Gi' LOS 1, 20 årgang. marts 2013

Page 35

VENDELBO

Bostedet Vendelbo går til filmen …

OBS: RIV LANDSMØDEPROGRAMMET UD AF BLADET OG GEM DET

For første gang i Danmarkshistorien kan du se et bosted på biograf­ lærredet! Af Kasper Iversen, Vendelbo

B

ostedet Vendelbo er et social-psykiatrisk bosted i Vrå med plads til 14 beboere fordelt på to bosteder. Bostederne, der er ledet af Kasper Iversen og Per Steen Tvergaard, er godkendt efter Servicelovens §107. Kasper Iversen, der har en baggrund indenfor psykiatrien, og Per Steen Tvergaard, der er uddannet psykoterapeut, har begge fra starten haft ønsket om at skabe et sted ud fra devisen: »Mindre institution, mere menneskelighed, trygge rammer og hjemlige omgivelser«. Det er i høj grad lykkedes. Med de rigtige rammer og en faglig menneskelig tilgang til dem, der bor der, har Bostedet Vendelbo hjulpet flere til en mere indholdsrig og tålelig hverdag.

Opsøgende tiltag For at udbrede kendskabet til bostederne gør de i denne periode flere tiltag. De opsøger væresteder, specialskoler og psykiatriske afdelinger, hvor de fortæller borgere og personale om bostederne. De fortæller om, hvordan en hverdag ser ud på bostedet, og hvilke pædagogiske redskaber de bruger samt giver eksempler på nogle af de mange gode resultater der opnås. »Det handler først og fremmes om at respektere borgeren og møde ham eller hende i øjenhøjde. At skabe den tillid der gør, at vi kan arbejde sammen om at finde en vej ud af det svære. At tage udgangspunkt i de ressourcer som borgeren har og så bygge videre på dem«. Det store lærred i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg danner rammen. Bostedet har et veluddannet personale med høj kvalitet og en høj normering samt har en målrettet arbejdsmetode, der med en pædagogisk tilgang sikrer realistiske resultater. De møder beboerne i øjenhøjde, i

det niveau de befinder sig på og giver dem en støtte, der varer ved også efter, at de har forladt stedet. Derfor ønsker de nu at fortælle om det på en lidt utraditionel måde, ved at indrykke en biografreklame i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg med tilhørende informationsmateriale i foyeen. Det er første gang i Danmarkshistorien, at det sker, og ønsket er helt klart at fortælle om de muligheder, de tilbyder og samtidig møde potentielle beboere og deres familiemedlemmer på en uventet og positiv måde. Det skulle meget gerne give en efterfølgende god dialog med private interessenter og de kommuner, der dagligt visiterer borgerne indenfor feltet. Igennem de næste tre måneder vises spottet i biograferne og det forventes at godt 70.000 mennesker vil se spottet. Bostedet håber derfor, at deres kendskabsgrad bliver så stor, at borgere nu ved, hvem de skal kontakte, når et nært familiemedlem med en psykisk sygdom har brug for hjælp.

Gi’ LOS • 1-2013

35


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.