Organist.org nr. 5, september 2023

Organist .org

Medlemsblad for Organistforeningen

TR-VALG SIDE 4

TEMADAG OM GUDSTJENESTEFORMER SIDE 14

DINE SVAR GØR EN FORSKEL

Det er blevet sensommer, og mange forskellige arbejdsopgaver kalder igen på os efter ferien. Forhåbentlig er det med glæde, entusiasme og fornyet energi, vi vender tilbage til arbejdspladsen og kollegerne. Sådan skal det helst være for de aller leste af os. Vi ved dog desværre alt for godt, at for nogle forholder det sig anderledes. Så er det en tilbagevenden til et dårligt psykisk arbejdsmiljø med kon likter, dårlig trivsel og utryghed til følge.

Derfor er det af største betydning, at Kirkeministeriet sammen med alle folkekirkens parter har iværksat en ny undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø for alle ansatte i folkekirken. Alle parter har brug for viden om og afdækning af på hvilke områder og af hvilken art, problemerne forekommer. Opmærksomheden er specielt rettet mod emnerne samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold og de krav og forventninger, der stilles til de ansatte i arbejdet og på arbejdspladsen.

Undersøgelsen består i et spørgeskema, der sidst i august sendes til omkring 20.000 ansatte i folkekirken. Spørgeskemaet indeholder brede og dybdegående spørgsmål, også spørgsmål der har indgået i tidligere undersøgelser med henblik på at kunne sammenligne med resultaterne fra disse.

Bestyrelsen opfordrer på det kraftigste til, at alle udfylder skemaet og sender det retur. Der følger en læsevejledning med, og undersøgelsen er anonym. Det er helt afgørende, at der indsamles så megen konkret indsigt, erfaring og evidens for, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser som overhovedet muligt, og at besvarelserne er afsendt fra en bred repræsentation af ansatte i folkekirken.

Vi skal alle medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet, og det kan gøres ved at re lektere godt og grundigt over og dernæst svare på skemaets spørgsmål. At afsætte tid til det giver mulighed for at kaste et opmærksomt blik på ens egen arbejdsplads og måske i tilgift lokalt initiere gode kollegiale samtaler og initiativer. Dertil kommer et væsentligt bidrag til, at analyserne og resultaterne af undersøgelsen, som samles i en rapport i begyndelsen af 2024, fra centralt hold kan føre til udfærdigelsen af en handleguide med gode anbefalinger og i sidste ende implementering af værktøjer og veje til at forbedre og styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Så budskabet er: Besvar og indsend skemaet!

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

FORENINGSNYT

NYE REGLER BAGGRUND

SIDE 4 SIDE 10 SIDE 8

TR-VALG

I oktober og november skal medlemmerne i hvert stift igen vælge tillidsrepræsentanter. Find arrangementet i dit stift her – og kom og vær med!

TR-OPGAVEN

Det er en udviklende og givende opgave at være tillidsrepræsentant, har Lene Dam erfaret. Hun fortæller om, hvordan hun bidrager til gode arbejdsvilkår for organister.

ANSÆTTELSESBEVIS

Nye bestemmelser forbedrer ansattes mulighed for at opnå klarhed over løn- og ansættelsesvilkår, særligt når det gælder de individuelt ansatte i små og faste stillinger.

UDGIVELSER STÆVNE 2023

REPORTAGE

DEBAT

SIDE 22 SIDE 14

Vi bringer en fyldig reportage fra gudstjeneste-temadagen under stævnet i maj, hvor Jette Rønkilde holdt oplæg suppleret af input om hhv. dansegudstjeneste og samarbejde om gudstjenesten.

SIDE 20

ORGANISTMANGEL

En måde at modvirke fremtidig organistmangel på vil ifølge Inger Merete Tuxen være at arbejde på at gøre kirkemusikerjobbet mere tilgængeligt for en bredere gruppe.

NYE NODER

Vi omtaler en række nye, interessante udgivelser fra ind- og udland, blandt andet orgeludgivelser fra vores nabolande samt spændende dansk nyt for kor fra Forlaget Mixtur.

Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. november. Oplag: 850 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27 (mandag, onsdag og torsdag), e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDE Orglet i Ansgars Kirken, Aalborg, nordlige korsarm, er bygget af Poul-Gerhard Andersen's Orgelbyggeri i 1977 med 46 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal.

Foto: Filip Graugaard Esmarch

www.organist.org

TILLIDSREPRÆSENTANTVALG 2023

I oktober og november skal medlemmerne i hvert stift igen vælge tillidsrepræsentanter. Kom og vær med! Deltagelse i arrangementerne er ganske gratis.

KØBENHAVNS STIFT HELSINGØR STIFT

Mandag den 30. oktober kl. 17-21

Solvang Kirke, Remisevej 10-12, 2300 København S (Gratis parkering ved kirken)

Sekretariatsleder Louis Torp kommer på besøg og vil holde oplæg om blandt andet resultaterne af foreningens lønundersøgelse samt svare på spørgsmål generelt. Herefter vil der være et let måltid efterfulgt af tillidsmandsvalg, hvor to eller gerne tre TR’er skal vælges. Kenn Therkelsen og Inger Marie Riis stiller op til genvalg. Til sidst vil der være kollegial sparring om kor-og orgelrepertoire.

Tilmelding til Inger Marie på sms 23 40 81 71 eller imr@solvangkirke.dk senest den 16. oktober på grund af bestilling af mad.

ROSKILDE STIFT

LOLLAND-FALSTER STIFT

Mandag den 13. november kl. 11-14

Sognegården, Anne Marie Vej 1a, 4250 Fuglebjerg

Sekretariatsleder Louis Torp kommer og præsenterer hovedpointer fra Organistforeningens lønundersøgelse 2023. Han vil desuden være til rådighed for spørgsmål, kommenta-

rer og almindelig drøftelse/orientering. Efter en frokost vil der være TR-valghandling, og TR Anders Juhl vil fortælle den gode historie om sin arbejdsplads og tilgang til organistfaget.

Tilmelding til Anders på ajuhl@km.dk senest den 6. november.

FYENS STIFT

(TR-valgarrangement fælles med DOKS)

Mandag den 6. november kl. 10-14

Ansgargården ved Ansgars Kirke, Sdr. Boulevard 1, 5000 Odense C

Sekretariatsleder Bjørn Arberg fra DOKS kommer og holder oplæg samt svarer på spørgsmål. Desuden vil foreningerne holde TR-valg hver for sig, og der bliver en lille koncert ved fynske organister

Tilmelding til Lene Dam på ledam@km.dk senest den 30. oktober.

Ansgargården er nedgravet i parken ved Ansgars Kirke

HADERSLEV STIFT

Oplysninger om tid og sted for valgarrangementet i Haderslev Stift følger via Organistforeningens nyhedsbrev og på www.organist.org

Ved TR-valget genopstiller Pia Jeanette Nielsen ikke.

RIBE STIFT

Onsdag den 15. november kl. 13.30-15.00

Askov Kirke, Askov Kirkevej 7A, 6600 Vejen

Efter indledende fællessang i kirken er der kaffe/te i sognehuset. Derefter TR-valg (Mette Bredthauer genopstiller ikke). Tilmelding til valgarrangementet påskønnes i form af en sms til Mette på tlf. 3064 3045.

borg Kirke, præsenterer orgelmusik til gudstjenester. Der vil være inspiration til musik til både store og små orgler.

Kl. 11.30 Valg af TR, Christian Holdensen og Helle Sandberg Zederkof genopstiller begge.

Kl. 12.00 Tak for i dag

Tilmelding af hensyn til traktementet senest fredag d.6. oktober til Helle på tlf. 24456236 eller mail: heze@km.dk

VIBORG STIFT

Onsdag den 1. november kl. 12-15

Sognehuset, Rørbækvej 9C, 8766 Nørre Snede

Kom og vær med til en dag, hvor vi taler om løn og arbejdsvilkår for organister, og oplev samvær og erfaringsudveksling med kollegaer. Efter en frokost vil sekretariatsleder Louis Torp præsentere resultater fra lønundersøgelsen 2023, og han svarer gerne på spørgsmål om emner i øvrigt. Herefter er der TR-valg, og arrangementet rundes af med kaffe.

AARHUS STIFT

Mandag den 9. oktober kl. 9.30-12

Silkeborg Kirke, Torvet 10C, 8600 Silkeborg

Program:

Kl. 9.30

Rundstykker og kaffe/te

Kl. 10.00 Karin Viller Hansen, tidligere organist gennem mange år ved Silke-

Det er Karen Skovbjerg og Mette J Christiansen, der er på valg. Man bliver valgt for to år ad gangen, og det er også muligt for andre at stille op. Karen Skovbjerg er organist ved Houlkær Kirke i Viborg, og Mette J Christiansen er organist ved Nørre Snede og Hampen Kirker.

Tilmelding senest den 25. oktober til Mette J Christiansen: mjc@km.dk eller 21743734, eller Karen Skovbjerg: kskovbjerg9@gmail. com eller 30339810.

Silkeborg Kirke

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

AALBORG STIFT

Mandag den 30. oktober kl. 9-12.30

Ansgars Kirken, Vesterbro 1A, 9000 Aalborg

Programmet byder på: morgensang, rundstykker og kaffe, rundvisning i kirkens nye sognehus, orgelkoncert ved organist Niels Jørgen M. Møller, idéer til orgelbænken, rundbordssamtale om faglige emner, valg af tillidsrepræsentanter for de kommende to år, afslutning med en let frokost.

Af hensyn til beværtningen ønskes der tilmelding, hvilket sker til Lasse Christensen på tlf. 28 39 77 90 eller mail: lc@km.dk senest den 24. oktober 2023. Skriv, hvis du har særlige kosthensyn.

- over 200 koncerters erfaring i mere end 17 år:

BEATSALMER

4 forskellige koncerter - hele året rundt i hele Danmark:

”All You Need Is Love””Rock, Håb, & Kærlighed””Happy X-mas”

”Salmer fra en Beat-tid”

Tina Kruse Andersen - bibeloplæsning Simon de la Mott - sang

Bjørn Krog Thesbjerg - klaver Tore Bjørn Larsen - kirkeorgel

Niels Jørgen Munk Møller ved P.G. Andersen-orglet i Ansgars Kirken

17/916.00BudolfiKirkeÅbningskoncert

18/919.00HasserisKirkeTostorekvindeskæbner(ENTRÉ)

20/919.30SkalborgKirkeHeuer,Schüsler,Schmidt

21/919.30FolkekirkensHusPellegrini-ZapolskiDuo(ENTRÉ)

23/916.00MusikkensHusOrgelkavalkade(ENTRÉ)

24/916.00HasserisKirkeKormusikogprojektor-lyskunst(ENTRÉ)

27/919.30VesterkærKirkeStunderafhistorierogvelklang

28/919.30VejgaardKirkeSyriskogdanskoriginalmusik

29/916.30AnsgarsKirkenOrgelmatiné

30/911.00MusikkensHusKoncertforhelefamilien(ENTRÉ)

30/915.00BudolfiKirkeMusicaBaltica–østersøenrundt(ENTRÉ)

1/1012.30ForskelligekirkerKorstafet–13koncerterpå9timer

4/1019.30BudolfiKirkeTeiturogAarhusJazzOrchestra(ENTRÉ)

5/1019.30NørreTrandersKirkeNorthernAssembly(ENTRÉ)

6/1019.30FolkekirkensHusVestervigKirkemusikskole

7/1013.00AnsgarKirkensSognehusJazzkoncertmedcafé(ENTRÉ)

8/1019.30MusikkensHusAfslutningskoncert(ENTRÉ)

EN UDVIKLENDE OG GIVENDE OPGAVE

”Jeg brænder for organistfaget, og hvis vi også fremover skal kunne tiltrække nye organister, så er det en forudsætning, at der er gode arbejdsvilkår. Det er rart at vide, at jeg bidrager til det,” lyder det fra tillidsrepræsentanten på Fyn, som her fortæller nærmere om, hvad opgaven indebærer.

Af Lene Dam

Inden længe skal der være valg af tillidsrepræsentanter i Organistforeningen. Det er en spændende og udviklende opgave at være tillidsrepræsentant, og jeg kan kun anbefale, at du overvejer, om det er nu, du skal melde dig som kandidat.

Når man vælges som tillidsrepræsentant, så bliver man sat ind i opgaverne af Organistforeningens sekretariat, som man også har et tæt og løbende samarbejde med. Man skal altså ikke have særlige forudsætninger for at stille op. Det vigtigste er, at man har et ønske om at være med til at bedre løn- og arbejdsvilkår for ens kolleger.

To gange årligt er der endagskursus for tillidsrepræsentanterne, hvor vi opdateres på overenskomsten og på aktuelle problemstillinger. Det er også på de to dage, man mødes med sine TR-kolleger og udveksler erfaringer. Det er spændende og meget hyggeligt. Man kan altid trække på både sekretariatet og sine TR-kolleger, hvis der opstår spørgsmål, man skal bruge hjælp til.

TAGER KONFLIKTER I OPLØBET

Opgaverne for en tillidsrepræsentant falder inden for primært to områder: Rådgivning af kolleger om arbejdsrelaterede spørgsmål og lønforhandlinger ved nyansættelser og ved de årlige forhandlinger i efteråret.

Som tillidsrepræsentant får man spørgsmål om jobskifte, opsigelse, stillingsstørrelser, rammetidsaftaler, rådighedstid, seniorordninger, samarbejde med præst og menighedsråd og meget andet. Kolleger ringer eller skriver med forskellige udfordringer. Det fører ofte til gode samtaler, hvor vi a klarer og drøfter de udfordringer, der kan være i jobbet som organist. Nogle gange kan jeg svare og hjælpe med det samme; andre gange spørger jeg til råds i sekretariatet, før jeg svarer.

Jeg oplever også, at kontaktpersoner fra menighedsrådene henvender sig. Overenskomsten for organister ligner ikke andre overenskomster, så der er tit brug for en forklaring af for eksempel rammetid, rådighedstid og arbejdstid.

I enkelte tilfælde holder jeg et fysisk møde med organist og kontaktperson. Det kan være rart at se hinanden i øjnene, når der skal indgås nye aftaler om samarbejde. Min erfaring er, at en del af de kon likter, som kan opstå i samarbejdet mellem organist og menighedsråd, kan tages i opløbet, når begge parter kender og respekterer overenskomsten. Det er meget tilfredsstillende, når jeg er med til at etablere en langtidsholdbar løsning.

VIGTIGE FORHANDLINGER OM LØN

Lønforhandlingerne er som nævnt det andet store område for tillidsrepræsentanter. Ved ansættelser er lønsammensætningen resultatet af en forhandling mellem menighedsråd og Organistforeningen. Det er en opgave, som jeg gør mig meget umage med. Det er vigtigt, at vi får en ordentlig løn, som afspejler vores kompetencer og erfaring.

Forhandlingen sker altid i samarbejde med organisten og med sekretariatet. De årlige lønforhandlinger om efteråret koordineres af sekretariatet, og så er det tillidsrepræsentantens opgave at varetage de enkelte forhandlinger. Nogle falder hurtigt på plads, andre kræver lidt mere tid og lidt lere ord, men det er altid en tilfredsstillelse, når vi aftaler en lønstigning til et medlem.

DET ER GIVENDE AT HJÆLPE

Og hvor meget tid bruger jeg så på opgaven? Det varierer selvfølgelig lidt hen over året, men ca. én time om ugen. Jeg har timer i min stilling til at løse opgaven, og jeg får stillet computer og mobiltelefon til rådighed.

Personligt oplever jeg det som udviklende og givende at være tillidsrepræsentant. Jeg sætter især pris på de gode samtaler med kollegerne, og det er jo altid dejligt, når en kollega vender tilbage med en melding om, at jeg har været med til at løse nogle udfordringer.

Samarbejdet med Organistforeningens sekretariat sætter jeg også stor pris på. Det er meget anerkendende og hjælpsomt.

Jeg brænder for organistfaget, og hvis vi også fremover skal kunne tiltrække nye organister, så er det en forudsætning, at der er gode arbejdsvilkår. Det er rart at vide, at jeg bidrager til det.

Med andre ord: En varm anbefaling om at melde sig som kandidat til det kommende tillidsrepræsentantvalg. Hold øje med, hvornår der er valgmøde, og hvis du vil vide mere, så er du jo altid velkommen til at kontakte din tillidsrepræsentant og høre mere om arbejdet i netop dit stift.

Kom også til TR-valgmøde, hvis du ender med ikke at stille op. På den måde bakker du op om det uundværlige faglige arbejde og lærer organistkolleger bedre at kende. Find møderne på side 6-8.

Lene

2.-organist ved Ansgar Kirke i Odense og dels som korleder for forskellige voksenkor. Hun har tidligere været organist flere andre steder på Fyn, og har desuden arbejdet som folkeskolelærer. Siden 2018 har hun været Organistforeningens tillidsrepræsentant i Fyens Stift.

Dam bor i Nyborg og arbejder dels som

NY LOV OM ANSÆTTELSESBEVISER

Nye bestemmelser understøtter ansattes mulighed for at opnå klarhed over løn- og ansættelsesvilkår. Særligt for de individuelt ansatte i små og faste stillinger er der tale om klare forbedringer.

Af Louis Torp

Den 1. juli 2023 trådte en ny lov om ansættelsesbeviser i kraft. Med denne følger, at arbejdsgiverne – dvs. også menighedsråd – skal give lere oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår, end de hidtil har været forpligtet til. Loven er en implementering af et EU-direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har i juni 2023 aftaleimplementeret de nye regler, og har udsendt aftalen som et nyt cirkulære. Denne aftaleimplementering gælder dog kun tjenestemænd og overenskomstansatte, hvorfor de individuelt ansatte i stedet omfattes af den nye lov. I hovedtræk gælder der dermed nu de samme regler for henholdsvis tjenestemænd/overenskomstansatte og de individuelt ansatte.

Bestemmelserne inder anvendelse for alle nyansættelser fra d. 1. juli 2023 og fremefter. Medarbejdere, der er ansat før d. 1. juli 2023, skal ikke have et nyt ansættelsesbevis men kan efter d. 1. juli 2023 anmode om at få udleveret de manglende eller supplerende oplysninger. Arbejdsgiveren (dvs. menighedsrådet) skal udlevere disse oplysninger senest 8 uger efter at være blevet anmodet om dem.

DE NYE REGLER

De nye bestemmelser indebærer, at ansatte med en arbejdstid på gennemsnitligt 3 timer om ugen eller mere (i en referenceperiode på 4 uger) har krav på et ansættelsesbevis. Hvis en organist tilbydes en mindre og fast stilling, for eksempel en korlederstilling på 5 timer pr. uge, skal menighedsrådet derfor udlevere et ansættelsesbevis under den oplysningspligt, der følger af de nye bestemmelser.

Også ansatte, hvor der ikke på forhånd er garanteret en mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse, har krav på et ansættelsesbevis efter de nye regler.

For både overenskomstansatte/tjenestemænd og ansatte på individuelle vilkår gælder det, at arbejdsgiveren skal give visse af de pligtige oplysninger senest 7 dage efter ansættelsens start. Det gælder blandt andet ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets ophørstidspunkt, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse, samt varigheden af og vilkårene for en eventuel prøvetid. Andre af de pligtige oplysninger skal gives senest en måned efter ansættelsens start. Det gælder blandt andet oplysninger om løn, opsigelsesvarsler, normal ugentlig arbejdstid samt varigheden af det fravær med løn, som den ansatte har ret til (betalt ferie mm.).

Landsforeningen af Menighedsråd anbefaler i en nyhed udsendt d. 28. juni 2023 om den nye ansættelsesbevislov: at alle oplysninger så vidt muligt gives i et ansættelsesbevis senest 7 kalenderdage efter ansættelsens start. Hvor et menighedsråd før kunne vente en måned med at udlevere et ansættelsesbevis, må det frem-

efter forventes, at menighedsrådet udleverer ansættelsesbeviset 7 kalenderdage efter ansættelsens start.

HVEM BERØRES?

Allerede ansatte tjenestemænd og overenskomstansatte behøver ikke foretage sig noget. Disse ansatte har fået udleveret et ansættelsesbevis med oplysninger, som enten direkte (via ansættelsesbeviset) eller indirekte (via henvisningen til Organistoverenskomsten m.v.) oplyser om løn- og ansættelsesvilkår for ansættelsen. Hvad angår nyansættelser, oplyser Kirkeministeriet i et nyhedsbrev (nr. 46) udsendt den 25. juli, at alle standardskabeloner for ansættelser i folkekirken opdateres, så de følger gældende regler.

De nye bestemmelser er af langt større betydning for de organister, som enten har en mindre stilling (en fast stilling på færre end 8 timer pr. uge), eller som overvejer at tage imod tilbud om en sådan. På sekretariatet ved vi af erfaring, at det især vedrører faste vikarer, korledere, holdledere for babysalmesang m. l. Nogle har et ansættelsesbevis – andre har ikke, da der ikke førhen var et lovkrav om at udlevere et ansættelsesbevis til disse ansatte.

For dem, som ikke har et ansættelsesbevis (eller har et ufuldstændigt ansættelsesbevis), kan det være relevant at genbesøge de lønog ansættelsesvilkår, som gælder for ansættelsen, og eventuelt anmode menighedsrådet om at udlevere de manglende oplysninger.

FÅ TJEKKET DIT ANSÆTTELSESBEVIS

Uanset ansættelsesform og ansættelsesgrad kan det være relevant at få klarhed over de vilkår, man som organist er ansat under. Organistforeningens sekretariat bistår gerne de medlemmer, som for eksempel måtte ønske yderligere vejledning om de nye bestemmelser mv., før der eventuelt fremsættes en anmodning til menighedsrådet om udlevering af manglende eller supplerende oplysninger.

Find links til de nye generelle bestemmelser (ansættelsesbevisloven) og ”Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet” via organist.org under ”Ansættelsen” > ”Vikar/individuelt ansat” (eller på siden om ansættelsesbevis under enten ”Overenskomstansat” eller ”Tjenestemand”).

Beat & BrøL møder Jesus

En musikalsk børnefortælling om Jesu liv

Den magiske tidsmaskine bringer dukkerne Beat & BrøL tilbage til Jesu fødsel. Med musik og historier følger vi Jesus fra vugge til grav ved hjælp af de vigtigste grundfortællinger, som er udvalgt med ere præster. Vi har erfaring med at inddrage kirkens børnekor. Læs og hør mere (og hils på dukkerne) på www.modmusik.dk

LØNNEN STIGER IGEN I OKTOBER

I oktober 2023 stiger lønnen for de statsligt ansatte m. l. en lille smule, nærmere bestemt med 0,35 procent. Nedenstående lønsatser er gældende fra 1. oktober 2023.

Overenskomstansatte

Basisløn

Trin 1 – kr. 319.056,22

Trin 2 – kr. 335.220,07

Rådighedstillæg

Rådighedstillægget er kvoteret efter ansættelsesgrad og gradueret efter, hvor mange kirker, man er ansat ved:

1 kirke kr. 24.806,82

2-3 kirker kr. 32.341,60

4 eller lere kirker kr. 38.485,34

Tjenestemandsansatte

KLEZMERDUO

Musik & Fortælling

* Kirkekoncerter

* Musikalsk bibelfortælling

* Advent - Selma Lagerlöf

* Højsangen

“Sjælfuldt og sanseligt”

“Smittende spilleglæde”

“Formidabel teknik”

Se mere på www. klezmerduo.dk

Kontakt: 86194092 / 24488396

mail@klezmerduo.dk

BACHS CELLOSUITER – Anker Sigfusson

Cellister kalder Bachs Cellosuiter for cellisternes bibel. I 2015 besluttede jeg – som den eneste cellist i verden mig bekendt – udelukkende at hellige mig de fantastiske solosuiter for at opnå ultimativ fordybelse og perfektionering af suiterne. Jeg har spillet mindst 3 cellosuiter dagligt siden 2015, og det er yderst interessant at iagttage, hvordan suiterne positivt udvikler sig konstant over tid, måned efter måned, år efter år. Visionen er at spille 3 suiter dagligt til mine dages ende :-)

Jeg er uddannet cellist fra Det Jyske Musikkonservatorium med Diplom-eksamen i 1990. Jeg har været fastansat cellist i Aalborg og Sønderjyllands symfoniorkestre fra 1991 til 1996. Siden 1998 har jeg optrådt utallige gange i danske kirker, skoler, museer, musikforeninger m.m. med Bachs Cellosuiter.

Kunne I tænke jer en koncert i jeres kirke med to Bach-cellosuiter? Info og lydklip: Koncerten vil vare ca. én time. Honorar: 7000 kr. alt. inkl. www.cellomusik.dk

HVAD GØR EN GUDSTJENESTE TIL EN GUDSTJENESTE?

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch

Mandag midt i maj holdt Jette Bendixen Rønkilde foredrag om nye gudstjenesteformer som introduktion til en temadag under Organistforeningens stævne i Aalborg. Hun talte med organisterne om betydningen af de forskellige elementer, herunder naturligvis sangen og musikken, men også hvordan man kan identi icere, hvad der kan gå under betegnelsen evangelisk-luthersk. Desuden gennemgik hun syv interessante tendenser ved de nye gudstjenesteformer.

”Jeg har fået to timer, det er meget generøst,” konstaterede Jette Bendixen Rønkilde, som forud for sit foredrag her på den første formiddag under dette års organiststævne var blevet bedt om at give deltagerne redskaber til at forholde sig kritisk og konstruktivt til de nye gudstjenesteformer.

”Hvad er en gudstjeneste overhovedet for en størrelse? Hvornår er det en gudstjeneste, og hvornår er det en event?” lød nogle af de centrale spørgsmål.

Teolog Jette Bendixen Rønkilde har efter eget udsagn arbejdet med liturgi i rigtig, rigtig mange år. Blandt andet som fagsekretær i forbindelse med biskoppernes liturgiarbejde siden 2016 og som underviser af kommende præster på Pastoralseminariet i faget liturgik, som beskæftiger sig både teoretisk og praktisk med gudstjenesten.

Rønkilde er også medredaktør på bogen ”Mellem a brydelse og forkyndelse”, som udkom på Eksistensen i 2020 og blandt andet

præsenterer ti eksempler på nye gudstjenesteformer, eksempelvis lyrikgudstjeneste, sanselig gudstjeneste, mindfulness-gudstjeneste og dansegudstjeneste. Sidstnævnte præsenteret af sognepræst Anja Worsøe Reiff, som også var med denne mandag i Folkekirkens Hus, og som efter frokosten skulle føre deltagerne nærmere ind i, hvad dansegudstjenesten går ud på.

LUTHERS GUDSTJENESTEDRØM

Først bad Jette Rønkilde organisterne bidrage med en ordsky. Mobilen kom op af lommen, og hurtigt tonede et mentimeter frem på lærredet med svar på spørgsmålet om, hvad der de inerer en gudstjeneste. Her var nogle af de hyppigst nævnte og dermed tydeligst fremtrædende ord: trosbekendelse, menighed, salmer, fællesskab, bøn, musik, forkyndelse og evangelium.

”Hvor er I gode! I er endda helt nede i den danske tradition med trosbekendelsen, som er en dansk særtradition,” roste Jette Rønkilde.

Ud fra en sammenstilling af tre berømte Luther-citater om gudstjenesten kunne hun også opsummere, hvad Martin Luther formo-

dentlig ville skrive ind i mentimeteret: Guds ord, sakramenterne og menighedens svar.

I sin forståelse af det lutherske gudstjenestesyn står Jette Rønkilde på skuldrene af Alexander Deeg, som er professor i læren om prædiken og i liturgi ved universitetet i Leipzig.

”Deeg kalder de her tre citater for ’Luthers reformatoriske gudstjenestedrøm’. Gudstjenesten som dialog eller vekselvirkning mellem Gud og menigheden – og som et mødested mellem de to i ordet og sakramentet. En drøm, som aldrig rigtig blev til virkelighed. I hvert fald kan vi jo nogle gange opleve, at gudstjenesten ikke helt bliver til den dér dialog. I dag lyder kritikken: ’Jamen, de synger jo alligevel ikke med på korsvarene’.”

Det nikkede mange af organisterne genkendende til.

”Men hvordan kan den bristede gudstjenestedrøm så blive til virkelighed? Altså, hvordan opnår vi den erfaring af, at gudstjenesten er et mødested og en dialog mellem Gud og mennesker?” spurgte Jette Rønkilde.

EN KÆMPESTOR OPGAVE

Spørgsmålet ik lov at blafre – til videre overvejelse. Oplagte ting at overveje syntes blandt andet at være, hvordan man i kirken bruger korsvarene – og sangen og musikken i det hele taget.

”Gudstjenestetraditionen har stort set altid været en sungen tradition. Hele gudstjenesten som grundstruktur har været indhyllet i en musikalitet. Selv evangelielæsningen blev tidligere sunget. Hvor mange af jeres præster messer?” spurgte Jette Rønkilde.

Kun få stævnedeltagere rakte hånden op. Og som påpeget af Rønkilde er der da også sket et markant skred. Fra en sungen liturgi til en læst liturgi, dog med reminiscenser af

det sungne i form af korsvar. Men det skulle jo være menighedens svar – så hvorfor kaldes det egentlig ’korsvar’, ville en deltager vide.

Historisk har man i højmessen haft sungne menighedssvar såvel som sungne svar fra et ikke-professionaliseret kor, som havde en selvstændig funktion i højmessen.

”Men der sket meget siden slutningen af 1600-tallet. Nu er korsvarene blevet mere professionaliserede. Og det synes jeg faktisk, at vi konstruktivt skal prøve at arbejde med. Dér har I som kirkemuskere en kæmpestor opgave – i at bidrage til at få det intunet og at få arbejdet korsvarene ind i gudstjenesten igen,” mente hun.

En stævnedeltager bemærkede, at det jo ikke forekommer særlig intuitivt for menigheden at skulle svare med sang, når nu præsten ikke længere synger. Det var Jette Rønkilde ganske enig i. Hun var dog ikke begejstret for løsninger, hvor man helt vælger at udelade menighedens svar.

”I påsken oplevede jeg lere steder, at man bare havde jernet korsvarene. Set med mine briller skabte det en mere præstecentreret gudstjeneste, fordi jeg som gudstjenestedeltager ikke ik mulighed for at koble ind. Det føltes faktisk uforløst.”

En anden stævnedeltager nævnte i den sammenhæng gospelgudstjenester, hvor koret synger et kunstfærdigt amen. Det kan ifølge deltageren bevæge sig ud ad en tangent, hvor menigheden også er koblet af, mente deltageren.

GUDSTJENESTEN ER INGENS

Her var der en tråd videre til Jette Rønkildes gennemgang af, hvad der nærmere bestemt konstituerer en evangelisk-luthersk gudstjeneste sammenlignet med andre kirkesamfunds. For er den menighedens gudstjeneste?

Eller er den præstens? Nej, i en luthersk forståelse egentlig ingen af delene.

”Her er et af mine absolutte favorit-alterpartier,” lød det fra Rønkilde efter skift af slide til et billede af maleren Lucas Cranach den ældres berømte alterparti fra 1547 i Stadtkirche Wittenberg.

”Jeg mener, at Cranach indfanger, hvad der gør en evangelisk-luthersk gudstjeneste til netop en evangelisk-luthersk gudstjeneste. Det, han så præcist har malet her, er nemlig, at gudstjenesten er ingens. Det er hverken præsten, der er i centrum, eller menigheden. Man er samlet rundt om noget,” sagde Jette Rønkilde med henvisning til det store kruci iks placeret lige mellem prædikestol og menighed.

”Der sker der nemlig det, at Kristus selv er til stede i gudstjenesten. Det har vi fået lovning på. Man kan også sige, at vi fejrer gudstjeneste på løftet om, at Kristus er nærværende til stede. Derfor vil enhver luthersk gudstjeneste altid være en aktualisering og en legemliggørelse af løftet om Kristi nærvær,” fremhævede Rønkilde.

”Betyder det så, at man kan mærke ham?” spurgte en deltager.

”Godt spørgsmål. Mit svar vil være inspireret af en æstetisk gudstjenesteteoretisk tradition, jeg selv står i, og som jeg synes, giver god mening i forlængelse af Grundtvig. For mange af hans salmer handler ikke kun om noget, vi erkender forstandsmæssigt. Vi erkender også med vores mere sensitive erkendeform, følelser, fornemmelser og anelser. Men den form for erfaring kan ikke stå alene. Den skal altid brydes eller speci iceres – gøres entydig – af evangeliet om Kristus,” svarede Jette Rønkilde.

”Det egentlige subjekt i en gudstjeneste er nemlig ikke præsten eller menigheden, men den treenige, skabende, opretholdende og kærlige Gud. Det betyder ikke, at man skal

betragte gudstjenesten som en anden virkelighed. Den er et sted, hvor ordinære ord og ting – som vand, brød og vin – bliver bærere af evangeliet om Kristi nærvær i selve den liturgiske praksis, når vi er samlet,” uddybede hun.

INVOLVERING OG FORVANDLING

Altertavlen i Wittenberg giver ifølge Jette Rønkilde lere hints om, hvad der konstituerer den evangelisk-lutherske gudstjeneste. Det handler også om menighedssynet. Her kan der være en tendens til at betragte menigheden primært som passivt lyttende.

”Men Gud involverer også de forsamlede mennesker i den kommunikative begivenhed, som en gudstjeneste er. På den måde giver det mening – også når man forholder sig til de nyere gudstjenesteformer – at forstå menigheden som rullet ind i en aktiv/passiv-struktur. Jeg gør noget aktivt, for eksempel knæler eller synger, for at erfare, at jeg modtager noget. Det er altså allerede bygget ind i højmessens grundstruktur, at menigheden er delagtig.”

Desuden gælder det, at gudstjenesten i et luthersk perspektiv er skabende og forvandlende.

”Som deltager rykkes jeg fra en identitet i synden til en identitet i Kristus. ’Jeg går ud herfra som et frit menneske med mine synders forladelse og din velsignelse’, som udgangsbønnen siger. Jeg går ud i verden og kan se den i et nyt perspektiv. Man kan også sige, at gudstjenesten bedst forstås i relationelle kategorier: mig selv i forhold til Gud, til verden og til medmennesker,” påpegede Jette Rønkilde.

En sidste pointe, som hun tydeligt a læser af motiverne på altertavlen, er, at en evangelisk-luthersk gudstjeneste ikke er verdensjern.

”Prøv at se, hvordan Cranach lukker op til verden udenfor, især her ved nadveren. I har sikkert hørt folk sige, at gudstjenesten er kedelig. ’Den har ikke noget med mit liv ude i verden at gøre’. Jeg vil mene, at gudstjenesten absolut ikke er verdens jern. Men pointen er ikke, at man skal søge ind i sig selv, ind at pille i sin egen lille navle. Derimod går retningen i en evangelisk-luthersk gudstjeneste altid udad,” sagde Rønkilde.

HEY, VI KAN DA DET SAMME

Når det gælder folkekirkens højmesse, kan vi føle os rimelig trygge ved, at den lugter med, hvad der kan kaldes evangelisk-luthersk. Men vender vi blikket mod de nye gudstjenesteformer, er det en lidt anden sag. De er jo ganske vist under tilsyn, men ikke autoriserede.

Jette Rønkilde brugte anden halvdel af sit oplæg på især at gennemgå syv tendenser, som ifølge resultaterne af hendes overordne-

de analyse kendetegner de nye gudstjenesteformer.

”De kan genoptage gamle kristne praksisformer, men de låner lige så meget fra andre traditioner og kulturelle udtryk. Halloween. Yoga. Mindfulness. Praksisformer, som de tager med ind i kirken og ligesom ’døber kristne’. Så bliver de lånte praksisformer for det andet sammenstillet med traditionelle liturgiske elementer, og på den måde bevarer man en karakter af gudstjeneste.”

En tredje tendens ligger i en klart højere grad af det, Jette Rønkilde kalder ”intentionel aktiv deltagelse” – når man er med i dansen, når man får tegnet askekors, når man sætter et lys, når man indtager en bestemt yoga-position og så videre.

Her bød sognepræst Anja Worsøe Reiff ind og fortalte om, hvordan hun selv er meget bevidst om, hvad den kropslige inddragelse be-

tyder, når hun står for dansegudstjenester i Alsønderup ved Hillerød:

”Det er vigtigt at sikre en ansvarlig faglighed omkring de nye kropslige praksisformer. Når du begynder at bede mennesker om at gøre ting med kroppen, så lukker du op for nogle ting. Kan vi som præster håndtere det? Jeg har i nogle sammenhænge oplevet, hvordan man nærmest kan komme til at gør overgreb på folk,” fortalte Anja Reiff, som selv har efteruddannet sig i Sverige, hvor man har danset i kirken i 30 år.

En anden ting, som har at gøre med den intentionelle aktive deltagelse er, at lere af gudstjenesteformerne bliver ganske målgruppeorienterede. En halloween-gudstjeneste til børnefamilier. Andre gudstjenester til dem der dyrker yoga eller praktiserer mindfulness-meditation.

”Til de grupper siger man: ’Hey, vi kan det samme i kirken, så kom herhen til os. Vi har faktisk noget bedre at byde på, endda i et lottere rum. Dermed ser vi også ser en langt større individualisering af menighedskulturen, sådan at vi ikke længere taler om menigheden. Vi taler om menigheder,” sagde Rønkilde.

GATEKEEPERE OG SOCIOLOGER

For det jerde inddrager de nye gudstjenesteformer kirkerummet meget aktivt.

”Vi ser, hvordan yoga-måtter, klunkestilssofaer, puder og tæpper kommer ind. Man får sågar at vide, at det er en god ide at have blødt tøj på til gudstjenesten. Simpelthen fordi man skal kunne noget andet.”

En femte tendens er, at den liturgiske ledelse er delt og ikke kun ligger hos præsten.

”Der skal også bruges en instruktør til for eksempel yoga eller mindfulness. Eller kirkeog kulturmedarbejderne og kirkemusikerne får en langt større liturgisk ledelsesfunktion.

Her må man forholde sig til, hvad det gør ved deres professionsfaglighed. Samtidig kommer præsten til at indtage en rolle som forhandler eller gatekeeper i forhold til, hvad man vil lukke ind i huset,” påpegede Jette Rønkilde.

Den sjette tendens er, at evangeliet mødes i sanserne. Her kan det dog være mindre klart, hvilket evangelium, der er tale om. Af de gudstjenestetyper, som er eksempli iceret i bogen fra 2020, forholder blandt andet dansegudstjenesten, kantate-gudstjenesten og fyraftensgudstjenesten sig direkte til Kristus, men for sanselig gudstjeneste og mindfulness-gudstjeneste virker det mere uklart.

”Det bliver en gud, vi skal mærke, og jeg er ikke sikker på, hvad det er for en gud. Så min erfaring er, at ud over, at jeg skal mærke meget mere efter med mine sanser og fornemmelser, så stiller de gudstjenesteformer også større krav til kirkerummet som medforkynder,” sagde Rønkilde.

Og som en syvende og sidste tendens ved de nye gudstjenesteformer fremhævede hun, hvad der skaber motivationen for, at man tilbyder dem: dels en øget bevidsthed om kroppens rolle i erkendelsesprocesser og dels, at præster er solidariske med moderniteten, samt at de ønsker at åbne kirken for lere.

”Præster påtager sig rollen som sociologer. De går ud og afdækker deres lokalområde. Dér ser de måske en lind strøm af mennesker gå forbi kirken og hen til yogacentret. Så siger præsten: ’De er søgende efter noget, lad os åbne kirken for dem’.”

HVEM ER I MIDTEN?

En stævnedeltager spurgte Jette Rønkilde, om hun mener, der er noget galt ved lere forskellige menigheder i den samme kirke.

”Nej. Men jeg vil invitere jer til at re lektere over, hvad gør ved os, når kulturen bliver

mere individualiseret og fragmenteret. Hvilken betydning har det for, hvordan vi er kirke, og hvor er vi på vej hen? Er de nye gudstjenester udtryk for en eventkultur? Eller måske skal vi hellere spørge: På hvilke måder er de et brud med vores tradition, og på hvilke måder kan de være med til at nytolke og bære vores tradition videre?” svarede hun.

Jette Rønkilde mener ikke, det vil være fair at sammenligne de nye gudstjenesteformer med højmessen, medmindre de slår sig op på at være et andet udtryk for søndagens højmesse.

”Men man kan spørge: På hvilken måde er det her en gudstjeneste? Er der bøn? Er der bibellæsning? Nadver behøver der ifølge vores tradition ikke nødvendigvis at være, for at det er en gudstjeneste. Men er det overhovedet en kristen gudstjeneste? Er det en evangelisk-luthersk gudstjeneste? Og i den sammenhæng: Hvordan aktualiseres og legemliggøres løftet om Kristi nærvær? Hvem står i midten?”

”Det er nogle af de spørgsmål, jeg mener, man bliver nødt til at samtale om. Der kan være en risiko for, at det faktisk er menigheden eller det individuelle menneske, der kommer til at stå i centrum, og ikke nødvendigvis Kristus. Her kan man også spørge: Hvor peger gudstjenesten mig hen? Er det ud mod livet i hverdagen eller mere ind mod mig selv, for eksempel hvordan jeg kan cope med mig selv og være i mindfulness,” uddybede Jette Rønkilde.

HVAD MED MUSIKKEN?

Hun gav i slutningen af sit foredrag eksempler på, hvad der sker med prædikenen og musikken ved de alternative gudstjenester. Andre elementer kan tage prædikenens traditionelle plads i gudstjenesten, for eksempel re leksion eller digtoplæsning. Og salmesangen kan

være helt eller delvist erstattet af andre elementer, typisk forskellige former for bevægelse.

”Selve det musikalske udtryk bliver selvsagt også et andet, hvis man bruger andre musikinstrumenter. Men vi må også forholde os til, hvad det betyder for jeres samarbejds lade som kirkemusikere, herunder samvirket med præsten, hvis den ønskede musikalske karakter kræver andre musikere end dem, der allerede er ansat,” sagde Jette Rønkilde.

Hun pegede også på, at hvis man ønsker at gøre brug af afspillet musik, stiller det høje krav til kvaliteten af lydanlæg. Og ud fra sine personlige erfaringer fortalte hun, hvordan det kan opleves temmelig indgribende, når en forsanger synger i mikrofon. Hvis det sker under eksempelvis nadverliturgien, kan man som gudstjenestedeltager måske føle sig overdøvet, eller det kan give associationer i retning af en koncert.

”Det er i mange tilfælde en hår in balance, hvad man gør. Og måske er jeres erfaringer nogle andre end mine – det er jo derfor, vi må samtale om det her. Når vi bryder nyt land, har vi brug for at re lektere over, hvad er der sker med vores gudstjenester,” fremførte Jette Bendixen Rønkilde og afsluttede foredraget sådan:

”Generelt vil jeg mene, at de nye gudstjenesteformer viser en stor kreativitet og dybest set en stor indsats for at drive mission blandt andre end dem, der opsøger højmessen. De udfordrer måske også tanken om kirkerummets og elementernes betydning. Alt sammen kalder de på forskellige fagligheder, som må spille sammen og være med til at inde nutidens og fremtidens udtryk for gudstjeneste i en evangelisk-luthersk sammenhæng.”

FOLKEKIRKEN MÅ TÆNKE I ANDRE BANER

En måde at modvirke fremtidig organistmangel på vil ifølge Inger Merete Tuxen være at arbejde på at gøre kirkemusikerjobbet mere tilgængeligt for en bredere gruppe.

Af Inger Merete Tuxen

Der er mange forskellige veje til orgelbænken. Nogle fascineres allerede som unge af orglet og går den lige vej, andre når dertil ad mere eller mindre kringlede veje.

For et par måneder siden talte jeg med en mor til en af mine gamle elever på Nordsjællands Efterskole. Hendes datter har taget en universitetsuddannelse, men har skiftet spor og er nu blevet organist i ”Udkantsdanmark”, selv om hun måske nok føler sig mere hjemme i becifringsspil end i den irstemmige koral. Hun var allerede som teenager god til at spille til fællessang, så jeg er ikke i tvivl om, at hun nok skal klare skærene alligevel.

Min egen historie: Som ung syntes jeg, at orgelmusik var temmelig kedeligt. I årene, mens og efter jeg læste Musikvidenskab, brugte jeg fritiden på at synge pop/rock. Men jeg blev spurgt, om jeg ville være barselsvikar for en fængselsorganist, fordi jeg kunne spille klaver og kunne håndtere kirkekoret bestående af indsatte. Bagefter blev jeg organistvikar og så PO’er. Først 15 år senere blev jeg fuldtidsorganist/kirkemusiker – og jeg elsker det!

Med disse to cases i baghovedet må jeg spørge: Er vejen til at a hjælpe organistmanglen, at vi får lere ind på konservatoriet og kirkemusikskolerne? I den ideelle verden: ja!

Men der er mange gode mellemveje mellem

den solidt og overvejende klassisk uddannede DOKS’er / PO’er / KMOK’er – og en iPad, der afspiller salmeakkompagnementet over højtaleren.

BECIFRINGSSPIL KAN OGSÅ NOGET

En del landsbykirker må klare sig med, hvad de kan inde af folk, der uden uddannelse tør give sig i kast med orglet. Nogle af dem vil, ligesom mig selv, senere inde vej til kirkemusikskolen, mens andre af forskellige årsager ikke kan eller vil gå hele vejen med en decideret uddannelse. Men folkekirken har brug for dem alligevel! Som sagen står, må kirken tænke i andre baner for at hjælpe nye typer af organister bedre på vej.

Den ”type”, som jeg i denne omgang vil slå til lyd for, er dem, der nok kan noder (det er selvfølgelig et must!), men som har større sikkerhed i becifringsspil end i rent nodespil. For ja, becifringsspil kan også noget i orgel-sammenhæng, både når det handler om salmeledsagelse og præludier/postludier. Rent praktisk kan det blandt andet a laste øvetiden, mens der arbejdes på at blive dus med orglet.

Der indes en Melodier fra Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 – Dyb udgave. Men hvorfor er det først i 2017, at ”Melodier fra Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 – Let udgave” (kamu leret under titlen En landsbydegns melodibog) ser dagens lys? Hvorfor er den ikke udgivet fra starten på lige fod med den almindelige Koralbog og den dybe udgave? Hvorfor indes der ikke en ”Melodier fra DDS – Melodi med becifring”? Det fungerer for Højskolesangbogen (bortset fra, at en del bør forenkles og ikke noteres én til én fra

koralversionen), ligeså for 100 Salmer og Kirkesangbogen – hvorfor ikke for Den Danske Salmebog? De valg, der er taget i forhold til nodeudgivelser i relation til DDS, signalerer på godt og ondt, hvad der er ”den gode tone” for en kirkemusiker.

HELLERE LET END PLAYBACK

For mig giver det nu mere sangglæde, at organisten med overskud spiller en let udsættelse eller en becifringssats i stedet for, at vi som menighed skal slæææbes igennem en salme, fordi organisten tydeligvis ikke kan spille den ”autoriserede” version i det rette tempo. Det kan jeg da ikke være den eneste, der har prøvet?!

Min opfordring er derfor: Luk becifringsorglet og de enkle udsættelser ordentligt ind i varmen. Hvis ikke kirkemusikerjobbet bliver gjort mere tilgængeligt for en bredere gruppe, så vil det kun gå yderligere ned ad bakke herfra. Ja, så kan mange menighedsråd godt begynde at spare sammen til en iPad.

PS: Jeg er i øvrigt i gang med becifringssatserne. De vil i løbet af efteråret lande på familientuxen.dk

Orgel sælges

Dette digitale Allen-kirkeorgel model Q205 sælges til højstbydende (prisidé: 80.000 kr.). Købt som nyt (250.000 kr.) af Carsten Engstrøm i 2008 og brugt af ham til hans død i 2019. Bænk og otte tilhørende højtalere medfølger.

Brugermanual: kortlink.dk/2mb85

Pia Christiansen, Jyderup, tlf. 21 16 66 61

Inger Merete Tuxen, Græsted, er organist og korleder ved Grønnevang Kirke i Hillerød. Hun komponerer desuden både sange og musik for kor, klaver og orgel. Vi bragte et portrætinterview med Inger Merete Tuxen i december 2019 (læs eller genlæs det på organist.org under ”Foreningen” > ”Fagblad” > ”Læs bladet”).

NYE NODER MED KIRKEMUSIK

Vi omtaler her en række nye, interessante udgivelser fra ind- og udland, blandt andet orgelnoder fra vores nabolande samt spændende dansk nyt for kor fra Forlaget Mixtur.

Ved Filip Graugaard Esmarch

ORGEL

Dietrich Kilian, red.

Bach: Toccata con Fuga in d

Bärenreiter

9 sider

25 kr. hos noder.dk

Alfred Dürr, red.

Bach: Acht kleinen Präludien und Fugen

Bärenreiter

40 sider

50 kr. hos noder.dk

Tyske Bärenreiter fejrer sit 100 års-jubilæum med en række udgivelser til jubilæumspris (begrænset periode), herunder bl.a. med historiens mest kendte genuine orgelstykke: J.S. Bachs d-mol-toccata (her i versionen fra New Bach Edition-revised) samt de 8 små præludier og fugaer for orgel (BWV 553-560, genoptrykt fra Bärenreiter Urtext, 1987), en værksamling som ifølge titelbladet tidligere blev tilskrevet Bach. Selvom sidstnævnte altså muligvis ikke er fra mesterens egen hånd, har stykkerne fortsat en naturlig plads i orgelmusiklitteraturen.

Ruben Gjertsen, arr.

I skapningens mangfold, vol. 1-4

Lyche Musikkforlag 2023

Ca. 255 kr./stk. hos noder.

Bind 1 (advent og jul): 274 sider

Bind 2 (påsketiden og trinitatis): 232 sider

Bind 3 (Gud, vor skaber): 242 sider

Bind 4 (kirkelige handlinger, morgen og aften, liturgisk musik): 270 sider

En ganske speciel samling af brugsmusik til gudstjenesten i ire bind bestående af forspil, ledsagesatser og diskanter komponeret for forskellige besætninger. Der er 20-25 forskellige titler i hvert bind, og som titlen antyder, har ideen bl.a. været at vise den store stilistiske mangfoldighed, som indes i Norsk Salmebok – foruden en besætningsmæssig mangfoldighed.

Det ses tydeligt fra starten af første bind, hvor der lægges ud med Folkefrelser til os kom (på dansk: Kom, Gud Faders Ånd fuldgod), her i lere versioner: for piccolotrompet og orgel, for to trompeter og orgel samt for piccolo-trompet, Bb-trompet, rørklokker, tamtam og orgel. Herefter følger Håbstango (nr. 884 i 100 salmer), dels en ledsagesats for messingkvintet og klaver og dels et langt orgelforspil (triosats). Her-

efter bl.a. Kom, Konge, kom i morgenglans (dansk: Dybt hælder året (Crüger), med både løjte- og piccolo/trompet-diskanter.

Generelt byder hæfterne på masser af materiale, som også vil have relevans i dansk sammenhæng. Arrangøren, Ruben Gjertsen (f. 1977), har en ph.d. i komposition og arbejder som organist. Alle ire bind kan ses i demo-visning på musikkforlagene.no.

Håvard Sveås, arr.

Rytmisk Koralbog, Bind 1 Lyche Musikkforlag 2023

62 sider

Ca. 175 kr. hos noder.dk

Dette er første bind i en ny serie med ”rytmiske” melodier fra den norske salmebog, hovedsagelig i triosats-notation og med becifringer. Mindst halvdelen af de 20 titler er også mere eller mindre kendte i Danmark, hvis man medregner de ire Oslo Gospel Choirballader (Shine Your Light, Som barn i ditt hus, Through the Storms of Life og Your Love) og de to negro spirituals (Nobody Knows og Were You There). Blandt de øvrige er: Du er hellig, du er hel, Du omgir mig (dansk: Du omslutter mig) og Håbstango. Formålet med udgivelsen er bl.a. at give nye input til, hvordan man kan akkompagnere rytmiske salmer, både funktionelt og stilrigtigt, samt at ”give en dybere forståelse for, hvordan becifringsspil kan realiseres på forskellige måder”.

Kjell Mørk Karlsen

Requiem Pro Organo, Opus 214

Norsk Musikkforlag

2023

51 sider

PDF-download:

NOK 75

via notebutikken.no

Ca. 175 kr. hos noder.dk

Den meget produktive komponist og tidligere domorganist Kjell Mørk Karlsen (f. 1947) har beskæftiget sig en hel del med requiem-formatet. Sidste år komponerede han Evig hvile, et norsk requiem for blandet kor og orgel – foruden det her viste orgelværk. På musikkforlagene.no kan man bladre gennem en demo af hele hæftet, som bagerst gengiver de gregorianske melodier, som Karlsens syv satser i Requiem Pro Organo er baseret på. Værkets varighed er omkring en halv time.

Får man lyst til at fordybe sig yderligere i Kjell Mørk Karlsens orgelmusik, kan man anskaffe sig bogen The Complete Organ Music of Kjell Mørk Karlsen – In His Words (Norsk Musikforlag 2022). Den er skrevet af en amerikansk ”fan” af nordisk orgelmusik, organisten James D. Hicks, og bygger på grunde interviews med Karlsen (230 sider; kan købes hos noder.dk for 255 kr.; se evt. en præsentation på jamesdhicks.com/ publications).

Kiyo Watanabe, arr.

Antonio Vivaldi: The for seasons

TRUMPH 2023

89 sider

Ca. 245 kr. hos noder.dk

Her får vi hele Vivaldis De ire årstider i arrangement for orgel med pedal, inklusiv registreringsforslag. En sample med de første sider af hver sats kan ses på trumph.se. (Et dansk alternativ, hvis man råder over en violinist, er i øvrigt Sven-Ingvart Mikkelsens arrangerement for orgel og violin, udgivet på Edition Egtved og stadig tilgængeligt). Arrangøren af denne nye udgivelse, Kiyo Watanabe (f. 1966), er en japansk-amerikansk koncertorganist med omfattende erfaring i at transskribere orkestermusik.

En anden nyhed fra TRUMPH er Miguel Robainas Petite suite pour l’orgue: ni sider med ni korte orgelsatser i de klassiske franske dansestilarter (ca. 75 kr. hos noder.dk).

med pedal, for manual(er) alene og for klaver. Sværhedsgraden varierer, men ligger typiske omkring middel. Der er 25 stykker i alle tre udgivelser, men udvalget er lidt forskelligt. F.eks. er Bachs Air, Faurés Pavane, Schumanns Träumerei og Schuberts Ave Maria kun med i manual- og klaverversionerne, mens vi i pedalversionen til gengæld inder O Welt, ich muss dich lassen af Johannes Brahms, In Paradisum fra Faurés Requiem og Prelude on ’Eventide’ af Andrew Moore. Mange af kompositionerne går dog igen i alle tre, f.eks. largoen fra Händels Serse, largoen fra Dvořáks 9. symfoni og Nimrod fra Elgars Enigma-variationer

Wedding Music for Organ

Wedding Music for Manuals

Wedding Music for Piano

114/80/74 sider

Kevin Mayhew 2023

199 kr./stk. hos noder.dk

Funeral Music for Organ

Funeral Music for Manuals

Funeral Music for Piano

76/67/70 sider

Kevin Mayhew 2023

219 kr/stk. hos noder.dk

Denne samling af transskriberede favoritter, som egner sig til begravelser og bisættelser, er udgivet i tre varianter: for orgel

Som søsterudgivelser til de nye Funeral Music-hæfter har Kevin Mayhew udgivet disse samlinger med ”de mest ønskede og tidløse klassiske orgelstykker til bryllupsceremonier”, arrangeret med medium sværhedsgrad. I versionen for orgel med pedal er der 20 stykker, og i versionen kun for manual(er) er der 25, mens klaverversionen har 22 med.

Ud over de mest uundværlige introstykker, som er gengangere i alle tre versioner (Purcells Two Trumpet Tunes and Air, Händels Queen of Sheba, Clarkes Trumpet Voluntary, Widors Toccata samt selvfølgelig de to marcher), byder pedalversionen på bl.a. Tuba Tune for a Wedding Day af Grimoaldo Macchia

samt Toccata af Dubois, og i manualversionen inder vi bl.a. Alleluia fra Exultate Jubilate af Mozart og Chason de Matin af Elgar.

Men derudover er der temmelig mange kompositioner med fra kategorien ”smuk og eftertænksom musik” snarere end ”festmusik”. Faktisk er en håndfuld stykker inkluderet i både funeral-hæfterne og wedding-hæfterne (alle seks versioner): Ave verum corpus af Mozart, Gymnopédie No. 1 af Erik Satie, Panis Angelicus af César Franck, Svanen fra Camille Saint-Saëns Dyrenes karneval og Meditation fra Thaïs af Jules Massenet. Også Schuberts Ave Maria, der er med i to af funeral-hæfterne, inder vi her. Og Pachelbels Canon, som forlaget betragter som bryllupsmusik snarere end begravelsesmusik.

engelske 1900-tals-repertoire, er denne samling en meget alsidig blanding af stykker fra det internationalt etablerede repertoire (Buxtehude, Bach, Dandrieu, Duru lé, Reger, Saint-Saëns m. l.) foruden otte helt nyskrevne værker (David Bednall, Iain Farrington, Amy Summers m. l.).

Karl-Petter Chilla, red.

Sommer-Orgel I-V

Strube Verlag

36-44 sider

129 kr./stk. hos noder.dk

Robert Gower, red. The Oxford Book of Christmas Music for Organ, Book 2

Oxford University Press 2023

136 sider

299 kr. hos noder.dk

Denne samling har udgivelsesdato 8. september og byder på 34 stykker for manualer og pedal. Her er transskriptioner, arrangementer og originalværker til advent, jul og helligtrekonger, primært kirkemusik, men der er også verdslige melodier med, bl.a. Sleigh Ride, Deck the Halls og en populær ukrainsk nytårssang, Shchedryk, som i England kendes som Carol of the Bells

Selvom redaktøren, engelske Robert Gower, er kendt for sin dedikation til det

Karl-Petter Chilla er kendt for sine mange samlinger med let udførlig orgelmusik, ofte også af mindre kendte komponister, som fortjener at blive trukket frem fra historiens glemsel. Sommer-Orgel følger samme principper og består af gudstjenesteegnede stykker, som passer til den lyse tid på året. Siden 2018 er der de leste år udkommet et nyt bind i serien årligt.

Det nye femte bind kommer vidt omkring med musik af blandt andre Hans Leo Haßler (1564-1612), G.P. Telemann (1681-1767), Giovanni Battista Martini (1706-1784), Cornelius Gurlitt (1820-1901), og fra Mozarts hånd får vi Kirchensonate F-Dur. Der er i alt 14 stykker, som alle kan spilles udelukkende på manual(er).

Jürgen Borstelmann

Bethlehem.

Weihnachts-Suite

für Orgel

Strube Verlag 2023

12 sider

89 kr. hos noder.dk

Jürgen Borstelmann har siden 1981 været organist ved de lutherske kirker på den sydlige del af vadhavsøen Sild, hvorfra han selv stammer. Som komponist af værker for orgel og klaver har han gjort sig bemærket med både jazz-, pop- og folkemusikinspireret musik (blandt hans tidligere udgivelser på Strube Verlag er Christmas Pop for orgel, Christmas Jazz for klaver og Gospel Organ Book).

De populærmusikalske ingredienser er mindre udtalte i denne lille julesuite bestående af ire korte satser, som kan spille sammen eller hver for sig, først med Angels from the realms of glory og Fra Himlen højt lettet sammen i en quodlibet, derefter julevisen Kommet, ihr Hirten efterfulgt af Stille Nacht og endelig Af højheden oprunden er. Stykkernes sværhedsgrad er moderat, men de kræver to manualer og pedal.

Værkfortegnelserne BWV 1067 (h-mol) og BWV 1068 (D-dur) dækker over de to mest populære af Bachs ire orkestersuiter komponeret efter fransk forbillede. Ifølge forlaget er det første gang, at suiterne nu foreligger i en transskription for orgel (to manualer og pedal), selvfølgelig med undtagelse af ”monsterhittet” Air fra D-dur-suiten. Suiterne har hhv. ni og seks satser, og særligt ouverturerne er teknisk temmelig krævende og forudsætter gode pedalfærdigheder. Arrangøren Wolfgang Rübsam (f. 1946) er en førende tysk orgelpædagog og tidligere koncertorganist. KOR

Christine Toft Kristensen, red. Forgreninger

Forlaget Mixtur 2023

Partitur: 91 sider, spiralryg

249 kr. hos noder.dk

Korhæfte: 54 sider 119 kr. hos noder.dk

Wolfgang Rübsam, arr.

J.S. Bach: Zwei Orchestersuiten

54 sider

Butz Verlag 2023

169 kr. hos noder.dk

20 lette, to-tre-stemmige udsættelser af nyere danske salmer og sange: 8 for SS/ SA med klaver og 12 for SA(B) med klaver, dvs. herrestemmen kan undværes. Til lere af satserne er der også valgfrie soloinstrumentstemmer. Arrangementerne er af Lasse Toft Eriksen, Bo Gunge, Jakob Lorentzen, Lars Sardemann, Christian Præstholm, Søren Kinch Hansen, Søren Birch, Jonas Hunt, Merete Kuhlmann og Willy Egmose.

Her inder vi en del salmer, som har vundet udbredelse over de seneste årtier, f.eks. Den lange lyse sommerdag, Det er på-

ske, Guds nåde er en vintergæk, Gå i mørket med lyset og Vi inder fred i kirken. Blandt titlerne er desuden tre nye højskolesange: Fortabt er jeg stadig, Hver dag en ny dag og Et hav, der vugger sig til ro nu Udgivelsen er blevet til i anledning af Billund Kirkes 50-års jubilæum og på initiativ af kirkens organist og korleder Christine Toft Kristensen. Vi anmelder den i næste nummer.

Søren Birch

15 Bibelske motetter

Forlaget Mixtur 2023

30 sider

139 kr. hos noder.

Bibeltekster tonesat af komponist og korleder

Søren Birch for SATB a cappella. Han skriver i forordet, at han gennem lere år har arbejdet på at nærme sig et kort og tekstnært udtryk i et tilgængeligt tonesprog. Det er nu lykkedes. Motetterne er af medium sværhedsgrad og varer mellem ét og to minutter. Satsteknisk har de alle en – større eller mindre – grad af polyfoni, men er strukturelt overskuelige. Tekst-materialet er primært Jesus-citater (ni motetter, f.eks.: ”Jeg er livets brød” og ”Se, jeg er med jer”) og sekundært uddrag fra Salmernes Bog (seks motetter) foruden Johannes 3,16’s evangelie-opsummering. Bagerst er der oversigter over anvendelse i kirkeåret.

Bob Chilcott & David Hill, red. Carols for Choirs 6 Oxford University Press 2023

328 sider, spiralindbundet

319 kr. hos noder.dk Er man glad for christmas carols, må denne serie være selvskrevet i nodesamlingen. Det første bind udkom helt tilbage i 1961, og siden har OUP med uregelmæssige mellemrum udsendt efterfølgere, altid med 50 carols og altid med gengangere i titlerne, blot med nye arrangementer og nogle gange nye melodier til velkendte tekster. Et andet dogme er konstellationen med to redaktører. Denne gang har Bob Chilcott, som også var redaktør på bind 5 fra 2011, fået selskab af David Hill, der som dirigent i årenes løb har siddet på en række af de øverste stillinger i engelsk korliv. Sangene og salmerne er arrangeret for SATB med eller uden orgelledsagelse, og der er mange forskellige bidragydere. David Hill selv har bidraget med nye versioner af Adam Lay Ybounden og In the Bleak Mid-winter, og blandt titlerne inder vi også Ave Maris Stella, I Saw Three Ships, In Dulci Jubilo, It Came Upon the Midnight Clear, The irst Nowell, There is No Rose (to versioner) og What Child is This? (også to versioner). Sammenlignet med 5’eren er andelen af de mest kendte carols dog mindre, bl.a. fordi der også er blevet plads til en række helt nye kompositioner bestilt fra førende korkomponister, herunder en række amerikanske. >

Forlaget har produceret en interessant video med Chilcott og Hill, som fortæller om udgivelsen (søg på titlen på YouTube. com).

SALMER

Mette Dansøn og Morten Poulsen

Grib os om hjertet!

Nodeforlaget Silmarillion

2023

Salmebog: 125 kr.

Korhæfte: 80 kr.

Se gribos.dk

En samling med hele ”40 salmer til kirkeåret samt 10 salmer til særlige dage og 3 børnesalmer” skrevet af to kolleger fra Vestervang Kirke i Helsingør, tekster af præst Mette Dansøn og musik af organist Morten Poulsen, som har udgivet på eget forlag. Omkring halvde-

len af salmerne er angivet som ”særligt velegnet til rytmiske gudstjenester med band, men de kan alle også sagtens (..) akkompagneres på orgel eller klaver”. De øvrige melodier har vise- eller koralpræg.

Mette Dansøn er et nyt navn på salmedigterhimlen, og hun har skrevet eller færdiggjort salmerne i forbindelse med en studieorlov i efteråret 2022 – med Morten Poulsen som sparringspartner. Mange af dem er tæt knyttede til evangelieteksterne, og de leste er skrevet med udgangspunkt i, at Dansøn selv savnede en salme til et bestemt tema.

Der følger ikke orgel- eller klaversatser med udgivelsen, men komponisten henviser i sit forord til sin mailadresse, som man er velkommen til at skrive til, hvis man savner en sats. Derimod er der udgivet et hæfte med Syv motetter for blandet kor (SATB a capella) over salmer fra Grib os om hjertet. Morten Poulsen har allerede tidligere komponeret og udgivet masser af motetter i form af samlingerne 42 motetter til kirkeåret (2007) og 44 nyere motetter til kirkeåret (2013).

Vi anmelder dobbeltudgivelsen i bladets november-nummer.

koncertudbydere med 125 koncertforslag

Orgleti Lødderup kirke, Opus 1051

Indviet november 2022

18 stemmer, 2 manualer og Pedal Facaden er udarbejdet af Frobenius.

Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri A/S

Hammerbakken20

3460 Birkerød

Tlf: 45 87 07 55

Kirkekoncert med Nørgård & Sjølin

Bestil en koncert med Duoen Nørgård & Sjølin med medrivende og rørende musik fra deres netop udkomne debutalbum med engelske sange af Benjamin Britten og Edward Elgar. Koncerten fungerer perfekt i såvel kirkerum som i menighedshuse.

tlf: 26829143

www.norgard-sjolin.dk

mail@norgard-sjolin.dk

VÆRSGO’

HELLIGDAGENS MUSIK

MIXTURS ONLINE

ARBEJDSREDSKAB TIL

ORGANISTEN OG KORLEDERENS

GUDSTJENESTEFORBEREDELSE

Tekster, Salmer, Musikforslag, YouTube-indspilninger til alle kirkeårets helligdage

Se det hele på forlagetmixtur.dk

•Dyk ned i HELLIGDAGENS MUSIK og find kor- og orgelmusik til enhver lejlighed!

•Få et komplet overblik Forlaget Mixturs +100 udgivelser

•Kig på nodeeksempler eller bladrefunktion til alle udgivelser

•Læs en kort præsentation af Mixturs komponister og deres udgivelser

TO NYE KORUDGIVELSER

Denne sommer udkommer disse to nye korudgivelser på Forlaget Mixtur.

Forgreninger består af 20 korsatser over nye, kendte salmer og sange. Satserne er for sopran+alt med klaver og derudover har de fleste satser en ad lib. herrestemme, så det er guf for SAB-kor. Til en håndfuld satser er der også ad lib. fløjte/violin-stemmer. Satserne er arrangeret af bl.a. Jakob Lorentzen, Merete Kuhlmann og Christian Præstholm og udgivelsen er blevet til i samarbejde med Billund-organisten Christine Toft Kristensen.

15 Bibelske motetter af Søren Birch er en samling af motetter for blandet kor SATB med tekster fra biblen. Korte, smukke og harmonisk meget flotte korsatser, i et tonesprog, der vækker mindelser om Knut Nystedt. Satserne er ideelle som introitus eller motet eller man kan sammenstille en håndfuld til koncertbrug. Noden indeholder en fyldig kirkeårsoversigt udarbejdet af Mads Djernes.

ODENSE INTERNATIONALE ORGELFESTIVAL

22.- 28. SEPTEMBER 2023

FREDAG D. 22. SEPTEMBER KL. 14, ODENSE KATEDRALSKOLE

Koncert med organisterne Jesper Petersen, Anders Grankvist Schou og Tina Christiansen, Danmark

FREDAG D. 22. SEPTEMBER KL. 19.30, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS

Åbningskoncert med Domorganist Hanne Kuhlmann (DK), Prinsens Musikkorps under ledelse af Henrik Vagn Christensen, Jazzorganist Henrik Sørensen (DK) og Odense Jazz Orchestra under ledelse af Torben Sminge

LØRDAG D. 23. SEPTEMBER KL. 11, KIRKESALEN PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Kammermusikkoncert med violinist Jan Erik Schousboe, cellist Martin Høier, klarinettisterne Tine Maj Antonsen og René Højlund Rasmussen samt organisterne Lars Frederiksen og Anders Grankvist Schou, Danmark

LØRDAG D. 23. SEPTEMBER KL. 15, VOR FRUE KIRKE

Koncert med organist Alessandro Bianchi, Italien

SØNDAG D. 24. SEPTEMBER KL. 10/10.30

Festgudstjenester i Odense Domkirke, Vor Frue Kirke, Ansgars Kirke og Thomas Kingos Kirke med uropførelser af fælles postludium af komponist Lars Kristian Hansen, Danmark

SØNDAG D. 24. SEPTEMBER KL. 19.30, ANSGARS KIRKE

Improvisationskoncert med organist Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin, Frankrig og kunstmaler Karsten Auerbach, Danmark

MANDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 10 - 13, VOR FRUE KIRKE

Masterclass for konservatoriestuderende med organist Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin, Frankrig

MANDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 14.30 – 17.30, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS

Masterclass for konservatoriestuderende med organist Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin, Frankrig

MANDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 19.30, ANSGARS KIRKE

Koncert med organist Matthias Havinga, Holland

TIRSDAG D. 26. SEPTEMBER KL. 16.30, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS

Børne- og familiekoncert “Sigurd & Orglet” med Sigurd Barrett, Carl Nielsen Børnekor og KORLIV

TIRSDAG D. 26. SEPTEMBER KL. 19.30, ODENSE DOMKIRKE

Koncert med organist Nils Henrik Asheim, Norge

ONSDAG D. 27. SEPTEMBER KL. 16, CAFÉBIOGRAFEN

Stumfilmskoncert med organist Torben Krebs, Danmark

ONSDAG D. 27. SEPTEMBER KL. 19.30, THOMAS KINGOS KIRKE

Koncert med organist Wolfgang eifen, Tyskland

TORSDAG D. 28. SEPTEMBER KL. 19.30, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS

Finalekoncert med organist Karol Mossakowski, Polen/Frankrig og Odense Symfoniorkester under ledelse afAndris Poga, Letland

facebook.com/OdenseInternationaleOrgelfestival

Odense Internationale Orgelfestival 2023 er støttet af Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Albani Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond, Odense Kommunes Musikudvalg, Frobeniusfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og DOKS’

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Læs om vilkår for besættelse af organiststillinger på www.organist.org under Ansættelsen > Overenskomstansat > Ansættelse.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:

• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

ORGANIST OG KORLEDER TIL KASTRUP KIRKE, AMAGERLAND PROVSTI, KØBENHAVNS STIFT

Kastrup Sogns menighedsråd søger en organist og korleder til tiltrædelse d. 1. december 2023. Stillingen er på 37 timer om ugen. Menighedsrådet søger en organist, som kan være med til at skabe nærværende og levende gudstjenester med musikalsk variation inden for både klassisk og rytmisk musik.

Kastrup Kirke ligger i Tårnby Kommune og har ca. 10.000 indbyggere, hvoraf ca. 7.000 er medlem af folkekirken. Kastrup Kirke er en aktiv kirke med koncerter, fællessangsarrangementer, foredrag, forfatteraftener og mange andre begivenheder. Kirkegangen er god og stabil om søndagen og ved andagter og højtider.

Kirken er fra 1884, men blev gennemgribende ombygget i begyndelsen af 1970’erne, hvor den også fik sin unikke totaludsmykning af billedkunstneren Svend Wiig Hansen. Sognegård og kontorfaciliteter ligger i forlængelse af kirken og rummer også en dejlig atriumgård og mødelokaler.

Kirkerummet har en af byens bedste kor-akustikker, og orglet – et Frobenius-orgel fra 1974 med 24 stemmer – er det bedste og mest alsidige på Amager. Dertil har kirken også et Hornung & Møller-flygel.

Vi tilbyder dig gode kolleger, der tæller tre præster, korsangere, to kirketjenere, en kommunikationsmedarbejder, en kordegn, der også er daglig leder, samt kirkegårdens personale.

Vi forventer, at du

· er en faglig dygtig organist (DOKS eller KMOK)

· har indsigt i kirkeårets traditioner og gudstjenestens ritualer

· har arbejdet med korsangere og kor

· har indsigt i det kirkemusikalske repertoire og har kendskab til den folkekirkelige musikalske tradition

· vil indgå i et gensidigt udviklende og positivt samarbejde med præster, menighedsråd og kirkens personale

· er initiativrig og kan arbejde selvstændigt

· har lyst til at være med til at udvikle og støtte musiklivet i Kastrup Kirke og sogn.

Dine opgaver vil bestå af

· at spille ved kirkens højmesser, øvrige gudstjenester og ugentlige middagsandagter samt alle kirkelige handlinger

· at planlægge og arrangere koncerter og musikalske aktiviteter i sognet

· at være musikalsk leder for kirkekoret, der består af fem sangere

· at deltage i de ugentlige personalemøder

· lejlighedsvis at deltage ved konfirmand- og minikonfirmandundervisning, babysalmesang og ved andre arrangementer i kirken.

Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse sker ved Kastrup Sogns menighedsråd.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 –Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ AC-skalaen. Dvs. en bruttoløn mellem kr. 329.548,89 kr. og 401.562,33 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400,94 og 65.854,32 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen som kirkemusiker med orgel og korledelse PO/KMOK aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basisløntrin 1 udgør kr. 317.994,35 årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,39 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 24.724,25 for tjeneste ved 1 kirke.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 295.280,38-431.563,01 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851,32 kr. (nutidskroner). OK til-

læg på 982,04 kr. (nutidskroner). Rådighedstillægget udgør årligt 22.760,18 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås inden ansættelsen mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale. dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Yderlige oplysninger: På www.kastrup-kirke.dk kan du læse mere om kirken. Yderlige oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets formand Jan Rosenfeldt Jakobsen på 2019 2400 eller nuværende organist Niels H. Jessen på 2589 3301.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til kastrup. sogntaarnby@km.dk senest søndag d. 17. september. Der indkaldes til samtaler primo oktober med efterfølgende prøvespil.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Wikimedia Commons/Jan Rasmussen

NYE MEDLEMMER

 Gunhild Kjær, Skørping (Lyngby og Terndrup Kirker, Rebild Provsti)

 Kasper Munk Fonnesbæk, Aarhus C (Mårslet Kirke, Aarhus Søndre Provsti)

 Michael Frederiksen, København S (Kirke Værløse Kirke, Ballerup-Furesø Provsti)

 Pelle Nyhuus, Slagelse (Agersø og Omø Kirker, Slagelse Provsti, samt korleder ved Sorø Klosterkirke, Ringsted-Sorø Provsti)

 Rebecca Forsberg Svendsen, Nexø (Østerlars og Gudhjem Kirker, Bornholm)

 Sune Grud Enevoldsen, Vestervig (Hurup Kirke, Sydthy Provsti)

NYUDDANNEDE

 Gunhild Kjær, Skørping (Lyngby og Terndrup Kirker, Rebild Provsti), er uddannet KMOK fra Vestervig Kirkemusikskole

 Jakob Døssing Gunnertoft, Nibe (Ansgars Kirke, Aalborg), er uddannet KMOK fra Vestervig Kirkemusikskole

 Jakob Sønderby Larsen, Årslev (Eltang og Sdr. Vilstrup Kirker, Kolding Provsti), er uddannet KMOK fra Løgumkloster Kirkemusikskoles afdeling i Odense

 Kasper Munk Fonnesbæk, Aarhus C (Mårslet Kirke, Aarhus Søndre Provsti), er uddannet KMOK fra Vestervig Kirkemusikskole

 Michael Frederiksen, København S (Kirke Værløse Kirke, Ballerup-Furesø Provsti), er uddannet KMOK fra Sjællands Kirkemusikskole

 Sune Grud Enevoldsen, Vestervig (Hurup Kirke, Sydthy Provsti), er uddannet KMOK fra Vestervig Kirkemusikskole

 Tetiana Praulina Larsson, Bredsten (Ringe Kirke, Midtfyn Provsti), er uddannet KMOK fra Løgumkloster Kirkemusikskoles afdeling i Horsens

NYT JOB

 Anders Olesen, Mariager, er pr. 1. august 2023 ansat i en fuldtidsstilling som organist ved Gauerslund og Brejning Kirker, Vejle Provsti

 Mette Kamstrup Christensen, Aalborg Øst, er pr. 1. august 2023 ansat i en 32 timers-stilling som

organist ved Sdr. Kongerslev, Nr. Kongerslev og Komdrup Kirker, Aalborg Østre Provsti

 Michael Frederiksen, København S, er pr. 1. august ansat i en fuldtidsstilling som organist ved Kirke Værløse Kirke, Ballerup-Furesø Provsti

 Pelle Nyhuus, Slagelse, er pr. 1. august 2023 ansat som korleder og akkompagnatør ved Sorø Klosterkirke, Ringsted-Sorø Provsti. Han er i forvejen ansat som organist ved Agersø og Omø Kirker, Slagelse Provsti.

 Teresemarie Lisiux, Kalundborg, er pr. 1. august 2023 ansat i en fuldtidsstilling som organist med 80 procent i Vipperød Sogn ved Holbæk og 20 procent i Skt. Nikolaj Sogn, Holbæk

 Tetiana Praulina Larsson, Bredsten, er pr. 1. august ansat i en fuldtidsstilling som organist og korleder ved Ringe Kirke, Midtfyn Provsti

 Jakob Døssing Gunnertoft, Nibe, er pr. 15. august 2023 ansat i en fuldtidsstilling som kirkemusiker/ organist ved Ansgars Kirken i Aalborg

RUNDE FØDSELSDAGE

 Hans Bjerborg, Køge (Sædder Kirke, Køge Provsti), 70 år den 5. september 2023

 Jonathan Fjord Bredholt, Vejstrup (Skårup Kirke, Svendborg Provsti), 30 år den 12. september 2023

 Grethe Pedersen, Skive, 75 år den 19. september 2023

 Henrik Tjagvad Madsen, Herning (Sankt Johannes Kirke, Herning), 50 år den 23. september 2023

 Susanne Estrup Rasmussen, Nørresundby (Dronninglund og Dorf Kirker, Brønderslev Provsti), 60 år den 1. oktober 2023

 Susanne Ketelsen, Såne, Tikøb, 70 år den 5. oktober 2023

 Kristin Maria Lomholt, København N (Hjembæk og Svinninge Kirker, Holbæk Provsti), 60 år den 14. oktober 2023

 Niels Kosack Wakabayashi, Kalundborg (Raklev kirke, Kalundborg), 50 år den 15. oktober 2023

 Dorte Grangård Olesen, Esbjerg (Vilslev og Hunderup Kirker, Ribe Domprovsti), 60 år den 22. Oktober 2023

 Birgitte Romme, Broballe, Nordborg, 75 år den 23. oktober 2023

 Mette-Lise Skov Bennedsgaard, Nørre Bjert, Kol-

ding (Daugård, Ørum og Urlev Kirker, Hedensted Provsti), 75 år den 27. oktober 2023

UDMELDTE PR. 30.06.2023

(Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv/videre uddannelse)

 Anna Ploug Isaksen, Klitmøller, Thisted

 Bertha Haugbølle, Tisvildeleje

 Frederik Quintus Bak, København S

 Joann Chiung-huei Tseng, København S

 Jytte Hinz, Esbjerg Ø

 Peter Kristoffer Nielsen Frederickson, København Ø

 Sergei Teplyi, København S

 Lene Jelager, København Ø

 Lisbet Bernitt Birk, Fensmark, Holmegaard

 Thilde Madsen, Tønder

 Troels Kold, Øster Hurup, Hadsund

DØDSFALD

 Odd Stavne, Virum (tidl. Haraldskirken, Gladsaxe), er død, 80 år gammel

 Poul Egilsnes Lorenzen, Hellerup (organist ved Jørlunde Kirke, Frederikssund Provsti, Helsingør Stift) er død den 9. august 2023, 56 år gammel

HUSKESEDLEN

Ferie: Har du afholdt din ferie? Husk, at du ikke kan få udbetaling for eller overført de første fire ugers ferie, medmindre du har været på barsel eller langtidssygemeldt. Ferie, som er optjent fra den 1. september til 31. august, skal som udgangspunkt afholdes inden årets udgang. For de særlige feriedage (femte ferieuge) er reglerne anderledes og mere fleksible, men overførsel skal aftales. Læs mere i vejledningerne, som findes på organist.org under ”Ansættelsen” > ”Overenskomsansat” > ”Arbejdstilrettelæggelse og fritid” > ”Ferie” (se i boksen).

Stillingsændringer: Størrelsen af dit medlemskontingent afhænger af størrelsen på din(e) organiststilling(er). Derfor er det vig-

tigt, at sekretariatet har de rigtige oplysninger. Er der en stillingsændring eller et stillingsskifte, du mangler at indberette? (Se de aktuelle satser på www.organist.org under ”Foreningen” > ”Medlemskab” > ”Kontingent”)

Rejselegat: Overvej at søge Kirsten Skau Pedersens rejselegat for organister, når der åbnes for ansøgning til vinter (se bagsiden).

MEDLEMSFORDELE FERIEBOLIGER ÅBNER FOR UDLEJNING

Hvis du har tegnet forsikringer hos TJM Forsikring, har du som medlem af medlem af Organistforeningen mulighed for at booke billige ferieboliger i Rom, Berlin og Toscana gennem Interesseforeningens afd. 12.

Fredag den 1. sep. kl. 10.00 åbnes der op for booking af ferieboligerne for hele 2024. Booking foregår efter princippet først-til-mølle og foregår på webadressen afd12.bookhus. dk

BEDSTE ANDELSBOLIGLÅN

Vores samarbejdspartner Lån & Spar Bank har ifølge Forbrugerrådet Tænk det bedste andelsboliglån blandt landets banker. Begrundelsen er denne:

”Lån & Spar Bank har en af testens bedste bedømmelser i forhold til lånets etableringsomkostninger, og der er ikke noget krav om, at du skal have din Nemkonto hos dem for at kunne optage andelsboliglån. Lån og Spar tilbyder samtidig samlet set et af testens mest konkurrencedygtige rentespænd.”

Læs mere på lsb.dk

5% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af i en bank, du ejer: lsb.dk/co10

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med

af særligt favorable vilkår.

Lån & Spar er ejet af bl.a.

varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 1906 – eller gå på lsb.dk/co10 og book et møde.

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto og har

Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/co10

ORGANISTFORENINGEN

Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg

Mail og telefon: kontakt@organist.org, 7665 9560

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13

www.organist.org

Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp

E-mail: lwt@organist.org

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen

E-mail: sekr@organist.org

Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch

E-mail: blad@organist.org

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE

Formand Ingrid Bartholin Gramstrup

Ry Kirke, Østjylland

Tlf. 2515 3312

E-mail: formand@organist.org

Næstformand Knud Damgaard Andersen

Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole

Tlf. 9795 2726 / 2465 8026

E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Kasserer Karin Bitsch Antonsen

Skals Kirke, Midtjylland

Tlf. 86 65 10 14

E-mail: karinorganist8830@gmail.com

Øvrige medlemmer

Teresemarie Lisiux

Nyvangskirken, Kalundborg

Tlf. 23 93 55 72

E-mail: tml@km.dk

Mette Bredthauer

Askov Kirke, Sydjylland

Tlf. 30 64 30 45

E-mail: metbr@km.dk

Lisbeth Risager Gerdes

Hjerting Kirke, Esbjerg

Tlf.: 26 64 79 91

E-mail: lisbethrisagergerdes@hotmail.com

Henrik Pind Hansen

Sct. Peders Kirke, Slagelse

Tlf.: 92 43 56 90

E-mail: hph@km.dk

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER

Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171

E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk

Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683

E-mail: kwt3@live.com

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER

Anders Juhl, tlf. 6094 7745

E-mail: ajuhl@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen

tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

FYENS STIFT

Lene Dam, Tlf. 5152 1236

E-mail: ledam@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen

tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

VIBORG STIFT

Karen Skovbjerg, tlf. 3033 9810

E-mail: kskovbjerg9@gmail.com

Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734

E-mail: mjc@km.dk

AARHUS STIFT

Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chrho@km.dk

Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236

E-mail: heze@km.dk

RIBE STIFT

Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045

E-mail: metbr@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT

Pia Jeanette Nielsen

tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde)

E-mail: organistpia@gmail.com

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

AALBORG STIFT

Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen, tlf. 2839 7790

E-mail: lc@km.dk

Inger-Marie Larsen, tlf. 2035 9362

E-mail: imlaars@gmail.com

Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg

TILLYKKE TIL NYE KMOK’ERE

I juni 2023 tog i alt 31 nye Kirkemusikere med Orgel og Korledelse deres afsluttende eksamen fra landets tre kirkemusikskoler. Som følge af persondatalovgivningen kan vi ikke bringe navnene på ikke-medlemmer, som ikke har givet særskilt samtykke (se disse på side 36). Men fra Organistforeningen skal der alligevel lyde et stort tillykke til dem alle!

8 FRA VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLE

10 FRA LØGUMKLOSTER KIRKEMUSIKSKOLE

13 FRA SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLE

Kirsten Skau Pedersens rejselegat for organister

Overvejer du at tage til udlandet for at opkvalificere dig som organist? Så skal du også overveje at søge dette legat. I april 2024 vil det for tredje gang blive uddelt til et antal PO’er/ KMOK’er.

Muligheden for ansøgning ventes åbnet i december 2023 med frist i februar 2024. Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysninger om uddannelsesformål, lærer, hidtidige uddannelser og kurser samt budget for omkostninger.

Læs mere på www.organist.org under ”Faget” > ”Rejselegat”

NÆSTE NUMMER

• udkommer den 1. november 2023

• har deadline for annoncer og bidrag den 5. oktober