Gi' LOS nr. 1 2023

Tog sagen i egen hånd

Forældrepar startede eget bosted så de kunne passe voksne døtre

Konflikthåndtering

” Med kvalitet, dialog og fælles ansvar som bropiller

… er en spidskompetence på socialpædagogiske tilbud, når det gælder borgerne. Men ofte er konflikter mellem

medarbejderne ikke nok i fokus

UDGIVER

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Tlf: 70 23 34 00

E-mail: los@los.dk www.los.dk

REDAKTION

Poul-Louis Bøving Larsen

Kommunikationskonsulent

DEADLINE NÆSTE NR.

D. 04.09. 2023

ANNONCER OG PRISER

Kontakt:

Poul-Louis Bøving Larsen

Tlf: 9282 3887 pbl@los.dk

FORSIDEFOTO

Adobe Stock

LAYOUT

Gua Studio

TRYK

Jørn Thomsen Elbo

Denne tryksag er svanemærket

OPLAG

1350 stk

Titel: Gi LOS nr. 1 - 2023

ISSN: 2446-0322

Titel: Gi LOS (Online version)

”Du kan ikke være ansvarlig for andre menneskers følelser, men du kan prøve at styre dine egne og blive bevidst om dem. Det kan være med til at ændre stemningen, når man ikke hopper med på følelserne, men prøver at blive i empatien og rumme dem.”

NEGATIVE FØLELSER KAN SPREDE SIG PÅ

ARBEJDSPLADSEN OG GIVE STRESS

”Hvis en medarbejder kommer med en negativ stemning, kan det sprede sig til de andre. Enten fordi de opfatter, at der er fare på færde, eller fordi de vil tænke over, om det er dem, der har gjort noget galt”

TEMA: ARBEJDSMILJØ

04

EN FÆLLES VEJ FREM

”Sammen kan vi gennem dialog og fælles ansvar sikre den bedste kvalitet og den mest helhedsorienterede hjælp til de mest sårbare og udsatte i vores samfund”

#01 | 2023

14

FORÆLDREPAR TOG SAGEN I EGEN HÅND

Forældrepar kunne ikke finde et botilbud i nærområdet, da deres to døtre med udviklingshæmning skulle flytte fra hjemmet. Så de etablerede deres eget botilbud.

20

HVORDAN VAR DET NU LIGE MED DET NYE ØKONOMISKE TILSYN?

LOS har været i dialog med Socialtilsyn Hovedstaden, hvor vi har stillet en række uddybende spørgsmål om det økonomiske tilsyn på sociale tilbud

TEMA: ARBEJDSMILJØ

30

HAR I EN PLAN FOR HVORDAN I FOREBYGGER KONFLIKTER?

Konflikter mellem medarbejderne kan nemlig koste dyrt både i form af dårligt arbejdsmiljø og stor personalegennemstrømning.

40

RÅDGIVERHJØRNET

Læs om hvad sekretariatets jurister og fagkonsulenter på det seneste har rådgivet medlemmerne om inden for juridiske spørgsmål, dialogmøder, virksomhedsdrift, skolefaglige spørgsmål, mv.

50

DE FASTE

04 Leder

07 Kort nyt

40 Rådgiverhjørnet

44 Kurser & arrangementer

52 Annoncer

TEMA: ARBEJDSMILJØ

36

STRESSFORSKER: ”VI SKAL PRIORITERE DIALOGEN FOR AT FOREBYGGE STRESS”

Følelsen af utilstrækkelighed er for mange en afgørende faktor, når de får stress, og at den kan blive ledsaget af en skamfølelse, hvor selvbebrejdelserne dominerer vores tænkning.

HVORDAN STØTTER MAN LGBT+ PERSONER PÅ SIT SOCIALE TILBUD?

Vi har rådført os med LGBT+ Danmark om deres erfaringer, for at blive klogere på, hvordan man som bosted kan støtte LGBT+ personer og skabe et inkluderende fællesskab blandt beboerne.

Af Mads Roke Clausen, Direktør i LOS

KVALITET, DIALOG OG FÆLLES ANSVAR

Vi befinder os i en tid med stort pres på det specialiserede socialområde. Pres på kommunale budgetter, mangel på uddannet arbejdskraft og en socialpsykiatri, der har været udsultet alt for længe med store konsekvenser for mennesker i sårbare og udsatte positioner, for bare at nævne nogle af de vigtigste udfordringer, der er hverdag for LOS’ medlemmer.

”LOS’ medlemmer

leverer meget høj kvalitet. Når vi ser på Socialministeriets

egne tal, ligger de ikke-offentlige tilbud nemlig en smule højere i kvalitet end offentlige sociale tilbud. Det er noget vi har grund til at være rigtig stolte over”

SKAL BRYSTE OS MED KVALITETSSTEMPLET

Kvalitet er afgørende for et socialt tilbuds eksistensberettigelse. Jeg glæder mig derfor over, at LOS’ medlemmer leverer meget høj kvalitet. Når vi ser på Socialministeriets egne tal, ligger de ikke-offentlige tilbud nemlig en smule højere i kvalitet end offentlige sociale tilbud. Det er noget vi har grund til at være rigtig stolte over. Men samtidig er det også vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle os og hele tiden finder nye veje til at fastholde den høje kvalitet, så vi effektivt kan hjælpe de børn, unge og voksne, som er afhængige af vores hjælp.

LOS’ RÅDGIVERE ER KLAR TIL AT HJÆLPE

LOS’ opgave er at være med til at værne om den høje kvalitet og assistere og hjælpe medlemmerne, hvis der er sten på vejen. Hvad enten det drejer sig om implementering af ny lovgivning, rekrutteringsudfordringer, forhandlinger med kommuner eller dialog med den nye tilsynskonsulent mv., så er LOS der for at hjælpe og finde konstruktive løsninger. Jeg vil gerne opfordre til, at man som medlem kontakter vores rådgivningsteam med sine udfordringer så tidligt som muligt, for det

giver os de bedste muligheder for at finde de gode løsninger. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Vi glæder os til at høre fra dig!

DIALOG KAN SKABE FORANDRING

Der er mange store udfordringer på det specialiserede socialområde og samtidig er udviklingen af området ofte præget af synsninger og fragmenteret viden. I LOS er det vores opgave at bidrage til, at rammevilkårene for at drive et ikke-offentligt socialt tilbud er gode, så vores indsatser er af højeste kvalitet og bidrager til god livskvalitet for de mennesker, vi møder i vores arbejde.

Den forandring, vi ønsker at skabe, opnås i mine øjne bedst, hvis vi er parate til saglig dialog med hinanden, med tilsyn, kommuner, politikere og samarbejdspartnere – og ikke mindst de mennesker, vi møder i vores arbejde. Altid baseret på fakta og analyser og stående på den platform, som vores gode kvalitet i ydelserne berettiger os til. Og altid med afsæt i, at vi i dialogen husker, at vores eksistensberettigelse er, at vi skaber hjælp til mennesker i sårbare og udsatte positioner.

Den kæmpemæssige opgave, der ligger i at hjælpe mennesker bedst muligt til et fodfæste i livet, er ikke en opgave, vi altid kan løse alene. Den kræver, at vi løfter i flok sammen med rigtig mange andre aktører”

DEL AF ET FÆLLES ANSVAR

Opgaven på det specialiserede socialområde kan ikke løses uden LOS’ medlemmer. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Vores viden og faglighed til at hjælpe de allermest udsatte børn, unge og voksne med komplekse problematikker er så specialiseret, at den ikke findes andre steder. Vores pædagogiske indsats hjælper de udsatte til at kende sig selv bedre og giver dem bedre forudsætninger for at klare sig så godt som muligt i livet.

Det er samtidig klart, at den kæmpemæssige opgave, der ligger i at hjælpe mennesker bedst muligt til et fodfæste i livet, ikke er en opgave, vi altid kan løse alene. Den kræver, at vi løfter i flok sammen med rigtig mange andre aktører – kommunerne, socialpsykiatrien, lokalområdet, frivillige organisationer og pårørende. Særligt i en tid, der, som et vilkår, har pressede budgetter, rekrutterings- og kapacitetsudfordringer samtidig med, at flere får brug for hjælp på det specialiserede socialområde. Et stærkt velfærdssamfund er kendetegnet ved et stærkt og tillidsfuldt samarbejde på tværs. Ingen kan alt, men alle kan noget. Og sammen kan vi gennem dialog og fælles ansvar sikre den bedste kvalitet og den mest helhedsorienterede hjælp til de mest sårbare og udsatte i vores samfund. Det er kernen i LOS’ nye strategi.

”

LOS DEL AF NATIONAL ENSOMHEDSSTRATEGI

LOS er repræsenteret i det ”nationale partnerskab mod ensomhed”, som har stor politisk bevågenhed, med vores medlem fra fagudvalget Jeppe Juul, skoleleder på Kanonskolen i Hadsten.

Jeppe deltager løbende i en række møder, hvor vi har mulighed for at byde ind med det vi oplever omkring ensomhed for børn, unge og voksne på sociale tilbud. Om projektet siger Jeppe Juul:

”Det er rigtig meningsfyldt, at LOS er partner i projektet. Vi brainstormer på tværs af organisationer og sektorer og det skaber grobund for at tænke nyt. Mobil og internettet gør, sammen med mange andre faktorer, at ensomheden vokser, og at unge allerede i en tidlig alder bliver syge. Det gælder ikke mindst udsatte mennesker på sociale tilbud.

Specifikt har vi indtil videre talt om boformer for unge, der efter de er fraflyttet et opholdssted havner i ensomme og dårlige miljøer. Hvad kan vi gøre for at de trives i samfundet og bliver en del af lokale fællesskab?

Derudover har vi også talt om strukturelle samfundsændringer, fx potentialet i fire dages arbejdsuger, der giver alle mennesker mere luft i hverdagen til at se efter andre. Fx naboen, der har mange tomme flasker stående ude foran sit hus. Hvis man har mere overskud i hverdagen, så har man mere overskud til at gå ind og banke på.”

OM PARTNERSKAB MOD ENSOMHED

Røde Kors og Ældre Sagen står i spidsen for et nationalt partnerskab mod ensomhed, der omfatter en lang række organisationer. Partnerskabet skal blandt andet:

 Indsamle videnskabelig og praktisk viden om virksomme indsatser.

 Igangsætte en national samtale om ensomhed.

 Lave en handlingsplan til bekæmpelse af ensomhed.

FØRSTE MØDE I LOS’ NYE SUNDHEDSUDVALG

Som vi skrev om i vores sidste medlemsblad, har LOS nedsat et sundhedsudvalg. Det har vi, fordi sundhedsindsatser er blevet stadig vigtigere på det specialiserede socialområde. Og ingen må være i tvivl om, at man som socialt tilbud naturligvis skal have 100% styr på medicinhåndtering og det brede sundhedsarbejde mv. Det er en vigtig komponent i god kvalitet. Men der er samtidig behov for at udvikle det (sundheds-) risikobaserede tilsyn, så vi ikke får et ”hospitals-ideal” for hvordan bosteder skal være indrettet. Bostederne er hjem for mennesker – vi er ikke hospitaler.

For at gå proaktivt ind i denne dagsorden har vi i LOS nedsat et sundhedsudvalg, som er sammensat af sundhedseksperter, der alle brænder for at sikre den højeste kvalitet i sundhedsarbejdet på sociale tilbud og sikre den bedst mulige indsats for børn, unge og voksne i sårbare positioner.

Vi havde første møde i januar 2023 med et stort engagement og spændende diskussioner, blandt andet om, hvordan udvalget kan udarbejde konkrete anbefalinger, der både kan sikre kvaliteten og som samtidig hjælper LOS’ medlemmer - og andre - til bedre at kunne overskue de krav, der er for at sikre kvaliteten.

MEDLEMMERNE AF SUNDHEDSUDVALGET ER:

– Mathilde Pihl Badse, tidligere socialoverlæge Bispebjerg Hospital og speciallæge sundhedsstyrelsen.

– Flemming Tived, overlæge i psykiatri

– Katharina Ó Cathaoir, Ph.D og lektor i sundhedsret. Underviser bl.a. i sundhedsret, Health and Human Rights og Individets grundlæggende rettigheder.

– Lone Rathgen Christiansen, ansat som sundhedsfaglig leder på Fonden Tagkærgaard og Fonden Reden

– Ida Larsen, sundhedsansvarlig i Elefanthuset

– Susan Knage Møller, Formand for sundhedsudvalget og bestyrelsesmedlem i LOS

– Sekretær for udvalget er Trine Schaldemose, chef for politik og analyse i LOS

LOS TIL RUNDBORDSMØDE

OM UDVIDELSE AF §109 OG §110

LOS' politiske og analytiske chef, Trine Schaldemose, har for nylig deltaget i et rundbordsmøde, arrangeret af LOKK og Institut for Menneskerettigheder, om ligestilling af kvinder, mænd og børn udsat for vold i § 109 og § 110 i serviceloven.

Der har gennem en længere årrække været arbejdet for, at mænd skal have samme rettigheder som kvinder til et krisecenterophold, herunder at de børn, der følger med mændene, ligeledes får ret til psykologhjælp.

PÅ MØDET LAGDE LOS SÆRLIGT VÆGT PÅ:

– At både kvinder, mænd og børn skal have ret til et krisecenterophold, psykologhjælp og efterværn.

– At der bør bevares en selvstændig paragraf om krisecenterophold, og at der bør laves en ny paragraf, der giver ret til ambulant behandling og efterværn.

– At børn skal have selvstændig ret til behandling uafhængigt af den voldsudsatte forælder.

– At fokus på kvalitet og faglighed er afgørende for at bevare selvmøderprincippet. Det betyder blandt andet, at Socialtilsynet bør have et større voldsfaglighed, og at kvalitetsmodellen også bør forholde sig til vold i nære relationer.

– At der er behov for mere viden om mænds voldsudsathed for at sikre de rette tilbud.

SES VI PÅ FOLKEMØDET?

Igen i år vil LOS være til stede på Folkemødet på Bornholm, som i år er fra 15.-17. juni.

Her vil vores Direktør Mads Roke Clausen og Trine Schaldemose, chef for politik og analyse tale de ikke-offentlige sociale tilbuds sag i diverse paneldebatter på socialområdet.

Vi kommer derudover til at stå for afholdelsen af en debat, som vi melder mere ud om, når den er på plads.

Vi glæder os derudover meget til at møde vores medlemmer derovre. Hvis I har planer om at tage på Folkemødet, så er det naturligvis en god ide hurtigst muligt at booke transport og overnatning dertil.

Foto: Trine Schaldemose

LOS BESTYRELSESUDDANNELSE ER STARTET OP

LOS' nye bestyrelsesuddannelse for ledere og bestyrelser på sociale tilbud startede op i slutningen af januar med et par spændende og faglige dage.

Uddannelsen er praktisk orienteret – hvor ideen er, at man hele tiden vil kunne perspektivere og arbejde med det, man lærer, i forhold til bestyrelsesarbejdet på ens sociale

tilbud. Man kan således arbejde med det udviklingspotentiale, der er på ens sociale tilbud, samtidig med at man tager uddannelsen.

Undervisningen strækker sig over de næste par måneder og alle pladser på holdet er udsolgt. Vi glæder os derfor meget til at kunne udbyde uddannelsen igen.

LOS FLYTTER

LOS har siden 2017 haft til huse i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Men pr. 17. april 2023 har vi valgt at flytte sekretariatet til Nørre Voldgade 88, 4. sal ved Nørreport Station i København.

Flytningen giver os den fordel, at vi kommer tættere på størstedelen af vores tætteste samarbejdspartnere i andre organisationer og i det politiske liv, fx vores alliancepartnere på skoleområdet, alliancen for social ulighed, KL, ministerier og politikere på Christiansborg, som vi dermed får bedre muligheder for at arbejde tæt sammen med. Samtidig vil vi i højere grad kunne sætte LOS’ mærkesager på dagsordenen gennem forskellige typer aktiviteter og møder afholdt i LOS, hvor vi nemmere kan trække relevante beslutningstagere til på den nye adresse.

HVAD KOMMER FLYTNINGEN TIL AT BETYDE FOR LOS’ MEDLEMMER?

Flytningen kommer ikke til at få nogen større betydning for dig som medlem af LOS. Rådgivningsteamet tager stadig telefonen og kommer på besøg efter behov. Vi afholder i forvejen kurser fordelt rundt om i hele landet. Det bliver vi ved med, og de kurser, vi har afholdt i Høje Taastrup, vil fremover blive afholdt på andre, forbedrede kursusfaciliteter på Sjælland og i hovedstadsområdet. Vores fagkonsulent i Jylland, Helle Janner, fortsætter derudover med at have sit faste kontor i Jylland.

Vi glæder os til at byde jervelkommen i de nye lokaler!

Vi ses på vores stand på Landsmødet i Kolding

Vi sikrer jer et ajourført regnskab

Ajour Support har et indgående kendskab til - og mange års erfaring med økonomisk drift og rapportering inden for sociale tilbud og er i dag tilknyttet en række af LOS’s medlemmer.

Vi varetager bogføring, betalinger, løn og alt øvrigt omkring jeres regnskab.

Vi tilbyder et gratis og uforpligtende møde, hvor vi gennemgår jeres nuværende regnskabsmæssige set up og laver en analyse over hvordan det evt. kan optimeres og effektiviseres.

Web ajoursupport.dk

Mail cj@ajoursupport.dk

Mobil 2077 3234

Læs mere om landsmødet og tilmelding på www.los.dk eller via denne QR-kode

PÅ FORÅRSGENSYN 20.-21. MARTS I KOLDING

– to spændende dage fyldt med faglighed, fællesskab og godt humør

Vi glæder os meget til at se jer på næste landsmøde. Det bliver to dage med spændende og lærerige oplæg om:

– Med dialog skal broer bygges

– Ikke-offentlige sociale tilbuds rolle i velfærdssamfundetkrydsfeltet mellem kvalitet og økonomi, politik og praksis

– Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben.. Sådan undgår du at blive følelsesforurenet på jobbet

– Hvilke krav stiller vi til det gode arbejdsliv

– Oplægsholderne vil bl.a. være Özlem Cekic, Rikke Østergaard, Thomas Butterschøn og Specialklassen

Traditionen tro runder vi første dags program af med en hyggelig middag og fest.

Mandag d. 20. marts (indskrivning fra 08:15)

09:00 – 09:10 Åbning af Landsmøde 2023

09:10 – 09:30

Formanden byder velkommen v/ Søren Brink, bestyrelsesformand i LOS

09:30 – 10:45 Med dialog skal broer bygges v/ Özlem Cekic, generalsekretær, Foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe

10:45 – 11:30

11:30 – 12:45

Kaffepause - standene er åbne

Politisk debat om ikkeoffentlige sociale tilbuds rolle i velfærdssamfundet - krydsfeltet mellem kvalitet og økonomi, politik og praksis

08:30 – 09:00 Morgenkaffe

09:00 – 09:05 Godmorgen

12:45 – 13:45

Frokost – standene er åbne

13:45 – 15:15

Vi havde en fest på arbejdet , men så kom Preben... Sådan undgår du at blive følelsesforurenet på jobbet. v/ Rikke Østergaard

09:05 – 10:30

v/ Mads Roke Clausen, direktør,  LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

LOS' nye strategi v/ Søren Brink, bestyrelsesformand og Mads Roke Clausen, direktør i LOS

15:15 – 16:00

Kaffepause – standene er åbne

10:30 – 11:15

Kaffepause – standene er åbne

16:00 – 17:15

18:30 – 19:15

Hvilke krav stiller vi til det gode arbejdsliv v/ Facilitator

Velkomstdrink i Receptionen

19:15 -

Middag og festUnderholdning v/ Specialklassen m.fl.

11:15 – 12:00

En musikalsk fortælling v/ Thomas Buttenschøn

12:00 – 12:15

Tak for denne gang! v/ Søren Brink, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

12:15 – 13:00

Frokost

Tirsdag d. 21. marts

ÆGTEPAR ETABLEREDE NYT BOTILBUD TIL DERES DØTRE:

”FIND EN GOD BESTYRELSE, EN DYGTIG REVISOR OG INDSTIL JER PÅ HÅRDT ARBEJDE”

Af: Niels Svanborg, journalist

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERE:

Det der kendetegner LOS’ medlemmer er, at de er finder nye løsninger på det specialiserede socialområde, til gavn for børn, unge og voksne i sårbare og udsatte positioner. Som Pia og Lars i denne artikel, der så et behov for at skabe et tilbud til voksne med udviklingshæmning, som ikke fandtes i forvejen.

Forældrepar kunne ikke finde et botilbud i nærområdet, da deres to døtre med udviklingshæmning skulle flytte fra hjemmet. Så tog de sagen i egen hånd og etablerede deres eget botilbud. I dag driver de Huset Mølgaard, som er et bo- og dagtilbud med 12 pladser. Hårdt arbejde, god rådgivning og en professionel bestyrelse har været afgørende for, at det kunne lykkes, fortæller de.

For de fleste forældre er det specielt, når børnene flytter fra reden. For forældre til børn med handicaps kan det tilmed være forbundet med nogle særlige bekymringer om, hvordan det skal gå, og om de finder et godt sted for børnene, hvis de skal bo på et botilbud. For ægteparret Pia Madsen og Lars Mølgaard Madsen blev det også begyndelsen på et helt nyt arbejdsliv for parret.

”Vi har to piger med udviklingshæmning. De har brug for én til én støtte døgnet rundt, og derfor var det en udfordring for kommunen at finde et egnet sted i nærheden, da vores døtre skulle flytte fra hjemmet. For os var det vigtigt, at vi fortsat boede tæt på dem, og derfor så vi ingen anden løsning end selv at kaste os ud i at starte et botilbud,” fortæller Pia Madsen.

Hverken Pia eller Lars Mølgaard Madsen har en uddannelse inden for det pædagogiske eller sundhedsfaglige felt. Men alligevel så de opgaven med at starte et socialt tilbud som en opgave de havde en vis erfaring med.

”Vi har siden vores døtre blev født haft mange hjælpere ansat. Vi har haft 8 hjælpere, så vi tænkte, at når vi kunne håndtere det, så kunne vi også starte sådan et tilbud selv,” siger Pia Madsen.

De første skridt blev taget allerede i 2018. Parret henvendte sig til Socialtilsynet for at orientere sig om regler og om godkendelse, de fik fat i en revisor med kendskab til området, og lidt senere blev de medlem af LOS, så de kunne få rådgivning til opstarten.

”Vi stiftede en fond og sammensatte en bestyrelse med nogle folk, der har kendskab til området. Vi havde både en pædagog, en sygeplejerske og en lokal bankmand i bestyrelsen. Og vi fik fat i en pædagog med stor erfaring fra området. Hun skulle så være leder, når vi åbnede,” siger Lars Mølgaard Madsen.

FIK HURTIGT DE FØRSTE BEBOERE

Parret fandt sammen med bestyrelsen hurtigt frem til en ejendom, som skulle lægge hus til det nye botilbud. Men overtagelsen gik desværre ikke som planlagt, og parret stod nu uden en ejendom til deres nye tilbud.

Men kort tid inden havde Pia og Lars været på den regionale tv-station Tv2Midtvest for at fortælle om planerne, og den tv-optræden viste sig at give fornyet luft til planerne. 4 forældrepar henvendte sig med ønske om

en plads på det kommende sted. Og én af de forældre kendte til et plejecenter, der skulle lukkes og dermed muligheden for, at botilbuddet kunne åbne i det tidligere plejecenter. Kort tid efter faldt en handel med kommunen på plads, og Pia og Lars kunne gå i gang med at planlægge åbningen.

”Vi har lavet det som en fond, så det er fonden, der har købt bygningerne. Men vi har måtte låne fonden nogle penge til at komme i gang for, bl.a. at få godkendelse fra Socialtilsynet. Men vi har også personligt kautioneret for lånet til købet. Så vi har selvfølgelig lagt hånden på kogepladen. Men det gør vi gerne. Både fordi vores døtre har brug for stedet, men også fordi der generelt mangler et sted som dette. Når der er mangel på steder som dette, kan forældre blive tvunget til at lade deres børn flytte til Sjælland, så de ikke kan holde den tætte kontakt. Så for os har det været vigtigt, at vi kunne være med til at skabe nogle flere pladser, som der er så stærkt behov for,” siger Pia Madsen.

FOKUS PÅ PÅRØRENDE

To af de børn, hvis forældre opdagede planerne om et nyt lokalt botilbud, da Pia og Lars var på tv, bor stadig i Huset

Mølgaard. Og netop de pårørende er et helt særligt fokusområde, fortæller Pia Madsen.

”Når det handler om pårørendesamarbejdet har vi nok en forståelse, som man ikke har, hvis man ikke selv er forældre til et handicappet barn. Jeg tror, de pårørende føler, at de kan tale med os på en anden måde, end man kan til mennesker, der ikke selv har et handicappet barn. Det, der er specielt ved stedet her er, at forældrene har valgt os til. De har selv valgt, at deres barn skal bo her. Og vi har valgt dem til. For det er vigtigt, at alle passer ind her, da vores målgruppe er meget krævende i form af én til én støtte,” siger Pia Madsen.

Ægteparret lægger ikke skjul på, at de stiftede fonden og etablerede botilbuddet for at skabe et sted for deres døtre. Men Pia Madsen er i dag meget bevidste om, at det også betyder, at hun i dag har en dobbeltrollen som både leder og pårørende.

”Det er selvfølgelig noget, vi skal være meget bevidste om i forhold til vores ansatte. Men vi har jo stået i situationen tidligere, da vi havde hjælpere ansat. Så vi har lært at give slip og overlade ansvaret til andre. Og vi tænker ikke

”

Det var en udfordring for kommunen at finde et egnet sted i nærheden, da vores døtre skulle flytte fra hjemmet. For os var det vigtigt, at vi fortsat boede tæt på dem, og derfor så vi ingen anden løsning end selv at kaste os ud i at starte et botilbud”

FAKTA OM HUSET MØLGAARD:

– Huset Mølgaard er stiftet i 2021 af Pia og Lars Mølgaard Madsen

– Huset Mølgaard henvender sig til voksne i alderen 18-99 med varig nedsat fysisk og/ eller psykisk funktionsevne og retter sig mod unge og voksne, der har et gennemgribende behov for støtte og omsorg i hverdagen. Det gælder både i bo- og dagtilbuddet.

– Huset Mølgaards bo-og dagtilbud har plads til 12 beboere og har i dag ca. 60 ansatte.

– Der arbejdes primært med følgende faglige metoder: K.R.A.P., Neuropædagogik, Marte Meo, Totalkommunikation, Sansemotorik, ADL, Metode- og effektevaluering

over det i hverdagen. Vi er lige så meget inde hos de andre som hos vores døtre. Jeg hører, da også fra ansatte, at de siger, at de ikke tænker over, at det er vores piger. Og sådan skal det jo være. Vi har aftalt, at synes medarbejderne, at der er noget, der er svært i forhold til vores piger eller os som pårørende, så skal de gå til deres nærmeste leder,” siger Pia Madsen, der dog ikke lægger skjult på, at det har en stor betydning, at hun på så tæt hold kan følge sine døtre.

”Det betyder rigtig meget, at vi er omkring dem i hverdagen. Der kan faktisk gå lang tid mellem, at vores døtre er hjemme på besøg, men det er jo fordi, vi ser dem hver dag. Og har vi ikke været på arbejde en weekend, så kan vi jo læse lidt op på, hvordan det så er gået, når vi kommer på arbejde efter weekenden,” siger Pia Madsen.

NY ROLLE SOM LEDER

Huset Mølgaard har i dag 12 pladser og rummer både bo- og dagtilbud. Og personalegruppen tæller samlet 60 ansatte.

Både Pia og Lars Madsen er i dag på fuldtid i Huset Mølgaard. Lars, der er uddannet elektriker, skulle oprindelig kun have arbejdet i botilbuddet i en kort periode, men han valgte hurtigt at gå på fuld tid. Pia, der er uddannet klinikassistent, er leder, og på trods af at de begge ikke lægger skjul på, at det har været – og stadig er – hårdt arbejde, så fortryder de ikke, at de tog et så stort skridt som det er selv at åbne et botilbud.

”Det har virkelig været hårdt arbejde. Og det har særligt i starten været nogle meget lange arbejdsuger. Men helt afgørende er det, at vi har en så kompetent og stærk bestyrelse. Og at vi

har så dygtige medarbejdere. De har en meget stor andel i, at vi er lykkedes at skabe så godt et sted. Men vi har også kunne bruge den erfaring vi har haft med os fra alle de år, hvor vi har haft hjælpere ansat til vores døtre, og det var nok det, der gjorde, at vi tænkte: ”Ok, det her kan vi godt klare”,” siger Pia Madsen, der dog hurtigt opdagede, at rollen som leder kræver meget.

”Jeg har altid undret mig over, hvad en leder egentlig lavede. Men det har jeg fundet ud af nu. Du skal jo være rigtig mange steder. Der er meget, man skal have styr på lige fra GDPR til tilsyn. Så det har været hårdt arbejde,” siger Pia Madsen.

PARRET HAR TRE RÅD TIL FORÆLDRE, DER VIL STARTE EGET TILBUD

”En god og kompetent bestyrelse er vigtigt. Og så skal man prøve at udvide sin horisont og få noget ny viden. Her har vi været på flere kurser hos LOS, og det har givet rigtig meget. Endelige så vil jeg sige: Start ikke i efteråret. Det har virkelig været hårdt at starte midt i influenzasæsonen, og ovenikøbet mens corona stadig fyldte meget,” siger Lars Mølgaard Madsen.

Han og Pia Madsen får jævnligt henvendelser fra andre forældre, der vil høre om muligheden for at starte et botilbud. Men de planlægger ikke selv at udvide.

”Vi skal ikke selv åbne flere tilbud. Det er i hvert fald ikke planen lige nu. Skal man gøre det samme som os, så skal man være indstillet på, at det er hårdt arbejde. Men for os har det været det hele værd”.

”

Det har virkelig været hårdt arbejde. Og det har særligt i starten været nogle meget lange arbejdsuger. Men helt afgørende er det, at vi har en så kompetent og stærk bestyrelse. Og at vi har så dygtige medarbejdere. De har en meget stor andel i, at vi er lykkedes at skabe så godt et sted.”

”S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed® sætter personalet først, men kun ud fra det faktum at ”ingen medarbejder kan hjælpe en borger op, hvis personalet selv står i quicksand til knæene” Når personalet trives – trives borgene også .”

”Sårbare mennesker har krav på at vi, som fagpersoner, er engagerede og involverende. At det er mere end blot et arbejde. Jeg ser Pædagogisk sikkerhed® som nøglen til at vi kan give lidt af os selv, uden at gå på kompromis med den fysiske eller psykiske sikkerhed.”

”Når jeg lægger hovedet på puden for sidste gang, så drømmer jeg om at Pædagogisk Sikkerhed® er kommet ind på uddannelsesinstitutionerne, så borgere med udadrettet adfærd, kan få samme hjælp, som borgere uden udadrettet adfærd.”

Pædagogisk Sikkerhed® er udviklet af Michael Neigaard, og er dét grundlæggende fundament hos S.T.O.P. der gør, at personalet kan arbejde inden for arbejdsområder med følelsesmæssige høje krav i indsatsen, og stadig komme sikkert hjem hver dag.

Pædagogisk Sikkerhed® har samme humanistiske menneskesyn som eksempelvis LA2, KRAP, Mentalisering, Recovery og Åben dialog m.m., og går derfor hånd i hånd, da de bygger på samme menneskesyn. Det betyder for dig, at vi altid kan tage udgangspunkt i netop jeres teoretiske afsæt, både når det gælder vores kurser for personalegrupper, men i særdeleshed også på vores vikar- og indsatsdel.

Hos S.T.O.P. skaber vi nemlig tryghed for både borger og personale.

Kontakt os for mere information, og en uforpligtende snak.

www.s-t-o-p.nu

Tlf. 71 99 37 75

mail@s-t-o-p.nu

Michael Neigaard Direktør og Grundlægger af S.T.O.P.

Denis Quvang Udførerchef

Iben Beltoft Leder for Kursusafdelingen

SOCIALTILSYN HOVEDSTADEN SVARER PÅ SPØRGSMÅL OM DET ØKONOMISKE

Den nye lov om socialtilsyn giver tilsynene mulighed for at føre tilsyn med sociale tilbuds økonomi, blandt andet med nye krav til gennemsigtighed. Dette er nyt for vores medlemmer, og som alt andet nyt kan det muligvis være svært at gennemskue, hvad lovgivningen betyder for den konkrete praksis. Derfor har LOS været i dialog med Socialtilsyn Hovedstaden, hvor vi har stillet en række uddybende spørgsmål om det økonomiske tilsyn.

Socialtilsyn Hovedstaden: Der er med lovændringerne givet socialtilsynene en række opgaver, der indebærer skønsmæssige vurderinger. Der er endnu ikke fra centralt hold givet socialtilsynene konkrete redskaber eller vejledning til, hvordan det økonomiske tilsyn nærmere skal foretages. Socialtilsyn Hovedstaden er derfor også tilbageholdende i de vurderinger, vi foretager, indtil der foreligger mere konkrete vedledning og redskaber.

LOS: HVAD ER KRITERIERNE FOR AT VÆRE ”UFORHOLDSMÆSSIGT DYR”?

SVAR: I anvendelsen af kriteriet vurderer vi den socialfaglige kvalitet over for prisen af tilbuddet. Det fremgår af lovforslaget, at ”socialtilsynet i deres vurdering bl.a. kan tage udgangspunkt i oplysninger og viden om det enkelte tilbuds personaleomkostninger, overskud og udbytte, medarbejdersammensætning, borgerrettet normering, kompetenceniveau, takstniveau, kvaliteten af den pædagogiske praksis m.v.”.

Konkret ser vi bl.a. på vurderingen af tilbuddets socialfaglige kvalitet (scorerne), lønnen til leder holdt op imod gennemsnitslønnen for alle tilbud, den budgetterede overskudsgrad holdt op imod tidligere realiserede overskudsgrader, andelen af omsætningen til omkostninger til det borgerrelaterede personale holdt op imod gennemsnittet for alle tilbud, ejendomsomkostningerne holdt op imod gennemsnittet for alle tilbud

og typen af tilbud. Og så ser vi naturligvis på, hvad revisor måtte have lavet af bemærkninger. Der er således ikke tale om udelukkende at se på opholdstaksten, men om at se på en række forskellige parametre, der tilsammen danner grundlag for tilbuddets økonomiske kvalitet.

Hvis tilbuddet skiller sig ud på mange af ovenstående parametre, kan det give anledning til, at vi vurderer, at tilbuddet er uforholdsmæssigt dyrt. Hvis den samlede vurdering er, at tilbuddet er uforholdsmæssigt dyrt, bliver det bemærket i tilsynsrapporten og som led i offentliggørelsen af temavurderingerne på Tilbudsportalen. Der er ikke tale om, at tilbuddet bliver underlagt en sanktion eller bliver lukket, men socialtilsynet skal med oplysningen i tilsynsrapporten gøre visiterende myndigheder opmærksom på, at tilbuddet skiller sig negativt ud på prisen i forhold til sammenlignelige tilbud

LOS: FINDES DER KRITERIER FOR STØRRELSEN AF BUDGETTERET OVERSKUD

OG FOR, HVAD DER KAN TRÆKKES UD

AF ET EVT. OVERSKUD TIL EJERE?

SVAR: Som det fremgår ovenfor, er budgetteret overskud eller udtrækning af overskud til ejere, en af de ting, som socialtilsynene kan se på i vurderingen af, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt. Derudover er det et element i den vurdering,

I 2022 trådte en række lovændringer i kraft, der udmøntede den politisk aftale, ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud ” fra april 2021. Det fremgår af lovforslaget, at formålet bl.a. er ”at styrke socialtilsynets tilsyn med offentlige og private tilbuds økonomi, så det sikres, at de offentlige velfærdskroner anvendes forsvarligt og efter hensigten.”

som socialtilsynene efter loven skal foretage i forbindelse med budgetgodkendelsen af, om der er tale om ansvarlig forvaltning af offentlige midler. Endelig kan udtrækning af store overskud have betydning for vurderingen af, om tilbuddets er økonomisk bæredygtigt.

Der findes i dag ikke en bestemt grænseværdi for, hvad et tilbud må budgettere med af overskud, eller hvad kapitalejere kan trække ud af tilbuddets eventuelle overskud. Men alle tilbud skal ved beregningen af deres opholdstakster følge finansieringsbekendtgørelsen (BEK nr. 219 af 10. februar 2022), og det følger af § 2, hvad der kan indregnes i taksterne. Overskud er ikke et element, der uden videre kan indregnes i budgettet, der ligger til grund for takstberegningen.

For offentlige tilbud gælder, at de kan overføre/efterregulere op til 5 % af omsætningen i overskud til senere brug (inden for fem år). Det er altså fra lovgivers side vurderet, at det vil være i overensstemmelse med ansvarlig forvaltning af offentlige midler at have op til 5 % af omsætningen til rådighed for tilbuddet.

I Socialtilsyn Hovedstaden skeler vi derfor altid til, om et privat tilbud budgetterer med mere end 5 % i overskud. Hvis det er tilfældet, vil vi typisk bede om en forklaring på overskudsgraden og planerne for brugen af overskud eller akkumulering af overskud. Såfremt overskuddet trækkes ud af tilbuddet som udbytte, vil det forhold ligeledes kunne indgå i vores vurdering af den samlede løn til ledelse (hvis ledelse og ejere er identiske) og i vurderingen af, om tilbuddet er uforholdsmæssigt dyrt.

LOS: HVORDAN VURDERER MAN ET TILBUDS ØKONOMISKE BÆREDYGTIGHED?

SVAR: Vurderingen af, om et tilbud er økonomisk bæredygtigt, baserer sig i vid udstrækning på en vurdering af om tilbuddet er solvent og sandsynligheden for, at det også vil være det i fremtiden. Kort sagt skal tilbuddet både på kort sigt og længere sigt kunne levere de ydelser, tilbuddet er godkendt til, og som fremgår af Tilbudsportalen.

I vurderingen ser vi på følgende parametre: Soliditetsgrad, kapitalberedskab, belægningsprocent, budgetteret over-/ underskud og det senest realiserede over-/underskud. Vi gennemgår naturligvis også revisors seneste påtegning. Vurderingen vil fremgå af økonomitemaet i tilsynsrapporten, men eventuelle afledte udfordringer forbundet med lav økonomisk bæredygtighed kan også være beskrevet andre steder i tilsynsrapporten.

LOS: HVORDAN VURDERER MAN, HVORVIDT ØKONOMIEN GIVER MULIGHED FOR DEN FORNØDNE KVALITET I FORHOLD TIL PRIS OG MÅLGRUPPE?

SVAR: Det er ikke nyt, at socialtilsynet skal forholde sig til sammenhængen mellem tilbuddets pris og tilbuddets kvalitet. Det er helt centralt for et socialt tilbud, at tilbuddets økonomiske forhold muliggør en stabil socialfaglig kvalitet af tilstrækkelig høj kvalitet for borgerne. Har man et tilbud med en målgruppe, der har behov for høj støtteintensitet, skal der naturligvis være midler i tilbuddet til at have det fornødne antal medarbejdere ansat, og dette skal afspejle sig både i budgettet og i regnskabet.

I vurderingen ser vi på, hvad tilbuddet er godkendt til, og hvad tilbuddet angiver at kunne levere, og disse oplysninger holder vi op imod tilbuddets budget og seneste nøgletal, herunder soliditetsgraden. Budgetposterne skal således afspejle godkendelsesgrundlaget og oplysningerne på Tilbudsportalen. I vurderingen indgår også tilbuddets socialfaglige kvalitet (scorerne) og de eventuelle opmærksomhedspunkter eller påbud, der måtte være givet. Hvis et tilbud har meget lav socialfaglig kvalitet, men ikke har afsat midler til kompetenceudvikling af medarbejderne eller til det fornødne antal medarbejdere, så vil vurderingen være, at økonomien ikke giver mulighed for den fornødne kvalitet. Man kan omvendt godt have en ganske høj socialfaglig kvalitet, men relativt lave omkostningsniveauer, uden at det vil give anledning til bemærkninger, idet tilbuddet jo så viser, at kvaliteten kan sikres inden for de givne økonomiske rammer.

TEMA: ARBEJDSMILJØ. LOS sætter fokus på det gode arbejdsliv og arbejdsmiljø. Gode arbejdspladser er defineret ved en høj grad af tillid, stolthed og fællesskab. Hvordan man skaber og bibeholder ”en god arbejdsplads” er umuligt at sætte på formel, men det er det bærende fundament for enhver virksomhed for at blive en succes.

Af Anja Skov Granerud, journalist NEGATIVE FØLELSER KAN SPREDE SIG SOM

RINGE I VANDET PÅ

ARBEJDSPLADSEN OG GIVE STRESS

Det er måske de færreste, der er bevidste om, hvordan deres følelser påvirker andre, men ifølge sociolog Rikke Østergaard kan det mindske stressniveauet på arbejdspladsen, hvis alle tager ansvar for deres egne følelser.

Når man først hører ordet ’smitte’, falder tankerne måske på corona-epidemien eller forkølelse blandt børnehavebørn, men følelser smitter faktisk også. Det kan potentielt være med til at give stress på en arbejdsplads eller føre til store konflikter, mener erhvervssociolog Rikke Østergaard.

Vi kender det alle sammen. En af vores kollegaer har en dårlig morgen og kommer ind ad døren på arbejdspladsen med panikken malet i ansigtet. Den panik breder sig nu i afdelingen, så alle andre også bliver lidt mere hektiske. Det er det, Rikke Østergaard kalder følelsesmæssig forurening.

”Jeg plejer at sige, at følelser spreder sig som ringe i vandet. Hvis en medarbejder kommer med en negativ stemning,

kan det sprede sig til de andre. Enten fordi de opfatter, at der er fare på færde, eller fordi de vil tænke over, om det er dem, der har gjort noget galt,” siger hun.

STRESS AVLER STRESS

Det kan også være, at der på arbejdspladsen er opstået en kultur, hvor en eller flere medarbejdere hele tiden taler om, hvor travlt de har.

”Det er en selvforstærkende fortælling, når vi bliver ved med at fortælle hinanden, hvor travlt vi har.”

Hun understreger, at hun er klar over, at der på mange arbejdspladser er nogle vilkår, der er med til at påvirke stressniveauet. Det kan være arbejdsopgaver, sygemeldinger eller noget tredje. Men

ikke alle vilkår kan gøres ved nu og her, mener hun og vi bliver ekstra stressede hvis vi også dræber stemningen.

”Jeg fokuserer meget på, at vi også må kigge på ud over vilkårene. Hvad kan vi selv være med til at skabe i hverdagen? Hvordan kan jeg være med til at påvirke min hverdag så godt som muligt? Alt det andet kan vi ikke styre. Hvordan vil man leve sit arbejdsliv inden for de rammer, der er? Det kan være at sige til kollegaen, der stresser: ”Ja, vi har travlt, men det skal nok gå, og vi klarer den i fællesskab”,” siger hun.

Altså at tage ansvar for sit arbejdsliv og arbejdsmiljøet.

”Der er ikke noget mere giftigt sted at være end i offerrollen, hvor nogle andre

”Du kan ikke være ansvarlig for andre menneskers følelser, men du kan prøve at styre dine egne og blive bevidst om dem. Det kan være med til at ændre stemningen, når man ikke hopper med på følelserne, men prøver at blive i empatien og rumme dem.”

RIKKE ØSTERGAARDS BEDSTE RÅD TIL AT TAGE ANSVAR FOR STEMNINGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN.

BLIV BEVIDST OM STEMNINGEN

Netop fordi vores humør påvirker andre, er det ifølge Rikke Østergaard vigtigt at blive bevidst om sit eget humør og hvordan vi bliver påvirket af andre.

”Det kræver bare en kollega, der stopper op og får øje på den dårlige stemning. Hvis vi taler om, hvor travlt vi har, så bliver vi også mere stressede som en hund, der jagter sin egen hale. Det kan være så befriende, hvis en er modig nok til at sige: ”Det der smitter mig faktisk” eller prøver at vende stemningen. Den stærkeste følelse eller stemning vinder, så man kan selv prøve at tage styringen på det,” siger hun.

Hun tilføjer, at det selvfølgelig ikke altid er let at tage styringen, men at det vigtigste først og fremmest er at blive bevidst om andres og egne følelser og ikke tage andres følelser på sig.

TRÆK VEJRET, MÆRK KROPPEN

Når vi er stressede, er vi ifølge Rikke Østergaard meget oppe i hovedet, og her hjælper det at komme ned i kroppen igen.

”Det kan være, man lige trækker vejret et par gange for derefter lige at ryste kroppen, så de negative følelser forsvinder. Det kan man altid gøre, inden man går ind ad døren. På den måde ankommer man ikke med de følelser, man har med sig fra en hektisk morgen eller en kø på cykelstien,” siger hun.

Det kan være, man gør det, inden man møder sine kollegaer, eller inden man har kontakt med en borger. Det er nemlig lettere at være nærværende og empatisk, hvis vi kan mærke os selv, siger Rikke Østergaard:

”Du kan ikke være ansvarlig for andre menneskers følelser, men du kan prøve at styre dine egne og blive bevidst om dem. Det kan være med til at ændre stemningen, når man ikke hopper med på følelserne, men prøver at blive i empatien og rumme dem.”

SIG DET HØJT, HVIS DER ER KRISE

Hvis alle er bevidste om deres egne følelser, bliver det lettere at sætte ord på dem. På den måde kan I ifølge Rikke Østergaard undgå at bruge en masse energi på at tænke over, hvorfor der er dårlig stemning.

”Hvis en sidder og ser sur ud, så tænker de andre: ’Hvad har jeg gjort?’ Det kan næsten udrette mirakler at sige: ’Bare så I ved det, det har ikke noget med jer at gøre’. Måske har man sovet dårligt eller har krise på hjemmefronten,” siger hun.

styrer ens liv, og der ikke er noget at stille op. I stedet kan vi påvirke, hvordan vi har det sammen på en arbejdsplads, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med de opgaver, vi har,” siger hun.

DÅRLIG STEMNING GØR OS DUMMERE

Når man bliver overtaget af andres stress eller negative følelser, kalder hun det, at vi er styret af krokodillehjernen. Den del af hjernen, der kun beskæftiger sig med at overleve. Og når vi er styret af den, lukker vi ned for empatien og fornuften. Vi bliver, ifølge Rikke Østergaard, socialt uintelligente.

”Vi er socialt uintelligente, når vi lukker ned og er stressede, og det betyder, at vi ender med at være dårlige versioner af os selv. Vi kan ikke se, at vi gør skade på andre med den adfærd. Det bliver svært at læse andres signaler. Det kan være skadeligt. Vi bliver ineffektive og bliver dårlige medmennesker, når vi er stressede.”

I bogen Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben … sætter hun fokus på, hvad følelser og stemninger betyder for arbejdsmiljøet. Hun tager udgangspunkt i forskning fra blandt andet Harvard University, ligesom hun er inspireret af buddhistisk filosofi.

”Mit overordnede formål er at sætte fokus på, hvor vigtig stemningen er, for hvis arbejdspladsen er følelsesforurenet, kan den ikke fungere. Når man har ansvaret for andre mennesker, kan de også mærke det. For det går ud over nærværet,” siger hun.

I bogen giver hun sine bedste råd til at undgå følelsesmæssig forurening på arbejdspladsen.

”Det handler om at beskytte sig selv mod smitten eller at få sat en stopper for den dårlige kultur,” siger hun.

LEDELSEN HAR ANSVARET

Både medarbejdere og ledere har et ansvar for at undgå, at de negative følelser smitter. Men ifølge Rikke Østergaard har lederen det største ansvar, når det kommer til stemningen på arbejdspladsen.

”Lederen skal huske på, at de er flokledere over for de ansatte. De kan styre stemningen mere end de andre. Motivation smitter. Medarbejderen kopierer ubevidst lederens stemning. Ikke forstået sådan, at lederen altid skal være glad, men hvis lederen

så har det skidt, så vil medarbejderne kunne fornemme det med det samme, hvis de lader som om, alt er godt. Hvis de ikke kan sætte sine egne følelser til side, så bliver man nødt til at sætte ord på det,” siger hun.

I bogen kalder hun den eller de medarbejdere, der smitter med den negative stemning, for Preben. Ikke fordi, der er noget galt med dem, der hedder Preben, men for at have et dæknavn at beskrive det med. Og det er ledelsen ansvar at få sat en stopper for Preben.

”Det er lederens ansvar at stoppe det, hvis en medarbejder får lov at styre stemningen i en negativ retning,” siger hun og tilføjer:

”Det bedste, man kan gøre som leder, er at italesætte på møder, at man vil sætte ind over for, hvordan vi bidrager til den fælles gode stemning, så man kan tage fat i den enkelte medarbejder, der måske er med til at skabe en dårlig stemning og sige: Som vi talte om på mødet, så kan det være godt at tænke over den stemning, du kommer med.”

Her kan den enkelte leder med fordel tænke over, hvilken kultur de gerne vil have på arbejdspladsen.

”Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad man gerne vil have for en kultur i stedet for, hvad man ikke vil have. Det kan man som leder selv tænke over – hvad vil jeg gerne have, og hvordan er jeg selv med til at skabe det?”

Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben … En guide til, hvordan du standser følelsesmæssig forurening på jobbet.

I bogen giver erhvervssociolog Rikke Østergaard sine gode råd til, hvordan du kan blive bevidst om dine følelser og derved tage ansvar for dem.

Rikke Østergaard har desuden skrevet bøgerne Tak – der er altid noget at være taknemmelig for (2019) og Sluk emhætten –Træn din hjerne og træf bedre beslutninger (2016).

Rusmiddelbehandleruddannelse

Denne intensive 1-årige efteruddannelse giver en grundig indføring i narrativ praksis og dens metodiske, teoretiske og etiske perspektiver i behandlingen af mennesker og familier, der er ramt af et skadeligt forbrug af rusmidler.

Efteruddannelsen har fokus på at uddanne professionelle til at tale med mennesker, der har et skadeligt forbrug af rusmidler. Efter uddannelsen vil deltagerne være i stand til at tale med den enkelte og familien om de erfaringer og muligvis traumer, der ofte er en del af et skadeligt forbrug og som kan stå i vejen for, at mennesker kan bevæge sig i den retning, de ønsker.

Undervisere er socialpædagog og psykoterapeut Lone Kaae Morell og familie- og psykoterapeut Anine Boisen

Læs mere på www.dispuk.dk Søg på kursusnummer 23-141 for Aarhus Søg på kursusnr. 24-140 for Snekkersten

Dokumentation - tæt på

Denne workshop er for alle, som arbejder med dokumentation i deres hverdag, og som ikke altid finder det lige sjovt.

“Dokumentation må være en del af vores behandlingspraksis. Ellers opleves dokumentation let meningsløst eller som spildtid. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå.”

Med dette afsæt har Martin Nevers, tidligere lærer i dag direktør i DISPUK, igennem en årrække beskæftiget sig med dokumentation.

I PPR-regi, på institutioner/skoler og på uddannelser i DISPUK har han holdt mange temadage om emnet. Effekterne af disse dage har været overvældende, og derfor tilbyder han nu en workshop om bedre dokumentationspraksisser.

Læs mere på www.dispuk.dk

Søg på kursusnr. 23-817 for Aarhus Søg på kursusnr. 23-816 for Snekkersten

”Det er vigtigt at få lavet en eller anden form for forebyggelsesplan. Det behøver ikke være en stor forkromet plan. Men det er vigtigt, at man har en plan for, hvordan vi agerer i konfliktsituationer. Og ikke mindst at den bliver lavet i fredstid og med stor involvering af medarbejderne.”

Af: Niels Svanborg, journalist

KONFLIKTMÆGLER NAJA AMELUNG:

LAV EN PLAN FOR HVORDAN I FOREBYGGER

KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN

Håndtering af konflikter er en spidskompetence på de fleste socialpædagogiske tilbud, når det gælder borgerne. Men ofte er konflikter mellem medarbejderne ikke nok i fokus. Og det kan koste dyrt både i form af dårligt arbejdsmiljø, stor personalegennemstrømning og generel dårlig stemning blandt medarbejderne. Derfor skal ledelsen også have fokus på medarbejdernes eventuelle konflikter og ikke mindst forebyggelsen. Men det er ikke alene ledelsen, der skal løse konflikterne. Det mener Naja Amelung, der er konfliktmægler og underviser i konflikthåndtering.

Naja Amelung har som konfliktmægler stået i centrum af mange forskellige typer af konflikter på arbejdspladser. Og ét markant fællestræk ved mange af konflikterne er, at der har været lidt for meget fokus på at opnå enighed. Og for lidt fokus på hvordan man så håndterer de uenigheder, som vil opstå på en arbejdsplads. Det er en tendens hun særligt har lagt mærke til på det socialpædagogiske område, og som ifølge hende er værd at være opmærksom på som både medarbejder og leder inden for det pædagogiske område.

”Pædagoger er gode til at have opmærksomhed på anerkendelse, harmoni og omsorg for både kollegaer og de borgere, de arbejder med. Men det kan have den bagside, at man så faktisk bliver for konfliktsky. At man ikke er tydelig nok om, hvor ens grænse går. Og så kan man som medarbejder gå og putte lidt for længe med noget, og det kan over tid skabe en mistrivsel, som man ikke læg-

ger mærke til. Lige pludselig så melder vedkommende sig så syg eller siger op. Men det kunne måske være undgået,” siger Naja Amelung, der gennem 12 år har arbejdet med konflikthåndtering på arbejdspladser.

Hun oplever, at mange konflikter har et meget langt forløb, som hverken parterne i konflikten eller deres leder har været opmærksom på i den tid konflikten har stået på.

LÆG EN PLAN FOR FOREBYGGELSE AF KONFLIKTER

Når Naja Amelung bliver kaldt ud som konfliktmægler, så er det ofte på et tidspunkt, hvor konflikten er eskaleret meget, fortæller hun. Derfor opfordrer hun til at sætte mere fokus på forebyggelse. Konflikthåndtering mellem medarbejdere handler nemlig – ganske som på det pædagogiske felt – ikke kun om

selve konfliktsituationen. Det er forebyggelsen, der er afgørende, mener Naja Amelung.

”Det er vigtigt at få lavet en eller anden form for forebyggelsesplan. Det behøver ikke være en stor forkromet plan. Men det er vigtigt, at man har en plan for, hvordan vi agerer i konfliktsituationer. Og ikke mindst at den bliver lavet i fredstid og med stor involvering af medarbejderne. Man kan godt som leder give bolden op og tage initiativet. Men medarbejderne skal være en del af planen,” siger Naja Amelung og fortsætter:

”Det kan være en lille 5- eller 10-punktsplan, som gennemgår spørgsmål, som fx ”Hvad gør vi, når vi kommer i konflikt?”

”Går jeg til min kollega?” ”Går jeg til min leder?” Det handler om at få lavet nogle aftaler sammen om, hvad vi gør i konfliktsituationer. Det, der er kunsten, det er at komme derhen, hvor vi er klar over, at det starter hos mig selv,

foto: Gabay

”Uenigheder er sundt, og det er almindeligt. Så uenighed skal dyrkes. Det gør vi ved at have en kultur, hvor vi kan være uenige, og hvor medarbejderne er trygge ved at kunne sige, at de ser tingende på en anden måde. Det skaber innovation på en arbejdsplads. Men når vi begynder at gå fra, at det handler om uenighed til det bliver personligt, så risikerer vi, at der opstår konflikter,”

når jeg mærker en konflikt. At jeg som medarbejder tager den med kollegaen, hvis jeg har en eller anden uoverensstemmelse. Hvis man kan mækre, at nu bliver det konfliktfyldt inde i mig, så er det faktisk medarbejderens opgave at tage den med den anden part allerede dér,” siger Naja Amelung, der ser samtalen som det bedste værn mod, at konflikten udvikler sig. Og her kan forebyggelsesplanen være en måde at skabe en ramme og nogle aftaler for den tidlige dialog om konflikterne.

”Jeg plejer at sige, at et quickfix til at løse konflikter er at spørge til behovet hos parterne i konflikten. Det sker tit, at folk holder op med at tale sammen, når de er på vej ud i en konflikt. De vender ryggen til og går. Men en sikker nedtrapningsmodel er at få spurgt: ”Hvad har du brug for fra mig lige nu?” Det er tit som at stikke en nål i en ballon, fordi folk føler sig set,” siger Naja Amelung.

GØR DET IKKE PERSONLIGT

Naja Amelung ser uenigheden som et vilkår på en arbejdsplads. Og håndteringen af uenigheden er en vigtig del af forebyggelsen, mener hun.

”Uenigheder er sundt, og det er almindeligt. Så uenighed skal dyrkes. Det gør vi ved at have en kultur, hvor vi kan være

uenige, og hvor medarbejderne er trygge ved at kunne sige, at de ser tingende på en anden måde. Det skaber innovation på en arbejdsplads. Men når vi begynder at gå fra, at det handler om uenighed til det bliver personligt, så risikerer vi, at der opstår konflikter,” siger Naja Amelung, der derfor råder til at være opmærksom på sproget i en organisation.

”Det handler om, hvilket sted man udtaler sig fra, når man taler om uenigheden. Man bør tale enten ud fra et organisatorisk eller fagligt ståsted. Men jeg ser og hører ofte, at det bliver et meget personligt udgangspunkt, når vi drøfter noget på en arbejdsplads. Vi har fx en tendens til at spørge til, hvordan andre føler noget, eller hvordan de bliver påvirkede af noget. Men hvis vi hele tiden står i det personlige felt, fx når vi får feedback fra kolleger, så er det også mig som person, der får feedback frem for min faglighed eller metode. Hvis man står i et fagligt felt og fortæller, hvad man gør ud fra en pædagogisk metode, så kan nogle godt anfægte det, men det er ikke personen, der bliver anfægtet, selvom I måske er uenige. Mange konflikter opstår netop, fordi vi bliver ramt på det personlige plan,” siger Naja Amelung.

For Naja Amelung er fundamentet for forebyggelse af konflikter – og håndteringen af dem – at have fokus på relationen mellem medarbejderne. Hendes mantra er ”relationen før

”Jeg plejer at sige, at et quickfix til at løse konflikter er at spørge til behovet hos parterne i konflikten. Det sker tit, at folk holder op med at tale sammen, når de er på vej ud i en konflikt. De vender ryggen til og går. Men en sikker nedtrapningsmodel er at få spurgt: ”Hvad har du brug for fra mig lige nu?” Det er tit som at stikke en nål i en ballon, fordi folk føler sig set,”

Foto: Zenani

sagen”, og det handler om, at have fokus på relationen imellem medarbejderne på arbejdspladsen.

”Et fundament for konfliktforebyggelse er stærke relationer på arbejdspladsen. Fordi jo stærkere relationer, vi har på arbejdspladsen, jo nemmere har vi ved at udholde de sager, der kan opstå. Vi holder det ud, fordi har en stærk relation og taler med hinanden, og det er det allervigtigste. Det betyder ikke, at man skal være veninder på arbejdspladsen, men det betyder, at der skal være en høj grad af tryghed. Altså at relationer skal være på plads før konflikten opstår,” siger Naja Amelung, der desuden nævner dialogen mellem medarbejderne, som afgørende for, hvordan en konflikt håndteres eller omvendt eskalerer.

”Når du som medarbejder står i en konflikt på en arbejdsplads, så vil jeg sige: Hold det for dig selv. Altså lad vær med at dele det med andre ved at søge opbakning eller løsninger hos andre. Det skal du gøre hos den part, du har konflikten med. Pas på ikke at gøre ledere, tillidsvalgte eller omsorgsfulde kollegaer til løsningsautomater, fordi de står klar til at hjælpe. Problemet er, at de bliver overbebyrdede, og de ved ikke, hvad den rigtige løsning er. Og så risikerer du hurtigt, at der bliver skabt forskellige fraktioner på arbejdspladsen. Lynhurtigt gør du dine kolleger til en del af konflikten,” siger Naja Amelung.

LEDEREN SKAL IKKE LØSE KONFLIKTEN

Tilsvarende advarer hun kolleger mod at involvere sig i kollegaens konflikt og forsøge at finde løsninger.

”Du skal ikke finde løsningen på konflikten for din kollega. Lyt i stedet neutralt og sig: ”Jeg kan høre, du har det svært. Hvad vil du gøre ved det?” Og det er jo svært, fordi vi allesammen er konfliktsky. Men jo tidligere vi tør spørge: ”Kan du lige sætte et ord på, hvad du har brug for fra mig? Hvad skal der til for, at du går tilbage til den anden part?” jo bedre er det for din kollega. Så er du en meget bedre kollega. Og peg så på den plan I har lavet, og forvent at vedkommende faktisk går tilbage til den anden part” råder Naja Amelung.

FEM GODE RÅD TIL AT UNDGÅ KONFLIKTER

– Aftal hvordan I håndterer en konflikt. Hvem går I til? Hvordan taler I om konflikten.

– Aftal at I taler og giver feedback til kolleger ud fra et organisatorisk eller fagligt perspektiv

– Hold fokus på relationen – ikke sagen

– Forhold jer neutral når andre fortæller om deres konflikter

– Tro ikke at du som leder eller kollega skal løse andres konflikter – men hjælp med at facilitere en dialog mellem parterne

Hun oplever nemlig, at både kolleger og ledere meget hurtigt falder i en fælde, hvor de vil løse konflikten. Særligt kommer mange ledere hurtigt til at se det som deres opgave at finde løsningen på konflikten, oplever hun.

”Som konfliktmægler er det vigtigt at forholde sig neutralt til en konflikt. Og det vil også være mit råd til en leder. Forsøg at være så neutral som muligt, når du sidder sammen med medarbejdere, der har en konflikt. Og det kan være en god idé at italesætte den neutralitet. ”Nu skal I høre, når jeg sidder her, så påtager jeg mig en anden rolle end at være leder, og jeg forholder mig neutralt”. Ellers bliver lederen meget hurtigt dommer i konflikten frem for mægler,” siger Naja Amelung, der anerkender, at det for lederen kan være en svær kunst på én gang at være empatisk og neutral.

”Derfor er det vigtigt at have fokus på, at begge parter har en god intention. Understøt begge parter i at få øje på den andens intention. Vi skal undgå, at udgangen på konflikten bliver, at vi står med en vinder og en taber. Vi skal have to vindere ud af en konfliktløsning, og derfor er det medarbejderne, der skal finde løsningen sammen. Og lederens rolle bliver at facilitere, at de når frem til den løsning,” siger Naja Amelung.

Af Anja Skov Granerud, journalist

STRESSFORSKER:

”VI SKAL

PRIORITERE DIALOGEN FOR AT FOREBYGGE STRESS”

Stress er fortsat et stigende problem på danske arbejdspladser, men hvad kan man som leder eller medarbejder gøre for at komme det i forkøbet? Ifølge stressforsker Pernille Steen Pedersen fra CBS handler det blandt andet om at skabe et trygt rum, hvor der er plads til dialog.

Mere end hver fjerde danskere oplevede i 2021 en høj grad af stress, ifølge Sundhedsstyrelsen. Pernille Steen Pedersen, ph.d. og adjunkt på CBS har siden 2011 beskæftiget sig med, hvorfor stress opstår, og hvordan man som arbejdsplads kan forebygge, at medarbejdere bliver stressede.

”Jeg ville gerne undersøge stress fra et ledelsesperspektiv. Altså med fokus på, hvad ledere kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen. Men først var jeg nødt til at forstå, hvorfor stress opstår i første omgang,” siger Pernille Steen Pedersen.

Gennem interviews med stressramte og ledere, der har oplevet at have stresssygemeldte medarbejdere, fandt hun ud af, at

følelsen af utilstrækkelighed for mange er en afgørende faktor, når de får stress, og at den kan blive ledsaget af en skamfølelse, hvor selvbebrejdelserne dominerer vores tænkning.

”Jeg var overrasket over, hvor meget følelsen af at være dårlig til sit arbejde eller ikke leve op til sine egne og andres forventninger fylder, når jeg taler med stressramte,” siger hun og fortsætter:

”Det er ofte følelser, der kan lede til ensomhed, fordi det er svært at dele med andre, at man er bange for, at man ikke er dygtig nok til sit arbejde. Så det at høre, at ens kollegaer har det på samme måde, kan være en kæmpe lettelse for mange.”

Pernille Steen PedersenPh.d. og adjunkt på CBS ved Institut for Business Humanities and Law. Desuden forfatter til bøgerne Stress og skam i arbejdslivet - en guide til fælles forebyggelse og Slip stress ud af skammekrogen - et forsvar for arbejdsfællesskabet.

”Jeg var overrasket over, hvor meget følelsen af at være dårlig til sit arbejde eller ikke leve op til sine egne og andres forventninger fylder, når jeg taler med stressramte,”

DIALOG KAN FOREBYGGE STRESS

Hun fandt ud af, at mange af de følelser, der danner grundlag for stress, kan blive mindre dominerede ved at tale om dem. I et forskningsprojekt, finansieret af arbejdsmarkedets parter og tre kommuner, har hun udviklet værktøjer, blandt andet dialogkort, der skal hjælpe arbejdspladser med at tage den svære dialog om stress og arbejdsmiljø.

”Kortene er designet til at starte nogle samtaler på arbejdspladsen omkring den enkelte medarbejders behov, så man kan forebygge stress” fortæller hun.

Dialogkortene tager udgangspunkt i forskellige dilemmaer og kan hentes gratis på nettet og printes ud, så de kan bruges i en-til-en-samtaler mellem leder og medarbejder eller på et teammøde for hele afdelingen.

”Der er forskellige måder, forskellige mennesker foretrækker at få hjælp på af deres leder eller kollegaer, og dialogkortene er designet til at åbne for en samtale om, hvordan man bedst kan hjælpe hinanden ude på arbejdspladsen,” fortæller Pernille Steen Pedersen.

IKKE ET INDIVIDUELT

PROBLEM

Hun mener, det er vigtigt, at man som arbejdsplads hjælper hinanden med at finde løsninger i stedet for at tænke, at stress er et individuelt problem.

”Vi skal at gå fra individuelle til relationelle løsninger – i stedet for kun at give den enkelte nogle redskaber, så skal vi tænke i, hvordan vi kan styrke kulturen og gruppen og arbejdsfællesskabet. Hvis løsningerne går på den enkelte, så bliver det den

enkeltes skyld, hvis det ikke lykkes. Men hvis vi får talt om de her ting, så kan vi lære hinanden at hjælpe og støtte op,” siger hun og tilføjer:

”Det er vigtigt, vi får talt om de her følelser, som er så almene, men som alle bare tror, de er de eneste, der har. Hvis du vidste, hvor mange mails jeg får på baggrund af mine bøger om, hvordan det har været en kæmpe lettelse at læse, at andre også har oplevet det, de oplever. Det er helt vildt.”

Pernille Steen Pedersen har forståelse for, at det kan være svært at få tid til på en travl arbejdsplads, men hun mener, at det er noget, man skal prioritere.

”Det handler om i en travl hverdag at have nogle rum, hvor man kan tale om de her ting. Og prioritere at skabe de rum. Det er også en del af kerneopgaven, fordi det giver plads til, at man kan løse sine opgaver bedre. Det handler ikke kun om trivsel,” siger hun.

DIALOG PÅ FLERE NIVEAUER

Også hos Cabi, der arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, ser man dialogen som et bærende element i forebyggelsen af stress. Men dialogen skal foregå på flere niveauer i organisationen. Det siger Birgitte Poulsen, chefkonsulent i Cabi.

”Vi anbefaler selvfølgelig, at man tager dialogen med den enkelte medarbejder, hvis vedkommende viser tegn på stress. Men der er også en samtale på organisationsniveau, der er vigtig at have,” siger hun og uddyber:

”Som lederteam eller organisation må man tage en dialog om, hvor der kan opstå stress i dagligdagen og så prøve at gøre noget ved det. Det kan være, at der er arbejdsgange, særlige arbejdsfunktioner eller problemer med udadreagerende borgere, hvor man kan se, at stressen har gode betingelser.”

På den måde kan man som arbejdsplads forebygge stress fremfor først at reagere, når problemet er opstået.

”Man kan være reaktiv eller proaktiv. Faren er – særligt på det sociale område – at man vedkender sig, at det er et hårdt sted at arbejde på grund af vold og trusler for eksempel, men det er farligt at acceptere det for meget og derved blive passiv. Hvis man derimod anerkender vilkårene og vælger at tage ansvar for dem, kan man forebygge stress,” siger hun og tilføjer:

”Jeg var overrasket over, hvor meget følelsen af at være dårlig til sit arbejde eller ikke leve op til sine egne og andres forventninger fylder, når jeg taler med stressramte,”

En oplyst anerkendelsesrejse

nyt perspektiv på stress

2

”Ellers kan stress let blive den enkeltes ansvar, og det må aldrig blive den enkelte medarbejders ansvar eller skyld, at de fik stress. Man skal tage det alvorligt som arbejdsplads.”

Hun oplever, at det for mange kan være svært at tale om stress på arbejdspladsen.

”Stress er en fællesudfordring. Det er ikke den enkelte medarbejders ansvar og heller ikke ledelsen alene. Derfor må man også tale i medarbejdergruppen om, hvordan man hjælper hinanden som kollegaer. Man har et ansvar for at få det sagt, hvis man ser en kollega mistrives. Man skal kunne sige det højt, hvis man ser, at en ikke har det godt – også til ledelsen. Mange arbejdspladser forsøger at gøre det til en del af kulturen, at det er okay at sige det højt, hvis vi oplever, at vores kollegaer mistrives,” siger hun.

Der er forskellige måder, forskellige mennesker foretrækker at få hjælp på af deres leder eller kollegaer, og dialogkortene er designet til at åbne for en samtale om, hvordan man bedst kan hjælpe hinanden ude på arbejdspladsen,”

KORT OM CABI

Cabi er en fagligt uafhængig, selvejende organisation med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør de ved at stille viden og værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner.

”

Eksempel på øvelser - Find materialet på vpt.dk/nytperspektivpaastress

Pernille Steen Pedersen

Anerkendelsesesværktøj 2: Øvelser

LOS RÅDGIVER BÅDE TELEFONISK

OG VIA MAIL

Vi opdaterer løbende LOS’ online rådgivningsunivers på www.los.dk med de nyeste regler og lovgivninger, samt gode råd og vejledninger.

BRUG FOR SPARRING I

DAGLIGDAGEN?

SOM MEDLEM AF

LOS ER DU ALTID

VELKOMMEN TIL AT

TAGE FAT I EN AF LOS RÅDGIVERE.

Gennem årets løb har sekretariatets jurister og fagkonsulenter rådgivet medlemmerne inden for juridiske spørgsmål, dialogmøder, virksomhedsdrift, skolefaglige spørgsmål, pressehåndtering, mv.

HVILKE EMNER RÅDGIVER VI OM?

Vi har nedenfor samlet op på en række af de rådgivningsspørgsmål, der trendede i løbet af de sidste 12 måneder:

JURIDISK RÅDGIVNING

Lov om nyt Socialtilsyn – har fyldt meget for vores medlemmer, når det kommer til implementeringen af nye tiltag. Især i forhold til ændring af virksomhedsformen, hvor det fra 2024 ikke længere vil være tilladt at drive et socialt tilbud som enkeltmandsvirksomhed.

Magtanvendelser kontra selvbestemmelsesret - er et område, der, som tidligere år, har givet anledning til mange spørgsmål til LOS’ jurister. LOS har i den forbindelse oprettet en guide om magtanvendelse kontra selvbestemmelsesret: https://www. los.dk/vaerd-at-vide-om-selvbestemmelsesret-magtanvendelse-og-omsorgspligt/, som er en af de mest besøgte rådgivningssider på www. los.dk.

Kommunale kontraktforhandlinger – er som noget nyt begyndt at fylde meget. Dette gælder særligt iht. at kommunale forhandlere i stigende grad forsøger at presse prisen, og derved indirekte kvaliteten. Kontraktforhandlingere fører til mange konflikter mellem vores medlemmer og kommunerne.

Krav om individuel sagsbehandling - Et retssikkerhedsmæssigt problem, som har været nyt for 2022, er at vores medlemmer har oplevet at en række kommuner i stigende grad ikke laver konkret individuel sagsbehandling, men tilsidesætter forvaltningsloven, samt tilhørende grundsætninger og principper. LOS er i de tilfælde gået i dialog med kommunerne, som efterfølgende har lavet konkrete individuelle vurderinger, som de er forpligtet til.

Ansættelsesområdet – er altid et område med mange henvendelser fra vores medlemmer. Vi har rådgivet om ansættelseskontrakter, afslutning af ansættelsen, ferieafholdelse, sygdom og meget andet. Også sager med fagforeninger er der blevet hjulpet til med. Derudover har de nye barselsregler, der trådte i kraft i sommeren 2022, afstedkommet en del spørgsmål.

Virksomhedsrådgivning, forretningsudvikling og dialogmøder

Rådgivningstemaet har assisteret medlemmerne med dialogen med socialtilsyn og kommuner i forbindelse med fx tilsyns- og anbringelsessager. LOS’ fagkonsulenter har derudover blandt andet hjulpet med at bringe nye perspektiver ind i forældresamarbejdet, det konkrete pædagogiske arbejde, hjulpet med opgørelse/udregning af timeregnskab og sparring i forhold til Kvalitetsmodellen.

man-fre 9.00-15.00, tirsdag 10.30-15.00

Du kan altid sende os en mail på los@los.dk

LOS HAR TELEFONTID

FORDELE VED AT VÆRE LOS-MEDLEM

LOS er den samlende organisation på det specialiserede socialområde, og understøtter LOS' medlemmer i at levere sociale indsatser af højeste kvalitet.

ET MEDLEMSKAB GIVER BL.A. ADGANG TIL

– rådgivning af LOS’ jurister og fagkonsulenter

– synlighed på ”Find tilbud”

– kurser og faglig opkvalificering

– netværk og faglige arrangementer

– økonomiske fordelsaftaler

– … og meget andet

LÆS

MERE PÅ

Nu har du mulighed for at gøre reklame for dit tilbud, dit produkt, dit kursus eller noget helt fjerde i Gi LOS

DU KAN LÆSE MERE OM Gi’ LOS OG PRISER PÅ WWW.LOS.DK

KLIK HVAD ER LOS KLIK PÅ MEDLEMSFORDELE

Du er også velkommen til at kontakte annonceansvarlig fra LOS, Marcus, på mhb@los.dk eller på 2260 6230

42 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2023

HVAD RÅDGIVER VI FOR EKSEMPEL OM?

HENRIK SOLOY, JURIST OG TEAMLEDER FOR RÅDGIVNINGEN:

”Anbringelser rammer desværre ikke altid inden for skiven. Den anden dag blev vi kontaktet af en leder på et opholdssted, som var frustreret over en kommune, der ignorerede lederens henvendelser. Det drejede sig om en fejlanbringelse, hvor den pågældende borger viste sig at være uden for målgruppen og udviste en utrygskabende adfærd som var ødelæggende for stedet og havde stor indvirkning på de andre unges trivsel og tryghed.

I LOS fremsendte vi en skrivelse til kommunen med krav om ophævelse af anbringelsesaftale, og at vi påtænkte at fremsende en bekymringsskrivelse til Ankestyrelsen hvis denne sag ikke blev løst hurtigst muligt. Opholdsstedets leders telefon ringede efterfølgende uafbrudt. Både sagsbehandler og direktøren var i telefonen. Den unge dreng ville blive hentet øjeblikkeligt. To timer efter at lederen blev kontaktet, blev drengen hentet.

Lederen var rigtig tilfreds med vores hurtige hjælp, som løste problemet. Det er naturligvis en rigtig trist sag med en ung, som løbende er blevet svigtet af systemet og ikke har fået den rette hjælp.”

ANDRÉ FACON, JURIST I LOS:

Vi havde for nylig en sag, der omhandlede en tvist mellem et medlem og en kommune om hvem der havde betalingsforpligtelsen for en regning, for et kommunalt tilsynsbesøg hos medlemmet udført af en ekstern tredjepart. Problemet var, at det var Socialtilsynet der havde tilsyns-kompetencen, ikke kommunen. Den sag fik vi afsluttet og lukket. Kommunen anerkendte, at regningen ikke kunne tilfalde vores medlem, og gennem deltagelse fra erhvervsrådet i den pågældende kommune, fik LOS sørget for, at kommunen blev betalingsforpligtet, og vores medlem dermed blev sparet for en regning på 250.000,00 kr. Vores medlem sagde efterfølgende, at sagens udfald reddede dem fra en potentiel konkurs.

LOS KURSER & ARRANGEMENTER BLIV GODT KLÆDT PÅ MED LOS’ KURSER

I LOS har vi kurser, der er åbne for alle – og kurser, der er skræddersyet til det enkelte medlem. Men hvorfor overhovedet vælge de kurser, LOS udbyder? Her er et par gode grunde:

En souschef udtrykker det således: ”Vi har valgt at tage kurset i Ansættelsesret igennem LOS, da vi bruger jer som en vigtig samarbejdspartner og oplever stor professionalisme, ved spørgsmål og rådgivning. Jeg har tidligere deltaget i andre kurser igennem LOS, blandt andet i magtanvendelse. Måden underviserne dels forklarer teorien, men også gør det jordnært og praktisk på, er virkeligt godt”.

Vores undervisere har stor erfaring og opdateret specialistviden, og kurserne i LOS er branchespecifikt tilrettelagt. Det er en stor fordel, at deltagerne kommer fra samme branche. Det betyder dels, at man har forståelse for hinandens udfordringer i dagligdagen, og dels, at man i højere grad får gavn af svarende på de spørgsmål, andre stiller. Og så er vi stolte over, at alle vores undervisere scorer højt i evalueringerne efter vores kurser.

Find LOS’ kursusoversigt på www.los.dk eller scan denne QR kode

Tine Hardbo /kursusansvarlig

Arbejdsmiljøuddannelsen og de supplerende arbejdsmiljøuddannelsesdage

Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO har ret og pligt til at deltage i den obligatoriske 3-dages arbejdsmiljøuddannelse.

De supplerende AMR-dage har vi på programmet, fordi det er et krav, at man efter den 3-dages lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse skal have tilbud om at deltage i en 2-dages supplerende uddannelse indenfor det første år efter endt arbejdsmiljøuddannelse, og herefter 1½ dag pr. år.

På de supplerende AMR-dage vil I blive opdateret på ny lovgivning og viden inden for arbejdsmiljøområdet, få mulighed for at netværke og sparre med andre arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, samt have mulighed for at få besvaret spørgsmål til forskellige emner inden for arbejdsmiljøområdet.

LOS’ arbejdsmiljøkurser er tilrettelagt med afsæt i hverdagens arbejdsmiljøudfordringer og særligt for medlemmer af LOS. Der er blandt andet særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Leder udtaler: ”Det giver god mening at tage kurset hos LOS, da det her er målrettet det pædagogiske arbejdsmiljø, med fokus på den psykiske robusthed. Vi har unægtelig en anden hverdag end man har på en byggeplads, hvorfor det er irrelevant at høre om hjelme og sikkerhedssko”.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

Mandag d. 22. maj (supplerende amr)

Medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation

Når beboere med nedsat funktionsevne har behov for støtte og samtidig får sundhedsfaglig behandling, sker det ofte i sammenhæng med ydelser efter serviceloven. Ofte håndteres der på sociale tilbud derfor ikke alene socialfaglige indsatser, men også sundhedsindsatser bl.a. i form af fx medicinhåndtering og andre sundhedsfaglige opgaver, som pleje af vorter, fnat og eksem.

Styrelsen for Patientsikkerhed stiller store krav til det sundhedsfaglige arbejde, og tilsynsbesøg kan ofte give udfordringer for sociale tilbud. Mange bliver overrasket over de omfattende krav, som skal indfries bl.a. dokumentation i de 12 sygeplejefaglige problemområder.

Vores kurser i Medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation klæder jer derfor godt på til varetagelsen af hele opgaven i forbindelse med at efterleve alle krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kursisterne siger: ”Præcist og meget brugbart. Utrolig dygtig formidler. Virkelig vigtigt indhold formidlet meget, meget fint. Underviser med bred og opdateret erfaring.”

KOMMENDE KURSUSDATOER:

Tirsdag d. 2. maj 2023 - Køge

Onsdag d. 3. maj 2023 - Aarhus

Onsdag d. 7. juni 2023 (Køge)

Onsdag d. 7. juni 2023 (Aarhus)

Ansættelsesret

Hvis man beskæftiger sig med ansættelse af medarbejdere, deres ferieafholdelse, barsler og måske også afskedigelse, er det en god idé at komme på kursus og lære noget om de regler, der er inden for området ansættelsesret. Det er nyttig viden og en hjælp i dagligdagen.

En kursist siger: ”Et relevant kursus og en dygtig og kompetent formidler, lyttende, men målrettet og holdt agendaen, fantastisk med eksempler.”

En souschef udtaler: ”Det er vigtigt at deltage, da man som organisation skal følge med. Vi var fx ikke bevidste om, at vi kunne risikere udfordringer, hvis vikarer ikke var på ansættelsesbeviser. Ligeledes er det godt at kunne

Magtanvendelse

For personer der er anbragt eller visiteret til et bo- eller opholdssted, træder en række grundlæggende rettigheder i kraft, hvilket betyder at alle ansatte skal have indsigt i den relevante lovgivning på området. For bo- og opholdssteder er der krav om, at hele personalegruppen kender til magtanvendelsesreglerne.

Magtanvendelsesreglerne handler om personers grundlæggende rettigheder og om at skabe gode livsvilkår for anbragte og visiterede personer, samt at sikre trivsel og udvikling, uden at gå på kompromis med personernes rettigheder eller retssikkerhed. Kendskab til magtanvendelsesreglerne er således en grundsten i den daglige pædagogiske praksis.

LOS tilbyder højt specialiseret undervisning, der klæder jer ordentligt på iht. magtanvendelsesreglerne, grundlæggende rettigheder, samt retssikkerhed.

stille direkte spørgsmål og få genopfrisket sin egen viden. I nogle tilfælde få udryddet misforståelser. Det var en faktor, at Anne Mette står for kurset. Hun er dygtig og nuanceret når vi har kontakt med jer, så jeg var sikker på, at hun også var en dygtig formidler, hvilket hun til fulde levede op til”.

KOMMENDE KURSUSDATOER:

Torsdag d. 16. marts 2023 - Sorø Onsdag d. 26. april 2023 - Middelfart

Kursusbeviser, udstedt af LOS efter dette kursus, anerkendes af Socialtilsynet.

Kursisterne siger: ”Super relevant og informativt kursus. Mega dygtig underviser. God feedback. Relevante eksempler. Konkret og lige til formidling af lovgivning.”

KOMMENDE KURSUSDATOER:

Onsdag d. 10. maj 2023 (børn og unge) - Middelfart

Torsdag d. 11. maj 2023 (voksne) - Middelfart

Torsdag d. 8. juni 2023 (børn og unge) - Sorø

Mandag d. 12. juni 2023 (voksne) - Sorø

Anne Mette Andersen, jurist i LOS

André Facon, jurist i LOS

GDPR webinarer

GDPR giver mange virksomheder grå hår i hovedet og mange ønsker GDPR hen, hvor peberet gror. Med vores to webinarer håber vi at gøre det lidt lettere at forstå og håndtere GDPR.

Sammen med LegalTech udbyder LOS et 1-times gratis introduktions-webinar, hvor de grundlæggende begreber berøres og hvor GDPR-værktøjet, DPO Advisor, vises.

Derudover har vi et 3-timers webinar på kursusprogrammet. Her er der en kursuspris, men samtidig kommer du længere ind i GDPR, og de krav der stilles. Op til dette webinar er det muligt at sende konkrete spørgsmål/problemstillinger på forhånd direkte til LegalTech.

KOMMENDE WEBINARER:

Onsdag d. 19. april 2023 (gratis)

Torsdag d. 11. maj 2023

Torsdag d. 15. juni 2023 (gratis)

Neuroaffektiv Miljøterapeut

Efteruddannelse til alle pædagogiske medarbejdere, der arbejder behandlingsorienteret på bosteder, opholdssteder og andre sociale tilbud.

Fokus på teori og kobling til dagligdags praksis.

Omfang: Uddannelse i Vordingborg med 140 undervisningstimer fordelt på 20 dage (10 moduler) over et år.

Læs mere her: www.kdpraksis.dk/miljoeterapeut

Der udleveres bøger, og der er frokost og forplejning inkluderet på alle moduler. Månedsbetaling er mulig.

LegalTech tilbyder gratis, telefonisk rådgivning til LOS medlemmer om simple spørgsmål inden for GDPR. Derudover får LOS’ medlemmer rabat på bl.a. DPO Advisor hos LegalTech.

Malene Schiøtz - 61286505 malene@kdpraksis.dk

KONTAKT RÅDGIVNINGEN

HOS LGBT+

– Tlf.: 33 13 19 48

– E-mail: raadgivningen@lgbt.dk

– ÅBNINGSTIDER MANDAG 18-20

– TIRSDAG 18-20 TORSDAG 18-20

HVORDAN STØTTER MAN LGBT+ PERSONER PÅ SIT SOCIALE TILBUD?

LOS’ rådgivere oplever i stigende grad spørgsmål fra medlemmer, om hvordan man skaber et trygt rum for LGBT+ personer på sociale tilbud. Der kan nemlig opstå udfordringer blandt børn ung og voksne, der bor på sociale tilbud, i form af kulturelle sammenstød, ekskluderende fællesskaber eller manglende forståelse for en beboers identitet.

LGBT+ Danmark tilbyder rådgivning til fagpersoner på sociale tilbud, og derfor har vi rådført os med dem, om deres erfaringer, for at blive klogere på, hvordan I som bosted kan støtte LGBT+ personer og skabe et inkluderende fællesskab blandt beboerne.

LGBT+ TILBYDER KURSER OG OPLÆG

– Hos LGBT+ Danmark kan I som fagpersoner komme på et 1-dags kursus, hvor I får den basale viden, I har brug for til at kunne støtte LGBT+ personer. Her kan I lære de generelle begreber og blive mere tryg ved at tale om køn og seksualitet med jeres beboere. LGBT+ Danmarks pædagogiske konsulenter kan også sammensætte et kursus eller oplæg, der matcher mere specifikke, konkrete behov. Man kan læse mere om 1-dags kursus her: https://lgbt.dk/ bliv-mangfoldighedsambassadoer-for-lgbt/ og vores generelle kurser og tilbud her: https://lgbt.dk/kurser-og-oplaeg/

– LGBT+ Danmark udbyder også oplæg specifikt om autisme og køn, hvis I ønsker at blive klogere på det. Kontakt vores pædagogiske konsulent Julia Skov, på jsk@lgbt.dk for at høre mere om det.

LGBT+ DANMARK FORTÆLLER

HVOR MANGE LGBT+ PERSONER BOR PÅ SOCIALE TILBUD?

Vi kender ikke tallene for, hvor mange LGBT+ personer, der bor på bosted. Men den nyeste forskning viser, at 15 % af neurodivergente* personer bryder med normer for køn. Det kan derfor tyde på, at LGBT+ personer må være overrepræsenterede på LOS bosteder.  (*Personer, der er diagnosticeret med fx adhd, autisme, psykisk sygdom, epilepsi, eller lignende)

HVILKE PÆDAGOGISKE UDFORDRINGER KAN DER OPSTÅ?

For fagpersoner på et bosted eller opholdssted kan der opstå udfordringer med beboerne og fællesskabet blandt beboerne, der relaterer sig til deres køn og/eller seksuelle orientering. Det kan fx være kulturelle sammenstød, ekskluderende fællesskaber eller manglende forståelse for ens beboers identitet. For at løse nogle af de udfordringer og sikre et bosted med et inkluderende miljø og trygge rammer for alle mennesker, er det vigtigt, at fagpersonerne omkring beboerne har viden om LGBT+ området.

HVAD KAN MAN SOM FAGPERSON GØRE?

Det første step, man kan gøre som fagperson, er derfor at klæde sig selv bedre på ved at opsøge viden og lære de generelle begreber at kende. At du forstår og bruger begreberne, er gavnligt for jeres forståelse og viser samtidig respekt for de LGBT+ personer, der bor på jeres tilbud. Du kan lære om de grundlæggende begreber i vores ordbog: LGBT+ DanmarkOrdbog Archive - LGBT+ Danmark: https://lgbt.dk/ordbog/

HVILKE TYPER SPØRGSMÅL MODTAGER

I FRA SOCIALE TILBUD?

I LGBT+ Danmark oplever vi ind imellem at blive kontaktet af pædagoger fra bosteder og opholdssteder, som søger råd til, hvordan de kan støtte transpersoner, som gennemgår svære oplevelser fx i sundhedsvæsnet. Nogen søger efter mere viden om den behandling transpersoner kan modtage i sundhedsvæsnet, mens andre spørger efter konkrete råd i en sårbar situation med en beboer. Det kan fx være retningslinjer omkring toiletfaciliteter, urinprøver, kropsvisiteringer og indretning af opholdsrum. I de tilfælde kan man kontakte LOS eller LGBT+ Danmark og få sparring og råd til, hvordan I kan gøre - der findes på nogle områder nemlig ikke nogen officielle retningslinjer.

Illustration: danjazzia

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling.

Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.

Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk

For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde

Borgeskov Forvalterbolig udlejes til sociale tilbud

Borgeskov er beliggende på kanten af købstaden Nyborg og med kuperede landskaber og skovområder som naboer. Borgeskov er udlagt til offentlige formål i kommuneplanen hvilket skaber et godt udgangspunkt for langsigtet planlægning og vækstmuligheder.

Borgeskov Forvalterbolig er et varmt og herskabeligt hus som bl.a. rummer:

– Boligarealet på 415 m2 med op til 7 soverum

– Høj kælder på 240 m2 fordelt på 12 rum.

– Rummelig have og store friarealer

– Mulighed for anlæg af æblelund

– Mulighed for energipakke med solceller og varmepumpe

– Borgeskov Forvalterbolig kan leveres fuld istandsat

– Lejepris afhænger af istandsættelsesniveau

Juelsberg Gods, Strandskovvej 8, 5800 Nyborg

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER

Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdigrundlag.

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.

CPH LEX ADVOKATER

NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advokat og mediator LENE DIEMER

Mail Ldi@cphlex.dk

Tlf. 29 25 40 17

Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere

salg af fast ejendom, ejendomsadministration, Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i

opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted

Ny adresse

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan Lyngby

Hos OK har vi altid et godt tilbud på den energi, du har brug for. Vi tilbyder ladeløsninger, varmepumper, el, naturgas, fyringsolie, smøreolie og diesel.

Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk

uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland

Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ring og bestil på 70 12 12 33 eller på ok.dk – døgnet rundt. ok.dk/erhverv

Med venlig hilsen

Karin Høier advokat

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis

Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via Dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

Alle medarbejdere vil hurtigt kunne oplæres, og brugen af programmet vil være en enkel opgave. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen

Nem indsamling og deling af viden

Medicinhåndtering sikres via FMK

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk og sundhedsfaglig praksis efterleves

Der spares tid foran computeren

Sammenhæng skabes mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlig behov

Fælles sprog og kompetenceforståelse

Opstart af Dagbogsprogrammet er gratis

Sikkerheden lever op til alle krav, og der laves en årlig ISAE3000 erklæring.

GRØN PÆDAGOGIK – I DEN SPECIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS .

U DEAKTIVITETER I NATUREN, I HAVEN OG MED DYR, DET KAN NOGET SÆRLIGT ! INDSATSERNE MOTIVERER, SKABER GLÆDE, FÆLLESSKAB, RELATIONER, SELVVÆRD OG LÆRING.

VI KAN RETTE VORES INDSATSER MOD ALLE ALDERSGRUPPER OG MÅLGRUPPER.

DE STORE SPØRGSMÅL ER OFTE.

FÅR VI DET GJORT? – VED VI NOK OM DET? - FÅR VI FORMIDLET DET?

VI TILBYDER WOR KSHOPS, TEMADAGE, FOREDRAG, SPARRING OG RÅDGIVNING.

TEMAER FOR WORKSHOPS OG FOREDRAG :

ARBEJDE MED NATURRELATION IGENNEM NARRATIV DIDAKTIK.

FRA INDENDØRS TIL UDENDØRS. NØDVENDIGE KULTURFORANDRINGER, HVORDAN LYKKES VI MED DET?

GRØN PÆDAGOGI K, OGSÅ FOR BORGERE MED SVÆRE MENTALE OG KOGNITIVE UDFORDRINGER.

ÅRSTIDSVÆRKSTEDET – DE OTTE ÅRSTIDSFEJRINGER OMSAT I PRAKSIS. KONKRET I SAMARBEJDE MED JER !

Særlige 2023 tilbud

• Forandringsforløb for jer der vil skabe en varig ny praksis eller få nye perspektiver på eksisterende praksis. Én indledende workshop hos jer – 2 gange online opfølgning på jeres lokale projekter og én afslutningsworkshop. Kr. 16,000. - for hele forløbet med op til 8 deltagere.

• Samme som ovenstående, men for en til to medarbejdere med 2 x workshop i Sorø og individuel opfølgning x 2 online. Kr. 8,000. – Datoer aftales ved tilmelding.

• Foredrag op til 2 timer kr. 5000.-

• Temadage og workshops enkeltstående op til 6 timer kr. 6500.-

Tjek det ud https://groenomsorg.dk/ Ring op 52900584 mail carsten@groenomsorg.dk

Få specialiseret og personlig rådgivning

Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på.

Hos HjulmandKaptain møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive dig.

Kontakt os på 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk