Organist.org nr. 4, april 2018 by Organistforeningens fagblad

N r. 4

A

PRIL 2018

1

7. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

FORLIG ELLER KONFLIKT? SIDE 4

NY RAPPORT: MÅLSÆTNING FOR KIRKEMUSIK SIDE 8

PRÆLUDIUM

ORGANIST PÅ UDEBANE

Af Henriette Hoppe

Hvordan forløb din påske i år? For mange organister er påsken kulminationen på lang tids forberedelse med planlægning og nodeskrivning, konferering med præsten, øvning ved orglet og prøver med koret eller med solister. Nogle udfolder den ved en mangfoldighed af musikalske tiltag, mens andre alene udtrykker det ved kirkens beskedne orgel med anhangspedal. Hver enkelt helligdag skal have sit musikalske særpræg til at understøtte og formidle det aktuelle budskab. Den starter med en fanfare palmesøndag, fortsætter med et agnus dei over skærtorsdag, fulgt af en knugende elegi langfredag, som forløses i et halleluja-kor påskedag, og toner ud i en sitrende harmoni 2. påskedag. Og derefter en afventende stilhed – hvad nu? Til enhver anden tid ville vi vide, hvad der er i vente i løbet af de 40 dage, der følger påsken, men i år er alting anderledes. Når påsken slutter, er det måske tid for faglig kamp, noget for os organister helt nyt. Hvis ikke det er lykkedes forligsinstitutionen at få overenskomstparterne til at inde sammen og nå et resultat, må vi se os kastet ud i en strejke for et mindretals vedkommende efterfulgt af en lockout for alle overenskomstansattes vedkommende. Måske ender det med et regeringsindgreb. Regeringen har været en markant del af forhandlingsbilledet gennem hele forløbet, med innovationsministerens tidlige udmeldinger i pressen om, hvad de offentlig ansatte skulle og de offentlige arbejdsgivere kunne, som en tydelig markering af, at der ikke skulle gives ved forhandlingsbordet, og det kan godt tænkes, at en lovindgrebsløsning forekommer ministeren både mulig og nyttig. Hvis kon likten bliver en realitet, er det ikke nok at sidde hjemme og ærgre sig over, at den forhindrer en i at udføre sit arbejde. For egen og andres skyld skal vi ud og gøre opmærksom på, hvad det er, vi er oppe imod, for nedbrydningen af aftalemodellen på det offentlige område er skadelig for hele samfundet, såvel som for vores eget område. I den forløbne måned har vi kommunikeret om situationen på forhandlingsområdet via nyhedsbreve, da udviklingen løber stærkt. Det er mit fromme ønske at det, jeg har skrevet, har mistet sin aktualitet, når bladet udkommer, så vi kan gøre det, vi helst vil: koncentrere os om musikken, koret, kirken og det lokale og kollegiale fællesskab.

Organist.org 4/2018

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

NYHEDER

DEBAT Foto: tinefenger.dk

SIDE

KONFLIKT

MÅLSÆTNINGER

ORGEL ELLER EJ?

Strejke og lockout – hvad skal det til for? Og hvorfor kan vi i Organistforeningen ikke bare melde os ud af kon likten? Bliv klogere på, hvad der foregår.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har udgivet en grundig og meget interessant rapport om ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case”.

Rektor for Vestervig Kirkemusikskole Tine Fenger bringer et indlæg i debatten om orglet som instrument samt kirkemusikerens kernefagligheder og mulige arbejdsopgaver.

REGNSKAB

UDGIVELSER

STILLINGER

SIDE

ØKONOMI

NYE NODER

ÈN ORGANIST SØGES

Få overblik over Organistforeningens regnskab for 2017

Vi anmelder Janne Marks salmesamling/korhæfte ”Pilgrim” (Eksistensen) og FRIK-børnekorhæftet ”Månebro”. Desuden et blik på nogle nye orgelnodeudgivelser.

Fonnesbæk Kirke (billedet) og Isenvad Kirke i Midtjylland skal have ny fuldtidsorganist.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDE

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Trædebælgene bag orglet i Christiansborg Slotskirke. Orglet blev bygget i 1829 af Marcussen & Reuter, og i 2009 blev det restaureret og rekonstrueret til den oprindelige form. Her fotograferet under Organistforeningens stævne i 2017. Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organist.org

Organist.org 4/2018

FRA BESTYRELSEN

REQUIEM FOR EN MODEL Som det ser ud ved redaktionens afslutning, skal alle overenskomstansatte medlemmer af Organistforeningen i løbet af april enten strejke eller lockoutes – med mindre der i mellemtiden bliver indgået forlig mellem forhandlerne på det statslige område. Henriette Hoppe giver her sit bud på, hvad der egentlig foregår, og hvorfor vi i Organistforeningen ikke bare kan melde os ud af konϐlikten. Af formand Henriette Hoppe Det er næppe gået ubemærket hen, at der hen over vinteren er indledt forhandlinger af nye overenskomster på det offentlige område, og at forhandlingerne ikke er gået særlig glat. Sat på spidsen er forskellen i opfattelsen af rimeligheden i de offentligt ansattes krav som Alice i Eventyrland, når hun drikker af den ene eller anden laske. Hun vokser til enorme proprotoner eller skrumper ind til næsten ingenting. Fra arbejdsgiverside har der været en forventning om, at lønmodtagerne skal give for at kunne modtage. Det er det, der kaldes en nulsumsløsning. Signalet, der kommer fra Moderniseringsstyrelsen med brug af begreber som ”lønfest”, er helt klart, at der ikke skal gives ved dørene. Ekstra lønkroner må inansieres ved at afgive noget andet, arbejde mere, hurtigere og længere eller acceptere forringelser i tidligere opnåede goder. På den anden side har vi på arbejdstagersiden ment, at vi i lang tid har forsøgt at få enderne til at nå sammen på arbejdspladser, hvor besparelser resulterer i belastende ar4

bejdsforhold, bl.a. inden for sygehusvæsenet og i folkeskolen. Også blandt vore egne medlemmer, er der eksempler på, at folk ikke har reel mulighed for at nå deres opgaver på den tid, der er sat af til dem. Og der er enighed om, at det er på tide, at også vi offentlig ansatte efter lere overenskomstfornyelsers løntilbageholdenhed får del i opsvinget.

UDSIGT TIL STREJKE OG LOCKOUT Minister for offentlig innovation So ie Løhde mener, vi skylder, fordi vi ifølge hende i årevis i forhold til det private arbejdsmarked har fået for meget i løn, og at vi bør vise tilbageholdenhed, til vi har betalt denne gæld af. Desuden er det mit indtryk, at der ikke under forhandlingerne er blevet talt meget om tiltag, der på den ene eller anden måde ville resultere i udgifter for det offentlige. Det eneste, der indtil videre har kunnet laves aftale om, har været ting, der i penge ikke koster andet end det papir, det er skrevet på. Ud over det økonomiske spørgsmål er ”knasterne”, som det hedder, den betalte spisepause og lærernes arbejdstidsaftale. Begge dele er noget, der ikke umiddelbart vedrører os som organister i folkekirken, men begge dele rykker ved opfattelsen af, hvad man kan tillade sig at ændre uden at aftale det med de berørte. Indtrykket, man får, er, at den danske model ønskes erstattet med en ordning, hvor de offentlige arbejdsgivere (læs: Moderniseringsstyrelsen) de inerer, hvad der kan aftales, og hvad der kan dikteres. Parterne har på grund af disse stærkt divergerende opfattelser haft meget svært ved at nå til enighed, og til sidst brød forhandlinOrganist.org 4/2018

FRA BESTYRELSEN

Strejke og lockout i staten – et overblik

Dette er sket • Den 28. februar blev der varslet strejke for knap 18.000 statsligt ansatte som følge af sammenbrud i de centrale overenskomstforhandlinger • Kort forinden havde Organistforeningen i samråd med de øvrige kirkefunktionærorganisationer under centralorganisationen CO10 udarbejdet en liste over knap 100 sogne, som har overenskomstansatte fra flere forskellige faggrupper, og som på den måde egner sig til at blive ramt af en strejke • På baggrund af denne liste udtog CO10 i alt 52 sogne, hvor medarbejderne skal strejke i tilfælde af en konflikt. Dette svarer til, at 12,6 procent af Organistforeningens overenskomstansatte medlemmer måske skal strejke. • Den 7. marts svarede de statslige arbejdsgivere igen på lønmodtagernes konfliktvarsel ved at overtrumfe med et varsel om en lockout, som vil omfatte 121.000 overenskomstansatte i staten, herunder også alle overenskomstansatte kirkefunktionærer. Kun omkring 8.000 overenskomstansatte går fri på grund af særlige opgaver, og derudover er der ca. 52.000 chefer, tjenestemænd mv. i staten (herunder de fleste præster), der pga. friholdelse ikke vil indgå i en lockout Tidshorisonter: • Strejken er varslet til den 4. april, og lockouten til den 10. april. • Hvis forligsmand Mette Christensen, som leder de fortsatte forhandlinger i Forligsinstitutionen, vurderer, at der er udsigt til et forlig, har hun to gange mulighed for at udskyde konflikten i 14 dage. Samtidig gælder det, at med mindre forligsmanden erklærer forhandlingerne for afsluttet, vil konflikten først indtræde på femtedagen for udløbet af udsættelsen. En strejke vil dermed også kunne begynde den 18. april, 23. april, 2. maj eller 7. maj. • Tilsvarende vil en lockout kunne begynde seks dage efter en af ovenstående datoer. Men ved udsættelse kan forligsmanden vel at mærke også beslutte, at lockout skal indtræffe samtidig med strejke, altså sammenfaldende med en af ovennævnte datoer. • Lockouten gælder også for de ansatte, der er varslet strejke for. Hvis man er blandt de 52 overenskomstansatte, som er udtaget til strejke, kommer man derfor højest til at strejke i seks dage. Eller man bliver måske lockoutet sammen med alle de andre helt fra starten. Kilder: Bl.a. Moderniseringsstyrelsens dokument ”Orientering om konflikt i forbindelse med OK18”, udsendt den 7. marts

Organist.org 4/2018

FRA BESTYRELSEN gerne sammen. De statsansattes forhandlere valgte at samle papirerne sammen og gå hjem. De varslede derfor sammen med kommunalt og regionalt ansatte først i marts konlikt på udvalgte områder til start 4. april, og efter ret korte forhandlinger i Forligsinstitutionen har So ie Løhde svaret med lockoutvarsel for lere end 120.000 offentligt ansatte med virkning fra den 10. april.

For os som tidligere tjenestemandslignende ansatte er det ganske grænseoverskridende at skulle til at sige nej. Det ligger dybt i os, at vi får tingene til at fungere, også selv om der er udfordringer – selvom vi ikke har fået salmenumrene til tiden, selvom der er fejl på lønsedlen. Men de nye tider har indhentet os. Vi er nu lockoutet pr. 10. april med de konsekvenser, det må få, med mindre der opnås et forlig, inden dette blad kommer i trykken.

DET ER HISTORISK For første gang i historien er der varslet strejke inden for folkekirken. Umiddelbart virker det selvmodsigende, at kirkens medarbejdere, hvis kald det er at være menighedens tjenere, stiller sig op med andre lønmodtagergrupper og forlanger reelle forhandlinger af løn- og arbejdsforhold. Men det er konsekvensen af den meget bevidste politik, der er ført og videreført af vekslende regeringer: At det offentlige arbejdsmarked og de ansatte skal være ultra leksible hvad angår løn og arbejdstid, og at forhandlingsmodparterne skal søges svækket. Organistforeningens overenskomstansatte medlemmer har siden 2010 været lønmodtagere på samme vilkår som andre grupper af offentlig ansatte. En del af den beskyttelse, man havde som tjenestemandslignende ansat, bortfaldt. Det var et stærkt ønske fra arbejdsgiversiden lettere at kunne hyre, fyre og ændre i timetal efter behov. Dette er der en del menighedsråd, der har valgt at benytte sig af. Så den ændring i kulturen, vi har oplevet, er ikke vores op indelse. Konsekvensen er blevet, at vi blev en del af det arbejdsmarked, der kan blive nødt til at bruge alle lovlige kampmidler, også arbejdsnedlæggelse. Og det er dette kampskridt, omtrent 15% af vores overenskomstansatte medlemmer skal til at tage 4. april. 6

Vidste du, at konϔlikten kan få betydning for dine ferieplaner? Hvis du strejker eller er ramt af lockout på feriens starttidspunkt, må du vinke farvel til din planlagte ferie. Læs mere om den mulige storkonϔlikt og dens konsekvenser for dig på www.organist.org og i Organistforenings elektroniske nyhedsbrev (se boksen). Vi har på den lukkede del af hjemmesiden samlet en række af de væsentligste informationer, blandt andet svar på de hyppigst stillede spørgsmål om emnet og en oversigt over sogne, der er udtaget til strejke. Klik på ”For medlemmer” øverst på www.organist.org, og log dig ind med din mailadresse (den, vi har registreret fra dig), samt dit medlemsnummer, som ϔindes på bagsiden af dette blad.

Tillykke til en ny KMOK’er Elena Jensen, Hjørring, har bestået KMOK-eksamen på Vestervig Kirkemusikskole. Organistforeningen ønsker tillykke.

Organist.org 4/2018

FRA BESTYRELSEN

Nyhedsbrev for medlemmer Organistforeningen har lanceret et elektronisk nyhedsbrev, der fungere som supplement til medlemsbladet. Mens bladet fortsat udkommer fast 11 gange om året, vil nyhedsbrevet blive udsendt mere lejlighedsvist – når der er vigtigt nyt at fortælle. En anden forskel er, at nyhedsbrevet kun er for medlemmer, hvorimod bladet også læses af andre. Nyhedsbrevet indeholder informationer, som kan være af betydning for dine løn- og arbejdsvilkår som organist – direkte eller mere indirekte. I første omgang handler det primært om den mulige storkonﬂikt, men der kan også komme mails om andre emner, som det er en fordel at sende hurtigere ud, end vi kan med bladet. Hvis du ikke har modtaget nyhedsbrevet, har vi sandsynligvis ikke din (rigtige) mailadresse registreret i medlemsdatabasen. Send den til sekr@organist.org, eller ret/tjek dine medlemsoplysninger sådan:

Organist.org 4/2018

Billetter: Ticketmaster.dk

viborgfestival.dk

1. På organist.org/for-medlemmer logger du ind med din mailadresse (den, der allerede ﬁndes i kartoteket!) som brugernavn og dit medlemsnummer som adgangskode (sidstnævnte kan ses på bagsiden af dette blad). 2. Klik på ”Gå til Min side”, hvorefter der kommer en ny menu i venstre side 3. Klik på ”LOGIN” 4. Hvis du ikke tidligere har logget dig ind her, skal du bruge den adgangskode, du modtog i en mail den 21. april 2016 (såfremt foreningen på det tidspunkt havde din korrekte mailadresse). Hvis du tidligere har logget dig ind og valgt en ny adgangskode, skal du naturligvis bruge den. OBS: Der kan være lidt ventetid efter klik på login-knappen. 5. klik du på ”Min proﬁl” 6. klik på knappen ”ret” (nederst til højre) 7. indtast/ret dine oplysninger og klik på ”gem”.

NYHEDER

ORGANISTER: MUSIKKEN ER MIT GEBET Mange organister ønsker ikke at diskutere mål for kirkemusikken med menighedsrådet, antyder en ny undersøgelse. Menighedsrådene vil egentlig gerne, og hele vejen rundt er der meget stor enighed om gudstjenestemusikkens store betydning. Men højst omkring hvert tredje menighedsråd har tilsyneladende en særlig målsætning for musikken, og den er kun i sjældnere tilfælde skriftlig formuleret. Af Filip Graugaard Esmarch ”Hvor meget beskæftiger man sig med kirkemusikkens betydning for folkekirkens virksomhed og opgaver blandt danske menighedsråd, sognepræster og organister?” Dette spørgsmål er der nu for første gang givet et systematisk svar på i form af en rapport, der bygger på undersøgelser foretaget blandt menighedsrådsformænd, præster og organister. Projektet er iværksat af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), og resultaterne er i marts blevet offentliggjort i den 134 sider lange rapport. Arbejdet blev påbegyndt i efteråret 2016 med organist og lektor Peter Weincke ved roret og med hjælp fra en religionssociolog. Rapportens mere overordnede emne er folkekirkens målsætningsarbejde. FUV vil gerne inde ud af, hvordan folkekirken påvirkes af målsætning og målstyring – kerneprincipper i New Public Management, som har til formål at sikre en mere effektiv offentlig sektor, og som i løbet af de seneste årtier også i nogen grad har vundet indpas i folkekirken. I det nye 8

studie er det altså kirkemusikken, der i denne sammenhæng fungerer som case. ”Hvorledes indgår både de indre og ydre musikalske aktiviteter i folkekirkens målsætningsarbejde?”, spørger FUV i sin præsentation af projektet.

FÅ NEDSKREVNE MÅLSÆTNINGER Rapporten præsenterer både en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse foretaget af religionssociolog Lene Kofoed, og en supplerende kvalitativ interviewundersøgelse, som Peter Weincke har stået for. Det pointeres, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, men at den ikke desto mindre giver et ingerpeg om forholdene i sognene med hensyn til målsætningsarbejdet for kirkemusikken I den kvantitative undersøgelse er menighedsrådsformænd, præster og organister fra 148 sogne blandt andet blevet spurgt om, hvorvidt menighedsrådet har udarbejdet en særlig målsætning for musikken i sognets kirke(r). I 30 af de 138 sogne, hvor mindst én har besvaret spørgsmålet, er svaret et entydigt ja, altså i 22 procent af sognene. I en hel del andre tilfælde har respondenterne givet modstridende svar, og hvis man regner efter, hvor mange steder, mindst én af dem har svaret ja til spørgsmålet, er andelen i stedet oppe på 41 procent. Rapporten kan altså ikke give et præcist svar på, hvor mange der arbejder med målsætning for kirkemusikken. ”Ud fra svarene har det ofte været svært at vurdere, hvorvidt disse målsætninger er skriftligt formulerede eller foregår i en mundtlig dialog eller monolog. (…) KarakteOrganist.org 4/2018

NYHEDER ristisk for tilbagemeldingerne har desuden været, at få kan referere til nøje bearbejdede formuleringer, mens andre blot refererer til meget korte formuleringer,” konstaterer Peter Weincke i rapporten.

KIRKEMUSIKKEN VÆGTES HØJT Det er ellers ikke fordi, musikken ikke regnes for noget. Et markant lertal af både organisterne, præsterne og menighedsrådsformændene mener, at gudstjenestens musik har meget stor betydning eller stor betydning for kirkens forkyndelse: Hvor stor betydning mener du gudstjenestens musik har for kirkens forkyndelse? Svar

Meget stor betydning

Stor betydning

53%

41%

Organister Sognepræster

53%

39%

MR-formænd

38%

42%

Kilde: ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case” side 56.

Peter Weincke har derfor sat sig for at undersøge, hvorfor sognene tilsyneladende i så ringe grad arbejder med målsætninger for kirkemusikken, når denne ellers generelt tillægges så stor betydning. Han har talt med ni af dem, der ikke kender til nogen formuleret målsætning i deres sogn, men som har svaret, at gudstjenestens musik har meget stor betydning for kirkens forkyndelse: tre organister, tre præster og tre menighedsrådsformænd. I sine interviews har Peter Weincke stillet respondenterne nogle baggrundsspørgsmål om, hvordan de oplever kirkemusikken ved henholdsvis søndagens højmesse og ved en musikgudstjeneste, hvad de værdsætter ved Organist.org 4/2018

Målsætning i folkekirken Formelt er der ikke noget direkte krav om, at landets menighedsråd formulerer mål eller afklarer visioner for deres kirkelige aktiviteter. Det tætteste, Menighedsrådsloven kommer på dette, er, at der i forbindelse med beretningen på det årlige menighedsmøde skal orienteres om ”den planlagte virksomhed i det kommende år” (§41, stk. 2). Men fra flere instanser er der udtrykt tydelige forventninger om, at der arbejdes med målsætning i sognene: • Kirkeministeriet: ”Beslutninger om de økonomiske rammer bør træffes ud fra de konkrete målsætninger man har for det kirkelige liv på de forskellige niveauer i folkekirken, og [man bør i højere grad] gøre sig disse målsætninger klar, så de kan give retning for præsternes, kirkefunktionærernes og de frivilliges arbejde (side 12 i Betænkning 1477: Opgaver i sogn, provsti og stift, 2006) • Kirkeministeriet: ”Hvis sognets målsætningsarbejde formuleres i samarbejde mellem alle medarbejdere, opnås medejerskab, godt arbejdsmiljø og reduktion af konflikter” (side 37 i Betænkning 1491, 2007) • Moderniseringsstyrelsen: ”Mål- og resultatstyring er med til at sikre, at de statslige institutioner har fokus på kerneopgaven” (modst.dk under ”Ledelse” > ”Strategisk styring” > ”Mål- og resultatstyring i staten”, 2018) Desuden er der i skemaet for sognets budget et indledende felt med overskriften ”Målsætninger for hele valgperioden, der indgår i dette års budget”. På sogn.dk kan man hurtigt konstatere, at mange sogne ikke har udfyldt dette felt (klik på ”økonomi” på det enkelte sogns side, hvorefter budgettet for de enkelte år kan åbnes). Samtidig påpeger rapporten ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case”, at ”en undersøgelse fra 2012 om menighedsrådsmedlemmers holdning til deres arbejde viser, at 82% af de adspurgte finder det vigtigt at drøfte målsætningerne for det lokale kirkelige liv” (side 18).

NYHEDER kirkekoncerter, og om de kan give et eksempel på, at kirkemusikalske tiltag har betydet noget for det kirkelige liv i sognet. Rapporten gengiver en lang række interessante uddrag af deres svar. Peter Weincke har analyseret og systematiseret svarene med henblik på af afsløre, om de rummer maskerede kirkemusikalske målsætninger eller visioner. Her har han fundet en del eksempler, som efter hans vurdering viser, at der i høj grad er noget at arbejde med – hvis man altså vil gøre sig ulejligheden. ”I næsten alle informanternes svar gemmer der sig et stort potentiale for iværksættelse af kirkemusikalsk målsætningsarbejde. De leste informanter bruger helt bevidst kirkemusikken som led i kirkens virksomhed. Denne brug af kirkemusik kunne være blevet formuleret som en kirkemusikalsk målsætning for menighedsrådet. Men det er den ikke blevet,” konkluderer han.

IKKE OPTAGET AF MÅLSÆTNING I den anden del af sine kvalitative interviews fokuserer Peter Weincke direkte på kirkemusikkens plads ved menighedsrådsmøderne:

Citater fra rapporten ”Igen handler det om at være ’døråbner’ til det, som kirken egentlig er. Det kan man også bruge koncerter til.” (Organist) ”Menighedsrådet har først og fremmest fokus på bygningerne.” (Sognepræst) ”Kirkemusik er ikke noget, vi blander os i.” (Menighedsrådsformand) ”Der mangler en eller anden synergi. Vi burde løfte sammen i ﬂok.” (Organist)

”Hvad diskuterer I i menighedsrådet, når der skal tages stilling til kirkemusik- og koncertaktiviteter?”. ” Er der nogen særlig grund til, at I ikke har formuleret en målsætning for kirkemusikken?”. ”Hvilken betydning kunne det have, hvis I havde en kirkemusikalsk målsætning?”. Og: ”I givet fald hvordan synes du så, den skulle lyde?”. ”På trods af det fælles ansvar for at få effektueret en kirkemusikalsk værdipolitik placerer både organister og sognepræster ansvaret for den manglende kirkemusikalske målsætning på menighedsrådenes uvidenhed, uopmærksomhed eller direkte aversion mod projektet, mens MR-formændene selv erkender deres ansvar,” skriver Peter Weincke i sin opsummering af begrundelserne for ikke at have en formuleret målsætning. Ingen af de tre organister, han har talt med, er særlig parate til overhovedet at tale om musikalsk målsætningsarbejde i relation til menighedsrådet. Som kontrast hertil giver især menighedsrådsformændene lere bud på målsætningsformuleringer. ”Sognepræsterne forsøger at svare mere konstruktivt. (…) [Også] MR-formændene går mere konstruktivt ind i problemstillingen,” konstaterer Peter Weincke, som dog i sin delkonklusion skriver om de svar, han ik: ”Informanterne har generelt svært ved at relatere kirkemusikalske aktiviteter til kirkemusikalsk målsætningsarbejde. Målsætning er ikke det emne, der optager informanterne mest. Ikke engang når de spørges ind til området.”

ORGANISTER ER AFVISENDE Overordnet set viser undersøgelsen hverken, hvordan man arbejder med kirkemusikalske målsætninger, eller hvem der beslutter noget i denne sammenhæng. Men den fortæller altOrganist.org 4/2018

NYHEDER så noget om, hvordan henholdsvis organister, præster og menighedsråd tænker om målsætningsarbejde. ”Her synes det tydeligt, at menighedsrådsformændene er meget positive over for også at formulere målsætninger, der inddrager kirkemusikken, hvorimod der fra organister og sognepræster er et større forbehold. Respondenterne begrunder det med f.eks. menighedsrådets inkompetence i disse forhold, og med at der på menighedsrådsmøderne diskuteres økonomi i langt højere grad end forhold omkring kirkens liv og vækst,” skriver Lene Kofoed og Peter Weincke i rapportens hovedkonklusion og fortsætter: ”Organisterne og sognepræsterne i undersøgelsen er i mange tilfælde ikke imødekommende over for at diskutere målsætninger vedr. kirkemusikken med ’lægfolk’, hvorimod menighedsrådsformændene selv i interviewene opfatter, at de også har et ansvar i disse forhold, og er villige til at arbejde med det.”

MUSIK FÅR DET TIL AT BLOMSTRE Organisternes forbehold betyder dog ikke nødvendigvis, at de ikke ønsker at åbne op for en samtale om selve musikken, pointerer Peter Weincke over for Organist.org, snarere tværtimod: ”Det var ret overraskende for mig at opdage, at mange organister bruger musikken som platform for social kommunikation. Ja, nogle vil endda hellere have besøg på orgelpulpituret for at få en snak om musikken fremfor at kommunikere via en infoseddel i våbenhuset,” skriver han i en mail til bladet. Samlet set peger undersøgelsens resultater også i positive retninger, når det gælder folkekirkens konkrete brug af musik. ”Den kirkemusikalske virkelighed ude i sognene er genstand for stor fantasifuldhed Organist.org 4/2018

og opmærksomhed overfor, hvordan de kirkemusikalske aktiviteter kan bruges til at få folkekirken til at blomstre. Men en skriftligt formuleret kirkemusikalsk målsætnings- og værdipolitik værdiges ikke megen tid,” konkluderer Lene Kofoed og Peter Weincke i rapporten. Der kan være mere forskning om kirkemusiklivet på vej fra FUV, som på sin hjemmeside skriver, at den aktuelle undersøgelse – ud over at tage pulsen på arbejdet med målsætninger – samtidig har til formål ”at åbne op for yderligere spørgsmål om kirkemusikkens fremtidige muligheder og opgaver i folkekirken, som forhåbentlig kan tages op i kommende undersøgelser”.

Rapporten ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case” kan læses på fkuv.dk under ”Viden” > ”Projekter, undersøgelser og rapporter”.

Supplerende artikel: Projektets kvantitative spørgeskemaundersøgelse omfattede også en række musikfaktuelle spørgsmål om blandt andet organisternes uddannelse, den kirkemusikalske bemanding, antallet af kor og/eller ensembler, koncerter og eventuelt samarbejde med præst/menighedsråd. Resultaterne af denne del af undersøgelsen præsenteres ikke i rapporten, men vil være at ﬁnde i en artikel i Organistbladets juni-nummer, som kan læses på doks.dk.

DEBAT

ORGEL ELLER EJ? Der er mindst seks gode grunde til orglets særstatus i Den Danske Folkekirke, når det gælder ledsagelse af salmesangen. Men hvad med orglet som soloinstrument? Og hvordan skal man i øvrigt afgrænse kirkemusikerens opgaver? Af Tine Fenger Thomsen, rektor Vestervig Kirkemusikskole I februar-nummeret af Organist.org debatteres emnet ”er orgelspil og korledelse naturlige kernefagligheder hos en kirkemusiker?”, ligesom paletten af mulige arbejdsopgaver for en kirkemusiker sættes under lup. Jeg vil hermed gerne supplere den relevante debat om begge emner. Først om orglet: Jeg kender ikke til nogen overbevisende begrundelse for, at orglet skulle være et særligt ”helligt” instrument. Derimod kender jeg til den evangelisk-lutherske kirkes høje prioritet af menighedens salmesang som bærende i gudstjenesten, og denne føler jeg mig forpligtet af. Hvorledes kan kirkemusikken da allerbedst understøtte denne salmesang? For mig at se er der en række praktisk-musikalske grunde til, at menighedssangen er godt hjulpet af dels koralen som satstype og dels af orglet som instrument. Grunde, der forklarer orglets historisk set uomtvistelige sejrsgang efter dets indtog i kirkerne. Disse er følgende: 1. Koralen giver et godt harmonisk og rytmisk grundlag for fællessang. 2. Orglets tonedannelse, som er vedholdende (uden diminuendo), bærer sangen og fremmer legato. 12

3. Orglet er et blæseinstrument og ”ånder” ligesom sangstemmen. 4. Orglets volumen gør det meget velegnet til at lede store forsamlingers sang og generelt til at fylde store rum. 5. Orglets store register (især i bunden) understøtter sangen med righoldige overtoner 6. Orglets klanglige udtryksmuligheder (store orgler er at forstå som et symfoniorkester) giver utallige stil- og klangvariationsmuligheder, herunder pædagogisk fremhævning af enkelt-stemmer – men stadig udført af én person, hvilket dog må betragtes som rationelt. Det er med andre ord særdeles praktisk at lade orglet være kirkerummets foretrukne instrument, og det er nødvendigt, at organisten har kendskab til det vokale udtryk, sang og korsang som udgangspunkt for sin musiceren.

KIRKEMUSIKALSK KULTURARV Om orglet så bør have et fortrin som instrument i udførelsen af solostykker, er et andet spørgsmål. Men faktum er det, at orglet vandt fodfæste i kirkerne til andet og mere end salmeledsagelse og er ualmindelig velegnet til kirkerummet. Derfor foreligger der også en righoldig litteratur af orgelværker, tænkt ind i en liturgisk tradition. Disse har en kunstnerisk og teologisk kvalitet, der byder os at lade dem klinge for nuværende og kommende generationer. Det bør være alle kirkefolks forpligtelse (læs: kirkemusikere, præster og menighedsOrganist.org 4/2018

DEBAT råd) at lade dette ske, ligesom vi værner om arkitektonisk kulturarv i kirkerne og vedligeholder eksisterende bygninger samt skaber nye. For det er samtidig vor forpligtelse at formidle og forny denne kulturarv, med andre ord: Hvis ingen hører eller forstår værkerne, lever de ikke. Derfor skal de spilles, de skal formidles i ord og toner, og de skal fornys – dvs. der skal komponeres nye værker, som i et nutidigt tonesprog tolker begrebet kirke og kirkemusik. Naturligvis kan andre instrumenters udtryk supplere og variere gudstjenester og koncerter. Kun fantasien sætter grænser. Evangeliet – som al kirkemusik vel er en tolkning af? – lader sig ikke begrænse til et enkelt udtryk. Men det er bemærkelsesværdigt, at kirkegængeren og forfatteren Søren Ulrik Thomsen* udtaler: ”Kirken skal ikke løbe efter samtiden”. Vi skal ikke gøre kirkens udtryk til radio, Spotify, eller YouTube. Og – modsat hvad mange tror – giver orglet som instrument ikke nævneværdige stilistiske eller klanglige begrænsninger.

INGEN LEGEPLADS

Organist.org 4/2018

* Søren Ulrik Thomsen medvirkede på på Folkemødet i Aarhus i august 2017 under overskriften ”Den relevante gudstjeneste”. Citatet er fra en artikel i Menighedsrådenes blad, som også kan læses på menighedsraad. dk/bladet. Foto fra tinefenger.dk

Og så til spørgsmålet om en kirkemusikers arbejdsopgaver: Disse bør de ineres af menighedsrådet ud fra sognets behov og den udvikling, man gerne ser. Det bør ikke være den enkelte kirkemusikers personlige interesser (og evt. andre uddannelser), der afgør denne udvikling. En gudstjeneste er ikke hverken præstens eller organistens personlige scene eller legeplads. Hvis man har påtaget sig rollen som organist, forventes man at besidde kompetencer på dette instrument og er forpligtet på at udvikle disse, med understøttelse af menighedsrådet. Når der af og til sker en sammenblanding af kirkemusikerens personlige interesser og

sognets, er det en uheldig målforskydning, som fremmer den udbredte misforståelse, at en kirkemusiker spiller for sin egen fornøjelses skyld og ikke udfører et reelt arbejde. Hvis vi vil fremme respekten for faget, må vi forholde os professionelt til vore egne kompetencer og udvikle disse i forhold til dagens krav, som på enhver anden arbejdsplads. Og kirkemusikeren har bestemt meget at byde ind med på områder som formidling, undervisning og kommunikation. Der skal formidles glæde ved og kendskab til kirkemusik, fællessang og salmer – og det er netop i disse supplerende funktioner, at kirkemusikskolernes fagpakker har deres allerstørste berettigelse. Det er nemlig ikke gjort med selv at kunne spille/synge. Ej heller må vi kirkemusikere tillade, at præster og kirke-/kulturmedarbejdere får patent på det højt prioriterede børne-/unge-område. Musikkens kraft har enestående muligheder også i den sammenhæng. Det er ren og skær forkyndelse …

Tine Fenger Thomsen ved orglet i Stavnsholtkirken, Farum sogn 13

REGNSKAB 2017

ORGANISTFORENINGENS REGNSKAB 2017 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Note

3 4 5 6 7 8

2017

Budget 2017 (ej revideret)

2016

Kontingentindtægter

2.533.687

2.526.999

2.554.154

Bruttoresultat

2.533.687

2.526.999

2.554.154

Kontingentudgifter Medlemsblad Organist.org Mødeudgifter m.m. Lokaleomkostninger Administrationsomkostninger Sekretariatslønninger og formandshonorar

-303.305 -184.644 -375.556 -123.945 -398.674 -1.374.572

-300.000 -168.000 -360.000 -132.000 -404.153 -1.406.000

-287.811 -156.943 -436.216 -132.416 -402.101 -1.401.427

Kapacitetsomkostninger i alt

-2.760.696

-2.770.153

-2.816.914

-227.009

-243.154

-262.760

-9.510

-227.009

-243.154

-272.270

20.562 -196

22.000 0

23.619 0

-206.643

-221.154

-248.651

Disponeret fra overført resultat

-206.643

-221.154

-248.651

Disponeret i alt

-206.643

-221.154

-248.651

Resultat før afskrivninger 9

Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Driftsresultat

10 Andre finansielle indtægter 11 Øvrige finansielle omkostninger Årets resultat Forslag til resultatdisponering:

Organist.org 4/2018

REGNSKAB 2017

Balance 31. december Aktiver Note

2017

2016

Deposita

26.369

25.583

Finansielle anlægsaktiver i alt

26.369

25.583

Anlægsaktiver i alt

26.369

25.583

17.174 74.806

15.878 69.841

Tilgodehavender i alt

91.980

85.719

14 Likvide beholdninger

1.459.139

1.666.676

Omsætningsaktiver i alt

1.551.119

1.752.395

Aktiver i alt

1.577.488

1.777.978

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver 13 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Periodeafgrænsningsposter

Organist.org 4/2018

REGNSKAB 2017

Balance 31. december Passiver Note

2017

2016

Egenkapital 15 Egenkapital

1.298.967

1.505.610

1.298.967

1.505.610

Modtagne forudbetalinger fra kunder Leverandører af varer og tjenesteydelser 16 Anden gæld

0 44.956 233.565

2.820 29.734 239.814

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

278.521

272.368

Gældsforpligtelser i alt

278.521

272.368

1.577.488

1.777.978

Egenkapital i alt

Gældsforpligtelser

Passiver i alt

17 Eventualposter

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk 16

Organist.org 4/2018

REGNSKAB 2017

Noter 2017

Budget 2017 (ej revideret)

2016

Foreningens væsentligste aktiviteter Foreningens formål er: - at udøve forhandlings- og aftaleretten for medlemmerne i overensstemmelse med gældende hovedaftale og overenskomster, herunder at forhandle løn og ansættelsesvilkår for alle stillinger under foreningens forhandlingsområde, - at bistå medlemmerne i deres faglige, tjenstlige og kunstneriske interesser, - at virke for en styrkelse af standens og de enkelte medlemmers faglige og kunstneriske niveau ved et engagement i uddannelse og efteruddannelse, - at virke for en styrkelse af sammenholdet mellem medlemmerne ved at afholde et årligt landsmøde samt at støtte initiativer, der etablerer netværk for foreningens medlemmer.

Kontingentindtægter Kontingentindtægter Bod for overtrædelse af overenskomst Gebyrindtægter Regulering kontingentrestancer Gruppeliv Helbredssikring

2.536.293 0 4.950 -7.040 -1.050 534

2.520.000 0 5.000 0 0 1.999

2.538.178 14.500 6.200 -5.190 300 166

2.533.687

2.526.999

2.554.154

261.830 12.408 29.067

270.000 15.000 15.000

266.666 12.146 8.999

303.305

300.000

287.811

Kontingentudgifter Kontingenter FTF & CO II FTF Arbejdsskadeordning FTF Socialrådgiverordning

Organist.org 4/2018

REGNSKAB 2017

Noter

265.287 199.764 10.000 -290.900 -8.478 2.504 6.467

272.000 215.000 15.000 -340.000 -10.000 4.000 12.000

257.094 195.840 20.000 -327.560 -10.048 1.874 19.743

184.644

168.000

156.943

96.757 36.026 6.475 63.737 19.264 110.690 42.607

90.000 25.000 10.000 50.000 25.000 110.000 50.000

105.095 42.605 48.590 72.000 19.283 108.173 40.470

375.556

360.000

436.216

108.011 15.934

112.000 20.000

106.028 26.388

123.945

132.000

132.416

Lokaleomkostninger Husleje Rengøring og vedligeholdelse

2016

Mødeudgifter m.m. Kørselsudgifter Bestyrelses- og udvalgsmøder Nordisk faglig konference Udgifter tillidsmænd Gaver Frikøb af formand Generalforsamling og stævne

Budget 2017 (ej revideret)

Medlemsblad Organist.org Trykning og distribution Honorar redaktør Honorarer andre eksterne Annonceindtægter Abonnementer og løssalg Annoncer og reklamer Administrationsomkostninger

2017

Organist.org 4/2018

REGNSKAB 2017

Noter

Budget 2017 (ej revideret)

2016

11.608 107.061 11.228 14.106 16.127 9.626 25.453 17.548 7.768 10.626 12.094 6.240 40.111 2.035 107.043

6.000 110.961 19.992 10.000 17.400 19.800 26.000 20.000 7.000 0 12.000 0 55.000 0 100.000

11.969 116.157 76.372 30.730 19.092 9.599 24.847 17.237 7.298 10.177 12.193 6.435 57.646 2.349 0

398.674

404.153

402.101

1.259.760 72.692 1.143 1.140 -12.387 11.511 39.218 1.495

1.267.000 75.000 0 5.000 0 16.000 40.000 3.000

1.281.817 72.149 3.114 5.047 -9.491 13.246 35.300 245

1.374.572

1.406.000

1.401.427

Administrationsomkostninger Kontorartikler Edb-omkostninger Computercamp projektomkostninger Mindre nyanskaffelser Telefon Porto og gebyrer Revisorhonorar Forsikringer Faglitteratur og tidsskrifter Annoncer og reklamer PBS-gebyrer Leasing af kopi/frankeringsmaskine Rejseomkostninger Reparation og vedligeholdelse af inventar Oxford Kompetenceanalyse 2017

2017

Sekretariatslønninger og formandshonorar Lønninger Lønsumsafgift Feriepengeforpligtelse, regulering Personaleudgifter Lønrefusion ATP-bidrag mv. Kørselsgodtgørelse sekretatiat Kursusudgifter

Organist.org 4/2018

REGNSKAB 2017

Noter

9.510

20.562

22.000

23.619

20.562

22.000

23.619

196

Øvrige finansielle omkostninger Renter, kreditorer

12.

2016

Andre finansielle indtægter Renter, pengeinstitutter

11.

Budget 2017 (ej revideret)

Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Afskrivning på andre anlæg, driftsmateriel og inventar

10.

2017

Materielle anlægsaktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Kostpris 1. januar 2017

51.875

Kostpris 31. december 2017

51.875

Af- og nedskrivninger 1. januar 2017

51.875

Af- og nedskrivninger 31. december 2017

51.875

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2017

Organist.org 4/2018

REGNSKAB 2017

Noter

13.

43.915 10.998 -39.035

17.174

15.878

673.039 18.196 767.904 0 0

685.840 17.257 768.450 36.614 158.515

1.459.139

1.666.676

1.505.610 -206.643

1.754.261 -248.651

1.298.967

1.505.610

28.232 57.390 3.930 805 125.055 18.153

24.927 50.857 3.583 0 123.913 36.534

233.565

239.814

Egenkapital Egenkapital 1. januar 2017 Årets overførte overskud eller underskud

16.

19.055 9.724 -11.605

Likvide beholdninger Danske Bank Danske Bank, kortkonto Vestjysk Bank, højrente Danske Bank, obligationskonto Danske Bank, girokonto

15.

31/12 2016

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Kontingenter Annoncer Hensat til tab på kontingentindtægter

14.

31/12 2017

Anden gæld Moms A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ATP og andre sociale ydelser Pensionsbidrag Feriepenge Skyldig lønsum

Organist.org 4/2018

REGNSKAB 2017

Noter 17.

Eventualposter Eventualforpligtelser Huslejeforpligtelse: Foreningen har indgået en lejekontrakt med 3 måneders opsigelsesvarsel. Huslejeforpligtelsen udgør årligt 84.000 kr. + moms.

DØRGE BECKER CARLSEN Trio

Kirkekoncert med Trioen

Pierre Dørge – guitar Morten Carlsen – taragot, tenorsax Irene Becker – piano, keyboard

] Ȃ ¤ Ȃ ǯ ǳ ǳ ǡ Ǧ ǡ Þ Ǥ ԙ ǯ Þ ǣ ǳ Ǧ ǳ ȋ ͳͺ͸Ȍ ǡ Ǥ

Kirkekoncert med Trioen + opførelse af korværk

§ ǳ Þ ǳ Ϊ ǡ § Ǥ Ǥ ԙ § ǡ Ϊ Þ Ǥ ԙ § Þ ǡ § Þ Ϊ Ǥ Þ Þ Ǥ ԙ Ϊ Ǥ

Kontakt WWW.IRENEBECKER.COM

ǡ Ǥ ͵ͳ͸ͻ Ͷ͵͹͵ǡ ̷ Ǥ

Organist.org 4/2018

ANMELDELSER

SALMER TIL BØRNE- OG UNGDOMSKOR Det seneste korhæfte fra FRIK kommer godt omkring i de rytmiske stilarter. De nyskrevne salmer placerer sig i den lutherske tradition, ofte med temmelig meget tekst. Af Kåre Duhn Forum For Rytme I Kirken (FRIK) ”har til formål at fremme brugen af folkelig musik – herunder rytmisk musik – i dansk kirkeliv”. Det nyeste tiltag er ”Månebro”, 11 nye salmer. De 11 salmer er skrevet af 11 forskellige sæt komponister og tekstforfattere, ifølge forordet ”En blanding af ’gamle kendinge’ samt nye navne både på tekst og musiksiden”, og ”salmerne henvender sig til en bred aldersgruppe – fra helt små børn til unge i kon irmationsalderen”. Samme sted fremgår det, at ”hvis man skulle nævne et fællestræk (…), kunne det være, at mange udfolder en spørgende undren til tilværelsen”. Lidt mere jordnært kan man nævne, at alle salmerne er stro iske sange med 4-7 vers, og hvis der er et omkvæd, er det tvistet i hvert vers, så man ikke synger helt det samme. Hæftet er for de gode læsere, og inden for den ramme er der mange ine ting. Der er en skønsom blanding af stilarter: Flere sange, som for eksempel titelsangen af Marianne Legarth, har visepræg. Derudover er der betegnelser som ”samba”, ”calypso”, ”swing” og ”shuf le”. Som jazzelsker noterer man sig Leif Rasmussen og Willy Egmoses ”Stjernelys”, hvor de eneste blå toner i hele hæftet indes. Nogle af salmerne indes kun som becifret Organist.org 4/2018

Diverse bidragydere: Månebro FRIK 2017 60 kr., se frik.dk

melodistemme, andre med klaversats og 1-2 ledsagende stemmer. Alle melodierne er becifrede. Hæftet har lidt præg af at være et arbejdshæfte, der er ophøjet til udgivelse; for eksempel er der ingen oplysninger om salmernes kompositionsår og præsentation af ophavskvinder og -mænd. En sats som ”Der var fyldt af folk” har nogle lidt gådefulde angivelser. Jens Simonsen og Jens Nielsens ”Pinsesolen svinger” indes som becifret melodilinje med den lidt over lødige label ”Mel.” foran hver linje. Forklaring skal indes på næste side, hvor der er to systemer: ”Mel.” og ”Modst.” Desuden er der stiknoder til en instrumentalstemme, der ikke er trykt med. I denne salme og i Birgitte og Torben Kjærs "Go' søndag morgen" skal der klappes udvalgte steder, men når der samtidig er mange vers, vil mange være afhængige af nodehæftet – og så mangler man en hånd, når man skal klappe. Opsummerende kan man sige, at salmerne i hæftet er en fortsættelse af den lutherske salmetradition med teologisk-poetisk billedsprog til folkelige melodier. Har man brug for lidt mere rock’n’roll og lettere lærte tekster, er det ikke her. 23

ANMELDELSER

NYE SALMEVISER PÅ DANSK OG ENGELSK Med Janne Marks salmer/kirkesange falder sjælen til ro. Samlingen ”Pilgrim” sigter på både menighedssang og korsang, idet de er trykt med både klaversats og SAB-sats. Af Christina Funch Mellgren For fem år siden åbnede Janne Mark med salmen ”Et hus at komme til” – med tekst og melodi – en dør ind til den ellers lidt uforståelige, traditionsbundne folkekirke, der repræsenterer meget anderledes idealer end verden omkring den. Jo, Janne kan skrive melodier og sætter ord på, hvad vi skal bruge kirken og gudstjenesten til. Janne Marks nye samling rummer ni melodier samt tilhørende trestemmige korsatser af Anne Odgaard Eyermann og Marianne Søgaard. Denne gang følger ligeledes både en dansk tekst samt en engelsk version af hver sang oversat af John L. Bell. Hæftet indledes med en lille beskrivelse af hver enkelt sangs oprindelse. Flere af sangene har vundet priser eller konkurrencer og er blevet optaget i samlinger. Sidst i hæftet er en anbefaling af journalist og forfatter Daniel Øhrstrøm, der ser frem til, at Janne bliver mere kendt i udlandet. Samarbejdet med John Bell, der har assisteret med oversættelsen til engelske versioner, er meget vellykket efter min mening. En helt forskellig oplevelse at synge dem på dansk og engelsk, da de på begge sprog rammer de forskellige kulturelle udtryk og teologiske vendinger, og ikke bare er en direkte oversættelse. 24

Janne Mark Pilgrim Eksistensen 2018 98 kr. på eksistensen.dk (Også indspillet på cd, ACT 2018, kan købes samme sted)

AFVEKSLENDE KORSATSER Satserne er meget enkle. Det er iørefaldende melodier, mange pentatone fraser iblandet skæve folkelige islæt og lidt overraskelser hist og her. Således kan man i titelsangen ”Pilgrim”s melodi genkende det skotske tonesprog, og i melodien til Halfdan Rasmussens ”Gå stille og tyst gennem verden” den danske visetradition. ”Syng for alverdens urolige hjerter” samt ”I verden udenfor verden” er samlingens ørehængere. ”Verden er en salme”, inspireret af Hildegard von Bingen, emmer af storhed og slutter, så man nærmest kan høre den store folkemængde istemme. Korsatserne er meget forskellige, nogle med vekselsang mellem solist og kor og lere unisone passager, der giver et meditativt præg, andre deciderede vokalarrangementer. Korversionen af ”Igen berørt”, den første salme i hæftet, har en meget enkel ”uh”-eftersats, der skifter mellem 4/4 og 3/4 og bygges op stemme efter stemme. Netop den lille detalje Organist.org 4/2018

UDGIVELSER er karakteristisk for denne udgivelse. Storheden, der indes i små ine detaljer. Det er salmer, der kan læres af menigheden eller indstuderes i et kor forholdsvist hurtigt og bruges i anledninger, hvor sjælen skal falde til ro. Salmerne har ifølge Janne Marks egen introduktion ofte været længe undervejs, og på samme måde skal man vende tilbage til

nogle af dem et par gange, før de begynder at åbne sig op. En noget anderledes udgivelse end sidst – men ikke desto mindre skal den nok vise sig at have mindst ligeså stor anvendelighed som hæftet ”Salmer fra Broen” (2013). Og nu er det ikke kun os danskere, der får glæde af dem.

AKTUELLE UDENLANDSKE ORGELUDGIVELSER Her er fem af de mest bemærkelsesværdige nye nodeudgivelser fra Tyskland og England.

samling af advents- og julestykker, som ligeledes byder på en blanding af kendt materiale og nye arrangementer af kendte melodier. Desuden er der komponeret ire bestillingsværker til denne udgivelse.

Edward Tambling, red. Bekannte Weihnachtspastoralen des Barock für Orgel solo, vol. 2 Robert Gower, red. Lent and Easter Organ Music for Manuals Christmas Organ Music for Manuals Oxford University Press Ca. 165 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Universitetsforlaget har tidligere udgivet en antologi af orgelmusik til fasten og påsken, både gammelt og nyt. Nu er der udkommet en alsidig pendant med manual-stykker af en ”tilgængelig” sværhedsgrad. Vi anmelder samlingen i næste nummer. Sidste år udkom der også en tilsvarende Organist.org 4/2018

Butz Verlag Ca. 140 kr. hos nodehandleren.dk og noder.dk

”Hyrdemusik” er en charmerende disciplinen inden for barokkens julerepertoire. Det tyske Butz Verlag har udgivet endnu en portion med otte stykker. Der er musik af Geminiani, Händel, Molter, Sammartini, Schiassi, Stamitz, Stanley og Valentini.

UDGIVELSER Juan Cabanilles Selected Works for Organ 1-2 Bärenreiter Ca. 340 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Bärenreiter udgiver nu en ny utext-serie med udvalgte orgelværker af Juan Cabanilles (1644-1712), som af mange anses for at være den vigtigste spanske barokkomponist. De første to bind rummer i alt 22 ”tientos”, som ifølge forlaget er blandt Valencia-organistens med appellerende kompositioner.

U. Groß og G. Martin, red. Jazz Inspirations for Organ 4 Bärenreiter Ca. 300 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Fjerde bind I denne serie byder på jazz, swing, samba, rhumba og mange andre stilarter i stykker med ”moderat sværhedsgrad”. Der er bl.a. kompositioner over tyske koralmelodier, hvoraf enkelte også kendes på dansk: ”Fryd dig, du Kristi brud”, ”Min sjæl, du Herren love” og ”Hvo ikkun lader Herren råde”.

Joseph Haas Präludien und Fughetten Edition Schott Ca. 200 kr. hos nodehandleren.dk og noder.dk

Agentur og eneforhandling i Danmark af:

Ahlborn orgler Reger-eleven Joseph Haas (1879–1960) komponerede en række bemærkelsesværdige præludier og fugaer, ifølge forlaget ”sandsynligvis mellem 1904 og 1909, hvor han studerede hos Max Reger. De 18 stykker er her udgivet for første gang på tryk.

På verdensplan er Ahlborn udvikleren af det højteknologiske digitale samplede kirkeorgel. Med nyudviklede DRAK-TM mikrochips er der endnu ﬂere muligheder for ændringer af "lydbilledet", så orglet netop kommer til at "passe" i jeres kirke. Jeg har endvidere samarbejde med min søn, der er professionelt uddannet lyd-tekniker. Et- to- og tre-manualers orgler – ingen vedligeholdelse

Rettelse I oktober 2017 omtalte vi udgivelsen ”Théodore Dubois: Complete Organ Works VI”, Bärenreiter Urtext. I bladet blev det pågældende bind fejlagtigt omtalt som bind IV, men der er tale om det sjette og afsluttende bind i serien. Organist.org beklager fejlen!

Kirkeinstal. (2 man., pedal og 24 st.) fra kr. 74.500,Orgel keyboard til kor og kapelbrug fra kr. 9.500,Øveorgler til organister fra kr. 46.500, ÷ skattemæssig afskrivning for organister Brugte ibyttetagne øveorgler fra kr. 14.800,-

Bock’s Digitale Kirkeorgler Christian Bock

2462 3177 Ribevej 110,6630 Rødding

Organist.org 4/2018

Vil du gi’ det videre? Kære organist! Tak for al den gode musik, du dagligt leverer! Nogle gange glemmer vi organister hvor vildt vores instrument er. Det er verdens største instrument! Det kan spille alle følelser frem, og er med ved mange af de afgørende begivenheder i menneskers liv. Måske bliver det ikke ved, at være sådan. Færre spiller orgel og færre uddannes til at “styre” det store instrument.

Har du lyst til at ændre på det? Så kunne det måske være noget for dig at starte med at undervise nogle af de børn og unge der kommer i din kirke? Orgelklubben er et tiltag netop for at få ﬂere i gang med at spille orgel, så instrumentet og musikken bevares. Hvis du vil høre mere om hvordan du kan komme i gang med at undervise, kan du læse mere på Orgelklubben.dk eller kontakte os på tlf. 21203320

Orgelklubben er støttet af

2018 EFTERÅR

Løgumkloster Kirkemusikskole Kirkemusikkursus 7 kursusdage for interesserede i kirkemusik, organister, kor- og kirkesangere d. 1. - 7. juli på Løgumkloster Højskole Babysalmesang II, opfølgningskursus For Ɵdligere kursister v/ Lise Nees 30. - 31. august i Løgumkloster Korarrangement for SAB-besætning v/ Søren Birch i Løgumkloster Kursusdage: 7. sept., 5. okt. og 9. nov. Udvid din ”Korisont” Kursusdag v/ BirgiƩe Næslund-Madsen 28. sept. i C-Cafeen ved ChrisƟanskirken, Fredericia - arr. i samarbejde med FUK Thomas Laub og dansk kirkesang - i 100-året for ”Dansk Kirkesang” Foredrag v/ Hans Chr. Hein Ɵrsdag d. 2. oktober kl. 19.30 på Løgumkloster Kirkemusikskole Babysalmesangskursus I v/ Lise Nees d. 5. - 7. november i Løgumkloster

Yderligere informaƟoner, Ɵlmelding samt kursusprogram for 2019: se kirkemusikskolernes hjemmeside

Sjællands Kirkemusikskole Musikkens betydning for demensramte d. 29. aug. i samarb. med Roskilde sƟŌ

Salmer og musikalsk leg: Metodik og prakƟk - 2 kurser v/ Anne-MeƩe Riis Musik med 1 - 3-årige 4 mandage fra 10. september Musik med 3 - 5-årige 3 mandage fra 29. oktober Orgelpædagogik for børn og unge TeoreƟsk og prakƟsk orgelpædagogik Med Katrine Immerkjær KrisƟansen

ImprovisaƟon på orgel d. 3. og 17. sept. samt 1. okt. kl. 10 - 16 Med Kurt Levorsen i Næstved Generalbas på cembalo 5 mandage i ulige uger fra 10. sept. Med Leif Meyer i Roskilde 1700-tallets salmer - kursus med fokus på det menighedsledsagende orgelspil 2 mandage: d. 8. og d. 29. oktober v/ Søren Gleerup Hansen i Helsingør Netværksdag med Anne-MeƩe Riis Forberedelse Ɵl børn og kirke i advents– og juleƟden - Fredag d. 9. november Sang/stemmetræning i for præster og andre medarbejdere Individuelle aŌaler kan indgås

www.kirkemusikskole.dk

2018 EFTERÅR

Vestervig Kirkemusikskole

Øvrige eŌeruddannelser

Salmebogen - et nyƫgt værktøj i konfirmandundervisningen v/ konsulent Finn Andsbjerg Larsen og lektor Jørgen Kjærgaard mandag d. 20. august i Vestervig

Nye fagpakker uddanner kirkemusikere på specialområder

Salmesang med Demensramte v/ ChrisƟne ToŌ Kristensen, MeƩe GauƟer og Jørgen Kjærgaard mandag d. 8. oktober i Vestervig

i TilreƩelæggelse og gennemførelse af Sang- og salmearrangementer i Folkekirken i Nyere rytmiske sƟlarter i kirkens kor, koncert- og gudstjenestearbejde

Rytmiske salmer på klaver og orgel v/ jazzpianist og organist Mads Granum 4 - 5 kursusdage i Aarhus

Hver fagpakke udgør 10 - 15 ECTS point I eŌeråret 2018 udbydes:

Fra januar 2019 udbydes:

Repertoire for orgel og trompet Ɵl advent og jul - v/organist og trompeƟst Hans Henrik G. Larsen mandag d. 29. oktober i Vestervig

i Udvikling af særlige gudstjenester ƟlreƩelæggelse og udførelse i De vokale udtryk / Korledelse i bred sƟlviŌe

Individuelt ƟlreƩelagte forløb: F.eks. soloundervisning i sang/stemmetræning, orgel eller klaver EŌer aŌale med Kirkemusikskolen

”TilreƩelæggelse og gennemførelse af sang- og salmearrangementer i Folkekirken”

- en fagpakke, der giver kompetencer Ɵl Kursus i Folkekirkens gudstjenester og kirkelige handlinger - for medarbejdere med anden kulturel baggrund Kurset er ƟlreƩelagt for Herning Nordre og Herning Søndre ProvsƟ. Se mere: www.herningprovsƟerne.dk

Formidling af fællessang Ɵl minikonfirmander, konfirmander, unge og ældre i kirke og sognehus Tre moduler fra aug. 2018 - feb. 2019 se mere på www.kirkemusikskole.dk

www.kirkemusikskole.dk

FAGPAKKE i Tilre elæggelse og udførelse af sang- og salmearrangementer i Folkekirken Med fagpakken får du en uddannelse med sigte på formidling af fællessang. Du får teore ske, prak ske og pædagogiske forudsætninger for at arrangere fællessang for børn, unge og ældre. Undervisningen vægter viden om det at synge og om sangene samt prak sk-pædagogiske og musikalske færdigheder. Der er fokus på udvikling deltagerens kompetencer i lre elæggelse og ledelse af målre ede sangarrangementer, der fremmer glæden og lysten l at synge. Fagpakken henvender sig l organister, kirkesangere og kirke/kulturmedarbejdere og andre med interesse for sangformidling. Fagpakken udbydes af Vestervig Kirkemusikskole Modul 1 - Sang som fænomen og kulturfænomen 20. august, 31. august, 10. september, 20. - 21. september og 1. oktober Modul 2 - Formidling af fællessang 22. oktober, 1. - 2. november, 12. november og 22. - 23. november Modul 3 - Projektmodul/Prøve Vejledning, projektaﬂevering og afslu ende prøve December - februar

Navn: Tilre elæggelse og udførelse af sang- og salmearrangementer i Folkekirken Uddannelsestype: Fagpakken giver en samlet uddannelse på niveau med ét modul i en diplomuddannelse

Undervisningen foregår på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg

Varighed: ca. ½ år på del d

Nærmere oplysninger og lmelding via kirkemusikskolernes hjemmeside www.kirkemusikskole.dk Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig Tlf. 97 94 16 85

Adgangskrav: Kirkemusikalsk uddannelse fra en kirkemusikskole eller lsvarende.

Detaljeret uddannelsesbeskrivelse hos projektleder Knud Damgaard Andersen, mail: kda@km.dk

ECTS: 10 ECTS-point

Økonomi: Deltagerbetaling på 4.000 kr.

Kirkeministeriet, menighedsrådene og organisa onerne står bag fagpakkeprojektet for kirkemusikere

Masterclass i børne- og juniorkor

Fredag d. 25. maj i Gentofte // Fredag d. 1. juni i Aarhus

MASTERCLASS I SPIREKOR Fredag den 25. maj kl 16-19 og lørdag den 26. maj kl 10-16 Jægersborg Sognegård, Gentofte Undervisere: Margrete Enevold og Pia Boysen

MASTERCLASS I JUNIORKOR Fredag den 1. juni kl 14-19 og lørdag den 2. juni kl 10-16 Vor Frue Kirke, Aarhus Undervisere: Susanne Wendt og Pia Boysen

PRISER Pris pr. Masterclass: Aktive deltagere kr. 2.000 // passive deltagere kr. 1.200

INFO OG TILMELDING Læs mere på www.bornekorakademiet.dk Tilmelding til bornekorakademiet@gmail.com senest den 15. maj

www.bornekorakademiet.dk

“Helt fra begyndelsen”

Skabelsesberetningen fortalt i ord, musik og billeder Familiekoncert, musikgudstjeneste og skole-kirkesamarbejde Duoen samarbejder gerne med den lokale præst eller medbringer egen oplæser En af anmelderne skrev: “ET FESTFYRVÆRKERI AF SKABELSE” De musikalske legekammerater Vibeke Astner og Sarah Gaston gjorde et stort indtryk med en sprudlende og usædvanlig instrumentkombination. ’Helt fra begyndelsen’ gennemspillede på mesterlig vis skabelsesberetningen i ord, musik og forunderlige lyde. Ganske så man tydeligt fornemmede, at der var mørke, at der kom lys, et mylder af liv, fuglekvidder, alle slags svømmende fisk og mennesker. Alt sammen gengivet i lydmalerier for besætningen orgel, marimba, alskens slagtøj og oplæsning af Ingrid Schrøder-Hansens fortolkning af skabelsesberetningen. Værket er skabt af organisten Vibeke Astner og percussionisten Sarah Gaston, hvis tætte musikalske samspil var forbilledligt. Forestillingskoncerten var tilrettelagt, så både børn og voksne kunne nyde spillet på flere niveauer. Undervejs i læsningen blev de omtalte scenerier illustreret i musikalske billeder.De forskellige musikalske figurer fortættedes og blev for eksempel til flimrende lys og duft af lysegrønt! Langsomt samledes motiver til fællessalmer om skabelse, som således udgjorde fem søjler i koncertens handling. Af disse var ‘Måne og sol’ et sandt festfyrværkeri på orgel og percussion. Af Lene Gudnason PO-bladet

Astner & Gaston har trådt deres musikalske barnesko sammen og sideløbende skabt hver deres solistkarriere. Solistuddannede fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Conservatorium van Amsterdam. De mødes igen og igen i med- og modspil for at skabe kirkemusik i ny forklædning.

KONTAKT: VIBEKE ASTNER 26 20 09 71 KLASSISKKONCERTDK@GMAIL.COM WWW.KLASSISKKONCERT.DK

Organist.org 4/2018

Klassiske kirkekoncerter Goldschmidt & Astner. Obo og orgel er en vidunderlig kombination, som allerede de gamle barokmestre forstod at værdsætte. Koncerten er en præsentation af musik i mange stilarter fra Bach til Rachmaninov til jødisk folklore og Goldschmidts egne kompositioner. Der spilles også danske sange i ny iklædning, når solo-oboist fra Det kgl. Kapel Henrik Goldschmidt og organist Vibeke Astner leger improvisatorisk med både instrumentalmusik og sang, hvor også publikum bliver inddraget. Fortryllende musik for tværfløjte og orgel. Utrilla Gudiksen, fløjtenist ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps og organist Vibeke Astner spiller musik af Bach, Alain, Hartmann og Mozart m.fl. Den menneskelige stemme - en helt særlig musikoplevelse. Anne Mette Balling, sopran, Lene Langballe, zink & Vibeke Astner, orgel. Musik af bl.a. Monteverdi, Schütz og Donati. Zinken er et blæseinstrument fra rennæssancen og barokken. Den var sin tids mest feterede instrument grundet dens særlige evne til at efterligne den menneskelige stemme. Lyrisk sopran & orgel. Smukke og elskede værker fra barokken frem til vor tid. Bach, Händel, Fauré &.fl. Anne Mette Balling, sopran & Vibeke Astner, orgel Danser med orglet. Anne Kirstine Mathiesen & Vibeke Astner sætter sig begge på orgelbænken og præsenterer orglet med et festfyrværkeri af musik fra orkesterets verden. Fx: Händel’s Sinfonia ’Queen of Sheba’, Mozart’s ’Eine Kleine Nachtmusik og Saint Saëns ́Dyrenes Karneval`. Anmeldere skrev :”et gnistrende og veloplagt sammenspil..!’ “Organistduoen er ekstremt sammenspillede.” “Man kan se på publikum, at de virkelig slapper af og har en god musisk stund.“”... dette vil utvivlsomt kunne virke som døråbner for et musikalsk, ikke-orgelvant publikum” Orgelkoncert. En bred vifte af dejlig musik. Vibeke Astner er uddannet koncertsolist ved Conservatorium van Amsterdam. Anmeldere skrev:“Vi skjønner fra første tone hvor Astner vil med musikken, og hun evner å levendegjøre den enkle satsen på en imponerende måte...“Astner spiller med stor virtuositet og indføling “..spiller med en underliggende vibrerende musikalsk nerve og med et fornemt klangideal for øje.” “..et strålende bevis på, hvordan fortolkeren smelter sammen med sin komponist.”

VIBEKE ASTNER 26 20 09 71 WWW.KLASSISKKONCERT.DK KLASSISKKONCERTDK@GMAIL.COM

Organist.org 4/2018

Skandinavisk Orgelcentrum Hylke kirke

Hybrakustisk orgel Et lille orgel med f. eks kun stemmer fire25 stemmer kan udvides

Kirkeorgler til mindre kirker

fra Kr. 1.000,- per mĂĽned * Klaverer - Flygler * Nodeskrivning

Akustiske udvidelser af eksisterende orgler

fra Kr. 15.000,- per stemme

* El-pianoer * LydanlĂŚg * Renovering / vedligeholdelse

* Orgelvarme * Stemninger

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Se godt - se godt ud

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 11, 2017, side 30. Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

ORGANIST TIL FONNESBÆK KIRKE I IKAST OG ISENVAD KIRKE, IKAST-BRANDE PROVSTI, VIBORG STIFT Fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. juni 2018. VI SØGER en engageret, loyal og pligtopfyldende fuldtids organist og korleder til at arbejde positivt sammen med menighedsråd, præster og kollegaer om at skabe gode gudstjenester, aktiviteter, koncerter og øvrige kirkelige tjenester i Fonnesbæk Kirke og Isenvad Kirke.

Der er 2 friweekender pr. kvartal udover weekendfri i forbindelse med afholdelse af ferie. FONNESBÆK KIRKE er bygget i 1994 i moderne stil med kirke, kontor-, undervisnings- og mødelokaler under samme tag. Kirkerummet indeholder et ﬂygel og orgelet er fra Bruno Christensen & sønner 1994 med 20 stemmer, 2 manualer og pedaler.

Der er tradition for korarbejde, og i begge sogne er der rigtig god opbakning fra menighederne til tjenester og aktiviteter.

ISENVAD KIRKE er en traditionel landsbykirke fra 1800 tallet, istandsat 2018, med orgel fra Marcussen & søn 1973 med 6 stemmer, 1 manual og pedaler.

STILLINGEN på 37 timer ugentligt indeholder skiftende arbejdstider, der også omfatter aftener, weekender og helligdage. Som ansat i Folkekirken, vil du have en 5 dages arbejdsuge. Organisten har som udgangspunkt fast fri hver mandag.

ORGANISTENS PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER: • Medvirke på orgel/ﬂygel ved gudstjenester, aktiviteter og kirkelige handlinger i Fonnesbæk kirke, Isenvad kirke og eventuelle kirkelige handlinger uden for kirkerummene.

Organist.org 7/2016

STILLINGER • Ledelse af kor. • Babysalmesang i samarbejde med sognemedhjælper. • Musikalsk ledsagelse og medvirken ved skole-kirke-aktiviteter og arrangementer. • Planlægge og afholde kirkekoncerter i samarbejde med kor- og musikudvalg. VI SØGER EN ORGANIST/KIRKEMUSIKER, DER: • Har gode musikalske færdigheder. • Er fortrolig med gudstjenester og kirkelige handlinger. • Har lyst og evne til at være med til at udvikle korarbejde og musikken i gudstjenesten. • Er åben for anderledes gudstjenesteformer. • Kan arbejde selvstændigt og målrettet. • Har gode samarbejdsevner og vægter ﬂeksibilitet, engagement og samarbejde højt. Det er nødvendigt, at du kan transportere dig selv mellem de to sognekirker. FONNESBÆK MENIGHEDSRÅD er arbejdsgivende myndighed, men du vil i det daglige referere direkte til kirkekoordinatoren som har den daglige ledelse. ANSÆTTELSE af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 270.327 kr.-395.092 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 277.257,80 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.836,75 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 301.699 kr. og 367.627 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 38.817,70 kr. og 60.289 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 291.121 årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 304.983 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 29.084,24 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker HVIS DU VIL VIDE MERE om stillingen, er du velkommen til at kontakte formand Trine Bæk, tb@fonnesbaek-kirke.dk, tlf. 24 28 12 38, eller kirkekoordinator Tove Simonsen, tlf. 30 44 32 12. VI SKAL HAVE DIN ANSØGNING senest den 11. april 2018 Ansøgning med relevante bilag sendes til: Fonnesbæk kirke, att. Personaleudvalget, O. Vestergaard-Poulsens Allé 1, 7430 Ikast, eller pr. mail til 9152fortrolig@sogn.dk ANSÆTTELSESSAMTALER OG PRØVESPIL forventes at ﬁnde sted d. 19. april 2018, eftermiddag. VI GØR OPMÆRKSOM PÅ, at der er 3 måneders prøvetid, og at der indhentes referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelse.

Fonnesbæk Kirke

Isenvad Kirke

Organist.org 3/2017

MEDLEMMER

UDNÆVNELSER

FORENINGSKALENDER 30. april: Bestyrelsesmøde 28. maj: Årsmøde på Koldinghus kl. 9.00-20.30 28. maj Generalforsamling kl. 16.00 (alle medlemmer er velkomne, også selvom man ikke deltager i resten af årsmødet, og det er naturligvis gratis) 11. juni: Bestyrelsesmøde Foto: Niels Hougaard

 Jakob Lundbak, Bremensgade 87, 3. th., 2300 København S, er pr. 1.3.2018 ansat ved Himmelev Kirke, Roskilde Stift  Kenn Therkelsen, Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø, er pr. 1.3.2018 ansat ved Bodilsker Kirke, Københavns Stift  James Howard Young, Slettensvej 78, Søhus, 5270 Odense N, er pr. 1.3.2018 ansat ved Kerte og Orte Kirker, Fyens Stift  Karsten Hesse, Puggaardsgade 7A, 2., 6760 Ribe, er pr. 1.3.2018 ansat ved Øster Lindet Kirke, Ribe Stift  Finn Thomas Hove, Mikkels Vej 7, 7140 Stouby, er pr. 15.2.2018 ansat ved Horne og Thorstrup Kirker, Ribe Stift  Marianne Ladegaard Høg, R. Hougårds Vej 49, 8960 Randers SØ, er pr. 1.3.2018 ansat ved Sønder og Nørre Onsild Kirker, Aarhus Stift

NYE MEDLEMMER  Morten Pedersen, Sønder Boulevard 89 st.th., 1720 København V (Dragør Kirke, Københavns Stift)  James Howard Young, Slettensvej 78, Søhus, 5270 Odense N (Kerte og Orte Kirker, Fyens Stift)

RUNDE FØDSELSDAGE  Anne Lindhardt Toft, Vestergade 50, 9760 Vrå (Rubjerg, Lyngby og Jelstrup Kirker, Aalborg Stift), 50 år den 21. april 2018

Kom til Koldinghus mandag den 28. maj og mød kirkeminister Mette Bock, bliv klogere på arbejdet med at udvikle tidssvarende efteruddannelsestilbud for organister, sig farvel til den gamle sekretariatsleder og goddag til den nye, hør Mads Granum præsentere nye salmer sammen med sin jazzkvintet, oplev kongeslottet med prægtige kongelige smykker udstillet – og ikke mindst: bak op om din fagforening!

HUSKESEDLEN  Find programmet for årsmødet i Kolding den 28. maj på organist.org/organistforeningen/staevne eller i bladet marts-nummer  Tilmelding til årsmødet skal ske senest onsdag den 9. maj. Det foregår nemmest online via medlemssystemet: log ind på organist.org/for-medlemmer med din mailadresse og brugernavn (ﬁndes på bagsiden af dette blad), klik på ”Gå til min side”. Her logger du dig ind (se instruktioner på siden), klikker på ”Arrangementskalender” og ”Årsmøde 2018”.

Organist.org 4/2018

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER   Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf. 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: organist@baunekirken.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Organist.org 4/2018

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT   Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT   Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

KRYDDERI I FIS-MOL

Bagsiden er vel den rigtige plads til en interessant kuriositet. Det er Per Rasmus Møller, organist i Vivild og Vejlby Sogne, der har sendt os dette billede af klokkespillet i Vivild Kirkes Knud Olsen-orgel. Orglet er fra 1898 og oprindelig bygget med ni stemmer, men dets tilværelse har i lere henseender været omskiftelig. Per Rasmus Møller fortæller: Orglet er Knud Olsens sidste opus og oprindeligt bygget til Sions Kirke på Østerbro i København,

hvorfra det i 1934 blev lyttet til Vivild Kirke på Norddjursland. Orglet har i dag 15 stemmer, 2 manualer og pedal, og er et godt eksempel på et fuldblods 1800-tals orgel. Klokkespillet består af ire små klokker stemt i en is-mol-akkord. Det bringes til at lyde, når registret aktiveres med et tilhørende trin. Herved åbnes der for en luftstrøm, der sætter vingehjulet i rotation og dermed får klokkespillet til at bimle og bamle.

Denne type klokkespil, der kan føres tilbage til 1600- og 1700-tallets cimbelstjerner, var ganske almindelige på de lidt større eksemplarer af 1800-tallets købstadsorgler.