Organist.org nr. 2, februar 2015

N r. 2

F

EBRUAR 2015

1

4. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

TEMA: DAGLIG LEDELSE 3 SIDE 6

CHRISTA BRIX HAUSER: JEG GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS MED KLANGEN SIDE 16

PRÆLUDIUM

D..LIG LEDELSE Ledelse er i de leste sammenhænge et noget uldent de ineret begreb. Det gælder bestemt også dets anvendelse inden for folkekirken.

Det kan dække alt fra kirkeministerens virke til den frivillige børneklubleders aktiviteter.

Jeg vil med en lille ordleg kaste nogle strejflys på ledelse på niveauet mellem menighedsråd og kirkefunktionærer, herunder Organistforeningens medlemmer. Altså det, man kan kalde personaleledelse.

DAGLIG LEDELSE For nogle år siden deltog jeg i et indledende kursus i ledelse, og i min afsluttende opgave skabte jeg en del moro hos lærer og censor med en bemærkning om, at det ikke gav megen mening, at tale om daglig ledelse i en virksomhed, der er så lille, at den ikke engang har en daglig aktivitet!

Udtrykket daglig ledelse anvendes ofte om den lille niche af begrebet ledelse, man også betegner som administration. Og selv det allermindste sogn skal jo lægge arbejdsplaner, fordele ferie og fridage, og hyre vikarer. En opgave så simpel, at den kan uddelegeres til selv kordegne – eller organister.

DÅRLIG LEDELSE Tegneseriernes karikatur på en leder – højtråbende, kolerisk og despotisk – har man vel i vore dage ikke engang brug for i militæret, og vel mindst af alle steder i kirken. Her klarer vi os jo i meget vid udstrækning helt uden lederens tilstedeværelse. Vi er nemlig mestre i selvledelse.

2

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

Jeg vil vove den påstand, at mestrer man ikke denne disciplin, er man slet ikke egnet til at varetage en organiststilling. For i det daglige er der jo ingen andre end os selv til at sørge for, at vi planlægger, forbereder og udfører vort arbejde.

DEJLIG LEDELSE Den ideelle leder, er den, der formår at formulere nogle mål for sit sogn, således at alle – præster, rådsmedlemmer, ansatte, frivillige og sognet som helhed – bliver motiveret til at arbejde mod disse mål. Det er selvfølgelig vigtigt, at målene sættes under hensyntagen til de lokale forudsætninger, herunder ikke mindst medarbejdernes evner, interesser og præferencer. Altså netop den leder, jeg efterlyste i novembernummeret af PO-bladet (hed det dengang).

Lederen skal inspirere og motivere og give organisten ideelle arbejdsvilkår. Herren give kraft til sit folk, Herren velsigne sit folk med fred! siger David, og da der er mange kvindelige ledere, tager vi også én af hans søn, Salomon: Klædt i styrke og hæder går hun morgendagen i møde med smil. Hun åbner munden med visdom, med mild vejledning på tungen.

Organist.org 2/2015

INDHOLD OG KOLOFON

NYT FRA FTF-A

SIDE

TEMA

STÆVNE 2015

4

SIDE

6

SIDE

16

FRATRÆDELSE

DAGLIG LEDELSE (3:3)

BRIX/VÆRKSTED

Pas på, hvad du skriver under på, hvis du bliver fyret, advarer akassen FTF-A. Det kan få betydning for din ret til dagpenge.

I den tredje og sidste del af ledelses-trilogien ser vi på nogle alternative måder, hvorpå sognene kan samarbejde om ledelsesfunktioner. Desuden en artikel om præsten som daglig leder.

Vi tegner et portræt af sangpædagog og korleder Christa Brix Hauser og fortæller om Værkstedet Gudstjenesteliv – aktuelle med henholdsvis workshop og foredrag på stævnet i Roskilde.

BAGGRUND

ANMELDELSER

STILLINGER

SIDE

22

SIDE

24

SIDE

34

SOCIAL KAPITAL

HYMNOLOGI/NIELSEN

2 ORGANISTER SØGES

Tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant Christian Holdensen skriver om, hvordan man kan komme i gang med at bruge begreberne om social kapital til at forbedre trivslen på arbejdspladsen.

Vi anmelder Raun Iversen og Balslev-Clausens ”Salmesang: Grundbog i hymnologi” (Vajsenhuset) og en Mixtur-samling af Carl Nielsen-stykker, delvist med orgeltranskriptioner.

· Buddinge Kirke (billedet) · Stenmagle og Stenlille Kirker

Organist.org

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: blad@organist.org.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Christa Brix Hauser dirigerer Roskilde Domkirkes Pigekor under De 9 læsninger i domkirken den 21. december 2014. Foto: Søren Johan Krabbe www.organist.org

Organist.org 2/2015

3

NYT FRA FTF-A

FRATRÆDELSESAFTALE KAN KOSTE DAGPENGE En aftale om, at man kan fratræde tidligere, hvis man er blevet fyret, kan være tiltrækkende. Men pas på, hvad du skriver under på, advarer a-kassen FTF-A. Det kan få betydning for din ret til dagpenge.

Af Hanne Gaard Guldager, FTF-A Det er ikke lige meget, hvad der bliver skrevet i den aftale om fratrædelse, du indgår med din arbejdsgiver. Det kan nemlig få betydning for dine muligheder for at få dagpenge. Det fortæller konsulent i FTF-A Tina Aistrup, som har stået i spidsen for en række møder, som FTF-A har holdt med fokus på netop dette. ”Det er afgørende for ens dagpenge, om man selv er skyld i opsigelsen, eller det for eksempel skyldes organisationsændringer og nedskæringer, som bunder i virksomhedens forhold,” forklarer Tina Aistrup.

Er du selv årsag til afskedigelsen, så får du en karantæne på tre uger (111 timer) fra akassen, inden du kan få dagpenge. Sker opsigelsen derimod på grund af ændrede forhold i virksomheden, som du ikke har nogen andel i, så får du ikke karantæne. ”Derfor er det også vigtigt, at du er opmærksom på formuleringen af årsagen til din opsigelse, så det ikke kommer til at se ud som om, du er årsagen, hvis du faktisk ikke er det,” understreger Tina Aistrup.

SAMARBEJDSVANSKELIGHEDER? Noget af det, der jævnligt giver udfordringer, er en ofte benyttet formulering som ”samarbejdsvanskeligheder”. Og de kan skyl-

4

des begge parter – både arbejdsgiver og medarbejder. I det tilfælde kan det være svært at placere skylden, men som en tommel ingerregel kan man sige, at hvis arbejdsgiveren overholder sit opsigelsesvarsel, vil man ikke stå med skylden. ”Men derimod, hvis man ikke passer sit arbejde, skaber problemer på arbejdspladsen eller laver noget ulovligt, så er det eksempler på, at man selv er skyld i opsigelsen, og det giver karantæne i tre uger, inden man er berettiget til dagpenge,” forklarer Tina Aistrup.

Men det er ikke kun selve afskedigelsesårsagen, du skal holde øje med. Aftaler du og din arbejdsgiver en fratrædelsesordning, så er det helt afgørende, hvad der står i den. ”Vores anbefaling er altid at drøfte fratrædelsesaftaler med a-kassen og ens fagforening, inden man skriver under. Det er nemlig sådan, at har du først skrevet under, er der ingen vej tilbage. Den kan ikke ændres eller ankes på nogen måder,” siger Tina Aistrup.

FRATRÆDELSESBONUS MED FÆLDER Som et eksempel nævner Tina Aistrup denne situation: En medarbejder, der har seks måneders opsigelse, bliver opsagt og skal dermed have løn for seks måneder i opsigelsesperioden. Men så tilbyder arbejdsgiveren et forkortet opsigelsesvarsel på ire måneder, så den opsagte kan stoppe med at arbejde allerede efter ire måneder og få de sidste to måneders løn udbetalt umiddelbart derefter uden at skulle arbejde. ”Det kan jo i udgangspunktet lyde som en god aftale. Men du skal bare være opmærk-

Organist.org 2/2015

NYT FRA FTF-A som på, at når du så kommer i a-kassen, vil du få at vide, at du først kan få dagpenge, når hele den oprindelige seks måneders opsigelsesperiode er opbrugt. De to måneders løn, du har fået, skal du 'spise', før du kan få dagpenge.

Det vil altså sige, at du reelt ikke har fået nogen ekstra økonomisk fordel fra arbejdsgiveren, men du har selvfølgelig opnået et par måneders fri,” forklarer Tina Aistrup.

Får du i stedet din løn i de seks måneder, dit opsigelsesvarsel løber, hvorefter du får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, vil du ikke møde et krav fra a-kassen om, at pengene først skal bruges. Du får en reel kompensation, og du har ret til dagpenge med det samme.

FÅ EN JOBCOACH ”For nogle kan det jo være rart at komme væk fra arbejdspladsen efter en afskedigelse. Men man skal bare være klar over, at det kan have

konsekvenser for, hvornår man har ret til dagpenge,” siger Tina Aistrup, der samtidig minder om, at kan man blive fritstillet, har det ikke betydning for ens dagpengeret.

Hun opfordrer endnu en gang til at sørge for at kontakte a-kasse og fagforening, inden man indgår en fratrædelsesaftale for at få styr på reglerne. Samtidig peger Tina Aistrup på, at det er en god idé at lave en aftale om personlig rådgivning med en af FTF-A’s jobcoaches for at få gode råd til at komme videre.

ET PAR NYE PO'ERE Listen over sidste års nye præliminære organister bragte vi i september, men i løbet af efteråret har yderligere to bestået eksamen: · Vestervig Kirkemusikskole: Henrik Høj Madsen, Løkken · Sjællands Kirkemusikskole: Bente Hogrefe Nielsen, Holte.

Organistforeningen ønsker tillykke!

Vi som er søgende En poetisk koncertfortælling af:

Forfatter Iben Krogsdal Sanger Maria Kynne Pianist Thomas Reil ”I sin frygtløse omgang med paradokser rammer Iben Krogsdal her det moderne menneske lige i mellemgulvet.

Poetisk og konkret.” Kristeligt Dagblad

krogsdal.dk

“...kort sagt en stor oplevelse.” A.Simonsen, organist, Tune Kirke

Vi som er søgende er en poetisk og musikalsk opførelse af nye salmer og fortællinger af forfatter Iben Krogsdal. Nogle tekster oplæses af forfatteren selv, andre fremføres af komponisterne Maria Kynne og Thomas Reil. I musikken mødes jazz, pop og viser med dansk salmetradition og moderne poesi.

Booking: Maria Kynne

Organist.org 2/2015

E-post: maria@kynnevennike.dk

Det praktiske: Varighed: 1 time.

Spiller i hele landet.

Pris: 9.000 kr. + transport (max 2.000 kr.)

Tel.: 28 60 76 42

5

TEMA

BEHOV FOR EN PROFESSIONALISERET SOGNELEDELSE I de seneste numre har vi allerede skrevet en hel del om ledelse. I december om de ansatte daglige ledere og i januar om kontaktpersoner. Nu runder vi temaserien af med yderligere to emner: 1) Modeller for professionalisering via samarbejde 2) prĂŚsten som leder.

â€?Udvalget ønsker ikke at anbefale ĂŠn bestemt model for rĂĽdgivning om personaleforhold. Der kan vĂŚre forskelle mellem de lokale behov og traditioner, som betyder, at der er brug for forskellige modeller eller kombinationer af disse. Men udvalget skal pege pĂĽ, at der er behov for en faglig oprustning af den personaleadministrative bistand til menighedsrĂĽdene, og at det derfor er vigtigt, at man lokalt ďŹ nder en løsning, der kan imødekomme dette behov,â€? skriver udvalget i betĂŚnkningen.

I den omfattende �BetÌnkning om folkekirkens lokale økonomi� fra 2007 angives uddannelse af kontaktpersoner eller andre daglige ledere som en vej til forbedringer af ledelsessituationen i et sogn. Dette skrev vi om i januar. Men udvalget bag betÌnkningen anbefaler samtidig, at menighedsrüdene i højere grad kan fü kompetent hjÌlp til ledelsesopgaverne: �I takt med at arbejdets tilrettelÌggelse planlÌgges bedre, øges kravene til ledelsesopgaven. Behovet for fÌlles personaleplanlÌgning pü tvÌrs af sogne inden for provstiet betyder, at ledelsesopgaven ikke kun bestür i den daglige personaleledelse, men ogsü i et ledelsesmÌssigt samarbejde pü tvÌrs af sogne.

Dette peger imidlertid videre mod behovet for en professionalisering af dele af omrüdet. En løsning kunne vÌre at fastholde menighedsrüdet som arbejdsgiver og udbygge de professionelle rüdgivnings- og vejledningssystemer, der kan understøtte menighedsrüdet og de samarbejdende menighedsrüd i provstiet.�

Anbefalet godnatlÌsning: Den 442 sider lange betÌnkning 1491 om folkekirkens lokale økonomi (august 2017) kan hentes pü km.dk under �Kirke� > �Publikationer� > �BetÌnkninger og rapporter�. Eller man kan nøjes med en 84 siders sammenfatning.

EN FAGLIG OPRUSTNING Her er der ere mulige modeller, som bør udvÌlges og tilpasses de lokale behov:

" & " & "

KONCERT MED TUDOR4U RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

$ ! '(# #

#%

TEMA

CHEFER, KONSULENTER OG VIDEN – TIL DELING For menighedsråd ϐindes der en række modeller for samarbejde, der på forskellig måde og i forskelligt omfang kan bidrage til at give personaleledelsen et mere professionelt præg.

Af Filip Graugaard Esmarch og Elisabeth Lykke Nielsen Når folkekirkens menighedsråd har brug for vejledning omkring personaleledelse er der naturligvis kompetent hjælp at hente hos Landsforeningen, hos stifterne og hos eksterne konsulenter. Men dette er ikke nødvendigvis nok. Mange menighedsråd benytter sig af muligheden for at samarbejde med hinanden omkring ledelsesfunktioner.

Sådanne samarbejder foregår oftest på provstiplan, men de mest vidtgående af slagsen sker mellem blot to eller tre menighedsråd.

I PO-bladets december-nummer kunne man læse om en særlig model med fælles mellemledere i tre sogne på Djursland. Endnu mere vidtgående er samarbejdet imidlertid, når menighedsrådene i fællesskab har ansat en administrationschef, som får tildelt ledelsesansvaret for alle kirkefunktionærer i sognene.

På provstiplan kan menighedsrådene have en personalekonsulent tilknyttet – eller konsulentbistanden kan være fastere forankret, enten i et ”Kirkernes Hus”, som man har det i Fredericia, eller i form af en fast aftalt ydelse fra en stiftsmedarbejder. Endelig kan menighedsrådenes kontaktpersoner på forskellig vis netværke med hinanden inden for provstiet.

Organist.org 2/2015

UNDERGRAVER SOGNEBEVIDSTHEDEN Når det gælder de administrationschefer, som lere kirkelige ansættelsesmyndigheder deles om eller har ansat i fællesskab, har Organist. org kun fundet tre konkrete tilfælde landet over. Modellen er altså ikke særlig udbredt.

Ledelseskonsulent Poul Langagergaard ser et par oplagte fordele – og nogle mindst lige så klare ulemper: ”Fordelene ved denne ledelsesform er, at man får professionaliseret en så vital del som personaleledelsen og desuden fremhævet potentialet i samspillet på tværs af sognene. En ulempe er derimod helt klart, at man fratager det enkelte sogn sin fuldmagt. Det kan være med til at undergrave sognebevidstheden, når man ikke tager hånd om ansvaret selv. Derfor vil jeg gerne tage vare på sognefuldmagten,” siger Poul Langagergaard, der selv er kontaktperson i Helligånds Sogns menighedsråd i Aarhus.

Han peger desuden på, der med en fælles administrationschef ofte kan være udfordringer med en vis afstand i det daglige mellem

Sogne med fælles administrationschef Følgende sogne/menighedsråd (alle på Sjælland) deles om en administrationschef: · Ølstykke, Stenløse og Veksø Sogne (to pastorater, tre menighedsråd) · Værløse og Hareskov Sogne (et pastorat, to menighedsråd, tre kirker) · Tveje Merløse og Ugerløse Sogn (i og ved Holbæk; to pastorater/menighedsråd) Listen er ikke nødvendigvis fuldstændig.

7

TEMA lederen og den ansatte – altså en problemstilling, som svarer lidt til kontaktpersonens. ”Der kan også sagtens være uklarheder i, hvem administrationschefen selv referer til, når vedkommende har lere forskellige arbejdsgivere. Så alt i alt er det i mine øjne ikke nogen ideel løsning – med det er trods alt bedre end noget, som kuldsejler,” indvender han.

PERSONALEKONSULENTERNE Den ubestridt mest udbredte model for samarbejde omkring rådgivning og bistand til ledelsesopgaver er derimod ordningen med provstiernes personalekonsulenter. Formelt er det provstiudvalget, der ansætter med midler fra provstiets midler, men det er sognene – og altså ikke provstiet som sådan – der benytter sig af konsulenterne. Ofte er personalekonsulenterne ansat i lere provstier i et område, hvilket kan give basis for en fuldtidsstilling.

Som betegnelsen konsulent indikerer, står vedkommende ikke selv med noget ledelsesansvar. Men provstiernes personalekonsulenter vil naturligvis kunne følge menighedsrådenes ledelsesarbejde på tættere hold, end Landsforeningens og stifternes rådgivere kan.

Konsulenten kan også sagtens have ingrene helt nede i de konkrete ledelsesopgaver – eksempelvis varetagelse af lønforhandling.

”Jo tættere personalekonsulenten sidder på menighedsrådet, jo mere vil den pågældende også kunne varetage egentlige ledelsesopgaver i forhold til medarbejderne,” skrev et udvalg under Kirkeministeriet i ”Betænkning om folkekirkens lokale økonomi ” fra 2007, hvor ordningen var forholdsvis ny.

Der er ikke de ineret nogen grænser for, hvilke opgaver et menighedsråd kan uddelegere til eksterne personer. Reglerne siger blot, at det altid i sidste ende er menighedsrådet, der har ansvaret.

MANGLENDE FORANKRING At netop personalekonsulent-ordningen i løbet af de senere år er ved at blive særdeles udbredt, skyldes naturligvis ikke kun selve behovet for øget professionalisering, men også, at der i mange tilfælde har været gode erfaringer med modellen. Den har dog også sine svagheder. I Kirkeministeriets notat fra 2011 om ”Opgave- og rollefordeling mellem provstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet” står der: "Provstikonsulenternes manglende tilknytning til myndigheder eller organisationer kan være problematisk, da det er vanskeligt for konsulenterne at opnå den fornødne indsigt

”Hjørring-modellen” – en fælles personalekonsulent Under denne overskrift står der i ”Betænkning om folkekirkens lokale økonomi” (2007): ”I Frederikshavn, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Sydthy og Thisted provstier er der ansat en fælles personalekonsulent. Konsulentens opgave er at understøtte de fem provstiers menighedsråds varetagelse af arbejdsgiveransvaret. Personalekonsulentens arbejde omfatter rådgivning og vejledning ved ansættelse/afsked samt arbejdsforhold (f.eks. APV) og personaleplanlægning,

8

-udvikling og -uddannelse, herunder støtte til MUS samtaler, samarbejdsprocesser og konflikthåndtering. Konsulenten bistår ved tilrettelæggelse af arbejde og arbejdstid.

Ordningen blev startet som et forsøg og med en samarbejdsaftale med Aalborg Stift. Ordningen fungerer imidlertid fint og er derfor gjort permanent. (…) Tilsvarende modeller er også under overvejelse i andre provstier” (side 33-34).

Organist.org 2/2015

TEMA og uddannelse til at kunne sikre en kvali iceret varetagelse af arbejdsopgaverne, ligesom den manglende forankring kan give loyalitetsproblemer."

Organistforeningen har kendskab til en række konkrete sager, som tydeligt eksempliicerer den type problemer, ministeriet skriver om her. I et senere nummer af Organist. org planlægger vi at gå meget mere i dybden med ordningen.

KIRKERNES HUS I den ovennævnte betænkning fra 2007 peges der på, at en konsulentfunktion på provstiniveau helt oplagt vil kunne kombineres med et samarbejde omkring administration i bredere forstand: ”En fordel ved at provstiet eller samarbejdende provstier varetager personaleekspertisen, er, at andre administrative funktioner som eksempelvis regnskabsføringen ligeledes kan etableres på provstiniveau, og at disse funktioner vil kunne benytte fælles faciliteter,” mener udvalget.

Netop dette har man gjort i Fredericia Provsti – på en måde som måske samtidig imødekommer nogle af udfordringerne med provstikonsulenters manglende forankring: I 2009 etablerede man i Fredericia et Kirkernes Hus i administrationsbygningen ved en af de centrale bykirker. Det skete i form af et samarbejde mellem alle provstiets sogne samt Fredericia Kirkegårde. Formålet er ”at samle og bistå menighedsrådene og Fredericia Kirkegårde i økonomiforvaltning og personaleadministration i en fællesadministration.”

Kirkernes Hus befolkes af to regnskabsførere, som hjælper menighedsrådene med økonomistyring, to kordegne, som varetager personregistrering for en række af sognene, samt tre medarbejdere, som udgør kirkegårdsOrganist.org 2/2015

administrationen. Endelig er Jens Olesen ansat med titel af administrationschef, dels som daglig leder for medarbejderne på Kirkernes Hus, og dels varetager han opgaver, der svarer til konsulentbistanden fra andre provstiers personalekonsulenter.

Jens Olesen fortæller, at også provsten og provstisekretæren har kontor i huset, selvom de ikke hører organisatorisk til Kirkernes Hus. Og netop dette kontorfællesskab er i hans øjne endnu en af styrkerne ved ”Fredericia-modellen”: ”Vi har stor glæde af at være tæt på hinanden i forhold til drøftelser af konkrete forhold og gensidig sparring. Desuden kan provstiudvalget på den måde lettere føre tilsyn med, hvordan vi varetager vores opgaver og ansvar,” begrunder han.

FAST HJÆLP FRA STIFTET En alternativ model, som nævnes i 2007-betænkningen, går ud på, at en af stiftets rådgivere kan blive fast tilknyttet et provsti. Sådan har man har gjort i Kerteminde, hvor en medarbejder fra Fyens Stift på aftalte tidspunkter står til rådighed for spørgsmål om personaleforhold fra menighedsrådenes kontaktpersoner og derudover hjælper med de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV). Der er både fordele og ulemper ved sådan en model: ”En fordel ved at knytte denne personaleekspertise til stiftet vil være, at den personaleadministrative funktion i forvejen er placeret dér. Der skal ikke op indes en ny struktur til funktionen. En væsentlig ulempe er, at stiftet er tilsyns- og ankemyndighed og derfor kommer til at have lere kasketter på,” hedder det i 2007-betænkningen.

NETVÆRK FOR KONTAKTPERSONER I mindre komplicerede spørgsmål kan me9

TEMA om at ansætte en en personalekonsulent i provstiet. Den idé blev dog droppet. I stedet valgte man at holde fast i idéen om en netværksgruppe for kontaktpersoner – og med administrationschefen som tovholder. ”Vi mødes cirka en gang i kvartalet med en formel dagsorden for møderne. Min funktion består i at indkalde til møderne og forberede dem i samarbejde med kontaktpersonerne.

På møderne er jeg ordstyrer og tager referat derfra,” oplyser han.

EN GOD SPARRINGSPARTNER Preben Vive har omfattende ledererfaring fra virksomhedslivet, og han arbejder nu som administrationschef i Hundige-Kildebrønde Sogn, hvor der også falder lidt guldkorn af til nabosognene.

nighedsrådenes kontaktpersoner naturligvis også hjælpe hinanden, og i lere provstier har man etableret aktive netværk for kontaktpersoner. En særlig variant af dette indes i GreveSolrød Provsti på Vestsjælland. Her er Preben Vive ansat som administrationschef i Hundige-Kildebrønde Sogn, og han hjælper de øvrige sogne, der i de leste tilfælde blot har kontaktpersonen som personaleleder – nogle steder dog med en præst som daglig leder.

Konkret sker det, ved at Preben Vive fungerer som en form for facilitator for netværket. ”For omkring fem år siden blev der her i provstiet taget initiativ til, at kontaktpersonerne i de 11 sogne mødtes. Alle var enige om, at det var en rigtig god idé at danne en gruppe for kontaktpersoner. På den måde fandt de også hurtigt ud af, at de tumlede med mange af de samme problemstillinger i hverdagen – lere, større og mere tidskrævende opgaver,” fortæller Preben Vive.

En overgang var der derfor overvejelser

10

Ved indledningen til samarbejdet i GreveSolrød Provsti bestod udfordringen i at afstemme forventningerne til, hvor meget den enkelte kontaktperson kunne trække på administrationschefens ressourcer. Der var dog enighed om en samarbejdsmodel, som ikke skulle have økonomiske konsekvenser for det enkelte sogn. Derfor enedes man om at fortsætte på den måde, at Preben Vives primære funktion er at være tovholder for gruppen. ”Det har vist sig at være en rigtig beslutning, da netop det, at der er en tovholder, er en væsentlig årsag til, at gruppen stadig består, selv om der har været udskiftninger i kontaktpersongruppen gennem årene,” vurderer han og pointerer, at kontaktpersonhvervet kan være noget af en uriaspost.

I begrænset omfang kan kontaktpersonerne da også godt bruge Preben Vive som sparringspartner i konkrete personalespørgsmål.

Som fuldtidsansat administrationschef holder han sig ajour med nye retningslinjer og retsregler inden for personaleområdet – i et omfang som kontaktpersonerne sjældent selv har tid til. Og menighedsrådet i Hundige-Kildebrønde Sogn er altså generøst nok til at stille denne viden frit til rådighed for naboerne.

Organist.org 2/2015

TEMA

PRÆSTEN: SJÆLESØRGER ELLER LEDER? Mange menighedsråd har valgt en præst som formel personaleleder – og endnu ϐlere præster føler sig som uformel leder.

Men er præsten i virkeligheden den oplagte lederskikkelse i sognene?

Af Elisabeth Lykke Nielsen, journalist Omkring 150-180 sogne har i dag en præst som daglig leder, og der bliver lere og lere af dem. Det oplyser Den danske Præsteforening, som ved hvert kirkeårs begyndelse får en stor mængde henvendelser i forbindelse med ansættelse af præster som daglige ledere. I cirka halvdelen af de pågældende sogne, deler præsten ledelsesbeføjelserne med en kontaktperson fra menighedsrådet.

Hos Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen og Organistforeningen er der et bredt spekter af holdninger til, hvorvidt stigningen i antallet af sogne med en præst som leder er en positiv udvikling.

LEDELSESMODEL MED SVAGHEDER Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, ser ikke præsten som den indlysende personaleleder. ”Når vi taler om en ansat daglig leder, er jeg ikke varm på, at det er præsten. Alene af den grund, at han eller hun ikke er der nok. Et af problemerne med kontaktpersonsordningen er jo, at kontaktpersonen ikke er til stede på arbejdspladsen. Det løses ikke ved at gøre præsten til daglig leder, for han eller hun er der heller ikke nødvendigvis hver dag,” siger hun og indrømmer dog samtidig, at hun ken-

Organist.org 2/2015

der til eksempler på, at det kan fungere godt med præsten som personaleleder.

Inge Lise Pedersen peger yderligere på, at i sogne med lere præster kan der ligge nogle udfordringer i teologiske forskelle mellem dem. Og for det tredje: selvom menighedsrådet jo ikke kan fyre præsten, kan det godt sætte ham eller hende fra sin bestilling som leder. ”Så kan det blive giftigt! Især fordi præsten – qua sin lønramme – får betydeligt mere i lønningsposen for at påtage sig ledelsesansvaret, end en almindelig kontaktperson gør.

Og hvis man argumenterer med, at præstens plads i menighedsrådet gør ham eller hende til et naturligt valg som leder, er det jo lidt spøjst, at det så skal udløse et betydeligt større honorar til præsten end til den valgte læge kontaktperson.”

Endelig ser hun den mulige svaghed ved modellen, at den kan gøre det sværere at løse kon likter mellem de ansatte og præsten. ”Med præsten som ansat daglig leder er det mit gæt, at et menighedsråd vil blive kon liktsky, hvis der opstår samarbejdsvanskeligheder mellem præsten og de ansatte,” siger hun.

Hos Præsteforeningen har man endnu ikke haft nogen personalesager, der handler om uoverensstemmelser i forbindelse med selve præstens ansættelse som leder. Og ser man på tallene fra folkekirkens store arbejdsmiljøundersøgelse fra november 2012, ser der ikke ud til at være forskel på niveauet af kon likter i sogne med henholdsvis en præst og en kirkefunktionær som ansat daglig leder. >

11

TEMA

FINGEREN PÅ PULSEN Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, opfatter til gengæld præsten som den oplagte kandidat til at varetage den daglige ledelse i sognet. Præsten er nemlig allerede en del af sogneledelsen qua sit medlemskab af menighedsrådet.

“Som medlem af menighedsrådet har præsten allerede del i arbejdsgiveransvaret, og det er et meget vigtigt – og formelt – udgangspunkt for diskussionen om, hvem der bør varetage den daglige ledelse i sognet,” siger Per Bucholdt Andreasen.

Samtidig har præsten i forvejen ingeren på pulsen og kommer i sidste ende til at stå med de udfordringer, som dagligdagen giver.

Organistforeningens formand, Anders Thorup, gør opmærksom på, at foreningen ikke har nogen generel holdning til præsten som leder. Det er menighedsrådets opgave at inde den løsning, som lokalt funger bedst. Men præsteformandens præmis køber han ikke. ”En person bliver ikke arbejdsgiver af at være menigt medlem af et kollektivt arbejdsgiverorgan. Det svarer til, at en lønmodtagerrepræsentant i en aktieselskabsbestyrelse skulle opfatte sig selv som arbejdsgiver.

Præsten har som bekendt kun instruktionsbeføjelser under de kirkelige handlinger og i forbindelse med kon irmationsforberedelse – medmindre han da er valgt som kontaktperson,” påpeger Anders Thorup.

SAVNER TYDELIGHED I folkekirkens store arbejdsmiljøundersøgelse fra 2012 angiver 7 procent af kirkefunktionærerne at have en præst som of iciel leder, mens 11 procent mener, at præsten har en uof iciel lederrolle. Til sammenligning mener næsten dobbelt så mange af præsterne (35 procent), at de – of icielt eller uof icielt – 12

har en rolle som leder i det daglige arbejde i sognet. ”Den store forskel kan selvfølgelig skyldes synet på præstens personlige og faglige status, og hans eller hendes tætte adgang til de øvrige menighedsrådsmedlemmer. Men den kan også skyldes en fejlagtig opfattelse af, hvad det indebærer at være medlem af et kollektivt ledelsesorgan. Præsteforeningen kan derfor med deres holdning komme til at underbygge den opfattelse hos deres medlemmer, at de er arbejdsgivere,” vurderer Anders Thorup.

Per Bucholdt Andreasen mener, at undersøgelsens noget modstridende svar understreger et behov for tydeliggørelse, hvilket for ham at se er endnu en grund til at vælge præsten som formel leder.

“Det fortæller, at der ikke er så meget tydelighed omkring præstens ledelsesrolle. Men det afspejler også, at mange kirkefunktionærer slet ikke kender til præstens rolle med de instruktionsbeføjelser, der følger med. Og det er med til at skabe uklarhed. De erfaringer, vi har med at gøre præsten til daglig leder, er, at tingene så bliver mere tydelige.”

MULIGHEDERNES TOMRUM I rapporten fra arbejdsmiljøundersøgelsen tales der om et ledelsestomrum som følge af folkekirkens formelle tostrengede ledelses-

Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreassen, fremhæver, at hvis man i et sogn vælger en præst som daglig personaleleder, vil det skabe større tydelighed omkring præstens ledelsesrolle.

Organist.org 2/2015

TEMA

Et spillerum for den uformelle ledelse Her følger nogle centrale brudstykker fra arbejdsmiljørapporten, som blev udgivet i juni 2013: ”Det forhold, at de ansatte på samme arbejdsplads ikke er underlagt samme ledelse, giver helt tydeligt udfordringer. En provst giver et eksempel, hvor vedkommende er blevet involveret i en konflikt mellem en præst og en kirkefunktionær, men hvor provsten ikke har kompetencen til at skære igennem og handle. Provsten kan lægge øre til præsten, bakke præsten op, forsøge at mægle og tale med menighedsrådet.” (...) ”Den komplekse formelle ledelsesstruktur, som i sig selv gør det udfordrende at have en samlet samarbejdende arbejdsplads, [viser sig] at være yderligere udfordret af manglende ledelseskompetencer og ikke mindst tiltro til, at ens leder kan handle på de spørgsmål, ønsker eller problemer, som man som ansat måtte have. Dette er ikke tryghedsskabende for de ansatte og levner samtidig et meget stort spillerum for den uformelle ledelse.” (...) ”I forhold til håndtering af arbejdsmiljøet på en arbejdsplads kan netop den uklarhed, der udspringer af uformelle lederroller, føre til mange misforståelser, fejlantagelser og uenigheder om kompetencer og rollefordeling.” ”Afdækningen af forskellene mellem kirkefunktionærernes og præsternes oplevelse af præsternes rolle understreger, at der er behov for forventningsafstemning og rolleklarhed.” ( ) ”Præsternes uformelle ledelsesrolle er ikke nødvendigvis dårlig ledelse i sit indhold, men karakteren som uformel medfører en grundlæggende manglende tydelighed og dermed tryghed i, hvor man som ansat kan henvende sig og forvente at blive hørt og taget alvorligt.”

Kilde: Oxford Research m.fl.: ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”, s. 42, 4647 og 49.

Organist.org 2/2015

struktur. Det a hænger dog af øjnene, der ser, mener præsteformanden.

“Jeg synes, det er en falsk problemstilling, som i virkeligheden er med til at komplicere det hele. I virkeligheden er der kun én ledelsesstreng, fordi præsterne automatisk er en del af menighedsrådet, og dermed af sognets øverste ledelse,” lyder det fra Per Buchholdt Andreasen.

Heller ikke ledelseskonsulent Kirsten Moesgaard anerkender problematikken med den tostrengede ledelse.

“Jeg opfatter det snarere som et mulighedernes tomrum. Begrebet tostrenget ledelse er noget, nogen bruger, når noget går galt,” siger hun og fortæller, at der er mange gode eksempler på god sogneledelse hos præster.

“Men det kræver, at præsten har de fornødne kompetencer. Man kan godt lære noget om overenskomster, arbejdsplanlægning og så videre. Men ledelse kræver både vilje og lyst til at træde ind på den bane.”

Kirsten Moesgaard undrer sig ikke over de markante forskelle mellem kirkefunktionærer og præster, når det gælder synet på præstens lederrolle – faktisk tværtimod.

“Det overrasker mig, at spændet ikke er større. Jeg har indtryk af, at langt de leste præster oplever sig selv som ledere uden at være udpeget formelt,” påpeger hun.

EN PRÆSTELIG LEDELSESFORM Når det kommer til de personlige kompetencer, har de leste præster allerede et ganske bestemt fortrin til rollen som leder.

“De leste præster udøver allerede en indirekte lederrolle i at være den gode, professionelle samtalepartner. Det er en kultur, de overfører i deres arbejde, og som kommer dem til gavn som ledere,” siger Kirsten Moesgaard. > 13

TEMA

PrÌster foretrÌkker møder Hvordan koordineres det daglige arbejde mellem de forskellige ansatte i sognet/pastoratet?

1. Medarbejdere i sogne med en kirkefunk onÌr som ansat daglig leder 2. Medarbejdere i sogne med en prÌst som ansat daglig leder 3. Medarbejdere i sogne med kontaktpersonen som eneste personaleleder.

Ovenstüende illustrerer et af de fü punkter, hvor spørgeskemaundersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø (november 2012) virkelig afslører en forskel pü kirkefunktionÌrers og prÌsters ledelse: Hele 43 procent af kirkefunktionÌrerne sørger for koordinationen egenhÌndigt, mens det samme blot gÌlder for 18 procent af prÌsterne. Derimod svarer 37 procent af dem, der har en kirkefunktionÌr som daglig leder, og hele 60 procent af dem, der har en prÌst som daglig leder, at arbejdet koordineres i fÌllesskab pü møder.

KirkefunktionĂŚrernes mĂĽde at koordinere pĂĽ fungerer dog tilsyneladende (nĂŚsten) lige sĂĽ godt som prĂŚsternes. Her svarer henholdsvis 79 og 81 procent af medarbejderne, at koordinationen af arbejdet altid eller ofte fungerer godt.

En anden ganske markant forskel er til gengĂŚld,

 Det giver Per Bucholdt Andreasen hende ret i.  “Ledelse i dag handler om at skabe rammer, rum for dialog og at fĂĽ tingene til at fungere.

Nür man kan lÌse ud af arbejdsmiljøundersøgelsen, at kirkefunktionÌrer som ledere er mere arbejdsfordelere end prÌster er, sü skyldes det sandsynligvis, at prÌsten er mere dia14

at i sogne med en kirkefunktionÌr som daglig leder ser der ud til at blive taget mere ansvar for det psykiske arbejdsmiljø end i sogne med en prÌst som daglig leder. Her giver henholdsvis 81 procent og 73 procent af deltagerne udtryk for, at der bliver taget ansvar.

Dette betyder dog ikke, at det gennemsnitligt betragtet ser ud til at vÌre mere attraktivt at have en kirkefunktionÌr som daglig leder. Pü en rÌkke andre spørgsmül svarer gruppen med en prÌst som leder nemlig en anelse mere positivt end den anden gruppe. Overordnet er forskellen i procenttallene sü minimal, at hverken kirkefunktionÌrer eller prÌster kan udrübes som de bedste ledere.

Kilde: Ikke-offentliggjorte datakryds fra �Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012�.

logorienteret som leder. Det ligger simpelthen i prÌste-dna’et at vÌre lyttende,� siger Per Bucholdt Andreasen.

SKYGGER FOR FORKYNDELSEN Alligevel viger en del prĂŚster tilbage fra at tage rollen som leder pĂĽ sig.  “MĂĽske er nogle prĂŚster ikke sĂĽ villige til at Organist.org 2/2015

TEMA tage rollen på sig, fordi de er bange for, at det kan tage fokus væk fra det væsentlige i deres embede: forkyndelse af evangeliet. Men jeg mener oprigtigt, at det ledelsesmæssige tager mindre tid på den lange bane, når præsten er leder, fordi præsten er i stand til at forebygge utroligt mange problemstillinger,” siger Per Bucholdt Andreasen, der selv deler kontaktpersonfunktionen i sit sogn med et lægt medlem af menighedsrådet.

At nogle præster viger tilbage for at blive leder, genkender Kirsten Moesgaard fra sin konsulentvirksomhed, hvor hun gennem årene har undervist mange præster, der var i et a klaringsforløb i forhold til at påtage sig lederrollen.

“Der er mere i ledelse end bare dialog. Der er forhandling, planlægning, kon liktløsning med videre. Mange præster står af, når de hører, hvad lederrollen også indbefatter, fordi de mener, det kan ødelægge den sjælesørgeriske side af deres gerning. De roller skal man kunne skille ad, hvis man både skal være præst og leder,” slår Kirsten Moesgaard fast.

Derfor skal det være af lyst og ikke under pres, at præsten påtager sig ledelsesansvaret i sognet, mener hun. ”Det er helt klart en ulempe, hvis præsten føler sig tvunget ind i rollen som leder, men i bund og grund har ulyst til at påtage sig rollen. Men har præsten lyst til at træde ind på den bane, så kan det blive rigtigt godt,” siger hun.

På organist.org har vi under ”Ansat som organist” > ”Arbejdsmiljø” oprettet en underside med navnet ”Ledelse”. Her man man finde materiale til videre læsning. Se blandt andet en nuanceret redegørelse for præstens ledelse i artiklen ”Præst og leder” af Steffen Brunés, afdelingschef i Kirkeministeriets personaleafdeling.

Organist.org 2/2015

15

STÆVNE 2015

MED STEMMEN I FOKUS Christa Brix Hauser er sangpædagog og korleder ved Roskilde Domkirke. Hun er ikke bange for at grine sig igennem en korprøve og lege med sin egen lyd. På Organistforeningens stævne i maj vil hun undervise i klang og sangteknik.

Af Malene Wichmann, journalist Det er sidste torsdagsprøve, inden Roskilde Domkirkes Pigekor skal synge til De 9 læsninger d. 21. december, og tempoet er højt. ”Hodie Christus natus est” af svenske Agneta Sköld er én af satserne på programmet, og korleder Christa Brix Hauser skifter mellem at spille udvalgte steder igennem på klaveret og rette på udtale og klang.

Førstesopraner, når I placerer jeres første ia, står I af klangen – det lyder ikke så godt.

I må ikke stå af før, jeg viser jer det sidste Alleluia,” forklarer hun.

Senere er det smilemusklerne der skal i spil. ”Vi synger, at englene jubler, så løft lige de her muskler, og syng med øjnene. Og når vi starter med Hodie, er h’et vigtigt, for i dag er Jesus født. I skal omkring alle vokaler og konsonanter, ellers forsvinder det i ingenting,”

siger hun og demonstrerer selv både h’er og masser af smil.

FRA 20 TIL 85 SANGERE Da domorganisten i Roskilde i sin tid spurgte Christa Brix Hauser, om hun havde lyst til at undervise Drengekorets sangere, havde hun længe ernæret sig som sanger i Radiokammerkoret og Ars Nova. En periode med konlikter i DR’s musikafdeling samt muligheden for at slippe for sene korprøver og dermed få mere tid sammen med sine små børn gjorde beslutningen nem at træffe, og hun tog et års orlov fra DR. En del af stillingen som sangpædagog bestod i at dirigere et pigekor, der dengang var på 20 medlemmer og havde levet en lidt hengemt tilværelse i skyggen af Drengekoret. ”Jeg var skrækslagen, første gang jeg skulle dirigere til en familiegudstjeneste. Jeg havde altid lavet musik med min stemme, aldrig med mine hænder. Men det viste sig, at jeg havde det sjovt i pigernes selskab, og at de havde brug for at lære de grundlæggende sangtekniske færdigheder, som var min force.

Da min orlov var forbi, var jeg sikker på, at jeg skulle blive,” fortæller Christa Brix Hauser.

I de ti år, der siden er gået, har hun dygtig-

Fotos: Malene Wichmann

16

Organist.org 2/2015

Foto: Søren Johan Krabbe

STÆVNE 2015

De 9 læsninger i Roskilde Domkirke er en gammel tradition, som involverer alle kirkens kor. Ved kororglet ses Finn Evald, der er ansat som organistassistent med særligt ansvar for kirkens drengekor.

gjort sig som dirigent, imens pigekoret er vokset fra 20 til 85 medlemmer fordelt på Børnekor, Juniorkor og Pigekor. Dengang havde hun aldrig drømt om, at hun i dag ville stå med en hel korskole og et Pigekor, der kan bide skeer med alt fra Stravinskij til uropførelser.

LEG OG GRIN Tilbage ved korprøven i december er der pause, og koret er forsvundet ud i den lille forgang, hvor der bliver budt chokolade rundt og slået rekord i, hvor mange piger der på én gang kan placeres i to røde sofaer. Èn af sangerne fylder 18 år og er ikke til korprøve, da hun skriver gymnasieopgave. Så Christa Brix Hauser ringer hende op, og hele koret synger fødselsdagssang og råber tillykke, inden korlederen og 2.-sopranerne smutter tilbage i salen til en kort gruppeprøve.

Organist.org 2/2015

Christa Brix Hauser synes selv, at det er overvældende, at det er lykkedes at tiltrække så mange piger. ”Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har en barnlig side, men jeg hygger mig, og griner meget med pigerne, og måske er det medvirkende til, at de har taget veninderne med til kor. Det er vigtigt for mig, at jeg både får skabt en sjov stemning, og at jeg er bestemt omkring, hvornår vi skal øve koncentreret, så vi kan blive bedre,” siger hun. ”Jeg bruger også i høj grad min erfaring som sanger. Jeg er vant til at stå på en scene, og jeg er ikke bange for at lege med min lyd.

Hvis man skal frigøre sine korsangere, skal man også selv turde bruge stemmen på alle mulige forskellige måder.” >

17

STÆVNE 2015

Korskolen i Roskilde · Pigekorskolen i Roskilde består af Børnekor (3.-5. klasse), Juniorkor (6.-7. klasse) og Pigekor (8. klasse-22 år). · I Børnekoret får hver sanger et halvt års ugentlig undervisning i solosang gratis, og de store elever fra 6. klasse og op har mulighed for at gå til betalingssang. Hørelæreundervisning er ikke en del af tilbuddet, og man kan sagtens være med, selvom man ikke kan læse noder. · Børne- og Juniorkor medvirker primært ved børne- og familiegudstjenester samt De 9 læsninger. · Pigekoret fungerer som koncertkor, medvirker ved to højmesser årligt, og synger fra 2015 til engelsksprogede gudstjenester og til aftensang i Domkirken én gang om måneden. · Pigekorets repertoire har blandt andet budt på medvirken i Stravinskijs Messe for kor og blæsere, Mozarts Requiem samt flere uropførelser, senest ”I Mørkets Stjernegnist” – ny kirkemusik af Irene Becker til tekst af Paul Arnbak, som Pigekoret planlægger at indspille i 2015. · Korene har som en del af Roskilde Synger siden 2012 været med i Syng Danmark-netværket for SangKraftcentre.

DET VOKALE SOM UDGANGSPUNKT

Foto: Søren Johan Krabbe

Når Christa Brix Hauser til maj skal holde workshop på Organistforeningens stævne i Roskilde, vil sangteknik uundgåeligt være et emne på dagsordenen. ”Mit udgangspunkt er det vokale arbejde.

Jeg går op i at opbygge en god grundlæggende sangteknik hos koret,” siger hun.

I efteråret holdt hun workshop for fynske organister i FUK-regi, og hun forestiller sig, at hun vil tage nogle af de samme emner op.

Overskriften dengang var ”korleder-stemmen”, og Christa Brix Hauser havde blandt andet lavet et katalog med tips til en korleder henholdsvis før, under og efter prøven. ”Èn af deltagerne underviste også i klaver, og fortalte, at hun var hæs efter to timer. Da hun viste mig, hvordan hun sad med halsen skudt frem, kunne jeg godt forstå det. Men for hende var det en overraskelse. Nogle af organisterne havde en vejrtrækning, der sad meget højt – men med en naturlig kropsholdning og en dyb vejrtrækning slapper du bedre af i stemmen. Det er vigtigt, når du sidder ved klaveret og laver indstudering med koret,” forklarer sangpædagogen.

SPEJLER SIG I KORLEDEREN

Fra De 9 læsninger i Roskilde Domkirke den 21. december 2014.

18

Hvis man som korleder er træt i stemmen efter prøven, anbefaler Christa Brix Hauser, at man bruger to minutter på at få fokus på den dybe vejrtrækning og den afspændte kæbe, hals og nakke. Også forberedelsen har hun et par idéer til: ”Når du stiller stole op i sanglokalet, så gå og tal med dig selv, og prøv at lave både dybe og høje lyde. Og når du skal spille søndagens motet igennem, så træk luft ind igennem næsen, så du bliver tvunget til at få en rolig vejrtrækning og få den dybere ned,” foreslår hun.

Som hun sidder dér og fortæller, kan hun Organist.org 2/2015

STÆVNE 2015

SANGTEKNIK FOR ALLE ALDRE Selv introducerer Christa Brix Hauser allerede den grundlæggende sangteknik i sit børnekor. ”I Børnekoret bevæger vi os meget, og vejrtrækningen kan passes ind i legene, så de bruger kroppen naturligt. De lærer også lidt om vokaler, vi snakker blandt andet om hvordan man som kirkesanger skal udtale et amen, og vi kommer omkring mimikken og at synge med ansigtet,” fortæller hun. ”Når vi kommer til Pigekoret, går jeg ikke på kompromis med klangen. Hvis de synger en ”ahh”-vokal, og bare nogle få synger ”a” eller ”æh”, klinger det ikke så godt. Pigerne kan godt høre, når den er der, så det handler om at få foldet deres bevidsthed ud. Hvis de skal forme noget smukt, skal de også selv kunne mærke, at de kan deres sangmæssige håndværk. Så det er noget jeg går meget op i.”

BLÅ BOG:

Christa Brix Hauser · Diplomeksamen i sang, Det Jyske Musikkonservatorium, 1991. Uddannelse i korledelse hos Per Enevold, Kirkemusikskolen i Roskilde, 2005-2007. · Arbejde som solist ved kirkekoncerter og som professionel korsanger i vokalensemblet Ars Nova 1993-1996, som koncertsanger i Radiokoret 1992-1996, og som fast medlem af Radiokammerkoret 1996-2004. · Sangpædagog og korleder ved Roskilde Domkirke siden 2004. Underviser i dag drenge og piger i solosang, og er korleder for Børnekor, Juniorkor og Pigekor.

Foto: Søren Johan Krabbe

ikke lade være med lige at eksempli icere sagen med et par vejrtrækninger, og det er tydeligt, at emnet ligger hende på sinde. ”Børnene efterligner dig, og hvis korlederen trækker luften hektisk ind, synger børnene også sådan. Hvis du har en rolig vejrtrækning og synger afspændt, gør børnene det også. Det er vigtigt at være bevidst om,” siger Christa Brix Hauser.

Lydcollage Christa Brix Hauser fortæller om én af øvelserne fra sit repertoire: ”Jeg laver gerne lydcollager både med børnekoret og dee store piger. For eksempel kan man synge en helt almindelig salme og sætte ind i forskellige tonearter eller bare forskudt i den samme toneart. Det skaber et univers, der lyder mærkeeligt, men som pludselig kan byde på nogle fantastiske klange. For mine piger er det nyt at skulle klare sig på er egen hånd og holde en stemme alene, men det udvikler dem meget.”

Organist.org 2/2015

19

STÆVNE 2015

PUSTER NYT LIV I GUDSTJENESTEN

I Sdr. Bjert sogn indbydes menigheden til ”åbent gudstjenesteværksted” – et koncept, som præsten og organisten desuden er ansat af stiftet til at udbrede kendskabet til. ”Der er en boblende glæde i at arbejde med det vigtigste i gudstjenesten. Det mærker vi, når vi selv arbejder med gudstjenestelivet – og det mærkede vi tydeligt ved stiftets provstidage. Der er liv og grøde i menighederne i Haderslev Stift.”

Ordene kommer fra Søren Andresen og Tine Illum, organist og præst i Sdr. Bjert ved Kolding, og indes på stiftets hjemmeside. I Haderslev Stift arbejdes der nemlig målrettet med ”at styrke menighedernes ansvar for og glæde ved sognets gudstjenesteliv, særligt med henblik på søndagsgudstjenesten”, som det hedder i ”Årsrapport fra Værkstedet Gudstjenesteliv 2013”. Og dette arbejde tog for alvor fart, da stiftet fra januar 2013 ansatte netop Søren Andresen og Tine Illum i stillinger på henholdsvis 15 procent og 20 procent.

På Organistforeningens stævne den 3. til 6. maj kommer deltagerne til at høre mere om initiativet, når de to vil holde aftenforedrag om, hvilke tanker, der ligger bag, og hvordan det faktisk går. En vigtig ballast for indsatsen består i deres fælles erfaringer med, hvordan organist og præst rent praktisk kan arbejde tæt sammen om at udvikle gudstjenesten – med aktiv inddragelse af interesserede fra menigheden.

20

KONFERENCE MED JOHN BELL Blandt de vigtigste arbejdsområder for Værkstedet Gudstjenesteliv er a holdelsen af både provstidage og stifts-inspirationsdage med ny musikalsk og liturgisk inspiration samt understøttelse af syv af stiftets præster i deres egenskab af gudstjenestekonsulenter.

Og i september 2014 var værkstedet medarrangør af ”den første danske liturgikonference nogensinde”, som i regi af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter fandt sted over tre dage i Haslev. Her medvirkede et internationalt topnavn på området: den skotske præst, musiker og salmeskriver John Bell fra Iona. ”Vi er meget tiltalte af denne gamle [keltiske] liturgiske tradition, som her i vores menighed inder genklang. Vi afprøver både salmer og liturgier i forskellige sammenhænge, bl.a. på provstidage. Den enkle form forsøger vi også at bringe ind i aftengudstjenester m.m.,” fortæller Søren Andresen og Tine Illum i årsrapporten.

ENKLE GUDSTJENESTESANGE Skulle man være så heldig selv at arbejde et sted i Haderslev Stift, kan man – sammen med sognets øvrige medarbejdere – komme med på en inspirationsdag i marts 2015. Her vil der blandt andet være ”gudstjeneste-teori, udveksling af tanker og erfaringer, introduktion til nye salmer og præsentation af et nyudviklet værktøj, der kan bruges, når man kommer hjem i hverdagen”.

Og til efteråret planlægges der nogle fælles-

Organist.org 2/2015

STÆVNE 2015

Søren Andresen og Tine Illum gæster årets organiststævne med inspiration til, hvordan man aktivt kan bidrage til at udvikle gudstjenesten lokalt.

sangsaftner med præsentation af udgivelsen ”Helt enkelt – enkle sange til gudstjenestebrug”, som Søren Andresen og Tine Illum er i gang med at redigere. Ud fra devisen ”less is more” er det ambitionen at samle omkring 40 nye sange og salmer, som rummer både enkelthed, dybde og bred appel.

Ovenstående kan man alt sammen læse om på www.haderslevstift.dk/stiftsudvalg/gudstjenesteliv og på Facebook-siden ”Gudstjenesteliv”.

LANGSOMHED SOM VÆRDI Gudstjenestelivs undersider på stiftshjemmesiden rummer lere ressourcer, som kan være et bekendtskab værd. Under punktet ”synspunkt” fortæller Søren Andresen og Tine Illum om, hvilke værdier der ligger bag deres

Organist.org 2/2015

arbejde med gudstjenesten: lydhørhed, langsomhed og langsigtethed. Princippet er her, at ved at inde frem til fælles værdier kan man lettere besvare de mere konkrete spørgsmål som ”hvordan åbner vi de gamle salmer?” og ”hvordan bliver nye salmer til fællessalmer?”.

Under punktet ”Gudstjenestekonsulenter” kan man desuden downloade et 37 siders ”Inspirationshæfte” med konkrete idéer. Der er blandt andet en drejebog for, hvordan man kan etablere sognets eget gudstjenesteværksted.

Filip Mød Søren Andresen og Tine Illum på dette års stævne i Organistforeningen. Vi løfter vi sløret for det fulde stævneprogram i næste nummer.

21

BAGGRUND

DEN GODE ARBEJDSPLADS

Det psykiske arbejdsmiljø er ofte den vigtigste faktor for, om en arbejdsplads er god at være på. Derfor må emnet aldrig glide i baggrunden. En oplagt mulighed kan være at tage fat i begrebet om social kapital.

Af Christian Holdensen Arbejdsmiljø og trivsel på den folkekirkelige arbejdsplads kan være en udfordring at få hold på. Og på grund af ledelsesstrukturen kan det være vanskeligt at gennemskue, hvor man skal gå hen, hvis man har et ønske om at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet.

Der er mange faktorer, der spiller ind, når

den generelle trivsel på en arbejdsplads skal måles og vejes. En arbejdsplads med en god trivsel kan kendes på, at ledere og medarbejdere føler et fælles ansvar for at inde løsninger på hverdagens opgaver og problemer.

Desuden er der en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere og indbyrdes blandt medarbejderne.

I november kom der et nyt cirkulære om medarbejdermøder, og heri er indføjet, at arbejdsmiljøet skal på dagsordenen på det årlige medarbejdermøde. Det er meget positivt.

Men skal der gøres et forsøg på at forbedre trivslen på en arbejdsplads, er det vigtigt at man i hverdagen får skabt en stemning, hvor alle indser, at trivslen og arbejdsmiljøet er en fælles opgave. Det er afgørende, at alle trækker på samme hammel.

DIAMANTER OG GULDKORN

Tillidsmand Århus Stift, Christian Holdensen, opfordrer til, at man rundt omkring i sognene arbejder med trivslen ved at bruge begreberne om arbejdspladsens sociale kapital. Han er selv valgt til arbejdsmiljørepræsentant i Sejs-Svejbæk og Linå Sogne, hvor han er organist.

22

Når trivslen på en arbejdsplads skal måles, taler man om at have en høj eller lav social kapital.

Når alle trives og har det godt, er det en fornøjelse hver dag at gå på arbejde. Effektiviteten bliver høj, og der skabes en høj social kapital. Her vil alle varmt kunne anbefale denne arbejdsplads til andre.

Den sociale kapital er et godt værktøj til at sætte fokus på arbejdsmiljø og trivsel, og det kan være rigtig godt at få italesat og drøftet emnerne med hinanden. Grundlæggende består den sociale kapital af tre ”diamanter” og seks ”guldkorn”. Diamanterne er de overordnede begreber, som handler om samarbejdsevne, tillid og retfærdighed.

Organist.org 2/2015

BAGGRUND Tilliden skal naturligvis være gensidig, både mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledelse. Tillid til hinanden er noget, der skal opbygges over tid, men tillid til et andet menneske kan ødelægges i et hug, og det kan tage årevis at få den opbygget igen.

Blandt andet derfor kan det være et langt og sejt træk at få den sociale kapital højnet.

DET INDIVIDUELLE PERSPEKTIV De seks guldkorn beskriver, hvordan arbejdspladsen opleves af den enkelte medarbejder: · Meningsfyldt arbejde: Arbejdet skal give mening ud over selve det at tjene penge. · Ind lydelse: Som medarbejder bør man så vidt muligt have ind lydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, arbejdet udføres på. · Forudsigelighed: Information til tiden skaber forudsigelighed, og forudsigelighed skaber tryghed. Det er altid godt at vide, hvad der skal ske. · Social støtte: Det er vigtigt at kunne hente social støtte i forskellige situationer, når det brænder på, hvad enten det er på arbejde eller privat. Støtte kan komme fra både kollegaer og ledelse og er en del af det netværk, der gør det rart at komme på arbejde. · Belønning: Belønning manifesteres ikke blot på lønsedlen – at blive anerkendt for sin arbejdsindsats er også en belønning. Og at blive anerkendt for sin personlige måde at fungere på. · Krav: Der skal være overensstemmelse mellem krav og mulighederne for at kunne indfri kravene. Både for få og for mange krav giver frustrationer.

Ovenstående emner kan være gode at drøfte, når man på en arbejdsplads vil arbejde målrettet med den sociale kapital. I praksis kan Organist.org 2/2015

det være en udfordring, at vi på den folkekirkelige arbejdsplads er en blandet skare. Vi er vidt forskelligt uddannet, og for arbejdsgiveren (menighedsrådet) er der sågar tale om frivilligt fritidsarbejde.

Heldigvis er der udgivet en række gode materialer, man kan tage udgangspunkt i. De indes blandt andet på hjemmesiderne socialkapital.org (under ”Værktøjer” og ”Materialer”) og arbejdsmiljoweb.dk (under ”Trivsel” > ”Social kapital”).

SÆT ORD PÅ DET Men hvem tager man så kontakt til, hvis man gerne vil have en form for proces i gang? På arbejdspladser med mere end ni ansatte skal der være en arbejdsmiljørepræsentant, som er valgt blandt medarbejderne. Han eller hun har været igennem en lille lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse og derfor ved lidt om, hvad det handler om.

Har man ikke nogen arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladsen, må man gå til sin kontaktperson. Vedkommende har ikke nødvendigvis den fornødne viden med hensyn til arbejdsmiljø. Men menighedsrådet har det arbejdsmiljømæssige ansvar og skal sørge for, at den tilstrækkelige sagkundskab er til stede.

Her er det muligt at benytte sig af en ekstern arbejdsmiljøkonsulent eller -rådgiver.

På den anden side behøver det ikke være så svært. Bare det at tage en snak og få sat ord på tingene over for hinanden kan måske gøre en forskel.

Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2008 hvidbogen ”Virksomhedens sociale kapital”, som giver en grundig indføring i emnet. Den kan downloades som pdf fra hjemmesiden arbejdsmiljoforskning.dk (søg på titlen og vælg derefter ”Bøger og rapporter” i søgefeltet).

23

ANMELDELSER

Balslev-Clausen og Raun Iversen, red.

Salmesang. Grundbog i hymnologi Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 408 s.

398 kr. hos bibelselskabet.dk Se desuden teol.ku.dk/cfk/salmesang

I sit kapitel ”Salmen som genre”, der indleder dette store bogværk, gør litteraturforskeren Erik SkyumNielsen klart, at ”den danske folkekirkelige gudstjeneste er en salmegudstjeneste”, men kort derefter konstaterer han: ”Den, der drister sig til at svare på spørgsmålet ’Hvad er en salme?’, skal ikke regne med kun at få venner – heller ikke engang, hvis han eller hun går helt pragmatisk til værks og blot siger, at en salme er et digt, som står i en (autoriseret) salmebog.”

Det første af disse to udsagn konkretiserer, hvorfor denne bogs emne må være helt centralt for enhver, der arbejder i folkekirken. Det andet forklarer bogens store omfang. Man må nemlig nok sige, at det er mangfoldigheden, der præger dansk salmesang eller salmekultur.

Ved læsning i denne nye bog bliver man godt og grundigt orienteret om dels den fornyelse, der særlig har gjort sig gældende de sidste 3-4 årtier, dels den traditionsbevidsthed, som er en af salmekulturens basale kvaliteter i folkekirken. Det er således i høj grad samspillet mellem tradition og fornyelse, der udgør den virkelighed, som møder kirkegængerne, og som er et vilkår især for folkekirkens ansatte musikere.

24

FÆNOMENOLOGIEN Bogen er skrevet af et kollegium på ikke færre end 18 forfattere og er inddelt i seks store hoveddele, som hver er underdelt i 4-7 mindre artikler. Det giver i alt 28 artikler. Adskillige af dem havde fortjent særskilt behandling, men af pladshensyn vil jeg i det følgende kort omtale et udvalg af artiklerne.

I første del, Salmesangens fænomenologi, gennemgår Erik Skyum-Nielsen udvalgte salmer fra forskellige perioder. Det er inspirerende læsning, hvor man bliver gjort opmærksom på bl.a. tekstlige strukturer i salmetekster fra de store klassikere til vor tids salmedigtere.

Ole Brinth følger op med en indsigtsfuld behandling af den danske salmemeloditradition og påviser i den forbindelse prægnante forskelle på det romantiske repertoire og den musikfilologiske tradition, som Thomas Laub var en afgørende eksponent for.

Første del afsluttes med Inge Marstals kapitel ”Hvad sangen gør ved krop, sjæl og ånd”, og det følges op i anden del (Salmesang i dag), som grundigt behandler salmesang i praksis.

GUDSTJENESTEN I tredje del, Salmesang og gudstjeneste, sættes fokus på de enkelte salmer; et kapitel gennemgår således salmevalget ved radio- og fjernsynsgudstjenester, og i et andet udvælges og karakteriseres 117 basissalmer.

Min opmærksomhed blev særlig fanget af Marianne Christiansens to kapitler, ”Salmesangen i gudstjenesten” og ”Salmerne i de kirkelige handlinger”. De omtaler erfaringer fra arbejdet med den gudstjenstlige praksis. Hvad Marianne Christiansen skriver om salmer, kan supplere og udbygge, hvad Skyum-Nielsen er citeret for ovenfor: ”Salmerne er meningsdannende både i den aktuelle gudstjeneste, idet forsamlingen synger sig sammen, og som teologisk indprægning af en eller rettere flere menighedsforståelser. De lutherske kirkers særpræg, nemlig det, at der hele tiden digtes salmer, betyder en dynamisk fortolkning af, hvad det vil sige at være kirke og menighed.”

TRADITIONEN I fjerde del, Den danske salmesangstradition, finder man en bred gennemgang af dansk salmehistorie ved Peter Balslev-Clausen, som også fører læseren gennem forskellige aspekter af ”Gudstjenestesang

Organist.org 2/2015

ANMELDELSER og hverdagssang”. Han gør afslutningsvis status over den levende fællessang.

Det er en kendsgerning, at de fleste danskere født efter 1960 ”føler sig sat uden for fællesskabet i gudstjenesten på grund af den fællessang, de ikke kan deltage i, fordi de aldrig har lært mere end 5, 10, 15 salmer, når det går højest”. Forudsætningen for, at man kan nå frem til en fornyet folkelig og dermed kirkelig sang er ”en stor, målrettet og vedvarende offentlig og privat indsats på baggrund af et almindeligt folkeligt ønske om, at det skal ske”. Og dette er vigtigt, for ingen andre gudstjenstlige udtryk kan ifølge BalslevClausen erstatte salmernes sammenhængs- og fællesskabsskabende funktion.

I samme hoveddel gør Erik Norman Svendsen rede for kommissionsarbejdet på den nye salmebog, og Hans Raun Iversen giver en tankevækkende statusopgørelse over dansk salmesang.

EN GRUNDIG GRUNDBOG I femte del, Musikken i den danske salmesangstradition, perspektiverer Nils Holger Petersen overraskende men interessant Laubs salmesangsreform med udgangspunkt i bl.a. Thomas Manns roman ”Doktor Faustus” og rejser spørgsmålet, ”om salmemessen også i dag er adækvat som gudstjenesteform”.

Sjette og sidste del, Salmerne og deres forfattere, rummer gennemgange af en række danske salmedigtere samt en behandling af salmer oversat til og fra dansk.

Bogen er rigt forsynet med fodnoter, hvor blandt andet fremmedsprogede citater, som findes oversat i brødteksten, er gengivet i originalform. Hver hoveddel indledes med et kort resumé og afsluttes med en udførlig bibliografi. Endelig finder man sidst i bogen registre over personer, behandlede salme- og sangtekster samt melodier.

Der er al mulig grund til at ønske udgiverne og forfatterne tillykke med denne omfattende behandling af dansk salmesang. Bogen er, som titlen antyder, en grundbog, men mere end det: den rejser mange og relevante spørgsmål. Den er velskrevet og fyldigt dokumenteret. Bogen fremtræder i et smukt layout og et handy format, som både bør friste til dyberegående læsning og til benyttelse af den som opslagsværk.

Lasse Toft Eriksen, red./arr.

Carl Nielsen – Orgel Album Forlaget Mixtur 149 kr. hos noder.dk

2015 er 150-året for Carl Nielsens fødsel, og selvom hans generation fostrede flere fremragende komponister, ville vi for intet i verden undvære hverken Nielsens sange eller orkesterværker. Først sent fik han dog interesse for orglet, og værkerne udgør blot samlingen ”29 Præludier”, to efterladte præludier samt ”Commotio”.

Hvad er så mere oplagt i dette jubilæumsår end at søge egnede værker til transskription? Sådan må Forlaget Mixtur have tænkt, og resultatet er en samling med korte transskriptioner og arrangementer af Nielsen-værker for orgel. Det drejer sig om klaverværkerne ”Fest-præludium ved århundredskiftet” og ”Drømmen om Glade Jul”, om en orkestersats fra ”Snefrid”, og ikke mindst om to særdeles kendte værker: blæserkvintettens variationer over ”Min Jesus, lad min hjerte få” samt ”Tågen letter” fra ”Moderen”, oprindelig for fløjte og harpe. I tilgift får vi 8 af de 29 præludier fra opus 51.

Et forord redegør for de enkelte værkers baggrund, og også en kort Nielsen-biografi er der blevet plads til. Alle tekster er trykt på både dansk og engelsk.

Melodien til ”Min Jesus” er en lille perle, men de umiskendelig nielsenske træk kommer først rigtig frem i blæserkvintettens variationsrække. Arrangøren bearbejder temaet samt otte variationer til en idiomatisk orgelsats (de oprindelige variationer 2, 5, 9 og 11 er ikke medtaget). Fremover kan derfor også landets organister demonstrere de mange facetter af Nielsens originale og særprægede tonesprog!

Nodetryk og opsætning er nydelig og let overskuelig. Jeg savner vel egentlig kun takttal, hvis jeg nu skulle bruge noden i undervisningssammenhænge.

Thorkil Mølle

Claus Røllum-Larsen

Organist.org 2/2015

25

Folkekirkens tre kirkemusikskoler uddanner organister (til PO-niveau), kirkesangere, kirkekorledere og klokkenister.

Skolerne afholder forskellige kurser samt individuelt tilrettelagte forløb for ansatte i folkekirken.

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2015 - 2016: 1. marts Se yderligere information på: www.kirkemusikskole.dk eller henvend dig til nærmeste skole: Løgumkloster Kirkemusikskole mail: lkms@km.dk | tlf: 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole mail: sjkms@km.dk | tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole mail: vvkms@km.dk | tlf. 97 94 16 85

www.kirkemusikskole.dk

£ Ŷ ¡ Julekoncert 2015 med MidtVest Pigekor og Tine Rehling.

Stemningsfuldt juleprogram med bl.a. Brittens Ceremony of Carols. www.midtvestpigekor.dk www.tinerehling.dk Kontakt: rikke@denjyskesangskole.dk 20 53 47 87

Carl Nielsen En musikalsk billedfortælling 150 år i 2015 Søren Juhl Fløjte Aksel Skjoldan Piano Læs mere på www.akselskjoldan.dk Aksel Skjoldan og Søren Juhl T. 2572 1638/3168 9899 aksel@skjoldan.dk sju@languedoc.dk

Organist.org 2/2015

27

sirEna

-en kvartet i bevægelse

“Det formidable er, at de gør musikken så spændende og umiddelbart tilgængelig” (Jyllandsposten)

SIRENA består af fire virtuose blokfløjtenister med sans for utraditionel formidling.

SIRENA bevæger sig lige hjemmevant i tidligere tiders musik og nutidige kompositioner. Musikkens udtryk forstærkes gennem koreografi og udnyttelse af rummets muligheder.

SIRENA løfter koncerten ud af sin vanlige form og giver publikum en exceptionel musikalsk oplevelse.

Bryd vanen og invitér publikum til en unik og overraskende koncertoplevelse!

www.sirena.se

KONCERT tilbydes PRIMÆRT MED NORDISK A CAPPELLA MUSIK Korleder & organist Erling Lindgren CD udgivelser Over Jylland, 2000 . Decembernat, 2005 . Kor på Kanten, 2010

LEMVIG KONTAKT Erling Lindgren

Organist.org 2/2015

T: 97 810 310 M: 50 800 716

KAMMERKOR E: erlinglindgren@doks.dk W: lemvigkammerkor.dk

HONORAR kr. 7.000, alt inkl.

29

Fejres med et fantastisk tilbud Carl Nielsens Sange og Korsatser Samlet paperback-udgave af de 3 bind + kommentarbind fra den nye komplette udgave.

Bindene vil tilsammen koste mere end kr. 2.000 i de oprindelige udgaver.

Pris for denne udgave Kr. 499,00 Meget begrĂŚnset lager.

www.nodehandleren.dk

NODEhandleren 30

Bent PĂĽske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

Organist.org 2/2015

Ny orgelmusik Alle titler her ligger klar til download pĂĽ www.cantando.com med 10% rabat!

Ulfar Ingi Haraldsson

Christian Sinding

Through Quiet Contemplation

edited by Anders Eidsten Dahl

HYMNUS (opus 124)

7 korte meditationssatser for orgel

$ETTE ER 3INDINGS ENESTE orgelvĂŚrk, baseret pĂĽ hans eget originale manuskript.

2EDAKTÂ’R AF DENNE UDGAVE har ogsĂĽ indspillet vĂŚrket hos pladeselskabet LAWO.

Flotte kompositioner med ET m YDENDE OG BÂ’LGENDE UDTRYK 3MĂ? ABRUPTE overraskelser i diskant giver alligevel meget spĂŚnding i meditationerne.

Order nr. C3239

Ivar S. Haugen

Order nr. C3480

Meditasjon over Deilig er jorden

Mons Leidvin Takle

for flygelhorn (trompet) og orgel

Organ & Bible

En ot meditation over h$EJLIG ER JORDENv AF )VAR 3 (AUGEN SOM KAN BRUGES ved mange anledninger.

9 meditationer for orgel

Tonemalerier og egne REm EKSIONER OVER BIBEL tekster. Teksterne er gengivet bĂĽde pĂĽ engelsk og norsk og kan reciteres hen over musikken. Noderne LEVERES INKLUSIV #$

Order nr. C3605

download af

noder

Order nr. C3510

Log dig ind pĂĽ

www.cantando.com download noder direkte til din computer - enkelt og billigt!

4LF ORDER MUSIKKFORLAGET NO

www.musikkforlaget.no

s Transponer en kvart op eller ned s !FSPIL l LEN I -)$) FORMAT s !FSPIL STEMMER OP NED I FORHOLD TIL SYSTEM s !FSPIL FÂ’RSTE SIDE I FORHĂ?NDSVISNING

51 86 90 00

order@cantando.com

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL Luk dine øjne, spil, og du vil nÌppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.

Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan ogsĂĽ føre musikkens glĂŚder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og fĂĽ klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlĂŚg via linjeudgangene. Du kan ogsĂĽ øve dig “i enerumâ€? med hovedtelefoner, sĂĽ du kan spille nĂĽr som helst, dag eller QDW XGHQ DW JHQHUH RPJLYHOVHUQH 5RODQG & IÂĽV L P¸UN HOOHU O\V ĂŁQLVK L HJ WWW.ROLAND.DK

Skandinavisk Orgelcentrum Orglet i Bering Valgmenigheds Kirke

Bering Kirkes orgel er et Danhild 25 med 2 x 25 registre og træ-kerne klaviaturer. Instrumentet er udbygget med 25 fransk-romantiske registre. Orglet er bygget i 2013

”Jeg er meget glad for orglet. Det stemmer altid, og det er rigtig godt at synge til. Menigheden er også rigtig glad; den kan opleve de forskellige registreringer, jeg kan lave, og jeg kan lave meget mere spændende præ- og postspil.”

- Niels J. Filt Kristensen, organist, Bering Valgmenigheds Kirke

Organist N. J. Filt Kristensen

Stemningen af et Danhild 25 orgel påvirkes ikke af udsving i hverken temperatur eller luftfugtighed.

Derfor kan menigheden forvente en besparelse på stemning, drift og vedligeholdelse med det nye orgel.

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkür for besÌttelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 10, 2014, side 32.

Teksten ligger ogsü pü organist.org under �Ansat som organist� sammen med andet nyttigt materiale.

Se ogsü de gode rüd i menupunktet �Ny stilling – hvad gør jeg?� under �For medlemmer�.

Husk, nür du für tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsreprÌsentant. • Vent med at opsige din nuvÌrende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er fÌrdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillÌg. • Hvis du er tjenestemand, gÌlder der sÌrlige vilkür (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold ogsü øje med stillingsopslag pü organist.org, som opdateres løbende. BemÌrk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre pü siden (gÌlder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, sü tjek eventuelt ogsü Jobnet.dk.

$ " & ! $ & $

KONCERT MED TRESAFINADO NU AKTUEL MED NY CD: �CHORO NÓRDICO� ' (

%'

WORKSHOP & KONCERT MED DIT KOR NYE SALMER OG SANGE - KENDTE SALMER I NYT LYS

! &#$' )"&$

! $& %)' %)(

34

Organist.org 2/2015

STILLINGER

ORGANIST VED STENMAGLE OG STENLILLE KIRKER, SORØ PROVSTI, ROSKILDE STIFT STILLINGEN som organist ved Stenmagle og Stenlille Kirker er ledig og ønskes besat snarest.

STENMAGLE OG STENLILLE KIRKER udgør et pastorat, med henholdsvis 1500 og 2500 indbyggere.

Mellem såvel menighedsråd som ansatte prioriteres et godt og tværfagligt samarbejde.

LÆS MERE om Stenmagle og Stenlille Kirker på www. stenmagle-stenlille-kirke.dk STILLINGEN er på 24 timer pr. uge VI TILBYDER: • Positive og lyttende menigheder • Godt tværfagligt samarbejde • Mulighed for at præge gudstjenestelivet og stillinens indhold • Etableret samarbejde med sanger som også er guitarist.

VI ØNSKER en organist, som • kan forestå orgelspil, instrumental musikledsagelse af liturgi og menighedssang ved gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter.

• mestrer både den klassiske og rytmiske musikgenre.

• er åben, imødekommende, kreativ og initiativrig og kan bidrage aktivt til det musikalske liv i sognene.

• sammen med menighedsrådene arrangerer musikgudstjenester og kirkekoncerter • kan medvirke ved konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning • kan forestå børnekor • kan forestå babysalmesang • kan forestå sangcafe i sognegården • er fleksibel og har lyst til at samarbejde i en personale gruppe på 8-9 + de frivillige, som indgår som en stor ressource hos os.

Organist.org 2/2015

KIRKERNES ORGLER: • Stenmagle Kirke: Gregersen 1861 (restaur. 1974), 5 stemmer, 1 manual • Stenlille Kirke: Starup 1950, 6 stemmer, 1 manual + pedal.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisation af 2010 (CO 10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden uddannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker.

Aftalerne kan ses: www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til Sognepræst Maria Hjort, tlf. 57 80 40 54, eller menighedsformand Egon Andreasen, tlf. 61 10 28 01.

ANSØGNING sendes til: Egon Andreasen, Hovedgaden 104, 4295 Stenlille, eller på mail: ekea@mail.dk.

Ansøgning skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 16. februar 2015.

PRØVESPIL OG ANSÆTTELSESSAMTALER forventes i uge 8/9.

35

STILLINGER

ORGANIST MED FLAIR FOR RYTMISK MUSIK TIL BUDDINGE KIRKE, GLADSAXE-HERLEV PROVSTI, HELSINGØR STIFT ORGANISTENS OPGAVER: • Musikledsagelse til gudstjenester og kirkelige handlinger • Ledelse af kirkens faste kor • Overordnet ansvar for kirkens rytmiske sang- og musikarbejder, hvor der bl.a. er ungdomsgospelkor og en rytmisk korskole med egen korleder • Planlægning af koncerter og musikarrangementer i kirken • Deltagelse i kirkens forskelligartede arrangementer

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden uddannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker.

BUDDINGE SOGN har • en aktiv og syngende søndagsmenighed • et spændende rytmisk korarbejde på højt niveau • et Frobeniusorgel med 18 stemmer, med elektronisk tilbygning (+24 stemmer) • organistkontor og stort nodekartotek

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

VI ØNSKER en organist som • har interesse for og indlevelse i gudstjenesten • har et personligt forhold til den kristne tro og kirkens arbejde • har lyst til og erfaring med at anvende rytmisk sang og musik for børn og voksne • har lyst til at inddrage og udvikle frivillige i menighedens sang- og musikarbejde • er initiativrig og fleksibel • har lyst til samarbejde med kirkens øvrige personale.

Aftalerne kan ses: www.folkekirkenspersonale.dk.

ANSØGNINGSFRIST: 20 februar 2015 kl. 10.00 ANSØGNING mærkes ”Organist” og sendes til Buddinge kirke på mailen 9072fortrolig@sogn.dk NÆRMERE OPLYSNINGER kan fås hos formand for ansættelsesudvalget Kurt Dalsgaard, tlf. 29808184 eller sognepræst Per Ole Rasmussen tlf 22630281 eller kontaktperson Elsebeth King tlf. 40291624, email 53elking@gmail.com Se flere oplysninger om stillingen på www.buddingekirke.dk.

STILLINGEN opslås med gennemsnitligt 37 timer pr. uge og ønskes besat snarest.

36

Foto: Bob Collowan/ Wikiedia Commons/CC-BY-SA-3.0

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisation af 2010 (CO 10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Organist.org 2/2015

Orgel til salg Sct. Jørgens Kirke, Aabenraa Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa skal have nyt orgel.

Derfor udbydes kirkens nuværende Marcussen-orgel til salg.

Orglet er bygget til kirken i 1967 og nedtages i februar 2015.

Hovedværk Rørfløjte 8’ Principal 4’ Gemshorn 2’ Sesquialtera 2 kor Mixtur 3 kor

Pedal Subbas 16’ Gedakt 8’ Nathorn 4’ I+II P+I P+II

Brystværk Gedakt 8’ Rørfløjte 4’ Principal 2’ Nasat 1 1/3’

H: 270cm D: 235cm B: 275cm (200 cm uden spillebord)

Yderligere oplysninger og pris: Henvendelse til Aabenraa Sogns Fælleskontor Tine Fricke, tlf. 51 51 85 54 el. kirkens organist, Mogens Damm, 22 12 05 93

Organist.org 2/2015

37

MEDLEMMER

Medlemsnyt-rubrikken med udnævnelser, runde fødselsdage osv. er tilbage i marts.

HUSKESEDLEN · Kontingentopkrævning bliver af tekniske årsager ikke udsendt før i februar. Husk i øvrigt, at gebyret for opkrævninger pr. girokort er kr.

50 pr. kvartal, så hvis du ikke har tilmeldt din kontingentbetaling til BetalingsService, kan du spare 200,00 kr. årligt ved at gøre det. · Takster for befordringsgodtgørelse 2015 er for kørsel indtil 20.000 km: 3,70 kr./km, og for kørsel ud over 20.000 km: 2,05 kr./km.

FORENINGSKALENDER 9. marts: 27. april: 3.-6. maj:

Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Organistforeningens stævne på Hotel Prindsen i Roskilde 5. maj kl. 15: Generalforsamling for alle medlemmer

BØVL MED DOMÆNE I sidste nummer annoncerede vi, at Organistforeningen har erhvervet sig internetdomænet organist.org, som fremover vil blive brugt til både hjemmeside og mail-adresser. Der har dog været nogle udfordringer i forbindelse med over lytning af domænet, hvilket først kom på plads langt inde i januar.

Forsinkelsen betyder, at hvis du har sendt en mail til en af de nye adresser (som ender på @organist.org), bedes du fremsende den igen – hvis du ikke allerede har fået svar. Vi forventer, at domænet vil være over lyttet, når dette blad udkommer. Er det ikke tilfældet, kan de gamle – og stadig brugbare – mailadresser indes på organistforeningen.dk.

SOMMERHUS VED VEJERS Midt i februar trækker Forsikringsagenturforeningen lod blandt dem, der til sommer gerne vil leje det attraktive hus ved Vesterhavet.

Se faf-l.dk.

74 koncertudbydere med 223 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk 38

Organist.org 2/2015

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Damhaven 3B, 1.sal, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560, fax 7665 9563

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org Postgiro: 400 0935  Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: formand@organist.org Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Tommy Schmidt Bülov Seestvej 58, 6000 Kolding Tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk

Organist.org 2/2015

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453 E-mail: solveig@bjergkvist.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Helle Majlund Jensen (suppleant), tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Ruth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169 E-mail: ruth@justiversen.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf. 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

39

Organistforeningen, Damhaven 3B, 1. sal, 7100 Vejle Foto: Birgitte Truelsen/orgelsamling.dk

UNIK SAMLING SYNGER PÅ SIDSTE VERS Orgelsamlingen med syv historiske landsbykirkeorgler har siden år 2000 haft til huse i Sct. Andreas Kirke i København. Men den ganske særlige samling er nu blevet opsagt. I efteråret blev det besluttet at udleje kirken til ikkekirkeligt brug, og Orgelsamlingen skal derfor være ude senest i oktober 2016. ”Er Danmark for lille til at huse en orgelsamling? Og er folkekirken fuldstændig ligeglad med sin musikhistorie?”, lyder spørgsmålet på orgelsamling.dk fra André Palsgård, ”orgelredder” og formand for den lille forening bag samlingen.

Foreningen havde håbet at kunne lytte Orgelsamlingen til en anden lokation, men nu ser det ud til at blive vanskeligt overhovedet at få instrumenterne genhuset hver for sig.

De syv små orgler er alle bygget mellem 1890 og 1906. Et af dem stammer fra Venø Kirke og betegnes som Danmarks mindste kirkeorgel – med kun én stemme. På billedet ses fra venstre de originale orgler fra Badskær, Øland, Børglum, Krummerup og Indslev Kirker.

Orgelsamlingen er kun åben i forbindelse med koncerter, hvor orglerne trakteres på skift. Dem har der været omkring en håndfuld af årligt, men i de kommende måneder vil der være en lille tirsdags-slutspurt: 3. februar med Yuzuru Hiranaka, 10. marts med Willy Egmose og 21. april med Dan Kær Nielsen og Aeji Choi (solo og duo). Alle tre koncerter er gratis og begynder kl. 19.00 med efterfølgende mulighed for at studere orglerne nærmere.

Læs mere på orgelsamling.dk.

Tekst: Filip Graugaard Esmarch

I NÆSTE NUMMER · Stævneprogram · Anmeldelser af ”Skriv sange...komponér klange 4” (Dansk Sang), om korarrangement, og Arne Andreassens ”Drømmespor” (bog og cd).