Organist.org nr. 6, november 2022

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

SOLISTER OG SAMKLANG

I skrivende stund raser valgkampen over hele landet. Det er som altid spændende, hvordan valgresultatet samlet set vil falde ud, men for Organistforeningen er det naturligvis ekstra nervepirrende med hensyn til, hvem der udnævnes som kirkeminister, og hvordan kirkeudvalget sammensættes efter 1. november. Vi har senest haft en kirkeminister, der har udvist stor respekt og været både lyttende, spørgende og imødekommende over for de faglige organisationer inden for folkekirken, når vi har haft foretræde.

Det er helt afgørende, at en kirkeminister har eller hurtigt får øje for, at kirkefunktionærerne er en stor og vægtig del af det faglige og værdibaserede arbejde, der hver dag foregår rundt omkring på landets kirkelige arbejdspladser. Vi byder i den grad ind i et arbejdsfællesskab med præster og menighedsråd for at udføre den opgave, vi er ansat til at udføre til gavn for menighed og sogn. Og som faglige organisationer byder vi ind med erfaring, forslag og vilje til at løse de problemer og udfordringer, som folkekirken har. Ingen af delene skal overses.

Det er netop derfor, det er så vigtigt, at der anlægges et helhedssyn på præsters og kirkefunktionærers fælles arbejdsplads, som det fremgår af den fælles handleplan, som Folkekirkens Samarbejdsudvalg er blevet enige om.

Tidligere formand for kirkeudvalget samt nuværende menighedsrådsformand, Karen Klint, udtrykte for nylig et ønske om, at alle ansatte i folkekirken skulle være mere fællesskabsorienterede og tage mere ansvar for at binde tingene sammen i stedet for at være en del af en fremherskende solistkultur. Det kan der være en stor sandhed i. Det solistiske skal altid træde frem med helheden som baggrund.

Dog er det nok på sin plads at anføre her, at ansvaret for det ikke kun ligger hos de ansatte, men i høj grad også hos arbejdsgiverne. De kunne nemlig i langt højere grad tænke det ind som en del af et godt psykisk arbejdsmiljø ved at give tid i stillingerne til, at den faglige og kollegiale samtale og udvikling kan inde vejen ind i en orkestreret samklang.

At kirkefunktionærerne udgør en afgørende del af samklangen både på det lokale og organisatoriske niveau vil forhåbentlig også have den kommende kirkeministers opmærksomhed.

STÆVNE/OK-PROJEKT

Se, hvor og hvornår der er organiststævne i 2023, og læs om et kuldsejlet projekt med at harmonere ansættelsesvilkårene for hhv. PO/KMOK’ere og kirkemusikere uden organisteksamen.

BAGGRUND

REPORTAGE

BAGGRUND

PANELDEBAT

Under Organistforeningens stævne i maj var der debat med både organister og præster i panelet. Samtalen handlede især om, hvad en organist kan bidrage med i gudstjenesten og kirkelivet.

UDGIVELSER

SENIORORDNINGER

De fordele, man kan få som ældre medarbejder i folkekirken, er blevet mere mangfoldige efter indførelsen af seniorbonussen. Få overblikket her i bladet.

BAGGRUND

SANGKRAFTCENTRE

Flere steder har organister været med til at etablere og drive et sangkraftcenter, som skal understøtte og videreudvikle sangen i Danmark. En af dem fortæller, hvordan de gjorde i Randers.

Organist.org

NODER & BØGER

Vi anmelder en dansk og en norsk orgelnodesamling og omtaler et par interessante udgivelser fra FUV samt lere andre nye bøger.

2 ORGANISTER SØGES

• En barselsvikar på fuld tid til Bryndum og Vester Nebel Kirker ved Esbjerg

• En halvtidsorganist til Herstedvester Kirke i Albertslund, Kbh. (billedet)

Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. november. Oplag: 850 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27 (mandag, onsdag og torsdag), e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDE Orglet i Uhre Kirke nær Brande er tegnet og bygget af 2007 af Anders Havgaard Rasmussen med ti stemmer på to manualer og pedal. Find disposition og billeder af det farverige orgel på ahrorgel.dk under ”Egne orgler”. Foto: Thomas Mølvig. www.organist.org

AALBORG DANNER RAMME OM NÆSTE ÅRS STÆVNE

Det er med stor fornøjelse, at Organistforeningens bestyrelse kan invitere til stævne i Aalborg fra søndag den 14. til onsdag den 17. maj 2023. Stævnet kommer i langt overvejende grad til at foregå i Aalborg midtby med base på konferencehotellet Det Hvide Hus samt med programpunkter i Folkekirkens Hus og domkirken.

Vi håber, at masser af medlemmer vil reservere dagene. Mere om indholdet af stævnet følger med nyhedsbrevet.

Stævneudvalget

Så smuk er udsigten, når man krydser Storetorv fra stiftshuset Folkekirkens Hus til domkirken Budolfi Kirke. De to lokationer vil i maj huse vigtige dele af programmet for Organistforeningens stævne.

OVERENSKOMST-PROJEKT ENDTE UDEN RESULTAT

Foto: Wolfgang Pehlemann/Wikimedia Commons

Organistforeningen har sammen med CO10 og Dansk Kirkemusiker Forening været en del af et periodeprojekt, hvor man med Kirkeministeriet for bordenden har afsøgt mulighederne for at harmonisere aftalerne om løn- og ansættelsesvilkår for musikere i folkekirken (DOKS-organister dog undtaget).

Periodeprojektet var et forberedende arbejde, som overenskomstparterne havde aftalt at gennemføre i perioden mellem to overenskomstindgåelser. Formålet med det nu afsluttede projekt var at afsøge, om løn og ansættelsesvilkår for Organistforeningens og Dansk Kirkemusiker Forenings medlemmer kunne samles i ét aftalesæt som a løser for henholdsvis Organistoverenskomsten og or-

ganisationsaftalen. Med kun ét regelsæt ville mange ting blive lettere for både menighedsråd og for musikere.

Som det er nu, har PO/KMOK’ere et basislønsystem, hvor kirkemusikere uden organisteksamen har et intervallønsystem. PO/ KMOK’ere har særskilte arbejdstidsregler, hvor kirkemusikere uden organisteksamen deler arbejdstidsregler med kordegne og kirke- og kulturmedarbejdere.

Trods mange møder i løbet af 2022 har det desværre ikke været muligt at opnå enighed, og periodeprojektet er derfor afsluttet uden et resultat. Parterne er dog enige om, at dialogen om det vigtige emne kan genoptages på et senere tidspunkt.

Sekretariatet

DEMENS ALDER PALLIATION (DAP)

DEN GERONTOLOGISKE EFTERUDDANNELSE

gerontologiske efteruddannelse DAP 2023-2024 er tværfaglig målrettet organister, kirkemusikere, kk-medarbejdere og præster. Arbejdet med ældreområdet vokser. Menigheden på plejehjemmet og i hjemmeplejen er sygere end de var engang. Med det vokser et behov for at kende de potentialer, som liturgi, musik og sang rummer til gavn for mennesker med demens og deres pårørende. Uddannelsen styrker den enkelte, dels i tværfaglige samarbejder, dels såvel musisk, liturgisk, teologisk som sundhedsfagligt. Musik, sang, kirkerum og klang kan med nytænkte tilgange skabe reminiscens og dermed glæde og trøst hos denne vigtige del af menigheden.

Efteruddannelsens opbygning er resultatet af et givende samarbejde mellem Kirkemusikskolerne og FUV. Den består af fem moduler: To dages eksternat undervisning i forår og efterår 2023. Tre dages internat i januar 2024 samt to dages eksternat i forår

og efterår 2024. Eksternat-kurserne nder sted i København og Roskilde hhv. Aarhus og Vestervig for et øst- og et vesthold. Internatet er fælles for de to hold og nder sted midt i forløbet i Løgumkloster.

Bogen Nærvær og tid. Gudstjenester og rum til mennesker med demens og deres pårørende er en idé-, proces- og brugsbog redigeret af Line Skovgaard Pedersen og Rose Marie Tillisch. Den er uddannelsens grundbog med forslag til gudstjenester og andre samværsformer for målgruppen udformet og afprøvet af det første holds kursister. Den kan bestilles for porto-prisen 100,- kr gennem forlaget Eksistensen eller downloades direkte fra FUVs hjemmeside.

Læs mere om uddannelsens opbygning, oplægsholdere mv. på FUVs hjemmeside og FB. Søg dit menighedsråd om kurset (præster søger gennem provsten). Meld dig til sammen med dine kolleger!

februar Vesthold, modul I, Aarhus (eksternat)

marts Østhold, modul I, Vartov (eksternat)

september Vesthold, modul II, Aarhus (eksternat)

september Østhold, modul II, Vartov (eksternat)

Øst og Vest modul III, Løgumkloster (internat) inklusive dag på Løgumkloster kirkemusikskole

april Vesthold, modul IV, Vestervig kirkemusikskole (eksternat) 29.-30. april

maj Østhold, modul IV, Sjællands kirkemusikskole (eksternat) 29.-30. april

september Vesthold, modul V, Aarhus (eksternat)

september Østhold, modul V, Vartov (eksternat)

ORGANISTEN, SANGEN, LITURGIEN, DANNELSEN

Under Organistforeningens stævne i maj var der debat med organister og præster i panelet. Her var det et overordnet spørgsmål, hvad sangen, musikken og organisten selv kan bidrage med i gudstjenesten og den kirkelige handling, også set i forhold til folkekirkens aktuelle liturgidebat.

Af Filip Graugaard Esmarch

Mandag den 30. maj stod den på fællessang i Golf Salonen i Viborg, som rundt regnet 70 medlemmer af Organistforeningen havde fundet vej til. Dagens første programpunkter var af mere praktisk karakter. Men hen på eftermiddagen var det blevet tid til at perspektivere og diskutere sangen i kirken og organistens rolle i den forbindelse. Bestyrelsen havde inviteret et panel med både teologiske og organistfaglige kompetencer.

”I et dannelsesmæssigt perspektiv, hvilken rolle kan organisten, sangen og musikken så tildeles i folkekirkens kommende arbejde omkring fastholdelse og fornyelse af gudstjenesteformer, liturgi, salmer med mere? Og hvordan kan organisten være med til at løfte dannelsesniveauet i alle aldersgrupper, når det gælder viden og indlevelse i gudstjenestens, liturgiens og kirkemusikkens univers?” lød nogle af spørgsmålene, som paneldeltagerne var blevet bedt om at forholde sig til.

Sognepræst Mads Djernes, organist Martin Lysholm Hornstrup, sognepræst Arne Mårup og organist Kristian Melchior Echwald ik først lov at komme med hver deres foreløbige svar.

EN MUSIKALSK UDLÆGNING

Mads Djernes var organist i næsten 20 år, men er nu præst ved Nørremarkskirken i Vejle. Desuden underviser han i salmekundskab og kirkemusik på Pastoralseminariet. Hans debatindlæg bestod langt på vej af en række nye spørgsmål.

”Hvad med fællessangens markante stigning i popularitet under corona – hvordan kan organisten få dén tendens bragt over i en kirkelig sammenhæng?” lød et udfordrende spørgsmål.

Det handlede også om, hvad det indebærer, at organisten bidrager med sin forståelse af de musikalske dele af en gudstjenestes forløb – og i det hele taget udfolder gudstjenesten musikalsk.

”Hvordan læser man som musiker de forskellige tekster i gudstjenesten, også salmernes tekster og karakter? Hvordan udlægger man præstens prædiken musikalsk? Hvordan tænker man musikalsk om gudstjenesten i sin helhed?” spurgte Mads Djernes.

Han betonede også, at det ikke nødvendigvis er så enkelt at forstå salmernes sammenhæng i gudstjenesten. Men vigtigt er det.

”Samtidig er det menighedskonstituerede at synge salmer. Det er altså i lige så høj grad fællessangens at som fællessangens hvad, der er væsentligt. Mange har den oplevelse, at musikken og fællessangen er i stand til at løfte – men hvad betyder det? Og hvordan arbejder vi med det?”

I et dannelsesmæssigt perspektiv var det også en pointe for Mads Djernes, at det vil være nyttigt, hvis kirkens musikere arbejder med at sætte ord på, hvad de foretager sig. Og

en anden opfordring gik på, at man som organist gør sig gældende i kirkelige undervisningssammenhænge, især med kon irmander.

”Mangen en præst være rigtig glad for organistens endnu større deltagelse i det, der foregår dér. Det behøver jeg ikke at begrunde yderligere.”

AT RYDDE VOKSESTEDER

Herefter var det Martin Hornstrups tur. Han er solistuddannet fra konservatoriet og nu organist ved Gellerup Kirke i det vestlige Aarhus. Martin havde tre hovedpointer, for det første, at liturgi er en delt faglighed.

”Liturgien fungerer først rigtigt i det øjeblik, der etableres en dialog mellem det talte ord, som præsten siger på Guds vegne, og så menighedens svar, udtrykt gennem sang. Vores fornemste opgave bliver derfor at give folk lyst til at synge – give dem gode rammer for at komme til orde i gudstjenesten,” mente han.

At liturgi er en del faglighed, især mellem præster og organister, betyder, at man ved

at lægge sine fagligheder sammen kan skabe bedre gudstjenester.

”Musikken et af vores allerstærkeste virkemidler. Men fordi vi som organister arbejder med sådan noget som fornemmelse, timing og sansning, så kan vi føle os kørt over i debatten om liturgi. Den kommer let til at køre på nogle akademiske præmisser. Vi arbejder på en anden måde end præsterne. Men vi skal tage del i den debat, for gudstjenesten kan ikke klare sig uden musikken,” hævdede Martin Hornstrup.

Næste hovedpointe var, at gudstjenesten er et mødested, mellem det evige og det timelige, fortiden og nutiden, Gud og menneske, mig selv og min næste.

”Det er vores opgave som ansatte i kirken at facilitere det møde – eller som Lisbeth Smedegaard Andersen udtrykker det: at rydde voksesteder. Og her skal kirken stå ved sin historie og sine værdier, men kirken skal også lytte sig, fordi folk lytter sig,” mente han.

Ved det runde bord står ordstyrer Ole Kobbelgaard, som selv er både musiker og præst. I panelet ses fra venstre Kristian Melchior Echwald, Martin Hornstrup, Mads Djernes og Arne Mårup.

Den sidste pointe i Martin Hornstrups indlæg var, at dannelse ikke må være et mål i sig selv, men måske en frugt.

”Gudstjenesten er ikke for dannede mennesker, den er for almindelige mennesker, som kommer til kort, og som trænger til at puste ud og få lidt ovenlys på deres tilværelse,” sluttede Martin Hornstrup.

BERIGENDE DEBAT

Arne Mårup, sognepræst ved Hjerting Kirke i Esbjerg, beskrev samarbejdet mellem præster og organister som en fuldstændig underudnyttet ressource. I sit oplæg funderede han først over forskellen mellem kompetence og dannelse. Herefter betonede han, at orglet er et fantastisk instrument, og opfordrede derfor organisterne om at arbejde med, hvordan de gør dette faktum mere synligt for lere.

Sidste mand på banen var Kristian Melchior Echwald, organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers. Han er ud over sin kirkemusikskoleuddannelse også kandidat i musik og ilosoi, og han skrev faktisk i den forbindelse speciale om musik og dannelse. I sit debatindlæg kom han med overvejelser om dannelse i forhold til folkekirkens formål og værdier samt om autenticitet og integritet i den musikalske gudstjenesteledelse og korarbejdet.

I forlængelse af oplæggene opstod der, godt hjulpet på vej af ordstyrer Ole Kobbelgaards indspark og spørgsmål, en ganske livlig debat, hvor også mange i forsamlingen kom til orde med spørgsmål og guldkorn. Der var god inspiration at hente fra kollegaers erfaringer samt stof til videre overvejelse.

Læs den fulde version af reportagen på organist.org under ”Foreningen” > ”Årsmøde”

Mit spinet skal videre

På grund af fl ytning sælges dette spinet af mærket Sperrhake, købt som nyt i 1966. Der er clavicord-dæmper. Stemmegrejer følger med. Bredde 160 cm., dybde 57 cm., højde 75 cm. Pris efter aftale. Østjylland.

Henvendelse: Ester Bové Reintoft, tlf. 26177092, mail: esterbove@gmail.com

FAMILIEKONCERT

MED FAMILIEN HALD

En musikalsk rejse i sang, ord og tone Koncertparret Anders Hald (operasanger) og Henriette Hald (organist) leverer med deres børn en familiekoncert, der passer ind i kirkeåret, med årstidens sange og salmer kombineret med klassisk musik i form af klaverspil, musical, operette, kirkearier og fællessang. Et program der går lige til hjertet. Mail: tenorgaard@besked.com Telefon: 20 40 00 28

ET NYT LYS

Med udgangspunkt i et udvalgt af de smukkeste salmer fra den danske salmebog skaber pianisten Lars Fiil en meditativ og dragende koncertoplevelse.

Med en stor respekt for det kompositoriske og lyriske udgangspunkt vender og drejer han de velkendte sange og får dem til at fremstå i et nyt lys.

Mail: larsfiilpiano@gmail.com Telefon: +45 28928606

Mere info: www.larsfiil.dk/ietnytlys

SENIORORDNINGER FOR KIRKEFUNKTIONÆRER

De fordele, man kan få som ældre medarbejder i folkekirken, er blevet mere mangfoldige efter indførelsen af seniorbonussen. Sidstnævnte er vel at mærke en rettighed, hvorimod de allerede eksisterende seniorordninger fortsat blot er muligheder. Få her et overblik i denne forkortede version af en vejledning udsendt af Kirkeministeriet i september.

Formålet med seniorordninger og seniorbonus er at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet ved at gøre det attraktivt for dem at fortsætte i beskæftigelse. Aftalerne om seniorindsatser er indgået på centralt niveau mellem overenskomsternes parter, men skal udmøntes på lokalt niveau. I artiklen beskrives det, hvordan ordningerne udmøntes på folkekirkens område.

Hvis man er ansat som tjenestemand eller er omfattet af en af overenskomsterne/organisationsaftalerne på folkekirkens område, er

man omfattet af de centralt aftalte seniorindsatser.

Ifølge den generelle aftale skal drøftelse af seniorindsatser ske i arbejdspladsens samarbejdsudvalg, men da folkekirken ikke er omfattet af aftalen om samarbejdsudvalg i staten, kan drøftelsen af seniorindsatser i stedet ske på det årlige medarbejdermøde, eller når det i øvrigt måtte være passende. Hvis man lokalt har en nedskreven personalepolitik, skal indsatsen for at udvikle og fastholde seniorer desuden fremgå heraf.

HVEM TAGER INITIATIVET?

En aftale om seniorordning er frivillig. Såvel medarbejderen som menighedsrådet kan på hvilket som helst tidspunkt tage initiativ til den, og aftalen afstemmes efter forholdene på arbejdspladsen og den enkelte ansattes forhold. Det er forholdene på den lokale arbejdsplads, der har betydning for mulighederne for

Det kan have meget stor værdi for et sogn, når en seniormedarbejder bliver i jobbet lidt længere end ellers. Derfor er udvalget af (mulige) fordele for denne gruppe også vokset.

at indgå en aftale om en seniorordning. Det kan for eksempel være, at der er lere ansatte inden for samme stillingskategori, konkrete overvejelser om fastholdelse, og/eller at menighedsrådet har vanskeligheder med at rekruttere.

Vilkårene aftales med medarbejderen og skrives ind i en aftale, som indgås mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation eller dennes repræsentant.

En aftale om en seniorordning kræver enighed mellem parterne. Medarbejderen har derfor ikke mulighed for at klage over et eventuelt afslag.

MUS MED SENIORPERSPEKTIV

Ansatte, der er fyldt 60 år, skal i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen have tilbud om at drøfte seniorperspektiver. Man kan også taget emnet op i MUS’en på et tidligere tidspunkt.

Samtalen skal have fokus på fastholdelse og medarbejderens ønsker og forventninger til sit arbejdsliv både på kort og længere sigt. Der er tale om et tilbud til medarbejderen. Bemærk, at det ikke alene er bestemmelserne i aftalen om seniorordninger, der kan komme i spil, men netop aftaler tilpasset den enkelte medarbejder og den lokale arbejdsplads.

Af cirkulære om medarbejderudviklingssamtaler og kompetenceudvikling for kirkeog kirkegårdsfunktionærer m.v. fremgår det, at retningslinjerne for a holdelse af medarbejderudviklingssamtaler drøftes på det årlige medarbejdermøde. Det indebærer således også en drøftelse af seniorsamtalen.

FLERE SLAGS AFTALER

I aftalen om seniorordninger tages udgangspunkt i følgende elementer, som kan kombineres indbyrdes:

• Aftrapning i tid: Nedsættelse af arbejdstiden til en deltidsstilling på mindst 15 timer pr. uge, hvor pensionen fortsat kan beregnes af den hidtidige løn. Kun muligt for medarbejdere, som er fyldt 60 år og har mindst 10 års anciennitet i folkekirken/staten.

• Seniordage: Betalt frihed for medarbejdere, som er fyldt 62 år. Man kan aftale op til én seniordag med løn pr. måned, evt. til afvikling som enkelttimer eller i sammenhæng, uden at de dog kan opspares til senere år. Menighedsrådet fastsætter efter drøftelse med medarbejderen tidspunktet for afviklingen. Der kan ikke ske udbetaling for ikkea holdte seniordage.

• Fastholdelsesbonus: Medarbejdere, som er fyldt 62 år, kan indgå aftale med menighedsrådet om, at den ansatte modtager en fastholdelsesbonus, som kommer til udbetaling, hvis den pågældende udskyder sin fratræden indtil et nærmere aftalt tidspunkt. Hvis medarbejderen fratræder forinden, bortfalder denne bonus.

• Aftrapning i job (retræte): En medarbejder, som er fyldt 58 år, kan efter aftale overgå til en lavere placeret stilling efter i mindst 10 år at have været ansat på fuld tid i en mere krævende stilling i folkekirken/staten. Det kan under disse forudsætninger aftales, at pensionen fortsat beregnes af den hidtidige løn. Herudover er der mulighed for inden for visse rammer at aftale, at der ydes et personligt ikke-pensionsgivende tillæg.

Aftaler om seniorordninger kan også indeholde andre elementer, for eksempel aftale om pauser i løbet af arbejdsdagen, mulighed for at møde senere eller gå tidligere, omlægning af arbejdsopgaver samt hjemmearbejdsdage.

HVEM BETALER?

Menighedsrådet a holder alle udgifter i forbindelse med indgåelse af aftaler om seniorordninger, uanset om der er tale om indbetaling af fastholdelsesbonus, pensionsbidrag til supplerende pensionsordning eller ekstra pensionsbidrag mv.

Indgåede aftaler er økonomisk forpligtende for menighedsrådet og kan ikke betinges af efterfølgende bevillinger fra provstiets kasse.

SENIORBONUS: EN RETTIGHED

Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 blev det aftalt, at ansatte i folkekirken, som er tjenestemænd eller ansat efter overenskomst/organisationsaftale, har ret til en seniorbonus fra det år, de fylder 62 år. Seniorbonussen udbetales med den første lønkørsel efter udløbet af kalenderåret.

Ordningen trådte i kraft den 1. april 2022, men gælder for hele kalenderåret 2022. Ansatte, som fylder 62 (eller mere) i løbet af 2022, har således ret til seniorbonussen på 0.8 %. Grundlaget beregnes som løn og løbende tillæg, samlet pensionsbidrag, bidrag til tjenestemandspension og arbejdsgivers bidrag til ATP livslang pension.

Hvis den ansatte med ret til seniorbonus fratræder i kalenderåret, eller hvis en nyansat, som opfylder kriteriet, ansættes i løbet af kalenderåret, så har vedkommende ret til en forholdsmæssig andel af bonussen.

MULIGHEDER FOR KONVERTERING

Den ansatte kan i stedet for at få udbetalt seniorbonus vælge at konvertere den til 2 seniordage, som placeres af menighedsrådet efter drøftelse med den ansatte – idet den ansattes ønsker imødekommes så vidt muligt. En seniordag for en ansat på fuld tid svarer til 7,4 timer, for deltidsansatte nedsættes timetallet forholdsmæssigt. Seniordage a holdes i udgangspunktet som hele eller halve dage, men er der enighed om det, kan de afvikles som enkeltstående timer.

Ikke-a holdte seniordage bortfalder ved årets udløb, medmindre de aftales overført til det efterfølgende år. Hvis menighedsrådet har undladt at fastlægge, hvornår dagene skal placeres, overføres de til det efterfølgende år. Ved ansættelsens ophør udbetales ikke-a holdte seniordage.

En anden mulighed er at konvertere sin seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag, som indbetales til den pensionsordning, der følger af ansættelsesforholdet, medmindre medarbejderen giver besked om en anden ordning. For tjenestemænd indbetales bidraget som udgangspunkt til den supplerende pensionsordning, der er tilknyttet ansættelsen. Bidraget indbetales på samme tidspunkt, som bonussen skulle have været udbetalt.

Hvis man ønsker konvertering til seniordage eller pension, skal det meddeles menighedsrådet inden 1. oktober i det forudgående år. Valget træffes for ét år ad gangen.

Læs mere

Find den fulde version af ”Vejledning om seniorordninger i folkekirken”, som ovenstående tekst bygger på, på folkekirkenspersonale.dk under ”Løn og ansættelse” > ”Regler” > ”Vejledninger” > ”Øvrige vejledninger”. Nederst i dokumentet findes en række nyttige regelhenvisninger.

”Fra MOZART til METALLICA”

Oplev guitarspil i meget høj klasse, når guitarvirtuosen Søren Bødker Madsen leverer en eksklusiv koncert på sin spanske guitar. Søren er solistuddannet fra musikkonservatoriet i Wien, og har vundet internationale konkurrencer og priser for sit blændende guitarspil. Sørens guitar videoer har nu passeret 43 millioner visninger, og næsten 300.000 abonnenter følger ham på YouTube. Kirkekoncerten bliver en stemningsfuld og nærværende intim-koncert, hvor Søren med musik og fortællinger tager publikum med på en fantastisk rejse igennem sit repertoire: kendt og elsket musik af gamle mestre, hvortil kommer arrangementer af rock, pop, latin og heavy som indfanger instrumentets uimodståelige karakter og charme. mail: sbmadsen@stofanet.dk tlf: 50 49 10 12 www.guitarsolo.dk www.sorenmadsen.com

Koncert med Christina Boelskifte

Christina Boelskifte synger sig med sit sprudlende og nærværende væsen direkte ind i hjertet på publikum. En forkærlighed for gospel og soul er tydelig at spore i hendes fortolkninger af egne sange og amerikanske klassikere. Publikum inddrages ofte undervejs i koncerten, som efterlader lytteren med gåsehud og eftertænksomhed. Christina Boelskifte kan bookes alene eller med pianist.

”Tusind tak til Christina Boelskifte for en fabelagtig og medrivende koncert i Ansgarkirken. Med sin store musikalitet og smukke stemme skabte hun et magisk rum, hvor der var plads til både fordybelse og eftertanke, latter og tårer, og så swingede hun bare for vildt – både i sine egne kompositioner, og i fortolkninger af Whitney Houston, Stevie Wonder, Alicia Keys m.fl.”

Organist i Ansgarkirken, Hedehusene, Jacob Bay, 2022

Web: christinaboelskifte.com Mail: kontakt@christinaboelskifte.com

SANGKRAFTCENTRET ER BLEVET EN LØFTESTANG FOR SAMARBEJDE MELLEM KIRKER OG SKOLER

Der er naturligt, at vi fra kirkernes side gør os spilbare for andre, som deler et ønske om at styrke sangkulturen, mener Kristian Melchior Echwald, der organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers. Han fortæller her om, hvordan denne tilgang har udmøntet sig i Sangkraft Randers, der blev etableret i 2020.

Af Kristian Melchior Echwald

Fællessang og korsang rummer vigtige dannelseselementer – når man synger sammen, er man en del af et fællesskab, der er større end den enkelte, og man lærer at samarbejde. Sangen aktiverer både kroppen, følelserne og intellektet, og er endda for nogle også en indgang til livets dybere, åndelige dimensioner.

Sang kan være en kilde til indre fred og glæde, og den kan dermed være et vigtigt modsvar mod nogle af tidens store folkesygdomme som stress og depression. Og så er fællessang som bekendt et af grundelementerne i folkekirkens gudstjeneste.

Tanken om Sangkraft Randers opstod i kølvandet på et fælles korprojekt mellem Sct. Mortens Kirke og ire andre midtbykirker i Randers. Vores oplevelse af, hvor fedt det er, når vi arbejder sammen, og hvor meget mere, vi egentlig kan opnå i fællesskab, var nok det, der gav inspirationen. Vi nedsatte først en initiativgruppe, som sidenhen blev en styregruppe, som består af lere af byens organi-

ster samt nogle andre fagpersoner inden for sang og musik.

Visionen om at få mere sang i byen er der mange, der deler. Foruden kirkerne blandt andet også musikskolen, biblioteket, Randers Kammerorkester, Folkekirkens Skoletjeneste

Kristian Melchior Echwald er uddannet cand.mag. i musik og filosofi fra Aalborg Universitet (2001) og PO fra Vestervig Kirkemusikskole (2014). Han var organist ved Gjøl Kirke i Vendsyssel frem til 2017, hvor han flyttede til Randers som organist ved den centralt beliggende Sct. Mortens Kirke. Her leder han bl.a. Sct. Mortens Vokalensemble, og han var i 2020 medinitiativtager til Sangkraft Randers, som han siden har være kunstnerisk leder for. Desuden sidder han i bestyrelsen for foreningen Korby Randers.

og kommunens kulturkonsulent. Så disse er enten parter i projektet, med i bestyrelsen eller på andre måder tilknyttet.

Som én af ophavsmændene til Sangkraft Randers gik jeg til min kontaktperson kort efter, at vi var gået i gang, og ik først en uformel aftale, som så siden er blevet formaliseret, om at jeg kan bruge noget af min arbejdstid på Sangkraft Randers. Ud fra det ik jeg så titel af kunstnerisk leder, hvilket i praksis vil sige, at jeg prøver at holde styr på de mange tråde og indkalder til møder i vores styregruppe og i vores bestyrelse.

Vi har været heldige med, at mange har ønsket at bidrage til at få centret op at stå, og derfor har vi både en del gode samarbejder og også en ganske pæn økonomi, som gør, at vi kan have ansatte på timebasis, blandt andet har vi ansat en projektleder. Det hjælper også på det, at staten og to fonde har bidraget med en del midler til oprettelse af nye sangkraftcentre, foruden at vi er lykkedes med at skaffe midler lokalt.

FOKUS PÅ BØRN OG UNGE

Helt overordnet er det i Danmark gået voldsomt tilbage for sangen over de seneste 50 år, og det mærker vi i den grad i kirkerne. Førhen var sang et skolefag, foruden at man sang morgensang hver dag, og dermed ik børn både en fortrolighed med deres stemmer og et ret stort kendskab til den unikke danske sangskat, herunder også salmerne. Mange musiklærere har i dag mere fokus på andre dele af musikfaget, for eksempel sammenspil, og de er også pressede af, at de ikke lærer at spille et instrument under deres uddannelse, så det er ikke sikkert, de kan akkompagnere til fællessang.

Sangkraft Randers blev grundlagt som selvejende institution i 2020 med økonomisk støtte fra bl.a. Randers Kommune, Randers Nordre og Søndre Provstier, Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Ole Kirks Fond.

”Gennem kvalitetsrige aktiviteter i skoler og kor fremmer vi sangen for både bredde og elite. Sangkraft Randers er knyttet til dynamiske sangmiljøer, som dagligt arbejder på at udvikle nye unge sangere,” hedder det i præsentationen på sangkraftranders.dk, hvor det mere præcist præsenteres sådan:

Sangkraft Randers skal blandt andet

• styrke sangkulturen i byens skoler og i byen i det hele taget

• bygge bro og skabe koordination mellem fagpersoner og brugere – herunder skolerne.

• understøtte udviklingen af et elitemiljø for sangere og korsanger

• hjælpe med at organisere større events.

Læs mere på sangkraftranders.dk

Mange af de kompetencer, som mangler i skolen, har vi organister. Så det er naturligt, at vi prøver at gøre os ”spilbare” for et samarbejde. Jeg har tidligere arbejdet i en landsbykirke, hvor skole-kirke samarbejdet kom ganske naturligt. Men i en by som Randers er der lere af en anden trosretning og lere ateister, så derfor er skolerne mange steder mere tilbageholdende med at samarbejde med kirkerne. Dér er det vores oplevelse, at sangkraftcenteret kan være en løftestang for at komme ind på de skoler, der ikke ønsker at samarbejde direkte med folkekirken.

Vi har et ret stort fokus på at understøtte den sang, der kommer vores børn og unge til gode. Sangens Hus, som bl.a. administrerer de førnævnte fondsmidler, har nogle meget kompetente sangpædagoger tilknyttet, og gennem

vores samarbejde med dem har selv vi, der har arbejdet med kor i mange år, fået gode og værdifulde input omkring, hvordan man kan bygge arbejdet med sang op i forhold til børn i skoler, børnehaver og vuggestuer. Vi bruger stadig sangkonsulenterne til nogle opgaver, men vi organister er også selv ude på skoler og lave sangundervisning.

Det er i vores klare interesse som musikansvarlige i kirkerne at styrke sangen i skolerne, både for på mellemlang sigt at få lere sangere i kirkekorene, men også for på længere sigt at have lere kompetente sangere i menighederne, så vi kan have en velfungeren-

Sangkraftcentre

• indeholder et elitært arbejdende kormiljø for såvel drenge/unge mænd som piger, og arbejder med at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for, at både kor og sangere kan udvikle sig optimalt.

• er fokuseret på at udvikle og gennemføre breddeprojekter, der fremmer sangen i folkeskolen, daginstitutioner, kor, foreninger, erhvervsliv etc.

• er et lokalt forankret sangmiljø, som har arbejdet med sang gennem en årrække, og som i sit lokalmiljø nyder bred opbakning fra kommune, erhvervsliv, kirke, fonde, uddannelsesinstitutioner etc.

• er en selvstændig institution med egen ledelse og bestyrelse og med professionelt ansatte personer inden for såvel undervisning og korudvikling som projektudvikling.

Sangkraftcentrenes formål er at understøtte og videreudvikle sangen i Danmark, både den folkelige sang, skolesang, fællessang og sang på eliteniveau. Centrene arbejder sammen for at langtidssikre det arbejde med sangen, som ellers ofte står og falder med lokale ildsjæle, og for at skabe synergi mellem bredde- og elitearbejdet med sang. Kilde: Sangenshus.dk

de salmesang også i fremtiden. Så hvis I har et sangkraftcenter i jeres kommune, kan jeg kun anbefale at prøve at tage kontakt til det og se, om et samarbejde er muligt.

Flere andre organister er involveret i sangkraftcentre rundt omkring i landet. På www. organist.org bringer vi et par korte interview med to af dem: Se Teresemarie Lisiux og Jørgen Kleon Jeppesen fortælle om, hvordan de gør i henholdsvis Kalundborg og Struer (se under ”Faget” > ”Arbejdet som organist” > ”Samarbejde).

Mangler der er sangkraftcenter hos dig?

Fra 2012 til 2020 blev der med udspring i Sangens Hus i Herning etableret 11 sangkraftcentre landet over, og i 2020 blev det besluttet at accelerere den positive udvikling i form af projekt SANGKRAFT ’25, som arbejder på, at der i 2025 skal være mindst 25 sangkraftcentre i alt. Til projektet har Sangen Hus modtaget i alt 17 mio. kr. fra staten og fonde.

På sangenshus.dk kan man orientere sig om, hvor der allerede findes et, og hvor der arbejdes på at etablere et. Her kan man på Danmarkskortet over sangkraftcentre se, at der allerede er noget på færde i mere end 25 kommuner. En del af disse har dog endnu ikke kvalificeret sig til optagelse i SyngDanmark, det landsdækkende netværk af uafhængige sangkraftcentre.

Fra projektleder Lise Juliussen hos Sangens Hus lyder det, at det fortsat vil være muligt for flere at træde med om bord, men det kræver et benarbejde lokalt, og særligt at der er et godt samarbejde mellem kirke, kommune, musikskole og andre sangmiljøer. Selve kommunen skal være med på ideen, og samtidig kræver det en dialog med Sangens Hus om kriterier og økonomiske rammer.

Se mere på sangenshus.dk/sangkraftcentre

STILLE STYKKER MED ALT FOR MANGE SEKVENSER

Kristian S. Larsen, organist i Holsted

i Sydjylland, leverer afdæmpede koralbearbejdelser, som blandt andet kan komme i betragtning til bisættelser. De leste virker dog mest som forvoksede forspil.

Af Jette Plougheld

Stille er min sjæl til Gud omfatter 17 korte orgelstykker, overvejende over romantiske salmer. Jeg synes ikke, de romantiske forlæg udnyttes og videreudvikles, og det er skuffende, at samlingen er stilløs og uden nævneværdige selvstændige kompositoriske indslag. En lidt kedelig samling, kort sagt.

Nærmere, Gud, til dig er på lere måder ganske karakteristisk for komponistens opskrift på en koralbearbejdelse: En start, hvor en eller lere stemmer må vente på at komme ind. Gode intentioner fra start, men satsen udvikler sig egentlig ikke. Bunker af sekvenser ... og en coda-agtig slutning med grundtonen liggende svævende ”oven-vande”.

Vær du mig nær lægger ud med en unison tenor- og bas-optakt, og først efter seks takter sætter sopranen i, eller … vi når kun akkurat at blive præsenteret for den første frase og halvdelen af anden frase, før satsen begynder at ”cykle” rundt uden mål og mening. Og karakteristisk for lere af samlingens satser er det i Under dine vingers skygge svært helt at greje, hvornår det er intro, og hvornår vi er ”i gang”. Satsen savner både dramatik, romantik og mening.

Vi rækker vore hænder frem har nogle skønne harmonier undervejs, som komponisten dog godt kunne have brugt mere tid på at fol-

Stille er min sjæl til Gud Egen udgivelse 2022 24 sider

kr. hos noder.dk

de ud. Satsen udmærker sig ved en gennemført stil og konsistens. Nu tændes tusind julelys har også gode takter. I en sekvens høres melodien i alten – et forfriskende indslag.

Alle orgelstykkerne er komponeret i samme toneart som koralbogens. Gennemgående bevæger det melodiske stof sig ikke ret gerne væk fra salmernes første par fraser, hvilket gør dem – efter en beskæring – egnet som enkle forspil. En massiv brug af sekvenser går igen, og stemmeføringen er generelt rodet. Pedalspillet er besværligt, da basstemmen ofte opererer i et meget højt leje, hvor jeg ellers kun kommer i fuga’er af Bach og Buxtehude.

Samlingen kan bruges til orgler uden pedal – ét manual rækker. Kristian skriver selv i sit forord at der ikke er tale om stor kunst. Mindre kunne nu også have gjort det.

Kristian S. Larsen

GODE ALTERNATIVER TIL ”OM LIDT …”

En stor ny samling af orgelstykker med fokus på udgangen fra begravelser/bisættelser byder på både kendt og ukendt musik af varierende sværhedsgrad.

Af Thorkil Mølle

Fra norske Cantando Musikkforlag har jeg modtaget en antologi med musik til brug som udgangsmusik til begravelser og bisættelser, Exitus – Funeral Recessional. Redaktøren Geir Munthe-Kaas skriver i forordet, at han ikke i forvejen kendte samlinger af denne slags, men jeg har dog et Oxford-hæfte fra 2018, Funeral and Memorial Music, med lignende musik i min reol. Antologien rummer ikke færre end 70 stykker skrevet af 50 forskellige komponister, og både begyndere og rutinerede kan her inde brugbare satser blandt samlingens korte og enkle eller mere omfattende og krævende satser.

For en samling som denne er det forventeligt, at titler som Sørgemarsch og Marche funèbre dominerer, og Geir Munthe-Kaas noterer med knastør humor, at han har haft stor glæde af at spille mange af stykkerne. Vi inder værker af gode kendinge fra tidlig barok til senromantik, men nordmændene Fridthjov Anderssen og Catarinus Elling, tyskeren Anton Bell, englænderen William Thomas Best, svenskerne Gustaf Alfred Sundell og Lars August Lundh eller danskeren Carl Attrup og ikke så få andre er (for mig) helt nye bekendtskaber.

Det er med andre ord lykkedes redaktøren at inde ganske mange ukendte værker inden for et snævert repertoire, hvilket berettiger

Geir Munthe-Kaas, red. Exitus : Funeral Recessionals Cantando Musikkforlag 2022

sider, spiralryg

kr. hos noder.dk

udgivelsen. Desværre mangler næsten enhver reference til kilder, tidligere udgivelser eller manuskripter, så særligt interesserede må søge videre på egen hånd. Værker af de mere kendte komponister som Bach, Dandrieu, Fischer, Gade, Mendelssohn m. l. er medtaget af praktiske grunde, da disse stykkers karakter skønnes at passe ind kategorien, selvom de er tilgængelige i andre udgaver.

PASSENDE STEMNING

Hvordan så med anvendeligheden i en dansk sammenhæng? Ja, det må bero på situationen og personlige præferencer, om man ønsker at spille en (bombastisk) sørgemarch med skarpt punkterede rytmer. Disse marcher har en ofte patetisk karakter, som jeg aldrig har oplevet ved de begravelser, hvor jeg deltaget uden at være på arbejde. Og når jeg er på arbejde, har der endnu ikke været forespørgsler på sørgemarcher. Udgangsmusik til bisættelser og begravelser herude på landet behøver sjældent at være ret lange, simpelthen fordi kirken hurtigt er tømt. Det ser sikkert anderledes ud andre steder.

Lidt imod udgiverens intention og samlingens titel kunne jeg også inde på at spille nogle af de mere rolige, ikke-march-agtige stykker som præludium, for lere af stykkerne vil som indledning være velegnede til at sætte en passende stemning.

Et par af marcherne har jeg allerede afprøvet. En af de mere afdæmpede – men stadig med de karakteristiske punkteringer – er et arrangement over norske Ole Olsens Sørgemarsch komponeret til “Annen Brigades Musikkorps”, hvor Olsen var “armémusikkinspektør” med rang af major. Marchen er klar og udtryksfuld, og gentagelser kan vælges til eller fra, så der er lidt elastik i varigheden. Også nordmanden Peter Lindemans enkle Inn- og Utgangsspill i e-moll har jeg brugt –begge stykker gjorde int fyldest.

Det har ikke været muligt for mig at sætte mig grundigt ind i nær alle stykker, og en del ligger uden for både mine orglers og min egen formåen, men det har været overraskende og lærerigt at dykke ned i et repertoire, jeg ellers ikke dyrker. I denne omfangsrige samling kan alle inde gode alternativer til Om lidt bli’r her stille

ÅNDELIGE SANGE

Tro og tradition er båret af mennesker og nder mange udtryk og former. Maria Kynnes Åndelige Sange bidrager til denne stadige fornyelse ved at insistere på det rum, som musik og poesi er medskabende i. Jazzens legende og improviserende form bevæger sig billedligt og sanseligt og hjælper det svært begribelige i tro og eksistens på vej.

Med sig har Maria en særdeles kompetent jazzkvartet: Flemming Agerskov (trp), Peter Rosendal (p), Kasper Vadsholt (b), Jonas Johansen (dr).

Læs, lyt og se mere på www.mariakynne.dk/aandelige-sange Booking: maria@kynnevennike.dk tlf. +45 28607642

Løgumkloster Kirkemusikskole

Orgelekskursion l Groningen-området v/ Kris an Lumholdt og Hans Chr. Hein Fredag d. 11. - søndag d. 13. november

Solosange og -salmer i gudstjenesten Inspira onsdag for kirkesangere v/ Kamma Bidstrup og Hans Chr. Hein Torsdag d. 19. januar kl. 10-15

Klaverledsagelse i mange s larter v/ Bjørn Elkjer i Løgumkloster 4 fredage: 27/1, 24/2, 17/3 og 14/4

Nodeskrivning i Finale v/ Søren Birch Torsdag d. 9. marts kl. 10-15.30

”1723 - Bachs første år i Leipzig” Foredrag v/ Hans Chr. Hein Tirsdag d. 21. marts ”Lær at optræde under pres” Kursusdag v/ Ulla Munch Fredag d. 31. marts kl. 10-15 i Odense

Babysalmesang v/ Anne Me e Riis Søndag d. 12. - rsdag d. 14. marts

Salmer og fællessang - om sanghistorie og lre elæggelse af fællessangsarrangementer Kursusrække med 3 moduler á 2 dage Modul 1: torsdag 13. og fredag 14. april

Kursusbeskrivelser og lmelding på Kirkemusikskolernes hjemmeside

Sjællands Kirkemusikskole

Julebesøg i kirken Ins tu oner og skoleklasser v/ Anne-Me e Riis

Mandag d. 14. november i Roskilde

Salmer og Musikalsk leg - 3-5 år Børnehaven i kirken - v/ Anne-Me e Riis Fredag d. 18. og lørdag d. 19. november i Tveje-Merløse

”Lær at optræde under pres ” v/sanger og coach Ulla Munch Onsdag d. 8. feb. kl. 15-18, samt Lørdag d. 15. april kl. 10-13 i Roskilde

Babysalmesang - metodik og prak k v/ Anne-Me e Riis - 5 fredage fra 24/3 Skt. Katharina Kirke i St. Heddinge

Masterclass med operasanger Signe Asmussen Manui Lørdag d. 22. april kl. 10-15 i Roskilde

Salmer og musikalsk leg 1-3 år Vuggestuen og dagplejen i kirken v/ Anne-Me e Riis 4 mandage fra 8. maj i Bagsværd Kirke

”Fortælling om og formidling af Janne Marks salmer ” - Workshop med sangskriver og sanger Janne Mark Lørdag d. 25. marts kl. 10-15 i Roskilde

Konservatorieforberedende hørelære 7 mandage fra 3. oktober - 9. januar

www.kirkemusikskole.dk

Folkekirkens liturgi -Teori og praksis v/ lektor Jørgen Kjærgaard Mandag d. 14. november i Vestervig

PR for kirkemusikken i medierne v/ journalist og grafiker Svend Løbner Webinar 23/1, 31/1 og 8/2 kl. 19-21

Babysalmesang inspira onsdag v/ Anne-Me e Riis - Mandag d. 27. feb. i Ellevang kirke, Aarhus

Repertoirekursus for organister Enkle stykker l gudstjenstebrug v/ organist Chris na Belto Mandag d. 13. marts i Nr. Tranders Kirke Speak up & Sing out! -for kirkesangere Bliv en bedre sanger, taler og formidler v/ sangpædagog Pia Fog Tirsdag 14/3 i Folkekirkens Hus, Aalborg Salmedag -foredrag og fællessang v/ Erik Sommer, Jørgen Kjærgaard, Hans Henrik G. Larsen m.fl. Mandag d. 17. april i Vestervig Kirke og på Kirkemusikskolen

Sommerhøjskole

d. 25. -onsdag d. 28. juni

Konservatorieforberedende

Olsen i

www.kirkemusikskole.dk

MUSIK OG TEOLOGI I ARBEJDET MED DEMENTE

To præster har for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter samlet en omfangsrig bog om gudstjenester for mennesker med demens.

Rose Marie Tillisch har senest stået bag rapporten om babysalmesang, som omtales overfor. Men hun beskæftiger sig også intensivt med, hvordan man kan være kirke med mennesker i den anden ende af livet. Sammen med provst Line Skovgaard Pedersen har hun redigeret Nærvær og tid. Gudstjenester og rum til mennesker med demens og deres pårørende – En idé-, proces- og brugsbog, hvori man som læser inder eksempler på, hvor forskelligt opgaven kan gribes an.

Status er ifølge redaktørerne, at folkekirken ikke i tilstrækkeligt omfang er klædt på til at møde mennesker med demens. Det skal bogen være med til at råde bod på, i øvrigt sammen med den tværfaglige ”gerontologiske efteruddannelse”, som i 2023-24 for anden gang udbydes af Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter i samarbejde med kirkemusikskolerne (se annonce side 5). Begge dele er resultater af, at FUV i 2019-2021 havde gerontologi, altså viden om alderdom, som satsningsområde.

Nærvær og tid består hovedsagelig af input fra mange forskellige bidragydere, som fortæller om deres erfaringer, og hvad de i deres egen praksis har udviklet, blandt andet i form af liturgier, års(tids)hjul og særlige koncepter såsom babyældresalmesang (Skanderborg) og erindringsdage (Hvidovre). Om sidstnævnte skriver redaktørerne: ”Musikkens forløsende magt sammen med ordenes

bårne glæde får et frigjort udtryk i Mette Ladefogeds artikel om Erindringsdage.”

Et af bogens kapitler har overskriften ”Musik og teologi – organist og præst i samspil”. Her beretter henholdsvis musiker og sognepræst fra Karise og organist og præst fra Sankt Jørgens Kirke i Næstved i detaljer om, hvordan de har gjort hos dem.

”Musik og teologi arbejder på smukkeste vis sammen, når organist/kirkemusiker og præst/kirke- og kulturmedarbejder sammen tager fat på at gøre gudstjenester og andagter levende for mennesker med kognitive udfordringer. Tilbage sidder en menighed, der oplever sig set og anerkendt, og kirkens medarbejdere svæver hjem. (…) Samarbejder, der styrkes af at musikken går i dialog med teologien,” opsummerer redaktørerne.

Nærvær og tid

Rose Marie Tillisch og Line Skovgaard Pedersen (red.)

BABYSALMESANGENS TRE SKOLER

I et nyt studium fra FUV analyseres babysalmesang som gudstjeneste og deltagerne som menighed. De sammenlignende praksisundersøgelser får forskeren til at foreslå en fælles uddannelse for ledere af babysalmesang.

Ph.d. i teologi Rose Marie Tillisch præsenterer i denne projektrapport ”et bidrag til forståelsen af babysalmesangens teologi og dens rødder” ud fra ”praktisk-teologiske re leksioner og iagttagelser”. Iagttagelserne kommer fra samtaler med ledere og deltagere samt egentlige feltstudier i 12 kirker, hvor babysalmesangen er inspireret af forskellige ”skoler”.

En vigtig anbefaling, som forfatteren ud fra sine studier når frem til, er, ”at præster og menighedsråd sætter sig ind i babysalmesang og dens menigheds tanker”. Præster, som ikke deltager, går glip af meget: en levende gudstjeneste og en levende menighed.

En anden vigtig ting, som Tillisch påpeger, er behovet for opkvali icering af dem, som leder babysalmesang. Hun mener, der er brug for bedre muligheder for uddannelse, blandt andet i musikpædagogik, diakoni, sang og salmer – og mere konkret i en eller lere af de tre ”babysalmesangsskoler”. Alle disse tre skoler er ifølge forfatteren” langtidsholdbare kvalitetsprodukter, der fortjener udbredelse”:

Anne-Mette Riis med fokus på nærvær og stram liturgi (Min første salmebog, manual, Det kgl. Vajsenhus’ Forlag 2004, og Salmer i dans og bevægelse, Det kgl. Vaisenhus’ Forlag 2009)

Aarhus-skolen grundlagt af Ingrid Oberborbeck med fokus på vandringer i kirkerum-

met og lidt løsere liturgi (Som fuglen i skov, Dansk Sang 2008)

Den nye skole repræsenteret ved Mette Gautier og Christine Toft Kristensen med fokus på højmessens (dåbs)liturgi og fravalg af brugen af verdslige sange, som i de to gamle skoler supplerer salmerne (Babysalmesang med mere, Eksistensen 2020)

RIIS, OBERBORBECK OG GAUTIER

Rose Marie Tillisch’ bidrag består blandt andet i en sammenlignende analyse af de tre skoler:

”Når jeg i mine feltstudier mødte babysalmesang, som blev a holdt efter den nye metode, Gautier/Kristensen, fremstod den mere traditionel end de oprindelige udgaver, Riis og Oberborbeck. Tilsvarende virkede babysalmesang som byggede på de to andre skoler, når jeg deltog i dem som led i mine feltbesøg, som mere progressive og folkelige i den

Rose Marie Tillisch Babysalmesangens teologi FUV 2022

155 sider, pdf Gratis download via fkuv.dk

forstand, at de inddrog hverdagens musik og leg, og for så vidt arbejdede efter Grundtvigs devise: Menneske først og kristen så. Oberborbecks skole har så det ekstra særkende, at den også tænker og handler bevidst diakonalt,” påpeger hun.

Hun opholder sig også ved, hvad skolerne har til fælles. Ifølge Tillisch kan det gælde for dem alle tre, når Gautier/Kristensen, beskriver babysalmesang som ”en aktivitet, som er et gudstjenestelignende samvær for det allerede eksisterende fællesskab, som er sammen om en rituel praksis.”

FLERE NYE BØGER

Henning Jensen

Mit orgelbyggerliv Forlaget HISTORIA 2022 134 sider hardback 200 kr. hos historia.dk

En af de seneste mange års mest fremtrædende danske orgelbyggere er Henning Jensen fra Frobenius Orgelbyggeri. Gennem sine i alt 53 år som aktiv i faget oplevede han at være både rejsende svend i ind- og udland, selvstændig orgelbygger, og i 1995 tog han over som direktør i den hæderkronede virksomhed efter Walther og Erik Frobenius, en post han beholdt indtil 2017.

Hans selvbiogra i er en fortælling ”om en fascinerende orgelverden – og samtidig et både underholdende og interessant indblik i en anderledes faglig karriere. Bogen kan læses af alle, også folk uden kendskab til orgler og orgelbygning,” som det hedder i omtalen.

”Måske er de afgørende faktorer for babysalmesangs succes i alle tre skoler bevægelse, sang og salmer, dans og leg og højt til loftet koblet med lederens autencitet? Det får man, så hatten passer, i alle tre stilarter,” erfarer Rose Marie Tillisch.

Herefter følger afsnit om blandt andet babysalmesangslederens betydning, præstens rolle og betydningen af kirkerummet og kirkekaffen. Bagerst i udgivelsen følger nogle interessante bilag, herunder et interview med Anne-Mette Riis om blandt andet ”musikteologi” og babysalmesangens skabelseshistorie.

Jørgen Ellegård Frederiksen Danske komponister – Leif Kayser Multivers 2022 144 sider 160 kr. på multivers.dk

Leif Kayser (1919-2001) er som dansk orgelkomponist 1900-tallets mest produktive. Hans katolske baggrund giver sig ofte til kende i musikken, både åndeligt og stilistisk.

Organisten og pianisten Jørgen Ellegård Frederiksen (f. 1962) har været hovedredaktør på en omfattende genudgivelse Leif Kaysers orgelværker. Nu har han så skrevet denne biogra i til bogserien ”Danske komponister” (som i øvrigt også tidligere i år blev beriget med en biogra i om en an-

den organist-komponist: Bernhard Christensen, 1906-2004).

Tidligere har Ellegård gjort sig bemærket som Kayser-fortolker med en indspilning af blandt andet Concerto per organo Han står også bag hjemmesiden lei kayser. dk.

Torkil Baden er kirkemusiker og musikjournalist, og dette er hans tiende bog om musik og kulturhistorie. Sprog: bokmål.

Åke Skommar Orgeln Gehrmanns Musikförlag 2021 130 sider 349 kr. på noder.dk

^

Lea Wierød Borcak Sang Aarhus Universitetsforlag 2022 60 sider, paperback 50 kr. hos unipress.dk

I den succesfulde serie Tænkepauser med letlæst videnskabsformidling handler nr. 101 om sang. Lea Wierød Borčak er seniorforsker og formidler ved Sangens Hus og på Center for Grundtvigforskning (AU). I denne lille bog undersøger hun sangens mange sociale og kulturelle betydninger i Danmark og verden.

En ny grundbog i faget orgelkundskab, rigt illustreret. Hvilke dele består pibeorglet af, og hvordan virker det? Sprog: svensk.

Olivier Latry At the Organ of Notre-Dame Butz Musikverlag 2022 159 kr. hos noder.dk

Torkil Baden Bach og hans orgelunivers Lyche musikkforlag 2021 185 sider 325 kr. hos noder.dk

I denne norske gennemgang af J.S. Bachs liv og orgelmusik forenes faglig indsigt fra nyeste internationale forskning med letlæst formidlingsglæde (ifølge forlaget). Bogen er forsynet med grundige koralregistre og illustreret med nodeeksempler og vigtige historiske dokumenter.

Olivier Latry (f. 1962) blev udpeget til organist ved Notre-Dame-katedralen i Paris allerede i en alder af 23 (skriver: treogtyve). Han er nu blandt verdens absolut førende koncertorganister og samtidig en efterspurgt underviser.

Denne bog handler både om det prægtige 8000-pibers Notre-Dame-orgel og om nogle af de musikere, som har trakteret det, selvfølgelig ikke mindst Olivier Latry selv (han kan i øvrigt opleves ved en koncert i Garnisons Kirke i København d. 24. november 2022 kl. 19.30, hvor han også modtager Frobeniusfondens store pris). Sprog: engelsk.

Den første fregne

af Povl Balslev og Rikke Vibeke Birkeholm

En salmecyklus med 12 nye smukke børnesalmer med iørefaldende melodier. Salmerne følger kirkeårets gang.

at kunne læse det med småt.

978-87-7178-162-5

-5

Storværket Liturgi gennemgår kirkens liturgi fra oldkirken og op til i dag

Liturgi

Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger Af Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke Indbundet | 1254 sider | 995,00 kr.

Bind 1 præsenterer gudstjenestens og kirkehandlingernes liturgihistorie med hovedvægt på den danske udvikling.

Bind 2 behandler og kommenterer de samme emner, således som de indgår i Alterbogens og Ritualbogens vejledninger og autoriserede ritualer vedrørende folkekirkens aktuelle liturgi. De to bind kan således bruges både hver for sig og parallelt.

For første gang siden 1840 foreligger der nu en samlet grundbog til den danske kirkes liturgi.

En essentiel grundbog til brug i undervisningen på universiteterne, pastoralseminarierne og kirkemusikskolerne.

Bind 3 indeholder leksikon, litteraturliste, kildefortegnelse og diverse registre.

Jørgen Kjærgaard (f. 1957) cand.theol., lektor og

om kirkehistorie, salmer og

Peter Weincke (f. 1951) mag.

Korbog 3 - 30 satser for 1-3 stemmer og orgel Merete Kuhlmann

Korbog 3 er nyeste skud på stammen i Merete Kuhlmanns serie af korbøger. Ligesom Korbog 1 og 2 er det en brugsbog, primært til gudstjenebrug. Hvor de to foregående bøger var for blandet kor a cappella, er satserne i Korbog 3 alle skrevet for orgel og et færre antal sang-/korstemmer.

Bogen er ideel, de dage man som organist har et reduceret kor til sin rådighed; eller de dage man har brug for en sats til en solist/ en kirkesanger osv.

Bogen indeholder et fælles kirkeårs-register for de 3 Korbøger, ligesom der er et register for denne bogs satser, med forslag til anvendelse.

FMX 02-031, 84 sider, A4 hæftet

BESTIL

RABAT

Indeholder bl.a.: Alle mine kilder skal være hos dig Alt, hvad som fuglevinger fik . Der står et slot i Vesterled . Det hellige kors vor Herre selv bar . Du, som har tændt millioner af stjerner . En rose så jeg skyde . Gak ud, min sjæl, betragt med flid . I skovens dybe, stille ro Kimer, I klokker . Lysets engel går med glans . Maria gennem torne går Nu blomstertiden kommer Nu rinder solen op af østerlide Op, al den ting, som Gud har gjort Sig nærmer tiden, da jeg må væk Til Himmels fór den ærens drot

8 nye korudgivelser

Niels la Cour

Komponisten Niels la Cour er kendt af mange for sin stemningsfulde melodi til “Fred hviler over land og by”. Nu udkommer hele otte hæfter med større og mindre korværker skrevet igennem mange år:

hæfter med større korværker og fire hæfter med mindre salme- og korsatser der alle indeholder den kendte “Fred hviler over land og by”.

NY BOGUDGIVELSE

Buxthudes Orgelværker af Kai Ole Bøggild

Mens der på tysk og engelsk foreligger omfattende studier vedrørende Buxtehude-forskningen, findes der på dansk intet større sammenhængende arbejde om denne den betydeligste danske barokkomponist.

Hensigten med udgivelsen af denne artikelsamling har i hovedsagen været ønsket om at give et samlet overblik over og en afdækning af den problemkreds, der knytter sig til overleveringen af Buxtehudes koralbundne orgelmusik. Artikelsamlingen indeholder endvidere kritiske udredninger af de mange Buxtehude-udgaver samt liturgi- og stilhistoriske forhold, hvori Buxtehudes koralbearbejdelser indgår.

Stormgade 48

HUSK LØNFORHANDLINGEN NÅR DU FÅR NY STILLING

Alle organiststillinger besættes i henhold til Organistoverenskomsten mellem Kirkeministeriet og CO10 for organister jf. resultatpapir af 1. marts 2021 og ministeriets cirkulære af 15. januar 2020 herunder Protokollat for organister med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve”. Det indebærer blandt andet, at der er mulighed for at forhandle lønnen individuelt (se nedenfor under ”lokalt aftalte tillæg”).

Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen.

Alle organister kan søge alle organiststillinger. Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af. Fra 1. juni 2022 omfattes også pensionerede af Organistoverenskomsten.

Organister kan, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål om arbejdsbeskrivelse, ansættelsesproces, lønog ansættelsesvilkår eller andet, bør foreningen kontaktes.

Ansættelsesvilkår

Organister med en KMOK/PO-uddannelse aflønnes således (pr. 01.10.2022 – reguleringsprocent: 13,7411):

Basisløn (kvoteret)

• Trin 1 – kr. 313.059,87

• Trin 2 – kr. 328.919,93

(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse).

Rådighedstillæg (kvoteret)

Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved:

• 1 kirke kr. 24.340,60

• 2-3 kirker kr. 31.733,77

• 4 eller flere kirker kr. 37.762,05

Lokalt aftalte tillæg

Basisløn og rådighedstillæg suppleres med tillæg, og det vil være i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om tillæg skal jf. overenskomsten indgås af Organistforeningen.

Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er fuldstændig klarhed over de nye vilkår i en ny stilling. En særlig opmærksomhed skal rettes på aftaler om løn og rammetid.

Tjenestemænd Såfremt ansøgeren er tjenestemand, indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 01.10.2022):

Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 22.065,77

Lønramme 20: med et kvalifikationstillæg på kr. 29.345,20 samt rådighedstillæg på kr. 22.065,77

BARSELSVIKARIAT: ORGANIST TIL BRYNDUM OG VESTER NEBEL KIRKER, SKADS PROVSTI, RIBE STIFT

Et vikariat som organist ved Bryndum – Vester Nebel Kirker, Skads provsti er ledig pr. 1. februar 2023 til 31. oktober 2023. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

ORGANISTEN SKAL varetage følgende opgaver:

• Forestå orgelspil, instrumental musikledsagelse af liturgi og menighedssang, ved

• gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter, såvel i som uden for kirken.

• Gerne ledelse af eksisterende kor

• Bistår præsterne ved konfirmandundervisning og minikonfirmander.

BRYNDUM – VESTER NEBEL SOGNE har 3500 indbyggere, 9 ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved mange børnefamilier, og den kirkelige interesse er stigende og positiv.

ORGLET i Bryndum Kirke er et Frobenius-orgel med 14 stemmer, 2 manualer og pedal (kun til d). Orglet i Vester Nebel Kirke med er et Frobenius med 4 stemmer, 1 manual og pedal (kun til d).

VI FORVENTER, at du:

• Er imødekommende og har gode samarbejdsevner.

• At du har erfaring i det klassiske orgelrepertoire, klassiske salmer og er fortrolig med det rytmiske salmerepertoire.

ANSÆTTELSE sker ved Bryndum –Vester Nebel Sogns Menighedsråd beliggende Bryndumvej 111 A, 6715 Esbjerg N.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 –Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

ÅRSLØNNEN for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 290.698,37 kr. – 424.866,23 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 298.151,82 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.406,99 kr. (nutidskroner). OKtillæg på 966,80 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 324.435,11 kr. og 395.331,08 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.742,98 kr. og 64.832,43 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen som kirkemusiker med orgel og korledelse (tidligere PO) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 313.059,87 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 328.919,93 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 31.733,77 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Sognepræst Egil Hvid-Olsen, tlf. 24663610

Sognepræst Bente Bramming, tlf. 21854531

Kontaktperson Henrik Fock, tlf. 20282332

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Bryndum – Vester Nebel menighedsråd, Bryndumvej 111A, 6715 Esbjerg N eller på mail til 8918fortrolig@sogn. dk. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 01-12-2022

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted uge 01-23. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Foto: Steen F. Jensen/Wikimedia CommonsBryndum Kirke

Vester Nebel Kirke

ORGANIST TIL HERSTEDVESTER KIRKE, GLOSTRUP PROVSTI, HELSINGØR STIFT

En stilling som organist ved Herstedvester Kirke i Albertslund er ledig til ansættelse pr. 1. januar 2023. Stillingen er på 18 time pr. uge.

Om kirken og sognet: Kirken ligger midt i middelalderlandsbyen Herstedvester i udkanten af Albertslund og er en vigtig del af musik- og kulturlivet i byen. Et mangfoldigt sogn med et godt aktivitetsniveau samt en engageret og velsyngende menighed. Menigheden værdsætter i høj grad musik, korsang, koncerter og højskolesang, som er en vigtig del af kirkens dna.

Vi har et velfungerende kirkekor, der består af seks m/k fra ungdomskoret, som er blevet voksne. Vi er ved at skabe et nyt ungdomskor, som der er tradition for ved alle tjenester i weekenden, og påtænker at få børnekor igen, evt. ved et samarbejde med den lokale skole. Dertil har vi et projekt/voksenkor – Kantoriet –som synger til flere arrangementer i løbet af året, især forårs- og julekoncerter. Vi har stor tradition for koncerter, der kommer bredt ud (også helt fysisk), og højskolesangaftener mv.

Orgelet er et flot klingende og alsidigt instrument fra P.G. Andersen & Bruhn (2005) med 19 stemmer, setzersystem og alm. koblinger.

Kerneopgaver i stillingen er

• Tæt samarbejde med kirkens fuldtidsorganist, præster og kirketjenere.

• Orgelspil til 1/3 af weekenderne, bisættelser og gensidig feriedækning.

• Medvirken til ca. 1/3 af kantorikorets prøver samt lede ungdomskor i forbindelse med tjenester og enkelte separate korprøver. Samarbejde om 1/3 af kirkens koncerter og spille til Højskolesangaften 3-4 gange årligt.

• Spille til kirkens seniorklub og medvirke ved fællessang på det lokale plejehjem.

Vi søger en organist, der

• Har en kirkemusikalsk uddannelse eller anden relevant baggrund.

• Vil være en del af kirken og samarbejdet med tre præster, to kirketjenere, menighedsrådet og fuldtidsorganisten.

• Har lyst og evne til at arbejde med kirkemusik i forskellige genrer. Til gudstjenester og kirkelige handlinger bruger vi ’Den Danske Salmebog,’ ’100 salmer,’ ’Kirkesangbogen’ og evt. andre nye rytmiske melodier til salmer.

• Har erfaring med korarbejde, gerne med mod på børne- og ungdomskor.

Se den fulde version af stillingsopslaget på www.organistforeningen.dk

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 –Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 290.698,37 kr. – 424.866,23 kr. Fikspunktet er 298.151,82 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.406,99 kr. OK-tillæg på 966,80 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny

løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 324.435,11 kr. og 395.331,08 kr. årligt. Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.742,98 kr. og 64.832,43 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen som kirkemusiker med orgel og korledelse (tidligere PO) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 313.059,87 årligt og basisløntrin 2 udgør kr. 328.919,93 årligt. Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 24.340,60 kr. for tjeneste ved 1 kirke.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson og rådsformand Per Møller Jørgensen, 24782696, eller kirkens hovedorganist, Jeppe Rönnow, på 51449344.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Herstedvester Kirkes menighedsråd, mrk. Per Møller Jørgensen, på permoellerjoergensen@gmail.com. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 15. nov. 2022

Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes af finde sted i uge 46.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, straffeattest samt børneattest.

Jan

NYE MEDLEMMER

Ane Kirstine Mandrup, Sjællandsgade 55 3.th 2200 København N

Astrid Lindvig, Kærvej 2, 8751 Gedved

Mikkel Krüger, Annebjergvej 181, 9000 Aalborg (Vadum Kirke, Aalborg Stift)

Hanne Lund Larsen, Prins Christiansgade 2 3. th, 8900 Randers C (Harridslev, Albæk og Støvring Kirker, Aarhus Stift)

Sigrid Damsager, Tvethøjvej 22, 4320 Lejre (Himmelev Sogn, Roskilde Stift)

Gulnara Tanieva, Gl. Relvej 10, 8620 Kjellerup (Kølkær Kirke, Viborg Stift)

Claudio Passilongo, Fredensgade 4 C, 8900 Randers C

UDNÆVNELSER / NYT JOB

Sigrid Damsager, Lejre, er pr. 1. august 2022 ansat som korleder og organist ved Himmelev og Trekroner Kirker, Himmelev Sogn, Roskilde Stift

Lisbeth Risager Gerdes, Taulov, Fredericia, er pr. 1. september 2022 ansat ved Hjerting Kirke, Ribe Stift.

Mikkel Krüger, er pr. 1. oktober ansat ved Vadum Kirke, Aalborg Stift

RUNDE FØDSELSDAGE

Doris Sommerlund, Sønderballevej 93, 6230 Rødekro (Tinglev Kirke, Haderslev Stift),

år den 24. november 2022

Jesper Lorck, Islevmark 11, 2610 Rødovre (Mørdrup Kirke, Helsingør Stift),

50 år den 28. november 2022

Ole Håndsbæk Christensen, Duevænget 8, 3300 Frederiksværk (Skibby Kirke, Helsingør Stift),

60 år den 12. december 2022

Agnes Most, Måle Bygade 45, 5300 Kerteminde (Nørre Broby og Sønder Broby Kirker, Fyens Stift),

60 år den 13. december 2022

Bo Ansgar mesa y Santiago, Calle San Miguel no. 1, 18190 Cenes de la Vega, Spanien,

75 år den 16. december 2022

Panna Ildikó Friis-Grigoncza, Adelgade 30, 4880 Nysted (Nysted og Vantore Kirker, Lolland-Falsters Stift),

60 år den 16. december 2022



Carsten Ullits Mortensen, Halkærvej 67A, 9240 Nibe (Sebber, Bislev og Ejdrup Kirker, Aalborg Stift),

50 år den 22. december 2022

 Mikael Leth, Søndre Kongevej 27, 9400 Nørresundby (Biersted Kirke, Aalborg Stift),

60 år den 31. december 2022

OPDATEREDE VIKARSATSER

Vejledende time- og vikarsatser for PO/KMOK’ere pr. 1. oktober 2022:

• Timesats (beregnet på baggrund af de overenskomstfastsatte løndele inkl. pension): 216,66 kr.

• Vikarsats for højmesse (7 timer): 1.516,60 kr.

• Vikarsats for kirkelig handling (3,5 timer): 758,30 kr.

• Dagsats (7,4 timer): 1.603,26 kr.

Bemærk:

• Af time- og vikarsatserne ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler svarende til 12,5 procent.

• I den konkrete aftale bør der tages højde for, at varigheden af arbejdsopgaven kan variere som følge af arbejdsopgavens karakter (f.eks. kan særlige musikønsker medføre behov for mere end 3,5 timer til en tjeneste).

• Der kan desuden aftales kørselsgodtgørelse efter SKAT’s til enhver tid gældende satser (pr. maj 2022 hævet til 3,70 kr./km – eller ved lav sats: 2,17 kr./km).

ORGANISTFORENINGEN

Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg

og telefon: kontakt@organist.dk, 7665 9560

Mandag-torsdag kl. 10-13

Louis Wollert Torp

lwt@organist.org

sekr@organist.org

blad@organist.org

Inge Bech Hansen

Filip Graugaard Esmarch

Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE

Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Ry Kirke, Østjylland Tlf. 2515 3312

formand@organist.org

Næstformand Knud Damgaard Andersen Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole Tlf. 9795 2726 / 2465 8026

knud.damgaard@mail.dk

Kasserer Karin Bitsch Antonsen Skals Kirke, Midtjylland Tlf. 86 65 10 14

E-mail: karinorganist8830@gmail.com

Øvrige medlemmer

Jørgen Kleon Jeppesen Struer Kirke, Vestjylland Tlf. 40 56 85 50

E-mail: organist@struer-kirke.dk

Teresemarie Lisiux Nyvangskirken, Kalundborg Tlf. 23 93 55 72

E-mail: nyvang.organisten@gmail.com

Mette Bredthauer Askov Kirke, Sydjylland Tlf. 3064 3045

E-mail: metbr@km.dk

Jens Nielsen Sct. Olai Kirke, Hjørring Tlf. 61 36 31 39

E-mail: jnorganist@gmail.com

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER

Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171

inger.marie@solvangkirke.dk

Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER

Anders Juhl, tlf. 6094 7745

ajuhl@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826

konsulent@organist.org

FYENS STIFT

Lene Dam, Tlf. 5152 1236 E-mail: ledam@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

VIBORG STIFT

Karen Skovbjerg, tlf. 3033 9810 E-mail: kskovbjerg9@gmail.com

Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734 E-mail: mette@energipost.dk

AARHUS STIFT

Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chrho@km.dk

Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: heze@km.dk

RIBE STIFT

Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT

Pia Jeanette Nielsen tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organistpia@gmail.com

Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

AALBORG STIFT

Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323

jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen, tlf. 2839 7790 E-mail: lc@km.dk

Inger-Marie Larsen, tlf. 2035 9362 E-mail: imlaars@gmail.com

Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg

NKS24 I KØBENHAVN

Nordisk Kirkemusiksymposium inder sted den 19.-22. september 2024 i København. De geogra iske omdrejningspunkter bliver blandt andet konservatoriet på Frederiksberg og domkirken i Indre By, hvor Københavns Drengekor og domorganist Hanne Kuhlmann er blandt hovednavnene.

I resten af 2022 tager Organistforeningens formand, Ingrid Bartholin Gramstrup, på vegne af Nordisk Kirkemusikråd imod forslag til programpunkter. Husk under alle omstændigheder at reservere datoerne, så du kan opleve dette unikke mødested og denne værdifulde inspirationskilde for Nordens kirkemusikere.

Læs mere på organist.org i nyheden ”Konference for Nordens kirkemusikere”.

Kirsten Skau Pedersens rejselegat for organister

Kirsten Skau Pedersens rejselegat for organister

Overvejer du at tage til udlandet for at opkvalificere dig som organist? Så skal du også overveje at søge dette legat.

Overvejer du at tage til udlandet for at opkvalificere dig som organist? Så skal du også overveje at søge dette legat.

I april 2023 vil det for anden gang blive uddelt til et antal PO’er/KMOK’er.

I april 2023 vil det for anden gang blive uddelt til et antal PO’er/KMOK’er.

Ansøgningen ventes åbnet i december 2022 med fristen i februar 2023.

Ansøgningen ventes åbnet i december 2022 med fristen i februar 2023.

Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysninger om uddannelsesformål, lærer, hidtidige uddannelser og kurser samt budget for omkostninger.

Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysninger om uddannelsesformål, lærer, hidtidige uddannelser og kurser samt budget for omkostninger.

Læs mere på www.organist.org under ”Faget” > ”Rejselegat”

Læs mere på www.organist.org under ”Faget” > ”Rejselegat”

FORENINGSKALENDER

20.-21. november: Bestyrelsesmøde og seminar 13. januar 2023: Bestyrelsesmøde 13. marts 2023: Bestyrelsesmøde

14.-17. maj 2023: Stævne i Aalborg (se side 4)