Organist.org nr. 4, juli 2023

Organist .org

Medlemsblad for Organistforeningen

STÆVNE 2023

I AALBORG

SIDE 6 & 14

SÆT SNART HANDLING BAG ORDENE

Igen i år var der stor deltagelse ved årsstævnet i maj måned. Stævneudvalget havde sammensat et varieret og relevant program, med plads til at samles om såvel faglighed som socialt og inspirerende samvær. En stor del af mandagens program var sat af til foredrag, indslag og drøftelse af gudstjenesteformer og liturgi. Vi ik både en solid indføring i teologi- og liturgihistorien og eksempler på nutidig tænkning og praksis i arbejdet med gudstjenesteformer.

Det sidste virkede måske både til inspiration og afskrækkelse. Under alle omstændigheder var det en tydeliggørelse af, hvor vigtigt et nyetableret Liturgisk Forum kan vise sig at blive. En del af formålet hermed er nemlig at formidle redskaber og kundskaber til teologisk og kirkemusikalsk at videreudvikle gudstjenesten på et stærkt fagligt og oplyst grundlag. Det er afgørende vigtigt, at kirkemusikere lokalt melder sig fuldtonet ind i dette arbejde, ikke mindst sammen med præsterne.

Senere i maj havde samtlige ni faglige organisationer foretræde for kirkeminister Louise Schack Elholm. Vi kom med budskabet om, hvor påkrævet det er, at ministeren er handlingsorienteret med hensyn til tre temaer: tilsyn, helhedssyn og medinddragelse. Alle tre temaer rækker ind i spørgsmålet om, hvordan vi får tilvejebragt et sundt psykisk arbejdsmiljø på den lokale arbejdsplads.

Det er tillige tre temaer, der på det organisatoriske plan kalder på en helhjertet forståelse og åbenhed de to ledelsessøjler imellem, ikke blot i tale, men også i handling. Derfor ser vi frem til i juni måned, sammen med de øvrige faglige organisationer, at mødes med Præsteforeningens formand og indgående drøfte disse tre emner tillige med andre fælles påtrængende temaer.

Bogen med titlen Tilsyn i folkekirken er netop udkommet. Tilsyn i folkekirken er et komplekst begreb. Bogen hilses derfor velkommen, fordi den uden tvivl med sine opklarende artikler set fra historiske, juridiske, teologiske og organisationsteoretiske perspektiver kan initiere en kvali iceret og nødvendig gennemgribende debat om tilsynet i folkekirken. Tilsyn med menighedsrådenes arbejdsgiveransvar, eller mangel på tilsyn, berører og har konsekvenser for kirkefunktionærerne på dagligt plan. Derfor er det et uomgængeligt emne, vi ønsker belyst og handlet på.

God sommer.

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

FORENINGSNYT

INSPIRATION STÆVNE 2023

SIDE 6 SIDE 22

GENERALFORSAMLING

Læs referatet fra generalforsamlingen den 16. maj. Formand Ingrid Bartholin Gramstrup fortalte i sin beretning om bl.a. overenskomstforhandlinger og kirkefunktionærsamarbejde.

SIDE 14

REPORTAGE

Organistforeningens stævne i Aalborg bød på et godt udvalg af spændende programpunkter. I vores billedreportage kan du få et overblik over meget af det, der skete.

REJSELEGAT

Med Kirsten Skau Pedersens Rejselegat har Marianne Holm Joensen været i Rom. Læs om, hvad hun ik ud af det, og bliv klogere på Roms kirkemusikliv, som hun studerede indgående.

STILLINGER ANMELDELSER

SIDE 26

NYE NODER

Henrik Strøm anmelder Malene Rigtrups korsalmehæfte Syng for alverdens urolige hjerter (Eksistensen) og Per Bach anmelder

Tolv salmer med ny musik af Erik Sommer (Dansk Sang).

UDGIVELSER

SIDE 30

NY BOG OM TILSYN

Vi omtaler bogen Tilsyn i folkekirken (Eksistensen Akademisk), som blandt andet har afsnit om præstens såkaldte instruktionsbeføjelse og om folkekirken som arbejdsplads samt tilsyn i den forbindelse.

SIDE 32

3 ORGANISTER SØGES

◾ Vinderup og Sahl Kirker, Holstebro (17-25 t.)

◾ Toftlund og Tirslund Kirker, Tønder (37 t.)

◾ Tjæreby og Alsønderup Kirker, Hillerød (18 t.)

Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. november. Oplag: 850 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27 (mandag, onsdag og torsdag), e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDE Hovedorglet Budolfi Kirke, Aalborg, fotograferet bagfra. Orglet er bygget af Th. Frobenius & Sønner

1959/2008 med 43 stemmer på tre manualer og pedal. Facaden er fra 1749.

Foto: Filip Graugaard Esmarch

www.organist.org

LØNFORHANDLING 2023

Nu er det tid til at overveje, om det er i år, du vil bede om mere i løn. Se her, hvordan det foregår.

Af Louis Torp, sekretariatsleder

De årlige lønforhandlinger for overenskomstansatte organister afvikles som hidtil hen over efteråret. Derfor kan du allerede nu indsende dit materiale og deltage i årets lønforhandlinger 2023.

Hvis du ønsker at søge om et (højere) lokalt løntillæg, kan du gå til Organistforeningens hjemmeside og orientere dig i vejledning om lønforhandling mv. (se under Ansættelsen > Overenskomstansat > Lokal lønforhandling). Du er også velkommen til at indlede dialogen med din tillidsrepræsentant. Herefter udfyldes det oplysningsskema, som kan downloades fra hjemmesiden på undersiden med medlemslogin. Oplysningsskemaet skal sendes til kontakt@organist.org og være os i hænde på sekretariatet senest den 24. august 2023.

I perioden fra den 24. august til den 7. september kontaktes du af en tillidsrepræsentant eller af sekretariatet med henblik på en konkret og individuel drøftelse af din løn og kommende lønforhandling. Senest den 15. september sender vi lønanmodningen til menighedsrådet, som har indtil den 15. november til at respondere. Som oftest vil lønforhandlingen være afsluttet allerede inden for de første to-tre uger, efter den er fremsendt til menighedsrådet.

Jeg håber, at du vil give din løn og din eventuelle lønforhandling og lønstigning nogle tanker hen over sommeren. Du kan blandt andet orientere dig om resultaterne fra de seneste lønforhandlinger i via links i boksen ”Artikler om løn” på hjemmesidens sider om løn.

KAN DU IKKE LOGGE IND?

På organistforeningen.dk

(genvej: organist.org) skal du som medlem kunne logge dig ind med din mailadresse og selvvalgte adgangskode. Klik/tryk på ”Log ind” allerøverst. Du kan herefter danne en ny adgangskode via linket ”Mistet kodeord?”.

ord?”.

Hvis du ikke ser en mail til dannelse af nyt kodeord, kort efter at du beder om at få en sådan tilsendt, så kig i din spammappe. Findes den heller ikke dér, er der to muligheder:

1. Du er oprettet med en anden mailadresse end den, du bruger nu  Anvend i stedet dit medlemsnummer som brugernavn (det står over dit navn bag på bladet) og send din ønskede mailadresse til Filip på blad@organist.org for at få den opdateret hos os.

2. Du er ikke oprettet på hjemmesiden  Kontakt sekretariatet, hvis du er medlem eller gerne vil være det.

I ønskes alle en god sommer

KONSTITUERING 2023

På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter stævnet den 17. maj 2023 konstituerede den nye bestyrelse sig og fordelte udvalgsposter som følger. Under udvalg angives suppleanter i parentes.

ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE

Formand

Ingrid Bartholin Gramstrup IBG

Næstformand

Knud Damgaard Andersen KDA

Kasserer

Karin Bitsch Antonsen KBA

Teresemarie Lisiux TL

Mette Bredthauer MB

Lisbeth Risager Gerdes LRG

Henrik Pind Hansen HPH

INTERNE UDVALG

Redaktionsudvalg: FGE, IBG, LRG, LWT (korrektur: KBA, HPH)

Tillidsrepræsentantudvalg LWT, MB, KBA

Stævneudvalg KDA, HPH, TL

Uddannelsesudvalg IBG, KDA, TL

OK24-udvalg IBG, KDA, TL, LWT

Nordisk Kirkemusik Symposium 2024

IBG, KDA

EKSTERNE UDVALG

Organistforeningens repræsentation

i eksterne udvalg, styregrupper og råd

FSU, Folkekirkens Samarbejdsudvalg

IBG (KDA)

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd LWT (MB)

Kirkeministeriets Uddannelsesudvalg KDA

Brancheudvalget for Folkekirken KDA

Kirkemusikalsk Kompetencecenter KDA

CO10’s Repræsentantskab IBG, KDA

Nordisk Kirkemusikråd IBG

Nordisk Faglig Konference IBG, LWT

Formandsmøder Kirkefunktionærgruppen IBG

Kirkemusikernes Landsforbund IBG, KDA

DOKS’ Gramex-udvalg TL

Orgelklubbens repræsentantskab TL

KIRKEMUSIKSKOLERNE

Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser

Løgumkloster IBG

Vestervig JKJ

Sjælland IBG

LWT = sekretariatsleder Louis Torp

FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch

JKJ = tidligere bestyrelsesmedlem Jørgen Kleon Jeppesen

Fra venstre: Henrik Pind Hansen, Ingrid Bartholin

Gramstrup, Knud Damgaard Andersen, Karin Bitsch

Antonsen, Lisbeth Risager Gerdes, Mette Bredthauer

(mangler: Teresemarie Lisiux)

ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING 2023

Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling tirsdag den 16. maj 2023 på Hotel Hvide Hus, Aalborg.

Referent: Sekretariatet

Formand Ingrid Bartholin Gramstrup (IBG) bød velkommen til generalforsamlingen og konstaterede med glæde, at selvom der dette år ikke var jubilæumsfejring, så var medlemmerne mødt talstærkt frem og kunne fejre foreningens nu 51 år. Hun takkede for opbakningen og bød desuden særligt velkommen til æresmedlem Egon Mortensen samt gæster fra henholdsvis Landsforeningen af Menighedsråd, kirkemusikskolerne, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kirketjenerforening og Danmarks Kordegneforening. Endelig præsenterede hun kort foreningens bestyrelse og medarbejdere.

1. VALG AF DIRIGENT

Som dirigent foreslog bestyrelsen Elisabeth Jensen, leder af Arbejdsgiver og Rådgivning hos Landsforeningen af Menighedsråd. Hun blev enstemmigt valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Herefter gav hun formanden ordet til a læggelse af den mundtlige beretning.

2. MUNDTLIG BERETNING

Forsamlingen mindedes med et øjebliks stilhed to kollegaer, som siden forrige generalforsamling var afgået ved døden: Birgit

Nordvig, tidligere organist ved Astrup Kirke i Østjylland, og Edith Blom Køhl, tidligere organist ved Årby Kirke ved Kalundborg. Herefter knyttede formanden sine supplerende bemærkninger til bestyrelsens skriftlige beretning bragt i medlemsbladets maj-nummer.

OK24

IBG fortalte, at bestyrelsen gennem længere tid har forberedt sig på næste års overenskomstforhandlinger. Udformning af forhandlingskrav vil også i de kommende måneder være et vigtigt fokuspunkt. Fagforeningen er sat i verden for at arbejde for de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for medlemmerne, dels at fastholde de gode grundvilkår i overenskomsten og dels at opnå forbedringer. Og med en foranderlig arbejdsplads som folkekirken ligger der en stor opgave i løbende at analysere på de udfordringer, der eksisterer, både generelt og i forhold til håndtering og fortolkning af overenskomstens bestemmelser på de mere udfordrede arbejdspladser. Her bidrager foreningens tillidsrepræsentanter og de medlemmer, der henvender sig til sekretariatet, med vigtig viden.

For at få et bedre overblik over blandt andet lønniveau og lønudvikling har sekretariatet udsendt et spørgeskema til alle overenskomstansatte medlemmer. Forventningen er at indhente oplysninger, som yderligere kan bruges i forberedelserne til overenskomstforhandlingerne. For det enkelte medlem er det samtidig en god øvelse i at læse sin lønseddel og kontrollere, om der faktisk står det, der er aftalt i ansættelsesbevis og ved lønforhand-

linger. I foreningens lønundersøgelse forestår der nu et større analysearbejde inden sommerferien.

Organistforeningen skal ultimo august 2023 indsende krav til dens centralorganisation, CO10. IBG ville af gode grunde ikke komme nærmere ind på overvejelserne i den forbindelse, men hun forsikrede om, at bestyrelsen og sekretariatet har forberedt sig grundigt, blandt andet på et bestyrelsesseminar og ved deltagelse i en forberedelseskonference arrangeret af CO10.

I forhold til, hvad man som offentligt ansat kan forvente sig af næste års centrale overenskomstforhandlinger, har de private overenskomstresultater her i 2023 givet et vist håb om, at reallønnen kan sikres. Men med den høje in lation, vi fortsat har, er intet givet på forhånd.

Om der bliver afsat puljepenge til brug ved de decentrale forhandlinger på folkekirkens område, er ligeledes et åbent spørgsmål.

Det er CO10, der forhandler på organisternes vegne, men Organistforeningen sidder med ved bordet. Formanden sagde tak til CO10, ikke mindst che konsulent Inge Stokholm, for det tætte og konstruktive samarbejde om både overenskomstforhandlinger og meget andet.

FH

Organistforeningen er desuden medlem af FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Og i slutningen af april fulgte bestyrelsen naturligvis sagen om Lizette Risgaard og en række anonyme udsagn om krænkende adfærd fra hendes side samt hendes efterfølgende beslutning om at gå af som formand for FH. IBG konstaterede med beklagelse, at krænkelser også ser ud til at inde sted i toppen af fagbevægelsen. Hun pointerede, at Lizette Risgaard ikke desto mindre har været en dygtig og markant formand, ikke mindst i forbindelse med kampen mod afskaffelsen af Store Bededag.

Den aktuelle krænkelsessag var i øvrigt for IBG en påmindelse om, at der på det folkekirkelige område forestår et arbejde med at få klarlagt, hvordan en whistleblowerordning kan etableres, så også medarbejdere på arbejdspladser med under 50 ansatte kan få en instans at henvende sig til.

NKS2024

Nordisk Kirkemusiksymposium inder sted næste gang i København i dagene 19.-22. september 2024. Organistforeningen er med i projektets styregruppe, hvor det dog allermest er hos DOKS, at der gøres en kolossal og

Fra venstre: Jens Nielsen, Knud Damgaard Andersen, Mette Bredthauer, Karin Bitsch Antonsen, Elisabeth Jensen, Louis Torp, Ingrid Bartholin Gramstrup og Jørgen Kleon Jeppesen.

energisk arbejdsindsats, ikke mindst fra formand Karin Schmidt Andersens side.

De fem nordiske lande skiftes til hvert jerde år at lægge land til disse symposier, hvor der er en unik mulighed for at mødes med kolleger omkring kirkemusikken – og med medvirkende fra alle nordiske lande. I 2024 vil de tre dage i København byde på en mangfoldighed af koncerter, workshops, foredrag og meget mere. IBG opfordrede derfor medlemmerne til at holde sig orienteret om den løbende programfastlæggelse og øvrige oplysninger på symposiets hjemmeside, nks2024.dk –samt at inde mulighed for at deltage, nu hvor begivenheden løber af stablen i København.

Formanden oplyste desuden, at Organistforeningen planlægger at holde årsmøde med generalforsamling over kun én dag i maj 2024, netop for at give foreningens aktive medlemmer bedre mulighed for at søge økonomisk støtte hos deres menighedsråd til symposiet.

Desuden gjorde IBG opmærksom på muligheden for at deltage i et parallelprojekt, som er døbt Nordisk Kirkemusikfestival. Her er der lagt op til, at man lokalt i ugen op til symposiet kan a holde koncerter og andre musikarrangementer som en hyldest til kirkemusikken og det nordiske fællesskab. Hun opfordrede medlemmerne til at gribe chancen og sammen med menighedsråd, præster

og koncertarrangører – gerne med udgangspunkt i stedlige kirkemusikere og kirkekor – at give kirkemusikken i alle dens skikkelser videre til områdets borgere. Dette tiltag kan man læse om i et særskilt menupunkt på nks2024.dk.

Liturgisk Forum

Der har gennem en del år været arbejdet på at intensivere arbejdet med folkekirkens gudstjenester, liturgi og autorisation. Dette har nu udmøntet sig i konkret planer om etablering af et Liturgisk Forum, idet en styregruppe har formuleret forslag til mål, formål, struktur, forankring og økonomi for et sådant projekt. Planen er, at Liturgisk Forum foreløbig skal eksistere indtil 2030 og forankres i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, hvor der skal ansættes medarbejdere svarende til i alt to årsværk. Men kirkemusikskolerne får formandsposten i den faglige styregruppe bag Liturgisk Forum. Før arbejdet kan gå i gang, skal der bevilges projektmidler, men forhåbningen og forventningen er, at dette vil ske.

Organistforeningen har deltaget i processen med udvikling af folkekirkens liturgiarbejde gennem konferencer og interessentgrupper. Bestyrelsens forventning er, at et Liturgisk Forum får en stærk kirkemusikfaglig pro il, selvfølgelig foruden en teologisk, for kirken kan ikke være en evangelisk-luthersk kirke uden musikken. Forhåbningen er samtidig, at Organistforeningen vil blive inddraget i og omkring arbejdet i forummet, når det er relevant.

IGB udtrykte også et håb om, at Liturgisk Forum bliver et sted for udviklingsarbejde og et læringssted, hvor alle, der arbejder med gudstjenesten og dens former, kan inspireres til selve arbejdet og til et styrket samarbejFormand

Ingrid Bartholin Gramstrup

de mellem kirkemusikere og præster om den kerneopgave, det er, at holde gudstjenester og udvikle gudstjenestelivet i den lokale kirke. Organistforeningen vil selvfølgeligt byde sig til i dette arbejde.

Rekruttering og fastholdelse

Spørgsmål om organistmangel og rekruttering har fået fornyet opmærksomhed via artikler bragt i Kristeligt Dagblad og på Kirke.dk. Når det kniber med at besætte ledige stillinger rundt om i stifterne, har det meget store konsekvenser for gudstjeneste- og musiklivet i mange sogne, ikke blot i udkantsområder, men over hele landet. Så hvorfor vælges uddannelserne ikke af lere unge? Og hvorfor kan det være svært at fastholde organister i deres stillinger? Ved et skift til en anden branche kan de med stor sandsynlighed få bedre løn, større ansættelsesgrad og mere familievenlige arbejdstider.

IBG udtrykte håb om, at de gode tiltag for at rekruttere børn og unge til at spille orgel vil have en effekt. Men det løser ikke problemet lige nu. Mulige tiltag for at tiltrække lere voksne og samtidig fastholde de organister, der allerede er i stilling, kan være dels at slå eksisterende små stillinger sammen til fuldtidsstillinger og dels at etablere teamsamarbejde. I lere stifter a holdes der møder for menighedsråd, præster og organister, hvor netop organistmangel og rekruttering er på dagsordenen, og det er godt, for det skal ifølge IBG behandles som et fælles problem for menighedsråd, præster og organister.

IBG glædede sig over, at ansøgerantallet til kirkemusikskolerne i år er på niveau med sidste års. Meldingerne lyder også, at det faglige niveau hos ansøgerfeltet er vældig godt. Organistforeningens bestyrelse ser

det som en vigtig opgave gennem repræsentation i de tre kirkemusikskolers bestyrelser at arbejde for en faglig bredt og solidt funderet grunduddannelse med mulighed for efterog videreuddannelse, så efterspørgslen fra menighedsrådene om ønskede kompetencer kan opfyldes. IGB takkede i den forbindelse for det gode samarbejde med kirkemusikskolerne.

Kirkefunktionærsamarbejde Gennem de seneste år er samarbejdet mellem kirkefunktionærernes organisationer blevet intensiveret. Med mange fælles problemer og temaer inde på livet er det naturligt at mødes løbende og drøfte, hvad man kan gøre for at give de omkring 8.000 kirkefunktionærer en stemme, der bliver lyttet til på alle niveauer i folkekirkens struktur.

Under coronapandemien blev organisationerne inddraget i sektorpartnerskaber. Her var det ifølge IBG indiskutabelt, at kirkefunktionærerne på hver deres område havde en indsigt i kirkens daglige rutiner og arbejde, som ik afgørende ind lydelse på håndteringen af krisen. Siden har kirkefunktionærerne fået en repræsentant i det nu etablerede Folkekirkens Kriseberedskab.

I forbindelse med ”store bededags-fejden” udtrykte organisationerne i en fælleserklæring utilfredshed med regeringens ageren, dels at den tilsidesatte arbejdsmarkedets grundfæstede forhandlings- og aftalemodel og dels at den undlod at inddrage folkekirkens aktører i en dialog forud for lanceringen af forslaget om afskaffelsen. Derved blandede regeringen sig på usædvanlig vis direkte i folkekirkens indre anliggender, hvilket ifølge IBG er et bekymrende vink med en vognstang

om, at forholdet mellem stat og kirke hurtigt kan komme under pres.

Tilbage i august 2022 år havde organisationernes formænd foretræde for daværende kirkeminister Ane Halsboe Jørgensen. Et hovedbudskab til ministeren var, at det haltende psykiske arbejdsmiljø i folkekirken kræver handling. Både ved dette møde og senere ved et møde i april 2023 med Folketingets Kirkeudvalg pegede organisationerne på en ire hovedtemaer, som de anser for centrale:

For det første behovet for et øget tilsyn med menighedsrådets arbejdsgiveransvar og ledelsesstil. Vel at mærke et tilsyn, som skal have beføjelser til at iværksætte sanktioner, når menighedsråd ikke lever op til ledelsesansvaret og arbejdsgiverrollen og ikke handler på påbud fra Arbejdstilsynet.

For det andet ønsker organisationerne, at der bliver krav om obligatorisk uddannelse af menighedsrådsmedlemmer, så de klædes på til at udfylde arbejdsgiverrollen. I øjeblikket er der efter organisationernes vurdering for mange, der ikke har de nødvendige kompetencer.

Og for det tredje ønsker organisationerne at fremme et helhedssyn på præsters og kirkefunktionærers fælles arbejdsplads, hvor præster forpligtes på at indgå i kollegiale fællesskaber. Hensigten er at styrke samarbejdsrelationerne og den gensidige respekt for hinandens fagligheder og arbejdsområder, hvor kvali ikationer følges af ansvar.

For det jerde ønsker organisationerne, at kirkefunktionærerne i langt højere grad bliver repræsenteret i folkekirkens struktur, for eksempel i provstiudvalg og stiftsråd, sådan at kirkefunktionærernes stemme bedre kan inddrages i processer og beslutninger.

IBG henviste til Arbejdstilsynets ”National overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere”. Rapporten viste, at inden for den branche, hvor folkekirkens medarbejdere udgør hovedparten, udtrykkes der en udpræget arbejdsglæde og mening med arbejdet. Det kan ifølge IBG forklares ved en dedikation blandt de kirkeansatte til deres fag og kerneopgaver, ikke mindst omkring gudstjenester. Men som hun også gjorde opmærksom på, viser Arbejdstilsynets rapport, at det halter i forhold til de rammer, inden for hvilke kerneopgaverne skal udføres.

Udfordringerne trækker ifølge IBG tråde til både overenskomstforhandlingerne og til påpegningen af et lokalt ledelsesvakuum, en fokuseren på økonomisk nyttetænkning snarere end på kommunikation om klare målsætninger samt måske et fravær af fællesskabsfremmende kultur og respektfuldt fagligt samarbejde mellem præst og organist.

FSU-møder

Det vigtig samarbejde mellem alle relevante parter inden for folkekirken sker ikke mindst i regi af Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og i Folkekirkens Samarbejdsudvalg (FSU). Fra begge disse sammenhænge er der gode eksempler på, at det kan lykkes – gennem et godt og tillidsfuldt samarbejde – at forfatte gode vejledninger og dialogværktøjer.

Kort tid efter de faglige organisationers besøg hos kirkeministeren i 2022 blev der udfærdiget en handleplan for det videre arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, og denne var stærkt inspireret af kirkefunktionærernes input til ministeren. Som en konsekvens heraf blev der udfærdiget en samtaleguide til brug for den lokale samtale om det psykiske arbejdsmiljø, kommunikation m.m.

IBG nævnte desuden, at folkekirkens omkring 20.000 ansatte ganske snarligt kunne se frem til at modtage et spørgeskema i en omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2012. Hun opfordrede alle medlemmer til at besvare skemaet. Forhåbningen er, at det kan bidrage til at afdække værdifuld viden med henblik på inde mulige løsninger og redskaber til forbedring af arbejdsmiljøet.

[I forlængelse af generalforsamlingen stod det klart, at gennemførelsen af den aktuelle undersøgelse netop var blevet udskudt med nogle måneder, således at invitationerne til at deltage aktuelt ventes at blive udsendt efter sommerferien].

De faglige organisationer har i forbindelse med et fælles seminar i den kommende juni måned inviteret formanden for Præsteforeningen til generelle drøftelser om samarbejde og rollefordeling mellem præster og kirkefunktionærer i perspektiv af en helhedstænkning på den fælles arbejdsplads. Hensigten er blandt andet at bygge bro mellem de to ledelsessøjler.

At visse menighedsråd kan kritiseres for at mangle kompetencer med hensyn til personaleledelse og udøvelse af arbejdsgiveransvar, er ifølge IBG ganske reelt. Men hun understregede, at det ikke forholder sig sådan alle steder, og at hun også hører medlemmer tale rigtig godt om deres menighedsråd. Og menighedsrådene er vigtige, både i forhold til at give folkekirken en folkelig og demokratisk legitimitet og i forhold til medleven i kirkelivet.

IBG mindedes, at hun på den foregående generalforsamling havde afsluttet sin beretning med at opfordre til, at folkekirkens

parter bestræber sig på at mødes på kammertonen A, sådan som Christiane Gammeltoft-Hansen beskriver det i første vers af KORLIV’s jubilæumshilsen til Organistforeningen, salmen Dalende lodret. Ifølge IBG er det dog ikke tilstrækkelig at lande dér og blot lade tonen A klinge smukt. For at nå hen til de smukke harmonier kan det være nødvendigt også at slå disharmonierne an og lytte efter dem. Og hvad dette angår var hun faktisk blevet mere optimistisk, end hun havde været året forinden, for i mellemtiden havde hun i højere grad set en vilje til faktisk at mødes om disharmonierne – og en evne til sammen at opløse dem.

Tillidsrepræsentanter

Organistforeningen har dygtige tillidsrepræsentanter, som igen i det forgangne år har gjort et værdifuldt arbejde for medlemmerne og foreningen. Når der til efteråret er tillidsrepræsentantvalg, håber bestyrelsen, at alle tillidsrepræsentanterne har mod på at fortsætte. Samtidig opfordrer den medlemmerne til at overveje, om det ikke kunne være en post, man selv kan påtage sig. IBG gjorde opmærksom på, at man er velkommen til at tage en snak med en nuværende tillidsrepræsentant om TR-arbejdet. Det er er et interessant, nyttigt og tilfredsstillende arbejde, og i øvrigt bliver man som ny TR klædt godt på til opgaven af sekretariatsleder Louis Torp. IBG takkede de nuværende TR’er for deres indsats.

Endelig takkede hun de øvrige bestyrelsesmedlemmer og foreningens medarbejdere. Hun sendte en stor tak til de to søsterforeninger, DOKS og Dansk Kirkemusikerforening, og en tak til alle øvrige faglige organisationer og

samarbejdspartnere samt ikke mindst Organistforeningens medlemmer.

Hermed afsluttede IBG sin beretning, hvorefter dirigenten spurgte, om forsamlingen havde spørgsmål til den skriftlige eller mundtlige beretning. Det var ikke tilfældet, og beretningen blev godkendt.

3. REGNSKAB TIL GODKENDELSE

Ordstyreren gav herefter ordet til kasserer Karin Bitsch Antonsen (KBA) til fremlæggelse af regnskabet for 2022. KBA konstaterede, at årets resultat viser et overskud på 14.075 kr., selvom der i 2022 blev anvendt en del ekstra midler til fejring af 50-års jubilæet, dels i form af to trykte udgivelser, og dels i form af forhøjede udgifter til a holdelse af stævnet. Foreningens likvide beholdning var ved årsskiftet: 1.816.817 kr. Kassereren bemærkede desuden, at foreningens kontingentindtægter over lere år har været let faldende.

Overordnet er der ifølge kassereren grund til at glæde sig over, at Organistforeningen har en sund og stabil økonomi. For at sikre værdien af egenkapitalen har bestyrelsen besluttet at investere en del af foreningens midler i investeringsbeviser via Lån & Spar Bank. Dette er her i foråret blevet effektueret.

Dirigenten spurgte, om der var spørgsmål eller bemærkninger til regnskabet. Det var der ikke, og regnskabet kunne derfor betragtes som godkendt.

4. ÆNDRING AF VEDTÆGTER

Ordstyreren gav herefter ordet til sekretariatsleder Louis Torp, som på bestyrelsens vegne knyttede nogle uddybende bemærkninger til et forslag om vedtægtsændringer, som bestyrelsen havde fremsat via medlemsblad og hjemmesiden. Forslaget handlede om udmel-

delse af foreningen. Her har det hidtil været sådan, at man kun har kunnet melde sig ud én gang om året, det vil sige til udgangen af december måned. Bestyrelsen ønskede at gøre dette mere tidssvarende og leksibelt, således at man kan udmelde sig til udgangen af hvert kvartal. Samtidig foreslås et stykke tilføjet, som skal forhindre, at medlemmer udmelder sig i forbindelse med eksempelvis en kon likt: ”Et medlem kan ved udmeldelse ikke unddrage sig forpligtelser, der påhviler medlemmet på grund af forhold, der er opstået inden medlemmets udtræden”.

Dirigenten konstaterede overordnet, at generalforsamlingen nu var bemyndiget til at ændre foreningens vedtægter i ét hug, efter at sidste års generalforsamling havde vedtaget et forslag om, at forslag om vedtægtsændringer ikke længere skulle drøftes på én generalforsamling og siden vedtages eller forkastes på den næste.

Dirigenten spurgte, om der var spørgsmål eller kommentarer til ændringsforslaget. Et medlem bemærkede, at det er godt at få vedtægten tilrettet på dette punkt. Der var ikke yderligere kommentarer, og forslaget blev enstemmigt vedtaget.

5. FASTLÆGGELSE AF KONTINGENT

Til at fremlægge bestyrelsens forslag om nye kontingentsatser fra 2024 blev ordet igen givet til sekretariatsleder Louis Torp. Bestyrelsen havde på forhånd foreslået at lade kontingentsatserne stige med 3 procent i forhold til de nuværende satser. Desuden foreslås det, at der tilføjes to nye kontingentgrupper. Dels en gruppe for medlemmer ansat i en fast stilling på under 8 timer ugentligt, som hidtil har skullet betale det samme som medlemmer på 8-14 timer ugentligt, og dels en gruppe for ”orga-

nistvikarer, ledige og øvrige”. Begge disse grupper vil skulle betale relativt mindre i kontingent, hvilket i sig selv kan tænkes at resultere i lidt lavere kontingentindtægter, men omvendt vil ændringerne for nogle kunne gøre det mere attraktivt at være medlem af foreningen.

Dirigenten spurgte, om der var bemærkninger til forslaget. Et medlem foreslog, at man indarbejdede en mekanisme med pristalsregulering i det nye kontingentsystem, så man ikke med jævne mellemrum behøver at hæve kontingentet. Sekretariatsleder Louis Torp svarede, at det aktuelle forslag netop ikke følger in lationen, idet en procentmæssige stigning på 3 procent er en del lavere end denne. Det skyldes konkret et ønske om at fortsætte nogle optimeringsprocesser og at gøre fagforeningens gode ydelser relativt billigere for medlemmerne. Medlemmet fastholdt dog sit forslag, og det aftaltes, at dette skulle overvejes i bestyrelsen til eventuel behandling på næste års generalforsamling.

Et andet medlem ønskede præciseret, hvordan ændringen af kontingentet vil være for medlemmer i den nye kontingentgruppe for fastansatte med mindre end 8 timer ugentligt. Sekretariatslederen svarede, at kontingentet for disse vil falde fra 864 kr. pr. kvartal i 2023 til 556 kr. pr. kvartal i 2024.

Herefter blev der stemt om bestyrelsens forslag. Én stemte imod og resten for. Forslaget blev dermed vedtaget.

6. VALG TIL BESTYRELSEN

Knud Damgaard Andersen, Karin Bitsch Antonsen og Jørgen Kleon Jeppesen var på valg. De to førstnævnte modtog genvalg, og da der ikke var opstillet andre kandidater, blev de begge valgt for en ny periode. Jørgen Kleon Jeppesen modtog ikke genvalg, og i stedet

havde bestyrelsen opstillet Lisbeth Risager Gerdes, organist ved Hjerting Kirke. Da der ikke var andre kandidater, blev hun valgt.

7. VALG AF SUPPLEANTER

Som førstesuppleant opstillede bestyrelsen organist ved Sct. Peders og Havrebjerg Kirker i Slagelse Henrik Pind Hansen, og som andensuppleant opstilledes organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers Kristian Melchior Echwald. Da der ikke var andre, som ønskede at stille op, blev begge kandidater valgt.

Dirigenten mindede om, bestyrelsen forud for generalforsamlingen havde orienteret om, at Jens Nielsen, som blev valgt til bestyrelsen i 2022, med virkning fra 1. juni 2023 ønskede at udtræde af bestyrelsen inden udløbet af hans valgperiode. Dermed stod det klart, at førstesuppleant Henrik Pind Hansen ville indtræde i bestyrelsen fra denne dato.

8. INDKOMNE FORSLAG

Der var ikke indkommet nogen forslag, og derfor udgik punktet.

9. EVENTUELT

Der var ingen, som ønskede ordet under dette punkt, hvorfor dirigenten kunne konstatere, at dagsordenen var udtømt.

I forlængelse heraf præsenterede det nyvalgte bestyrelsesmedlem Lisbeth Risager Gerdes sig selv. Desuden takkede IBG Jørgen Kleon Jeppesen for hans gode arbejde i bestyrelsen gennem en længere årrække, hvor han blandt andet har ydet en betydelig indsats i stævneudvalget. Desuden lød en stor tak til det snarligt afgående bestyrelsesmedlem Jens Nielsen for hans indsats.

Herefter blev generalforsamlingen afsluttet med afsyngelse af førnte jubilæumssalme, Dalende lodret

STÆVNE 2023 I BILLEDER OG ORD

Organistforeningens årlige stævne var i år rykket mod nord, nærmere bestemt Aalborg, hvor basen den 14. til 17. maj var det indbydende Hotel Comwell Hvide Hus. Programmet bød på inspirerende koncerter, præsentationer af både sangbøger og orgler, en temadag om nye gudstjenesteformer samt naturligvis kollegialt og festligt samvær.

Reportage ved Filip Graugaard Esmarch

Nogle af deltagerne havde fra deres værelse i det 16 etager høje hotel udsigt til både Limfjorden og flere af de kirker, som blev besøgt undervejs i stævnet. Til højre for Ansgars Kirkens spir ses Vor Frelsers Kirke.

Søndag begyndte stævnet med aftensmad på hotellet efterfulgt af koncertforedrag i Budolfi Kirke med domorganist Jørgen Ellekilde. Her spillede domorganisten transskriberet musik af blandt andre Vivaldi, Grieg og Mussorgsky (mere på s. 20-21).

Fra indgangen til Folkekirkens Hus, hvor det meste af mandagens program foregik, er der frit udsyn til den smukke middelalderdomkirke, Budolfi.

Efterfølgende var der mulighed for at se en del af noderne til de transskriptioner, Jørgen Ellekilde (i midten) havde spillet, samt kigge nærmere på kirkens orgler. Her præsenteres domkirkens hovedorgel, Frobenius 1959/2008, 43 stemmer.

Mandagen begyndte med morgensang i Folkekirkens Hus, hvor Jens Nielsen præsenterede Kirkesangbogen og spillede for på en række sange og salmer derfra. Han roste blandt andet sangbogen for at have en rigtig god register- og notedel.

Programmet fortsatte kl. 10 til 15 med en temadag om arbejdet med nye gudstjenesteformer, hvor lektor i liturgik ved Pastoralseminariet Jette Rønkilde om formiddagen lagde op til grundige overvejelser om de forudsætninger, man arbejder med. ↓

Fra Vor Frelsers Kirke i Aalborg fortalte et gudstjenesteteam om dets arbejde med bl.a. søndagsgudstjenesterne ved kirken. Sognepræst Jesper Fodgaard kom bl.a. ind på, hvordan de arbejder ud fra tre nøgleværdier: hjemlighed, nærvær og mod.

Over middag handlede det om konkrete nyskabelser i gudstjenestelivet to forskellige steder. Sognepræst Anja Woersøe Reiff fik deltagerne til at danse, som man gør i Alsønderup ved Hillerød den første onsdag i måneden.

Den sangpædagoguddannede Henriette Danielsen fortalte om sine bidrag, også i kirkelivet generelt, i hendes tilfælde ikke mindst med fokus på børnene, som hun erfarer kan være åbne over for både nyt og gammelt, bl.a. i forhold til sange og salmer.

Til brug ved dansegudstjenesterne har Anja Woersøe Reiff anskaffet en mere tætsiddende præstekjole fra Sverige, hvor gudstjenesteformen er mere udbredt. Hun fortalte om sine konkrete erfaringer med implementering i en dansk landsbykirke.

Sidst på banen var den rytmiske kirkemusiker Niels Peter Thomassen, som i den fælles forberedelse af gudstjenesterne gerne kommer med input fra populærkulturen (OBS: i næste nummer af bladet følger en særskilt reportage fra temadagen).

Flere af stævnedeltagerne spærrede øjnene op ved ankomst til Musikkens Hus, bygget i 2010-14 som en markant del af byens nye havnefront. Pris: 1 mia., men så er der også plads til både symfoniorkester, musikinstitut og musikkonservatorium. ↓

Efter aftensmaden fortsatte mandagsprogrammet med noget ganske andet. I Vor Frelsers Kirke stod den på salmejazz med Organic 3, der har Uffe Steen på guitar, Esben Bach på trommer og Niels Ole Sørensen ved Hammond-orglet.

Det prægtige koncertsalsorgel fra Marcussen & Søn præsenterede sig fra flotteste side med Lars Colding Wolf ved spillebordet. Deltagerne fik hørt en del af dets 74 stemmer, også klokkespillet og andre af de mere eksotiske på fjerde manual.

Tirsdag formiddag fortsatte mandagens gudstjenestetema med fejring af en musikgudstjeneste i domkirken, hvor domorganist Jørgen Ellekilde igen medvirkede, denne gang samme med den fremragende trompetist

Lars Ole Schmidt

Lars Colding Wolf spillede blandt andet Duprés Cortège et litanie, Naji Hakims Alla Russa, J.S. Bachs fantasi Piece d’Orgue, N.O. Raasteds orgelkoral over Naturen holder pinsefest samt musik fra Couperins Les Grands jeux.

Aalborg-biskop Thomas Reinholdt Rasmussen var liturg og prædikant. I forlængelse af prædikenen betonede han, at ordets forkyndelse og musikkens forkyndelse er ligestillet. Prædikestol og orgel er i den forstand to sider af samme sag.

Resten af programmet foregik på hotellet, først med en videohilsen fra kirkeminister Louise Schack Elholm, som sætter kirkemusikken højt. ”Organister og deres orgelmusik er et af folkekirkens vigtige adelsmærker,” sagde hun blandt andet. ↓

Anne Marie Helligsø, organist i Thy, modtog den ene af dette års legatportioner. Hun tager i sensommeren på et fem uger langt ophold i Bergen med blandt andet undervisning hos Ivar Mæland og studier af orgelpædagogik.

Derefter fortsatte programmet med generalforsamling, hvor Henrik Pind Hansen, Sct. Peders og Havrebjerg Kirker i Slagelse, og Lisbeth Risager Gerding, Hjerting Kirke i Esbjerg, blev valgt til bestyrelsen (se referatet fra side 6).

Den anden af årets to legatmodtagere var Mads Granum, organist ved Lindevang Kirke på Frederiksberg. Han skal et år til New Zealand, hvor han ser frem til dels at udfylde huller i kerneorgelrepertoiret og dels skrive ny musik.

Som tidligere modtager af Kirsten Skau Pedersens Rejselegat bidrog Henrik desuden ved den efterfølgende overrækkelse af dette års legatportioner. Også Marianne Joensen fortalte om, hvad hun havde brugt pengene til (læs på side 22-24).

Sidst på eftermiddagen kunne man krydse gaden og opleve Ansgars Kirkens orgler. Her præsenterede organist Niels Jørgen Munk Møller dels det ældre hovedorgel, Frobenius 1929/1943 (billedet), og dels det nyere P.G. Andersen fra 1977.

Den musikalske forkælelse ved festaftenen blev serveret af Klarup Pigekor, Aalborg Kulturskoles pigekor med Christina Kjærulff i spidsen. De sang syv salmer og sange, blandt andet Danmark nu blunder den lyse nat på Rune Tonsgaards smukke melodi. ↓

Henrik Højen bragte en Hilsen fra Danmarks Kordegneforening. Desuden var der hilsner fra Inge Kjær Andersen fra Landsforeningen af Menighedsråd, Hans Chr. Fra kirkemusikskolerne og Bjarne Rødkjær fra FAKK.

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen holdt festtalen, som blandt andet kredsede om hvor væsentlig en opgave, det er, at fastholde folkekirkens rige musikkultur. Han sagde tak til organisterne for at bære med i den sammenhæng.

I løbet af aftenen blev der også sunget flere danske sange i skøn firstemmig harmoni. Endelig fortalte Anton Schmidt Jakobsen i et muntert indslag anekdoter fra Aalborg og sin hjemegn længere nordpå, delvist på vendelbomål.

David Danholt, formand for Dansk Kirkemusikerforening, blev i sin hilsen ganske alvorlig: Folkekirkens synes at have bevæget sig fra at være et ”åndens forsamlingshus” til at blive en serviceinstitution – det har vi ikke brug for, mente han.

Stævnet sluttede allerede onsdag kl. 10, sådan at deltagerne kunne nå hjem at forberede den følgende dags Kristi himmelfarts-gudstjenester. Først var der morgensalmesang ved Jørgen Kleon Jeppesen, denne gang med tillægget 100 salmer.

TRANSSKRIPTIONENS SVÆRE KUNST

Søndag aften blev stævnet i Aalborg skudt i gang med en koncertforedrag i domkirken ved domorganist Jørgen Ellekilde. Overskriften var ”Transskriptioner fra Bach til nutiden”.

Af Thomas Olesen

Hvordan transskriberer man et koncertforedrag til en kort artikel, så den bedst muligt gengiver oplevelsen ved foredraget for læseren? Hvordan transskriberer man et musikstykke, der er skrevet for en anden besætning, for orgel, så man videregiver komponistens intentioner så loyalt som muligt?

Det er i sagens natur umuligt at overføre det præcise udtryk, som et produkt skaber i det medie, som produktet er tænkt i, til et andet medie, så udtrykket bevares helt uændret. Men det er måske heller ikke det væsentlige. Formålet med en transskription må være at

give et indtryk af et produkt efter de forhåndenværende søms princip – og dermed måske vække en nysgerrighed eller genkendelsens glæde hos modtageren.

Domorganist Jørgen Ellekilde indledte sit koncertforedrag i Budol i Kirke med at spille en af J.S. Bachs transskriptioner af Vivaldikoncerter på kirkens lille kororgel (Orgelkoncert i G-dur). Dermed ik han understreget, at det at transskribere musik fra andre genrer til orglet på ingen måder er en ny foreteelse. Musikere har til alle tider taget det bedste fra andre, omformet det og gjort det til deres eget.

HAR SKIFTET HOLDNING

Derefter gik Jørgen Ellekilde op til kirkens hovedorgel, og vi ik eksempler på transskriptioner af så forskellig musik som Griegs Bryllupsdag på Troldhaugen (transskriberet af nordmanden Bjørn Andor Drage), Anne Linnets Barndommens gade (spillet direkte fra en

Der blev lyttet opmærksomt til det store Frobenius-orgel fra 1959/2008, da deltagerne i Organistforeningens stævne 2023 fik eksempler på forskelligartede transskriptioner for orgel.

becifringssats), en amerikansk spiritual samt uddrag af Mussorgskys Udstillingsbilleder

Ellekilde fortalte, at han tidligere ikke syntes, at al musik var egnet for orgel, men at han efterhånden har revideret sin opfattelse. Han fremhævede, at man i princippet kan spille al musik for orgel – bare man har respekt for originalen og de forskellige genrer. Netop orglet har med sine mange klanglige muligheder et af de bedste udgangspunkter for at kunne videregive forskelligartet musik, hvilket vi ik demonstreret til fulde denne aften.

En vigtig pointe fra Ellekildes side var, at man gennem transskriptioner kan skabe en tættere forbindelse mellem menigheden/tilhørerne og orglet som instrument ved at spille musik, som folk måske kender bedre end den traditionelle orgelmusik. Dermed kan man måske også vinde lere folks interesse og hjerte for instrumentet. Helt konkret kan man ved hjælp af transskriptioner imødekomme folks musikønsker til for eksempel bryllupper og begravelser.

KRÆVER TID OG EVNER

Det er alt sammen smukke tanker og intentioner fra Ellekildes side. En udfordring kan være, at man ikke nødvendigvis har de tekniske færdigheder og det musikalske overskud, endsige den nødvendige tid i dagligdagen, som det ville kræve at indstudere og udføre sådanne transskriptioner på en adækvat måde. Dertil kommer, at transskriptionerne måske i praksis kun kan bruges en enkelt eller to gange.

Det a hænger selvfølgelig helt af det konkrete tilfælde og den konkrete situation, og ingen bør føle sig for begrænset til at kaste sig ud i det. Men et faktum er det i hvert fald, at disciplinen ”transskription for orgel og udførelse heraf” ikke indgår i vores grunduddan-

nelse som organister fra kirkemusikskolerne. Det ville måske nok være en overvejelse værd, om ikke denne disciplin skulle dyrkes i et eller andet omfang på uddannelserne, evt. som valgfag. Det samme kan man i øvrigt sige om improvisation som disciplin. Begge dele ville givetvis være en hjælp til at ruste organister til fremtidens krav på arbejdsmarkedet.

Uanset baggrund og erfaring er ingen organist vel forpligtet ud over sine evner og – i hvert fald til en vis grænse – lyster. I den forbindelse bør man også altid overveje, hvilken musik man inder passende at spille i en given situation. Man skal ikke nødvendigvis spille noget, blot fordi man kan, eller fordi nogle andre ønsker det. Ellekilde oplyste, at han normalt ikke spiller transskriptioner ved domkirkens søndagshøjmesser, som har et mere klassisk præg. Musik vil altid vække følelser og skabe eftertanke hos folk. Derfor er det aldrig ligegyldigt, hvad man spiller – det må man ikke glemme.

Thomas Olesen er organist ved Roslev Rybjerg, Hjerk og Harre Kirker på Salling. Han underviser desuden i satslære på Vestervig Kirkemusikskole.

VITAMININDSPRØJTNING I ROM

Med penge fra Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister rejste organist Marianne Holm Joensen til Rom i februarapril 2023. Opholdet gav hende blandt andet en større musikalsk sikkerhed i orgelspillet, forbedrede sprogkundskaber, et spændende indblik i det romerske gudstjenesteliv og et skærpet blik for, at vi som kirkemusikere i Danmark i grunden er privilegerede.

Tekst og billeder: Marianne Holm Joensen

I april vendte jeg hjem fra ti lærerige og inspirerende uger i Rom, hvor jeg blandt andet tog orgeltimer, forsøgte at lære italiensk og udforskede det romerske kirkemusikliv.

De første seks uger af mit ophold boede jeg i en lejlighed, der lå mellem Peterskirken, Tiberen og det pittoreske Trastevere-kvarter med malerisk forfald, restauranter og natteliv. Lejligheden var lille, men i to planer med indgang til stuen direkte fra gaden. Jeg følte mig i den grad midt i storbyens puls med larm fra mennesker, rullekufferter og tra ik lige ind, når man åbnede lejlighedens eneste vindue.

Min nabo var det store statsfængsel Regina Coeli, så politiet var aldrig langt væk. Skråt overfor lå socialkontoret, hvor der ofte var en kø af hjemløse.

Her var kort vej til alt, hvad jeg havde brug for. Sprogskolen på Piazza dell’ Orologio og mit ”øvelokale” på Piazza Farnese, hvor jeg havde fået lov til at spille en time dagligt i den svenske kirkes lille kapel, Katarina Kapellet, hvor der holdes gudstjenester for skandinaver. Orglet var ikke særlig godt, der manglede vigtige toner, men jeg var taknemmelig for at have et sted at arbejde, for det var ikke nemt at inde, på trods af byens mange kirker.

ORGELUNDERVISNING

Jeg tog timer hos organist Christian Alejandro Almada. Han er organist ved San Paolo Fuori le Mura, en af de ire pavelige basilikaer. Kirken er bygget, hvor man mener, Paulus blev begravet. I kirken er der et rigt koncertliv, som jeg nød. Orglet er relativt lille i forhold til det enorme kirkerum, og har kun to manualer.

Christians speciale er romantisk orgelmusik, især fransk. Så jeg medbragte en sonate af Alexandre Guilmant og et par stykker af

Selfie i solen – forår i Borghese-parkenSanta Maria in Trastevere, den lokale sognekirke

Widor samt et par Mendelssohn-sonater, jeg havde lyst til at arbejde med. Efter de første lektioner kunne jeg godt se, at der var et stykke vej til det perfekte legatospil, hvilket er alfa og omega i romantisk musik. Christian viste mig, hvordan men kan lade ingrene kravle helt tæt på tangenterne og for eksempel bruge tommeltottens kno som en slags sjette inger – det er en teknik, jeg aldrig tidligere er blevet præsenteret for.

Mit pedalspil, især fødderne position, havde han også nogle korrektioner til.. Så jeg ik en stribe orgeletuder af Marcel Dupré og en opmuntrende kommentar om, at han trods alt mente, at jeg var meget musikalsk.

Jeg er via Christian Alejandro Almadas undervisning blevet mere teknisk bevidst, og den opmærksomhed har givet mig større musikalsk sikkerhed og frihed. Jeg har også oplevet, hvor stor betydning det har, hvordan og i hvilket tempo man indstuderer et værk. Jeg er rimelig god til at læse noder, men det bliver først rigtig godt, når kroppen har lært et stykke, ”You study, not play!”, sagde han.

Christian taler kun lidt engelsk, så vores kommunikation omkring musikken og hans anvisninger foregik mest på italiensk. Det var nemt at forstå, hvad han mente, selvom jeg ikke er superskrap til sproget. Han var meget kontant i sin kritik af mit spil, der var ikke no-

get, der blev pakket ind i positiv og anerkendende pædagogik; det skulle jeg lige vænne mig til. Heldigvis er han også en meget venlig person, så jeg blev ikke slået ud.

KIRKEMUSIKKEN

Min lejlighed lå i gåafstand til et hav af kirker. Der er omkring 900 i Rom. Og der er sket store forandringer i det romerske gudstjenesteliv efter det 2. Vatikanerkoncil, som er et stort kirkemøde, der blev a holdt i Peterskirken i årene 1962-65 for hele den katolske verden. Jeg var nysgerrig efter at inde ud af, hvordan de efterfølgende ændringer, som er sammenlignelige med reformationen afspejledes i musikken. Jeg ville gerne udforske det terræn, der er, mellem på den ene side stærke traditioner og historie og på den anden ønsket om fornyelse og nutidighed.

Jeg erfarede, at man i romerkirken oplever nogle af de samme problemstillinger og overvejelser, som vi gør i Danmark. Et grundlæggende spørgsmål er, hvordan man laver en vedkommende, nutidig og engagerende gudstjeneste, som folk kan relatere sig til, uden at tryg genkendelighed og traditioner går tabt.

Koncilets to hovedtemaer var modernisering og fornyelse indadtil og åbning mod verden udadtil. Generelt introduceredes et helt nyt syn på kirkens rolle:

Erica, italiensklærer på sprogskolenLangfredagsgudstjeneste ved Forum Romanum

Kirken skulle åbne sig mod samfundet og forholde sig til verdens problemer, også økonomisk-politiske spørgsmål, for at kunne arbejde aktivt for fred. Den nye åbenhed gjaldt også over for andre kristne trossamfund, ortodokse og protestanter.

Kirken skulle ikke længere blot være et hierarki af gejstlige, men et fællesskab mellem præster og menighed. Konkret skulle præsten vende sig ud mod menigheden, som nu ik en langt mere deltagende funktion i gudstjenesterne og i kirkelivet. Der skulle kunne holdes gudstjeneste på lokale sprog, ikke kun på kirkens universelle sprog, latin.

Hvad angår musikken i gudstjenesten, blev der ligeledes lagt vægt på, at menigheden skulle deltage meget mere aktivt. Det var vigtigt at etablere kor i alle kirker, og det blev konkret formuleret, at kirkemusikken ikke måtte være sværere, end at lægfolk kunne synge med.

Jeg lavede en lille undersøgelse af, hvorvidt intentionerne var blevet indfriet. Konkret gik jeg til en masse gudstjenester, både hverdagsgudstjenester, små andagter og de stort anlagte messer i påsken. Desuden gik jeg til forelæsninger hos en musikforsker fra det pavelige instituts musikkonservatorium, og jeg havde samtaler med forskellige personer, blandt andre en komponist af moderne kirkemusik og en kordirigent. De kunne fra hver deres vinkelkaste lys over situationen.

Mødet med det romerske kirkeliv og de brydninger, det står i, gav anledning til mange tanker om vores hjemlige forhold og satte vores eget gudstjenesteliv i perspektiv. Opholdet skærpede mit blik for, hvor privilegerede vi er som kirkemusikere i Danmark, og hvor

gode muligheder vi – blandt andet i kraft af vores uddannelser – har for at lave musikalsk arbejde, der både tilfredsstiller behovet for menighedsskabende aktiviteter og generelle æstetiske-musikalske krav.

ITALIENSK OG KORSANG

Ud over undervisning og kirkelivsstudier brugte jeg en del tid på at gå på et intensivt italiensk kursus, at nyde byens rige koncertliv og bare gå rundt på opdagelse.

De leste søndage sang jeg med i koret ved Den amerikanske kirke (under Stefano Vassili), hvor jeg også ik en god øvemulighed, da orglet i det svenske kapel pludselig en dag var gået i stykker. Det var dejligt at få lov til begge dele.

I de sidste ire uger var jeg heldig at få ophold på Det danske Akademi, som ligger i et smukt og mere mondænt kvarter i et hjørne af byens største park. Det var meget hyggeligt og inspirerende at møde de andre danskere og høre om deres projekter.

Jeg er meget taknemmelig for legatet, som gjorde opholdet i Rom muligt for mig. Det er lidt tidligt at sige så meget om, hvilken betydning opholdet vil få for mig på længere sigt. Men jeg har haft en fantastisk oplevelse og lært utrolig meget, både fagligt og på det personlige plan. Hvis man har den mindste lyst til at tage af sted, vil jeg bare opfordre til, at man søger legatet. For mig har det været en vitaminindsprøjtning i forhold til mit videre arbejde med kirkemusik og virke som organist.

Marianne Holm Joensen bor på Tuse Næs ved Holbæk er organist og korleder ved Skævinge & Lille Lyngby Kirker i Nordsjælland

ODENSE INTERNATIONALE ORGELFESTIVAL

22.- 28. SEPTEMBER 2023

FREDAG D. 22. SEPTEMBER KL. 14, ODENSE KATEDRALSKOLE

Koncert med organisterne Jesper Petersen, Anders Grankvist Schou og Tina Christiansen, Danmark

FREDAG D. 22. SEPTEMBER KL. 19.30, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS

Åbningskoncert med Domorganist Hanne Kuhlmann (DK), Prinsens Musikkorps under ledelse af Henrik Vagn Christensen, Jazzorganist Henrik Sørensen (DK) og Odense Jazz Orchestra under ledelse af Torben Sminge

LØRDAG D. 23. SEPTEMBER KL. 11, KIRKESALEN PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Kammermusikkoncert med violinist Jan Erik Schousboe, cellist Martin Høier, klarinettisterne Tine Maj Antonsen og René Højlund Rasmussen samt organisterne Lars Frederiksen og Anders Grankvist Schou, Danmark

LØRDAG D. 23. SEPTEMBER KL. 15, VOR FRUE KIRKE

Koncert med organist Alessandro Bianchi, Italien

SØNDAG D. 24. SEPTEMBER KL. 10/10.30

Festgudstjenester i Odense Domkirke, Vor Frue Kirke, Ansgars Kirke og Thomas Kingos Kirke med uropførelser af fælles postludium af komponist Lars Kristian Hansen, Danmark

SØNDAG D. 24. SEPTEMBER KL. 19.30, ANSGARS KIRKE

Improvisationskoncert med organist Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin, Frankrig og kunstmaler Karsten Auerbach, Danmark

MANDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 10 - 13, VOR FRUE KIRKE

Masterclass for konservatoriestuderende med organist Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin, Frankrig

MANDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 14.30 – 17.30, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS

Masterclass for konservatoriestuderende med organist Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin, Frankrig

MANDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 19.30, ANSGARS KIRKE

Koncert med organist Matthias Havinga, Holland

TIRSDAG D. 26. SEPTEMBER KL. 16.30, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS

Børne- og familiekoncert “Sigurd & Orglet” med Sigurd Barrett, Carl Nielsen Børnekor og KORLIV

TIRSDAG D. 26. SEPTEMBER KL. 19.30, ODENSE DOMKIRKE

Koncert med organist Nils Henrik Asheim, Norge

ONSDAG D. 27. SEPTEMBER KL. 16, CAFÉBIOGRAFEN

Stumfilmskoncert med organist Torben Krebs, Danmark

ONSDAG D. 27. SEPTEMBER KL. 19.30, THOMAS KINGOS KIRKE

Koncert med organist Wolfgang eifen, Tyskland

TORSDAG D. 28. SEPTEMBER KL. 19.30, CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS

Finalekoncert med organist Karol Mossakowski, Polen/Frankrig og Odense Symfoniorkester under ledelse afAndris Poga, Letland

facebook.com/OdenseInternationaleOrgelfestival

Odense Internationale Orgelfestival 2023 er støttet af Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Albani Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond, Odense Kommunes Musikudvalg, Frobeniusfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og DOKS’ Gramexmidler

VELFUNGERENDE KORSATSER TIL SEKS NYE SALMER

Teksterne be inder sig i den letfordøjelige ende i denne samling, hvor den velanskrevne korarrangør Malene Rigtrup har udsat fem titler fra det nye kirkelige repertoire – samt en selvskrevet sang – for både blandet og ligestemmigt kor.

Af Henrik Strøm

Med denne udgivelse præsenterer Malene Rigtrup seks nyere salmer/melodier i vokal iklædning dels for SATB cappella og dels for SSA med akkompagnement. Der er tale om salmer og salmemelodier af nutidige digtere og komponister som Janne Mark, Lisbeth Smedegaard Andersen, Hans Dammeyer, Nikolaj Paakjær, Ida Auken, Mads Granum og Malene Rigtrup selv. Det har været en ambition for Malene Rigtrup at undersøge grænselandet mellem ”rytmiske” og ”klassiske” salmer samt at skabe korsatser af en overskuelig sværhedsgrad.

Salmeteksterne kredser om eksistentielle grundvilkår – særligt om angsten og usikkerheden ved at leve i en omskiftelig verden, men de rummer samtidig en taknemmelighed over at være til. Salmerne er præget af en let og inkluderende teologi, som giver vide rammer for fortolkning og anvendelse, og i enkelte tilfælde savner teksterne en klarere kirkelig forankring. Dette er både en styrke og svaghed. Salmeteksterne kan med deres almenmenneskelige re leksioner give en forfriskende kommentar til det liturgiske forløb i højmessen, men risikerer også nemt stå lidt for uformidlet i forhold til kirkeårets tematikker og sakra-

menternes betydning. Udgivelsen egner sig nok derfor ikke som en egentlig motetsamling til kirkekorets medvirken ved højmesserne.

GOD MULIGHED FOR TILPASNING

For de irestemmige a cappella-satsers vedkommende er melodierne helt overvejende arrangeret homofont med melodien i sopranen, og ofte brydes versene op i mere frie vokale mellemstykker, introer og outroer. Janne Marks Altid allerede elsket er en undtagelse, hvor rytmiske ”du, du”-stemmer indleder satsen og fortsætter som akkompagnement til melodien, hvad også gør sig gældende for Ma-

Malene Rigtrup, arr. Syng for alverdens urolige hjerter Eksistensen 2023 48 sider 130 kr. hos eksistensen.dk

lene Rigtrups egen Verden er ikke den samme som før

Satserne er umiddelbart nemme at gå til: de enkelte stemmer er meget sangbare og bevæger sig indenfor et overkommeligt ambitus. Formmæssigt er satserne ligeledes meget overkommelige. De ligestemmige satser lænser sig op ad a cappella-satserne, men når de fremføres med akkompagnement, giver det lidt andre muligheder: Akkompagnementet

kan give satserne et andet rytmisk præg og en større frihed med hensyn til at lade en solist synge et vers, og i nogle tilfælde kan satserne også fremføres tostemmigt.

Der er i det hele taget tale om gode og meget velfungerende korsatser, som be inder sig i grænselandet mellem det ”rytmiske” og ”klassiske”, og hvor der efter smag og behag kan arbejdes mere eller mindre i den ene eller anden retning.

”MORGENLUFT OG VINGEFANG OG NYE MELODIER”

Her er en gennemført udgivelse med helt nye salmer med musik af Erik Sommerkvalitet og tekster af blandt andre Iben Krogsdal, Arne Andreasen og Lars Busk Sørensen.

Af Per Mathiasen Bach

I denne nyudgivelse har Erik Sommer skrevet 12 nye melodier til tekster af de salmedigtere, som han selv ”holder af at læse og lade sig inspirere af”, som han formulerer det i forordet. Fortrinsvist er det nye digte fra 2022. På bagsidebilledet af Erik Sommer er skæget grånet, men Sommers melodier sprudler og fornyer stadig på ungdommelig vis. Tænk bare på, hvor ofte Du som har tændt millioner bliver sunget rundt i det danske land til både bryllupper, begravelser, gudstjenester.

Alle de nye salmemelodier er i denne udgivelse skrevet ud to gange. Melodistemme med becifring og en udskrevet klaversats. Det er ine klaversatser, som klinger godt og er brugbare både på klaver og orgel. Som organist og

Erik Sommer

Tolv salmer med ny musik af Erik Sommer

Dansk Sang 2023

36 sider

120 kr. via dansksang.dk

korleder, kunne jeg godt have ønsket mig, at Sommer brugte plads på en korsats af salmen i stedet for klaversatsen, men måske får vi en

opfølgende udgivelse med korarrangementer af de ine salmer.

Som afslutning på udgivelsen bringes tekstforfatternes kommentarer til deres egne tekster. Det fungerer rigtig godt og er en hurtig måde at forstå og leve sig ind i salmeteksterne på. For eksempel har en af salmerne tekst af Steen Kaalø. Det er en ny julesalme, Men det var i nat, det skete, hvor han gentager formuleringen ”Lyset kom / nedenom / til os fra det jerne”. Og dermed tænker Kaalø på, at lyset kom fra et helt andet sted end forventet, ikke i kong Herodes’ palads, men i en fattig stald. Med denne lille forklaring ik jeg mere glæde af at læse teksten.

STÆRKT FÆLLESSANGSEGNEDE

Sommers salmemelodier er meget tilgængelige. Melodierne er nemme at synge med på. Rytmisk er der ikke mange udfordringer. Det

er kun Kun et sted er det morgen der har lidt ”rytmisk inesse” som en gennemsnitlig menighed vil synes, det var sjovt at lytte på fra kirkesanger og ungdomskor, men måske ikke så fællessangsegnet.

Er man kørt træt i de gamle pinsesalmer, så er Kom Helligånd! Guds lammefugl med tekst af Lisbeth Smedegaard Andersen en lot afveksling. Erik Sommers melodi er en enkel rolig koral-agtig sats, som lader teksten få plads. Første vers begynder sådan her: ”Kom Helligånd! Guds lammefugl / med lys på mørke stier / med morgenluft og vingefang / og nye melodier.” En passende tekst at tage med i denne samling må man sige.

Hermed gives min varme anbefaling af denne ine udgivelse. Skønt at få nye salmer i Sommer-stil, som kan forny og inspirere kirkekoret, kirkesangen og kirkemusikken.

SAMLINGEN

• Mere end 3700 forspil til koralbogen!

• Ca. 270 forskellige komponister, heraf mange danske.

Som abonnent får du 4 gange årligt tilsendt ca. 50 nye forspil. Ved udgangen af 2022 er der udgivet 69 numre som kan bestilles enkeltvis. Fuldstændige indholdsfortegnelser kan fås ved henvendelse til redaktør Geir Munthe-Kaas: geir.munthe-kaas@musikkforlaget.no

Cantando Musikkforlag leverer lignende forspilssamlinger i Norge, Sverige og Finland. Disse abonnementer tilfredsstiller utallige kirkemusikeres behov for varierede og mangfoldige forspil af høj kvalitet.

Send en mail til vores danske distributør for mere info, priser og bestilling: info@graesroed.dk

VÆRSGO’

HELLIGDAGENS MUSIK

MIXTURS ONLINE

ARBEJDSREDSKAB TIL

ORGANISTEN OG KORLEDERENS

GUDSTJENESTEFORBEREDELSE

Tekster, Salmer, Musikforslag, YouTube-indspilninger til alle kirkeårets helligdage

Se det hele på forlagetmixtur.dk

•Dyk ned i HELLIGDAGENS MUSIK og find kor- og orgelmusik til enhver lejlighed!

•Få et komplet overblik Forlaget Mixturs +100 udgivelser

•Kig på nodeeksempler eller bladrefunktion til alle udgivelser

•Læs en kort præsentation af Mixturs komponister og deres udgivelser

TO NYE KORUDGIVELSER

Denne sommer udkommer disse to nye korudgivelser på Forlaget Mixtur.

Forgreninger består af 20 korsatser over nye, kendte salmer og sange. Satserne er for sopran+alt med klaver og derudover har de fleste satser en ad lib. herrestemme, så det er guf for SAB-kor. Til en håndfuld satser er der også ad lib. fløjte/violin-stemmer. Satserne er arrangeret af bl.a. Jakob Lorentzen, Merete Kuhlmann og Christian Præstholm og udgivelsen er blevet til i samarbejde med Billund-organisten Christine Toft Kristensen.

15 Bibelske motetter af Søren Birch er en samling af motetter for blandet kor SATB med tekster fra biblen. Korte, smukke og harmonisk meget flotte korsatser, i et tonesprog, der vækker mindelser om Knut Nystedt. Satserne er ideelle som introitus eller motet eller man kan sammenstille en håndfuld til koncertbrug. Noden indeholder en fyldig kirkeårsoversigt udarbejdet af Mads Djernes.

NY DEBATBOG SIGER MEST OM GEJSTLIGT TILSYN, KUN LIDT

OM TILSYN MED ARBEJDSGIVER

I en ny antologi belyses tilsynet i folkekirken, både alment og mere speci ikt inden for områder, som også vedkommer en organist.

Begrebet tilsyn er et centralt og veletableret i folkekirken, men ”uden i nævneværdigt omfang at være beskrevet eller udfoldet for den, der skal føre tilsynet, eller for dem, der skal føres tilsyn med”, som redaktørerne af Tilsyn i folkekirken formulerer det i bogens indledning. Ud over at råde bod på dette håber de, at den både kan vække debat og bruges i undervisning.

Det er en antologi med 13 artikler, nogle skrevet af forskere, men de leste bidragydere er ”praksis-eksperter” i kraft af deres job eller politiske hverv. Mange synsvinkler er med, både historiske, juridiske, teologiske, organisationsteoretiske og praktiske.

Tilsyn er på lere måder et varmt emne i folkekirken. I januar 2022 meldte biskopperne ud om folkekirkens arbejde med liturgi, at ét af tiltagene er en redegørelse om biskoppens tilsyn på det liturgiske område. Den ventes fremlagt senere i 2023. Kontaktperson for arbejdsgruppen i den forbindelse er Viborgs stiftskontorchef, Bodil Abildgaard, som også er anført som ”førsteredaktør” af den her omtalte bog.

En biskop skal føre tilsyn på et bredt felt, ikke kun i forhold til læren, forkyndelsen og liturgien, men også menighedslivet. Fører biskoppen (evt. provsten eller andre i dialog med biskoppen) så et tilsyn med menigheds-

Tilsyn i folkekirken

Eksistensen 2023

227 sider

Papirbog: 250 kr.

E-bog: 150 kr.

Købes hos eksistensen.dk

rådets personaleledelse? Det spørgsmål ønsker kirkefunktionærernes organisationer sat højt på folkekirkens dagsordenen, senest udtrykt i en pressemeddelelse efter et fællesseminar medio juni.

MANGE SLAGS TILSYN

I Tilsyn i folkekirken skriver gæsteforsker ved Københavns Universitet Nete Helene Enggaard om biskoppernes liturgiske tilsyn. Artiklen fører emnet frem til den seneste udvikling med planer om et Liturgisk Forum.

Bodil Abildgaard, Erling Andersen, Lisbet Christoffersen, Per Melhof, red.

Men tilsynet med menighedsrådet som arbejdsgiver inder man mindre om i bogen. Der er en artikel om ”stiftsøvrighedens tilsyn med menighedsrådenes forvaltning” og en anden om økonomisk tilsyn i provstierne (et vigtigt emne fra et kirkefunktionærsynspunkt, da det i høj grad handler om lønninger og stillingsnormeringer). Men i ingen af disse artikler handler det om menighedsrådenes daglige praksis som arbejdsgivere.

En artikel med overskriften ”Menighedsrådets daglige teologiske/ledelsesmæssige tilsyn” er skrevet af Pernille Vigsø Bagge og Søren Abildgaard, henholdsvis formand for Præsteforeningen og daværende formand for Landsforeningen af Menighedsråd (frem til juni 2023). Den handler primært om de overordnede rammer for menighedsrådets virke, herunder præstens samvirke med resten af menighedsrådet. Et tilsyn med deres virke og samvirke handler den sådan set ikke om.

PRÆSTEN SOM KONTAKTPERSON

Men i sidste del af Bagge og Abildgaards artikel beskrives rammerne og opgavefordelingen i forhold til menighedsrådet som arbejdsgiver og ledelse, herunder præstens pligt til at være loyal over for menighedsrådets beslutninger, når det gælder medarbejderne – samt at præsten i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger har en særlig instruktionsbeføjelse.

”Er præsten og organisten fx ikke enige om melodivalget, er det præsten, der i sidste ende bestemmer (…),” skriver de uden at nævne, hvorvidt det også gælder præ- og postludium.

Der er også et kort afsnit om præsten som kontaktperson – interessant, for Præsteforeningen og LAM har på dette punkt modsatrettede politiske standpunkter. Her lander Bagge og Abildgaard på en både og-formulering.

”Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse (…) ua hængig af menighedsrådet. Som daglig leder er præsten imidlertid underlagt de rammer, som menighedsrådet har fastlagt for udøvelsen af funktionen som daglig leder/kontaktperson,” skriver de og overlader det til læseren at overveje risikoen for kasketforvirring.

KONTROVERSIELT FORSLAG

Mere debatterende er Viborg-biskop Henrik Stubkjærs bidrag om ”tilsynets plads i biskoppens ledelsesfunktion”. Han har ikke så meget med om tilsynet med menighedsrådet som arbejdsgiver generelt, men berører vanskelighederne med ”at få de relevante kompetencer ind i menighedsrådene”. I sager, hvor tingene derfor ”går i hårdknude lokalt”, beskriver han manglen på sanktionsmuligheder over for menighedsrådet som en udfordring – og fremsætter et forslag:

”Jeg mener, vi har brug for yderligere værktøjer til at få tilsynet til at fungere i sådanne situationer. Man kunne tænke sig, at vi som biskopper ik muligheden for – i en kortere eller længere periode – at løfte personaleansvaret op i provstiet eller i stiftet, hvor vi kan gøre brug af de kompetencer til kon liktløsning, som haves i provsti og stift,” skriver Henrik Stubkjær.

For at inde et helt afsnit, som direkte handler om tilsyn i forhold til folkekirkens lokale ledelse, skal vi hen til bogens sidste artikel, hvor HR-chef i Kirkeministeriet Lene Graakjær Lund primært har fokus på folkekirkens udfordrede psykiske arbejdsmiljø. Her runder hun af med overvejelser om, hvordan provsten som nærmeste tilsynsmyndighed kan spille en rolle.

HUSK LØNFORHANDLINGEN NÅR DU FÅR NY STILLING

Alle organiststillinger besættes i henhold til Organistoverenskomsten mellem Kirkeministeriet og CO10 for organister jf. resultatpapir af 1. marts 2021 og ministeriets cirkulære af 15. januar 2020 herunder Protokollat for organister med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve”. Det indebærer blandt andet, at der er mulighed for at forhandle lønnen individuelt (se nedenfor under ”lokalt aftalte tillæg”).

Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen.

Alle organister kan søge alle organiststillinger. Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af. Fra 1. juni 2022 omfattes også pensionerede af Organistoverenskomsten.

Organister kan, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål om arbejdsbeskrivelse, ansættelsesproces, lønog ansættelsesvilkår eller andet, bør foreningen kontaktes.

Ansættelsesvilkår

Organister med en KMOK/PO-uddannelse aflønnes således (pr. 01.04.2023 – reguleringsprocent: 15,5339):

Basisløn (kvoteret)

Trin 1 – kr. 317.994,35

Trin 2 – kr. 334.104,40

(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse).

Rådighedstillæg (kvoteret)

Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved:

1 kirke kr. 24.724,25

2-3 kirker kr. 32.233,96

4 eller flere kirker kr. 38.357,25

Lokalt aftalte tillæg

Basisløn og rådighedstillæg suppleres med tillæg, og det vil være i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om tillæg skal jf. overenskomsten indgås af Organistforeningen.

Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er fuldstændig klarhed over de nye vilkår i en ny stilling. En særlig opmærksomhed skal rettes på aftaler om løn og rammetid.

Tjenestemænd

Såfremt ansøgeren er tjenestemand, indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 01.04.2023):

Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 22.413,58

Lønramme 20: med et kvalifikationstillæg på kr. 29.807,75 samt rådighedstillæg på kr. 22.413,58

KIRKEMUSIKALSK MEDARBEJDER TIL VINDERUP OG SAHL KIRKER, HOLSTEBRO PROVSTI, VIBORG STIFT

ER DU BEGEJSTRET FOR MUSIK og nyder at få kirkemusikken til at spille, så menigheden synger? Så vil vi gerne tilbyde dig et job, hvor du ud over de kirkelige handlinger også selv kan være med til at tilrettelægge og præge stillingen ud fra dine kompetencer og initiativer.

STILLINGEN kan ligge mellem 17-25 timer ugentligt, ud fra de initiativer og kompetencer du kan igangsætte og tilbyde. Tiltrædelse hurtigst muligt, senest pr. 1. september 2023.

SAHL-VINDERUP er et sogn med ca. 3500 indbyggere. Sahl er et landsbysogn med en middelalderkirke, og Vinderup er en stationsby og et levende bysamfund med skoler, daginstitutioner, ældreboliger og plejehjem og et aktivt forenings- og kirkeliv. Der er gode faciliteter i et nyt og velfungerende kirke- og kulturhus, hvor der også er kontorplads til dig. Du samarbejder med to præster, et team på 4 kirkesangere, kordegn, kordegnemedhjælper og 4 medarbejdere på de to kirkegårde, der varetager kirketjenerfunktionen.

VI KAN TILBYDE

· et menighedsråd, der prioriterer og værdsætter musikken højt, såvel tradition som ny kirkemusik

· et fleksibelt job med stor tillid til selvtilrettelæggelse og opgavevaretagelse ud fra aftalte kerneområder

· mulighed for at tilbyde dig orgeluddannelsen, hvis du ønsker dette

· mulighed for at arrangere egne koncerter eller koncerter i almindelighed

· mulighed for initiativer til aktiviteter, som fremmer musik og kor for både børn og voksne

· velfungerende arbejdsmiljø

· en menighed, mange frivillige og et menighedsråd, der bakker op om kirkernes aktiviteter.

DINE KOMPETENCER skal ligge inden for:

· musikalske kompetencer, der gør, at du kan spille orgel i begge vores kirker

· har interesse for at være med til at udvikle musikken i vores kirker

· har en positiv indstilling til samarbejde og er medvirkende til det gode arbejdsmiljø

· er fleksibel og imødekommende over for de kirkelige aktiviteter og menigheden.

ORGLET i Vinderup Kirke blev af Th. Frobenius & Sønner gennemgribende renoveret og udvidet i 2006. Det eksisterende 8-stemmede orgel blev udvidet til et orgel med 16 stemmer med to transmissioner, to manualer og pedal.

Sahl kirke har et Frobenius-orgel med 7 stemmer, 1 manual og pedal.

I begge kirker forefindes el-klaver.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer, bl.a. kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 295.280 kr. – 431.563 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.760 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 982 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ACskalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 329.549 kr. og 401.562 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådig-

hedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400 kr. og 65.854 kr. (nutidskroner).

Årslønnen for ansøgere med eksamen som kirkemusiker med orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem.

Basistrin 1 udgør kr. 317.994 årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104 årligt (nutidskroner).

Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 38.357,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Til stillingen er knyttet geografisk fleksibilitet.

Nuværende tjenestemandsansatte, organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der vil blive indhentet børneattest og referencer i forbindelsen med ansættelsessamtalen.

FLERE OPLYSNINGER kan fås ved sognepræst Gertrud Bangshøj mobil nr. 40 15 11 09 eller ved formand Hans Hykkelbjerg mobil nr. 30 64 89 88.

ANSØGNINGSFRIST: der vil løbende være prøvespil ud fra indkomne ansøgere, stillingsannoncen vil blive tage ned senest d. 15. august 2023.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil finder sted løbende. Der vil være medlemmer fra de to menighedsråd og ansættelsesudvalg til stede. I indkaldelsen til prøvespil vil de salmer og musikstykker, der ønskes spillet, blive beskrevet.

ORGANIST TIL TOFTLUND OG TIRSLUND KIRKER, TØNDER PROVSTI, RIBE STIFT

EN STILLING som organist ved Toftlund og Tirslund Kirker, Toftlund-Tirslund Sogne er ledig. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

TOFTLUND-TIRSLUND SOGNE har tilsammen 4.045 indbyggere, sognene er kendetegnet ved et aktivt kirke- og musikliv. Orglet i Toftlund Kirke er et Marcussen orgel med 16 stemmer.

VI ØNSKER en organist

· der er interesseret i kirkens liv og vækst

· der er god til at samarbejde med øvrige kollegaer i kirken

· der vil spille traditionel kirkemusik og rytmisk musik på orgel og flygel

· der vil arbejde med kirkens spirekor, børne- og ungdomskor samt vores voksenkor. Vi har en god kortradition.

DER ER PLIGT TIL at gøre tjeneste ved ansættelsesmyndigheden i Arrild Sogn i overensstemmelse med den aftale, menighedsrådet har indgået hermed.

VI TILBYDER

· et rigt og varieret gudstjenesteliv med god opbakning og dejlig fællessang

· et godt samarbejde med kirkens personale, præster og menighedsrådet

· kontor i sognegården og gode muligheder for at øve

· et sogn med højt til loftet og plads til nytænkning.

ANSÆTTELSE sker ved Toftlund-Tirslund Sognes Menighedsråd beliggende Tårnvej 1, 6520 Toftlund. Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10

– Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

ÅRSLØNNEN for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 295.280,39 kr. – 431.563,02 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851,32 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.760,18 kr. (nutidskroner). OKtillæg på 982,04 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ACskalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 329.548,90 kr. og 401.562,33 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400,94 kr. – 65.854,32 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen som kirkemu-

siker med orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,35 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 32.233,96 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets formand Dorthe Thorgaard på telefonnummer 5155 8147 eller på mail 8960@sogn.dk

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Dorthe Thorgaard, Østervang 3, 6520 Toftlund eller på mail: 8960fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 7. august 2023.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at finde sted i uge 33. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

ORGANIST TIL TJÆREBY OG ALSØNDERUP KIRKER, HILLERØD PROVSTI, HELSINGØR STIFT

EN STILLING som organist ved Tjæreby og Alsønderup Kirker, Tjæreby-Alsønderup Sogne er ledig pr. 1. oktober 2023.

Vores organist gennem 16 år skal på pension, og derfor søger vi en højt kvalificeret musiker 18 timer ugentligt til to landsogne udenfor Hillerød. Der vil være mulighed for udvidelse af stillingen.

UD OVER MUSIKALSK LEDSAGELSE af gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer har vi i kirken følgende fokuspunkter, som vi ønsker, at organisten støtter op om:

· Fællessang, særligt blandt børn og unge:

· Deltagelse i morgensang på den lokale skole sammen med præst og kirkesanger

· Opstart og ledelse af børnekor/spirekor

· Musikalsk understøtning af konfirmand- og minikonfirmandundervisning

· Spaghettigudstjenester 4 gange årligt

· Sangeftermiddage 4 gange årligt.

· Krop, natur og spiritualitet

· Månedlig aftengudstjeneste med cirkeldans

· Lejlighedsvise meditative gudstjenester

· Pilgrimsvandringer.

VI FORVENTER, at du

· har en musisk baggrund

· er god til at ledsage til klassisk salmesang, men også kan spille til moderne salmer

· tager initiativer og byder ind med passende musik, gerne fra forskellige genrer

· er fleksibel og imødekommende over for de kirkelige opgaver, som er knyttet til vores aktiviteter

· har gode pædagogiske evner i forhold til korledelse

· har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

· et team med fokus godt arbejdsmiljø og fællesskab

· et menighedsråd, der er åben overfor nye ideer

· evt. udvidelse af stillingen med allerede etableret voksenkor og babysalmesang

· stor indflydelse på eget arbejde og mulighed for udvikling af stillingen.

Orgler

· Alsønderup Kirke: Jensen & Thomsen. 1975. 10 stemmer, 2 manualer

· Tjæreby Kirke: Frobenius. 1960. 4 stemmer, 1 manual

· Flygel og div. elklaverer.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Hillerød provsti i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelse sker ved Tjæreby-Alsønderup Sognes Menighedsråd beliggende Tjæreby-Alsønderup pastorat. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfat-

tet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 295.280,39 kr. – 431.563,02 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851,32 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.760,18 kr. (nutidskroner). OKtillæg på 982,04 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 329.548,90 kr. og 401.562,33 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400,94 kr. og 65.854,32 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen som kirkemusiker med orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,35 årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 38.357,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til Anja W. Reiff på telefonnummer 20567216/mail AWR@km.dk.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til 7401fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15.8.2023 kl. 12.00.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at finde sted uge 35. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

SIRENA Recorder Quartet

Fra arvefjender til broderfolk - en mussikalsk rejse s i den dan a k sk-ssvensske e historiie

Ge G nn nnem mus u ik k og g fort r æl ællilinngger e bindes fortrtid d og nutid saammmmenen. Me M d needssllag i årstallleenne 1320, 1420, 1520 ettc. c helt op til il 20020 bevevæger koncerten sig ig fra a krig og kriser til fr f ed d og fordragelighed.

Tlf. 28376932 • karina@agerbo.eu • www.sirena.se

ANDREAS TOPHØJ & RUNE BARSLUND

Skandinaviske og keltiske fortællinger i musik og ord

“Andreas and Rune made such an amusing duo ... witty stories and throw away comments that had the entire room bursting out in laughter”

– www.froize.co.uk

Tlf. 23 83 14 08 · info@andreasrune.dk · www.andreasrune.dk

NYE MEDLEMMER

 Torben Aas Kjær, Skive (organist ved Nykøbing Mors Kirke, Morsø Provsti)

 Haruko Suzuki-Hoejrup, Skanderborg (organist ved Elsted Kirke, Aarhus Nordre Provsti)

 Morten Nybo Jensen, Roskilde (KMOK-studerende)

 Jakob Sønderby Larsen, Sdr. Nærå, Årslev (organist ved Eltang og Sdr. Vilstrup Kirker, Kolding Provsti)

 Tetiana Praulina Larsson, Bredsten (KMOKstuderende)

NYT JOB

 Lone Skovgaard, Jordrup, er pr. 1. juni 2023 ansat i en 30-timers stilling som organist ved Lindknud og Hovborg Kirker, Malt Provsti, Ribe Stift

 Mimi Birkelund, Ølsted, er pr. 1. juni 2023 ansat i en fuldtidsstilling som organist ved Birkerød Kirke, Rudersdal Provsti

 Jakob Sønderby Larsen, Sdr. Nærå, Årslev, er pr. 1. juni 2023 ansat i en 18-timers stilling som organist ved Eltang og Sdr. Vilstrup Kirker, Kolding Provsti

RUNDE FØDSELSDAGE

 Kim Kjær Knudsen, Meløse, Skævinge (Melby Kirke, Frederiksværk Provsti), 60 år den 5. juli 2023

 Marianne B. Krarup, Haslev, 85 år den 9. juli 2023

 Anne-Marie Helligsø, Lyngs, Thyholm (Sjørring,

Thorsted, Skjoldborg og Kallerup Kirker, Thisted Provsti), 50 år den 10. juli 2023

 Irene Søndergaard Christensen, Thisted (Tømmerby, Lild og Lildstrand Kirker, Thisted Provsti), 60 år den 23. juli 2023

 Kenn Therkelsen, Bodilsker, Nexø (Ibsker, Svaneke og Bodilsker Kirker, Bornholms Provsti), 60 år, den 26. juli 2023

 Jette Plougheld, Farum, 70 år den 10. august 2023

 Theis Lyng Reinvang, Frederiksberg (Tingbjerg Kirke, Bispebjerg-Brønshøj Provsti), 50 år den 18 august 2023

 Egon Mortensen, æresmedlem, Billund, 80 år den 25. august 2023

 Claus Røllum-Larsen, Frederiksberg (Herslev, Gevninge og Kornerup Kirker, Lejre Provsti), 70 år den 26. august 2023

HUSKESEDLEN

Ferie: Organistforeningens sekretariat har sommerlukket fra mandag den 10. juli og er tilbage mandag den 7. august. Se på hjemmesiden vedr. eventuelle hastesager

Lønforhandling: deadline den 24. august 2023, se side 4

TR-valg i oktober/november: overvej at stille op (eller hvem du skal opfordre til det), se mundtlig beretning i afsnittet på side 11.

Har du jubilæum som organist i folkekirken? Husk at fortælle os det, så vi kan ønske dig tillykke i bladet.

Beat & BrøL møder Jesus

En musikalsk børnefortælling om Jesu liv

Den magiske tidsmaskine bringer dukkerne Beat & BrøL tilbage til Jesu fødsel. Med musik og historier følger vi Jesus fra vugge til grav ved hjælp af de vigtigste grundfortællinger, som er udvalgt med ere præster. Vi har erfaring med at inddrage kirkens børnekor. Læs og hør mere (og hils på dukkerne) på www.modmusik.dk

Årets generalforsamling foregår i Aalborg her på Hotel Hvide Hus.

ORGANISTFORENINGEN

Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg

Mail og telefon: kontakt@organist.org, 7665 9560

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13

www.organist.org

Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp

E-mail: lwt@organist.org

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen

E-mail: sekr@organist.org

Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch

E-mail: blad@organist.org

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE

Formand Ingrid Bartholin Gramstrup

Ry Kirke, Østjylland

Tlf. 2515 3312

E-mail: formand@organist.org

Næstformand Knud Damgaard Andersen

Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole

Tlf. 9795 2726 / 2465 8026

E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Kasserer Karin Bitsch Antonsen

Skals Kirke, Midtjylland

Tlf. 86 65 10 14

E-mail: karinorganist8830@gmail.com

Øvrige medlemmer

Teresemarie Lisiux

Nyvangskirken, Kalundborg

Tlf. 23 93 55 72

E-mail: nyvang.organisten@gmail.com

Mette Bredthauer

Askov Kirke, Sydjylland

Tlf. 30 64 30 45

E-mail: metbr@km.dk

Lisbeth Risager Gerdes

Hjerting Kirke, Esbjerg

Tlf.: 26 64 79 91

E-mail: lisbethrisagergerdes@hotmail.com

Henrik Pind Hansen

Sct. Peders Kirke, Slagelse

Tlf.: 92 43 56 90

E-mail: hph@km.dk

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER

Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171

E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk

Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683

E-mail: kwt3@live.com

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER

Anders Juhl, tlf. 6094 7745

E-mail: ajuhl@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen

tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

FYENS STIFT

Lene Dam, Tlf. 5152 1236

E-mail: ledam@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen

tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

VIBORG STIFT

Karen Skovbjerg, tlf. 3033 9810

E-mail: kskovbjerg9@gmail.com

Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734

E-mail: mjc@km.dk

AARHUS STIFT

Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chrho@km.dk

Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236

E-mail: heze@km.dk

RIBE STIFT

Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045

E-mail: metbr@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT

Pia Jeanette Nielsen

tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde)

E-mail: organistpia@gmail.com

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826

E-mail: konsulent@organist.org

AALBORG STIFT

Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen, tlf. 2839 7790

E-mail: lc@km.dk

Inger-Marie Larsen, tlf. 2035 9362

E-mail: imlaars@gmail.com

Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg

PROGRAMMET FOR NKS2024

TAGER FORM

På Nordisk Kirkemusiksymposium i København kommer morgenandagten i Vor Frue Kirke torsdag den 19. september 2024 kl. 8 til at udgøre den of icielle tyvstart efterfulgt af busture til orgler og klokkespil, inden man kan indlogere sig og deltage i åbningskoncerten kl. 18 i Konservatoriets Koncertsal. Fredag og lørdag vil begynde på samme måde, hvorefter der mellem kl. 9 og kl. 18 diskes op med et righoldigt udvalg af seminarer, masterclasses, debatter, forelæsninger og koncerter. Det konkrete indhold af sidstnævnte er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort, men på symposiets hjemmeside kan man se de overordnede temaer.

Om aftenen kan deltagerne opleve kirkekoncerter af højeste kaliber. De udenlandske kor er: Kór Langholts-

kirkju fra Reykjavík, Christiania Mannskor fra Oslo, Petrisangere fra Malmø og Cantio Laudis fra Oulo i Finland. De udvalgte organister er islandske Guðný Einarsdóttir, norske Hannah Marie Carding, svenske Anders Börjesson og insk-russiske Irina Vavilova. Danmarks egne repræsentanter er i den grad på hjemmebane, for det er Københavns Drengekor dirigeret af Carsten Seyer-Hansen samt domorganist Hanne Kuhlmann.

Søndag den 22. september rundes Nordisk Kirkemusiksymposium af med festhøjmesse i Vor Frue Kirke kl. 11.

Tilmelding til NKS2024 åbner i oktober 2023. Læs mere om det hele på NKS2024.dk

Den svenske Anders Samuel Börjesson medvirker i Nordisk Kirkemusiksymposium til næste år.