Organist.org nr. 1, januar 2019 by Organistforeningens fagblad

N r. 1

 J

ANUAR 2019

 1

8. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

MIKKEL ANDREASSEN SIDE 14

PRÆLUDIUM

NYTÅRSHILSEN

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

Det er nu tidspunktet på året, hvor både tilbageblik på det forgangne år og et fremadrettet blik på det nye trænger sig på. 2018 har været et travlt år på sekretariatet og i bestyrelsen. Ny sekre tariatsleder, ny formand og dertil en langtidssygemelding på sekretariatet. En stor tak til Louis Torp for en ekstraordinær stor arbejdsindsats mhp. at minimere konsekvenserne af Inge Bech Hansens fravær for medlemmer, tillidsrepræsentanter og bestyrelse. Vi glæder os til, at Inge vender tilbage først i det nye år. Men vi har fået en påmindelse om, at vores sekretariat er sårbart ved bl.a. lang tids sygdom. Det har affødt påtrængende overvejel ser om, hvordan vi kan tage højde for det fremover. Vi har haft et år med OK18-forhandlinger. På lønområdet fik vi besked ne lønforhøjelser, men der er i høj grad plads til forbedringer. Her forestår en kamp. Derfor bliver én af opgaverne i 2019 allerede at påbegynde ar bejdet frem mod OK21, herunder også at ruste os betydeligt bedre til evt. strejke og lockout. I forbindelse med OK18 foregik der et godt og intensi veret samarbejde med de øvrige kirkelige organisationer i CO10 og med DOKS både på bestyrelses- og sekretariatsplan. Vi vil i det nye år arbejde på at opretholde og styrke dette tætte samarbejde. Det har over længere tid vakt min opmærksomhed og undren, at der ofte i henvendelse til eller omtale af kirkens aktører i diverse skriftlige udsagn nævnes menighedsråd, menighed, frivillige, præster og provster. Hvor er medarbejderne? Det er naturligvis ikke et udtryk for at medarbejderne ikke ofte er medtænkt i de sammenhænge, men det giver mig alligevel an ledning til at minde om, hvor vigtigt det er, at vi både som organisation og som individuel organist bestandig søger indflydelse og medbestemmelse. At vi kræver at blive nævnt ved navn, fordi vi er så uundværlig en del af kit tet i størstedelen af det der sker i kirke og sognehus, og fordi vi har vores faglighed og meninger at byde ind med i utallige sammenhænge. Så måske skulle målsætningen og opråbet for 2019 være optimeret syn lighed ved navns nævnelse. Vi håber at se mange af jer ved stævnet i Esbjerg i maj måned. Og husk i øvrigt at I kan gøre jer selv, jeres meninger og synspunkter synlige ved at sende indlæg til bladet og måske sætte en debat i gang. Godt nytår.

Organist.org 1/2019

INDHOLD OG KOLOFON

REPORTAGE

NEKROLOG

SIDE

INTERVIEW

SIDE

KONFERENCE

STEFFEN BRUNÉS

MIKKEL ANDREASSEN

Vi fortæller i dette nummer mere fra kirkemusikskolernes konference i Hurup nær Vester vig, hvor blandt andre kirke minister Mette Bock fremlagde sine tanker om skolernes fremtid.

Kirkeministeriets mangeårige personalekontorchef, Steffen Brunés, er død. I den anledning skriver tidligere formand Egon Mortensen et mindeord.

På Organistforeningens stævne til maj vil deltagerne møde organist Mikkel Andreassen i både Vor Frelsers Kirke, hvor han virker i det daglige, og i Hjerting Kirke. Vi tegner et portræt.

ANMELDELSER

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SIDE

STILLINGER

SIDE

BAGSIDE

SIDE

ORGEL & KOR

TO ORGANISTER SØGES

KURSER

Vi anmelder Mikkel Andreassens ”Hjerting Orgelbog”, Erling Elmark Rasmussens digitale forspilssamling, Bo Gunges: ”12 salmer på ny” og Maja Morthorsts ”Små stemmer når himlen”.

uldtidsstillinger i henholdsvis F Gladsaxe Kirke nord for København og Fjelstervang og Vorgod Kirker i Vestjylland. På billedet ses Vorgod Kirke.

Vi kigger på en række kommende kurser, blandt andet et kursus om salmer med børn, arrangeret af Vestervig Kirkemusikskole og Forum for Børnesalmer i sognegården her ved Åbyhøj Kirke.

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org. DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Hovedorglet i Vor Frelsers Kirke i Esbjerg er bygget af P.G. Andersen & Bruhn i 2002 og har 43 stemmer fordelt på tre manualer og pedal. Foto: Nina Møller www.organist.org

Organist.org 1/2019 3

REPORTAGE

KAN VI BEGRUNDE VORES MUSIKALSKE VALG OG FRAVALG? Medlem af Organistforeningens bestyrelse Henrik Strøm var på kirkemusikskolernes fælles konference en af de fire, som var blevet bedt om at holde et plenumoplæg under overskriften ”Fremtidens kirkemusiker?”. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Henrik Strøm indledte sit oplæg med at male med den brede pensel. De samfundsmæssige ændringer i kulturlivet, som blandt andet in ternettet har været generator for, har de se nere år skabt udfordringer for de gamle, vel etablerede kulturinstitutioner, herunder også folkekirken. ”Der synes at være et fællestræk i hele den ne udvikling, nemlig at den enkelte kulturfor brugers præferencer vægtes højt, måske ofte højere end den fagkyndige stemme i det store kulturudbud. Udvikling rummer noget sundt. Det er positivt med mange muligheder og fri hed. Omvendt rummer udviklingen også den fare, at vores fællesviden om kulturelle vær dier og praksisser går tabt,” sagde Henrik Strøm. Man kan med god grund frygte, at de klas siske idéer omkring dannelse er under foran dring til ukendelighed. Men når det eksem pelvis gælder danskernes sangkultur, så må spørgsmålet efter Henrik Strøms opfattelse aldrig blive, om vi skal synge, men om hvad vi skal synge. ”Det er naturligt at medtænke de senere års forandringer i kulturlivet i relation til de

vilkår, hvorunder kirkemusikken i fremtiden kommer til at udspille sig,” pointerede han.

AT VÆRNE OM ORGLET

Herefter fortalte Henrik Strøm om baggrun den for de efteruddannelsesprojekter, som Organistforeningen gennem snart ti år har været med til at udvikle og gennemføre. Kra vene til kirkemusikere er blevet mere mang foldige, og det må man indrette sig efter. Men når det gælder spørgsmålet om selve kirke musikkens fremtid, vil han helst ikke advoke re for nogen bestemt udvikling. ”Organistforeningen har ikke som sådan en fast erklæret kirkemusikæstetik,” forklarede han. Alligevel vil han gerne tale om, hvordan man bærer sig ad med at ruste kirkemusike re til at løfte den værdifulde kirkemusikalske arv, herunder ”at understøtte og motivere sal mesangen, at værne om orglet som kirkens særlige instrument, og som kirkemusikalsk fagperson at give musikken en central place ring i kirkens liv og forkyndelse”.

FRA AUTORITET TIL DIALOG

Henrik Strøm konstaterede, at den kirkemu sikalske tradition er under forandring, hvilket der naturligvis ikke er noget nyt i. ”Nye lag er kommet til, hvor tidligere tiders praksisser i nogle tilfælde er veget i baggrun den. Det har til alle tider været genstand for en stor diskussion, i hvor høj grad kirkemu sikken må nærme sig den folkelige musikkul tur, og på dette punkt er vi ikke nået meget Organist.org 1/2019

REPORTAGE videre i dag. Men til forskel fra tidligere tider møder vi som musikfaglige personer nok ikke den samme respekt – organistens ord vejer bare ikke tungest længere,” sagde han. Derfor er det vigtigt for nutidens og fremti dens kirkemusikere at ruste sig til en kvalifi ceret dialog. ”Som fagpersoner skal vi have de relevan te kompetencer og samtidig evne at gå ind i musikæstetiske diskussioner og her begrun de vores musikalske valg og fravalg. Dette er særlig vigtigt i en tid med så mange mulighe der og derfor også mange forventninger til kirkemusikeren. Det er også vigtigt, at vi ser os selv som ambassadører for kirken og kirke musikken, så vi tænker den formidlingsmæs sige dimension ind i vores arbejde og evner at sætte vores tekst, altså kirkemusikken, ind i en given kontekst.”

ET EKSTRA GEAR

Både på grund af formidlingsbehovene og på grund af de mere vidtfavnende kirkemusi kalske aktiviteter i sognene ligger kirkemu sikernes kompetencebehov i dag på et an

Henrik Strøm lavede i sit oplæg på kirkemusikskolerne konference en kobling mellem kravene til fremtidens kirkemusikere og de generelle samfundstendenser på kulturområdet.

det niveau end for blot 10-20 år siden. I 2017 gennemførte Oxford Research en undersøgel se for Organistforeningen, som peger i samme retning. ”Konklusionen var her, at KMOK-uddannel sen netop danner en værdifuld grunduddan nelse, men at der samtidigt er et behov for yderligere et uddannelsesmæssigt gear i sær ligt de populærmusikalske stilarter og inden for det pædagogiske felt.” Med de nuværende kompetencebehov er man med andre ord nødt til at overveje meget nøje, om det stadig er tilstrækkeligt med en kort videregående uddannelse. Som et nød vendigt bidrag har Organistforeningen der for fremlagt en række uddannelsespolitiske visioner for, hvordan man kan sikre tilstræk kelige kompetencer hos fremtidens kirkemu siker. Henrik Strøm havde i sit oplæg ikke tid til at gå i detaljer med dette, men rundede af med at sige: ”Jeg vil gerne indbyde til en bred diskussi on af kirkemusikerens rolle i fremtiden, hvil ke kompetencer der skal sættes i spil, og hvil ke uddannelsesmæssige implikationer dette måtte føre til. Samtidigt vil jeg også slå til lyd for at holde dannelsestanken højt i hævd, at vi som kirkemusikere i folkekirken på den ene side står på akkumulerede lag af kirkemusi kalsk erfaring, men at vi samtidigt med vo res musikalske praksis i dag må tage stilling til nye trends og derved være med til at forme det dannelsesmæssige udgangspunkt for kir kemusikere i fremtiden.” Man kan bliver klogere på Organistforeningens uddannelsespolitisk på www.organist.org under ”Organistforeningen” > ”Uddannelsespolitik”. >

Organist.org 1/2019 5

REPORTAGE

Sproglige båndsløjfer De tre øvrige plenumoplæg på kirkemusikskolernes konference blev holdt af Tine Lindhardt (se nedenfor), Søren Abildgaard (læs om dette i Organist.org nr. 10, november 2018) og Ole Brinth. Rektor for Sjællands Kirkemusikskole Ole Brinth fabulerede i sit oplæg over, hvordan vi let kommer til at lave sproglige båndsløjfer, når vi taler om kirkemusik. Man kan sige, at størsteparten af musikken i kirken involverer kirkemusikere. Det er på den ene side er ret uimodsigeligt udsagn, men på den anden rummer det en pointe, som ifølge Ole Brinth er væsentlig at holde sig for øje: Kirkens musik er nemlig mere end bare kirkemusik. Den kan siges at være fællesmængden af den kirkemusik, som er komponeret til kirkelig brug, og anden musik, der tjener et kirkeligt formål uden i sit udgangspunkt at være komponeret som kirkemusik. Ole Brinth kom også ind på spørgsmålet om autorisation. Her er det interessant, at hvor der er ganske faste rammerne for ordene, som bliver sagt i kirken, så er musikken helt og aldeles fri. Ek-

sempelvis indeholder den autoriserede salmebog ganske vist nogle henvisninger til melodier, men der er ikke tale om autoriserede melodihenvisninger. Efter Ole Brinths formodning vil der blive ved at være total frihed omkring selve musikken, for tendens går i retningen af, at der løsnes snarere end at der strammes.

Jens Ole Rasmussen Brinth, bedst kendt som Ole Brinth

ER KIRKEMUSIKKEN UDE AF SYNC? Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, fortalte på kirkemusikskolernes fælles konference om, hvad hun finder vigtigt, at kirkemusikere er bevidste om. Det handler blandt andet om at finde en balance mellem det fremmede og det fortrolige. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Biskop Tine Lindhardt talte i sit plenumoplæg på Hotel Thinggaard i Hurup om at være bag efter sin tid.

”Indimellem hører man, at kirken er ude af sync med resten af samfundet. En gudstjene ste er da også fuldstændig ude af sync, og den bog, vi læser i, Bibelen, er da om noget ude af sync. Og så er der selve budskabet, som er ude af sync. Samtidens budskab hedder ’no get for noget’, kirkens budskab hedder ’meget for lidt’ og ’alt for intet’,” sagde biskoppen og fortsatte: ”Derfor er det vel også o.k., at formen er ude af sync, når budskabet i den grad er ude af sync? At der er en fremmedhed på den måde? Ja og nej! Evangeliet er fremmed i den for Organist.org 1/2019

REPORTAGE stand, at det er ikke noget, vi kan tænke os til. Det skal siges til os. Det er også formens og ordenes fremmedhed, som giver en højtide lighed, og som giver en åbning for noget nyt. Man udvikler sig jo ikke, hvis ikke man har no get til at skabe sprækker i det, man ellers be skæftiger sig med.” Tine Lindhardt refererede til et af Paulus’ breve til menigheden i Korinth, hvor han for maner dem til, at når de taler med fremmede, der kommer ind fra gaden, så må de ikke tale i tunger, selvom tungetale kan være udmær ket. Så må de bruge et sprog, som andre kan forstå. ”Skal man overføre det, så kan man sige, at det er godt med fremmedhed, men fremmed heden kan kamme over i uforståelighed og blive en spærring. Derfor er det vigtigt, at vi tænker os grundigt om, hvilket sprog vi bru ger. Derfor er der tradition, men også i vidt omfang oversættelse og fornyelse,” sagde Tine Lindhardt.

FLERE INSTRUMENTER, TAK

Ikke mindst når det gælder musikken, mener hun, at man virkelig skal tænke sig om. ”Sang og musik skaber jo en indgang bag om ryggen på os. Sang og musik er sanse ligt, det rører os, før vi ved af det. Det er ikke uvæsentligt, hvad man sender ud af musik og sang.” Det handler altså ifølge Tine Lindhardt om at finde en balance mellem det fremmede og det fortrolige. ”Betyder det så, at orglet skal ud af kirken? Nej, det synes jeg ikke. Min afdøde mand men te, at man ikke hurtigt nok kunne få orglet ud af kirkerummet. Dér følger jeg ham ikke helt, men jeg synes i den grad også, at der skal an dre instrumenter til,” lød budskabet fra Tine Lindhardt.

”Orglet er fascinerende. Lad os få flere unge til at lege med dette fantastiske instrument. Og lad os opdage, hvad det kan. Og lad os så også få andre instrumenter ind,” uddybede hun.

AT FÅ FOLK MED

”Fremtidens kirkemusiker skal ligesom præ sten være tjener. Tjener for evangeliet, tjener for salmesangen. Kirkemusikere skal få me nigheden til at synge med. Og dét er en kæm pe opgave, fordi vi ikke synger i dag,” konsta terede biskoppen. Hun kom med et praktisk forslag: Man kun ne prøve at anbringe kirkekoret ned på bæn kene blandt menigheden. På den måde kun ne man være heldig at få nogen med, og man kunne bedre tune sig ind på toneleje, tempo og syngemåde. ”Og sådan gælder det også med kirkemu sikken i det hele taget. Det at kunne få folk med kræver en kæmpe faglighed. Det synes jeg, er rigtig vigtigt, at fremtidens kirkemusi ker også har.” >

Fremmedhed er godt, men det kan også kamme over, pointerede Tine Lindhardt på kirkemusikskolernes konference.

REPORTAGE

MINISTER: HOLD FAST I DET ORGEL! Som kirkeminister har Mette Bock magt til at påvirke kirkemusikkens fremtid, blandt andet ved at træffe afgørelser omkring størrelsen på tilskuddene til kirkemusikskolerne. Derfor blev der lyttet intenst, da hun på kirkemusik skolernes fælles konference luftede sine holdninger til kirkemusikskolernes strategi og til kirkemusik i det hele taget. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Danmarks kirkeminister ved noget om kirke musik. Hun er en flittig kirkegænger, og som yngre var hun gennem 25 år søndagskirke sanger i Vær og Nebel Sogne ved Horsens, hvor hun bor. Samtidig sang hun i et stort ora toriekor. Dette indledte Mette Bock med at fortælle lidt om, da hun holdt sit oplæg på an dendagen af kirkemusikskoleres fælles konfe rence i Hurup i september. Hun fortsatte i det brede perspektiv: I Dan mark har vi fortsat en massiv opslutning om kring folkekirken. En medlemsprocent på 86 procent af alle ”gammeldanskere” er unikt i hele verden, slog ministeren fast. ”Det skal vi glæde os over. Men vi skal også sørge for, at der stadig bliver inviteret inden for i folkekirken. Og jeg ser kirkemusikken og vores salmeskat som en af de veje, der kan føre til, at man når frem til, hvad det egentlig er at være folkekirke, og hvad det handler om at være kristen i et moderne samfund,” sagde hun.

KRIGERISKE KIRKEFOLK

I sin tale dvælede Mette Bock flere gange ved tilsyneladende modsætningspar inden for

kirkemusikken: tradition over for fornyelse, det elitære over for det folkelige. Hun under stregede, at hun personligt går ind for et både og, men frem for alt hylder hun folkekirkens lokale selvstyre. Man må indrette sig ude i de enkelte sogne. Og når man i øvrigt tænker på, hvad det er, musikken faktisk kan, så er det naturligt, at diskussioner undertiden kan bli ve ganske ophedede. ”Kirkens folk er utrolig krigeriske. Altså, vi forkynder fred, men er der problemer eller diskussioner i folkekirken, så skal jeg da lige love for, at fronterne bliver trukket op. Og i et frit samfund skal vi jo heller ikke være enige om alting,” pointerede Mette Bock. Hun refererede blandt andet til debatterne om automatisering af klokkeringning og om elektroniske orgler. ”De diskussioner er med til at skærpe vores opmærksomhed på, hvorfor vi synes, noget er bedre end andet. Debatter om kirkemusik, om forholdet mellem nye og gamle salmer og om tempo og tonehøjde i salmesangen, sådan nogle debatter kan findes i de kredse, som i forvejen beskæftiger sig professionelt med kirkemusikken. Men det er jo ikke kun fag faglige spørgsmål. Det er noget, som betyder rigtig meget for mennesker. Og I er jo ikke en gang enige indbyrdes, så hvorfor ikke prøve at invitere folk i sognet til en diskussion om de her ting?” foreslog hun.

GODT MED DECENTRALISERING

Mette Bock mener, at det kirkemusikfaglige niveau er højt hertillands, når man sammen ligner med andre lande. ”Vi har ikke noget at være kede af i Dan

Organist.org 1/2019

REPORTAGE

Kirkeminister Mette Bock opfordrede på konferencen i Hurup lørdag den 15. september til, at man i højere grad inviterer menigheden ind i samtaler omkring kirkemusikken lokalt i sognet. I sin tale pointerede hun også, at det efter hendes opfattelse ikke er al musik, der egner sig i kirken.

mark. Vi har en stolt tradition, og vi har meget veluddannede mennesker i folkekirken, også når det gælder musikken. Men hvordan sikrer vi, at vi også har det i årene der kommer? Det kan man selvfølgelig godt se med bekymring på,” erkendte hun og pointerede, at det i hvert fald ikke vil hjælpe at centralisere kirkemu sikskolerne, tværtimod: ”Det er ikke billigt at uddanne dygtige kir kemusikere. Og vi diskuterer jo også, om det virkelig kan være nødvendigt, at man skal have den her form for uddannelse tre steder landet. Men jeg synes, det er væsentligt. Også i forhold til netop at sikre, at der bliver uddan net tilstrækkeligt mange til fremover at løfte opgaven.” Mette Bock roste derfor kirkemusikskoler ne for at brede undervisningen ud geografisk,

samtidig med at hun opfordrede til, at det lo kalt rekrutterende arbejde bliver intensiveret. ”Jeg tror, at kirkemusikskolerne skal være endnu mere synlige, ikke kun i forhold til me nighedsråd, men også i forhold til lokalsam fund. Jeg tror faktisk, at flere vil være interes serede, hvis de opdager, at skolerne har nogle tilbud, som man ikke skal køre meget langt for at deltage i,” sagde hun.

DER SKAL VÆRE GRÆNSER

Selve kirkemusikken skal have lov til at forny sig, og ifølge ministeren er det fint med ekspe rimenter. Men er der grænser for, hvilken mu sik, man kan tage ind i en folkekirke? Hvor går grænsen for, hvad man eksempelvis kan gå med til i forbindelse med en bisættelse? >

Organist.org 1/2019 9

REPORTAGE ”De diskussioner finder jo livligt sted der ude, og de kan nogle gange være smertefulde. Hvis der kommer pårørende, som overhove det ikke er vant til, hvordan tingene foregår i en kirke, og som måske har nogle ønsker, som man kan synes, er vilde. Jeg synes, der skal være grænser. Men jeg synes også, det er vigtigt, at man så har over skud til at fortælle de her mennesker, som ikke kan få deres ønske opfyldt, hvorfor det er uden for kirkens rammer – i stedet for bare at afvise. En tålmodig samtale, hvor man vi ser vilje til at møde folk, hvor de er, kan også være en måde at åbne folkekirken på, selvom det måske ender med at blive et afslag,” poin terede Mette Bock.

RETTIDIG OMHU

Ministeren fortsatte med at takke for det ar bejde, kirkemusikbestyrelsernes bestyrelser og ledelser har udført i forbindelse med ud viklingen af skolernes fælles vision og strategi i et tiårigt perspektiv. ”Nu er der straks nogen, der tænker: ’Åh, New Public Management! Skal vi nu også til at have det ind i folkekirken?’ Men det er det ikke, for mig at se. Det at se langt fremad, sy nes jeg, er rettidig omhu. Man skal gøre det, for ellers kan man nemt komme til at blafre i vinden i forhold til aktuelle tidsstemninger – hvis ikke man er sikker på, hvad det er, man skal rette sig ind efter,” slog hun fast. I visions- og strategirapporten, som Mette Bock havde modtaget fra kirkemusikskolerne i starten af januar 2018, er der peget på otte fokuspunkter, og hun kommenterede i sin tale på nogle af punkterne. Det handlede blandt andet om spørgsmålet om orglet som kirke musikerens selvskrevne hovedinstrument. ”Det er en diskussion værd: Hvad er der med det her mægtige instrument? Hvad er

det, det kan? Tænker man, at det hører for tiden til? Selv synes jeg, at orglet er et af de mest vidunderlige instrumenter, vi overho vedet har, fordi det kan håndtere alt fra det mægtigste brus til den fineste følsomhed. Så hold fast i det orgel!” lød ministerens ordre. Hun tilføjede, at det jo ikke udelukker, at der engang imellem kan være for eksempel en guitar, en fløjte eller et band, som finder vej ind i folkekirken også.

JULEAFTENSTERROR

Som afrunding på sin tale fortalte Mette Bock om en oplevelse fra sit eget sogn, Vær ved Horsens, hvor hun har boet hele sit liv og – som hun sagde – har overlevet mange præ ster og organister. ”På et tidspunkt havde vi en meget firkan tet præst. Han begyndte at blande sig i melo divalget, så det var en konflikt i sig selv, hvem der skulle bestemme. Samtidig havde han som princip, at det er fuldstændig uteologisk at gå i kirke juleaften, fordi det jo altså er første jule dag, som er den egentlige højtid. Derfor valgte han til juleaftensgudstjenesten kun ukendte salmer og ukendte melodier til de kendte sal mer, sådan at ingen kunne synge med – bare lige for lige at komme med et statement, ikke? Så dét er også en måde at bruge kirkemusik ken på,” erfarede Mette Bock. En pointe med den groteske anekdote var, at det kræver en følsomhed – også fra kirke musikernes side – at finde ud af, hvornår man rammer rigtigt. ”I spiller som kirkemusikere, der uddanner nye kirkemusikere, en kæmpestor rolle for, at folkekirken fortsat kan være i live og have en vækst i ordets allerbedste betydning. Så held og lykke med det videre arbejde!” lød ministe rens afsluttende cadeau til forsamlingen. Organist.org 1/2019

REPORTAGE

Om lørdagen var der god tid til drøftelse i grupper ledet af hver af de fire oplægsholdere. Her Søren Abildgaards gruppe. >>

Derefter præsenterede Inge Marstal en lang række sange fra Kirkesangbogen, som hun har været med til at redigere.

Om aftenen en spektakulær oplevelse i Vestervig Kirke med laserlys og musik komponeret af norske Bjørn A. Drage

Sopran Marianne G. Nielsen sang Hildegard af Bingen a cappella, vekslende med stykker fra komponisten ved orglet.

Lørdag morgen skulle der igen synges nye salmer, denne gang fra ”100 salmer” præsenteret af Morten Skovsted.

Konferencen blev rundet af i Vestervig Kirke med en høstgudstjeneste, hvor MidtVest Pigekor og Dorte Bille var med.

Organist.org 1/2019 11

NEKROLOG

STEFFEN BRUNÉS ER DØD Tidligere kontorchef i Kirkeministeriet Steffen Brunés døde den 28. november, 65 år gammel. Af Egon Mortensen Det var med stort vemod, at jeg i Kristeligt Dagblad læste, at Steffen Brunés var død. I mit 23-årige virke som formand for PO-organisterne var Steffen den, jeg havde allermest at gøre med i Kirkeministeriet. Det var med ham, vi forhandlede løn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø osv. Forhandlingerne foregik i en sober og afslappet tone blandet med Steffens humor. Han var kontant men retfærdig ved sådanne møder, men frem for alt kunne man stole på, at han holdt de aftaler, der var blevet indgået. Jeg havde også adskillige møder med ham på tomandshånd og følte altid, at han havde tid til at snakke problemerne igennem. Ofte var Steffen Brunés gæst ved vore årsmøder, hvor han underholdt medlemmerne med nyt fra kirkeministeriet. Disse foredrag var altid spækket med hans uforlignelige humor. Han gik gerne i dialog med medlemmerne om både stort og småt. Jeg var helt tryg ved, at det var ham, der havde med personaleorganisationerne at gøre. Vi havde et fortrinligt samarbejde i min tid som formand. Ære være hans minde. Foto: Filip Graugaard Esmarch

Steffen Brunés var ikke blot kontorchef men også Kirke ministeriets kirkeretslige ekspert, og da han stoppede som kontor chef ved udgangen af 2017, var det med henblik på som kommitteret i kirkeret at arbejde bredere med området og udarbejde en samlet fremstilling af kirkeretten. Det nåede han ikke, men hans bog ”Folkekirkens personale”, som i 2014 udkom i 3. udgave, er fortsat et nyttigt opslagsværk. På billedet ses Steffen Brunés holde oplæg på Organistforeningens årsmøde i Svendborg i maj 2012

Organist.org 1/2019

Orglet i treenighedskirken esbjerg Nyt RP og SV, ombygget og udvidet HV og P 42 stemmer

MARCUSSEN ORGELBYGGERI MARCUSSEN&&SØN SØN ·· ORGELBYGGERI A/S A/S STOREGADE DK-6200AABENRAA AABENRAA STOREGADE24 24 ·· DK-6200 Telefon 23 50 Telefon(+45) +45 7474 62 62 23 50 Organist.org 1/2019 13 www.marcussen-son.dk E-mail: info@marcussen-son.dk www.marcussen-son.dk

INTERVIEW

”FOLK SAVNER, AT KIRKEN TAGER SIG SELV ALVORLIGT” Organist og korleder Mikkel Andreassen har løftet arven efter Peter Møller i Vor Frelsers Kirke i Esbjerg. Men han har også luftet ud i kirken, taget et faderopgør med stilpasticherne og fornyet kirkemusikken. Han mener, kirken skal træde i karakter, frem for at hive P3 ind i et forsøg på at være progressiv eller lefle for menigheden. Organisten skal tro på sin faglighed og tilbyde menigheden musik, de ikke vidste, fandtes. Til stævnet i maj spiller han et af sine egne bud, Hjerting Orgelbog. Tekst og foto: Nina Møller, journalist I Mikkel Andreassens familie hed Peter Møller aldrig andet end Herren og Vejen. Velagtede Peter Møller havde været Mikkels orgellærer i syv år på konservatoriet, da et nødvendigt fa deropgør pressede sig på. ”Det har altid budt mig imod at se gudstje nesten som et kludetæppe af pasticher, og det diskuterede jeg med Peter Møller henimod slutningen af mit studie. Hans kirkespil var meget andet end pasticher, men han anvendte dem som en helt underforstået forudsætning for, hvordan man udformede god kirkemusik. Efter jeg havde hørt ham spille til gudstjene ste, sagde jeg: ’Det var en fantastisk masse fine stilkopier, du fik lavet, Peter!’. Så blev han fandeme gal! Det provokerede ham. Jeg tror godt, han kunne se, der var en pointe,” fortæl ler Mikkel. Peter Møller har haft stor betydning for Mikkel Andreassen: ”Det var fantastisk at have ham som lærer. Han var en lidenskabelig person, og for ham

var det at spille til gudstjeneste en dybt al vorlig praksis. Han var en utrolig god musi ker, komponist og improvisator. En ihærdig underviser og glødende pædagog. Man lærte at beskæftige sig konkret med musikken. Lod den fortælle, hvordan man skulle spille den. Jeg husker mange timer, hvor vi atomiserede musikken, for at kunne bygge den rigtigt op igen,” erindrer Mikkel Andreassen.

EN LILLE KONGERÆKKE

Relationen mellem Peter Møller og Mikkel var intens. Det blev mere og mere tydeligt op imod Mikkels afgangseksamen, at han var ved at løsrive sig fra sin læremester og udvikle sin selvstændige spillestil. Lige så klart var det også, at Peter Møller respekterede Mikkel. ”En påskenat ringer han til mig og siger, han har bestemt, at jeg skal spille til hans be gravelse,” fortæller Mikkel. Peter Møller var på det tidspunkt syg af kræft og døde tre år efter. Mikkel spillede blandt andet Messiaen til hans begravelse. En anden markant organist ved Vor Frel sers i Esbjerg, Jesper Madsen, dør også i 1999. I 2000 kommer Mikkel Andreassen hjem til Esbjerg og tager arven op som organist i Vor Frelsers Kirke. Her har han markeret sig som organist, kantor og komponist. Siden han var ung, har han tilkendegivet sine holdninger til kirkemusik og er en ivrig debattør på sin blog og i organisternes Face book-gruppe. Det ligger ham meget på sinde, at kirkemusikken skal være sin egen og forny sig i sin samtid, i samspil med historien, men ikke ved at efterligne den i pastiche – som læ remesteren praktiserede det. Organist.org 1/2019

INTERVIEW

Mikkel Andreassen er blandt andet kendt for sine markante holdninger til kirkemusik – og sin måde at udtrykke dem på. ”Hvis jeg vil underholdes, går jeg ikke i kirke, så går jeg i biffen eller på værtshus. Hvis jeg skulle spille til bal, ville jeg heller ikke tage koralbogen med,” siger han.

KIRKEN ER IKKE P3 Mikkel Andreassen tror ikke på, at man lok ker folk ind i kirken ved at spille P3-populær musik frem for at give menigheden ny kirke musik. ”Juleaften skal vi helst ikke spille noget, der kan fornærme nogen, så vi får sødsuppejule musik. Vi skal allerhelst spille det, folk bestil ler, til barnedåb, bryllup og begravelse. Så er det Kim Larsens ’Om lidt bli’r her stille’. Det er ørkesløst kedsommeligt og befordrer den tan ke, at i kirken spiller man altid det samme. Det er uspændstigt og spærrer vejen for nødven dig fornyelse. Jeg tror, folk savner, at kirken ta ger sig selv alvorligt.” Det er som om, kirken mangler selvtillid, synes Mikkel.

”Vi er vant til at være i defensiven. Man har diskuteret alt fra hyndernes tykkelse til hvor mange bønner, der skal i kirkekaffen. Men vi har brugt mange år på at studere kirkemusik. Jeg stoler på min egen faglighed og viden om, hvad der vil klæde situationen,” siger han og giver et eksempel: ”Nogle pårørende havde et stærkt ønske om, at jeg, til en ung kvindes begravelse, skul le spille Danser med drenges ’Er der nogen i himlen’. Jeg sagde, det gør jeg ikke, for jeg kan ikke finde den substansfyldte forbindel se til jeres begravelse. Jeg vil spille det aller smukkeste, jeg kender: slutningen af Meditation 5 fra Messiaens ’Treenighedsmysterium’. De skrev så en taknemlig mail om, hvor smukt

Organist.org 1/2019 15

INTERVIEW det havde været. Min opgave er ikke at give dem det, de vil have, men det, jeg ved, de be høver. De kunne ikke ane, at den musik fand tes.”

INTET PÆNHEDSDOGME

Mikkel Andreassen mener, det er organistens ansvar at forny kirkemusikken. Det gør han som noget selvfølgeligt uge efter uge. Derfor kunne han heller ikke huske noget særligt ved musikken til et bryllup, hvor gæster efterføl gende skrev til ham: ”De syntes, det havde været så fantastisk, så levende, og de troede slet ikke, kirkemusik kunne lyde sådan. Men sådan spiller vi altid i kirken. Det er ikke noget, vi skal bestilles til. Mange ved heller ikke, hvor fremragende san gere vi har i koret.” Det handler ikke om, at man ikke må spille ”rytmisk musik” i kirken. I øvrigt en fuldstæn dig meningsløs kategori, hvis man spørger Mikkel Andreassen: ”De gamle musikalske genrebetegnelser ’klassisk’ og ’rytmisk’ er for længst slidt op. Det giver ikke mening at have to overordnede inddelinger, der skulle kunne beskrive alt fra Kandis til Miles Davis, fra Lehar til Messiaen. Det er firkantet, forvrøvlet og unyttigt,” siger han. En anden fordom er, at folk tror, kirken er bange for grim eller voldsom musik. ”Bachs og Messiaens musik er voldsom, og orglet har en kæmpe spændvidde dynamisk. Det er et voldsomt instrument med masser af muligheder. Der er ingen i min kirke, der er bange for kraftig lyd. Mange tror, det skal være stille musik, at der er et pænhedsdogme. At musikken skal være sød. Jeg siger til folk, at de må spille støjrock, heavy – alle genrer det måtte være – hvis de kan overbevise mig om, at det giver mening ud fra en gudstjenstlig be

tragtning. Det handler om relationen og sub stansen,” fastslår Mikkel Andreassen.

PESSIMISMEN ER AFBLÆST

Mikkel Andreassen begyndte sidste år som underviser i orgel på konservatoriet i Esbjerg og glæder sig over, at flere igen søger ind ef ter nogle magre år. I 2015 og 16 var der ingen, som søgte Esbjerg, men i år er der optaget tre, og fire har søgt optagelse til næste hold. ”Vi har afblæst den store pessimisme. Det ligner, at vi kan få et lille velfungerende kirke musikalsk miljø. Og jeg ser med stor glæde, at de nye ansøgere er væsentligt yngre. Der har ellers været tendens til at orgel var den anden uddannelse, efter at man havde taget en an den instrumentaluddannelse,” siger Mikkel Andreassen.

KREATIVITET AF NØDVENDIGHED

Han vil godt tage noget af æren for, at kurven går opad og finder det spændende at få mulig heden for at præge de kommende organister. ”Mange fra mit kor har været interesseret i orgel og har søgt ind på kirkemusikskolen og er blevet organister rundt omkring. Nu kan jeg mere påvirke til, at de tager den fulde kan didatuddannelse. De kan aktivt bruge deres musikalske baggrund og finde fællesmæng den med det kirkemusikalske,” forklarer han. Mikkel ser både en kreativitet blomstre på konservatoriet af nødvendighed på grund af få studerende, men også i et frugtbart møde mellem forskellig praksis. ”I Esbjerg har man været nødt til at opfinde begejstringen for at skabe noget med de mu ligheder, der er. Et eksempel er Det Klassiske Kollektiv, hvor de studerende spiller sammen på de instrumenter, der nu engang er, i stedet for at græde over de strygekvartetter, man ikke kan spille. Organisterne spiller på andre Organist.org 1/2019

INTERVIEW

På stævnet i maj vil Mikkel Andreasen spille sin orgelcyklus ”Hjerting Orgelbog”. Deltagerne kommer – selvfølgelig – til at opleve den i Hjerting Kirke (Hjerting ligger en smule nordvest for Esbjerg, hvor stævnet finder sted). Orgelbogen er skrevet og uropført i 2014 og er netop udkommet på Forlaget Mixtur.

tangentinstrumenter. Der er en forestilling om, at klassiske musikere kun spiller det, der står i noderne, men kirkemusikere har jo altid improviseret.”

BRUGSMUSIK KAN OGSÅ VÆRE KUNST

Mikkel Andreassens orgelcyklus ”Hjerting Or gelbog” er netop udkommet på Forlaget Mix tur. Han komponerede værket over Robert Ja cobsens altervæg i Hjerting Kirke. Det havde han haft lyst til, siden han kom tilbage til Es bjerg. Oprindelig tænkte han det som en suite på 12-15 minutter. Efterhånden opstod ideen om en bog, en liturgi.

”Ligesom i alterudsmykningen skulle Kristusfiguren være central. Jeg skrev et lil lebitte stykke over koralen ’Det Hellige Kors, Vorherre selv bar’. Det materiale kunne jeg bruge. Fra en af de første satser, ‘Adam og Eva’, brugte jeg samme slags harmonik og bevægel se. Adam og Eva-satsen indgår også i satserne ‘Langfredagsmusik’ og ‘Kristi Blik’ og i slutnin gens ‘Jesus vandrer på Ho Bugt’. Jeg har sam menfattet de enkelte dele med en stærk hel hed for øje. Det skulle ikke være underlægning til Robert Jacobsens figurer. Musikken er ud sprunget af dem, men jeg ville fortælle videre.” >

Organist.org 1/2019 17

INTERVIEW Mikkel mener, at brugsmusikken for tjener en højere stjerne: ”Vi har fået en besynderlig fornem melse af, at man ikke skal gøre sig umage på samme måde med brugsmusik, og at et kunstværk skal være autonomt for at være interessant. Men jeg synes jo, det er spændende at fortælle ind i en sammen hæng.”

ENKELHED ER MERE SPÆNDENDE

Med ”Hjerting Orgelbog” har Mikkel An dreassen arbejdet med det enkle i musik ken. ”Det er kedeligt at høre komponister, der smider alle virkemidler på banen i lø bet af de første ti sekunder – ligesom Li geti i ”Volumina”. Så har man fra takt ét brugt alle harmoniske muligheder. Hvis du økonomiserer, kan du udtrykke dig med langt mindre effektjagende midler. Store dele af musikken i ’Hjerting Orgel bog’ er skrevet helt uden brug af løse for tegn. Jeg synes, der er noget velgørende ved enkelhed,” siger han. Til maj på stævnet kan man høre Mik kel Andreassens tanker om enkelhed fol de sig ud i hans eget værk og bud på ny kirkemusik: ”Hjerting Orgelbog”, som han vil spille for deltagerne i Hjerting Kirke. Han er optaget af at formulere kirke musikken på ny og tror, vi behøver en lø bende samtale om dens opgave og mulig heder. Han ser egentlig ikke sig selv som debattør, men deltager ivrigt i debatten, fordi han synes, det er afgørende: ”Der er et behov for besindelse på op gaven, helt bredt i kirken. Det vil være en bevægelse fremad at tage kirkemusikken alvorligt igen.”

Mikkel Andreassen (født 1966) 1983-1991 Studier ved Vestjysk Musikkonservatorium med Peter Møller som hovedfagslærer. Korledelsesundervisning hos Søren Birch, Søren K. Hansen og Alice Granum. 1991-1993 Organistassistent ved Løgumkloster Kirke. 1993-2000 Organist og kantor ved Hørsholm kirke. 1996-2000 Kompositionsstudier hos Bernhard Lewkovitch. 2000-d.d. Organist og kantor ved Vor Frelsers kirke, Esbjerg. Kirkens kor har mange medlemmer, som studerer på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Koret er blandt andet rost for sit Rachmaninov-album (Vesper Op. 37, 2011) 2017-d.d. Underviser i orgelspil og koordinator for det klassiske uddannelsesområde på Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg. Læs mere blå bog og blog på Mikkel Andreassens hjemmeside: mikkelandreassen.dk

Organist.org 1/2019

INTERVIEW

Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist. Undervisning tilbydes på såvel forberedende basislinjer som eksamenslinjer. Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb. Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til • kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse) • kirkemusiker med sang • kirkemusiker med sang og korledelse Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Se yderligere information på:

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2019-2020: d. 1. marts Løgumkloster Kirkemusikskole: lkms@km.dk tlf: 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole: sjkms@km.dk tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole: vvkms@km.dk tlf. 97 94 16 85

www.kirkemusikskole.dk

Organist.org 1/2019 19

ANMELDELSER

FRA DET SØDMEFULDE TIL DET KRADSE Mikkel Andreassens orgelværk omfatter tyve satser, der afspejler kirkeåret, samt musik, der beskæftiger sig med morgen, aften, dåb, nadver og begravelse. En inspirerende og meget personlig udgivelse.

Mikkel Andreassen Hjerting Orgelbog Forlaget Mixtur 299 kr. på noder.dk

Af Henrik Strøm ”Hjerting Orgelbog” er et bekendtskab værd! Det er et mangefacetteret værk, som i næ sten fortættet form omfatter kirkemusikkens mange dimensioner i spændet fra teologi til æstetik, og i de fyldige noter lader Mikkel An dreassen på en meget fin måde de interesse rede følge alle disse refleksioner, som ligger til grund for de enkelte kompositioner i udgivel sen. Musikken spænder vidt fra et næsten mi nimalistisk udtryk til et ekspressivt og disso nerende klangunivers. ”Hjerting Orgelbog” er komponeret, ja nær mest en dedikation, til Robert Jacobsens alter udsmykning i Hjerting kirke ved Esbjerg, men til trods for denne specifikke reference knyt ter værket an til den kirkemusikalske traditi on på en sådan måde, at musikken bliver re levant og nærværende langt udenfor Hjerting Sogn. Mikkel Andreassen formår indlevende at tonesætte og fortolke bibelens beretninger om Gud og mennesket fra syndefaldet over opstandelsen til det enkelte menneskes ople velse af Guds nærvær i dag. ”Hjerting Orgelbog” er en omfattende ud givelse, som på den ene side naturligvis kan fremføres i sit hele i koncertøjemed. På den anden side rummer udgivelsen så megen ko ralbundet og gudstjenesteegnet musik, at de

INDHOLD: Åbning Adam og Eva Morgen – Se, nu stiger solen Keruber Tro, håb og kærlighed Sov sødt, barnlille Himmelgænger (Lille juleklokke) Spaltning Langfredagsmusik Det hellige kors, vor Herre selv bar Kristi blik Påskemusik - Krist stod op af døde Mindemusik Nadver - Dit minde skal, o Jesus stå Lille musikant - Bebop til Robert J. Gud Helligånd, vor trøstermand Lille læser - Far, verden, farvel Aften - Sig månen langsomt hæver Jesus vandrer på Ho bugt Begyndelse Om musikken

enkelte kompositioner med lethed vil kunne finde anvendelse ved gudstjenester i løbet af kirkeåret.

STOR SPÆNDVIDDE

Der er tale om en meget udtryksfuld og disso nansfyldt musik, fra det nærmest sødmefyldte Organist.org 1/2019

ANMELDELSER til det kradse. Udtrykket er meget personligt og originalt og har ikke meget pastichepræg over sig. Musikken spænder fra små tostem mige kompositioner til længere koraludsæt telser over bl.a. ”Se, nu stiger solen”, ”Krist stod op af døde” og ”Far, verden, farvel”. De fleste af udgivelsens kompositioner vil kunne realiseres på selv helt små orgler. Svær hedsgraden for de enkelte kompositioner va

rierer meget, og vil altid opleves meget indivi duelt. Dog er det værd at bemærke, at en del af kompositionerne i ”Hjerting Orgelbog” har et omfang og en sværhedsgrad, som bestemt ligger indenfor det opnåelige. Og musikken fortjener anerkendelse og udbredelse som et originalt bud på ny kirkemusik – også i den daglige liturgiske kontekst.

MASSER AF KVALITETSFORSPIL Erling Elmark Rasmussens digitale forspilssamling er en guldgrube af høj håndværksmæssig standard. Samlingen udgør i skrivende stund 2.300 filer med forspil, og den vokser hele tiden. Af Per Rasmus Møller Det er en imponerende præstation, der ligger bag Erling Elmark Rasmussens nye udgivelse, der tæller mere end 1.100 forskellige forspil til salmer i Koralbog til Den Danske Salmebog. Erling Elmark Rasmussen har en lang kar riere bag sig. I perioden fra 1963 til 1980 var han ansat som kantor og organist ved Sankt Ansgar Kirke, den katolske domkirke i Bred gade i København, og virkede senere som kor leder ved Skt. Petri Kirke, København. Erling Elmark Rasmussen er cand.mag. i både mu sik og idræt fra Københavns Universitet og underviste gennem 40 år på Christianshavns Gymnasium. I dag er han pensioneret lektor men særdeles aktiv som organistvikar i en lang række københavnske kirker. Når det er blevet til det betragtelige antal salmeforspil, der langt overskrider koralbo

Erling Elmark Rasmussen Salmeforspil PDF/egen udgivelse 800 kr. inkl. opdateringer Henvendelse til: erling@elmark.info

gens ambitus, skyldes det, at der i mange til fælde findes flere forspil til den samme salme. Desuden foreligger forspillene i flere tone arter, sådan at det samlede antal er oppe på 2.300.

FORSPIL TIL ET 12-TAL

Salmeforspillene udfylder på glimrende vis deres mission, nemlig at oplyse menigheden om, hvilken salme der er tale om, samt fortæl le om salmens toneart og tempo. Og så er de ikke sværere, end at de er til at spille fra bla det. Af forordet fremgår det med klædelig be skedenhed, at stilen er traditionel kirkelig og uden personlig prægnans. Ikke desto mindre

Organist.org 1/2019 21

ANMELDELSER skinner det gode håndværk klart igennem, og det fornemmes tydeligt, at vi har med en kom ponist at gøre, der har musikteorien i orden. Sagt med andre ord er forspillene lige til et 12tal ved en Kirkemusikskolernes prøve i koral forspil. Forspillene er ofte fugerede, kanoniske el ler harmonisk 4-stemmige og tiltænkt et or gel med pedal. Ved lidt omlægning af bas stemmen kan de dog spilles fint på et orgel uden pedal.

GOD INSPIRATION

Ud for hvert af forspillene er angivet koral bogsnummeret i såvel den store blå koralbog fra Kroghs Forlag og den gamle fra Wilhelm Hansen, og som en ekstra service er det angi vet, hvor mange vers der er i de salmer, som forspillet kan anvendes til, foruden teksten til første linje af sidste vers.

Erling Elmark Rasmussens udgivelse er sta digt voksende og foreligger som pdf-filer i Zipformat til download. Efter at have udpakket Zip-filen er det meget enkelt at bladre rundt i forspillene, akkurat som hvis det havde drejet sig om en almindelig filmappe på en PC. Bru geren kan vælge enten at udskrive forspillene på papir eller for den, der har en Ipad el. lign, spille dem direkte fra skærmen anbragt på nodepulten ved siden af koralbogen. Det sid ste er nok noget, vi alligevel skal til at vænne os til, den dag koralbogen udkommer i sam me format. For den, der ikke mestrer improvisationens kunst, er Erling Elmark Rasmussens nye udgi velse en guldgrube, som bør anskaffes af alle, for hvem salmeforspillene er noget, der vol der besvær, men også for mange andre kan de være til glæde og inspiration.

12 KENDTE SALMER NYTOLKET Komponisten Bo Gunge har udsat 12 af de mest brugte salmer i versioner for henholdsvis SATB og orgel. Tanken er, at menigheden kan synge (næsten), som den plejer, mens akkompagnementet bidrager med en ny fornemmelse. Af Thomas Olesen Bo Gunges udgivelse ”12 salmer på ny” lever i den grad op til sit navn. Med anvendelse af satsteknikker inspireret af ”rytmisk” musik får salmerne en helt ny karakter. Har man en menighed eller et blandet kor, der er motive 22

ret for en sådan udfordring, kan udgivelsen være værd at investere i. Udgivelsen er udkommet i to udgaver: Én for orgel og sang og én for blandet kor (SATB) a cappella. Udgaven for orgel og sang er i lig gende A4-format, mens korudgaven er i stå ende A4-format, hvilket – sammen med et smukt og letlæseligt nodebillede – gør hæf terne praktisk anvendelige. Der er tale om ud sættelser af en række kendte – både ældre og nyere – salmer fra Den Danske Salmebog. Sal memelodierne gengives – med nogle få æn dringer – i deres oprindelige form, mens ak kompagnementet er nyt. Organist.org 1/2019

ANMELDELSER

Bo Gunge 12 salmer på ny Forlaget Mixtur Orgel-udgave: 119 kr. SATB-udgave: 119 kr. Købes hos noder.dk INDHOLD: Almagts Gud, velsignet vær Alt står i Guds faderhånd Befal du dine veje Du satte dig selv i de nederstes sted Du, Herre Krist Her kommer, Jesus, dine små I østen stiger solen op Kirken den er et gammelt hus Nu takker alle Gud Op! al den ting, som Gud har gjort Se, hvor nu Jesus træder Tak og ære være Gud

Gunge anfører i sit forord, at ”fokus [er] på en pulserende rytmik, som [lader] sig realise re i enkle firstemmige korsatser.” Det med den ”pulserende rytmik” er lykkedes at realisere i mange af satserne, men om korsatserne kan kaldes ”enkle”, er vist et definitionsspørgsmål.

De kræver i hvert fald et kor, der ”er med på noderne” – i mere end en forstand! Man må ikke forledes til at tro, at disse korsatser uden videre kan synges af et hvilket som helst sog nekor. De kræver et grundigt forarbejde af både korleder og kor for at kunne fungere til fredsstillende, især i rytmisk henseende. Mindre problematisk vil det formentligt være at lade menigheden synge med på sal memelodierne i orgeludgaven. Nogle af or gelsatserne, der uden problemer kan udføres af en uddannet organist, kræver pedal for at komme til deres ret.

TEKSTTOLKENDE ORGELSTEMME

Satsteknisk set er der mange interessante tilgange til salmerne. ”Kirken den er et gam melt hus” har fået en spændende ny harmo nisk iklædning, inspireret af salmens iboende kirketonalitet. ”I østen stiger solen op” er for synet med en stemme, der gentager tonen a i det uendelige (i korudgaven på teksten ”Solen stiger, solen stiger … op” – i orgeludgaven spil let på en 4’-stemme i pedalet), der lægger et teksttolkende lag ind i satsen. Det kan være forfriskende med nye bud på kendte salmer, hvis den kompositoriske og opførelsesmæssige udførelse er vellykket. Om man kan lide de satstekniske tilgange, der er valgt i denne udgivelse, er i sidste ende et spørgsmål om personlig smag. Personligt fin der jeg det trættende konstant at skulle synge rytmisk stødvise stemmer på tekststavelser som ”dng” eller ”u-dæ-dæ-dæ” eller brud stykker af salmeteksterne. Men anvendt i den rette sammenhæng, i de rette mængder og af de rette kræfter kan samlingen anbefales som et alternativ til Koralbogen eller mere kendte, ”klassiske” korudsættelser.

Organist.org 1/2019 23

ANMELDELSER

IØREFALDENDE SANGE TIL BØRN Dansk Sang har udgivet syv nye kirkelige sange skrevet af en studerende på Syddansk Musikkonservatorium og arrangeret for én til tre stemmer. ”Små stemmer når himlen” er en udgivelse med syv rytmiske sange, der knytter sig til advent, jul og påske, en hyldest til foråret og Guds skaberværk, en ny melodi til Fadervor og endelig en aften-/afslutningssang. Satser ne henvender sig til børne-/ungdomskor. Til alle satser er der forslag til indstudering og idéer til udførelse. Alt er arrangeret let og overskueligt og i et indbydende layout. Der er noder til alle satser, men også tekstark. Bag i bogen er der mulig hed for at scanne QR-kode og lytte til sangene eller eventuelt hente indspilninger uden vo kal til brug for akkompagnement. ”Vi byder adventstiden ind” er en meget iørefaldende melodi med et sødt lille korstyk ke, som også fungerer som flydestemmer til 3. vers. Dog synes jeg ikke at trestemmigheden fungerer helt med parallelle oktaver og åbne kvinter og kvarter. En meget stemningsfuld sats opleves i ”Judas valgte mørkets vej”, og lyset påskemorgen synges glad i ”Påskemor gen blev en glædens dag” med et meget iøre faldende omkvæd, men desværre et knapt så sangbart vers med en lidt tynd tekst. Fremhæ ves skal også afslutningssangen ”Når stjerner ne tændes”. Den er yderst velklingende og har en fin tekst. Alt i alt er det et nyt og kærkomment pust med mundrette tekster og iørefaldende melo dier til anvendelse i kirkeåret og med mulig 24

Maja Haue Morthorst Små stemmer når himlen Dansk Sang 160 kr. på butik.dansksang.dk (Indspilninger findes på YouTube) INDHOLD: Vi byder adventstiden ind Juleevangeliets sang Judas valgte mørkets vej Påskemorgen blev en glædens dag Jeg ser op mod de hvide skyer Vor fader Når stjernerne tændes

hed for at synge enkle satser, men også at ud vide med korstemmer, drama og bevægelse. Organist.org 1/2019

Inspirationsdage for juniorkorledere med Susanne Wendt Fredag den 29. marts og lørdag den 30. marts 2019 Fredag den 29. marts kl. 14 - 19 og lørdag den 30. marts kl. 10 - 15.30 Sted: DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C Underviser: Susanne Wendt

Pris:

Deltagelse begge dage kr. 1.600,Børnekorakademiet er støttet af Augustinus Fonden

Info og tilmelding:

Skriv til tilmelding@bornekorakademiet.dk senest den 5. marts 2019.

www.bornekorakademiet.dk

Organist.org 1/2019 25

Udgivelserne fra de to hjørnestene i dansk musikudgivelse er nu ikke længere danskejede. De er lagt i hænderne på et amerikansk musikforlag og hjemmehørende i England. Du kan ikke længere komme i kontakt med en dansk repræsentant for forlagene. Siden 1981 har jeg arbejdet med disse udgivelser i mit virke som musikforlægger og nodehandler. Jeg kan derfor hjælpe hele vejen, også med idéer til repertoiret. Velkommen hos

NODEhandleren på

tlf. 43 53 38 08 eller med e-post til paaske@nodehandleren.dk også når det gælder noder fra andre danske og udenlandske musikforlag.

Med venlig hilsen Bent Påske

Låsby Kirke

16 stemmer, hvoraf 9 er vekselregistre og 2 transmissioner

Jyllands afd. . Aarslev Bygade 7 . DK 6230 Rødekro . Tlf. 74666828 . . . Sjællands afd. Havremarken 3 DK 3650 Ølstykke Tlf. 47177575 orgelbyggeri@andersen-bruhn.dk

www.andersen-bruhn.dk

DANHILD

Nyhed

Provided by Skandinavisk Orgelcentrum

Chorale P-31, Elegant designet orgel med høj teknologi og tradition. Kapeller, musikskoler og mindre kirke. Kr. 57.850,00 (evt. finansiering)

Chorale 2, Øveorgel til organisten. Kr. 29.850,00 (evt. finansiering)

DANHILD 35 år i Danmark Siden 1982 har vi specialiseret os i at kombinere traditionel orgelbygning med moderne nytænkning, Vi bygger små og store kirkeorgler.

DANHILD provided by Skandinavisk Orgelcentrum, Ribevej 38. Ødsted, 7100 Vejle tlf.: 75 86 41 00 - www.kirkeorgel.dk - lh@danhild.com

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 10, 2018, side 30. Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

ORGANIST TIL GLADSAXE KIRKE, GLADSAXE-HERLEV PROVSTI, HELSINGØR STIFT EN FULDTIDSSTILLING som organist ved Gladsaxe Kirke og Gladsaxe Kapelsal i Gladsaxe er ledig til besættelse pr. 1. marts 2019, eller snarest derefter.

at sætte mere fokus på musikken og ser gerne en organist som er interesseret i at inddrage de nye salmer i gudstjenesterne.

MENIGHEDSRÅDET SØGER en dygtig, motiveret og engageret organist, der kan arbejde positivt sammen med kirkens præster, menighedsråd, øvrige ansatte samt ansatte ved Gladsaxe kapelsal, om at skabe gode gudstjenester, kirkelige handlinger og store musikalske oplevelser.

GLADSAXE KIRKE har et usædvanligt smukt klingende Jensen & Thomsen-orgel fra 1984, der med sine 30 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal og mange koblingsmuligheder samt 8000 setzerkombinationer er et ideelt instrument til både gudstjeneste og koncert. Orglet i kirkegårdens kapelsal er et mere beskedent men ganske godt spillende Frobenius-orgel fra 1962 på 6 stemmer med 1 manual og pedal.

GLADSAXE SOGN har 10.641 indbyggere. Kirken er en gammel middelalder kirke fra år 1187. Det er en travl hverdag med mange kirkelige handlinger. Der er arrangementer for alle aldersklasser. Vi er en kirke, som ikke er bange for at afprøve nye tiltag. Vi ønsker

DER SØGES en organist med et højt fagligt niveau, der i særdeleshed forstår at understøtte menighedens salmesang. Musikledsagelse ved gudstjenester

Organist.org 10/2018

STILLINGER og kirkelige handlinger udøves primært på kirkens hovedorgel. Til liturgien ledsager organisten kirkens kor ved en motet og altersgangssalme. Organisten skal stå for ledelsen af kirkens faste kor på fire medlemmer og to hverdags sangere. Yderligere ønsker vi, at organisten skal arrangere, udføre og koordinere kirkens koncerter samt kunne medvirke til nogle af arrangementerne i sognegården (Laden) bl.a. fredagsmøder.

efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 23.004,40 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved én kirke.

ORGANISTEN HAR et stort kontor på 1. sal i vores sognegård, Laden.

Er man tjenestemand, og ansættes man i opslået stilling uden ophold fra tidligere stilling, fastholder man sin tjenestemandsstatus. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

STILLINGEN: Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Ved ansættelse efter overenskomst i en DOKS-stilling, aflønnes i henhold til overenskomstens protokollat 1. Der aflønnes efter basislønskala (Ny løn) for akademikere i staten mellem 285.240 kr. og 347.571 kr. årligt (niveau 1. oktober 2018). Der ydes et årligt rådighedstillæg mellem 36.700 og 57.000 kr. (niveau 1. oktober 2018). Indplacering, både hvad angår basisløn og rådighedstillæg, sker efter anciennitet. Overenskomst kan ses på www. folkekirkenspersonale.dk ÅRSLØNNEN for ansøgere med uddannelse som Kirkemusiker med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 295.874,22 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 310.863,63 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker

ANSÆTTELSE sker ved Gladsaxe Sogns Menighedsråd beliggende Provst Bentzons vej 1 og Gladsaxe Kirkegård Gladsaxe Møllevej 43 til 45, 2860 Søborg. Stillingen er geografisk afgrænset til Gladsaxe-Herlev provsti.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at finde sted i umiddelbar forlængelse af fristens udløb. YDERLIGERE INFORMATION om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Knud-Erik Kengen, tlf. 26 74 98 47, eller menighedsrådsformand Martin Karbech Mouritsen. tlf. 31 53 79 77. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest. Der er 3 måneders prøvetid. ANSØGNING med relevante bilag vedhæftet sendes til: martinkmouritsen@msn.com, mærket ”Ansøgning organist”. Ansøgningen skal være menighedsrådsformanden i hænde senest mandag den 12. januar 2019. Indstillingsmøde d. 16. januar, hvorefter ansøgerne hører nærmere. Foto: Hideko Bondesen/Wikimedia Commons

Organist.org 10/2018 31

STILLINGER

ORGANIST VED FJELSTERVANG OG VORGOD KIRKER, SKJERN PROVSTI, RIBE STIFT FULDTIDSSTILLINGEN som organist ved Fjelstervang og Vorgod Kirker i Ringkøbing-Skjern kommune er ledig til besættelse fra 1. februar 2019. VORGOD OG FJELSTERVANG SOGNE er levende og aktive sogne med stor opslutning om gudstjenester og arrangementer. Vi holder af både klassisk og rytmisk præget sang og kirkemusik. Vi har ud over organisten to kirkemusikalske medarbejdere og tre kirkesangere ved de to kirker, som sammen har et inspirerende kollegialt samarbejde. Der er et udbygget og frugtbart samarbejde med skolerne i Vorgod og Fjelstervang. Kirkekorene ved de to kirker nyder stor opbakning og interesse både fra menighedsråd og menighed. VORGOD KIRKE er en middelalderkirke fra 1100-tallet. Orglet er et Markussen & Søn 1988, 2 manualer, pedal, svelle, 8 st., god pulpiturplads. Kirken råder desuden over et veludbygget lyd- og projektoranlæg, et Yamaha CP300-elpiano og et velklingende, opretstående klaver. FJELSTERVANG KIRKE er bygget i 1898 og totalrestaureret i 2012. Orglet er et Frobenius & Sønner 2016, 2 manualer, pedal, 11 st., på kirkens gulv. Kirken råder over et velklingende Yamaha-klaver. Kirken er forsynet med et meget veludbygget lyd- og projektoranlæg. UDOVER AT SPILLE ved 2 ugentlige gudstjenester og ca. 40 kirkelige handlinger i de to kirker samt ved ca. 23 årlige gudstjenester på Vorgod ældrecenter skal organisten afholde 6 koncerter/kirkemusikalske begivenheder årligt fordelt i de to kirker samt varetage ledelsen af kirkernes børnekor (I øjeblikket organiseret med to kor ved hver kirke: begynderkor 3-4. klasse og juniorkor 5-7. klasse). Organisten indgår i et afløsningsfællesskab med omliggende kirker i forbindelse med ferier og fridage.

I BÅDE VORGOD OG FJELSTERVANG stiller menighedsrådene kontorfaciliteter incl. edb til rådighed. I Fjelstervang bruges et nyere landsbycenter ved kirken blandt andet til korarbejde. I Vorgod er der et stort indbydende kirkehus fra 2012 med kontorer og fine faciliteter til korarbejde. ANSÆTTELSE af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. N u v æ rende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. ÅRSLØNNEN for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 274.740 kr. til 401.543 kr. (nutids-kroner pr.1. oktober 2018). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.176,95 kr. (nutidskroner). Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 306.625 kr. og 373.629 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.451,47 kr. og 61.273,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Organist.org 10/2018

STILLINGER Fotos: Claude David/Wikimedia Commons

Fjelstervang Kirke

Vorgod Kirke

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 295.874 årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 310.864 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

ANSØGNING stiles til Vorgod og Fjelstervang kirkers menighedsråd og sendes til sognepræst Gert Frost Nicolajsen på mail geni@km.dk. Senest 15. januar 2019 kl. 16.

Rådighedstillægget udgør årligt 29.991,72 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker. Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. ANSÆTTELSE sker ved Vorgod Sogns menighedsråd.

FERIELEJLIGHED I PERINALDO – NORDITALIEN Middelalderbyen Perinaldo, med ca. 500 indbyggere, 1 times bilkørsel fra Nice lufthavn. Lejlighed på ca. 50 m2, entré, køkken/spiseplads, vaskemaskine, soveværelse, toilet med kar/brus, stue, sovesofa, spisebord, TV, DVD, CD, WiFi.

OPLYSNINGER om stillingen vil kunne fås hos: sognepræst Gert Frost Nicolajsen, tlf. 29938223 formanden for Fjelstervang menighedsråd, Grethe Mortensen, tlf. 22562743 formanden for Vorgod menighedsråd, Peder Vesterager, tlf. 42384619 Organister kan øve på Agati-orglet i San Nicolò. Billige flybilletter til Nice. Billeje eller tog/bus fra lufthavn. Pris for 2 voksne pr. uge: Kun 350 EURO, inkl. vask af sengelinned. Flere personer efter aftale. Yderligere oplysninger: Peter Brenøe Lange, +45 20 33 71 60, brenoee@brenoeecom.dk

Organist.org 10/2018 33

MEDLEMMER

Foto: Thomas Wolf, www.foto-tw.de

HUSKESEDLEN! • Takster på befordringsgodtgørelse 2019 er for kørsel indtil 20.000 km: 3,56 kr./km og for kørsel udover 20.000 km: 1,98 kr./km • Reservere dagene den 19. til 22. maj 2019, hvor Organistforeningen holder sit årlige stævne på EHC Park i Esbjerg. Husk også at ansøge menighedsrådet om deltagerbetaling.

FORENINGSKALENDER 1-2. februar 4. marts 19.-22. maj 21. maj kl. 15.30

Bestyrelsesseminar i Hurup Bestyrelsesmøde i Vejle Organistforeningens stævne i Esbjerg Generalforsamling under stævnet (alle medlemmer deltager gratis)

Foto: Wikimedia Commons/Taxiarchos228

Under stævnet i Esbjerg skal vi blandt andet møde Mikkel Andreassen her i Vor Frelsers Kirke (læs mere på side 14)

KOM PÅ BILLIG FERIE I BERLIN Interesseforeningen afdeling 12 råder fortsat over en feriebolig af høj standard i Berlin. Den kan medlemmer af Organistforeningen leje billigt, hvis de samtidig har forsikring hos Tje nestemændenes Forsikring.

Lejligheden har plads til seks personer og er beliggende i Kreuzberg i et spændende om råde tæt på en af de mange kanaler der går gennem Berlin. Inklusiv slutrengøring kan den uden for feriesæsonen lejes for 2.800 kr. for en hel uge, eller for 3.800 kr. i en ferieuge. Man kan også leje i en halv uge. I skrivende stund er lejligheden stadig muligheder i de fleste uger frem til sommer-højsæsonen. Og for sidstnævnte gælder det, at udlejningen sker efter lodtrækning midt i februar blandt dem, der har lagt billet ind. I øvrigt har Interesseforeningen købt en lejlig hed i Rom, som nu er ved at blive sat i stand. Forventningen er, at den vil kunne lejes ud ganske snart. Så hold øje med www.faf-l.dk, hvor man også kan se billeder af lejligheden i Berlin og foretage booking.

Annoncering i Organist.org Har du overvejet at annoncere i bladet? Hvis du kan nøjes med en lille tekstannonce til 10 kr./mm inkl. moms, bliver det slet ikke dyrt. Men hvis budgettet er til det, kan du med fordel indrykke en helsides-, halvsides- eller kvartsides-annonce med billede og grafik. Se mulighederne på organist.org/fagblad/annoncer

Organist.org 1/2019

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org  Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org

Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf. 7524 5215 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com

Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT  Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk  Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT  Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: henrietteholmhoppe@outlook.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

AALBORG STIFT  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk  Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organist.org 1/2019 35

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

SPÆNDENDE VINTERKURSER Sjællands Kirkemusikskole indbyder den 14. januar til et kursus i Sct. Peders Kirke i Næstved, hvor man kan finde inspi ration udvidelse af sit repertoire. Kirkens to organister, Christian Kampman Larsen og Jens Ramsing, vil præsentere stykker fra 1500- og 1600-tallet (på det rekonstruerede renæssance orgel fra 2016) samt dansk og tysk romantik. Ansøgningsfrist: 7. januar. Under overskriften ”Det lille orgel” – fra Frescobaldi til Grøn bech” er der mere repertoireinspiration den 25. februar og 11. marts med domorganist Kristian Olesen i Roskilde Domkirke. Det handler kun om musik for ét manual uden pedal. Frist: 11. februar. Løgumkloster Kirkemusikskole afholder den 18. januar og 22. februar repertoiredage for organister ved rektor Hans Chr. Hein, som præsenterer en række nyere stykker, velegnet til brug ved de kirkelige højtider og af overkommelig sværheds grad. Ansøgningsfrist: 5. januar. Korleder og komponist Søren Birch vil den 25. januar præ sentere sin nye Påskemusik med præludier, salmer og motetter til alle påskens gudstjenester. Frist: 6. januar. Vestervig Kirkemusikskole afholder den 26. januar 2019 et kursus i samarbejdet med Syng Nyts Forum for Børnesalmer om salmer med børn. Det sker i Åbyhøj Sognegård, Aarhus. ”Hvor findes de gode børnesalmer? Hvad gør egentlig en bør nesalme god? Hvordan kommer vi i gang med at synge salmer med børn?” Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som nogle af forumets medlemmer denne dag vil hjælpe kursusdeltagerne med at finde svar på (medlemmer: organisterne Ingrid Bartho lin og Martin Hornstrup, den musikuddannede kirke- og kul turmedarbejder Berit Hougaard Pedersen samt tre præster). Ansøgningsfrist: 11. januar.

Desuden kommer Jakob Lorentzen (igen) til Aalborg, hvor han i Markuskirken vil undervise i orgelimpro visation i gudstjenesten over fire mandage fra den 4. februar. Frist: 11. januar.