Organist.org nr. 7, 2018

N r. 7

J

ULI 2018

1

7. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

ÅRSMØDE 2018 SIDE 6 OG 18

PRÆLUDIUM

LØNUDVIKLING FOR ALLE

Af afgående formand Henriette Hoppe

Jeg har længe undret mig over, hvilke tanker der ligger bag, når et menighedsråd vælger at give et blankt afslag på ansøgning om løntillæg. De skriftlige afslag begrundes ofte i, at menighedsrådet inder den aktuelle løn passende, og at lønnen i det store og hele svarer til arbejdsopgaverne.

Sådanne begrundelser er ikke videre saglige, da det vel ikke kan være passende med den samme løn år efter år, og da lønforhandlinger ikke handler om timetal, men om timeløn.

Fra kontakt med medlemmer har jeg fået en smule mere indblik i, hvad der rører sig i menighedsrådene, når ansøgningen skal behandles, hvilket har givet inspiration til nedenstående tænkte besvarelse på den årlige lønforhandling: ”Kære organist XX. Vi har modtaget din ansøgning om et personligt tillæg i form af et kvalifikationstillæg for dine faglige og menneskelige kompetencer. Vi er ikke uvidende om dine kvalifikationer og er glade for dit store engagement og de initiativer, du har igangsat.

Vi har imidlertid i menighedsrådet besluttet ikke at sætte penge af på budgettet til medarbejdernes lønudvikling, idet vi hellere vil bruge penge på noget, vi kan tage og føle på. Vi ved jo, at du pligtopfyldende passer dit job til den løn, du i øjeblikket får, og det ser vi ikke nogen grund til at lave om på. Du får jo også de procentreguleringer, vi er tvunget til at give.

Vi synes i det hele taget, det er noget underligt noget, at du kommer her og beder om mere i løn. Vi selv er frivillige og ulønnede, og vi synes, du burde se dig selv i den sammenhæng.”

I Organistforeningen ved vi godt, at der er medlemmer, der a holder sig fra at søge tillæg, fordi de ved, at det kun giver afslag og sure miner, men vi har svært ved at vurdere, hvor mange af dem, der vælger ikke søge, der a holder sig fra det af hensyn til arbejdsklimaet. Meningen er, at der skal ske en lønudvikling for alle ansatte. Den skal gerne afspejle arbejdsgiverens anerkendelse af det udførte arbejde, og derfor vil den ikke nødvendigvis blive lige stor for alle. Men en lønudvikling bør der ske.

Uanset om du er så heldig at have et menighedsråd, der ser lønforhandlingen som en naturlig del af det at være arbejdsgiver, bør du søge, især hvis du ikke har fået i en årrække. Det starter med, at du, via sekretariatet, sender din ansøgning. Skemaerne er udsendt, og vi ser frem til at høre fra dig!

Og nu til noget ganske andet: Det er sidste gang jeg skriver præludiet i min egenskab af formand. Siden det konstituerende bestyrelsesmøde har det været Ingrid Bartholin Gramstrup, der bestrider posten som formand for Organistforeningen. Jeg takker for al opbakning i den forløbne tid. Se nærmere på side 4.

2

Organist.org 7/2018

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

4

FORENINGSNYT

SIDE

NYHEDER

6

SIDE

16

BESTYRELSEN

GENERALFORSAMLING

LØNSTIGNING

I Organistforeningens bestyrelse er Jørgen Kleon Jeppesen (billedet) trådt til. Se, hvordan bestyrelsen efterfølgende har fordelt poster, og læs det nye medlems præsentation af sig selv.

På Organistforeningens generalforsamling den 28. maj blev der blandt andet talt om overenskomsten og den afværgede kon likt. Vi bringer et grundigt referat.

Se hvor meget, du kommer til at stige i løn i år som følge af forliget for de ansatte på statens område. Desuden kort nyt.

REPORTAGE

ANMELDELSER

BAGSIDE

SIDE

18

SIDE

28

SIDE

40

ÅRSMØDE

NYE ORGELNODER

FESTIVALER

På årsmødet i Kolding i maj blev der talt meget om efterog videreuddannelse, og der blev taget afsked med foreningens mangeårige sekretariatsleder, John Poulsen (billedet).

Vi anmelder Karsten Houmarks ”16 orgelkoraler”, Forlaget Partitur, og Bendt Fabricius’ ”Salmeforspil og koralbearbejdelser”, Wilhelm Hansen Musikforlag.

Der er ikke kommet nogen stillingsopslag til dette nummer (tjek i stedet hjemmesiden).

På bagsiden giver vi et overblik over sommerens mange kirkemusikfestivaler.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDE

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org.

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Humlum Kirke, Struer Provsti, er bygget af Bruno Christensen & Sønner i 1984.

Det har ti stemmer fordelt på to manualer og pedal.

Foto: Anne-Marie Helligsø www.organist.org

Organist.org 7/2018

3

FORENINGSNYT

KONSTITUERING 2018 På bestyrelsesmødet den 11. juni konstituerede bestyrelsen sig og fordelte udvalgsposter som følger.

ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE Formand Næstformand Kasserer

Ingrid Bartholin Gramstrup IBG Henriette Hoppe HH Kenn Therkelsen KT Henrik Strøm HS Carsten Engstrøm CE Knud Damgaard Andersen KDA Jørgen Kleon Jeppesen JKJ

 Styregruppe under brancheudvalget:

Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere  Kirkemusikalsk Kompetencecenter  CO10’s Repræsentantskab  Nordisk Kirkemusikråd  Nordisk Faglig Konference  Formandsmøderne  KLF (Kirkemusikernes Landsforbund)  FAF-12 (Forsikringsagenturforeningen)  DOKS’ Gramex-udvalg  Kontaktperson til ”Spil Dansk”

IBG, JP KDA, (HS) IBG, (HH) IBG IBG, LWT IBG IBG, HH LWT KT JKJ

INTERNE UDVALG Redaktionsudvalg

IBG, HH, JKJ, LWT, FGE (korrektur KT, HH) Tillidsrepræsentantudvalg IBG, KT, CE, LWT, IBH Stævneudvalg IBG, JKJ, KDA, CE, HS Uddannelsesudvalg IBG, HH, HS, KDA, LWT (konsulent JP) Vedtægtsudvalg IBG, KDA, HS, LWT

EKSTERNE UDVALG Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd:  Folkekirkens Samarbejdsudvalg IBG, (HH)  Folkekirkens Arbejdsmiljøråd LWT, (HH)  Kirkeministeriets uddannelsesudvalg HH  Brancheudvalget for Folkekirken KDA, (HH)

4

KIRKEMUSIKSKOLERNE Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser: Løgumkloster Vestervig Sjælland

IBG HS KT

LWT = sekretariatsleder Louis Wollert Torp IBH = sekretær Inge Bech Hansen FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch JP = tidligere sekretariatsleder John Poulsen (Initialer i parentes angiver suppleanter)

Organist.org 7/2018

FORENINGSNYT

MED SYN FOR UDDANNELSE OG DE UNGE I Organistforeningens bestyrelsen er Jane Samuelsen blevet erstattet af Jørgen Kleon Jeppesen fra Struer.

Vi har fået ham til at præsentere sig selv.

Af Jørgen Kleon Jeppesen Jeg spillede til gudstjeneste i kirken først gang i 1978 (som 14-årig) og har i år 40 års jubilæum som organist. Året efter spillede jeg første gang til bal på kroen og har efterfølgende bevæget mig sideløbende i begge musikgenrer – indtil 2013, hvor jeg 1. maj blev ansat ved Struer kirke.

Jeg har vikarieret en del i kirkerne i og omkring Herning, været fast tilknyttet Brande Kirke i ni år og haft et års vikariat ved Snejbjerg Kirke, inden jeg tiltrådte min nuværende drømmestilling ved Struer Kirke.

Jeg er uddannet PO’er fra Vestervig Kirkemusikskole og plejer at fortælle, at jeg har en 16-årig organistuddannelse, da forløbet blev a brudt af godt og vel 12 års turné med popmusik. Jeg er meget åben overfor alle musikgenrer, men har som de leste en holdning til, hvad der er godt og skidt. For mig handler det mere om, hvordan musikken bliver spillet, end om genren.

Jørgen Kleon Jeppesen

have tid og overskud til. Min motivation for at blive en del af Organistforeningens bestyrelse bunder især i to ting: Jeg vil gerne arbejde for • en uddannelsespolitik, der giver organisterne mulighed for at tilegne sig den alsidighed, der efterspørges i de leste stillingsopslag, og som mange udfordres af i det daglige arbejde.

• en opdateret organistforening, der også tiltaler de unge og nyuddannede organister.

DET FAGLIGE ARBEJDE Jeg har de seneste år været medlem af Viborg Stifts kredsbestyrelse under Folkekirkens Ungdomskor, hvoraf de sidste ire år var som formand. Et arbejde, jeg med vemod har valgt at forlade til fordel for arbejdet i Organistforeningen. Jeg har jo også et dagligt virke ved Struer Kirke, som jeg brænder for og gerne vil Organist.org 7/2018

Jeg glæder mig meget til arbejdet og ser frem til at have kontakt og dialog med så mange som muligt. Jeg tror meget på synergieffekten i netværk og værdien af menneskeligt nærvær.

Vi tales ved.

5

GENERALFORSAMLING

ORGANISTFORENINGEN GENERALFORSAMLING 2018 Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 28. maj 2018 i auditoriet Chr. 3.s Kapel på Koldinghus.

Referent: Sekretariatet Formand Henriette Hoppe (HH) startede med at byde velkommen til de fremmødte medlemmer samt de inviterede gæster fra kirkemusikskolerne, Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og fagforeningerne.

Herefter gik HH over til den formelle del af generalforsamlingen og det første punkt på dagsordenen.

2. Formandens beretning HH indledte med at henvise til den skriftlige beretning (bragt i Organist.org i maj måned) og fortsatte med at sige, at den mundtlige beretning ligger i forlængelse heraf.

OK-FORLØB Det første tema er ikke overraskende det emne, der har fyldt mest i det første halvår af 2018. Det er naturligvis overenskomstfor6

Fotos: Filip Graugaard Esmarch

1. Valg af dirigent HH foreslog på bestyrelsens vegne Elisabeth Jensen (EJ) fra Landsforeningen af Menighedsråd som dirigent. Hun blev uden modkandidater valgt.

EJ takkede for valget. Hun konstaterede, at generalforsamlingen er lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Herefter gav hun formanden ordet til a læggelse af den mundtlige beretning.

handlingerne og det forlig, vi endte med. Da vi kom tættere på overenskomstens udløb, udtog fagbevægelsen i gennemsnit 10 procent af deres medlemmer til en strejke. Og Moderniseringsstyrelsen svarede igen – og hævede indsatsen – med at udtage rub og stub af fagbevægelsens medlemmer til en omfattende lockout. Og hermed de facto en trussel om at lukke den offentlige sektor ned på ubestemt tid.

Det er ingen hemmelighed, at fagforeningerne blev overrasket over det eskalerende kon liktniveau. Tilbage i 2010 i forbindelse med indførelse af Organistoverenskomsten var der nok ingen, der havde forestillet sig, at folkekirken i forbindelse med en overenskomstforhandling kunne blive lukket på grund af en fuldstændig lockout. Men det skal vi selvfølgelig lære af og gøre vores forberedelser til. Mere om dette senere hen i bestyrelsens beretning.

Formand Henriette Hoppe aflægger bestyrelsens beretning, hvilket skulle vise sig at blive en af hendes sidste opgaver som formand for Organistforeningen, da bestyrelsen på sit efterfølgende møde den 11. juni har konstitueret sig med Ingrid Bartholin (til højre) som formand og Henriette Hoppe som næstformand (se oversigten på side 4).

Organist.org 7/2018

GENERALFORSAMLING Overenskomstforliget Som alle er bekendt med, opnåedes i sidste øjeblik et overenskomstforlig, et forlig som netop nu er til behandling i fagbevægelsen.

Organistforeningens bestyrelse har på sit møde den 14. maj 2018 godkendt det samlede overenskomstforlig bestående af overenskomstforliget på CFU-området samt resultatet af organisations-forhandlinger på organistområdet mellem Organistforeningen, C010, DOKS og Kirkeministeriet. Og i løbet af denne uge a leverer alle CO10-organisationerne deres respektive godkendelse eller ej af overenskomstforliget til CO10, hvorefter CO10’s bestyrelse på baggrund af organisationernes tilbagemeldinger vil træffe en beslutning for CO10 som samlet område. Denne beslutning videregives til CFU. Den 4. juni 2018 giver CFU meddelelse til Finansministeriet, om CFU’s stillingtagen til overenskomstforliget. Det er næste mandag. [Efterfølgende tilføjelse: Det blev et ja.]

De centrale forhandlinger Det, der opnåedes gennem CFU-forliget, var til dels generelle lønstigninger. Der er afsat en ramme på 8,1 procent, hvoraf 6,07% udmøntes som generelle lønstigninger. Kompetencefonden bliver til en Karriere- og kompetencefond, men hvad det har af konsekvenser, er endnu uvist. Der kom ikke – som ønsket – bedre forhold for vore tillidsfolk. Som en del af det centrale forlig gælder det nu også, at forhandlinger og aftaler om plustid kan indgås lokalt mellem det enkelte menighedsråd og organisten.

De decentrale forhandlinger De decentrale forhandlinger – altså mellem Organistforeningen, CO10, DOKS og Kirkeministeriet – var langvarige og frustrerende. Der Organist.org 7/2018

var ikke mange krav fra begge sider, som fortsat var på bordet, da aftalen blev underskrevet.

Som en del af den førnævnte ramme på 8,1% var der en pose penge, som Organistforeningen, CO10 og Kirkeministeriet skulle indgå aftale om, svarende til 0,23% af lønsummen – det er altså ikke mange midler, hvis man fordeler dem ud på hver enkelt organist.

For de overenskomstansatte gælder, at basisløntrin 2 hæves med 838 kr. pr. år (grundbeløb 2012). For tjenestemændene gælder, at der sker en forhøjelse af rådighedstillægget på 700 kr. (grundbeløb 2012) pr. år.

Denne udmøntning af puljemidlerne var ikke vores 1. prioritet. Bestyrelsens ønske var at tilgodese medlemmer i stillinger med (rigtig) mange kirker, da det er bestyrelsens opfattelse, at genen og belastningen ved mange kirker ikke i rimeligt omfang kompenseres ved det nuværende system for rådighedstillæg. Foreningen oplever desværre ofte, at forudsætningen for aftalerne om geogra isk leksibilitet ofte er, at samarbejde ikke må koste noget. Et ”rådighedstillæg 4” for de organister med rigtig mange kirker ville skabe en bedre sammenhæng mellem antal kirker og a lønning og herved lytte pengene derhen, hvor genen er størst. Desværre havde vi ikke magt som agt.

Opsummering Der kan ikke være tvivl om, at overenskomstforhandlingerne på det lille forhandlingsbord i Kirkeministeriet ikke medfører de store forandringer i overenskomsten for 2018-2021.

Der er i praksis tale om, at den hidtidige overenskomsts bestemmelser videreføres. Dette kan ved første øjekast ligne et pauvert resultat. Vi ik ikke opfyldt vores krav. Men det gjorde Ministeriet heller ikke. Organistfor7

GENERALFORSAMLING eningen har i fællesskab med CO10 og DOKS sagt nej til Ministeriets krav om at jerne nogle af de værnsregler, som følger af Organistoverenskomsten. Når vi ser sådan på vores resultat, er det vores konklusion, at intet nyt er godt nyt.

Overenskomstforhandlingerne og uddannelse Det er almindelig kendt, at Danmarks vigtigste råstof er dygtige medarbejdere. Vi skal i dagens videnssamfund levere høj kvalitet, være leksible, kreative, innovative og samarbejdsorienterede. Men hvornår bliver dette et centralt tema for overenskomstforhandlingerne? Der er en direkte modsætning mellem på den ene side arbejdsgivernes ønsker til medarbejdernes kvali ikationer og på den anden side viljen til at lade dem opnå disse kvali ikationer gennem uddannelse og til at lade disse kvali ikationer afspejle sig i lønnen.

Moderniseringsstyrelsens indstilling til årets OK-forhandlinger synes ikke specielt visionær. Ministeren for offentlig innovation, So ie Løhde, udbredte sig allerede før kravsudvekslingerne om den såkaldte lønfest i det offentlige og om fagbevægelsens optagethed af at tage og ikke at give – en retorik, der skal give det indtryk, at det er arbejdstagerne, og ikke Moderniseringsstyrelsen, der kun tænker på penge.

Man kan måske undre sig en smule og retorisk spørge sig selv: Hvornår bliver videre- og efteruddannelse en målsætning fra arbejdsgiverne? Tænk sig, hvis Moderniseringsstyrelsen, Kirkeministeriet, andre organisationer eller de mange menighedsråd trådte i karakter og istemte en vision for kompetenceudvikling og videre- og efteruddannelse i overensstemmelse med det fremtidige videnssamfund? At arbejdsgiverne på 8

et centralt niveau betonede, at medarbejderne er den vigtigste ressource, og endvidere forhandlede herefter.

Organistforeningen og DOKS havde i sinde at bringe en fælles kompetenceerklæring med sig hjem fra de overståede OK-forhandlinger. Dette lykkedes ikke. Ikke desto mindre er kompetenceudvikling fortsat et prioriteret område for Organistforeningens bestyrelse.

Både i sammenhæng med de centrale overenskomstforhandlinger og ude lokalt ved de enkelte kirker.

SAMARBEJDE OM EN KONFLIKT OK-forhandlingerne og forberedelserne til en historisk omfattende lockout har vist, at en lille størrelse som Organistforeningen i modsætning til de store fagforbund har svært ved at håndtere de mange arbejdsopgaver, som følger af kon likttruslen, når der stadig er de sædvanlige arbejdsopgaver med medlemsrådgivning, afskedigelsessager, lønforhandlinger og meget mere. Derfor måtte vi gå andre veje.

Under de langstrakte OK-forhandlinger har Organistforeningens kon liktudvalg haft løbende drøftelser og koordineret indsatsen med de øvrige fagforeninger på det folkekirkelige område. Som forberedelserne til den eventuelle strejke, hvor ca. 13 procent af Organistforeningens medlemmer skulle strejke, koordinerede udvalget med Kordegneforeningen, Dansk Kirkemusiker Forening og Kirkekultur.nu, på hvilke arbejdspladser, der skulle udtages medlemmer til at strejke. I fællesskab gennemgik foreningernes repræsentanter alle de arbejdspladser, hvor foreningerne havde medlemmer, for at vurdere, hvor der var sammenfald. Det skete fordi, det var foreningerne magtpåliggende, at ingen – det være sig organist, kordegn, kirkeOrganist.org 7/2018

GENERALFORSAMLING musiker eller kirke- og kulturmedarbejder – skulle opleve at løfte en strejke alene på sin arbejdsplads.

Det lykkedes at koordinere dette og hermed nå målet om, at ingen skulle stå alene ved en strejke. Det viser, at når vi står sammen – også os i fagforeningerne på det folkekirkelige område – så kan vi faktisk løfte i lok.

LØN OG LØNFORHANDLINGER Gennem det seneste år har Organistforeningen i samarbejde med medlemmerne forestået ca. 50 lønforhandlinger, og i gennemsnit er der anmodet om tillæg på 1.421 kr. pr. måned. Oplevelsen er stort set altid, at menighedsrådene er meget glade og tilfredse med det arbejde og den indsats, som organisten udfører. Ofte er menighedsrådene villige til at honorere organisten med et kvali ikationstillæg. Måske ikke i det omfang, som foreningen inder rimeligt, men alligevel.

Det, foreningen desværre også oplever, er, at menighedsrådene ikke vil anerkende og honorere kvali ikationer, som har stor positiv virkning for virket som organist, og som mange af medlemmerne besidder qua tidligere uddannelser og erhvervserfaring. Det kan være uddannelse eller erfaring som musiker, pædagog, teolog eller inden for administration, kommunikation eller it. Ofte har disse kvali ikationer været medvirkende til, at vedkommende ik stillingen, men uden at det har givet sig udslag i lønnen. Og det er meget sigende, at stort set alle nyuddannede KMOK’er allerede er i stilling som organist.

En nyuddannet KMOK er ikke nyuddannet – han eller hun vil have efteruddannet sig med sin KMOK-eksamen.

Ligeledes kan det være et problem at få anerkendt erfaring som organist. Som medOrganist.org 7/2018

arbejdere er vi forpligtede til at holde vores færdigheder ved lige og udvikle dem. Derfor er det de færreste, hvis musikalske udvikling står i stampe, men der er ingen garanti for, at menighedsrådet kan vurdere kvaliteten af opgavevaretagelsen og – hvis de kan – ønsker at yde et tillæg for dette.

Disse udfordringer har haft bestyrelsens og sekretariatets opmærksomhed det seneste år. Og det vil helt sikkert også i det kommende år være et prioriteret område for Organistforeningen.

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN Forløbet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne har også vist, at foreningen på nogle områder skal rette en ekstra indsats.

Hvis Organistforeningens overenskomstansatte medlemmer i samlet lok bliver ramt af en lockout, skal foreningen være parat – også således at den kan sikre sine medlemmer noget at leve af den periode, hvor de står uden indtægt. Organistforeningens bestyrelse vil derfor i det kommende år overveje at oprette en kon liktkasse eller tilsvarende.

I sammenhæng med en eventuel oprettelse af kon liktkassen og dette års overenskomstforløb vil Organistforeningen se nærmere på vedtægterne for foreningen og vurdere, om der måtte være behov for tilretninger, præciseringer, m.v. Som udgangspunkt ser vi frem mod generalforsamlingen 2019, hvor vedtægtsændringerne i givet fald skal besluttes.

ARV EFTER KIRSTEN SKAU PEDERSEN Og så en god nyhed. Organistforeningen er blevet tilgodeset i et testamente. Det er tidligere medlem af Organistforeningen Kirsten Skau Pedersen, som i sit testamente har udtrykt en hensigt om at oprette en fond med 9

GENERALFORSAMLING Organistforeningens bestyrelse som fondsbestyrelse. Fondens formål er at uddele to rejse- og videreuddannelseslegater til organister med PO- og KMOK eksamen.

Bestyrelsen ved endnu ikke, om der er tilstrækkeligt med midler i boet efter Kirsten Skau Pedersen til, at fonden oprettes, eller hvad størrelsen på de eventuelle legater vil være. Hvis fonden oprettes, vil der blive uddelt legater hvert andet år, dvs. næste gang i 2020. Bestyrelsen følger sagen tæt og vil snarest muligt orientere herom i bladet.

HH udtrykte sin taknemmelighed til og respekt for en organist, der på denne måde har valgt at tilgodese nogle af Organistforeningens medlemmer, som dermed får en unik mulighed for at få hjælp til et uddannelsesforløb i udlandet.

TILLIDSREPRÆSENTANTORDNING Bestyrelsen kan konstatere, at der nu er tillidsrepræsentanter i alle stifter. Det er meget positivt og utrolig værdsat. Tillidsrepræsentanterne løfter en stor og vigtig opgave for Organistforeningens medlemmer med råd, vejledning og sparring og som bisiddere ved forhandlinger. Når det gælder tillidsrepræsentanterne, kan vi ikke sige tak for ofte – så TAK for den store indsats, I har lagt det seneste år.

I det forgange år har der været a holdt to TR-dage, hvor tillidsrepræsentanter er blevet klædt på til de udfordringer, som vi ofte støder på lokalt. Det er de gamle travere såsom stillingsopgørelser, ansættelser og (desværre) afskedigelser, rammetidsaftaler og arbejdstidsregler, som fortsat er temaer, og som fylder meget lokalt – og derfor også på vores TR-dage. I det daglige drøftes, overvejes og koordineres en hel masse mellem tillidsrepræsentanterne og sekretariatet.

10

I det kommende år vil vi se nærmere på den nuværende TR-ordning. Vi skal kigge på, om vi kan gøre TR-ordningen endnu bedre. Vi gør os mange overvejelser. Det er ingen hemmelighed, at eksterne undervisere er dyre, så måske vi bare skal være nogle lere til at dele udgifterne? Skal vi have lere TR-dage? Eller måske færre TR-dage, og i stedet a holde TRmøder på henholdsvis Sjælland og i Jylland?

Disse spørgsmål og mange lere skal drøftes for at kunne tilrettelægge en TR-ordning for 2019 og fremefter.

ØKONOMI Som det fremgår af den skriftlige beretning, har Organistforeningen 637 medlemmer.

Hvis man sammenholder dette medlemstal med tidligere tiders medlemstal, er der desværre en tydelig trend – vi bliver færre og færre medlemmer i Organistforeningen. Det betyder også, at vi bliver færre til at løfte de omkostninger, der er forbundet med foreningens aktiviteter. På generalforsamlingen i 2016 besluttedes det at justere kontingentet i opadgående retning. I denne sammenhæng bør det bemærkes, at bestyrelsens indstilling til kontingentfastsættelsen er, at kontingentet fastholdes på nuværende niveau. Det faldende medlemstal betyder, at vi fremefter nøje skal overveje udgiftsstyringen i foreningen.

Dette års overenskomstforløb har vist, at Organistforeningen er nødsaget og forpligtet til at sikre sig økonomisk mod fremtidige omfattende arbejdskon likter. I år kunne foreningen via forhandlingsorganisationen CO10 tilbyde Organistforeningens medlemmer kon liktstøtte svarende til dagpengesatsen.

Men det skal påpeges, at kon liktstøtteordningen ville have tæret på foreningens egenkapital. Ja, måske i yderste konsekvens have spist den hele. Og det er ikke nogen god situation.

Organist.org 7/2018

GENERALFORSAMLING I det kommende år bliver vi derfor nødt til at tænke to, fem og ti år frem. Vi bliver nødt til at sikre, at der er lige mål mellem antal medlemmer og aktiviteter, og samtidigt gøre os de nødvendige forberedelser til fremtidige overenskomststridigheder. Etableringen af en kon liktfond kunne udgøre en del af disse forberedelser, og bestyrelsen vil til efteråret behandle dette spørgsmål.

SEKRETARIAT Sekretariatsleder Louis W. Torp blev smidt direkte for løverne – eller noget lignende. På hans anden arbejdsdag, den 2. februar, var dagsprogrammet overenskomstforhandlinger i Kirkeministeriet. Og ikke længe efter stod det på strejke, lockout, kon liktstøtte m.m. samt de mange andre daglige arbejdsopgaver. Forhåbentlig kommer der hen over sommeren ro til også at tænke lidt frem.

Birgitte Lyager er også nyt ansigt på sekretariatet. Hun blev ansat 1. november 2017 i et mikro- leksjob. Birgitte er IT-supporter og arbejder med at opdatere medlemssystemet.

HH udtrykte et stort velkommen til Louis og Birgitte.

En ny sekretariatsleder betyder også, at foreningen skal sige farvel til en. Sekretariatsleder gennem 13 år John Poulsen havde sidste arbejdsdag før påske. HH takkede ham for et unikt virke for Organistforeningen.

Hun udtrykte også en særlig tak til sekretariatsmedarbejder Inge Bech Hansen for hendes utrættelige og dygtige virke. Og til konsulent Hans-Henrik for hans gåpåmod og for at stille sin store viden til rådighed for både medlemmer og tillidsrepræsentanter.

MEDLEMSKOMMUNIKATION Under den truende kon likt lancerede vi et nyhedsbrev for at kunne nå medlemmerne Organist.org 7/2018

med kort varsel. Vi vil overveje, om det er et koncept, der med fordel kan fastholdes. Sociale medier af den ene eller anden art er under overvejelse, men disse midler kræver både omtanke, løbende opdatering og omhu.

Opdatering af hjemmesiden har længe været et ønske, men et af mange. Bestyrelsen har desuden noteret sig, at der har på det seneste været en både interessant og positiv debat i vores gode fagblad Organist.org. HH benyttede lejligheden til at opfordre medlemmerne til at fortsætte eller gå ind i debatten. Det er vigtigt at vide, hvad der rører sig hos kollegerne.

Til slut udtrykte HH sin tak til den øvrige bestyrelse for mange gode drøftelser og beslutninger i det forgangne år. Endelig takkede hun de medlemmer, som bakkede op om deres fagforening ved at møde frem til generalforsamlingen.

SPØRGSMÅL OG BEMÆRKNINGER Medlemssituationen Herefter spurgte EJ om der var bemærkninger til beretningen – både den skriftlige og den mundtlige. Der var spørgsmål til, hvorfor medlemstallet i Organistforeningen falder.

HH svarede, at der ikke fuld klarhed over faldet i medlemstallet, og pointerede, at det er et område, som vi i løbet af det næste år vil skabe klarhed over.

Kirsten Poulsgaard (Bording Kirke) spurgte til, om Organistforeningen gør opmærksom på sig selv på kirkemusikskolerne. HH svarede, at Organistforeningen arbejder på sagen.

Der er dog udfordringer forbundet med opgaven. Det er f.eks. svært at samle de studerende på de respektive skoler. På Sjællands Kirkemusikskole har Organistforeningen dog arrangeret, at en TR besøger skolen og taler med de studerende om Organistforeningen 11

GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen foregik i historieombruste rammer i Koldinghus’ sydvestlige hjørne, som Christian 3. efter at have gennemført reformationen lod indrette som kongerigets første protestantiske fyrstekapel.

og dens tilbud. Kenn Therkelsen (KT) fulgte op og forklarede, at han som TR taler med de studerende herom, når de søger stilling. De studerende på kirkemusikskolerne har dog ofte et medlemskab af en anden fagforening, hvor de betaler fuldtidskontingent. En fordel hos Organistforeningen er dog, at kontingentet er gradueret efter ansættelsesbrøk, og dette er et godt argument for at vælge medlemskab hos Organistforeningen.

Jette Plougheld (Hulsig og Skagen Kirker) spurgte til, om Organistforeningens blad er tilgængeligt på Kirkemusikskolerne. Knud Damgaard Andersen (KDA) svarede, at Kirkemusikskolerne modtager Organistforeningens blad, og at bladet heraf er tilgængeligt for de studerende.

Britta Knudsen (Godthåb Kirke) forhørte sig om, hvorvidt man stadig som studerende kan blive medlem Organistforeningen. HH bekræftede, at man som studerende kan blive med af foreningen. Der er mange studerende, som i forvejen er i stilling, og det er værd at være opmærksom på, at det er Dansk Kirkemusiker Forening som har forhandlingsretten til disse stillinger.

12

Andre spørgsmål og kommentarer Lasse Christensen (Hellevad og Ørum Kirker) spurgte til, hvorfor overenskomstforliget ikke er blevet sendt til afstemning blandt Organistforeningens medlemmer. Louis Wollert Torp (LWT) forklarede, at reglerne herom kan fore indes i vedtægten. Bestyrelsen har på sit seneste bestyrelsesmøde truffet beslutning om ikke at sende overenskomstforliget til afstemning blandt medlemmerne. LWT understregede, at spørgsmålet er blevet overvejet meget nøje i bestyrelsen – også om det er en praksis, der skal fortsætte.

Jytte Hintz (Ølgod Kirke) bemærkede, at vi skal italesætte, at organistjobbet er et dejligt job på en god arbejdsplads. Det kan gå op, og det kan gå ned. Men over en årrække, så er det fantastisk at være organist. Særligt hvis man har en fuldtidsstilling, og dem bliver der desværre færre af. Vi har rigtig mange deltidsstillinger på 20 timer om ugen. Og det går jo ikke, hvis man har en familie at forsørge. Så påbegynder man jo ikke en diplomuddannelse, men skynder sig at inde noget mere deltidsarbejde. En af de store fordele ved vores fagforening er vores tillidsrepræsentanter.

Organist.org 7/2018

GENERALFORSAMLING Det er noget helt andet end hos de gule fagforeninger. Med Organistforeningens tillidsrepræsentanter kan man sove roligt om natten.

Jette Plougheld (Hulsig og Skagen Kirker) ville gerne høre nærmere om, hvorvidt udfordringerne i forbindelse med kon likten har givet anledning til at slå organistforeninger sammen. HH svarede, at der ikke på nuværende tidspunkt er planer om at slå foreningerne sammen. Foreningens indsats vil i stedet blive fokuseret på også at samarbejde med de øvrige folkekirkelige fagforeninger. Henrik Strøm (HS) supplerede, at det giver god mening at samarbejde med de øvrige CO10-organisationer – både på det formelle og det uformelle plan.

Inge Marie Andersen spurgte til, om der fore indes statistik på, i hvilken udstrækning studerende på kirkemusikskolerne efter endt uddannelse bliver medlem af Organistforeningen. IMA forhørte sig samtidig om niveauet for medlemskontingentet for de studerende.

HH svarede, at kontingentet for en studerende er 50 kr. pr. måned. LWT bemærkede, at man ikke i Organistforeningen registrerer tilhørsforhold til en fagforening – ud over Organistforeningens medlemmer, naturligvis.

Thomas Olesen (Hundborg, Jannerup, Vang, Vorupør og Vester Vandet Kirker) spurgte til forandringerne vedrørende plustids-ordningen. HH svarede at vi i Organistforeningen ikke har mange plustidsaftaler, og at det fremefter bliver således, at der mellem det enkelte menighedsråd og den ansatte kan indgås aftale herom. Samtidig benyttede HH lejligheden til at pointere, at medlemmerne selvfølgeligt også gerne må inddrage Organistforeningen i nødvendigt omfang.

John Poulsen (tidl. sekretariatsleder) spurgte til, hvad sammenlægningen af LO og FTF får af konsekvenser for OrganistforeninOrganist.org 7/2018

gen og CO10. HH svarede, at den umiddelbare melding er, at tingene kommer til at forløbe som hidtil. Det er endnu ua klaret, og vi må vente og se.

Herefter spurgte dirigenten, om der var lere spørgsmål eller bemærkninger til beretningen (den skriftlige og mundtlige). Der var ikke lere spørgsmål eller bemærkninger, og beretningen i sin helhed blev godkendt.

3. Regnskab til godkendelse EJ konstaterede, at regnskabet er offentliggjort rettidigt i aprilnummeret.

Kasserer Kenn Therkelsen (KT) indledte sin gennemgang af regnskabet med at tilvejebringe en sondring mellem fugle- og frøperspektivet i regnskabet. KT ville i sin gennemgang fokusere på de overordnede linjer (fugleperspektivet)), men opfordrede samtidig tilhørerne til også at spørge ind til detaljer m.v. (frøperspektivet).

Foreningens regnskab for 2017 viser et negativt resultat på 206.643 kr. Det er værd at bemærke, at regnskabet i mange henseender er bedre end i 2016, da udgifterne har en faldende tendens. Det er selvsagt ikke positivt, at Organistforeningen år efter år laver negative resultater, og det arbejder vi på at vende.

I 2017 har vi dog haft en række større ekstraordinære udgifter, hvor særligt Oxford Research-analysen ”Analyse af kompetencebehov hos KMOK uddannede organister” har været betydende. I 2018 vil der være ekstra lønudgifter forbundet med skiftet på sekretariatslederposten. Vi forventer, at regnskabet vender sig, så der snarligt kan skabes et overskud på 100.000 kr. om året, således at egenkapitalen igen udgør ca. 1.500.000 kr.

Der var ingen spørgsmål til regnskabet, og regnskabet blev enstemmigt godkendt. > 13

GENERALFORSAMLING 4. Fastlæggelse af kontingent Bestyrelsens indstilling til kontingentsatser for foreningen er at videreføre kontingentsatserne uændret. KT bemærkede, at foreningen som sådan ville kunne inde anvendelse til de midler, som måtte følge af forhøjet kontingent, men at bestyrelsen i forbindelse med budgetlægning for 2019 vil vurdere nødvendigheden heraf. Dertil kommer, at bestyrelsen også ville overveje en kon liktkasse, for herigennem at forberede foreningen til eventuelle fremtidige kon likter.

Der var ikke bemærkninger hertil, og EJ kunne konstaterede, at de uændrede kontingentsatser var godkendt.

5. Valg til bestyrelsen Dirigenten konstaterede, at Henriette Hoppe og Henrik Strøm var på valg. Desuden havde Jane Samuelsen valgt at træde ud af bestyrelsen i forbindelse med generalforsamlingen.

Både Henriette Hoppe og Henrik Strøm modtog genvalg, og i stedet for Jane Samuelsen havde bestyrelsen opstillet Jørgen Kleon Jeppesen (Struer Kirke).

Da der ikke var indkommet forslag om modkandidater, blev de alle tre valgt, Henriette Hoppe og Henrik Strøm for en ny treårig periode, og Jørgen Kleon Jeppesen for to år, da han som nævnt overtager Jane Samuelsen plads i bestyrelsen.

6. Valg af suppleanter Jette Plougheld og Hans Henrik Brok-Kristensen blev af bestyrelsen foreslået som suppleanter.

Da der ikke meldte sig andre kandidater, blev de blev valgt som hhv. 1.- og 2.-suppleant.

7. Indkomne forslag Dirigenten konstaterede, at der ikke var ind14

kommet forslag, og punktet bortfalder således uden behandling.

8. Eventuelt Inge Marie Andersen takkede for gennemgangen af fagpakkerne. Inge Marie opfordrede til, at bestyrelsen, men også menighedsråd og organister, spørger sig selv: Hvad vil vi med kirkemusikken? Hvordan kan vi gøre stillingerne attraktive?

Det var herefter kortvarig debat om uddannelse og om at sikre den nødvendige leksibilitet fra både menighedsrådene og at man som organist også skal se efter- og videreuddannelse som en investering i sin egen fremtid.

Winni Kilsgaard (Beder og Malling Kirker) takkede for bestyrelsens indsats.

Herefter fortaltes om udfordringer forbundet med menighedsrådene som arbejdsgiver.

LWT fortalte, at sekretariatet jævnligt oplever medlemmer, som er frustrerede over deres relation til deres nærmeste leder – kontaktpersonen. I den sammenhæng forsøger man fra sekretariatets side at a hjælpe udfordringerne ved f.eks. at tage en snak med kontaktpersonen.

Jørgen Kleon Jeppesen takkede for valget og fortalte, at han glædede sig til bestyrelsesarbejdet.

Det berettedes, at det nye lønsystem ikke kan administrere, at man som organist modtager løn fra lere end 10 forskellige menighedsråd. EJ supplerede med at fortælle, at Landsforeningen Menighedsråd har fået oplyst, at der arbejdes på at løse sagen snarligt.

Dirigenten afsluttede generalforsamlingen med at takke for god ro og orden.

Henriette Hoppe takkede også for god ro og orden, og hun udtrykte en stor tak til dirigenten for god ledelse.

Organist.org 7/2018

NYHEDER

LØNSTIGNINGER PR. APRIL OG OKTOBER I det seneste nummer af bladet bragte vi en oversigt over, hvordan de aftalte lønstigninger i den nye overenskomst bliver udmøntet for statsligt ansatte i løbet af de tre år, overenskomsten gælder for. Principielt er tallene dog foreløbige, for ud over de centralt aftalte lønstigninger hviler de på reguleringsordningen for offentlige lønstigninger, og udmøntningen af denne reguleringsordning kan på forhånd kun fastsættes i form af et skøn. Men nu står det klart, at den samlede lønreguleringsprocent pr. 1. april 2018 ligger på 6,9683 procent, hvilket set i forhold til den forrige reguleringsprocent betyder en lønstigning på 1,13 procent.

Dermed er der klarhed over, hvor meget ekstra organisterne – både de overenskomstansatte og tjenestemændene – skal have i lønningsposen pr. 1. april. De manglende lønreguleringer for april- og maj-lønnen vil blive efterbetalt.

Allerede pr. 1. oktober stiger lønnen dog igen, denne gang med 0,5 procent, som udelukkende kommer fra de centralt aftalte lønstigninger, og som derfor på forhånd ligger fast.

Dertil kommer den såkaldte organisationspulje på 0,23 procent, altså de relativt besked-

ne ”lokale” folkekirke-lønmidler, som overenskomsten også resulterede i. Disse vil blive lidt forskelligt fordelt for henholdsvis overenskomstansatte og tjenestemænd (se formandens kommentar til dette i juni-nummerets præludium).

Moderniseringsstyrelsen har nu godkendt den aftale, som Organistforeningen og CO10 har indgået med Kirkeministeriet, hvad angår udmøntning af organisationspuljen. Af aftalen mellem parterne følger, at basisløntrin 2 for PO/KMOK-organister hæves pr. 1. oktober 2018 med 838 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. marts 2012), således at basisløntrin 2 herefter årligt udgør 289.183 kr. (grundbeløb pr. 1. marts 2012).

Endvidere er det aftalt, at rådighedstillægget for tjenestemænd hæves pr. 1. oktober 2018 med 700 kr. årligt (grundbeløb pr.

1. marts 2012), således at rådighedstillægget herefter årligt udgør 19.400 kr. (grundbeløb pr. 1. marts 2012).

De konkrete beløb udregnes ved at gange grundbeløb med ansættelseskvotient (XX/37) og desuden gange med reguleringsprocent plus ét, altså med den aktuelle regulereringsprocent ganges der med 1,069683.

Opdaterede oversigter over de overenskomstansattes basisløn og rådighedsbeløb pr. 1. april 2018 kan ϔindes på www.organist.org/OBS, og et opdateret lønkort for tjenestemænd kan ses på www.organist.org under ”Ansat som organist” > ”Tjenestemand” > ”Løn”.

16

Organist.org 7/2018

NYHEDER

HØJSÆSON FOR FESTIVALER MED KIRKEMUSIK

Organist.org 7/2018

august. Det foregår på det nyrenoverede Cavaillé-Coll-orgel og er med Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin, Heinrich Christensen, Sven Verner Olsen, Vibeke Vanggaard og Erwan Le Prado (jesuskirken.dk).

Meget længere væk fra København er der i Mariager Kirke seks sommerkoncerter hver anden tirsdag kl. 19.30 – fra den 12. juni og frem til den 21. august, hvor amerikanske Nathan Laube runder af med maner (mariagerkirke.dk).

(Fortsættes på bagsiden!)

Foto: concertorganists.com/Adam Fenster

Hen over sommeren myldrer det med orgelfestivaler, ikke mindst i hovedstadsområdet.

Og til efteråret kommer turen til de festivaler, som involverer lere end én kirke. Vi har undersøgt nærmere, hvad der er i vente, og der var så meget, at det slet ikke kunne være på bagsiden. Alligevel kan vi næsten garantere, at følgende oversigt ikke er fuldstændig.

I Trinitatis Kirke (og Rundetårn) er de allerede fuld i gang med årets sommerkoncerter, og her i juli byder kirken på en række korte ”Demonstrationskoncerter” med Orgelstuderende fra DKDM (hverdage kl. 14).

I august står den igen på sommerkoncerter (fredage kl. 12, se trinitatiskirke.dk).

300 meter mod syd har Helligaandskirkens Internationale Orgelfestival 2018 haft festivalstart den 29. juni. Herefter står den – med besøg fra USA, Tyskland, Australien og Italien – på orgelmusik hver mandag kl. 16.30 helt frem til den 7. september (helligaandskirken.dk).

Så springer vi 500 meter mod sydøst, hvor Holmens Internationale Orgelfestival begynder den 4. juli og varer til den 28. august. Bortset fra afslutningskoncerten med Hans Davidsson er det om onsdagen (holmenskirke. dk).

Dernæst hele 700 meter i den anden retning, hvor der er sommerkoncerter i Københavns Domkirke lørdage kl. 12-13 fra den 7. juli til 25. august (domkirken.dk/orgelmatine). Alt i alt kan Indre By som sædvanlig siges at være et int sted at være i juli og august, hvis man er til god musik og store orgler.

Jesuskirken i Valby har sommerkoncerter mandage kl. 20 fra den 30. juli til den 27.

Nathan Laube, USA, kan den 21. kl. 19.30 august opleves ved Aubertin-orglet i Mariager Kirke.

17

REPORTAGE

ORGANISTUDDANNELSE I EN HELHEDSTÆNKNING Årsmødet den 28. maj havde uddannelse på dagsordenen. Som indledning på dagen fortalte to bestyrelsesmedlemmer om, hvad der særligt har optaget bestyrelsen og fortsat gør det – og hvorfor det egentlig vedkommer alle foreningens medlemmer.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch På endnu en solbeskinnet dag i det sene forår er det blevet tid til Organistforeningens årsmøde i spændende rammer på det nænsomt restaurerede Koldinghus. Med en slotsplads som gangområde, hvor de omkring 70 deltagere og gæster bevæger sig rundt mellem dagens programpunkter, er det gode vejr så meget mere velkomment.

Hele formiddagen har årsmødeudvalget sat af til ét overordnet emne, som i disse år er særlig centralt for foreningen: uddannelse.

Senere vil der om eftermiddagen være andre vigtige ting på programmet: afskedsreception for John Poulsen, nyt fra ministeriet og selvfølgelig ikke mindst generalforsamling. En guidet rundvisning på slottet bliver det også til, inden dagen rundes af med en god middag i madkælderen.

Men nu er klokken lidt over halv ti. I slottets lille foredragssal, Chr. 3.s Kapel, er deltagerne klar til at tage fat, efter at de har fået hjernen stillet skarpt med en kop kaffe og en indledende sang.

VIL SÆTTE DAGSORDEN ”Jeg har fået lov til sammen med Ingrid at redegøre for foreningens uddannelsespoliti18

ske visioner,” lyder det indledende fra første mand på talerstolen, næstformand Henrik Strøm.

Ingrid Bartholin Gramstrup og Henrik er begge medlemmer af Organistforeningens uddannelsespolitiske udvalg. Dette udvalg har de seneste par år arbejdet med dels at skabe en sammenhængende uddannelsespolitik for foreningen og dels at bidrage til den gennemtænkning af kirkemusikskolernes virke, som har fundet i sted i løbet af samme periode, hvor skolernes bestyrelser har udviklet visioner og strategier.

Henrik Strøm uddyber, at det i den aktuelle årsmødesammenhæng mest kommer til at handle om efter- og videreuddannelse. Organistforeningens udvalg er nemlig langt hen ad vejen enig med enigt med kirkemusikskolerne om, at den eksisterende KMOK-uddannelse udgør en god rygrad i uddannelsen til

Henrik Strøm gør status for Organistforeningens uddannelsespolitiske arbejde indtil nu. I bund og grund handler det om, hvordan man bedst muligt sikrer, at foreningens medlemmer kan være centrale, uundværlige og kompetente spillere i den kirkemusikalske virkelighed i mange år fremover.

Organist.org 7/2018

REPORTAGE organistarbejdet, omend man kan diskutere, hvordan fagområder og undervisningsformer vægtes i uddannelsen. Derimod bliver behovet for en række supplerende kompetencer, som rigtig mange organister vil få brug for, endnu ikke tilstrækkelig tilgodeset.

Ifølge Organistforeningens of icielle uddannelsespolitik bør man på sigt overveje at løse dette problem ved blandt andet at udvide grunduddannelsen, sådan at man vil kunne tage en mellemlang videregående uddannelse i kirkemusik (en professionsbachelor) – og altså ikke kun en kort og en lang. Men i første omgang ønsker foreningen ikke mindst at være dagsordensættende, når det gælder efter- og videreuddannelsesmuligheder.

ER DER BRUG FOR DET? Selvfølgelig er det relevant at diskutere, om bestræbelserne nu også er nødvendige, pointerer Henrik Strøm. Måske er der medlemmer af foreningen, som i bund og grund opfatter det dér med efter- og videreuddannelse som et lidt opreklameret modefænomen. ”Vi har ikke tidligere været vant til, at uddannelse har spillet en rolle som et særligt politikområde i Organistforeningens virke.

Uddannelsestilbuddene til vores medlemmer har primært bestået i enkeltstående inspirationskurser af – i bedste fald – nogle få dages varighed, medmindre man da har søgt konservatoriernes diplom- og masteruddannelser. Og man kan med rette spørge, om der virkelig er brug for mere.”

Henrik henviser til en undersøgelse, som Organistforeningen med Knud Damgaard Andersen i spidsen gennemførte for godt ti år siden i form af en analyse af stillingsopslag. ”Den analyse viste, at arbejdsgivernes krav til en organist var under forandring. At de klassiske organistfærdigheder fremstod som Organist.org 7/2018

noget implicit, mens kravene til rytmisk salmeledsagelse, babysalmesang, minikon irmandundervisning, spirekor og så videre trådte frem helt eksplicit,” opsummerer Henrik Strøm.

Netop dén undersøgelse ik en vigtig funktion, påpeger han. Den gav startskuddet til arbejdet med projektet ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere”, som det aktuelle fagpakkeprojekt er en videreførelse af.

Projekterne har til formål at udvikle efter- og videreuddannelsesmuligheder på et højt fagligt niveau beskrevet efter undervisningsministeriets ”Kvali ikationsramme for livslang læring”.

Og det er en væsentlig pointe, at kvali ikationsrammen hidtil ikke har været anvendt på kirkemusikskolerne, hverken på grund- eller efteruddannelserne. Dermed har man manglet et redskab til blandt andet at kunne vurdere deres kvalitet, kompetenceudbytte og vægt.

ET KVALIFICERET GRUNDLAG Henrik Strøm fortsætter sit historiske rids: ”Analysen af Folkekirkens Kirkemusikskoler, som kom i foråret 2016, er et slaraffenland for de talglade – med alt fra lønstatistik og aldersstatisk for vores medlemmer til de forventede behov for kirkemusikere i fremtiden. Men den er også en komparativ analyse mellem de tre kirkemusikskoler i landet. Og med rapporten fulgte desuden et kommissorium til på tværs af de tre kirkemusikskolers bestyrelser at lave en fælles strategi og vision i et 10-årigt perspektiv,” siger han.

Det var på den baggrund, at Organistforeningens bestyrelse valgte at nedsætte et uddannelsesudvalg bestående af Organistforeningens tre repræsentanter i kirkemusikskolebestyrelserne foruden sekretariats19

REPORTAGE lederen samt Knud Damgaard Andersen, som i forvejen arbejdede indgående med området i sin egenskab af projektleder for ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere”. ”Vi følte en stor forpligtigelse til at ytre os i den sammenhæng – på et mere kvali iceret grundlag. Derfor konsulterede vi FTF’s uddannelseskonsulent Erik Schmidt, som gav os et værdifuldt indspark, og sammen med sekretariatsleder John Poulsen formulerede vi det første statement for foreningen, et policy paper med titlen ’Visioner for en moderne kirkemusikeruddannelse’”.

På den måde fremkom Organistforeningen med et samlet indlæg i debatten, samtidig med at arbejdet med strategi- og visionsprocessen gik i gang hos kirkemusikskolerne i efteråret 2016.

VI ER LANGT FRA FÆRDIGE I foråret 2017 iværksatte det uddannelsespolitiske udvalg en ekstern undersøgelse, hvor godt PO-/KMOK-organisternes kompetencer matcher arbejdsgivernes ønsker og forventninger. ”Tanken med undersøgelsen var at samle en allerede tilgængelig viden suppleret med en række interviews om kompetencerne som kirkemusiker. Er kirkemusikskolernes uddannelse i orgel og korledelse tilstrækkelig til dække det, som efterspørges i det daglige arbejde som kirkemusiker? Den rapport kom også til at indgå i arbejdet med at formulere en fælles vision og strategi for kirkemusikskolerne. Og her i foråret 2018 er selve visionsog strategiprocessen for kirkemusikskolerne tilendebragt og godkendt af kirkeministeren,” siger Henrik Strøm.

Det betyder dog efter hans mening langt fra, at vi i Organistforeningen er færdige med at diskutere uddannelsespolitik.

20

Den danske kvalifikationsramme for livslang læring Kvalifikationsrammen giver et samlet overblik over alle offentligt godkendte uddannelser. Kirkemusikskolernes uddannelser er altså ikke som sådan offentligt godkendte, da de ikke er beskrevet ved hjælp at kvalifikationsrammen.

Kvalifikationsrammen er et redskab Kvalifikationsrammen bruges til at: • vise uddannelsernes niveau og forventet læringsudbytte • synliggøre forskellige veje gennem uddannelsessystemet • sammenligne og anerkende kvalifikationer i uddannelsessystemet • fremme gensidig anerkendelse mellem danske og udenlandske kvalifikationer.

Kilde: uvm.dk/uddannelsessystemet/ den-danske-kvalifikationsramme

”Undervejs i processen har der rejst sig en lang række spørgsmål, og vores kompetenceanalyse har gjort en række overraskende fund. Det vil være interessant at forfølge de spørgsmål og fund nærmere. Er der tale om signi ikante tendenser eller blot udtryk for partikulære særinteresser?” spørger han og slutter sit oplæg med at kigge lidt frem: ”Fra Organistforeningens side vil vi fortsætte med at kæmpe for kompetencegivende videre- og efteruddannelse, så vores medlemmer forsat kan være værdsatte og værdifulde medarbejdere i det kirkelige musikliv. I første omgang vil vi forsætte arbejdet med fagpakkerne, og når projektet er tilendebragt næste år, vil vi sikre en god evaluering. I fremtiden skulle der gerne være et større udbud af kompetencegivende efter- og videreuddannelser for medlemmerne.”

Organist.org 7/2018

REPORTAGE

FORESLÅR EN DIPLOMUDDANNELSE Henrik giver ordet videre til Ingrid Bartholin Gramstrup, som skal uddybe og perspektivere nogle af de væsentligste visioner. Siden Ingrid for to år siden blev valgt til Organistforeningens bestyrelse, har hun blandt andet talt foreningens sag i Løgumkloster Kirkemusikskoles bestyrelse. ”Det er helt afgørende i dag at kunne dokumentere og præcist beskrive de kompetencer, man besidder,” fastslår hun som argument for, hvorfor en moderne kirkemusikeruddannelse bør benytte sig af den danske kvali ikationsramme, som i mere end ti år har været fælles for næsten alle uddannelser herhjemme i forlængelse af en international aftale, den såkaldte Bologna-aftale. ”Det vil give både kirkemusikere og menighedsråd en helt anden fornemmelse af, hvilket niveau, kompetencer og færdigheder, kirkemusikeren besidder. Og det er i øvrigt også netop en grundlæggende pointe i den analyse af kompetencebehov, som vi ik udarbejdet af Oxford Research for et år siden, at der viste sig mange ubesvarede spørgsmål i forhold til beskrivelsen af den nuværende uddannelse.

Kompetence- og niveaufastsættelsen af uddannelsen kan ikke angives præcist inden for det alment anvendte begrebsapparat,” pointerer Ingrid.

Organistforeningens vision er derfor fortsat, at kirkemusikskolerne skal benytte sig af kvali ikationsrammen og dermed også kunne få deres uddannelser akkrediteret i det generelle uddannelsessystem. ”Kernen i vores bestræbelser på at klargøre dette ønske og behov har været vores forslag om, at den nuværende grunduddannelse skal suppleres med en videreuddannelse med status som en diplomuddannelse, der vil løfte og udvide kompetenceniveauet og derved yderOrganist.org 7/2018

ligere styrke uddannelsens prestige og attraktivitet,” uddyber Ingrid Bartholin Gramstrup.

Hun tilføjer, at en uddannelsesstruktur med mulighed for at tage en kompetencegivende diplomuddannelse på kirkemusikskolerne forhåbentlig også vil kunne indvirke positivt på den grundlæggende rekruttering til skolerne og i det hele taget til organistfaget/ kirkemusikerfaget.

VIGTIGT MED HELHEDSTÆNKNING ”Det er åbenlyst, at kirkemusikerens arbejdsfelter og opgaver er blevet bredere og lere.

Men det er ganske givet også for de aller leste af os organister åbenlyst gennem daglig erfaring, at kravene, ønskerne og kompetenceefterspørgslen er vokset og stadig griber om sig.

Hverdagen og dens kerneopgaver – og dertil nye og anderledes arbejdsopgaver – er ikke ens for os alle. Men der er klare tendenser,” konstaterer Ingrid Bartholin Gramstrup.

Hun understreger samtidig, at Organistforeningens vision om en diplomuddannelse, som bygger oven på grunduddannelsen, også indebærer en tilkendegivelse af selve grunduddannelsens vigtighed. ”Den udgør et solidt og helt uundværligt fundament for de kerneopgaver, der ligger i organiststillingerne. Vi forsømmer en gang i mellem at understrege dette, fordi det ofte ligger implicit i vores og menighedsrådenes tankegang, at de kompetencer er helt og aldeles underforstået. Men tanken om at supplere grunduddannelsen med en diplomuddannelse er et bud på en helhedstænkning – eksisterende og nyt sammen! Den er et bud på at indkredse og formulere, hvad fremtidens kirkemusiker nødvendigvis skal have af kompetencer og efter- og videreuddannelsesmuligheder for både at kunne imødegå og have ind lydelse på fremtidens folkekirke og 21

REPORTAGE den forandring, brydning og udvikling, den på mange måder står midt i,” lyder det fra Ingrid.

lere en så god uddannelse som overhovedet muligt i et fremtidigt perspektiv,” uddyber Ingrid Bartholin Gramstrup.

HEFTIGE DISKUSSIONER Selv har hun været kraftigt involveret i kirkemusikskolernes arbejde med rapporten om ”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi”. En del af det arbejde foregik i seks såkaldte temagrupper, som hver især gik i dybden med et strategisk tema. Her sad Ingrid Bartholin Gramstrup i en gruppe, som beskæftigede sig med fremtidens uddannelser og undervisningsformer. ”I de gode, spændende og heftige diskussioner og dialoger, der fandt sted i disse temagrupper, og i øvrigt også på to fælles bestyrelsesseminarer for alle tre skoler, forfægtede Organistforeningen blandt andet tanken om diplomuddannelsen, hvor det var relevant, og vi fremførte i det hele taget vores tanker om fremtidens kirkemusiker og kirkemusikeruddannelse. Der blev plads til mange gode og perspektivrige diskussioner og meningsudvekslinger,” fortæller Ingrid. ”Vi er meget tilfredse med, at vores bud på etablering af en diplomuddannelse er nævnt i den endelige rapport, der blev a leveret til kirkeministeriet ultimo 2017.”

I øjeblikket arbejder kirkemusikskolernes bestyrelse så på at konkretisere visionerne og strategierne i form af handlingsplaner. Dette arbejde ser Organistforeningens repræsentanter også frem til at følge tæt, og de går ind i det med en åben indstilling. ”Vi ser ikke arbejdet med visioner og med fornyelse og styrkelse af uddannelserne på kirkemusikskolerne som en isoleret størrelse i vores regi, men ser det som et så vigtigt og afgørende område, at det kalder på alle gode og indsigtsfulde tanker og bud på, hvordan vi i fællesskab med lere interessenter kan etab22

”Det er vigtigt for bestyrelsen, at I fodrer os med jeres erfaringer derude fra virkelighedens verden,” lyder den klare opfordring fra Ingrid Bartholin Gramstrup.

VI SKAL BLANDE OS Med henvisning til de netop overståede overenskomstforhandlinger er der endnu et aspekt ved mulighederne for videreuddannelse, som hun inder relevant at fremhæve, og som i øvrigt også gælder i forbindelse med de lokale lønforhandlinger. ”I begge tilfælde er vi ikke i tvivl om, at der fra arbejdsgivernes side ønskes medarbejdere/kirkemusikere med kompetencer på højt niveau, med kompetencer i en meget bred opgave- og aktivitetspalet og med vilje og overskud til eventuel indhentning af endnu lere kompetencer gennem efteruddannelse. Men min pointe er: Kunne det tænkes, at en fremtidig akkrediteret, kompetencegivende diplomuddannelse indplaceret i Den danske kvali ikationsramme kunne være med til at løfte og dokumentere, at det bør og skal udløse lere lønkroner – både på centralt og lokalt plan?

Det er da også et scenarie, der er værd at kæmpe for,” argumenter hun.

Organist.org 7/2018

REPORTAGE Ingrid Bartholin Gramstrup har derfor også en appel til medlemmerne: ”Det er afgørende på det uddannelsespolitiske område, at vi blander os i debatten. Derfor er det også vigtigt for bestyrelsen og det uddannelsespolitiske udvalg, at I fodrer os med jeres erfaringer derude fra virkelighedens verden. Fortæl os, hvad det er, I har brug for i et uddannelsesmæssigt perspektiv. For vores virkeligheder ikke ens ud – der er helt sikkert stor spændvidde i behov og ønsker.”

TAL MED DIT MENIGHEDSRÅD Til yderligere perspektivering af emnet fortæller Ingrid Bartholin Gramstrup til sidst, at hun med stor interesse har læst rapporten fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med titlen ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case” (omtalt i aprilnummeret af dette blad, red.). ”Undersøgelsen fokuserer på spørgsmålene om, hvor meget det kirkemusikalske arbejde fylder i kirkernes målsætningsarbejde. Den kan give anledning til at samtale om, hvordan kirkemusikken kan pro ileres i endnu højere grad, end tilfældet er i dag, især i forhold til at det enkelte menighedsråd skriftligt nedfælder en målsætning for kirkemusikken i den lokale kirke,” siger Ingrid og uddyber: ”Det er nok værd at gøre en indsats for, at tale kirkemusikken og organisters arbejde, kompetencer, arbejdsindsatser og uddannelser op. Det er en vision i sig selv. Man kunne jo begynde med selv at tale med sit menighedsråd om, hvad de kunne gøre sig af tanker om et kirkemusikalsk målsætningsarbejde. Der er ingen tvivl om, at en attraktiv og kompetencegivende uddannelse kan skubbe til denne vision.”

Ingrid Bartholin Gramstrup runder sit oplæg af med at pointere, at visionerne omkring Organist.org 7/2018

en diplomuddannelse allerede for en stor dels vedkommende er indeholdt, gennemarbejdet og synliggjort i hele igangværende fagpakkeprojekt. Af samme grund har bestyrelsen da også valgt at lade netop fagpakkerne være omdrejningspunkt for resten af denne temaformiddag.

IKKE SKUDT TIL HJØRNE Først bliver ordet givet frit, og en kvinde spørger, hvordan kirkemusikskolerne stiller sig i forhold til en diplomuddannelse som den, Henrik og Ingrid har omtalt. Hun så heldig at kunne få et førstehåndssvar. To kirkemusikskolerektorer er nemlig til stede.

Først svarer Tine Fenger Thomsen fra Vestervig med henvisning til skolernes aktuelle visions- og strategirapport: ”Idéen om en diplomuddannelse er nævnt i den tiårige visionsdel af rapporten. Men vi har endnu ikke lavet handlingsplaner, så vi kan ikke sige, hvordan bestyrelserne vil ende med at prioritere dét punkt i forhold til andre punkter. Og der er en lang række punkter, som ikke kun handler om fremtidens kirkemusiker, men også om kirkemusikskolernes interne organisation og samarbejde,” betoner hun.

Tine Fenger Thomsen lover samtidig, at kirkemusikskolerne inden tredje kvartals udløb her i 2018 vil have fremlagt handlingsplaner for ministeriet. Planerne vil naturligvis have afsæt i strategien, og de vil foreløbigt gælde for et par år. ”Idéerne om akkreditering og diplomuddannelse er ikke skudt til hjørne – de står som muligheder inden for det tiårige perspektiv.

Men vi ved altså ikke, om det er noget af det, der bliver konkretiseret først. Det har bestyrelserne ikke lagt sig fat på.” > 23

REPORTAGE

SØGNING IKKE IMPONERENDE Ole Brinth fra Sjællands Kirkemusikskole supplerer Tine Fengers svar: ”Fagpakkerne er jo på mange måder et step på vejen (imod en eventuel diplomuddannelse, red.). Og når det projekt er blevet så forsinket, som det er, så er det blandt andet fordi, vi har søgt at grundbeskrive fagpakkerne, sådan at hvis man en dag nåede frem til en diplomuddannelse, så ville man have nogle grundlæggende byggesten. Og det har været en relativ stor øvelse at komme frem dertil, ikke John?” spørger Ole Brinth. ”Jo, tak!” lyder det resolut fra John Poulsen til forsamlingens morskab – måske især hos dem, der kender lidt til processen. Organistforeningens nu tidligere sekretariatsleder har nemlig med sin store viden på uddannelsesområdet ydet en betydelig indsats i projektstyregruppen for ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere”, hvor det for lere af de øvrige medlemmer har været mere uvant at anvende kvali ikationsrammens terminologi omkring læringsudbytte, viden, færdigheder og kompetencer (John repræsenterer i øvrigt fortsat Organistforeningen i denne styregruppe, nu i sin egenskab af konsulent).

Ole Brinth vil med sin replik samtidig gerne fremhæve endnu et aspekt: Fagpakkeprojektet viser ikke kun noget om, hvad man i givet fald kan og skal arbejde videre med, hvis der senere skal udvikles en diplomuddannelse. Det giver efter hans vurdering også et ingerpeg om den søgning, man på kirkemusikskolerne vil kunne forvente til sådan en uddannelse. Og her har de første to fagpakker ikke imponeret. De har begge haft omkring ti studerende, men havde antallet af ansøgere eksempelvis været det dobbelte, havde sagen været en lidt anden, lader Ole Brinth forstå.

24

Senest i september vil de tre kirkemusikskoler med Ole Brinth og de øvrige rektorer i spidsen præsentere en række konkrete initiativer for Kirkeministeriet – i form af konkrete handlingsplaner, som bygger på skolernes nye fælles vision og strategi.

Strategiske temaer I juni-nummeret bragte vi en fyldig omtale af rapporten ”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi”, og vi beskrev dens (positive) politiske modtagelse fra kirkeminister Mette Bock. Om den tilhørende bilagsdel skrev vi, at den ikke er offentlig, men det stemmer ikke (længere). Bilagsdelen er offentliggjort på kirkemusikskole.dk, og den rummer en række ganske interessante oplysninger, som kan gøre den særligt interesserede læsere klogere på processen omkring strategiudviklingen.

Man kan blandt andet læse opsummeringer af arbejdet i de seks temagrupper, som har beskæftiget sig med følgende emner: • Kirkemusikken og musikken i kirken – fremtidig rolle og placering • Fremtidens kirkemusiker (arbejdsgruppe med bl.a. Henrik Strøm) • Kirkemusikskolernes position og profil i forhold til andre musikuddannelser (arbejdsgruppe med bl.a. Henriette Hoppe) • Fremtidens uddannelser og undervisningsformer (arbejdsgruppe med bl.a.

Ingrid Bartholin Gramstrup) • Kirkemusikskolernes samarbejde, organisering og styring • Synlighed og samarbejde

Organist.org 7/2018

REPORTAGE De forskellige dokumenter og rapporter, som omtales i denne artikel kan findes på organist.org under Organistforeningen > Uddannelsespolitik.

Se på side 26-27 en smule mere af, hvad der skete på årsmødet. I det næste nummer af Organist.org (udkom-

mer den 1. september) bringer vi desuden en mere fyldig reportage fra formiddagens øvrige oplæg og debat. Desuden kan man allerede nu på www.organist.org under ”Organistforeningen” > ”Stævne” finde slides fra henholdsvis Ole Brinths og Knud Damgaard Andersens oplæg.

Kommer der en diplomuddannelse?

Om arbejdet i temagruppe D (se boks på side 24) fremgår det blandt andet, at man har diskuteret emnet ”professionsbachelor/diplom eller ej”.

Tovholder for arbejdsgruppen, rektor Tine Fenger Thomsen (TFT) skriver: ”Der synes i gruppen ikke på nuværende tidspunkt at være opbakning til det af Ingrid Bartholin fremførte synspunkt, at en diplom/professionsbachelor skal udvikles på KMS for nuværende.

IBG har fremført Organistforeningens vision om en Diplomuddannelse udbudt af KMS. Diplomuddannelsen er tænkt som et sammenhængende kompetencegivende og kvalitetssikret uddannelsestilbud med klare lærings- og kompetencemål byggende på de allerede udbudte og på videreudviklede fagpakker som grundstamme.

Uddannelsen skal beskrives efter den danske kvalifikationsramme og skal sikres gennem en officiel uddannelsesakkreditering.” (side 35) I forlængelse heraf fremgår det, at den manglende opbakning til dette forslag fra de øvrige (DOKS-)medlemmer af arbejdsgruppen hænger sammen med, at de i stedet vil ønsker at pege på konservatoriernes eksisterende tilbud, herunder Det Jyske Musikkonservatoriums (væsentligt mindre alsidigt praksisrettede) diplomuddannelse. Desuden en indvending fra TFT selv: ”TFT (…) ser i øvrigt ikke fagpakkerne som grundstammen i en musikeruddannelse, men som et evt. speciale. Der vil altid skulle være et solidt musikerfagligt indhold som hovedbestanddel i en musikeruddannelse.”

Her skal det for det første nævnes, at der i rapporterne fra arbejdsgrupperne er tale om øjebliksbilleder. De enkelte udvalgsmedlemmers synspunkter kan have rykket sig siden da.

Organist.org 7/2018

For det andet er det ikke korrekt, at fagpakkerne er tænkt som grundstammen i en diplomuddannelse, men som moduler, der vil kunne indgå som specialiseringsmuligheder i en praksisrettet kirkemusikalsk diplomuddannelse – sammen med obligatoriske moduler, hvor den studerende beskæftiger sig med videnskabsteori, pædagogik, musikformidling i kirken samt tilegnelse af egne musikalske færdigheder. Det er ikke på nuværende tidspunkt konkretiseret yderligere, hvordan diplomuddannelsen i givet fald skal se ud, bortset fra at den også vil rumme et større afgangsprojekt, som i en diplomuddannelse altid fylder et kvart årsværk (15 ECTS-point ud af i alt 60 ECTS-point). I næste nummer af Organist.org bringer vi en nærmere omtale af Knud Damgaard Andersens årsmødeoplæg, hvor han placerer fagpakkerne samt en diplom- og eventuel professionsbachelor-uddannelse i en større uddannelsesmæssig sammenhæng.

For det tredje kan kirkemusikskolernes bestyrelser selvfølgelig mene noget andet end det, der kommer til udtryk omkring arbejdsgruppemedlemmernes holdninger. I selve visions- og strategi-rapportens tekstdel er muligheden for en diplomuddannelse kun ganske kort berørt. Men det fremgår, at man ser det som en opgave at ”undersøge mulighederne og behovet for at etablere videreuddannelsesmuligheder i form af akkrediterede uddannelsestilbud, fx diplomuddannelse” (”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi”, s. 12). Kirkemusikskolernes oplæg til handlingsplaner, som vil blive præsenteret for Kirkeministeriet i løbet af de kommende måneder, vil give et fingerpeg om, hvorvidt bestyrelserne i øjeblikket ønsker at prioritere dette.

25

REPORTAGE

De to første fagpakker, som Organistforeningen har bidraget til udviklingen af, blev grundigt præsenteret.

Og når en af dem handlede om SSB med småbørn, var det oplagt at lade deltagerne prøve lidt selv.

Organist og musikpædagog Laila Høgild Nielsen (t.h.) fortalte som kursusleder på SSB-fagpakken om sin indfaldsvinkel og om forløbet, suppleret af deltager Carsten U. Mortensen. Her krydret med en ”robotsang”.

Rektor Ole Brinth fortalte, at deltagerne fagpakken ”kirkemusikalsk entreprenørskab” om ledelse, samarbejde og PR var blevet begejstrede for ledelsesbegrebet, selvom det ikke var det, der havde trukket dem til.

Bestyrelsesmedlem Knud Damgaard Andersen placerede i sit oplæg efter-/videreuddannelses-projektet med fagpakker i en større sammenhæng med blandt andet et lynkursus i kvalifikationsrammens otte niveauer.

Over middag var der afskedsreception for sekretariatsleder gennem 13 år John Poulsen, der som 72-årig har nået pensionsalderen. Formand Henriette Hoppe sagde ham tak ham for at ”blive live lidt længere”.

Ved receptionen var der blandt andet gaveuddeling fra tillidsrepræsentant Christian Holdensen, som med et mekanisk instrument, en spilledåse, takkede for en rådgivning, som har været guld værd.

26

Organist.org 7/2018

REPORTAGE

”Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle blive ved hos Organistforeningen i 13 år. Men det har været en fornøjelse,” lød det fra John Poulsen.

Som en del af afskedsreceptionen var der salmejazzballadekoncert med pianist og kirkemusiker Mads Granum og hans kvintet.

I stedet for kirkeministeren, som havde måttet melde afbud, var det specialkonsulent Rasmus Rex, som fortalte nyt fra ministeriet. Det handlede blandt om rekruttering til kirkemusikerfaget.

Ministeriets repræsentant fik dog ikke brug for hele sin taletid, men så blev der lidt ekstra tid til det sociale.

Den rutinerede guide Lisbeth Weitemeyer formåede at fange deltagerne med beretninger om slottets (bygnings)historie og de konger, som har huseret det der.

I Koldinghus’ hyggelige madkælder blev der sørget godt for deltagerne, også om aftenen med en lækker middag at køre hjem på.

Organist.org 7/2018

27

ANMELDELSER

SLIDSTÆRK ORGELMUSIK I SLIDSVAG INDBINDING Vores anmelder er begejstret for at have stiftet bekendtskab med Karsten Houmarks orgelmusik, som dog ikke er helt så ”tilforladelig”, som den ser ud til ved første øjekast.

Af Per Rasmus Møller Med Karsten Houmarks nyeste udgivelse ”16 Orgelkoraler” har den danske skat af gudstjenesteegnet orgelmusik fået et nyt og velkomment bidrag. De 16 satser knytter sig hver især til de kirkelige højtider jul, påske, pinse, trinitatis og Mariæ bebudelse. I tilgift er der et par satser til bryllup og begravelse.

Karsten Houmark er ikke, hvad man kan kalde en typisk kirkemusiker. Han er nemlig udover sit virke som organist ved Reerslev Kirke på Sjælland også udøvende jazzmusiker, noget der i denne sammenhæng går int hånd i hånd. Hvad det angår, fortælles det, at gamle I.P.E. Hartmann (1805-1900) skulle have indprentet sine elever følgende: For at spille orgel som en engel, skal De kunne spille klaver som en djævel.

Ved en tidligere lejlighed har Karsten Houmark udtalt, at hans musik er brugsmusik, intentioner, som musikken fuldt ud lever op til. Men hvis man tror, at man en tidlig søndag morgen kan slippe nemt om ved musikken til søndagsgudstjenesten ved at sætte en af Houmarks nye orgelkoraler på nodehylden og spille løs fra bladet, bliver man slemt overrasket. Musikken ser nemlig ganske tilforladelig ud på papiret, men kræver ikke desto mindre en solid indsats for at komme til sin ret.

28

P

Karsten Houmark 16 orgelkoraler

F O R L A G E T PA RT I T U R

Karsten Houmark 16 orgelkoraler Forlaget Partitur 155 kr. hos partitur.dk INDHOLD • Aleneste Gud i Himmerig • Befal du dine veje (Zinck 1801) • Det er så yndigt at følges ad • Hvad kan os komme til for nød • Jeg er træt og går til ro • Jesus dine dybe vunder • Kirken den er et gammelt hus • Krist stod op af døde • Lad det klinge sødt i sky • Lovet være du, Jesus Krist • Morgenstund har guld i mund • Påskeblomst! hvad vil du her • Se, nu stiger solen • Sorrig og glæde de vandre til hobe • Vor Herres Jesu mindefest • Vær velkommen, Herrens år

TYDELIG MELODI De 16 satser er gennemsyret af et godt og gedigent musikerskab parret med en udpræget sans for orglets særlige klangverden. I alle satser træder melodien tydeligt frem enten i soOrganist.org 7/2018

ANMELDELSER pran, alt, tenor eller bas. Fine eksempler herpå er ”Jesus dine dybe vunder” og ”Se, nu stiger solen”, hvor melodien ligger i tenoren omkranset af et smagfuldt akkompagnement. I ”Hvad kan os komme til for nød” ligger melodien i sopranen i en fornem triosats, der vækker mindelser om J.S. Bachs ”Ich ruf zu dir, Herr Jesu Christ”. Også modale klange er det blevet til som i orgelkoralen over ”Aleneste Gud i Himmerig”, der har en helt særlig duft af middelalder over sig. Den muntre plenosats over ”Lad det klinge sødt i sky” er bestemt også værd at fremhæve. Lader man samtidig Cimbelstjernen dreje rundt (hvis man er så heldig at have sådan en), kan det ikke blive mere jul.

Alle koraler kan til nød spilles på et orgel med 1 manual og pedal, men skal musikken spilles, som den er tænkt, må der et orgel med 2 manualer og pedal og nogle gode solostemmer til: En Cornet, Sesquialtera eller nogle karakterfulde rørstemmer. Har man ikke det, er der god hjælp at hente, idet man, som det

fremgår af forordet, kan rekvirere et særligt nodeblad med solostemmen udskrevet enten i C eller Bb, som et soloinstrument vil kunne spille sammen med orglet.

Glæden over at have stiftet bekendtskab med Karsten Houmarks musik er svær at skjule. Musikken er glimrende, og jeg tror, at den har slidstyrken til at leve videre ud i fremtiden. Hvad slidstyrken angår, kan jeg desværre ikke sige det samme om indbindingen. Den tåler næppe mange års ophold i orgeltasken og kunne have været mere solid. Det bør dog ikke a holde nogen fra at anskaffe den nye udgivelse.

Rettelse I maj anmeldte vi Thomas Lennerts korsamling ”Det bobler”. Pris for korlederpartituret er angivet til 90 kr., men det koster naturligvis mere, nærmere bestemt 290 kr. Vi beklager fejlen.

ORGELSAMLING MED ENORM SPÆNDVIDDE Komponist og organist Bendt Fabricius har samlet noget af det bedste orgelmusik, han har komponeret gennem årene. Og det er både små ine forspil og en ti-siders koralfantasi.

Af Julie Schaumann-Hansen Bendt Fabricius, komponist og organist ved Farum Kirke, har tidligere udgivet værker for blandt andet kor, orkester, kammermusik og naturligvis orgel. Hans nyeste udgivelse med salmeforspil og koralbearbejdelser (2018) inOrganist.org 7/2018

deholder tyve salmeforspil og ni koralbearbejdelser. Nodehæftet er gennemgående af en god kvalitet i liggende A4-format med spiralryg og læsevenligt nodetryk på kraftigt papir i brækket hvid.

De ni salmeforspil er alle i høj udgave og omfatter lere kernesalmer, blandt andet til jul. Spændvidden i stil, form, længde og ikke mindst sværhedsgrad er enorm: fra det helt enkle, fugerede forspil til rytmisk og harmonisk komplekse satser, der udfordrer lytteren – og organisten. Længden er for de leste forspil passende, omend ”Op, al den ting” og ”Nu 29

ANMELDELSER ringer alle klokker mod sky” på henholdsvis to og tre sider vil nok gøre sig bedre som selvstændige orgelkoraler end som oplæg til fællessang. I de leste forspil bearbejder Bendt Fabricius meget int og nænsomt selve salmens melodiske og rytmiske motiver, men forspillene til ”Vor Gud han er så fast en borg” og ”Gak ud, min sjæl” er harmonisk såvel som rytmisk kradse kontraster til koralbogen.

Tempoangivelser i forspilsdelen, såsom maestoso og rit., er på sin vis over lødige, fordi et salmeforspil først som sidst bør rette sig efter salmens puls og syngetempo. Jeg spekulerer i øvrigt på, om Bendt Fabricius selv ville synge ”Et barn er født i Betlehem” vivace som anført over noden?

SAFT OG KRAFT Hovedparten af de ni koralbearbejdelser hører, stilmæssigt, hjemme i det 20. århundrede, men der er også enkelte tydelige tråde til barok og romantik. Figur- eller motivgentagelse er yndede byggesten, hvad enten der er tale om en stille, enkel sats på en side eller den nærmest øredøvende, ti sider lange koralfantasi pro organo pleno over hovedtemaet fra ”Du satte dig selv”.

Bendt Fabricius hævder i sit forord, at stort set alle satser skrevet for to manualer kan realiseres på orgler med kun ét. Skal man have maksimal glæde af denne samlings indhold, bør man dog have to manualer på sit orgel samt et fornuftigt pedal-register, da tre forspil og tre koraler har cantus ϔirmus i enten pedal eller tenor.

30

Bendt Fabricius Salmeforspil og Koralbearbejdelser Wilhelm Hansen Musikforlag 149 kr. på webshop.ewh.dk INDHOLD: 20 salmeforspil samt koralbearbejdelser over følgende melodier: • Af højheden oprunden er • Du satte dig selv i de nederstes sted • Jesus, dine dybe vunder • Krist stod op af døde • Lad det klinge sødt i sky • Nu takker alle Gud • Sions vægter hæver røsten • Til dig alene, Herre Krist • Ånd over ånder

Udgivelsen som helhed indeholder saft og kraft og kompositorisk godt håndværk. Enkelte salmeforspil kræver relativ meget øvetid, men der må siges at være mange perler imellem. Samlingen får derfor en klar anbefaling herfra.

Organist.org 7/2018

NUTIDIG NORDISK A CAPPELLA

W: vokalselskabetglas.dk T: 31 42 43 30 E: tinerefsgaard@gmail.com

Organist.org 7/2018

31

FRANZ SCHUBERT

En højdramatisk og charmerende liedcyklus om den unge møllersvends ulykkelige kærlighed

Jakob Soelberg, baryton - Erik Kolind, klaver Varighed ca. 60 minutter - info: erik_kolind@hotmail.com / 40 62 54 16

32

MOTIV: ANDREAS ACHENBACH 1815

Die schöne Müllerin

Organist.org 7/2018

Hjertevarmt Jordnært Smukt

Julekoncert

Maj-Britt Vibe Dørken Hans Jørn Østerby Organist.org 7/2018

33

DUO LARA BOSCHKOR, POUL ROSENBAUM Violin og klaver

Foto: Fabian Stürtz

Foto: J. Vecbrali

Lara Boschkor er en af de førende violinister i Europa i den yngste generation. Hun er født i 1999 og har allerede markeret sig stærkt på den europæiske musikscene.

Har bl.a. vundet Henryk Szeryng Pris 2013 og Tonalisten Pris 2015.

Se mere på https://www.kronbergacademy.de/en/education/students Poul Rosenbaum er en af landets førende pianister med international karriere både som solist og som gæsteprofessor bl.a. i Kina og USA. Uddannet ved bl.a. Juilliard School i New York. Har indspillet over 25 CD’er. Også kendt for mangeårig ledelse af Ishøj Kulturskole og MGK, Øresunds Solist og Copenhagen Summer Festival.

Se mere på www.poulrosenbaum.dk DUO LARA BOSCHKOR, POUL ROSENBAUM præsenterer et stort repertoire af klassisk og nyere musik for violin og klaver.

Program og pris efter aftale

Bookning: poul.rosenbaum@gmail.com | tlf. 0045 51900784

Orgelnyt 560 intonationer - alle 3-stemmige -

af Ole Ugilt Jensen

Samlingen dækker hele

KORALBOG TIL DDS 2003 og er i øvrigt supplement til

Tillæg til Den Danske Koralbog Et godt værktøj at have i reolen, hvis tiden er knap

Kr. 375,00 Se eksempler fra bogen på www.nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

DANHILD

Nyhed

Provided by Skandinavisk Orgelcentrum

Chorale P-31, Elegant designet orgel med høj teknologi og tradi on.

Kapeller, musikskoler og mindre kirke.

Kr. 57.850,00 (evt. finansiering)

Chorale 2, Øveorgel l organisten.

Kr. 29.850,00 (evt. finansiering)

DANHILD 35 år i Danmark Siden 1982 har vi specialiseret os i at kombinere tradi onel orgelbygning med moderne nytænkning, Vi bygger små og store kirkeorgler.

DANHILD provided by Skandinavisk Orgelcentrum, Ribevej 38. Ødsted, 7100 Vejle tlf.: 75 86 41 00 - www.kirkeorgel.dk - lh@danhild.com

Bliv elitebilist i TJM Forsikring allerede, når du er 25 år Det betyder billig bilforsikring til dig - på samme vilkår som alle andre • Vi ser ikke på, hvor længe du har haft kørekort, eller på din erfaring som bilist • Mulighed for at vælge lav selvrisiko • Skræddersy din bilforsikring, så den passer til dit behov og din pengepung • Få personlig vejledning af din forsikringstillidsmand, eller betjen dig selv via vores hjemmeside • Årlig bonus fra TryghedsGruppen – uanset skader

Læs mere på tjm-forsikring.dk/elitebilist

Ring på

70 33 28tilb2u8d

og få et godt du kører – uanset om gt kort eller lan

For at købe bilforsikring skal du have enten indbo-, ulykkes- eller husforsikring i TJM Forsikring.

MEDLEMMER

MEDLEMSNYT? På grund af sygdom på sekretariatet må vi denne gang undvære medlemsnyt-rubrikken med udnævnelser, runde fødselsdage, adresseændringer osv. Vi håber at kunne råde bod på dette med en opsamling i næste nummer.

HUSKESEDLEN  Organistforeningens sekretariat holder sommerferielukket i perioden fra mandag den 9. juli til søndag den 3. august. Hvis du har brug for akut hjælp, så kan du finde kontaktoplysninger på sekretariatets feriemeddelelse på hjemmesiden.  Medlemsbladet Organist.org går også på sommerferie og udkommer næste gang den 1. september.  Nye stillinger: Vi opdaterer løbende hjemmesiden på www.organist.org/ stillingsopslag –bortset fra i sekretariatets sommerferie (se ovenfor)  VI ØNSKER ALLE EN RIGTIG GOD SOMMER

NYE VIKARSATSER Pr. 1. april 2018 er den overenskomstbestemte reguleringsprocent ændret, og i den sammenhæng er vikarsatserne blevet opdateret. De ser ud som følger: 1 dag = 1.504 kr. ½ dag = 752 kr.

1 time = 203 kr.

Læs mere på www.organist.org/ organist-i-folkekirken/vikar

38

LOKAL LØNFORHANDLING 2018 Igen i 2018 begynder lønforhandlingen med et spørgeskema, som du udfylder og indsender til sekretariatet – meget gerne inden den 3. september og allersenest den 10. september, hvis vi skal have mulighed for at yde en kvaliiceret hjælp inden ansøgningsfristens udløb den 15. september.

Der er tale om en word- il, hvor du i en række indtastningsfelter svarer på spørgsmål om dig selv og dit arbejde, afgiver oplysninger om blandt andet løn, arbejdsplads og samarbejde med menighedsrådet, ligesom du naturligvis skal forholde dig til, hvilket løntillæg, du størrelsesmæssigt vil foreslå, og med hvilken begrundelse. Herefter gemmer du ilen og sender den via mail til sekretariatet.

Hvis du også sidste år udfyldte dette skema og ønsker at søge om løntillæg igen i år, kan du blot indsende en opdateret version.

Skemaet inder du på www.organist.org/formedlemmer under ”Lokale lønforhandlinger”.

Du logger ind med den mailadresse, vi har registreret, samt medlemsnummeret, som står over dit navn bag på bladet. På samme webside ligger der også et link til en nyttig vejledning til ansøgning om kvali ikationstillæg.

Organist.org 7/2018

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER   Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf. 7524 5215 Email: formand@organist.org Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk

Organist.org 7/2018

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT   Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT   Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

(Fortsat fra side 17)

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Vi kan fortsætte oversigten over sommerens kirkemusikfestivaler med at nævne, at der i Sct. Marie Kirke i Helsingør er en række middagskoncerter allerede fra den 25. juni og indtil til den 6. juli og herefter ire onsdage med festivalkoncerter, nærmere bestemt fra den 18. juli til den 8. august, alle dage kl.

20. Den 1. august er det Maurizio Salerno, Italien, der kommer, og ugen efter er det professor Annette Richards, USA (sctmariae.dk).

I Svendborg er der i Vor Frue Kirke klokkespilfestival med en længere række koncerter, heraf nogle på de samme dage, fra den 16. juli til den 1. august. Og selvsamme dag tager byens internationale orgelfestival over. Den foregår i Sct. Nikolai Kirke med daglige koncerter fra den 1. til 5. august og med organister fra Luxembourg/Norge, Australien, Belgien, Sverige og England, men ingen fra Danmark (svendborgprovsti.dk).

En enkelt markant ”enkeltkirke-festival” i efteråret har vi også fundet frem til, nemlig Helleruplund Orgelfestival i Hellerup lige nord for København. Her er der spændende koncerter hver anden søndag fra den 2. september til den 14. oktober (forskellige klokkeslæt). Kirkens egen organist, Daniel Bruun, lægger ud med en Debussy-orgelkoncert i anledning af 100året for komponistens død (helleruplundorglet.dk).

Større festivaler med kirkemusik i efteråret er Rued Langgaard Festivalen i Ribe den 30. august til 2. september (langgaardfestival.dk), Amager Musikfestival (september og/ eller oktober, følg med på amagermusikfestival.dk), en stort anlagt Kirkemusikfestival i Aalborg den 16. september til 11. oktober (kirkemusikfestival.dk), og endelig er der den efterhånden traditionsrige Aarhus Symfoniske Orgelfestival, som inder sted den 8. til 17. november (saarhussymfoniskeorgelfestival.dk).

Filip

Klokkespil i Vor Frue Kirke, Svendborg