Organist.org nr. 11, december 2016 by Organistforeningens fagblad

N r. 1 1

D

ECEMBER 2016

1

5. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

STOR TEMASERIE: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET SIDE 5

PRÆLUDIUM

MENIGHEDSRÅD PÅ ”VORES” MÅDE

Af Henriette Hoppe

Der har i november været valg til landets menighedsråd, hvor nye kan prøve kræfter med den opgave, det er at varetage driften af sognekirken. Det har ikke alle steder været lige nemt at besætte de ledige pladser i rådene. De mange og mangeartede opgaver, man som menighedsrådsmedlem møder, og hvor det administrative fylder mere og mere, kan gøre det svært at inde de frivillige, det kræver. Det er et valg, der har den største betydning for os som ansatte, for det afgør, hvem der bliver vores daglige ledelse. Og det er vigtigt, at ledelsen er der og er klædt på til sin opgave, for ukyndig ledelse eller fravær af ledelse kan gøre stor skade. Opgaven som kontaktperson er lidt af et paradoks. Det er en frivillig, lokalt forankret opgave, som bæres af interessen for kirken og dens arbejde. Samtidig forventes der en professionel ageren i forhold til de ansatte og evne til at kunne sætte sig ind i regelsættene. Menighedsrådet kan vælge at udlicitere opgaven som kontaktperson ved at ansætte en professionel daglig leder eller at købe ekstern rådgivning, hver gang en opgave trænger sig på, men arbejdsgiveransvaret er til enhver tid deres. Landsforeningen af menighedsråd udbyder introduktionskurser, der er målrettet nye menighedsrådsmedlemmer i almindelighed og formænd og kontaktpersoner i særdeleshed, som klæder dem på til de kommende opgaver. I det nye år søsættes desuden en ny lederuddannelse for kontaktpersoner og andre, der har ledelsesansvar i forhold til ansatte i folkekirken. Det er der i høj grad behov for, og vi byder det velkommen. Der er efterspørgsel efter kvali icerede ledere – også i folkekirken. Så kære organister! Det er med menighedsråd som med en tandbyld. Det nytter ikke noget at sætte sig ned og vente på at det går over af sig selv, for det gør det ikke. I kan selv bidrage til det gode arbejdsklima med synliggørelse af jeres arbejde og italesættelse af jeres forventninger til jeres daglige leder. På den måde kan vi sørge for, at det også bliver ”menighedsråd på ’vores’ måde”. Vi ønsker de nyvalgte menighedsråd tillykke med valget og glæder os til et frugtbart samarbejde. Og så ønsker vi alle vore medlemmer en glædelig jul.

Organist.org 11/2016

INDHOLD OG KOLOFON

TEMA

NYHEDER

Foto: Unglein/Wikimedia Commons

Foto: Wikimedia Commons

SIDE

ANMELDELSER

SIDE

SIDE SIDE

22 17

TJENESTEMÆND

GEOFLEKS

FORSPIL/SALMER

En tjenestemandsstilling er ikke helt så let at forsyne med "geogra isk leksibilitet" som en overenskomststilling er det. Ændringen skal nemlig ske hos Kirkeministeriet.

I et en stor temaserie om geograisk leksibilitet har vi sat os for at undersøge, hvordan det egentlig fungerer, og hvad der indes af muligheder og faldgruber ved ordningen.

Vi anmelder to nye forspilssamlinger fra hhv. Per Skriver og Munch-familien samt to nye salmesamlinger: Iben Krogsdals ”Det skyder og springer” og FUK’s ”Lutherrosen”.

ANMELDELSER

BAGGRUND

BAGSIDE

SIDE

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SIDE

CAROLS

SALMEMELODIER

VADEHAVSMUSIK

Desuden anmelder vi tre samlinger af velklingende julesatser for blandet kor, to med kirkelige og én med verdslige, komponeret af mesterlige John Rutter (billedet).

Christian Præstholm fortæller i en artikel på salmedatabasen.dk om sin tilgang til at sætte salmer i musik. Vi har fået lov at bringe et fyldigt uddrag.

Den store nye danske organistkonkurrence, Wadden Sea International Organ Competition løber af stablen den 14.-21. januar med inalerunde ved orglet i Ribe Domkirke (billedet).

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf. 32 10 62 28, e-mail: blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Væggerskilde Kirke nord for Videbæk i Vestjylland er bygget af Th. Frobenius & Co. I 1961. Det har ﬁre stemmer, ét manual og intet pedal. Foto: Henrik West www.organist.org

Organist.org 11/2016

NYHEDER

TJENESTEMANDSSTILLINGER ÆNDRES I MINISTERIET En tjenestemandsstilling er ikke helt så let at omlægge til "geograϐisk ϐleksibilitet", som en overenskomststilling er. Nu er det endeligt slået fast, at ændringen skal ske i Kirkeministeriet. Hvis en tjenestemand skal have ændret tjenestesteder eller justeret selve indholdet af stillingen, kan det ske i henhold til tjenestemandslovens § 42, hvor der står: ”En tjenestemand i folkekirken har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i hans tjenesteforretningers og ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham.” Flere menighedsråd har på egen hånd pålagt tjenestemænd "geogra isk leksibilitet". I sit seneste personale-nyhedsbrev til menighedsrådene indskærper Kirkeministeriet derfor, at ”ændringer af tjenestemandsstillinger i henhold til tjenestemandslovens § 42 foretages af Kirkeministeriet”.

NYE HØRINGSRUNDER Proceduren er den, at ”menighedsrådet fremsender anmodning om ændring af tjenestemandsstillingen til ministeriet, som herefter foretager høring, træffer afgørelse og laver udmelding vedrørende tjenestemandsstillingen”. Det betyder også, at hvis menighedsråd selv har iværksat ændringerne, så skal sagerne nu gå om. Organistforeningens formodning er, at Kirkeministeriet generelt vil godkende, at tjenestemænd gøres geogra isk leksible. Men i hvert fald er det mere omstændeligt end med de overenskomstansatte, som menighedsrådene selv kan foretage varsling og høring af. Filip

To nye organister Organistforeningen siger tillykke til Kim Østerskov Andersen (PO), København Ø, og Minako Ito Christensen (KMOK), København Ø, som har bestået deres efterårseksamen fra Sjællands Kirkemusikskole.

BACHS CELLO SUITER J.S Bach har komponeret 6 suiter for solocello. Anker Sigfusson opfører gerne to suiter i jeres kirke. Anker Sigfusson er uddannet cellist fra DJM 1990 og har været fastansat i Ålborg og Sønderjyllands Symfoniorkestre fra 1991 til 1996. Han har ofte optrådt som solist og kammermusiker i bl.a. danske kirker siden 1998.

MERE INFO: www.cellomusik.dk Honorar efter aftale MAIL: anker.cellomusik@gmail.com TLF.: 2264 6658

Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1

MED FAGLIGT FÆLLESSKAB SOM BONUS Flere og ϐlere menighedsråd samarbejder om personale, som får en forpligtelse til geograϐisk ϐleksibilitet indføjet i ansættelsesbeviset. Udgangspunktet er måske nok, at der skal spares på vikarbudgettet, og de ϐleste geograϐisk ϐleksible organister oplever da også at måtte arbejde mere for den samme løn. Men ordningen kan også medføre betydelige lettelser for dagligdagens logistik, og samtidig kan den løfte det kollegiale fællesskab. Det fortæller to organister om. Af Nina Møller og Filip Esmarch Geo leks. Det lidt spøjse navn begyndte at komme på provstiernes og organisternes læber i 2009. Overgangen til overenskomstansættelse åbnede for, at organister og andre kirkefunktionærer kunne forpligtes til at gøre tjeneste ved lere kirker end ”deres egen”, altså en forpligtelse til geogra isk leksibilitet, som i daglig tale undertiden er blevet til geo leks. Organistforeningen (dengang FPO) indgik aftale om dette, fordi der var nogle åbenlyse fordele: Man kunne måske skabe større stillinger ved blandt andet sammenlægning. Man kunne mere naturligt etablere et fagligt miljø og en højere grad af samarbejde mellem fagfæller. Og man kunne reducere vikarbudgettet i en tid, hvor skattegrundlaget blev mindre. Siden da har det være yderst forskelligt, hvordan organisterne har oplevet ordningen i praksis. Nogle har set den som tvang fra dag ét. Andre har hilst kollegaskabet velkomment.

Organist.org 11/2016

Endnu lere er gået til det med moderat skepsis. Sådan er i hvert fald det billede, der tegner sig i en spørgeundersøgelse, som Organist.org har gennemført med 31 geogra isk leksible organister som deltagere. I dette temanummer præsenterer og analyserer vi en del af resultaterne, og vi møder et par erfarne organister, der har fået geo leks tæt ind på livet.

FRIVILLIG TVANG Har geogra isk leksibilitet så vist sig at være godt eller skidt? Svaret må være, at det a hænger af mange faktorer, om samarbejdet og de ændrede ansættelsesvilkår kan gå hen at blive til glæde for alle. Bedømt på svarene fra vores undersøgelse ser det helt overordnet ud til at gå mere skidt end godt. Men altså med store variationer. Blandt andet kan det have betydning, hvordan geo leks er blevet præsenteret i udgangspunktet. Ordningen er blevet udskældt mange steder og udelukkende set som en spareøvelse, men den rummer både leksibilitet i planlægningen og mulighed for et givende fagligt og kollegialt fællesskab. Det har Lars Bangshøi Olesen fundet ud af. Han har i 25 år været organist ved Ulstrupbro Kirke i den lille stationsby Ulstrup vest for Randers samt i de nærliggende landsogne Sønder Vinge og Vester Velling. Sammen med sine to organistkollegaer i nabopastoraterne i Favrskov Provsti var han skeptisk, da provstiets personalekonsulent præsenterede geo leks-ordningen tilbage i 2010. Men den endte med at træde i kraft 1. juli 2011. Baggrunden var især, at provstiet bad me-

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1 forskellige tidspunkter og samtidig skære ned på antallet af gudstjenester. I dag er der skåret ned, sådan at der i Ulstrupbro-Sdr. VingeV. Velling Pastorat er to søndage om måneden med to tjenester og to søndage kun med en. Og i begge nabopastorater, Hvorslev-VellevGerning mod syd og Thorsø-Aidt-Vejerslev lidt længere mod syd, er der typisk blot en enkelt tjeneste på en søndag.

IKKE SÅ SVÆRT NU

Lars Bangshøi Olesen ved orglet i Ulstrupbro Kirke, som ligger i Ulstrup i Nordøstjylland. Han er mangeårig organist ved Ulstrupbro, Sønder Vinge og Vester Velling Kirker, og nu er han også geograﬁsk ﬂeksibel i to andre pastorater – en ordning, han har gode erfaringer med.

nighedsrådene spare på vikarbudgettet. De samlede vikaromkostninger for hele provstiet lå på 1,2 millioner om året, og organistvikarer udgjorde størstedelen. Personalekonsulenten talte om leksibilitet og økonomi. ”Vi følte os lidt tvunget ind i det. Det var frivillig tvang. Vi talte om, hvordan i alverden det skulle kunne lade sig gøre. Hvordan skulle vi kunne få det til at gå op med ferier, friweekender. Det er ni kirker, og vi skulle jo følge præsterne,” fortæller han. Men Lars Bangshøi kendte også til, hvor svært det kunne være at skaffe vikarer. Ganske vist er det på papiret menighedsrådets ansvar at inde en vikar, når organisten skal have fri, men i sognene ved Ulstrup ligger opgaven i praksis hos organisten. ”En sommer, hvor jeg skulle til København, måtte jeg ringe til 29!” beretter han. For at få vagtplanen til at gå op foreslog personalekonsulenten at lægge gudstjenester på

Nu går puslespillet op. Og i forbindelse med planlægningen går leksibiliteten begge veje. I det lille organist-team er de da også to, som ingen børn har, og den tredje har ingen små børn, fortæller Lars. ”Det kunne være svært at få det til at gå op, hvis man skulle have ferie samtidig. Familiemæssigt betyder det noget, kunne jeg forestille mig,” siger han. Hans erfaring er, at det faktisk har vist sig at være nemmere end antaget at dække ind for hinanden: ”Vi får gudstjenesteplaner for et kvartal ad gangen. Vi tre holder så et møde og siger, hvornår vi gerne vil have fri, og typisk får vi det til at gå op. Hvis lere af os absolut skal have fri samtidig, spørger vi vores menighedsråd, om det er o.k. at få en vikar. Og det er kun sket nogle få gange,” fortæller han.

EKSTRA FRISØNDAG Faktisk giver samarbejdet Lars og hans to kolleger gode muligheder for at få en ekstra frisøndag i ny og næ. Hvis én kan dække alle tjenesterne, kan de andre to holde fri den søndag. Andre gange kan én af dem holde fri, mens de to andre dækker alle tjenester. Lørdagen har man i sit eget pastorat, hvis man altså ikke har friweekend.

Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1 Derudover bliver rådighedstiden i de tre organisters deltidsstillinger aftalt på en måde, så de kan dække ind for hinanden ved begravelser. Med fordelingen af de enkeltes rådighedstid i løbet af ugen er der altid en organist på arbejde, når det er relevant. Lars Bangshøi sidder selv i en 25-timers stilling, og på en vilkårlig hverdag kan han typisk stå til rådighed i tre timer, eksempelvis klokken 1114. Kommer der så en begravelse klokken 14, overlader han den til en af de andre, selvom det er i hans eget pastorat. Alt i alt er det Lars’ oplevelse, at han efter indførelsen af geo leks må strække sig lidt mere i forhold til at skulle spille på tidspunkter, der passer ham mindre godt. Men til gengæld er det faktisk blevet lettere for ham at få fri, når han ønsker det.

HJÆLPER HINANDEN Lars ser det i øvrigt også som en fordel, at man som geogra isk leksibel organist kommer til at kende liturgien i de andre kirker. ”Der kan være meget forskel fra kirke til kirke. Det er også hyggeligt at komme rundt og hilse på nogle andre mennesker end der, hvor man er til daglig. De er altid søde, præsterne, kirkesangerne og så videre, i de andre kirker,” oplever han. Lars ved, at hans to organistkolleger, Inger og Susan, også synes, det er en god ordning. At den fungerer, skyldes nok blandt andet, at de tre organister er på linje med hinanden omkring en bestemt kultur for samarbejdet. ”Vi er gode til at hjælpe hinanden og bytte, hvis der er kirkelige handlinger, som bryllup eller begravelser, som en har svært ved at tage på grund af et eller andet. Så tager man noget for den anden senere.” ”Præsterne og menighedsrådene synes, det

Organist.org 11/2016

fungerer totalt optimalt, og giver stor ros til os organister. Og de synes, det er rigtig godt med den store besparelse,” tilføjer han. Provstiets vikarkonto er skåret væk, og i Favrskov Kommune er kirkeskatten i øvrigt sat ned med 0,1 procent.

ET FUNKTIONSTILLÆG Lars Bangshøis overgang til geo leks ik ikke umiddelbart nogen positive konsekvenser for størrelsen af hans stilling, selvom den øgede leksibilitet medførte et lidt større arbejdspres. Ikke desto mindre er han af førnævnte årsager temmelig positivt stemt over for ændringerne. Økonomisk var der en symbolsk forbedring at hente for alle tre organister i samarbejdet, idet deres rådighedstillæg gik fra satsen for 2-3 kirker til 4 eller lere kirker. Her er der blot tale om få hundrede kroner månedligt. Derudover søgte Lars Bangshøi via Organistforeningen om et funktionstillæg, men ik i første omgang afslag, bortset fra et engangsbeløb på 2.000 kroner. I år har han søgt igen og denne gang fået et tillæg på 5.000 kroner årligt for have ansvaret for organistplanen for alle tre organister. ”Mit menighedsråd har fået ekstrabevilget de 5.000 kroner, så det er ikke penge, de skal ned i deres kasse og grave frem. Men når provstiet begynder på at give tillæg, synes jeg, det er noget, der skal være ens for alle,” indvender han.

FAGLIG UDVEKSLING Efter at de tre organister i Ulstrup-Thorsøområdet var blevet gelejdet ind i et samarbejde, ik de i årene 2011-12 arrangeret en række koncerter i hinandens kirker – noget, som udsprang direkte af det nye samarbejde. Si-

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1

Geofleks og planlægning Diagrammet viser fordelingen af svar på spørgsmålet om planlægningen af frihed 10 blandt de 17 deltagere 8 i Organist.org’s spør6 geundersøgelse, som 4 har været i den sam2 me stilling både før 0 Ja, i nogen grad Ja, i høj grad Nej, det er blevet Nej, det er og efter indførelsen lettere nu nogenlunde det af geografisk fleksibisamme som før litet. Med så begrænset et antal deltagere giver resultatet naturvis blot et løseligt billede af virkeligheden. Men som det fremstår her, ser Lars Bangshøi Olesens oplevelse af, at det som geografisk fleksibel organist ligefrem er blevet lettere for ham at få fri, når det passer ham (jf. artiklen), ud til at være ganske atypisk. Besvarelserne indikerer dog, at det for de fleste geografisk fleksible organister ikke ser ud til at være blevet nævneværdigt vanskeligere at få arbejdsliv og fritidsliv/familieliv til at gå op – et resultat, der kan ses som positivt overraskende, da der jo som udgangspunkt må være flere hensyn at tage, når arbejdskalenderen skal koordineres med flere andres. I spørgsmålets kommentarfelt er der dog også nogle, der fortæller om mere negative erfaringer: ”Førhen kunne jeg bare sætte vikar på, når jeg ville have fri. Nu skal jeg bede om det, og det skal passe med præsternes gudstjenesteliste, som spænder over tre måneder, altså ingen spontane fridage/weekends,” skriver en deltager eksempelvis. Men som det fremgår, er resultatet af besvarelserne overvejende positivt, i den forstand at 10 svarer, at det ikke er blevet sværere at få fri, mens 7 svarer, at det er. Noget, som kan spille positivt ind på deltagernes oplevelse af muligheden for at få fri, er, at en del af dem har fået adgang til at bytte planlagte tjenester og rådighedstid med kollegaer, hvis der kommer noget i vejen. Dette kan tænkes at have en opvejende virkning i forhold til, at det eksempelvis kan være blevet vanskeligere at få fri, når resten af familien har efterårsferie. Når det gælder sommerferien har man nogle steder en aftale om, at organisterne er frie til at planlægge ferien allerede inden gudstjenesteplanen er lavet, og at der om nødvendigt kan hyres en ekstern vikar i sommerferieperioden.

Planlægning af frihed: Er det blevet sværere at få fri (ferie og fridage), når det passer dig?

den da har der ikke været lignende tiltag. Men når de mødes, hjælper organisterne hinanden med eksempelvis udveksling af præ- og postludier, og de taler løst og fast om det faglige. At dømme ud fra Organist.org’s aktuelle spørgeundersøgelse blandt geogra isk leksible medlemmer er der ikke mange steder,

hvor et geo leks-samarbejde for alvor har kastet et levende fagligt miljø af sig. På spørgsmålet om, hvorvidt organisterne oplever, at der i det geogra iske område, hvor de gør tjeneste, p.t. eksisterer et fagligt miljø blandt organisterne, svarer omkring halvdelen ganske vist, at det er der ”i høj grad” el-

Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1 ler ”i nogen grad”. Men her er det langtfra altid selve geo leks-samarbejdet, der har hjulpet det faglige miljø på vej. I hvert fald er det kun hver tredje af de organister, der har været ansat i en stilling, både før og efter den blev geogra isk leksibel, som vurderer, at indgåelsen af organist-samarbejdet har indvirket positivt på det faglige miljø.

At det dog sagtens kan lade sig gøre, inder vi endnu et eksempel på ved at tage et hop sydpå til Kolding-kanten.

KOLLEGIALT FÆLLESSKAB Theis Lyng Reinvang er organist ved Seest Kirke, hvilket han har været i seks år. Allerede inden han blev ansat, havde menighedsrådet

Fagligt miljø Øverste diagram viser fordelingen af svar på spørgsmålet om fagligt miljø generelt blandt de 31 deltagere i undersøgelsen. Nederste diagram viser fordelingen af svar på spørgsmålet om udviklingen af det faglige milSlet ikke Næsten ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad jø blandt de 17 deltagere, som har været i den Hvordan vurderer du, at indgåelsen af organistsamme stilling både før samarbejdet mellem menighedsrådene har indvirket og efter indførelsen af gepå det faglige miljø fagligt miljø blandt organisterne? ografisk fleksibilitet. Frie kommentarer: I kommentarfeltet til det første spørgsmål har deltagerne skrevet en række bemærkninger, som fint illustrerer både potentielle udfordringer og muligNegativt Neutralt Ret positivt Meget positivt heder, bl.a. disse: De andre er ansat i mindre stillinger og er derfor ikke til stede i det daglige arbejde. Ingen kontakt til organisten, kun mail-aftaler om tjeneste fordelingen. Skyldes nok personlige forskelligheder. Vi ses meget sjældent desværre, men har en lukket gruppe på Facebook, og vi forsøger at hjælpe hinanden mest muligt. Vi holder møder 1-2 gange årligt, hvor vi taler om kommende koncerter, om efteruddannelse og om organistfaglige emner. Vi arbejder sammen om en koncertfolder, hvor alle koncerter i det geografiske område er annoncerede, og denne folder laves hvert halve år. Vi har selv oprettet en erfa-gruppe, og provstiet afholder også møder med fagligt indhold.

I hvor høj grad oplever du, at der i det geografiske område, hvor du gør tjeneste, p.t. eksisterer et fagligt miljø blandt organisterne?

10 8 6 4 2 0

   



Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1

Hvad betyder geofleks for organisten? På Organistforeningens hjemmeside findes en grundig vejledning om geografisk fleksibilitet. Heri står der blandt andet: ”Geografisk fleksibilitet medfører generelt, at der stilles flere krav til organisterne. De får flere tjenester, der bliver mere individuel og kollektiv planlægning, der vil være flere møder, man skal forholde sig til flere kolleger (...). Der vil blive tale om ekstra forberedelsestid, da der skal betjenes flere orgler, hvor man ikke nødvendigvis kan genbruge dispositioner, præ- og postludier m.v. Transporttiden mellem hjem og arbejde vil alt andet lige også forøges, ligesom der vil være transporttid mellem tjenestestederne. Endelig må det forventes, at der vil være forøgede bindinger i ferie- og fridagsplanlægningen, når der bliver flere hensyn, der skal tages. Organistforeningen kan derfor på vegne af de overenskomstansatte organister, der indgår i geografisk fleksibilitet, anmode om forhandling med de respektive menighedsråd med henblik på indgåelse af aftale om et funktionstillæg som vederlag for disse forøgede krav.” Find hele vejledningen på www.organist.org under ”Ansat som organist” > ”Overenskomstansat” > ”Geografisk fleksibilitet”.

i Kolding-bydelen etableret et organistsamarbejde med tre nabosogne i oplandet mod sydvest. I Theis’ organistteam er de tre organister, som tilsammen dækker ire kirker. Ud over Theis i Seest er det Maren i Vamdrup, Karin i Ødis, og i midten ligger Hjarup, et ganske lille landsogn, som de tre organister er helt fælles om at betjene. Theis Reinvang ser teamet som sine kolleger: ”Det bliver et helt lille kollegialt fællesskab, hvor vi inspirerer hinanden. Hvor man normalt sidder med sin egen lille biks, kan man nu sparre med de andre. Og hvis man har en lille disput med sit menighedsråd, kan man diskutere det med de andre. Det er sammenligneligt med andre arbejdspladser. Og det ligger jo ellers i organistjobbets karakter, at man normalt sidder på sin egen lille ø. Men det er altid dejligt at have et godt kollegaskab. Det kan modvirke den ensomhed, man har i jobbet. Man kan spørge en af de andre: ’Har du et forspil, en korsang, en god ide til en ny salme?’” forklarer han.

Theis og hans team lægger både noder og planer i en fælles Dropbox og udveksler ting. Han betragter det faglige miljø, der er opstået ud af samarbejdet, som en rigtig god sidegevinst: ”Der har tidligere været drypvise forsøg på at lave konvent i området, men det er svært at holde liv i, fordi folk har travlt. Men her er vi jo tættere på hinanden. Vi er ikke specielt ens. Maren laver gospel, Karin går op i kunstspil, og jeg er en allround-type. Jeg laver en del børnekor og stort kor. Vi supplerer hinanden int,” erfarer han. Organisterne har forskellige musikalske samarbejder i løbet af året. De krydrer samarbejdet med andre instrumenter. ”Vi har tidligere lavet koncerter og brugt hinanden på kryds og tværs. Og mange PO’ere har jo også en anden uddannelse. Maren er cellist og har spillet til sogneeftermiddag, og Karin har haft sit akkordeon med ved en vandringsgudstjeneste, hvor man jo ikke kunne have orgel med,” siger Theis.

Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1

STØRRE STILLINGER Theis synes, geo leks-samarbejdet giver arbejdsglæde. ”Det er fantastisk at have kolleger, man kan bytte med. Både tjenester og fridage. Det giver en meget større leksibilitet. Vi oplever mange fordele ved ordningen. Vi har som organister ikke problemer med ferie- og fridags-vikarer. Præsterne er trygge og behøver ikke arbejde ekstra i forbindelse med en vikar. Vores stillinger er bedre normeret, end de var før, og alle ire kirker har nu godt uddannede organister,” opsummerer han. Før de ire menighedsråd indgik samarbejdet, sad organisterne i henholdsvis Seest og Vamdrup i 32-timers-stillinger, i Ødis var det en halvtidsstilling, og i Hjarup var organistembedet vakant, men havde tidligere været besat som en ganske lille honorarlønnet stilling. Nu er stillingerne i Seest og Vamdrup på fuld tid, og i Ødis er der 32 timer – samtidig med at alle ire sognes vikarudgifter stort set er skåret væk. Et par gange årligt bliver der indkaldt en ekstern vikar. At et samarbejde som det i Kolding Provsti reelt fører til større og mere attraktive organiststillinger, er dog tilsyneladende lidt af et særsyn. Organist.org har i spørgeundersøgelsen fået svar fra 17 medlemmer, som har fået ændret deres stilling til at være geogra isk leksibel. Hos 13 af dem er stillingsstørrelsen uændret, to har fået flere timer, og to har fået færre timer som følge af ændringer, der ikke er begrundet i geo leks-samarbejdet.

MERE TRAVLT Samtidig er der blandt disse 17 organister en gennemgående enighed om, at omlægning til geo leks resulterer i mere arbejde. På spørgsmålet ”hvordan oplever du, at arbejdsbyrden

Organist.org 11/2016

Theis Lyng Reinvang har været organist ved Seest Kirke i Kolding siden 2010. Tidligere har han haft stilling ved Mesinge og Viby kirker på Fyn og derefter i Brændkjærkirken, Kolding. Han er oprindelig uddannet korleder fra Det Fynske Musikkonservatorium og siden PO fra Sjællands Kirkemusikskole. Ud over organiststillingen i Seest dirigerer han forskellige amatørkor, og siden foråret 2016 har han i Fredericia haft en deltidsstilling som leder af Christianskirkens Drenge- og Mandskor.

har ændret sig set i forhold til stillingsstørrelsen?”, svarer 13, at arbejdsbyrden er blevet ”lidt større”, og 3 at den er blevet ”noget større eller meget større”. Den sidste angiver, at spørgsmålet er for tidligt at svare på. Tendensen ser altså ud til at være, at man som geo leks-organist arbejder mere for den samme løn. Med 17 respondenter er der naturligvis et beskedent grundlag for en egentlig konklusion, men svarene på netop dette spørgsmål må siges at være påfaldende entydige. At organisterne har fået mere travlt, skyldes ikke nødvendigvis, at de har fået lere tjenester. I hvert fald giver lere af dem udtryk for, at antallet at tjenester ved deres egen kirke er skåret en del ned. Travlheden kan også

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1

Begrundelser for geofleks Spørgsmålet er stillet til deltagere, der har Besparelser på vikarkontoen / været i den samme "driftsmæssige fordele" stilling både før og efter indførelsen af geFleksibel organisering af arbejdet ografisk fleksibilitet, og spørgsmålet lyder: At fremme det faglige fællesskab ”Hvilke begrundelser brugte menighedsråAt optimere kvaliteten / det det i forbindelse med musikalske niveau indførelsen af geografisk fleksibilitet (vælg At skabe en større stilling gerne flere)?”. Diagrammet viser, hvor mange af de 17 deltagere, som har valgt de enkelte svarmuligheder. Under svarmuligheden ”andet” skrev deltagerne bl.a.: ”Sogneomlægning”, ”Overholdelse af 5-dages arbejdsuge, og samtidig sikre at kirken stadig kan benyttes 6 dage om ugen”, og ”En ’gulerod’ i form af en ekstra månedlig friweekend blev nævnt”. 0

forklares ved de praktiske forhold ved samarbejdet og ved selve den geogra iske leksibilitet. ”To af de kirker, jeg skal vikariere i, har noget større orgler, og jeg skal hver gang bruge ekstra tid på forberedelse,” skriver en af respondenterne eksempelvis. I undersøgelsen har de samme 17 medlemmer også forholdt sig til, hvad menighedsrådets begrundelser var for at indgå i et organistsamarbejde med andre menighedsråd. Her viser det sig ikke overraskende, at næsten alle menighedsrådene har brugt ”besparelser på vikarkontoen” eller varianten ”driftsmæssige fordele” som begrundelse. Den næsthyppigst anvendte begrundelse er ” leksibel organisering af arbejdet”, hvorimod begrundelser som ”at fremme det faglige fællesskab”, ”at optimere kvaliteten/det musikalske niveau” eller ”at skabe en større stilling” forekommer langt mere sporadisk. 12

MUSIKALSK VARIATION I de ire sogne på Kolding-kanten kan både organister og kirkegængere glæde sig over, at man her ik etableret et velfungerende og organistsamarbejde, allerede inden pendulet for alvor svingede i retning af sparetider i løbet af 10’erne. Theis Reinvang har snakket med menighederne rundt omkring i kirkerne og er på den måde blevet opmærksom på en lidt kuriøs sidegevinst: Folk lægger mærke til organisternes forskellige stil. ”Kirkegængerne synes, det er sjovt, når der bliver varieret lidt. Vi spiller med vores egen personlige stil. Men vi ligger meget jævnt i niveau, så man er tryg ved, at uanset hvem der træder ind, er det int,” siger han. Theis har ikke rigtig noget negativt at sige om geogra isk leksibilitet. Men han påpeger, at hvis det skal fungere godt, kan det være

Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1 nødvendigt, at landets præster og menighedsråd også bliver lidt mere leksible. ”Hvis de bare kunne komme væk fra, at gudstjenesterne skal ligge søndag klokken 10.30. Hos os er der leksibilitet omkring det. I Seest Kirke rykker vi nogle af gudstjenester-

ne til eftermiddag eller aften, og så er det en anden del af menigheden, der kan komme. Og ved at lægge gudstjenesten på en hverdag kan der være a lyst en søndag. Det kan være med til at få skemaet til at gå op,” bemærker Theis Lyng Reinvang.

SÅDAN FUNGERER GEOFLEKS Hvad er geograϐisk ϐleksibilitet, hvordan indføres det, og hvordan fungerer det i praksis? Bliv klogere her. Både overenskomstansatte og tjenestemandsansatte kirkefunktionærer kan blive geogra isk leksible. For de to grupper er der forskellige regler for, hvordan det sker, men begge grupper har pligt til at acceptere forandringerne i stillingen, hvis de altså ønsker at beholde den. Når geo leks-samarbejdet først er indført, vil vilkårene i praksis være nogenlunde ens for de to grupper. For alle overenskomstansatte gælder det, at menighedsrådet er forpligtet til at udarbejde en arbejdsplan til dets medarbejder, senest en måned før arbejdet inder sted. Og hvis medarbejderen er underlagt geogra isk leksibilitet, kan en del af arbejdet være placeret i andre sogne end det, man er ansat i. Grundlæggende er der altså ikke tale om, at man vikarierer for hinanden, men at egne tjenester er fordelt på lere tjenestesteder. Teknisk set er der tale om geogra isk leksibilitet, så snart man er forpligtet til at gøre tjeneste ved lere ansættelsesmyndigheder. Det kan man blandt andet være, når to eller lere menighedsråd deles om en organist, men med det ene menighedsråd som ansættelsesmyn-

Organist.org 11/2016

dighed. En sådan model kan sagtens give anledning til udfordringer i forhold til ledelse og arbejdsmiljø. Umiddelbart er der dog lere potentielle udfordringer og muligheder forbundet med en geogra isk leksibilitet, som forpligtiger til at gøre tjeneste på steder, hvor man ikke selv er den primære organist. Derfor er det også den sidstnævnte form, vi har valgt at fokusere på i dette temanummer, og i den akkompagnerende spørgeskemaundersøgelse tilhører alle respondenterne denne kategori.

INDFØRELSE AF GEOFLEKS Hvis et menighedsråd ønsker at indføre geogra isk leksibilitet for en overenskomstansat, skal medarbejderen formelt set ansættes på ny. I organistoverenskomstens § 8, stk. 2, står der nemlig: ”Organisten er desuden forpligtet til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder, som er oplyst ved ansættelsen”. Dette indebærer i praksis, at ændringen af stillingen skal varsles med en frist, som svarer til organistens opsigelsesvarsel. Forud for varslet skal der foretages en skriftlig høring, eftersom indførelse af geogra isk leksibilitet indebærer væsentlige ændringer af stillingen. I høringsskrivelsen skal det gøres klart, hvilke konsekvenser ændrin-

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1 gerne vil have for organistens arbejde helt konkret. Og hvis organisten indvilliger i at lade sig genansatte med geogra isk leksibilitet, skal de ekstra tjenestesteder skrives ind i ansættelsesbeviset. Hvis medarbejderen er tjenestemand, skal vedkommende have lejlighed til at udtale dig, inden der blev truffet afgørelse om ændringerne i stillingen. Som omtalt på side 4 i dette nummer af bladet er det for nylig blevet slået fast, at ændringer af tjenestemandsstillinger kun kan se i Kirkeministeriet, som vil foretage en skriftlig høring af tjenestemanden inden for det opsigelsesvarsel, som gælder for stillingen.

SAMARBEJDET I PRAKSIS I praksis vil organistsamarbejdet ofte fungere sådan, at organisterne får udleveret oversigter over planlagte tjenester og eventuelle andre arrangementer, der skal spilles til i de samarbejdende sogne. De steder, hvor der blot indgår to organister i samarbejdet, og hvor der derfor ikke er mulighed for helt den samme leksibilitet, som hvis man var tre eller lere, kan organisterne eventuelt indlevere ønsker til ferie og friweekender til deres præst, allerede inden præsterne lægger gudstjenesteplanen. Præsterne kan i fællesskab – og med aftalte deadlines for hvert kvartal – udarbejde gudstjenesteplanerne ud fra faste retningslinjer, som bl.a. kan de inere, π på hvilke (særlige) søn- og helligdage der kan placeres samtidige gudstjenester i alle pastoraterne – og dermed være behov for alle organisters medvirken π hvor lang tid der skal være mellem begyndelsen af tidsmæssigt forskudte gudstjenester (f.eks. 1½ time) π hvor mange søndage der månedligt er

gudstjenestefri for de enkelte kirkers vedkommende (med særlige regler for juli måned). Herefter kan organistteamet mødes for at fordele planlagte tjenester og rådighedstid for begravelser osv., således at ferier, friweekends og rullende fridage placeres forskudt efter behov. Andre steder klarer man i stedet denne fordeling via mail, således at en af organisterne er hovedansvarlig for at lægge en plan, efter at den anden eller de andre har budt ind med deres ønsker. Hvis planlægningen foregår via nettet, går man naturligvis glip af en naturlig lejlighed til fagligt og socialt samvær. Desuden kan det tænkes at være vanskeligere at få planen til at gå op, end hvis man sidder over for hinanden og ”forhandler”. En respondent i Organist. org’s anonyme spørgeundersøgelse skriver eksempelvis: ”Min kollega lægger gerne rullende fridage oven i mine fridage, hvorved der alligevel kræves ekstern vikar. Jeg prøver at undgå dette.” Sidste led i planlægningsfasen er, at kontaktpersonerne udarbejder en arbejdsplan i samarbejde med deres organister. I praksis er der nok typisk tale om, at kontaktpersonen godkender planen, som organisterne er blevet enige om.

BOOK EN ORGANIST Flere af deltagerne i undersøgelsen gør opmærksom på vigtigheden af, at menighedsrådene er indstillet på, at der trods geo lekssamarbejdet stadig vil være brug for et vist antal løse vikariater i løbet af året. Nogle steder har man aftalt et loft for, hvor mange gange årligt organisterne kan sætte vikar på, når de planlægger.

Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1

Bedst i fællesskab Organist.org har i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt geografisk fleksible organister undersøgt sammenhængen mellem, hvordan der koordineres, og hvor godt organisterne synes, koordineringen fungerer. På spørgsmålet ”hvem står for planlægningen/koordineringen af dit arbejde i ’fremmed sogn’?” fik vi 30 brugbare svar:   12 svarer ”organisterne i fællesskab”   10 svarer, at det gør en enkelt organist (ofte respondenten selv)   5 svarer ”kontaktperson/daglig leder eller præst”   1 svarer kirkekontoret/kordegn   2 svarer, at det gør det fælles kirkekontor i Hillerød Provsti. At dømme ud fra besvarelserne i vores lille, uvidenskabelige undersøgelse er der imidlertid ret stor forskel på, hvor godt de forskellige måder at planlægge på fungerer. Overordnet set står det tilsyneladende meget fornuftigt til med geofleks-koordineringen:

Hvor godt oplever du, at planlægningen/koordineringen fungerer? 12 10 8 6 4 2 0 Ret dårligt Nogenlunde (1) (2)

Ret godt (3)

Meget godt Det er for (4) tidligt at sige

Det tankevækkende er her, at de 12 respondenter der svarer ”meget godt”, næsten er identisk med den 12., der også har svaret, at samarbejdet planlægges og koordineres af organisterne i fællesskab: Hvis man placerer de ﬁre relevante svarmuligheder på en skala fra 1 til 4 (som angivet i diagrammet), har dem, der planlægger i fællesskab en gennemsnitlig score på 3,8, mens den for dem, hvor en af organisterne planlægger mere på egen hånd, ligger på gennemsnitligt 2,8. Hos de fem, der svarer, at ”kontaktperson/daglig leder eller præst” står for koordineringen, er gennemsnitscoren på 3.

Organist.org 11/2016

En anden ting, som er væsentligt at have klarlagt – også med præsterne – er spørgsmålet om rådighed for begravelser/bisættelser og eventuelt også for a løsning ved kortvarig sygdom. Der er i den forbindelse brug for klare aftaler for, hvilke procedurer der gælder. Sognets egen organist vil normalt være førstevalg, men hvis han/hun ikke er til rådighed på det pågældende tidspunkt, kan ”booking” af en anden organist i samarbejdet foregå efter først til mølle-princippet. Og så står den anden organist naturligvis ikke længere til rådighed i sit eget sogn, selvom der måttet komme en tjeneste dér på samme tidspunkt. Digitale online-hjælpemidler kan naturligvis være nyttige. Nogle steder bruger man Easybooking, som er udviklet til folkekirken, ligesom Church Desk og Brandsoft Kalender er det. Noget af det smarte ved systemerne er, at præsterne eksempelvis kan booke en organist til en speci ik bisættelse, og at organisterne samtidig bruger systemet som arbejdskalender,

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1 hvor de f.eks. modtager salmenumre fra præsten. Man kan også bruge en fælles Google-kalender.

ET MØNSTEREKSEMPEL? Planlægningen fungerer ikke alle steder som skitseret ovenfor. Nogle steder er en kontaktperson, daglig leder eller præst hovedansvarlig for skemalægningen, og i mindst ét provsti med mange geogra isk leksible organister, nemlig Hillerød Provsti, ligger koordineringen på det fælles kirkekontor i provstiet. Hillerød-samarbejdet har Landsforeningen af Menighedsråd brugt som mønstereksempel på fordelene ved geo leks (se merekirke. dk under ”få bedre vikardækning”). At den daglige koordinering foregår fra provstiet, er naturligvis ikke just befordrende for det organistfaglige miljø, da det mere eller mindre over lødiggør organisternes møder. En fordel ved at koordinere organistsamarbejdet for et større område centralt kan dog muligvis være, at man på provstikontoret let-

tere kan bevare overblikket over, hvilke organister der er til rådighed, og hvor mange ekstra tjenester der kan tildeles den enkelte organist set i forhold til vedkommendes stillingsstørrelse. Organist.org’s to kilder fra provstiet er godt nok ikke videre begejstrede: ”Det første år var utrolig hårdt. Jeg havde virkelig mange ekstra tjenester. Nu er det, som om kirkekontoret er blevet bedre til at tilrettelægge tjenesterne i forhold til arbejdstiden,” skriver en af organisterne fra Hillerød Provsti. ”Hvis du har fuldtidsstilling, men ikke har bil, så bliver du ikke sendt meget rundt. Hvis du har deltidsstilling og bil, så bliver du sendt mere rundt,” hævder en anden, som samtidig medgiver, at koordineringen nøgternt set fungerer ret godt: ”De er fantastisk dygtige til regler, og vi bliver misbrugt helt legalt,” lyder det fra organisten, som da også er blandt de absolut mest frustrerede geo leksere. Filip

Organistforeningens holdning I notatet om geografisk fleksibilitet på Organistforeningens hjemmeside står der blandt andet: ”Organistforeningen finder det naturligt, at der etableres et tættere samarbejde på tværs af sognene og gerne på provstiniveau. Organistforeningen finder det positivt, hvis et stadig tættere samarbejde samtidig betyder, at mindre organiststillinger kan slås sammen til større stillinger. (…) Da alderssammensætningen blandt organister stort set følger den samfundsmæssige alderssammensætning, vil den demografiske udvikling formentlig medføre mangel på organister inden for en overskuelig årrække. Dette taler for, at der bør være fokus på at skabe attraktive arbejdspladser, der kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Menighedsrådene bør derfor i denne proces i lige så høj grad rette opmærksomheden på arbejdsvilkårene og arbejdsglæden hos de involverede medarbejdere som på de økonomiske besparelser, som kan blive et resultat af etableringen af den geografiske fleksibilitet. Sidst men ikke mindst bør menighedsrådene have fokus på de muligheder, et tættere samarbejde i provstiet giver for at styrke det kirkemusikalske bidrag til folkekirkens udvikling.” Find hele vejledningen på www.organist.org under ”Ansat som organist” > ”Overenskomstansat” > ”Geografisk fleksibilitet”.

Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1

HALTENDE HØRING Mange overenskomstansatte organister bliver slet ikke hørt i forbindelse med omlægning af deres stilling til geograϐisk ϐleksibilitet. Dette er et stort problem. Organist.org har foretaget en spørgeundersøgelse blandt 17 geogra isk leksible medlemmer, som har været i den samme stilling både før og efter, den er blevet omfattet af geograisk leksibilitet. Undersøgelsen viser, at de leste af disse medlemmer har været i dialog med deres arbejdsgiver omkring indretningen af det nye samarbejde, inden aftalen mellem menighedsrådene blev indgået (se diagrammet nederst). Ikke desto mindre viser det sig, at det ganske mange steder halter med at få foretaget den nødvendige skriftlige høring af medarbejderne forud for de væsentlige ændringer af stillingerne. Dette gælder særligt for de overenskomstansatte.

EN OMMER FOR TJENESTEMÆND Blandt de 17 deltagere i undersøgelsen er der fem tjenestemænd. De erindrer alle at have fået lejlighed til at udtale sig, inden der blev truffet afgørelse om ændringerne i deres stilling, sådan som de har krav på. Men tre af de fem oplever ikke, at det skete i tilstrækkelig grad. Som det fremgår af nyheden på side 4, skal de leste geogra isk leksible tjenestemænd dog nu ud i en ny høringsrunde i Kirkeministeriets regi, efter at proceduren for ændringer af stillinger efter tjenestemandslovens § 42 er blevet indskærpet. De 12 overenskomstansatte deltagere spurgte vi om dette: ”Modtog du en høringsskrivelse fra din arbejdsgiver forud for ændringerne i din stilling?”. Hertil svarer halvdelen: ”Nej, slet ikke”. For en enkelt af deltagerne forklares den manglende høring med, at vedkommende selv var initiativtager til det nye samarbejde. Dette ændrer dog ikke ved, at en

Var du i dialog med din arbejdsgiver om indretningen af det nye samarbejde, allerede inden menighedsrådene indgik samarbejdsaftalen? 8 6 4 2 0 Slet ikke

Kun en smule

Ja, en hel del

Ja, i høj grad

De ﬂeste organister bliver i det mindste taget lidt med på råd, når deres arbejdsgiver er i dialogfasen omkring indgåelse af samarbejder med andre menighedsråd.

Organist.org 11/2016

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET – DEL 1 ganske stor andel af menighedsrådene tilsyneladende har svært ved at overholde de formelle krav i forbindelse med væsentlige stillingsændringer. Kun ire af de 12 overenskomstansatte organister svarer ”Ja, alt var int” til spørgsmålet om høringsskrivelse. De sidste to har nemlig valgt svarmuligheden ”Ja, men ændringerne og konsekvenserne var ikke tilstrækkeligt beskrevet”. Den ene af disse to gør opmærksom på, at blandt andet manglede oplysninger om, at den geogra iske leksibilitet også omfattede bl.a. plejehjem og sognegårde.

at det kan godt være, at du på et tidspunkt skal indgå i et samarbejde på tværs i provstiet med nogle andre sogne. Det har ingen juridisk bindende effekt,” uddyber John Poulsen. Også i mange stillingsopslag kan man se en formulering om, at man som organist skal være indstillet på at indgå i mulige samarbejder med andre menighedsråd. Men dette fungerer vel at mærke heller ikke som et egentligt varsel. Filip

SKABELON SKABER FORVIRRING

Geoﬂeks – more to come

Hos Organistforeningen erfarer sekretariatsleder John Poulsen, at den manglende høring af organisterne blandt andet kan hænge sammen med, at der i den skabelon for ansættelsesbevis, som bruges de leste steder, er mulighed for at sætte kryds ved, at stillingen indeholder geogra isk leksibilitet. ”Vi har mødt lere provstikonsulenter, som har troet, at hvis man ved ansættelsen i sin tid har krydset af der, så slipper man for at høre og varsle om ændringerne, når menighedsrådet rent faktisk får lavet samarbejdsaftalen. Men hverken organisten eller menighedsrådet har jo vidst, hvad samarbejdsaftalen ville indebære helt konkret, når den stadig ikke var indgået. Og derfor har organisten selvfølgelig heller ikke på det tidspunkt kunnet taget stilling til, hvad det vil indebære for hende, at der vil være det samarbejde med de andre sogne,” siger han. Organistforeningen har derfor i lere tilfælde måttet kræve, at processen blev rullet et trin tilbage, så der kunne foretages en høring. ”Formuleringen i ansættelsesbeviset er sådan set bare en information til organisten, om

Geograﬁsk ﬂeksibilitet er et komplekst emne at nå til bunds i. 14 sider er slet ikke nok, så det bliver til en hel lille temaserie. Mere følger således i de kommende numre af Organist.org, hvor vi blandt andet vil se nærmere på   udbredelsen   rådighedsformerne   arbejdsmiljøet og arbejdsglæden   alternativerne

Desuden skal vi møde en (tidligere) organist, som valgt at sige sin geografisk fleksible stilling op – bl.a. fordi hun ikke kunne trives med, at meget af hendes arbejdskraft blev henlagt til andre kirker, når det nu var i hendes eget sogn, hun gerne ville engagere sig og bruge energien på nye tiltag. I mellemtiden kan du læse mere om geofleks på kirketrivsel.dk under ”Værktøjer/vejledninger” > ” Vejledning om arbejdsmiljø ved samarbejdsaftaler mellem flere sogne”. Hvis du i øvrigt har erfaringer med og/eller holdninger til geografisk fleksibilitet, er du meget velkommen til at skrive til os om det på blad@organist.org

Organist.org 11/2016

Nye udgivelser i efteråret 2016 100 Kommentarer til salmebogstillægget ’100 salmer’ Kommentarer til både tekst og melodi til hver af de 100 salmer, skrevet af Kirsten Nielsen, Morten Skovsted og Mads Djernes, der alle sad i redaktionsgruppen bag ’100 salmer’. 310 sider, hardcover. Pris: 245 kr. Det skyder og springer - 44 salmer af Iben Krogsdal Bogen består især af tekster fra samlingen af salmedigte, ‘Vild Opstandelse’ fra 2015, der nu er sat i melodi af 23 komponister. 128 sider, hardcover. Pris: 195 kr. Herren svinger tryllestaven 10 korsatser for blandet kor med tekster af Simon Grotrian, musik af Jesper Gottlieb og arrangementer af Johannes Buch Jørgensen. 26 sider, hæftet. Pris: fra 49,50 kr. Kommer snart: Vor Gud, du mærker vores sorg Luthers 21 salmer fra DDS gendigtet af Iben Krogsdal med 21 kommentarer, 21 nye melodier af 21 komponister og efterskrift af Niels Henrik Gregersen.

Læs mere og køb bøgerne på www.syngnyt.dk

Organist.org 11/2016

SANG, SPIL OG BEVÆGELSE I KIRKEN

FAGPAKKE i SANG, SPIL og BEVÆGELSE

Fakta

Med fagpakken får du en uddannelse som kirkens SSBunderviser. Du får prakƟske og pædagogiske forudsætninger for at varetage kirkens undervisningen af børn i førskolealderen i sang, spil og bevægelse, som kan indgå i særlige gudstjenester med børn.

Navn: Sang, spil og bevægelse i Kirken for 0-5 årige

Undervisningen vægter både musikalske færdigheder og det prakƟsk pædagogiske arbejde. Der er fokus på udvikling forudsætninger for ledelse af musikalske akƟviteter for de 0-5 årige i forlængelse af kirkens Babysalmesang. Fagpakken henvender sig Ɵl organister, kirkesangere og kirke/kulturmedarbejdere.

Uddannelsestype: Fagpakken giver en samlet uddannelse på niveau med ét modul i en diplomuddannelse Varighed: ca. ½ år på delƟd ECTS: 15 ECTS-point Adgangskrav: Kirkemusikalsk uddannelse fra en kirkemusikskole eller Ɵlsvarende. Økonomi: Deltagerbetaling på 11.000 kr.

Om uddannelsen Mål: Deltageren skal opnå personlige og faglige kompetencer i at ƟlreƩelægge og udføre musikakƟviteter for børn i alderen 0-5 år og i samarbejde med præsten og andre kirkelige medarbejdere ƟlreƩelægge og udføre gudstjenester for børn med inddragelse af musikakƟviteter. DeƩe opnås ved, at deltageren får viden, færdigheder og kompetencer i formidling af musik og gudstjenester for børn, gennem indsigt i teorier, repertoire og praksiserfaringer. Opbygning: Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler – to fagmoduler og et projektmodul. Modul 1 og 2 kan læses enkeltvis. Projektmodulet afsluƩer uddannelsen med prøve og det forudsæƩer at modul 1 og 2 er gennemført. Modul 1: Sang, spil og bevægelse - 7 ECTS Modul 2: Gudstjeneste med børn - 4 ECTS Modul 3: Projektmodul/Prøve - 4 ECTS Prøve: De faglige moduler, modul 1 og 2, afsluƩes med modulbevis. Tilstrækkelig deltagelse i undervisningen samt udarbejdelse af repertoirelister, øvelser og cases er en forudsætning for udstedelse af bevis. I det afsluƩende projektmodul udarbejdes og gennemføres et undervisnings- og/eller gudstjenesteforløb. Forløbet beskrives og begrundes i en rapport. Rapporten danner grundlag for en mundtlig/prakƟsk prøve med bedømmelse eŌer 7-trins-skalaen.

Adgangskrav: Adgang Ɵl uddannelsen og dens enkelte moduler er beƟnget af uddannelse svarende Ɵl Kirkemusikskolernes eksamen i sang eller orgel/korledelse samt 2 års relevant praksiserfaring eŌer den adgangsgivende uddannelse. Økonomi: Deltagerbetaling for alle tre moduler, inkl. kost og logi i forbindelse med internat, er kr. 11.000 (heri er indregnet et Ɵlskud fra projektmidlerne på kr. 3.000, pr. deltager).

Fagpakken udbydes af Vestervig Kirkemusikskole Tid og sted: Modul 1: på Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig 12. – 13. januar, 27. januar, 10. februar, 24. – 25. februar, 10. marts, 24. – 25. marts og 31. marts Modul 2: på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg 28. – 29. april, 19. maj og 16. – 17. juni Modul 3: på Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig 11. august – vejledning, projektaflevering og prøve aŌales på holdet. Undervisere: Laila Høgild Nielsen, Aalborg: Gennemgående underviser på modul 1. Uddannet organist fra Vestervig Kirkemusikskole. Musikleder fra DJM med børnemusik og SSB som hovedfag, samt rytmisk klaver som instrumentalt fag. Kandidatprojekt ”Kirke i Børnehøjde”. Underviser Ɵl daglig en del børnehold og kor fordelt på alle aldersgrupper, samt soloelever i orgel, klaver og sang. Ansat som organist, korleder og underviser ved Vejgård Kirke i Aalborg. Du vil endvidere møde gæstelærere og undervisningen på modul 2 varetages af lærere på Diakonhøjskolen. Tilmelding: Til Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig - Tlf. 97 94 16 85 - Mail: vvkms@km.dk på ƟlmeldingsblankeƩen senest 15. december 2016.

Nærmere oplysninger: Detaljeret uddannelsesbeskrivelse kan rekvireres hos projektleder Knud Damgaard Andersen - Mail: kda@km.dk

Kirkeministeriet, menighedsrådene og organisaƟonerne står bag fagpakkeprojektet for kirkemusikere

ANMELDELSER

SÅDAN SKRIVER PER FORSPIL En del af forspillene i Per Skrivers nye samling gør sig ganske meget bemærket, hvilket ikke nødvendigvis er et plus. Men der er mange gode idéer at hente fra hæftet.

Per Skriver 54 salmeforspil Egen udgivelse 120 kr. på noder.dk

Af Georg Klinting Per Skriver, organist ved Sankt Markus Kirke i Aarhus, har udgivet 54 salmeforspil, der lægger sig i forlængelse af et hæfte med 96 salmeforspil udgivet i 2002. Tilsammen dækker de to hæfter 150 af de mest benyttede salmemelodier fra koralbogen. De leste satser kan spilles uden pedal. Nogle skal helst spilles på to manualer. Forspillene følger tonearten i den normale koralbog. Men nu til den musikalske anvendelighed. Det basale krav om, at forspillet skal levere en genkendelig præsentation af koralen, er opfyldt i alle forspil. Som regel indledes med et citat af koralens første takter, enten melodien alene eller melodien med tilhørende harmonisering. I enkelte satser som ”Der sad en isker så tankefuld” og ”Det kimer nu til julefest” bliver melodien pakket ind i livlige forsiringer i sopranstemmen. Det springende punkt er så, om det enkelte forspil klæder den koral, det er forspil til. Jeg er klar over, at jeg bevæger mig ud i et minefelt, når jeg slår til lyd for, at et forspil skal gøre sig så lidt bemærket som muligt. Det skal træde ydmygt i baggrunden for den koral, det er forspil til. Et komponeret forspil skal i princippet blot udrette det samme som det simple ”pileforspil”, men gerne en smule mere elegant.

Jeg synes, forspillene til de romantiske koraler er de mest vellykkede i samlingen. Modulationerne er for det meste kongeniale med koralens egen harmonik, og den mere eller mindre parafraserende melodiføring virker ikke fremmedartet i forhold til koralens egen melodiske stil. Mit forbehold med hensyn til de fugerede forspil skyldes komponistens forkærlighed for at bruge real kvintbesvarelse. Prisen for at insistere på, at den indledende melodifrase skal imiteres uændret i kvinten, er, at der i nogle tilfælde bliver mere uro i forspillet, end der behøvede at være med brug af tonal kvintbesvarelse. Men ingen siger, at man skal følge de foreliggende salmeforspil slavisk, som de foreligger. Intet forhindrer en i at låne idéer fra hæftet med de 54 forspil, hvis man hører til dem, der gerne vil udarbejde egne personlige salmeforspil.

Organist.org 11/2016

ANMELDELSER

NYE FORSPIL MED STOR VARIATION Munch-familien fra Hillerød har komponeret og udgivet 209 nye koralforspil i et praktisk ringbind. Der er mange spændende ting imellem. Af Kåre Duhn ”Forspil kan man aldrig få for mange af, og hvis menigheden begynder at nynne med på forspillet, er det på høje tid at inde et nyt,” står der i forordet til den nye samling fra de erfarne organister Annie Munch, Ingolf Munch og Thomas Munch. Man kunne tilføje, at det er her, de 209 forspil fordelt på 177 salmer kommer ind i billedet, for ingen af satserne er helt elementære. På den anden side er de heller ikke meget lange og avancerede. Jeg vil sige, at sværhedsgraden er for let øvede til øvede. I mange af satserne er der angivet pedal, i enkelte to manualer, men det er som regel til at snyde sig fra. Der er en del fugerede forspil i barokstil, enkelte små romantiske fugaer, f.eks. ”Dejlig er jorden” og ”Lille Guds barn, hvad skader dig”, og rigtig mange i fri stil, hvor der leges med melodistumper og harmonier. Jeg har ikke rigtig kunnet inde nogen markante forskelle mellem de tre bidragydere. Der er større variation mellem satserne hos samme komponist end mellem dem.

PUDS SELVTILLIDEN AF Mange af satserne kræver, at man kan få hurtige ottendedelsnoder med uden at tabe tempo, og mange af dem, at man har selvtillid nok

Organist.org 11/2016

Annie, Ingolf og Thomas Munch 209 forspil til den Danske Koralbog Forlaget Sela 395 kr. på forlagetsela.dk

til at spille uventede fortegn, så det lyder overbevisende, f.eks. i Annie Munchs meget spændende forspil til ”Herre, jeg har handlet ilde”. Thomas Munch har skrevet to forspil til ”I østen stiger solen op” med ottetaktsperioder, men også to med syvtaktsperioder, hvilket kræver fortrolighed mellem kor og organist. Indimellem er der meget lidt genkendelig melodi, og indimellem kommer harmonierne ret langt hjemmefra, sommetider ud i det jazzede uden at det dog er gennemført, f.eks. i ”Aldrig er jeg uden våde”. Men satserne var jo også til menigheden, der var blevet træt af de alt for forudsigelige forspil.

GOD INVESTERING De 209 satser er praktisk arrangeret i et solidt A4-ringbind. Så kan man tage siderne ud eller sætte andre forspil ind efter behag. Nodetrykket er pænt og letlæseligt, men enkelte steder er det gået galt med spatieringen, f.eks.

ANMELDELSER på ”Dagen går med raske jed” og ”Vi kommer Herre til dig ind”, som er trukket for langt ud i bredden. Alt i alt en rigtig god investering, når man er kommet lidt i gang med karrieren. Jeg har

været igennem cirka en tredjedel af satserne, og der er mange, jeg kan bruge fremover, nogle jeg ikke vil bruge, og nogle, jeg nok vil spille i lidt ændret form. En god statistik for en forspilssamling.

MELODIER FRA ET FÆLLES UNIVERS Med ”Det skyder og springer: 44 salmer og motetter” er der blevet sat musik til omkring halvdelen af salmedigtene i Iben Krogsdals ”Vild Opstandelse” fra 2015. Af Brian Stenger Poulsen Syng Nyt står bag udgivelsen, der har tekster af Iben Krogsdal og musik af 23 forskellige komponister. Samlingen rummer 39 fællessalmer, tre soli og to korsatser. Det er en lot salmeudgivelse. Iben Krogsdals tekster er på samme tid nutidige og billedskabende, lidt old fashioned, men dog nye, hvilket lige er mig. Rent fysisk er det en meget ”luftig” udgivelse med masser af hvidt papir – nok med vilje for at skabe ro. Men bogen er blevet væsentlig større, end den behøvede at være, og enkelte salmer, der er for lange til at være på de énspaltede tekstsider, har måttet spredes over to sider, hvilket ikke ville have været nødvendigt, hvis man havde brugt to spalter. Bogen er ellers bygget op, så nodesatsen står på venstre side og teksterne på højre side, så man nemt kan følge med i teksten, mens man spiller. Nodesatserne, der tillige er forsynet med gode becifringer, er letlæselige. Jeg ville personligt have valgt en lidt mindre størrelse på

Iben Krogsdal og 23 komponister Det skyder og springer Syng Nyt 200 kr. på syngnyt.dk

satserne, da øjnene skal bevæge sig ret hurtigt hen over siden, når det er trykt så stort. En del salmer er skrevet med en overledning fra slutningen af et vers til starten af et nyt, men i lere af disse er det ikke noteret, hvordan man afslutter sidste vers – en fermat eller coda i disse salmer havde været int. I salmen ”Det er søndag og minderne strømmer” er der indskrevet en coda, hvor teksten i nodesatsen ikke indes i salmeteksten, måske er der faldet et vers ud?

FINE OG SANGBARE MELODIER Melodierne er skrevet af et bredt udsnit af komponister og er, alle som én, ine og sang-

Organist.org 11/2016

ANMELDELSER bare, en del af dem ligger lidt dybt – det er desværre tidens trend – jeg ville ikke selv kunne synge med. Jeg kunne godt have ønsket, at der var lidt større alsidighed i salmemelodierne – lidt lere kanter. Selvom komponisterne har forskellige indgangsvinkler til komposition, er melodierne skrevet i en folkelig stil med populærmusikalsk, letjazzet harmonik, og når man spiller dem alle igennem på én gang, er det et noget ensartet billede, der tegner sig. Men det er meget gode melodier og bruges salmerne enkeltvis, vil de være et glimrende supplement til eksisterende salmer. Klart thumbs up herfra.

Komponisterne Følgende ti har bidraget med to eller ﬂere melodier til ”Det skyder og springer”:          

Povl Chr. Balslev Jesper Gottlieb Kristian La Cour Erling Lindgren Christian Præstholm Thomas Reil Lars Sardemann Carsten Seyer-Hansen Erik Sommer Janne Wind

Ud over disse har yderligere 13 bidraget med én melodi eller korsats.

Altid klar med hjælp såvel ved handel som forespørgsel paaske@nodehandleren.dk Tlf. 43 53 38 08

NODEhandleren Organist.org 11/2016

ANMELDELSER

SALMER FOR KIRKEVANTE Første del af en stort anlagt reformationsudgivelsesserie fra FUK og Mixtur består af 17 nye salmer. I melodibogen er kun omkring halvdelen forsynet med en orgelegnet sats.

Ole Brinth m.ﬂ., red. Lutherrosen – 17 salmer FUK/Forlaget Mixtur Salmebog 49 kr. Melodibog 149 kr. hos noder.dk

Af Lykke Dahl Chetronoch I anledning af 500-året for reformationen har Folkekirkens Ungdomskor og Forlaget Mixtur udgivet en samling med 17 salmer. Titlen er “Lutherrosen” og refererer til Martin Luthers personlige segl, der også bruges som logo for denne samling. Der udgives dels en salmebog med tekster og melodilinjer med becifringer, og dels en melodisamling med klaver/orgelsatser. Senere udkommer to korantologier og en tekstbog med essays, der behandler salmesangens og kirkemusikkens aspekter i forhold til reformationen. Hele serien vil blive præsenteret ved en udgivelsesfest 4. februar 2017 i Vartov. Luther mente, at alt i gudstjenesten skulle foregå på modersmålet for at markere den direkte forbindelse mellem menneske og Gud. Med udgangspunkt i Luthers tanker har vi en forventning om at rumme alle mennesker i søndagens gudstjeneste. Men kan og vil vi det? Det var spørgsmålet, der dukkede op ved gennemspilning og -læsning af denne udgivelse. For de leste folkekirkemedlemmer vil mange af salmerne nok være forholdsvis vanskeligt tilgængelige. Men kirkevante, der har stor erfaring med salmesang, og som har en forforståelse af kirkens tradition og tænkning, vil formentlig møde mange af disse salmer med stor interesse og glæde. 26

TRE FAVORITTER Der ligger mange muligheder i materialet for aktiviteter i sogne, der har god og regelmæssig kirkegang. “Herre vi tror” (Lisbeth Smedegaard Andersen) og “Ti bud er Sinai-lovens tal” (Holger Lissner) er begge katekismus-salmer, skrevet dels over den nikænske trosbekendelse og dels over de ti bud, og derfor oplagte at sammenholde med teksterne, de udspringer af. Jeg vil selv bruge dem til fællessang. Begge har let lydende, smukke mol-melodier, som jeg vurderer læres let. Den ene er af Willy Egmose den anden af Klaus Brinch. “Som lysår er din kærlighed” er som et poetisk åndedrag, med tekst af Arne Andreasen. Der står desværre ikke noget om, hvilken relation teksten har til Luther. Det kan man håbe på vil vise sig i den tilhørende essaysamling, der udkommer om nogle måneder. Men smuk og sangbar er den, og måske en af de eneste af samlingens tekster, der ikke kræver teologisk indsigt for at forstå indholdet. Man får følelOrganist.org 11/2016

ANMELDELSER sen af at stå med åbne arme, trække vejret og lade sig fylde af det, der er større end en selv. Jesper Gottliebs let rytmiske melodi løfter og åbner ordene, heldigvis uden at man slipper jordforbindelsen! Bogens første salme, “Når du vil”, der har tekst af Holger Lissner, vandt Fællesskabet af evangeliske kirker i Europas (GEKE’s) konkurrence om en salme til reformationsjubilæet. Den har tre melodier, og teksten er i salmebogen gengivet på både dansk, engelsk og tysk. Personligt foretrækker jeg den første melodi skrevet af af Åshild Watne, der vandt GEKE’s melodikonkurrence. Den spejler teksten så int med sine mange viljefaste jerdedele. Melodiens udviklingskurve er traditionelt opbygget, og det føles faktisk velgørende at blive så målrettet ført frem til nærmest at gjalde slutordene, der er ens i alle vers, ud: “Livet blir nyt – vi synger, vi synger”. Vi gjalder ellers ikke så meget i moderne salmesang, men her passer det hele så lot sammen.

Indhold 1a. Når du vil (Holger Lissner/Åshild Watne) 1b. Når du vil (Holger Lissner/Christian Præstholm) 1c. Når du vil (Holger Lissner/Jesper Gottlieb) 2. Ti bud er Sinai-lovens tal (Holger Lissner/ Klaus Brinch) 3. Herre vi tror (Lisbeth Smedegaard Andersen/ Willy Egmose) 4. Vor Gud du som er i det skjulte (Lisbeth Smedegaard Andersen/Erik Sommer) 5. Vi kommer til dåben (Holger Lissner/Hans Dammeyer) 6. Vi træder frem for dig, Guds søn (Holger Lissner/Christian Præstholm) 7. Stjerneløs var påskeaftnen (Niels Johansen/ Bo Gunge) 8. Jesus Kristus selv til stede (Inge Hertz Aarestrup/Christian Præstholm)

Organist.org 11/2016

MANGE KLAVERSATSER Forlaget Mixtur har direkte til formål at udgive orgelmusik og kormusik til kirkebrug. Til trods for dette har forlaget valgt at udgive en melodibog, hvor ca. halvdelen af satserne ikke umiddelbart kan spilles på orgel, og med tendenser til at harmonisere så tæt og “spændende”, at melodien drukner, når satserne spilles på orgel. Det er så ærgerligt at se endnu en udgivelse med nye salmer, der potentielt kan give anledning til frustration for organister, som gerne vil bidrage til fortsat udvikling og fornyelse af den danske salmesang, men som med 5-7 timer alt inklusiv til en gudstjeneste ikke har tiden til at bearbejde satserne. Overordnet set står der en smuk og professionelt udført udgivelse klar til fejringen i 2017, og den skal nok inde sin anvendelse til glæde for mange. Selv inder jeg især seks af melodierne særligt vellykkede, heraf tre med velfungerende orgelsatser! 9. 10. 11. 12. 13a. 13b. 14. 15. 16. 17.

Hvem elsker en Kain (Niels Johansen/Birgitte Agerskov Buur) Herre, se til mig i nat (Sten Kaalø/Willy Egmose) Som lysår er din kærlighed (Arne Andreasen/ Jesper Gottlieb) Du er (Jens Simonsen/Willy Egmose) Dit ansigt Herre (Lisbeth Smedegaard Andersen/Bo Gunge) Dit ansigt Herre (Lisbeth Smedegaard Andersen/Erling Lindgren) Hør mig, min Gud (Inge Hertz Aarestrup/ Arne Andreasen) Vor Gud, du mærker vores sorg (Iben Krogsdal/Erling Lindgren) Umærkeligt! en efterklang (Lisbeth Smedegaard Andersen/Bo Gunge) Jeg kommer i min dybe nød (Iben Krogsdal/ Jesper Gottlieb)

ANMELDELSER

CHRISTMAS CAROLS I LÆKKER INDPAKNING John Rutters julesatser for blandet kor er med god grund vidt udbredte. Nu er de genudgivet i tre praktiske hæfter og delvist også enkeltvis. På de kendte salmer kan man lade menigheden synge melodien.

John Rutter, arr. John Rutter Carols Oxford University Press Ca. 75-95 kr. pr. hæfte (ﬂere af satserne desuden enkeltvis, se boks) hos noder.dk og nodehandleren.dk

Af Doris Kjærgaard Med John Rutter ved man, hvad man får: Iørefaldende korsatser, der er godt skruet sammen. Rutter har sans for de enkelte stemmer og et godt korarrangement krydret med sprudlende akkompagnement. Den engelske komponist og dirigent er født i 1945 og har blandt meget andet stiftet ”The Cambridge Singers”. Nu har Oxford University Press udgivet tre lækre og handy Rutter-hæfter med det kendteste julerepertoire, både carols, salmer og et mindre antal verdslige sange. Disse satser blev udgivet første gang i 1981 og 1985, og de er nu samlet i henholdsvis et grønt og et rødt hæfte med det kirkelige materiale og et lilla

Organist.org 11/2016

ANMELDELSER med det verdslige. Til de akkompagnerede satser medfølger orgel-/klaverakkompagnement, og derudover er der udgivet særskilte orkesterstemmer. Bagest i det grønne og det røde hæfte indes et konkret forslag til musikgudstjeneste, hvor de enkelte korsatser og menighedssalmer veksler mellem bibelske læsninger og bønner – lige til at tage i brug. Generelt kræver korsatserne et øvet kor og har lere steder delte stemmer. Julesalmerne derimod kan synges af alle og pyntes med overstemme – enten vokalt eller instrumentalt.

DEN GRØNNE “O holy night – 13 sacred carols and Christmas hymns for mixed voices” indeholder 5 julesalmer arrangeret for SATB, orgel/orkester og menighed, 4 carols for SATB a cappella samt 4 carols for kor og orgel/orkester. Særligt ”En sød og li lig klang” (”Good christian men, rejoice”) falder i øjnene. Rutter har ”lånt” fra J. S. Bachs orgelkoral over samme salme, hvor melodien akkompagneres af to stemmer i henholdsvis lige ottendedele og i trioler. Rutter holder dog idéen i orgelakkompagnementet, så koret slipper for den udfordring at synge to mod tre. I a capellasatsen ”Angels we have heard” – vi kender den som ”Angels from the realms of glory” – er der en gennemgående bordunstemme, der vandrer mellem herre- og dame-

stemmerne som akkompagnement til melodien og har teksten ”Gloria”. Endelig er der et int arrangement af ”O holy night” med både engelsk tekst og den originale franske.

DEN RØDE “Joy to the world – 15 sacred carols and Christmas hymns for mixed voices” indeholder 5 julesalmer for SATB, orgel/orkester og menighed, 6 carols for SATB a cappella samt 4 carols for kor og orgel/orkester. Her må fremhæves ”Joy to the world”, hvor de 4 vers har hvert sit arrangement, og hvor et festligt orgelakkompagnement med masser af 16.-dele binder det hele sammen. ”Silent Night” derimod er a cappella og roligt lydende med melodien skiftevis i sopran og tenor – en rigtig ”sjæler”.

DEN LILLA “We wish you a merry Christmas – 5 secular Christmas carols” indeholder 3 julesange for SATB a cappella samt 2 satser for SATB og klaver/orkester. Her dukker den tyske ”O Tannenbaum” op med Rutters engelske oversættelse og ine korarrangement. Han lader koret synge for- mellem- og efterspil på et smukt klingende ”Ah”, der svinger sig op som en in kontrast til den mere markerede melodi, som vandrer mellem de enkelte stemmer.

Tilgængelig enkeltvis Et udvalg af satserne fra den grønne og den røde samling samt alle satsene fra den lilla samling kan købes enkeltvis til ca. 20-35 kr./stk.   Fra den grønne: “Ding dong! merrily on high”, “O Holy Night”, “Joy to the world!”, “Go, tell it on the mountain”.   Fra den røde: “O come all ye faithful”, “Joy to the world”, “Away in a Manger”, “Silent Night”, “Rise up shepherd, and follow”, “Three Kings of Orient”, “Bring a Torch”

Organist.org 11/2016

BAGGRUND

OM AT SKRIVE SALMEMELODIER Organist og komponist Christian Præstholm fortæller i en ny artikel på salmedatabasen.dk om sin tilgang til at sætte salmer i musik. Vi har fået lov at bringe et fyldigt uddrag. Af Christian Præstholm Når jeg skriver salmemelodier, foregår det stort set på samme måde hver gang. Og i det følgende vil jeg forsøge at åbne op til komponistens værksted og give et lille indblik i min arbejdsproces. Min tilgang til musik generelt har altid været ret analytisk. Både som ”spillemand”, i indstuderingen af nye værker og som konservatorielærer i musikteori, hvor en systematisk og analytisk tilgang til materialet er nødvendig. Dette gør sig også gældende, når jeg komponerer. Jeg starter altid med at læse hele salmeteksten grundigt igennem lere gange. Det gør jeg for at få en fornemmelse af tekstens karakter, dens stemning, dens billeder, sprogets stilleje m.m. Også for at inde ud af, om alle salmens vers ligger i det samme karakterområde. Det er ikke nemt at skrive én og samme (velfungerende!) melodi, som skal kunne bruges til alle vers, hvis versene vil noget forskelligt. Hvis fx alle de første vers handler om afmagt og fortvivlelse, og sidste vers så vender billedet og stemningen fuldstændigt med optimisme og handlekraft. Jeg gør det også for at være sikker på, om forfatteren har den samme metrik i alle vers. Altså helt nøjagtigt, eller om der er steder,

Christian Præstholm er organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers. Han er uddannet organist og musikteoretiker fra Det Jyske Musikkonservatorium med orgeldebut fra solistklassen i 1999. Umiddelbart efter sin eksamen blev han ansat som lærer i orgel og musikteori ved Det jyske Musikkonservatorium, hvor han har undervist indtil 2016.

man som komponist skal være på vagt. Og jeg kigger efter, om der er betoning af centrale ord på samme steder i de forskellige verselinjer, om der er rimord, gentagelser, bogstavrim, sekvenser mm., alt sammen noget, der siger noget om tekstens (og dermed også dens ophavsmands) iboende musikalitet.

Organist.org 11/2016

BAGGRUND

METRIK OG TONEART Derefter skitserer jeg løseligt et rytmisk skema, som forholder sig til tekstens metrik. Et skema som dog ikke er mere fast, end at det sagtens kan ændres undervejs i arbejdsprocessen. Vigtige ord kan forstærkes vha. rytmiske betoninger, af tonehøjder, af længere nodeværdier, gennem harmonikken – altså de samklange eller akkorder, som akkompagnerer melodien – gennem udtryksfulde dissonanser eller andet. Hvor man nogle steder skal tænke betoninger, skal man andre steder tænke bevidst ubetonet, så man får et større low gennem teksten. Tekstens karakter foreslår mig ofte en toneart (dur, mol, dorisk, frygisk mm.) og ofte også, om det skal være en melodi med mange store, karakterfyldte og prægnante spring, eller en melodi med mere indadvendt trinvis bevægelse, om det skal være en melodi med lere toner pr. akkord – det som man kalder langsom harmonisk puls – eller om der skal være en ny samklang omtrent for hver meloditone.

BALANCE Et af de ældste og helt grundlæggende idealer for vestlig musik er idealet om balance. At de musikalske parametre skal a balanceres overfor hinanden. Og det gør sig gældende, uanset om man betragter musikken helt ned i detaljen, eller om man træder et par skridt baglæns og betragter musikken i større enheder. Balancen gør sig fx gældende ved:   at et melodisk spring i én retning bliver a balanceret ved en mindre bevægelse i den modsatte retning. Jo større spring desto større betydning tillægges denne regel.

Organist.org 11/2016

  at en spændingsfuld akkord bliver opløst

til en afspændt akkord.   at en god melodi starter afspændt, arbej-

der sig op mod et højdepunkt og falder roligt nedad igen til afspændthed, så melodien danner en bueform. Jeg tror, langt de leste af mine melodier indskriver sig i denne tradition.

DET VELKENDTE OG DET OVERRASKENDE I min melodiføring forsøger jeg på den ene side at trække på noget velkendt (”Schein des Bekannten” som J.A.P. Schulz engang formulerede det), så man forhåbentlig kan have lært melodien sådan nogenlunde efter et par gennemsyngninger, men samtidig vil jeg gerne give plads til noget uventet eller lidt overraskende. Nogle melodier, der kan læres meget hurtigt, kan efter min mening tilsvarende meget hurtigt blive lidt fortærskede. Jeg er stor fortaler for, at en melodi kan synges også uden akkompagnement. Der er noget livskraftigt ved, at en melodi beregnet til fællessang kan stå alene og ikke er a hængig af ”krykker”. Og der kan jo være situationer, hvor man ikke lige har nogen, som kan spille, eller der ikke er et instrument at spille på. En af de ting, som gør det vanskeligt at synge sammen uden akkompagnement, er de lange pauser, der kan være mellem de enkelte verselinjer i nogle melodier (f.eks. Hans Holms ”Livstræet”). Endeligt kan jeg også godt lide, at melodien er “selvrefererende”. Med det mener jeg, at jeg altid forsøger at genbruge nogle af de karakteristiske musikalske idéer i min musik, og at jeg derfor ikke vil for mange forskellige ting i en og samme sats. >

BAGGRUND

MELODIENS HARMONISERING Hvad angår harmoniseringen – altså melodiens klanglige iklædning – så fødes for mig omkring 70-80 % af den sammen med melodien, resten, og de præcise stemmeføringsmæssige aspekter, kommer kort efter. Ofte skriver man sådan et akkompagnement ud i sopran-, alt-, tenor- og basstemmer, uanset om det er musik der er beregnet til at skulle synges eller spilles. Sopranstemmen er den samme som salmemelodien, men præcist hvordan alt-, tenor- og basstemmen skal opføre sig, kan gribes an på mange måder og kan godt være lidt af en videnskab at få hold på. Hvor mine melodier bygger på ret klassiske idealer omkring, hvordan en god melodi skal være, er det ofte i melodiens klanglige iklædning, at det mere nutidige ligger for mig. Den mere nutidige ”sound” ses bl.a. ved,

at jeg sjældent bruger helt klassiske harmoniseringsregler, som man lærer dem i teoribøgerne (… sagde teorilæreren), at jeg forholder mig friere til den klassiske dissonansbehandling, og at jeg sjældent som sådan tænker akkorder under melodien, men i stedet betoner understemmernes selvstændige stemmeføringer og lader samklangene opstå som enkonsekvens af disse. Find artiklen i sin fulde længde på salmedatabasen.dk. Her fortæller Christian Præstholm bl.a. også om processen i forbindelse med sin allerførste salmemelodi og om sine genvordigheder med becifringer. Samme sted er der en hel række andre artikler om salmer og salmedigtning at ϔinde, bl.a. af Kirsten Nielsen, der også er redaktør af den nye artikelsektion på portalen.

Jensen Bugge

Book Jensen & Bugge til en folkemusikgudstjeneste www.jensen-bugge.dk - info@jensen-bugge.dk - 30 28 15 19

Organist.org 11/2016

Ny kirkemusik Musik for kor eller orgel til gudstjenester, koncerter eller andre anledninger.

Mons Leidvin Takle

StefĂĄn Arason

EMOTIONS

MISSA BREVIS

4HIS PIECE OF MUSIC TRIES TO EXPRESS OUR inner darkness and OUR BRIGHT EMOTIONS AND THOUGHTS WHERE THE BRIGHT FEELINGS AND THOUGHTS IN THE END overcome. Leveres INKLUSIV #$ Ordernr. C3950

PLAY ON! !N ORGAN COLLECTION HĂŚftet INDEHOLDER ! MIGHTY FORTRESS IS our God 2 Psalms 8 3 Psalms 100 7EDDING MARCH 5 Memories

-ISSA "REVIS BLEV FREMFÂ&#x2019;RT UNDER DEN danske korkoncert i forbindelse med .ORDISK +IRKEMUSIKSYMPOSIUM I 'Â&#x2019;TEBORG +YRIE fra Missa Brevis blev ogsĂĽ brugt UNDER DEN AFSLUTTENDE HÂ&#x2019;JMESSE !LLE TEKSTER ER PĂ? LATIN

Ordernr. C3953

Du kan hĂ¸re en optagelse af hele VÂ?RKET VED AT SÂ&#x2019;GE PĂ? 9OU4UBE ELLER SKANNE 12 KODEN TIL HÂ&#x2019;JRE i denne annonce.

download af

noder Log dig ind pĂĽ

Ordernr. C4048

www.cantando.com download noder direkte til din computer - enkelt og billigt!

Tlf. 51 86 90 00 order@musikforlaget.no51 www.musikkforlaget.no

s Transponer en kvart op eller ned s !FSPIL l LEN I -)$) FORMAT s !FSPIL STEMMER OP NED I FORHOLD TIL SYSTEM s !FSPIL FÂ&#x2019;RSTE SIDE I FORHĂ?NDSVISNING

86 90 00

order@cantando.com

NY STOR UDGIVELSE I FUK-SERIEN:

LU T H E R RO S E N FUK 140

Netop udkommet OKT 16

LU T H E R RO S E N

FUK 139

17 SALMER MELODISAMLING

L U T H E R RO S E N 17 SALMER SALMEBOG

FORLAGET MIXTUR

LUT HERRO S E N udgives i anledning af 500-året for reformationen og består af: FUK 139

17 salmer

49,00 kr.

ER UDKOMMET

FUK 140

Melodisamling til 17 salmer

149,00 kr.

ER UDKOMMET

FUK 141

Antologi for ligestemmigt kor

199,00 kr.

ultimo november

FUK 142

Antologi for blandet kor

199,00 kr.

ultimo november

FUK 143

Antologi med tekster til Lutherrosen

199,00 kr.

januar 2017

KVANTUMS-RABAT på 20% ved køb af min. 10 eks. af salmebog og korantologier Satserne fra korantologierne kan bestilles enkeltvis, men KUN i korsæt

Til Lutherrosen har en række af landets fremmeste salmedigtere og komponister skabt 17 nye salmer med nye melodier samt 25 motetter og korsatser skrevet dels over fem velkendte Luther-salmer, dels over de skriftsteder, Luther fremdrog som argument for lovsangen og musikken som en uomgængelig del af kirkens og det kristne menneskes liv. Hold dig orienteret på www.fuk.dk omkring inspirationskursusdage og korstævner med Lutherrosen som omdrejningspunkt.

info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

FORLAGET MIXTUR

Skandinavisk Orgelcentrum Mange menighedsråd anskaffer et øveorgel til organisten Danhild Vario

Johannus Studio 150 28 registre 2 manualer fuldt pedalspil 4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk, Barok, Symfonisk

Trinløs, elektrisk højdejustering af klaviaturer og bænk! 32 registre, 2 manualer, fuldt pedalspil. 4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk, Barok, Symfonisk. Danhild Vario og Johannus Studio 150 fås også med konkavt pedalspil

Klaverer og flygler - nye / brugte Har I brug for et klaver eller flygel til jeres kirke, sognehus eller konfirmandstue, så har vi et stort udvalg af nye og brugte instrumenter. Mange forskellige modeller og prisklasser.

Ring til Lasse

31 68 12 30

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

MEDLEMMER

NYT MEDLEM

HUSKESEDLEN

 Anders Barfoed, Støberivej 4, 9480 Løkken

Sekretariatet holder ferielukket i perioden fredag den 23. december til søndag den 1. januar - begge dage inklusiv.

UDNÆVNELSER  Margrethe Wohlenberg, Toft 13, D-24996 Sterup, Tyskland, ansat pr. 1.11.2016 ved Augustenborg Slotskirke, Haderslev Stift  Rita Olesen, Søndergade 17, 7361 Ejstrupholm, pr. 1.9.2016 ansat ved Frederiks Kirke, Viborg Stift  Anders Barfoed, Støberivej 4, 9480 Løkken, pr. 1.11.2016 Skallerup-Vennebjerg og Lønstrup Kirker, Aalborg Stift

ORGANISTFORENINGEN ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

RUNDE FØDSELSDAGE  Vibeke Haugen, Skovbakkevej 23, 9000 Aalborg (Svendstrup og Ellidshøj Kirker, Aalborg Stift), 50 år den 14. december 2016  Susan Bank, Kirkegade 7 3.tv., 8900 Randers (Hvorslev, Gerning og Vellev Kirker, Aarhus Stift), 60 år den 20. december 2016  Hanne Bruus Storm, Skippergade 8 st.tv., 6320 Egernsund (Kværs og Egernsund Kirker, Haderslev Stift), 60 år den 20. december 2016

Husk næste års stævne, som foregår her på Konventum ved Øresund fra søndag den 21. maj til onsdag den 24. maj.

- ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER

FORENINGSKALENDER 9. januar 2017: 25. januar 2017: 13. marts 2017: 24. april 2017: 21.-24. maj 2017:

TR-kursus bestyrelsesmøde bestyrelsesmøde med revisor bestyrelsesmøde Organistforeningens stævne i Helsingør

FATHER AND SON

Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Jochen og Tristan Brusch

Find stillingsopslag på nettet Der er ikke kommet nogen stillingsopslag til bladet denne gang, men du kan løbende ﬁnde aktuelle stillingsopslag at ﬁnde på www. organist.org

Koncertveteranen Jochen Brusch (violin) – med en lang fortid i Danmark – og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang). “Enestående: Denne harmoni mellem far og søn – ikke kun i musikken – er som en drøm! Alene tanken på musikken giver mi migg ggåsehud.” åse ås s hud hud.” ..”” (R. Plochmann efter en koncert i Fra FFrankrig) nkrrig iig) gg) www.father-and-son.tumblr.com m jochen.brusch@gmx.de tlf fra DK: 0049-7071-5499822

l. nk lt i a . r DK 00 8.0 : s Pri

Organist.org 11/2016

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge? Som medlem af Organistforeningen kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked. Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto Du skal være medlem af Organistforeningen – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. 'X EHK YHU LNNH L I UVWH RPJDQJ DW p\WWH GLW eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Direkte til os på 3378 1906

Online:

Gå ind på lsb.dk/co10 og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

KLUMME

DET GIVER MENING AT VÆRE TILLIDSREPRÆSENTANT Af Inge Marie Andersen Per er organist i en mindre provinsby. Han er glad for arbejdet, og som det ofte er tilfældet, er det gensidigt. Ud over gudstjenester og kirkelige handlinger er der også koncerter og musikgudstjenester, kor og musikalsk legestue og i øvrigt et godt samarbejde med frivillige og ansatte ved kirken. Stillingen er knap fuld tid, men nu ønsker menighedsrådet en optælling, da de ikke mener, der er arbejde til de timer, organisten har. Tillidsrepræsentant og personalekonsulent deltager i møder med kontaktperson og organist. Og trods lere møder med mange diskussioner og fremlagte fakta om stillingens omfang, lykkes det ikke at nå til enighed. Stillingen bliver skåret ned med 20 procent. Menighedsrådet mener, der stadig er plads i stillingen til de forskellige aktiviteter. Men organistens arbejdsglæde er blevet så kraftigt beskåret, at da lejligheden byder sig, søger han og får en anden stilling, hvor der i forbindelse med ansættelsen bliver forhandlet et fornuftigt kvali ikationstillæg på plads, og hvor et godt og tillidsfuldt samarbejde udvikler sig til glæde for alle parter.

tillid mellem parterne, kan meget lade sig gøre. I modsat fald er næsten alt umuligt. Måske kan tillidsrepræsentanten være med til at vende stemningen, måske opklare misforståelser, i hvert fald fremhæve, at det er nødvendigt med positive forventninger fra begge sider. Det er vigtigt, at organistens kvali ikationer svarer til de ønsker og behov, menigheden og sognet har. Når det lykkes, at både organist og menighedsråd er tilfredse med forhandlingen, er det en god dag for tillidsrepræsentanten. Så giver det mening at være tillidsrepræsentant, og man får lyst til at anbefale kolleger at påtage sig opgaven.

NÆSTEN ALT ER MULIGT I sager som denne er der et åbenlyst behov for en tillidsrepræsentant. Men også i mindre dramatiske situationer – ved nyansættelser, stillingsoptællinger, aftale om rammetid, om kvali ikationstillæg og om geogra isk leksibilitet – er der bud efter tillidsrepræsentanten. Erfaringen er ikke uventet, at hvor der er

Inge Marie Andersen er tillidsrepræsentant i Viborg Stift. I begyndelsen af 2017 går hun på pension fra sin stilling som organist ved Hove, Hygum og Tørring Kirker nær Lemvig. Derfor må hun ved samme lejlighed indstille sit tillidshverv i Organistforeningen.

Organist.org 11/2016

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf.: 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf. 2825 7059 (privat) Tlf. 5492 1038 (kontor) E-mail: anders.thorup@youmail.dk

Organist.org 11/2016

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, ORLOV   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

ORGELTALENTER VED VADEHAVET Den store nye danske organistkonkurrence i Esbjerg og Ribe har fået navnet Wadden Sea International Organ Competition. Konkurrencen løber af stablen med en indledende runde den 14.-15. januar 2017 i koncertsalen på konservatoriet i Esbjerg, en semiinale den 18.-19. januar i Vor Frelsers Kirke, Esbjerg, og en inale lørdag den 21. i Ribe Domkirke. Desuden vil der i løbet af ugen være koncerter i andre af områdets kirker – først med medlemmer af den internationale jury og om fredagen med de semi inalister, der ikke kom i inalen. Blandt jurymedlemmerne inder man tyske Wolfgang Zerer, franske Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin og britiske Henry Fairs. De 17 deltagere er 21 til 34 år gamle, og ire af dem er danskere: Philip Aggesen, Jonas Hellesøe Nielsen, Sanne Behrends Lorenzen

og Amanda Marie Mortensen. Desuden er der deltagere fra Storbritannien, Frankrig, USA, Canada, Letland, Tyskland, Japan og ikke mindst Sydkorea. Om fredagen inviterer konkurrencekomitéen med Syddansk Musikkonservatoriums Marianne Granvig i spidsen til ”Orglets Dag” i konservatoriets koncertsal, hvor der blandt andet er orgelkonkurrence for børn og unge mellem 10 og 20 år og om eftermiddagen en paneldiskussion på engelsk med overskriften ”How to recruit young organists in the future”. Der er gratis adgang til alle arrangementer, og alt i alt er der god grund til at kigge nærmere på programmet, som kan inde på hjemmesiden www.organcompetition. dk, hvor man også kan studere, hvilke værker orgeltalenterne skal prøve kræfter med i konkurrencen.

I næste nummer • Nyt om Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning • Mere om geograﬁsk ﬂeksibilitet • Om salmedatabasen.dk • Anmeldelse af Gyldendals koralbog