Organist.org nr. 5, september 2022

Nr. 5  SEPTEMBER 2022  21. årgang Medlemsblad for Organistforeningen Organist .org NYT STORVÆRK OM LITURGI SIDE 25 PARADOKSFOLKEKIRKENS SIDE 10

2 Organist.org 5/2022 PRÆLUDIUM Af Ingrid formandGramstrup,Bartholin

Arbejdstilsynet gennemførte i 2021 en brancheopdelt undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt danske lønmodtagere. Resultatet foreligger nu i rapporten ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere”. Det er interessant læsning. Der er positive resultater, men desværre også indikationer på uholdbare og kritisable forhold inden for folkekirkens branche. Rapporten vækker til eftertanke og handling, ikke mindst i henhold til debatten om det psykiske arbejdsmiljø.

OPLØFTENDE OG NEDSLÅENDE LÆSNING

For at undgå det er der brug for en fælleskabsfremmende kultur på den daglige arbejdsplads med udgangspunkt i enighed om målsætninger, og hvordan de indfries, via et respektfuldt fagligt samarbejde, ikke mindst mellem præst og organist. Læg dertil et menighedsråd, som lytter til og ser muligheder i disse faglige intentioner og kollegiale intentioner frem for at sætte snævre begrænsninger i dets rammesætning for stillingsstørrelser og stillingsindhold, ofte tilskyndet af personalekonsulenter, der ikke har indsigt i nævnte fagligheder. Se nærmere om resultaterne af undersøgelsen på side 10.

Det er godt at læse ud af tallene i rapporten, at mange ansatte i folkekirken er tilfredse med graden af ind lydelse på og ansvar for opgaveløsninger. Altså en høj grad af selvledelse samt respekt og anerkendelse fra ledelses side. Arbejdsglæden og meningen med arbejdet er udpræget. Det er udtryk for selvledelse funderet på individuelt fagligt højt niveau og engagement. Alt det er nødvendigt for, at arbejdspladsen fungerer med alle de kompetencer, der kræves.

Rapportens klarhed om, at folkekirkens ansatte ligger i toppen af utilfredshed med ledelsens manglende kommunikation om klare målsætninger og mangel på råd og vejledning og social støtte fra deres nærmeste leder er bekymrende læsning. Måske er det en del af baggrunden for rapportens videre tilsigelse om, at der ikke altid er enighed om de vigtigste opgaver mellem kollegaer. Det er fatalt, og a kørslen til kon liktland er lige om hjørnet. Det kalder på overvejelser om ledelsestilgang, øget tilsyn og understøttelse af lokal ledelse samt en langt højere grad af samarbejde mellem de to ledelsessøjler. Det kræver et intensiveret, tillidsfuldt og respektfuldt trekantssamarbejde mellem menighedsråd, gejstlige og kirkefunktionærer. Alle har et ansvar for, at det ikke ender i et trekantsdrama.

LITURGI & MUSIK

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Detalje fra orglet i Asmild Kirke, Viborg. Orglet er bygget af Carsten Lund-orgel i 1978 med 12 stemmer på to manualer og pedal. Foto: Filip Graugaard Esmarch

Organist.org 5/2022 3 INDHOLD OG KOLOFON Organist.org

Se, hvor meget du stiger i løn fra oktober (hint: det er ikke ret meget). FRA BESTYRELSEN Læs i dette nummer om Nordisk Faglig Konference for kirkemusikere og om et møde mellem danske bejdsmiljøsationer,kirkefunktionærorgani-hvorfolkekirkensar-blevdrøftet.

NYHEDER

NYHEDERwww.organist.org

LØNSTIGNING

TRYK

Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. november. Oplag: 850 stk. ISSN: 2246-7882.

17

ANMELDELSER FORSØG I en rapport fra FUV inder man en grundig evaluering af en række forsøg under Lov om forsøg i folkekirken, blandt andet forsøg med en rent professionel sogneledelse. 10 SIDE

BAGGRUND 24 SIDE 28SIDE 22

Vi har fået lov at bringe følgende uddrag fra kapitlet ”Liturgiens musik” i den nye bog Liturgi 2 –Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger (Eksistensen).

Vi fortæller om en række interessante resultater af en stor ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Arbejdstilsynet samt en mindre undersøgelse foretaget af DR. NODER & BØGER

FORENINGSNYTSEKRETARIAT SIDE

SIDE 4 SIDE

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27 (mandag, onsdag og torsdag), e-mail: blad@organist.org.

ARBEJDSMILJØ

REDAKTION

FORSIDE

Vi anmelder en adventskantate af Povl Chr. Balslev og Niels Brunse samt ikke mindst det store nye bogværk Liturgi af Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke.

Konferencen begyndte med en orientering om og indføring i arbejdet omkring KirkemuFRA OG KRAFTIG MALSTRØM sikksenter Nord (KiN), som er et ressource-, kompetence- og kulturcenter for kirkemusikere i Nordnorge og det kirkemusikalske arbejde i Den norske kirke. KiN skal arbejde for at tydeliggøre kirkemusikken som et kerneområde i Den norske kirkes virke. Det gør den ved a holdelse af orgelfestivaler, koncerter, kurser, konferencer, salmefestivaler, teater, kirkespil mm. Desuden arbejdes med tiltag for at rekruttere, inspirere og motivere andre til at kaste sig ud i orgelspillet. Der arbejdes tillige i øjeblikket med at etablere et norsk kirkemusikarkiv.Detvarmeget spændende at høre om og gav anledning til genkendelse i forhold til lignende tiltag og udvikling herhjemme, men også til ny inspiration og syn for andre måder at gøre tingene på.

INSPIRATION TIL NYE TILTAG

VELORDNEDEBESTYRELSEN ARBEJDSTIDER

YDERLIGHEDER I REGULERING

Derefter blev konferencens hovedtema om arbejdstid og arbejdstidsplanlægning introduceret og gennemgået ved oplæg fra de respektive lande. Det stod hurtigt klart, at reglerne herom er meget forskellige fra land til land. I den ene yderlighed er Island, hvor organisternes ansættelsesvilkår i store træk ikke er reguleret, og hvor organisterne derfor må acceptere en rådighedsforpligtelse som svarer til den for tjenestemændene i Danmark (og det uden samme sikkerhed i ansættelsen som for de danske tjenestemænd). I den anden ende af skalaen er henholdsvis Norge og Danmark, som på hver sin vis har en vis regulering af arbejdstid og rådighed. I Norge er denne fastsat

Af Ingrid Bartolin Gramstrup, formand Med halvandet års mellemrum a holdes Nordisk Faglig Konference på skift i de nordiske lande. I juni måned i år valfartede repræsentanter fra de respektive landes kirkemusikorganisationer til Bodø, hvor konferencen blev a holdt over tre dage. Fra DOKS og Organistforeningen deltog formænd og sekretariatsledere.Konferencerne giver lejlighed til på tværs af landenes forskellige kirkeordninger, organisation og kirkemusikalske landskaber at drøfte og informere om fælles interesser og udfordringer på de fagpolitiske og kirkemusikalske områder. Dertil kommer det kollegiale og sociale fællesskab, som er med til at fastholde og vedligeholde et godt og værdifuldt forhold de nordiske landes kirkemusikere imellem. Dagene i Bodø var endnu en gang med til at cementere alle Nordmændenedele.

havde tilrettelagt et meget int program og sørget for in indkvartering og mødelokaliteter centralt i det smukt beliggende Bodø.

4 Organist.org 5/2022 Organistforeningens sekretariatsleder og formand tog i juni turen til Nordnorge for at mødes med kolleger fra både Island, Finland, Sverige og Norge. Her blev der plads til både faglige drøftelser og adrenalin-rush.

FRA BESTYRELSEN

INDLEDENDE OM NKS2024 Senere var der indlæg fra landene om vigtige emner som lønniveauer, rekruttering til kirkemusikfaget, uddannelser, liturgi og arbejdsmiljø. Det kan ofte være vanskeligt direkte at sammenligne fagretlige systemer, organisering af det fagpolitiske arbejde og kirkens indre liv, fordi det udgør en afgørende forskel, om stat og kirke hænger sammen, som de stadigvæk gør i Danmark, eller om stat og kirke er helt eller delvist adskilt fra hinanden, som det forekommer i de øvrige nordiske lande.

Organist.org 5/2022 5 via deres arbejdsmiljølovgivning, og det er således ikke en veludbygget del af de norske organisters overenskomst. De øvrige nordiske deltagere på konferencen udtrykte derfor særlig interesse i den ordning, som gælder for uddannede organister i Danmark, og både Organistforeningens og DOKS’ repræsentanter forklarede indgående om rammetid, rådighedstid og planlagt tjeneste – til stor interesse og en vis overraskelse for vore nordiske venner. Tænk sig, at organisten ikke står til rådighed 24-7!

Trods det er det væsentligt at udveksle erfaringer og indimellem blive mindet om at værdsætte de strukturer, ordninger og muligheder, vi har i folkekirken her i landet. Et møde i Nordisk kirkemusikråd inder også altid sted i forbindelse med denne konference. Her blev kort evalueret på symposiet i Helsingfors i 2020/21, og Danmark orienterede om det arbejde, der pågår med at tilrettelægge og organisere Nordisk Kirkemusik Symposium i 2024 i København. Der blev fremlagt en råskitse til program med tidsramme og økonomisk ramme. Det blev vel modtaget af de øvrige i rådet. KULTUR- OG NATUROPLEVELSER Indbygget i konferencens program var en tur til det historiske handelssted Kjerringøy, der ligger ca. 40 km nord for Bodø. Vi ik et indblik i en del af norsk national- og lokalhistorie ved at besøge de velbevarede bygninger med Så hyggeligt kan det tage sig ud, når de nordiske kirkemusikeres repræsentanter er samlet. Med blikket vendt mod nord. Midnatssol set fra baren på 12. sal som afslutning på dagen.

Faglig Konference a holdes i januar 2024. Organistforeningens sekretariatsleder klædt godt på til strabadser på vandet. En flot sejltur på Saltstraumen – her et sted uden de store hvirvelstrømme.

FRA BESTYRELSEN

6 Organist.org 5/2022 autentisk indbo og høre om handels- og iskerihistorie, om dagligliv, klasseforskelle og en særdeles kreativ, nytænkende og handlekraftig købmandsfamilie i 1800-tallets Norge. I turen mellem Bodø og Kjerringøy indgår en lille ti minutters sejltur mellem Festvåg og Misten, inden de sidste 15 km fører til handelsstedet. På vej hjem havde færgen fået tekniske problemer, så der var en omkring ire timers ventetid i færgelejet. Det tager nordmændene helt afslappet; de er vant til, at det sker i deres infrastruktur. Et memento til ens utålmodige og indre rasende sjæl, når fænomenet motorvejskø krydser ens vej på E45. 47 koncertudbydere med 125 koncertforslag

Senere om aftenen gik turen i RIB (gummimotorbåd) ud på Saltstraumen ved Bodø. Med 55 km i timen fór vi godt påklædt i behørigt sikkerhedsudstyr hen over vandet. Vi oplevede et helt særligt naturfænomen i form af de tidevandsstrømme, der udfoldes, når ebbe og lod skal passere igennem det smalle sund. Det var en herligt adrenalinfremkaldende tur, der var så uendelig smuk i kombinationen med de omgivende jeldlandskaber og et helt særligtNæstesollys.Nordisk

Organist.org 5/2022 7 “SORGEN OG GLÆDEN” en poetisk koncert DEN DANSKE SALMEDUO & IBEN KROGSDAL Nye salmer født ud af traditionen BOOKING: Hans Esbjerg • tlf 4093 0154 • kontakt@dendanskesalmeduo.dk KONCERTPRIS: kr. 14.700,- alt DENDANSKESALMEDUO.DKKROGSDAL.DKinkl. Sorgen og glæden er et nyt koncertsamarbejde mellem forfatter Iben Krogsdal og Den Danske Salmeduo - pianist Hans Esbjerg og saxofonist/klarinettist Christian Vuust. Koncerten er et samspil mellem Den Danske Salmeduos musik og Iben Krogsdals oplæsninger. Undervejs vil publikum blive inviteret til at synge med på en række fællessange i form af nye salmer af Krogsdal og Esbjerg.

Otte fagforeninger ik den 20. juni lejlighed til at drøfte et varmt emne: folkekirkens ledelsessituation og arbejdsmiljø. Det resulterede i en fælles erklæring.

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand De faglige organisationer i folkekirken mødtes til et éndagsseminar i juni måned i Fredericia. På dagsordenen var vigtige aktuelle emner og problematikker af fælles interesse. Det er af stor betydning, at vi på denne måde kan mødes og drøfte temaer, som berører alle faglige grupper, og hvor vi sammen kan tage initiativer til at sætte handling bag drøftelserne. Vi havde inviteret ph.d., cand.theol. og projektmedarbejder ved FUV Karen Marie Søe Leth-Nissen til at holde et oplæg om medarbejdernes placering i den folkekirkelige struktur. Vi ik blandt andet en meget illustrativ indføring i, hvorledes medarbejderens rolle og betydning kan blive mere synlig inden for den nuværende struktur, samtidig med, at der i langt højere grad end i dag sættes fokus på brobygning mellem de to ledelsessøjler i folkekirken. Dette dannede god baggrund for en videre drøftelse om, hvordan en god ledelse kan udføres i folkekirken – og det er jo netop det, vi alle søger svaret på i øjeblikket.

Et bredt udvalg af formænd, næstformænd og sekretariatsledere fra de otte organisationer, som var samlet til møde

8 Organist.org 5/2022 FRA KIRKEFUNKTIONÆRERBESTYRELSEN DRØFTEDE ARBEJDSMILJØET

Desuden kom daglig leder Hans Hjerrild med en frisk opdatering på Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning. Vi hørte om erfaringer fra rådgivningens arbejde, blandt andet om, hvor kon likterne opstår og eskalerer. Og det førte helt naturligt over i en drøftelse inden for den aktuelle debat om det psykiske arbejdsmiljø på de folkekirkelige arbejdspladser.

(…) Find på www.organist.org hele pressemeddelelsen fra Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Kordegneforening, Kirkekultur.nu, Dansk Kirkemusiker Forening, Organistforeningen, DOKS, FAKK og 3F (i nyheden med overskriften ”Organisationer: Håndtering af dårligt psykisk arbejdsmiljø er et ledelsesansvar”)

(…) Det er bekymrende, at der tilsyneladende er mange [medarbejdere], der oplever dårligt psykisk arbejdsmiljø i dagligdagen. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at løse sådanne udfordringer, og skal problemerne håndteres indenfor den gældende struktur, må provster, biskopper og stifter være bedre til at føre tilsyn og understøtte den lokale ledelse i menighedsrådene. Den folkekirkelige organisation består af tre elementer: Menighedsrådene, de gejstlige og kirkefunktionærerne. Kun ved at anerkende denne strukturelle trekant, kan der lokalt og centralt opnås varige forbedringer.

Der er brug for øget fokus på menighedsrådets ansvar som en offentlig myndighed.

•

• Der er behov for en drøftelse af ledelsestilgangen på de folkekirkelige arbejdspladser.

Der er brug for en model, hvor medarbejdergrupperne inddrages og med baggrund i deres faglighed opnår fuld synlighed og anerkendelse i folkekirkens struktur.

UDPLUK AF ERKLÆRINGEN FRA KIRKEFUNKTIONÆRERNE

•

BRUG FOR HANDLING Afslutningsvis blev der udfærdiget en fælleserklæring udsendt som pressemeddelelse omkring det psykiske arbejdsmiljø. Erklæringen er et udtryk for den bekymring, vi har omkring, at der alt for mange steder er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på mere eller mindre udtalt vis, og at der derfor er brug for handling på alle niveauer i folkekirken. Som det er formuleret i fælleserklæringen, skal det ske i et stærkt trekantssamarbejde mellem menighedsrådene, de gejstlige og kirkefunktionærerne. Vi havde indbudt kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen til et besøg på seminaret, hvor vi havde håbet på at få lejlighed til at give udtryk for vores bekymringer og holdninger. Ministeren kunne desværre ikke møde fysisk op, men hun sendte en videohilsen, hvilket vi satte stor pris på. Efterfølgende har vi nu fået sat en dato for et fysisk møde med kirkeministeren, hvor vi vil få lejlighed til at drøfte det psykiske arbejdsmiljø. Det ser vi frem til.

Organist.org

5/2022 9 FRA BESTYRELSEN

DR’s forsideoverskrift var måske en stramning – men selvfølgelig langt fra grebet ud af den blå luft. Den baserer sig på tal fra en spørgeundersøgelse, hvor mange kirkefunktionærer og præster svarer, at de har følt sig nedgjort på deres arbejdsplads, og endnu lere kirkefunktionærer anfører, at menighedsrådet ikke har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer. Samtidig bekræfter DR’s undersøgelse indtrykket af en høj jobtilfredshed i folkekirken.Nogetaf forklaringen på det brogede billede kan måske indes i en række andre svar i Arbejdstilsynets omfattende undersøgelse ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere”.

Dem vil vi her i artiklen se nærmere på og supplere med tallene fra DR. DÅRLIG LEDELSE OVERRULES

Af Filip Graugaard Esmarch I midten af august kunne man på DR.dk læse om ”folkekirkens elendige psykiske arbejdsmiljø” – mindre end to måneder efter, at Arbejdstilsynet havde udnævnt medarbejderne i folkekirkens branche til landets mest tilfredse. Hvordan kan det dog hænge sammen?

”Vi har at gøre med en kategori af medarbejdere, hvor troen på meningen med arbejdet er så stærk, at det kompenserer for dårlig ledelse. Det overruler simpelthen dårlig ledelse, at de tror på, at de gør en forskel,” siger Kurt Klaudi Klausen til Kristelig Dagblad.

FOLKEKIRKENS BRANCHE

Mange af folkekirkens medarbejdere værdsætter den høje grad af selvledelse, samtidig med at de i det daglige normalt ikke er tynget af et stort arbejdspres. Og derudover består en vigtig del af forklaringen ifølge Kurt Klaudi Klausen i, at de kirkeligt ansattes arbejde forekommer meningsfuldt.

AT's første runde af spørgeskemaundersøgelsen ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere” blev gennemført i foråret 2021 og vil derefter blive gentaget hvert andet år. Resultatet er præsenteret over to rapporter, som udkom i henholdsvis febru-

Af alle brancher på det danske arbejdsmarked er det i folkekirkens branche, at medarbejderne er mest tilfredse med jobbet og oplever den bedste balance mellem beføjelser og ansvar. De har også lavest risiko for at blive mødt af modstridende krav til arbejdet eller at komme bagefter med det. Men det er også branchen med mest mobning og dårligst kommunikerede målsætninger.

Men først en ekspertvurdering. Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig ledelse ved Syddansk Universitet, blev af Kristeligt Dagblad i slutningen af juni bedt om en vurdering af situationen i folkekirken. Han henviser i avisens artikel netop til visse resultater fra undersøgelsen fra Arbejdstilsynet (AT), som kan belyse den paradoksalt høje jobtilfredshed i folkekirken, særligt to faktorer: ind lydelse på opgaveløsning samt arbejdstempo.

10 Organist.org 5/2022 FOLKEKIRKENSNYHEDER PARADOKS: UKLAR LEDELSE, NEDGØRENDE BEMÆRKNINGER – OG STOR TILFREDSHED

MOBNING OG NEDGØRELSE

Den store kontrast til dette inder vi ved at se på den første del af AT-rapporten, som udkom i februar. Dens kapitel om det psykiske arbejdsmiljø handler nærmere bestemt om krænkende handlinger, vold og trusler. Her spørges undersøgelsens deltagere i første omgang, om de har oplevet at blive diskrimineret på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. Blandt deltagere fra folkekirkens branche har 11,2 pct. svaret ja, hvilket er lige under gennemsnittet for alle undersøgelsens deltagere. Men så følger et af rapportens mest opsigtsvækkende resultater: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på dit nuværende arbejde?” spørges der. Her er folkekirkens branche den, som kan mønstre den højeste andel af bekræftende svar. Blandt de danske lønmodtagere som helhed

af deltagere og analysen af besvarelserne er foretaget med udgangspunkt i en gruppering med 36 brancher, som AT gennemgående arbejder ud fra. Her tilhører folkekirkens medarbejdere branchen med betegnelsen ”Religiøse institutioner og begravelsesvæsen”, som blandt andet også omfatter andre kirkesamfund, kirkelige foreninger og selvfølgelig bedemænd. Hvor stor en andel af branchen, som udgøres af folkekirken, er ikke oplyst, men man kan gætte sig til, at andelen må være en ganske stor. I det følgende betegner vi branchen ”folkekirkens branche”. Skemaet er sendt til 1.700 lønmodtagere fra hver branche, og typisk er det besvaret af omkring halvdelen. Så ud over, at resultaterne for folkekirkens branche kan være farvet af andre medarbejdere end folkekirkens, skal der naturligvis tages forbehold for en statistisk usikkerhed. Men overordnet har man i lere sammenhænge vurderet resultaterne fra folkekirkens branche til at give et ganske godt ingerpeg om folkekirken.

Hvor tilfredse er de så med jobbet som helhed? Her har deltagerne svaret på en skala fra 0 til 10, og med et gennemsnitligt resultat på 7,5 for alle brancher står det tilsyneladende godt til på det danske arbejdsmarked generelt. Men folkekirkens branche er i allerhøjeste grad med til at trække det op, idet branchens gennemsnitlige score er oppe på 8,1.

Organist.org 5/2022 NYHEDER11ar 2022 og juni 2022, og i begge rapporter er der emner, som relaterer sig til det psykiske arbejdsmiljø.Udtrækningen

DR har i sin nye undersøgelse, som er gennemført i juli 2022, fået svar fra mere end 2.100 kirkefunktionærer og over 1.000 præster. De har alle har fået spørgsmålet: ”Hvor tilfreds er du alt i alt som medarbejder i folkekirken?”, og deres svar afspejler tydeligt den høje tilfredshed. Af kirkefunktionærerne svarer 37 pct. at de er meget tilfredse, 45 pct. er tilfredse, 9 pct. er hverken eller, og 8 pct. er utilfredse eller meget utilfredse. Præsterne er en anelse mindre tilfredse, men deres svar fordeler sig stort set på samme måde.

TÅRNHØJ TILFREDSHED Giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde? I AT-undersøgelsen er det de ansatte i branchen ”Frisører og anden personlig pleje”, som er allermest tilbøjelige til at svare positivt på det spørgsmål. Men på andenpladsen inder vi folkekirkens branche, hvor 67 pct. svarer, at arbejdet i høj eller meget høj grad giver dem selvtillid og glæde. Branchens medarbejdere har samtidig en høj jobsikkerhed –eller med undersøgelsens egen formuleringer ligger de ligger lavt på bekymring for arbejdsløshed eller at blive for lyttet.

I oktober 2021 blev folkekirkens branche som én af ni brancher udpeget af AT til at modtage en særlig vejledningsindsats med fokus på ”seksuel chikane og andre krænkende handlinger”, fordi AT erfarede, at disse brancher havde en større forekomst af dette. Men tallene fra National Overvågning af Arbejdsmiljøet peger altså på, at folkekirkens branche mest af alt har et problem med ”andre krænkendeAT-rapportenhandlinger”.fra februar slutter med spørgsmål om direkte fysisk vold og trusler om vold. Her ligger branchen relativt lavt, idet henholdsvis 0,6 pct. og 1,6 pct. er blevet udsat for dette på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder.

NYHEDER

UPASSENDE OPFØRSEL

Undersøgelsen fortsætter imidlertid med et nuancerende spørgsmål: ”Har du indenfor de sidste 12 måneder på din arbejdsplads oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, som du ikke vil betegne som seksuel chikane?” Og her scorer folkekirkens branche forholdsmæssigt højere med en ”ja”-andel på 4,8 pct. –lidt højere end snittet på 4,4 pct.

HØJ INDFLYDELSE I ARBEJDET

I rapportens anden hoveddel fra juni 2022 handler afsnittet om psykisk arbejdsmiljø for det første om oplevelsen af ind lydelse i arbejdet. Her inder vi med kirkefunktionærbriller det mest positive resultat: I alle ire spørgsmål inden for emnet placerer folkekirkens branche sig som en af de to brancher, hvor medarbejderne har allerstørst ind lydelse på Andelenopgaveløsningen.aflønmodtagere i branchen, der svarer, at de i høj eller meget høj grad ”har tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar,

12 Organist.org 5/2022 svarer 7,7 pct. ja, mens folkekirkens branche er oppe på 13,4 pct. I den branche mobbes der altså omkring 75 pct. mere. At folkekirken har et særligt problem med mobning, bakkes tydeligt op af DR’s nyere undersøgelse. I den er spørgsmålet formuleret uden ordet ”mobning” og med en meget længere tidshorisont: ”Har du inden for de sidste fem år været udsat for nedgørelse (fx blevet hånet, irettesat eller skældt ud foran andre eller blevet holdt uden for/ignoreret) i forbindelse med dit arbejde?” 31 pct. af kirkefunktionærerne og 34 pct. af præsterne svarer ja til det spørgsmål. Et interessant opfølgende spørgsmål til dem, som har følt sig nedgjort, er: ”Hvem udsatte dig for nedgørelsen?”. Her viser 43 pct. af de berørte kirkefunktionærer at have følt sig nedgjort af en præst. Til sammenligning har 29 pct. af de berørte præster følt sig nedgjort af en kirkefunktionær – og sandsynligvis også af andre, da respondenterne har kunnet vælge lere mulige svar. For kirkefunktionærgruppen viser det sig derudover, at de oftere føler sig nedgjort af et andet menighedsrådsmedlem (det gør 39 pct. af de berørte) end deres kontaktperson (det gør 28 pct. af dem). Desuden oplever knap hver tredje (31 pct.) sig nedgjort af en anden kirkefunktionær.

På baggrund af det, som også tidligere er blevet udråbt som folkekirkens ”mobbekultur”, kunne man måske tro, at der ville være tilsvarende store udfordringer med seksuel chikane. I AT’s store undersøgelse placerer folkekirkens branche sig dog umiddelbart i den mest tilbageholdende tredjedel af brancherne: 1,8 pct. svarer ja til, at de inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Gennemsnittet blandt lønmodtagere er 2,4 pct.

• Ind lydelse på rækkefølgen af arbejdsopgaver: 80 pct. (mod 66 pct. i snit).

DR har i sin undersøgelse spurgt til personaleledelsens kompetencer generelt. Mere end 2.000 kirkefunktionærer har svaret på spørgsmålet: ”Vurderer du, at menighedsrådet har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer?”. Her svarer 23 pct., at det har de i meget lav grad, 16 pct. siger i lav grad, 37 pct.: i nogen grad, og 22 pct.: i høj grad eller meget høj grad. Med andre ord er det kun seks ud af ti kirkefunktionærer, der synes, deres menighedsråd har kompetencerne – i det mindste i nogen grad. I undersøgelsen er præsterne blevet stillet en variant af spørgsmålet: ”Vurderer du, at de folkevalgte i menighedsrådet får tilstrækkelig hjælp/vejledning til at varetage deres op-

Organist.org 5/2022 13 de har i deres arbejde”, ligger på 78 pct., hvilket ingen andre brancher kan matche (blandt lønmodtagere totalt er tallet 65 pct.). Ved de øvrige spørgsmål ligger folkekirkens branche •næstøverst:Indlydelse på løsning af egne arbejdsopgaver: 85 pct. (mod 71 pct. i snit)

• Mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om arbejdet: 68 pct. (mod 56 pct. i snit)

De to andre brancher, som scorer særligt højt, og som folkekirkens medarbejdere så at sige er i liga med på dette område, er ”IT og telekommunikation” og ”Universiteter og forskning”.Herefter følger spørgsmål om henholdsvis ind lydelse på arbejdstider, hvor folkekirkens branche også ligger relativt højt, samt kompetenceudviklingsmuligheder, hvor folkekirkens branche ligger noget mere beskedent: 56 pct. svarer, at de i høj eller meget høj grad har mulighed for at udvikle kompetencer, hvilket kun er lidt over gennemsnittet for alle lønmodtagere (54 pct.).

Endelig er der et spørgsmål om inddragelse af medarbejderne: ”Er medarbejdere og ledere gode til at samarbejde om at forbedre arbejdsgangene?” Her ser det alligevel bedre ud: I folkekirkens branche svarer 50 pct., at det er man i høj grad eller meget høj grad (det er samme andel som lønmodtagerne totalt).

LEDELSE UDEN MÅL Når det derefter gælder ledelse, halter det for folkekirkens branche. På spørgsmålet om, hvorvidt den nærmeste leder prioriterer trivsel, scorer branchen ganske vist lidt bedre end gennemsnittet, idet 56 pct. af deltagerne herfra svarer, at det gør lederen i høj grad eller meget høj grad (mod 54 pct. af danske lønmodtagere totalt). Men herefter spørges der, om medarbejderens nærmeste leder kommunikerer klare mål. På det spørgsmål ligger folkekirkens branche faktisk i den absolutte bund, idet 43 pct. svarer, at det gør lederen i høj grad eller meget høj grad (mod 52 pct.). Det tyder altså på, at mange af branchens medarbejdere godt kan opleve, at trivslen på arbejdspladsen bliver prioriteret, selvom ledelsen er mere eller mindre usynlig. Måske netop fordi, medarbejderne trives med en høj grad af selvledelse.

Der spørges også om, hvorvidt den nærmeste leder er god til at motivere. Her ligger folkekirkens branche syvendenederst med 42 pct. (mod 48 pct.). Og på spørgsmålene om, hvorvidt man som medarbejder kan tale med sin nærmeste leder om problemer, og om man kan få råd og vejledning fra nærmeste leder, ligger branchen henholdsvis sjettenederst og femtenederst af de i 36 brancher.

NYHEDER

På spørgsmålet om inddragelse af medarbejderne gør folkekirkens branche sig heller ikke hverken positivt eller negativt bemærket. Men derefter følger spørgsmålet: Bliver din arbejdsindsats anerkendt og påskønnet på din arbejdsplads? Her ligger branchen faktisk på en hæderlig jerdeplads, idet 61 pct. af deltagerne svarer i høj eller meget høj grad (mod 52 pct. at lønmodtagerne totalt).

Også i svarene på spørgsmål om, hvorvidt der bliver der stillet modstridende krav ser det rigtig godt ud. Hvor 18,7 pct. af alle danske lønmodtagere oplever dette i høj eller meget høj grad, gælder det samme kun for 12,8 pct. i folkekirkens branche, hvilket faktisk er det laveste tal for samtlige brancher. På spørgsmål om, hvorvidt man som medarbejder får den nødvendige information og vejledning, ligger folkekirkens branche i den bedste tredjedel af feltet.

IKKE FOR TRAVLT Herefter handler det overordnet om arbejdspres. Ovenfor så vi, at det så rigtig godt ud for folkekirkens branche i forhold til ind lydelse, men i hele den store undersøgelse er det faktisk i fraværet af arbejdspres, at folkekirkens branche samlet set gør sig allermest positivt bemærket. Der er syv spørgsmål inden for dette tema, og ved de fem har branchen det bedste resultat af alle 36 brancher. Branchen har således den største andel af medarbejdere, som oplever • at kunne udføre arbejdet i en kvalitet, de er tilfredse med, • sjældent at have tidsfrister, der er svære at overholde • sjældent at komme bagud med arbejdet.

NYHEDER

De øvrige spørgsmål drejer sig dels om retfærdig behandling fra ledelsen side generelt og dels om klare begrundelser for væsentlige beslutninger hos ledelsen, hvor folkekirkens branche i begge tilfælde ligger lidt over middel. Men på det sidste spørgsmål, som handler om retfærdig kon liktløsning, ligger den lidt under middel

Når det gælder medarbejdernes relationer til kollegaer, ser det i AT-undersøgelsen noget blandet ud. På et spørgsmål om, hvorvidt man på arbejdspladsen hjælper kolleger, der har for meget at lave, ligger folkekirkens branche syvendenederst. Denne lave placering kan nok delvist forklares ved, at medarbejderne i de små og mindre sogne i mange tilfælde kun er én person om deres jobfunktion.

KOLLEGER OG ANERKENDELSE

14 Organist.org 5/2022 gaver?”. Her er det bemærkelsesværdigt, at 38 pct. af præsterne svarer, at det gør de i lav eller meget lav grad. Andre 38 pct. siger i nogen grad, og 19 pct. siger i høj eller meget høj grad.

Men også på et spørgsmål om, hvorvidt man er enige om, hvad der er det vigtigste i arbejdsopgaverne, ligger folkekirkens branche syvendenederst. Nærmere bestemt svarer 59 pct., at man i høj eller meget høj grad er enige (mod 62 pct. af danske lønmodtagere totalt).

gruppe af spørgsmål handler om følelsen af retfærdighed på arbejdspladsen. Her scorer folkekirkens branche højt på ét ud af ire spørgsmål. Nærmere bestemt indtager branchen en fornuftig femteplads på spørgsmålet om, hvorvidt man bliver respekteret af ledelsen (76 pct. mod 71 pct. totalt).

På spørgsmål om kvaliteten af henholdsvis samarbejde generelt og følelsen af sammenhold ligger branchen i alle tre tilfælde tæt på gennemsnittet.Eninteressant

Og på to spørgsmål skiller folkekirkens branche sig nærmest usandsynligt meget ud:

• 17 pct. af alle oplever, at tempoet altid eller ofte er så højt, at det påvirker kvaliteten af arbejdet, men kun 4 pct. i folkekirkens branche (næstbedst placeret er branchen ”Vand kloak og affald” med 9 pct.).

Arbejdstilsynets store undersøgelse giver et billede af arbejdsmiljøet i Danmark i foråret 2021. Resultaterne kan for nogle af spørgsmålene derfor være farvet af corona-nedlukningen. Det er en brancheopdelt undersøgelse, hvis resultater præsenteres i to rapporter udgivet i hhv. februar 2022 og juni 2022. For at finde resultaterne fra bl.a. folkekirkens medarbejdere, kan man i sin pdf-fremviser søge på ”religiøse”. Folkekirken hører nemlig under branchen ”Religiøse institutioner og begravelsesvæsen”. Læs mere og download rapporterne på at.dk i nyheden med overskriften ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021 – del II”

• 39 pct. af alle danske lønmodtagere oplever det altid eller ofte som nødvendigt at arbejde meget hurtigt, men det samme gør kun 12 pct. i folkekirkens branche (næstbedst placeret er branchen ”Transport af passagerer” med 22 pct.)

De to sidste spørgsmål inden for temaet handler om, hvor ofte man ikke når alle sine arbejdsopgaver, og hvor ofte man får uventede arbejdsopgaver, som skaber tidspres. Her ligger folkekirkens branche henholdsvis tredjebedst og jerdebedst. Et beslægtet spørgsmål er, hvorvidt man føler sig stresset generelt. Det svarer 9 pct. af folkekirkens medarbejdere, at de inden for de seneste to uger har gjort ofte eller hele tiden. Kun en enkelt branche ligger lavere (”Plast, glas og beton”), og gennemsnittet for alle lønmodtagere er 14 pct.

5/2022 15

Organist.org

LØNMODTAGEREBLANDTARBEJDSMILJØETAF

OVERVÅGNINGNATIONAL

FØLELSER OG GRÆNSER Som medarbejder i folkekirkens branche stilles man ellers relativt ofte over for følelsesmæssige krav. Man kan have ”arbejdsrelaNYHEDER

Værre er det måske, at branchens medarbejderne også arbejder på dage, hvor de egentlig har fri. Det angiver 30 pct., at de gør, hvormed branchen kun er overgået af ”Universiteter og forskning” og ”Undervisning”.

Fra arvefjender til broderfolk en mussikalsk rejse i den dan a k sk-ssvensske hisstoriie Ge G nn nnem mus u ik k og g fortrtælællilinngger e bindes forttid d og nutid saammmen n Me M d needssllag i årstallleene n 1320, 0 1420, 1520 ettc. c helt op til il 20020 bevevæger koncerten sig ig fra a krig og kriser til fr f ed d og fordragelighedd. Tlf. 28376932 • karina@agerbo.eu • www.sirena.se SIRENA Recorder Quartet NYHEDER tioner, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere”. Det angiver 25 pct., at de ofte eller altid har, hvilket i AT-undersøgelsen kun er overgået af branchen ”Hospitaler”. Man kan i det hele taget blive bragt i følelsesmæssigt krævende situationer. Det angiver 35 pct., at de ofte eller altid gør, hvilket kun er overgået af branchen ”Døgninstitutioner og hjemmepleje”. I en analyse af dette resultat må man huske, at folkekirkens branche, ”Religiøse institutioner og begravelsesvæsen”, også omfatter mange bedemænd. Herefter handler det om afgrænsning af arbejdet – i første omgang, om man som medarbejder står til rådighed uden for normal arbejdstid. Folkekirkens branche har her den største andel af medarbejdere, der fortæller, at det gør de ofte eller altid (53 pct.), hvilket som bekendt kan forklares ved arbejdets natur.

På den anden side gør de det tilsyneladende mere af lyst end af nød: På spørgsmålet om, i hvor høj grad det er nødvendigt at arbejde ud over den aftalte arbejdstid, ligger folkekirkens branche i hvert fald i den nederste tredjedel. Samtidig er den branche, hvor medarbejderne i lavest grad oplever, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet Dette siger 14 pct., at det gør i høj eller meget høj grad, mens gennemsnittet for alle lønmodtagere i dette spørgsmål ligger på 20 pct.

Se Organistforeningens kommentarer til nogle af undersøgelsens resultater i præludiet på side 2.

16 Organist.org 5/2022

KONTAKTPERSON DROPPET

Desuden har tre fynske provstier – i en anden kategori af forsøg – på hver sin måde arbejdet med fælles vikarsatser, men heller ikke dette vil umiddelbart få direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.

Derimod foreslår Kirkeministeriet, at menighedsråd uden dispensation skal kunne samarbejde om blandt andet HR-opgaver i form af for eksempel jobsamtaler, lønforhandling og sygesamtaler –hvilket ingen af forsøgene ellers har handlet om.Vi vil her se nærmere på, hvad Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter (FUV) skriver i rapporten Evaluering af forsøg under Lov om forsøg i folkekirken med henblik på de forsøg, som har haft direkte betydning for sognepersonalets arbejde.

FUV udsendte i maj 2022 sin omfattende rapport, som rummer en gennemgang af de 71 forskelligartede forsøg, der landet over har været gennemført i løbet af 2018-2021. Kun ire af disse forsøg har handlet om nedlæggelse af kontaktpersonfunktion og andre poster, som menighedsrådene ofte har oplevet som vanskelige at besætte. Der er tale om en såkaldt bestyrelsesmodel med professionel forvaltning: I Bredballe, Ærø og Ringsted Sogne har menighedsrådene fra forsøgets opstart lyttet kassererens og kontaktpersonens opgaver til en ansat regnskabsfører/personaleleder eller administrationschef. Og i et jerde sogn, Nordvestfalster, ansatte man en tidligere bankmand, som i første omgang kun overtog kassereropgaven, men som er ”under oplæring i kirke- og personaleledelse” med henblik på også at overtage funktionerne som kirkeværge og Genereltkontaktperson.harmodellen i forsøgssognene været, at personalelederen refererer til menighedsrådsformanden, og i stedet for at udpege en kontaktperson varetager menighedsrådet

FUV ser i rapporten Evaluering af forsøg under Lov om forsøg i folkekirken nærmere på nogle forsøg med en rent professionel sogneledelse – foruden mange andre forsøg. Efterfølgende har Kirkeministeriet forholdt sig til, hvordan erfaringer fra forsøgene kan udmøntes i egentlige lovændringer. Men ministeriet skyder spørgsmålet om selve sogneledelsen til hjørne, og foreslår til gengæld, at det skal gøres lettere for sogne at samarbejde om HR-funktioner. I en ireårig periode har menighedsråd via en forsøgsordning kunnet gøre ting på nye måder, blandt andet ved at undlade at udpege medlemmer til de ellers lovpligtige poster som kasserer, kirkeværge og kontaktperson. De mange forsøg har Kirkeministeriet nu fulgt op på med et udkast til lovændringsforslag, som på visse punkter skal give menighedsrådene friere rammer og lette deres arbejde. Her lægges der dog ikke op til, at menighedsrådene skal slippe for at udpege en kontaktperson eller andet, selvom der i forsøgssognene tilsyneladende er positive erfaringer med dette.

Organist.org 5/2022 NYHEDER17FORSØG MED NEDLAGT KONTAKTPERSONFUNKTION GØRES IKKE PERMANENT

POSITIVT FOR PERSONALET

I mange andre af folkekirkens sogne har menighedsråd som bekendt også tidligere ansat en daglig leder, men uden at være fritaget for at udpege en kontaktperson – med de mulige uklarheder omkring opgavefordelingen, dette kan medføre. Rapporten går ikke i dybden med, hvilke fordele og ulemper, der kan ligge i nedlæggelsen af kontaktpersonfunktionen, men beskrivelsen af forholdene i Ringsted Sogn i den periode, hvor man havde en administrationschef, kan være med til at belyse det: ”Menighedsrådet er fortsat med inde over beslutninger vedrørende de uddelegerede opgaver til den administrative ledelse, og dette kan ikke justeres, hvis menighedsrådet skal fastholde det politiske ansvar. (…) Der har været en tilvænningsproces. (…) Det er en del af at have professionel administration, at der følges op på de uddelegerede opgaver, uden at menighedsrådet blander sig i detailspørgsmål som tidligere.

18 Organist.org 5/2022 NYHEDER sit arbejdsgiveransvar via et personaleudvalg, dog således at den overordnede beslutningskompetence fortsat ligger hos det samlede menighedsråd. Desuden taler personalelederen i relevant omfang med personaleudvalgets formand om aktuelle spørgsmål.

En svaghed kan siges at være, at medarbejderne ikke selv er blevet spurgt om deres erfaringer, selvom det også handler om mulige gevinster for netop dem. Det skyldes formodentlig, at det overordnede formål med forsøgene er ensidigt formuleret fra Kirkeministeriets side: at give menighedsrådet frihed til en mere individuel og leksibel organisering.

MERE HJÆLPSOMME KOLLEGER Generelt hviler FUV-evalueringen på interviews med et enkelt menighedsrådsmedlem.

I Bredballe ved Vejle oplever menighedsrådet ifølge rapporten, at ”personalet under forsøget efterhånden er begyndt at samarbejde mere ved at hjælpe hinanden med opgaver på tværs af funktioner”, og at ”det bl.a. skyldes, at den daglige leder formår at facilitere dette samarbejde”. Desuden har personalegruppen ifølge det interviewede menighedsrådsmedlem ”enstemmigt givet udtryk for, at det er en fordel med en professionel ledelse fremfor en frivillig ledelse”.

Menighedsrådenes gennemgående positive erfaringer med den model sammenfattes i FUV-”Manrapporten:bibeholder (…) de politiske beslutninger i menighedsrådet, men undgår involveringen i det administrative baggrundsarbejde. (…) Samlingen af opgaver på en administrativ medarbejder giver gode muligheder for at fokusere på andre områder såsom kirkeligt og politisk arbejde,” skriver FUV og fortsætter: ”I to af menighedsrådene (Ærø og Bredballe) oplever man, at den professionelle ledelse har positiv indvirkning på personalets arbejde. Det skyldes, at ledelsen er til stede i dagligdagen til forskel fra menighedsrådet og kan træffe relevante beslutninger og giver hurtigere arbejdsgange. Desuden opleves det også som en fordel, at personalet ikke får en ny leder hvert jerde år.”

Det fremgår ikke direkte, hvorfor man ikke også i det tredje kontaktperson-løse sogn (Ringsted) har oplevet en positiv indvirkning på personalets arbejde. Dog oplyses det i rapporten, at samarbejdet med den ansatte administrationschef ophørte i løbet af projektperioden, og at menighedsrådet derefter var ekstra opmærksomt på behovet for bestemte kompetencer hos dets administrationschef.

Organist.org 5/2022

NYHEDER19

I selve rammebeskrivelsen var der indbygget et krav om, at et andet provstiudvalg i forsøgsperioden skulle føre tilsyn med provstiudvalgets løsning af opgaven. Men det krav har ingen af de involverede ifølge FUV-rapporten været opmærksom på, og derfor har man i forbindelse med evalueringen undladt at spørge ind til deltagernes erfaringer.

I FUV-rapporten er det kortfattet beskrevet, hvordan man i tre fynske provstier har forsøgt at ”indhente viden om vikarsatser [og i ét af provstierne også om lønpolitik] samt på denne baggrund at skabe en fælles standard til brug for de menighedsråd, som har ønsket det”. Bogense, Kerteminde og Svendborg Provstier begrunder forsøgene ud fra ønsker om, at ”vikarer kan blive a lønnet ens, uanset hvilket sogn de vikarierer i” eller at ”menighedsrådene ikke skal overbyde hinanden for at få en vikar”.

Det er vigtigt for et velfungerende samarbejde mellem menighedsrådet og den administrative ledelse, at der foreligger en præcis beskrivelse af, at ansvaret fortsat ligger hos menighedsrådet. Tilsvarende skal der være klarhed over, hvilke opgaver der er uddelegeret til den administrative leder, og hvilke informationer den administrative leder skal oplyse menighedsrådet om fx angående økonomi og personale,” hedder det i rapporten. Et forslag fra Ringsted-menighedsrådets side er i øvrigt, at man andre steder skal kunne etablere samarbejdsordninger mellem mindre sogne om en fælles administrativ ledelse.

Rapporten oplyser omkring provstiernes forsøgspraksis, at det i Kerteminde og Svendborg Provstier har været frivilligt for menighedsrådene at benytte sig af de fælles vikarsatser. For Bogense Provstis vedkommende er dette mere uklart beskrevet. Men netop frivilligheden i forbindelse med vikarsatser er essentiel – og stemmer overens med den generelle vejledning fra Kirkeministeriet, som tidligere har understreget over for alle menighedsråd, at vikarsatser i folkekirken udelukkende kan være vejledende.

FORSØG MED VIKARSATSER De omtalte forsøg med professionel ledelse hører til inden for én af i alt elleve forsøgsrammer, som fra 2017 gradvist blev udbudt af Kirkeministeriet i forbindelse med forsøgslovgivningen; nærmere bestemt forsøgsramme 7 ”Ny organisering af menighedsrådets arbejde”. Inden for forsøgsramme 6, ”Placering af visse administrative opgaver i provstiudvalget”, har tre af forsøgene handlet om vikarsatser. Imidlertid er ingen af vikarsats-forsøgene foretaget som tiltænkt, og de er derfor ikke blevet evalueret.

GOD FORVENTNINGSAFSTEMNING

Også i et femte og et sjette sogn har man arbejdet med personaleledelse i forbindelse med forsøgsordningerne, dog uden helt at nedlægge kontaktpersonfunktionen – blandt andet i Hundige-Kildebrønde sogn, hvorfra man fremhæver gode erfaringer med detaljerede”Menighedsrådetarbejdsbeskrivelser:har gennem årene arbejdet med at udarbejde detaljerede beskrivelser af, hvordan stillingerne som kirketjener, organist og ansatte på kordegnekontoret fungerer, så ansøgere til en stilling ved, hvad man skal lave i stillingen. Jobbeskrivelserne bliver opdateret, når der er brug for det. Menighedsrådet oplever, at det letter arbejdet for alle parter, fordi alle ved, hvad der forventes af hinanden,” står der i FUV-rapporten.

Rapporten viser et temmelig broget udkomme af de 71 igangsatte forsøg, idet blot 27 af dem både er ”afprøvet korrekt inden for forsøgsrammernes intentioner” og ”har haft den nødvendige forskellighed mellem indsats før og under forsøget” (side 45).

Find den 383 sider lange rapport på fkuv.dk (nederst på forsiden under ”Aktuelle udgivelser og projekter”).

Men evalueringen af samtlige 27 korrekt gennemførte forsøg peger på, at forsøgsrammerne på forskellig vis har lettet menighedsrådsarbejdet.

20 Organist.org 5/2022

MÅSKE SENERE ÆNDRINGER I henhold til de overordnede forsøgsrammer har der blot været gennemført forsøg inden for seks af de elleve udbudte rammer. Der har ikke været andre forsøg end de ovennævnte med direkte relation til personaleledelse eller HR-området – men nogle af de forsøgsrammer, som ingen menighedsråd har budt ind på, har omhandlet: ”Fælles kontaktperson for lere menighedsråds personale” og ”Samarbejde mellem kontaktpersoner på tværs af menighedsråd”.Hvilkeforsøg har Kirkeministeriet så forslået at gøre permanente? Ingen af forsøgene omtalt i artiklen her. Ministeriets udkast til lovforslag handler om at give menighedsråd og provstiudvalg mulighed for uden særskilt godkendelse at etablere samarbejder om blandt andet ”personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m.”,

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters endelige evaluering af ”Forsøg i folkekirken”, hvor formålet har været at vise, hvilke gevinster der kan ligge i, at menighedsråd får lov at organisere deres økonomi og opgaver på alternative måder, der passer til den praktiske virkelig i sognene.

NYHEDER

Dermed har de korrekt gennemførte forsøg ifølge FUV en ”bemærkelsesværdigt høj grad af formålsindfrielse”. Og faktisk har man ikke rigtig fundet nogen negative virkninger af de afprøvede”Samletforsøgsrammer.setgiverforsøgsrammernes fleksible muligheder for organisering anledning til positive virkninger i forhold til lettet administrativt arbejde, økonomisk styring, styrket samarbejde og muligheder for at beskæftige sig med interesseområder,” opsummerer FUV (side 46).

700 kr. + moms Se organist.org under ”Foreningen” > ”Fagblad” > ”Annoncer”

5/2022 21

De demensramte og folkekirken

Fredag den 7. oktober kl. 8.45-15.00 Lystrup Kirke, Lystrup Centervej 80 For organister, præster og KK’ere Kirstine Haugaard Nielsen, cand.mag. ”Gudstjeneste som modhistorie” Anders Møller Jensen, forsker ”Reminiscens og livshistorie” Hugo Jensen, organist og ”Kirkemusikmusikterapeutogsang med demensramte” Program: Se lystrupkirke.dk Tilmelding: HAO@km.dk ”Ki Pr

Kirkeministeriet pointerer i sine bemærkninger til lovforslag-udkastet, at forsøgene i forsøgsramme 7 godt kan give anledning til lovændringer på et senere tidspunkt, idet de kan ”indgå i et evt. fremtidigt arbejde med opdatering af andre kapitler i lov om menighedsråd”. Hvorfor forsøgene med nedlæggelse af blandt andet kontaktpersonfunktionen ikke giver anledning til ændringer nu, begrundes ikke

Filip

samt at menighedsråd uden Kirkeministeriets godkendelse kan delegere kompetence til provstiet på en række punkter. Tanken med det første er, at blandt andet ”jobsamtaler, lønforhandling, forhold vedrørende arbejdsmiljø, lønopsætning og udbetaling, sygesamtaler m.v., [kan] løses af en specialiseret medarbejder, som løser opgaver for lere menighedsråd”.Iministeriets oplæg nævnes altså intet speci ikt om daglig personaleledelse, kontaktpersoner, vikarsatser eller lønpolitik. Men lovforslagene begrænser sig vel at mærke ikke til det, som været afprøvet i forbindelse med projekt ”Forsøg i folkekirken”, hvor ingen af forsøgsrammerne har omhandlet samarbejder mellem menighedsråd om personaleadministration og HR-rådgivning.

Kirkeministerietsnærmere.udkast til lovforslag (se km.dk under ”Aktuelt”) har været i høring hos menighedsråd og relevante organisationer i juli og august. Hvornår et endeligt forslag siden kan behandles i Folketinget, er foreløbig ganske usikkert på grund af udsigterne til et snarligt folketingsvalg.

annoncepladsLedigHarduovervejetatannoncereforditkoncerttilbudellernogetandetspændende?Enannonceafdennestørrelsekosterkun

Organist.org

NYHEDER

”Rum, tid og nærvær”

TEMADAG FOR AARHUS STIFT

22 Organist.org 5/2022 FRALØNSTIGNINGSEKRETARIATET FRA OKTOBER I oktober 2022 vil der ske en lille stigning af lønnen for de statsligt ansatte m. l. Der blev ved overenskomsten i 2021 nemlig aftalt en lønstigning på 0,30 procent i denne måned (næste stigning fra april 2023 bliver højere, som udgangspunkt 1,48 procent, men med forbehold for reguleringsordningen). Nedenstående lønsatser er gældende fra 1. oktober 2022. Overenskomstansatte Basisløn • Trin 1 – kr. 313.059,87 • Trin 2 – kr. 328.919,93 Rådighedstillæg Rådighedstillægget er kvoteret efter ansættelsesgrad og gradueret efter, hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke – kr. 24.340,60 • 2-3 kirker – kr. 31.733,77 • 4 eller lere kirker – kr. 37.762,05 Tjenestemandsansatte Stedtillæg II III IV V VI Skalatrin Lønramme 20 Procentreguleringssats pr. 1. oktober 2022 13,7411 25 år 295.411 307.898 313.781 317.854 323.737 327.809 25 måned 24.617,55 25.658,19 26.148,42 26.487,84 26.978,06 27.317,39 27 år 306.487 318 084 323 543 327.326 332.787 336 569 27 måned 25.540,56 26.506,98 26.961,95 27.277,20 27.732,26 28 047,42 29 år 318.151 328.728 333.710 337.159 342.141 345 590 29 måned 26.512,58 27.393,98 27.809,13 28 096,61 28.511,77 28.799,15 31 år 330.433 339 853 344.290 347.363 351.800 354.872 31 måned 27.536,06 28 321,06 28.690,81 28 946,92 29 316,67 29.572,69 PO tillæg år/mdr. 29 345,20 2.445,43 kvoteret pensionsgivende Rådighedstillæg år/mdr. 22.065,77 1.838,81 ukvoteret pensionsgivende Lønramme 23 26 29 år 318.151 328.728 333.710 337.159 342.141 345 590 29 måned 26.512,58 27.393,98 27.809,13 28 096,61 28.511,77 28.799,15 31 år 330.433 339.853 344.290 347.363 351.800 354.872 31 måned 27.536,06 28 321,06 28.690,81 28 946,92 29 316,67 29.572,69 33 år 343 364 351.478 355 299 357.947 361.768 364.415 33 måned 28.613,66 29 289,85 29.608,23 29 828,89 30.147,36 30 367,93 35 år 356 982 363 627 366.758 368 924 372 055 374.221 35 måned 29.748,51 30 302,24 30.563,18 30.743,65 31.004,59 31.185,06 36 år 364.057 369 902 372 655 374.561 377.314 379 220 36 måned 30 338,07 30 825,17 31.054,54 31.213,40 31.442,87 31.601,64 38 år 378 905 383 089 385 059 386.423 388 393 389.759 38 måned 31.575,38 31.924,09 32 088,26 32 201,91 32 366,07 32.479,91 Rådighedstillæg år/mdr. 22 065,77 1 838,81 ukvoteret pensionsgivende

Det får du med en studiekonto hos Lån & Spar: 3% i rente på de første 20.000 kr. Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode Søg studiekontoen i Lån & Spars Det med småt For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem Ring 3378 1906 – eller gå på lsb.dk/co10 og se mere. Klimamål og ansvarlighed kræver mere end snak. Derfor kan du studiekonto.dk. studiekonto@lsb.dk eller 3378 1906 studiekonto størrestuderendekrav?

(Dog lavere jubilæumspris frem til den 10. september 2022 via haderslevstift.dk, se under ”Aktuelt” > ”Udgivelser”)

24 Organist.org 5/2022

Af Brian Stenger Poulsen Haderslev Stift har til fejring af sit 100-års jubilæum fået skrevet et adventsværk, der skal bruges som fejring af selve jubilæet 1. søndag i advent 2022, men også kan bruges i andre kirker i adventstiden. Værket kan opføres, som det er, eller det kan være grundskellettet i enVærketsgudstjeneste.tekster er skrevet/gendigtet af Niels Brunse, men indeholder også liturgiske og bibelske tekster. Musikken er af Poul Chr. Balslev, organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg. Det består af otte dele: Introitus, Bøn, Gloria, Salme, Motet, Fadervor, Velsignelse og Exitus. Værket er yderst leksibelt, lere af satserne indes både for blandet kor og ligestemmigt kor, nogle satser kan opføres som solo eller instrumentalt med oplæst tekst. Musikalsk set lægger værket sig i slipstrømmen af Ola Gjeilo og Kim André Arnesen, venligt og imødekommende, et publikumsvenligt værk. Enkelte nedslag: Introitus og Exitus er ret energiske. De kan opføres enten instrumentalt eller med kor. Korversionen er for blandet kor med børnekor, der synger sopran og alt. Det skal være et forholdsvis dygtigt børnekor, hvis det skal honorere udfordringerne.

Bøn kan opføres enten som blandet kor eller som solo. Her er inderligheden understreget af en littig brug af septimer og noner. Med Salme, ”Guds søn, dit komme forestår”. har Niels Brunse skrevet en in adventstekst, melodien tager sit afsæt i An die Freude af Beethoven og kan både opføres for ligestemmigt

PUBLIKUMSVENLIG ADVENTSKANTATE kor, blandet kor eller som fællessalme. Referencen til An die Freude vil gøre, at publikum hurtigt vil kunne synge med. Man kunne med fordel have benyttet en mindre nodefont i udgivelsen. Det ville have kunnet give ekstra luft mellem systemerne og nodebilledet ville have stået tydeligere. Derudover savner jeg, at man i partituret har noder til ad lib. blæserstemmer. Disse står som stemmer bagerst i noden, det er ikke hensigtsmæssigt, at de ikke indes i partituret. Ellers er det en lot udgivelse.

Povl Chr. Balslev og Niels Brunse Træd ind med lys og herlighed Adventskantate for blandet kor, børnekor, orgel, instrumenter og menighed Haderslev Stift 2022 Partitur, 100 sider: 299 kr. Korhæfte, 54 sider: 119 kr. Købes hos noder.dk

ANMELDELSE

ET NYT HOVEDVÆRK

Jørgen Kjærgaard, cand.theol, lektor i liturgi og hymnologi ved Vestervig Kirkemusikskole og adjungeret professor ved Aarhus Universitet, er hovedforfatter af de liturgihistoriske og teologiske afsnit. Peter Weincke, organist, mag.art. i musikvidenskab og underviser ved Pastoralseminariet og musikkonservatoriet i København, er hovedforfatter af de kirkemusikalske afsnit. Det er den første sammenhængende liturgihistorie, der er skrevet siden 1840, og sagt med det samme, så vil dette nyudgivne værk komme til at stå som det nye hovedværk i mange år frem.

Det er et imponerende og storslået værk, der i juni måned udkom på forlaget Eksistensen om liturgiens historie og praksis fra den ældste kristendom til i dag. Et værk, der kommer som sendt fra himlen netop i disse år, hvor der pågår et stort og omfattende arbejde og en debat om liturgien mellem tradition og fornyelse. Dette værks tre bind har tyngde og vægt både helt bogstaveligt og i overført betydning.

De tre bind har en smuk og indbydende indbinding tillige med et læsevenligt og meget lot layout med tydelige skrifttyper og gengivelse og affotografering af diverse skriftlige kilder. Dertil kommer et omfattende billedmateriale, der fremtræder knivskarpt og velvalgt til både at understøtte, illustrere og bryde teksten. De tre bind har hver deres farve: bordeauxrød, laskegrøn og mørkeblå, og disse farver anvendes som gennemgående fremhævende farve i afsnitsadskillelse, overskrifter, baggrundsfarve i tekstbokse m.m. Det giver et gennemført delikat og indbydende æstetisk indtryk.

Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke Liturgi 1-3 Eksistensen 2022, indbundet Bind 1, 608 sider: 500 kr. Bind 2, 472 sider: 470 kr. Bind 3, 172 sider: 180 kr. Købes hos eksistensen.dk

OM LITURGI

OVERRASKENDE INTERESSANT Første bind, Liturgi 1 – Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger med

Dette meget indbydende storværk om folkekirkens liturgi består af tre bind, som kan erhverves hver for sig eller samlet: en historisk del, en tematisk del og et leksikon med litteraturliste. Ikke mindst den tematiske del burde være pligtlæsning for alle kirkemusikere. Og værket som helhed vil være til stor nytte for alle, som tager del i den aktuelle liturgidebat.

Af Ingrid Bartholin Gramstrup

Organist.org 5/2022 ANMELDELSE25

Der er megen inspiration og nyttig viden at hente i dette afsnit. Men også i de kortere redegørelser om kirkemusikken i de mere speci ikke sammenhænge, der følger efter mange af afsnittene i de koncentrerede teologiske udredninger.

Højmesseordningen fra 1992 gennemgås minutiøst led for led over den samme skabelon: det praktiske, den historiske baggrund, det teologiske og det kirkemusikalske. Det burde være pligtlæsning for alle kirkemusikere, for her er benzin at hente til eftertanke over egen liturgisk praksis og til re leksioner over den rolle og det faglige ansvar, en kirkemusiker skal påtage sig i enhver gudstjeneste og kirkehandling som del af en helhed. Det gælder også, når det drejer sig om nytænkning og arbejde med fornyelser af liturgisk praksis på det musikalske område, for eksempel i forbindelse med særlige gudstjenester, som der i øvrigt er et særligt afsnit om. I dette bind er der desuden et særskilt afsnit om liturgiens musik. Også det burde være pligtlæsning for kirkemusikere. Her er mange overvejelser at få forstand af og forslag til arbejdet med musikken i liturgien. Det gælder præ- og postludier, salmeledsagelse, forog efterspil og kor- og menighedssvar.

ANMELDELSE

26 Organist.org 5/2022 undertitlen ”Gudstjenestens og kirkehandlingernes historie”, giver en kronologisk indføring i liturgiens historiske hovedlinjer fra oldkirken til nutiden med udhævelse af de epoker og elementer fra hvert århundrede, der har haft størst betydning for udviklingen af det fundament, hvorpå folkekirkens autoriserede liturgier hviler i dag. Det er spændende læsning, der giver indsigter i og fremmer forståelsen af, hvorfor liturgiens enkelte elementer i gudstjenesten og i kirkehandlingerne ned i mindste teologiske, dogmatiske, sproglige, kirkemusikalske og udførelsespraktiske detaljer er så vigtige at tilegne sig viden om, når vi taler om ændringer og fornyelse af liturgien i Kirkehandlingernedag. er ikke blot sakramenternes, begravelsers og vielsers liturgihistorie. Det er også kon irmationen, præsteordinations, bispevielsens, kirkeindvielsens m. l. historie, vi får udfoldet. Måske lidt ukendt og overraskende interessant land for mange kirkemusikere at skue ind i.

Der er i dette bind et selvstændigt afsnit om hovedlinjerne i liturgiens musikhistorie og dens kulturbaggrund. Der vil selvfølgelig være kendt stof for mange kirkemusikere, men alligevel er det helt grundlæggende inciterende læsning i forhold til ens eget daglige arbejde med kirkemusikken at blive mindet om, hvor afgørende musikken er inkorporeret i 2000 års kirke- og liturgihistorie, ikke blot som bærende element for andre elementer i liturgien og ritualerne og formerne, men som et selvstændig liturgimusisk element. Historien viser, at gudstjenesten og kirkemusikken hænger uløseligt sammen, og at musikken i alle former og skikkelser gennem tiderne er en fuldt integreret del af og konstituerende for gudstjenesten og dens liturgi.

TIL SKÆRPET EFTERTANKE

Andet bind, Liturgi 2 – Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger med undertitlen ”Gudstjenester – Kirkeåret – Kirkemusik – Kirkehandlinger”, giver os et fælles fagligt funderet sprog for liturgiens grundlæggende udtryks- og ytringsformer, blandt andet i form af gennemgange af de ordninger, bestemmelser og vejledninger, som er indeholdt i Ritualbogen, Tillæg til Alterbogen og Musiktillæggene

Organist.org

STÆRKT FORTÆLLENDE ELEMENT I forordet til bind 1 lyder det, at hensigten med bøgerne er at fremlægge en grundbog, ”der meddeler viden om den kristne kirkes gudstjeneste og de liturgiske udtryksformer, så den kan bruges både på universiteterne og i de kirkelige uddannelser ved pastoralseminarierne, konservatorierne og kirkemusikskolerne”. Desuden at den skal gøre gavn som håndbog for præster, kirkemusikere og andre, der har interesse i emnet. Den hensigt er bestemt opfyldt. Bøgerne kan læses hver for sig, men det vil være en stor fordel at have bind 1 som forudsætning for at komme helt dybt ned i bind 2. Det er en lærd grundbog for fagfolk, det er ikke populærvidenskab, og der skal i lere sammenhænge en god pædagogisk og faglig formidlingsindsats til. Det er en stor hjælp, at der i begge bøger ved mange fagtermer og udtryk er sat en lille blå prik, som indikerer, at ordet kan slås op i bind 3’s liturgiske leksikon.

SKJULER IKKE HOLDNINGER Tænk, hvis bøgerne også blev en fast bestanddel af fagbogshylden ude i de lokale kirker. De kunne, ved en stærk formidlingsmæssig indsats fra præster og kirkemusikere, blive et omdrejningspunkt for, at menighedsråd og menighed blev indlemmet i en folkelig debat og vidensudveksling om gudstjenestens, liturgiens og kirkemusikkens historie og nutidige status.Her er muligheden for, med valid baggrundsviden om liturgiens historie og tradition, at arbejde med og gennemtænke nye og moderne tanker og anderledes praktisk udøvelse på liturgiens område, ikke mindst på det kirkemusikalske felt. Bøgerne bærer præg af forfatternes egne teologiske og kirkemusikalske holdninger, men netop det kan bringe mange andre holdninger, modsigelser og spørgsmål frem som fremmende for en kvali iceret Værketsamtale.fortjener det, og mange fortjener at blive gjort bekendt med det. Så hop ud i det, der er uendelig megen gudelig og kostelig nektar at suge til sig fra hver en linje. Læs et uddrag af bind 2 på de næste sider

Der er dog også mange steder i begge bind, hvor man blot læser af hjertens lyst, fordi det fortællende element ved en fornem sproglig beherskelse ikke fornægter sig men driver læselysten videre. Bind 3 indeholder foruden det liturgiske leksikon en udførlig litteraturliste og henvisninger til videre læsning på internettet.

Videre i afsnittet behandles salmevalg og liturgi, herunder valg af melodi, som umiskendeligt har væsentlig betydning for salmens indpas i liturgien og gudstjenestens og kirkehandlingens karakter. Også dette giver anledning til skærpet eftertanke og arbejde med salmespillet.

Dertil kommer tanker om, hvor det musiskliturgiske tyngdepunkt skal ligge i den enkelte gudstjeneste og kirkehandling. Sagt med andre ord: i hvilket musikalsk led kan musikken præcist udtrykke eller understrege gudstjenestens eller handlingens clou? Og det er så tillige en påmindelse om – som så mange andre steder i bøgerne – hvor fundamentalt vigtigt, det faglige samarbejde mellem præst og kirkemusiker er i en gudstjeneste eller kirkehandling for sammen og hver for sig at inde clouet

5/2022 27

ANMELDELSE

Er denne virkelighed at betragte som en frodig og farverig forskellighed eller som en faglig og kirkelig forarmelse? Er der i folkekirken i dag en fælles bevidsthed blandt dens egne medarbejdere – præster, organister, korledere – om både liturgiens betydning, gudstjenestens mening og kirkens opgave i samfundet?

MUSIK Vi har fået lov at bringe følgende uddrag fra kapitlet ”Liturgiens musik” (side 237ff) i bogen Liturgi 2 – Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger (Eksistensen, juni 2022), der har Peter Weincke som hovedforfatter på de kirkemusikalske afsnit. Oftest betragtes og omtales liturgi og musik som selvstændige, hinanden uberoende elementer: Liturgi og musik. Det er de ikke. Kristen liturgi kan ikke eksistere uden musik, og den musik, der indstøbes i liturgien, må være sig sit særlige formål bevidst. Derfor overskriften.(…)Kirkemusikken kan undertiden (…) føle sig hjemløs i det folkekirkelige univers og navnlig savne at blive inddraget som en betydningsfuld del af den liturgiske forberedelse. Kommende præster undervises kun frivilligt i messesang, og kommende kirkemusikere får kun begrænset indføring i liturgisk praksis.Præsternes

I den folkekirkelige, liturgiske virkelighed kan musikkens råderum derfor være af vidt forskellige dimensioner: fra at være nedtonet til det absolutte minimum i både kvalitet og kvantitet til at være opskruet til det absolutte maximum af orgel- og kormusik.

28 Organist.org 5/2022

LITURGIENSBAGGRUND

vigtigste liturgiske håndbog, Ritualbogen, rummer ingen speci ikke anvisninger for de musikalske dele af gudstjenestens og kirkehandlingernes liturgi. Salmebogens melodianvisninger anses ikke for autoritative, og Koralbogen er ikke autoriseret. Den kirkemusikalske litteratur med forslag til orgel- og kormusik til kirkeårets gudstjenester er netop kun forslag, som præsenterer en over lod af valgmuligheder med højst forskellige udtryk, stilarter og karakterer.

En ikke re lekteret tilrettelæggelse af kirkemusikken kan i værste fald friste til en popularistisk brug af f.eks. julekalendermelodier, højskolesange, katolske korstykker eller alment kendt trivialmusik uden jerneste tilknytning til gudstjenestens øvrige kontekst.

Organist.org

Spørgsmålene kan kun besvares af kirken selv. (…) Det vil sige menigheden, præsterne og kirkemusikerne. Afgørende for en god og meningsfuld brug af musikken i liturgien er samarbejdet mellem liturger (præster) og kirkemusikere, hvor det for hver gudstjeneste og handling klarlægges, hvad der skal fremhæves forkyndelsesmæssigt og med hensyn til de kirkelige, menighedsmæssige omstændigheder.

5/2022 BAGGRUND29

MUSIK OG LITURGI Liturgisk musik er ikke bare musik, der er bragt ind i liturgien. Grundprincippet er hensigtsmæssighed. Hvad er musikkens opgave i forhold til gudstjenesten og kirkehandlingen som praktiseret kristendom? Og her er det ikke tilstrækkeligt blot at bruge musikken til at lokke folk i kirke. Når de er kommet der, skulle de gerne fornemme, at det er kirken, de er kommet i. [Luther har i sit] udkast til en teologisk begrundet musikteori (…), “Om musikken”, (…) væsentlige ting på spil (…). Kirkens lange tradition for afvisning af eller skepsis over for brugen af musik fejes til side som overspændt reaktion. For musikken er ikke en menneskelig frembringelse, men en Guds gave, der bringer evangeliets glæde og fordriver det onde. Musikken styrker moralen og maner til besindelse og fred. Den spiller både en teologisk, kirkelig, psykologisk, etisk, ja en politisk rolle. Og en liturgisk. Musikken er katalysator for forandring til det bedre. Den manifesterer en vendthed mod det gode, sande og rette – uddyber forståelsen af Bibelen og påvirker den enkeltes og samfundets liv i kristelig retning. Liturgien er i sig selv musik. Forstået på den måde, at hvert liturgisk forløb, hver eneste gudstjeneste og kirkehandling har en rytme, hvor ord og toner enten spiller sammen eller støder sammen. Der er ingen neutral mellemvej.Harorganisten eksempelvis valgt et præludium, der ikke korresponderer med den pågældende gudstjenestes bibeltekster, salmer og prædiken, kan det få konsekvenser for hele gudstjenestens samlede udtryk. Det skyldes ikke uden videre kirkemusikerens dårlige forberedelse. For hvis den ansvarlige kirkemusiker kun har været henvist til at gætte intentionerne bag præstens liturgiske forberedelse ud fra en salmeseddel, a leveret sidst på ugen, bæres ansvaret for muligheden af manglende kvalitet i den liturgiske musik af både liturg ogLiturgiorganist.udføres af mennesker, for mennesker og med mennesker. Når den er bedst, det vil sige mest vedkommende, mærkes der et personligt engagement bag den og selve troens lidenskab i den. Her kan der opstilles nogle fundamentale pejlemærker. Liturgien – både gudstjenestens og kirkehandlingens – har et forløb, som enklest kan beskrives således: indledning – tyngdepunkt – afslutning

INDLEDNINGSMUSIK SOM INDGANG TIL EVIGHEDEN Når en gudstjeneste eller kirkehandling begynder, sker det med et signal, der markerer overgangen fra det verdslige til det kirkelige. Det er ikke nok, at der forud er annonceret et begyndelsestidspunkt. Liturgien må sættes i gang af noget. I folkekirkens liturgi er dette begyndelsessignal altid lydligt. Oftest ringes der med kirkeklokken, og når den tier, fornemmes det intuitivt, at nu er hverdagslivets almindelige tid sat på pause – nu begynder der noget, der er anderledes. Indledningsmusikken skal tilkendegive, hvori denne ander-

SALMELEDSAGELSE, FOR- OG EFTERSPIL SOM PEJLEMÆRKER Folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger er karakteriserede ved et musikalsk betinget demokrati. Deres kvalitet er i udpræget grad a hængig af en aktivt deltagende menighedssang. Den kirkemusikalske hovedopgave er her en klart formuleret hjælpsomhed i understøttelsen af fællessangen. Forspillet skal kalde melodien frem i menighedens erindring, forberede sangtempoet og tillige klart tilkendegive, hvornår menigheden skal stemme i. (…)

30 Organist.org 5/2022 ledeshed består. Signalere, hvorfor kirken her og nu sætter den almindelige tid til side.

Allerede i indledningsmusikken må kirkeåret gerne fornemmes. Kirkeåret er grundfortællingen om, at Gud valgte at gennemleve et menneskeliv i sin Søn, Jesus Kristus. Ved at følge hans liv gennem kirkeårets tider, søn- og helligdage, gør liturgien det klart, at Gud følger hvert menneskes liv. Indledningsmusikken kan styrke erfaringen af og bevidstheden om kirkeårets livsfaser, fra de dæmpede, forventningsfyldte toner i adventstiden over fødselsglæden i julen, de livstruende dunkle toner i fasten, langfredags nederlag og opstandelsens triumf, pinsens glødende intensitet og den lange trinitatistids rolige, men fortrøstningsfulde grønne vækst og gyldne modning. (…)

Salmeledsagelsen kan godt varieres musikalsk – forudsat at musikeren har læst salmerne igennem og dannet sig et klart indtryk af de væsentlige vers i hver salmes forkyndelse. Men salmeledsagelsen bør ikke være demonstrativ eller koncerterende. Den skal først og fremmest være en musikalsk støtte for menighedens lovsang og sanglige deltagelse i Ogsågudstjenesten.salmeforspilog -efterspil spiller en afgørende rolle for liturgiens dynamiske forløb i gudstjenesten. Den primære funktion af salmeforspil og -efterspil er jo at føje salmesangen naturligt ind i det øvrige liturgiske forløb. (…) Udført hensigtsmæssigt kan for- og efterspil, kor- og menighedssvar være en stor gevinst for gudstjenesten. Udført uden fornemmelse for liturgiens naturlige fremdrift kan disse dele af musikkens funktioner risikere at virke opbremsende og afsporende for formidlingen af gudstjenestens egentlige indhold og mening. [Her følger afsnittene om ”Kor- og menighedssvar”, ”Tyngdepunkt” og ”Afslutning”. Kapitlet slutter således:] Kirkehandlingens og gudstjenestens musik skal rumme og formidle “det hele”. Sagt teologisk: Enhver gudstjeneste rummer frelseshistorien. Den spænder fra troens tid – repræsenteret af bevægelsen fra Det Gamle til Det Nye Testamente – til kærlighedens nutid udtrykt i dåb og nadver. Og derfra peger velsignelsens tid på Gud og håbets fremtid. På samme måde må den liturgiske musik gerne være bevidst om samme bevægelse fra Skabelse, over fald og genoprejsning til endelig forløsning. Se også anmeldelsen af Liturgi på side 25.

BAGGRUND

Konkret og mentalt lader gudstjenestens præludium, indledende kormusik eller kirkehandlingens indledningsmusik de tilstedeværende erfare, hvad kirken er. Et samvær med Guds ord i evangeliets altid glædebringende form, uanset om vi er mødt frem af lyst eller pligt, i sorg eller fest. Indledningsmusikken leder ind i gudstjenesten ved at stemme sindet til bøn, lydhørhed, medleven og ro. Måske til en smag af evigheden…

Organist.org 5/2022 31 En af smukkesteDanmarksstemmer Book som duo eller trio E-mail: Info@julekoncerter.dk Tlf: 70 260 Booking:100 Mads Kapelmester:Granum ”En stemningsfuld aften med de største julehits” ANDREAS TOPHØJ & RUNE BARSLUND Skandinaviske og keltiske fortællinger i musik og ord “Andreas and Rune made such an amusing duo ... witty stories and throw away comments that had the entire room bursting out in laughter” – www.froize.co.uk Tlf. 23 83 14 08 · info@andreasrune.dk · www.andreasrune.dk

32 Organist.org 5/2022 Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri A/SOrgletiTlf:3460Hammerbakken20Birkerød45870755Sct.Laurentii Kirke, Roskilde. Opus 227, 1931 22 stemmer, 2 manualer og Pedal Restaureret og tilbageført til oprindelig disposition.

MARCUSSEN & SØN · ORGELBYGGERI A/S STOREGADE 24 · DK-6200 AABENRAA Telefon +45 74 62 23 50 E-mail:www.marcussen-son.dkinfo@marcussen-son.dk Orglet i Ry kirke 14 stemmer og 2 pedaltransmissioner, HV – SV – P Elektro-pneumatisk traktur (spillebord fritstående på nyt pulpitur) Elektrisk registratur med sættekombinationer Arkitekt: Rubow Arkitekter Århus

Bogen er ideel, de dage man som organist har et reduceret kor til sin rådighed; eller de dage man har brug for en sats til en solist/ en kirkesanger osv.

Korbog 3 - 30 satser for 1-3 stemmer og orgel Merete Kuhlmann Korbog 3 er nyeste skud på stammen i Merete Kuhlmanns serie af korbøger. Ligesom Korbog 1 og 2 er det en brugsbog, primært til gudstjenebrug. Hvor de to foregående bøger var for blandet kor a cappella, er satserne i Korbog 3 alle skrevet for orgel og et færre antal sang-/korstemmer.

BESTIL 5 STK = 25% RABAT 299,00 kr.

FMX 02-031, 84 sider, A4 hæftet NY BuxthudesBOGUDGIVELSEOrgelværker af Kai Ole Bøggild Mens der på tysk og engelsk foreligger omfattende studier vedrørende Buxtehude-forskningen, findes der på dansk intet større sammenhængende arbejde om denne den betydeligste danske barokkomHensigtenponist. med udgivelsen af denne artikelsamling har i hovedsagen været ønsket om at give et samlet overblik over og en afdækning af den problemkreds, der knytter sig til overleveringen af Buxtehudes koralbundne orgelmusik. Artikelsamlingen indeholder endvidere kritiske udredninger af de mange Buxtehude-udgaver samt liturgi- og stilhistoriske forhold, hvori Buxtehudes koralbearbejdelser indgår. Indeholder bl.a.: Alle mine kilder skal være hos dig Alt, hvad som fuglevinger fik . Der står et slot i Vesterled . Det hellige kors vor Herre selv bar . Du, som har tændt millioner af stjerner . En rose så jeg skyde . Gak ud, min sjæl, betragt med flid . I skovens dybe, stille ro Kimer, I klokker . Lysets engel går med glans . Maria gennem torne går Nu blomstertiden kommer Nu rinder solen op af østerlide Op, al den ting, som Gud har gjort Sig nærmer tiden, da jeg må væk Til Himmels fór den ærens drot

Bogen indeholder et fælles kirkeårs-register for de 3 Korbøger, ligesom der er et register for denne bogs satser, med forslag til anvendelse.

NYHEDER FOR ORGEL OG KOR FORLAGET MIXTUR facebook.com/noderdk+45info@noder.dk86136655 Stormgade 48 6700 DenmarkEsbjerg www.noder.dk 3 ped. 3 3 3 3 66 3 3 3 3 3 1111 3 3 3 Sats:3 Merete Kuhlmann 2020 Svensk folkevisemelodi 1693 DDS 722, v. 1 / 4 54 © Forlaget Mixtur 249,00 kr. 8 nye korudgivelser Niels la KomponistenCourNiels la Cour er kendt af mange for sin stemningsfulde melodi til “Fred hviler over land og by”. Nu udkommer hele otte hæfter med større og mindre korværker skrevet igennem mange år: Fire hæfter med større korværker og fire hæfter med mindre salme- og korsatser der alle indeholder den kendte “Fred hviler over land og by”.

En essentiel grundbog til brug i undervisningen på universiteterne, pastoralseminarierne og kirkemusikskolerne.

Bind 2 behandler og kommenterer de samme emner, således som de indgår i Alterbogens og Ritualbogens vejledninger og autoriserede ritualer vedrørende folkekirkens aktuelle liturgi. De to bind kan således bruges både hver for sig og parallelt. Bind 3 indeholder leksikon, litteraturliste, kildefortegnelse og diverse registre.

For første gang siden 1840 foreligger der nu en samlet grundbog til den danske kirkes liturgi.

Storværket Liturgi gennemgår kirkens liturgi fra oldkirken og op til i dag

KØB BOGEN PÅ EKSISTENSEN.DK

SAMLET GRUNDBOG TIL DEN DANSKE LITURGI

Jørgen Kjærgaard (f. 1957) cand.theol., lektor og om kirkehistorie, salmer og Peter Weincke (f. 1951) mag. Liturgi Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger Af Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke Indbundet | 1254 sider | 995,00 kr.

Bind 1 præsenterer gudstjenestens og dhlkirkehandlingernesiturgihistoriemedovedvægtpådenanskeudvikling.

36 Organist.org 5/2022 Jens Nørholm Karen Grarup Mads Dalum Poulsen Klaus Menzer Kirke I Rytme Rytmisk kirkemusik med inspiration fra hele verden Repertoiret er sammensat af originalmateriale, kendte salmer og sange i spændende og udfordrende arrangementer. Musikken giver en rytmisk energifyldt, sjælfuld og nærværende oplevelse. Kirke I Rytmes repertoire kan indgå i en musikgudstjeneste tilpasset årstiden, jazzgudstjeneste eller som kirkekoncert. Promovideo: kortlink.dk/2fdbb – Info: kortlink.dk/2fetu Mere info og bookning: pia@arrangementguiden.dk & jens@norholm.dk

Organist.org 5/2022 37 MADSMADSGRANUM.DKGRANUMKVINTET Du spør mig om håbet - live ”Mads Granum hedder manden, der kan kunsten at løfte denne ”nye” kirkemusik op på et højere plan. Selv mestrer han såvel det store kirkeorgel som koncertflyglet. Dertil et hav af forskellige lyd- og lyseffekter.” Sjællandske Medier MAD S G RAN U M . D K Organist org Annonce 2 indd 1 10 08 2022 15 01 INSPIRATION TIL DIT KOR Koncertsamarbejde med TorstenOGSÅTRESAFINADOTRIO-KONCERTERPiaKaufmanas,FløjteBorbyeNielsen,GuitarMikkelSchnettler,PercussionINSPIRATIONTILDITKORKoncertsamarbejdemedTRESAFINADOOGSÅTRIO-KONCERTERPiaKaufmanas,FløjteTorstenBorbyeNielsen,GuitarMikkelSchnettler,Percussion



38 Organist.org 5/2022 NYEMEDLEMMERMEDLEMMER Henriette Laursen Hald, Randersvej 88, 8800 Viborg (Vorde, Fiskbæk og Romlund Kirker, Viborg Stift) Alex Kjær Ahn, Toftegårdsvej 51, 8600 Silkeborg Ina Damkjær Gram, Vindingevej 6, 5800 Nyborg (Rolfsted, Sølling og Hellerup Kirker, Fyns Stift) Vibeke Bonde Persson, Udbyhøjvej 24, 8930 Randers NØ (Sankt Andreas Kirke, Randers, Aarhus Stift) Lisbeth Risager Gerdes, Jens Thuesens Vej 42 a, 7000 Fredericia Christian Scherning Sandbæk, Spangsbjerggade 50 st tv, 6700 Esbjerg Gitte Korsholm Sloth, Bygaden 34, 8420 Knebel (Tved, Vistoft og Helgenæs Kirker, Aarhus Stift) Martin Bennebo, Elmegade 21 3 th, 2200 København N (Hans Egedes Kirke, Københavns Stift) UDNÆVNELSER / NYT JOB Annette Lindbjerg Simonsen, Rækmarken 10, Uglerup, 4300 Holbæk, er pr. 1.5.2022 ansat ved Gerlev, Dråby og Skoven Kirker, Helsingør Stift Anette Haahr Jørgensen, Højstrupvangen 21, Bolbro, 5200 Odense, er pr. 7.6.2022 ansat i vikariat ved Vissenbjerg Kirke, Fyns Stift Monica Zaharia, Torvegade 1, 7250 Hejnsvig, er pr. 1.6.2022 ansat ved Ansager og Skovlund Kirker, Ribe Stift Christian Scherning Sandbæk, Spangsbjerggade 50 st tv, 6700 Esbjerg, er pr. 1.7.2022 ansat i vikariat ved Sædden Kirke, Ribe Stift Alex Kjær Ahn, Toftegårdsvej 51, 8600 Silkeborg, er pr. 1.7.2022 ansat ved Alderslyst Kirke, Silkeborg, Aarhus Stift Allan M. Diehl, Hallebyorevej 64, Hallebyore, 4450 Jyderup, er pr. 1.8.2022 ansat ved Soderup og Kirke Eskilstrup kirker, Roskilde Stift Kim Bernt Jensen, Søgade 10, Vognsild, 9600 Aars, er pr. 1.8.2022 ansat ved Sønderup og Suldrup Kirker, Aalborg Stift Henrik Søgaard, Birkhøjterrasserne 417A, 3520 Farum, er pr. 1.8.2022 ansat ved Uvelse Kirke, Helsingør Stift.



og Rislev Kirker), død den 11. maj StørrelsenHUSKESEDLEN2022afditmedlemskontingent afhænger af størrelsen på din(e) organiststilling(er). Derfor er det vigtigt, at sekretariatet har de rigtige oplysninger. Er der en stillingsændring eller et stillingsskifte, du mangler at indberette? (Se de aktuelle satser på www.organist.org under ”Foreningen” > ”Medlemskab” > ”Kontingent”). 5.FORENINGSKALENDERseptember2022 Bestyrelsesmøde i Viborg 19. september Tillidsrepræsentantdag i Odense 14. oktober Bestyrelsesmøde i Viborg 20.-21. november Bestyrelsesmøde og seminar i Viborg



Inger



DØDSFALD 

RUNDE FØDSELSDAGE Merete Tuxen, Gartnervænget 15, 3230 Græsted (Grønnevang Kirke, Helsingør Stift), 60 år den 29. juli 2022 Agnes Malm Nielsen, Løvparken 6 A, 4000 Roskilde, 75 år den 29. september 2022 Finn Hørsted, Sorgenfrivænget 75, 2830 Virum, 75 år den 8. oktober 2022 Christian Spillemose, Stensballe Strandvej 53, 8700 Horsens (Brædstrup Kirke, Aarhus Stift), 70 år den 15. oktober 2022 Britta Knudsen, Linde Alle 7, 9000 Aalborg, 70 år den 24. oktober 2022 Beate Willma, København S (Fensmark

Organist.org 5/2022 39 ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg Mail og telefon: kontakt@organist.dk, 7665 9560 Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: lwt@organist.org Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch E-mail: blad@organist.org Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Ry Kirke, Østjylland Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org Næstformand Knud Damgaard Andersen Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk Kasserer Karin Bitsch Antonsen Skals Kirke, Midtjylland Tlf. 86 65 10 14 E-mail: karinorganist8830@gmail.com Øvrige medlemmer Jørgen Kleon Jeppesen Struer Kirke, Vestjylland Tlf. 40 56 85 50 E-mail: E-mail:Tlf.Sct.JensE-mail:Tlf.AskovMetteE-mail:Tlf.Nyvangskirken,Teresemarieorganist@struer-kirke.dkLisiuxKalundborg23935572nyvang.organisten@gmail.comBredthauerKirke,Sydjylland30643045metbr@km.dkNielsenOlaiKirke,Hjørring61363139jnorganist@gmail.com TILLIDSREPRÆSENTANTER HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com Christine Raft, tlf. 3026 6212 E-mail: pianoraft@gmail.com ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER Anders Juhl, tlf. 6094 7745 E-mail: ajuhl@km.dk Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Lene Dam, Tlf. 5152 1236 E-mail: ledam@km.dk Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT Karen Skovbjerg, tlf. 3033 9810 E-mail: kskovbjerg9@gmail.com Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734 E-mail: mette@energipost.dk AARHUS STIFT Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chrho@km.dk Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: heze@km.dk RIBE STIFT Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT Pia Jeanette Nielsen tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organistpia@gmail.com Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org AALBORG STIFT Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk Lasse Christensen, tlf. 2839 7790 E-mail: lc@km.dk Inger-Marie Larsen, tlf. 2035 9362 E-mail: imlaars@gmail.com

Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg HELE 35 NYE KMOK’ERE Sommerens ”høst” at nyuddannede Kirkemusikere med Orgel og Korledelse er gået godt. Som følge af persondatalovgivningen kan vi ikke bringe deres navne her. Men fra Organistforeningen skal der alligevel lyde et stort tillykke! 18 FRA VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLE 9 FRA LØGUMKLOSTER KIRKEMUSIKSKOLE 8 FRA SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLE Kirsten Skau Pedersens rejselegat for organister Overvejer du at tage til udlandet for at opkvalificere dig som organist? Så skal du også overveje at søge dette legat. I april 2023 vil det for anden gang blive uddelt til et antal PO’er/KMOK’er. Ansøgningen ventes åbnet i december 2022 med fristen i februar 2023. Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysninger om uddannelsesformål, lærer, hidtidige uddannelser og kurser samt budget for omkostninger. Læs mere på www.organist.org under ”Faget” > ”Rejselegat” NÆSTE stævneunderreportage2022.udkommerNUMMERden1.novemberLæsblandtandetenfrapaneldebattenOrganistforeningensimaj.