Organist.org nr. 9, oktober 2016 by Organistforeningens fagblad

N r. 9

O

KTOBER 2016

1

5. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

NU KOMMER FAGPAKKERNE SIDE 6

NORDISK KIRKEMUSIKSYMPOSIUM SIDE 12

PRÆLUDIUM

DE DYRE ORGANISTER

Af Henriette Hoppe

Det hænder, at jeg i mit virke som tillidsmand hører menighedsrådets kontaktperson klage over, at udgifterne til organistvikarer er løbet løbsk, efter at organisten i forbindelse med overenskomsten har fået den ekstra ugentlige fridag, og at man derfor er nødt inansiere disse udgifter med besparelser andetsteds. Dette burde dog ikke være tilfældet. Der kan for en fuldtidsansat organist lægges arbejdsopgaver i de 5 dage, vedkommende er på arbejde, formiddag, eftermiddag og aften, og det skulle vel række. Det, at der ikke længere kan rådes over organisten på den rullende fridag, burde ikke udgøre et problem, medmindre at menighedsrådet har godkendt, at organisten har kunnet lægge fridage på dage, hvor der er planlagt aktiviteter, eller at præst og menighedsråd planlægger aktiviteter på tidspunkter, hvor organisten har fået fri. Det kan være lidt sværere, når det drejer sig om en deltidsansat organist. Organistens rådighedstid til kirkelige handlinger er direkte proportional med ansættelsesgraden. Så hvis menighedsrådet har valgt en realistisk ansættelsesgrad, burde der være plads til de kirkelige handlinger. Det er op til menighedsrådet at beslutte, hvorvidt man vil tilbyde fuldstændig frit valg, når der skal aftales tidspunkt for kirkelige handlinger med de pårørende, og så betale det, det koster i vikarudgifter, eller man vil lade organistens rådighedstid være afgørende for, hvornår der kan lægges kirkelige handlinger og så gøre præsten bekendt med denne beslutning. Hvis præsten vælger ikke at efterleve den, er det vel ikke organisten, der har et problem. Hvordan løses det så? Der bør være en dialog mellem arbejdsgiver og -tager om, hvordan man afstemmer ønskerne. Det gamle argument med at organisten bare kan holde fri en anden dag, hører tiden for tjenestemandsansættelser til. Og så må menighedsrådet søge at overbevise præsten om, at også hun har et ansvar for at medvirke til begrænsning af vikarudgifterne. Alternativt kan menighedsrådet vælge at indgå en lokal arbejdstidsaftale med Organistforeningen, således at der aftales en større rådighedstid, end den i overenskomsten fastlagte. Dette er heller ikke gratis. Men når præsten sidder med de pårørende eller har en insisterende bedemand i røret, kan det være svært at have organistens ugentlige arbejdstid eller kirkens økonomi for øje. På det punkt sker der nok først en forbedring, når også præster får 5-dages arbejdsuge.

Organist.org 9/2016

INDHOLD OG KOLOFON

REPORTAGE

NYHEDER

SIDE

BAGGRUND

SIDE

FAGPAKKER/KORALBOG

NORDISK SYMPOSIUM

TILLIDSMÆND

Læs i dette nummer om fagpakkeprojektet, der nu er klar med en helt ny børnemusik-uddannelse udbudt af Vestervig Kirkemusikskole (billedet). Desuden nyt om koralbogen.

Henriette Hoppe fortæller om sine indtryk fra Nordisk Kirkemusiksymposium i Göteborg, hvorfra vi også reporterer fra to seminarer om henholdsvis gospelkor og sangteknik.

Bo Andersen fortæller om, hvad hvervet som tillidsrepræsentant giver ham og andre, og han opfordrer til at komme frem med det, der kan gnave som en sten i skoen.

ANMELDELSER

UDGIVELSER

STILLINGER

SIDE

SALMER/BØRNEKOR

DEMENSRAMTE

ÉN ORGANIST SØGES

Monica Papazu anmelder Peter Langbergs salmeforspil og ledsagesatser (egen udgivelse), og Torkild Mølle anmelder ”Lux Festiva” fra Gehrmans Musikförlag.

Vi bringer en omtale af bogen ”Salmesang for demensramte” med fyldige organistbidrag fra Christine Toft Kristensen. Den udkom på forlaget Eksistensen i juni.

Deltidsstilling som organist ved Terslev Kirke nord for Haslev.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SIDE

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf. 32 10 62 28, e-mail: blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Kattrup Kirke er bygget af Bruno Christensen & Sønner i 2013. Det har ni stemmer fordelt på to manualer og pedal. Foto: Bruno Christensen & Sønner www.organist.org

Organist.org 9/2016

FRA BESTYRELSEN

KONSTITUERING 2016

ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Næstformand Henrik Strøm Kasserer Nils Henrik Wyke Jane Samuelsen Carsten Engstrøm Ingrid B. Gramstrup Anders Thorup

HH HS NHW JS CE IBG AT

INTERNE UDVALG Redaktionsudvalg Tillidsrepræsentantudvalg Stævneudvalg Uddannelsespolitisk udvalg

HH, HS, JP, FGE HH, SMJ, JP, IBH, JS AT, NHW, JS, BG, CE HH, HS, IBG, JP, HZ, KDA

EKSTERNE UDVALG Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd: • Folkekirkens Samarbejdsudvalg HH, (HS) • Folkekirkens Arbejdsmiljøråd JP, (HH) • Kirkeministeriets uddannelsesudvalg HH • Brancheudvalget for Folkekirken HH, (JP) • Styregrupper for udvalg under brancheudvalget: - Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere HH, JP - Kirkefunktionærers arbejde i faglige teams HH • Kirkemusikalsk Kompetencecenter HS, (HH) 4

• CO10’s Repræsentantskab HH, HS • Nordisk Kirkemusikråd HH • Nordisk Faglig Konference HH, JP • Formandsmøderne HH • KLF (Kirkemusikernes Landsforbund) HH, HS • FAF-12 (Forsikringsagenturforeningen) AT • DOKS’ Gramex-udvalg HS • Kontaktperson til ”Spil Dansk” JS

KIRKEMUSIKSKOLERNE Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser: • Løgumkloster IBG • Vestervig HS • Sjælland HH JP = sekretariatsleder John Poulsen IBH = sekretær Inge Bech Hansen FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch SMJ = tillidsrepræsentant Susanne Mørk-Jensen KDA = Knud Damgaard Andersen HZ = Helle Zederkof Sandberg (Initialer i parentes angiver suppleanter)

Foto: John Poulsen

På bestyrelsesmødet den 28. august konstituerede bestyrelsen sig og fordelte udvalgsposter som følger.

Organistforeningens nye bestyrelse på Vartov i juni. Fra venstre er det Jane Samuelsen, Ingrid Bartholin Gramstrup, Anders Thorup, Henriette Hoppe, Henrik Strøm, Nils Henrik Wyke og Carsten Engstrøm.

Organist.org 9/2016

FRA MINISTERIET

SØG TILSKUD TIL EFTERUDDANNELSE Fristen for at søge midler fra Kompetencefonden til din opkvaliϐicering er d. 31. oktober. Se her, hvordan det foregår. Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Kirkeministeriet midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v. Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 5. september 2016 til mandag den 31. oktober 2016 kl. 22. Det elektroniske ansøgningsskema indes på internetadressen www.kompetencefonden.km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

ANSØGNINGSFORLØBET Når ansøgningen er indtastet, får menighedsrådet automatisk tilsendt en mail med kopi af ansøgningen og link til godkendelse via menighedsrådets mailadresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag, den 14. november 2016 for at være gyldig. Menighedsrådet godkender ansøgningen ved at følge det link, som fremgår af mailen fra Kompetencefonden. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt. Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en mail til den mailadresse, man har oplyst under indtastningen. Mailen indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages mailen ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor at gentage indtastningen.

Organist.org 9/2016

Fordelingen forventes at inde sted i Uddannelsesudvalget i Kirkeministeriet ultimo december 2016. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar omkring 16. januar 2017.

DER HENVISES TIL •

•

Organistforeningen.dk, hvor der indes en udførlig vejledning under ”Organistfaget” > ”Efter- og videreuddannelse” i boksen til højre. www.folkekirkenspersonale.dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatets hjemmeside kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v.

Få masser af nyttig viden om MUS på kompetenceudvikling.dk

NYHEDER

FAGPAKKEPROJEKT INDLEDES MED SSB FOR SMÅBØRN Men uddannelsen ”Sang, spil og bevægelse i kirken for 0-5-årige” kan kirkemusikskolerne nu for første gang tilbyde en uddannelse, der er tilrettelagt som en egentlig videreuddannelse. Fem andre uddannelser af samme karat følger. Af Filip Graugaard Esmarch Organist Anne-Marie Helligsø har i sommer afsluttet sin uddannelse som kirkemusiker med orgel og korledelse (KMOK) fra Vestervig Kirkemusikskole. Grundlæggende er hun såmænd rigtig glad for uddannelsen og for kirkemusikskolen i øvrigt. Men i hendes praktiske hverdag er det samtidig blevet tydeligt for hende, at en kort videregående uddannelse, som KMOK trods alt er, kan have vanskeligt ved at udruste kandidaterne til varetagelse så rigt facetteret et arbejdsliv, en moderne organist kan have. Det gælder også i et aktivt pastorat på landet; i Anne-Maries tilfælde i det nordvestjyske. ”I januar ik jeg en stilling ved Resen og Humlum Kirker, hvor jeg blandt andet har babysalmesang. Og her efter sommerferien er jeg blevet opnormeret, sådan at jeg også har fået til opgave at stå for nogle ti-ugers forløb for de 1-4-årige,” fortæller hun. Desuden medvirker hun ved børnegudstjenester, både fra orglet og fra den anden ende af kirken. Som den, der viser fagter til børnesangene, eller sågar i en funktion som dukkefører. Da Anne-Marie Helligsø gik på kirkemusik6

skolen, koncentrerede hun sig naturligt nok primært om at tilegne sig viden og færdigheder til varetagelse af selve organistens kernefunktioner ved højmesser og kirkelige handlinger. ”På kirkemusikskolen har jeg stort set intet lært om, hvad det vil sige at lave babysalmesang og sådan nogle ting. Rundt omkring i landet kan man selvfølgelig tage nogle kurser, hvor man på få dage lærer lidt om det. Men jeg savner noget, som mere er en uddannelse, der bygger oven på organist- eller kirkesangeruddannelsen,” siger hun. Hun glæder sig over, at kirkemusikskolerne nu i samarbejde med en række organisationer

Anne-Marie Helligsø er organist ved Resen og Humlum Kirker nord for Struer. Her oplever hun, at der er brug for kompetencer, som hun i hvert fald ikke har fået mulighed for at tilegne sig på kirkemusikskolen.

Organist.org 9/2016

NYHEDER

Projekt om kirkemusikalsk kompetenceudvikling • Titlen for projektet er ”Praksisrettet kirkemusikalsk kompetenceudvikling i folkekirken”, og det bygger videre på et tidligere gennemført projekt, som beskrev en række kompetenceområder og søsatte arbejdet med at opbygge en Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere (læs mere herom på organist.org/organistfaget/uddannelse) • Følgende parter er repræsenteret i projektets styregruppe: Organistforeningen, Dansk Kirkemusiker Forening, Kirkekultur.nu, Landsforeningen af Menighedsråd, Kirkeministeriet og de tre kirkemusikskoler. • Det aktuelle projekt er ﬁnansieret af en bevilling fra Kirkeministeriet på 635.000 kr., som skal bruges til at udvikle, udbyde, gennemføre og evaluere en række uddannelser, de såkaldte fagpakker, der i projektansøgningen beskrives som ”praksisrettede og modsvarer kirkemusikernes nye professionsroller, som de efterspørges af menighedsrådene og kan aﬂæses i stillingsopslag”. Fagpakke Titel Udbyder 1 Sang, spil og bevægelse i kirken for 0-5-årige Vestervig Kirkemusikskole 2 3 4 5 6

Tilrettelæggelse og gennemførelse af sang- og salmearrangementer i folkekirken Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde Kirke og samfund, kommunikation og netværk De særlige gudstjenester – Tilrettelæggelse og udførelse De vokale udtryk / Korledelse i bred stilvifte

vil komme organister som hende til undsætning med de såkaldte fagpakker, der på et højt fagligt niveau skal udruste dem til en række af de specialfunktioner, man ofte kan have som musiker i folkekirken. Og den første af fagpakkerne ser i øvrigt ud til at være lige noget for Anne-Marie Helligsø. Den bliver udbudt af Vestervig Kirkemusikskole, den handler om musik i kirken med de små børn, og den vil starte op i slutningen af 2016.

PRAKSISORIENTERET INDHOLD Også hos Organistforeningen er der begejstring over, at man nu med de kommende fagpakker tager et stort skridt i retningen af at Organist.org 9/2016

Tidspunkt Primært forår 2017

Løgumkloster Kirkemusikskole Forår 2017 Løgumkloster Kirkemusikskole Efterår 2017 Sjællands Kirkemusikskole Efterår 2017 Vestervig Kirkemusikskole Forår 2018 Sjællands Kirkemusikskole Forår 2018

kunne tilbyde en egentlig videreuddannelse for kirkemusikere. ”Det her er et vigtigt nybrud. En fagpakke kommer til at give en selvstændig kompetence. Den er en specialuddannelse inden for et bestemt kirkemusikalsk felt. Og dens omfang svarer til tre fuldtidsstudenter-måneder, altså et kvart årsværk, hvilket typisk svarer til et fag på en diplomuddannelse. Rent fagligt er fagpakken vel at mærke også på niveau med en diplomuddannelse, hvilket blandt andet bliver tydeliggjort af, at den skal afsluttes med en eksamen,” siger sekretariatsleder John Poulsen, der er med i styregruppen for projektet. > 7

NYHEDER Han fortæller, at der i tidligere faser af udviklingen af projektet har været en dialog med de danske musikkonservatorier, hvoraf både Det Kongelige og Syddansk Musikkonservatorium for tiden arbejder på at videreudvikle de eksisterende muligheder for at tage en kirkemusikalsk diplomeksamen. Visionerne for indholdet af en diplomuddannelse har dog vist sig at være så forskelligartede, at parterne ikke har fundet basis for et egentligt samarbejde. ”Der er behov for en praksisrettet diplomuddannelse, som sigter mere imod, hvad der faktisk bliver efterspurgt blandt menighedsrådene. Vi vil gerne være med til at lave uddannelser, som styrke kompetencer på de områder, hvor der er ganske særligt brug for det, eksempelvis babysalmesang, børn og unge, rytmisk musik og alle de forskellige aktiviteter, der foregår i dagligdagen derude,” forklarer John Poulsen.

kirken for 0-5-årige”, er der imidlertid trukket på eksterne samarbejdspartnere i uddannelsessektoren, primært Via University College i Nørre Nissum. Og planen er, at strukturen og beskrivelsen af denne første fagpakke i høj grad skal danne model for de fem efterfølgende. ”Hvis nu der engang kommer en praksisrettet diplomuddannelse, så er de nye fagpakker i hvert fald beskrevet på et niveau og med et indhold, som vi kan satse på, vil kunne give merit i en sådan kommende diplomuddannelse,” vurderer John Poulsen. Under alle omstændigheder bør de specialkompetencer, man kan erhverve sig med hver enkelt fagpakke, ikke blot kunne gøre det sjovere at gå på arbejde, men også give gode kort på hånden i kommende års lokallønsforhandlinger, understreger han.

BRED MÅLGRUPPE MODULER I NOGET STØRRE? I det aktuelle fagpakkeprojekt vil der i alt blive udbudt seks forskellige fagpakker, to fra hver kirkemusikskole. Fagpakkerne kræver hver især en arbejdsindsats på et kvart årsværk. I teorien kunne man forestille sig en praksisorienteret diplomeksamen som kirkemusiker bestående af tre af disse fagpakker som moduler og suppleret af et større praktikbaseret projekt, der ligeledes skulle have vægt af et kvart årsværk. Som det ser ud nu, kan der dog i praksis ikke udbydes en diplomuddannelse i regi af kirkemusikskolerne, der som bekendt er folkekirkelige institutioner og ikke formelt er en del af uddannelsessektoren. Derfor vil der ind til videre heller ikke være mulighed for, at man som studerende kan lave et sådant afsluttende projekt. I arbejdet med at udvikle selve beskrivelsen af SSB-fagpakken, ”Sang, spil og bevægelse i 8

Den overordnede koordinator for fagpakkeprojektet er Knud Damgaard Andersen, som er ansat på Vestervig Kirkemusikskole og desuden organist ved Hurup Kirke i Thy. Han peger på, at en af styrkerne ved projektet er, at arbejdsgiversiden i form af Landsforeningen af Menighedsråd også er repræsenteret i styregruppen. ”Der er ingen tvivl om, at der er brug for en uddannelse som netop den første her, hvor man kan blive specialist i musik med de små. Det har vi også fået en klar fornemmelse af i vores styregruppe, når Landsforeningen har udtalt sig – at kirkerne kommer til at klappe i hænderne,” siger Knud Damgaard Andersen. At der med SSB-fagpakken således er tale om et ”sikkert kort” underbygges desuden af, at den også må ventes at have appel i forhold til kirke- og kulturmedarbejderne, som også er repræsenteret i styregruppen. Organist.org 9/2016

NYHEDER

Sang, spil og bevægelse i kirken for 0-5-årige • Mål: Uddannelsen giver personlige og faglige kompetencer i at tilrettelægge og udføre musikaktiviteter med børn i alderen 0-5 år og i samarbejde med præsten og andre kirkelige medarbejdere tilrettelægge og udføre gudstjenester for børn med inddragelse af musikaktiviteter. • Udbytte: viden, færdigheder og kompetencer om formidling af musik og gudstjenester for børn, gennem indsigt i teorier og praksiserfaringer. • Normering: 15 ECTS (1 ECTS svarer til et tidsforbrug på 27-28 timer, og et studenterårsværk udgør 60 ECTS). • Adgangskrav (til Modul 1 og 3): uddannelse svarende til kirkemusikskolernes eksamen i sang eller orgel/korledelse samt to års relevant praksiserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. • Struktur: Tre obligatoriske moduler, hvoraf Modul 1 og 2 dog kan læses enkeltvis (afsluttes med et modulbevis). Modul 1: Sang, spil og bevægelse (7 ECTS). Modul 2: Gudstjeneste med børn (4 ECTS). Modul 3: Projektmodul, se nedenfor (4 ECTS, forudsætter Modul 1 og 2,) • Prøve: På projektmodulet udarbejdes og gennemføres et undervisnings- og/eller gudstjenesteforløb på baggrund og viden og færdigheder erhvervet i de faglige moduler. Forløbet beskrives og begrundes i en rapport, som danner grundlag for en mundtlig prøve med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Prøven kan tilrettelægges med inddragelse af et praktisk forløb i selve prøven.

Knud Damgaard forklarer, at uddannelsen er opbygget af tre moduler, hvoraf det første er ”Sang, spil og bevægelse”, det andet er ”Gudstjeneste med børn”, og det tredje er et projektmodul, som munder ud i en praktisk prøve. Her vil der til Modul 1 være et adgangskrav om at kunne dokumentere et musikalsk niveau, der som minimum svarer til kirkemusikskolernes organist/korleder- eller kirkesanger-eksamen. Her vil eksempelvis de kirke- og kulturmedarbejdere, som har en musikuddannelse fra Læreruddannelsen, universitet eller konservatoriet, kunne være med. Modul 2 vil derimod være interessant for kirke- og kulturmedarbejdere, præster og andre, som ikke nødvendigvis har det musikalske niveau til Modul 1. For at tage Modul 3 skal man have deltaget tilstrækkeligt i de to første moduler, som altså til gengæld godt kan tages enkeltvis.

FORSINKEDE FAGPAKKER Undervisningen på hele fagpakken vil ifølge Knud Damgaard Andersen blive tilrettelagt

Organist.org 9/2016

som et halvtidsstudium over ca. et halv år. Og studieaktiviteterne kan bestå af både holdundervisning, eneundervisning, gruppearbejde, vejledningstimer og naturligvis ikke mindst øvning og læsning som hjemmearbejde. Det første modul forventer han vil bestå af undervisning på et par todages-seminarer på Vestervig Kirkemusikskole samt et antal undervisningsgange med individuel undervisning. ”Med hensyn til det bredere anlagte Modul 2 er vi i dialog med Diakonhøjskolen i Aarhus, som undersøger mulighederne for at kunne udbyde det. Der er nemlig i forvejen lere elementer, som vil lappe over med Diakonhøjskolens pædagoguddannelse og med kirke- og kulturmedarbejdernes 3K-uddannelse samme sted. Derfor kunne det være oplagt at afvikle noget af undervisningen på de tre uddannelser sammen” fortæller Knud Damgaard. Han lægger ikke skjul på, at det gerne skulle gå hurtigt med at få det sidste på plads, for

NYHEDER målsætningen er at komme i gang med et hold på Modul 1 allerede inden udgangen af 2016, og han forventer, at hele fagpakken kan afsluttet til sommerferien. Herefter skal stafetten gives videre til de to andre kirkemusikskoler, som vil være vært for andre fagpakker. ”Vi har slutdato for projektet d. 1. oktober i 2018. Og nu har vi i øvrigt også i to omgange fået forlænget projektet, fordi udviklingen af fagpakkerne og dialogen med de forskellige eksterne samarbejdspartnere har krævet sin tid. Men grænsen er nået for, hvor langt vi kan strække den,” erkender den ihærdige projektkoordinator.

Nærmere informationer om fagpakke 1, ”Sang, spil og bevægelse i kirken for 0-5-årige”, vil snarest muligt være tilgængelige på kirkemusikskole.dk. Her vil der naturligvis også være klar besked om tilmeldingsfrister og priser. Hvad priserne angår, ventes nogle af midlerne fra selve fagpakkeprojektet at kunne bruges til at nedsætte deltagerbetalingen. Desuden er det værd at notere sig, at der fra Organistforeningens side ligger en tilkendegivelse af, at bestyrelsen ved uddelingen af kompetencefondsmidlerne (jf. s. 5) vil prioritere ansøgninger til kompetencegivende uddannelser som f.eks. fagpakkerne.

KORALBOGEN KOMMER TIL NOVEMBER Den nye udgave af Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 går tilbage til det gamle format, men med noder i to bind og til den nette pris af 1.600 kr. Organisternes vigtigste arbejdsredskab, koralbogen, har længe været udsolgt. Og som vi omtalte her i bladet for præcis et år siden, har Gyldendals Forlag længe arbejdet på en ny udgave. Forlaget har i lere omgange måttet udskyde relanceringen af koralbogen efter at have overtaget udgivelsen fra Kroghs Forlag. Men nu skulle det være så godt som sikkert, at den er at inde i butikkerne i løbet af november. ”Vi er i gang med de sidste klargøringer inden godkendelsen hos Kirkeministeriet, og vi arbejder planmæssigt på at holde os til udgivelsen i november,” fortæller Dorthe Larsen, der er redaktionskoordinator hos Gyldendal. Bortset fra ajourføring af copyrightnoter vil der i 2. udgave ikke være ændret på hverken 10

det tekstlige eller det rent musikalske indhold. Men der vil være tre andre markante ændringer i forhold til 1. udgave: et mindre format, noder i to bind og en højere pris. For at kunne få udgivelsen ned i et væsentligt lavere format end 1.-udgavens, uden at nodedelen skulle blive for tyk, er valget faldet på en tobinds-løsning, hvor Bind I på 432 sider rummer melodier fra A til M, og Bind II på 352 sider rummer resten af melodierne samt indholdet i det nuværende note- og registerbind.

BRUGERVENLIGT FORMAT Lise Nestelsø, direktør for Gyldendal Non iktion, fortæller, at forlagets samarbejde med Kirkeministeriet er forløbet meget tilfredsstillende. ”Vi har arbejdet tæt sammen om det nye format, hvilket har været et stort ønske hos mange brugere af Koralbogen. Og vi er glade for at kunne imødekomme dette, selv om arOrganist.org 9/2016

NYHEDER bejdet – ikke ualmindeligt – har taget mange ressourcer og længere tid, end vi kunne have ønsket os, da vi påbegyndte projektet,” erkender hun. Prisen for den nye koralbog er fastsat til 1.600 kr., hvilket er 250 kr. mere end det, 1. udgave har kostet siden udgivelsen i 2003. Lise Nestelsø forklarer den høje pris med, at der ud over selve produktionsomkostningerne har været store udgifter til køb af udgiverret til de noder og tekster, som stadig er ophavsretsligt beskyttede. Forlaget kan nemlig ikke blot overtage rettighederne fra Koralbogens 1.-udgave. ”Der har i det hele taget ligget et omkostningstungt arbejde i udarbejdelsen af det nye og brugervenlige format. Men en af de største opgaver, som lægger mange omkostninger på værket, har været at forny samtlige rettigheder,” fortæller hun.

IKKE FOR ALMINDELIGE MENNESKER Dykker man lidt ned i forhistorien, hører det med, at prisen på 1. udgave ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad blev langt højere end det, som oprindelig var aftalt med Kirkeministeriet. Fra Kroghs Forlags side gik forklaringen dengang på samarbejdsvanskeligheder med netop Kirkeministeriet og med salmebogskommissionens melodiudvalg.

”Den højere pris skyldes det ekstraarbejde, som (…) har bevirket et øget ressourcetræk hele vejen igennem lige fra redaktørkraft til gra isk layout. Det er brandærgerligt, at vi er nødt til at gå ud med en højere pris, for det har vi jo ingen lyst til”, sagde forlagsdirektør Grethe Damsgaard dengang til avisen. ”Det er forfærdeligt alvorligt, at almindelige mennesker måske ikke længere vil gå hen og købe en koralbog,” supplerede organist Margrethe Østergaard i samme artikel fra oktober 2003. Og som nævnt ryger prisen nu yderligere i vejret, således at koralbogen eksempelvis bliver tæt på tre gange så dyr som Folkehøjskolens Melodibog. I Norge blev standardudgaven af koralbogen ligeledes meget dyr, da landet for et par år siden ik en ny og meget omfattende salmebog. Men den norske koralbog blev desuden udgivet i en ”Liten utgave”, som med en pris på 695 norske kroner appellerer mere til almindelige menneskers pengepung. Hos Gyldendal kunne de godt forestille sig noget lignende i Danmark. ”På sigt vil vi meget gerne forsøge at imødekomme ønsket om en mindre og billigere udgave. Den norske model er med andre ord attraktiv også for os,” lyder det fra direktør Lise Nestelsø. Filip Formatet af Koralbogens nye udgave bliver 295 x 210 mm, altså det samme som Wilhelm Hansens ”Den Danske Koralbog” (billedet), der stadig købes som ny. Sammen med tillægget fra 2004 med de nye satser til 2003-salmebogen udgør den et prismæssigt mere overkommeligt alternativ til den nye udgave. I skrivende stund kan de to bind erhverves for knap 800 kr. alt i alt hos williamdam.dk, altså til det halve af prisen for den nye koralbog.

Organist.org 9/2016

REPORTAGE

INDTRYK FRA ET NORDISK KIRKEMUSIKSYMPOSIUM

Tekst og foto: Henriette Hoppe Det kræver sin mand at være til Nordisk Kirkemusiksymposium. Man skulle gerne være udstyret med et åbent sind, hurtig opfattelses- og omstillingsevne, sprogøre, udholdenhed, stedsans og gode ben. Men så ik man også en herlig totaloplevelse, lige til at tage med hjem og tære på. Det var mit første kirkemusiksymposium, sikkert af samme grund som for mange andre: Hvis man skal vælge mellem at komme til Organistforeningens stævne eller at komme til Nordisk Kirkemusiksymposium, vinder stævnet oftest. Jeg vil selvsagt ikke opfordre vores medlemmer til at droppe stævnet for et nordisk arrangement, og dog. Det er værd at overveje. Det, man får ud af det, er dels en mængde seminarer, foredrag og koncerter, dels et indblik i kirkemusikkens og kirkemusikernes fokuspunkter og vilkår i de nordiske lande, i traditioner og kollegers daglige udfordringer. Det kan give lejlighed til at gøre op med nogle vante forestillinger om, at sådan skal det være, eller blot til at glæde sig over sin egen hverdag.

MULIGHED FOR BØN OG FASTE Jeg var mødt fast besluttet på at få størst muligt fagligt udbytte af symposiet og havde der12

for skemalagt det meste af min tid. Der var et væld af emner at vælge imellem, så mange, at jeg måtte vælge meget fra. Jeg kom til at synge en hel del, rigtig dejligt. Jeg deltog i seminarer med repertoiregennemgang (en times bladsang, viste det sig), om kormusikkens sceniske kraft, om korsangens direkte indvirkning på det fysiske be indende, om keltisk korsang, om at synge efter gregoriansk originalnotation, og jeg blev briefet om det seneste inden for kirkemusikforskningen i Sverige. Fortsætter side 14 >

Foto: Lars Soold

Göteborg dannede den 8.-11. september ramme for det 21. nordiske kirkemusiksymposium, hvor deltagerne havde mulighed for at vælge mellem hele 88 programpunkter.

I nogle af lokalerne på Musik- & Teaterhögskolan, hvor de ﬂeste af seminarerne foregik, var der udstillet nogle særprægede orgelinstrumenter.

Organist.org 9/2016

REPORTAGE

De musikalske indslag under indledningsforedraget ”Ett gemensamt kosmos” fredag formiddag var ikke uventet hymner af Hildegard af Bingen i moderne fortolkning, fremragende udført af Helena Ek, Anders Hagberg og Johannes Landgren i et lidt tørt kirkerum, Smyrnakyrkan. Den ret sjældne kontrabasﬂøjte blev brugt meget kreativt af Anders Hagberg, med og uden luft og med brug af stemmen.

De nationale koncerter blev afholdt i Vasakyrkan. Koncerten med Nidarosdomens jentekor, Trondheim, under ledelse af Anita Brevik bød på både traditionelle korklange og folkemusikinspirerede satser med en joikende Frode Fjellheim ved synthesizeren. ”Endelig ﬁk joiken en plads i den norske nationale koncert”, udbrød min norske sidemand.

Lørdag formiddag bød på et meget inspirerende seminar i Bethlehemskyrkan om korsangens sceniske muligheder og om korimprovisation. Lone Larsens seminar blev efterfulgt af en enestående koncert med hendes ensemble, Voces Nordicae, som virtuost og i stadig bevægelse vekslede mellem forskellige korsatser, nogle med koreograﬁ, nogle improviserede over stikord. Selvom der ikke tale om kor i traditionel forstand, var der også inspiration at hente for den mere jævne korleder.

Det svenske Nationella Ungdomskören under ledelse af Birgitta Rosenquist Brorson gav koncert i domkirken fredag aften. Billedet her er dog fra Musik- & Teaterhögskolan lørdag eftermiddag, hvor alle de medvirkende børne- og ungdomskor gav en fælles koncert.

Organist.org 9/2016

REPORTAGE Derudover var der en lang række koncerter, dels de nationale koncerter, men også koncerter med hver deres karakter. Især imponerede de deltagende kor. Jeg nåede også et kort besøg i den alsidige nodeudstilling. Der var en mængde arrangementer, jeg ikke deltog i, paneldebatter, arbejdsmiljøseminarer, gospelworkshops mm. Desuden var der mulighed for at deltage i tidebønner, men for mig kom valget til at stå mellem tidebønner og mad, og min fromhed kom til kort over for det stramme program. Og så mødte jeg kolleger fra lere lande – i korte glimt, samtaler i køen, på kirkebænken før koncerten, og så hurtigt videre til næste programpunkt.

”HAR DU LÆST BOGEN?” Symposiets store udgivelse, bogen ”Ett gemensamt kosmos” af Henrik Tobin, var blevet tilsendt deltagerne nogen tid i forvejen. Jeg havde i hvert fald min sommerferie til at læse den i, men nåede dog ikke så meget, som jeg havde regnet med. Jeg ik læst indledningsdelen, afslutningsdelen og det meste af tre kapitler. Det var dog mere end de deltagere fra de forskellige lande, jeg forespurgte om deres indtryk af bogen. Mange udtalte sig dog positivt om den, og der er ingen tvivl om, at den var udtryk for en stor satsning af de involverede, og Henrik Tobin havde brugt megen tid på at researche og skrive. Relevansen var dog til at overse. Bogen omhandler musik, liturgi og teologi (men ikke nødvendigvis i den rækkefølge) set i lyset af livet som en pilgrimsfærd, beskrevet gennem eksempler fra kirke(musik)historien. Hans hovedtese ved indledningsforedraget, at vi ikke kan udfylde vores rolle som kirkemusikere uden at kende til vores kirkemusik-

historiske rødder, tilslutter jeg mig, men ikke hans argumentation.

VI SES I FINLAND I det store hele klappede det omfattende arrangement for over 900 deltagere, boende på mange forskellige hoteller, deltagende i koncerter og arrangementer i kirker og andre lokaliteter omkring Göteborgs bymidte. Vejret kunne ikke være meget bedre, omgivelserne var smukke, festaftenen meget svensk gemytlig. Efter højmessen i domkirken, hvor jeg godt kunne mærke, at de leste deltagere var taget hjem for at passe deres arbejde, satte jeg mig på toget hjem, mæt af indtryk. Om ire år er det Finland, der er vært ved Nordisk Kirkemusiksymposium, og planlægning er sikkert allerede i gang.

Henrik Tobins symposiumbog ”Ett gemensamt kosmos” er en pædagogisk anlagt og samtidig lærd skildring af menneskets plads i tilværelsen – og sideløbende handler den også om musik. I det fælles indledningsforedrag på Nordisk Kirkemusiksymposium talte Henrik Tobin om vigtigheden af at kende sine rødder, både musikalsk og liturgisk.

Organist.org 9/2016

REPORTAGE

DEN ORGANISKE GOSPEL Åsa og Ulf Nomark er velkendte navne i det svenske gospelmiljø. I et seminar på Nordisk Kirkemusiksymposium gav de nogle bud på, hvordan man kan vække gospeltraditionen til live i en nordisk gudstjeneste- og koncertsammenhæng. Tekst og foto: Lars Soold, journalist Glade og spændte promenerer kirkemusikentusiaster gennem et solrigt Göteborg på vej til Musik- & Teaterhögskolan, beliggende umiddelbart oven for gågaden Avenyn. En uge inde i september er byen vært for Nordisk Kirkemusiksymposium. Der er overfyldt ved indgangen, inden de første seminarer skal begynde. Mange smil og grin ses og høres, idet deltagerne møder gamle venner og kolleger. I menneskemængden skimtes et af medlemmerne af organisationskomiteen, Johannes Landgren, organist, professor i musik og prodekan for Konstnärliga Fakulteteten ved Göteborgs Universitet. Han fortæller, at hele symposiet, koncerterne, gudstjenesterne, se-

minarerne og de forskellige workshops, er én stor manifestation for kirkemusikken. Et forfriskende mødested for kirkemusikere, som ofte er lidt ensomme i deres arbejde. Symposiet overskrift, ”Kirkemusikkens kraft”, handler både om, hvilken kraft og hvilket potentiale, musikken rummer internt i kirken. Og om, at kirkemusikken udadtil har noget vigtigt at bidrage med i samfundets kunst- og kulturdebat. ”I den generelle kunstdebat er provokation ofte et kendetegn for kunst. Men hvor er den kunst, som vil trøste, glæde eller manifestere noget andet, blevet af? Dér tror jeg, kirkemusikken har en rolle at spille”, siger Johannes Landgren.

LIDT MERE KAOS, TAK Netop glæden, rytmerne og intensiteten gør, at mange rives med af gospel. Efter at have tilbragt et år i en menighed i Afrika rejste korog sanginspiratorerne Åsa og Ulf Nomark hjem fyldt af idéer til, hvordan de ville formidle gospelmusikkens kraft. Nu er de på scenen foran 200 forventningsfulde tilhørere. Med

Johannes Landgren, medlem af komiteen bag Nordisk Kirkemusiksymposium, talte i forbindelse med seminaret om gospelkor med Organist. org’s udsendte om de krav, nutidens kirkemusikere møder, ikke blot i form af en stigende mængde administrative opgaver, men også i form af forventninger om at kunne operere inden for meget forskelligartede former for musik. Den kendte organist og professor er af den holdning, at kirkemusikere er nødt til at tage alle genrer alvorligt – og at ﬁnde en professionel tilgang til de musikalske stilarter, de ikke rigtig oplever som deres egne. ”Det gælder om at have indstillingen ’sikke ﬂot, at jeg nåede frem til at gøre det her i dag’. Og ikke hele tiden kigge på det, jeg ikke kunne. Ellers kan det blive enormt tyngende med disse krav.”

Organist.org 9/2016

REPORTAGE otisk, mener Åsa Nomark. Men måske skulle vi forsøge at få korprøven til mere at ligne en gudstjeneste. I stedet for den helt systematiske måde at arbejde på.

KENDSKAB GIVER ENERGI

Åsa Nomark har i sit virke som korinstruktør blandt andet hentet dyb inspiration fra Chicagos gospelscene.

glæde og energi formidler de, hvordan et helt kor kan inde ind i et naturligt, enkelt og kraftfuldt udtryk, eller – som de selv udtrykker det – en organisk gospel. ”Vi rives også med af den interaktive gudstjeneste, hvor menigheden for alvor er med. Og vi rives med af, at glæden i gospel er udsprunget af og har en undertone af kamp,” siger Ulf Nomark. Åsa Nomark er også inspireret af en korevent i Chicago i midten af 1990’erne. Dér gav de den altid hele armen, og det gjorde ingen forskel, om det var gudstjeneste, koncert eller korprøve. Alt foregik samtidigt i noget, de leste her i Sverige nok ville opfatte som et kaos. Hos os er vi mere systematiske og gør én ting ad gangen. Vi varmer stemmebåndene op, lærer melodien, gennemgår teksten, rytmen, og hvis vi har tid, øver vi os i, hvordan vi skal bevæge os. ”Det hele var et saligt virvar, som på en eller anden måde udviklede sig efterhånden. De begyndte på én sang, gik videre til en anden. Så var der en, der begyndte forfra, og så lagde alle stemmer på det.” Måske behøver vi ikke arbejde lige så ka-

I musikken omgås man hinanden tæt. Fællesskab og kemi dannes naturligt mellem os. Men hvad ved vi egentlig om hinanden? Duoen er efter 30 år som korpædagoger overbevist om, at medlemmernes kendskab til – og indlevelse i – hinanden styrker korets udtryk. Der er mange muligheder for at lære hinanden lidt bedre at kende. For eksempel at gøre ting sammen, rejse, dele gruppen op i forbindelse med miniandagter, læse tekster for hinanden. Ulf Nomark fortæller om et kor, der var bekymret for en solist. Hun havde lige mistet sin mand, som havde været syg, og de andre spekulerede på, hvordan hun havde det med budskabet i sangen. Men da hun fortalte, at hun havde brug for at synge netop den sang, frigjorde det en masse ny energi i koret. ”Hvert menneske har sin historie. Jo mere, vi ved om hinanden, desto stærkere bliver udtrykket,” hævder Ulf Nomark.

FÅ HÆNDERNE MED Men hvad ville gospel være uden kroppen? Eller de små tilføjelser til melodien, forskydninger i rytmen og andre spontane udsmykninger? Asa Nomark fortæller, at et kor i Chicago havde en konkurrence i bussen med en bestemt sang under en ti-dages turné. I løbet af de dage var der ikke nogen, der formåede at synge sangen stående helt stift og uden udsmykninger. Hvor meget de end forsøgte. ”Det kunne vi godt lade os inspirere af. At

Organist.org 9/2016

REPORTAGE turde træde ud af boksen og bruge vores hænder og krop. Ikke for at gøre det til en big deal, men bare fordi, vi gerne vil.” Åsa og Ulf beder tilhørerne synge en enkel sang og øge intensiteten for hver tonestigning. Salen fyldes af sang og kraft. Derefter skal vi gøre det samme igen, men denne gang uden toner. Kun med ord. Det viser sig, at vi er udsat for et lille eksperiment. Og udfaldet virker til at være det forventede. Ulf Nomark siger, at mens vi sang hævede knap én procent hænderne for at forstærke udtrykket. Men under recitationen var det over en jerdedel. Det virker altså til at være mere naturligt for os at inddrage kroppen og hænderne, når vi taler. ”Vi synger så meget med noder i hænderne. Og når vi slipper noderne, ved vi ikke, hvor vi skal gøre af hænderne.” Et praktisk tip til korledere er, at det ikke skal være tilladt at holde hænderne under navlen. ”I starten vil det føles ubehageligt for mange. Men det frigør. Fidusen er, at når vi holder hænderne højt, har vi ikke nær så lang vej at lytte dem, når vi altså vil bruge dem,” siger Ulf Nomark.

Ulf Nomark har erfaret, hvor afgørende korets sociale liv kan være for, hvordan koret faktisk lyder.

Organist.org 9/2016

UNDGÅ AUTOPILOTEN Nomark-ægteparret betragter blot noder som en vejledning til, hvordan en sang eventuelt kan lyde. De ser gerne, at hvert enkelt kor forsøger at inde dets egen måde at synge sangen på. At inde ind til sangens kerne, lege med den, blive sikker i den og så derfra bygge videre med akkompagnement, solister og andre ting, man vil have med. ”Vær ikke bange for at bryde formen, sådan at det ikke bliver for komfortabelt. Det er ikke godt, hvis en sang går for meget på autopilot,” siger Åsa Nomark. Stol på din egen mavefornemmelse. Hvor er menigheden eller publikum? Er de med? Hvordan er korets energi? Finder sangerne deres kraft frem, når de kommer til sangens stærkeste partier? ”Transponér sangen til korets komfortgrænse. Så er der stadig et overskud at trække på, når der er brug for det, og sangen bliver elegant og kraftfuld snarere end skinger,” siger Ulf Nomark. Åsa Nomark giver et lynkursus i de håndbevægelser, de bruger til at lede korene med i stedet for ord. Hun begynder på en sang, der straks udfyldes af et godt 200 personer stort gospelkor. En behagelig følelse, og tilhørerne kvitterer på den måde med en følelse af, at de er mere end tilfredse med de 45 minutter, seminaret har varet. På hjemmesiden unamusic.com kan man læse mere om Åsa og Ulf Nomark. De har sunget og spillet sammen, siden de begge var 13 år og ledet kor sammen, siden de var 17. I 1990’erne blev de kendt som sangskrivere og solister i Göteborg-koret Solid Gospel, som med gospelpioneren Lars Brandström i spidsen var et af Skandinaviens førende gospelkor.

REPORTAGE

MODVIRK DIN STEMMES ALDRING At bruge sin stemme på den mest hensigtsmæssige måde kan virkelig være en udfordring. Men det er muligt. Med den rette teknik, træning og tålmodighed. Tekst og foto: Lars Soold, journalist ”Tab kæberne! Sid sådan i et minut! I må gerne se rigtig dumme ud!” Blandt deltagerne i sangprofessor Elisabeth Bengtson-Opitz’ seminar ligner vi vist hjælpeløse fugleunger alle sammen. Men hvad gør det? Der må indes på noget for at bryde vores dårlige og anspændte vaner. Med afslappede kæberne synger vi på åbne vokaler. Enkelte bogstaver og enkle rim. ”Det går bedre med at koncentrere sig om sin krop, hvis man synger enkle ting, så man ikke ødelægger sin koncentration,” bemærker Elisabeth Bengtson-Opitz. Hvis vi troede, vi selv så jollede ud, er det ingenting i forhold til, hvad der skal komme. Ved siden sig har hun ire sangpædagoger til at hjælpe med at vise os, hvad hun mener. Hver af dem tager en korkprop frem og sæt-

En god måde at tvinge sig selv til at synge med en sund trutmund.

ter den mellem tænderne. Læberne må ikke røre proppen. ”Det er for at få det rigtige trut på læberne. Så får vi mere resonans, lere overtoner og en ensartet klang.” Med sprudlende, smittende entusiasme og en god portion humor står Elisabeth Bengtson-Opitz foran godt halvtreds korledere og andre sanginteresserede på Nordisk Kirkemusiksymposium. Hun fortæller om, hvordan vi holder klangen og overtonerne i live.

88-ÅRIG MED DET HØJE C Det enkle svar er at holde vores muskler i form. Ligesom for sportsfolk kræver stemmen træning og atter træning. Som nyfødte vidste vi alle, hvordan vi skulle bruge stemmen. Stress, dovenskab og spændinger i kroppe og ansigter gemmer denne viden i os. Men det lader sig gøre at lokke den frem igen. Alder spiller også en rolle, fordi stemmebåndene bliver mindre elastiske. Men eftersom de er omgivet af muskler, kan elasticiteten optrænes. Endda længe efter pensionsalderen. Anti Aging er et begreb og en metode til at gen inde sin stemme. ”En mand, der aldrig havde sunget, begyndte, da han var 80 år. Ved 88 sang han stadig et smukt højt C,” fortæller Elisabeth BengtsonOpitz. Når vi bliver ældre, kan vi føle, at vi har mindre luft at indånde med, at det bliver sværere at synge høje toner, at overgangen mellem det høje og dybe register bliver vanskelige at passere, og at vores klang får alt for meget vibrato. Men man kan godt modvirke de problemer. Organist.org 9/2016

REPORTAGE

ET NYT LIVSINDHOLD

Elisabeth Bengtson-Opitz bor og arbejder i Tyskland, hvor hendes sangpædagogik har vundet stor udbredelse. Man kan læse mere om den svensk-tyske sangpædagog og hendes koncept på den tyske hjemmeside www. bengtson-opitz.de

MAVEN I FOKUS Vi har brug for en god kropsholdning; hoftebredde mellem fødderne, brystkassen skudt opad, og – ikke mindst – en afslappet mave. ”Det er dumt at gå rundt og trække maven ind hele dagen. Folk, der virkelig ønsker at forbedre deres sangstemme, må starte med maven. Så længe, den er fastspændt, er der ingen frihed,” siger Elisabeth Bengtson-Opitz. Hun mener, at mellemgulvet får for meget fokus. Mellemgulvet træner vi alligevel, og desuden er det ikke aktivt under udåndingen, altså når vi rent faktisk synger. Desto vigtigere er mellemgulvets modspillende muskel, nedre del af den lige mavemuskel. Sangpædagogerne ved siden af hende lægger en hånd på den nedre del af maven og puster ud. Men hvordan fokuserer man sit sind på at få de rigtige muskler i arbejde? ”Jeg tænker på et punkt under navlen,” siger en af dem. ”Jeg forsøger at mærke den lave muskel”, siger en anden.

Organist.org 9/2016

Når korledere øver dette med deres kor, vil Elisabeth Bengtson-Opitz foreslå, at de ikke a bryder og giver gode råd. Men lader øvelserne få et low, fordi – som hun siger – alt nyt kræver tid og en chance for at komme ind i et nyt low. ”At synge fysiologisk rigtigt føles skønt. Folk går ikke hæse fra deres korprøver, og de klarer at stå og synge længe.” Hun har mødt folk, som har oplevet at få et nyt livsindhold ved at arbejde med deres stemme. At de opdager sig selv i stemmen. De står på en ny måde, og de mærker, at de kommunikerer med andre mennesker på en anden måde. ”Og det er jo en vinding, ikke bare for stemmen, men for hele livet. Brug din stemme eller mist det. Bruger man den ikke, så taber man den.”

Anti aging för rösten ”Anti-aging for stemmen” er et sangpædagogisk koncept, som sigter på at bevare stemmen hele livet. Konceptet kan anvendes af alle sangere, der ønsker aktivt at gøre noget for deres stemme. I manualen ”Anti aging för rösten” ﬁndes en praktisk guide til en sund stemme for alle aldre med konkret vejledning i kropsøvelser, tale- og sangøvelser. ”Anti aging for stemmen” er ikke trylleformular, men en vej til livet ud at beholde og endda forbedre kvaliteten af sin stemme. Den svenske version af bogen fra 2013 kan købes hos bl.a. bokus.com.

2017 FORÅR

Løgumkloster Kirkemusikskole

Sjællands Kirkemusikskole

Luther-Rosen: Ny kormusik og nye salmer - en inspiraƟonsdag v/ Povl Chr. Balslev, 20. januar i Stenløse, Odense Arrangeres i samarbejde med FUK

”Vi ved du kan” - om salmer og salmesang i konfirmandforberedelsen 16. - 20. januar på FUV i Løgumkloster. Tilmelding Ɵl FUV.

Sang med børn under prædikenen v/ Elsebeth Johansen, 6. februar i Thomas Kingos Kirke, Odense

”Luther-Rosen” - en inspiraƟonsdag v/ Povl Chr. Balslev - 27. januar i Roskilde Arrangeres i samarbejde med FUK

Kirke og korsang i den nye folkeskole Kursusdag v/ bl.a. Else Thiim og Else Marie Okkels, 24. februar i ChrisƟans kirken, Fredericia Arrangeres i samarbejde med FUK

Om at spille Ɵl salmesang – nyere salmer v/ Jens E. Christensen og Michael Due Mandag d. 6. feb. i Roskilde

Babysalmesangskursus v/ Karin Elkjer 13. - 15. marts i Løgumkloster Salmesang med demente v/ Lise Nees og Lone Meldgaard Hansen 29. - 31. marts i Løgumkloster Luthers salmer og deres melodier Foredrag v/ Hans Chr. Hein 4. april i Løgumkloster

InspiraƟon for kirkesangere 19. november v/ Eva Bruun Hansen, 11. februar v/ Bente Hogrefe Nielsen og 18. marts v/ Klaus Møller Salmesang med demensramte v/ J.C. Nissen, Anne-MeƩe Riis, H. Jensen 3 mandage: 6., 13. og 20. marts i Roskilde Musik i kirken med babyer v/ Anne-MeƩe Riis Mandag 27. marts i Aa Kirke på Bornholm

Babysalmesang - Metodik og praksis v/ Anne-MeƩe Riis Musik og gudstjeneste med mindre børn 5 mandage fra 24. april i Jersie Kirke v/ Karin Elkjer 29. - 31. maj i Løgumkloster ”Ti Fadervor-meditaƟoner” Sang/Stemmelægning 2 kursusdage v/ Kamma Bidstrup og Tinebeth Hartkopf Se datoer på skolens hjemmeside

Fl. Chr. Hansen gennemgår sit nye orgelværk. Mandag d. 8. maj i EngestoŌe Kirke Salmer i dans og bevægelse med børn og unge - v/ Anne-MeƩe Riis - Fredag d. 21. maj i Frederiksborg Slotskirke

www.kirkemusikskole.dk 20

Organist.org 9/2016

2017 FORÅR

Vestervig Kirkemusikskole

Øvrige eŌeruddannelser

Luther-Rosen: Ny kormusik og nye salmer InspiraƟonsdag v/ Doris Kjærgaard 16. januar i Vejgård Kirke, Aalborg Arrangeres i samarbejde med FUK

Vil du være specialist ?

Luther som salmedigter og gudstjenestefornyer - InspiraƟonsdag for præster, kirkemusikere og alle der arbejder med fejringen af reformaƟonen og det lutherske i liturgi og salmesang v/ Lektor, adj. prof. Jørgen Kjærgaard Mandag d. 13. marts i Vestervig

Følgende 6 fagpakker udvikles og udbydes fra november 2016 og frem Ɵl juni 2018.

Arrangement og korledelse Fokus på SAB-satser - v/ Søren Birch 8. februar i Folkekirkens Hus i Aalborg og 3. marts og 31. marts i Vejgård Kirke, Aalborg Lutherkoraler / ReformaƟonsƟdens Kirkemusik Masterclass primært for DOKS-organister v/ prof. Ulrik Spang-Hansen og lektor, adj. prof. Jørgen Kjærgaard 18. - 19. sept. 2017 i Vestervig

Rekvirerede kurser (eŌer aŌale) Lad evangeliet klinge - sæt stemmen fri! InspiraƟonskursus i stemmebrug for lægmandslæsere, præster, kordegne, kirkemusikere, sognemedhjælpere og alle som oplæser ordet ved gudstjenesten At sige verden ret farvel - Kursus i sang og oplæsning for bedemænd

Nye fagpakker uddanner kirkemusikere på specialeområder

1. Sang spil og bevægelse i kirken for 0-5 årige 2. TilreƩelæggelse og gennemførelse af sang- og salmearrangementer 3. Nyere rytmiske sƟlarter i kirkens kor, koncert- og gudstjenestearbejde. 4. Kirke og samfund, kommunikaƟon og netværk 5. De særlige gudstjenester - TilreƩelæggelse og udførelse 6. De vokale udtryk / Korledelse i bred sƟlviŌe Sang, spil og bevægelse i kirken for 0-5 årige Den samlede fagpakke består af 3 moduler udgør 15 ECTS point Modul 1: Sang, spil og bevægelse Modul 2: Gudstjeneste med børn Modul 3: Projekt / prøve (bevis) Modul 1 introduceres i november 2016 på Vestervig Kirkemusikskole. Læs mere på www.kirkemusikskole.dk

www.kirkemusikskole.dk Organist.org 9/2016

BAGGRUND

VI ER IKKE FØDT FOR AT FINDE OS I DET Mange af Organistforeningens tillidsrepræsentanter har oplevet, hvordan deres hverv på en helt særlig måde har været givende og udviklende for både dem selv og andre. Det har vi bedt en af dem fortælle lidt om. Af Bo Andersen Jeg skal her på given foranledning bidrage med et par strøtanker omkring tillidsmandsfunktionen. Hvad der i sin tid ik mig til at komme ud af busken og melde mig på banen som tillidsmand, var overgangen til ny overenskomst i 2010. Det var åbenlyst, at den overenskomst indebar en ny måde at tænke organiststillinger på, og desuden introduceredes begreber som funktions- og kvali ikationstillæg, rammetid osv. osv., og jeg tænkte i første omgang, at det kunne være godt med noget førstehåndsviden qua foreningens tillidsmandskurser ved indfasningen af dette nye mindset. Efterfølgende måtte jeg konstatere, at min indskydelse havde været korrekt, nemlig i forbindelse med fastsættelse af rammetid for min egen stilling, hvor der, via min tillidsmand naturligvis, måtte rettes ind, så resultatet blev nogenlunde spiseligt. Time- og rammetidsfastsættelse er i nogle tilfælde områder, hvor overenskomsten ikke har ”sat sig” helt, og i de tilfælde er der brug for tillidsmandens mellemkomst. En anden ting, jeg må fremhæve, er de situationer hvor der enten er opstået en kon likt, eller hvor der ønskes genforhandling i forhold til det gældende ansættelsesbrev. 22

Få nu den sten ud af skoen, lyder opfordringen fra tillidsrepræsentant Bo Andersen.

DET GÅR FAKTISK AN Jeg skal gerne indrømme, at jeg den første gang var noget beklemt ved tanken om at skulle møde et fremmed menighedsråd, der desuden var repræsenteret ved en juridisk konsulent fra Landsforeningen af Menighedsråd. Imidlertid var mine bange anelser i nogen grad ubegrundet; det gik faktisk an at føre en god dialog parterne imellem, der udmundede i en for alle parter mindelig løsning, uden at situationen gik op i en spids. Man kan godt spørge ind til tingene og, ikke mindst, få alt bragt til referat! For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at sådanne tilfælde faktisk har været lærerige og udviklende, og at det har skærpet mine instinkter for en mere koncis fremlæggelse og konkretisering af problemer og løsningsmodeller, også i forhold til mit eget menighedsråd. Organist.org 9/2016

BAGGRUND

BRUG DIN TR Jeg forstår såmænd udmærket, at det kan svært at henvende sig til sin kontaktperson om visse ting. I særdeleshed måske, når det drejer sig om lønforhandlinger såvel som ting, der går og nager, ting der kunne og burde rettes op på, og man kan måske være bange for, at sådanne henvendelser kan give anledning til en form for dårlig stemning på ens arbejdssted og afstedkomme bemærkninger og kommentarer, man helst havde været foruden. På den anden side er vi jo, som Bertolt Brecht skriver, ”ikke født for at inde os i det”. En af præmisserne for overenskomsten er jo som bekendt lokallønsforhandlingerne, hvor der må være nogle forventninger til, at menighedsrådene fremskriver deres budgetter, således at der gives rum til lønstigninger. Og hvis der i øvrigt er ting, man ønsker genoptaget i relation til ens ansættelse, så kom frem med det, så det ikke gnaver som den berømte sten i skoen. I de tilfælde kan tillidsmanden ofte, understøttet af foreningens sekretariat, som yder en uvurderlig støtte og opbakning, udvirke, at en løsning og/eller et forhandlingsresultat så vidt muligt tilgodeser alle parter. Derfor kan man kun blive ved med at opfordre kollegerne til at binde an med i hvert fald én periode som tillidsmand – det lønner sig (i mere end én forstand!). Der er stadig lidt mere end et år til det næste tillidsrepræsentantvalg. Men Organistforeningen har brug for, at medlemmerne løbende overvejer, hvornår de er klar til at give en hånd med i det faglige arbejde. Derfor: kontakt meget gerne din tillidsrepræsentant eller Organistforeningens sekretariat for at indlede en dialog om den mulighed.

Organist.org 9/2016

Bo Andersen er organist og korleder ved Engholmkirken i Allerød samt tillidsrepræsentant i Helsingør og Københavns Stifter.

- ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER

FATHER AND SON

Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Jochen og Tristan Brusch Koncertveteranen Jochen Brusch (violin) – med en lang fortid i Danmark – og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang). “Enestående: Denne harmoni mellem far og søn – ikke kun i musikken – er som en drøm! Alene tanken på musikken giver mi migg ggåsehud.” åse ås s hud hud.” ..”” (R. Plochmann efter en koncert i Fra FFrankrig) nkrrig igg) ig) www.father-and-son.tumblr.com m jochen.brusch@gmx.de tlf fra DK: 0049-7071-5499822

l. nk lt i a . Kr 0D .00 8 s: Pri

ANMELDELSER

PETER LANGBERG OG BESKEDENHEDENS KUNST En ny stor samling af brugsmusik fra den tidligere kirkemusikskolerektor emmer af enkelhed og godt håndværk. Af Monica Papazu Peter Langberg er et kendt navn. Det er ham, som i 1979 grundlagde den første kirkemusikskole (Løgumkloster), hvis forstander og senere rektor han var i 30 år. Lige så kendt er Peter Langberg for sin ine indspilning af César Francks samtlige værker, samt som mesterklokkenist. Titlen på Peter Langbergs nyeste udgivelse ”Salmeforspil og ledsagesatser fra min arbejdsbog som organist” siger det hele. Han videregiver sin mangeårige erfaring til inspiration for dagens organister. Den 351 sider samling er, som det står i forordet, intet forsøg på ”at lave meget komplicerede satser”, men et udtryk for ”organist håndværk”. Dette afspejler Peter Langbergs forståelse af den rolle, som forspillet og ledsagesatsen opfylder i forhold til gudstjenesten. Forspillet er ikke skrevet for at ”brillere”, men for præcist at angive salmens karakteristiske motiver, tempo og toneart. Ledsagesatsen på sin side skal, som Peter Langberg skriver, bruges med omhu, ”et enkelt vers i ny og næ”, så den ikke forstyrrer sangen, men understreger ordene og tilfører musikken ekstra gejst.

FØLGER STILEN Det slående ved samlingen er forspillenes enkelhed: 8-20 takter, med eller uden pedal. Forskellige kompositionsteknikker bliver taget i brug: Fra den fugerede stil og elegante 24

Peter Langberg Salmeforspil og ledsagesatser fra min arbejdsbog som organist Egen udgivelse 399 kr. hos noder.dk

”bicinia” med cantus irmus i venstre hånd til nye klangbilleder ved hjælp af parallelle intervaller, især kvarter. Uden at det fremstår som et rigidt princip, følger forspillene ofte melodiernes oprindelige stil: Forspillet til ”Denne er dagen” f.eks. er en fugetta; ”Befal du dine veje” anvender kromatismer, som peger tilbage på Bach; 1800-tallets danske melodier bliver derimod bearbejdet i romantisk stil. Af speciel interesse er også udsættelserne af korsvarene til Den danske Højmesse, ikke mindst de tre vers af ”O du Guds lam”, som ved deres nye harmoniseringer egner sig godt til de store højtider. Samlingen er et eksempel på organistens gedigne håndværk, som er en integreret del af gudstjenesten. Ikke alene er den et godt bidrag til organisternes repertoire, men også et lærerigt eksempel på beskedenhedens kunst. Organist.org 9/2016

ANMELDELSER

FESTLIG MUSIK – NU OGSÅ FOR ORGEL I den svenske Lux Æterna-serie er udkommet samlingen ”Lux Festiva”, en vidtfavnende samling bryllupsmusik arrangeret af den anerkendte stockholmske organist Marcus Torén. Af Thorkil Mølle Da jeg åbnede pakken fra Germans Musikförlag, var mit første indtryk: Sikke en smuk nodebog! Højformat, lys påskegrøn lærredsindbinding med tryk i sølv på forside og ryg, forsatspapir i matchende lys påskegul og to lettede silkebogmærker. Også nodetrykket er lot og letlæseligt med masser af plads, ja, spatieringen er enkelte steder ligefrem vel “luftig”. Med undertitlen “Klassisk musik for vielser og andre festlige lejligheder” har musikken nu intet med påske at gøre. Fælles for de 30 stykker er, at de alle er arrangementer og transskriptioner, oprindelig komponeret for alt andet end orgel. Det har sat Marcus Torén på en stor opgave, og han har – som fremhævet i det korte forord – valgt at løse den på en måde, hvor enkelhed og moderat sværhedsgrad er vægtet højt. Selvom forenklinger har deres pris, er opgaven løst med generelt meget ine arrangementer. Stilistisk spænder samlingen fra musik fra 1700-tallet til i dag. Händel, Bach, Clarke, Charpentier er repræsenteret ikke blot med musik, der er komponeret til fester (”Water Music”) men også med småstykker fra ”Nodebog for Anne Magdalene Bach”, og af svenske Johan Helmich Roman inder vi tre satser fra ”Drottningholmsmusiken”. Organist.org 9/2016

Marcus Torén Lux Festiva Gehrmanns Musikförlag Ca. 470 kr. hos noder.dk/ nodehandleren.dk

Haydn, Mozart og Beethoven får hver ét stykke – ”Ode an die Freude” er jo en mægtig melodi, men jeg er ikke helt tilfreds med, at Torén har udeladt den fantastiske synkope ¾ henne i melodien. Fra romantikken er det stykker af Mendelssohn, Wagner, Verdi, Grieg og Elgar. ”Bryllupsdag på Troldhaugen” kan sikkert sagtens fungere til et bryllup, men ”Triumfmarchen” fra ”Aïda” og ”Pomp and Circumstance” vil jeg nok opfatte som lidt voldsomt i hvert fald i mine landsbykirker. De sidste seks stykker er igen svenske: to bryllupsmarcher af August Söderman samt ire stykker traditionel bryllupsmusik fra forskellige egne af Sverige, folkemusik arrangeret for orgel. Der er med andre ord kendt og ukendt bryllupsmusik for næsten enhver smag. Nogle stykker er ret lange, andre er ganske korte. Hovedparten kræver orgler med to manualer, noget mange kirker efterhånden kan honorere, men der er stadig mange landsbykirker med bare ét manual. Og jo, Mendelssohns og Wagners bryllupsmarcher er med ... 25

UDGIVELSER

SALMESANG FOR DEMENSRAMTE På 80 sider kommer denne bog omkring både teoretiske og i høj grad også praktiske sider af det at synge og spille med demente i kirkeligt regi. I Danmark er mere end 80.000 personer ramt af en demenssygdom, mens antallet af 0-årige ligger på omkring de 60.000. At dømme ud fra de seneste 20 års bogudgivelser er sidstnævnte gruppe dog løbet med opmærksomheden, når det drejer sig om at skabe et målrettet folkekirkeligt tilbud centreret omkring salmesang. Det råder forlaget Eksistensen nu bod på med bogen her. For både babyer og demente kan det på en særlig måde være relevant at supplere sangen og musikken med sansestimulerende aktiviteter. Og hovedforfatteren på bogens musikalske del, Billund-organisten Christine Toft Kristensen, har da i øvrigt også beskæftiget sig indgående med babysalmesang. ”Nogle demensramte får kortvarigt vakt deres sprog til live, når de synger med på en salme. (…) Musikken er et fremragende redskab at anvende, når sproget er ophørt med at fungere,” skriver hun i kapitlet ”Musik og demens”. Forud for dette går en kort lægelig indføring i, hvad demens er, samt et længere kapitel om demens og teologi – skrevet af lektor og teolog Johannes Nissen, som forsker inden for diakoni og etik. Hans kapitel er langt mere videnskabeligt anlagt end resten af bogen uden dog at være decideret tung læsning. Man kan sagtens springe direkte til bogens praktiske halvdel, hvor Christine Toft Christensen på baggrund af sine praktiske erfarin26

Christine Toft Kristensen og Hanne Rasbjerg, red. Salmesang for demensramte Eksistensen 98 kr. på eksistensen.dk

ger fremlægger ni forslag til liturgiske forløb beregnet til de forskellige tider af året. Både her og i hendes generelle overvejelser om salmesangsforløb med demente er der masser af gode råd og konkrete idéer at hente. Bogen afrundes med en kortere del, hvor kirke- og kulturmedarbejder Hanne Raabjerg videregiver en række erfaringer fra Langenæskirken i Aarhus. I en anmeldelse på fyensstift.dk fortæller sognepræst Camilla Balslev Fage-Pedersen, at hun har afprøvet et af bogens gennemarbejdede forløb, og at det har vist sig at fungere bedst, når der foruden præst og organist også medvirkede en musikpædagog, som varetog aktivitetsdelen i forhold til salmerne. Som et springende punkt peger hun på, om man lokalt kan få menighedsrådet til at budgettere med ”kvali icerede kræfter til den del, som ikke ligger til højrebenet for præster og organister”. Filip Organist.org 9/2016

Orgelmusik Musik for orgel til gudstjenester, koncerter eller andre anledninger.

Mons Leidvin Takle

Fritz Kreisler & Johann Strauss d.y.

EMOTIONS 4HIS PIECE OF MUSIC TRIES TO EXPRESS OUR inner darkness and OUR BRIGHT EMOTIONS AND THOUGHTS WHERE THE BRIGHT FEELINGS AND THOUGHTS IN THE END overcome.

WIENER KLĂ&#x201E;NGE (ORGELTRANSCRIPTIONEN)

Udvalgt musik af Fritz Kreisler og *OHANN 3TRAUSS D Y transskriberet for orgel AF +ATHARINA (IEKE

$URATA: ca. 8:30 ,EVERES INKLUSIV #$ Ordernr. C3950

Robert Coates HOW GREAT THOU ART!

(Â?FTET INDEHOLDER

Variations for Organ, Opus 101.

FRITZ KREISLER

AUS !LT 7IENER 4ANZWEISEN 1. Liebesfreud 2. Liebesleid

Ordernr. C3806

JOHANN STRAUSS d.y.

download af

2OSEN AUS DEM 3ILDEN /P 4RITSCH 4RATSCH 0OLKA /P

noder Log dig ind pĂĽ

Ordernr. C3816

www.cantando.com download noder direkte til din computer - enkelt og billigt!

Tlf. 51 86 90 00 order@musikforlaget.no51 www.musikkforlaget.no

s Transponer en kvart op eller ned s !FSPIL l LEN I -)$) FORMAT s !FSPIL STEMMER OP NED I FORHOLD TIL SYSTEM s !FSPIL FÂ&#x2019;RSTE SIDE I FORHĂ?NDSVISNING

86 90 00

order@cantando.com

FOTO: CHRISTIAN R. PEDERSEN

Har du brug for inspiration til julerepertoiret? Tjek Nodebasens store udvalg af sange til brug i kirkekoret, ”spirekoret” og gospelkoret – eller find en ny julesang til menigheden.

køb down load print

.dk

KOR · KIRKE · MENIGHED

Organist.org 9/2016

Se godt - se godt ud

Organist.org 9/2016

Duokoncerter Sologuitarkoncerter Musikgudstjenester

Helene Holm Nielsen, sopran Torsten Borbye Nielsen, guitar En dejlig og underholdende aften. Kristeligt Dagblad En stor nydelse at lytte til. Bornholms Tidende Det er sjældent, man oplever så rent og ubesværet guitarspil. Teknisk overlegenhed og moden musikalitet arbejdede tæt sammen. Politiken ... den musikalske fornemmelse og smag helt i top. Jyllandsposten

Programeksempler: • Sange, salmer og instrumentalmusik af Dowland, Bach, Brahms, Villa-Lobos, Carl Nielsen og Torsten Borbye Nielsen. • Et møde med den keltiske tradition • Et syng-med arrangement med præsentation af nye salmer fra bl.a. det nye salmebogstillæg ”100 salmer”

Duokoncert 7.000 kr.* Sologuitarkoncert 5.000 kr.* *plus transport

KONTAKT: Torsten Borbye Nielsen 38287144 / 25396398 torstenborbye@gmail.com

7 "38. A B - - .

& " '"

( ! ) * 0 2 ,

3 4 5 6 , 7 8 2 - 9 -

;8 . - 2 " -

- , 2 , ?. @ . , ?

# " #9 . "

, 8; - , = . 6 % ' 4

!"" # "

$ D - : E E

- 6F= C 4 , , 6F= #>G F , - H- , 8 5 6F= #1C , , , 8 %

!"" # " !"" # "

! "#$$%&#( ) * +, - , .

- 0 .

, 1

)

: 8; , , - = - > 1 +

) )

A - >%#( 8 .

- -, , - , 8; 4 , C $ , %

&, - - - . " -- /// . 01 ' .

# 2 "34"" 5. . "' $ % 6 Organist.org 9/2016

I har sikkert opgraderet kirkens PC Har I også fået opgraderet orglet ? Vi kan udbygge kirkens orgel med flere stemmer Kombinationsorgel Vi kan udbygge jeres nuværende pibeorgel med flere stemmer. Orglet beholder dets oprindelige orgelstemmer og -piber og bliver udvidet med ekstra digitale stemmer og specielle lydgivere, der er udviklet til brug i kirker. Et lille orgel med f. eks kun fire stemmer kan udvides

Med en udbygning af orglet får I en større klang samt større musikalsk variation.

Johannus orgler, Ecclesia serien - stor lyd - lille pris ! Johannus Ecclesia D350 Standard spillebord 3 manualer 4 x 41 stemmer Standard pedalspil 10 stk. UL 2700 højttalere 1 stk. UL 3300 højttaler Pris inkl. Moms: fra DKK 147.850,Ecclesia serie fra: DKK 71.850 inkl. moms Ecclesia orglerne er et nyt koncept fra Johannus Orgelbouw. Alle Ecclesia orgler leveres med et helt sæt af højttalere, som er inkluderet i prisen.

Skandinavisk Orgelcentrum Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk 32

Organist.org 9/2016

Zenobia - den danske sang på nye, stærke vinger I 2017 fejrer Zenobia 10-års jubilæum med en ny cd og koncerter med egne sange. Vi fejrer også 500-året for reformationen med nye og gamle salmer. www.zenobia.nu - booking@zenobia.nu - 25 74 12 13

KONCERT

MADS GRANUM KVINTET

JAZZIMPROVISATION OVER NORDISKE SALMER

“

Sangerinde: Regitze Glenthøj

Pianist Mads Granum leverer sit hidtil stærkeste udspil i eget navn. Musikken leveres smagfuldt og stilsikkert af den overbevisende sammenspillede kvartet. PO-Bladet

Kristeligt Dagblad

BOOKING: madsgranum.dk +45 2682 268 4

Organist.org 9/2016

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 5, 2016, side 34. Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

ORGANIST VED TERSLEV KIRKE, TRYGGEVÆLDE PROVSTI, ROSKILDE STIFT STILLINGEN som deltidsansat organist ved Terslev Kirke er ledig og ønskes besat snarest muligt derefter.

dal. I 1997 blev orglet istandsat og omintoneret af orgelbygger Olav Haugland.

TERSLEV SOGN er et sogn med ca. 1.650 indbyggere, og ligger 7 km nord for Haslev. Stillingen er normeret til 14 timer ugentligt med mulighed for udvidelse.

ANSØGNINGEN stiles til Terslev Menighedsråd og fremsendes digitalt til kontaktperson Pernille Børsting, pr. mail til pernille.boersting@hotmail.com.

I STILLINGEN er inkluderet ledelse af babysalmesang og lejlighedsvis deltagelse i (mini-)konﬁrmandundervisningen og hverdagsgudstjenester i samarbejde med sognets 2 præster.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås hos kontaktpersonen på tlf. 56 38 18 14 eller sognepræst Bo Scharff, tlf. 60 13 55 22.

Organisten medvirker også ved kirke/skolesamarbejdet, sognemøder mv. Organisten deltager i 4 årlige kalendermøder. VI SØGER en åben og engageret, men frem for alt loyal og ﬂeksibel medarbejder. Rytmisk erfaring og interesse vil være vigtigt for udvikling af kirkens musikalske proﬁl. Vi er ved at udvikle et gudstjenestekoncept, hvor musik og formidling indtager en fremtrædende rolle. ORGLET er bygget af Frederiksborg Orgelbyggeri i 1971. Det er på 7 stemmer og har to manualer og pe-

ANSØGNINGSFRIST den 23.oktober 2016 kl. 12.00. Samtaler vil blive afholdt i uge 43. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. • Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn (nyt lønsystem pr. 1. april 2012) mellem 293.764 kr. og 357.957 kr. årligt (nutidskroner).

Organist.org 9/2016

STILLINGER • Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 37.797 kr. og 58.703 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. • Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvaliﬁkations- og funktionstillæg.

• Løn samt rådighedstillæg er angivet for en fuldtidsstilling og skal kvoteres i overensstemmelse med den aktuelle stillings ansættelsesbrøk. • Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Foto: Claus B. Storgaard/Wikimedia Commons

Årslønnen for ansøgere med kirkemusikeruddannelse i orgel og korledelse eller ansøgere med præliminær orgeluddannelse aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør pr. 1. april 2016 kr. 283.464 og basisløntrin 2 udgør kr. 296.961. Indplacering sker efter anciennitet. • Der ydes et rådighedstillæg på kr. 22.039 årligt (pr. 1. april 2016) for 1 kirke. • Der vil kunne forhandles individuelt kvaliﬁkationstillæg. Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. • Lønindplacering for en kirkemusiker vil ske efter kvaliﬁkationer i lønintervallet 263.217- 384.700 kr. årligt, og hertil ydes et rådighedstillæg på 20.289 kr. årligt (beløb pr. 1. april 2016).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk 35

Organist.org 9/2016

MEDLEMMER

NYT MEDLEM  Olena Tolmachova, Herredsvejen 12, 8883 Gjern

UDNÆVNELSE  Hanne Bruus Storm, Fuglsangvej 35, 9830 Tårs, ansat pr. 1.9.2016 ved Egernsund og Kværs Kirker, Haderslev Stift

HUSKESEDLEN  Sæt kryds i kalenderen søndag den 21.

maj til onsdag den 24. maj 2017, hvor Organistforeningen holder stævne i Helsingør.  Husk fristen for ansøgning om midler

fra Kompetencefonden den 31. oktober.

FORENINGSKALENDER 5. oktober 2016:

bestyrelsesmøde

18. november 2016: bestyrelsesmøde 21.-24. maj 2017:

Organistforeningens stævne i Helsingør

LÆSERBREVE ER VELKOMNE Har du noget på hjerte, er du meget velkommen til at skrive et indlæg og sende det til blad@organist.org. Det er vigtigt med en fri og demokratisk debat i vores forening. Alle indlæg, som vi vurderer, har en almen interesse, vil blive bragt i bladet eller som minimum på hjemmesiden. Redaktionsudvalget Til Organistforeningen

2017-STÆVNE I HELSINGØR MED RØD TRÅD I PROGRAMMET Efter en tænkepause her i 2016 får Organistforeningens medlemmer til næste år igen chancen for at komme med på et fuldfedt organiststævne. Deltagere i tidligere stævner vil vide, at der er al mulig grund til at reservere de ire dage fra søndag den 21. maj og frem til onsdag – og at gå i dialog med sit menighedsråd om muligheden for at komme af sted. Men der vil bestemt også være god plads til stævnedebuttanter. 2017-stævnet vil nemlig løbe af stablen på det omfattende konferencecenter Konventum, som ligger i den nordlige ende af Helsingør, og som er rigt på moderne faciliteter. Bestyrelsens stævneudvalg (se side 4) er langt fremme med planlægningen, godt hjulpet på vej af tillidsrepræsentanterne i Københavns og Helsingør Stifter. Og der er lagt op til et spændende og inspirerende program med en rød tråd. De nærmere detaljer holder udvalget endnu tæt til kroppen, men vi forventer at kunne løfte noget mere af sløret i de nærmeste numre af bladet. Foreløbigt kan man orientere sig om stævnets indbydende placering på konventum.dk. Filip

Organist.org 9/2016

Foto: Marcus Fretiag

ORGLET I SÜDERLÜGUM KIRKE, TYSKLAND HV – BV – P · 21 stemmer Facaden er genanvendt fra tidligere orgel MARCUSSEN & SØN • ORGELBYGGERI A/S STOREGADE 24 • DK-6200 AABENRAA Tlf. 74 62 23 50 Organist.org 9/2016 www.marcussen-son.dk

• info@marcussen-son.dk

KLUMME

STÅSTEDER Ofte har vi kompetencer, som ikke umiddelbart lader sig dokumentere, men som på en arbejdsplads er mindst lige så værdifulde som de mere målbare. Af Ingrid Bartholin Gramstrup Mange medlemmer har netop, hvor jeg skriver dette, udfyldt oplysningsskemaer med henblik på at søge forhøjet kvali ikationstillæg. Det har givet anledning til at gøre status over det, den enkelte organist varetager af daglige arbejdsopgaver, har igangsat af nye aktiviteter og tiltag, har indhentet af yderligere kompetencer og kvali ikationer ved efteruddannelse m.m. Meget af alt dette er synligt, målbart, kan registreres og sættes ind i skemaer og regneark, og det er afgørende vigtigt, at vi derved kan få dokumenteret vores arbejdsindsats og forhåbentlig belønnes derfor. Det er et faktum, at folkekirken som arbejdsplads ved blandt andet nye overenskomster, ny løn og nye strukturer i langt højere grad end tidligere må følge det øvrige samfunds arbejdsmarkedsregler og politikker. Men der er noget mere, noget der ligger mellem de udfyldte linjer i oplysningsskemaerne. Der er en særlig kultur i folkekirken, en særlig værdifuld arbejdsetik, der langt hen ad vejen er historisk begrundet. Det er den, der be inder sig dér mellem linjerne. Og den skal frem i lyset og have meget større bevågenhed, end den har i øjeblikket. Den er værdifuld for menigheden, menighedsrådet og kolleger, men den er ikke at forglemme også stedet,

hvor en stor arbejdsglæde og motivation ligger for den enkelte organist.

MODENHED OG HYBENHJERTER Engagementet, evnen og viljen til åbenhed og til at tænke kreativt med, iderigdom, leksibilitet, erfaring, tilegnelse af sociale menneskelige egenskaber og ”modenhedens milde magt” grundet i øvrige uddannelser, ansættelser og livsalder afføder dedikerede organister med ”røde hybenhjerter” der slår intenst. Alt dette skal vi sige meget højt og tydeligt hele året, for det bør have vægt og fylde i argumentationen for højere kvali ikationstillæg. Med inspiration fra titlerne på Svend Brinkmanns to seneste bøger, skal vi ’stå fast’ og inde vores ’ståsteder’. Vi skal stå fast på, at vi, netop med udgangspunkt i ovenstående, er uundværlige medarbejdere, der solidt placeret på kirkens historiske og traditionsbårne ståsted nænsomt og velovervejet bidrager til at løse kirkens største udfordring, nemlig at være kirke på modernitetens betingelser og krav. Det er vel nok nogle kroner værd.

Ingrid Bartholin Gramstrup er tillidsrepræsentant i Aarhus Stift og medlem af Organistforeningens bestyrelse.

Organist.org 9/2016

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf.: 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf. 2825 7059 (privat) Tlf. 5492 1038 (kontor) E-mail: anders.thorup@youmail.dk

Organist.org 9/2016

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Foto: Niels Elgaard Larsen/Wikimedia Commons

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

Deltagerne i Hillerød Orgelsafari skal naturligvis opleve slotskirkens Compenius-orgel bygget i starten af 1600-tallet.

OTTE ORGLER PÅ EN AFTEN Organisterne i Hillerød-området har arrangeret en spændende kirkemusikalsk ekskursion i det nordsjællandske: ”Hillerød Orgelsafari” inder sted fredag den 28. oktober kl. 17-23, hvor man kan opleve hele otte orgler i fem forskellige kirker. Først i Hillerød Kirke, hvor Mie Korp Sloth vil spille på både Marcussen-orglet og det håndholdte organetto. Herefter er der arrangeret bustransport til Præstevang Kirke (kl. 18), videre til Grøn-

nevang og Ullerød Kirker (hhv. 19.30 og 20.30) og til sidst Frederiksborg Slotskirke (kl. 22). Alle steder sørger de stedlige organister for at få det bedste frem i orglet. Undervejs vil der blive serveret både suppe og kaffe, og efter koncerten i slotskirken vil der være bustransport til stationen. Deltagelse i hele arrangementet er ganske gratis, eftersom det er betalt af provstikassen. Man kan også nøjes med at dukke op til enkel-

te koncerter, men ønsker man plads på bussen, tilmelder man sig til organist@gronnevang.dk inden d. 15. oktober. Filip