Issuu on Google+

NR. 1 • 20. ÅRGANG • MARTS 2013

Gi‘ LOS LOS – LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Medierne som politi, anklagemyndighed, dommer og straffuldbyrder side 16

Lyt til os side 19 Utilsigtede hændelser side 28

Leder

Geert Jørgensen direktør i LOS

A

rbejdet med Tilsynsreformen er nu i fuld gang, og vi begynder at se nogle konkretiseringer af, hvad reformen kommer til at betyde. Vi har fået lovudkastet til høring, og Social- og Integrationsministeriet forventes efterfølgende at sende forslag til bekendtgørelse og vejledning i høring. Det skal gå utrolig hurtigt, hvis hele dette arbejde skal være færdigt og implementeret i de nye Socialtilsyn den 1. november. Spørgsmålet er, om ikke man burde udsætte ikrafttrædelsen til den 1. januar 2014. Både af hensyn til kvaliteten i lovarbejdet og det kommende regelgrundlag, men også af praktiske hensyn i forhold til budgetår, organisationsopbygning, personale, lokaler og it. Selv med en startdato 1. januar 2014 er der tale om, at der skal arbejdes hurtigt. SOCIALSTYRELSEN HAR FÅET opgaven med at udmønte lovforslagets krav til tilbuddenes kvalitative indhold, dokumentation m.v. Arbejdet sker heldigvis i dialog med praksisfeltet og organisationerne. LOS vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at kravene kommer til at give mening i praksis og ikke bliver unødigt bureaukratiske. LOS vil også arbejde for, at der ikke sker en ensretning af tilbuddene, men at kvalitetskravene understøtter udviklingen af kvalitet og dokumentation på området på en måde, der sikrer, at vi fortsat kan drive individuelle tilbud, der er målrettet brugernes behov. INDTIL NU HAR der været en god dialog på disse møder. Det lover godt både for det fremtidige arbejde

2

Gi’ LOS • 1-2013

med regelsættet, men også for at selve indholdet i det kommende regelsæt vil blive tydeligere for alle parter end det nuværende. VI ER I LOS også glade for, at Socialstyrelsen både skal sikre en ensartet tilgang til opgaven og løbende, gennem stikprøver skal sikre sig, at vilkårene er ens rundt om i de fem Socialtilsyn. Forhåbentlig betyder det, at vi fremover undgår de retssikkerhedsmæssige problemer, som vi hidtil har oplevet gennem 98 forskellige fortolkninger af lovgrundlaget for tilsynet. DET NYE LOVGRUNDLAG for Socialtilsynenes arbejde rejser også en række interessante spørgsmål om, hvor langt socialtilsynet kan gå i forhold til at pålægge en anden kommune at foretage ændringer i sine tilbud, hvis ikke man skal tage tilbuddets godkendelse. Her vil LOS holde øje med, at Socialtilsynene stiller samme krav til offentlige institutioner som til private. ET ER SIKKERT, vi står over for en travl tid ikke bare frem til de nye Socialtilsyn starter – uanset det bliver 1. november 2013 eller 1. januar 2014, men også i de næste to år, hvor alle allerede godkendte tilbud skal nygodkendes og de tilbud, der i dag ikke skal have en godkendelse efter reformen skal igennem en godkendelse inden udgangen af 2015. I LOS VIL vi gøre vores til at sikre, at det sker så problemfrit som muligt.

Læs i dette nummer

8

4

‘Vil I ikke lige høre, om det er sandt?’

7

Fursø handler først og undersøger bagefter

8

Tilsynsreformen

11

Botilbud for spiseforstyrrede på vågeblus

12

Et botilbud for piger med spiseforstyrrelser skifter ham

14

Narrative responses to hardship: Working with individuals, groups and communities

16

Medierne som politi, anklagemyndighed, dommer og straffuldbyder

19 Læserbrev: Lyt til os!

11

20

Kort nyt fra LOS

22

LOS’ svar på høringer fra ministerierne

23

Juranyt: Arbejdsret

24 Ombudsmandens tilsyn med private tilbud efter Serviceloven

28

Ny pensionsordning 1. marts 2013

27

LOS mødte kommunerne på Skolerigsdagen i Aalborg

28

Utilsigtede hændelser

31

Landsmødeprogram 2013 (Riv ud og gem)

35

Bostedet Vendelbo går til filmen...

36

35 år med ‘rødder’ og hjerneskadede børn og unge

38

Ledere og bestyrelsesmedlemmer i institutioner er blevet jaget vildt

39

Brug dit LOS-udvalg

40

Annoncer

64

Kursus med David Denborough

LA ND

SM ØD 15.-16. april 20 E 13

GI‘ LOS • NR. 1 • 20. ÅRGANG • MARTS 2013

ISSN 1398-3539 Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. maj 2013 Annoncer og priser: Kontakt is@los.dk Forside: Medierne som politi, anklagemyndighed...(Foto: iStockphoto)

Inspira t fagligh ion, ed og fest

NOR DI

16

26

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2013

3

LL. NØRREMARK I SAG MOD FURESØ KOMMUNE

’Vil I ikke lige høre, om det er sandt?’ En såkaldt bekymringsmail fra en borger til Furesø Kommune om, at opholdsstedet Ll. Nørremark dækkede over seksuelle overgreb mellem unge på stedet, viste sig uden hold i virkeligheden. Alligevel har kommunen både fjernet en af de unge og – uden held – forsøgt at miskreditere Ll. Nørremark over for tilsynet. For Ll. Nørremarks leder, Vibeke Monnick, og stedets advokat, Karin Høier, handler sagen om en anbringende kommune, der ’skyder før den spørger’, og om et område, der er præget af angst for at havne på forsiden af Ekstra Bladet.

4

Gi’ LOS • 1-2013

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

D

et er fredag den 29. juni 2012. Leder af opholdsstedet Ll. Nørremark i Nordvestsjælland, Vibeke Monnick, skal til møde i Furesø Kommune sammen med en ung pige fra opholdsstedet. Et planlagt møde med et indhold, som er Vibeke Monnick bekendt – tror hun. I stedet bliver hun på mødet præsenteret for en bekymringsmail fra en anonym borger og en opsigelse af kontrakten på den unge pige. Og dermed starter et flere måneder langt mareridtsagtigt forløb, der på papiret først slutter, da Ll. Nørremarks tilsyn på skrift meddeler Furesø kommune, at der ikke er hold i mailens indhold og kommunens senere beskyldninger. Vibeke Monnick, der i mere end 30 år har drevet Ll. Nørremark som et neuropædagogisk tilbud til hjerneskadede og svært omsorgssvigtede unge, sidder tilbage med blandede følelser: Først og fremmest en harme over at være blevet beklikket på sin faglighed – måske også i mere eller mindre officielle kommunale fora, hun ingen jordisk chance har for at forsvare sig i. Herunder på et falskt grundlag at have mistet en ung pige, hun følte gjorde store fremskridt hos hende. Og dernæst et ønske om i LOSregi at råbe vagt i gevær over kommunens handlemåde og lade andre opholdssteder og botilbud få gavn af den læring, hun har fået af sagen. Derfor har hun og advokat Karin Høier besluttet at stille op til et interview med Gi’LOS og fremlægge den – anonymiserede – dokumentation, der ligger i sagen.

LL. NØRREMARK I SAG MOD FURESØ KOMMUNE

» Hysteri og berøringsangst For Karin Høier, der som advokat har arbejdet med anbringelsesområdet i flere årtier, er sagens forløb præget af den ’nye dagsorden’, der er på området, herunder det hysteri og den berøringsangst, der følger af megen og ofte negativ presseopmærksomhed. Men hun er samtidig opmærksom på, at langt fra alle kommuner reagerer ens på denne virkelighed. – Vi har set to kommuner, der har handlet meget forskelligt. I Odsherred har tilsynet handlet ansvarligt, man har forventet – og fået – redegørelser og dokumentation fra Ll. Nørremark, man har lyttet kritisk og konstruktivt. Og man er endt med på skrift at meddele, at sagen er uden substans. Furesø har, som vi har oplevet det, handlet i panik og med skiftende argumentation forsøgt at retfærdiggøre, at man fjernede en pige fra stedet fra den ene dag til den anden. Først bekymringsmailen, dernæst en påstået manglende politianmeldelse af en flere år gammel hændelse, så at opholdsstedet skulle have tildelt pigen en forkert diagnose og til sidst en manglende handleplan (som det i parentes bemærket er kommunens ansvar og opgave at udarbejde). Det har været meget svært for os at komme i en ordentlig dialog med Furesø – også det skal vi lære af, siger Karin Høier.

Får pigen med tilbage! Tilbage til fredag den 29. juni. Da Vibeke Monnick og den unge pige ankommer til Furesø kommune, bliver de to adskilt. Vibeke Monnick får stukket en kopi af bekymrings-

Furesø har, som vi har oplevet det, handlet i panik... mailen, der er dateret den 22. juni, i hånden. Det er første gang, hun ser den. I mailen, der er underskrevet »en bekymret borger«, beskriver borgeren, hvordan en ung pige fra opholdsstedet Ll. Nørremark flere gange er blevet forulempet af unge både fra opholdsstedet og udefra, at opholdsstedet kender til overgrebene, og at de ansatte bevidst skjuler hændelserne for myndighederne. Furesø kommune præsenterer herefter Vibeke Monnick for en opsigelse af kontrakten på pigen ’pr. dags dato’ med begrundelse i mailen. Vibeke Monnick husker, at hun spørger sagsbehandleren, »Vil I ikke lige høre, om det er sandt«. Men ifølge Vibeke Monnick går kommunen ikke i dialog omkring anklagerne i mailen. Og der er intet forsøg fra kommunens side på at rede trådene ud, endsige at overveje at få politiet på banen i forhold til de – hvis de skal tages alvorligt – voldsomme anklager. Til gengæld får Vibeke Monnick – noget overraskende – pigen med tilbage til opholdsstedet med den begrundelse, at der kun er en uge, til pigen skal på ferie.

Alle klagepunkter er opspind Herefter går en række procedurer i gang. Ll. Nørremark er akkrediteret og reakkrediteret, så man ved ifølge Vibeke Monnick præcist, hvad man skal gøre. Ll. Nørremark orienterer sin stedlige kommune, Odsherred, om sagen. Samtidig inddrages både Ll. Nørremarks advokat og LOS. Den 3. juli afholdes et møde på Ll. Nørremark med alle ansatte, bestyrelsen, tilsynet og advokaten. Mailen og

dens forskellige anklager bliver gennemgået og kommenteret af hver enkelt. Det er – som der står i et referat af mødet – personalegruppens opfattelse, at alle påstande er ukorrekte. Ingen benægter, at der har været hændelser på Ll. Nørremark med seksuelt indhold – på opholdsstedet bor unge, der er alvorligt skadede og nogle har seksualiseret adfærd, der giver udfordringer og i et tilfælde i 2010 har haft karakter af overgreb. Men der er procedurer på Ll. Nørremark også for det. Alt går ’efter bogen’, sagen i 2010 blev politianmeldt og redegjort for til bestyrelse og involverede kommuner, og al problematisk aktivitet bliver drøftet med de unge, med forældre og med relevante professionelle, ligesom der etableres ekstra opsyn. Furesø Kommune har ikke på baggrund af bekymringsmailen anmodet om, at Ll. Nørremark udtaler sig om anklagerne. Alligevel aftales det på mødet den 3. Juli på L. Nørremark, at både Furesø og Odsherred kommuner gennem Karin Høier skal have en grundig redegørelse om bekymringsmailens indhold med dokumentation (logbøger, indberetninger, politianmeldelser mv.), der også indeholder et brev fra Ll. Nørremarks bestyrelse, hvor denne »kan tilbagevise alle klagepunkter som opspind og et forsøg på at skade stedet og vores omdømme«. Denne redegørelse sendes af sted fredag den 6. juli med anmodning om et møde med Furesø kommune. Men allerede om mandagen den 9. juli – måske inden den har

Gi’ LOS • 1-2013

5

>

LL. NØRREMARK I SAG MOD FURESØ KOMMUNE

fået redegørelsen – sender Furesø kommune et brev til Ll. Nørremarks tilsynskommune, altså Odsherred, og beder denne om at »undersøge forholdene« på Ll. Nørremark. Brevet indeholder en række alvorlige anklager om grov forsømmelighed fra opholdsstedets side: at man skulle have tilladt unge under den kriminelle lavalder at gå i seng sammen, at man ikke har politianmeldt hændelsen i 2010 og nu en ny overraskende anklage: at opholdsstedet i sin behandling af den unge pige fra Furesø kommune har påstået, at den unge har fået en bestemt psykiatrisk diagnose af en navngiven psykiater. Men – siger Furesø i brevet – det siger psykiateren ikke passer!

Nyt overraskende argument Mens både Furesø kommune og Ll. Nørremark går og venter på svaret fra Odsherred kommune har Furesø indvilget i at tage et møde med opholdsstedets leder, hvor også

6

Gi’ LOS • 1-2013

advokaten, Ll. Nørremarks psykolog og LOS er til stede. Mødet afholdes den 10. august, og Furesø har på forhånd betinget sig, at man ikke vil snakke ’sagen’, kun samarbejdet fremadrettet. Ll. Nørremark har intet referat af mødet og tvivler på, om det findes. Men på mødet præsenteres opholdsstedet for endnu en overraskende melding fra kommunen, da man – alligevel – kommer til at tale om den unge pige, som kommunen har fjernet fra stedet. Vibeke Monnick forsøger at få kommunen til at forholde sig til, at pigen i de to år, hun har boet på stedet, har udviklet sig yderst positivt. – Men så siger kommunen, at den ikke er i stand til at sige, om anbringelsen har været god eller dårlig, da der ikke har været udarbejdet nogen handleplan – eller at man i hvert fald ikke har kunnet finde den, hvilket man beklager. Furesø forholder sig overhovedet ikke til, at kommunen løbende har fået vores behandlings-

plan, og at den har været til en række statusmøder, hvor den positive udvikling er blevet dokumenteret. Den manglende handleplan (kommunens egen!) bliver pludselig endnu et argument for at fjerne pigen, siger Vibeke Monnick.

Total frifindelse Den 23. august kommer så Odsherred kommunes skriftlige svar på Furesøs anmodning om at se nærmere på, hvad der foregår på Ll. Nørremark. Det har Odsherred nu gjort, og resultatet er en total afvisning af de påstande, Furesø er kommet med. Tilsynet finder intet belæg for påstandene, og generelt er der ros til Ll. Nørremark for den måde, opholdsstedet videreformidler informationer på. »Der foretages ikke yderligere i sagen«, slutter Odsherred efter punkt for punkt at have gennemgået hver enkelt af kommunens påstande, Ll. Nørremarks dokumentation og tilsynets egne konklusioner.

>

LL. NØRREMARK I SAG MOD FURESØ KOMMUNE

Furesø handler først og undersøger bagefter Ll. Nørremark har intet hørt fra Furesø kommune som opfølgning på Odsherreds skrivelse. Selv har Vibeke Monnick følt sig nødsaget til at orientere alle de kommuner, hun samarbejder med, om, at Ll. Nørremark nu er ’frifundet’ for de alvorlige anklager, både dem i bekymringsmailen og dem, som Furesø senere føjede til. Men er sagen så slut nu? Og kan læringen opsummeres i nogle hovedpunkter? – Tja, er sagen slut? Jeg er selvfølgelig løbende opmærksom på, hvordan de visiterende kommuners syn på os kan være påvirket af forløbet. Jeg håber, de har forstået, at der intet hold var i anklagerne. Men der kan være kommunale fora, jeg ingen mulighed har for at forsvare mig i. Man er som opholdssted meget sårbar over for jungletrommerne, og det er svært at få greb om, siger Vibeke Monnick. Karin Høier supplerer:

Furesø Kommune har sendt Gi’LOS følgende udtalelse efter at have læst artiklen »Vil I ikke lige høre, om det er sandt«. »Furesø Kommune træffer altid afgørelser ud fra individuelle og konkrete hensyn og altid med udgangspunkt i barnets tarv. Med udgangspunkt i forvaltningsloven og hensynet til barnet og dennes familie kan vi ikke kommentere konkrete sager. Den generelle præmis, der er gældende for alle sager er derfor, at vi altid handler ud fra barnets tarv. Vi kan som kommune ikke leve med, at der ikke handles, hvis vi får oplysninger, der indikerer, at noget kan være galt. Her går vi ikke på kompromis i forhold til, at barnet skal kunne være et trygt, omsorgsfuldt og velfungerende sted. Det betyder, at vi i nogle tilfælde også vil handle på oplysninger, hvor vi ikke kan udelukke, at der er noget galt i forhold til barnets trivsel. Hvis det efterfølgende viser sig at være ubegrundet, vil vi med den relevante leverandør og den tilsynsførende kommune gå i dialog om, hvordan vi løser det fremadrettede.« Venlig hilsen Mikkel Damgaards 
 Centerchef, Center for Børn og Familie Furesø Kommune

– Kommunerne er opholdsstedernes samarbejdspartnere og kunder. Og de taler sammen. Det skal man have fokus på, og det er en fortløbende proces.

Nervøse for Ekstra Bladet Både Vibeke Monnick og Karin Høier mener, at der er meget at lære af Ll. Nørremark-forløbet. – For mig viser sagen i bagklogskabens klare lys, hvor vigtige relationerne med samarbejdspartnerne er. Kunne vi have forhindret forløbet, hvis vi havde haft et tættere forhold til Furesø Kommune? Måske er dette endnu vigtigere, når der er mange sagsbehandlerskift i en sag, som der var i denne. Samtidig skal man sørge for at få alt på skrift fra anbringende kommune, også den handleplan, der nogle gange er svær at vriste ud af kommunerne. En tredje ting er, at man skal orientere om ALT, også det,

der ikke er noget. For alle er nervøse i disse år for at havne på forsiden af Ekstra Bladet eller i TV, siger Karin Høier, der også har tænkt mange tanker omkring systemet med de såkaldte bekymringsmails. – Det er jo en slags whistleblower-ordning, som der er stor begejstring for. Men den kan også være problematisk, da man jo ikke kan hale personerne bag frem i lyset og bede dem om at føre sandhedsbevis. Det kan have store omkostninger for et opholdssted, og kommunen går jo ikke ud efterfølgende og siger, at der ikke var hold i anklagen, siger hun. For Vibeke Monnick har forløbet endnu en gang vist, hvor vigtigt et godt tilsyn er. Hvis jeg ikke havde et godt tilsyn, så ved jeg ikke, hvor jeg var. De er meget grundige, de er saglige og de er konstruktivt kritiske, siger hun.

Gi’ LOS • 1-2013

7

TILSYNSREFORMEN

Tilsynsreformen Et nyt social tilsyn - BEdrE

Af direktør Geert Jørgensen, LOS

A

rbejdet med Tilsynsreformen er nu i fuld gang. Mandag den 18. februar var der høringsfrist på lovforslaget. (Du kan læse LOS’ høringssvar under Nyt fra LOS på www.los.dk) Lovforslaget bemyndiger på en række områder Social- og Integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler. En stor del af den kommende reform skal efterfølgende yderligere uddybes i bekendtgørelser, vejledninger, udarbejdelse af kvalitetsmodel og redskaber mv. Sideløbende med fremsættelsen af lovforslaget er Social- og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen i gang med at konkretisere de rammer, krav og vilkår, som fremover vil blive stillet til alle godkendte tilbud. Loven træder i kraft den 1. november, og alle tilbud, der er godkendt i dag, skal inden to år have en ny godkendelse. Desuden skal alle de tilbud, der ikke i dag har skullet have en godkendelse ligeledes godkendes i løbet af to år. Arbejdet med de nye regler er en videreførelse af det arbejde, som Social- og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen påbegyndte efter aftalen om de nye socialtilsyn blev indgået i oktober måned. Det forventes, at lovforslaget fremsættes i Folketinget i marts måned med forventet vedtagelse i maj måned.

8

Gi’ LOS • 1-2013

kvalitEt for

udsattE Børn

Model for godkendelse og tilsyn i de nye socialtilsyn Det følgende er en lettere redigering af det materiale, som henholdsvis Socialstyrelsen og Social- og Integrationsministeriet fremsendte til deltagerne inden møderne den 4. og 11. februar. På mødet den 4. februar deltog en række organisationer og en del praktikere i et seminar i Odense, hvor de drøftede de første seks temaer i modellen for godkendelse og tilsyn i de nye socialtilsyn, som Socialstyrelsen foreslår struktureret i henholdsvis kvalitetstemaer, kvalitetskriterier og kvalitetsindikatorer. Med afsæt i gældende lovgivning er kvalitetstemaerne identificeret ud fra en gennemgang af eksisterende danske, udenlandske og internationale kvalitets- og tilsynsmodeller, samt input fra en række danske eksperter på området. Temaerne er politiske behandlet og indskrevet i lovforslaget om nyt socialtilsyn. Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende temaer: 1. Organisation og ledelse 2. Fysiske rammer 3. Målgruppe, metoder og resultater (herunder borgerfokus og -inddragelse samt trivsel og sundhed) 4. Kompetencer 5. Selvstændighed og sociale relationer

og voksnE

ET NYT SOCIALTI LSYN BEDRE KVALITE T UDSATTE BØRN FOR OG VOKSNE Et nyt social tilsyn - BEdrE

kvalitEt for

udsattE Børn

og voksnE

1

6. Uddannelse og beskæftigelse 7. Økonomi

Tema 1: Organisation og ledelse Det organisatoriske tema vedrører et tilbuds ledelsesmæssige, organisatoriske og fysiske forhold, som sætter rammerne for, og således har betydning for, kvaliteten i tilbuddet. En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering og professionel, kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der kan drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både kan sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige ledelse.

Tema 2: Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets beliggenhed, omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målsætning, borgernes behov og rettigheder (fx i forhold til at sikre borgernes ret til privatliv, og sikre borgerens mulighed for at opretholde sociale netværk) samt, at de understøtter indsatsens formål og indhold.

TILSYNSREFORMEN

Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater Formålet med indsatsen i sociale tilbud er fastlagt i bl.a. Serviceloven. Indsatsen i de enkelte tilbud skal således foregå med henblik på at opfylde formålsbestemmelsen, og kvaliteten af et tilbud er i sidste instans udtrykt ved, hvorvidt tilbuddet generelt formår at nå de opstillede mål for borgerne i tilbuddet. Det er afgørende, at det er borgernes individuelle behov, udvikling og trivsel, der er i centrum for tilrettelæggelsen, indholdet, gennemførelsen og evalueringen af indsatsen. Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode resulterer i den ønskede udvikling for borgerne og medvirker til at sikre borgernes trivsel. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for sine målgruppe(r) og de metoder, som tilbuddet benytter i forhold til målgruppen(rne). Det er også vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de resultatmål, som er sat for den enkelte borger, herunder (pædagogiske) delmål. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder systematisk med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at indsatsen opnår en forventet og positiv effekt. Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet har fokus på den enkelte borger, at borgeren er inddraget, og at tilbuddet har et helhedsperspektiv på borgerens situation og udvikling. Inddragelse af borgerne er en afgørende faktor for at sikre, at indsatsen svarer til borgernes behov samt tager hensyn til borgernes ressourcer og forudsætninger samt sikrer borgernes rettigheder. Borgerinddragel-

se drejer sig om tilbuddets arbejde i forhold til at sikre borgernes selv- og medbestemmelse, indflydelse på eget liv og mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen samt indholdet og udbyttet af tilbuddet. Da tilbuddet er en central ramme og omdrejningspunkt for borgerens liv, har tilbuddet en vigtig rolle i at bidrage til sammenhæng og koordinering af den helhed af forskellige tiltag, der indgår i borgerens forløb. Det gælder både for de tiltag, som tilbuddet selv har ansvaret for, og i forbindelse med ydelser, som andre eksterne parter står for. Et væsentligt parameter for kvaliteten i tilbuddet er borgernes udvikling og trivsel, som er tæt forbundet med fysisk og psykisk sundhed. Det er derfor vigtigt, at tilbuddet understøtter borgernes adgang til relevante sundhedsydelser og arbejder systematisk med relevante sundhedsfremmende tiltag i forhold til målgruppen på stedet. Det er vigtigt, at disse tiltag afspejler sig i konkrete indsatser og aktiviteter, som er individuelt tilpasset borgernes problematikker, behov, ønsker og muligheder med henblik på at understøtte den enkeltes fysiske og psykiske sundhed. Det er endvidere væsentligt, at de konkrete indsatser understøtter borgerens egne handlepotentialer i forhold til at opnå højere fysisk og psykisk sundhed, velbefindende og livskvalitet.

Tema 4: Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige og personlige kompetencer (uddannelse, erfaring, viden), der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætning, målgruppe og de metoder, tilbuddet anvender. Udover tilbuddets aktuelle kompe-

tenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er også et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger og herunder, at medarbejderne har fokus på borgernes retssikkerhed. Det vil sige, at tilbuddets medarbejdere på en etisk måde forholder sig til og handler i forhold til borgerne.

Tema 5: Selvstændighed og sociale relationer Et væsentligt mål med den sociale indsats er at bidrage til borgerens mulighed for i så høj grad som muligt at indgå i sociale relationer og leve et selvstændigt liv. Et aspekt heraf er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter og sociale relationer og netværk kræver. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod et inkluderende mål, og at det afspejles i personalets adfærd, de metoder der anvendes, og den måde, hvorpå konkrete ydelser og aktiviteter samt dagligdagen i tilbuddet tilrettelægges. Det er også vigtigt, at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod og involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund, da dette er væsentligt for opnåelse af selvstændighed og udvikling af sociale relationer og netværk.

Tema 6: Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er at bidrage til, at borgerne i videst muligt omfang deltager og

Gi’ LOS • 1-2013

> 9

TILSYNSREFORMEN

inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og /eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter understøtter og er rettet imod dette. Det er vigtigt, at tilbuddet, med udgangspunkt i de mål, der er for den enkelte borger og under hensyn til borgerens behov og forudsætninger, har konkrete mål for, hvordan tilbuddet kan stimulere borgerens udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden, mulighederne og vejen til uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.

Er det de rigtige organisatoriske krav, der foreslås? Hvad bør opstilles som krav i lov/ bekendtgørelse, og hvad kan mere hensigtsmæssigt formuleres som kriterier og indikatorer som led i kvalitetsmodellen? Hvilke særlige krav stiller koncernkonstruktioner til formulering af de organisatoriske krav? Hvilke oplysninger skal med i årsrapporten, så de understøtter både socialtilsynets opgave og køberkommunernes konkrete beslutninger? Medlemmer af LOS kan finde alt det materiale LOS har om Tilsynsreformen, lige fra lovforslag til materiale fra de forskellige møder på www.los. dk. (Kræver at man er logget på).

Tema 7: Økonomi (og overordnet organisation) På mødet den 11. februar havde Social- og Integrationsministeriet inviteret en mindre gruppe organisationer til at drøfte dels de økonomiske forhold og dels nogle overordnede organisatoriske spørgsmål.

10

Gi’ LOS • 1-2013

FOTO FRA PJECE FRA SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

Er det de rigtige økonomiske krav, der foreslås? Hvordan kan der opstilles kriterier og indikatorer for vurdering af tilbuddenes økonomi, som supplerer de lovfastsatte krav? Hvordan afgrænser vi de krav, der skal stilles til koncerner hhv. de tilbud, der indgår i koncerner? Hvilke oplysninger skal med i årsrapporten, så de understøtter både socialtilsynets opgave og køberkommunernes konkrete beslutninger?

>

BOTILBUD PÅ VÅGEBLUS

Botilbud for spiseforstyrrede på vågeblus Bo- og behandlingstilbuddet Symfonien i Nordsjælland har slukket for varmen i de fleste af behandlingstilbuddets værelser. Kommunen har godt nok givet Symfonien lov til på papiret at leve videre som tilbud for unge kvinder med spiseforstyrrelser. Men fremtiden for botilbuddet ser usikker ud. Af journalist Kirsten Holm-Petersen

B

ehandlingsrummet, mødelokalet og værelserne står tomme. Ægteparret Jette og Torben Jeppesen samt Jettes voksne datter, sygeplejerske Karina Andersen, tager imod i stuen, der er adskilt med glasvinduer fra det kæmpe motionsog alrum, der lige nu ligger forladt hen. Huset emmer af noget, der var en gang for ikke så længe siden. – Vi har haft et langvarigt og godt samarbejde med de kommuner, der har brugt vores døgntilbud, selvom vi da har skullet kæmpe for at få pladserne fyldt op. Men i 2011 stopper det, og efterhånden indser vi, at det ikke går. Den sidste unge pige flyttede den 31. december. Personligt mener jeg, at forklaringen ligger hos den nye regering. Den har sendt et signal til kommunerne om, at det her område skal det offentlige køre. Det signal har kommunerne taget til sig, siger Jette Jeppesen, leder af Symfonien. Allerede i efteråret 2011 lavede Symfonien for første gang et afviklingsbudget. Nu er botilbuddet gået på vågeblus. Kommunen har dog givet det lov til at eksistere som tilbud indtil videre, selv om der ingen indskrevne er. – Men der skal komme tre piger på en gang, for at det giver mening at have døgnbemanding. Hverken de ansatte eller pigerne ville kunne holde

til, at det hele tiden er usikkert, om vi kan fortsætte, siger Jette Jeppesen.

I dag ’cykler’ pigerne rundt i systemet Samtalen rundt om bordet handler skiftevis om botilbuddets endeligt og årsagerne til dette og om Mobilt Team, som Symfonien fik penge til, inden det stod helt klart, at botilbuddet udskrev den sidste unge pige ved årsskiftet. Og dermed skiftevis om den spændende udfordring i projektet og skuffelsen over, at botilbuddet ikke kunne overleve. – Vi har knoklet røven ud af bukserne og reddet en masse piger, der var opgivet af behandlingssystemet og med et livstruende BMI. Jeg kan godt mærke, at min stolthed bliver lidt medtaget, fordi de ikke vil bruge os mere. Samtidig ved vi jo, at en masse familier går rabundus, fordi de ikke får hjælpen andre steder. I dag ’cykler’ pigerne rundt i systemet. Vi kender flere eksempler på piger, der optræder i systemerne, som om de er optaget i behandling. Men reelt står de meget af tiden på venteliste, og har måske fået behandling i tre måneder ud af to år. Resten af tiden bor de hjemme og er ved at drive familien til opløsning. Forældrene ligger i skilsmisse, de har mistet jobbet, fordi er nødt til at tage orlov, der er depressioner, siger Jette Jeppesen. Torben Jeppesen supplerer: – Regionerne har udarbejdet et

fint visionspapir for arbejdet med spiseforstyrrelser, der hedder »Et liv til forskel – bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse«, hvor man skelner mellem behandling, som regionerne skal tage sig af, og rehabilitering, som kommunerne skal stå for. Men virkeligheden er, at det ikke tilgodeser behovene hos unge med svære spiseforstyrrelser. Kommunerne prioriterer ud fra mindst-indgriben. Vores erfaring er, at pigerne har brug for et hjemligt sted, der både tilbyder behandling og samtidig er der hele døgnet, siger Torben Jeppesen.

Inviteret til bryllup Og så mindes de deres successer. Den unge pige fra Jylland, der kom til dem med et BMI på 11, og som krøb sammen som en lille mus i den første tid efter et liv med tvangsmedicinering og selvmordsforsøg. Sidste år var Jette og Torben Jeppesen inviteret med til hendes bryllup og blev – med Torbens ord – behandlet som fyrster af pigens kæmpe familie, der ikke var i tvivl om, at det var Symfonien, der havde reddet hendes liv. Eller en anden pige ... Så syg, at de ansatte måtte made hende det første år. Nu er hun på højskole og sprudler af liv. – Vi kender forældre, der ville sælge deres hus for at betale en plads hos os. Men vi har altid insisteret på, at behandling af piger med svære spiseforstyrrelser er en offentlig opgave. Vi er selvfølgelig glade for, at vi kan køre videre med det mobile team. Men det var jo tænkt som en helhed, botilbuddet og det forebyggende arbejde i hjemmet, siger Jette Jeppesen.

Gi’ LOS • 1-2013

11

PROJEKT MOBILT TEAM

Et botilbud for piger med spi 65 børn og unge med spiseforstyrrelser samt deres familier vil i løbet af de næste fire år få en tidlig – og gratis – indsats derhjemme takket være en bevilling fra den statslige satspulje. Bag projektet står Symfonien i Annisse Nord tæt ved Helsinge, et bo- og behandlingssted for mennesker med spiseforstyrrelser. Af journalist Kirsten Holm-Petersen

2

012 blev et mærkeligt år for familien Jette og Torben Jeppesen. På den ene side kunne de se det bo- og behandlingstilbud, som de har brugt ti år af deres tilværelse på at bygge op, langsomt – værelse for værelse – blive tømt for indhold og liv. På den anden side havde de travlt med at få deres stats- og satspuljefinansierede Mobilt Team til børn og unge med spiseforstyrrelser på skinner, så de i slutningen af året kunne begynde at køre ud til de første børn og unge, der blev indskrevet i det nye projekt. Jette Jeppesens datter Karina Andersen, der er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i Symfonien siden starten, formulerer det sådan her: – Vi har været igennem en vemodig proces omkring botilbuddet. Vi har sagt farvel til personalet, og vi har taget afsked med den sidste pige, der boede her. Samtidig har vi været i en forandringsproces, fordi vi skulle i gang med det mobile team, siger hun. Symfonien startede projekt Mobilt Team efter svensk forbillede i oktober 2012 med en bevilling på 4,2 mio. kr. fra satspuljen. Symfonien – og dermed projektteamet – består i dag af ’kernen’ bag det ti år gamle bo- og behandlingstilbud: Leder Jette Jeppesen, der har arbejdet som plejer i psykiatrien, før hun uddannede sig til familieterapeut og senest har gennemgået en KOK-uddannelse

12

Gi’ LOS • 1-2013

(en speciel uddannelse inden for spiseforstyrrelser), hendes mand Torben Jeppesen, der oprindeligt er ingeniør, men som i alle årene har arbejdet med administrationen m.m. af Symfonien og Karina Andersen, der er datter af Jette Jeppesen og sygeplejerske. Det er dette team, der har søsat projektet og over for satspuljepartierne i Folketinget har forpligtet sig til dels over de næste fire år at give 65 børn og unge med spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi et forebyggende behandlingstilbud i hjemmet, og dels opstille en finansieringsmodel og en plan for, hvordan arbejdet på længere sigt kan forankres i kommunerne.

Behandling, omsorg og social træning Det mobile team bygger på al den viden og al den erfaring, som Symfonien har opbygget gennem årene med unge piger, der på Symfonien har fået en kombineret behandling, omsorg og social træning i at komme ud af deres svære og årelange spiseforstyrrelser. De unge piger, der har boet på Symfonien har i de sværeste tilfælde haft en BMI på ned til 11, når de ankom. De har i årevis inden opholdet på Symfonien været skiftevis indlagt, udskrevet og indlagt igen. Og sammen med deres nedslidte forældre har de – med Jette Jeppesens ord – brugt år på at rende læger, myndigheder og private behandlere på dørene. Mange af dem har i lange perioder været opgivet af ’syste-

met’ eller har selv vendt ryggen til hjælpen i frustration over ikke at få det, de havde brug for, før de kom til Symfonien. Tanken om at søge penge til et mobilt team, der kunne hjælpe børn og unge på så tidligt et tidspunkt, at de kunne slippe for, at spiseforstyrrelsen ’bed sig fast’ og nødvendiggjorde et årelangt behandlingsforløb, er vokset med årene og med de iagttagelser, familien har gjort sig. Dels i projekt »Godt på vej«, finansieret af Socialministeriet, hvor Symfonien blandt andet har tilbudt støtte til unge skolesøgende med spiseforstyrrelser. Dels har Symfonien fået penge til et pilotprojekt, hvor de interviewede to familier, der begge sagde det samme: Hvis vi havde fået kvalificeret hjælp på et tidligere tidspunkt, ville sygdommen ikke have fået fat. Dels har Jette Jeppesen i sin KOK-uddannelse udarbejdet et projekt omkring vigtigheden af tidlig opsporing og indsats.

Hjemmebesøg af Symfonien Projekt Mobilt Team blev indledt i oktober sidste år med et offentligt indkaldt møde i Hillerød. Der kom 40 mennesker til mødet, og allerede nu har projektet indskrevet seks børn og unge, og to mere er på vej. Målgruppen er børn og unge mellem 8 og 17 år, som er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse – og deres familier. Hjælpen består af hjemmebesøg fra Jette Jeppesen og Karina Andersen til hele familien og inddragelse efter behov af både den diætist og den

PROJEKT MOBILT TEAM

iseforstyrrelser skifter ham

»

Jeg har været meget bekymret for, hvornår vi skal begynde at afvise nogen, der har brug for hjælp...

psykiater, der er tilknyttet projektet. Målet er at seks ud af ti af alle de børn og unge, der indskrives i projektet, enten er helbredte eller har fået redskaber til at håndtere deres spiseforstyrrelse efter i gennemsnit 12 til 16 ugers behandling. Den overordnede tankegang i behandlingen på Symfoniens bo- og behandlingstilbud går igen i det mobile team. Denne tankegang kan føres helt tilbage til tiden FØR Symfonien, hvor hele familien Jeppesen/ Andersen støttede op om Jette og Torben Jeppesens datter (Karinas halvsøster), der led af en spiseforstyrrelse. – Dengang fik vi at vide af hendes læge, at det ville hun vokse fra, selvom hun havde tabt ti kilo. Samtidig hørte jeg via mit arbejde alle de skrækkelige historier om de piger, der var indlagt på Rigshospitalet med spiseforstyrrelser, og som man ikke hjalp ordentligt. Så jeg sagde mit arbejde op, og så gik hele familien i gang som et team med målrettet at hjælpe vores datter. Da hun var godt i vej, kom ideen til at hjælpe andre piger og unge kvinder, fortæller Jette Jeppesen.

Omsorg, nærvær og gode værdier Dengang som nu var det bogen »The Secret Language of Eating Disorders: How You Can Understand and Work to Cure Anorexia and Bulimia« af den canadiske behandler og mor til to døtre med anoreksi, Peggy ClaudePierre, der inspirerede familien.

Ikke som metode – den har de selv opbygget over årene – men som indfaldsvinkel til at forstå, hvad spiseforstyrrelser handler om, og til at gå bag spiseforstyrrelsen og tackle de eksistentielle kriser, angsten og tomheden bag spiseforstyrrelsen med masser af omsorg, nærvær og gode værdier. En anden ting, det mobile team tager med sig fra døgnarbejdet, er fokus på dokumentation. Symfonien har gennem en del år lavet før-ogefter-spørgeskemaer til de unge kvinder. Og i 2010 kunne botilbuddet på baggrund af et spørgeskema til samtlige de klienter, der havde været i døgnbehandling konkludere, at 68 procent af klienterne havde oplevet forbedringer af deres spiseforstyrrelse, 70 procent havde fået det fysisk bedre, 58 procent havde fået det psykisk bedre og 47 procent havde fået det bedre socialt. I Mobilt Team har Symfonien købt licens til det svensk udviklede system Journal Digital, hvor en lang række før-ogefter-spørgsmål vil måle de unges funktionsniveau, spisning, kropsopfattelse, overmotionering, tvangstanker og handlinger og dermed nemt vil kunne vise den dokumenterede effekt af behandlingen.

Største problem bliver afvisningerne Lige nu er seks børn og unge indskrevet i projektet, og to mere er på vej. Fire af de otte unge går på specialiserede idrætsefterskoler. »Tankevækkende«, kalder Jette Jep-

Symfoniens stuer er blevet stille, efter at stedet er blevet ændret fra botilbud til mobilt team.

pesen det, og Mobilt Team har allerede tilbudt nogle af disse efterskoler at komme på besøg med et foredrag om tidlig opsporing af spiseforstyrrelser. Et tilbud, som ligger inden for rammerne af projektet. Som alle andre nye tilbud knokler teamet for at gøre sig kendt blandt alle, der er i berøring med børn og unge, der lider af en spiseforstyrrelse eller som viser tegn på, at der er noget galt. Lige nu har vi ’kun’ otte klienter. Men mit største problem bliver afvisningerne. Jeg har været meget bekymret for, hvornår vi skal begynde at afvise nogen, der har brug for hjælp, siger Jette Jeppesen.

Gi’ LOS • 1-2013

13

DAVID DENBOROUGH

Narrative responses to hardship:

Working with individuals, groups and communities • Maps of history: the places where we learnt what is most significant to us • Songlines of sustenance: reinvigorating ‘folk’ culture

By David Denborough , Dulwich Centre

H

ow can we enable people going through hard times to ‘tell their stories in ways that make them stronger’ (Wingard & Lester, 2000)? This is what we, as narrative therapists and community workers, are attempting to do in many different contexts. Over the last five years, a number of ‘collective narrative practice’ methodologies have been developed. Interestingly, while these methodologies were initially developed for group or community contexts, counsellors and therapists who are primarily working with individuals have also embraced them. These methodologies include: • Collective narrative documents • Enabling contributions through exchanging messages - and convening definitional ceremonies • The Tree of Life: responding to vulnerable children • The Team of Life: giving young people a sporting chance • Checklists of social and psychological resistance • Collective narrative timelines: enabling people to feel joined across time

14

Gi’ LOS • 1-2013

These approaches are deliberately easy to engage with and can be used with children, young people, and adults. They have been particularly developed in response to the following request from practitioners: in contexts where one-on-one counselling is not possible or appropriate, how can narrative approaches still be used to assist people who are struggling with hard times?

4.

5.

Ten principles I will try here to draw together ten themes that are currently influencing our development of collective narrative practice: 1. As we listen to and seek to respond to the stories that individuals and groups share with us, we can conceive of these stories as representing not only personal experience but also the effects of broader social issues. 2. No matter the degree of hardship, trauma or desolation, individuals, groups and communities will be responding to the situations they are in. There will be initiatives they are taking to try to reduce or redress the harm and/or to care and protect others. 3. Rather than bringing our own initiatives to work within these communities, our role instead can be to create contexts in which people’s own initiatives and healing knowledges are noticed and more richly described. This in-

6.

7.

cludes unearthing the skills, values, hopes and dreams that are implicit in people’s responses to hardship, and the histories of these in the lives of individuals, cultures and communities. Once these local initiatives, skills and values are acknowledged, we can seek out a relevant audience to whom these will be resonant. Usually, this involves other individuals/groups who are experiencing similar or related hardship, others who are affected by similar social issues. It then becomes possible to enable those who are struggling with the effects of hardship to make a meaningful contribution to the lives of others who are also struggling. In turn, this experience of making a contribution to others can lead to an increased sense of personal/collective agency. It can be particularly significant when opportunities are created for two-way inter-generational contributions and inter-generational honouring. When it can be acknowledged that the skills and values of younger generations are carrying forth (in unique ways) the legacies of those of older generations, this can provide an antidote to the inter-generational dislocation that collective trauma often causes within communities. People’s responses to hardship and trauma are forms of local social action. By acknowledging these, by more richly describing them, and by creating an ever increasing sense of personal/collective agency, this makes it possible for people’s initiatives to become linked, and for further actions to

DAVID DENBOROUGH

be taken. These actions may be in relation to reclaiming their lives from effects of trauma/hardship and/or in relation to preventing further harm or injustice to themselves, their community or others. 8. The generation and performance of ‘local folk culture’ can reinvigorate local healing knowledges and local social action. If rich descriptions of people’s skills and knowledges in dealing with hardship can be transformed into local cultural mediums (written word, spoken word, song, film, dance, poetry, celebration) this makes many things possible. It can enable people to perform, witness and share within ceremonies of re-definition of identity. This process of cultural creativity can also contribute to the sustenance and reinvigoration of the language of inner life. When engaged with collectively, this process can be sustaining of what Victor Turner described as ‘communitas’ and importantly, of local social action. 9. Throughout this process we can deliberately work for what Paulo Freire referred to as ‘the invention of unity in diversity’. There is a constant responsibility to ensure that the generation of connectedness or ‘communitas’ is not accompanied by the development of new norms and normalising judgement. These approaches seek to resurrect diversity in

everyday life by consistently acknowledging the rich diversity of people’s skills, knowledges, values and hopes for life. 10. Following Freire, we can approach this work with a broad view and a long time-line. Our task becomes to generate possibilities for those affected by social issues to make meaningful contributions to others also affected by these social issues, in ways that provide relief from the effects of trauma and that build both personal and collective agency.

Enabling contribution Let me just say a little more about ‘enabling contribution’. Many of the people with whom we work have very little chance to feel as if they are making a contribution to the lives of others. They may feel hopeless, that they can’t even get their own life together, let alone offer something to someone else. The difficulties that people are facing, however, will not be theirs alone, and their experience of hardship and how they have responded to hardship can offer a contribution to others in similar or related situations. Significantly, the experience of making a contribution to the lives of others can be the catalyst to reduce the effects (or transform the nature) of the suffering in the person’s life. When the hard- won knowledge they have gained through adversity contributes to someone else who is in the midst of similar struggle, this can bring a sense that their suffering

has ‘not been for nothing’ (Myerhoff, 1982, p.111). This can spark a sense of possibility that can ripple over to other aspects of their life. In our experience, the more difficult the circumstances a community is facing, the more significant this principle becomes. So much so, that over recent years this principle has led us to reconfigure our work. People enduring significant hardship are often seen to be requiring ‘help’, ‘healing’, ‘therapy’, or ‘psychosocial support’ and it is often assumed that this ‘help’ is to be provided through professional services. But perhaps something quite different is required. Perhaps what is required is for contexts to be created in which individuals and communities who are going through hard times can make contributions to the lives of others who are going through similar difficulties. As we continue to develop new forms of narrative practice, we hope you will join us in these explorations.

REFERENCES Denborough, D. (2008): Collective Narrative Practice: Responding to individuals, groups and communities who have experienced trauma. Adelaide: Dulwich Centre Publications Myerhoff, B. (1982). Life history among the elderly: Performance, visibility, and re-membering. In J. Ruby (Ed.), A crack in the mirror: Reflective perspectives in anthropology (pp.99-117). Philadelphia: University of Pennsylvania Press. Wingard, B. & Lester, J. (2000). Telling our stories in ways that make us stronger. Adelaide: Dulwich Centre Publications For more information about the work of Dulwich Centre Foundation, see www.dulwichcentre.com.au/dulwich-centre-foundation.html

Dulwich Centre, Aidelaide, Australien

Gi’ LOS • 1-2013

15

MEDIEDEBAT

Medierne som politi, anklagemynd Af direktør Geert Jørgensen, LOS

E

ndnu en gang har en social virksomhed måtte lægge ansatte og brugere til sensationspressens overgreb. Aktuelt handler det om virksomheden Startskuddet, som TV2-programmet Operation X har kastet sig over med henblik på en udsendelse, der oprindelig var programsat til den 19. februar, men foreløbig er blevet udsat. Det er ikke første gang medierne, herunder Operation X, interesserer sig for sociale institutioner. Det er godt, at vi har en presse, der agerer VAGThund på vegne af udsatte borgere. Men det er ikke i orden, når pressen i stedet bliver til en JAGThund, der kun går efter at få fremstillet den størst mulige skandale. I de grelleste tilfælde ligner hele medieprocessen Stalins skueprocesser i sovjettiden. Systemet efterforsker dig, rejser anklagen, bestemmer hvem der må vidne i sagen og med hvilke udtalelser, afsiger dommen og eksekverer den for åben skærm eller på forsiden af avisen. Skurken, her den sociale virksomhed, er på forhånd dømt skyldig i disse stakkels ofres lidelser. Høringen er blot en formsag, et paradenummer. Det kan virke som en meget hård sammenligning, men i en række tilfælde holder den langt hen ad vejen. I disse tilfælde bestemmer programmet hvad der skal fremføres. Det vil sige udvælger de dele af ’vidneforklaringen’, som man vil medtage i programmet. Vidner, der taler positivt om den anklagede sorteres konsekvent fra. Kun de, der underbygger anklagen medtages. Samtidig bestemmer medierne også hvilke dele af den anklagedes forklaring, de ønsker at bringe, hvilket ofte kan være et meget kort uddrag af et langt interview. Nogle af de anklagede steder, LOS har været i kontakt med, har oplevet, at udsendelsen var færdig – dommen var afsagt - da de blev kontaktet. Det drejede sig ikke om at få sagen fuldt belyst, men om at stille den anklagede over for et fait accompli, eller populært sagt: bryd sammen og tilstå for åben skærm – velkommen på forsiden. For den almindelige TV-seer er det svært at gennemskue. De får ikke serveret virkeligheden, men et lille fortolket udsnit af virkeligheden. Et udsnit som i sig selv godt kan forekomme plausibelt og troværdigt, især når man ikke ved, hvilke oplysninger, der er sorteret fra, endsige hvordan det, der præsenteres har været genstand for redaktionens ’vinkling’ og ’journalistiske stramninger’. Når nogle af ’medieskandalerne’ efterfølgende er undersøgt af tilsynsmyndighederne eller politiet, har vi i

16

Gi’ LOS • 1-2013

Pressen agerer ofte som JAGThund istedet for VAGThund.

LOS oplevet, at væsentlige anklager i udsendelserne og de afsagte domme enten ikke holder vand, eller snarere er historien om en lille fjer, der blev til fem høns. Opholdssteder og botilbud er samtidig voldsomt hæmmet af de meget restriktive regler, der er i lovgivningen omkring personfølsomme oplysninger. Ikke blot når det gælder nuværende og tidligere anbragte, men også, hvad der overrasker mange, når det gælder tidligere medarbejdere. Det er vanskeligt at forsvare sig, når man stort set ikke må udtale sig om de personers forhold, der angriber en. Derfor vil LOS rette henvendelse til Datatilsynet for at få afklaret reglerne nærmere, med henblik på eventuelt at få politikerne til at se på en ændring på dette område. Her og nu kan LOS kun opfordre medierne til at bede om fuld og hel aktindsigt i de pågældendes forhold. Det vil give dem mulighed for at få en større forståelse for de pågældendes forhold, men de bestemmer selv, hvor meget af denne viden de vil bruge – og hvordan.

De involverede Det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet og omfanget af klager over opholdssteder, botilbud og institutioner tager til jo vanskeligere vi som samfund har ved at rumme de pågældende unge. At være anbragt behøver ikke i sig selv at betyde, at den unge eller dennes familie er voldsomt meget anderledes end alle andre, men der er en lille gruppe, som adskiller sig markant fra det, som flertallet af den danske befolkning overhovedet kan forestille sig. Det gælder både de unge og i nogle tilfælde deres forældre. Vi hører kun om det, når disse historier om overgreb i familier kommer op i medierne, hvor de rejser en storm om hvorfor, der ikke er grebet ind. Når voldelige

MEDIEDEBAT

dighed, dommer og straffuldbyrder psykisk syge overfalder sagesløse på gaden, eller slår en medarbejder på et botilbud ihjel, sker det samme: hvorfor havde man ikke sikret sig, at så farlige personer ikke var forhindret i at kunne skade andre.

Om nogle af de særlige unge, der optræder i mediesagerne I en stor del af de sager, som medierne rejser, er der tale om svært belastede unge med svære psykiske og sociale forstyrrelser, hvor nogle i en meget ung alder, har begået grov personfarlig kriminalitet. For nogles vedkommende har de haft et forbrug af flere forskellige typer narkotika. For en lille gruppe er anbringelse i særtilbud, et bedre alternativ end fængsel, lukket psykiatrisk afdeling eller eventuelt kraftigere medicinering, hvis de bedst muligt skal forhindres i at gøre skade på sig selv eller andre.

Medarbejderne Socialpædagogisk arbejdet med udsatte børn, unge og voksne vækker stærke følelser i medarbejderne og ofte også et stort engagement. Det gør det så meget sværere at acceptere en eventuel fyring. Vi ser derfor som regel, at de medarbejdere, der udtaler sig, er fyrede medarbejdere. Medarbejdere der efter kortere eller længere tids ansættelse, kommer med anklager om overgreb eller urimelige forhold, der nogen gange påstås at have stået på i årevis. Man kan så spørge sig selv, hvorfor de ikke tidligere har gjort de relevante myndigheder opmærksomme herpå.

Hvad gør det ved livet på stedet Når et behandlingstilbud i månedsvis udsættes for, at både nuværende og tidligere unge og medarbejdere bliver bombarderet med henvendelser om at stille op og svine deres midlertidige hjem eller arbejdsplads til, breder der sig en stor utryghed blandt de anbragte unge, men også blandt medarbejderne på stedet. Mange af de unge har alt for dårlige erfaringer med den splitting, som medierne sætter i gang og bliver angste. Andre benytter sig af muligheden for at opnå en fornemmelse af kontrol, og deltager i angrebet. Uanset hvad er det meget få af dem, der er tjent med de femten minutters berømmelse som de får ved at medvirke.

Begås der fejl på stederne – ja det gør der Selvfølgelig sker der fejl, når mennesker arbejder med mennesker. VI kan blot arbejde på at minimere fejlene. Men hvis vi skal sikre fremtiden for arbejdet med de borgere, som samfundet har så vanskeligt ved at rumme, er både befolkning, politikere og medier nødsaget til at give

de mennesker, der påtager sig opgaven en fair behandling. Jeg har mødt utrolig mange ildsjæle, der bruger en stor del af deres liv og yder en kæmpe indsats med at hjælpe disse unge. De risikerer ofte egen sikkerhed for at holde disse unge ude af fængsler og lukkede afdelinger. Det betyder, at medierne i højere grad skal se på helheden omkring den unge, inden de udnævner skure og ofre i disse komplicerede sager. I modsat fald risikerer vi, at ingen vil eller tør tage opgaven på sig.

Efterforsker, dommer og bøddel I et interview med Hans Jørgen Bonnichsen på DR P1, Apropos – relationer den 9.1.2013 taler han om efterforskning af forbrydelser, og siger blandt andet: »Det er en potentiel forbryder, man sidder over for. Hvad er politimandens opgave. Man skal ikke med djævlens vold og magt få en tilståelse. Det drejer sig om at få sagens belyst så godt som overhovedet muligt, så man kan tage stilling til skyldsspørgsmålet, men det er ikke politimanden, der skal gøre det. Det er andre, der må tage stilling til skyldsspørgsmålet. Og det er en helt anden tilgang end lige at få en tilståelse. Man risikerer at ryge ud i manipulerende metoder netop med hensigten at få det som nogen betragter som det optimale, nemlig tilståelsen.« Som det fremgår, er politiets opgave i et retssamfund, at skabe et så fuldstændigt billede af, hvad der er foregået. Herefter skal det overlades til andre, nemlig anklagemyndigheden, om der er grundlag for at rejse en sag. I mediesagerne springes dette trin over, og det er redaktionen bag programmet, der selv afgør om klagerne holder til en sigtelse for åben skærm. Der sker oven i købet ofte det, at journalisterne (efterforskerne) og de udnævnte ’ofre’ for udsendelsens ’skurk’ opbygger et personligt forhold i deres alliance om at fortælle ’ofrets’ historie, hvorved journalisten mister sin objektivitet. Man kan også sige, at journalisten risikerer at udvikle et ’tunnelsyn’, der bevidst eller ubevidst skaber et forvrænget billede af virkeligheden. Samtidig er Operation X og lignende programmer afhængige af at skabe ’gode historier’ og ’stærke billeder’ om afsløring af skandaløse forhold. Både af økonomiske grunde, men også af personlige og prestigemæssige grunde for de involverede journalister. Så denne sammenblanding af opgaver og interesser er af flere grunde problematisk. Der er i den seneste tid fra flere sider rejst debat om mediernes rolle og metoder. Forhåbentlig kan vi få en dialog i gang, der skaber en større gensidig forståelse mellem medierne, og dem de tager under behandling.

Gi’ LOS • 1-2013

17

ANNONCE

Er I klædt på til den nye tilsynsreform 2013? – Det er Akkreditering Danmark Vi har værktøjet, der kan hjælpe jer til at dokumentere, hvordan det, I gør, virker

Fra kontrol – til ny erkendelse og læring i socialt arbejde I CAKU tilbyder vi også kurser og konsulentydelser i forbindelse med akkreditering.Vi har særligt fokus på: • Proceshjælp i forbindelse med akkreditering • Faglig udvikling • Organisations- og ledelsesudvikling • Dokumentation og resultater Kontakt Akkreditering Danmark og CAKU for mere information Telefon: 70 23 77 88 • mail: info@akkreditering.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

18

Gi’ LOS • 1-2013

LÆSERBREV

Læserbrev:

Lyt til os! Af Cecilie Kamilla Alfheim

Hun kommer fra en anden kommune, og hun må ikke blive, efter hun er fyldt 18 år. Det synes jeg er uretfærdigt og urimeligt. Hun er en solstråle – og jeg synes, det er så skidt, at hun skal kæmpe alene – og hun er selvfølgelig også nervøs. Hun er bange for, at hun ikke kan klare at bo alene samtidig med, at hun skal klare gymnasiet. Det er ikke retfærdigt, at vi nærmest bliver kastet ud den dag, vi fylder 18, uanset om vi er parate. Den skønne solstråle vil selv helst blive lidt endnu. Men faktisk er det lige meget, hvad hun mener, lige som andre unge i samme situation. Vi har ikke noget at skulle har sagt. Politikkerne mener, at vi er modne nok til at bo for os selv, men vi er ikke modne nok til at beslutte, hvad der er bedst for os selv. Unge som jeg og solstrålen er bare et eksempel på mange andre unge i samme situation. Vi har kæmpet for at komme over svigt, tab og sorg. Vi er imod alle odds kommet på gymnasiet, vi bliver fremhævet som mønsterbrydere,

J

eg har tænkt på at skrive det her brev længe. Tanken kom til mig første gang lige inden jeg fyldte 18, jeg var lige begyndt på gymnasiet. Allerede fra første dag var det en kæmpe udfordring for mig at gå på gymnasiet. Der var ikke mange, der troede, jeg kunne klare det. Der var en grund til, at de fleste ikke troede, jeg kunne klare det. Jeg var forskellig fra mine klassekammerater – jeg boede/bor på et opholdssted. Jeg bor på et opholdssted sammen med nogle andre piger, fordi jeg fra lille har haft rigtig ondt i familien. Det betyder, at jeg har en række udfordringer mine klassekammerater ikke har. Mine klassekammerater og mine lærere er utroligt søde, og jeg klarer mig rigtig godt i gymnasiet. En af grundene til at det går godt for mig, er at jeg fik lov at blive boende i de rammer, jeg kender, også efter jeg bliver 18. Det var ellers meningen, at jeg til sommer, når jeg var 18 skulle flytte ud og klare mig alene. Det syntes jeg var uretfærdigt, og jeg kunne slet ikke overskue, hvordan jeg skulle klare det hele.

»

Jeg var forskellig fra mine klassekammerater – jeg boede/bor på et opholdssted

men grunden til, at vi er mønsterbrydere, er at nogle støtter os og holder os fast – også når vi synes, det er svært, nogle som forstår vores kamp og giver os tryghed. Politikkerne har betalt så mange penge for os – men for nogle af os slutter det, når vi fylder 18 – uanset om vi er klar eller ej, bare kassen stemmer. Vi har kæmpet for at blive samfundsydere i stedet for samfundsnydere, men er det kampen værd? Jeg mener bare LYT DOG TIL OS!! Vi ved, hvad der er bedst for os, de ting vi har oplevet og været igennem har jo ikke kun gjort skade, de har også styrket os, vi ved, hvad vi vil men vi har brug for at blive hørt! Og taget alvorlige. Støt os dog i at være mønsterbrydere. Når nu I har tændt ilden i os, bliver I nødt til at hjælpe med at holde den i gang.

Min historie er jo ret sjælden, men jeg er faktisk ikke alene. Vi er to piger på samme opholdssted, der har kæmpet, og vi går begge på gymnasiet. Den anden pige har samme slags problemer, samme alder, og hun kæmper lige så hårdt som jeg.

FOTO: ISTOCKHPHOTO

Det skulle så være godt alt sammen – men det er det ikke

Gi’ LOS • 1-2013

19

NYT FRA LOS

Kort nyt

NÆSTE NUMMER 13 Gi’LOS nr. 2, 20 udkommer i midten af juni.

Den 19. februar afgav Folketingets Børne- og Uddannelsesudvalg Betænkning om L 96. Betænkningen kommer bl.a. efter LOS’ henvendelse til Børne- og Uddannelsesudvalget og efterfølgende foretræde til at indeholde en dispensationsordning for lovforslagets størrelseskrav om mindst 10 pladser i interne skoler på opholdssteder og dagbehandlingstilbud. Betænkningen indeholder en tilkendegivelse fra børne- og undervisningsministeren om børn med behov for et lille undervisningsmiljø, der indledes med: Bemyndigelsen i lovforslaget påtænkes desuden anvendt til en dispensationsordning for børn med behov for

et lille undervisningsmiljø, herunder børn med Asperger, i det omfang de har behov for et lille undervisnings miljø, og børn, der af adfærdsmæssige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre børn. Disse børn vil efter dispensationsordningen kunne henvises til et undervisningstilbud i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, uanset at den interne skole ikke opfylder kravet om minimumsstørrelsen for interne skoler. Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandlingen i Folketinget den 26. februar, efterfølgende uddybes rammerne for dispensationsordningen. Betænkningen kan læses på www. los.dk.

FOTO: COLOURBOX.COM

Dispensationsordning ønsket af LOS vedtages i Folketinget

Hvordan styrker vi undervisningen af de børn, der ikke skal undervises i folkeskolen LOS afholder den 25. september en konference på Christiansborg under denne overskrift. Vi forventer at have programmet på plads primo april.

Modtager dit sted nyhedsbreve fra LOS? LOS informerer løbende sine medlemmer via nyhedsbreve, der sendes til den mailadresse, der står som din kontaktmail inde på din profil på www.los.dk. Modtager du ikke mail med nyhedsbrev fra LOS, opfordrer vi dig til at kontakte Nynne Haarby, nh@ los.dk eller på tlf. 3318 1017, så du ikke går glip af vigtig information.

20

Gi’ LOS • 1-2013

Følg med i arbejdet omkring Tilsynsreformen på LOS’ hjemmeside På LOS’ hjemmeside kan du følge med i udviklingen i arbejdet med Tilsynsreformen. Her finder du løbende alle de dokumenter om Tilsynsreformen, LOS modtager. Lige fra regeringsforslaget til lovforslaget og løbende materiale fra de arbejdsgrupper, seminarer og workshops, som Social- og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen har nedsat i forbindelse med konkretiseringen af reformens punkter til den kommende bekendtgørelse og vejledning. Se mere på http://www.los.dk/aktuelt/tilsynsreformen

NYT FRA LOS

Kort nyt Nye medarbejdere i LOS

Landsmøde 2013

Den 1. februar startede Helle Neupart i en stilling som bogholder 14 timer om ugen i LOS. Den 1. marts startede Helene Flendt i en stilling som kommunikationsmedarbejder i LOS 10 timer om ugen. Helle Neupart På grund af det igangværende strategiarbejde i LOS, som kan ændre på sekretariatets opgaveprioritering, er begge foreløbig ansat i en tidsbegrænset stilling. Vi ønsker begge velkomne i LOS, og glæder os til samarbejdet. Helene Flendt

Under temaet: Inspiration, faglighed og fest afholder LOS i år landsmøde i dagene 15. og 16. april på Comwell Kolding. Udover hovedoplægsholderen David Denborough, der er en kapacitet på det narrative område, indeholder programmet en række spændende oplæg. Program og tilmelding ligger på www.los.dk. Som noget nyt afholdes der i år ikke generalforsamling i forbindelse med Landsmødet, men i stedet afholdes generalforsamlingen den 14. maj.

Inspiration, faglighed og fest

E LA ND SM ØD13 20 15.-16. april

Generalforsamling 2013

LOS-TV Her kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi vil også præsentere eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelighed og arbejde gennem interviews og portrætter. Se mere på http://www.los.dk/aktuelt/ nyt-fra-los/videokommentarer

Generalforsamlingen afholdes på Comwell Kolding den 14. maj. Indkaldelse og nærmere oplysninger vil blive udsendt senest den 12. april. Et af temaerne på generalforsamlingen bliver vedtagelsen af den endelige strategiplan for LOS. Strategiplanen har været under behandling i bestyrelsen og blandt medlemmerne siden Generalforsamling 2012. Den har været på dagsordenen på alle periodens bestyrelsesmøder, på strategiseminaret i september og på dialogmøderne i november og februar. Vær opmærksom på, at kandidater til bestyrelsen har mulighed for at aflevere en kort præsentation og begrundelse af deres opstilling, som vil indgå i materialet til generalforsamlingen. Kontakt sekretariatet herom hvis du ønsker at stille op til bestyrelsen.

ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER FEBRUAR 2013

Antal 329

Heraf med ledig plads(er) 250

Ledig plads i % 76 %

Botilbud

182

123

67 %

Skoletilbud Familiebehandling Andre sociale tilbud Tilbud i alt

65 25 76 677

46 22 61 502

70 % 88 % 80 % 74 %

Medlemssteder i alt

570

400

70 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 1-2013

21

HØRINGSSVAR

LOS’ svar på høringer fra ministerierne Af sekretariatsleder Sigrid Fleckner, LOS

N

edenfor følger uddrag fra høringssvar, som LOS har afgivet de seneste måneder. Der er alene fremhævet de vigtigste elementer fra vores svar. Vores høringssvar kan, hvis ikke andet er nævnt, læses i deres fulde længde på hjemmesiden www.los.dk under »Aktuelt/Nyt fra LOS«.

Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgerne Lovforslaget fra Digitaliseringsstyrelsen udmønter dele af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der har som mål, at al kommunikation mellem det offentlige og borgerne skal ske digitalt i 2015. Lovforslaget udvider med virkning fra 1. december 2013 krav om anvendelse af de digitale selvbetjeningsløsninger på en række yderligere serviceområder. Det gælder blandt andet i forhold til at meddele valg af alment praktiserende læge og ansøgning om støtte til hjælpemidler. Af lovforslaget fremgår, at der vil blive taget højde for borgere med særlige behov, så de også i fremtiden vil kunne blive betjent enten gennem hjælp og vejledning eller ved muligheden for at ansøge mv. på en anden måde end digitalt. LOS har svaret på høringen, at vi finder det vigtigt, og har noteret os, at der vil blive taget højde for borgere med særlige behov, såsom særlige handikap, manglende digitale kompetencer og sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgeren ikke kan anvende digitale løsninger.

Forenkling af klagestrukturen på det social- og beskæftigelsesmæssige område Med lovforslaget fra Social- og Integrationsministeriet foreslås det, at

22

Gi’ LOS • 1-2013

klagesagsbehandlingen på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område placeres i Ankestyrelsen, og at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene med sekretariat i statsforvaltningerne nedlægges. Klagesagsbehandlingen placeres dermed ét sted frem for i hver af de fem statsforvaltninger og i Ankestyrelsen, som tilfældet er i dag. Derudover foreslås det, at klagesystemet omlægges, så principielle sager allerede behandles i første klageinstans. Herved reduceres klagesystemet med en instans. Principielle sager vil som hidtil blive behandlet med medvirken af beskikkede medlemmer. LOS har svaret på høringen, at vi ser positivt på forenklingen af klagesystemet. Dog nævner vi en række forhold, som vi mener, lovgiver bør være opmærksom på. Blandt andet gør vi opmærksom på, at det fortsat vil være landets kommuner, der udøver det retlige skøn, og at LOS desværre i konkrete sager har oplevet, at kommuner i forbindelse med sagsbehandlingen opstiller interne regler, som underminerer det individuelle skøn. En handling der strider mod det forvaltningsretlige princip om individuel vurdering, og at der ikke må ske skøn under regel. LOS mener derfor, at det vil være nødvendigt med et skærpet fokus på skønsudøvelsen i de tilfælde, hvor ankestyrelsen, som klageinstans, efterprøver det retlige skøn. En anden ting vi gør opmærksom på er, at vi finder, det er vigtigt, at der er fokus på, hvordan Ankestyrelsen skal løfte den nye opgave, så der ikke opstår lange sagsbehandlingstider til ugunst for borgerne.

fire elementer: • Styrket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge • Etablering af delvis lukkede afdelinger for børn og unge • Styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. • Præcisering af kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn

Høring over forslag til lov om kriminalpræventive sociale indsatser

Beskyttelse af børn mod overgreb m.v

Lovforslaget fra Social- og Integrationsministeriet indeholder følgende

LOS har i dette høringssvar koordineret besvarelsen med Børnesagens Fællesråd. Af svaret fremgår blandt andet, at Børnesagens Fællesråd’s overordnede syn på kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er, at de skal behandles, opdrages og mødes af socialpædagogiske indsatser snarere end af restriktioner og straf. Derudover peges der på, at Børnesagens Fællesråd anser forslaget om etablering af delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner som en mulighed for at gribe ind over for vanskelige unge for at fremme deres socialpædagogiske behandling og udvikling. Principielt finder Børnesagens Fællesråd, at lukkede og åbne pladser i døgninstitutioner og på socialpædagogiske opholdssteder bør være adskilt, dvs. være beliggende i hver sin afdeling. Såfremt der oprettes en ny type afdelinger på døgninstitutioner, kaldet delvist lukkede afdelinger for børn og unge, skal Børnesagens Fællesråd derfor anbefale, at institutionerne indrettes med en fysisk adskillelse af lukkede og åbne afdelinger/pladser. Det fulde svar på høringen kan læses på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk under »Det gør vi«.

Lovforslaget fra Social- og Integrationsministeriet udmønter de lovinitiativer, der følger af aftalen »Samlet

JURANYT

indsats til beskyttelse af børn mod overgreb«, som regeringen og Folketingets satspuljepartier indgik som led i satspuljeaftalen for 2013. Lovforslaget omhandler følgende elementer: • Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb. • Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes. • Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt. • Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats

Arbejdsret Af jurist Anne Mette B. Andersen, LOS

Kursus LOS afholder kursus i personalejura torsdag den 16. maj i Århus. Der er stadig ledige pladser. Tilmelding sker via LOS´ hjemmeside og oplysninger om indholdet i kurset kan fås ved henvendelse til jurist Anne Mette Andersen, LOS, der underviser kurset.

www.los.dk LOS har i dette høringssvar koordineret besvarelsen med Børnesagens Fællesråd. Af svaret fremgår, at Børnesagens Fællesråd finder det glædeligt, at Serviceloven ændres med henblik på at give børn og unge den maksimale beskyttelse mod overgreb, at deres ret til inddragelse styrkes, at underretninger skal vurderes omgående og registreres centralt, at der indføres kommunale beredskaber til forebyggelse af overgreb samt en solid tværfaglig indsats ved etablering af børnehuse i regionerne. Børnesagens Fællesråd peger dog på en række ting i lovforslaget som lovgiver bør tage højde for. Blandt andet peges der på, at Børnesagens Fællesråd finder, at der i alle tilfælde skal samtales med børn forud for en afgørelse om foranstaltninger, og at dette krav ikke bør kunne erstattes af eventuelle samtaler i forbindelse med en § 50 undersøgelse. Derudover peges der på, at kommunen har pligt til at oplyse barnet eller den unge om retten til bisidder uanset forældremyndighedsindehaverens deltagelse eller samtykke. Det fulde svar på høringen kan læses på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen. dk under »Det gør vi«.

Man kan blive klogere på personalejuraen ved at deltage på ovennævnte kursus, og man kan blive klogere ved at se på LOS´ hjemmeside, der også har mange og nyttige oplysninger om personalejura. Se under rådgivning, arbejdsret. Indholdet på hjemmesiden opdateres løbende, både i forhold til ny lovgivning og vedrørende de spørgsmål medlemmerne ofte stiller.

Fleksjob Blandt det nye er reglerne om fleksjob-ansatte. Fra nytåret kom der nye regler for ansættelse af medarbejdere i fleksjob. De nye regler gælder kun ny-ansatte; de, der allerede var ansat i et fleksjob før nytåret, følger de gamle regler. Kriterierne for at få et fleksjob er de samme. Det nye består hovedsageligt i tilskuddet og i, at et fleksjob, af kommunen, nu bliver genvurderet hvert femte år. Medarbejdere ansat i et fleksjob før 1. januar 2012 får fuld løn, og arbejdsgiveren får refunderet halvdelen eller to tredjedele af lønnen. Fremover skal arbejdsgiveren for ny-ansatte i et fleksjob kun betale løn for den reelle arbejdsindsats. Arbejdsindsatsen kan både være reduceret i forhold til de antal timer, medarbejderen kan klare og/eller selve den indsats, medarbejderen kan yde. Kommunen giver så et fleksløntilskud til medar-

bejderen udenom arbejdsgiveren. Lønnen og øvrige arbejdsvilkår, der aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen i fleksjob, skal tage udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst.

Opsigelse Bliver det nødvendigt at opsige en medarbejder, er der flere ting at være opmærksom på. På LOS´ hjemmeside er der en tjekliste, der kan bruges ved opsigelser, men det er også altid en god idé at kontakte LOS´ jurist Anne Mette Andersen, der er ekspert i arbejdsret. Opsigelsen skal være korrekt og en konkret vurdering vil ofte kunne spare stedet for ekstra omkostninger.

Opsigelse under sygdom En medarbejder kan godt opsiges under sygdom og endda på grund af sygdom. I det tilfælde skal man dog være ekstra omhyggelig, og opsigelsen skal naturligvis være saglig. Sagligheden i forhold til sygdom kan umiddelbar være svær at bedømme, og derfor anbefales det at kontakte LOS også i disse tilfælde.

Skriftlig opsigelse En opsigelse skal ske skriftligt. Enten kan man udlevere opsigelsen til et møde med medarbejderen, og dér sørge for at få det ene eksemplar af opsigelsen skrevet under af medarbejderen som dokumentation for modtagelsen, eller man kan sende opsigelsen med posten. Send ikke opsigelsen som et anbefalet brev; er medarbejderen ikke hjemme til at modtage brevet, returneres det til posthuset, og når derved ikke frem i tide til den medarbejder, der skal opsiges. Send opsigelsen med en afleveringsattest; dermed får man en kvittering på, at opsigelsen er afleveret i postkassen hos medarbejderen.

Gi’ LOS • 1-2013

23

OMBUDSMANDENS TILSYN

Ombudsmandens tilsyn med private tilbud efter Serviceloven Af jurist Karina Hjermitslev, LOS

N

ogle af LOS’ medlemmer vil opleve, at ombudsmanden tager kontakt til dem for at aflægge et tilsynsbesøg. Dette er en del af ombudsmandens kompetenceområde i forhold til at udøve kontrol med institutioner, hvor borgere bor i en kortere eller længere periode. Tilsynets fokus er her, om lovgivningen på området overholdes, og om borgerne behandles i overensstemmelse med almindelige menneskeretlige regler og principper. Ombudsmanden er uddannet jurist, og er valgt af folketinget til at udøve kontrol med offentlige myndigheder. Ombudsmandens arbejdsopgaver er at varetage klagesager rejst af borgerne, tage sager op på eget initiativ, såfremt der er behov herfor, og foretage tilsyn med steder, hvor borgerne opholder sig, og hvor de samtidig er underlagt visse regler i forbindelse med opholdet. Disse steder er typisk fængsler, arresthuse, detentioner, kaserner, psykiatriske hospitaler, institutioner for udviklingshæmmede, bosteder for voksne, døgninstitutioner for børn og unge og plejehjem. Ombudsmandens tilsynsbesøg omfatter undersøgelser af forholdene generelt på institutionerne,

24

Gi’ LOS • 1-2013

herunder forholdene for stedets beboere og de fysiske forhold på stederne. Ombudsmanden samarbejder med andre offentlige myndigheder, der på den ene eller anden måde, udøver kontrol med institutionen. Overordnet set er tilsynet meget bredt, og tager stilling til, hvorvidt institutionen lever op til dansk lovgivning, internationale regler og standarder, god forvaltningsskik og almindelige humanitære synspunkter (generelle principper om respekt for det enkelte individ ordentlig behandling af mennesket). Ombudsmanden kan foretage tilsyn med både offentligt drevne – og private institutioner, idet disse er underlagt offentligt tilsyn. Derfor vil nogle private tilbud efter Serviceloven opleve, at ombudsmanden ønsker at føre tilsyn med disse. Selvom udgangspunktet er, at ombudsmandens tilsyn er bredt og skal dække alle forhold, kan tilsynet indsnævres til at omhandle udvalgte problemstillinger og de regler, der knytter sig hertil. Dette afgøres konkret, i forhold til hvilken type institution tilsynet føres med. I forhold til private tilbud efter Serviceloven har ombudsmanden oplistet hvilke fokusområder, der typisk er i spil. Det er dog vigtigt at erindre, at disse områder kan ændre sig, hvis

konkrete forhold gør det nødvendigt, eller hvis ombudsmanden af andre grunde ønsker det.

Ombudsmandens tilsyn med tilbud til børn, unge og voksne I forhold til tilbud til børn, unge og voksne vil fokusområderne typisk være: • Magtanvendelse og andre indgreb eller begrænsninger i beboernes rettigheder • Beboernes relationer, både til ansatte, andre beboere, familie mv. • Sundhedsmæssige forhold, herunder ernæring, sygdom, hygiejne • Beskæftigelse og fritid Ombudsmanden kan undersøge disse fokusområder blandt andet ved hjælp af følgende elementer: • Tilsynsrapporter fra kommunen • Bostedets husorden samt oplysninger om hvad de gør, for at reglerne overholdes • En oversigt over bostedets beboere, herunder handleplaner • Interne retningslinjer for magtanvendelse, medicinhåndtering, voldspolitik, administration af beboernes økonomiske forhold mv. • Oversigt over antal magtanvendelser for de seneste tre år med angivelse af antal magtanvendel-

OMBUDSMANDENS TILSYN

ser, der ikke har været tilladte • En oversigt over stedets personaleforhold (antal medarbejdere, personalegrupper, deres uddannelse og deres anciennitet, sygefravær, interne forhold) • Pædagogiske principper • Organisatoriske forhold • Bygningsmæssige forhold, herunder de forskellige faciliteter, sikkerhed, rygeområde mv. Denne liste er ikke udtømmende. For en mere detaljeret gennemgang af hvad ombudsmanden har fokus på, henvises til Rapport om Folketingets Ombudsmands tilsynsbesøg, Dok.nr. 12/02887-41, som kan findes på ombudsmandens hjemmeside; www. ombudsmanden.dk.

Ombudsmandens orientering om tilsynsbesøget Udgangspunktet er, at såfremt ombudsmanden ønsker at afholde tilsynsbesøg på en privat institution, varsles dette normalt 4-6 uger inden. Dette er for at sikre, at ombudsmanden kan få relevant materiale fra stedet inden besøget og for at sikre, at de personer, ombudsmandens besøgshold ønsker at tale med, er til stede under besøget. Samtidig varsles tilsynskommunen også om besøget. Institutionen orienteres om baggrunden for og formålet med tilsynsbesøget. Ofte vil baggrunden for besøget være ombudsmandens almindelige adgang til at foretage tilsyn. I nogle tilfælde kan et tilsynsbesøg være konkret begrundet, eks. i tilfælde, hvor ombudsmanden, på baggrund af en klage, vælger at tage en sag op. Der fastlægges et program for besøget, som institutionen orienteres om skriftligt. Ombudsmanden vil herudover anmode stedet om at

fremsende relevant materiale, eks. tilsynsrapporter, for på den måde at sikre sig, at tilsynet forberedes bedst muligt.

Gennemførelse af tilsynsbesøget Tilsynsbesøg gennemføres normalt af to jurister. Ofte starter selve tilsynsbesøget med, at besøgsgruppen taler med ledelsen og repræsentanter for personalegruppen med udgangspunkt i fokuspunkterne nævnt ovenfor, samt det materiale institutionen har fremsendt til ombudsmanden inden tilsynets afholdelse. Samtidig vil institutionens overordnede målsætninger, værdier og pædagogiske metoder drøftes generelt. Herefter vil besøgsgruppen se på institutionens forhold ved en rundvisning, samt tale med personalet og beboerne. Før tilsynet afsluttes, drøftes observationerne, foretaget ved tilsynet, med ledelsen for på den måde at belyse eller afklare forhold straks.

Resultatet af et tilsynsbesøg Tilsynsbesøgene er en kontrol af, at gældende lovgivning overholdes. Samtidig giver de ombudsmanden indsigt i forskellige fremgangsmåder, institutioner kan drives på, hvilket har stor betydning for udviklingen indenfor området. På baggrund heraf er det muligt at udbrede den bedste praksis, og derved sikre beboerne den bedste hjælp. Hvis der er forhold på en institution, som ikke lever op til lovgivningen eller andre fastlagte krav, kan ombudsmanden påtale dette, enten via kritik eller henstillinger, og ved at indberette fejl eller forsømmelser af større betydning til Folketingets Retsudvalg. Ombudsmanden kan ikke træffe bindende afgørelser overfor

institutionerne, hvilket betyder, at institutionerne er ikke forpligtede til at efterleve kritikken eller henstillingerne, men bør gøre dette. Ombudsmanden kan underrette tilsynskommunen om sagen, hvorefter tilsynskommunen kan tage sagen op i forhold til at afgøre, om forholdene skal have konsekvenser over for institutionen, eks. i forhold til opretholdelse af godkendelse, mv. Ombudsmanden offentliggør sine tilsynsrapporter.

LOVSTOF Adgangen til tilsynsbesøgene er fastlagt i ombudsmandslovens § 18, hvorefter ombudsmanden kan ”undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested, der hører under ombudsmandens virksomhed”. I og med de private tilbud efter Serviceloven er underlagt offentligt tilsyn, er de omfattet af ombudsmandens virksomhed. I forbindelse med denne undersøgelse skal ombudsmandens efter ombudsmandslovens § 21 bedømme, om myndigheder eller personer, der er omfattet af hans kompetence, handler i strid med ”gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af deres opgaver”

Gi’ LOS • 1-2013

25

PENSION

Ny pensionsordning 1. marts 2013 D

en nye pensionsordning er baseret på markedsrente, der bl.a. giver dig mulighed for at opnå et attraktivt afkast på din opsparing, så du er godt stillet økonomisk, når du går på pension. Pensionsordningen indeholder også en række forsikringer, der sikrer, at du og din familie kan få hjælp, hvis du skulle blive syg eller dø inden du går på pension. I forhold til din tidligere ordning er dine dækninger blevet forbedret på bl.a. kritisk sygdom, men ellers har du samme gode dækninger som før.

Dit afkast følger markedet Du sparer op i markedsrente i et fleksibelt investeringskoncept, hvor du kan vælge mellem fire forskellige profiler. Fælles for dem alle er, at risikoen gradvist nedtrappes frem mod pensionsalderen. PFA investerer din opsparing i fonde, der bl.a. består af aktier og obligationer ud fra din risikovillighed. Dit afkast følger markedet, og derfor får du det afkast, som investeringen af din opsparing giver.

Dine forsikringer Du har som udgangspunkt følgende forsikringer i din pensionsordning: • PFA Kritisk sygdom Økonomisk

26

Gi’ LOS • 1-2013

hjælp hvis du bliver ramt af visse sygdomme • PFA Erhvervsevne Månedlig udbetaling fra PFA, hvis du bliver syg og ikke længere kan arbejde • PFA Liv Dine nærmeste er sikret økonomisk, hvis du dør • PFA Helbredssikring (hvis tilvalgt) Din mulighed for at få foretaget en lægehenvist undersøgelse eller behandling på privathospital/ klinik eller hos speciallæge

med, at vi viser dig dine muligheder på din computer. Du kan booke tid til Vend Skærmen på 39 17 60 19. Før din samtale er det en god idé at overveje: • Om du vil ændre din investeringsprofil, så den passer til din risikovillighed • Om du og din familie har brug for at forhøje dine forsikringer • Hvem, der skal have pengene fra din pensionsordning, hvis du dør • Om du vil overføre din opsparing fra et andet selskab til PFA, så du har det hele samlet ét sted.

Få rådgivning Når din nye pensionsordning træder i kraft, er det en god idé, at tjekke om den matcher det liv, du har nu, og om dine indbetalinger kan indfri dine forventninger til dit liv som pensionist. PFA tilbyder Vend Skærmen rådgivning, hvor du taler med en rådgiver i telefonen samtidig

Mere information om din pensionsordning Du kan snart få mere at vide om din nye pensionsordning på los.dk/ medlemsskab/medlemsfordele. Du modtager også et velkomstbrev fra PFA Pension, hvor du kan læse, hvordan din opsparing bliver investeret, og hvilke forsikringer du har.

FOTO: COLOURBOX.COM

LOS har indgået en ny pensionsaftale med PFA Pension.

SKOLERIGSDAGEN

Det er LOS’ ambition fortsat at være til stede, hvor det gælder, så opmærksomheden, omkring det vi kan, fastholdes.

LOS mødte kommunerne på Skolerigsdagen i Aalborg Af konsulent Jacob Føns Lomholt, LOS

E

n del af LOS’ arbejde med at sætte fokus på vilkårene for vores skolemedlemmer, og de mange elever vi hjælper, handler om at være synlige der, hvor det gælder. Derfor var det naturligt, at LOS havde en stand på årets Skolerigsdag 2013. På LOS’ stand fortalte Majken Dalsgaard, der er formand for LOS’ Skoleudvalg, og Jacob Lomholt fra Sekretariatet, om skolernes mange muligheder for at bidrage til at løse en svær samfundsopgave. På Skolerigsdagen deltager kommunalpolitikere, forvaltningschefer, skoleledere og organisationer med interesse for skolen. LOS’ mission var todelt. For det første ville vi tale om de 5 %, der ikke er omfattet af regeringens 95 % målsætning. Det er væsentligt, at det etablerede system holder op med at sammenligne vores elevgruppe med de 95 %. Det

er ikke rimeligt hverken overfor vores elever eller de dygtige og engagerede professionelle medarbejdere, der arbejder med eleverne. For det andet ville vi sætte fokus på, at vi oftere er billigere og bedre til at løse opgaven end kommunernes egne muligheder. Dette arbejde udførte vi dels på standen, hvor vi talte med organisationer og politikere, dels ved at være til stede i pauserne og på gangene, hvor vi fik forvaltningschefer og PPR folk i tale. Skolerigsdagen satte fokus på skoleudvikling og med årets titel »Kode til Læring«, inklusionen samt en kommende folkeskolereform var der fra starten lagt op til to døgn med stort engagement i fremtidens skoleudfordringer. Vores stand var placeret overfor KL’s egen stand og med mere end 1500 deltagere, var der en del logistik, der skulle gå op i en højere enhed. KL og Aalborg Kongres & Kultur Center løste opgaven

flot. Det var to givende døgn, der helt sikkert bidrog til at øge den gensidige forståelse for vores område. Ud over Skolerigsdagen har LOS været til stede på en konference i januar om skolens samfundsbærende rolle. Vi deltog i februar i et dialogmøde med ministeren for børn og undervisning Christine Antorini om den kommende reform. Det er LOS’ ambition fortsat at være til stede, hvor det gælder, så opmærksomheden, omkring det vi kan, fastholdes.

Gi’ LOS • 1-2013

27

RAPPORTERINGSPLIGTEN

Utilsigtede hændelser Omfatter rapporteringspligten af utilsigtede hændelser de private socialpædagogiske opholdssteder og de private botilbud? Af Børn- og ungeudvalget, LOS / Nina Næsby Jensen, KAOSkonsulenterne

S

varet er ja. De private tilbud, som normalt er klassificeret som sociale foranstaltninger og altså godkendt efter Servicelovens bestemmelser er også underlagt en række bestemmelser indenfor Sundhedsloven. Det giver egentlig dyb mening, og alligevel kan det være svært at læse loven, bekendtgørelse og vejledning helt entydigt. Derfor er virkeligheden nok også i dag, at det er de færreste offentlige og private tilbud, som rent faktisk kender til gældende bestemmelser på området, og som rent faktisk indberetter utilsigtede hændelser til Sundhedsvæsenets rapporteringssystem: www.dpsd.dk. Utilsigtede hændelser defineres i bekendtgørelsen om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. på følgende måde: »En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med udførelsen af sundhedsfaglig virksomhed herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af eller information om lægemidler i et socialt tilbud. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes beboerens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder.« Forværring, skade og dødsfald relateret til beboerens sygdom, er ikke

28

Gi’ LOS • 1-2013

en utilsigtet hændelse og skal ikke rapporteres til www.dpsd.dk. Ligeledes skal kendte komplikationer eller bivirkninger vedr. medicin heller ikke rapporteres til www.dpsd.dk.(L82, lov nr.288 af 15.april 2009 og BEK nr. 1 af 03/01/2011 i § 2)

Hvad er sundhedsfaglig virksomhed? Bekendtgørelsen fastslår i § 5, at følgende er omfattet af begrebet sundhedsfaglig virksomhed: »Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, førstehjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient«

Hvad er sundhedspersoner? For at der er pligt til at rapportere en hændelse, skal der være tale om en sundhedsperson eller dennes medhjælp, som under udøvelsen af sundhedsfaglig virksomhed, bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, som enten andre eller vedkommende selv er ansvarlig for. Bekendtgørelsen om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. (BEK nr. 1 af 03/01/2011)§ 2, stk.3 definerer sundhedspersoner: »Personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar«. Det er Sundhedsloven § 6, stk. 2 og bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoner, som anvendes, og der refereres til benyttelse af medhjælp, som får delegeret sundhedsfaglige opgaver. Der skelnes derfor mellem autoriseret sundhedsfagligt personaler, psykiatrisk konsulenter, fysioterapeuter mv.) og disses medhjælpere, pædagoger, social og sundhedsassistenter mv.

Hvad er en medhjælper En medhjælper er en person, som en autoriseret sundhedsfaglig person delegerer en opgave til. Det kan være en ansat på et socialpædagogisk opholdssted eller et botilbud, som håndterer medicineringen, eller en tilknyttet fysioterapeut, som behandler stedets beboere. Det er et krav, at den medarbejder som modtager den sundhedsfaglige opgave, er kvalificeret til at varetage den, samt at pågældende har fået de fornødne instruktioner. Desuden skal der føres tilsyn med opgaverne, hvis dette vurderes nødvendigt. Der er ikke specifikke krav i forhold til, hvem den sundhedsfaglige person må delegere til. Det er op til sundhedspersonen at beslutte, hvem der har de fornødne kompetencer. I sidste ende er det stadig den, der har delegeret opgaven, som har ansvaret for, at den valgte er klædt ordentligt på til at varetage opgaven, jf. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp § 3.

Hvem skal forestå rapporteringspligten i praksis på de private tilbud? Bekendtgørelsen fastslår, at autoriserede sundhedspersoner eller personer der handler på disses vegne, medhjælpere, er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser, såfremt der er tale om en hændelse, der sker under udøvelsen af sundhedsfaglig virksomhed. Eksempler på utilsigtede hændelser, som er opfattet af rapporteringspligten! Da en utilsigtet hændelse altid indgår i en hverdag, hvor komplekse problemstillinger og systemer spiller sammen, kan det være svært at give en facitliste på, hvor grænsen for utilsigtede hændelser går. Dog kan der

FOTO: ISTO CKHPHOTO

RAPPORTERINGSPLIGTEN

Hvis en beboer bliver skadet ved et fald på en trappe, skal dette indrapporteres som en utilsigtet hændelse.

gives eksempler på, hvad der som minimum skal indrapporteres, samt hvad der giver mening at arbejde med efterfølgende og drage læring af lokalt og centralt.

Infektion! Alle infektioner, uanset faktisk betydning eller skade for beboeren, skal indrapporteres ifølge loven om patientsikkerhed, så snart de udspringer af den sundhedsfaglige virksomhed, der er ydet på stedet. Hvis en beboer således har smitsom diarré og opkast, MRSA bakterier, urinvejsinfektion, lungebetændelse eller lignende på baggrund af den behandling denne har fået, skal dette indrapporteres som en utilsigtet hændelse til www.dpsd.dk. Bagatelgrænsen er ved en simpel forkølelse hos en enkelt beboer, der går over igen som hos almenbefolkningen. Det kan være feber af ukendt årsag, som behandles af læge med det samme eller en lille rød knop, der hurtigt behandles. Disse former for hændelser hører til bagatellerne og skal ikke indrapporteres som utilsigtede hændelser.

Fald og andre ulykker! Alle ulykker/fald, uanset faktisk betydning eller skade for beboeren skal indrapporteres ifølge loven om patientsikkerhed. Hvis en beboer således falder ud af liften og pådrager sig en skade, er blevet skoldet i brusebadet, fordi blandingsbatteriet ikke kan låses, eller falder på botilbuddets trappe og pådrager sig en skade, skal dette indrapporteres som en utilsigtet hændelse til www.dpsd.dk. Bagatelgrænsen er, når en beboer triller ned af sofaen og rejser sig op igen uden efterfølgende skade. En beboer som i beruset tilstand snubler over et stoleben og rejser sig op uden skade eller en beboer falder på

D fortovet, hvor eneste skade er en lille hudafskrabning. Disse former for hændelser hører til bagatellerne og skal ikke indrapporteres som utilsigtede hændelser.

Sektorovergange! Alle utilsigtede hændelser, der opstår i overgangen fra en sektor til en anden, uanset faktisk betydning eller skade for borgeren, skal vi indrapporteres ifølge loven om patientsikkerhed. Hvis en beboer således kommer hjem fra hospitalet uden sygeplejeepikrise eller medicinstatus, eller bliver udskrevet fra hospitalet 2 dage efter selvmordsforsøg uden at have været vurderet af en psykiater, er der tale om en utilsigtet hændelse. Det kan også være, at apoteket har pakket forkert medicin i dosisdispenseringen. Hændelsesstedet er det sted, hvor den utilsigtede hændelse er opstået – altså på den pågældende afdeling på hospitalet, på apoteket eller lignende. Disse hændelser skal indrapporteres som utilsigtede hændelser til www.dpsd.dk. Bagatelgrænsen er, når en beboer kommer hjem fra hospitalet en time senere end aftalt, men beboeren ikke har lidt skade. Eller en beboer, der har

glemt sit kort med ambulatorium tider i lommen finder kortet og når på hospitalet som planlagt. Det kunne også være et apotek, der sender for lidt medicin, men retter op på fejlen og efterfølgende sender det rigtige, så ingen beboere lider skade. Disse former for hændelser hører til bagatellerne og skal ikke indrapporteres som utilsigtede hændelser.

Medicinering! Alle utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med medicinering uanset faktisk betydning eller skade for borgeren skal indrapporteres ifølge loven om patientsikkerhed. Hvis en beboer således får en anden beboers medicin, får en højere eller lavere dosis end lægen har ordineret, ikke får sin depot injektion eller slet ikke får sin medicin skal det indrapporteres som en utilsigtet hændelse til www.dpsd.dk. Bagatelgrænsen er, når en medarbejder overværer, at en beboer taber en pille på gulvet og straks giver beboeren en ny eller en medarbejder ser at der er fejl i doseringsæsken, når pågældende medarbejder skal tjekke den for sin kollega. Disse former for hændelser hører til baga-

Gi’ LOS • 1-2013

29

>

tellerne og skal ikke indrapporteres som utilsigtede hændelser.

Hvordan rapporteres en utilsigtet hændelse? En utilsigtet hændelse skal indberettes senest 7 dage efter, at en medarbejder er blevet opmærksom på fejlen. Den utilsigtede hændelse indberettes elektronisk på www.dpsd.dk (DanskPatientSikkerhedsDatabase).

Hvad er hensigten med rapportering af utilsigtede hændelser? Det er Socialforvaltningens risikomanager, der vurderer, om hændelsen skal følges op eller afvises. Hvis risiko-manageren vurderer, at der er tale om en utilsigtet hændelse, vil hændelsen blive analyseret for at afklare årsag og eventuelle fremtidige handlemuligheder i forhold til, at det private tilbud undgår en tilsvarende hændelse i fremtiden. Hensigten er, at de private tilbud skal tage ved lære af en skærpet opmærksomhed på og en struktureret indberetning af de utilsigtede hændelser i den daglige pædagogiske praksis. De små bagateller kan også få betydning, hvis det eksempelvis indikerer et mønster. Dette kunne eksempelvis være, at flere beboere gentagne gange får feber efter de har været i svømmehallen. Eller at apoteket gentagene gange sender for lidt medicin til det private tilbud eller at mange beboere taber deres medicin på gulvet, når det bliver udleveret. Selvom der bliver reageret hurtigt på en feber, beboeren får en ny pille med det samme osv. kan der tegne sig et mønster af, at der kunne være noget galt i forskellige processer eller arbejdsgange, som tilbuddet måske kunne tage ved lære af og ændre på. Det er vigtigt, at indrapportere utilsigtede hændelser, så risikomanageren i Socialforvaltningen får et

30

Gi’ LOS • 1-2013

overblik over, om der skal sættes ind med en tværgående forebyggende indsats i forhold til de utilsigtede hændelser. Botilbuddene får desuden selv et overblik i forhold til, om der skal sættes forebyggende ind i form at udarbejdelser af retningslinjer, kurser mv. En sundhedsperson skal rapportere egne og andres utilsigtede hændelser, som pågældende får kendskab til under udførelsen af sundhedsfaglig virksomhed. Det er fastslået i Sundhedslovens kapitel 61 § 201, at den rapporterende sundhedsperson ikke kan underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af arbejdsgiver, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene. Det betyder, at rapporteringen ikke kan få ansættelsesretslige konsekvenser, såfremt at arbejdsgiverens eneste kendskab til den utilsigtede hændelse stammer fra indberetningen til www.dpsd.dk Sagsbehandlingen af de enkelte hændelser foregår lokalt, så der lokalt kan drages læringen af den viden, som akkumuleres ved rapporteringen af de utilsigtede hændelser. Når data er opsamlet lokalt, anonymiseres disse og sendes til Patientombuddet med henblik på at brede erfaringerne ud centralt.

Hvilke dilemmaer er der for det enkelt private tilbud Først og fremmest kan ledelsen i det enkelte private tilbud sidde med en frygt for, hvordan indrapporteringerne vil blive modtaget af risiko-manageren i Socialforvaltningen, som organisatorisk er placeret tæt på godkendende og tilsynsførende myndighed. Dilemmaet opstår, hvis ikke alle offentlige og private tilbud kender til regler omkring rapporteringspligten af utilsigtede hændelser og derfor ikke

udfører den pligt, som følger med det at drive sundhedsfaglig virksomhed. Hvis et privat tilbud således tager sin rapporteringspligt alvorligt og udfører denne i overensstemmelse med bestemmelserne i Sundhedsloven, vil det tegne et billede af et privat tilbud med rigtig mange utilsigtede hændelser modsat tilsvarende tilbud, som måske ikke kender bestemmelserne og derfor ikke overholder deres rapporteringspligt. Dette er problematisk, da det nemt kan stemple et enkelt tilbud, som et sted uden klare retningslinjer og procedurer og med en manglende seriøsitet og omhyggelighed omkring deres beboere. Selvom virkeligheden måske er lige omvendt og det faktisk vidner om, at netop dette tilbud tager sin opgave alvorlig og ønsker at drage læring af de uhensigtsmæssige utilsigtede hændelser. Dilemmaet er ikke kun aktuelt indenfor området: Utilsigtede hændelser, men også indenfor området: Magtanvendelser, hvor et enkelt privat tilbud ligeledes nemt kan blive hængt ud, som et sted med konfliktoptrappende adfærd og heraf hyppige magtanvendelser, når de lovmæssige indberetninger af magtanvendelser finder sted. Selvom virkeligheden også her vidner om en seriøsitet i forhold til det hverv, som de private tilbud er blevet godkendt til at udføre. SPUK har tidligere med midler fra Servicestyrelsen afholdt gratis kurser i forebyggelse af magtanvendelser, hvilket for mange private tilbud har haft en både oplysende og forebyggende effekt på forståelsen og heraf udførelsen af det daglige pædagogiske arbejde. Måske er tiden til, at der udbydes tilsvarende kurser i utilsigtede hændelser og at risikomanagerne i de enkelte forvaltninger samtidig overvejer, hvordan de sikrer og følger op på, at alle der er omfattet af rapporteringspligten rent faktisk har kendskab til denne.

OBS: RIV LANDSMØDEPROGRAMMET UD AF BLADET OG GEM DET

RAPPORTERINGSPLIGTEN

>

Inspiration, faglighed og fest

LANDSMØDE 15.-16. april 2013

Gi’ LOS • 1-2013

31

Inspiration, faglighed og fest

LANDSMØDE 2013 Vi er glade for at kunne præsentere jer for en perlerække af folk, der har rigtig meget at give vores verden. Narrativer, innovation, læring, sundhed, dokumentation, relationer og mediehåndtering er alt sammen noget, der vil blive talt om og diskuteret på årets landsmøde. Mød David Denborough, en af guruerne på det narrative område, og hør Trine Gregorius tale om, hvordan man som medlem kan tænke pressen som en del af fortællingen, om det at være et privat socialt tilbud.

FOTO: CHRISTIAN RINDOM

Innovation – et andet af tidens hotte ord – er også på dagsorden. Nicolai Moltke-Leth fra True North vil fortælle om innovativ læring, og Annemette Digmann vil fortælle om sine tanker om ledelse og innovation.

Det og meget mere er på programmet. Og så er der den mere uofficielle del. Landsmødet er nemlig også en anledning til at netværke og feste. I år vil DJ Philip Lundsgaard vende ”LP’er”, og bringe os godt igennem aftenens fest med gamle discoklassikere og nyere hits. Jeg glæder mig til et par gode dage i godt selskab. Med venlig hilsen Kim Simonsen Bestyrelsesformand

Program MANDAG DEN 15. APRIL: 09:00 - 09:45 Ankomst og kaffe – besøg de mange stande

10:00 - 11:00

The Tree of Life narrative approach: assisting people to tell their stories in ways that make them stronger. v/David Denborough, Dulwich Centre Developed initially to respond to vulnerable children in Southern Africa, the Tree of Life narrative approach is now being engaged with children, young people and adults in many countries. In this presentation, David Denborough (the co-originator of the Tree of Life, with Ncazelo Ncube) will share latest developments of the Tree of Life. At the same time he will introduce a number of key narrative principles in responding to trauma.

11:00 - 11:30 Kaffepause – standene er åbne 11:30 - 12:30 The Team of Life: Offering a sporting chance v/David Denborough, Dulwich Centre This approach blends the power of sports with the latest ideas of narrative practice. It assists people to address difficulties in their lives without having to speak about them directly. It was originally developed for work with young people who have been through wars and is now being used in many different contexts.

FOTO: CHRISTIAN RINDOM

09:45 - 10:00 Velkomst v/Kim Simonsen, Bestyrelsesformand, LOS

TIRSDAG DEN 16. APRIL: 09:30 - 10:00 Morgenhygge 10:00 - 10:45

12:30 - 13:30 Frokost (siddende 6) – standene er åbne 13:30 - 16:00 Parallelle sessioner:

Kys, krav og kommunikation v/Lise Egholm, tidligere Rådmandsgades Skole Kys, krav og kommunikation! Så enkelt er det faktisk! Jeg elsker at arbejde med børn, men jeg er ikke bange for at stille krav til dem, til deres forældre og til mine medarbejdere. Mor og far skal påtage sig forældreskabet og lærerne skal passe deres arbejde. Vi skal blive meget bedre til at sige tingene ligeud! Jeg vil tale om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse.

Skoleområdet: Innovativ læring v/Nicolai Moltke-Leth, True North

10:45: - 12:45 Parallelle miniforedrag (der vil være en kort pause undervejs)

Voksenområdet: Socialretlig nærkampsteknik? v/Peter Juul, LOS

Ledelse og innovation v/Annemette Digmann, Region Midtjylland

Børn- og Ungeområdet: Kost, ADHD, autisme og tilsvarende lidelser v/Frede Bräuner, Webkost

Tilgangen til mennesker med misbrug og psykiatriske lidelser v/Preben Brandt, tidl. formand for Rådet for Socialt Udsatte

Narrative approaches for working with children/ young people and the adults in their lives v/David Denborough, Dulwich Centre

16:00 -16:30

Kaffepause – stande åbne

16:30 - 17:30 Brug pressen offensivt v/Trine Gregorius, Prime Time 19:00 -

Middag og festaften DJ Philip Lundsgaard leverer en bred vifte af klassikere

Resultater og Dokumentation – Hvad virker v/Janne Hedegaard Hansen, CAKU og Akkreditering Danmark, Michael Christensen og Daniélle Bertelsen i samarbejde med Evidentia

12:45 - 13:00 Afslutning og tak for nu v/Kim Simonsen, Bestyrelsesformand, LOS 13:00 - 14:00 Frokost

Priser Sessioner + Miniforedrag PARALLELLE SESSIONER, DAG 1: Lyst til læring v/Nicolai Moltke-Leth, cand.scient.soc. og stifter af True North Med de konstant stigende krav til både underviserne og eleverne skal vi blive bedre til at skabe lyst i læringsprocessen. Både så der skabes undervisningsglæde hos underviserne og læringslyst hos eleverne. Det er i spændingsfeltet mellem krav og lyst, vi finder det meningsfulde læringsrum. Faglighed er ikke længere nok med den fart udviklingen har. Fremtidens skole bliver nødt til at skabe en balance mellem at udvikle de unges faglighed og personlige/sociale færdigheder. Tilpasningsevne vil få en større betydning end tidligere.  Socialretlig nærkampsteknik v/Peter Juul, Juridisk rådgiver i LOS Hverdagslivet på de enkelte opholdssteder/botilbud kan over tid være præget af en række kontakter med de kommunale myndigheder. Ikke alt går gnidningsløst, ofte er der flere kommuner impliceret på én gang. Det sker, at kendskabet til de socialretlige regler ikke er helt på toppen, nogle gange optræder der hjemmelavede regler, andre gange har Folketinget formastet sig til at lave nye love, som måske ikke er blevet helt implementeret i den pulserende virkelighed. Presset på de enkelte opholdssteder/ boformer og presset på kommunerne er stort – og meget kan gå galt. I sessionen vil vi prøve at gennemgå nogle af de områder, hvor der ofte opstår problemer. Aktiv deltager-medvirken forventes! Kost, ADHD, autisme og tilsvarende lidelser v/Frede Bräuner, Folkeskolelærer, forfatter og oplægsholder Frede Bräuner præsenterer i sit oplæg nye arbejdsmetoder, kost- og motionspolitikker og relevante pædagogiske tiltag. Der vil blive sat speciel fokus på sammenhænge mellem børn og unges kostvaner, herunder vitamin – og mineralmangel, ustabilt blodsukker, allergier, misbrugsproblemer og børn og unges adfærd og indlæringsevne. I denne session bliver der givet konkrete bud på, hvordan man kan anvende visuelle effekter, humor, historiefortællinger, anerkendende tilgang og konstruktiv dialog, når budskabet skal formidles. Frede Bräuner har gennem årene samarbejdet med en del opholdssteder og vil naturligvis inddrage erfaringer herfra i sit indlæg.

Narrative approaches for working with children/young people and the adults in their lives. v/David Denborough, Dulwich Centre This skills-based workshop will be a chance for participants to develop their skills in narrative approaches.  

PARALLELLE MINIFOREDRAG, DAG 2: Innovation og ledelse v/Annemette Digmann, Afd. chef i Region Midt og tilknyttet Midtlab som forsker og formidler Du får her indsigt i hvad innovation er i en offentlig sammenhæng og viden om hvordan innovationsarbejdet kan organiseres og ledes. Annemette Digmann har analyseret innovationsarbejdet i den offentlige sektor siden 2006 og på baggrund af en analyse af en lang række projekter vil deltagerne få en beretning om: Hvad er innovation? Hvad igangsætter og hvad fremmer? Hvordan kommer man i gang? Innovationsledelse. Tilgangen til mennesker med misbrug og psykiatriske lidelser. v/Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte De sidste tyve år har en fortsat diskussion om indsatsen over for mennesker med dobbeltdiagnose ikke båret megen frugt. Hvem har ansvaret for indsatsen: sundhedsvæsenet eller socialvæsenet? Skal man satse på målrettet behandling eller på skadesreduktion? Beslutninger er taget – og har ført meget lidt med sig. Men en ting mener jeg er sikkert: Det er især personer med gode psykosociale ressourcer, der kommer helt ud af blandingsmisbruget. Dem er der færrest af, men langt flere kan få et væsentligt bedre liv gennem støttende og skadesreducerende sociale hjælpeforanstaltninger. Det er bare ikke så populært at skulle erkende. Resultater og Dokumentation – Hvad Virker v/Janne Hedegaard Hansen, direktør for CAKU og Akkreditering Danmark, projektleder Michael Christensen og projektmedarbejder Daniélle Bertelsen i samarbejde med Evidentia Med udgangspunkt i erfaringer fra projekt ’Hvad Virker?’ og fra Evidentias undersøgelse vedrørende kommunernes efterspørgsel efter resultatdokumentation, diskuteres mulige veje ind i resultatdokumentationen. Vi diskuterer dokumentation som vej til at kvalificere og udvikle det social- og specialpædagogiske arbejde, og vi ser på, hvordan man kan dokumentere sine resultater effektivt. Sessionen afsluttes med deltagernes egne refleksioner over, hvilken rolle resultatdokumentationen spiller for det enkelte sociale tilbuds løbende kvalitetsvurdering.

PRISER FOR DELTAGELSE PÅ LOS LANDSMØDE 2013 STED: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, Tlf. 76 34 11 00, mail: hotel.kolding@comwell.dk PRIS PR. DELTAGER: Begge dage med 1 overnatning i enkeltværelse........................... 3.600,- kr. Begge dage med 1 overnatning i delt dobbeltværelse.................. 3.225,- kr. Begge dage uden overnatning...................................................... 2.600,- kr. Kun den 15. april inklusive middag og fest.................................... 2.125,- kr. Kun den 15. april eksklusive middag og fest................................. 1.675,- kr. Kun den 16. april.............................................................................. 850,- kr.

TILMELDING PÅ WWW.LOS.DK

VENDELBO

Bostedet Vendelbo går til filmen …

OBS: RIV LANDSMØDEPROGRAMMET UD AF BLADET OG GEM DET

For første gang i Danmarkshistorien kan du se et bosted på biograf­ lærredet! Af Kasper Iversen, Vendelbo

B

ostedet Vendelbo er et social-psykiatrisk bosted i Vrå med plads til 14 beboere fordelt på to bosteder. Bostederne, der er ledet af Kasper Iversen og Per Steen Tvergaard, er godkendt efter Servicelovens §107. Kasper Iversen, der har en baggrund indenfor psykiatrien, og Per Steen Tvergaard, der er uddannet psykoterapeut, har begge fra starten haft ønsket om at skabe et sted ud fra devisen: »Mindre institution, mere menneskelighed, trygge rammer og hjemlige omgivelser«. Det er i høj grad lykkedes. Med de rigtige rammer og en faglig menneskelig tilgang til dem, der bor der, har Bostedet Vendelbo hjulpet flere til en mere indholdsrig og tålelig hverdag.

Opsøgende tiltag For at udbrede kendskabet til bostederne gør de i denne periode flere tiltag. De opsøger væresteder, specialskoler og psykiatriske afdelinger, hvor de fortæller borgere og personale om bostederne. De fortæller om, hvordan en hverdag ser ud på bostedet, og hvilke pædagogiske redskaber de bruger samt giver eksempler på nogle af de mange gode resultater der opnås. »Det handler først og fremmes om at respektere borgeren og møde ham eller hende i øjenhøjde. At skabe den tillid der gør, at vi kan arbejde sammen om at finde en vej ud af det svære. At tage udgangspunkt i de ressourcer som borgeren har og så bygge videre på dem«. Det store lærred i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg danner rammen. Bostedet har et veluddannet personale med høj kvalitet og en høj normering samt har en målrettet arbejdsmetode, der med en pædagogisk tilgang sikrer realistiske resultater. De møder beboerne i øjenhøjde, i

det niveau de befinder sig på og giver dem en støtte, der varer ved også efter, at de har forladt stedet. Derfor ønsker de nu at fortælle om det på en lidt utraditionel måde, ved at indrykke en biografreklame i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg med tilhørende informationsmateriale i foyeen. Det er første gang i Danmarkshistorien, at det sker, og ønsket er helt klart at fortælle om de muligheder, de tilbyder og samtidig møde potentielle beboere og deres familiemedlemmer på en uventet og positiv måde. Det skulle meget gerne give en efterfølgende god dialog med private interessenter og de kommuner, der dagligt visiterer borgerne indenfor feltet. Igennem de næste tre måneder vises spottet i biograferne og det forventes at godt 70.000 mennesker vil se spottet. Bostedet håber derfor, at deres kendskabsgrad bliver så stor, at borgere nu ved, hvem de skal kontakte, når et nært familiemedlem med en psykisk sygdom har brug for hjælp.

Gi’ LOS • 1-2013

35

FAMILIECENTRET LL. NØRREMARK

FOTO: GOOGLE.COM

35 år med ’rødder’ og hjern

Familiecentret Ll. Nørremark fylder 35 år. De sidste 20 år har stedet kørt en stringent – og stadig kontroversiel – neuropædagogisk pædagogik. Før det brugte man ’bare’ en masse af de samme principper, men uden at kunne sætte fine ord på det. Både de unge og deres forældre kan se resultaterne af stedets neuropædagogik og familielignende rammer.

få alt for meget følelsesmæssigt igen. Og Jutta Haslund forklarede Vibeke Monnick, hvorfor drengen reagerede, som han gjorde – mens den nye plejemor sugede til sig.

Fonden og aha-oplevelser om neuropædagogik Af journalist Kirsten Holm-Petersen

I

1977 købte det unge ægtepar Leif og Vibeke Monnick en gård i Ll. Nørremark i Odsherred. Tanken var, at Leif skulle drive landbrug. Vibeke gik og overvejede fremtiden, da karaktererne fra skolen ikke var til drømmestudiet som jordemoder. Fra starten var gården som Vibekes barndomshjem en magnet for områdets børn, og en dag bankede Plejehjemsforeningen i Holbæk på Vibeke og Leifs dør med en anmodning, der kom til at ændre deres liv. Kunne de ikke – når der nu alligevel rendte så mange børn rundt hos dem – tænke sig at tage et plejebarn til sig. Leif og Vibeke Monnick sagde ja. Og besøgte herefter i mange måneder den 5-6 årige dreng på Bispebjerg Hospital, hvor han var indlagt efter et massivt omsorgssvigt

36

Gi’ LOS • 1-2013

fra sine daværende plejeforældre. Og i sommeren 1978 ankom drengen til gården i Ll. Nørremark med en bagage i rygsækken, der – uden at ægteparret havde anet det – var så voldsom, at de blot kunne se målløse til, mens han bankede hovedet ind i væggen, sad ude på marken og brølede og satte hånden på kogepladen uden tilsyneladende at føle smerte. Efter et år uden hjælp fra omgivelserne kontaktede Vibeke Monnick socialrådgiver Jutta Haslund på Bispebjerg Hospital. Hun var, med Vibeke Monnicks ord, forfærdet over, at ægteparret ingen forklaringer og anvisninger havde fået, og hun gik i gang med at undervise Vibeke Monnick i, hvordan man tackler et stærkt omsorgssvigtet barn. Vibeke lærte om strukturer, rammer, om ikke at holde for fast på ham, når han smadrede alt, om gradvist at gøre ham tryg, og om ikke at forvente at

For nu at gøre en meget lang historie kort, begyndte omgivelserne at lægge mærke til, at drengen fik det bedre og bedre. Rygtet nåede ungdomsbehandlingshjemmet Sølager og stedets psykolog, Ole Schouenborg, der var stærkt kritisk over for døgninstitutionernes manglende mulighed for at tilbyde stærke og vedvarende relationer til de unge. Schouenborg spurgte, om Vibeke og Leif kunne tage enkelte af Sølagers unge – og pludselig begyndte det hele at gå stærkt. – De første år havde vi ikke papirer på noget. Men vi blev tvunget til at sætte os ned og tænke over, hvad vi ville. Vi formulerede, at vi ville tage de børn og unge, ingen andre ville tage. De udviklingsforstyrrede, kaotiske, fuldstændigt smadrede, udadreagerende unge. I dag ved vi jo, at de havde tilegnede hjerneskader, men det anede vi ikke noget om dengang, siger Vibeke Monnick.

FAMILIECENTRET LL. NØRREMARK

neskadede børn og unge I 1983 oprettes fonden Ll. Nørremark med tilladelse til at have 10 unge ’rødder’ boende. Ole Schouenborg bliver bestyrelsesformand og indfører i samarbejde med Vibeke 17 teamregler for de ansatte, som de kører med den dag i dag. I 1987 starter Vibeke Monnick med at læse til socialpædagog, og omkring samme tidspunkt begynder hun at få øjnene op for neuropædagogikken. Ser en udsendelse fra Tyskland om neuropædagogisk genoptræning af hjerneskadede, møder for første gang Viggo Petersen fra Bakkedal, der er specialkonsulent i neuropædagogik. Og læser, læser, læser neuropædagogikkens teoretikere. Aha-oplevelser og åbenbaringer står på spring.

Faste rammer og knopskydning Igen tager vi et lidt hurtigt spring frem til begyndelsen af 1990’erne, hvor Vibeke Monnick tager en beslutning. Ll. Nørremark skal være et neuropædagogisk behandlingssted. Målgruppen hedder fra da af »højresidede hjerneskader og grov omsorgssvigt i de første måneder«. Behandlingsmetoder, organisering, undervisning etc. bliver i årene, der kommer, lagt i faste rammer, som stedet endnu kører efter. Neuropsykologiens (og dermed -pædagogikkens) grundpille er, at hjernen af mange forskellige årsager – medfødt, fødselsskader, omsorgssvigt i de første måneder, bilulykker etc. – kan have nogle skader. Skader i højre hjernehalvdel giver mangel på helhedsforståelse og overblik, dvs. mangel på selvindsigt, forståelse af konsekvenser, impulsstyring etc. Neuropsykologiske tests og iagttagelser kan kortlægge disse skader og dermed personens stærke og svage

sider. Neuropædagogikken består derefter i at træne de stærke sider og dermed kompensere for de svage. Viggo Petersen tilknyttes stedet formelt. Alle unge bliver fra da af testet på Bakkedal, og der laves ud fra testen dels en personprofil (profil på reel alder ift. bestemte færdigheder) og dels en udviklingsplan for hver enkelt ung, så de unges behandlingsplaner tilpasses testens resultater. Seks gange årligt kører Viggo Petersen forskellige kurser i neuropædagogik, både for de ansatte, for forældre og for sagsbehandlere. Der udvikles en struktur med fire årlige tilsynsmøder (i dag to møder), og Viggo Petersen er med til det store årlige tilsynsmøde på hver enkelt ung, hvor det kommende års behandling lægges fast. – For nogle er neuropædagogikken kontroversiel, fordi vi tager udgangspunkt i, at der er visse ting, børnene og de unge ikke kan lære.

Nogle kan fx ikke lære at føle empati. Andre kan ikke lære at føle, hvordan det er rigtigt at opføre sig i sociale sammenhænge eller at styre deres økonomi. Men de kan lære at kompensere for det, og det træner vi med dem, siger Vibeke Monnick. Over årene er Ll. Nørremark knopskudt. I dag er der både specialskolen Spirilen, bostedet Oasen og enmandsprojekter knyttet til stedet, til neuropædagogikken og til det landbrug, som Leif i alle årene har drevet – ofte med de unge på sidelinjen. Over 50 unge har været testet og behandlet neuropædagogisk, og 20 års stringente udviklings- og behandlingsplaner ligger og venter på at blive formidlet systematisk. Nogle kommuner er glade for Ll. Nørremark, mens andre er kritiske og vægrer sig ved at betale for den høje faglighed. Men neuropædagogikken har ifølge Vibeke Monnick for længst vist sin berettigelse.

FORÆLDRE TIL SØREN PÅ 14 ÅR, DER ER INDSKREVET PÅ LL. NØRREMARK: »Da vi første gang var på kursus med Viggo Petersen, sagde vi ’dér har vi jo Søren, dér har vi jo Søren’. Vi har lært om opbygningen af hjernen og lært, at Søren ikke kan nå at sortere i sine input og ikke tænker over konsekvenserne af sine handlinger. Vi har fået værktøjer til at håndtere Søren. Og vi får en glad dreng hjem i weekenderne, det har vi aldrig prøvet før.« FORÆLDRE TIL MARIANNE PÅ 28 ÅR, DER BOEDE PÅ LL. NØRREMARK FRA HUN VAR 15 TIL 21 ÅR OG NU ER FØRTIDSPENSIONIST OG BOR I EGEN LEJLIGHED TÆT PÅ STEDET MED EKSTERN STØTTE. »Vi blev meget tiltalte af, at vi skulle binde os til en del neuropædagogiske kurser og møder. Mariannes søster har ikke været gennem den samme bevidste neuropædagogiske behandling, selvom hun har mange af de samme udfordringer. Og vi kan klart se forskellen. Marianne har accepteret mange af sine begrænsninger og kan styre sit liv bedre. Det er Ll. Nørremarks fortjeneste. Samtidig har vi følt os som en del af familien Ll. Nørremark.«

Gi’ LOS • 1-2013

37

RISIKOANALYSE

Ledere og bestyrelsesmedlemmer i institutioner er blevet jaget vildt Af Ulrik Nottelmann, risikorådgiver

D

et bliver stadigvæk mere udfordrende at være leder eller bestyrelsesmedlem i en institution for børn og unge. Hvis man ser på mediebilledet i løbet af det sidste års tid, så er ingen vist i tvivl om, at ledere af finansielle virksomheder har været det mest foretrukne jagttrofæ for journalister. Men lige efter kommer ledere og bestyrelsesmedlemmer, der har med børn og unge at gøre. Pædofilisager, ekstreme betalinger for unge i døgninstitutioner eller børn og unge, der kommer til skade/dør i voksnes varetægt er såkaldt »godt stof«. Der indspilles sågar højprofilerede film baseret på den magt mere eller mindre løse rygter omkring omgang med børn og unge kan have til at ødelægge hele lokalsamfund og deres medlemmer. Disse oplevelser kalder i høj grad på agtpågivenhed og fornuftig planlægning. Hvordan vil vi agere for at undgå at komme i samme situation, hvordan vil vi tackle det, hvis det alligevel sker og hvordan får vi vores planer finansieret? Ikke to institutioner er ens og denne redegørelse skal derfor mere ses som en inspiration end en udtømmende teoretisk gennemgang af ansvarsgrundlaget i alle tænkelige situationer og kombinationer.

Kommunikation Det aller første I bør have på plads, er et kommunikationsberedskab. Hvem

38

Gi’ LOS • 1-2013

udtaler sig på institutionens vegne om hvad og hvornår og til hvem? Mange ledere er bogstaveligt talt blevet løbet over ende af pressen, der ønsker at vinkle historien på en måde, der udelukkende tjener deres behov – der ofte synes kun at være sensation. Vær opmærksom på, at jeres forsikringsselskab med policebestemmelserne i hånden, ofte vil forsøge at fratage jer muligheden for at udtale jer i sagen, så længe den er ikke er afsluttet/pådømt. Bestemmelserne er absolut i forsikringsselskabets interesse, men det kan være menneskeligt særdeles hårdt for en ledelse i årevis i offentligheden at blive gjort til kolde dæmoner, som nægter at udtale sig/forsvare sig. Tænk blot på den ulykkelige sejlads på Præstø Fjord, hvor lederen havde mundkurv på ind til retssagen vedrørende et eventuelt ansvar for ham og skolen. Det er med andre ord klogt at forberede sig på situationen i tide og at sikre sig et råderum i jeres interesse.

Compliance/efterlevelse Det næste der er vigtigt er at danne sig et dækkende overblik over de regler og forpligtelser, I skal leve op til. Anvender vi igen ulykken på Præstø Fjord, så blev det en del af dommen, at lederen i en årrække ikke måtte være den ansvarlige for elevers sejlads. Mon han i hverdagen havde tænkt over, at det var hans ansvar at følge med i Søfartsstyrelsens regler for

sejlads med den pågældende type fartøj til den pågældende anvendelse? Næppe. Men der er desværre ingen nem vej udenom. Alle aktiviteter og udstyr må kortlægges og sammenholdes med gældende love, cirkulærer, vejledninger m.v. på området. Det bør i samme arbejdsgang sikres, at I fremover informeres i tide om ændringer i disse regelsæt.

Risikoanalyse Ud af disse undersøgelser fremstår et billede af hvilken risiko I påtager jer i den daglige drift og den overordnede ledelse. Al risiko kan ikke fjernes, det ville være utopisk. Men ved at kvantificere og evaluere opstår et kvalificeret bud på, hvad der bør stoppes omgående, hvad der bør afdækkes forsikringsmæssigt, og hvad man blot bør vælge at leve med. Ledelsens beslutning bør have form af en nedfældet risikopolitik vedtaget af bestyrelsen. Så ved både den daglige drift og bestyrelsen selv, hvad man er oppe imod og hvor man har sat sine velovervejede grænser.

RISKOANALYSE / BRUG DIT UDVALG

Ansvarsgrundlaget Det typiske ansvarsgrundlag i dansk ret er det såkaldte Culpa ansvar. Culpa er latin og betyder skyld. Det går i korthed ud på, at man er ansvarlig for sine skadegørende handlinger eller passivitet, hvis man har handlet mere uagtsomt/skødesløst end en bonus pater familias ville have handlet i samme situation. Hvem er så denne ’bonus pater’? En lidt kedelig og meget forudsigelig, fornuftig person, som kun domstolene kender til bunds. Der er nemlig mange »bonus patere«. Der er også en bonus pater institutionsleder og en bonus pater bestyrelsesmedlem i en institution, og det er den standard I i givet fald skal holdes op i mod. Hvad er det så folk bliver dømt for i praksis? Sjældent deres evt. halv-

eller helttåbelige aktive handling og langt, langt hyppigere deres passivitet. Det er faktisk oftest op ad bakke at bevise, at en leder eller et bestyrelsesmedlem har begået en fejl, mens det er langt lettere at bevise, at de intet havde foretaget sig for at kende, begrænse, fjerne risikoen. Passivitet er altså den store fødekæde til ansvarspådragelse i praksis.

Kom i gang... Konklusionen er derfor den enkle, at det gælder om at komme i gang med risikoanalysen hurtigst muligt og på baggrund af den få truffet nogle beslutninger i ledelsen i form af en risikopolitik. Vi og vores kolleger er klar til at bistå, så undskyldningerne er få for at lade stå til.

Brug dit LOS-udvalg Af John Anderskou, næstformand i LOS

I

LOS nuværende organisationsmodel er der etableret 3 udvalg – et for hvert af LOS medlemsområder (Børn og Unge, Voksne og Skole og behandlingsområdet). Hvert udvalg har et kommissorium, som regulerer udvalgets aktiviteter, og aflægger årsberetning i forbindelse med LOS generalforsamling. I hvert udvalg er medlemmerne selvfølgelig optaget af at gøre en forskel – og med års erfaring i voksenudvalget, er det mit klare indtryk, at alle gør det, så godt de kan. Medtænkt kommissorium er det vedvarende en udfordring at skabe kontakt til medlemmer og kollegaer

rundt om i landet. Dialogen er helt central og er faktisk et helt nødvendigt brændstof til udvalgsarbejdet. I dagligdagen arbejder vi på vores respektive platforme med vores børn og unge eller voksne borgere i vores tilbud. Vi har ofte vores egen hverdag godt udfyldt med de mange praktiske arbejdsopgaver, der er i vores tilbud. I de situationer, hvor medlemmer arbejder derudaf, er der en oplagt mulighed for, at man som medlem kan føle sig ret alene. Medtænkt den situation hvor man som medlem er presset på sin økonomi – evt. på grund af manglende indskrivninger, er det indlysende, at nogle medlemmer kan føle sig ret presset. Hvor går men hen med sine frustrationer, og hvor spørger man om råd – eller hvor går man hen, hvis man gerne vil have sit budskab ud?

Med en viden om at visse medlemmer oplever det som frustrerende at være alene, er det helt naturligt for mig at pege på den mulighed der ligger i at tage fat i et af de 3 udvalg. Udvalgsmedlemmerne er åbne for dialog – og kan muligvis lige være det, der skal til for at skabe en positiv forandring. Jeg vil opfordre til, at vi hjælper hinanden med at stimulere dialogen – ikke blot til og fra udvalgene; men også medlemmerne imellem. Som næstformand i LOS – og medlem af voksenudvalget, er jeg selvfølgelig optaget af, at vi som organisation yder det bedste til medlemmerne, og jeg er selvfølgelig også optaget af at gøre LOS til den organisation, der naturligt er samlingsstedet for de private udbydere på det sociale område.

Gi’ LOS • 1-2013

39

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter. Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset. Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt. Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker. Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser. Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142. Botilbud Oasen § 108. Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt. Fonden Specialskolen ”Spirilen”. Erhvervsskolen ”Skruen”. Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS. Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick. Ledige pladser. Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

40

Gi’ LOS • 1-2013

KURSUSKALENDER 2013 22. mar.

Kursusdag: Introduktion til Mentaliseringsbaseret behandling

Kurset forbereder dig på at arbejde med mentaliseringsbaseret behandling og gennemgår udviklingspsykologiske forudsætninger for mentaliserings evne hos voksne. Underviser - Jens Hardy Sørensen, Cand.psych., Specialist og supervisor

5. apr.

Kursusdag: Fundraising for behandlingssteder

Penge til udvikling og nyskabende projekter hænger ikke på træerne – de ligger i fonde og puljer. Der vil blive stillet skarpt på tilskudsmulighederne og de krav, der stilles til den gode fondsansøgning. Underviser - Dennis Hørmann, cand.merc. - www.Fundraiseren.dk

29. - 30. apr. & 21. aug.

3-dages kursusforløb: Mentalisering og arbejdet med STORM-modellen

Mentaliserings begrebet og STORM-modellen vil blive gennemgået i en kombination af teoretisk undervisning og praksis træning. Underviser - Janne Østergaard, aut. psykolog, specialist i børnepsykologi

17. maj

Kursusdag: God social misbrugsbehandling og grundlæggende screeningsredskaber

Kommunernes Landsforening er kommet med 12 anbefalinger indenfor misbrugsområdet. Vi vil gå i dybden med dem, gennemgå basisscreeningsredskaber og sætte det i perspektiv til deltagernes hverdag. Undervisere - Morten Hesse, psykolog & Birgitte Thylstrup, psykolog

23. - 24. maj

2-dages kursusforløb: Udredningsmetoder og testredskaber indenfor Mentaliserings Baseret Terapi (MBT)

Kurset introducerer udredningsmetoder og testredskaber inden for MBT. Testene kan bl.a. anvendes til iværksættelse af differentieret intervention i forhold til voksne, unge og børn med psykiske vanskeligheder. Underviser - Jens Hardy Sørensen, Cand.psych. Specialist og supervisor

4. - 5. juli

2-dages kursusforløb: Mentaliserings Baseret Terapi (MBT) NB - afholdes også 29. nov. & 20. dec.

Indføring i den idehistoriske baggrund og den aktuelle anvendelse af hvad der kendetegner MBT. Kurset er en kombination af teoretisk undervisning og basale interventionsteknikker i praksis. Underviser - Morten Kjølbye, Cheflæge i psykiatrien, psykoterapeut

20. sept.

Kursusdag ”Dobbeltbelastning/dobbeltdiagnose - i teori og praksis

Ramt af en psykiatrisk lidelse og misbrug/stofafhængighed. Betydningen af omhyggelig beskrivelse af begge problemstillinger går forud for god behandling Undervisere: Frans Róin, Speciallæge i psykiatri, Psykoterapeut. 20 års erfaring med misbrugsbehandling & Merete Hjorth, Aut. psykolog, psykoterapeut, Fonden Østre Gasværk

9. okt.

Kursusdag: Mentalisering i hverdagen – opbyg evner og betydningen af den professionelles opmærksomhed på eget sind

Denne dag sætter fokus på metode træning, vi arbejder med konkrete metoder til at støtte klienten mod fuldt udviklingspotentiale. Underviser: Anne Agerbo, Psykolog med speciale i faglig opkvalificering og supervisioner af en bred gruppe af professionelle

Se flere kurser på www.oestregasvaerk.dk Alle kurser afholdes i København kl. 9 -16 For yderligere beskrivelse, se mere på: www.oestregasvaerk.dk elller kontakt kursusleder, Merete Hjorth, Aut.Psykolog | tlf. 28 44 93 14 | merete@oestregasvaerk.dk Kursusarrangør | Fonden Østre Gasværk | www.oestregasvaerk.dk

Gi’ LOS • 1-2013

41

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER • • • • • • • • • •

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark

Neuropædagogikhuset Ll. Nørremark tilbyder kurser i neuropædagogik i praksis

Kontorartikler Emballage Grafisk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

ADHD – senskader – alkohol føtal syndrom – medfødte/påførte hjerneskader – groft omsorgssvigt – borderline – udviklingshæmmet – autisme og Asperger syndrom. Vi tager gerne ud og underviser på stedet. Underviser: Opholdsstedleder og neuropædagog Vibeke Monnick. Henvendelse: tlf. 21449267 Vibeke Monnick Hjemmeside: www.lillenorremark.dk

Narkotikatest

42

Firmaet Alere Toxicology er verdens førende virksomhed indenfor narkotikatestning.

Læg vejen forbi den 15. april 2013 på LOS Landsmøde og besøg os på vores stand.

Vores virksomhed er baseret på misbrugsanalyser, og vores høje kvalitet gør hverdagen nemmere for alle dem, der arbejder med afhængighed.

Her vil der være mulighed for at se og prøve vores forskellige testmuligheder som f.eks. det nye narkometer.

Vi tilbyder et komplet sortiment af screeningsanalyser til påvisning af narkotika i alt fra urin, spyt, hår, og hvis I finder pulver eller piller, kan I også analysere det. Vi supplerer vores udbud med alkoholmetre, som reagerer specifikt på ethanol, og de har en høj nøjagtighed og pålidelighed.

Vores repræsentanter har mulighed for at tilbyde jer en komplet og prisrigtig løsning.

Alere Toxicologys koncept er at tilbyde vores kunder en komplet løsning for at optimere forudsætningerne til at opnå det korrekte resultat.

Anette von Feilitzen & Søren Brettschneider E-post: toxdk@alere.com

Det gør vi ved at lave en kvalificeret kvalitetssikkring på vores produkter samt give vores kunder et gratis kursus, så alle kan gennemføre narkotesten på en korrekt og sikker måde.

Alere Toxicology AB Kundeservice Fyn – Jylland: 27 80 13 26 Kundeservice Sjælland – Øerne: 43 46 63 22 www.aleretoxicology.dk

Gi’ LOS • 1-2013

Vi ser frem til at møde jer på vores stand. Med venlig hilsen

-ti dens

-tide ns

løsning

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 1-2013

43

44

Gi’ LOS • 1-2013

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Få styr på al jeres skriftlige dokumentation og kommunikation - helt enkelt og overskueligt Hvad kan Dagbogsprogrammet bruges til? Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingsprofilen* også en del af Dagbogsprogrammet. Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder: · Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning. · Score udviklingen både individuelt og som team. · Evaluere på flere niveauer. · Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne. * Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmet Dagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet. Kontakt os i dag – 1100 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl! Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogrammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander. Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde. Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

52869_Dagbogs_ann_150x230.indd 1

23/10/12 14.42 Gi’ LOS • 1-2013

45

Kursus sKriv godt til nettet Vi læser 25% langsommere på skærmen. 16% af os læser ord for ord og 79% skimmer teksten. Derfor SKal SProGeT være PræciST, PlacereT riGTiGT, inDHolD oG layouT SKal være overSKueliGT oG SøGebarT.

Kurset er en kombination af oplæg og øvelser, hvor du arbejder med tekster til din egen hjemmeside. Gode råd til at skrive kort, aktivt og personligt / redigering af egen tekster / valg af billeder / navigation på hjemmesiden / synlighed på Google / links / sociale medier. Heldagskursus i webkommunikation Onsdag den 17. april kl. 09:00 - 16:00 i sOrø Pris: 4.500 kr. + moms per. pers. pris fOr medlemmer af lOs: 2.500 kr. + mOms Kun 15 pladser

Tilmelding: Skriv en mail med antal deltagere til kursus@pluz.nu eller ring 5599 8118

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting... RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr. Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr. I alt, hjemmeside:

Trænger I til en ny tions præsenta ring , så brochure odt e og få t g . g tilbud i da

4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4.000 bruger det. Også LOS-medlemmer. Nemt at bruge og godt i forhold til at få en god placering i søgemaskinerne. Bestil en GRATIS demo og se, hvor let det er at komme i gang.

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

46

Gi’ LOS • 1-2013

Er du klar til tilsyn? Sæt Bosted System på arbejde på dit tilbud Med regeringens udspil til Tilsynsreform er der fuldt fokus på tilsyn med anbragte børn, unge og voksne – og i særdeleshed med landets private dag- og døgntilbud. Tilsynet bliver professionaliseret og centraliseret, lige som langt flere tilbud skal godkendes. Fx skal alle anbringelsessteder for børn med få undtagelser godkendes af de nye socialtilsyn. På voksenområdet skal alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere godkendes.

Med Bosted System i huset er du altid klar til tilsyn. For med al dokumentation samlet i et system kan du hurtigt skabe dig det nødvendige overblik over alle relevante data og udarbejde netop den statusrapport, som du har brug for. Så er du klar til tilsyn – helt klar. Bosted System indeholder alle nødvendige og væsentlige værktøjer, som et privat tilbud har brug for til at beskrive og dokumentere den daglige indsats for den enkelte borger.

Med Bosted System får du: ∙

Individuel tilpasning af systemet ud fra en lang række specialiserede moduler

Mulighed for rapportering og synliggørelse af indsatsen over for kommunen og tilsyn

Effektmåling med grafisk visning, som kan synliggøre effekten af indsatsen

Nemt og brugervenligt for både leder og medarbejder

Fuld understøttelse af tilbuddets dokumentationsbehov

Det bedste socialfaglige it-system på markedet

Kontakt os i dag og få en uforpligtende demonstration af systemet.

LOS fordelsaftale 15 % rabat på implementeringspakken til medlemmer af LOS

Ring eller skriv Skriv til Salg@TeamOnline.dk eller ring på telefon 66 17 73 13

Kom igang i dag! Læs mere på: www.teamonline.dk/los-tilbud.html

www.TeamOnline.dk / info@TeamOnline.dk Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf. 66 17 73 13

Gi’ LOS • 1-2013

47

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

48

Gi’ LOS • 1-2013

Køb solcelleanlæg til institutioner i 2013

• STORT AFKAST • TILBAGEBETALINGSTID på 6-8 åR • høJ åRLIG LIKVIDITET

Nye regler har gjort solcelleanlæg til en stærk erhvervsmæssig investering i 2013. Uanset om institutionen er CVR registreret, vil der være en betydelig økonomisk gevinst ved etablering af solcelleenergi. Et solcelleanlæg

har en forventet levetid på 30-35 år, mens tilbagebetalingstiden blot er 6-8 år. Et solcelleanlæg producerer CO2 neutral energi, og investeringen bidrager således til en grøn virksomhedsprofil.

Få en uforpligtende beregning på dit solcelleanlæg Gå ind på www.solarflex.dk og udfyld vores revisorgodkendte ”Anlægsberegner”. I løbet af 24 timer modtager du en nøjagtig beregning.

SpAR ENERGI MED LED Solarflex forhandler også LED belysning fra en førende dansk producent. Ved at udskifte traditionelle lyskilder med LED belysning kan du opnå store energibesparelser. Tilbagebetalingstid på kun 1-3 år.

SOLARFLEX | ANKER ENGELUNDS VEJ 11 | 9200 AALBORG SV | www.SOLARFLEX.DK | INFO@SOLARFLEX.DK | TLF. +45 88 17 63 63

Gi’ LOS • 1-2013

49

STØVRING OMSORGSHJEM VED REBILD BAKKER I HIMMERLAND UDLEJES/SÆLGES Bygningerne har i 12 år været et velfungerende botilbud for 18 beboere og arbejdsplads for 14 ansatte. Det samlede etageareal er på 1.500 m2 og består af 3 villaer, 10 værelser på hver 18 m2, centralkøkken, spisestue, opholdsstue, bad/toilet, kontor, mødelokale, gymnastiksal, forsamlingshus og værksted. Udendørs areal består af sportsplads, gårdsplads, teresseanlæg, garage og cykelskur. Der er højt til himmelen og mulighederne er uanede. Støvring Omsorgshjem kan fortsætte (godkendt projekt, vedtægter og budget kan medfølge) vandrehjem, asylcenter, rekreationshjem for krigsveteraner, hospice, opholdssted for børn og unge, mini-højskole for psykisk skrøbelige, bed and breakfast, olde-kolle, bofællesskab for flere familier eller lignende. Hvis dette synes interessant bedes du/I ringe eller sende mig en mail.

Bent Jeppesen, Misbrugskoordinator, Pilekrogen 4, 2730 Herlev Mobil: 21 51 35 50, mail: kontakt@misbrugskoordinator.dk

50

Gi’ LOS • 1-2013

STORE LUKSUSSOMMERHUSE MED PLADS TIL 14-24 PERS.

F.eks 20 personer 1 uge i maj fra kr.

8.130,-

(prisen er ekskl. rengøring og forbrug)

FOR MERE INFORMATION Kontakt os på Tlf. 87 25 71 65 eller mail. info@luksushuse.dk

W W W. L U K S U S H U S E . D K Luksushuse.dk · Blytækkervej 8 · 8800 Viborg · Tlf. 87 25 71 65 · info@luksushuse.dk ÅBNINGSTIDER: Mandag-Torsdag kl. 8.00 -16.00 · Fredag kl. 8.00 -15.00

ÅBENT HUS ÅBENT HUS

NØRREVANG 3 ÅBENT HUS: TORSDAG 28/03 14:00 - 14:30 NØRREVANG 3 Langeskov Villa ÅBENT HUS: TORSDAG NØRREVANG 3 28/03 14:00 - 14:30 Kontant/Udb.: 2.600.000/130.000 Charmerende herlighed med et boligareal på hele 335 m2 samt et yderst skønt anneks i boligkvalitet. EjendomLangeskov Villa ÅBENT HUS: TORSDAG 28/03 14:00 14:30 Brutto/Netto: 14.908/12.980 men ligger roligt og idyllisk og har kort afstand til Langeskov samt kun 15 min. til Odense. Her er et væld af udKontant/Udb.: 2.600.000/130.000 Charmerende herlighed med på hele 335 m2 samtBoligen et yderst skønt i boligkvalitet. nyttelsesmuligheder, bl.a. til et denboligareal store familie, liberalt erhverv. ligger på anneks en 5.899 m2 stor grundEjendomsom er Alternativt finansieringsforslag: Brutto/Netto: men ligger idyllisknyttehave, og har kortfrugttræer afstand tilsamt Langeskov samtHuset kun 15ermin. til Odense. Her erogetkøkken væld afsamt udanlagt medroligt både og terrasse, græsareal. indrettet med stuer Langeskov Villa Afdragsfri Rtpl BRT/NT: 14.908/12.980 7.130/6.630 nyttelsesmuligheder, bl.a. tilogden familie, liberalt erhverv. Boligen på ligger påTil enejendommen 5.899 m2 storhører grund somsier Alternativt finansieringsforslag: forældreafdeling i stueplan storstore værelsesafdeling med badeværelse 1. sal. en stor Bolig m²: 335 Grund m²: 5.899 Kontant/Udb.: 2.600.000/130.000 anlagt med både terrasse, nyttehave, frugttræer samt græsareal. Huset er indrettet med stuer og køkken samt Charmerende herlighed med et boligareal på hele 335 m2 samt et yderst Afdragsfri Rtpl BRT/NT: 7.130/6.630 debygning som foruden carport, værksted og tørreloft indeholder et anneks som er indrettet som en mindre lej20 Stue/Vær: 3/8 Kælder m²: forældreafdeling i stueplan og rigdom stor værelsesafdeling med badeværelse på 1.m2 sal. stor Til ejendommen hører enBrutto/Netto: stor silighed. Kom og oplev naturens og idyl samtligger hele ejendommens atmosfære! Grund Bolig m²: 1870/76 335 14.908/12.980 skønt anneks i boligkvalitet. Boligen på en 5.899 grund som Udhus:m²: 5.899 111 Byggeår: debygning som foruden carport, værksted og tørreloft indeholder et anneks som er indrettet som en mindre lejKælder m²: 20 Stue/Vær: 3/8 F 270-SS00081 Energi: er anlagt med terrasse, nyttehave, græsareal. Huset AlternativtSag: finansieringsforslag: lighed. Kom og oplevbåde naturens rigdom og idyl samt helefrugttræer ejendommenssamt atmosfære! 111 Byggeår: 1870/76 Udhus:

ÅBENT HUS

er indrettet med stuer, køkken og forældreafdeling samt stor værelsesafdeling med badeværelse på 1. sal. Til ejendommen hører en sidebygning med carport og værksted samt anneks som er indrettet som en mindre lejlighed. Kom og oplev naturens rigdom og idyl samt hele ejendommens atmosfære!

7.130/6.630F Afdragsfri Sag: Rtpl BRT/NT: 270-SS00081 Energi: Bolig m²: 335 Grund m²: 5.899 Stue/Vær: 3/8 Kælder m²: 20 Byggeår: 1870/76 Udhus: 111 Sag: 270-SS00081 Energi: F

danbolig i Odense - City v/ Schlott & Gregers · Jernbanegade 28, 5000 Odense C · Tlf. 66194884 - tryk 3 · odensecity@danbolig.dk · www.danbolig.dk

danbolig i Odense - City

v/ Schlott & Gregers · Jernbanegade 28, 5000 Odense C · Tlf. 66194884 - tryk 3 · odensecity@danbolig.dk · www.danbolig.dk

Gi’ LOS • 1-2013

51

Få RO TIL aT RuMMe Med Topdanmark LOS har indgået en ny forsikringsaftale med Topdanmark. Sammen sikrer vi rammen om jeres daglige imponerende arbejde med mennesker med behov for støtte, omsorg og aflastning. Vi ved, at I har brug for en fleksibel løsning for at kunne udføre jeres arbejde, og har derfor nedsat et forsikringsudvalg, som har til formål at skabe dialog og værdi for jer som medlemmer. Som medlemmer i LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Vi tror som jer på, at mangfoldighed styrker, og glæder os over at kunne gøre en forskel i jeres hverdag. Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Rejseforsikring } Bestyrelsesansvarsforsikring Mange opholdssteder benytter sig allerede af denne nye medlemsaftale. Ring 70 15 85 85 allerede i dag, og hør, hvordan vi kan sikre din ramme.

52

Gi’ LOS • 1-2013

52262 03.2013 CVR-nr: 78416114

} Netbankforsikring } 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 1-2013

53

højT pensionsTal 80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

pfa’s anbefalede pensionsTal Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så lidt mindre indtægt er acceptabelt.

lavT pensionsTal 70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

PFA introducerer Pensionstallet. Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken på din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du - som pensionist forvente at have 72% af din nuværende indtægt til rådighed. Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal. LOS • 1-2013 Det hele54 skerGi’på Pensionstallet.dk

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 4

R E V I S O R E R

4780 STEGE

REV@HAGESGAARD.DK

TLF. 55 81 54 60

WWW.HAGESGAARD.DK

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Vi siger tillykke til

Michael Plæhn som fejrede sit 10 års jubilæumsår med at tage eksamen som

Statsautoriseret revisor TREKRONER REVISION A/S STATSAUTORISEREDE REVISORER

Universitetsparken 2 4000 Roskilde

Gi’ LOS • 1-2013

55

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

56

Gi’ LOS • 1-2013

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 1-2013

57

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

58

Gi’ LOS • 1-2013

odense@kpmg.dk

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 25 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 25 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.  Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse  Opstart og budgetter  Regnskab og revision

 Skatteplanlægning  Generationsskifte

 Pensionsplanlægning

 Bogføring Kontakt John Cubbin (tlf. 46 34 02 15) eller Linnea Weinreich (tlf. 46 34 02 19) for et uforpligtende møde. www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99

Gi’ LOS • 1-2013

59

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

60

Gi’ LOS • 1-2013

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

Gi’ LOS • 1-2013

61

CPH LEX ADVOKATER ADVOKAT LENE DIEMER, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. ADVOKAT  MICHAEL JØRGENSEN, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder  udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE  17 • 1471 KØBENHAVN K

Advokatfirmaet Karin TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 Høier 03 13 • WWW.CPHLEX.DK Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Personlig og engageret Ny adresse Advodan Lyngby advokatrådgivning

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private følgende opholdsadresse: Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed Advodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig­ andre private, der løfter sociale, udannelsesbliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, elsesmæssige opgaver. Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Kgs.Lyngby,

Jeg sætterstørre storenhed pris på samarbejdet med mennesker, der driver og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 betjening af kontorets klienter inden for flere sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme mail: og kaho@advodan.dk andre fagområder, herunder bl.a. køb og uændret 21 81 18 96 dygtige ogogdesuden har hjertet på rette sted. Det prøver jegmobilnummer at salg af fast ejendom, ejendomsadministration, leve op til.lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entreJylland

erhvervsrådgivning mv. og på at yde enCa.personlig, hver anden uge arbejder jeg i Jylland og Jeg læggerpriseret, vægt på et tæt samarbejde vil derfor bedre ogAdvokat, i større omfang kunne ph.d. og mediator engageret og kompetent rådgivning.

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter. Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Jægergårdsgade 14, 3. mit T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dk endnu videre udstrækning at udvikle ADVOKATFIRMA DK-8000 Aarhus C www.bbadvokat.dk speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet. Med venlig hilsen

62

Gi’ LOS • 1-2013

Karin Høier advokat

RÅDGIVNING+

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds­ sted eller botilbud til et juridisk service­tjek? Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at du har brug for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid. Teamet bag Rådgivning+ er advokaterne Karin Høier og Jesper Graff samt et hold af stu­ denterfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende møde til nye klienter – gerne hos dig. Kontakt: Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

Gi’ LOS • 1-2013

63

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV ID-NR. 42186

Kursus med David Denborough Onsdag den 17. april (Aarhus) • Torsdag den 18. april (Roskilde) Kurset er et 1-dagskursus fra kl. 9:30-15. Pris pr. person: 2.250 kr. For ikke-medlemmer af LOS: 2.850 kr. Tilmelding foretages på www.los.dk

Narrative responses to hardship: Working with individuals, groups and communities This workshop will introduce a range of hopeful narrative methodologies to respond to individuals, groups and communities who are experiencing hardship. These approaches are easy to engage with and can be used with children, young people and adults. To illustrate these approaches, stories will be shared from Australia, Southern Africa, the Middle East, Rwanda and elsewhere. This workshop will also consider how responding to trauma involves responding to social issues. How can our work contribute not only to ‘healing’ but also to ‘social movement’? As we work with the stories of people’s lives can we contribute to the remaking of folk culture? And is it possible to move beyond the dichotomy of individualism/collectivism? DAVID DENBOROUGH David Denborough works as a community practitioner/teacher for the Dulwich Centre Foundation and writer/editor for Dulwich Centre Publications. His books/publications include: Collective narrative practice: Responding to individuals, groups, and communities who have experienced trauma; Family therapy: Exploring the field’s past, present and possible futures; Trauma: Narrative responses to traumatic experience. Recent teaching/community assignments have included Kurdistan Iraq, Bosnia, Rwanda, Uganda, Canada, Brazil, Argentina, Chile, Sri Lanka and a number of Aboriginal Australian communities. David’s songs in response to current social issues have received airplay throughout Australia and Canada. He also writes for KAGE theatre company.

64

Gi’ LOS • 1-2013


Gi' LOS 1, 20 årgang. marts 2013