og når en ung har skulle flytte, har de gjort det til en fælles aktivitet at hjælpe med at flytte, eller har planlagt en fælles besøgstur sammen med dem, der stadig bor der. Signe Groth Andersson siger: ”En medarbejder sagde på et møde: ’Det giver så meget mere mening at bruge en lørdag eftermiddag sammen med tre unge på at besøge en, der er flyttet for to måneder siden, frem for at tage en tur i Sommerland.’

Fordi de unge får blik for hinanden, og de relationer, der var mellem dem, mens de boede sammen, bliver ikke brudt, men får noget at leve videre af.”

Derudover er der fx nogle opholdssteder, der som et initiativ har etableret mentorrelationer, så tidligere anbragte bliver mentorer for dem, der skal til at flytte.

BETYDNINGEN AF AT SIGE ORDENTLIGT FARVEL TIL PERSONALET

Der har været et par ekstra initiativer, som har placeret sig uden for de fire overordnede temaer.

”Et af dem, der har gjort stort indtryk på mig, har for eksempel været på Vesterager, siger Signe Groth Andersson. ”Her har man sat fokus på at få sagt ordentligt farvel, når medarbejdere stopper. Ud fra en erkendelse af, at det er ret vigtigt, at man går foran som opholdssted i forhold til at give gode oplevelser med både at gå ind i relationer og ud af dem igen. Så man som anbragt ung ikke bare vænner sig til at vigtige personer i ens liv bare forsvinder fra den ene dag til den anden.”

HAR SKÆRPET OPMÆRKSOMHEDEN UDE PÅ STEDERNE

En helt overordnet læring i projektet er, at det at gå i gang med at inddrage de unge og gå i gang med at afprøve konkrete ideer har skærpet stedernes opmærksomhed i at understøtte relationer.

Signe Groth Andersson påpeger i den forbindelse et vigtigt dilemma for stederne: ”Det kan bryde med, at man har haft et fokus på at skabe tryghed og tætte relationer til medarbejderne, ro og at skærme barnet fra det, der er svært, fordi de kommer fra en baggrund, hvor de har brug for det. Men stederne har fået øje på, at en del af omsorgsopgaven er at hjælpe med at få relationer i alle mulige retninger, også selvom det kan være svært og kan skabe udfordringer. Så det handler om at finde en balance i det, for den dag, de unge skal videre, så skal der være noget andet i tilværelsen, der fylder for de unge, udover et trygt opholdssted.”

FRITIDSAKTIVITETER OG LEGEAFTALER

”Nogle af stederne har talt om, at de er blevet bedre til at sige ja til legeaftaler uden for stedet, som de måske førhen tænkte var for udfordrende. For eksempel hvis der er en i børnehaven, der har inviteret hjem til Disney Sjov,” siger Signe Groth Andersson.

I løbet af projektfasen har Signe Groth Andersson selv fået øje på, hvor stor en rolle hun selv fylder i sine egne børns relationer uden at tænke over det.

”Jeg har selv fået blik for alt det, jeg gør for mine egne børn, der handler om at understøtte relationer og netværk, som jeg

ikke har skænket en tanke før dette projekt. Alt det, man gør, i forhold til at fortælle historier om den og den juleaften, om dem, der var medarbejdere i vuggestuen, som min datter godt kunne lide, prøve forskellige fritidsaktiviteter af, selvom det kan være svært at møde op. Men bare fordi det ikke lykkedes første gang at prøve at gå til fodbold, så kan man jo prøve igen om et halvt år. Sådan er det for alle.”

OPSAMLING I 2024

Der er et halvt år tilbage af afprøvningsperioden til at udvikle løsningerne. Alle projektparter mødes stadig to gange hvert halvår til et læringsmøde, en hel lørdag, med alle steder og erfaringseksperter på én gang og deler erfaringer på kryds og tværs og får nye input.

I 2024 går SUS og de tre hovedorganisationer i gang med, sammen med stederne, de unge og hovedorganisationerne, at evaluere projektet og initiativerne. Derefter starter arbejdet med at formidle og sprede budskabet om initiativerne og de konkrete løsninger.

Der vil ifølge Signe Groth Andersson ikke være tale om plugn-play løsninger, men initiativer, der skal skræddersys til det enkelte sted: ” På de fleste steder handler det om at se på de temaer, der er, og finde sine egne måder at gøre det på, alt afhængig af hvilket sted man har, hvilken aldersgruppe og så videre.”

I processen med at udvælge og skræddersy initiativer vil det være essentielt at inddrage de unge på stederne: ”Noget af det der har været en øjenåbner for alle i projektet, har været at få de unges input,” siger Signe Groth Andersson. 

”

Erfaringseksperterne er gået foran og har vist, at de ikke skammer sig over at have været anbragt, men bruger deres erfaringer til noget konstruktivt – til at skabe forandring. Det spejler de anbragte unge sig i, og så begynder de også at fortælle.”

Af: Anja Skov Granerud, Journalist

”Det rørte mig, når jeg talte med de unge og kunne mærke, hvor meget det fyldte at være en almindelig ung, og hvor meget de er bevidste om forskellen på dem og alle andre unge”

Foto: Unge på Opholdsstedet Vesterager

PROJEKT SÆTTER FOKUS PÅ ANBRAGTE UNGES BEHOV GENNEM INDDRAGELSE

I projekt ’Netværk der bærer’ har LOS-medlemsstederne Vesterager og Paideia fået brugbare perspektiver ud af at være med, som bygger på inddragelse af de unge selv.

Fra scrapbøger til gæsteværelser. Mulighederne for at styrke anbragte børn og unges netværk er mange. Men uden projektet ’Netværk der bærer’ havde det været svært at få øje på dem. Det mener pædagog Jonas Nielsen, der er ansat på opholdsstedet Vesterager.

”Der sker noget ved at tage en hel dag ud for at tage til et møde med andre børn og unge. Hvis vi bare tog det på et husmøde, havde det ikke haft samme pondus. Her bliver de unge hørt sammen med andre og bliver bekræftet i, at der er andre, der tænker samme tanker,” siger han.

Projekt ’Netværk der Bærer’ bygger på inddragelse af de unge og sparring mellem dem og de syv opholdssteder, der har deltaget i projektet.

”Vi har mulighed for sparring med andre som ser samme udfordringer, men som måske kan se andre løsninger, end vi kan. Der kommer noget mere seriøsitet over projektet. Fordi det ikke bare bliver den enkeltes behov, men et spørgsmål om, hvad anbragte børn mere generelt har behov for,” fortæller Jonas Nielsen.

Hos Vesterager har projektet ført til, at de arbejder med nogle forskellige initiativer, der har til formål at styrke netværket hos de børn og unge, der anbringes hos dem.

ERFARINGSEKSPERTER SOM BINDELED

SUS – Socialt Udviklingscenter og organisationerne Livsværk, KFUM Sociale Arbejde, Jysk Børneforsorg og De anbragtes vilkår og syv opholdssteder startede i 2021 projektet med støtte fra Egmont Fonden. I den forbindelse ansatte de en række erfaringseksperter. Eksperterne er tidligere anbragte, der er en del af projektet. Blandt andet har de interviewet de unge, været med til at forberede netværksmøder og fungeret som facilitatorer ved møderne.

Hos Vesterager oplever de, at erfaringseksperterne har haft en vigtig rolle, når det kommer til at få de unge til at føle sig trygge.

”De unge mennesker har kunnet gå sammen med erfaringseksperterne, mens de ansatte holdt møde for sig. Vores unge mennesker siger, at det giver dem meget mere,” fortæller Marianne Holst Hansen, der er leder på Vesterager.

En af de erfaringseksperter, der har været med i projektet, er Noomi. Hun har selv anbringelsesbaggrund og læser i dag statskundskab på Københavns Universitet.

”Jeg tror, de har ramt hovedet på sømmet med det her projekt. Fordi et godt netværk netop er centralt for anbragte unges muligheder senere i livet. Netværk er en af de ting, der adskil-

ler anbragte børn og unge fra andre, der vokser op i en sund familie,” siger hun og fortsætter:

”Hvis man taber dem, når de kommer ud af anbringelse, er der et langt spring til at komme ud på den anden side og få et sundt og bæredygtigt voksenliv.”

Hendes rolle i projektet har blandt andet været at være bindeled mellem projektet og de anbragte unge.

”Jeg har en indsigt i, hvordan det er at være ung og har derfor måske lettere ved at finde ud af, hvilke spørgsmål der skal stil-

”

Selv hvis aldrig kommer til at bruge gæsteværelset, så skal de bare vide, at de har en base her. Ikke fordi de skal besøge personalet, men at selve stedet bliver en form for base for dem.”

Foto: Pædagog Jonas Nielsen og en af de unge fra Opholdsstedet Vesterager

les. Vi interviewede de unge og de ansatte, og der har min rolle særligt været at have fokus på de unge og at sørge for, at deres perspektiver bliver hørt,” siger hun.

”Vi har ledt efter de udviklingsmuligheder, vi kunne se i arbejdet med netværk mere overordnet. Min rolle har været at skabe tillid mellem de unge og projektet. På baggrund af min erfaring har de unge åbnet sig op på en anden måde. De spørgsmål, vi stiller, virker i højere grad relevante og passer i den kontekst, de unge er i,” fortæller Noomi.

MANGLER EN BASE, NÅR DE FLYTTER

I samtaler med de unge, er hun blevet opmærksom på, at forskellen mellem de anbragte og andre unge har fyldt meget for deltagerne. For netop det at have en familie at falde tilbage på, kan være afgørende for at få en god start på voksenlivet.

”Vi har talt meget om den utryghed, der er ved at flytte fra anbringelse til voksenlivet, og at man ikke lige har muligheden

for at kunne flytte hjem igen. Så kan man godt være helt alene lige pludselig. Vi ser, at mange har opholdsstederne som deres primære netværk, hvilket giver god mening, for det har de fleste andre jo hjemme hos deres mor og far. Man kan komme og bo på sit gamle værelse eller lige flytte hjem et par måneder, og det er en bekymring for de anbragte unge, at de ikke har den mulighed,” siger Noomi.

Derfor har også både Paideia og Vesterager startet initiativer, der skal styrke de unges tilknytning til opholdsstederne efter anbringelse.

”En af vores tidligere unge sagde, at han følte, han blev ladt lidt i stikken, da han flyttede, og at det var et stort skridt at skulle tage helt selv. Den kontakt, vi havde med ham i et par uger, var ikke nok for ham. Der har vi været inde og se på, hvad vi kan gøre i den sammenhæng, og vi prøver at lave en elastik i det, så overgangen ikke bliver for brat,” fortæller Jonas Nielsen fra Vesterager.

Foto: Ung fra Opholdsstedet Paideia

”Her gav de unge udtryk for vigtigheden i at lytte til den enkeltes behov. Det kan ikke gøres ens. Der må vi spørge den enkelte, hvordan de gerne vil have, at vi skal holde kontakt. Hvem skal tage kontakt for eksempel? Det er individuelle hensyn, der skal tages i denne sammenhæng,” supplerer Marianne Holst Hansen.

De har blandt andet indrettet et gæsteværelse, som tidligere beboere kan benytte, hvis de skulle komme på besøg langvejs fra eller bare mangler et sted at overnatte.

”Der selvfølgelig nogen, der siger, at det har de ikke behov for. Men det er fint nok at have det, så de ved, at det er her. Selv hvis aldrig kommer til at bruge gæsteværelset, så skal de bare vide, at de har en base her. Ikke fordi de skal besøge personalet, men at selve stedet bliver en form for base for dem,” siger Jonas Nielsen.

VIGTIG VIDEN OM MULIGHEDERNE

På Paideia har ’Netværk der bærer’ givet dem en bedre forståelse af, hvilke muligheder der er for at være base for unge, der tager på efterskole eller er i efterværn.

”Igennem projektet fandt vi ud af, at vi godt kan have de unge i udslusning, når de fraflytter. Vi har fået meget ud af at høre,

hvad andre steder gør for at få et større indblik i mulighederne. For eksempel når en ung skal flytte på kostskole eller efterskole, hvor vi før har sluppet dem. Men faktisk kan vi forstå, at vi godt kan fungere som base, mens den unge er afsted, sådan at vi også kan deltage i familiearrangementer og samtaler med skolen,” siger Susanne Vilsøe, souschef og pædagog på Paideia.

Det betyder også, at de unge kan komme til Paideia på friweekender, hvilket ikke var en mulighed før, da de unge blev udskrevet fra opholdsstedet.

”Vi har sat de her ting i værk nu, og det er vigtigt for os. Det har stor betydning for, at de unge kommer godt videre, men samtidig kan komme tilbage til noget velkendt her hos os,” siger hun.

En af de ting, der spænder ben for anbragte unges mulighed for at danne relationer, er deres selvopfattelse. Det fortæller erfaringsekspert Noomi.

”Det rørte mig, når jeg talte med de unge og kunne mærke, hvor meget det fyldte at være en almindelig ung, og hvor meget de er bevidste om forskellen på dem og alle andre unge,” siger hun.

Foto: Pædagog og ung fra Opholdsstedet Paideia.

I samtaler med de unge så hun også, at der kunne være en kløft mellem de anbragte og ’den normale verden’, som kan stå i vejen for at møde mennesker, når de kommer ud i den virkelige verden efter anbringelse.

”I mange år har de jo skabt relationer med medarbejdere, hvilket er helt fantastisk, men det er jo ikke en ligeværdig relation, og det kan være skrøbeligt, fordi de relationer hører til der, hvor de har boet under anbringelse, så når de flytter for dem selv, går mange af relationerne tabt, fordi der måske er travlt på ungehjemmet, og at det for de ansatte i sidste ende er et arbejde.”

HJEM OG ARBEJDSPLADS

Det kan være dilemmafyldt for opholdsstederne, at de unges hjem samtidig er en arbejdsplads. Og det er også et tema, der bliver arbejdet med i ’Netværk der bærer’.

”Vi har blandt andet lavet en procedure for, hvordan man siger farvel til hinanden. Vi har en afskedsreception for børn og unge, der fraflytter, men de unge syntes, at det samme manglede for de ansatte på stedet. Fordi vi er så stor en del af deres liv, og som de siger, så kan en voksen lige pludselig være væk uden at sige farvel. Man kan aldrig sige, at det bliver sådan

hver gang, for vi er også mennesker og er også forskellige, men vi kan bestræbe os på det, når det er muligt,” siger Susanne Vilsøe fra Paideia.

Hun fortæller, at de netop har haft en afsked, der var rigtig fin.

”Ham, der havde fået nyt job, inviterede til mad, som han havde lavet. En af børnene havde tegnet en tegning, og en anden sagde et par ord, så det var en rigtig fin afsked og en god oplevelse,” fortæller hun.

Også hos Vesterager har de haft fokus på at få sagt ordentligt farvel til de ansatte.

”Uanset om det er en vikar eller en fastansat, der stopper, holder vi en afskedsceremoni. Børn på opholdssteder, de har fået svigt nok, og derfor er det så afgørende, at vi får det her gjort ordentligt,” fortæller leder Marianne Holst Hansen.

”Det hører også til det her punkt, at man ikke skal love noget, man ikke kan holde. Det kan godt være, det er med de bedste intentioner, når man siger, at man vil komme på besøg løbende, men det er bare en farlig vej at gå. For måske kan du lige nu, men hvad så om nogle måneder?” tilføjer Jonas Nielsen.

”

Vi har blandt andet lavet en procedure for, hvordan man siger farvel til hinanden. Vi har en afskedsreception for børn og unge, der fraflytter, men de unge syntes, at det samme manglede for de ansatte på stedet.

RIGID LOVGIVNING SPÆNDER BEN

Hos Vesterager mærker de samtidig, at lovgivning kan være med til at spænde ben for de initiativer, de har startet som led i projektet. Eksempelvis når de gerne vil lave en scrapbog, som de unge kan tage med sig, når de flytter.

”Vi har fokus på deres identitetsfølelse og vil gerne give dem noget med herfra, så det ikke bare er et afsluttet kapitel, når de bliver 18. Vi blev sammen med børnene enige om at lave en scrapbog,” forklarer Jonas Nielsen.

”Vi er blevet bevidste om, at der er nogle ting, vi ikke må, på grund af GDPR. Som de unge siger: ville man have det problem i en almindelig familie? Der ville man bare tage billeder,” tilføjer Marianne Holst Hansen.

Jonas Nielsen supplerer:

”Udfordringen er, at vi gerne vil lave noget, som afspejler huset og hjemmet, og det er jo dem, vi er sammen med. Både personale og venner, de får på besøg. Vi kan jo godt tage et billede fra en tur og skrive, at den tur var sammen med syv andre, men det er ikke det samme, som at de syv andre er med på billederne.”

Derfor er de nu i gang med at undersøge sammen med deres tilknyttede jurister, hvordan de kan gøre det i fremtiden.

”Der siger de unge: Det må I finde ud af. Vi vil gerne have scrapbøger, men vi gider ikke snakke om paragraffer og GDPR. Det har vi selvfølgelig fuld forståelse for,” siger Marianne Holst Hansen.

”Hvis der er noget, der kan gøre, at man føler sig som et institutionsbarn, så er det altså når det kommer til bureaukrati og paragraffer og det ene og det andet. Det er der, det bliver udstillet allermest,” siger Jonas Nielsen.

Det har erfaringsekspert Noomi også lagt mærke til under projektet.

”Bureaukrati er et kæmpe benspænd i arbejdet, fordi stederne ikke bare kan gøre noget selv. Så der ligger også noget politisk arbejde i at skabe mere fleksibilitet og mindre rigide regler og systemer, fordi det i højere grad kan give stederne mulighed for at være i rollen som netværk i en overgangsfase for eksempel,” siger hun.

”

Så der ligger også noget politisk arbejde i at skabe mere fleksibilitet og mindre rigide regler og systemer, fordi det i højere grad kan give stederne mulighed for at være i rollen som netværk i en overgangsfase for eksempel”

Fotos: Dagligdagen på Paideia

”DET BEDSTE VED IPOWER ER DETS FOKUS PÅ DET MENTALE”

Sundhed er en kerneydelse for sociale tilbud. Men hvordan kan man helt konkret prioritere at arbejde med sundhed i en hverdag med mange

andre vigtige opgaver? Souschef Marianne Højbjerg fra opholdsstedet

Spangen forklarer, hvorfor Spangen har sagt ja til at være med til IPOWER, det nye Sundhedsprogram til opholdssteder med fokus

på motivation, og hvad Spangen håber at få ud af programmet.

Foto: Souschef Marianne Højbjerg og Anja Niebuhr, pædagog.

LOS: Hvad tænker du er den største udfordring i forhold til sundhed for børn og unge, der er anbragt på et opholdssted som jeres?

”Jeg tænker, at der i det daglige er meget lidt plads til at arbejde med sundhed. Det kan være svært at få børnene og de unge med. Det er en kæmpe udfordring at arbejde med sundhed, fordi det ikke altid har prioritet for børnene, dér hvor de er i deres liv. I hvert fald til en start skal der være nogle rammer.”

LOS: Hvilken rolle spiller pædagogerne i det?

”Vi spiller egentlig samme rolle, som man gør som forælder i en familie. Vi skal gå foran. De skal se, at vi laver en tunsalat, skræller gulerødder eller går en tur; at vi bruger uderummet. De skal se, at vi er aktive, og fordi de har lyst til at være sammen med os, så sker der noget. Det tænker jeg egentlig er pædagogens fornemste rolle: At gå foran med et godt eksempel og selv udleve det.”

LOS: Altså ved at invitere børnene ind?

”Ja, men også det, at hvad man ser, også bliver det, man gør. Hvis forældre ryger, er der større risiko for, at deres børn også begynder at ryge. Og jeg tænker, at det også gælder den anden vej rundt med det positive. Altså at det børnene ser, bliver dét, der bliver til vaner.”

LOS: Det er et interessant perspektiv, men det lægger jo en vis ansvarsbyrde over på jer som personale? Det vil nok ikke være alle, der føler, at de er klar eller kvalificerede til at være rollemodeller for sundhed. Hvad gør man så, hvis man er den pædagog, der tænker: ”Okay jeg har ikke mulighed for at løbe en tur eller byde op til Zumba, og jeg kan virkelig godt lide min sovs og mine kartofler”?

”Det er jo dét, der kan være svært. Men jeg tænker ikke kun på sundhed som mad og motion. Sundhed kan være mange ting. Børn har brug for mange typer omsorg, og den pædagog, der

”

Det er en kæmpe udfordring at arbejde med sundhed, fordi det ikke altid har prioritet for børnene, dér hvor de er i deres liv.”

måske serverer sovs og kartofler, kan jo så måske byde ind med noget andet. For eksempel ’Hygge-bedstefar-rollen’ er der også plads til, fordi den giver noget andet til barnet, som kan være en byggesten til, at børnene faktisk kan komme videre. Vi har forskellige roller at spille som personale – ligesom hjemme i familien.”

LOS: Nu har I her på Spangen sagt ja til at være med i IPOWER-projektet. Hvad er det bedste du indtil videre har hørt om IPOWER projektet?

”IPOWER har fokus på det mentale og det kan jeg rigtig godt lide. For uden det, tror jeg ikke på, at vi kommer nogen vegne. Så bliver det noget, vi går i gang med, og så går det i stå igen. Så fokus på det mentale, og at der ikke er det her element af skyld og skam. Børnene bliver ikke gjort ’forkerte’. Jeg tror, det kan være udslagsgivende for at IPOWER programmet bliver en succes. Og så er det godt, at der ikke er noget med, at der er noget, der er forkert. Det tror jeg er rigtig, rigtig vigtigt, fordi de her børn og unge, de er blevet gjort forkerte nok hele deres liv. Så det må ikke være endnu en ting, der tynger dem. Det skal være noget, der løfter dem.”

opgraderet med sundhed som noget iboende i vores kultur på Spangen. Så når der kommer nye, er det simpelthen noget de automatisk bliver en del af. Men jeg tror ikke, man kommer udenom, at vi skal have hver enkelt pædagog med.”

LOS: Og hvordan får man bedst pædagogerne med?

”Det tænker jeg faktisk, at man gør ved, at de bliver hørt, at de får lov at komme med på en brainstorm, og at man har et meget åbent mindset i forhold til, hvad sundhed også er, fordi det kan godt være, at ’ham med sovs kartofler’ har noget at byde ind med det, som man ikke lige havde tænkt på i første omgang, men som kan være med til, at helheden kommer til at lykkes. Det skal ikke være top down, altså bestemt oppefra. Pædagogerne skal være med til selv at skabe det her. De skal føle en eller anden form for ejerskab.”

LOS: Oplever du, at projektet giver jer mulighed for det? Altså for at være medskabende få ejerskab og tilpasse programmet til jeres virkelighed?

”Ja - det synes jeg, er det jeg hører: IPOWER skal passe til os. Det skal passe til stedet. IPOWER skal passe til pædagogerne. Det skal passe til de enkelte unge. Men jeg kan også tænke ’dét er en rigtig stor mundfuld’. Men det er jo et pilotprojekt, så vi må godt sætte lidt forskelligt op på bordet. Vi skal bare finde dét, der er virksomt og effektivt.” 

LOS: Hvad hvis du skulle pege én ting ud, som du godt kunne tænke dig, at jeres sted skulle have opnået som forandring i forhold til, hvad I gør i dag? Hvis vi nu kiggede to år frem - på den anden side af projektet, hvad ville du så synes var en god forandring, som det havde medført?

”Jeg godt ønske mig, at vi fik skruet lidt på knapperne. Så det kan blive en kulturændring for Spangen, så det ikke kun er to pædagoger, der skal bære det. Men at det er stedet, der bliver

Fakta om Spangen:

– Opholdsstedet Spangen ligger ved Silkeborg

– Godkendt til at modtage syv børn og unge fra 5 til 15 år i anbringelsesøjeblikket, og kan derudover tilbyde efterværn til det 23 år. Spangen har desuden godkendelse til 2 fleksible § 107 pladser.

– Spangens idegrundlag og målsætning bygger på involvering, omsorg/tryghed, realisme, med udgangspunkt i ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik

”Pædagogerne skal være med til selv at skabe det her. De skal føle en eller anden form for ejerskab.”

SKAL JERES STED VÆRE EN DEL AF IPOWER?

LOS tilbyder nu 17 opholdssteder at være med i en pilot-test af et nyt sundhedsprogram, IPOWER, der skal gøre det nemmere at sætte sundhed på dagsordenen.

Tidslinje for projektet: Starter op 1. april 2024.

IPOWER er udviklet i samarbejde med NGO’en FitforKids, Fodboldklubben FCM med støtte fra Novo Nordisk Fonden

Vil I være med i IPOWER? Ring til Fitforkids og hør nærmere på tlf.: 7070 2920 eller skriv til ditte@fitforkids.dk

Fotos: Opholdsstedet Spangen

Af: André Façon og Anne Mette Andersen, jurister i LOS

SÅDAN FÅR DU STYR PÅ

DOKUMENTATIONEN PÅ JERES SOCIALE TILBUD A-Z

Selvom det kan lyde kedeligt og formalistisk med dokumentation, så er det vigtigt at have den i orden. Det gælder for eksempel i forhold til anbringelseskontrakter, aftaler med kommunen, dagbogsnotater og indberetninger af magtanvendelser og i forhold til medarbejderne.

Dokumentation fungerer som et fælles referencepunkt, så man kan undgå misforståelser

og konflikter. Hvis dokumentationen ikke er på plads, kan man modsat risikere tidskrævende efterforløb, som tager tid fra kerneopgaven.

LOS hjælper på daglig basis vores medlemmer med rådgivning i forhold til dokumentation. Vi har her lavet en A-Z guide med vigtige dokumentationsområder.

DOKUMENTATION A-Z

ADVARSLER TIL MEDARBEJDERE

Kommer du som arbejdsgiver i en situation, hvor en advarsel til medarbejderen er nødvendig, bør denne advarsel være på skrift. Advarslen skal tydeligt beskrive de forhold, medarbejderen skal lave om på og konsekvensen, hvis det ikke sker.

ANBRINGELSESKONTRAKT

Ved visitation eller anbringelse, skal ledelsen være opmærksom på, om der foreligger en fyldestgørende kontrakt allerede ved indflytning. Man bør ikke acceptere, at børn, unge eller voksne flytter ind uden der foreligger en kontrakt, der er underskrevet af tilbud såvel som kommune. Kontrakten er et vigtigt arbejdsredskab for ledelsen og personalet, da det i kontrakten står anført hvad opgaven konkret indeholder.

ANSÆTTELSESKONTRAKT

Der er lovkrav til, hvad indholdet i en ansættelseskontrakt skal være. Det er udelukkende arbejdsgiverens ansvar, at ansættelseskontrakten er i overensstemmelse med loven og korrekt i forhold til arbejdsvilkårene. Ansættelseskontrakten skal være tydelig og til at forstå.

APV

Mindst hvert tredje år skal virksomheden revidere APV’en (arbejdspladsvurderingen). APV’en skal også revideres, hvis der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, og hvis ændringerne har betydning for arbejdsmiljøet. Når resultatet af AVP’en foreligger, skal arbejdsmiljøproblemerne vurderes. For de problemer, der ikke umiddelbart kan løses, skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvornår og hvordan problemet skal løses.

BEBOERSAMTALER

Lav et velbeskrevet referat, når der er afholdt beboersamtaler. Husk dato og godkendelse fra beboeren. Referatet kan bruges til at dokumentere brugerinddragelse og/eller arbejdet med handleplanen.

FERIEAFHOLDELSE

Der må ikke være tvivl om, hvorvidt en medarbejder har holdt ferie, været syg, fået en egen betalt fridag eller f.eks. har afspadseret, og derfor skal det være tydeligt og på skrift, hvorfor medarbejderen ikke har været på arbejde.

HUSMØDER

Ved tilsynsbesøg ses det, at tilsynet efterspørger referater fra husmøder/beboermøder. Husmøder/beboermøder anses som en vigtig del af brugerinddragelsen, og det er derfor vigtigt, at der er styr på dokumentationen. Med referater af husmøder/ beboermøder kan det dokumenteres, at møderne har været afholdt, og hvad der er blevet talt om. Det er vigtigt, at beboerne har adgang til referaterne, da de så har mulighed for at orientere sig ved fravær.

KOMPETENCE- OG /UDVIKLINGSPLAN

Tilsynet vurderer personalets og ledelsens kompetencer. Ved at have en nedskrevet kompetence-/udviklings-/uddannelsesplan signaleres det tydeligt, at der bliver holdt fokus på fagligheden og kompetencerne hos medarbejderne.

KOMPETENCER PÅ MEDARBEJDERNE

Tilsynet vurderer personalets kompetencer i forhold til målgruppen. Lav en oversigt over medarbejdernes uddannelse, efteruddannelse og kurser. Oversigten kan løbende opdateres og listen kan sendes med oplysningsskemaet ved tilsynsbesøg. Husk at få en kopi af kursusbeviser, de kan også medsendes til tilsynet som dokumentation for medarbejdernes kompetencer.

KØREKORT

Hvis det er nødvendigt og et krav til ansættelsen, at medarbejderen har kørekort, skal man skaffe dokumentation for, at medarbejderne rent faktisk har kørekortet. Det kan gøres ved at kontrollere en gang om året og få en kopi af medarbejderens kørekort.

DOKUMENTATION A-Z

MAGTANVENDELSE

Tilladte magtanvendelser er beskrevet i lov, mens øvrige magtanvendelser ikke er beskrevet. Uagtet om der er tale om et lovbeskrevet indgreb eller en magtanvendelse i øvrigt, er det vigtigt, at ledelsen kan dokumentere, hvad der lå til grund for indgrebet. Ved lovhjemlede magtanvendelser er det vigtigt at dokumentere, at de grundlæggende principper og grundsætninger er iagttaget, ligesom det skal dokumenteres, at betingelserne for det enkelt indgreb er opfyldt. Er der tale om magtanvendelser i øvrigt gælder samme krav, men det skal dokumenteres, hvorfor tilbuddet fandt indgrebet berettiget uden lovhjemmel. Dokumentationen handler om børn, unge og voksnes retssikkerhed.

MÅLSÆTNINGS/UDVIKLINGSARBEJDE OMKRING BEBOER

I kontrakten står opgaven med den enkelte beskrevet. Det er tilbuddets ansvar at kunne dokumentere overfor kommune og socialtilsyn, at der arbejdes med barnets, den unges eller den voksnes handleplan, herunder mål og delmål. Derudover skal al progression eller forværring dokumenteres detaljeret. I dokumentationen skal tilbuddets valgte metoder tydeligt komme til udtryk. Manglende dokumentation kan betyde en opsigelse af kontrakten, da tilbuddets dokumentation er kommunens eneste mulighed for at føre kontrol med, at den opgave kommunen har købt og bestilt realiseres kvalificeret.

OPSIGELSER, ANBRINGENDE KOMMUNE

Opsigelse af en kontrakt kan som udgangspunkt kun ske på baggrund af kontraktens angivne vilkår og betingelser. Det er vigtigt på børne- og ungeområdet, at det kan dokumenteres, hvorfor en kontrakt ønskes opsagt, måske endda straks. Kommunen kan ikke, hvis tilbuddets dokumentation er i orden, og der er progression, flytte barnet, den unge eller den voksne ud fra økonomiske hensyn alene. Iht. voksne skal tilbud være ekstra opmærksom på, at en kontrakt ikke kan opsiges af tilbuddet eller kommunen på bekostning af borgerens retssikkerhed. Borgeren skal spørges før en flytning, og borgeren har ret til at sige nej. Sagen skal, hvis borgeren siger nej, behandles af handlekommunen, der vil henvise sagen til behandling i Familieretshuset.

OPSIGELSER AF MEDARBEJDERE

Opsiger medarbejderen sin stilling, bør det være på skrift, ligesom arbejdsgiverens opsigelse af medarbejderen bør være på skrift. Funktionærloven stiller krav om skriftlighed.

PERSONALEHÅNDBOG

For at personalehåndbogen skal gælde for medarbejderne, skal der være en henvisning til personalehåndbogen i medarbejdernes ansættelseskontrakter. Der skal være overensstemmelse mellem ansættelseskontrakten og personalehåndbogen. Er der punkter i personalehåndbogen, der ikke gælder for en konkret medarbejder, skal undtagelsen beskrives i ansættelseskontrakten.

PERSONALEMØDER

Der bør udfærdiges referater fra personalemøderne, og disse referater skal være så grundige, at de efterfølgende kan bruges både som dokumentation og genopfriskning af beslutninger. Skriv hvem der deltog på mødet. Vær opmærksom på GDPR, hvis der for eksempel bliver talt om tilbuddets beboere på møderne.

REFERATER AF BESTYRELSESMØDER

Tilsynet vurderer, om tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse, og til at vurdere dette bruger tilsynet bl.a. referater fra bestyrelsesmøderne. Det er derfor vigtigt, at de er tilgængelige, korrekte og underskrevet.

SAMTALER MED MEDARBEJDERE

En samtale med en medarbejder er ikke nødvendigvis en advarsel, men alligevel bør lederen nedskrive tid og indhold i samtalen.

SYGEFRAVÆR

Notér om en sygemelding er indmeldt korrekt jf. personalehåndbogen. Vær sikker på at der er enighed om at der er tale om en sygemelding. Noter sygemeldingen korrekt i vagtplanen.

DOKUMENTATION A-Z

TIMEREGNSKAB

Lav et godt og overskueligt system til at holde styr på medarbejdernes timer. Sørg for at det er korrekt og opdateret, og at der er enighed med medarbejderen om, hvornår denne har arbejdet og holdt fri, og hvor mange timer der er arbejdet i normperioden. Har en medarbejder ønsket fri, så husk at dokumentere hvordan dette skal afregnes. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderen har de aftalte timer.

UTILSIGTEDE HÆNDELSER

Hvis noget går galt i forbindelse med sundhedsfaglige opgaver, kalder man det en ”utilsigtet hændelse”. Der skal rapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

VIKARDÆKNING

Vikarer er en del af medarbejderstyrken. For vikarer skal der derfor også være styr på børneattest, tavshedspligt, kørekort osv. Det skal fremgå klart og tydeligt, hvornår vikarerne har indgået i vagtplanen og hvor mange timer, den enkelte vikar har haft

VÆR OPMÆRKSOM PÅ NYE REGLER FOR ANSÆTTELSESKONTRAKTEN

Lov om ansættelsesbeviser er ændret og er trådt i kraft pr. 1. juli 2023. Loven er lavet væsentligt om og skærpet. Man bør gennemgå alle ansættelseskontrakter, og man kan ikke genbruge ”gamle” ansættelseskontrakter, når der fremover skal ansættes.

Scan QR koden for at læse de nyeste regler

(OBS. Kræver medlemslogin)

Anne Mette Andersen, jurist i LOS

4 SKARPE SPØRGSMÅL TIL PFA PENSION

- om, hvad skal man være særligt opmærksom på med pensionsordninger for personale på sociale tilbud

Som medlem af LOS har man mulighed for at benytte sig af LOS Pension. LOS Pension er et medlemstilbud om en PFA pensionsaftale for personalet, herunder forsikring mod tab af erhvervsevne.

Pensions- og forsikringsordninger for personalet på sociale tilbud indeholder en række komplicerede forhold, og derfor har vi i LOS for et par år siden nedsat et Pensions- og forsikringsudvalg. Det har vi gjort, idet vi hos LOS’ medlemmer oplever et stort behov for uvildig og kompetent rådgivning, når det kommer til at vælge pension- og forsikring. Vi har desuden valgt RTM som pensions- og forsikringsmægler, fordi vi mener RTMs mæglere er stærke på rådgivning og har kompetencerne til at sammensætte

de bedste forsikrings- og pensionsløsninger. På det seneste har vi erfaret, at der er mange mæglere og agenturer på markedet, der hver især henvender sig til vores medlemmer og tilbyder aftaler, der på papiret ser særdeles fordelagtige ud for personalet, i tilfælde af fx arbejdsskader, tabt erhvervsevne, mv.

Jakob Schiøtt, Formand for LOS’ Pensions- og forsikringsudvalg, har derfor stillet 4 skarpe spørgsmål til Kim Bøtcher Sørensen, som er salgsdirektør i PFA Pension, hvad man præcis får ud af at vælge en pensionsordning via PFA, og hvorfor der for øjeblikket er stor konkurrence på markedet, som gør at det kan være svært for LOS medlemmer at vide, hvad der er den rigtige løsning.

Jakob Schiøtt: Kim Bøtcher Sørensen:

Q&A MED PFA PENSION

Jakob Schiøtt: Hvorfor er LOS-medlemmers pensionsordning i PFA blevet dyrere for den enkelte ansatte end den har været tidligere?

Kim Bøtcher Sørensen: Det skyldes mange skader og sygemeldinger. Vi har desværre over især de sidste 5 - 6 år oplevet en ret stor stigning i antallet af skader hos medarbejdere ansat på bo- og opholdssteder, og det er den primære grund. PFA har hvert år haft markante underskud, og det er jo ikke gangbart i det lange løb.

Hertil kommer, at Finanstilsynet har udstedt en ret entydig bekendtgørelse, som trådte i kraft fra 2022. Det betyder, at forsikrings- og pensionsselskaberne må ikke længere ’tjene ind på gyngerne, hvad de har mistet på karussellen’, og priserne skal afspejle de reelle forsikringsudbetalinger. Tidligere er underskuddet på syge- & ulykkesforsikringer, herunder også underskuddet i LOS Pension, blevet dækket af de kollektive reserver i PFA, - altså reelt de øvrige kunder i PFA.

Det er ikke kun bo- og opholdssteder, som har oplevet flere skader end forventet. Generelt er priserne på især forsikringsdækningen ved tab af erhvervsevne steget for næsten alle lønmodtagere de senere år. Bo- og opholdssteder har dog den udfordring, at antallet af langtidssyge er væsentligt højere end det gennemsnitlige skadesantal i andre firmapensionsordninger.

Jakob Schiøtt: En enkelt skade viser ofte ret markante hensættelser, typisk flere millioner. Er det et udtryk for et ekstremt forsigtighedsprincip - eller er der reelle økonomiske og/eller lovgivningsmæssige årsager?

Kim Bøtcher Sørensen: Nej. Hensættelserne er baseret på PFA’s faktiske oplevelser og er underlagt de retningslinier som vi løbende anmelder til Finanstilsynet. Udover hyppigheden på skader, kan vi desværre også konstatere, at en større del af skaderne hos de ansatte hos LOS´ medlemmer er ”tungere” end vi oplever i andre grupper af forsikrede, – og det betyder at udbetalingsperioderne bliver længere, og en ret høj andel desværre også bliver til varige udbetalinger, der først ophører ved Folkepensionsalderen. Med andre ord, så udbetales der altså mange mio. kr. om året til ansatte hos LOS’ medlemmer, mens de er sygemeldte.

Jakob Schiøtt: Hvorfor kan udefrakommende aktører gøre det billigere?

Kim Bøtcher Sørensen: Det kan der være flere årsager til, men i den sidste ende, bør sygefravær og langtidssygemeldinger, ikke være påvirket af hvilket pensionsselskab man benytter - man bliver jo ikke mindre syg blot fordi man benytter et andet forsikringsselskab. Ofte ser vi, at prissætningen i ”nye” pensionsaftaler er lavere end i de etablerede pensionsaftaler, men efter får år vil skades- og udbetalingsbilledet kalibrere sig, og medføre tilsvarende tilpasning af prissætningen.

Vi kender ikke de andre aktørers forretningsmodel, men tænker, at hvis de oplever samme forløb og underskud med de ansatte på bo- og opholdssteder, at de så vil tilpasse deres priser over de kommende år, så de afspejler det faktiske skadesforløb og -regnskab.

Jakob Schiøtt: Hvorfor er PFA´s ”Tab af erhvervsevne”-dækning kun 30 pct.?

Kim Bøtcher Sørensen: De forskellige procentdækninger en pensionsordning kan indeholde kan være lidt svære at forholde sig til, da de i nogle produkter er incl. eventuelle offentlige ydelser, hvor de i PFA er eksklusive de offentlige ydelser. Hos PFA kommer de offentlige ydelser altså som et tillæg til forsikringsdækningen, jf. de regler der gælder her Ved ændring af pensionsaftalen og udvidelse med ressourceforløbsdækningen i 2021 blev procentsatsens standard sat til 30 %, hvilket er den forsikringsdækning medarbejderen betaler pris ud fra. De 30 pct. er den procentdækning – som sammen med ressourceforløbsydelsen fra det offentlige (ca. 190.000 kroner) - giver langt de fleste medarbejdere den nødvendige forsikringsdækning, som for de fleste sikrer en indkomst næsten på niveau med indtægten efter skat, før medarbejderen blev langtidssyg. Så det er faktisk en ret god dækning medarbejderne hos LOS´ medlemmer har.

Tidligere betalte mange ansatte i LOS Pension for en 60 % dækning, som for mange medarbejdere var en alt for høj dækning, som i mange tilfælde ikke kom til udbetaling, da man maksimalt kan forsikre sin hidtidige indkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at den reelle pris – i kr./øre - som en medarbejder tidligere betalte, ikke er steget så meget.

Jakob Schiøtts syn på LOS Pension

Kære medlemmer

Jeg har stillet de ovenstående kritiske spørgsmål til PFA, for at sikre, at der er mest mulig gennemsigtighed og viden om LOS’ pensionsaftale med PFA, og fordi flere medlemmer den seneste tid er blevet kontaktet af nye pensionsselskaber, som med tilbud om lave priser det kommende år, forsøger at få dem til at skifte selskab.

Lad mig gøre det helt klart: Som medlem af LOS bestemmer man selv hvilket pensionsselskab man anvender. Punktum. Men set med mine øjne, som økonom og med mange års erfaring fra branchen, så er der tre argumenter for at vælge PFA.

– For det første, at det vigtigt, at vi som branche holder sammen, og derved på både kort og lang sigt har de bedste løsninger.

– For det andet er det vigtigt at huske, at ens risiko for at blive syg eller tabe erhvervsevne ikke falder, bare fordi man skifter selskab. Risikoen bliver mindre, hvis vi systematisk arbejder med forebyggelse og bedre arbejdsmiljø. Og det gør LOS i samarbejde med PFA.

– For det tredje skal man være lidt kritisk overfor de lave priser, som de nye selskaber tilbyder i den første tid – altså typisk det første års tid. Al økonomisk logik tilsiger, at de nye selskaber vil sætte priserne op, når de har fået nok kunder ombord. Og hvis prisstigningerne ikke er nok, så vil de trække sig helt ud af markedet. Det sidste vil betyde, at nogle kolleger risikerer at stå helt uden dækning, nemlig de sygeste. Og for dem vil det faktisk være umuligt at få en ny forsikringsdækning, fordi ingen pensionsselskaber vi være forpligtiget til at tage dem. Man kan se på det på samme vis, som at man heller ikke kan tegne en brandforsikring, når ens hus ER brændt.

Tak fordi du læste med.

De bedste hilsener

Jakob Schiøtt

Kontakt LOS

Hvis I som medlem er i tvivl om en henvendelse, kan sekretariatet altid kontaktes for vejledning, ligesom I naturligvis også kan kontakte vores uvildige mægler, RTM for råd og vejledning, - dette gælder både på skadesforsikringer og på pensionsopsparing og de dertil knyttede forsikringsdækninger.

Jakob Schiøtt:

LOS KURSER & ARRANGEMENTER

BLIV GODT KLÆDT PÅ MED LOS’ KURSER

LOS afholder kompetencegivende kurser som er relevante for både ledere og personale på det specialiserede socialområde.

Alle vores undervisere har specialistviden inden for socialområdet.

Vores kurser er branchespecifikke, så på vores kursusdage er der desuden rigtig gode muligheder for at styrke dit netværk.

Du kan til enhver tid finde alle LOS’ kurser og øvrige arrangementer her los.nemtilmeld.dk eller ved at scanne QR koden

Tine Hardbo /kursusansvarlig

Ansættelsesret

Kurset gør dig klogere på, hvordan du ansætter personalet, hvilke regler der gælder under ansættelsen, og hvordan du på den mest korrekte måde opsiger medarbejdere. Det er især relevant for dig, der sidder med personaleansvar, hvor du skal vide noget om de lovregler, der gælder for ansættelsen.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

23. oktober - Roskilde

1. december - Middelfart

HVAD SIGER KURSISTERNE:

”Fantastisk med eksempler”

”Det var en faktor, at Anne Mette står for kurset. Hun er dygtig og nuanceret, når vi har kontakt med jer, så jeg var sikker på, at hun også var en dygtig formidler, hvilket hun til fulde levede op til”.

Magtanvendelse

På vores magtanvendelseskurser får du styr på reglerne om magtanvendelse som led i god socialpædagogisk praksis. For bo- og opholdssteder er der krav om, at hele personalegruppen kender til magtanvendelsesreglerne.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

19. september – Roskilde (Voksne)

22. november – Sorø (Børn og unge)

HVAD SIGER KURSISTERNE:

”Synes om, at det udover lovlige beføjelser handler om omsorg og pædagogisk tilgang og respekten for andre mennesker. Tak for det.”

”Super relevant kursus og informativt, mega dygtig og velinformerende foredragsholder, skarp til at give relaterende feedback og komme med relevante eksempler”

”Skarpt, humoristisk og relevant”

Anne Mette Andersen, jurist i LOS

Arbejdsmiljøuddannelsen og de supplerende arbejdsmiljøuddannelsesdage

LOS’ arbejdsmiljøuddannelse er tilrettelagt med afsæt i hverdagens arbejdsmiljøudfordringer. Der er blandt andet særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. På uddannelsen og de supplerende AMR-dage vil du blive opdateret på ny lovgivning og viden inden for arbejdsmiljøområdet og få mulighed for at netværke og sparre med andre arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO har ret og pligt til at deltage i den obligatoriske 3-dages arbejdsmiljøuddannelse. På samme måde er det et krav, at man skal have tilbud om at deltage i to dages supplerende uddannelse, indenfor det første år efter endt arbejdsmiljøuddannelse, og herefter 1½ dag pr. år.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

9. oktober – Aarhus (3 dages uddannelsesforløb - UDSOLGT)

12. oktober – Middelfart (Supplerende AMR)

November/december – Rebild Bakker (3 dages uddannelsesforløb) (Dato på vej)

HVAD SIGER KURSISTERNE:

”Dygtig underviser med meget bred viden og erfaring”

”Meget nærværende og brugbart oplæg. Tager udgangspunkt i de problemstillinger, der er.”

”Det giver god mening at tage kurset hos LOS, da det her er målrettet det pædagogiske arbejdsmiljø, med fokus på den psykiske robusthed”.

VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber (FFB)

VUM 2.0/FFB er et helt nyt kursus i LOS-regi. Her får du kendskab til, hvad VUM 2.0 og FFB er, og hvilken rolle denne fagmetode spiller i samarbejdet med myndighed.

Som samarbejdspartner til myndighed er det afgørende at kunne tale samme sprog, herunder at kunne benytte fagmetoden relevant og også at kunne gøre aktivt brug af den røde tråd, som VUM 2.0 indgår i. Der går nemlig en rød tråd fra VUM 2.0 til både takster, kontraktindgåelse, forhandling/genforhandling, dokumentation og tilbudsafgivning.

Du får derfor ikke kun indblik i VUM 2.0, men også i det større puslespil, som samarbejdet med myndighed udgør.

Deltagerne inddrages aktivt i undervisningen. Der benyttes cases og eksempler for at gøre undervisningen praksisnær.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

18. september - Horsens

27. november - Roskilde

6. december – Rebild Bakker

Den sundhedsfaglige opgave (medicinhåndtering dokumentation og UTH)

Styrelsen for Patientsikkerhed stiller store krav til det sundhedsfaglige arbejde, og der er omfattende krav, som skal indfries, bl.a. dokumentation i forhold til de 12 sygeplejefaglige problemområder.

Vores kurser i Den sundhedsfaglige opgave klæder dig derfor godt på til varetagelsen af hele opgaven i forbindelse med at efterleve kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kurserne giver medarbejderne en grundlæggende viden om lægemiddelhåndtering og klarhed om egne rolle og det ansvar som følger med, samt en grundlæggende viden om hvordan sundhedsfaglige problemstillinger hos borgere hurtigt opdages og adresseres.

Der skabes ramme for medarbejderes forståelse for krav til den sundhedsfaglige dokumentation og arbejdet med hygiejne og Utilsigtede Hændelser.

OBS: Selv om kurserne kaldes ”del 1” og ”del 2”, kan man tage dem i omvendt rækkefølge, eller nøjes med det ene, alt efter, hvilke kompetencer man har brug for.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

Del 1 - 21. september Sorø

Del 1 - 25. september Horsens

Del 2 - 26. september Kolding

Del 2 - 28. september Roskilde

Del 2 - 25. oktober Sorø

Del 2 - 25. oktober Aarhus

HVAD SIGER KURSISTERNE:

”Superrelevant og inspirerende underviser”

”Præcist og meget brugbart”

”Underviser med bred og opdateret erfaring.”

Webinarer om whistleblowerordningen (NYT webinar)

En whistleblowerløsning er afgørende for din arbejdsplads’ overholdelse af den kommende lovgivning (træder i kraft 17. december 2023). Lovgivningen kræver, at virksomheder med mere end 50 ansatte skal have etableret en whistleblowerordning.

Legaltech afholder derfor dette webiwnar for LOS’ medlemmer, der vil gøre dig klogere på, hvad en whistleblower er, hvorfor den nye whistleblowerordning er vigtig, og i forlængelse af dette præsenterer et konkret værktøj, som man kan bruge.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

25. september – online kl. 15-16 – GRATIS

14. november – online kl. 15-16 - GRATIS

GDPR er en vigtig følgesvend, når du på et socialt tilbud arbejder med personoplysninger. Dette kommer blandt andet til udtryk, når man som medarbejder indfører oplysninger om beboeren i deres beboerjournal, tjekker hvilken medicin beboeren skal have, eller henter oplysninger på beboeren, når man skal kommunikere med læger, tandlæger, kommuner, pårørende, mv. Det er derfor relevant som medarbejder at vide, hvordan disse personoplysninger skal håndteres i tråd med de seneste regler inden for GDPR.

LOS’ samarbejdspartner, Legaltech, tilbyder et 1-times gratis introduktions webinar til LOS-medlemmer, hvor de grundlæggende begreber berøres og hvor GDPR-værktøjet DPO Advisor vises.

Derudover tilbyder Legaltech et 3-timers betalings webinar, hvor du kommer længere ind i GDPR, og de krav der stilles. Op til dette webinar er det muligt at sende konkrete spørgsmål/problemstillinger til Legaltech på forhånd..

KOMMENDE WEBINARER:

8. november - online kl. 15-16 - GRATIS

28. november - online kl. 9-12 - 3 TIMERS KURSUS

LegalTech tilbyder gratis, telefonisk rådgivning til LOS medlemmer om simple spørgsmål inden for GDPR. Derudover får LOS’ medlemmer rabat på bl.a. DPO Advisor hos LegalTech.

Webinarer om bestyrelsesarbejde

Webinaret udbydes af LOS’ samarbejdspartner Board Office og er relevant for bestyrelser på sociale tilbud, der ønsker inspiration til organisering og sikker værdiskabelse i bestyrelsen. Webinaret vil desuden omhandle øgede krav til bestyrelsens dokumentation, sikkerhed mv., både internt og eksternt.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

27. september – online kl. 16– 17 - GRATIS

2. november – online kl. 16– 17 – GRATIS

Webinarer om GDPR på sociale tilbud

SKAB ET GODT SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSE OG

LEDELSE

- på LOS’ Bestyrelsesårsmøde fredag 6. okt. - lørdag 7. okt. i Nyborg

LOS Bestyrelsesårsmøde er relevant for dig, der sidder i en bestyrelse på et socialt tilbud, eller har en lederrolle, hvor du samarbejder med bestyrelsen og gerne vil opdateres med den nyeste viden og lovgivning på området, og styrke netværket.

På årsmødet vil du blandt andet kunne se frem til spændende faglige oplæg og LOS’ bestyrelsesspil - en workshop, hvor man arbejder sammen om at løse en bestyrelses-case.

TEMAER OG INDHOLD PÅ DAGENE:

Nye spilleregler for bestyrelser på det sociale område

Sådan skaber du godt samarbejde mellem bestyrelse og ledelse

Bestyrelsesspillet ‹Himmelsk navigation - om ledelse på Karlshøien›

Det politiske landskab og de kommende ændringer for sociale tilbud

Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen – jura og psykologi

Bestyrelsens ansvar og bestyrelsens forsikring

Læs mere og se programmet ved at scanne QR-koden

Henning Toftager

Bolette Christensen

RELATIONSARBEJDETS KOMPLEKSITET - HVORDAN MAN FREMMER

TRYGGE RELATIONER OG HOLDER UTRYGHEDEN FOR DØREN.

På LOS' faglige årsmøde

6. november på Hotel Comwell

i Middelfart er der fokus på kompleksiteten i relationsarbejdet.

For tredje år i træk er det overordnede tema for det faglige årsmøde ”forebyggelse af forråelse”.

Og i år tager vi afsæt i, hvordan man som medarbejder kan håndtere oplevelser med utryghed, skyld og skam, så det ikke udvikler sig til forrående handlinger, men i stedet forbedrer arbejdet med kollegaer og beboere.

FAGLIGE OPLÆG:

Mentalisering som redskab til at modarbejde forråelse i relationsarbejdet

på sociale tilbud

v/ Janne Østergaard Hagelquist, Center for Mentalisering

Hvordan man holder forråelsen for døren gennem rammesætning og

kontekstafklaring

v/ Jørgen Rasmussen, Udviklingskonsulent og supervisor

SÆT KRYDS LANDSMØDE 18.-19. MARTS 2024

PÅ COMWELL I KOLDING

Vi er i fuld gang med at sammensætte et spændende program for 2024. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Læs mere på www.los.dk eller ved at scanne QR-koden

KUNNE DU TÆNKE DIG AT ANNONCERE I G i’ LOS?

Nu har du mulighed for at gøre reklame for dit tilbud, dit produkt, dit kursus eller noget helt fjerde i Gi LOS

DU KAN LÆSE MERE OM Gi’ LOS OG PRISER PÅ WWW.LOS.DK

KLIK HVAD ER LOS KLIK PÅ MEDLEMSFORDELE

KLIK PÅ GI’ LOS MEDLEMSMAGASIN

Leder- og medarbejderudvikling med naturen som samtalerum

Sparrings- og coachingforløb for ledere på alle niveauer, der:

• er nye i ledelse

• står overfor større organisationsændringer og udviklingsopgaver

• har behov for udvikling af eget personlige lederskab

• er overbelastede og har tegn på stress

Udvikling af lederteams

Karrierevejledning

Mental trivsel på arbejdspladsen

Lederrekruttering

“Anettes tilgang til ledercoaching i naturens rum kan noget særligt. Hun formår at skabe refleksion hos dig som leder, som du kan trække længe på. Jeg er kun blevet en bedre leder af det. Jesper, forstander

Jeg bistår også bestyrelser med professionel lederrekruttering tilpasset jeres behov

“Væredygtig ledelse er forudsætningen for den bæredygtige arbejdsplads”

Tlf.:

Du er også velkommen til at kontakte annonceansvarlig fra LOS, Trine Rofelt på tnr@los.dk

Vi sikrer jer et ajourført regnskab

Ajour Support har et indgående kendskab til - og mange års erfaring med økonomisk drift og rapportering inden for sociale tilbud og er i dag tilknyttet en række af LOS’s medlemmer.

Vi varetager bogføring, betalinger, løn og alt øvrigt omkring jeres regnskab.

Vi tilbyder et gratis og uforpligtende møde, hvor vi gennemgår jeres nuværende regnskabsmæssige set up og laver en analyse over hvordan det evt. kan optimeres og effektiviseres.

Web ajoursupport.dk

Mail cj@ajoursupport.dk

Mobil 2077 3234

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling.

Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.

Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk

For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde

Borgeskov Forvalterbolig udlejes til sociale tilbud

Borgeskov er beliggende på kanten af købstaden Nyborg og med kuperede landskaber og skovområder som naboer. Borgeskov er udlagt til offentlige formål i kommuneplanen hvilket skaber et godt udgangspunkt for langsigtede planlægning og vækstmuligheder.

Borgeskov Forvalterbolig er et varmt og herskabeligt hus som bl.a. rummer:

– Boligarealet på 415 m2 med op til 7 soverum

– Høj kælder på 240 m2 fordelt på 12 rum.

– Rummelig have og store friarealer

– Mulighed for anlæg af æblelund

– Mulighed for energipakke med solceller og varmepumpe

– Borgeskov Forvalterbolig kan leveres fuld istandsat

– Lejepris afhænger af istandsættelsesniveau

Juelsberg Gods, Strandskovvej 8, 5800 Nyborg

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER

Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdigrundlag.

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.

CPH LEX ADVOKATER

NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advokat og mediator LENE DIEMER

Mail Ldi@cphlex.dk

Tlf. 29 25 40 17

Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere

salg af fast ejendom, ejendomsadministration, Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i

opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted

Ny adresse

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan Lyngby

Hos OK har vi altid et godt tilbud på den energi, du har brug for. Vi tilbyder ladeløsninger, varmepumper, el, naturgas, fyringsolie, smøreolie og diesel.

Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk

uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland

Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ring og bestil på 70 12 12 33 eller på ok.dk – døgnet rundt. ok.dk/erhverv

Med venlig hilsen

Karin Høier advokat

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis

Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via Dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

Alle medarbejdere vil hurtigt kunne oplæres, og brugen af programmet vil være en enkel opgave. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen

Nem indsamling og deling af viden

Medicinhåndtering sikres via FMK

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk og sundhedsfaglig praksis efterleves

Der spares tid foran computeren

Sammenhæng skabes mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlig behov

Fælles sprog og kompetenceforståelse

Opstart af Dagbogsprogrammet er gratis

Sikkerheden lever op til alle krav, og der laves en årlig ISAE3000 erklæring.

Rådgivning til bo-

og

opholdssteder

Hos Beierholm er vi rådgivere for en lang række bo- og opholdssteder i hele landet. Vi tilbyder skræddersyede services. Gør brug af vores ekspertise. Så er du i trygge hænder.

Få specialiseret og personlig rådgivning

Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på.

Hos HjulmandKaptain møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive dig.

Kontakt os på 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

Algade 76 | 4760 Vordingborg | Tlf. 55 36 50 00 | beierholm.dk

25 års jubilæum

Vi ønsker statsautoriseret revisor og partner, Linnea Weinreich, stort tillykke med 25 års jubilæum den 1. oktober 2023.

>> RTM er eksklusiv pensions- og forsikringsmægler for LOS Pension og LOS forsikring

>> Rammeaftaler om LOS Pension og LOS Forsikring giver medlemmerne særligt attraktive vilkår

>> RTM er LOS medlemmernes uvildige pensions- og forsikringseksperter