Organist.org nr. 5 maj, 2016

N r. 5

M

AJ 2016

1

5. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

ÅRSBERETNING SIDE 4

NODESKRIVNING SIDE 14

PRÆLUDIUM

HVAD BLEV DER AF SYNLIGHEDEN?

Af Henriette Hoppe, næstformand for Organistforeningen

I dette nummer bringer vi et indlæg fra et af vores økonomi-kyndige medlemmer, Jesper Fink-Jensen, der forholder sig kritisk til, hvorvidt det er muligt umiddelbart at sammenligne de enkelte kirkers udgifter, sådan som der er lagt op til fra kirkeministerens side med større åbenhed om kirkernes økonomi. Det er netop synlighed og sammenlignelighed, Kirkeministeriet slår på, når alle sogne nu skal lægge deres budgetter på www.sogn.dk. Her kan man virkelig se, hvad ligningsmidlerne går til, hedder det.

Det er efter offentliggørelsen blevet påpeget i lere medier, at der er store forskelle på, hvordan pengene bliver brugt i de enkelte sogne.

Især korarbejdet skiller sig ud med store lokale forskelle. Det har, ikke helt retfærdigt, givet anledning til forargelse over pengestrømmen til korarbejdet i visse kirker.

I sit indlæg lægger Jesper Fink-Jensen op til en måling af udgiften pr. fremmødt deltager i en kirkelig aktivitet. Lidt af en provokation, måske, for vi ved godt, at kirkens kerneydelse, gudstjenesten, ikke altid trækker så mange til. Men det ligger jo egentlig ganske i tråd med samfundsudviklingen, hvor støtten til f.eks. kultur, der ikke kan tjene sig selv ind, tages væk. Jeg selv personligt mener nu, at vejen til helvede er brolagt med sammenlignende produktivitetsanalyser.

Og så til noget helt andet: Ved vores generalforsamling den 30. maj vil Anders Thorup forlade posten som formand. Det kommer måske ikke som en stor overraskelse, for i 2016 har det været mig, der, i egenskab af næstformand og dermed konstitueret formand under Anders Thorups sygdom, har skrevet præludierne i Organist.org og i øvrigt taget mig af de daglige udfordringer.

Der venter derfor den kommende bestyrelse et stykke arbejde med at inde sig selv og komme videre på bedst mulige måde. Konstitueringen vil ske kort tid efter stævnet og vil blive offentliggjort på hjemmesiden så hurtigt som muligt. Der skal allerede her lyde en stor tak til Anders for hans indsats for foreningen.

Vi bringer en længere artikel om den afgående formand i næste nummer af Organist.org.

2

Organist.org 5/2016

INDHOLD OG KOLOFON

FRA BESTYRELSEN REPORTAGE

4

SIDE

10

Foto: Sangens Hus, Preben Kæseler

SIDE

DIGITALT

SIDE

14

MASTERCLASS

NODESKRIVNING

I beretningen for året, der er gået siden sidste generalforsamling, kommer Organistforeningens bestyrelse blandt andet ind på foreningens engagement i arbejdsmiljø og efteruddannelse.

På Unge Stemmers masterclass i Herning var der blandt andet en workshop med DR PigeKorets dirigent, Phillip Faber, hvor han fortalte om sit arbejde med at motivere koret.

I dette nummer handler ”Digitalt” om de mest udbredte kommercielle nodeskrivningsprogrammer: Sibelius, Finale og PriMus. Tre organister når til hver deres konklusion for, hvad de foretrækker.

ANMELDELSER

DEBAT

STILLINGER

SIDE

23

SIDE

26

SIDE

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SKRIFTLIG BERETNING

34

LITURGI/PRÆLUDIER

KONTOPLANER

ÉN ORGANIST SØGES

Vi anmelder Iver Kleives ”Liturgisk Musikk”, Cantando, samt ”15 præludier over morgensalmer”, Mixtur, med orgelstykker af Flemming Chr. Hansen, Lasse Toft Eriksen og Mads Høck.

Kirkeministeriet hævder at have skabt ”mere synlighed om kirkens penge”, men i sit indlæg påpeger Jesper Fink-Jensen, at regnskaber og budgetter burde bygges anderledes op.

Gjellerup Menighedsråd søger en organistassistent pr. 1. august 2016 til Gjellerup Kirke ved Herning. Stillingen er på 12 timer pr. uge.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: blad@organist.org Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før.

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Engbjerg Kirke ved Vesterhavet nær Lemvig. Facaden antages at være fra ca. 1770. Orglet blev flyttet hertil i 1904 fra Vestenskov Kirke på Lolland. Det nuværende orgelværk med fem stemmer uden pedal er bygget i 1952 af Th. Frobenius & Co. Disposition: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2', Scharf II. Sidstnævnte blev i 1999 udskiftet med en Principal 8'.

Kilde: danmarkskirker.natmus.dk. Foto: Yesterdaysfoto.dk www.organist.org

Organist.org 5/2016

3

FRA BESTYRELSEN

BESTYRELSENS BERETNING 2016 FORENINGSSTATUS Pr. 1. marts 2016 (2015) har Organistforeningen  642 (654) medlemmer i alt   537 (549) medlemmer i stilling, heraf  421 (432) overenskomstansatte 107 (110) tjenestemandsansatte 9 (7) honorarlønsansatte  105 (105) andre medlemmer, heraf  49 (45) ekstraordinære 51 (55) pensionister 4 (4) studerende 1 (1) æresmedlem Bestyrelsens sammensætning har siden sidste generalforsamling været:  Anders Thorup, formand   Henriette Hoppe, næstformand   Niels Henrik Wyke, kasserer   Tommy Schmidt Bülov  Jane Samuelsen  Pia Janette Nielsen  Henrik Strøm Formand Anders Thorup har været sygemeldt over en 3-måneders periode fra december til marts. Det har sikkert ikke undgået Organist. org’s læseres opmærksomhed, at præludierne er kommet fra en anden hånd. Næstformand Henriette Hoppe har været trådt ind i stedet. Ingrid Bartholin Gramstrup har været indkaldt som suppleant til bestyrelsen.

Organistforeningen har siden sidste generalforsamling a holdt 5 bestyrelsesmøder, herudover har udvalgene a holdt møder efter behov.

4

Bestyrelsen, som den så ud på sit konstituerende møde i sommeren 2015. Fra venstre er det Niels Henrik Wyke, Henriette Hoppe, Anders Thorup, Pia Janette Nielsen, Henrik Strøm, Jane Samuelsen og Tommy Schmidt Bülov.

SEKRETARIATET Organistforeningens sekretariat er faldet godt til på den nye adresse i Vejle. Foreningen har efter længere overvejelse investeret i en itfornyelse, der involverer medlemsdatabase og sagsstyringssystem. Det skulle betyde enklere og sikrere håndtering af data. Der er tale om en investering i fremtiden, der har belastet budgettet, men det skulle gerne vise sig at være pengene værd i sparet tid og sikrere datahåndtering. Vi har i den forbindelse måttet trække på ekstern ekspertise, men er nu ved at være på plads.

Sekretariatet har i samarbejde med TR-udvalget udarbejdet et meget gennemgribende skema til optælling af organiststillinger. Ideen er ikke, at alle skal bruge skemaet, men at det skal være en hjælp, især i de situationer, hvor organisten og menighedsrådet er uenige om, hvor meget eller lidt tid, det er rimeligt at sætte af til hver aktivitet.

Organist.org 5/2016

FRA BESTYRELSEN Sekretariatet med sekretariatsleder John Poulsen og sekretariatsmedarbejder Inge Bech Hansen har i forbindelse med formand Anders Thorups sygdom måttet tage en ekstra tørn som støttepædagoger for næstformanden, så alle bolde har kunnet holdes i luften.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD Der har ikke været væsentlige forhandlinger i det forløbne år. Overenskomsten er treårig og udløber i 2018.

Ved de centrale forhandlinger mellem CFU og Finansministeriet i 2015 blev der aftalt følgende generelle lønstigninger fordelt på følgende måde:  1. april 2016: 0,80%   1. april 2017: 1,00%   December 2017: 1,50% + 0,70% fra  reguleringsordningen (forventet værdi) Lokale løntillæg for overenskomstansatte Til trods for at tillidsmændene har gjort det enklere og mindre grænseoverskridende at søge tillæg ved de årlige lønforhandlinger, er der stadig mange medlemmer, der kvier sig ved at sende en ansøgning om tillæg af den ene eller anden art. Derfor er der nogle, der endnu 5 år efter overenskomstens indgåelse ikke har fået lønforhøjelse i form af tillæg.

Til gengæld er der nogle, der har fået ganske gode tillæg for kvali ikationer, der før overenskomsten ikke kunne godskrives. Systemet virker, men det er tungt at løbe i gang.

Det samlede resultat for 2015 ser således ud (2014 i parentes):  31 (27) ud af 40 (52) ansøgninger blev  helt eller delvist imødekommet.  De bevilgede tillæg udgør 53% (45%) af  det samlede ansøgte beløb.

Organist.org 5/2016

 De bevilgede tillæg svarer i gennemsnit til  1.130 (737) kr. pr. md. Alt i alt en generel forbedring.

Statistik, især en meget forenklet som her, siger ikke alt, og der er tale om meget individuelle aftaler, så man kan ikke bare forvente en gennemsnitlig lønstigning. Det a hænger af omstændighederne.

Der er gode muligheder for at forhandle tillæg ved stillingsskift, men det skal ske, inden man starter i stillingen, så man bør ikke lade sig overtale til at vente med forhandlingen.

Lønsituation for tjenestemænd Der har været meget stille på tjenestemændenes område. Antallet af tjenestemænd er svindende. De vil efterhånden alle komme på slutløn, og derefter sker der intet. Vi søger gennem forhandling at få rykket lidt ved situationen, men Moderniseringsstyrelsen har indtil videre ikke været indstillet på at ville indføre ”Ny løn” for vores tjenestemænd.

Der er igen fra 2016 kommet lidt penge i den såkaldte lokallønspulje for tjenestemænd (0,15% af tjenestemændenes lønsum). Fordelingen af disse midler skal forhandles med Kirkeministeriet. Organistforeningen vil lægge op til, at midlerne for i år bliver anvendt til individuelle omklassi iceringer for de tjenestemænd, der er indplaceret i lønramme 19, således at de rykkes til lønramme 20.

REPRÆSENTATION Organistforeningen er repræsenteret i en række eksterne udvalg og organisationer: Kirkemusikernes Landsforbund (KLF) Det årlige fælles formandsmøde blev a lyst i år, men forventes genoptaget i 2017. > 5

FRA BESTYRELSEN Formandsmøderne De fagforeninger, der organiserer medlemmer ansat i sognene, har under ovenstående navn etableret et forum, hvor foreningernes formænd mødes et antal gange hvert år for gensidig orientering. Der er i denne sammenhæng brug for at have fokus både på det, vi har til fælles, og det, der adskiller os. Sidste års stormøde, hvor forskelligartede emner af fælles interesse blev drøftet i en lidt større kreds, blev gentaget i år, og forventes at fortsætte fremover.

Folkekirkens arbejdsmiljøråd Rådets sekretariat er i gang med en række vejledninger, ligesom rådets hjemmeside, kirketrivsel.dk, er blevet fornyet.

Vejledningen om, hvilke arbejdsmiljøkrav der stilles til menighedsrådene, når de indfører geogra isk leksibilitet, er blevet en del forsinket, fordi det har vist sig ganske vanskeligt af få de faktiske forhold i folkekirken til at passe med arbejdsmiljølovgivningen. Da arbejdsmiljølovgivningen samtidig ikke tager hensyn til hverken tjenestemandsloven eller overenskomsterne, kan en korrekt og letforståelig vejledning være vanskelig at udarbejde. Men der er lys forude, og den ventes at blive offentliggjort meget snart.

De kommende års store opgave for arbejdsmiljørådet bliver etableringen af en rådgivningsenhed for folkekirken. Her skal menighedsråd og medarbejdere kunne hente rådgivning og bistand til forebyggelse og løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Der er blevet bevilget 2,5 mio. kr. til at løbe projektet i gang. Rådgivningsenheden skal gerne være selv inansierende efter 5 år. Læs mere om projektet på arbejdsmiljørådets hjemmeside, kirketrivsel.dk.

6

Nordisk Kirkemusikråd (NKR) NKR er den organisation, der er ansvarlig for a holdelsen af de nordiske kirkemusiksymposier, der a holdes hvert jerde år på skift i de fem nordiske lande. Hvert af de nordiske lande har to medlemmer i rådet, og Danmark er repræsenteret ved formændene for Organistforeningen og DOKS. Symposiet i år i Göteborg med titlen ”Kyrkomusikens Kraft” nærmer sig med stormskridt, og det er ved at være sidste udkald for at melde sig til på www.nks2016.se. Det er et over lødighedshorn af gode musikalske og gudstjenestemæssige indspark, der ikke kun holder sig til det nordiske.

Nordisk Faglig Konference (NFK) Med halvandet års mellemrum mødes bestyrelsesmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere fra de nordiske landes organistfagforeninger for at udveksle erfaringer med løn og ansættelsesforhold samt andre emner af fælles interesse. Danmark, og dermed DOKS og Organistforeningen var værter ved konferencen i København. Næste møde bliver i Finland i 2017.

Repræsentanter fra Sverige, Finland og Norge under mødet i Nordisk Faglig Konference i København i januar.

Organist.org 5/2016

FRA BESTYRELSEN

KOMPETENCESEKRETARIATET (Tidligere SCK, Statens Center for Kompetenceudvikling) Efter- og videreuddannelse Efter færdiggørelsen af projektet med en samlet efteruddannelsesstruktur er der bevilget godt 600.000 kr. til et opfølgningsprojekt, hvor enkeltstående eksisterende og nyudviklede uddannelser samles i fagpakker.

Fagpakkerne er praksisrettede og modsvarer kirkemusikernes nye professionsroller, som de efterspørges af menighedsrådene og kan a læses i stillingsopslag. Som eks. kan nævnes Minikon irmandunderviser, Leder af folkelig fællessang, Korarbejdet i provstiet og Medvirken i skole-/kirkesamarbejdet.

Fagpakkerne tænkes udviklet inden for kompetenceområderne: Musik og liturgi, Det musikalske håndværk, Ledelse af kor og musikaktivitet, Kirkens musik- og kulturarbejde samt Administration, formidling og kommunikation.

Det er hensigten, at en gennemførsel af fagpakkerne skal give en selvstændig kompetence inden for bestemte områder og på sigt (forhåbentlig) være meritgivende i forbindelse med en eventuel videreuddannelse på diplomniveau.

Kompetenceudvikling i faglige teams En styregruppe under Kompetencesekretariatet har det sidste år arbejdet med at lave en model for kompetenceudvikling i faglige teams på tværs af sognegrænserne. Netop hvad angår kirkemusikerne, har det været svært at se, hvordan projektet skal kunne realiseres. Der arbejdes dog videre for at inde en model skræddersyet denne målgruppe.

Organist.org 5/2016

Kompetencefonden Der var kommet en række ansøgninger fra medlemmer af Organistforeningen om støtte til kompetenceudvikling. Der var tale om ansøgninger med meget forskellige formål og beløbsstørrelser. Og ikke altid i tråd med fondens bestemmelser. Ofte søger vores medlemmer kompetencefonden efter at have fået afslag på ansøgning om økonomisk støtte fra menighedsrådet. Der ligger derfor en pædagogisk opgave med henblik på at få gjort ansøgningerne til en naturlig del af medarbejderens kompetenceudvikling planlagt af arbejdsgiver og arbejdstager i fællesskab.

INTERNE UDVALG: Redaktionsudvalget Medlemsbladet Organist.org er i gode hænder ved redaktør Filip Graugaard Esmarch.

Der er en faldende tendens, hvad angår stillingsannoncer i bladet, som følge af, at menighedsrådene ikke længere er pligtige at opslå relevante stillinger der. En del vælger dog at lægge stillingsopslag på hjemmesiden.

Når det nye medlemssystem kører, står hjemmesiden for tur. Vi afventer dog feedback på det nye system, så hjemmesiden kan blive tilpasset de behov, der viser sig.

Tillidsrepræsentantudvalget Der har været a holdt TR-kurser i to omgange. Et kursus i august omhandlede bl.a. stillingsoptællinger og tillægsforhandlinger, og i februar a holdt vi et kursus for både de helt nyvalgte og de mere erfarne. Kurset beskæftigede sig med dels med de helt grundlæggende regler og love, og dels var der inviteret en række gæster, der hver især repræsenterede et område, vi støder på som TR. Særligt det første kursus faldt i god jord hos TR’erne.

7

FRA BESTYRELSEN Der mangler stadig tillidsmænd: Fyens og Ribe Stifter har ingen, men betjenes af sekretariatet og vores konsulent Hans Henrik BrokKristensen. Ingen har lyst til at starte som ny alene i et helt stift, men der er nu ikke noget at være bange for: Man har hele tiden sekretariatet i ryggen.

Afsluttende plenumdebat ved tillidsrepræsentantmødet i Vejle den 8.-9. februar.

Stævneudvalget Årets stævne bliver et ”light-produkt” på grund af manglende ressourcer. Den ene dag, det varer, får man dog, ud over generalforsamling, et par kulturoplevelser, der sammen med det sociale samvær gerne skulle være til inspiration og glæde, om end i en mindre målestok end normalt.

Allerede til næste år er vi dog på vej med et klassisk lerdages stævne. Et nyt stævneudvalg er på banen, arbejdet er i gang, en placering er næsten på plads, og det bliver godt!

8

KIRKEMUSIK De tre kirkemusikskoler Der er stadig god tilslutning til kirkemusikeruddannelserne. Skolerne kører med hver sin rektor og hver sin pro il, men med samarbejde omkring økonomi, efteruddannelsestilbud med mere.

Vestervig Kirkemusikskole har endelig fået tilladelse til at opslå den ledige rektorstilling.

Skolen har nu fået sin rektor, Tine Fenger Pedersen, og Sjællands Kirkemusikskole har endelig fået sin rektor, Ole Brinth, der har været konstitueret i Vestervig samtidigt med sin rektorpost i Roskilde, tilbage.

Vestervig Kirkemusikskoles afdeling i Aalborg har nu fået til huse i det nye Folkekirkens Hus, og mangler nu bare at få løst lokalesituationen i Aarhus tilsvarende godt. Sjællands Kirkemusikskoles lokaler i hjertet af Roskilde er meget trange, så der arbejdes på en løsning. Sjællands Kirkemusikskole er igen vært ved Kirkemusikkens dag.

TAK TIL SAMARBEJDSPARTNERE  Tak for godt samarbejde til alle samarbejdsparter i årets løb.  Til CO10 og FTF, vores faglige forkæmpere og støtte i nød.  Til DOKS, med særlig tak for samarbejde om fælles mærkesager.  Til de øvrige kirkefunktionærfaglige organisationer.  Til Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen.  Til de tre kirkemusikskoler.

På generalforsamlingen vil ovenstående blive suppleret af en mundtlig beretning.

Organist.org 5/2016

FRA SEKRETARIATET

LØNKORT FOR TJENESTEMÆND – RETTELSE Stedtillæg Lønramme 19 Procentreguleringssats pr. 1. april 2015

24

år måned 25 år måned 26 år måned 27 år måned 28 år måned Kvalifikationstillæg Rådighedstillæg

II

III

IV

V

VI

Skalatrin

2,9882

262.658 21.888,17 267.483 22.290,25 271.696 22.641,36 277.512 23.126,00 282.725 23.560,44 år/mdr. år/mdr.

274.332 22.860,98 278.790 23.232,51 283.352 23.612,71 288.013 24.001,06 292.778 24.398,16

279.829 23.319,10 284.117 23.676,39 288.494 24.041,14 292.956 24.413,01 297.513 24.792,78 26.570,96 19.258,79

283.636 289.134 292.941 23.636,31 24.094,52 24.411,72 287.805 293.131 296.818 23.983,72 24.427,60 24.734,85 292.054 297.196 300.755 24.337,83 24.766,34 25.062,95 296.382 301.326 304.750 24.698,46 25.110,50 25.395,86 300.791 305.526 308.805 25.065,95 25.460,49 25.733,75 2.214,25 kvoteret pensionsgivende 1.604,90 ukvoteret pensionsgivende

24

267.483 22.290,25 277.512 23.126,00 288.073 24.006,12 299.194 24.932,84 år/mdr. år/mdr.

278.790 23.232,51 288.013 24.001,06 297.650 24.804,19 307.724 25.643,63

284.117 23.676,39 292.956 24.413,01 302.161 25.180,10 311.741 25.978,43 26.570,96 19.258,79

287.805 293.131 296.818 23.983,72 24.427,60 24.734,85 296.382 301.326 304.750 24.698,46 25.110,50 25.395,86 305.285 309.796 312.918 25.440,40 25.816,31 26.076,53 314.524 318.541 321.323 26.210,33 26.545,12 26.776,93 2.214,25 kvoteret pensionsgivende 1.604,90 ukvoteret pensionsgivende

25

288.073 24.006,12 299.194 24.932,84 297.404 24.783,68 323.234 26.936,13 329.639 27.469,96 343.084 28.590,30 år/mdr.

297.650 24.804,19 307.724 25.643,63 318.250 26.520,83 329.250 27.437,52 334.932 27.911,00 346.872 28.906,04

302.161 25.180,10 311.741 25.978,43 321.709 26.809,12 332.085 27.673,79 337.424 28.118,70 348.656 29.054,69 19.258,79

305.285 309.796 312.918 25.440,40 25.816,31 26.076,53 314.524 318.541 321.323 26.210,33 26.545,12 26.776,93 324.107 327.567 329.964 27.008,91 27.297,28 27.496,99 334.046 336.882 338.843 27.837,20 28.073,47 28.236,88 339.150 341.644 343.369 28.262,54 28.470,32 28.614,07 349.891 351.675 352.912 29.157,59 29.306,24 29.409,31 1.604,90 ukvoteret pensionsgivende

29

25 26 27 28

Lønramme 20 25

år måned 27 år måned 29 år måned 31 år måned Kvalifikationstillæg Rådighedstillæg

27 29 31

Lønramme 23-26 29

år måned 31 år måned 33 år måned 35 år måned 36 år måned 38 år måned Rådighedstillæg

Organist.org 5/2016

31 33 35 36 38

9

REPORTAGE

NÅR KORET ÆNDRER KULTUR En sommerdag i 2013 træder Phillip Faber for første gang ind foran DR Pige Koret. Han er pigernes nye chefdirigent, men til den første korprøve får han sig en slem overraskelse: Koret fungerer ikke.

Og hvad gør man så? Man lægger en strategi.

Af Jens Povlsen, journalist

Foto: Sangens Hus, Preben Kæseler

Tre år med tre forskellige dirigenter er ikke godt for noget kor. Det skulle blive anderledes

nu, og her kom han så: Phillip Faber – en ung og fremadstormende komponist og kordirigent, der faktisk stadig manglede at afslutte sin master som kordirigent på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, da han blev ansat af DR. Masteren færdiggjorde han året efter, men der var allerede nok at tage fat på for Phillip Faber som chefdirigent for koret, der har eksisteret siden 1938 og består af 48 piger i alderen 16-21 år.

Udnævnelsen skete nemlig, efter at DR Pi-

Phillip Fabers to timer lange værksted lørdag eftermiddag på årets masterclass i Unge Stemmer handlede både generelt om korprøvestrategi og specifikt om intonation. Han beskæftiger sig også med intonation i sit bidrag til den nye antologi ”Hjertesproget” fra Videncenter for Sang under Sangens Hus i Herning. Artiklen ”Intonation i korsang – Hvorfor falder det?” er tilgængelig via et link på hjemmesideadressen videncenterforsang.dk/330-2

10

Organist.org 5/2016

REPORTAGE geKoret forinden havde levet en lidt omskiftelig tilværelse, siden korets mangeårige dirigent, Michael Bojesen, fratrådte ved udgangen af 2010. Han blev a løst af svenske Cecilia Martin-Löf som dog allerede efter et år valgte at a bryde samarbejdet med DR på grund af uenighed om den langsigtede strategi for koret. I mellemperioden varetog Nenia Zenana posten som chefdirigent. ”Den periode med usikkerhed på lederposten skabte simpelthen nogle strukturer i koret – både sociale og faglige – som jeg meget hurtigt fandt ud af, at jeg var nødt til at ændre.”

Phillip Fabers bemærkning falder på årets ”Masterclass i Unge Stemmer” i Herning, hvor et stort hold af korledere og musikpædagoger har indfundet sig på Den Jyske Sangskole for at blive klogere på arbejdet med børn og unges stemmer.

SANGENS TRE FASER Oppe ved tavlen deler Phillip Faber gavmildt ud af korstrategierne, han benytter sig af, og kursisterne lytter opmærksomt. De leste kender følelsen af at stå med et kor, der ikke rigtig fungerer. Man kan rive sig i håret, men ud over det – hvad stiller man så op som korleder? ”En kulturændring er noget af det sværeste, man kan forestille sig at stå over for som dirigent. Men det var vi nødt til, for det var sådan, at når vi havde korprøve, og jeg slog af, så var der mindst ti, der havde hånden oppe. Det havde jeg aldrig nogensinde prøvet før. Jeg blev ret overrasket over, at pigerne rettede på hinanden. De var blevet dirigenter alle sammen, og det duer altså ikke.”

Faste rammer var det første, Phillip Faber indførte.

Organist.org 5/2016

”Når man arbejder med en gruppe, der er så unge som pigekoret, så skal man være klar over, at de elsker faste rammer. Så jeg gjorde det, at jeg inddelte arbejdet med en sang i tre faser. Også for at vise koret, hvornår de her mange markeringer er til hjælp – eller det modsatte. Sangens tre faser kalder jeg dem.

Den første går ud på at lære noderne at kende. Her må man gerne markere og spørge løs, hvis man vel at mærke følger nogle bestemte retningslinjer, vi har aftalt på forhånd. I den anden fase arbejder vi med det musikalske, og den tredje fase ligger lige op til koncerten – en slags generalprøve. De to sidste faser er som udgangspunkt uden spørgsmål fra koret,” forklarer Phillip Faber.

FOKUSÉR PÅ DE POSITIVE En hjælp kan også være at blive enige om, hvordan man henvender sig til hinanden, hvis der opstår problemer under indstuderingen: ”Hvor, hvem og hvad. Det sparer helt vildt meget tid, hvis koret benytter sig af den formel, hver gang, de vil have, at jeg skal kigge noget efter i sømmene. Hvor er problemet?

Hvem har problemet? Og hvad drejer det sig om? Når det er dirigenten, der henvender sig, kommer formlen i en lidt anden rækkefølge.

Her er det hvem, hvor og hvad? Altid. Det fungerer virkelig godt, hvis man er enig med sit kor om de to måder,” lyder rådet fra Phillip Faber.

Han påpeger også en faldgrube, han selv ofte er faldet i: at fokusere på dem i koret, der har modvilje mod ham som dirigent. ”En lærer fortalte mig engang, at i enhver stor forsamling vil der være omkring 20 procent, som er totalt med på dét, man har gang i.

60 procent er neutrale, mens de sidste 20 procent har en modvilje over for én. Hvis man fo-

11

REPORTAGE kuserer på de 20 procent, der er negative, vil man som korleder faktisk opleve, at de neutrale 60 procent går med de negative, og så står man lige pludselig over for et kor, hvor 80 procent er negative. Det er ikke fedt. Hvis man derimod fokuserer på de positive 20 procent, vil man opleve det modsatte, nemlig at de positive trækker de neutrale 60 procent med op.

Og så har man en forsamling, hvor langt størstedelen er positive over for én. Den negative spiral har jeg selv kæmpet en del med at komme fri af. Men det er en ret god huskeregel – at man skal fokusere på dem, der gerne vil.”

EN BEDRE DISCIPLIN

Om Phillip Faber Uddannelse π MA i kordirektion på Kungliga Musikhögskolan, Stockholm 2014 π BA i komposition fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 2011 π Kordirektion på Voces Academy 2010-12 Dirigentposter π Chefdirigent for DR Pigekoret siden 2013 π Dirigent for Värmlands Nations Kör (Uppsala) 2013 π Pianist og domptør hos Houdini operaimpro 2010-13 π Dirigent for FUK Landskoret 2010-13 π Førstedirigent for Det Danske Drengekor 2009-10 Se mere på phillipfaber.dk

12

Foto: Sangens Hus, Preben Kæseler

Årets masterclass handler, som titlen siger, om unge stemmer og om, hvordan man får mest ud af dem, når de tilhører børn og teenagere. Præcis som det har gjort i de sidste 12 år, hvor Den Jyske Sangskole hvert år har stablet en masterclass på benene særligt rettet

Om ”Masterclass i Unge Stemmer” Masterclassen henvender sig bredt til alle, som underviser børn og unge i sang og korsang. Overskriften for 2016-udgaven den 11.-13. marts var ”Korlederens værktøjskasse”.

DR PigeKoret åbnede masterclassen med en koncert i en fyldt Herning Kirke. Derudover kom kursisterne til at opleve DR PigeKoret helt tæt på i et af masterclassens værksteder, hvor Phillip Faber holdt åben prøve og inviterede kursisterne til at dirigere DR PigeKoret.

Resten af weekenden præsenteredes et tredages program med en række håndplukkede specialister: John Høybye, Gabriella Thész, Laura Flensted-Jensen, Jens Krogsgaard og Panda van Proosdij. MidtVest Juniorkor og MidtVest Pigekorene medvirkede også.

Organist.org 5/2016

REPORTAGE mod arbejdet med sangbegejstrede børn og unge.

Faldgruberne er mange, og hvis man spørger Phillip Faber, så gælder det om at have en strategi klar, så små problemer ikke får læsset til at vælte: ”Jeg døjede med rigtig dårlig disciplin i den første tid. I begyndelsen gjorde jeg meget ud af at vise koret, at de kunne være trygge ved mig. At vi nok skulle nå de satser og den musik, vi havde sat os for, og at det var mit ansvar. Det tog lidt tid – også de mere konkrete prøveting som: ’Når jeg slår af, så er det fordi, der kommer en besked. Husk at bevare fokus ved afslag. Snak gemmer vi til pausen’.

Eller: ’Det, du gør, er som udgangspunkt rigtigt, hvis du ikke bliver rettet’,” fortæller Phillip Faber, der løbende får professionel hjælp til at få koret til at fungere: ”Vi har faktisk indgået et samarbejde med en sportspsykolog. Det er meget lærerigt, men det hjælper ikke en døjt, hvis pigerne ikke selv er med på den. Pigerne blev derfor sat til at lave et værdiark, hvor de nedskrev de ord, der er vigtige for koret. ’Tolerance’ for eksempel. Det vigtige er så at få koret til at sætte handlinger bag de få værdiord, de iltrerer sig frem til. Under ’tolerance’ står der for eksempel: ’Acceptér Phillips beslutninger’,” smiler Phillip Faber glad.

Koret fungerer igen.

KORLEDER STEMMEN

Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

Uddannelsen henvender sig til korledere for både børne- og voksenkor, musiklærere og musikstuderende fra hele landet.

Tid: 07.10.2016-04.03.2017 Sted: Horsens og Silkeborg Pris: 5.500 kr.

Tilmeldingsfrist: 16.09.2016 For information og tilmelding, skriv til kursus@fuk.dk eller læs mere på fuk.dk.

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR Organist.org 5/2016

13

DIGITALT

I SIBELIUS GØR MAN DET BARE Hvilket nodeskrivningsprogram er det oplagte valg til almindeligt organistarbejde? Det spørgsmål indes der ikke noget enkelt svar på. Der er utallige faktorer at tage højde for.

For at dele sol og vind nogenlunde lige mellem de tre største spillere på det danske marked, har vi fundet tre skribenter, som selv foretrækker henholdsvis Sibelius, Finale og PriMus. Af Morten Poulsen Min baggrund for brug af nodeprogrammer er, at jeg i mange år har komponeret en del, og de seneste år har jeg haft et forlag, der udgiver kormusik. Samtidig med organistjobbet fungerer jeg som musiklærer på et gymnasium, hvor eleverne naturligvis benytter software til udarbejdelse af de skriftlig opgaver i musik.

For at starte med den sidste, så har jeg aldrig selv benyttet PriMus til nodeskrivning, men har en del erfaringer med det fra gymnasiet, idet det i høj grad blev lanceret som det ideelle program til elever. Vi købte en site-licens til programmet, allerede da det var i beta (altså en tidlig testudgave), og det gav os pludselig mulighed for at forvente, at de studerende a leverede i elektronisk form.

Der er ingen tvivl om, at PriMus er et nemt program at gå til, men jeg har aldrig forstået, hvorfor udvikleren har valgt at se bort fra de helt almindelige tastkombinationer, f.eks. kopiere og indsætte, som man er vant til fra de leste andre programmer. På gymnasiet har vi desværre store problemer med stabiliteten

14

Morten Poulsen er organist ved Vestervang Kirke i Helsingør samt musiklærer på Helsingør Gymnasium. Han er desuden komponist og har blandt andet komponeret en lang række motetter. Se mere på nodeforlaget.dk.

af programmet – det går simpelthen ned for mange elever. Vi går derfor mere og mere over til MuseScore som det gratis alternativ. Det har efter min mening en mere intuitiv brugerlade og fungerer stabilt.

Min mavefornemmelse siger mig i øvrigt også, at det er sårbart for PriMus, at der kun sidder én udvikler på projektet. Den konstruktion lagde det ellers glimrende Musicator i graven for mange år siden.

FRA FINALE TIL SIBELIUS Netop Musicator var mit første egentlige nodeprogram, og da det desværre ikke blev udviklet mere, faldt mit valg på Finale som det professionelle og fremtidssikre valg. Og hvilken åbenbaring det var. Pludselig kunne man lave noder, der, i hvert fald for det utrænede øje, lignede det, man kendte fra trykte udgivelser.

Organist.org 5/2016

DIGITALT Tankegangen med, at alle musikalske detaljer havde en egentlig menu eller funktion i programmet, var meget betryggende, og jeg havde umådelig meget glæde af programmet.

Jeg mener stadig, at Finale har en naturlig plads som et af de to lagskibe på nodemarkedet i dag.

Grunden til, at jeg efter en årrække skiftede til Sibelius, er ganske enkelt hastighed. Ikke programmets, men min. Jeg prøvede ved et tilfælde en version af Sibelius (2 eller 3, tror jeg), og satte mig for at indskrive en enkelt klaversats, der skulle transponeres. Efter ti minutter var mit indskrivningstempo hurtigere end i Finale, og efter længere tids brug stod det mig ret klart, at der – i hvert fald for mig – var langt kortere til et færdigt layout.

DET ER NÆSTEN SNYD Det skal for retfærdigheds skyld siges, at jeg ikke har brugt Finale siden 2011-udgaven.

Men dengang var min overordnede fornemmelse af forskellen på de to programmer, at hvor man i Finale havde en funktion/dialog-

boks til hver musikalsk ”fænomen”, så ”gjorde man det bare” i Sibelius. Jeg havde en helt anden fornemmelse af faktisk bare at arbejde direkte på et stykke nodepapir i stedet for at skulle skifte redigeringsmodus, alt efter hvad det lige var, jeg skulle. Nogle gange virkede det nærmest som ”snyd”, men på den gode måde. Og det passede mig meget int.

Der er ingen tvivl om, at man kunne trække små detaljer frem i både Finale og Sibelius, hvor det ene er bedre end det andet, og valget mellem disse to må være op til den enkelte. Hvis man har tid til det, vil jeg faktisk anbefale at hente demoversioner ned af begge og beslutte sig for en lille opgave. Hvis man f.eks. indskriver det samme forspil i begge programmer og justerer layout, til man er tilfreds, er jeg ret sikker på, at man efterfølgende har en fornemmelse af, hvilket der passer ens temperament bedst.

Mit valg af nodeprogram: Sibelius – med MuseScore som det gratis alternativ, og med interesse for Notes (se boksen, red.).

Konkurrence på vej fra Steinberg Den tyske producent Steinberg står bl.a. bag det førende lydredigeringsprogram Cubase. Nu er firmaet på vej med et nodeskrivningsprogram, som ventes at skabe røre på markedet inden for ganske få år.

Forhistorien er, at det britisk udviklede Sibelius i 2006 blev opkøbt af amerikanske Avid. Nogle år senere valgte Avid at lukke Sibelius-kontoret i London, og Steinberg greb i 2012 og ansatte størstedelen af de britiske udviklere, som var blevet ledige på markedet.

Det hold har nu i 3 1/2 år arbejdet på at bygge det ultimative nodeskrivningsprogram op fra bunden.

Der er hverken offentliggjort noget programnavn eller nogen lanceringsdato, men udviklingen af det kan følges via en blog på adressen blog.steinberg.net.

Organist.org 5/2016

Chefudvikleren hos Steinberg, Daniel Spreadbury, skriver en ”Development diary” under overskriften ”Making Notes”.

Dog er ”Notes” tilsyneladende kun en arbejdstitel for programmet.

15

DIGITALT

FINALE ER UMAGEN VÆRD Selvom Finale kræver lang tid at sætte sig ind i, kan det for nogle opleves som det bedste valg, når det gælder nodeskrivningsprogrammer.

omfattende var det. Manualerne var på engelsk og kunne fylde mere end en skotøjsæske. Det er heldigvis blevet nemmere at bruge, og den seneste version 2014,5, som udkom sidste efterår, er god.

Af Lars A. Svaneborg

ET NØRDET PROGRAM Kort om min nodeskrivning: I 1990 begyndte jeg den første nodeskrivning på en såkaldt Atari-maskine. Nodeprogrammet hed Notator. I 1996 begyndte jeg med Finale, og i 2003 lærte jeg Sibelius at kende, men foretrak Finale.

Nodeskrivningsprogrammer er blevet et krav for alle seriøse musikere. Hvilket man skal vælge, er en smagssag. Der er fordele og ulemper ved de to programmer, der her får min vurdering: Sibelius 8,2 og Finale 2014,5.

Notator sakkede hurtigt bagud. Finale blev det alternativ, jeg valgte, men meget stort og

Lars Svaneborg, Hundborg, har senest været organist ved Hundborg, Jannerup, Vang og Vorupør Kirker i Thy. Nu arbejde han som bl.a. organistvikar og lydtekniker.

Han er uddannet musikpædagog (AM) fra DJM og PO fra Vestervig Kirkemusikskole.

16

Sibelius er let at gå til. Bruger laden er enkel, med et såkaldt ribbon (bånd) øverst, og med alle værktøjer synlige. Unge mennesker vil gerne se et resultat på kort tid, og derfor er Sibelius en god løsning for dem. Sibelius kan også løse professionelle opgaver, og med muligheder for at integrere med andre musikprogrammer er det virkelig godt!

Jeg har dermed ikke sagt, at jeg foretrækker Sibelius frem for Finale, men jeg forstår, at mange vælger Sibelius, fordi det er skabt til pc’en! Finale er skabt til Macintosh, det er gra ikbaseret og i udgangspunktet et decideret nodeskrivningsprogram. Finale er senere tilpasset pc’en, og det kan i dag mere end tidligere med hensyn til lyde, MIDI osv.! D e t korte af det lange bliver, at Finale har alt det, jeg har brug for. Det har taget lang tid (tyve år) at lære næsten alle funktioner, men det er umagen værd at lære programmet bedre at kende.

Ligesom Sibelius har Finale en værktøjslinje, men man slipper ikke for at gå ned i undermenuerne for at inde layers (nodelag). F.eks. skal Staff Tool (systemværktøj) justeres, for at du kan få det til at se ud, som du ønsker. Det gør selvfølgelig, at Finale er et meget mere nørdet program at gå til. Dog foretrækker jeg Finale.

Organist.org 5/2016

DIGITALT

NYTTIGE FUNKTIONER Som organist bruger jeg Finale til  at skrive forspil, koralbearbejdelser og arrangementer af musik ved koncerter o.l.  transponering af satser og koraler til gudstjeneste og koncertbrug  at lave akkompagnements- og variationssatser, f.eks. sidste vers i en salme med diskantstemme på trompet eller sang.

Til det sidste inder jeg Finale hurtigt og smart. Jeg benytter funktionen Extract Parts, hvor de enkelt stemmerne skrives ud fra partituret, så jeg har et selvstændigt dokument at skrive ud til eksempelvis trompetisten.

I forbindelse med korarbejde er Finale et godt værktøj til at arrangere og høre stemmerne, før du kaster dig ud i at prøve med sangerne. Du får et overblik over satsen og

Orgel til salg

Vester Egede kirkes lille, velfungerende orgel sælges (I. Starup og søn).

4 stemmer og svelle. Baseret på principal 4.

Højde 211 cm, bredde 104 cm, dybde 97 cm incl. manual.

Egner sig til lille kapel/kirke eller til den, der gerne vil have eget pibeorgel. Prisidé: 20.000 kr.

Oplysninger: Birte Litrup, 61.29.16.88 eller birte.litrup@mail.dk

Organist.org 5/2016

kan orientere og forberede dig. Ved eventuel udgivelse af noder kan du rette hele formatet og vælge node-fonte, så det bliver den størrelse, som du og dit forlag har for øje.

Jeg er glad for, at jeg lod mig overtale af min orgellærer, afdøde organist ved Thisted kirke Preben N. Christensen, til at investere i Finale, hvilken han også beredvilligt hjalp mig med at komme i gang med. Jeg ser frem til, at Finale bliver opgraderet, for der er forlydender om, at programmørerne med det kommende Finale 2016 fortsætter processen med at gøre betjeningen af programmet enklere!

Man kan holde sig opdateret om nye versioner af Finale hos den danske importør Indigo2 – klik på ”Finale nyheder” på webadressen indigo2.dk/ϔinale

Agentur og eneforhandling i Danmark af:

Ahlborn orgler På verdensplan er Ahlborn udvikleren af det højteknologiske digitale samplede kirkeorgel.

Med nyudviklede DRAK-TM mikrochips er der endnu flere muligheder for ændringer af "lydbilledet", så orglet netop kommer til at "passe" i jeres kirke.

Jeg har endvidere samarbejde med min søn, der er professionelt uddannet lyd-tekniker.

Et- to- og tre-manualers orgler – ingen vedligeholdelse – 5 års garanti.

Kirkeinstal. (2 man., pedal og 24 st.) fra kr. 74.500,Orgel keyboard til kor og kapelbrug fra kr. 9.500,Øveorgler til organister fra kr. 46.500, ÷ skattemæssig afskrivning for organister Nyt digitalt piano med vægtede tangenter, pris 7.500,- minus 20% rabat = kr. 6.000,-

Bock’s Digitale Kirkeorgler Christian Bock

2462 3177 / 7484 7500 Ribevej 110,6630 Rødding

17

DIGITALT

VINDER VED NÆRMERE BEKENDTSKAB Nodeskrivningsprogrammet PriMus har ikke så mange funktioner som Finale og Sibelius, men til almindeligt organistarbejde kan det måske være tilstrækkeligt.

Og køber man det, medfølger der god support.

Af Mikael Leth Hvad skal et nodeskrivningsprogram kunne? Jeg er en stor tilhænger af KISS-princippet (Keep It Simple, Stupid!). Derfor vil jeg vil helst bruge et program, som kan det, jeg har brug for, og ikke meget mere. For mange muligheder og indstillinger giver større risiko for at løbe sur i det. Jo mere et program spænder over, jo stejlere er indlæringskurven også.

Jeg har brugt PriMus i forskellige versioner siden 2008, først som gymnasielærer, siden som organiststuderende, og jeg vil vove den påstand, at man på ganske få timer kan lære at bruge PriMus. Når man åbner programmet, mødes man af nodelinjer. Her er ingen audio sequencer, intet piano roll-vindue. Programmet er strengt nodebaseret. For mig giver det god mening at arbejde direkte i nodebilledet.

Man kan tilslutte et midi-keyboard og indspille både i step-time og real-tid, men indtastningen af noder med en mus og tastatur er så hurtig, at jeg ikke gider at tilslutte et keyboard.

BRUGERVENLIGHED I HØJSÆDET Programmet, som er oversat til dansk, er meget intuitivt bygget op: Hvis du vil sætte faste fortegn, så klik mellem nøgle og taktart; hvis

18

Mikael Leth er sidsteårs-studerende på Vestervig Kirkemusikskole og organistassistent ved Nørre Uttrup Kirke.

du vil ændre en taktstreg, så klik på den og se hvilke muligheder, du har; hvis du vil indsætte en node, så klik på den ønskede placering. Og så videre. Synes du ikke at den rigtige mulighed er der, så højreklik og få lere muligheder.

De leste ting (noder, bindebuer, fortegn osv.) placeres automatisk, og resten af nodebilledet rykker sig for at gøre plads. Redigér noder eller takter med Ctrl-tasten nede, mens du klik-trækker, og arbejd med layoutet med Shift-tasten nede. Super enkelt og meget brugervenligt.

Der er mulighed for at have lere stemmer i samme system, og du kan indskrive sangtekst, akkorder, artikulationstegn osv. Alt foregår ved et klik med musen og/eller ved at skrive på tastaturet. Selvfølgelig kan du også afspille noderne.

Man kan importere og eksportere i lere formater: MIDI, MusicXML (som også Finale og Sibelius kan læse/skrive), GuitarPro, m. l.

Organist.org 5/2016

DIGITALT

TENOR FØR BAS Har programmet nogen mangler? Ja da. Der er eksempelvis ikke mulighed for at lave en lyd il direkte i PriMus. Og man skal også helst skrive 1. stemmen ind før 2. stemmen (lidt irriterende når man skriver en koral ind – det

Om PriMus PriMus er programmeret af tyskeren Christof Schardt, og den danske importør og forhandler, Heine Svendsen fra Indigo 2, har sørget for, at programmet – i modsætning til eksempelvis Sibelius og Finale – er tilgængeligt på dansk.

En anden unik feature ved PriMus er, at man kan arbejde med separate nodestykker/sange i samme dokument, hvilket kan være en stor fordel i pædagogiske sammenhænge.

Den aktuelle version af det ni år gamle program er version 1.1, men der er jævnligt udsendt ganske omfattende og gratis opdateringer. For flere år siden blev der desuden annonceret en version 2.0 med mange nyskabelser, men denne version har endnu ikke fået en officiel udgivelsesdato. Programmøren Christof Schardt er af den opfattelse, at store programopdateringer bør forekomme sjældent, fordi det for brugerne ofte kan give bøvl med inkompatible filversioner.

er ofte rart at have lagt basstemmen inden tenorstemmen).

PriMus indes både i en Windows- og en Mac-version. Sidstnævnte kører dog i en windows-emulering. Der er en udmærket of linebrugervejledning, og man kan altid kontakte den danske importør af programmet, som er hurtig til at svare.

Måske er PriMus ikke så kendt og ” int” som Finale og Sibelius, men giv det en chance. Det vinder ved nærmere bekendtskab. Og prisen er rimelig, synes jeg: 900 kr. for lightversionen, 1.600 kr. for Professional-versionen og 2.800 kr. for den store Publisher-version. Light-versionen har selvfølgelig nogle begrænsninger, men de leste kan nok klare sig med denne version.

Man kan læse mere om programmet, se versionsforskellene og downloade en demoversion på indigo2.dk/primus

- ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER

FATHER AND SON

Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Jochen og Tristan Brusch Koncertveteranen Jochen Brusch (violin) – med en lang fortid i Danmark – og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang).

“Enestående: Denne harmoni mellem far og søn – ikke kun i musikken – er som en drøm!

Alene tanken på musikken giver mi migg ggåsehud.” åse ås s hud hud.” ..””

(R. Plochmann efter en koncert i Fra FFrankrig) nkrrig iig) gg) www.father-and-son.tumblr.com m jochen.brusch@gmx.de tlf fra DK: 0049-7071-5499822

Organist.org 5/2016

l. nk lt i a .

Kr 0D .00 8 s: Pri

19

D et dan ske n odeprogram “Jeg har været så '

“Syn's lige du skal vi-

loade PriMus demo,

begejstret for PriMus

de, at jeg er MEGET

uforsigtig' at down-

og specielt for manua-

og jeg er blæst helt

len, som selv JEG kan

omkuld over hvor

forstå – den er SÅ

overskueligt og let

godt formuleret! ” JAJ

tilgængelig alle de grundlæggende

“Hvis man vil lave sin

funktioner er.”

egen sangbog, med

KM-P

tegninger og bil- leder osv. , så har

man et helt

fantastisk

redskab.

P ri M u s er d et

Al anbefalelse

l etteste n od ep rogram

værdig.” Optakt

af al l e, og så er d et p å d an sk.

D et l everes m ed en stor og vel skrevet d an sk m an u al p å 374 si d er m ed i l l u strati on er.

P ri M u s L i gh t: en tred jed el af al l e vore ku n d er b l an d t org an i ster n e h ar køb t

L i g h t-versi on en , som er fu l d t ti l strækkel i g ti l at ar b ejd e m ed fx. kor vær ker.

M an u al en l æses p å skær m en .

895 kr.

P ri M u s P rofessi on al : D e fl este køb er

d en n e p akke, h vor m an får u trol i g t m eg et for p en g en e. I n kl . tr ykt m an u al .

1 595 kr.

P ri M u s P u bl i sh er: Ti l p rod u kti on af h el e

san g b øg er i ét og sam m e d oku m en t el l er ti l u n d er vi sn i n g sm ater i al e.

H os I n di go 2 får du al den h jæl p, du h ar

2795 kr.

I n di go

bru g for – grati s.

Verm u n dsgade 1 2

du l øst di t probl em m ed det sam m e.

60 60 90 83

Sl å på tråden el l er sen d en m ai l , så får

8260 Vi by J

www. i n d i g o2. d k

h ei n e@ i n d i g o2. d k

F i n al e

er d et kl assi ske,

p rofessi on el l e n od ep rogram .

I n di go

er d i n d an ske

F i n al e-forh an d l er.

Kon takt os og få h jæl p ti l d i t

p rogram i n d en for få m i n u tter.

B ru ger d u M aci n tosh com p u ter, så er 2. 799 kr.

d et særl i g vi gti gt, at d u h ar d en n yeste op d ateri n g ti l versi on 201 4. 5.

Al l e F i n al e-b ru gere kan op d atere ti l n yeste versi on for ku n 1 099 kr.

Organ i ster og ki rker køb er Fi n al e

ti l ku n 2799 kr. (n orm al p ri s 4799 kr. ) I n di go 2 h jæl per af et godt h jerte al l e

I n di go

Si bel i u s-, Fi n al e- og P ri M u s-bru gere.

Verm u n dsgade 1 2

R i n g el l er sen d en m ai l .

60 60 90 83

Si bel i u s 8

8260 Vi by J

www. i n d i g o2. d k

h ei n e@ i n d i g o2. d k

sætter stan d ard en

i n d en for n od eskri vn i n g.

Si b el i u s er d et d om i n eren d e n od ep rogram i D an m ark.

H vi s d u er u n d ervi ser* el l er

stu d eren d e, får d u Si b el i u s ti l

ku n 2395 kr. (n orm al p ri s 4850 kr. ) Kom p å vores m ai l i n g-l i ste og få vi gti g n yt om Si b el i u s og m ere

gen erel l e Ti p s & Tri cks ti l n od eskri vn i n g p å com p u ter.

B em ærk: M aci n tosh - og Wi n d ows 1 0b ru gere b ør op d atere ti l Si b el i u s 8.

* R i n g og h ør n ær m ere an g . akad em i sk statu s!

Bestil dit nodeprogram og f å det

via mail inden f or f å minutter!

ANMELDELSER

FØLSOM LITURGISK MUSIK FRA NORGE De centrale messeled er i Iver Kleives fortolkning komponeret for SATB og orgel, men de kan også bruges énstemmigt.

Af Brian Stenger Poulsen Iver Kleive er uddannet organist fra musikkonservatoriet i Oslo i 1972. Derefter undervisning og solistenprüfung i München med speciale i Regers musik, og han har siden 1976 været organist ved forskellige kirker i Norge.

Som komponist har han ikke en stor produktion bag sig, men et vægtigt Requiem (2007) for kor, orgel og solister skal nævnes. Han er meget efterspurgt som arrangør og studiemusiker med stor genremæssig spændvidde, bl.a. jazz- og folkemusikindspildninger, og har turneret og indspillet med Poul Dissing. ”Liturgisk Musikk” er skrevet for blandet kor og orgel og er i seks satser: Kyrie, Gloria, Halleluja-omkvæd, Forbønn (med lidt tekst fra Fader Vor), Sanctus og Agnus Dei. Kyrie og et kort indslag i Agnus Dei er på latin, resten er norsk og lader sig let oversætte til dansk.

Stilistisk ligger det meste af musikken i et krydsfelt mellem blød pop og engelsk romantik a la Georg Dyson, mens Agnus Dei klinger lidt som ortodoks musik. Det er der ikke den store fornyelse i – det kunne have været spændende, om Kleives kendskab til jazz- og folkemusik var trådt tydeligere igennem.

MANGLER FINISH Værket fremstår ufærdigt: Et par steder mangler der noder, og enkelte steder passer de akkorder, der er noteret, ikke med kor-

Organist.org 5/2016

Iver Kleive Liturgisk musikk Cantando 38 NOK som download fra shop.cantando.com

stemmerne. Stemmeføringen er mange steder uhensigtsmæssig, og vil vanskeliggøre indstuderingen. Der er lere notationsfejl, for eksempel en pludselig tredelt tenorstemme i ”Forbønn” og lign. Der veksles derudover en del med underdeling af de enkelte stemmegrupper. Det giver et rodet lydbillede, da tyngden i musikken hele tiden forskydes. Jeg kender af gode grunde ikke tilblivelsesprocessen, men udgivelsen ville have været meget bedre, hvis der havde været en grundigere korrekturlæsning.

Musikken er mere følsom end vores sædvanlige liturgi, og til en kon irmandgudstjeneste eller lignende, kunne det måske være int med et alternativ. Hvis dette værk skulle bruges, ville jeg dog bruge det énstemmigt med orgelledsagelse.

23

ANMELDELSER

KORALPRÆLUDIER TIL MORGENSTUNDEN I en ny samling fra Forlaget Mixtur kaster tre danske orgelkomponister sig over morgensalmerne på en legende og malerisk facon.

Af Per Rasmus Møller For de mange af foreningens medlemmer, der virker i et lersognspastorat, starter arbejdsdagen ofte med en morgentjeneste, hvor ”Gud ske tak og lov” eller en anden morgensalme er præstens naturlige valg til indledning. Hvad er da mere naturligt end at vælge et præludium, der knytter sig denne salme, og som herigennem kan være med til at skabe helhed og sammenhæng i gudstjenesten?

Det er lige netop disse anskuelser, de tre komponister Flemming Chr. Hansen, Lasse Toft Eriksen og Mads Høck har haft for øje med deres nye udgivelse: ”15 præludier over morgensalmer”. Satserne kaldes med vilje præludier og ikke orgelkoraler, da det har været et sigte at benytte en friere indgangsvinkel med mulighed for at dyrke alternative musikalske udtryksformer.

KVINTSPRING OG CLUSTERKLANGE Den friere indgangsvinkel skinner tydeligt igennem, idet det i et eksempel, som Lasse Toft Eriksens præludium over ”Morgenstund har guld i mund” blot er en melodistump – i dette tilfælde det indledende kvintspring – der benyttes. Til gengæld går det igen gennem satsen og vendes på alle mulige ledder og kanter.

I Mads Høcks præludium over ”Den mør-

24

Flemming Chr. Hansen, Lasse Toft Eriksen og Mads Høck 15 præludier over morgensalmer Forlaget Mixtur 149 kr. på noder.dk

ke nat”, er der gjort brug af andre virkemidler.

Her illustrerer en pulserende venstrehånd og pedal på glimrende vis nattemørket, der ruger over landet, indtil en høj melismeret solostemme sætter ind og melder lysets komme.

Hen igennem satsen vokser lyset med dagen, til satsen slutter i fuld sol på en let udvidet Esdur akkord.

Flemming Chr. Hansen gør i udstrakt grad brug af hvilende cluster-akkorder, noget der virker særdeles overbevisende i en sats som f.eks. ”Nu gløder sol i morgenskær”, hvor man næsten kan fornemme morgensolen på vej op over horisonten. Cluster-akkorderne er vel nærmest gået hen blevet et særkende for komponisten fra Sakskøbing, ikke mindst i kraft af kompositioner som ”In Lumine Domino” og ”Sommerfugledalen”.

Organist.org 5/2016

ANMELDELSER

OVERKOMMELIGE OG ORIGINALE Der er en tydelig udtryksmæssig karakterforskel mellem de tre komponisters værker, men som en fællesnævner gælder, at forlægget formidles på en ny, spændende og ofte overraskende måde. Tonesproget er klart nutidigt, og er der jævnt hen anvendt udvidede, næsten jazzagtige akkorder.

På trods heraf er sværhedsgraden overkommelig, og alle satserne kan realiseres selv på ret små orgler. Man er dog hjulpet godt på vej med et to-manualers orgel med strygestemme og et par gode solomuligheder.

Den nye udgivelse må anbefales på det varmeste. Den falder ganske enkelt på en tør plet, og den ligger milevidt fra Wöldikes ”125 Orgelkoraler til Kirkeåret”, der førhen hørte til standardrepertoiret i enhver kirke. Der er hverken kilometerbarok eller endeløse variationsrækker. Til gengæld emmer samlingen

af originalitet, godt håndværk og en op indsomhed, der på intet tidspunkt tenderer det banale.

Indhold  Den mørke nat forgangen er (MH)   enne er dagen, som Herren har gjort (LTE) D  Den signede dag med fryd vi ser (MH)   Gud, du, som lyset og dagen oplod (FCH)   Gud ske tak og lov (FCH)   I østen stiger solen op (LTE)   Lysets engel går med glans (LTE)   Morgenstund har guld i mund (LTE)   Nu gløder øst i morgenskær (FCH)   Nu rinder solen op (MH)   Nu titte til hinanden (MH)   Nu vågne alle Guds fugle små (LTE)   Rind nu op i Jesu navn (FCH)   Se, nu stiger solen (FCH)   Vågn op og slå på dine strenge (MH) 

Altid klar med hjælp såvel ved handel som forespørgsel paaske@nodehandleren.dk Tlf. 43 53 38 08

NODEhandleren Organist.org 5/2016

25

DEBAT

KRITIK AF ET KIRKELIGT KASSESYSTEM Som vi skrev i april, hævder Kirkeministeriet med et nyt tiltag på sogn.dk at have skabt ”mere synlighed om kirkens penge”. Men der ligger et grundlæggende problem i den måde, regnskaberne og budgetterne er bygget op på.

Af Jesper Fink-Jensen Regnskaberne og budgetterne på sogn.dk skal gøre det muligt at sammenligne, til hvilke formål sognene bruger deres penge. Man kan f.eks. se, at i det provsti, hvor jeg er ansat, vil det største sogn bruge 2,7% af aktivitetsbudgettet til kirkekor, mens det næststørste vil bruge 33,8%! Selv om korene i det næststørste sogn også er de højest pro ilerede, virker det absurd, at der kan være så stor forskel. Eksemplerne er ikke enestående, men hører dog til de mere ekstreme.

Organistforeningen skriver på sin hjemmeside, at der i formålskontoplanen for sognenes aktivitetsbudgetter er et spillerum for fortolkning. Formålskontoplanen er et skema, som alle sogne skal udfylde for at opgøre, hvor mange penge de hver især bruger til de kirkelige formål, som planen beskriver, f.eks. gudstjenester og kirkelige handlinger eller koncerter. Et andet skema er artskontoplanen, hvor det i stedet er det enkelte sogns udgifter af en bestemt art der opgøres, f.eks. løn, varme eller markedsføring.

Formålskontoplanen danner grundlag for alle sammenligninger af hvilke formål, midlerne bliver brugt til i landets sogne. For organisternes vedkommende er opgørelsen

26

vedrørende kirkelige aktiviteter under pkt. 3 særligt relevant. Den omfatter budgetkategorierne 30-38, hvori kategorien ”kirkekor” indgår: 30. Fælles formål (lokalt inansierede præster) 31. Gudstjeneste og kirkelige handlinger 32. Kirkelig undervisning 33. Diakonal virksomhed 34. Kommunikation 35. Kirkekor 36. Kirkekoncerter 37. Foredrags- og mødevirksomhed 38. Kontingent DSUK (Danske Sømands- og Udlandskirker)

FORMÅL ELLER ART? Ifølge vejledningen til kontoplanen, angives løn til kirkekor og dets leder under pkt. 31, 35 og 36, og lønudgiften fordeles efter, hvor stor en del af korets ressourcer der bruges til disse formål. Dermed tages der højde for, at kirkekor kan medvirke ved kirkelige aktiviteter som gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter i meget forskelligt omfang.

Problemet er imidlertid, at hvis kontoplanen skal beskrive, hvor mange penge der anvendes til bestemte kirkelige formål, giver det ikke mening, at nogle af udgiftsposterne beskriver en udgiftsart, og derfor burde høre til artskontoplanen i stedet. De problematiske kategorier er i den sammenhæng ”30. Fælles formål”, ”35. Kirkekor” og ”38. Kontingent DSUK”, fordi de ikke beskriver kirkelige formål, men derimod lønudgifter m.v. til personer af en bestemt art, der er med til at rea-

Organist.org 5/2016

DEBAT lisere de konkrete formål, der fremgår af de øvrige poster.

Et lønnet kirkekors opgaver er at deltage i gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter. Kategori 31 og 36 beskriver derfor fuldt ud de formål som et sådant kor anvendes til.

Ulønnede børne-, ungdoms- og menighedskor, der ikke erstatter en lønnet kirkesanger, kunne i princippet falde ind under kategori 32 vedrørende kirkelig undervisning, på linje med (mini-)kon irmandundervisning. Hvis dette er for kontroversielt, kunne vejledningen i stedet de inere, at det kun er netop disse kor, der skal angives under kategori 35. ”Nissen lytter med”, fordi én afvigende kategorisering betyder, at andre budgettal samtidig bliver ændret. Dette ses tydeligt af eksemplerne ovenfor. Selv om Kirkeministeriet nu har meldt om ”mere synlighed om kirkens penge”, gør de forskellige fortolkninger af formålskontoplanen det svært at sammenligne forskellige sognes aktivitetsbudgetter. Det bliver dermed også svært at drage detaljerede konklusioner vedrørende kirkernes økonomi på egns- og landsplan. Der er derfor grund til at kategorisere de kirkelige aktiviteter på en anden måde.

OM EN NY LISTE AF KATEGORIER En kategorisering af kirkelige aktiviteter er ikke værdineutral. Den siger både noget om, hvilke aktiviteter der er relevante, og hvilke der er sammenlignelige. Hvis man vil have en saglig diskussion om (for)mål og midler, må man have et anvendeligt ”kassesystem” at placere aktiviteterne i.

Folkekirken giver kun mening som en religiøs institution, hvis man tror på, at man gennem den religiøse praksis kan stå i forbindelse med Gud. Kirkelige aktiviteter kan derfor

Organist.org 5/2016

ikke reduceres til deres samfundsmæssige nyttevirkning, men har en mening i sig selv.

Kirken er samtidig en statslig institution med mange praktiske opgaver, og den har et pædagogisk og oplysende virke, der skal sikre dens fortsatte liv og vækst.

På grundlag af formålskontoplanen kan man danne en liste, der starter med aktiviteter, der tjener et religiøst formål, og derefter gradvist går over i aktiviteter, hvor kirken rækker ud mod samfundet: I. Gudstjeneste: Mødet med Guds Ord. II. Kirkelige handlinger: Markering af livets vigtigste begivenheder.

III. Diakoni: Efterfølgelse af Kristi eksempel.

IV. Kirkelig undervisning: Indføring i kirkens liv.

V. Koncerter, møder og foredrag: Livsoplysning i et kirkeligt perspektiv.

VI. Kommunikation: Samfundsoplysning om kirkens eksistens.

Kirkemusikken fremgår ikke af listen, fordi den kan tjene forskellige formål, alt efter om der er tale om en liturgisk gudstjeneste med musik, en børnekormusical eller en radiojingle. Her følger nogle perspektiver på hvordan listen kan bruges: 1. For nogle år siden skrev aviserne, at ”Kirken bruger tre gange mere på musik end på diakoni”. Hvis kirkekorene synger til gudstjenester, kan dette dog begrundes med, at det er en mere central kirkelig aktivitet end diakoni. Hvis budgetkategori 35 alene drejede sig om menighedskor, ville udgifterne til musik formentlig heller ikke have været tre gange så store som til diakoni. Kategoriseringerne kan være styrende for debat-

27

DEBAT ten og derfor have ansættelsesmæssige konsekvenser for kirkemusikerne.

2. Hvis børnekor blev opfattet som ”kirkelig undervisning”, kunne man lægge hovedvægten på enten børnekor eller minikon irmander frem for at have to sideordnede tilbud. Hvis præsterne blev inddraget i børnekorarbejdet og organisterne i minikon irmandundervisningen, ville sognene være rustet til at klare situationen, uanset om den ene eller den anden aktivitet lykkedes bedst.

3. Man hører ofte antallet af deltagere som en aktivitets måske væsentligste succeskriterium. I henhold til listen er det vigtigste ved en gudstjeneste dog, at den inder sted. Omvendt er det vigtigt, at der er et publikum i forbindelse med koncerter og kirkelig kommunikation,

da de skal gøre opmærksom på kirkens eksistens i samfundet. For at korrigere for arrangementer af forskellig størrelse, kunne man indføre nøgletallet ”pris pr. publikumsmedlem” som succeskriterium. Det acceptable nøgletal for en gudstjeneste og en kirkelig handling ville da være langt højere end for en koncert eller et kirkeblad.

Tak til sognepræst Dorte Fabrin Beltoft for hjælp til det teologiske afsnit.

Jesper Fink-Jensen, organist ved Stenlille og Stenmagle Kirker ved Sorø, er cand.mag. i musikvidenskab fra KU (2002), PO fra Sjællands Kirkemusikskole (2009) og akademimerkonom i økonomi- og ressourcestyring fra Roskilde Handelsskole (2010).

Korkonkurrence 2016 med NOK kr. 20.000,- i prĂŚmier!

LÌg en video ud pü YouTube, hvor koret synger et vÌrk udgivet af Cantando Musikkforlag, og koret er automatisk med i konkurrencen. Vi vil vurdere de bidrag, som bliver lagt ud frem til 17. oktober 2016. Sü vil en jury küre de bedste fremførelser. Der er ingen begrÌnsning pü antallet af vÌrker, som kan lÌgges ud pü YouTube.

Hvilke kor kan deltage?

Ingen niveauinddeling, alle typer kor vil blive vurderet!

PRÆMIER FOR BEDSTE VIDEO: 1. pris kr. 10.000 2. pris kr. 5.000 3. pris kr. 2.500 Desuden uddeles der en pris pü kr. 2.500 for bedste videoproduktion!

Sidste FRIST for at lĂŚgge korvideo ud:

17. oktober 2016 Det forudsÌttes, at deltagende kor har eksisteret i mindst 1 ür, og at korene stiller med deres faste korister – uden sangere som er lejet ind.

Betingelser knyttet til video som lĂŚgges pĂĽ YouTube: ‡ 9 UNHW JÂĄUHV WLOJ QJHOLJW PHG VÂĄJHRUGHW “Cantando Musikkforlag 2016â€? pĂĽ YouTube ‡ cUVWDOOHW VNDO IUHPJn DI EUÂĄGWHNVWHQ (for at adskille fra tidligere konkurrencer) ‡ 2YHUVNULIWHQ VNDO LQGHKROGH WLWOHQ Sn Y UNHW VDQJHQ ‡ 2SKDYVPDQG 6.$/ VNULYHV L EUÂĄGWHNVWHQ NB! KUN VÆRKER UDGIVET AF CANTANDO MUSIKKFORLAG VURDERES!

WHO ‡ www.musikkforlaget.no

KLEZMERDUO

Henrik Bredholt

Ann-Mai-Britt Fjord

Sopransax, dulcimer, tuba, vokal

Harmonika, vokal, m.m.

Kirkekoncerter * “At le med det ene øje” Jødisk klezmermusik * ”Oktober 43” Om redningen af de danske jøder * “Jødiske visdomsfortællinger” og klezmermusik

Læs mere på www.klezmerduo.dk Kontakt: klezmerduo@mail.dk eller Tlf. 86 194092

'82 (6=7(5 +$))1(5 328/ 526(1%$80 9LROLQ RJ NODYHU

(V]WHU +DIIQHU HU HQ DI GH I¡UHQGH YLROLQLVWHU L (XURSD +XQ HU XGGDQQHW Sn /LV]W $NDGHPLHW L %XGDSHVW RJ L :LHQ KRV I¡UHQGH O UHUH EO D -RVHI *LQJROG $OEHUWR /\V\ RJ 6DQGRU 9HJK +DU WXUQHUHW RYHU GHW PHVWH DI YHUGHQ RJ YXQGHW HQ P QJGH SULVHU RJ XGP UNHOVHU 9LROLQSURIHVVRU YHG 'HW .JO 'DQVNH 0XVLNNRQVHUYDWRULXP VnYHO VRP YHG .RQVHUYDWRULHW L *UD] Â&#x2018;VWULJ 3RXO 5RVHQEDXP HU HQ DI ODQGHWV I¡UHQGH SLDQLVWHU PHG LQWHUQDWLRQDO NDUULHUH EnGH VRP VROLVW RJ VRP J VWHSURIHVVRU EO D L .LQD RJ 86$ 8GGDQQHW YHG EO D -XLOOLDUG 6FKRRO L 1HZ <RUN +DU LQGVSLOOHW RYHU &'¶HU 2JVn NHQGW IRU PDQJHnULJ OHGHOVH DI ,VK¡M .XOWXUVNROH RJ 0*. Â&#x2018;UHVXQGV 6ROLVW RJ &RSHQKDJHQ 6XPPHU )HVWLYDO '82 (6=7(5 +$))1(5 328/ 526(1%$80 SU VHQWHUHU HW VWRUW UHSHUWRLUH DI NODVVLVN RJ Q\HUH PXVLN IRU YLROLQ RJ NODYHU 'HVXGHQ NHQGWH ZLHQHUWRQHU PXVLN DI .UHLVOHU RJ PHJHW PHUH 0HJHW YHOHJQHW WLO NLUNHNRQFHUWHU ZZZ HV]WHUKDIIQHU FRP _ ZZZ SRXOURVHQEDXP FRP 3URJUDP RJ SULV HIWHU DIWDOH %RRNQLQJ SRXO URVHQEDXP#JPDLO FRP _ WOI

6H YLGHRHU PHG '82 (6=7(5 +$))1(5 328/ 526(1%$80 Sn \RXWXEH FRP ± V¡J Sn ´+DIIQHU 5RVHQEDXP´

Skandinavisk Orgelcentrum Orglet der passer til alle - både børn og voksne

Det universelle klassiske orgel Trinløs, elektrisk højdejustering af klaviaturer og bænk!

Både klaviaturer og bænk kan tilpasses børn fra 6 år!

Idèelt for konservatorier, musikskoler og organister!

Danhild Vario, lys eg, laminat

VARIO giver optimale muligheder m.h.t. ergonomi, lyd og betjening! * Højdejustérbare klaviaturer :…… justering på 26 cm, fra 66 til 92 cm * Højdejustérbar orgelbænk:…….. justering på 29 cm, fra 49 til 78 cm * Ventilfølsomt anslag på klaviaturer * Pedalspil med følelse af mekanisk aktion * Pedal-vægt kan justeres fra 1000 til 1500 gram * LED-belysning til nodestativ og pedalspil Da både bænk og klaviaturer på Danhild Vario orglet kan indstilles trinløst i en hvilken som helst position, giver dette orgel organisten de allerbedste ergonomiske muligheder.

92 cm højeste position

Spar varmeudgifter i kirken.

Lej/køb et Danhild VARIO til organisten.

Pris: fra 69.000,- kr. ekskl. moms

66 cm laveste position

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk

The Blackbirds

“De berømte små hår rejste sig i nakken af ublandet fryd”.

Henrik Palle – Politiken

Ny fortolkninger af The Beatles´ musik

The Blackbirds har siden 2012 optrådt på DR-TV i 20 afsnit af programserien Beatles forever. Duoen spiller lyriske fortolkninger for spansk guitar, vokal og percussion. Med stor dynamisk og fortolkningsmæssig alsidighed, leger duoen sig igennem alle de store hits. :¥YLU )¥KRLYZ ]PY[\VZL N\P[HYZWPS ]HYPLYLY MYH KL[ RSHZZPZRL \K[Y`R V]LY ZWPKZÄUKPNL ZVSP [PS YrZ^PUNLUKL IS\LZ 2HYVSPUL )\K[a SL]LUKLN¥Y sangene med sine tekstfortolkninger og sin farverige vokal. Tilsammen giver de et personligt bidrag til det mange facetterede Beatles univers.

2HYVSPUL )\K[a ]VRHS c :¥YLU )¥KRLY N\P[HY c )VVRPUN c RHYVSPULNYV'OV[THPS JVT c ^^^ [OLISHJRIPYKZ KR

STILLINGER

VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER Alle organiststillinger besættes i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 herunder Protokollat for organister med præliminær orgelprøve.

Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen.

Alle organister kan søge alle organiststillinger. Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke længere et regulativ for stillingen. Organisten skal derfor forlange, at menighedsrådet sammen med stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivelse for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse kan downloades fra Organistforeningens hjemmeside eller fra IT-skrivebordet.

Organister bør, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforeningens lokale tillidsrepræsentanter.

I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhandlede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet indsendes til Organistforeningens sekretariat.

ANSÆTTELSESVILKÅR Organister med en PO-uddannelse aflønnes således (pr. 1.4.2016): Basisløn (kvoteret) • Trin 1 – kr. 283.463,69 • Trin 2 – kr. 296.961,33 (Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse).

34

Rådighedstillæg (kvoteret) Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke kr. 22.039,47 • 2-3 kirker kr. 28.733,71 • 4 eller flere kirker kr. 34.192,08

LOKALT AFTALTE TILLÆG Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere aftales yderligere tillæg som fx kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om sådanne lokale tillæg skal i henhold til overenskomsten indgås af Organistforeningen.

Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overenskomststilling, bør inden underskrivelse af ansættelsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsentanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og ansættelsesvilkår.

Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er underskrevet et ansættelsesbevis – og for de overenskomstansattes vedkommende en rammetidsaftale – for den nye stilling.

TJENESTEMÆND Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 1.4.2016): Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 19.258,79.

Lønramme 20: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.570,96 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.258,79.

Lønramme 19: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.570,96 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.258,79.

Organist.org 5/2016

STILLINGER

ORGANISTASSISTENT TIL GJELLERUP KIRKE, HERNING SØNDRE PROVSTI, VIBORG STIFT Gjellerup Menighedsråd søger organistassistent pr. 1. august 2016 til Gjellerup Kirke.

STILLINGEN er på 624 timer pr. år, svarende til gennemsnitlig 12 timer pr. uge.

VI TILBYDER · et godt og velholdt orgel med 16 stemmer, bygget af Marcussen & Søn i 1990 · et nyt øveorgel · et sogn med et aktivt og levende kirkeliv · gode kolleger og et engageret menighedsråd · en spændende stilling med udviklingsmuligheder.

VI ØNSKER en dygtig og engageret organistassistent, der i samarbejde med hovedorganisten kan varetage musikledsagelsen ved gudstjenester, kirkelige handlinger og øvrige arrangementer.

VI FORVENTER en organistassistent, der · kan levere traditionel kirkemusik fra orglet og mestrer den rytmiske musik, herunder becifringsspillet fra klaver · kan være med til at udvikle og bringe nye ideer ind i kirke- og musiklivet i en sangglad menighed. · er fleksibel og villig til at indgå i et positivt og konstruktivt samarbejde med hovedorganist, præster, kolleger og menighedsråd · afløser hovedorganisten i fri- og ferieperioder · er villig til at indgå i samarbejde med andre sogne, som menighedsrådet eventuelt indgår aftaler med (såkaldt geografisk fleksibilitet) · kan se sig selv som del af et team, der brænder for Gjellerup Kirkes liv og vækst.

VILKÅR: For organister med organistuddannelse er ansættelsen omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Årslønnen for ansøgere

Organist.org 5/2016

med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 293.764 kr. og 357.957 kr. årligt. Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 37.797 kr. og 58.703 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Årslønnen for ansøgere, som er kirkemusikere med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister), aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør pr. 1. april 2016 kr. 283.464 og basisløntrin 2 udgør kr. 296.961. Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.039 kr. for tjeneste ved 1 kirke.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirkeog kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 263.216 kr.-384.700 kr. Fikspunktet er 269.965 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.

Rådighedstillægget udgør årligt 20.289 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Alle tal oplyst i nutidskroner (1.4.2016-niveau).

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og forhandlingsberettiget organisation inden ansættelsen.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske

35

STILLINGER

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås hos organist Charlotte Møller Nielsen, tlf. 30600053, mail: organist.gjellerup@gmail.com, eller hos menighedsrådsformand Ane Marie Mortensen, tlf. 2347 8029, mail: have@mail.tele.dk.

ANSÆTTELSESSAMTALER + prøvespil forventes at finde sted i uge 23 og 24.

OPLYSNINGER OM GJELLERUP SOGN: Indbyggerantal: 8.602, heraf folkekirkemedlemmer: 7.373. Hjemmeside: www.gjellerupkirke.dk

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

en klassificering af stillingen. Menighedsrådet kan oplyse, at der er tre måneders prøvetid, og at der indhentes referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelsen.

ANSØGNING med relevante bilag skal være formand Ane Marie Mortensen, Nygårdparken 65, 7400 Herning, i hænde senest onsdag den 18. maj 2016. Ansøgningen kan også sendes pr. mail til 8799fortrolig@sogn.dk.

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

36

Organist.org 4/2016

Billigt billån - specielt til dig 2,95% p.a.

*

Kun

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr.

(20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat.

Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr.

1. januar 2016.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/co10 BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring: Ring 3378 1906 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver Online: Gå på lsb.dk/co10 og ’vælg book’ møde.

Så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af Organistforeningen, foreningen, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. H Her er iingen skjulte eller kj lt gebyrer b ll ekstrak t ordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

MEDLEMMER

NYT MEDLEM  Troels Busk-Jepsen, Amagerfælledvej 22 st.th., 2300 København S UDNÆVNELSER  Ellen Hess Thaysen, Gammel Kongevej 9 2 tv, 1610 København V, pr. 1.4.2016 ansat ved Frederiksværk og Vinderød Kirker (Helsingør Stift)

HUSKESEDLEN  Tilmelding senest den 10. maj til Organistforeningens årsmøde mandag den 30. maj 2016 kl. 13-21 (gratis for medlemmer). Se organist.org/tilmelding. Sekretariatet holder lukket hele dagen.

 Olivier Antunes, Istedgade 72 4, 1650 København V, pr. 1.3.2016 ansat ved Elias Kirke, Vesterbro sogn (Københavns Stift)

 Gulli Odsbøl, Humlebækvej 4, 4600 Køge, pr.

1.4.2016 ansat ved Høje Tåstrup Kirke (Helsingør Stift)

Foto: Iwan Baan/HEART

 Troels Busk-Jepsen, Amagerfælledvej 22 st.th., 2300 København S, pr. 1. 3.2016 ansat ved Hellested, Smerup og Spjellerup Kirker (Roskilde Stift)

Årsmødet er på Kunstmuseet HEART i Birk Centerpark ved Herning.

 Niels Jørgen Munk Møller, Lupinmarken 35, 6000 Kolding, pr. 1.4.2016 ansat ved Ansgarkirken (Aalborg Stift)  Karen Skovbjerg, Dølbyvej 121 F, Vinde, 7800 Skive, pr. 1.4.2016 ansat ved Holstebro Kirke (Viborg Stift)  Anni Kirkegaard Jensen, Munkegade 36, 7900 Nykøbing M, pr. 1.3.2016 ansat ved Ørslevkloster og Ørum Kirker (Viborg Stift) ADRESSEÆNDRINGER  Jeanette Holst, 2 bis avenue du point du jour, 44300 Nantes, Frankrig  Karsten Hesse, Puggaardsgade 7 A 2, 6760 Ribe RUNDE FØDSELSDAGE  Janos Ferenczi, Præstegårdsvej 4, Ø. Alling, 8963 Auning (Elsted Kirke, Århus Stift), 70 år den 3. maj 2016  Ulrika Jensen, Ulstedvej 15, 9330 Dronninglund (Hjallerup Kirke, Aalborg Stift), 50 år den 7. maj 2016

38

RECEPTION Organistforeningens formand, Anders Thorup, har efter 20 år som medlem af foreningens bestyrelse, heraf 8 år som næstformand og 11 år som formand, valgt at overlade posten som formand til nye kræfter.

Organistforeningen inviterer i den forbindelse venner, kolleger og samarbejdspartnere til reception for Anders Thorup.

Receptionen a holdes onsdag den 8. juni 2016 kl. 13-15 på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K (lokale: Kredsen).

Venlig hilsen Organistforeningen

Organist.org 5/2016

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: anders.thorup@youmail.dk Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Tommy Schmidt Bülov Seestvej 58, 6000 Kolding Tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk Pia Jeanette Nielsen 6230 Rødekro Tlf. 2082 4313 / 2146 8646 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 henrik.stroem@gmail.com

Organist.org 5/2016

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk   Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

GUDSTJENESTEN SOM KLANGRUM Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter har et par spændende ting på kursusprogrammet til efteråret ”for præster, organister og andre interesserede”. Den 26.-30. september står lektor Benny Grey Schuster og sognepræst Morten Skovsted for en uge med overskriften ”Hvad skal vi med nye salmer?”. Blandt de medvirkende er dr. theol. Hans Raun Iversen, som vil undervise i ”Salmen som folkekirkens praksisform”, Holger Lissner, som har indgangsreplikken ”Hvorfor skriver vi de salmer, vi skriver?”, og organist Søren K. Hansen, som vil holde oplæg om ”Salmemelodien og genrebevidstheden”. Ansøgningsfrist: 24. juni.

Og til oktober er der endnu engang liturgi-konference på Galleri Emmaus i Haslev. FUV’s årlige konference om gudstjeneste og kirkemusik er nærmere bestemt den 10.-12. oktober, og overskriften er ”Gudstjenestens klang. Hvordan skal gudstjenesten lyde i dag?”. Blandt

de øvrige spørgsmål i oplægget er: ”Hvordan vinder gudstjenesten genklang i mennesker i dag? Med hvilke harmonier og dissonanser klinger gudstjenesten faktisk i dansk kirkeliv lige nu?”. Årets hovednavn er tyskerne Fritz Baltruweit, præst og især kendt som sangskriver hos Michaeliskloster i Hildesheim, og Alexander Deeg, professor i praktisk teologi ved Universität Leipzig. Desuden kan deltagerne se frem til koncert med en norsk duo: organist Ulf Nilsen og jazzklarinettisten Georg Reiss.

Af omtalen fremgår det: ”Konferencen er et tværfagligt forum, hvor gudstjeneste og kirkemusik diskuteres og afprøves, og en temperaturmåler på, hvor liturgien beinder sig i Danmark i dag.

Ud over klassiske foredrag vil konferencen byde på workshops, gudstjenester, sangtimer, ressourcedeling og meget mere.” Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 10. juli.

Find kursusprogrammet på kuv.dk.