Organist.org nr. 6, juni 2018

N r. 6

J

UNI 2018

1

7. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

NY OVERENSKOMST SIDE 2 OG 4

VISIONER FRA KIRKEMUSIKSKOLERNE SIDE 8

PRÆLUDIUM

LIBERAL LØNDANNELSE GAVNER IKKE FOLKEKIRKEN

Af Henriette Hoppe

2

Det er nu lykkedes os at binde en afsluttende sløjfe på overenskomstforhandlingerne, der ved det centrale bord endte med lønstigninger, vi godt kan være tilfredse med. Den sidste forhandling, der fandt sted d. 9. maj i Kirkeministeriet, efter at de decentrale forhandlinger har været a brudt siden forhandlingssammenbruddet, endte med en aftale, der kun indeholder ganske få elementer, hvoraf fordelingen af organisationspuljemidlerne er den, der naturligt får opmærksomhed.

Puljemidlerne kan, efter forhandling, udmøntes på udvalgte områder.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Organistforeningen gerne ville tilgodese tjenestemændene, hvis muligheder for lønudvikling er yderst begrænsede, samt de af de overenskomstansatte, der er udfordrede af ansættelser med rigtig mange tjenestesteder, helst med et rådighedstillæg ud over de allerede eksisterende tre rådighedstillæg.

Vores mulighed for at tilgodese enkelte grupper eller stillinger viste sig dog at være reelt set ikkeeksisterende. Moderniseringsstyrelsen modsatte sig enhver form for centralt forhandlede tillæg. Alle forsøg på at inde en løsning, der kunne tilgodese bestemte grupper af organister, strandede. Signalet er ikke til at tage fejl af: Al løndannelse skal ske decentralt, således at en individuel forhandling danner grundlaget.

Som deltager i overenskomstforhandlingerne for første gang må jeg indrømme, at jeg undrer mig. Hvorfor udmøntes der puljemidler i de centrale forhandlinger, når der ikke gives reel mulighed for at fordele efter skøn? Vores eneste mulighed var at fordele på grundlønnen med et meget beskedent beløb til den enkelte som konsekvens.

Den liberale tankegang, at medarbejdernes lønudvikling styres bedst af den lokale arbejdsgiver, gavner ikke folkekirken. Vi ved af erfaring, hvor svært det er at forhandle decentrale tillæg hjem til organister i stillinger, hvor midlerne er mere begrænsede. Det bliver reelt set ikke organistens kvali ikationer, engagement og leksibilitet, der begrunder tildelingen af kvali ikationstillæg, men sognets økonomi. Dette rykker yderligere i retning af den tendens, der genner de dygtige organister væk fra de kirkelige udkantsområder, en tendens, der svarer til den generelle udvikling i Danmark, til trods for den igangværende ud lytning af arbejdspladser.

Tilbage har vi kun mulighed for at opfordre vore medlemmer til at benytte sig af retten til individuel lønforhandling. Skemaet til forberedelse af de årlige forhandlinger af kvali ikationstillæg (med frist d. 15. september) kommer ud inden længe, mens funktionstillæg og engangsvederlag kan forhandles året rundt.

Organist.org 6/2018

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

NYHEDER

BAGGRUND nes sikskoler Kirkemu og strategi ion fælles vis

SIDE

4

SIDE

6

I. TEKSTD

SIDE

EL

December

11

2017 1

OK18-RESULTAT

RYTMISK/VISIONER

UDDANNELSE

Det er næppe gået nogens næse forbi, at overenskomstforhandlingerne på bl.a. det statslige område i år gav en del udfordringer.

Bliv klogere på, hvad der egentlig kom ud af forhandlingerne.

Læs i dette nummer om den kommende fagpakke i rytmisk kirkemusik på Løgumkloster Kirkemusikskole og om alle tre kirkemusikskolers visionsog strategiarbejde.

Vi bringer nogle centrale uddrag fra rapporten ”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi” (december 2017), som kirkeminister Mette Bock nu har sendt sin tilbagemelding på.

ANMELDELSER

DEBAT

STILLING

SIDE

20

SIDE

24

SIDE

32

ORGEL OG BØRNEKOR

KIRKEMUSIKDEBAT

3 ORGANISTER SØGES

Vi anmelder Peter Lindhardt Toft og Jens Nielsens ”Mere voksenkor i kirken” (Dansk Sang) samt Franz Josef Stoibers bog ”Fascination Organ Improvisation” (Bärenreiter).

Thomas Olesen skriver om vigtigheden af at arbejde teoretisk og historisk bevidst med kirkemusikken, og Jesper FinkJensen følger op på debatten om orglet og kirkemusikuddannelse.

 Kristrup Kirke i Randers, 32 timer (billedet)  Gørslev og Vollerslev Kirker ved Køge, 10 timer  Emmauskirken på Diakonissestiftelsen, Frederiksberg, 19 timer

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDE

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org.

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Gullestrup Kirke ved Herning fotograferet af daværende organist Nils Henrik Wyke i 2006, mens det endnu var under opbygning. Carsten Lund har bygget orglet med 25 stemmer fordelt på to manualer og pedal. www.organist.org

Organist.org 6/2018

3

FRA SEKRETARIATET

OVERENSKOMSTFORLIGET 2018 Det er næppe gået nogens næse forbi, at overenskomstforhandlingerne på blandt andet det statslige område i år gav en del udfordringer. I allersidste øjeblik blev der indgået et forlig, og efterfølgende kunne forhandlingerne på folkekirkens område gøres færdig. Her orienterer vi om, hvad der kom ud af forhandlingerne ved de to ”borde”.

Af Louis Torp, sekretariatsleder Da Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Ministeren for Offentlig Innovation d. 28. april 2018 indgik overenskomstforlig, afværgedes en storkon likt på statens områ-

Sekretariatsleder Louis Torp 4

de og for de ca. 180.000 ansatte i staten. En sådan kon likt ville også have berørt folkekirken og de mange ansatte i folkekirken, herunder organister. En godkendelse af overenskomstforliget vil medføre en tilbagevenden til de normale tilstande på det folkekirkelige arbejdsmarked.

CENTRALE FORHANDLINGER Overenskomstforliget af d. 28. april 2018 på det centrale bord indebærer i det væsentligste følgende: • Der er indgået en treårig aftale • Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden udgør 8,10 procent, hvoraf der bl.a. afsættes 6,07 procent til generelle lønstigninger og 0,23 procent til organisationspuljer • En del af pengene går desuden til, at der oprettes en ny karriere- og kompetencefond, hvorfra der kan søges om støtte til individuel kompetenceudvikling (som en videreførelse af den hidtidige kompetencefond).

Den samlede økonomiske ramme udmøntes som 1) centralt aftalte lønstigninger på samlet set 5,60 pct. 2) forventet udmøntning af reguleringsordningen på 0,47 pct. 3) puljer og andre formål (herunder kompetencefond og organisationspuljer) på 0,53 pct. Og 4) forventet reststigning (herunder lokal løndannelse) på 1,5 pct.

De centralt fastsatte lønstigninger og den forventede udmøntning af reguleringsordningen fordeles på følgende måde i den kommende overenskomstperiode: Organist.org 6/2018

FRA SEKRETARIATET

Centralt aftalte lønstigninger

Reguleringsordning

I alt

1. april 2018**

0,80%

0,33%*

1,13%

1. oktober 2018

0,50%

1. april 2019

1,30%

1. oktober 2019

0,86%

1. april 2020

1,46%

0,02%*

1,48%

1. februar 2021

0,68%

0,10%*

0,78%

I alt

5,60%

0,47%*

6,07%

0,50% 0,02%*

1,32% 0,86%

* Udmøntningen af reguleringsordningen er et skøn. ** Stigningen pr. 1. april 2018 efterbetales.

DECENTRALE FORHANDLINGER De decentrale forhandlinger mellem Organistforeningen, CO10, DOKS på den ene side og Kirkeministeriet på den anden side afsluttedes d. 9. maj 2018 med enighed om fornyelse af Overenskomst for Organister. Ved de decentrale forhandlinger opnåedes der enighed om at udmønte organisationspuljen på 0,23 procent til 1) at hæve de overenskomstansattes basisløntrin 2, og 2) at hæve de tjenestemandsansatte organisters rådighedstillæg.

De nøjagtige lønstigninger afventer moderniseringsstyrelsens godkendelse og oplyses så snart som muligt på Organistforeningens hjemmeside.

Organist.org 6/2018

Endvidere opnåedes der mellem Organistforeningen, CO10, DOKS og Kirkeministeriet enighed om i overenskomstperioden at optage drøftelser med henblik på udarbejdelse af fælles forståelser og fortolkningsbidrag af reglerne om rådighedsforpligtelse, rammetid og merarbejde.

GODKENDELSE ELLER EJ På Organistforeningens ekstraordinære bestyrelsesmøde d. 14. maj 2018 godkendte bestyrelsen det samlede overenskomstforlig for 2018. Organistforeningens godkendelse af resultatet er fremsendt til vores forhandlingsorganisation CO10, og det er CO10’s bestyrelse, som træffer endelig beslutning om en samlet godkendelse eller ej af overenskomstforliget for 2018.

5

NYHEDER

FAGPAKKE MED EFTERUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK De yderst kompetente undervisere på Løgumkloster Kirkemusikskoles kommende fagpakke i rytmisk kirkemusik er Bjørn Elkjer og Niels Nørgaard.

Læs mere om fagpakkernes indhold her.

Af Hans Christian Hein, rektor Fagpakken om ”Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde” tager sigte på at give deltagerne øgede kompetencer til at trænge dybere ind i arbejdet med en række stilarter, der ofte i mangel af bedre benævnes ”rytmisk musik”. I praktisk arbejde møder vi umiddelbart mange forskellige stilarter på klaver og orgel; men også i korarbejdet, og hvis man ønsker at inddrage nogle musikere i et band, f.eks. i arbejde med en kirkelig musical eller et nyere oratorium.

Fagpakken vil prøve at komme rundt om lere aspekter af de behov, man som kirkemusiker her kan støde på, samt give indsigt i overvejelser om og argumenter for brugen af bestemte stilarter i det kirkelige arbejde.

Med start i efteråret 2018 strækker fagpak-

kens ire moduler sig fra oktober til april-maj 2019. Den samlede fagpakke er normeret til 10 ECTS-point, svarende til et halvt års undervisning på deltid. Fagpakkens jerde modul er et prøvemodul, hvor deltagerne arbejder med en selvvalgt opgave, der leder frem mod en mundtlig prøve.

ERFARNE UNDERVISERE Undervisningen inder sted på Løgumkloster Kirkemusikskole med Bjørn Elkjer som hovedlærer på uddannelsens to første moduler om henholdsvis band og orgelspil, og Niels Nørgaard på det tredje modul om korledelse.

Bjørn Elkjer er pianistuddannet og PO-organist og har i mange år undervist på konservatoriet i Odense. Han har en lang erfaring som akkompagnatør af solister i underholdningsbranchen og som kapelmester ved teaterforestillinger.

Niels Nørgaard er uddannet sanger og pianist og har en lang karriere som korleder og underviser på blandt andet Aarhus Universitet. Han var med til at danne vokalgruppen Basix, med hvem han har sunget i et par årtier.

Organist og pianist Bjørn Elkjer er gennemgående underviser på fagpakkens moduler om bandledelse og rytmisk orgelspil.

Sanger og korleder Niels Nørgaard underviser på den nye fagpakkes korlederdel.

Han har bl.a. ledet Aarhus Studiekor (1995-2011)

6

Organist.org 6/2018

NYHEDER

MERE OM MODULERNE Fagpakkens Modul 1 handler om arrangement, sammenspil og ledelse af band. Modulet vil både give en indføring i musikteorien bag lere rytmiske stilarter og lægge op til deltagernes eget arbejde med arrangement af satser. Der vil være mulighed for, at deltagerne får et antal timers undervisning på et bandinstrument for selv at komme nærmere på musikken. Det sidste vil man også komme i undervisningen i sammenspil, hvor deltagerne selv medvirker og desuden får redskaber til at instruere og lede indstudering. Den rytmiske musiks historie og udvikling har sin plads i særskilte timer og indgår desuden løbende i de øvrige timer.

Modul 2 drejer sig om arrangement for orgel og salmespil i rytmiske stilarter. Undervisningen tager sigte på at give redskaber til situationen, hvor man som organist til for eksempel bryllupper har brug for at udføre et stykke musik i pop/rock-stil eller lignende. Problemerne omkring transskription og en stilrigtig udførelse af musikken er i centrum her.

Et andet hovedområde er udførelsen på orgel af nyere rytmiske salmer, hvor der sættes fokus på en stilrigtig udførelse, og også her vil der blive arbejdet med transskription af især klaversatser. Modul 3 drejer sig om udførelse og ledelse af rytmiske korsatser, hvor der dels undervises i kropsbevidsthed med faget Sang, spil bevægelse og i selve korarbejdet. Der er fokus på at udføre korsatser i rytmisk stil, herunder analyse som baggrund for selv at arrangere satser. Der vil blive arbejdet med metoder til indstudering og direktion for at ruste deltagerne til selv at arbejde med rytmiske korsatser.

Organist.org 6/2018

Yderligere oplysninger kan indhentes hos rektor Hans Chr. Hein, der er uddannelsesleder på fagpakken.

Fagpakke i Nyere rytmiske stilarter Navn: Nyere stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde.

Uddannelsestype: Fagpakken giver en samlet uddannelse på niveau med ét modul i en diplomuddannelse (10 ECTS-point).

Udbyder: Løgumkloster Kirkemusikskole.

Adgangskrav: Kirkemusikalsk uddannelse fra en kirkemusikskole eller tilsvarende.

Tid: • Modul 1 – Arrangement, sammenspil og ledelse af band: 2. oktober., 23.-24. oktober, 6. november, 20.-21. november • Modul 2 – Arrangement for orgel og salmespil i rytmiske stilarter: 8. januar 2019, 22.januar, 5. februar • Modul 3 – Udførelse og ledelse af rytmiske korsatser: 2019: 19. februar, 5. marts, 19. marts, 2. april • Modul 4 – Projektmodul/prøve, vejledning, projektaflevering og afsluttende prøve: april-maj.

Sted: Løgumkloster Kirkemusikskole. Økonomi: Deltagerbetaling kr. 4.000,Tilmelding: Via kirkemusikskolernes hjemmeside, www.kirkemusikskole.dk, senest d. 26. august.

7

NYHEDER

KIRKEMUSIKSKOLERNE RUSTER SIG TIL FREMTIDEN For første gang har de tre kirkemusikskoler i fællesskab formuleret, hvad de egentlig er til for, og hvad de kan og vil.

Lige nu arbejdes der på at udvikle projekter og andre tiltag, som skal være med til at fremtidssikre kirkemusikskolerne og kirkemusikerne.

Folkekirkens Kirkemusikskoler har nu en fælles mission, vision og strategi. Formålet er at de inere en fælles målsætning for, hvad en kirkemusiker skal kunne i forhold til folkekirkens behov.

Arbejdet blev sat i gang efter anmodning fra Kirkeministeriet i forbindelse med fremlæggelsen af en analyse af kirkemusikskolerne i foråret 2016. Denne analyse blev foretaget af ministeriet i samarbejde med skolernes rektorer og bestyrelser. Herefter har der i resten af 2016 og hele 2017 fundet et grundigt arbejde sted i skolernes bestyrelser med inddragelse af medarbejdere og eksterne interessenter. Arbejdet blev foreløbigt afsluttet ved årets udgang, hvor kirkemusikskolerne a leverede en 45 siders rapport til kirkeminister Mette Bock foruden et omfattende bilagsmateriale.

Også Organistforeningen har deltaget aktivt i visions- og strategiarbejdet, idet foreningen er repræsenteret i hver af de tre bestyrelser. Undervejs har foreningen udsendt sine egne visioner for kirkemusikeruddannelse, og den har også bidraget til debatten via den eksternt udarbejdede rapport ”Analyse af kompetencebehov hos KMOK uddannede organister”.

8

KONKRETISERING UNDERVEJS Kirkemusikskolernes færdige rapport med den fælles vision og strategi er blevet godt modtaget af kirkeministeren, som i et brev dateret den 30. april 2018 kommenterer de fokuspunkter, det foreløbige arbejde med strategien er bundet op på. ”Rapporten (…) understreger kirkemusikskolernes uomtvistelige relevans med hensyn til at uddanne og udvikle kirkemusikere og kirkemusik i lyset af folkekirkens behov. Rapporten besvarer samtidig på in vis de spørgsmål, som var indholdet i kommissoriets bestilling, og giver gode bud på svar, der kan vise retning og give konkrete handlemuligheder, når der skal tages hånd om nuværende og fremtidige udfordringer,” skriver hun.

Fra kirkemusikskolernes side er man allerede godt i gang med at konkretisere den fælles vision og strategi yderligere. I selve rapporten munder den fremlagte vision og strategi ud i en række forslag og ønsker til implementering for årene 2019-21. Og i den første del af 2018 har man på kirkemusikskolerne arbejdet videre med dette i form af handlingsplaner, både en fælles plan for de tre kirkemusikskoler og individuelle planer, som er tilpasset lokale behov og ressourcer.

Disse handlingsplaner fortæller om, hvilke af de mulige tiltag, som kirkemusikskolerne ønsker at prioritere i første omgang. Planerne er i skrivende stund fortsat interne, men her i bladet vil vi naturligvis fortælle nærmere om deres indhold, når det er muligt.

Filip

Organist.org 6/2018

NYHEDER

KIRKEMUSIKSKOLERNE SKAL VÆRE VIDENCENTRE Ifølge kirkemusikskolernes vision skal skolerne i stigende grad være et omdrejningspunkt for oplysning om og udvikling af kirkemusikken og kirkemusikkulturen. Og det samme gælder sådan set for de musikere, skolerne uddanner. ”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi” blev færdig i slutningen af december 2017. Indholdet af rapporten kan nu offentliggøres, efter at kirkeminister Mette Bock har sagt god for denne. Rapporten er udarbejdet af kirkemusikskolernes bestyrelser med en ekstern proceskonsulent som tovholder, og den samler op på resultaterne af det ganske omfattende udviklingsarbejde, som er nærmere dokumenteret i en ikke-offentliggjort bilagsdel på 100 sider.

I selve tekstdelen beskrives en mulig strategi for kirkemusikskolerne i et tiårigt perspektiv, og den tager afsæt i ire af de syv pejlemærker for folkekirken, som blev lanceret i 2014 i betænkning 1544 om ”Folkekirkens Styre”. Disse emner er formuleret sådan: (1) kirkemusikskolernes indspil i og betydning for kulturlivet som helhed, (2) kirkemusikskolernes geogra isk vidtforgrenede virke og de styrker og svagheder, der kendetegner denne struktur, (3) kirkemusikskolernes optag og kulturåbne virksomhed, (4) kirkemusikskolernes muligheder for at medvirke til at styrke samarbejde og samvirke i det kirkemusikalske arbejde i sognene gennem tilbud om konsulentvirksomhed.

Idéen om at lade kirkemusikskolernes

Organist.org 6/2018

medarbejdere fungere som konsulenter for menighedsråd, er et af lere mulige tiltag, der skal styrke kontakten til omverdenen. I selve beskrivelsen af skolernes mission og vision, som danner baggrund for strategien, bliver det da også slået fast, at kirkemusikskolerne skal være mere end blot uddannelsesinstitutioner. De skal fungere som videnscentre.

MISSION OG VISION Folkekirkens Kirkemusikskolers eksistensberettigelse, deres mission, består ikke blot i at uddanne kirkemusikere ”med det primære formål at understøtte salmesang og andre musikalske led i folkekirkens gudstjenester”.

Skolerne skal også udvikle selve kirkemusikken ”med udgangspunkt i tradition og blik for fornyelse”, som det formuleres i rapporten. Ifølge uddybningen af denne mission hænger det sammen med, at skolernes rolle som videnscentre ”opleves som værende af stigende betydning og udfyldes gennem bl.a. oplysning og udvikling”.

I den ledsagende vision fokuseres der dels på kirkemusikernes musikalske håndværk, dels deres kompetencer inden for formidling og samarbejde og dels deres forståelse for musikalsk og kulturel mangfoldighed, hvormed de skal ”medvirke til et gensidigt inspirerende samspil mellem kirke og samfund”.

Og i visionens jerde og mest generelle udsagn hedder det, at ”kirkemusikskolerne vil skabe gode kår for kirkemusikken og synliggøre dens plads i det almene musikliv”.

Også den efterfølgende uddybning af visionen byder på markante formuleringer, blandt

9

NYHEDER andet, at der til kirkemusikerens mangfoldige opgaver ”forudsættes kompetencer inden for en bred palet af stilarter”. Desuden fremgår det, at der skal rettes op på de seneste mange års traditionstab i befolkningen inden for salmekundskab, og at kirkemusikskolerne mere generelt vil yde deres til at holde folkekirken i live: ”De formidlingsmæssige kompetencer (…) forventes at få øget betydning i årene fremover, når nuværende og kommende generationer skal generhverve et kernerepertoire af fællessalmer og inspireres til at søge kirkens rum.”

RESSOURCEPERSONER I kapitlet med kirkemusikskolernes direkte svar på ministeriets spørgsmål kan man læse mere om de overvejelser, der ligger bag. For at fastholde et rekrutteringsgrundlag har kirkemusikskolerne en interesse i at være med at sikre attraktive kirkemusikerstillinger i folkekirken. De kan godt se for sig, at de ”går i dialog med menighedsrådene og rådgiver om, hvorledes øget samarbejde, også om geograisk leksibilitet, giver muligheder for at oprette teams af kirkemusikere til at dække opga-

Den "nye" Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde bliver taget i brug til august i år.

10

ver på tværs af lere sogne”. En anden måde at skabe mere attraktive stillinger, hvor specielle kompetencer hos den ansatte kan udnyttes, kan ifølge rapporten være ”at indarbejde orgelundervisning som en del af kirkemusikernes opgaver i stillingerne”.

Også kandidaterne fra kirkemusikskolerne skal rustes til i højere grad at fungere som bindeled. Om musikkens placering i den danske folkekirkelige praksis hedder det i rapporten blandet andet: ”Menighedens fællessang [bør] fastholdes som grundstenen i gudstjenestens musik, og her opleves den udfordring, at salmesangens fortsatte liv i menighederne ikke synes at være en selvfølge. Set i sammenhæng med det faktum, at folkeskolen har en svingende grad af undervisning i fællessang, og musikskolerne et let nedadgående elevtal, bør der derfor tænkes formidling og rekruttering ind i kirkens musikalske arbejde, hvor korarbejde og sangarrangementer har afgørende betydning for dannelsen af sangglade menigheder.”

Ministeriet vil i et andet af spørgsmålene gerne vide, ”hvordan kirkens musik og musikken i kirken kan bidrage til at styrke sammenhængskraften mellem folk og kirke”. Hertil svarer kirkemusikskolerne blandt andet sådan: ”Kirkemusikeren kan med en solid faglighed være en ressourceperson såvel i kirken som i sognet generelt og dermed virke til gavn for forbindelserne mellem kirke og samfund.

Hermed gavnes rekrutteringen til kirkemusikerfaget, der udvikles potentiale for at øge menighedernes aktivitetsniveau – på sigt styrke kirkegangen – og der bidrages til formidling og fornyelse af musik- og kulturarv og til den folkelige sangs fortsatte beståen.”

Filip

Organist.org 6/2018

BAGGRUND

DETTE KAN KIRKEMUSIKSKOLERNE GØRE Vi giver her et overblik over nogle af de potentielle tiltag fra kirkemusikskolerne, som er konkretiseret i rapporten ”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi” og dens tilhørende bilagsdel. Hvor det er relevant, kommer vi desuden ind på kirkeminister Mette Bocks modtagelse af tankerne i rapporten, som hendes forgænger, Bertel Haarder, bestilte.

Kirkemusikskolerne vil gerne gøre en indsats for at begrænse frafaldet blandt de studerende på uddannelserne. Blandt andet derfor vil de fokusere på rekruttering og synlighed, sådan at mange musikere med høj egnethed vil overveje at søge ind. Strategien er i den forbindelse blandt andet at indgå i et øget samarbejde med menighedsråd. Og når det gælder selve indholdet af uddannelserne, overvejer kirkemusikskolerne at gøre idéen om ”becifringsorgel” stueren. Desuden kunne de tænke sig et samarbejde med Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV) omkring et ”fælles innovativt arbejde med kirkemusik i nye rammer”.

Ovenstående er naturligvis blot et udpluk at de strategiske overvejelser, som kommer til udtryk i den aktuelle rapport fra kirkemusikskolerne.

DIALOG ER VEJEN FREM Kirkemusikskolerne ser fortsat gode muligheder i konceptet med ”Børn-Unge-Orgel”, som er blevet afprøvet i form af et treårigt pilotprojekt under ledelse af orgelpædagog Katrine I. Kristiansen. Derfor vil de som led i rekrutteringsindsatsen gerne konsolidere Organist.org 6/2018

indsatsen målrettet børnene og de organister, som gerne vil undervise børn. Dette ser da også umiddelbart ud til at nyde opbakning fra ministeren, som sidder på pengene. ”Jeg er meget enig i behovet for at fange begynderne tidligt og sikre, at talentmassen fastholdes. Der er, som organist og dirigent Mads Bille udtaler [i et bilag til rapporten, red.], 11.000 børn og unge, der går til kor i kirkerne, så her er en oplagt rekrutteringsmulighed for nye kirkemusikere,” skriver kirkeminister Mette Bock.

Hun slår desuden et slag for, at kirkemusikskolerne i højere grad skal i dialog med menighedsrådene, både for at øge synligheden af deres uddannelsestilbud, og fordi ”menighedsrådene som primær aftager af skolens studerende også er med til at sætte rammen for de forventninger, som møder organister og sangere på den anden side af studielivet”.

Hendes holdning er derfor, at skolerne har ”et ansvar for at tage initiativ til denne dialog, såvel nationalt som på lokalt niveau”.

Ifølge rapporten er strategien i den forbindelse blandt andet at etablere en form for dialogforum eller brugerpanel for ”systematisk at involvere brugere i en løbende dialog om bl.a. kirkemusikkens udvikling og dens betydning for / funktion i kirkens aktiviteter”.

Blandt de erklærede mål er også at få ”gennemført pilotprojekt(er) for rådgivning vedr. kirkemusikalske forhold”.

FOKUS PÅ NYSGERRIGHED Hvad angår kirkemusikskolernes generelle synlighed, tænkes der i rapporten på muligheden for ansættelse af en PR-medarbejder, 11

BAGGRUND som blandt andet skal effektuere arbejdet med hjemmeside og Facebook. Desuden vil skolerne gerne udarbejde en målrettet kommunikationsstrategi og forsøge at opbygge ”stærkere netværk for vidensdeling om kirkemusikskolerne”. Og så ellers være synlige i den (kirke)musikalske debat.

Kirkeministeren fremhæfter i den forbindelse, at det ikke blot handler om at skabe interesse om kirkemusikskolerne, men også om selve kirkemusikken: ”Jeg inder det interessant, at synligheden nok så meget dækker de kirkemusikalske problemstillinger som selve kirkemusikskolerne. Netværkssamarbejde, journalistisk bearbejdelse af hjemmeside og dialog med andre medier lyder som en gangbar vej,” skriver Mette Bock.

Når det gælder selve kirkemusikken og fremtidens kirkemusiker, går skolernes strategi blandt andet i retning af ”at holde fokus på nysgerrighed over for den musikalske udvikling i og uden for kirken” og at ”videreudvikle uddannelsestilbud og sikre disses fortsatte relevans”. Målet er blandt andet at etablere såkaldte kompetencepro iler for kirkemusikere. Disse skal i givet fald skal fremlægges af ledelserne og vedtages i bestyrelserne. Desuden vil skolerne a klare ”behov for nye uddannelser i et tiårigt perspektiv, herunder overvejelser om behov for en diplomuddannelse”. Og som en mulig indsats foreslår de at samarbejde med FUV om et ”fælles innovativt arbejde med kirkemusik i nye rammer.

Kirkeminister Mette Bock kommenterer i sit svar ikke på muligheden for at styrke videreuddannelsesmulighederne i form af en diplomuddannelse. Til gengæld skriver hun lere gange, at hun synes, et udvidet samarbejde med FUV vil være oplagt.

Selve uddannelsesindholdet er noget, som 12

også ligger ministeren på sinde, hvilket fremgår af hendes svar, hvor hun blandt andet kommenterer indgående på, at kirkemusikskolerne overvejer et pilotprojekt omkring undervisning i becifringsorgel.

Et andet mål, som nævnes af skolerne i forbindelse med uddannelsesindholdet, er, at der skal ske en ”a klaring af forhold omkring akkreditering og indplacering i den nationale kvali ikationsramme”. I øjeblikket benytter kirkemusikskolerne kun i beskedent omfang kvali ikationsrammen, som stort set alle andre danske uddannelsesinstitutioner ellers benytter, hvilket også er en forudsætning for, at en uddannelse kan akkrediteres i det generelle uddannelsessystem, eksempelvis en diplomuddannelse. Hvis kirkemusikskolerne skal i gang med at bruge denne ramme konsekvent i uddannelsesbeskrivelserne, sådan som Organistforeningen i øvrigt har talt varmt for, vil det være en krævende opgave.

Kirkeministeren kommenterer ikke på dette.

FRAFALD OG OPTAG I rapportens kapitel 6 fremlægges nogle beregninger af og overvejelser omkring de økonomiske konsekvenser af strategien. Her bliver problematikken omkring frafald blandt andet diskuteret. I ”Analyse af Folkekirkens Kirkmusikskoler” (Kirkeministeriet 2016) ser der ud til at være et meget højt frafald blandt organisterne, nemlig på hele 39 procent. Men i den nye rapport argumenterer kirkemusikskolerne for, at de tal, som man i analysen nåede frem til, ikke afspejler sandheden. På grund af nogle udregningstekniske forhold er de organiststuderendes frafald alligevel ikke så påfaldende.

Ikke desto mindre er det skolernes klare vurdering, at der skal gøres en øget indsats for at modvirke frafald. En af måderne at gøre Organist.org 6/2018

BAGGRUND dette på, vil være at udvide selve ansøgerfeltet, så man bedre kan sikre, at de, der bliver optaget, er studieegnede. Ønsket om at minimere frafaldet hænger derfor sammen med ønsket om synlighed. Desuden beskriver skolerne, hvordan en forbedret studievejledning vil kunne give de studerende en større viden om, hvad de går ind til.

Til gengæld vil det ifølge skolerne være uhensigtsmæssigt at hæve adgangsniveauet.

Ganske vist er et af deres strategisk formulerede mål at få et ”generelt højere indgangsniveau på uddannelserne”. Men umiddelbart skal der ikke skrues op for kravene, eftersom der ”bl.a. af hensyn til geogra isk spredning

fortsat vil være rimelighed i, at skolernes studerende har en relativ høj gennemsnitsalder”.

Sådan skriver de.

Derfor inder skolerne det altså ”samlet set nødvendigt og gavnligt at opretholde de nuværende optagelseskrav og her fortsat arbejde med et leksibelt optag og leksible optagelseskriterier”, som det formuleres i rapportens bilagsdel. I øvrigt er der allerede en positiv udvikling at spore, hvad ansøgerskaren angår. De senere år har der været ”en lille stigning i ansøgertal og en mindre tilvækst i faglig bredde”, men ”ansøgerskaren er – nu som før – præget af store forskelle i det faglige niveau”.

Filip

Hvad tænker du?

Læs endnu mere

Organist.org vil gerne høre hvad Organistforeningens medlemmer mener om kirkemusikskolernes visioner og strategier – og om kirkemusikeruddannelse i det hele taget.

• Læs på de følgende sider et fyldigt uddrag af de mest interessante dele af rapporten ”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi”.

• Se på bagsiden af bladet, hvad kirkeministeren skriver om ”becifringsorgel”.

• Du kan også hente hele rapporten fra et link på www.organist.org under ”Organistforeningen” > ”Uddannelsespolitik”.

Send dit læserbidrag til blad@organist.org.

Korte som længere indlæg modtages gerne.

Miriam Jul Rasmussen TRO, HÅB & KÆRLIGHED

KIRKEKONCERT Nyt album udkommer 2018 www.drmusic.dk · 26 80 40 60 · mail@drmusic.dk

Organist.org 6/2018

13

BAGGRUND

UDDRAG AF VISIONS- OG STRATEGI-RAPPORTEN Vi bringer her nogle fyldige uddrag fra den første del af ”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi”, december 2017.

Her svarer kirkemusikskolernes bestyrelser på en række vigtige spørgsmål stillet af Kirkeministeriet i det såkaldte kommissorium. Derefter fremlægger de den formulering af skolernes fælles mission og vision, som de er kommet frem til.

Baggrunden for bestyrelsernes besvarelser af spørgsmålene ligger naturligvis ikke kun i missionen og visionen, men også i de overvejelser, som ligger bag de tre efterfølgende dele af rapporten: • Behov og plan for uddannelse af kirkemusikere i perioden 2018-21 (kapitel 4) • Udvikling af Kirkemusikskolerne – fokusområder, strategi, mål og mulige indsatser 2019-21 (kapitel 5) • Strategiens økonomiske konsekvenser (kapitel 6) Vil man danne sig et overblik over kirkemusikskolernes samlede strategi og mål, skal man altså især læse kapitel 5, som vi her i bladet også vil behandle nærmere i et senere nummer. Rapporten kan downloades fra et link på www.organist.org under ”Organistforeningen” > ”Uddannelsespolitik”.

KIRKEMINISTERIETS SPØRGSMÅL I kirkeministeriets kommissorium i brev til bestyrelserne samt i følgebrev d. 31.marts 2016 er stillet en række spørgsmål, som bestyrelserne har forholdt sig til og i det følgende giver svar på: Bestyrelserne anmodes om at arbejde videre med de eksisterende pro iler for kirkemusi14

kere i folkekirken, så der er en overordnet fælles målsætning for, hvad kirkemusikerne skal kunne i forhold til folkekirkens behov. I den forbindelse anmodes bestyrelserne om at arbejde videre med forslag til en fælles beskrivelse af kirkens musik og musikkens placering i den danske folkekirkelige praksis og teologiske forståelse.

Vedrørende kirkemusikerens nuværende og fremtidige rolle: Kirkemusikerens fornemste rolle er at understøtte menighedens fællessang, der er bærende for gudstjenesten og de kirkelige handlinger. Kerneydelsen for en organist/kirkesanger/korleder er derfor: Salmespil/-sang samt liturgisk spil. I forbindelse med såvel denne som andre funktioner er det kirkemusikerens opgave at give kirkens budskab musikalsk udtryk i gudstjenesten og ved kirkelige handlinger samt tillige gennem koncerter og anden musikudøvelse at levendegøre og inspirere til fornyelse af en væsentlig musikog kulturhistorisk arv.

Til denne opgaveportefølje knytter sig et antal musiske opgaver i sognets musikliv, hvor kirkemusikeren er en central person med kontakt til mange forskellige målgrupper, herunder korledelse for alle aldersgrupper, sangarrangementer af enhver art, skolekirke-samarbejde, og musikundervisning/ formidling. Der er et stigende behov for at indgå i samarbejdsrelationer og for at formidle fællessang og musik-/kulturarv i samfundet generelt, hvorfor kirkemusikeren også skal rustes til at løse opgaver uden for kirkens rum.

Organist.org 6/2018

BAGGRUND Vedrørende kirkens musik og musikkens placering i den danske folkekirkelige praksis og teologiske forståelse: Den danske Folkekirkes gudstjeneste er en salmesangsgudstjeneste og bæres som sådan i høj grad af den syngende menighed. Ikke mindst på den baggrund er musikkens plads i og betydning for gudstjenesten omfattende.

Blandt andet som konsekvens af den stigende interesse for andre gudstjenesteformer har musikken netop i disse år endda en øget opmærksomhed. Dette åbner op for såvel nye muligheder som udfordringer.

Kun gennem tværfagligt samarbejde mellem præst, kirkemusiker og andre ansatte og med fokus på liturgi, salmekundskab og formidling løses opgaven tilfredsstillende. Ligeledes bør menighedens fællessang fastholdes som grundstenen i gudstjenestens musik, og her opleves den udfordring, at salmesangens fortsatte liv i menighederne ikke synes at være en selvfølge. Set i sammenhæng med det faktum, at folkeskolen har en svingende grad af undervisning i fællessang, og musikskolerne et let nedadgående elevtal, bør der derfor tænkes formidling og rekruttering ind i kirkens musikalske arbejde, hvor korarbejde og sangarrangementer har afgørende betydning for dannelsen af sangglade menigheder.

Bestyrelserne anmodes om at overveje, hvordan kirkens musik og musikken i kirken kan bidrage til at styrke sammenhængskraften mellem folk og kirke styrke folkekirkens bånd i samfundet?

Med et stigende behov for kompetent sangog musikformidling samt for decideret musikundervisning kan kirkemusikeren fremover blive en endnu mere central person i sognet med kompetencer på dette felt. Også af hensyn til rekrutteringen til kirkemusikerfaget Organist.org 6/2018

bør der derfor i højere grad åbnes mulighed for, at kirkemusikeren også kan virke uden for kirkens rum.

Kirkemusikeren kan med en solid faglighed være en ressourceperson såvel i kirken som i sognet generelt og dermed virke til gavn for forbindelserne mellem kirke og samfund. Hermed gavnes rekrutteringen til kirkemusikerfaget, der udvikles potentiale for at øge menighedernes aktivitetsniveau – på sigt styrke kirkegangen – og der bidrages til formidling og fornyelse af musik- og kulturarv og til den folkelige sangs fortsatte beståen.

Hvordan kan kirkemusikskolerne dække folkekirkens behov for kirkemusikere i et fem- og tiårigt perspektiv?

Kirkemusikskolerne arbejder i et ireårigt perspektiv (2018-21) ud fra en plan for uddannelse af kirkemusikere og kandidater med en uændret produktion. Dette forhold er begrundet i resultaterne fra Analyse 2015 [red.: ”Analyse af Folkekirkens Kirkemusikskoler”, kan indes på organist.org/organistforeningen/uddannelse].

Planerne fra 2022 og frem vil tage afsæt i opdaterede behovsberegninger, der skal foretages i 2019, samt i de strategiske overvejelser vedr. behovet for at tilgodese undervisning i nye stilarter/instrumenter, nye formidlingsmæssige/pædagogiske fag, nye tværfaglige tiltag samt – ikke mindst – i rekrutteringsproblematikken.

Skolerne anbefaler en fortsættelse af støtte til orgelundervisning af børn og unge kombineret med fokus på andre tiltag, der kan gavne rekrutteringen, for eksempel en øget PR-indsats, herunder øget kontakt til menighedsrådene, FUK samt lokale kraftcentre. > 15

BAGGRUND Her følger kirkemusikskolernes svar på en række spørgsmål omkring optag af studerende og tilpasning ressourcer, rammer og lokal tilstedeværelse set i forhold til de fremtidige behov. Se rapportens afsnit 2.2.1-2.3.3. for svar på disse spørgsmål.

Hvordan sikres det, at kirkemusikskolerne i videst muligt omfang høster gevinster ved samarbejde omkring vidensdeling, administration og strategi?

Kirkemusikskolerne har med udgangspunkt i de fælles studieplaner en løbende dialog om det faglige indhold i uddannelserne. Vidensdeling omkring det pædagogiske arbejde er et oplagt udviklingsområde. Skolerne vil her tage initiativ til jævnlige møder for undervisere i de respektive faggrupper og udvikler platforme for net-baseret vidensdeling.

Gennem øget samarbejde omkring vidensdeling vil det fremadrettet være muligt for kirkemusikskolerne i højere grad at arbejde med kvalitetssikring af undervisningen og her fastholde fokus på et ensartet arbejde med og forståelse af studieplanerne. (…)

Kirkemusikskolerne har ikke forud for nærværende proces haft samarbejde om strategi. Bestyrelserne og skolernes ledelse vil løbende vurdere forløbet af processen med en fælles strategi og følge op på implementeringen af denne ved bestyrelsernes møder og vil her løbende udveksle erfaringer og vurderinger blandt andet ved fælles bestyrelsesseminarer.

Kan nogle opgaver løses bedst i samarbejde med andre aktører?

Der er gennem de seneste år etableret stærkere samarbejdsrelationer mellem kirkemusikskolerne og konservatorierne samtidigt med, at der gennem projektet Børn-Unge-Orgel lokalt er etableret nye samarbejdsrelationer til blandt andet lokale musikskoler. Bestyrelser16

ne ser gerne disse relationer og samarbejder fastholdt og styrket.

Kirkemusikskolernes udviklingsprojekt omkring efteruddannelse (fagpakker) har endvidere givet øget samarbejde med andre aktører, herunder VIA og Diakonhøjskolen. Det vurderes, at der på denne baggrund fremadrettet med fordel kan udvikles på eksisterende samarbejder og etableres nye, med henblik på den bedst tænkelige og bredest funderede indsats for kirkemusikken og for uddannelsen af kirkemusikere.

Kan skolerne arbejde endnu bredere med rekrutteringen for eksempel ved anvendelse af andre kommunikationsplatforme, herunder sociale medier?

Indsatsen for rekruttering skal øges, og der er behov for opgradering af PR-indsatsen over en bred vifte med blandt andet • udarbejdelse af PR-materialer ud fra en fastlagt kommunikationsstrategi • professionel gennemgang af den fælles hjemmeside • bedre og mere professionel udnyttelse af sociale medier • tilstedeværelse på uddannelsesmesser, faglige årsmøder m.m.

• dannelse af netværk, blandt andet gennem tidligere og nuværende studerende Der skal løbende vurderes på effekten af indsatserne.

Hvordan skal uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse organiseres og inansieres?

Analyse 2015 viser, at kirkemusikskolerne i henseende til organisering og inansiering af uddannelseslinjerne ”Kirkemusiker Sang” (KMS); ”Kirkemusiker Orgel og Korledelse” (KMOK) og ”Kirkemusiker Sang og KorledelOrganist.org 6/2018

BAGGRUND se” (KMSK) løser såvel det organisatoriske som det pædagogiske på god og forsvarlig vis og inden for økonomiske rammer, der tåler sammenligning med tilsvarende uddannelsesforløb (for eksempel MGK).

Efteruddannelse og videreuddannelse kan med fordel udformes og organiseres i samarbejde med tidligere, nuværende og kommende studerende, faglige organisationer, menighedsråd og konservatorier.

Den nuværende inansiering gennem bevilling og delvis egenbetaling suppleret med projektmidler har vist sin bæredygtighed. En forsættelse af denne inansieringspraksis forudsætter, at der dannes et beregningsgrundlag for egenbetalingen.

I forbindelse med udvikling, organisering og gennemførsel af skolernes uddannelsesudbud bør det nærmere undersøges, hvorvidt, hvordan og med hvilke fordele den danske kvali ikationsramme kan danne grundlag for beskrivelserne af de forskellige uddannelsestilbud.

Det skal her nøjere belyses, hvordan ensartede beskrivelser vil kunne sikre kvaliteten af udbuddet, og sikre gennemskueligheden af, hvilke kompetenceniveauer der kan opnås i de forskellige tilbud, og videre i hvilket omfang der her gives underviserne en referenceramme for læringsmålene og aftagerne en speci ik viden om, hvilke kompetencer, der kan forventes.

Et samarbejde med akkrediterede uddannelsesinstitutioner forudsætter anvendelse af en fælles referenceramme i vurderingen af de uddannelseselementer, der skal samarbejdes om, samt hvilke uddannelsesniveauer, der skal nås.

Er det muligt at hæve erhvervsfrekvensen – og i givet fald med hvilke midler?

Organist.org 6/2018

Et fremadrettet arbejde med åbne tilbud om praktikforløb og mentorordninger til de, der kunne ønske det, vil kunne styrke uddannelserne og vil kunne medvirke til at hæve erhvervsfrekvensen ved at sætte uddannelsesforløbet i direkte kontakt med virkeligheden.

Begge ordninger vil kræve at der dannes et korps af uddannede kirkemusikere og mentorer.

Er der behov for at formalisere og systematisere samarbejdet om løsning af administrative opgaver, uddannelsernes udvikling og planlægning samt bestyrelsernes samarbejde?

Ja, der er behov for at sætte rammer for samarbejdet om en række opgaver, og det indgår som et fokusområde i strategien, at der løbende skal ske en evaluering for at inde de mest hensigtsmæssige arbejdsgange i samarbejdet.

Et særligt område består i at undersøge mulighederne og behovet for at etablere videreuddannelsesmuligheder i form af akkrediterede uddannelsestilbud, fx diplomuddannelse. Behovet herfor bør undersøges, herunder i hvilket omfang, der fremadrettet kan søges etableret samarbejde med akkrediterede uddannelsesinstitutioner (VIA m. l.).

Bestyrelserne har i strategiprocessen udtrykt ønske om et tættere fremtidigt samarbejde, blandt andet i form af at etablere et fællesråd for de tre bestyrelser til forankring af samarbejdsrelationerne.

Her følger kirkemusikskolernes svar på tre spørgsmål om henholdsvis budgetmodel, afgørelser om optag og økonomisk sammenligning med andre uddannelser på det musikalske område. Se rapportens afsnit 2.4.3 for svar på disse spørgsmål.

> 17

BAGGRUND Hvordan kan aftagerne i folkekirken være med til at sikre attraktive stillinger, således at man i et samspil kan hjælpe hinanden med at dække behovet og løse evt. rekrutteringsproblemer?

Menighedsrådene kan på kirkemusikerområdet blandt andet sørge for oprettelse af større stillinger gennem samarbejde med andre sogne og kirker. Kirkemusikskolerne ser det her som en mulighed, at skolerne går i dialog med menighedsrådene og rådgiver om, hvorledes øget samarbejde, også om geogra isk leksibilitet, giver muligheder for at oprette teams af kirkemusikere til at dække opgaver på tværs af lere sogne. Der kan herved gives mulighed for at udnytte specielle kompetencer hos de ansatte, hvilket ofte af de ansatte ses som attraktivt. Rekruttering til faget vil endvidere kunne styrkes ved at indarbejde orgelundervisning som en del af kirkemusikernes opgaver i stillingerne. Muligheder for efteruddannelse er også væsentlige i bestræbelsen for at skabe attraktive stillinger. En fremtidig dialog og rådgivning mellem MR og skoler kan, udover at bidrage til en anvisning af muligheder omkring stillingsstruktur, endvidere medvirke til at styrke samarbejdet vedr. en stadig udvikling af kompetencegivende efter- og videreuddannelser, der afspejler aftagernes efterspørgsel efter speci ikke kompetencer (jf. kap. 5.3.).

Skal der stilles krav om tilknytning til folkekirken for elever på alle eller lere af kirkemusikskolernes uddannelser?

Nej. Hvordan der kan udarbejdes en model, der belønner skolerne for at uddanne elever, der kommer i arbejde i folkekirken?

Skolerne uddanner studerende med henblik på arbejde i folkekirken og har i uddannel18

serne fokus på erhvervsfunktionen. I Analyse 2015 (s. 14-15) konstateres den høje erhvervsfrekvens i folkekirken. Skolerne ser positivt frem til kommende målinger af elevers og kandidaters tilknytning til det folkekirkelige arbejdsmarked. Bestyrelserne kan dog ikke anbefale en model, hvor erhvervsfrekvensen knyttes direkte sammen med tildeling af bevilling.

Hvordan kan der i skolernes optag sikres både kvalitet og leksibilitet?

Den rette studievejledning er vigtig for at balancere kvalitet og leksibilitet. Der sker i dag (jf. Analyse 2015 s. 12-13) og bør også fremover ske en grundig rådgivning i selve optagelsesfasen, således at der er mulighed for ændringer af den studerendes valg af linje –f.eks. fra eksamenslinje til basislinje, hvis dette er hensigtsmæssigt og vil give størst udbytte for den studerende.

MISSION OG VISION Missionen er et udtryk for kirkemusikskolernes eksistensberettigelse: Hvad er skolerne sat i verden for, og hvad tilbyder de?

Visionen beskriver en fremtidig ønskværdig tilstand og effekten af skolernes aktiviteter.

MISSION Folkekirkens Kirkemusikskoler uddanner kirkemusikere med det primære formål at understøtte salmesang og andre musikalske led i folkekirkens gudstjenester.

Kirkemusikskolerne medvirker til oplysning og udvikling af kirkemusikken med udgangspunkt i tradition og blik for fornyelse.

Uddybning af mission Missionen understreger kirkemusikskolernes nære tilknytning til folkekirken, hvor primæOrganist.org 6/2018

BAGGRUND re arbejdsopgaver for en kirkemusiker i en evangelisk-luthersk kirke er gudstjeneste, liturgi og salmesang.

I erkendelse af, at kirkemusikskolerne råder over en unik viden om kirkemusik på lere områder, såvel det musikalsk praktiske, det historiske, det liturgiske som det hymnologiske, er kirkemusikskolernes rolle som videnscentre medtaget i missionen. Denne rolle opleves som værende af stigende betydning og udfyldes gennem bl.a. oplysning og udvikling.

Kirkemusikskolerne knytter an til det synspunkt, at al fornyelse og nytænkning sker på baggrund af tradition og kulturarv – og omvendt: at formidlingen af tradition og kulturarv altid må ledsages af fornyelse og nytænkning.

VISION Folkekirkens kirkemusikskoler vil uddanne og efteruddanne kompetente kirkemusikere, der besidder et godt håndværk som grundlag for at understøtte især gudstjenestens liturgi og salmesang.

Kirkemusikeren skal være i besiddelse af kompetencer inden for formidling og samarbejde i sit virke for kirkemusikken.

Kirkemusikeren skal med forståelse for musikalsk og kulturel mangfoldighed medvirke til et gensidigt inspirerende samspil mellem kirke og samfund.

Kirkemusikskolerne vil skabe gode kår for kirkemusikken og synliggøre dens plads i det almene musikliv.

kalske led i gudstjenesten (gudstjenestens liturgi) har høj prioritet. Mangfoldige andre opgaver som korarbejde, fællessangarrangementer, koncerter m.v. indgår i opgaveporteføljen, idet også disse opgaver på hver sin måde understøtter kirkemusikken. Der forudsættes kompetencer inden for en bred palet af stilarter i udførelsen af opgaverne.

Visionen beskriver såvel de håndværksmæssige musikfaglige kompetencer som de formidlingsmæssige kompetencer, idet sidstnævnte forventes at få øget betydning i årene fremover, når nuværende og kommende generationer skal generhverve et kernerepertoire af fællessalmer og inspireres til at søge kirkens rum.

Dette arbejde vil ligesom de praktisk musikalske opgaver ofte foregå i samarbejdsrelationer, hvor forståelsen for både musikalsk og kulturel mangfoldighed befordrer mødet mellem kirke og samfund.

Således fremstår kirkemusikken i denne vision styrket og synliggjort gennem kirkemusikskolernes arbejde med uddannelse, oplysning og udvikling, kirkemusikerens arbejde med det praktisk musikalske og med formidling samt gennem begges fokus på åbenhed og samarbejde.

Herefter følger rapportens kapitel 4-6 som omtalt foroven, og den slutter med et syvende kapitel om ”Implementering af strategien – det videre arbejde i 2018”. Vi vil omtale disse dele nærmere i et kommende nummer af Organist.org. Rapporten kan desuden downloades fra et link på www.organist.org under ”Organistforeningen” > ”Uddannelsespolitik”.

Uddybning af vision: Kirkemusikeren skal være i besiddelse af kompetencer til at understøtte folkekirkens musik med særlig vægt på det gudstjenestelige arbejde, hvor salmesang og andre musiOrganist.org 6/2018

19

ANMELDELSER

FOLKELIG UDADVENDT KORMUSIK Denne opfølger til de ældre udgivelser ”Blandet kor i kirken” og ”Voksenkor i kirken” byder på ϐire eksempler på ”koncertanvendelig opvarmning” samt tolv blandede korsatser for to til ϐire stemmer.

Af Brian Stenger Poulsen Jens Nielsen og Peter Lindhardt Toft har på forlaget Dansk Sang udgivet samlingen ”Mere voksenkor i kirken”. Blandt hæftets i alt 16 titler er der en god håndfuld helt nye sange med musik af Nielsen eller Toft, og derudover er der tale om nye arrangementer af tidligere udgivet materiale.

Da jeg først bladrede igennem hæftet, studsede jeg over indholdet, for lidt imod min forventning er der, trods titlen, kun en håndfuld kirkelige satser at hente. Bevæggrunden herfor kan man læse om i forordet: at udgivelsen er rettet mod det stigende antal frivillige kor tilknyttet kirkerne, og den er tænkt som koncertrepertoire for disse (folke)kor og ikke som musik til gudstjenestebrug.

MANGE IDÉER Jeg har tidligere dyrket en del teatersport, hvor der kun er én regel: du må ikke sige nej til en idé, og sådan forestiller jeg mig lidt tilblivelsesprocessen af denne udgivelse. Det er to erfarne korledere, der har været på spil med mange gode idéer, og det virker til, at hvad den ene har foreslået, har den anden bifaldet.

På den gode side: Der ligger øve iler på nettet, så korsangerne kan øve sig hjemme. Desværre virker de ikke alle. Der ligger også kla20

Jens Nielsen og Peter Lindhardt Toft Mere voksenkor i kirken Dansk Sang 260 kr. på dansksang.dk INDHOLD  Kom i kor kanon (Peter Lindhardt Toft)  Guds gavmildhed (Holger Lissner / kinesisk mel. / quodlibet-arr.: PLT)  Med vintervejr om øerne (Arne Andreasen / Gunnar Nyborg Jensen / quodlibet-arr.: JN)  Hoya ho (trad. Afrikansk, SATB-arr.: PLT)  Endnu er græsset grønt (Lisbeth Smedegaard Andersen / mel. og 2-st. arr.: PLT)  I decembermørkets nat (Arne Andreassen / SAB-arr.: JN)  Var det en dejlig dag (Lisbeth Smedegaard Andersen / mel. og SAB-arr. PLT)  Solstriben (Inger Lauritzen / SAB-arr.: PLT)  Sangen kender din glæde (Gertie Sjøen / mel. og SAB-arr.: JN)  Langsomt kravler mariehønen (Anette Broberg Knudsen / mel. og SAB-arr.: JN)  Fuglene letter mod vinden (Henning Toft Bro / Johnny Duhan / SATB-arr.: JN)  Hvad er det der gør jul til noget særligt?

(Svend Erik Petersen / Peter Sander Andersen / SATB-arr.: JN)  Som jorden sang sin første sang (Arne Andreassen / mel. og SATB-arr.: JN)  I vore hænder (Poul Lybæk / mel. og SATB-arr.: PLT)  Så kom den sol vi drømte om (tekst, mel. og SATB-arr.: PLT)  Som et solstrejf klædt i ynder (Arne Andreassen / mel. og SATB-arr.: JN)

Organist.org 6/2018

ANMELDELSER versatser på nettet, så den fysiske udgivelse kan være så læsevenlig som muligt for korsangerne, men desværre mangler der klaversatser til nogle af sangene.

På den mindre gode side: Nogle gange bliver det lidt over ladisk, for eksempel i afsnittet ”korisk stemmedannelse”. Afsnittet beskriver nogle øvelser til, hvordan man kan træne sine sangere til at høre musikken for sit indre øre. Øvelserne er ine nok, men det er lidt tyndbenet til et afsnit kaldet korisk stemmedannelse.

BREDSPEKTRET REPERTOIRE Står man som korleder og savner et bredspektret koncertrepertoire for kor med klaverledsagelse er her lere gode satser. Musikken er folkelig udadvendt og et int alternativ til de mange engelsksprogede sange, gospel og lignende, som indes til målgruppen. Satserne er skrevet for forskellig besætning, så bedst er det, hvis man har SATB-kor, så kan alle satser opføres. Kan man ikke dele herrerne i to stemmer, kan man udelade basstemmen, da den som oftest spilles af klaveret.

MUSIKHISTORISK BASERET HJÆLP TIL KREATIVITET Improvisation er frihed på faste præmisser. Mod bogen her får man som organist en nyttig håndsrækning til at få styr på, hvordan man gebærder sig i de forskellige genrer.

Af Allan Jarmer Franz Josef Stoiber er orgelprofessor og organist ved katedralen i Regensburg, Bayern. Ud fra sine erfaringer som lærer og kunstner indleder han i afsnittet ”Tanker om metodik og didaktik” med, at ”det er muligt at lære improvisation – Improvisation kræver øvelse – Improvisation kræver en særlig forhåndsviden – Improvisation kræver et indre musikalsk øre, klar forestilling om toner og lyd, klar musikalsk hensigt, en ’vision’”. Blandt undervisningsvejledninger nævner han, at forbud blokerer kreativitet, f.eks. diverse parallelforbud!

Bogen er både tysk- og engelsksproget, og de følgende kapitler hedder på engelsk: ”Just play”, ”Stylistic period 17th/18th century”, Organist.org 6/2018

Franz Josef Stoiber Fascination Organ Improvisation Bärenreiter. 152 sider Ca. 380 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

”Stylistic period 19th century” og ”Stylistic period 20th/21st century”.

AFSÆT FOR IMPROVISATION I ”Just play” tager han fat på skalaer (kirketonearterne) med nogle lette byggeklodser. Der er motivtyper, som varierer i emner og sværhedsgrad, men musikalsk set meget basalt.

I det ”17./18. århundredes stil” gennemgås harmoniske og kompositoriske ”basics”.

Figuration af koraludsættelser, idéer til coda, ritornel, imitation i irstemmighed, og storformerne gennemgås: koncert, fantasi, pas21

ANMELDELSER sacaglia, fuga, tema med variationer og fransk suitesats.

I det ”19. århundrede” gennemgås det harmoniske grundlag, melodiføring, sekvens, kadencer og dissonanser. Vedrørende musikalsk form drejer det sig om sonateform, koralpræludier, passacaglia og fantasi/toccata i Max Reger-stil.

Det smager måske af omfattende, konventionel musikteori, men eksemplerne er let spillelige og særdeles lærerige. Derfor giver det i oversigtsform megen inspiration til at spille selv, og dermed mulighed for at komme i gang på egen hånd.

Det sidste kapitel, om det 20./21. århundrede, er lidt vanskeligere, fordi vi bevæger os ind på fritonalitet. Det er utroligt, at forfatte-

ren på blot 31 sider kan gennemgå: Postromantikken, impressionismen, Olivier Messiaen, Tysk modernisme (Hindemith, Genzmer, Schroeder) og nymodalitet. Det skal ikke opfattes som uvederhæftigt, men som en introduktion. Bogen slutter i øvrigt med nogle temaer til improvisation, både traditionelle og fritonale.

FAVORITFEJL Udgangspunktet er, at man skal være kreativ, men som det fremgår, er improvisation = frihed på forskellige, faste præmisser. Som organist uden Mozartgehør gemmer jeg altid på ”favoritter”, som lyder brugbart, men som jeg spiller ved et uheld. Det er også en måde at øve sig på.

Agentur og eneforhandling i Danmark af:

Ahlborn orgler På verdensplan er Ahlborn udvikleren af det højteknologiske digitale samplede kirkeorgel.

Med nyudviklede DRAK-TM mikrochips er der endnu flere muligheder for ændringer af "lydbilledet", så orglet netop kommer til at "passe" i jeres kirke.

Jeg har endvidere samarbejde med min søn, der er professionelt uddannet lyd-tekniker.

Et- to- og tre-manualers orgler – ingen vedligeholdelse Kirkeinstal. (2 man., pedal og 24 st.) fra kr. 74.500,Orgel keyboard til kor og kapelbrug fra kr. 9.500,Øveorgler til organister fra kr. 46.500, ÷ skattemæssig afskrivning for organister Brugte ibyttetagne øveorgler fra kr. 14.800,-

Bock’s Digitale Kirkeorgler Christian Bock

22

GAMLE SANGE I NYE KLANGE? STYRK sangglæden – DYRK traditionen!

Anderledes kirkekoncert med jeres lokale kor, en professionel dirigent og jazzkvartet. www.stemmerisognet.dk

2462 3177 Ribevej 110,6630 Rødding

Organist.org 6/2018

DEBAT

ET FORSVAR FOR DEN LITURGISKE MUSIKUDØVELSE En musikæstetisk diskussion om sammenhængen mellem musikalsk udtryk og teologisk indhold kan danne baggrund for udarbejdelsen af målsætninger for kirkemusikken i de enkelte sogne. Samtidig kan en sådan diskussion give et perspektiv på arbejdet med at udvikle organisters uddannelsesmuligheder. Her er det ifølge debattøren mindre fordelagtigt at uddanne organister til at påtage sig arbejde, der overlapper andre faggruppers kerneområder.

Af Jesper Fink-Jensen Jeg vil gerne udtrykke min glæde over, at det med mit indlæg i februar-nummeret af Organist.org er lykkedes at starte en debat, som indtil nu er blevet besvaret i hele tre andre indlæg.

Organistforeningens formand, Henriette Hoppe, beskriver i samme blad de historisk betingede årsager til pibeorglets centrale placering i den protestantiske kirkemusik, og at dette er grunden til, at menigheden i dag har en forventning om orgelmusik på højt niveau ved de leste kirkelige lejligheder.

Rektor for Vestervig Kirkemusikskole Tine Fenger Thomsen argumenterer i april-nummeret for orglets praktisk-musikalske relevans ud fra dets evne til at gengive en irestemmig koral, dets hensigtsmæssighed i forhold til at støtte og fremme legatoet i salmesangen, samt dets store volumen og klangmuligheder.

Over for disse betragtninger kan man indvende, at en koral er en irestemmig vokal24

sats, der lige så godt kan udføres på andre instrumenter, hvis der ikke er et kor. Med vore dages blæserteknik ”ånder” orglet netop ikke ligesom sangstemmen, hvilket er grunden til, at vejrtrækninger skal indøves med den største omhu som en del af salmespillet. Orglets åndedrag er derfor ”overnaturligt” i forhold til menneskestemmen. Legatosangen er i øvrigt et historisk betinget ideal, der f.eks. ikke var fremherskende på Bachs tid, og jeg kender til adskillige nutidige menigheder, der oplever skolede kirkesangere som et fremmedelement i forhold til salmesangen. Pibeorglets volumen er på ingen måder enestående, da messingblæsere og slagtøj kan spille op imod eller overdøve de leste orgler, og en stor del af Organistforeningens medlemmer spiller på orgler, hvis klanglige variationsmuligheder er mere på niveau med en blok løjtekvartet end et symfoniorkester – men selv små orgler er da helt bestemt egnede til at gengive en irestemmig koral, ingen tvivl om det.

SAGLIGE RETNINGSLINJER Ud fra de praktisk-musikalsk begrundelser, Tine Fenger Thomsen angiver, kan et elklaver med et udvalg af instrumentlyde udfylde den samme rolle som et mindre orgel. Så det kan ikke være disse ”målbare” egenskaber, der medfører, at vi stadig bør betjene os af pibeorgler frem for elektroniske tastaturinstrumenter, men på grund af vores oplevelse af, at pibeorgler ganske enkelt lyder bedst og mest organisk, og desuden giver mulighed for den mest differentierede artikulation.

For at belyse dette spørgsmål, har jeg opdateret min hjemmeside, www.jesper inkjenOrganist.org 6/2018

DEBAT sen.dk/organist i forhold til beskrivelsen i PObladet fra oktober 2014. Organist.org’s læsere har her mulighed for at høre, hvordan Stenlille Kirkes nyrenoverede 7 stemmers Staruporgel fra 1950 lyder, sat op imod Windowsprogrammet Organum Venezia i overværket, afspillet via en ældre bærbar PC og et billigt Behringer-sanganlæg.

På min arbejdsplads ønsker menighedsrådene imidlertid at der anvendes andre instrumenter end orgel ved bestemte kirkelige lejligheder. Som ansvarlig for musikken ved gudstjenester og kirkelige handlinger er det organistens opgave at vejlede menighedsrådene mht. instrumentanvendelse. I den forbindelse ville det være relevant, hvis man i fagforeningsregi havde en musikæstetisk diskussion om sammenhængen mellem musikalsk udtryk og teologisk indhold for dermed at kunne nå frem til nogle saglige retningslinjer for, hvornår det giver den bedste sammenhæng i gudstjenesten at anvende forskellige musikformer og instrumenttyper. Hvis dette havde interesse, ville resultatet kunne anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af målsætninger for kirkemusikken i de enkelte sogne, som det er beskrevet i rapporten fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, der er omtalt i april-nummeret af Organist. org.

RESPEKT FOR ORGANISTEN Bestyrelsesmedlem Ingrid Bartholin Gramstrup udtrykker i maj-nummeret sin bekymring over, at organisternes uddannelse mister prestige, og at det derfor er nødvendigt at tale kirkemusikken og orgelspillet op.

Det er ubetvivleligt, at den liturgiske musikudøvelse er organisternes kernekompetence, og dette understøttes af ansættelsessystemet, hvor organister med de højeste Organist.org 6/2018

kompetencer inden for dette område er sikret fuldtidsansættelse inden for de højeste lønrammer, mens lønnen og ansættelsesgraden for sognemedhjælpere, kirkesangere og kirkekorledere er tilsvarende lavere. Så på den baggrund lader der ikke til at være nogen grund til bekymring over den anseelse, organisterne nyder.

Personligt har jeg tværtimod oplevet en stigende respekt fra omverdenen, jo højere jeg har bevæget mig op i uddannelseshierarkiet for organister, mens mine kompetencer som cand.mag. i musik og ilm, akademimerkonom i økonomistyring og mangeårige undervisningserfaring i forskellige instrumentalfag i vidt omfang bliver forbigået i tavshed. Jeg kan derfor kun bifalde, hvis en ny diplomuddannelse i kirkemusik medfører en øget respekt for organister med kompetencer inden for formidling, undervisning og kommunikation.

Som jeg beskriver det i februar-nummeret, kan fagpakkernes indhold ganske givet medføre, at den enkelte organist kan påtage sig lere arbejdsopgaver, men ud fra et forhandlingsmæssigt synspunkt medfører det en risiko for, at det reelt vil ske til en lavere timeløn, end hvis organisten i stedet havde investeret tid og kræfter i at forbedre sit liturgiske og solistiske orgelspil. For at imødekomme menighedsrådets ønsker, kunne dette rent kirkemusikalske fokus i kirker med orgler med begrænsede klangmuligheder udvides til at omfatte andre instrumenter, frem for at organisterne i stedet uddannes til at påtage sig arbejde, der overlapper andre faggruppers kerneområder.

Jesper Fink-Jensen er organist ved Stenlille og Stenmagle Kirker i Ringsted-Sorø Provsti.

25

DEBAT

ER MUSIKTEORI PRAKTISK? Vi må ikke glemme vigtigheden af at arbejde teoretisk og historisk bevidst med kirkemusikken.

Af Thomas Olesen Overskriften på denne artikel var også overskriften for et musikteoretisk symposium, arrangeret af og a holdt på musikkonservatoriet i Wien (Universität für Musik und darstellende Kunst, Wien), som jeg mere eller mindre tilfældigt kom til at overvære en del af under en ferie i ”musikkens by” i april i år. Jeg havde kontaktet min tidligere hovedfagslærer fra konservatoriet i Leipzig, hvor jeg som udvekslingsstuderende havde et semesters studieophold under min uddannelse i musikhistorie og -teori tilbage i 2010, da jeg vidste, at hun nu var tilknyttet konservatoriet i Wien, hvor jeg havde planlagt at holde forårsferie. Det viste sig så, at der netop i de dage fandt dette symposium sted. Det måtte jeg naturligvis have så meget med af som muligt.

Jeg havde bl.a. fornøjelsen at overvære to workshops, hvor hhv. en instrumental- og en teorilærer underviste de studerende i fremførelse af kammermusik. Ved den ene workshop arbejdedes der med en strygekvartet af Mozart, ved den anden med en klavertrio af Dvorâk. Konceptet var, at de to lærere på skift bød ind med teoretiske, analytiske og historisk-æstetiske overvejelser om musikken – holdt op imod musikken, som den faktisk lød, når de studerende spillede den ved workshoppen. Lærerne a brød musikken, når de havde en pointe at bidrage med, eller når de studerende ikke helt fulgte de anvisninger, 26

som lærerne kom med – altså ikke ulig en prøve med dirigent. Samtidigt fulgte tilhørerne med i partituret til musikken (enten i form af et handout med noderne eller i form af en projektion af noderne på en storskærm i salen), så alle havde mulighed for at forstå lærernes anvisninger og den samtale mellem lærerne og de studerende (og undertiden også med tilhørerne), der fandt sted undervejs.

Disse workshops var for mig en øjenåbner i forhold til, hvordan den teoretiske og analytiske beskæftigelse med et værk kan bruges konkret i forhold til at indstudere og fremføre værket. F.eks. kan en analyse af et værks form, harmonik mv. være med til at bevidstgøre musikeren om værkets struktur og opbygning, hvilket som bekendt er vigtigt for den klingende, ”praktiske” fremførelse af et værk, der jo gerne så vidt muligt skal viderebringe komponistens intentioner til tilhørerne. Det kan virke som en banal konstatering, men jeg tror, at det er en sammenhæng, som ofte ”glemmes” i vores daglige omgang med musikken som musikere – og som undervisere (og studerende?) på de kirkemusikalske uddannelser.

SAMME SAG I disse år tales der på kirkemusikskolerne meget om et behov for et øget samarbejde mellem teori- og orgellærere, ikke mindst i relation til den nye studieordnings krav om, at salmeforspil, udarbejdet af de studerende i undervisningen i satslære, skal anvendes ved de samme studerendes eksamen i liturgisk orgelspil. Det har givet visse kvaler for nogle lærere, hvilket nok mest skyldes, at det er en Organist.org 6/2018

DEBAT uvant måde at skulle (sam)arbejde på. Ting tager som bekendt tid, og jeg er overbevist om, at erfaringerne fra et øget samarbejde teori- og orgel (måske også sang-)lærere imellem med tiden vil vise sig givende og frugtbar for alle parter. Måske kunne a holdelse af workshops à la de ovenfor beskrevne være en vej frem?

I diskussionen om den ”Analyse af kompetencebehov hos KMOK-uddannede organister”, som Organistforeningen havde bestilt, og som blev præsenteret på sidste års stævne, gik ordet ”praksisrettet” igen lere gange. Min første tanke var, om jeg nu skulle til

at frygte for min fremtid som timelærer i teori ved Vestervig Kirkemusikskole, hvis de såkaldt ”praktiske” fag skulle til at fylde mere på bekostning af de ”teoretiske.” Men ud fra sammenhængen blev det efterhånden klart, at der med ”praksisrettet” mentes ”relevant i forhold til den arbejdssituation, som de studerende på kirkemusikskolerne kommer ud til efter endt uddannelse”.

Hvis vi skal videre ad dette spor på en måde, som er velovervejet og frugtbar for alle, må vi tænke forholdet mellem ”teori” og ”praksis” på en ny måde: Ikke som hinandens modsætninger, men som ”to sider af samme

På musikkonservatoriet i Wien ik Thomas Olesen i april en ahaoplevelse, som han fortæller om i artiklen her.

Organist.org 6/2018

27

DEBAT sag.” Er løsningen f.eks. at droppe al undervisning i koralharmonisering på kirkemusikskolerne med henvisning til, at det er en gammeldags, teoretisk og reducerende stilart, der ikke har nogen relevans og ”praksisretning” i dag, og som begrænser de studerendes kreative tænkning og udfoldelsesmuligheder – i stedet for at fremme dem?

I vores iver efter at skabe uddannelser, der er mere ”praksisrettede,” skal vi huske på, at vi også er bærere og formidlere af en vigtig kulturarv, som vi ikke bare kan hælde ud med badevandet. Gør vi det, saver vi den gren over, som vi selv sidder på – og så mister vi grundlaget for at ”tale vores fag op,” som Ingrid Bartholin Gramstrup med rette opfordrer os til i sin klumme i maj-nummeret af Organist.org.

bl.a. i form af udviklingen af spændende nye efteruddannelsestilbud. Den retning skal vi fortsætte i. Men ting tager tid. Rom blev ikke bygget på en dag, og det gør en ny, perfekt virkelighed for de kirkemusikalske uddannelser og Organistforeningens medlemmer heller ikke – hverken i teori eller praksis.

PAS PÅ TEMPOET Det betyder ikke, at vi skal lukke os selv inde i en boble af selvtilstrækkelighed og arrogance uden nogen muligheder for udvikling og nytænkning – hverken som kirkemusikere eller som undervisere på de kirkemusikalske uddannelser. Og det er selvfølgelig forståeligt og prisværdigt, at en fagforening som Organistforeningen interesserer sig for og arbejder for, at dens medlemmer bliver bedre ”klædt på” til det arbejdsmarked, der eksisterer derude – med alt, hvad det kan medføre af lere lønkroner mv. Det er en af dens vigtigste opgaver som fagforening. Men vi skal udvikle vores fag og os selv på en måde og i et tempo, der er realistisk og forsvarligt.

Det er vigtigt at understrege, at der allerede er et stort og vigtigt arbejde i gang med at forny og forbedre de kirkemusikalske uddannelser på en måde, der forhåbentlig gør dem mere relevante for arbejdsmarkedet. Det sker

28

Thomas Olesen er organist ved Hundborg, Jannerup, Vang, Vorupør og Vester Vandet Kirker i Thy og timelærer i satslære og hørelære ved Vestervig Kirkemusikskole.

Her ses han ved Frobenius-orglet i Hundborg Kirke.

Organist.org 6/2018

Mere voksenkor i kirken Jens Nielsen og Peter Lindhardt Toft

2-4-stemmige satser ‌ af Peter Lindhardt Toft og Jens Nielsen

Voksenkor

Mere

12 sange med korsatser for 2-4 stemmer. Satserne er kendetegnet ved den gode melodi og den ikke sĂĽ svĂŚre kor-

i kirken

sats. Materialet henvender sig til isĂŚr nystartede blandede

2-4-stemm i ge

voksenkor i og omkring kirken.

s at ser

Bogen indledes med metodiske forslag og overvejelser samt opvarmningsøvelser, der kan anvendes direkte i koncertsammenhÌnge.

Repertoiret er blandet med tekster af Henning Toft Bro, Inger Lauridsen, Arne Andreasen, Lisbeth Smedegaard Andersen m..

KorhĂŚftet suppleres med adgang til digitale ressourcer, herunder lydďŹ ler med de enkelte stemmer samt klaverpartitur.

Kr. 208,- (260,-) • 1278-B-IT • ISBN 978-87-7178-053-6

Endnu er grĂŚsset

Melodi, Baryton

" #

Tekst: Lisbeth Smed egaard Andersen Musik: Peter Lindh ardt Toft

grønt

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667

Se godt - se godt ud

DANHILD

Nyhed

Provided by Skandinavisk Orgelcentrum

Chorale P-31, Elegant designet orgel med høj teknologi og tradi on.

Kapeller, musikskoler og mindre kirke.

Kr. 57.850,00 (evt. finansiering)

Chorale 2, Øveorgel l organisten.

Kr. 29.850,00 (evt. finansiering)

DANHILD 35 år i Danmark Siden 1982 har vi specialiseret os i at kombinere tradi onel orgelbygning med moderne nytænkning, Vi bygger små og store kirkeorgler.

DANHILD provided by Skandinavisk Orgelcentrum, Ribevej 38. Ødsted, 7100 Vejle tlf.: 75 86 41 00 - www.kirkeorgel.dk - lh@danhild.com

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 5, 2018, side 32.

Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

ORGANIST VED KRISTRUP KIRKE, RANDERS SØNDRE PROVSTI, AARHUS STIFT EN STILLING som organist ved Kristrup Kirke, Kristrup Sogn er ledig pr. 15. august 2018. Stillingen er på 32 timer pr. uge.

ORGANISTEN SKAL varetage/deltage i følgende hovedopgaver: • Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger • Korarbejde • Være en del af arbejdet med børn og voksne i sognet • Deltage i møder i relevante udvalg.

ORGANISTEN VIL i samarbejde med kirkens præster og øvrige ansatte have mulighed for at få indflydelse på egne arbejdsopgaver.

32

I SOGNET er der desuden tilknyttet 3 fuldtidsansatte præster, 1 deltidsansat organist, 1 kirke- og kulturmedarbejder, 2 kirketjenere, 2 kordegne samt en kirkegårdsleder og 5 gartnere.

Sognet er et bysogn, der er i rivende udvikling med mange nye tilflyttere. Befolkningen er bredt sammensat aldersmæssigt.

Kristrup Sogn har 9177 indbyggere, heraf er 7821 medlem af folkekirken.

ORGLET i Kristrup Kirke er med 18 stemmer fordelt på to manualer og pedal. I Kristrup Kapel er der et orgel med 6 stemmer, et manual og pedal.

Organist.org 7/2016

STILLINGER VI FORVENTER at du • kan spille på såvel klaver som orgel.

• har erfaring med korledelse.

• trives med at have mange ”bolde” i luften.

• er indstillet på at være en del af og bidrage til en dynamisk organisation, der hele tiden kræver omstillingsparathed hos den enkelte.

• trives med at skulle samarbejde med mange forskellige faggrupper samt frivillige i sognet.

• betragter forskellighed som en styrke.

• er initiativrig.

ANSÆTTELSE sker ved Kristrup Sogns Menighedsråd beliggende Ørneborgvej 5, 8960 Randers SØ.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr.

291.121 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 304.982 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 22.635 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke + kapel.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

ARBEJDSBESKRIVELSE kan findes på www.kristrupkirke.dk NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til medlem af menighedsrådet Marianne Ladegaard Høg, tlf. 30344585.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til: Kirkekontor Randers Syd, Absalonsvej 2, 8960 Randers SØ, ”Mrkt. Ansøgning organist fortrolig.” Eller på mail til 8213fortrolig@sogn.dk Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 22. juni 2018 kl.12.00.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at finde sted den 26. juni 2018 fra kl. 13.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest og referencer.

Organist.org 5/2018

Foto: Wikimedia Commons/Gunnar Bach Pedersen

ÅRSLØNNEN for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 270.326 kr. til 395.092 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.837 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 301.699 kr. og 367.957 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 38.818 kr. og 60.289 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

33

STILLINGER

ORGANIST VED GØRSLEV OG VOLLERSLEV KIRKER, KØGE PROVSTI, ROSKILDE STIFT STILLINGEN som organist ved Gørslev og Vollerslev kirker er ledig til besættelse pr. 1. juli 2018 eller snarest herefter.

GØRSLEV OG VOLLERSLEV er to landsogne beliggende midtvejs mellem Køge og Ringsted. Sognene er en del af et 4-sognspastorat, der også omfatter Bjæverskov og Lidemark sogne.

Begge kirker har nyere orgler bygget af Gunnar Fabricius Husted. Orglet i Vollerslev kirke er fra 1978 og barokstemt. Gørslev kirke har et romantisk stemt orgel med 20 stemmer bygget i 1983.

UD OVER AT gøre tjeneste ved kirkelige handlinger i de to kirker forventer menighedsrådet, at organisten arrangerer kirkekoncerter efter nærmere aftale, dog minimum en sommer- og en julekoncert.

Desuden skal organisten i fornødent omfang være villig til at vikariere i pastoratets øvrige to kirker.

SOM UDGANGSPUNKT tilbyder menighedsrådet en ansættelse på 10 ugentlige timer svarende til 10/37 dele af en fuldtidsstilling, men er villig til – efter vurdering og forhandling – at yde et kvalifikationstillæg til den rette ansøger.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Kirkemusikere vil være omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10. Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 270.327 kr.-395.092 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 277.257,80 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighed-stillægget

udgør årligt 20.836,75 kr.(nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Uddannede organister vil være omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basisløntrin 1 udgør kr. 291.121 og basisløntrin 2 udgør kr. 304.985,00 (nutidskroner) Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 35.115,74 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 kirker. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS-organist) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 301.699,00 kr. og 367.627,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 38.817,70 kr. og 60.289,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Løn samt rådighedstillæg er oplyst for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Foto: vollerslevkirke.dk

Foto: goerslevkirke.dk

Gørslev Kirke

34

Vollerslev Kirke

Organist.org 5/2018

STILLINGER NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræsterne eller til formanden for menighedsrådet (se kontaktoplysninger på Sogn.dk)

Stillingen er opslået pr. 1/5 2018, og ansøgningsfrist er 15/6 2018 kl. 12.00.

ANSØGNING stiles til Gørslev-Vollerslev menighedsråd og sendes elektronisk til: aogl@nolling.dk

ORGANIST VED EMMAUSKIRKEN, FREDERIKSBERG Brænder du for at spille musik for både børn, unge og ældre, så har vi et skønt job til dig som organist ved Emmauskirken på Diakonissestiftelsen, Frederiksberg. Som organist hos os vil du få over 400 kolleger og komme til at spille ved både sansegudstjenester for personer med demens og ved arrangementer for børn fra vores børneinstitutioner – ud over højmesser og kirkelige handlinger.

STILLINGEN er 19 t./uge.

OPGAVER Som organist vil dine opgaver bl.a. være at spille til: • Højmesser (3 søndage om måneden) • Musikandagt på hospice • Morgensamling for vores uddannelsescenter • Sansegudstjenester for personer med demens • Du skal desuden stå for opstart af korsang ved kirken FORVENTNINGER Diakonissestiftelsen er et sted, der lægger stor vægt på tværfaglighed, og vi forventer derfor, at du kan samarbejde med mange forskellige faggrupper, fx på vores hospice, plejehjem og uddannelsescenter. Du skal holde af at spille både ved den traditionelle højmesse og ved arrangementer uden for kirken, hvor musikken kan være med til at skabe fællesskab og livsglæde for mange. Ud over orglet er der et flygel i kirken, som vi somme tider også bruger til salmer ved højmessen.

Vi vil gerne starte korsang op ved kirken. Rammerne er stadig meget vide for, hvordan det skal gribes an.

Der er altså gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på denne opgave, så længe det skaber fællesskab og kommer andre til glæde.

Organist.org 5/2018

EMMAUSKIRKEN er en privat folkekirke på Diakonissestiftelsen, der drives for egne midler. Der er to præster ansat ved kirken og én ved hospice. Emmauskirken er omdrejningspunkt for mange aktiviteter på Diakonissestiftelsen, som bl.a. omfatter børneinstitutioner, uddannelsescenter, plejehjem og seniorboliger. Vi er stolte af vores mange frivillige, som også præger arbejdet ved kirken: Fx er kirkesangere, kirketjener og kordegn ved højmessen alle frivillige.

ORGLET er et Frobenius med 20 stemmer, bygget i 1970. I kirken er der ligeledes et Yamaha-flygel.

ANSÆTTELSE Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 270.326 kr.-395.092 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 277.257 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.837 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk

35

STILLINGER

kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 301.699 kr. og 367.627 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 38.818 kr. og 60.289 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr.

291.121 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 304.982 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt 22.635 kr.

Løn samt rådighedstillæg er oplyst for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

ANSØGNINGSFRIST: 15. juni 2018 kl. 12:00.

TILTRÆDELSE: 1. september 2018.

SAMTALER OG PRØVESPIL forventes at finde sted i uge 25 og 26.

ANSØGNING stiles til Emmauskirken og sendes pr. mail til præst Jan Nilsson, jnni@diakonissen.dk.

HØR NÆRMERE om stillingen hos præst Jan Nilsson, leder af Kirke og diakoni på Diakonissestiftelsen, tlf. 20 62 45 03.

36

Organist.org 5/2018

MEDLEMMER

UDNÆVNELSE  Birgitte Wedell-Wedellsborg, Høvej 5, Elev, 8520 Lystrup, er pr. 1.5.2018 ansat ved Øster Velling, Helstrup og Grensten Kirker, Aarhus Stift

NYT MEDLEM  Larisa Volchenko, Kamillevej 8, Nr. Bjert, 6000 Kolding (Veerst og Bække Kirker; Ribe Stift)

RUNDE FØDSELSDAGE  Mette Bramsø, Forsythiavej 7, 3390 Hundested (Torup og Lynæs Kirker, Helsingør Stift), 60 år den 21. juni 2018  Anette Jepsen Holm, Jyllingevej 220 B, 2610 Rødovre (Køng og Svinø Kirker, Roskilde Stift), 60 år den 28. juni 2018

The Blackbirds

DETTE ER IKKE EN ANNONCE … men kunne sagtens have været det. Måske har du et koncerttilbud, en (organist)ting eller en (vikar) ydelse, du gerne vil sælge? Så koster en kvartsides-annonce som denne kun 700 kr. plus moms. Eller hvis det er nok med en lille tekstannonce uden illustration og/eller grafik, kan du for den beskedne millimeterpris af 10 kr. (inkl. moms) få den med på siden her – også selvom du ikke er medlem.

KONTAKT: blad@organist.org

“De berømte små hår rejste sig i nakken af ublandet fryd”.

Henrik Palle – Politiken

Ny fortolkninger af The Beatles´ musik

The Blackbirds har siden 2012 optrådt på DR-TV i 20 afsnit af programserien Beatles forever. Duoen spiller lyriske fortolkninger for spansk guitar, vokal og percussion. Med stor dynamisk og fortolkningsmæssig alsidighed, leger duoen sig igennem alle de store hits. :¥YLU )¥KRLYZ ]PY[\VZL N\P[HYZWPS ]HYPLYLY MYH KL[ RSHZZPZRL \K[Y`R V]LY ZWPKZÄUKPNL ZVSP [PS YrZ^PUNLUKL IS\LZ 2HYVSPUL )\K[a SL]LUKLN¥Y sangene med sine tekstfortolkninger og sin farverige vokal. Tilsammen giver de et personligt bidrag til det mange facetterede Beatles univers.

2HYVSPUL )\K[a ]VRHS c :¥YLU )¥KRLY N\P[HY c )VVRPUN c RHYVSPULNYV'OV[THPS JVT c ^^^ [OLISHJRIPYKZ KR

Organist.org 6/2018

37

KLUMME

MEN DET BLI’R ATTER STILLE EFTER STORMEN Nu skal der kigges fremad mod overenskomstforhandlingerne i 2021.

Af Henrik Strøm Protestsangene er forstummet, hestegødningen foran Moderniseringsstyrelsen er jernet, og Forligsinstitutionen er ikke længere belejret af journalister i døgndrift. Det er som at slå øjnene op 1. januar med udsigten til enten tømmermænd, et uoverskueligt oprydningsarbejde eller simpelthen bare at nyde udsigten til det nye års muligheder – men hvilke muligheder?

Til trods for at ”den danske model” måtte have kunstigt åndedræt i Forligsinstitutionen, er det i min optik glædeligt, at udsigten til storkon likt og lovindgreb måtte vige for et forlig. Forliget har i nogen grad tilgodeset vores ønsker om lønudviklingen de kommende tre år, men der er på det kommunale område stadig ingen forhandlet aftale om lærernes tjenestetid.

For mig et det sidste forhold forligets akilleshæl. Helt principielt er arbejdstiden og tjenestetidsreglerne et anliggende, som forhandles af arbejdsmarkedets parter, og det bør derfor ikke være reguleret ved lov. Som organister har vi stadig en række overenskomstbestemte beskyttelser af tjenestetiden, men de bliver til stadighed udfordret af vores arbejdsgiveres krav om en større grad af leksibilitet.

Halfdan Rasmussens skønne digt ”Men det bli’r atter stille efter stormen” udtrykker en næsten heroisk tro på freden. Om man tør være helt så idealistisk omkring forholdene 38

på det offentlige arbejdsmarked, er nok mere tvivlsomt. Et faktum er det i hvert fald, at overenskomsten skal forhandles igen i 2021. I den mellemliggende periode må vi forberede os og nøje overveje, hvad vi vil kæmpe for – og sammen med hvem?

For mig personligt har kravene omkring tjenestetiden høj prioritet, fordi en beskyttelse af tjenestetiden hænger uløseligt sammen med et sundt psykisk arbejdsmiljø. Og det sunde arbejdsmiljø er betingelsen for, at vi kan holde til et helt arbejdsliv, som for de yngre generationer varer ved indtil det fyldte 70. år – måske.

Som en lille fagforening i det store spil om overenskomsten må vi stå sammen med vores søsterorganisationer – kald det gerne en musketered, men endnu hellere solidaritet – så vi med Halfdan Rasmussen kan synge videre: Og det bli’r godt at leve her på ny. Også efter den 1. april 2021.

Henrik Strøm er organist ved Sæby Kirke samt næstformand i Organistforeningen

Organist.org 6/2018

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER   Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf. 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: organist@baunekirken.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Organist.org 6/2018

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT   Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT   Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

DETTE MENER MINISTEREN OM BECIFRINGSORGEL Spørgsmålet om den kirkemusikalske udvikling og dermed også udviklingen af indholdet i kirkemusikskolernes organistuddannelse er noget, som ligger kirkeminister Mette Bock på sinde. I en kommentar til rapporten ”Kirkemusikskolernes fælles vision og strategi” skriver hun forholdsvis udførligt om dette emne: ”Strategien er løbende at tilpas- Kirkeminister Mette Bock se sig den musikalske udvikling, skulle på Organistforeninjf. tilvæksten af musikalske stilar- gens årsmøde den 28. maj ter, som bl.a. har skabt et behov for have medvirket med et oplæg undervisning i becifringsorgel, ud om blandt andet kirkemusikskolernes visions- og strategiover det relativt nye fag ’formidarbejde. Desværre måtte hun ling af kirkemusikken’. Det er godt melde afbud. Hendes skriftat tænke både i det nye og i det be- lige svar til afsenderne af varingsværdige og ’truede’. I min visions- og strategi-rapporten, egen generation er skellet mellem nemlig kirkemusikskolernes den klassiske og den rytmiske mu- bestyrelser, afslører imidlertid sik markant, men sådan oplever jeg noget om, hvad hun tænker. det ikke i samme grad hos yngre Det fortæller vi mere om i generationer. Især med tiltag som artiklen på side 11-13. becifringsorgel ser jeg potentiale for at gribe denne mindre fastlåste genreforståelse til glæde og gavn for menighederne,” pointerer Mette Bock og fortsætter: ”Det er vigtigt at bidrage til at gøre ’springet’ mindre, og at udvikle nye måder at gribe den rytmiske faglighed og tilføje nogle af de klassiske elementer, der skal til for at sikre en kirkemusikalsk basisfaglighed – f.eks. i forhold til understøttelse af salmesang. Tradition og fornyelse går hånd i hånd, og ingen ønsker at erstatte vores stærke kirkemusikalske fundament med en ure lekteret griben efter det, der til enhver tid er moderne.”

LÆS I NÆSTE NUMMER • Referat af generalforsamling den 28. maj • Reportage fra årsmødet i øvrigt • Anmeldelser af Karsten Houmarks ”16 orgelkoraler”, Partitur, og Bendt Fabricius’ ”Salmeforspil og koralbearbejdelser”, Wilhelm Hansen Musikforlag.