Organist.org nr. 2, februar 2019 by Organistforeningens fagblad

N r. 2

F

EBRUAR 2019

1

8. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

LITURGIARBEJDE SKAL SIKRE HØJMESSENS PLADS SOM DEN FÆLLES GUDSTJENESTE SIDE 10

SALMEN SOM TEKST OG MELODI SIDE 12

PRÆLUDIUM

OPDAG ORGANISTERNES RESSOURCER

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

Kirke.dk bad mig før jul kort formulere, hvilke ønsker Organistforeningen har til 2019. Det vil jeg uddybe her, for én ting er ønsketænkning, en anden hvordan vi følger op på ønskerne, får en proces i gang og etableret gode samarbejder og lydhørhed. Ét ønske er at arbejde for en holdnings- og kulturændring mht. bedømmelse af organisters arbejdsindsats og opgaver. Hvad er menighedsrådets udgangspunkt, når en stilling skal fastsættes i timetal og arbejdsopgaver? Hvilke tanker gør menighedsrådet sig, når ønsker om forhøjelse af løntillæg afgøres? Det er som om, new public management har lagt sig som en altafgørende svøbe om folkekirken. En svøbe, der meget nemt og selvfølgeligt bliver det rum, menighedsrådene fanges i og opererer inden for. Økonomi, struktur, administration og ledelse er naturligvis en grundlæggende faktor i en moderne folkekirke, at påstå andet vil være hovedløst naivt. Men der er en anden vigtig faktor, det er dén, jeg efterspørger og ønsker at sætte fokus på, få italesat, inde lydhørhed for og appellere til en samtale og debat om med menighedsråd og Landsforeningen. Nemlig: substans og faglighed. At menighedsrådets udgangspunkt er at se en veluddannet og kompetencerig organist som potentiale for udmøntning af løftet om kirkens liv og vækst i de kerneopgaver og aktiviteter, der ønskes. At insistere på, at det koster. Alternativet kan være på sigt at effektivisere kirkens liv og vækst ihjel. Et andet ønske er, at kirkemusikken som fagområde inddrages som et selvfølgeligt element, og organister som veluddannede fagpersoner prioriteres som deltagere i den debat, der forhåbentlig opstår i kølvandet på de tre biskoppelige rapporter om liturgi, ritualer og gudstjenesten mellem tradition og fornyelse. Hvor vil det lune, hvis organister/kirkefunktionærer speci ikt er anført som indbudte eller adressater til diverse debatfora, konferencer m.v., ja sågar i stifternes og biskoppernes nyhedsbreve. I det hele taget i høj grad tænkes med i de organer, hvor det er relevant, at organister er med som fagpersoner, inspiratorer og beslutningstagere. For begge nytårsønsker gælder en insisteren på det faktum, at organister, sammen med andre kirkefunktionærer, er uundværlige for sammenhængskraften i kirkens liv og vækst. Heri ligger uanede ressourcer, der skal bruges, respekteres og belønnes.

Organist.org 2/2019

INDHOLD OG KOLOFON

BESTYRELSEN

SIDE

BAGGRUND

SIDE

Foto: Wikimedia Commons/Edam66

NYHEDER

SIDE

KURSER MM.

LITURGIARBEJDE

Skal Organistforeningens bestyrelse på generalforsamlingen tirsdag den 21 maj genvælges i sin nuværende form – eller skal der skiftes ud?

Læs i dette nummer om forårets kurser for organister. Desuden kort nyt om blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation, tjenestemandspension og et særligt kursus for østeuropæere.

Arbejdet i biskoppernes liturgiudvalg nærmer sig sin foreløbige afslutning. Mens vi spændt venter på rapporterne kigger vi nærmere på, hvad ekspertudvalgenes opgave egentlig har været.

BAGGRUND

UDGIVELSER

STILLINGER

SIDE

Foto: ostedvalgmenighed.dk

VALG

SALMER

KOR & ORGEL

3 ORGANISTER SØGES

Vi bringer et uddrag af Ole Brints kapitel ”Salmen som tekst og melodi” fra grundbogen ”Salmesang” med meget konkrete eksempler på, hvordan tekst og melodi hænger sammen.

Vi anmelder Jens Mathiasens SATB-salmearrangementer i ”Nu mister mørket magten” (Dansk Sang) og Lasse Toft Eriksens ”Fire danse for orgel” (Mixtur). Desuden omtale af nye bøger.

En deltidsstilling hos Osted Valgmenighed, Midtsjælland (i Osted Kirke, billedet) samt fuldtidsstillinger i Hundige-Kildebrønde ved Køge Bugt og Toftlund i Sønderjylland

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDE

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Skallerup Kirke på Mors er bygget af I. Starup og Søn i 1962 med ﬁre stemmer på ét manual med anhangspedal. Foto: Yesterdaysfoto.dk www.organist.org

Organist.org 2/2019

FRA BESTYRELSEN

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Ved Organistforeningens ordinære generalforsamling tirsdag den 21. maj 2019 udløber valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne Ingrid Bartholin Gramstrup og Carsten Engstrøm. Både Ingrid Bartholin Gramstrup og Carsten Engstrøm modtager genvalg. Bestyrelsen genopstiller hermed begge for en ny periode. Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede, skal indsendes til sekretariatet senest den 10. marts 2016. · Med post til: Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, Lokale 107, 7100 Vejle · Eller pr. mail til: kontakt@organist.org

Hvert forslag til kandidat skal være bilagt en erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen samt være underskrevet af fem stemmeberettigede stillere. Bestyrelsen

Ingrid Bartholin Gramstrup

Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist. Undervisning tilbydes på såvel forberedende basislinjer som eksamenslinjer. Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb. Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til • kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse) • kirkemusiker med sang • kirkemusiker med sang og korledelse Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Se yderligere information på:

Carsten Engstrøm

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2019-2020: d. 1. marts Løgumkloster Kirkemusikskole: lkms@km.dk tlf: 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole: sjkms@km.dk tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole: vvkms@km.dk tlf. 97 94 16 85

www.kirkemusikskole.dk

Organist.org 2/2019

SÆT TURBO PÅ INDSTUDERINGEN Sæt skub i indstudering, nodeforståelse, gehør og prima vistasang for kor med sangere i alle aldre. 26. APRIL KL. 10-16, SORØ SOGNEGÅRD

REPERTOIREGULD Få fornyet dit repertoire og mød tre af tidens mest sungne børnekorkomponister: John Høybye, Merete Kuhlmann og Povl Christian Balslev. 7. JUNI KL. 10-16, STRIB KIRKES SOGNEGÅRD

STUDIEDAGE PÅ NODEBIBLIOTEKET

KURSER

FOREDRAG WORKSHOPS KORET INDEFRA

Kursusdag om alt det, der er med til at skabe et konstruktivt og motiverende kormiljø. 13. SEPTEMBER KL. 10-16,

Dage til fordybelse i korrepertoire til den kommende sæson. (Et SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLE gratis tilbud til alle medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor.) 10. – 21. JUNI, NODEBIBLIOTEKET, LØGUMKLOSTER

SANGEN HAR VINGER

KORLEDERSTEMMEN - EFTERUDDANNELSE

Korlederens egen stemme og det vokale Sommerens skønneste korkursus for voksne sangere - med fo- arbejde i korprøverne er i centrum i denkus på nye salmer og kirkemusik ne efteruddannelse. 29. JUNI – 5. JULI, RØNDE HØJ- OG EFTERSKOLE

SOMMERSKOLE

4. OKTOBER 2019 – 7. MARTS 2020, HANS THAUSENS KIRKE I ODENSE

BEVÆG KORET

Vi fejrer den 10. sommerskole sammen med en række af landets bedste instruktører. Sommerskolen er for sangere m/k i Kursus med inspiration til både den kropsalderen 13-29 år og for korledere, der søger faglig fordybelse. lige og musikalske bevægelse i koret. 27. JULI – 2. AUGUST, RØNDE HØJ- OG EFTERSKOLE

30. AUGUST KL. 10-16, VIBORG DOMKIRKES SOGNEGÅRD 9. SEPTEMBER KL. 10-16, SOGNEGÅRDEN VED TOFTLUND KIRKE 24. APRIL 2020 KL. 10-16, KLOSTERMARKSKIRKEN I RINGSTED

YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PROGRAM, PRIS OG TILMELDING WWW.FUK.DK FUK@FUK.DK / 21 79 35 31

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR

NYHEDER

KORT NYT OK-forhandlingerne 2018, at vores bevægelse satte sig i bevægelse. Det skal vi udnytte til at sætte nye spor og blive skarpere i vores fagpolitiske fokus,” sagde hun. Man kan læse mere om FH på ho.dk

ET STÆRKT TALERØR Organistforeningens forhandlingsorganisation CO10 har siden 1. januar været ét af de mere end 80 fagforbund, som er medlem af den nye Fagbevægelsens Hovedorganisation, forkortet FH. Med fusionen af hovedorganisationerne FTF og LO er den nye mastodont blevet talerør for 1,4 mio. lønmodtagere. ”Vi kender deres hverdag og deres udfordringer, og vi ved, at der mere end nogensinde er brug for en stærk fagbevægelse, der varetager deres interesser over for politikere og arbejdsgivere,” siger den tidligere FTF-formand Bente Sorgenfrey i en pressemeddelelse. I FH er hun den første i rækken af hele seks næstformand, og som formand er valget som ventet faldet på den hidtidige LO-formand Lizette Risgaard. Bente Sorgenfrey uddybede i sin tale på FTF’s kongres i november behovet for en fælles hovedorganisation: ”Store forandringer på arbejdsmarkedet, som følge af ny teknologi og strammebudgetter, kræver fornyet styrke af de faglige organisationer. Der er derfor brug for en ny ramme. Den skaber vi den 1. januar 2019. Vi skaber med Fagbevægelsens Hovedorganisation en revitaliseret fagbevægelse på hovedorganisations niveau – og det er godt. Vi oplevede ved 6

TJENESTEMAND: BONUS FOR AT UDSKYDE PENSIONERING Som pensioneret tjenestemand a hænger størrelsen af ens pension blandt andet af, hvor mange år man har været ansat som tjenestemand. Man taler derfor om ”optjening af pensionsalder”. Tjenestemændene kan dog højst optjene 37 års pensionsalder, inden de senest som 70-årige skal gå på pension. For ansatte, som har været tjenestemænd siden før 2012, er ”pensionsalderen” det antal hele år, de har været ansat som tjenestemand efter det fyldte 25. år. Helt tilbage i 2011 blev det i forbindelse med de centrale overenskomstforhandlinger aftalt, at tjenestemænd skal have en gulerod for at gå senere på pension. Dette blev der fra Moderniseringsstyrelsen omsider fulgt op på i juni 2018 med udsendelse af ”Cirkulære om aftale om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder”, som nu er trådt i kraft pr. 1. januar 2019. Aftalen betyder kort fortalt, at tjenestemænd, der herefter har optjent 37 års pensiOrganist.org 2/2019

NYHEDER ningen, som inder sted i kirker i Herning og foregår på dansk – med mulighed for spørgsmål/samtale på engelsk eller tysk. Kurset inder sted over ire dage i maj og juni. Herefter følges der op med tre obligatoriske mentorbesøg i deltagernes egen kirke i løbet af efteråret 2019 og forår 2020. Tilmeldingsfristen er den 8. maj, og man kan inde folderen med nærmere oplysninger om kurset på herningprovstierne.dk

STØTTE TIL ORGANISTER FRA UDLANDET

ALSANG SKAL IGEN SAMLE DANMARK

De senere år har ganske mange organister med udenlandsk baggrund, ikke mindst fra Rusland og andre østeuropæiske lande, fundet vej til ansættelse i Den Danske Folkekirke. De nye medarbejdere kan naturligvis have udfordringer med både sprog, kultur og salmekendskab. Nu har Kompetencesekretariatet bevilliget midler til a holdelse af et særligt kursus, som skal ruste organisterne til arbejdet. Projektet er initieret af en nu tidligere provst i Herning, og det bliver derfor udbudt af Herning Søndre og Nordre Provsti i samarbejde med Vestervig Kirkemusikskole og med opbakning fra Organistforeningen og Dansk Kirkemusiker Forening. Invitationen til kurset med titlen ”Uddannelse i Folkekirkens gudstjeneste og kirkehandlinger” gælder alle inden for målgruppen i Viborg Stift. Det er lektor Jørgen Kjærgaard fra Vestervig Kirkemusikskole, som står for undervis-

I forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse skal fællessangen have et boost, mener Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk. De er derfor gået sammen om det landsdækkende projekt Alsang2020, som har modtaget mere end 8 mio. kroner fra Nordea-fonden. Initiativet er nu så småt er gået i gang med Astrid Vadgaard Christensen som projektkoordinator ansat i regi af Spil Dansk, og kulminationen skal naturligvis ske den 4. maj 2020. I en pressemeddelelse fortæller Spil Dansk-formand Jørgen Thorup om nogle af delelementerne i projektet: ”Vi udskriver en moderne og ambitiøs sangkonkurrence for professionelle sangskrivere i håbet om at få lavet en moderne fællessangklassiker. Vi faciliterer fællessang og undervisningsprojekter på skoler over hele landet, som også kan deltage i en særlig sangkonkurrence for skolerne. På den måde arbejder vi for at

Spil Dansk Pressefoto

onsalder, nu har ret til et éngangsbeløb svarende til 15% af lønnen, hvis de venter med at gå på pension. Beløbet beregnes som 15% af skalalønnen på pensioneringstidspunktet for den periode, tjenestemanden udskyder pensionering ud over tidspunktet, hvor 37 års pensionsalder er optjent.v Man kan læse mere om dette på pav.perst. dk under ”Pensionsordninger” > ”Tjenestemænd” > ”Egenpension” > ”Pensionsalder”.

NYHEDER

Foto: Wikimedia Commons

forny og forynge vores sangskat, ved at skabe sange til fremtiden”, siger Jørgen Thorup. Man kan læse mere om projektet i en nyhed på spildansk.dk

ORGELSPIL VED VADEHAVET NÆSTE GANG I 2021 Den storstilede orgelkonkurrence Wadden Sea International Organ Competition for unge

og yngre organister løb af stablen i Esbjerg og Ribe i januar 2017 med talenter fra Korea, Canada og Letland på de tre første pladser. Nu har arrangørerne fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg meldt ud, at det bliver en tilbagevende begivenhed, men at de har bestemt sig for, at næste gang først bliver i starten af 2021. På facebook.com/waddenseaorgan kan man læse mere om konkurrencen, og der er blandt andet et link til en video med en interessant (engelsksproget) paneldebat om ”fremtidig rekruttering af unge organister”, som fandt sted som en del af programmet i 2017. Filip

KURSER I FORÅRET

Nu er der lejlighed til at udvide sit kendskab til barokkens orgler ved at tage med Kristian Lumholdt og Løgumkloster Kirkemusikskole på orgelekskursion til Ostfriesland i det nordvestligste Tyskland ikke langt fra Bremen. Turen foregår i weekenden den 22.-24. marts og byder på en række historiske instrumenter af orgelbyggerne Arp Schnitgers, J.D. Busch og J. Richborn med særligt fokus på førstnævnte, som bl.a. har bygget det berømte orgel i byen Norden. Der vil være overnatning på hotel i Oldenburg. Ansøgningsfrist: 15. februar.

PR-ARBEJDE OG NY INSPIRATION

Foto: Wikimedia Commons/Uwe Karwath

Her er nogle af de mest interessante kursusmuligheder for organister de kommende måneder.

Arp Schnitgers orgel I St. Ludgeri-kirken i den frisiske by Norden er bygget i 1686-1692. I 1800-tallet gennemgik det en længere række ændringer, hvorefter det i løbet af 1900-tallet ﬂere gange blev restaureret, senest i 19811985 af Jürgen Ahrend, som førte det tilbage til sin oprindelige form (kilde: arpschnitger.nl). Man kan opleve dette og ﬂere andre orgler i området, hvis man tager med Løgumkloster Kirkemusikskole på ekskursion.

Allerede den 2. marts inviterer Vestervig Kirkemusikskole til kursus om ”PR for musikken 8

Organist.org 2/2019

NYHEDER i medierne” med Svend Løbner i Folkekirkens Hus i Aalborg. Det handler om, hvordan man skriver fængende til lokalavisen og andre lokale medier. Frist 22. februar 2019. Derefter er der mandag den 4. marts en dag om påskens salmer og musik. Det sker på Vestervig Kirkemusikskole, hvor rektor Tine Fenger Thomsen og Lektor Jørgen Kjærgaard vil inspirere deltagerne til, hvordan de kan arbejde med tilrettelæggelsen af påskens salme- og musikvalg. Der vil også være lejlighed til erfaringsudveksling, og der vil være en introduktion til ”ikonogra isk salmevalg til påsken”.

OLESEN, RIIS OG KOLIND Også på Sjælland er der mulighed for at få inspiration til repertoiret. Under overskriften ”Det lille orgel” – fra Frescobaldi til Grønbech” er der den 25. februar og 11. marts kursus med domorganist Kristian Olesen i Roskilde Domkirke. Det handler udelukkende om musik for ét manual uden pedal. Frist 11. februar. Desuden er der igen babysalmesangskursus med Anne-Mette Riis, denne gang i Ansgar Kirke, Hedehusene (fra den 4. marts, ansøgningsfrist 4. februar), og i St. Magleby Kirke vil organist Erik Kolind over to dage undervise i forspil og ledsagelse til nyere salmemelodier, første gang den 21. marts (frist 7. marts). Alle de nævnte kirkemusikskolekurser kan man læse mere om på kirkemusikskole.dk

MASTERCLASSES I DR-byen på Amager vil dirigent for DR BørneKoret og DR JuniorKoret Susanne Wendt gå i dybden med ledelse af juniorkor den 29.-30. marts, når hun underviser Børnekorakademiets studerende på den toårige efteruddannelse på en masterclass. Nærmere oplysninger

Organist.org 2/2019

på bornekorakademiet.dk – tilmelding senest den 5. marts til tilmelding@bornekorakademiet.dk Hvis man er ekstra hurtig, kan man nå at tilmelde sig Unge Stemmer på Den Jyske Sangskole i Herning i weekenden den 1.-3. marts. Sangskolen kalder det ikke længere for masterclass, men det er det samme arrangement. Denne gang er temaet ”Krop og udtryk”, og blandt de medvirkende er Pia Boysen, Andrea Krüger Holm samt Tine og Christian FrisRonsfeld. Årets internationale indslag er inske Sanne Valvanne, som vil holde workshops med overskriften ”Sing and Shine with Body and Soul”. Nærmere oplysninger på denjyskesangskole.dk – tilmeldingsfrist 1. februar. Filip

FERIELEJLIGHED I PERINALDO – NORDITALIEN Middelalderbyen Perinaldo, med ca. 500 indbyggere, 1 times bilkørsel fra Nice lufthavn. Lejlighed på ca. 50 m2, entré, køkken/spiseplads, vaskemaskine, soveværelse, toilet med kar/brus, stue, sovesofa, spisebord, TV, DVD, CD, WiFi.

Organister kan øve på Agati-orglet i San Nicolò. %LOOLJH ȵ\ELOOHWWHU WLO 1LFH Billeje eller tog/bus fra lufthavn. Pris for 2 voksne pr. uge: Kun 350 EURO, inkl. vask af sengelinned. Flere personer efter aftale. Yderligere oplysninger: Peter Brenøe Lange, +45 20 33 71 60, brenoee@brenoeecom.dk

BAGGRUND

LITURGIARBEJDE SKAL SIKRE HØJMESSENS PLADS SOM DEN FÆLLES GUDSTJENESTE Arbejdet i biskoppernes liturgiudvalg nærmer sig sin foreløbige afslutning. Mens vi venter på rapporterne, kigger vi her lidt nærmere på, hvad gudstjenesteudvalgets opgave har været. I 2016 nedsatte biskopperne tre fagudvalg, som skulle undersøge gudstjenestelivet, for på den måde at lægge op til en bred debat om fremtidens gudstjenesteliv i folkekirken. Det første fagudvalg afsluttede sit arbejde sidste år med en rapport om autorisation og frihed (omtalt her i bladet i september 2018). De øvrige to udvalg er nu også tæt på at have afsluttet arbejdet, og rapporterne om henholdsvis sakramenterne, altså dåb og nadver, og om gudstjenesten generelt ventes offentliggjort i april eller maj. Arbejdet i den såkaldte ”liturgiarbejdsgruppe vedr. gudstjeneste” handler langt fra kun om teologi men også om musik. I gruppen sidder tre organister: slotsorganist på Frederiksborg Bine Bryndorf, domorganist i Ribe Birgitte Ebert og organist ved Haslev Kirke Peter Arendt. De øvrige ni medlemmer er teologer, blandt andre Jørgen Demant, Jørgen Kjærgaard, Tine Illum og som formand biskop Marianne Christiansen. Deres opgave er at ”kvali icere de videre drøftelser og overvejelser”, altså når det gælder udviklingen af gudstjenesten i Den Danske Folkekirke. ”Der er (…) behov for en teologisk og liturgisk gennemtænkning af gudstjenesten – højmessen såvel som de andre typer af gudstje-

nester – og dens væsen og funktion, dels ud fra forståelsen af folkekirken som (bl.a.) et liturgisk fællesskab, dels ud fra det grundlæggende spørgsmål om ’den gode gudstjeneste’,” skriver biskopperne i det skriftlige kommissorium, som gudstjenestearbejdsgruppen har fået at arbejde ud fra.

SOGNETS GUDSTJENESTE? I kommissoriet begrunder biskopperne behovet for gennemtænkning ud fra de senere års stigende mangfoldighed af forskelligartede gudstjenester samt variationer i selve højmessen fra sted til sted. Under overskriften ”Højmessen (= sognets faste søndagsgudstjeneste)” skriver biskopperne: ”En del af mangfoldigheden i forbindelse med højmessen kan skyldes, at der allerede ligger en vis leksibilitet i alterbog og ritualbog, hvad angår højmessen. Derudover er der, som sognepræst Jørgen Demant udfolder det i en fortløbende artikelserie i Præsteforeningens Blad, nr. 4-8 2016, mere grundlæggende tegn på, at højmessen har ’mistet sin autenticitet som det sted, hvor man mærker gudsnærværet’. Det betyder, at præst og menighedsråd bevidst og ubevidst gennem nye former og sprog (herunder salmer og musik) forsøger at gengive højmessen (…) sin betydning teologisk og eksistentielt, dvs. at gøre den vedkommende for lere.” Ifølge biskopperne er der samtidig et generelt ønske om at bibeholde højmessen som central i folkekirkens liv, hvilket kan give anledning til frustration. Flere steder er erfa-

Organist.org 2/2019

BAGGRUND

ringen nemlig, ”at søndagens højmesse ikke (længere) er den fælles gudstjeneste for sognet men er blevet gudstjenesten for de særligt øvede og interesserede, bortset fra når der er dåb”. Frustrationen hænger sammen med, ”at de glædeligt mange, der efterhånden kommer til ’anderledes gudstjeneste’, ikke også kommer til højmessen”, som biskopperne udtrykker det i kommissoriet.

VIL AFHJÆLPE RÅDVILDHEDEN Hvis man derfor gerne vil justere på formen og indholdet af højmessen, så den om muligt kan genvinde sin ”autenticitet” i forhold til folkekirkens medlemmer, er dette dog blot en af lere mulige begrundelser. Det kan blandt andet også handle om at tilpasse sig virkeligheden, når der ”i en række sogne med lavt indbyggertal jævnligt forekommer højmesser med 5-10 kirkegængere, hvor gennemførelse af det fulde højmesseritual erfares for voldsomt, og hvor der derfor er brug for en kortere højmesseliturgi”. Men én ting er, hvad man gerne vil, noget andet er, hvilke rammer man egentlig har at operere inden for. Dette er netop en af de ting, gudstjenesteudvalget har haft til opgave at udrede. ”Der spores (…) en vis rådvildhed hos præster og menighedsråd: Hvad må man og kan man og skal man? Kan man selv ændre på bønnerne til dåb og nadver, på kollekterne? Hvad med brug af de nye salmer, ny bibeloversættelse, nye kollekter og bønner i det hele taget? Hvad betyder det for højmessen og for en gudstjeneste i det hele taget?”, lyder det fra biskopperne i arbejdsgruppens kommissorium.

Organist.org 2/2019

MANGE SPØRGSMÅL En anden tematik drejer sig om de særlige gudstjenester, ”som i et vist omfang henvender sig til bestemte grupper af menigheden”. Her er der ikke nogen fast eller vejledende liturgi, ikke engang til eksempelvis en lørdagsdåb. Men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt, at man til de enkelt gudstjenesteformer altid skal op inde den dybe tallerken forfra fra sted til sted. ”Er det en overanstrengelse af præster, kirkemusikere og menighedsråd gentagne gange at skulle ’op inde’ liturgier til så forskelligartede gudstjenester, og kræver det en mere grundlæggende drøftelse af gudstjenesten teologisk, liturgisk? Hvilken teologi, herunder embedssyn, kirkesyn, menighedssyn, kommer til udtryk i de forskellige gudstjenesteformer? Hvad betyder det for folkekirkens rummelighed og sammenhæng, at gudstjenestelivet i stigende grad differentieres? Hvad er menighedsrådenes rolle i gudstjenestelivet?” spørger biskopperne i kommissoriet. Ifølge referatet fra biskoppernes møde i januar vil resultatet af udredningsarbejdet blive lanceret på Himmelske Dage i Herning den 30. maj til 1. juni 2019. ”Efter udgivelsen påtænkes der a holdt en række decentrale konferencer, hvor rapporterne vil blive diskuteret bredt i det folkelige og folkekirkelige landskab, idet det er vigtigt, at mange forskellige synspunkter kommer til orde. I slutningen af 2020 forventes biskopperne at træffe beslutning om det videre forløb på baggrund af debatten,” hedder det i referatet. Filip

BAGGRUND

MUSIKALSK GEOGRAFI I ET TEOLOGISK LANDSKAB Enhver melodi giver noget til sin tekst som en tilgift, skriver Ole Brinth i et af sine bidrag til bogen ”Salmesang” (Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2014). Fra kapitlet ”Salmen som tekst og melodi” har vi fået lov at bringe udvalgte afsnit med meget konkrete eksempler på, hvordan tekst og melodi hænger sammen. Salmekomponistens bidrag til salmen som helhed er det af lere grunde væsentligt at være bevidst om i forbindelse med melodivalg, hvilket kræver både musikalsk og teologisk indsigt. Eksempelvis vil nogle – af rent teologiske grunde – kunne foretrække Laubs melodi til ”Hil dig, Frelser og Forsoner” frem for Hoffmans. Af Ole Brinth Den salmesyngende menighed skal gennem de valg, der træffes, sikres mulighed for at deltage i salmesangen ved gudstjenester og kirkelige handlinger som aktive deltagere. Det gælder såvel rent praktisk som i henseende til, at salmerne med deres melodier giver mening. Ud over helt basale forhold som melodiernes sværhedsgrad, toneleje mm., der er medbestemmende for, om menigheden magter de sanglige udfordringer, gælder det, at salmemelodierne kan medvirke til at skabe nærhed såvel som distance, nysgerrighed såvel som afvisning (…), hvilket har afgørende indlydelse på deltagelsen. Og dertil kommer den altoverskyggende vigtighed af den gode samklang mellem tekst og melodi. I sin funktion har salmesangen dybest set to retninger: UD til alle medsyngende og til 12

Gud og IND til den syngende selv til indre opbyggelse. Ud og ind kan ikke adskilles, da vægten i den indadgående sang har en stor del af sin tyngde fra fællesskabet, fra det at menighedens medlemmer synger med og til hinanden i fælles åndedræt (…). Salmemelodierne skal evne at danne ramme om denne dobbelte bevægelse: ind og ud. (…). Kirkens eksistentielle væren er på sæt og vis vævet sammen med salmesangens funktioner. Med den lutherske reformation blev gudstjenesten omformet til en salmegudstjeneste (…) med en deraf følgende nær relation mellem gudstjeneste og salmesang. Så nær, så hvis salmesangen forstummer, må gudstjenestens hele form og måde nytænkes. Og samtidig så nær en relation, at kirkelig fornyelse ofte er kædet sammen med fornyelse af salmesangen, ligesom fornyelse af salmesangen ofte er parallel med en fornyelse af forkyndelsen.

ER DER SAMKLANG? Synger man Lisbeth Smedegaard Andersens (født 1934) salme ”Blåt vælded lys frem bag skyers skred” (DDS 131) på Erik Haumans (født 1952) melodi (KDDS 30), kan man erfare aspekter af sammenhænge mellem tekst og melodi. Lisbeth Smedegaard Andersen digter om, at lyset ”rørte vor jord” ved skabelsen (strofe 1), og at fra den dag er jorden lettet ind i Guds tid. ”Gudsrigets glæde” er kommet med lyset og er til stede i tro og håb. Først sårbart til stede (strofe 1), så nyfødt til stede (strofe 2), så synligt til stede (strofe 3), for gennem Jesus’ død og opstandelse at komme lysfyldt til stede (strofe 4) og dermed evigt til stede (strofe 5). Organist.org 2/2019

BAGGRUND Det gentagne ”til stede” er med melodien sat i fokus gennem det kompositoriske greb, at netop på de ord når melodien sin toptone. Hvad der synges på en høj tone, tiltager sig opmærksomhed – som når man hæver stemmen for at pointere. Melodien understøtter derigennem ”til stede” som tekstens omdrejningspunkt. Hertil lægger melodien med sine skift i de rytmiske mønstre en udtrykskarakter ind over teksten, der på én gang følger teksten og samtidig giver en forunderlig bæven, som ville melodien med inhed antyde, at vi bør tvivle på egen sikkerhed: ”sandhedens lys midt blandt vore løgne” (vers 3). Sådan giver enhver melodi noget til sin tekst som en tilgift. Det, som melodierne lægger til, må inddrages i overvejelserne af salmevalg og melodivalg. Disse overvejelser må grundlæggende funderes på såvel musikalsk som teologisk indsigt. Musikalsk indsigt tjener her det formål at afdække de anvendte musikalske udtryk og de kompositoriske greb, der anvendes i den melodiske, den harmoniske og den rytmiske form. En melodiform med en velovervejet toptone kan her have afgørende betydning som i eksemplet ovenfor. Den teologiske indsigt giver basis for en grundlæggende forståelse af tekstens udsagn – tekstens ”indhold” – og dermed udgangspunkt for at vurdere, om melodiens udtryksform og udtryksmåde er i samklang med teksten. I det konkrete eksempel med ”Blåt vældes lys frem bag skyers skred” må bl.a. den vægt, melodien tillægger ordet ”til stede”, vurderes. (…)

“Salmesang : grundbog i hymnologi” er den suverænt mest omfattende udgivelse på dansk om salmesang i praksis. Den er redigeret af Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen og er udgivet af Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag i 2014. De 28 kapitler er skrevet af en lang række førende fagfolk og kommer ifølge forlaget “hele vejen rundt om emnet”. Ud over den store vægt på salmesangens praksis er der også en række mere historiske og teoretiske belysninger af emnet. Bogen kan købes hos de ﬂeste boghandlere og på salmebogen.dk, hvor den koster 399 kr.

(1852-1927). De er vidt forskellige. En analyse af disse to melodier ud fra en musikalsk funderet tilgang viser, at Berggreen benytter en anden gentagelsesteknik end Laub på de to korte melodilinjer:

STIGNING ELLER PARALLELITET? Til Hans Adolph Brorsons (1694-1764) salmetekst ”Her vil ties, her vil bies” (DDS 557) anviser salmebogen to melodier: en af A.P. Berggreen (1801-80) og en af Thomas Laub Organist.org 2/2019

Berggreen: Her vil ties: a a a g – her vil bies: bbba – altså den same melodiske vending sat en tone op i anden omgang. 13

BAGGRUND Laub: Her vil ties: gis gis e cis – her vil bies: gis gis e cis – altså den samme melodiske vending gentaget noderet.

man videre ud i sammenhænge mellem tekst og melodi og forholde sig til, hvilken melodi der, ud fra ens teologiske forståelse af teksten, skaber det bedste rum for teksten. (…)

To forskellige måder med to forskellige udtryk. Berggreen indlæser en stigning i intensiteten, mens Laub fremhæver en tanke om de to udsagns parallelitet. Et lignende forhold kan iagttages med udgangspunkt i Grundtvigs salmetekst ”Hil dig, Frelser og Forsoner” (DDS 192). Også denne tekst har i salmebogen henvisning til to melodier. Den ene er af Thomas Laub og den anden af C.C. Hoffman (1839-93). De to første melodilinjer viser en tilsvarende forskellighed som i tilfældet med melodien til ”Her vil ties, her vil bies”. (…) Igen ser vi to forskellige måder med to forskellige udtryk: Det gentagne forløb en tone højere hos Hoffman og det fastholdte, noderette forhold mellem melodilinje ét og to hos Laub. Søger man i sidste tilfælde en samlet beskrivelse af de to melodier, ser man hos Hoffman en gennemgående stigende linje hen mod sidste melodilinje. Både den melodiske retning, de anvendte gentagelsesmønstre, den rytmiske form og den samlede melodiske stigning understøtter dette. Laub fastholder en samlethed om teksten, der giver en roligere retning og en ganske rummelig vej gennem den samlede tekst. Hvorvidt Laub eller henholdsvis Berggreen eller Hoffman har komponeret gode melodier, er hævet over diskussion: Der er i alle tilfælde tale om ine melodier med markante udtryk. Om man foretrækker den ene melodi frem for den anden, er dermed rykket over i en anden dimension. Det er ikke en diskussion om god og dårlig i musikalsk forstand. Dermed må

TRE MAKKERPAR

Til yderligere belysning af sammenhænge mellem melodier og tekster kan det give god indsigt at læse salmebogen fra en vinkel, hvor man betragter nogle af de nye salmedigteres tekster og ser på, hvem der har skrevet melodierne til dem. Her viser det sig, at en komponist som Merete Wendler (født 1958) udelukkende er repræsenteret med melodier til tekster af Hans Anker Jørgensen (født 1945), at Ole Schmidt (1928-2010) på samme måde udelukkende er repræsenteret med melodier til tekster af Jørgen Gustava Brandt (19292006), og at Bernhard Christensens (19062004) melodier ene er komponeret til tekster af K.L. Aastrup (1899-1980). Tonesprog og digterisk ærinde får her indbyrdes sammenhæng med den virkning til følge, at menigheden synger Jørgen Gustava Brandt i ét melodisk sprogunivers og Hans Anker Jørgensen i et andet (oftest: Hans Anker Jørgensen er repræsenteret med en tekst, der har låne-melodi af Bernhard Christensen), og K.L. Aastrup i et tredje, hvorved menigheden møder bestemte melodiske særpræg i sammenhæng med bestemte digteres tekster. (…)

TEOLOGISKE OVERTONER Der skal afslutningsvis tegnes et par streger til et billede af, hvordan [de] teologiske overtoner kommer i spil. Første streg: I tiden op til 1953-salmebogen kom der en række salmebogsforslag, der for de lestes vedkommende havde et klart de inereret teologisk bagland. Blandt dem, der havde et sådant, tælles Dansk Salmebog. Organist.org 2/2019

BAGGRUND Forslag til en ny autoriseret Salmebog for Kongeriget Danmark. Samlet og redigeret af Det grundtvigske Salmebogsudvalg fra 1944. I forslaget inder man såvel Brorsons ”Her vil ties, her vil bies” som Grundtvigs ”Hil dig, Frelser og Forsoner” og i begge tilfælde med angivelse af Laubs melodi (…) som eneste melodihenvisning. Der er her tale om et bevidst fravalg af Berggreens og Hoffmans melodier til de to salmer, og dermed et bevidst fravalg af de melodier, der efter al sandsynlighed var de mest kendte og mest forventede i samtiden. Valget må forstås som værende i samklang med det grundtvigske baglands ønsker og intentioner. Dette underbygges af den iagttagelse, at dele af den grundtvigske bevægelse sluttede op om den laubske bevægelse fra stiftelsen af Samfundet Dansk Kirkesang i 1922 og mange år fremefter. Anden streg: I salmesangens fornyelse ses der en tæt kobling mellem salmedigtere og melodikomponister. Den bagvedliggende teologi hos de tre nævnte digtere (Hans Anker Jørgensen, Jørgen Gustava Brandt og K.L. Aastrup) får forskellige musikalske klædedragter. Og der er tale om markante forskelle. Hvor Hans Anker Jørgensens salmer og den bagvedliggende teologi med salmebogens melodihenvisninger få melodier i melodiformer, der er inspireret af afroamerikansk stil komponeret af Merete Wendler, får Jørgen Gustava

Brandts salmer og deres bagvedliggende teologi melodier af efterromantisk grundpræg komponeret af Ole Schmidt, og endelig får K.L. Aastrups salmer med deres bagvedliggende tidehvervske teologi melodier af Bernhard Christensen, der som salmekomponist bevæger sig ad de spor, som Thomas Laub lagde ud. Der tegner sig således en form for musikalsk geogra i i det teologiske landskab, hvor bestemte teologiske tilgange i overvejende grad får melodier fra bestemte musikalske stilarter.

DE GODE VALG Den gode fuldtonende salmesang er betinget af den oplevede sammenhæng og den mulighed for medleven og ægte delagtighed i salmesangen, som den velvalgte gode tekst med den velvalgte gode melodi tilsammen afstedkommer. (…) Gennem det gode melodivalg får de valgte salmetekster den bedste melodiske dragt. Man må nødvendigvis synge med, fordi teksterne giver sig som det eneste rigtige i sammenhængen, og melodierne understøtter. De gode melodier i god samklang med de gode melodiers gode tekster gør, at det hele vil synges.

Den uforkortede artikel “Salmen som tekst og melodi” af Ole Brinth kan læses i “Salmesang: Grundbog i hymnologi” side 37-46.

kŞųåƋ ÚĜč GRATIS ŸŅĵ Ņųč±ĹĜŸƋØ ĩĜųĩåě Ÿ±ĹčåųØ ĩŅųÚåčĹØ ĩĜųĩåƋģåĹåų åĬĬåų čų±ƴåų Ņč ĵŅÚƋ±č ŅŞč±ƴåų üų± ĩĜųĩåų Ĝ %±Ĺĵ±ųĩ å ±ĬĬå ÚåƋ±Ĭģåų Ş¿× www.kirkebemanding.dk

Organist.org 2/2019

ANMELDELSER

NYERE SALMER FOR VOKSENKOR Dansk sang har udgivet 12 årstidssalmer i relativt enkle udsættelser for SATB. Samlingen byder på både smukke momenter og tvivlsom stemmeføring i nogle af arrangementerne.

Jens Mathiasen Nu mister mørket magten Dansk Sang 150 kr. på butik.dansksang.dk

Af Morten Skjoldan Petersen Denne samling af nyere årstidssalmer arrangeret for blandet kor rummer nogle både anvendelige og overskuelige satser til kirkens kor. Jens Mathiasen er organist og korleder i Lindholm Sogn ved Nørresundby og har i denne nodeudgivelse arrangeret 12 nyere salmer for blandet kor. To af dem har melodi af Jens Mathiassen selv. Målgruppen antages at være amatør-voksenkor af den slags, mange af os arbejder med ude i sognene. Til udgivelsen medfølger et link, der giver adgang til at lytte til satserne samt til stemmerne separat. Samlingen har årstiderne som tema, og det gør det let at inde noget, der passer til en bestemt gudstjeneste, sangaften eller til et andet arrangement. ”Himlens hvide stilhed” har en smuk tekst af Lars Busk Sørensen, og Klaus Brinchs enkle molmelodi passer godt til. Også Mathiasens sats fanger vinterstemningen int. Men denne og lere af de øvrige satser har ind imellem en uhensigtsmæssig stemmeføring, synes jeg. Det er synd, at tenorstemmen i takt 4 slører den lange meloditone i sopranen. Og oktav- og kvintparalleller hører jeg som et tab af klangfylde i satser, der er klart dur- og moltonale, med mindre det bruges som en særlig effekt som i ”Den lange lyse sommerdag” takt 9. 16

INDHOLD Himlens hvide stilhed (Brinch / Busk Sørensen) Nu mister mørket magten (Holm / Toft Bro) Noget om kraft (Sommer / Halfdan Rasmussen) Solen begynder at gløde (Egmose / Busk Sørensen) Når æbletræets hvide gren (Lindgren / Smedegaard Andersen) Den lange lyse sommerdag (Lissner / Busk Sørensen) Fra vest står blæsten (Sommer / Smedegaard Andersen) November går tungt gennem byen (Lorentzen / Smedegaard Andersen) Blomster til allehelgen (Mathiasen / Bielefeldt) Gå i mørket med lyset (Lindgren / Kaalø) Julen er Guds åndedræt (Holm / Præstholm) Rosen (Mathiasen / Bielefeldt)

Generelt kunne man godt ønske lidt mere fornyelse inden for rammerne af den enkelhed, som salmestilen lægger op til. En sats som ”Gå i mørket med lyset” virker lidt gammeldags, og enkeltheden og forudsigeligheden i dens otte takter er næsten for stor. Men den kritik retter sig også mod Erling Lindgrens melodi. Til gengæld er satsen let at få til at klinge godt, da stemmeføringen her er efter bogen. Organist.org 2/2019

ANMELDELSER Samlingen vil sikkert inde god anvendelse i landets kirker med dens overskuelige arrangementer af nye salmer. Ud over allerede omtalte kan for eksempel nævnes Hans Holms friske ”Julen er Guds åndedræt” og Willy Egmoses ”Solen begynder at gløde”, hvis enkle melodi lever sit eget liv.

Men Jens Mathiasen er bedst, synes jeg, når han arbejder med melodier, han selv har komponeret til tekster af præst Anna So ie Bielefeldt. Jeg blev helt rørt over ”Blomster til allehelgen” med det ine forudhold i bassen t. 11. Her a løser irestemmigheden i omkvædet på en smuk måde versets enstemmighed.

RENÆSSANCEDANSE I ET MODERNE SPROG Lasse Toft Eriksen har begået et originalt bud på en ajourføring af ire af de gamle danseformer som orgelstykker. Værket egner sig bedst som suite til koncertbrug.

Lasse Toft Eriksen Fire danse for orgel Forlaget Mixtur 2018 99 kr. på noder.dk

Af Kåre Duhn ”Fire danse for orgel” er ire små orgelstykker inspireret af ire af renæssancens danseformer. Pavane, Galliard, Canary og Branle gay samlet i et int hæfte med stilfuldt omslag. Dansene er skrevet af organisten ved Treenighedskirken i Esbjerg, Lasse Toft Eriksen, til organisten ved Gl. Haderslev Kirke, Janne Roager. Forordet beskriver de anvendte danse, men det fremgår ikke, i hvilken anledning stykkerne er skrevet. Jeg synes, de egner sig bedst som en suite til koncertbrug, hvor de vil give et frisk pust. Til gudstjenestebrug er de nok lidt for sprælske, og så ville det være synd at skille dem ad. Renæssancepræget sætter sig kun igennem i formerne og rytmen. En trommeagtig bordun i første stykke, gentagelserne af stykkernes enkeltdele og slutningerne på tomme intervaller giver også et vist arkaisk folkemusikalsk præg, men tonesproget er ellers baseret på 1900-tallets frie tonalitet. Carl Nielsen Organist.org 2/2019

skrev sine små præludier, hvor han også tog gammel musik gennem en kreativ fornyelse, men her er vi længere oppe i musikhistorien. Jeg kommer umiddelbart til at tænke på en af mine store helte, Niels Viggo Bentzons energi og skæve legesyge. Der er registreringsforslag til hver af de ire danse, som klingede int på mit eget orgel, selv om jeg ikke har alle de foreslåede stemmer. Pavanen og canaryen kræver et orgel med to manualer og pedal, der ikke kan kobles på grund af tonesammenstød, galliarden kan spilles på ét manual, mens branle gay’en kan spilles på ét manual og pedal. Der er påfaldende lidt at spille i pedalet, mens ingrene til gengæld skal kunne lyttes ret hurtigt; især hvis komponistens metronomtal skal overholdes. 17

UDGIVELSER

NYE BØGER OM SALMER Niels Thomsen Som den gyldne sol frembryder Books on Demand 140 sider Ca. 100 kr. hos diverse boghandlere

Den tidligere forstander for Præstehøjskolen i Løgumkloster har allerede kommenteret de mest kendte Grundtvig- og Brorsonsalmer – udgivet som henholdsvis ”Jeg kender et land” i 2015 og ”Her vil ties, her vil bies” i 2016. Nu er turen kommet til 21 Kingosalmer, som Niels Thomsen har skrevet en såkaldt forbrugervejledning til. I sine fortolkninger vil han ”vise, hvorledes Kingos fornemme kunst befordrer enkel evangelisk klarhed”. Der er tale om jordnære gennemgange af salmerne i deres nuværende skikkelse, vers for vers og med de forskellige lag og mere eller mindre skjulte henvisninger, teksterne rummer. Niels Thomsen springer ikke let hen over de ting i Kingos salmer, som kan være vanskelige for nutidens mennesker at leve sig ind i, f.eks. første vers af ”Vågn op og slå på dine strenge”: Gør vold oppå den stjerneborg, og glem så længe verdens sorg! ”Tidsånden regner det for en selvfølge, at det vigtigste er helbred og økonomi og velfærd. Det med tro og religion kan vi gå i gang med, når der er kommet orden på det første.

Salmen her begynder modsat, begynder med en glad morgenhilsen fra Gud, der sætter os til af alle kræfter at trænge gennem porten til Himmelborgen med al den tak, vi har at bringe,” forklarer Niels Thomsen.

Michael Hemmingsen Kernesalmer Eksistensen 122 sider 199 kr. på eksistensen.dk

Bogen har undertitlen ”Håndbog i salmevalg” og rummer salmeforslag til alle kirkeårets søn- og helligdage i folkekirken. Desuden er der forslag til de forskellige kirkelige handlinger og til særlige gudstjenester, eksempelvis aftengudstjeneste, kon irmation, høstgudstjeneste og nytårsaften. Til alle forslagene er der kommentarer og perspektiveringer. Som gennemgående princip er de foreslåede salmer fra DDS, men til hver søn- og helligdag er der et enkelt bud på en såkaldt ”salme til nyindsyngning”, primært hentet fra ”100 salmer” (2016) eller ”Kirkesangbogen” (2017). Michael Aaskov Hemmingsen er mangeårig underviser i salmevalg ved pastoralseminariet og er til daglig sognepræst ved Esajas Kirke i København.

Organist.org 2/2019

Værsgo. Vi giver tæt på

100 mio. kr. ঞѴ0-]; b u;m|;u ঞѴ h m7;uķ 7;u ;u l;7;f;u; -= ࢟m ş "r-u $/| r࢟ ƐƏƏ lboĺ huom;uĴ ;| =࢟u ou;v h m7;u ঞѴ0-]; b f-m -uĺ ou7b 7; ;u l;7Ѵ;l -= ;m =-]Ѵb] ou]-mbv-ঞomķ 7;u ;f;u ovĺ

Ѵb h m7; b ࢟m ş "r-u -mh Ring 3378 1906, book på Ѵv0ĺ7hņ1oƐƏ eller vhub ঞѴ 1oƐƏŠѴv0ĺ7h

• !;m|;v-|v;um; ;u -ub-0Ѵ; o] ]/Ѵ7;u ruĺ Ɛĺ mo ;l0;u ƑƏƐѶĺ "; -ѴѴ; bѴh࢟u r࢟ Ѵv0ĺ7hņl;7Ѵ;lv bѴh--u /v l;u; r࢟ ĺѴv0ĺ7hņ1oƐƏ Bare fordi du er medlem af

Organist.org 2/2019

DANHILD

Nyhed

Provided by Skandinavisk Orgelcentrum

Chorale P-31, Elegant designet orgel med høj teknologi og tradi on. Kapeller, musikskoler og mindre kirke. Kr. 57.850,00 (evt. ﬁnansiering)

Chorale 2, Øveorgel l organisten. Kr. 29.850,00 (evt. ﬁnansiering)

DANHILD 35 år i Danmark Siden 1982 har vi specialiseret os i at kombinere tradi onel orgelbygning med moderne nytænkning, Vi bygger små og store kirkeorgler.

DANHILD provided by Skandinavisk Orgelcentrum, Ribevej 38. Ødsted, 7100 Vejle tlf.: 75 86 41 00 - www.kirkeorgel.dk - lh@danhild.com

Udgivelserne fra de to hjørnestene i dansk musikudgivelse er nu ikke længere danskejede. De er lagt i hænderne på et amerikansk musikforlag og hjemmehørende i England. Du kan ikke længere komme i kontakt med en dansk repræsentant for forlagene. Siden 1981 har jeg arbejdet med disse udgivelser i mit virke som musikforlægger og nodehandler. Jeg kan derfor hjælpe hele vejen, også med idéer til repertoiret. Velkommen hos

NODEhandleren på

tlf. 43 53 38 08 eller med e-post til paaske@nodehandleren.dk også når det gælder noder fra andre danske og udenlandske musikforlag.

Med venlig hilsen Bent Påske

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 10, 2018, side 30. Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. (OBS: overenskomsten gælder ikke ved ansættelse i valgmenigheder). Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

ORGANIST SØGES TIL OSTED VALGMENIGHED Osted Valgmenighed søger en organist, der kan understøtte menighedens salmesang til gudstjenester, øvrige kirkelige handlinger og foredragsaftener.

menter er højskolesangen fremme, og vi forventer, at du som organist er parat som pianist i det omfang det er nødvendigt.

VI ER en sangglad grundtvigsk menighed, der har ca. 350 medlemmer. Vi arbejder på at forny os både på det musiske og indholdsmæssige område for på den måde at følge med tiden. Samtidig er tradition og genkendelighed vigtige for os. Vi har en god kirkegang og er vant til at synge både nye og ældre salmer. Vi har ingen kirkesanger, hvilket kræver, at du som organist har sans for i særlig grad at understøtte sangen og ind imellem også lære menigheden de nye salmer, der måtte dukke op.

STILLINGEN INDBEFATTER i gennemsnit 2 gudstjenester om måneden. Hertil kommer begravelser (ca. 5 pr år), enkelte bryllupper m.v. Stillingen anslås på den baggrund til ca. 200 timer årligt og aﬂønnes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende overenskomst for organister på det folkekirkelige område.

FORUDEN DE KIRKELIGE HANDLINGER er der en række kulturelle aktiviteter, bl.a. gennem et nært samarbejde med Osted Fri- og Efterskole. Til alle arrange-

STILLINGEN ØNSKES BESAT til 1. marts 2019. ANSÆTTELSESSAMTALE med prøvespil forventes afholdt 12. februar 2019. YDERLIGERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås

Organist.org 2/2019

STILLINGER hos formand Ove Korsgaard, tlf. 2616 6788, eller præst Laura Lundager Jensen, tlf. 2331 8311. Du kan ﬁnde yderligere oplysninger om Osted Valgmenighed på www.ostedvalgmenighed.dk/ ANSØGNINGSFRISTEN er 7. februar 2019, og ansøgning samt CV sendes til formand Ove Korsgaard, Valorevej 59, 4130 Viby, ove@dpu.dk, med angivelse af relevante referencer, som vil blive kontaktet efter forudgående aftale.

Osted Kirke (foto: ostedvalgmenighed.dk)

ORGANIST TIL TOFTLUND KIRKE, TØNDER PROVSTI, RIBE STIFT En stilling som organist/kirkemusiker ved Toftlund Kirke er ledig til besættelse pr. 1. marts 2019. Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi søger en organist/kirkemusiker med minimum en PO-uddannelse. Vi ønsker en organist, • der er interesseret i kirkens liv og vækst • der er god til at samarbejde • der vil gå nye veje med musik og sang såvel i gudstjenester som i kirkelige handlinger • der vil spille traditionel kirkemusik og rytmisk musik på orgel og flygel • der vil arbejde med kirkens spirekor, børne- og ungdomskor samt vores voksenkor (Midt Syd Kantori). Vi har en god kortradition og veletableret korarbejde. Vi tilbyder • et Marcussen-orgel med 16 stemmer og et flygel • et rigt og varieret gudstjenesteliv med god opbakning og dejlig fællessang • et godt samarbejde med kirkens personale, præster og menighedsrådet • kontor i sognegården og gode muligheder for at øve • et sogn med højt til loftet og plads til nytænkning. Toftlund Sogn har 3750 indbyggere. Vi har konfirmander, minikonfirmander og børnegudstjenester. Vi er glade for koncerter, både rytmiske og klassiske, salme- og sangarrangementer samt sogneaftner. En

Organist.org 2/2019

gang om måneden er der gudstjeneste på plejehjemmet. Organisten er en naturlig del af disse aktiviteter. Toftlund ligger midt i Sønderjylland. Der er skole, studenterkursus, musik- og teaterhøjskole, sportshaller, friluftsbad, biograf og mange foreninger af sportslig, kirkelig og kulturel art. Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Arrild og Tirslund Sogne i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet har indgået med anden ansættelsesmyndighed. Ansættelse sker ved Toftlund Sogns Menighedsråd, Tårnvej 1, 6520 Toftlund Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansæt-

STILLINGER telse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassiﬁcering af stillingen. Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 274.740,27 kr. – 401.542,89 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 281.784,56 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.176,95 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Til kirkemusikerstillinger ydes et årligt OK-tillæg på 913,73 kr. (nutidskroner) Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 306.625,01 kr. og 373.629,09 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.451,47 kr. og 61.273,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 295.874,22 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 310.863,63 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 29.991,72 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Marianne Holm Zeuthen, tlf. 60702204 / mail mz@km.dk, eller formand Dorthe Thorgaard, tlf. 74832783, eller på vores hjemmeside www.Toftlundkirke.dk Ansøgningen med relevante bilag sendes til Dorthe Thorgaard, Østervang 3, 6520 Toftlund, eller på mail til toftlund.sogn@km.dk Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. februar 2019 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at ﬁnde sted i uge 9. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

ORGANIST MED KORLEDELSE TIL HUNDIGE-KILDEBRØNDE SOGN, GREVE-SOLRØD PROVSTI, ROSKILDE STIFT Hundige-Kildebrønde Menighedsråd søger en dygtig DOKS- eller PO-organist på fuld tid fra den 1. marts 2019, som kan være med til at skabe nærværende og levende gudstjenester med musikalsk variation indenfor både klassisk og rytmisk musik.

•

• •

VI TILBYDER: • Et stort og aktivt forstadssogn med en middelalderkirke og en moderne kirke (1976) med gode orgler, gode faciliteter og mange forskellige aktiviteter. En stor medarbejderskare, der er villige til at række udover egne faggrænser, og hvor humor spiller en vigtig rolle.

•

En medarbejderskare, som gerne tænker nye tanker med respekt for de værdier, der kan være i traditionen. En sangglad menighed, som sætter pris på et friskt tempo i salmesangen. En mulighed for at være med til at udvikle et musikliv i sognet, hvor både det klassiske og det moderne har plads. Gode muligheder for at udvikle det velfungerende pigekor, som er tjenestekor ved gudstjenesterne, samt styrke børne - og spirekor. Mulighed for at præge det fremtidige koncertudbud.

Organist.org 2/2019

STILLINGER VI FORVENTER: • En dygtig organist, der har lyst til at spille både klassisk og moderne/rytmisk musik med god liturgisk fornemmelse og interesse for gudstjenesten. • En organist, der er åben for at inddrage klaver i gudstjenesten. • En korleder, der løfter korsangen i sognet og understøtter menighedens salmesang sammen med pigekoret. • En korleder med pædagogisk sans til de mange opgaver med børn og unge. • En person, der ønsker at indgå i det gode samarbejde i sognet og være med til sammen med den anden organist, præsterne og de øvrige medarbejdere at udvikle kirke- og musiklivet i Hundige-Kildebrønde Sogn og bl.a. stå for musikledsagelsen i vores konﬁrmandprojekt. • En person, der kan arbejde selvstændigt. KIRKERNES ORGLER: Orglet i Hundige Kirke er bygget af Frobenius 1978 og ombygget og udvidet af Frobenius 1987 og består af 26 stemmer + 4 transmissioner, fordelt på 3 manualer og pedal. Kildebrønde Kirkes orgel er af Troels Krohn 1976 og ombygget af Frobenius i 2011 og har 12 stemmer fordelt på to manualer og pedal. PIGEKORET: Hundige-Kildebrønde sogns pigekor har egen hjemmeside, som kan give et vist indtryk af deres hidtidige aktiviteter: www.pigekor.dk ARBEJDSFORHOLD: Ved Hundige og Kildebrønde Kirker er der gode lokaleforhold med kontor og øvelokaler. Der er bl.a. 5 klaverer og et el-klaver udover de to orgler. Koncerter arrangeres sammen med den anden organist og et musikudvalg. Det er oftest organisten, der står for afviklingen af koncerterne. Der er gudstjenester på plejehjem i sognet, og der kan være enkelte andre opgaver udenfor kirkerne. Hundige-Kildebrønde Sogns menighedsråd er ansættelsesmyndighed. De to organister vil sammen indgå i en gensidig vikarforpligtelse. Der kan være pligt til at gøre tjeneste

Organist.org 2/2019

ved andre ansættelsesmyndigheder i Greve-Solrød provsti i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. ANSÆTTELSE af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem, Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Danske organister og Kantor samfund (DOKS) for organister. Aftalen kan ses på www.folkekirkepersonale.dk Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassiﬁcering af stillingen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC – skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 305.116,38 kr. 371.790,79 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.257,37 kr. og 60.971,93 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med en eksamen i orgel og kor ledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 297.418,48 årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 308.437,74 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 29.844,16 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til Adm. chef Axel Rewitz på telefon 2145 5860 eller abr@kildebr.dk ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til 7195fortrolig@sogn.dk Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest torsdag den 21. februar 2019 klokken 12.00. ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil ﬁnder sted i uge 10. Der kan evt. forventes 2 ansættelsessamtaler for egnede kandidater. Menighedsrådet kan desuden oplyse, at referencer vil blive indhentet.

MEDLEMMER

HUSKESEDLEN!

FORENINGSKALENDER

Reservér dagene den 19. til 22. maj 2019, hvor Organistforeningen holder sit årlige stævne på EHC Park i Esbjerg. Program følger i næste nummer af Organist.org samt på hjemmesiden. Husk også at ansøge menighedsrådet om deltagerbetaling.

4. februar 4. marts 5. april 19.-22. maj

Bestyrelsesmøde i Vejle Bestyrelsesmøde i Vejle Bestyrelsesmøde i Vejle Organistforeningens stævne i Esbjerg 21. maj kl. 15.30 Generalforsamling under stævnet (alle medlemmer deltager gratis) 3. juni Konstituerende bestyrelsesmøde

DINE BEDSTE ORGELBILLEDER Foto: Wikimedia Commons/Hubertus45

Vi modtager fortsat gerne gode billeder, som viser smukke og spændende detaljer fra et orgel. Så kan vi måske bruge det på bladets forside. Send os dit billede på blad@organist.org og oplys, hvilket orgel, der er tale om, og hvem der har taget billedet eller billederne.

Udﬂugten under stævnet til maj går til den skønne ø Fanø. Her det Sønderho Kirke på øens sydende.

Organist.org 2/2019

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER   Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf. 7524 5215 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk

Organist.org 2/2019

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT   Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT   Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: henrietteholmhoppe@outlook.dk   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

Foto: ”Wikimedia Commons/Mark Nesbitt

FRA MANGE PIBER TIL ÉN Magleby, Ørslev og Holsteinsborg Kirker skriver på kirkernes fælles hjemmeside: ”Vores trofaste organist gennem mange år, [NN], har valgt at gå på pension den 1. februar 2019. Vi siger [NN] tak for hendes dejlige spil og det gode samarbejde, og ønsker hende et godt opium.” Og fra Organist.org’s side siger vi tak til Jens Emil Sanggaard for tippet. Send endelig lere sjove (organist-relaterede) tyrkfejl og lignende til blad@organist.org

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag