Organist.org nr. 3, marts 2015

Page 16

ANMELDELSER

Mogens Christensen Skriv sange … Komponér klange 4

tingene til at spille sammen. At materialevalget har afgørende konsekvens for satsens udformning, bliver i fremstillingen logisk og indlysende.

Dansk Sang 360 kr. hos danssang.dk

OMFATTENDE VÆRKTØJSKASSE Bogen er en undervisningsbog og indeholder opgaver, der knytter sig til de metoder/ideer, der beskrives. I materialet springes frit mellem rytmiske sange, folkeviser, Carl Nielsen-melodier, latinamerikansk musik, rock, danske sange og salmer og meget andet. I værktøjskassen hentes, borduner, droner, hornkvinter, strums, polyfoni, imitation, parallelgang, bindingsdissonanser og fauxbourdon – for blot at give et indtryk af mangfoldigheden af de satstekniske virkemidler, vi har med at gøre. Arrangementerne varierer fra 2-stemmige til 5-stemmige satser for såvel ligestemmigt som blandet kor. Den musikalsk bredt og velfunderede arrangør med færdigheder svarende til udgivelsens bind 2 og 3 vil godt kunne bruge bogen til selvstudium. Mange vil på grund af bogens layout og overskuelighed ved egen hjælp også kunne hente inspiration og ideer til netop de genrer, som de er fortrolige med.

Udgivelsen med undertitlen ”Korarrangement – fra 2-stemmigt børnekor til professionel vokalgruppe” henvender sig til folk med en bred grundlæggende viden om og erfaring med harmonisering og satsbearbejdelse, i denne sammenhæng uddannede PO-ere og DOKS-ere. Mogens Christensen er lektor i bl.a. musikformidling og komposition ved Syddansk Musikkonservatorium. Hans første tre bind i den planlagte serie på seks handler om henholdsvis melodier, enkel tostemmighed og grundlæggende harmonik. Her i bind 4 giver han anvisninger på, hvordan man laver mangefacetterede a-cappella-arrangementer, som bl.a. imødekommer • behovet for forskellige satser og repertoire i spændet fra spirekor til professionelt kor • pædagogisk struktur og progression i korarbejdet • håndtering af flere århundreders musikgenrer, herunder rytmisk musik • ønsket om at udvikle sine personlige karaktertræk i arrangementerne. ET KVALIFICERET UDGANGSPUNKT I bogen handler hele fem afsnit om ”kvalificering af udgangspunktet”. Her ruster ”teorilæreren” for alvor eleven til at stå på egne ben, idet det er tanken, at arrangementet tager afsæt i ens egne personlige valg og idéer: Hvad er det, der gør, at vi vælger netop den salme/ sang til netop det kor? Og hvordan får vi givet musikken det rigtige udtryk, udviklet koret og givet tilhørerne en god oplevelse? Her er der mange gode overvejelser, der kan inspirere og bringe en på sporet af, hvordan man kan få

16

BYGGER BRO Sagt kort er udgivelsen en bog, der kan bygge bro mellem det teoretiske bagland og den praktiske virkelighed, vi befinder os i som korledere. Mogens Christensen viser med denne bog, at han har ambitioner om at øse af sin viden og gøre den inklusiv ved at tage afsæt i den musikalske mangfoldighed og de pædagogiske udfordringer, der findes uden for studerekammeret. En klog lærer sagde engang om målet for sin undervisning: ”Jeg vil lære dem (eleverne) alt, hvad jeg ved, og bagefter skal vi repetere.” Det er mit indtryk efter at have gennemgået materialet, at Mogens Christensen er sådan en lærer! Det kan anbefales at købe bogen og selv gå i gang – eller holde øje med et kursus med forfatteren! Peter Lindhardt Toft

Organist.org 3/2015


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.