Organist.org nr. 2, februar 2016

Page 8

NYHEDER

SALMEDATABASEN TAGER FORM Fra næste årsskifte vil det blive nemmere at ϐinde og vælge salmer. På salmedatabasen.dk bliver de mange kendte og endnu ϐlere ukendte salmer tilgængelige i både tekst og nodeform. Af Filip Graugaard Esmarch Syng Nyt-netværkets lagskib af et publicerings- og informationsprojekt kommer til at hedde Salmedatabasen. Og den nye onlineportal kommer da også til at rumme masser af salmer og masser af informationer og tips om salmerne.  ”Til mange af salmerne kommer der til at være fyldige noter, og derudover vil der være forslag til salmevalg og artikler om salmer,” lover sognepræst Morten Skovsted, der som bagmand for Syng Nyt også er initiativtager til webportalen.  Og arbejdet med udvikling af den går strygende, fortæller han.  ”Vi har netop afsluttet dannelsen af de to bedømmelsesudvalg, der skal bedømme henholdsvis tekster og melodier. Det bliver to forrygende grupper. Næsten alle, vi har spurgt, har takket ja til at være med.”  Tekstgruppen omfatter mere end 30 salmekendere, mens der i redaktionsgruppen for musikken ind til videre sidder 12 personer, ikke mindst organister. Og musikredaktørerne ser ud til at kunne få nok at lave. Planen er nemlig, at der til de enkelte tekster skal kunne lægges ind til tre forskellige melodier ind – i det omfang, der kan opnås tilladelser til det. Morten Skovsted begrunder

8

begrænsningen med, at brugeren ikke skal druknes i valg.  ”Desuden ser jeg den redaktionelle kvalitetsstempling som en væsentlig del af det produkt, man benytter sig af på Salmedatabasen. Før vi lægger forskellige melodier ind, skal vi selvfølgelig spørge tekstforfatterne, men fra langt de leste kan vi sikre os en engangstilladelse. Det bliver dog sådan, at digteren kan angive sin egen foretrukne melodi, sådan at det bliver synligt for brugerne,” afslører Morten Skovsted.

EN ÅBEN PROCES Allerede nu kan man gå ind på salmedatabasen.dk og få en idé om, hvordan den kommende webportal vil tage sig ud. Grundlæggende vil man kunne søge i databasen på henholdsvis søn- og helligdag, tema (f.eks. forsoning, sorg, tro) og/eller kategori (f.eks. morgensalme, nadversalme).  Man vil også kunne klikke på menupunktet ”Salmeforslag”, hvor skiftende skribenter vil ”pege på en række salmer, der passer til årstiden, eller som af andre grunde er anbefalelsesværdige”, som der står i den foreløbige præsentationstekst.  Selve hjemmesiden er på nuværende tidspunkt stort set klar til, at der kan blive fyldt indhold på den – omend selve indholdet naturligvis langt fra er klart. Måltet er, at salmedatabasen skal være klar til brug ved årsskiftet 2016/2017.  Morten Skovsted forventer, at det bliver nødvendigt med en form for brugerbetaling,

Organist.org 2/2016


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.