Gi' LOS nr. 2 2022

LOS Landsorganisationen Blekinge Boulevard 2630 Taastrup

Tlf: 70 23 34 00 los@los.dk www.los.dk

Poul-Louis Bøving

Kontakt: Poul-Louis Bøving

Tlf: 9282 pbl@los.dk

”

Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket 1200 stk Gi LOS nr. 22446-0322 Gi LOS (Online

På trods af, at rapporten ikke kunne pege på et dårligt arbejdsmiljø, så har arbejdet alligevel været værdifuldt. Vi er blevet opmærksomme på, at det, vi allerede gør, virker. Rapporten gør os mere bevidste om, hvad vi gør, og hvad der virker,”

Trivselsrapport på Soranahus har skabt værdi for både ledelse og personale.

FRA UDFORDRINGER

TIL LØSNINGER

Ikke-offentlige sociale tilbud er alle skabt på baggrund af et behov for et nyt og særligt tilbud til en specifik målgruppe

16

MØD LOS’ NYE POLITISKE CHEF

”Står på medlemmernes skuldre og indsigt”

TEMA:

DE FASTE 04 Leder 06 Kort Nyt 34 Rådgiverhjørnet 42 Kurser & Arrangementer 44 Annoncer

35

RÅDGIVERHJØRNET

Vær opmærksom på de nye barselsregler fra august 2022

VELKOMMEN TIL LOS NYE BESTYRELSESFORMAND

”Der er mere brug for ikkeoffentlige tilbud end nogensinde”

NYT PROJEKT VIL HJÆLPE

ANBRAGTE BØRN OG UNGE

TIL SUNDERE LIVSSTIL

Motivation og trivsel trumfer fokus på vægttab i det nye Ipower-projekt

BESTYRELSEN I FOKUS

Bestyrelsernes rolle bliver stadig vigtigere på sociale tilbud. LOS har startet en række initiativer, der kan være med til at styrke arbejdet og kompetencerne.

SOCIALORDFØRERNES

PRIORITETER EFTER VALGET

Vi har spurgt en række politikere om, hvad de vil tage fat på, så snart valget er udskrevet og overstået

VEJEN TIL LIVSMESTRING

”Mit første job” skaber trivsel for udsatte unge

”LOS’ medlemmer omsætter udfordringer til konkrete løsninger”

De sociale problemer ændrer sig i takt med, at samfundet udvikler sig. For eksempel er arbejdsmarkedet på mange måder blevet et hårdere sted end før i tiden. Og sammen med den højteknologiske og digitale tidsalder, vi nu befinder os i, udgør det en stadigt alvorligere risiko for at mennesker i sårbare og udsatte positioner bliver hægtet af samfundet.

Når de sociale problemer hele tiden ændrer karakter, er det derfor vigtigt, at der er nogen der har fingeren på pulsen og udvikler nye metoder, der kan imødegå problematikkerne på nye måder. Det er dét, jeg ser som drivkraf ten i socialt arbejde: Kan vi gøre noget endnu bedre, kan vi opfinde noget? Og særligt gælder det for den ikke-offent lige del af socialområdet, at vi er rigtigt innovative.

HISTORISK INNOVATIVE

Hvis vi kigger på velfærdsstatens udvik ling, har vi i Danmark haft en model, hvor vi betaler rigtig meget i skat, fordi vi har besluttet at vi som samfund er solidariske, og vi ønsker en god hjælp til mennesker, som af forskellige årsager har brug for den. Men dem der opfin der løsningerne, er historisk set ikke de offentlige institutioner. Det har der imod i meget høj grad været de ikke-of fentlige tilbud. Vuggestuen er i sin tid opfundet af private, bare for at nævne et konkret eksempel. Derudover gælder

det, at alle ikke-offentlige tilbud på det specialiserede socialområde i sin tid er blevet skabt, fordi der var en eller flere ildsjæle, der så behovet for et nyt og sær ligt tilbud for en specifik målgruppe. Et tilbud, som der ikke i forvejen eksiste rede. Kort sagt: Vi er rigtig dygtige til at finde nye løsninger på nye problemer.

PULJER SKAL RAMME BEDRE PLET

Når vi taler om udvikling og innovation, så ser vi dog desværre, at en del af de puljer der er til udvikling på socialom rådet, ikke er særlig gode til at ramme vores medlemmer. Det er en problema tik, vi i LOS vil tage op med politikerne for at sikre, at der kommer flere udvik lingsstøttekroner til det specialiserede socialområde, både til voksne, børn og unge. Vi vil råbe højt om, at de offent lige udviklingsstøtteordninger skal være gode nok til at nå ud til vores med lemmer og at ordningerne er til at gå til, også for små og mellemstore virksom heder, som mange medlemmer i LOS er.

TEKNOLOGISK REVOLUTION PÅ VEJ

Vi står over for en teknologisk og digi tal revolution. Det kan vi ikke komme uden om. Der er brug for at vi holder os nysgerrige og bruger den nye teknologi, der hvor vi kan bruge den på den gode måde. Hvor det støtter op om arbejdet på de sociale tilbud og hvor det kan give udsatte borgere nye muligheder.

Jeg er sikker på, at hvis LOS’ medlem mer får mulighed for innovation, om det så er inden for inddragelse af civilsam fundet, udforskning af digitale mulighe der eller noget helt tredje, så vil I kunne bidrage til at omsætte udfordringer til konkrete løsninger. Ikke-offentlige tilbud har gjort det før og gør det også fremadrettet, og vi viser dermed, at vi er uundværlige, samtidig med at vi yder et vigtigt bidrag til mennesker i udsatte og sårbare positioner.

”Alle ikke-offentlige tilbud på det specialiserede socialområde er i sin tid blevet skabt, fordi der var en eller flere ildsjæle, der så behovet for et nyt og særligt tilbud for en specifik målgruppe. Et tilbud, som der ikke i forvejen eksisterede. Kort sagt: Vi er rigtig dygtige til at finde nye løsninger på nye problemer.”

Af Mads Roke Clausen, Direktør LOS

KORT NYT

BARNETS LOV

LOS har før sommerferien afgivet høringssvar på forslag til Barnets Lov. Formålet med loven er bl.a. at stadfæste et tidssvarende børnesyn, forenkle regler og sikre hur tigere og tidligere forebyggende indsatser. Det er plan lagt, at lovforslaget skal fremlægges i folketinget i uge 40. LOS arbejder lige nu aktivt for, at et forslag i loven om, at børne- og ungehjem alene kan oprettes af kommuner, regioner og selvejende institutioner, udvides til at kunne omfatte alle selskabsformer.

DEN STORE JOKER

- FOLKETINGSVALGET

I løbet af efteråret 2022 forventes det, at der udskrives valg til Folketinget (måske er det endda udskrevet efter redaktio nens deadline). Valgkampen vil få betydning for de politiske forhandlinger og lovforslag, som LOS arbejder aktivt for at påvirke.

LOS VIL UNDER EN VALGKAMP SÆRLIGT SÆTTE FOKUS PÅ DISSE TRE TEMAER:

– Løft af sociale indsatser og øget anerkendelse af kvaliteten i ikke-offentlige sociale tilbud

– Løft af socialpsykiatrien og flere behandlingspladser

– Ikke-offentlige tilbud som del af det lokale fællesskab

OPKRÆVNINGSFEJL FOR STU-ELEVER

SKOLE- DAGBEHANDLINGSOMRÅDET

En række skole- dagbehandlingstilbud med STU har på det seneste oplevet en række fejlagtige opkrævninger fra VUC .

Det drejer sig om opkrævning af betaling for STU-elever, der går på ordinære undervisningsforløb på VUC.

Som tilbud med STU skal man derfor være opmærksom på følgende lovgivning på området, som foreskriver, at kom munen ikke skal betale for undervisningen jf. § 5, stk. 5, 1. pkt. i STU-loven. Kommuner skal dog stadig betale for et mindre deltagergebyr. Dermed kan VUC ikke opkræve

betaling fra STU’er, der har elever, der går på VUC’s ordi nære undervisningsforløb.

Man kan med fordel se nærmere på Børne- og Undervis ningsministeriets hjemmeside, hvor de besvarer spørgs målet om, hvem der skal betale for, at STU-elever deltager i undervisning eller prøver på VUC.

Se: https://www.uvm.dk/saerligt-til rettelagt-ungdomsuddannelse/ spoergsmaal-og-svar

Der refereres til gældende lovgivning på området: STU-loven, LBK nr 610 af 28/05/2019

10 ÅRS PLAN FOR PSYKIATRIEN

Den 24. august gik forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien i gang, med fortsatte forhandlinger i september. Regeringen fremlagde forud for forhandlingerne 12 mål, bl.a. med fokus på børn og unge samt behandlingspsykiatri og brugertilfredshed på bosteder. LOS lavede i 2021 en medlemsundersøgelse, hvor 58 % af de deltagende medlemmer svarede, at de inden

for de seneste to år havde oplevet at blive afvist, når de havde henvendt sig med beboere med akut behov for psykiatrisk behandling. 61 % oplevede, at beboeren blev sendt hjem efter kun én – utilstrækkelig – samtale pga. manglende kapacitet. LOS arbejder på baggrund heraf blandt andet for løft af socialpsykiatrien, flere behandlingspladser samt færdigbehandling inden udskrivning.

Løft socialpsykiatrien, så borgere med behov for social støtte hurtigt modtager en fagligt specialiseret, tilstrækkelig og stimulerende indsats.

Løft støtten til pårørende til mennesker ramt af psykisk sygdom.

Løft behandlingspsykiatrien, så kvaliteten styrkes, og alle, der har behov, kan (for)blive indlagt.

Løft indsatsen for borgere med behov for en samlet misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling.

Et løft, så alle berørt af psykisk sygdom oplever, at hjælpen er koordineret mellem sektorer.

Løft den tidlige og forebyggende indsats for alle borgere med psykisk sygdom.

Et løft, så alle børn, der har behov, får en systematisk og effektiv tidlig indsats.

Løft mulighederne for psykiatrisk forskning.

LOS er medlem af psykiatriløftet, og har fremført disse 8 forslag til en styrket psykiatri.

4 PSYKIATRILØFTET 8 forslag til løft af psykiatrien

AFTALE OM STYRKET UNDERVISNING FOR ANBRAGTE OG UDSATTE BØRN OG UNGE

Der blev i marts 2022 indgået en politisk aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. LOS havde forud for aftalen etableret en skolealliance sammen med Selveje Danmark, FADD, Socialpædagogerne og De Anbragtes Vilkår for at stå stærkere i forsøget på at påvirke aftalen. Det lykkedes langt hen ad vejen, særligt når vi ser på aftalens fokus

på specialeplanlægning og mulighederne for differen tieret undervisning. Alliancen, som LOS er sekretariat for, er nu blevet styrket med tre nye medlemmer. Livs værk, Jysk Børneforsorg og KFUM’s Sociale Arbejde. Alliancen er nu i gang med i fællesskab at udarbejde forslag til en kvalitetsmodel.

Forslag om FORBUD mod profit

PÅ KVINDEKRISECENTRE

OG HERBERGER

Enhedslisten stillede i foråret forslag om forbud mod profit på kvindekrisecentre og herberger. Forslaget blev efter behandling i folketinget sendt til udvalg, og Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, har primo september stillet spørgsmål til ministeren om, hvor mange kvindekrisecentre, der er åbnet og lukket, og hvordan samtlige kvindekrisecentre fordeler sig på virksomhedsform, herunder hvor mange der er godkendt af Socialtilsynet.

LOS oplever pt. en tilgang af krisecentre som medlemmer og vil fremadrettet have styrket fokus på dette område.

VINDERNE AF BESTYRELSESSPILPRISEN 2022

D. 26.-27. august afholdt vi det årlige bestyrelses årsmøde i LOS, denne gang i Odense. Dagene bød på spændende oplæg om God ledelse i sociale organisationer, Ret og pligt i bestyrelsesarbejde, et kig i ”den politiske krystalkugle” og en insider beretning om erhvervsskandalen i Nordisk Fjer. Vi havde også premiere på LOS' bestyrelsesspil, hvor deltagerne skulle dyste i at analysere udfor dringerne på et fiktivt bosted og give gode råd til formanden.

Stort tillykke til vinderne, som både havde lavet en skarp og dækkende analyse af udfordringerne og som gav præcise, konkrete og prioriterede råd til formanden. Vinderne var: Trine Andersen (DSI Munkegården); Jørgen Larsen (Fonden SEMAI); Tina Autrup (Fonden Valhalla); Manisha Damkjær (Kirstinelund); Lene Rimestad (Frejas Have) og Kir stine Rønnov Due (Sporskiftet).

VELKOMMEN TIL LOS’ NYE FORMAND

Søren Brink er i maj 2022 tiltrådt som ny formand for LOS’ bestyrelse. Han har været bestyrelsesmedlem siden 2012, og er til daglig leder af Ølandhus i Nordjylland.

HVAD KAN MEDLEMMERNE FORVENTE AF DIG SOM FORMAND?

Medlemmerne kan forvente et LOS-medlem, der har rigtig stor viden og erfaring med både LOS som organisation, men også bestyrelsesarbejdet. Jeg har siddet i bestyrelsen siden 2012, og jeg ved, hvad LOS er og hvad LOS står for. Det vil jeg tage udgangspunkt i, så LOS fortsætter i den rigtige retning.

Derudover kan medlemmerne forvente en formand, der vil give masser plads til, at medlemmernes stemme bliver hørt. Bestyrelsen er valgt af medlemmerne og er medlemmernes organ i forhold til retningen i sekretariatet og den socialpoli tik, vi ønsker i Danmark, i forhold til vores muligheder for at drive vores sociale tilbud bedst muligt, til størst mulig gavn for udsatte og sårbare mennesker.

HVAD VIL DU SOM FORMAND HAVE FOKUS PÅ I DET KOMMENDE ÅR?

Noget som har fyldt meget for sociale tilbud – og som stadig gør det – er at vi lige nu er i ”år 0” efter, at de politiske for handlinger sidste år blev afsluttet med den nye lov om nyt socialtilsyn.

I LOS vil vi hjælpe medlemmerne i den kommende tid i for bindelse med implementeringen af lovgivningen. Herunder de medlemmer, der står over for at skulle omlægge til en selskabsform.

Det handler om at vi som sociale tilbud får skabt ro omkring vores arbejde, så vi igen kan fokusere vores energi på kerneop gaven: At sikre at vores beboere har det godt og at dagligdagen på stederne kører så godt som overhovedet muligt.

Derudover vil vi i bestyrelsen have et særligt fokus på sund hedsområdet, hvor vi vil nedsætte et sundhedsudvalg. Post corona har sundhedsområdet fået fornyet opmærksomhed, og vi ønsker at bistå medlemmerne med at håndtere de nye krav, der er på området, både så borgerne sikres den korrekte medi cinhåndtering og så medlemmerne er klar til at få besøg fra Styrelsen for patientsikkerhed. Uanset om man er et lille eller stort tilbud, og hvilken type medicin man håndterer for bebo erne, er der mange administrations- og dokumentationskrav, der skal leves op til.

HVAD ER SOCIALOMRÅDETS OG LOSMEDLEMMERNES STØRSTE UDFORDRINGER PT? OG HVORDAN MENER DU LOS SOM BRANCHEORGANISATION KAN VÆRE MED TIL AT LØSE DEM?

Sundhedsområdet er i hvert fald en af udfordringerne. Og det er grunden til at vi opretter det nye sundhedsudvalg i LOS.

Desuden kan vi konstatere, at efterspørgslen af pladser på ikke-offentlige sociale tilbud stiger, men at økonomien sam tidig bliver mindre. Det er koblet med, at borgerne er mere

udfordrede og har mere komplekse problemstillinger, end de havde for bare få år tilbage. De borgere vi modtager, er dem kommunerne ikke kan håndtere. LOS’ opgave er at fortælle om dét, så den opgave, vi løser, bliver anerkendt. Vi skal blive ved med at kæmpe for at der er de samme vilkår i det private, som i det offentlige – og ikke mindst gennemsigtigheden i markedet.

HVAD SER DU SOM DET STØRSTE UDVIKLINGSPOTENTIALE FOR IKKEOFFENTLIGE SOCIALE TILBUD?

Der er mere brug for ikke-offentlige tilbud end nogensinde. Opgaverne bliver flere og flere. Der bliver mere syn for sagen, for at vores medlemmer løfter de tunge opgaver, og at de gør det godt. Kvaliteten er høj ude på vores sociale tilbud. Det bak kes op af rapporterne fra socialtilsynet - at ikke-offentlige til bud scorer højt. Vi skal i LOS sørge for at vi får anerkendelse for den indsats, vi leverer.

HVAD SER DU SOM DE VIGTIGSTE POLITISKE OMRÅDER, LOS SKAL KÆMPE FOR I DEN KOMMENDE TID?

Der kommer formentlig folketingsvalg til efteråret. Uanset om der kommer en blå, rød eller ”midtimellem”-regering, så er det naturligvis vigtigt, at vi som organisation får budt ind med vores mærkesager, så vi får påvirket i de retninger, vi kan.

FAKTABOKS OM SØREN:

–

–

48 år – Direktør i Ølandhus

Bor sammen med sin søn Malthe på 10 og sin kæreste Marianne

Vi skal blive ved med at fortælle historierne om de successer vi har, og lave undersøgelser, som ikke nødvendigvis laves andre steder. Desuden skal vi kæmpe for at der skabes sammenlig nelige vilkår med det offentlige. Der kan være et billede af, at de offentlige har svaret på alt, men vi skal være gode til at for tælle, at det er os, der løfter de sværeste og vigtigste opgaver, og at vi leverer høj kvalitet. At det offentlige ikke kan stå alene. I forhold til det politiske arbejde ønsker jeg at få inddraget medlemmerne endnu mere. Jo mere bestyrelsen og sekretari atet kan få medlemmerne til at tage del i det, jo bedre i forhold til at få alle de nuancer med, der er derude. Derfor vil jeg rig tige gerne arbejde for et endnu større medlemsdemokrati, end vi har i dag.

–

–

Sagkyndig ved byretterne i Jylland

Tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt – herunder 8 år i Økonomiudvalget og som formand i Børne og Familie udvalget og Børne og Ungeudvalget.

–

–



Elsker sport og specielt fodbold – holder med AaB og Arsenal

Lytter meget gerne til Podcasts – specielt ”Undskyld vi roder”, ”Vin for begyndere”, ”Genstart” og ”Fjelles Fodboldfjol”

BRIGITTE KLINTSKOV JERKEL

Social- og Handicapordfører Det Konservative Folkeparti

CAMILLA FABRICIUS

Socialordfører og familieordfører Socialdemokratiet

TRINE TORP Socialordfører og psykiatriordfører SF

Folketingsvalg – Et folketingsvalg står for døren i Danmark (måske er det allerede udskrevet efter redaktionens deadline).

LOS har rakt ud til socialordførere fra en række partier og spurgt dem, hvad de vil prioritere at tage fat på, efter valget.

HVAD ER DET FØRSTE, DU VIL TAGE FAT PÅ, PÅ SOCIALOMRÅDET EFTER VALGET?

Brigitte Klintskov Jerkel, Social- og Handicapordfører, Det Konservative Folkeparti

Hvad er det første, du vil tage fat på, på socialområdet efter valget?

Noget af det, som ligger mig mest på sinde er hele udfordringen med hjemløse og socialt udsatte, så det vil jeg helt afgjort se på. Derudover holder jeg hele tiden øje med implementeringen og virkningen af Børnene Først, og sikre efterværn for anbragte unge med mulighed for at blive i plejefamilien efter det 18 år, hvis man er i gang med en ungdomsuddannelse, til den er færdiggjort.

Og så vil jeg også se nærmere på, hvad vi kan gøre for at styrke borgernes retssikkerhed, så de får den rette hjælp første gang, og ikke skal igennem et opslidende klageforløb. Det, synes jeg, at vi som samfund har pligt til.

Camilla Fabricius, Socialordfører og familieordfører, Socialdemokratiet

Hvad er det første, du vil tage fat på, på socialområdet efter valget?

Der venter os mange vigtige opgaver på socialområdet. Meget fungerer godt. Men det, jeg oplever, når jeg er ude hos organisationer og ”i praktik” forskellige steder, er, at der også er plads til forbedringer. Vi er allerede i fuld gang, og vi har opnået virkelig meget de seneste tre år i regering. Men vi er langt fra færdige. Lige nu forhandler vi eksempelvis om det specialiserede socialområde. Jeg mener, det er afgørende, at vi får en specialeplanlægning på socialområdet, fordi det er et område, der har stor betydning for virkelig mange menneskers liv og hverdag. På samme måde som vi kender det fra sundhedsområdet. Der ville vi jo aldrig acceptere, at der står en ikke-uddannet person og opererer. På samme måde skal vi se specialområdet som et sted, der kræver høj faglighed. Det vil både betyde bedre hjælp og højere kvalitet for brugerne. Og det vil højne prestigen for det at arbejde inden for området og dermed være med til at sikre efterspørgslen for kvalificeret arbejdskraft.

Trine Torp, Socialordfører og psykiatriordfører, SF

Hvad er det første, du vil tage fat på, på socialområdet efter valget? Anbragte unges overgang til voksenlivet og løft af socialpsykiatrien. SF er en del af Børnene Først-aftalen, men forhandlingerne om en ny form for efterværn for tidligere anbragte unge udestår stadig. Det er helt afgørende at nytænke efterværnet som en ret, så udsatte unge ikke slippes, når de fylder 18 år. Vi skal væk fra, at kommunerne overvejer om den unge kan få efterværn til,et fokus på hvilket efterværn, der er brug for: altså hjælp og støtte til at finde et sted at bo, job, uddannelse og et netværk. Kommunerne skal i stedet sammen med den unge finde ud af, hvordan støtten til overgangen skal være.

Brigitte Klintskov Jerkel, Social- og Handicapordfører, Det Konservative Folkeparti

Hvordan vil du være med til at sikre et løft af socialpsykiatrien, så borg erne i fremtiden mødes af en koordineret og fagligt specialiseret indsats?

Det vil vi blandt andet gennem de forhandlinger om det specialiserede socialområde, som i øjeblikket står på. I Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at uddannelse og efteruddannelse bliver prioriteret højt, sådan at flere borgere inden for området bliver mødt af den rette faglighed. Det samme har vi også en klar forventning om, at regeringen er villig til at prioritere. For os handler det nemlig i meget høj grad om, at fagligheden bliver styrket. Det tror vi sagtens, man kan, men det kræver, at vi prioriterer uddannelse og efteruddannelse, når vi laver den næste aftale på området.

Camilla Fabricius, Socialordfører og familieordfører, Socialdemokratiet

Hvordan vil du være med til at sikre et løft af socialpsykiatrien, så borg erne i fremtiden mødes af en koordineret og fagligt specialiseret indsats?

Vi er i øjeblikket ved at forhandle en 10-årsplan for psykiatrien. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det arbejde er. Mere end 700.000 danskere har symptomer på psykisk sygdom, og rigtig mange er pårørende. Vi har derfor stort fokus på hele området. Bl.a. har vi løftet psykiatrien med 600 mio. kr. årligt. Men der er brug for en mere gennemgribende 10-års plan som den, vi nu forhandler. Der er lavet et rigtig godt fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. De foreslår blandt andet en opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien, og det er selvfølgelig noget af det, vi skal se på. Derudover er det meget vigtigt, at vi skaber en langt bedre sammenhæng mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, så mennesker ikke bliver udskrevet til ingenting. Samtidig er det væsentligt, at vi som samfund arbejder med at få alle med. At vi sikrer på mange niveauer, at mennesker ikke kommer uden for fællesskabet. At vi sikrer, at en god både behandlings- og lokalpsykiatri også handler om, at flere får det bedre, og at den generelle mentale trivsel for unge bedres. Derfor kræver det inddragelse af flere parter og civilsamfundet.

Trine Torp, Socialordfører og psykiatriordfører, SF

Hvordan vil du være med til at sikre et løft af socialpsykiatrien, så borgerne i fremtiden mødes af en koordineret og fagligt specialiseret indsats?

Der skal være en indgang i kommunerne til borgere med psykiske problemer. Kommuner skal have lettere behandlingstilbud for ex. angst og depression til børn og unge i tilknytning til PPR. I forhold til voksne, der er i krise, sorg, depression eller har haft en tilknytning til den behandlende psykiatri, bør der i kommunerne være flere tilbud med samtaleterapi, fokus på recovery, psykosocial rehabilitering og samskabelse, hvor man også inddrager civilsamfundet.

For mennesker i langvarig psykisk lidelse ex. på sociale bosteder, men også hjemmeboende, skal der være bedre tilbud efter udskrivning fra psykiatrien, dels i form af opsøgende teams, akutte tilbud, så man kan få hurtig hjælp igen, når man oplever kriser, og så skal der være kommunal bostøtte straks efter udskrivelsen.

Brigitte Klintskov Jerkel, Social- og Handicapordfører, Det Konservative Folkeparti

Hvordan mener du, at Det Konservative Folkeparti kan være med til at løse de aktuelle rekrutteringsudfordringer på de sociale tilbud?

Vi tror på, at uddannelse og kompetenceløft er et vigtigt element i vejen til at tage et arbejde på socialområdet. Med de rette værktøjer i rygsækken er personalet i højere grad rustet til at løfte de komplekse problemstillinger, de møder. At blive og være klædt på til sine opgaver, giver forhåbentlig den tryghed og udvikling, som skal til for at man er tilfreds med sit arbejde.

Og så tror jeg på, at vi skal være bedre til at tale de fag op. Det er utroligt vigtige fag, som jeg måske kan føle har været lidt nedprioriteret over en årrække. Det skal vi have vendt, så flere unge får øjnene op for, hvor spændende, udfordrende og vigtigt et fag, det er.

Afslutningsvis håber og tror jeg på, at vi med vores nye skatteplan forhåbentlig vil gøre det mere attraktivt at komme ind på arbejdsmarkedet og være længere tid på arbejdsmarkedet. Planen er ikke henvendt udelukkende til de sociale tilbud, men den vil forhåbentlig også komme de sociale tilbud til gode.

Hvordan mener du, at Socialdemokratiet kan være med til at løse de aktuelle rekrutteringsudfordringer på de sociale tilbud?

Vi har en kæmpe opgave med at skaffe nok uddannede medarbejdere på hele social- og sundhedsområdet. Det er ganske alvorligt, og det findes der ikke nogle enkle løsninger på. Men vi skal først og fremmest gøre det mere attraktivt at arbejde på de sociale bosteder. Det handler selvfølgelig om arbejdsmiljøet. Og det handler om at skabe nogle stærke faglige miljøer.

I mit arbejdsliv har jeg selv lang erfaring med, at høj faglighed og specifik faglig viden har været med til at løfte prestigen omkring det at arbejde på det specialiserede socialområde. Så det arbejde er jeg meget optaget af, for jeg mener, at det er en væsentlig del af løsningen.

Trine Torp, Socialordfører og psykiatriordfører, SF

Hvordan mener du, at SF kan være med til at løse de aktuelle rekrutteringsudfordringer på de sociale tilbud?

Rekrutteringsudfordringerne kan desværre ikke løses med ét snuptag, der er behov for en flersidet tilgang. Det handler både om løbende at opkvalificere ufaglært personale, så de føler sig sikrere i deres arbejde, og forbedre arbejdsmiljøet, så flere får mod på at arbejde med området. Vi skal være bedre til at tænke i livslang læring og merituddannnelser, og på de gymnasiale uddannelser vejlede bedre i forhold til professionsbachelorerne, som i høj grad arbejder på tilbuddene.

Aftalen om opkvalificering på 110 procent af dagpengesatsen for ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse har desuden øget optaget på SOSU-skolerne, hvilket er et lille lyspunkt.

Camilla Fabricius, Socialordfører og familieordfører, Socialdemokratiet

Mød LOS’ nye politiske

HVORDAN ER DIN TILGANG TIL DET AT VÆRE POLITISK CHEF I LOS?

Min stil er lyttende, involverende, analytisk og baseret på data. Jeg har gennem hele mit arbejdsliv været engageret i at hjælpe de mennesker, vi hjælper i LOS. Og derfor er jeg meget optaget af at sikre LOS’ medlemmer de bedste rammer for at kunne gøre deres vigtige arbejde bedst muligt og hjælpe de sårbare og udsatte børn og voksne, det handler om.

HVAD BLIVER DIN VIGTIGSTE OPGAVE I LOS?

Jeg har to kæmpevigtige opgaver. Den ene er at arbejde for, at alle LOS’ medlemmer og alle de sårbare og udsatte mennesker, de hjælper, har nogle ordentlige rammer og vilkår at leve i og arbejde under. Min anden store opgave er at være med til at skabe endnu større synlighed om LOS, og dermed også bygge LOS op som en helt central politisk aktør og understøtte, at direktøren får en stærk stemme og position.

HVAD ER DE VIGTIGSTE POLITISKE

DAGSORDENER FOR LOS LIGE NU?

Der er flere centrale politiske dagsordener, som LOS også vil forsøge at spille ind med i den kommende valgkamp. Det drejer sig om løft af sociale indsatser gennem fokus på kvalitet, sund

hed og psykiatri samt styrkelse af sociale tilbuds muligheder for at indgå som en integreret del af civilsamfundet.

I LOS står vi fast på, at sociale indsatser bør løftes gennem fokus på kvalitet. Kvalitet er blandt andet en funktion af høj specialisering og faglighed. Det kræver uddannelse og fokus på metoder og målgruppe i det enkelte tilbud. Og konkret er det vigtigt at sikre en god dialog og et godt samarbejde med Socialtilsynet, som har ansvaret for at være med til at sikre kvaliteten, og som samtidig kan være med til at synliggøre den høje kvalitet, der er hos LOS’ medlemmer – og sågar være en sparringspartner for det enkelte tilbud, når der er steder i ens praksis, hvor kvaliteten halter.

Desuden vil vi gerne have endnu bedre muligheder for at vise vores rigtig mange gode tilsynsrapporter og resultater frem og synliggøre, hvor høj kvalitet de fleste ikke-offentlige tilbud rent faktisk leverer. Til det har vi brug for data og viden, og det kunne jeg godt ønske mig fra Socialtilsynets side, så vi kan lære og blive bedre.

Kvalitet kræver naturligvis, at den rette økonomi følger med borgeren, og det er også noget vi vil blive ved med at slå et slag for rent politisk. PÅ SKULDRE OG INDSIGT”

Når det kommer til sundhedsdagsordenen, så fylder den længe ventede psykiatrihandleplan en del. Noget af det, der er cen tralt for LOS’ medlemmer er, at det ikke kun skal handle om et løft af behandlingskapaciteten og de behandlingspladser, der er i kommunalt regi, men at der også skal ske et løft af socialpsykiatrien. Et løft af socialpsykiatrien kan være med til at skabe bedre rammer for indsatserne. Men både forebyggelse og behandling i socialpsykiatrien vil også bidrage til at lette presset på behandlingspladserne. Så det er også en central dagsorden, der sammen med et stigende fokus på det risiko baserede tilsyn spiller ind i, at LOS i fremtiden kommer til at nedsætte et sundhedsudvalg.

Der er desuden et klart behov for en styrkelse af den koordi nerede indsats, og et behov for fokus på forebyggelse. Der skal gribes tidligere ind, og der skal være flere muligheder for at få hjælp, inden borgerne får brug for at blive indlagt. Sagen er også, at det udfordrer mange af vores medlemmer, at mange borgere ryger ind og ud af de psykiatriske afdelinger. De er simpelthen indlagt for kort tid – hvis de overhovedet bliver indlagt. Det betyder også, at vi både blandt vores medlem mer og hos andre aktører i socialpsykiatrien, får henvist bor gere, som hører til et andet sted, som simpelthen er for syge til en hverdag på et bosted. På den måde skabes desværre en yo-yo-effekt, hvor borgerne kastes frem og tilbage, fx mellem bosted og akutpsykiatri. LOS lavede en undersøgelse blandt medlemmerne for et par år siden. Her fortalte 58 % af de del tagende medlemmer, at de inden for de seneste to år havde oplevet at blive afvist, når de henvendte sig med en borger, der havde akut brug for psykiatrisk behandling. 61 % oplevede, at borgere blev sendt hjem efter kun én samtale. Det er frygteligt for det menneske, det går ud over. Og det giver også utrolig svære - og i yderste konsekvens farlige - arbejdsvilkår for med arbejderne på tilbuddene, hvis borgere med psykiatriske lidel ser ikke får den rette behandling.

Der er i høj grad behov for flere behandlingspladser i psyki atrien og fokus på, at nogle har behov for at være indlagt i længere tid. Det er desuden afgørende, at medarbejderne på bosteder har mulighed for sparring fra behandlingspsyki atrien og specialister i forhold til de psykisk sårbare, de skal tage sig af.

For det tredje bør vi i LOS være med til at sikre det fællesskab, som ikke-offentlige tilbud i samspil med civilsamfundet kan

tilbyde mennesker i sårbare og udsatte positioner. Det handler for eksempel om, at et socialt tilbud er en aktiv og integreret del af det område, det ligger i, at man arbejder sammen med både erhvervslivet og det lokale foreningsliv. For eksempel har man enten selv frivillige tilknyttet på tilbuddet, og sikrer det venskab, som frivillige kan tilbyde udsatte og sårbare beboere. Eller det kan være et samarbejde med den lokale badminton klub, hvor en ung får en hobby og et fællesskab at være en del af, også uden for tilbuddet. Et fællesskab, som den unge også kan blive en del af, når han eller hun fraflytter tilbuddet og fx skal skabe et hjem i en ny by.

Dette er ikke en kritik af det gode socialpædagogiske arbejde, der laves på de sociale tilbud. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi i LOS er med til at understøtte det demokratiske fællesskab og det at være en del af samfundet, i alle de fællesskaber, vi hver især er en del af. Og politisk er det vigtigt at have et fokus på, at når der bliver udbudt puljer i civilsamfundsregi, så er de tit målrettet frivillige foreninger eller kommuner. Man glem mer ligesom hele det segment, LOS’ medlemmer udgør. Så det

OM TRINE

– Trine Schaldemose er pr. 1. juli 2022 tiltrådt som politisk chef i LOS.

– Trine kommer med en solid erfaring inden for velfærdsområdet og kommer fra en stilling som vicedirektør i Mødrehjælpen, hvor hun har været i mere end 8 år.

– Trine har været en drivende kraft i udviklingen af en række velfærdspolitiske tiltag de seneste år, fx ved oprettelsen af Familieretshusene, kriminalisering af psykisk vold og organisationen Lev Uden Vold (LUV). Trine har både et bredt og aktivt politisk netværk og mange års erfaring med politisk interessevaretagelse.

– Trine elsker litteratur. Hendes yndlingsforfattere er Siri Hustvedt, Paul Auster, Jan Kjærstad og Haruki Murakami.

– Trine bor i Valby med sin mand og to børn. 2022 LOS.dk

handler både om, hvordan vi kan gøre det, at det også er en del af arbejdet for LOS’ medlemmer, men det handler også om at sikre rammebetingelser, der gør, at ikke-offentlige aktører har mulighed for at byde ind med nye indsatser på tværs, sammen med andre aktører.

HVAD VIL DU TAGE FAT PÅ I DEN KOMMENDE TID?

Udover et snarligt forventet folketingsvalg er der en række konkrete områder der forventes at kommet til at fylde i efter året. Barnets lov står til at skulle behandles i Folketinget her i efteråret, med ikrafttræden april 2023. Det er et centralt lov kompleks for en stor del af LOS medlemmer og udover, at vi allerede har afgivet høringssvar, vil vi også forsøge at påvirke processen fremadrettet. Blandt andet muligheden for at fun gere under forskellige selskabsformer og ikke kun som selv ejende institution, hvis man skal være ”Børn- og ungehjem”, som det kommer til at hedde i den nye lov. Og ikke mindst de manglende forhandlinger om efterværn, som også er vigtige for LOS’ medlemmer. Hvis Barnets lov skal implementeres, kommer det til samtidig at kræve en kæmpe kulturel omstil ling i kommunerne, og ikke mindst rekruttering af mange flere socialrådgivere, og det bekymrer os, at der ikke er afsat midler til det.

Der er også langt om længe kommet gang i forhandlingerne om en psykiatrihandleplan. Her har LOS både skrevet under på psykiatriløftet og som før sagt lavet en medlemsundersø gelse, og på baggrund heraf vil vi særligt forsøge at påvirke en øget kvalitet og kapacitet i socialpsykiatrien samt flere pladser i behandlingspsykiatrien.

Der blev også i foråret vedtaget en skoleaftale, der nu er ved at blive skrevet til et lovforslag. Hensigten er at skabe endnu bedre skole for anbragte unge, og aftalen står til at skulle udmøntes i efteråret. Inden aftalen udarbejdede vi sammen med resten af Skolealliancen, som vi har etableret med en række andre aktører, fem anbefalinger, hvoraf nogle er tyde lige i den politiske aftale. Og nu går vi sammen med alliancen i gang med at udarbejde et fælles bud på en kvalitetsmodel for undervisningen. Men vi har fx også, når loven kommer i høring i efteråret, et stort fokus på, hvordan Socialtilsynet og det kommunale tilsyn kommer til at arbejde konstruktivt

sammen efter enslignende kriterier, så interne skoler og dag tilbud ikke mødes af forskellige krav og forventninger fra de to instanser.

Sidst men ikke mindst er det relevant at nævne, at krisecen terområdet er begyndt at fylde mere og mere i LOS. Vi har fået en del krisecentre som nye medlemmer og aktuelt ligger der et politisk beslutningsforslag om at man som § 109 og § 110 tilbud ikke må trække profit ud. Det er et beslutningsforslag, vi forsøger at påvirke, så de mange gode krisecentre, der har organiseret sig som fx et Aps, også kan få lov til at virke, når de er godkendt af Socialtilsynet. Der er jo ikke en negativ sam menhæng mellem organisering og kvalitet, så et Aps fx ikke kan have en høj voldsfaglighed, og hvis man lukkede de kri secentre, der ikke er foreninger eller fonde, ville voldsudsatte kvinder og børn være ilde stedt og mangle ikke blot specialise ret hjælp men simpelthen også pladser.

HVORDAN VIL DU INDDRAGE MEDLEMMERNE?

Hvis jeg skal kunne løfte mine opgaver og være med til at sætte LOS tydeligt og markant på den politiske dagsorden, så har jeg brug for medlemmerne, deres viden og indsigt, både hvad de oplever af udfordringer, men også om alt det, der går godt, og hvad de er knaldhamrende gode til.

Alt hvad jeg kan sige, gøre og skrive til politikere, departemen ter og journalister, står på medlemmernes skuldre og indsigt. Og derfor er input fra medlemmerne og data og viden helt afgørende for mit arbejde. Vi har brug for solide og valide data at stå på. Det er vigtigt for vores arbejde og gør, at vi kan gå til politikerne og tale medlemmernes sag.

Derfor glæder jeg mig til at komme rundt og besøge med lemmerne og lære jer at kende. Min mail, telefon og dør er altid åben Man må altid gerne sende mig en mail, hvis der for eksempel er en sag, en lovgivning eller noget andet, der gentagne gange volder problemer. For er der noget, der er pro blematisk i dagligdagen, er man sikkert ikke den eneste, der oplever det. Hver især kan medlemmerne jo ikke se, om noget er en tendens eller enkelttilfælde. Det er her, jeg kan samle viden op, hvis jeg får den fra medlemmerne, og se, om der er en sag vi bør overveje at rejse politisk.

S.T.O.P. har siden 2005 håndteret komplekse borgersag er for institutioner i hele landet.

Med værdigrundlaget som sikker hed, tryghed, omsorg og pædagogik, er både personale og borger i cen trum, når vi med en holistisk tilgang sikrer langtidsholdbare løsninger.

S.t.o.p. specialpædagogisk indsats

Med en Specialpædagogisk indsats fra S.T.O.P. tager vi over på den komplekse indsats, mens dit personale får en tiltrængt pause, og muligheden for at koncen trere sig om jeres øvrige borgere - indtil de igen er klar til at varetage indsatsen på egen hånd.

I vil få tilknyttet en fast Teamkoordinator, der har sin gang i indsatsen, for at sikre den pædagogiske retning og den løbende kommunikationen mellem jer og S.T.O.P.

Derudover vil I også få en Faglig Leder tilknyttet. Det er jeres personlige repræ sentant fra S.T.O.P.s ledelse. På den måde er I sikret maksimal fleksibilitet og specialiseret faglig sparring til alle involverede parter. Den Faglige leder vil personligt tage del i vagtplanen, efter behov og ønske fra jeres side.

Med en Specialpædagogisk Indsats, får I mulighed for at skræddersy indsatsen ud fra jeres ønsker og forløbet tilpasses løbende ud fra jeres behov.

Som et ”tilkøb”, kan vi også hjælpe med at oplære et team til at varetage indsatsen.

for mere info om specialpædagogisk indsats, og vores øvrige ydelser: Besøg vores hjemmeside: www.s-t-o-p.nu eller kontakt os på tlf. 71 99 37 75 Mail: mail@s-t-o-p.nu Vores kontor har åbent man. - tors. fra 08:00 - 16:00, samt fredag fra 08:00 - 14:00 Telefonen er døgnåben for akutte henvendelser alle dage.

Har i en borger, som har brug for en særlig indsats, og har jeres personale brug for et pusterum eller hjælp til at få stabiliseret borgeren, så kan vi hjælpe jer med at få trygheden og “gnisten” tilbage

Men det der også kendetegner LOS’ medlemmer, er nysgerrighed på, hvordan man kan løse opgaverne endnu bedre, se tingene i et andet lys og hjælpe borgerne på nye måder. Både fordi det indimellem er godt at stoppe op og reflektere over sine metoder og strategi. Men også fordi der er pres på økonomien på socialområdet, rekrutteringsudfordringer og en stigende kompleksitet i de udsatte borgeres problematikker. Udfordringer, der kalder på nye løsninger.

Derfor har vi i denne udgaves temasektion fokus på velfærdsiværksættelse: Nye initiativer og projekter der er sat i søen, som kan gøre en positiv forskel for borgerne og for personalet på de sociale tilbud.

”Mit første job" er et projekt der har til formål at give udsatte og sårbare unge nye og alternative mulighe der for at komme ind på arbejdsmarkedet. På Sorana hus har de søgt fondsmidler til gennemførelsen af en undersøgelse af arbejdsmiljøet på deres tilbud, for at blive klogere på egen kultur på arbejdspladsen og medarbejdertrivsel. Og et sundhedsprojekt startet op i samarbejde med Fitforkids, FC Midtjylland og LOS har til formål at øge sundhed og trivsel for børn og unge på opholdssteder i Danmark.

Har I igangsat eller færdiggjort et pro jekt eller et nyt initiativ på jeres sociale tilbud, I gerne vil fortælle om? Så skriv endelig til os på los@los.dk

Hverdagen på sociale tilbud er travl og fuldt fokuseret på kerneopgaven om at hjælpe og skabe trivsel for de udsatte og sårbare borgere. Det er sådan det skal være, det er derfor vi er sat i verden.

Af Niels Svanborg Journalist

DET FØRSTE JOB KAN BLIVE DET VIGTIGSTE JOB

For mange unge er et fritidsjob en vej ind på arbejdsmarkedet og ind i et fællesskab. Men for unge med særlige behov er det ikke altid lige let at få et fritidsjob. Gennem projektet Mit første job er det lykkedes en række dagbehandlingsskoler at få eleverne til at prøve kræfter med et fritidsjob. Dagbehandlingskolen Sputnik er en af de skoler, der har deltaget i et særligt projektforløb.

”Hvis man er autist og bange for sociale sammen hænge, så er det rigtig svært at komme ud og få et fritidsjob. Så derfor er det vigtigt, at eleverne hos os trygt kan starte sådan stille og roligt og prøve, hvordan det er at have et fritidsjob. Mit første job kan derfor blive en vigtig start for den unge,” siger Anne Berglund, der hos Dagbehandlingsskolen Sputnik er leder for vejledning, uddannelses- og virksomhedspraktik, fritidsjob og fritidsliv.

Mit første job er udviklet af dagbehandlingsskolen Skolen ved Sorte Hest. Her har skolen gode erfaringer med at støtte unge med diagnoser som fx ADHD eller autisme i at få et fritids job. Så gode, at skolen i januar 2020 med midler fra Den A.P. Møllerske Støttefond bredte indsatsen Mit første job ud til 11 andre dagbehandlingsskoler i København og omegn.

Dagbehandlingsskolen Sputnik, afdeling Tøndergade, er en af de dagbehandlingsskoler, som har deltaget. Projektet er mål rettet eleverne i udskolingen, og i projektperioden har de del

tagende skoler fået støtte til udvikling og implementering af indsatsen af to projektkonsulenter.

På dagbehandlingsskolen Sputnik har Anne Berglund været skolens koordinator for projektet. Det betyder, at hun har været med til at tilpasse konceptet til skolen og skolens elever. Så hvor nogle af de øvrige skoler fandt jobs i forskellige lokale virksom heder, valgte man på Sputnik at finde fritidsjobs på selve skolen. Alligevel har man ifølge Anne Berglund stor variation i de for skellige typer af jobs til eleverne.

”Det skal være noget, vi har brug for på skolerne. Og det skal give mening. Det kan for eksempel være at hente mad hver dag nede i kantinen. Man skal sørge for, at det bliver gjort på et bestemt tidspunkt, så det står klar til de andre elever. Det kan være, at man ved slutningen af dagen skal sørge for, at skraldet kommer ud i containerne. Man kan hjælpe i køkkenet eller dække bord til alle. Så der er mange forskellige mindre jobfunktioner, som eleverne kan magte, og som de gerne vil påtage sig, netop fordi de kan magte dem,” siger Anne Berglund.

For eleverne er det deres første job. Og derfor er det ifølge Anne Berglund vigtigt, at det bliver en tryg oplevelse for eleven.

”Når eleven viser interesse for at få et fritidsjob, så finder jeg i samarbejde med kontaktlæreren og eleven det job, der passer til den enkelte. Herefter hjælper kontaktlæreren eleven med at huske på aftalen og vejleder dem i at få jobbet klaret. Og den tryghed, der ligger i relationen mellem kontaktlærer og elev, gør, at der ikke opstår problemer for eleven med at håndtere jobbet,” siger Anne Berglund.

GODT FOR DE UDFORDREDE ELEVER

Projektet Mit første job blev i foråret evalueret af analyseinsti tuttet Social Respons for blandt andet at se, om det havde en betydning for eleverne at komme ud i et fritidsjob. Evaluerin gen viste, at fritidsjobbet i særlig grad kan hjælpe eleverne til videre uddannelses- og ungdomsliv. Fritidsjobbet giver ifølge projektevalueringen eleverne viden om sig selv, større tro på sig selv og erfaring med at være en del af nye sociale fælles skaber udenfor skolens rum. Et resultat, som er et vigtigt fun dament for eleverne, inden de skal videre ud i ungdoms- og uddannelseslivet.

Evalueringen af projektet fremhæver fire områder, hvor pro jektet særligt gør en forskel.

–

Fritidsjobindsatsen giver eleven autonomi og mulighed for at gøre ting, eleven selv bestemmer og er herre over.

– Det giver øget trivsel og livsmestring.

– Det kan skabe succesoplevelser – store og sm å – og for elever i fritidsjob bidrage til brobygning til livet efter skolen.

– Samarbejdet om fritidsjobbet kan bidrage positivt til samarbejdet mellem eleven og kontaktlærer.

Halvdelen af de lærere, der er blevet bedt om at vurdere de unges udbytte gennem projektet, vurderer, at de unge er ble vet gladere. Og 60 procent vurderer, at det har haft en posi tiv betydning for arbejdet og samarbejdet med eleven om udvikling.

De erfaringer kan Anne Berglund også nikke genkendende til, når det gælder eleverne på Dagbehandlingsskolen Sputnik.

”Mit første job på skolen er rigtigt godt for særligt de meget angste og udfordrede elever. Samtidig med, at de har en for

pligtelse og skal gøre nogle ting på bestemte tidspunkter, så er de trygge hele vejen i forløbet. Det er en rigtig god begyndelse til, at vi efterfølgende kan få eleverne ud i den virkelige verden, fordi de er blevet gjort trygge i det at have et job. Så tør de måske at prøve at komme i praktik, hvor de møder andre, er forpligtet og har et ansvar for at møde hver dag. Så jeg tror helt klart, at det har den effekt, at vi kan få elever både hurtigere og bedre ud i praktik,” siger Anne Berglund.

GÅ BARE I GANG

Skolerne i projektet er med i et år. I det år har skolerne blandt andet fået sparring og støtte til personalet i deres arbejde med at få eleverne i lommepenge- eller fritidsjob. Projektkonsulen terne har støttet undervejs med det formål at hjælpe skolerne til at udvikle en indsats, som de selv kunne drive videre.

Anne Berglund har været glad for sparringen, og både hun og Sputnik har mod på at fortsætte med at tilbyde eleverne fri tidsjob. Men:

”Man er jo kun med i projektet et år. Så skal man kunne stå på egne ben. Her på Sputnik har vi besluttet, at vi vil have en særlig stilling, som både kan videreføre Mit første job, men også gøre en særlig indsats for, at flere af vores elever får mod på praktik, på at komme ud i fritidsjob og på at deltage i fritids aktiviteter. Vi har som eksempel lige fået en dreng indmeldt i en badmintonklub, og de har simpelthen taget så fantastisk godt imod ham. Sådanne aktiviteter er vigtige for vores ele ver, fordi de kommer ud i et socialt fællesskab. Det er jo det, vi allesammen lever af. Mange af vores unge er meget ensomme, så vi skal bruge alle de metoder, vi har til rådighed, for at få eleverne til at få mod på at komme ud blandt andre menne sker,” siger Anne Berglund.Hun opfordrer både opholdssteder og dagbehandlingsskoler til at arbejde med at skabe fritidsjobs for eleverne eller beboeren.

”Jeg vil helt bestemt anbefale andre at gå i gang. Det kan få en stor betydning for de unge at prøve kræfter med et fritidsjob. Og hvis vi formår efterfølgende at få eleverne gjort trygge i det at have et job, så de også tør gå ud og prøve at komme i praktik, så kan det få meget stor betydning for eleverne. Ikke bare nu og her, men også for deres fremtid,” siger Anne Berglund. 

FAKTA OM PROJEKTET FORMÅL

1. At styrke dagbehandlingselever over 13 år fagligt, socialt og personligt ved at give dem viden, styrket selvindsigt og erfaringer, som bringer dem nærmere arbejdsmarkedet og giver dem et bedre voksenliv.

2. At hjælpe de deltagende dagbehandlingsskoler med at starte en lokal fritidsjobindsats, som kommer de nuværende og fremtidige udskolingselever til gavn, og styrker personalets viden og fokus på området.

METODE:

– ‘Mit første job’ er en koordineret håndholdt indsats, som drives af det pædagogiske personale på udvalgte dagbehandlingsskoler. Personalet hjælper eleverne med at sætte ord på deres kompetencer og jobdrømme. Har eleven motivation for at finde et fritidsjob, hjælpes eleven med at lykkes med dette. For eksempel ved at finde og opsøge en arbejdsgiver sammen med eleven, hjælpe med ansøgning og/eller deltage i en jobsamtale.

– De voksne, som er tættest på eleven, støtter op om jobforløbet og hjælper de unge med at lykkes. Skolen kan også give eleverne mulighed for at afprøve sig selv i et lommepengejob i trygge rammer på skolen, inden de eventuelt skal have et fritidsjob.

Læs mere på www.mitfoerstejob.com

Af Niels Svanborg Journalist

ET GODT ARBEJDSMILJØ HANDLER OM GOD OG TÆT KOMMUNIKATION

Et tæt fagligt og kollegialt kendskab til hinanden er sammen med god og direkte kommunikation vigtige grundsten i fundamentet for at skabe et godt arbejdsmiljø på et opholdssted. Det viser en rapport, som opholdsstedet Soranahus med støtte fra Velliv Foreningen har fået udarbejdet.

Har vi virkelig et dårligt arbejdsmiljø? Det spørgs mål stillede Heidi og Max Seeger sig selv efter et tilsynsbesøg på opholdsstedet Soranahus. Tilsy net bemærkede en høj personalegennemstrøm ning og mente, at det nok var tegn på et dårligt arbejdsmiljø.

Heidi og Max Seeger stiftede i 2014 Soranahus, som er et opholdssted normeret til 9 pladser for børn og unge mellem 12 og 18 år. Og både faglighed og arbejdsmiljø har ifølge de to stiftere og ledere fra start været højt prioriterede områder. Derfor kunne de ikke slippe spørgsmålet, om de selv fejlvurde rede arbejdsmiljøet blandt personalet.

”Vi var overraskede over, at tilsynet mente, at der var pro blemer med arbejdsmiljøet. Deres konklusion var, at en høj

personalegennemstrømning måtte være udtryk for et dår ligt arbejdsmiljø. Men som vi så det handlede personalegen nemstrømningen om nogle andre forhold. Vores studerende, der kommer og går hver sjette måned, talte med i persona legennemstrømningen. Og tilsynet talte desuden deltids medarbejdere med eksempelvis 10 timer om ugen med som fuldtidspersonale i personalegennemstrømningen. Men medarbejdere på deltid finder jo ofte fuldtidsjob efter kort tid og stopper derfor. Så samlet set mente vi, at personalegen nemstrømningen ikke var det rette grundlag for at vurdere arbejdsmiljøet,” siger Max Seeger. Alligevel tænkte han og Heidi videre over spørgsmålet.

”Som ledelse blev vi nysgerrige på, om arbejdsmiljøet var så godt, som vi selv mente, det var. Er der nogle ting, som vi ven der det blinde øje til, som vi ikke ser, eller som vi ikke er dyg

”På trods af, at rapporten ikke kunne pege på et dårligt arbejdsmiljø, så har arbejdet alligevel været værdifuldt. Vi er blevet opmærksomme på, at det, vi allerede gør, virker. Rapporten gør os mere bevidste om, hvad vi gør, og hvad der virker,”

tige nok til at få håndteret?” siger Max Seeger, der sammen med Heidi og bestyrelsen tog beslutningen om at sætte arbejdsmil jøet under lup.

”Vi ville have svar på, om vi havde ret i at arbejdsmiljøet var godt. Men også om vi kunne gøre det endnu bedre. Derfor var vigtigt for os at inddrage medarbejderne, og det var vigtigt, at det var en uvildig udefra, der skulle arbejde med det,” fortæller Max Seeger.

VÆRDIFULD UNDERSØGELSE

Soranahus søgte Velliv Foreningen om et tilskud til undersø gelsen, og da tilskuddet senere blev bevilliget, fik Soranahus anbefalet en konsulent til at gennemføre undersøgelsen og udarbejde rapporten.

Medarbejdere og ledelse på Soranahus havde tre møder med konsulenten, hvor der blev arbejdet med det psykiske arbejds miljø. Hertil en række samtaler med Heidi og Max Seeger. Herefter udarbejde konsulenten en rapport med anbefalinger, konkrete værktøjer og metoder til, hvordan Soranahus kan arbejde videre med det psykiske arbejdsmiljø.

”Rapporten bekræftede os i, at arbejdsmiljøet allerede er godt. Så de antagelser, som tilsynet kom med, var der ikke grundlag for,” siger Heidi Seeger og fortsætter:

”På trods af, at rapporten ikke kunne pege på et dårligt arbejds miljø, så har arbejdet alligevel været værdifuldt. Vi er blevet opmærksomme på, at det, vi allerede gør, virker. Rapporten gør os mere bevidste om, hvad vi gør, og hvad der virker,” siger hun. Max Seeger supplerer. ”Tillid til hinanden er enormt vig tig i et arbejdsmiljø, hvor bølgerne til tider går højt, og daglig dagen godt kan være udfordrende for os allesammen, uanset hvad det er for et professionelt panser, vi påfører os. Men tillid er noget, der skabes over tid ved, at ledelsen er meget opmærksom og deltagende. Så mange af de anbefalinger, der er i rapporten, handler om at skabe tillid mellem ledelsen og medarbejderne og mellem medarbejderne.”

SÆRLIGT INTROFORLØB

Helt centralt for anbefalingerne i rapporten er kommunika tion, kendskab til kollegerne og samarbejde.

For Soranahus begynder det fokus allerede ved ansættelsen. ”Vi har arbejdet meget med, hvordan vi kan styrke ansættel sesproceduren. Hvordan kan vi sikre at få de rigtige menne sker om bord? Vi er blandt andet meget opmærksomme på, hvad det er for nogle persontyper, vi ansætter på Soranahus. Hvad har de med i bagagen? Man kan jo sagtens ringe rundt og få anbefalinger af tidligere arbejdsgivere, hvor de roser deres medarbejdere til skyerne. Men vi er nødt til at vide om de pas ser til os, til kollegerne og arbejdet her,” siger Heidi Seeger.

Soranahus har derfor et særligt onboardingforløb. Det handler blandt andet om sidemandsoplæring via såkaldte ”følvagter” og grundig introduktion til målgruppen, arbejdsgange, kultur og strukturer.

”Vi har et særligt introforløb, hvor medarbejderen løbende bli ver kaldt ind hver 14. dage og eller hver uge. Vi taler om de for skellige arbejdssituationer, hvordan medarbejderen håndterer forskellige situationer, og hvordan medarbejderen trives,” siger Max Seeger.

Men det er ikke kun ledelsen, der skal kende medarbejderne godt. Et af de områder, som Heidi og Max Seeger altid har lagt stor vægt på er, at de ansatte kender hinanden. Ikke bare socialt men også ved, hvordan de reagerer i forskellige arbejds situationer. Og det er netop kendskabet til hinanden, som rap porten særligt fremhæver som et vigtigt element i at skabe et godt arbejdsmiljø.

Et af redskaberne til det er blandt andet enneagrammet , som er en måde at inddele mennesker i forskellige personlighedstyper, der kan forklare egne og andres motiver for handling og adfærd.

”Alle medarbejdere på Soranahus har fået kortlagt deres enne agramtype, og kender kollegaernes enneagramtyper. Det er et vigtigt redskab for os til at blive klogere på hinanden. Hvordan vi reagerer på forskellige ting, og hvordan den enkelte medar bejder kommunikerer og samarbejder,” siger Max Seeger.

EN STÆRK KULTUR

Som redskab til at samarbejde og få et større kendskab til kol legerne er kommunikationen, nævnt som en faktor for godt arbejdsmiljø.

”Vi har stor fokus på kommunikationen både som ledere men også den kommunikation, der er mellem medarbejderne. Vi har en høj grad af humor i vores kommunikation. Kommu nikationen kan være ligefrem og meget direkte. Det er måske en kommunikationsform, som man kan ty til i pressede situ ationer. Og den kan blive indforstået. Vi skal være rede til at reflektere over vores måde at kommunikere på. Derfor har vi fokus på, hvordan vi kan være mere åbne for en mere undersø gende tilgang, hvor vi også spørger frem for kun at forklare,” siger Max Seeger, som nævner den stærke kultur som både en styrke og noget, der kræver et særligt fokus i forhold til arbejdsmiljøet.

”En stærk kultur kan også skabe et ”os og dem”. Og det kan måske være svært at blive en del af kulturen. Vi kan mange gange kan komme til at sidde og tale om noget som måske bli ver indforstået. Hvor andre mennesker kan have svært ved at forstå hvad, vi siger. Og den vej rundt kan vi blive misforstået. Så det er hele tiden en refleksion, vi særligt har med i persona lemøder,” siger Max Seeger.

FOKUS PÅ, HVORDAN MAN MØDER TILSYNET

Et af de områder, hvor Max og Heidi Seeger i dag kan se, at det har været særlig vigtigt at sætte fokus på, er tilsynet og med arbejdernes opfattelse af tilsynet. Her er der ifølge rapporten en stor risiko for misforståelser, som kan skabe utryghed og belaste det psykiske arbejdsmiljø.

”Det er tankevækkende, at noget af det rapporten peger på som en faktor, der belaster det psykiske arbejdsmiljø, er tilsynet. Det stressede tidligere medarbejderne op til og efter tilsynet. Så vi har arbejdet med, hvordan man kan møde tilsynet. At man som personale møder tilsynet med et åbent sind som nogle, der kommer og er nysgerrige på stedet. Og at vi som ledelse bliver bedre til at påpege alle de positive ting, som tilsynet nævner,” siger Max Seeger, der ikke fortryder, at han og Heidi satte sær

lig fokus på arbejdsmiljøet, når nu rapporten alligevel bekræf tede deres eget billede af, at arbejdsmiljøet var godt.

”Vi har fået nogle ekstra redskaber. Og det er altid værdifuldt, selvom vi allerede gør det godt. Det er vigtigt, at man kan stille spørgsmålstegn ved sine egne opfattelser, som vi gjorde her. Det er jo i sig selv også et meget tydeligt bevis på, at arbejds miljøet er et vigtigt fokus på Soranahus,” slutter Max Seeger.

Af Niels Svanborg Journalist

NYT PROJEKT VIL

HJÆLPE ANBRAGTE BØRN OG UNGE TIL EN SUNDERE LIVSSTIL

Med fokus på motivation, personlig vejledning og målrettede træningsprogrammer vil projektet Ipower styrke anbragte børn og unges sundhed og trivsel. Projektet er skabt af organisationen FitforKids, LOS og fodboldklubben FC Midtjylland, og er støttet af Novo Nordisk Fonden. I de kommende måneder, vil projektets leder Pelle Plesner sammen kollegerne Mia Just og Ditte Gybel, gå i tæt dialog med sociale tilbud for at samle viden og erfaringer forud for udviklingen af projektet.

”I FitforKids er vores store interesse og styrke at arbejde med motivation. Det svære er jo ikke at slå op på nettet og finde ud af, hvad det er, man skal gøre, hvis man vil tabe sig. Det at gøre det, er det svære. Det handler om motivationen, og det er det, vi har sat i fokus, ” siger Pelle Plesner, der ved, hvad han snakker om, når det handler om at få børn og unge motiveret til bevægelse og sunde vaner.

For 14 år siden var han med til at stifte nonprofitorganisation FitforKids, der arbejder med behandling og forebyggelse af overvægt hos børn i socialt udsatte børnefamilier. FitforKids’ program best å r af kostvejledning i hjemmet, træning to gange om ugen for både børn og forældre, forældre-coaching, moti vation til børnene med diplomer, pokaler og t-shirts og sociale events, som madlavningsaftener og deltagelse i lokale løb.

FitforKids driver i dag 35 børnevægttabshold i 25 kommuner med 300 frivillige som instruktører og kostvejledere. Og 7.000 familier har været gennem FitforKids-programmet siden starten.

”Vi er ikke så optaget af vægttab eller motion. Vi er mest opta gede af at få skabt bedre vilkår for barnets sundhed. Og det gør vi ved at arbejde med motivation. Der er mange, der snak ker om, at man skal komme i form. Men vi oplever, at der er

et trin før det. Det fungerer jo ikke, at du får en kostplan, et medlemskab til et fitnesscenter eller en personlig træner, hvis ikke du er tændt og motiveret. Så kan du ikke bruge det til noget. Det er redskaber, og det kan være rigtig gode redskaber. Men den selv verdens bedste kostplan eller verdens dygtigste personlige træner har ikke nogen værdi før, du er motiveret,” siger Pelle Plesner.

Men selvom motivationen er det centrale, har Pelle Plesner fra start haft fokus på at kunne dokumentere effekten af kostvej ledningen. I 2019 blev FitForKids da også kåret til et af de tre bedste vægttabsprogrammer for børn i Europa.

DIGITAL OG ANALOG PLATFORM UDVIKLET TIL SOCIALE TILBUD

I 2018 udviklede FitforKids med støtte fra VELUXFONDEN et særligt forældrerettet sundheds- og motivationsprogram og som en del af dette en digital platform for FitforKids-forældre. Platformen kaldes FamArena og tilførte det ”analoge” Fitfor Kids koncept ude i gymnastiksalene et digitalt supplement i form af et online fællesskab, hvor forældrene kan få viden og motivation via videoundervisning, webinarer, e-bøger, coaching og kommunikere med andre familier og deres frivil lige instruktører. På FamArena kan forældene følge med i hele

”

Vi er ikke så optaget af vægttab eller motion. Vi er mest optagede af at få skabt bedre vilkår for barnets sundhed. Og det gør vi ved at arbejde med motivation”

”Vi kommer ikke ind ad døren med den holdning, at vi har svarene på alle ting. Vi kommer ind ad døren utrolig ydmyge over for den verden, vi går ind i, som er meget speciel og spændende, og hvor der er nogle meget fagligt kompetente mennesker i form af pædagogerne og ledelsen, som jo har årevis, af erfaring med deres målgruppe.

familiens udvikling via et særligt ”dashboard” for vægt, fedt procent, kondital, sundhedsadfærd og trivsel, og føre dagbog.

Det er blandt andet med inspiration herfra, at FitforKids i samarbejde LOS sætter fokus på en helt ny målgruppe med projektet Ipower. Det er børn og unge mellem 7 og 23 år på sociale tilbud. Fodboldklubben FC Midtjylland er med, og Novo Nordisk Fonden har støttet projektet med 4.4 millioner kroner.

FitforKids udvikler en særlig målrettet digital og analog sund hedsplatform med både videomaterialer og kost-, trænings- og motivationsprogrammer. På platformen vil fodboldspillere fra FC Midtjyllands førstehold inspirere de unge med et særligt digitalt træningsunivers. Herudover vil der løbende være per sonlig vejledning for den enkelte unge.

Den digitale platform suppleres af forskellige sundhedstiltag på de sociale tilbud i form af både sparring med ledere og per sonale. Og personalet på de sociale tilbud vil få mulighed for undervisning i at anvende projektets metoder og platform.

Ifølge Pelle Plesner er det unikke, at platformen giver mulig hed for personlig vejledning til både børn og personale.

”De digitale platforme er ifølge WHO nævnt som noget af det mest effektive i forhold til at skabe sundhed og vægttab? Nogle kender måske allerede flere af de digitale platforme eller træ ningsapps, og nogle tænker måske ”har vi brug for noget nyt”? Men det her bliver en platform til at arbejde med sundhed og ikke kun træning. Og vi kan gennem platformen få kob let en ekstern coach på det enkelte barn, så det enkelte barn lige pludselig får en mulighed for at få personlig støtte og vej

ledning. Så det, vi kommer til at tilbyde, er ”state of the art”, blandt andet fordi vi selv har designet den. Og den er designet specifikt til den målgruppe, vi skal arbejde med her,” siger Mia Just, der også nævner FC Midtjylland, som en vigtig partner i arbejdet med platformen.

”FC Midtjyllands anfører Erik Sviatchenko kommer løbende med videoer med opmuntrende inspiration. Samtidig vil vi lave events, hvor vi inviterer de børn og unge, som deltager i projektet, til at komme på stadion, hvor de kan se FC Midtjyl land spille og møde spillerne,” siger Pelle Plesner.

VIL NÅ UD TIL PERSONALET

Mere end hvert tredje barn mellem 11 og 17 å r, der anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, er overvægtig ifølge en Rambøll-undersøgelse fra 2018. Pelle Plessner mærker da også både en stor interesse og ikke mindst et stort behov for det fokus, som projektet har.

”Der er en stor interesse for sundhed og bevægelse på de sociale tilbud. Det er et område, der er i fokus. Så i FitforKids har vi et stort ønske om at kunne nå ud til personalet, klæde dem på og give dem nogle værktøjer, der gør, at de kan lykkes med den svære opgave, det er at fremme sundhed på sociale tilbud, fordi de børn og unge, der har så mange andre ting at tænke på end deres sundhed og kost,” siger Pelle Plesner, der inddrager erfaringer fra sociale tilbud i udviklingen af platformen.

”Vi har de sidste 14 år opbygget en stor erfaring i at arbejde med børns sundhed og bevægelse. Og vi har vist, at vi kan dokumentere effekten. Men vi skal selvfølge tilpasse vores måde at arbejde på, og det gør vi selvfølgelig i tæt parløb med

og inddragelse af alle de dygtige folk, der er på de sociale til bud. Og også selvfølgelig de unge og børnene selv,” siger Pelle Plesner og fortsætter:

”Hvis ikke vi kan få det enkelte barn og enkelte unge til at logge ind, så er det jo fuldstændig lige meget, hvad vi lægger op på en platform af fantastiske ting, og det er også fuldstændig lige meget hvor dygtige folk, der sidder klar med coaching. Vi kommer ikke ind ad døren med den holdning, at vi har svarene på alle ting. Vi kommer ind ad døren utrolig ydmyge over for den verden, vi går ind i, som er meget speciel og spændende, og hvor der er nogle meget fagligt kompetente mennesker i form af pædagogerne og ledelsen, som jo har årevis, af erfaring med deres målgruppe. Men, men vi gør det selvfølgelig, fordi vi har en klar tro på, at vi har noget at tilbyde, som kan gøre deres arbejde endnu nemmere og børnenes liv endnu bedre,” siger Ditte Gybel.

De næste måneder arbejder FitforKids videre med platfor men og til februar næste år platformen ifølge tidsplanen klar til præsentation. Deltagelse i projektet vil være gratis for de sociale tilbud. 

TIDSLINJE FOR PROJEKTET

Pilotprojektet løber frem til sommeren 2024. I tiden frem til april 2023 vil FitforKids via samtaler med ledere og unge på sociale tilbud tilrettelægge det bedst mulige for løb for de unge. Og fra april 2023 forventer FitforKids at kunne onboarde de unge i programmet.

I piloten får ca. 175 børn og unge fra forskellige opholds steder rundt om i hele Danmark mulighed for at være med. Det er naturligvis frivilligt for de anbragte børn og unge, om de har lyst til at tilmelde sig projektet.

VIL DU VIDE MERE OM I-POWER PROJEKTET?

Alle sociale tilbud i LOS, som har børn og unge som målgruppe, har mulighed for at ansøge om at være med i projektet. Hvis du gerne vil vide mere om projektet, så tøv ikke med at kontakte FitforKids: på tlf.: 70 70 29 20.

Fitforkids-teamet: Pelle, Mia og Ditte

GDPR PÅ SOCIALE TILBUD – HOW TO?

- Nyt medlemstilbud om rådgivning

GDPR, eller Databeskyttelsesforordningen er endnu et regel sæt, der skal arbejdes aktivt med og efterleves. LOS har indgået en samarbejdsaftale med LegalTech for at imødekomme vores medlemmers stigende behov for GDPR-rådgivning. LegalTech har specialiseret sig i GDPR på det specialiserede socialområde og i GDPR-spørgsmål er LegalTech LOS’ eneste og foretrukne samarbejdspartner.

HVORFOR GDPR?

– Arbejdet med GDPR er meget lig arbejdet med andre regler. I første omgang skal man have et overblik over, hvad der er omfattet af reglerne, og dernæst hvilke forpligtelser reglerne medfører.

HVORNÅR ER MAN I MÅL?

– Man er i mål, når man med god samvittighed arbejder efter reglerne på en tillidsvækkende måde og kan demonstrere dette efter forespørgsel.

– Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes en helt generel dokumentationsforpligtelse. Formålet med reglerne er ikke at skrive en masse dokumenter, som man lægger i skuffen og hiver op, når tilsynet kommer.

– Formålet er at sikre tillid til, at man i sin organisation kan finde ud af at behandle andre menneskers personoplysninger på en måde, der er både sikker og lovlig.

–

– Hvis du har brug for mere dybdegående mundtlig eller skriftlig rådgivning om GDPR, kan du aftale nærmere med Legaltech om tilkøb af rådgivning, udarbejdelse af GDPR-materiale, mv.

– LOS har indgået en samarbejdsaftale med LegalTech, hvor alle medlemmer får 25% rabat på LegalTech’s ydelser, fx udarbejdelse af databeskyttelsespolitikker, databehandleraftaler m.v. Prislisten for LegalTech’s enkeltydelser kan du finde via QR-koden.

Løbende gratis webinarer om GDPR på sociale tilbud

Når det er sagt, findes der helt konkrete krav til skriftlighed om forskellige emner, som eksempelvis privatlivspolitikker, databehandleraftaler og behandlingsfortegnelser med mere. af GDPR-materiale? Få 25% rabat

– LegalTech afholder ca. en gang om måneden gratis webinarer for sociale tilbud, om at komme godt i gang med GDPR. Du kan finde og tilmelde dig kurserne på LOS’ hjemmeside www.los.dk

– Næste webinarerne er 5. oktober fra 10.00-11.00

NYE BARSELSREGLER

ØREMÆRKET BARSEL BETYDER ORLOV, DER IKKE KAN OVERDRAGES TIL DEN ANDEN FORÆLDER.

– For fødsler efter den 2. august 2022 er færre uger til mødre og tilsvarende flere uger til fædre.

– Mor har stadig ret til 4 ugers øremærket graviditetsorlov og 2 ugers pligtorlov, og far har stadig ret til 2 ugers øremærket fædreorlov.

– Derudover får både mor og far i forbindelse med fødsler fra 2. august 9 ugers øremærket orlov hver, der ikke kan overdrages. Det betyder, at hvis den ene forælder ikke tager sine 9 uger, kan den anden forælder ikke overtage disse uger. Den øremærkede del af orloven skal være afholdt inden barnet fylder 1 år.

– Betaler man som arbejdsgiver løn under barsel, bør man se efter om ugerne passer med de nye barselsregler. Desuden skal man være opmærksom på, at varslingsreglerne også bliver ændret.

– Mor skal stadig underrette sin arbejdsgiver om terminsdato senest 3 måneder før fødslen. Far/ medmor skal underrette arbejdsgiver senest 4 uger før forventet fødsel om afholdelse af fædreorlov.

– Barselsloven bestemmer antal uger på orlov med dagpenge i forbindelse med en fødsel. Arbejdsgiver har som udgangspunkt ikke pligt til at betale, men medarbejderen har ret til fravær. Barselsorloven er samlet set på 52 uger.

NYE REGLER VED TRILLINGER M.FL.

– Forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, får 26 ugers ekstra orlov med dagpenge. De 26 uger skal holdes inden for de første 18 måneder efter fødslen.

– Denne nye regel træder i kraft for forældre, der får tre eller flere børn født fra den 1. januar 2023.

NY OMSORGSORLOV PÅ 5 ARBEJDSDAGE

– Fra 2. august 2022 indføres en ret for lønmodtagere til fravær/omsorgsorlov i 5 arbejdsdage i et kalenderår til omsorg eller støtte til et familiemedlem, der har behov for væsentlig støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

– Omsorgsorloven er uden løn og arbejdsgiver kan kræve dokumentation for behov for orloven. Ubrugte omsorgsdage kan ikke overføres til næste kalenderår. Medarbejdere, der benytter retten til omsorgsorlov er beskyttet efter ligebehandlingsloven.

KRAV OM MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER

Af: Anne Mette Andersen Juridisk konsulent i LOS

LOV OM SOCIALTILSYN

Ændringerne i lov om socialtilsyn, især kravet om medar bejderrepræsentanter i bestyrelsen og omlægning af enkelt mandsvirksomheder, har affødt mange medlemsspørgsmål til os konsulenter her i LOS.

Loven trådte i kraft 1. februar i år, men for allerede igangvæ rende sociale tilbud, er der en tidsfrist på at få omlagt enkelt

mandsvirksomheder og for at få tilrettet bestyrelsen, således at der er en medarbejderrepræsentant.

Disse ændringer skal være opfyldt ved udgangen af 2024. På LOS´ hjemmeside under Rådgivning/Virksomhed og øko nomi/Lov om socialtilsyn 2022 kan man læse om de vigtigste ændringer (Adgang Kræver medlemslogin)

Ny gratis uddannelsesmulighed på UC Syd

– I LOS har vi indgået et samarbejde med UC Syd med henblik på at tilbyde et længerevarende uddannelsesforløb, uden deltagerbetaling, til faglærte eller ufaglærte medarbejdere på området for mennesker med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og på området for anbragte børn og unge.

–

Uddannelsen henvender sig til dig, der enten er faglært eller ufaglært, og som arbejder inden for området med anbragte børn. Du kan eksempelvis være pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent, værkstedsassistent eller lignende.

Uddannelserne starter op i uge 44 eller 45, og du kan læse mere om dem her:

På området for mennesker med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne:

På området for anbragte børn og unge:

Kom på en rejse med DFDS, som giver en følelse af samvær og inklusion, og som sent glemmes. Om bord er alt I behøver til en fantastisk oplevelse.

Glæd jer til flere dage med fest, gode restauranter, kahytter med gode adgangsforhold, Taxfree-shopping og et hensynsfuldt personale.

LAVUK har sejlet med DFDS i 25 år nu. Skibet tilbyder de perfekte rammer for alle gruppens brugere. Ombord føler alle sig ligeværdige og velkomne. God mad, hestevæddeløb og dans er den perfekte start på vores Norgesture.

Peter Sannemann Afdelingsleder hos LAVUK

Oplys rabatkode LOSSEP2022 når du henvender dig til os på telefon eller mail.

dfds.dk • Kontakt os på +45 3342 3005 eller konference@dfds.com

*Fra pris pr. person i perioden 3.10. til 22.12.22 ved 2 personer i kahyt med 2 overnatninger, rejs til Oslo tur/retur ved afgang søn-ons: 2 x morgenbuffet og 2 x aftenbuffet inkl. drikkevarer fra DKK 1098,-. Pristillæg tilkommer i perioden fra d. 13.11.-22.12.22.

’’

En fælles rejseoplevelse i trygge omgivelser med alt samlet ét sted

TILBUD p/pers. inkl. kahyt og måltider*

NY MEDLEMSFORDEL BESTYRELSESPORTAL

Bestyrelsesarbejdet på sociale tilbud bliver i stigende grad vigtigere. Derfor har LOS startet en række initiativer op, med det formål at understøtte vores medlemmers bestyrelsesarbejde. På de næste sider kan du læse om en bestyrelsesportal og en bestyrelsesuddannelse, som vi udbyder sammen med Københavns Professionshøjskole i 2023.

I LOS har vi stigende efterspørgsel blandt vores medlemmer på et værktøj, der kan være med til at bakke op om bestyrelsesarbejdet i det daglige. Derfor har vi indgået en samarbejdsaftale med Board Office, hvor LOS medlemmer har mulighed for at oprette en bestyrelsesportal hos BOARDOFFICE til fordelagtige medlemspriser.

BOARD-OFFICE er en bestyrelsesportal, der er udviklet med henblik på, at både bestyrelsen, direktionen og de professionelle rådgivere får et sikkert og effektivt sted at arbejde professionelt sammen, og som giver de bedst mulige betingelser for værdiskabelse.

SIKRER TILLID, SAMARBEJDE OG DOKUMENTATION

– BESTYRELSEN: Få overblik, sikkerhed og mere professionelle arbejdsgange i dagligdagen. Bestyrelsen kan let orientere sig, ordne sit arbejde og underskrive beslutninger. Adgang når og hvor som helst på computer, tablet eller mobil via to-faktor-login eller pinkode.

– DIREKTIONEN: Med strømlinede arbejdsprocesser kan ledelsen fokusere fuldt ud på samarbejdet med bestyrelsen. Book let møder, lav dagsordener og referater. Tildel adgange og sikr dokumentation, compliance samt mulighed for at forsikre bestyrelsens beslutninger.

– PROFESSIONELLE RÅDGIVERE: Effektiviser samarbejdet med de professionelle rådgivere. Giv bankadgang til compliance, revisoradgang til økonomisk materiale og advokatadgang til dokumenter.

BESTYRELSESPORTAL

BOARD-OFFICE sikrer jeres bestyrelse en sikker og effektiv drift. Vi opbevarer alt data krypteret i Danmark. Vi dækker hele landet og vi har licenser til forskellige behov.

MINI START

Med vores Mini-start får du adgang til de grundlæggende funktioner, som er nødvendige for at kunne skabe effektiv og professionel bestyrelsesdrift, med udgangspunkt i følgende:

Ŋ

Dokumentarkiv, med krypteret opbevaring, sikkert og altid tilgængeligt

Ŋ Mødefunktion, til oprettelse af møder, dagsordner og referater

Ŋ Mail og besked funktion til sikker og krypteret kommunikation i bestyrelsen

BASIC

Ŋ

Medlemsstyring, tilføje medlemmer og tildel adgangsniveau

Ŋ Login med MitID og to-faktor godkendelse

Ŋ GDPR-markering som sikrer opfølgning på dokumenter med GDPR indhold

Ŋ 1 selskab og adgang for 7 brugere

Med BOARD-OFFICE BASIC får I adgang til de vigtigste funktioner for at kunne sikre effektiv og professionel bestyrelsesdrift. Funktioner fra MINI START samt:

Ŋ MitID (10 stk.) adgang til medlemmer, advokat, bank og revision selskab og adgang for 5 brugere

ELITE MitID kørekort krypteret

Med vores ELITE licens får I adgang til alle funktioner, forsikring samt inspirations- og vurde ringsmateriale, som sikrer jeres bestyrelse optimale vilkår for at skabe vækst og udvikling. Funktioner fra BASIC samt:

Ŋ til bestyrelsesarbejde (bøger, videoer, skabeloner osv.) til bestyrelses-, person- og ledelsesvur dering

NYHED: BESTYRELSESUDDANNELSE I 2023 -

Bliv klædt på til bestyrelsesarbejdet på dit sociale tilbud – også for ledere

I begyndelsen af 2023 starter LOS, sammen med Københavns Professionshøjskole, en bestyrelsesuddannelse for alle besty relser og ledere på sociale tilbud.

Samarbejdet mellem ledere og bestyrelser på sociale tilbud bli ver disse år mere og mere vigtig – både på grund af ændret lov givning og fordi der hviler et stort præstationspres på lederne af sociale tilbud. Derfor er der i stigende grad brug for besty relserne til faglig sparring, langsigtet strategisk tænkning og udvikling af de sociale tilbud.

Uddannelsen er relevant for dig, der ønsker at blive klædt på med ny viden og kompetencer til at træffe beslutnin ger og til arbejdet med systematisk kvalitetsudvikling af dit sociale tilbuds kerneopgave. På kurset vil du også blive opdateret på den nye lovgivning på socialområdet om bestyrelses-sammensætning.

Uddannelsen er praktisk orienteret – hvor ideen er, at du hele tiden vil kunne perspektivere og arbejde med det, du lærer, i forhold til bestyrelsesarbejdet på dit sociale tilbud.

Som en del af undervisningen vil du således kunne arbejde med det udviklingspotentiale, der er på dit sociale tilbud, så du både har mulighed for at udføre værdiskabende bestyrelsesar bejde på dit tilbud, samtidig med at du tager uddannelsen.

PÅ UDDANNELSEN LÆRER DU BLANDT ANDET OM:

– Socialområdets aktuelle – og kommende – udfordringer og muligheder

– Bestyrelsesansvar og ledelse af sociale virksomheder – herunder den fremtidige rolle, hvad ligger der i ”Ansvarsbegrebet” og praktisk bestyrelsesarbejde?

– Ejerformer og ny lovgivning på socialområdet om bestyrelsessammensætning mv.

– Håndtering af konflikter og det gode og effektive samarbejde

– Kvalitet på sociale tilbud: Kvalitetsmodel, tilsynsmodel, mv.

– Strategisk ledelse, kvalitetsstyring og dataindsamling

– Kvalitet i beslutningstagning og dens processer (beslutningsteori, etik, datasans)

– Kommunikation, ”det gode brand”, krisekommunikation, mv.

HVAD FÅR DU UD AF BESTYRELSESUDDANNELSEN?

– Klarhed over hvilken rolle og opgaver bestyrelsesmedlemmer har indenfor private sociale tilbud

– Kompetencer til at stille de rigtige spørgsmål til lederen/det sociale tilbud

– Kompetencer til at analysere informationer og data, som du modtager

– Kompetencer til at stille relevante krav til de informationer og data, som du har brug for, for at kunne fungere som bestyrelsesmedlem og derved tage ansvar på dig som overordnet ledelse af et socialt tilbud

– Viden om ny lovgivning på socialområdet, angående bestyrelsessammensætning mv.

– Styrket netværk med andre bestyrelsesmedlemmer og ledere på sociale tilbud

I OMSORGSARBEJDET

Kom med på Fagligt Årsmøde d. 21. november i Middelfart

På det faglige årsmøde i år fortsætter temaet om forråelse fra sidste år, men denne gang bevæger vi os ind i sprogets betydning for relationsdannelse i omsorgsarbejdet.

Oplæggene vil med udgangspunkt i hverdagsnære eksempler forsøge at inspirere til, hvordan man med hjælp af faglige konkrete redskaber kan navigere i, forebygge og modarbejde forrående kultur.

Oplæggene vil også være relevante i forbindelse med det dokumenterende arbejde, der forekommer i hverdagen, og også give perspektiver til, hvordan digitale plat forme får en betydning for fremtidens sociale arbejde.

Arrangement Hvor

Medicin/Aarhus - Del 1:

Scandic Aarhus Vest 2. nov. 2022  kl. 09:00

Medicin/Taastrup - Del 1: Lægemiddelprocessen Sekretariatet - Taastrup nov. 2022 kl. 09:00

Medicin/Aarhus - Del 2:

Scandic Aarhus Vest nov. 2022 kl. 09:00

Medicin/Taastrup - Del 2: Sekretariatet - Taastrup nov. 2022  kl. 09:00

Magtanvendelse - Børn Sorø okt. 2022 kl. 09:00

Magtanvendelse - Sorø okt. 2022 kl. 09:00

Magtanvendelse - Børn

Magtanvendelse - Voksne

Comwell Hvide Hus Aalborg nov. 2022 kl. 09:00

Comwell Hvide Hus Aalborg nov. 2022 kl. 09:00

Magtanvendelse - Børn Sekretariatet - Taastrup nov. 2022 kl. 09:00

Magtanvendelse - Sekretariatet - Taastrup nov. 2022 kl. 09:00 KURSER & ARRANGEMENTER

Medlemsmøder med fokus på dialogen i uge 43 i Nordjylland, Sydjylland og på Sjælland

LOS kommer på besøg rundt i landet i uge 43. På møderne kigger vi blandt andet på resultatet af jeres mange input i både LOS’ medlemsundersø gelse og i arbejdsgrupperne på årets Landsmøde og der vil naturligvis være god mulighed for dia log. Samtidig er medlemsmøderne en fin mulig hed for at styrke dit netværk med lederne på de andre tilbud.

Program:

– Resultatet af LOS’ medlemsundersøgelser/ De strategiske pejlemærker – spørgsmål og dialog

– Aktuelle kurser

– Kommende politiske udfordringer

– Nyt fra sekretariatet

– Deltagelse er gratis og der vil blive serveret kaffe, the, vand, frugt og kage.

Hos OK har vi altid et godt tilbud, på den energi du har brug for. Vi tilbyder ladeløsninger, varmepumper, el, naturgas, fyringsolie, smøreolie og diesel. og bestil på på ok.dk – døgnet

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng

Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn.

Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER

Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdigrundlag.

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.

CPH LEX ADVOKATER

NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advokat og mediator LENE DIEMER Mail Ldi@cphlex.dk Tlf. 29 25 40 17

Høier, da kontoret og jeg - bliver en del af en

Ny adresse

Få specialiseret og personlig rådgivning

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Hos HjulmandKaptain møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive dig.

salg af fast ejendom, ejendomsadministration,

Jylland

Kontakt os på 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Samtidig i

Med venlig hilsen

Karin Høier advokat

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling.

Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.

Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk

For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde

PROFESSIONELT OG MENNESKELIGT OVERSKUD

Kender du alle dine fordele

RTM’s særlige LOS Team inden for LOS Pension og LOS Forsikring. Kontakt vores LOS Team og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed.