TRANSSKRIPTIONENS SVÆRE KUNST

Søndag aften blev stævnet i Aalborg skudt i gang med en koncertforedrag i domkirken ved domorganist Jørgen Ellekilde. Overskriften var ”Transskriptioner fra Bach til nutiden”.

Af Thomas Olesen

Hvordan transskriberer man et koncertforedrag til en kort artikel, så den bedst muligt gengiver oplevelsen ved foredraget for læseren? Hvordan transskriberer man et musikstykke, der er skrevet for en anden besætning, for orgel, så man videregiver komponistens intentioner så loyalt som muligt?

Det er i sagens natur umuligt at overføre det præcise udtryk, som et produkt skaber i det medie, som produktet er tænkt i, til et andet medie, så udtrykket bevares helt uændret. Men det er måske heller ikke det væsentlige. Formålet med en transskription må være at give et indtryk af et produkt efter de forhåndenværende søms princip – og dermed måske vække en nysgerrighed eller genkendelsens glæde hos modtageren.

Domorganist Jørgen Ellekilde indledte sit koncertforedrag i Budol i Kirke med at spille en af J.S. Bachs transskriptioner af Vivaldikoncerter på kirkens lille kororgel (Orgelkoncert i G-dur). Dermed ik han understreget, at det at transskribere musik fra andre genrer til orglet på ingen måder er en ny foreteelse. Musikere har til alle tider taget det bedste fra andre, omformet det og gjort det til deres eget.

Har Skiftet Holdning

Derefter gik Jørgen Ellekilde op til kirkens hovedorgel, og vi ik eksempler på transskriptioner af så forskellig musik som Griegs Bryllupsdag på Troldhaugen (transskriberet af nordmanden Bjørn Andor Drage), Anne Linnets Barndommens gade (spillet direkte fra en becifringssats), en amerikansk spiritual samt uddrag af Mussorgskys Udstillingsbilleder

Ellekilde fortalte, at han tidligere ikke syntes, at al musik var egnet for orgel, men at han efterhånden har revideret sin opfattelse. Han fremhævede, at man i princippet kan spille al musik for orgel – bare man har respekt for originalen og de forskellige genrer. Netop orglet har med sine mange klanglige muligheder et af de bedste udgangspunkter for at kunne videregive forskelligartet musik, hvilket vi ik demonstreret til fulde denne aften.

En vigtig pointe fra Ellekildes side var, at man gennem transskriptioner kan skabe en tættere forbindelse mellem menigheden/tilhørerne og orglet som instrument ved at spille musik, som folk måske kender bedre end den traditionelle orgelmusik. Dermed kan man måske også vinde lere folks interesse og hjerte for instrumentet. Helt konkret kan man ved hjælp af transskriptioner imødekomme folks musikønsker til for eksempel bryllupper og begravelser.

Kr Ver Tid Og Evner

Det er alt sammen smukke tanker og intentioner fra Ellekildes side. En udfordring kan være, at man ikke nødvendigvis har de tekniske færdigheder og det musikalske overskud, endsige den nødvendige tid i dagligdagen, som det ville kræve at indstudere og udføre sådanne transskriptioner på en adækvat måde. Dertil kommer, at transskriptionerne måske i praksis kun kan bruges en enkelt eller to gange.

Det a hænger selvfølgelig helt af det konkrete tilfælde og den konkrete situation, og ingen bør føle sig for begrænset til at kaste sig ud i det. Men et faktum er det i hvert fald, at disciplinen ”transskription for orgel og udførelse heraf” ikke indgår i vores grunduddan- nelse som organister fra kirkemusikskolerne. Det ville måske nok være en overvejelse værd, om ikke denne disciplin skulle dyrkes i et eller andet omfang på uddannelserne, evt. som valgfag. Det samme kan man i øvrigt sige om improvisation som disciplin. Begge dele ville givetvis være en hjælp til at ruste organister til fremtidens krav på arbejdsmarkedet.

Uanset baggrund og erfaring er ingen organist vel forpligtet ud over sine evner og – i hvert fald til en vis grænse – lyster. I den forbindelse bør man også altid overveje, hvilken musik man inder passende at spille i en given situation. Man skal ikke nødvendigvis spille noget, blot fordi man kan, eller fordi nogle andre ønsker det. Ellekilde oplyste, at han normalt ikke spiller transskriptioner ved domkirkens søndagshøjmesser, som har et mere klassisk præg. Musik vil altid vække følelser og skabe eftertanke hos folk. Derfor er det aldrig ligegyldigt, hvad man spiller – det må man ikke glemme.