Organist.org nr. 11, december 2019 by Organistforeningens fagblad

N r. 1 1

 D

ECEMBER 2019

 1

8. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

REJSE- OG UDDANNELSESLEGAT FOR ORGANISTER – FRA 2022 SIDE 4

NYE NODER OG CD’ER SIDE 20

PRÆLUDIUM

HVAD ER DIN HOLDNING TIL EFTERUDDANNELSE?

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

Med udgangen af marts måned 2020 udløber det pilotprojekt, som har indeholdt de seks fagpakker. Fagpakkerne er led i det arbejde, der siden 2009 har fundet sted omkring udvikling af efteruddannelsesforløb, der tilgodeser behovet for kompetenceudvikling blandt kirkemusikere i takt med udvikling af nye musikalske arbejdsfunktioner i folkekirken. De seks forskellige uddannelsesforløb indeholder både en teoretisk og en praktisk del på samme niveau og beskrevet på samme måde som anerkendte diplomuddannelser i det danske uddannelsessystem. Der foregår nu et evalueringsarbejde på hele fagpakkeprojektet i den styregruppe under Kompetencesekretariatet, som chefkonsulent Bent Fløyel står i spidsen for, og som derudover består af repræsentanter fra Kirkeministeriet, alle tre kirkemusikskoler, Landsforeningen af Menighedsråd, Organistforeningen og Dansk Kirkemusikerforening. Når evalueringen foreligger til foråret, kan den blive et vigtigt afsæt for det videre arbejde med kompetenceudvikling og efteruddannelse af kirkemusikere. Organistforeningen vil stadig i et uddannelsespolitisk perspektiv arbejde for en fremtidig akkrediteret kompetencegivende kirkemusikeruddannelse på akademiniveau, der således kan være sammenlignelig med andre uddannelser inden for hele uddannelsesstrukturen. Pilotprojektet med fagpakkerne og evalueringen heraf er en betydelig faktor i det arbejde, der forestår omkring kirkemusikskolernes uddannelser og deres plads i det samlede kirkemusikalske uddannelsesudbud. Organistforeningen har længe ønsket at indhente viden om vores medlemmers tanker om, holdning til og behov for efteruddannelse. Derfor vil medlemmerne i løbet af de kommende måneder blive bedt om at svare på spørgsmål relateret til disse emner i form af et spørgeskema. Vi håber derved at få indsamlet vigtig og brugbar viden, som vi kan bruge i vores videre arbejde med udformning af efteruddannelser for kirkemusikerne. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at medlemmerne tager sig tid til at besvare dette spørgeskema. I skrivende stund er det mørk november, og løvfaldet er kun næsten slut, men forude venter en dejlig og lysfyldt omend travl december måned. Bestyrelsen og sekretariatet ønsker alle en rigtig glædelig adventsog juletid. Organist.org 11/2019

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

BAGGRUND

ORGANISTLIV

SIDE

REJSELEGAT

ARBEJDSMILJØ

INGER MERETE TUXEN

Nu er fonden bag Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister blevet etableret. Legatet bygger på midler fra fonden og kan først i april 2022 uddeles for første gang.

Brugt på den rigtige måde kan APV’en ofte medføre reelle arbejdsmiljøforbedringer. Vi kigger på vejledningen fra Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning.

REPORTAGE

ANMELDELSE

I en ny serie portrætterer vi nogle af foreningens mange spændende medlemmer. Denne gang har vi talt med organisten i Grønnevang Kirke, Hillerød, om det at finde sin rette hylde som organist.

SIDE

UDGIVELSER

SIDE

KIRKEMUSIKDEBAT

ORGEL, KOR, BABYER

NYE NODER OG BØGER

Under Himmelske Dage i Herning Kristi Himmelfartsdag 2019 var der en interessant paneldebat om ”kirkemusikken og dens udvikling”. Læs anden del af vores reportage.

Vi anmelder Christian Præstholms ”Orgelkoraler”, bind 20, Søren Birchs julesuite ”Da lyset kom til verden og Christine T. Kristensen og Mette C. Gautiers ”Babysalmesang med mere”.

Vi omtaler en række af de spændende udgivelser med kirkemusik, ikke mindst fra udlandet, som vi ikke har haft plads til at anmelde.

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org. DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Orglet i Gullestrup Kirke ved Herning fotograferet af daværende organist Nils Henrik Wyke i 2006, mens det endnu var under opbygning. Carsten Lund har bygget orglet med 25 stemmer fordelt på to manualer og pedal. www.organist.org

Organist.org 11/2019 3

FRA BESTYRELSEN

KIRSTEN SKAU PEDERSENS REJSELEGAT FOR ORGANISTER Et nyt rejse- og uddannelseslegat for organister bygger på afkastet fra en nyetableret fond. Derfor vil der være god tid til at planlægge sin ansøgning, inden legatet uddeles første gang i 2022. Som tidligere beskrevet i Organist.org, har afdøde Kirsten Skau Pedersen i sit testamente tilgodeset PO- og KMOK-organister med et rejselegat, som skal understøtte videreuddannelse i udlandet. Nu er de formelle forhold endelig på plads, og det kan hermed annonceres, at første uddeling af Kirsten Skau Pedersen Rejselegat for Organister sker i april måned år 2022. Fakta om Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister: • Formålet med rejse- og uddannelseslegatet er at understøtte videreuddannelse i udlandet • Tildeling af rejse- og uddannelseslegat forudsætter afsluttet uddannelse som Præliminær Organist eller Kirkemusiker med Orgel og Korledelse. • Rejse- og uddannelseslegatet uddeles i lige år – næste gang i år 2022 • Der uddeles 1-2 rejselegater hvert andet år. • Rejse- og uddannelseslegatet kan kun tildeles samme person en gang • Rejse- og uddannelseslegatet skal som minimum udgøre 25.000 kr. 4

Rejse- og uddannelseslegatet tildeles efter ansøgning. Ansøgningen skal indeholde uddannelsesformål, lærer, hidtidige uddannelser, og kurser samt budget for omkostninger. Ansøgningsfrister og øvrig info om ansøgning til fonden offentliggøres i 2021 i både Organist.org og på Organistforeningens hjemmeside www.organistforeningen.dk. Der er i øvrigt en god forklaring på, at rejselegatet først uddeles i 2022. Midlerne til rejselegaterne hentes i det afkast, som fondsmidlerne giver. Og da Organistforeningen først har modtaget fondsmidlerne i efteråret 2019, er der ikke tilstrækkeligt med afkast til at uddele rejse- og uddannelseslegatet allerede i april måned 2020. I overensstemmelse med fondens vedtægter er det den til enhver tid siddende bestyrelse for Organistforeningen, som udgør fondens bestyrelse. Det er således de facto Organistforeningens bestyrelse, som uddeler Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister. På bestyrelsens vegne Sekretariatsleder Louis Torp

Kirsten Skau Pedersen (1934 – 2016) boede i Roskilde og var indtil sin pensionering organist ved Jersie og Kirke Skensved Kirker mellem Roskilde og Køge. Hun efterlod sig ingen direkte arvinger. Vi hører gerne fra medlemmer, som kendte hende, så vi senere kan fortælle mere. Skriv til blad@organist.org

Organist.org 11/2019

BAGGRUND

ARBEJDSPLADSVURDERING ER ET VIGTIGT VÆRKTØJ Brugt på den rigtige måde kan APV’en ofte medføre reelle arbejdsmiljøforbedringer. Vi kigger her på vejledningen fra Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning. Som et grundelement i det lovpligtige arbejdsmiljøarbejde på enhver dansk arbejdsplads skal man lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som med inddragelse af medarbejderne ajourføres hvert tredje år, eller når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet. Hos Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR) har man erfaret, at det i mange sogne kan være en udfordring at få APV’er lavet korrekt – eller i det hele taget at få den lavet. Med afsæt i de erfaringer, som rådgivningsenheden har gjort sig i sit praktiske rådgivningsarbejde, lancerede den i sommeren 2019 en ”Vejledning om arbejdspladsvurdering i folkekirken” som sammen med et tilhørende værktøjsmateriale skal gøre det mere overskueligt og effektivt for menighedsrådene at udarbejde og revidere en APV. Det er både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, der skal vurderes, og man kan vælge at arbejde adskilt med de to områder. ”Ved at gøre det kan I signalere, at det psykiske arbejdsmiljø prioriteres højt – da I vægter at foretage APV’en med fokus på kun at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Hvis I ydermere foretager APV ’en forskudt med halvandet års mellem rum på de to områder, holder I gang i arbejdsmiljøarbejdet løbende og ikke kun hvert tredje år,” skriver FAR i vejledningen. 6

PERSONALET ER MED HELE VEJEN I vejledningen gennemgås de fem faser, som arbejdet med APV skal gennemløbe. Efter at have kortlagt forholdene og identificeret problemer (1), skal de beskrives og vurderes (2), og hvis der er arbejdsmiljørelateret sygefravær, skal der tages nærmere stilling til dette (3). De to efterfølgende punkter er nok de vigtigste: Der skal udarbejdes en handlingsplan (4), som konkretiserer, hvad der skal ske for at løse problemerne, og hvem der gør det hvornår. I forbindelse med handlingsplanen foretager man også en risikovurdering og prioritering af, hvilke små og store problemer der er vigtigst at tage fat på – om der eksempelvis er problemer, der skal løses på en midlertidig måde. ”Forsøg altid at arbejde med flere løsningsmuligheder. Det er ikke altid, at den første løsning er den bedste,” påpeger FAR i vejledningen. Endelig skal man blive enige om, hvordan der følges op på handlingsplanen (5), altså hvornår og hvordan man vil vurdere, om de iværksatte handlinger har virket efter hensigten. Vejledningen gennemgår også en række punkter, som er væsentlige at få aftalt, når man går i gang med APV-arbejdet. Menighedsrådet skal inddrage de ansatte lige fra starten og huske at aftale, hvordan medarbejderne løbende bliver informeret. ”Få afstemt forventningerne til processen, midlerne og målet. Bliv også helt tydelige på, hvad jeres forventninger til hinanden er. Det kan være meget frustrerende, hvis I har sat Organist.org 11/2019

BAGGRUND

Indhold af arbejdspladsvurderingen APV’en skal indeholde følgende fem elementer: • Identifikation og kortlægning af det samlede arbejdsmiljø • Beskrivelse og vurdering af arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemer • Inddragelse af og overblik over sygefravær, hvis det er arbejdsrelateret • Prioritering af løsninger på arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan • Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Læs nærmere om retningslinjerne på fho.dk under ”Arbejdsmiljø” og derefter boksen ”Retningslinjer for APV-handlingsplaner”

noget i gang, og det senere viser sig, at I ikke er enige om forventningerne,” skriver FAR.

DET FYSISKE OG DET PSYKISKE

Ud over selve vejledningen omfatter APVmaterialet først et kortlægningsskema samt en tjekliste for det fysiske arbejdsmiljø, både på kirkegården, inde i kirken og i forbindelse

med gudstjenester og kirkelige handlinger. Her skal man blandt andet forholde sig til, om der er problemer vedrørende tjenester uden for kirken, for eksempel på plejehjemmet og i kapellet, og om selve orgelspillet eller stemning af orglet kan give anledning til ulykkesfarer, problemer med ergonomien eller andet. Også det administrative arbejde med telefon, it-udstyr og kopimaskine skal vurderes på samme måde. Tjeklisten skal hjælpe til at komme hele vejen rundt omkring de mulige problemer. Hvordan ser det for eksempel ud med flugtveje, støj fra orglet, belysning ved nodelæsning og opvarmning af arbejdsrummet? Til sidst i kortlægningsskemaet skal der svares på nogle få konkret spørgsmål, blandt andet om der er mistanke om skimmelsvamp i orgel eller bygninger. Tilsvarende er der i materialet et kortlægningsskema til det psykiske arbejdsmiljø. Når man arbejder med dette skema, er det meningen, at hver enkelt medarbejder inden for 13 forskellige temaer skal krydse af, om alt er i orden, eller om der er problemer. Desuden er der et felt, hvor man kan skrive, hvad der fungerer godt og/eller uddybe problemet. Til sidst i skemaet er der plads til ”øvrige tilføjelser, kommentarer eller løsningsforslag til det psykiske arbejdsmiljø”. En overvejelse for arbejdsgiveren er, hvorvidt kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø skal være anonym eller ej. ”Hvad vil give jer den bedste og mest retvisende kortlægning? Hvis I vælger at gøre kortlægningen anonym, kan der være fare for, at I ikke kan genfinde kolleger der har udfordringer/problemer, og som burde have haft hjælp. Overvej hvordan I håndterer det? Omvendt kan en ikke-anonym kortlægning betyde, at I ikke får et helt ærligt svar – da nogle

Organist.org 11/2019 7

BAGGRUND

Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø I skemaet til vurdering af arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø skal medarbejderne vende tomlen op eller ned til, hvordan det er på arbejdspladsen på 13 områder: • Forventninger (klare mål samt afstemning omkring arbejdsmængde, metoder, opgaver og kvalitetsniveau) • Indflydelse (på arbejdsmængde, arbejdets udførelse mv.) • Informationer (i daglig ledelse, planlægning mv.) • Uddannelse/udviklingsmuligheder • Støtte og opbakning (faglig, ledelsesmæssigt, kollegialt) • Følelsesmæssige krav (belastende situationer m.v.) • Variation i arbejdet • Mobning, seksuel chikane og krænkende handlinger • Anerkendelse • Vold og trusler • Trivsel/velbefindende • Arbejdsmængde og tidsforbrug (arbejdstempo, overarbejde mv.) • Tillid (ledelse, kollegaer) Kilde: kirketrivsel.dk

kan være bange for reaktionerne fra ledere eller kollegaer. På mindre arbejdspladser med få ansatte giver det ofte ikke mening at anonymisere APV´en,” skriver FAR i vejledningen.

EN ANERKENDENDE TILGANG

Den sidste del af materialet fra FAR er et ”Værktøj til anerkendende psykisk APV”. Tanken er, at en faldgrube i forhold til netop det psykiske arbejdsmiljø kan være, at man bruger lang tid på at beskrive problemerne. ”Der kan være en fare for, at man mere får bekræftet hinanden i, hvor dårligt det går – i stedet for at se de muligheder og gode sider, der er på arbejdspladsen. En god og konstruktiv tilgang til at arbejde med trivsel er den anerkendende tilgang, hvor man fokuserer på udviklingsmuligheder. Det er en tilgang, der giver energi og gode resultater. Kort fortalt handler det om, at man kigger fremad, og arbejder målrettet med det, man gerne vil udvikle og det, man gerne vil opnå,” begrunder FAR.

Skemaet, som medarbejderne skal udfylde, rummer tre opgaver: 1) Nævn tre gode forhold ved arbejdet, 2) nævn tre udviklingsområder ved arbejdet, og 3) nævn de tre vigtigste arbejdsopgaver. Kortlægningsarbejdet består herefter i at sortere udsagnene efter emner og eventuelt indhente supplerende bemærkninger. Ud fra dette kan arbejdsmiljøgruppen forberede nogle forslag til handlinger, som skal drøftes på et fælles møde omkring handlingsplanen. På mødet snakker man sig frem til en række fokuspunkter, både for det, man er glade for, og det, man gerne vil udvikle på (1 og 2). ”Formålet er at skabe synlighed omkring de forhold på arbejdspladsen, som I er glade for og gerne vil bevare. Det kan også være en god ide at aftale handlinger for at bevare de forhold. Vær så konkret som muligt i de forslåede handlinger både på udviklingssiden og på ’bevare’-siden,” lyder forslaget. Besvarelserne omkring de vigtigste arbejdsopgaver (3) skal bruges i prioriteringsOrganist.org 11/2019

BAGGRUND fasen, hvor man fokuserer på at afklare kirkens kerneydelse. ”Det er vigtigt, at I bliver enige om en fælles prioritering af, hvad der er kerneydelsen, og hvilke opgaver der ligger ud over kerneydelsen. På den måde vil det blive klarere for den enkelte og for arbejdspladsen som helhed, at der er tale om valg og prioriteringer: Hvad skal vi gøre, og hvad kan vi gøre, hvis tiden tillader det? Det vil være med til at forebygge stress og forbedre trivslen for den enkelte,” lyder begrundelsen. APV-materialet kan findes på kirketrivsel. dk under ”Værktøjer/vejledninger” > ”APV for kirkefunktionærer”. Filip

Arbejdstilsynets APV-værktøj I november lancerede Arbejdstilsynet et nyt onlineAPV-værktøj til afløsning af deres gamle. På apv.at.dk kan man oprette en bruger og derefter få adgang til 57 forskellige APV-tjeklister med oversigt over de problemer, der er typiske for forskellige brancher. Desuden giver værktøjet hjælp til arbejdet med prioritering og udarbejdelse af handlingsplan. Når man kigger på tjeklisten for folkekirkens branche, som i AT’s terminologi hedder ”Religiøse institutioner og begravelsesvæsen”, er det tydeligt, at spørgsmålene primært er møntet på kirkegårdspersonalet. Arbejdsgiveren kan dog frit fjerne spørgsmål og tilføje andre efter det konkrete behov. Dermed kan en tilpasset online-APV blive et praktisk værktøj, som naturligvis ikke forhindrer, at man også inddrager materialet fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd.

Inger Dam-Jensen & Claus Waidtløw trio D anske sang e & sa l me r

Oplev stjernesopran Inger Dam-Jensen i en unik intim koncertoplevelse, med trio ledet af den prisvindende saxofonist Claus Waidtløw. Repertoiret er fortolkninger af smukke danske sange og salmer, hvor trioen med sit lyriske spil sætter stemningen til de smukke tekster af bl.a. Grundtvig, Kingo og Holstein. Inger Dam-Jensen har markeret sig som en af sin generations førende sangere, og har modtaget utallige hæderspriser og legater. Trioen består, udover Waidtløw, af bassisten Jesper Bodilsen og pianisten Søren Møller, der begge er anerkendte i ind- og udland for deres melodiske og virtuose spil. YouTube link https://llk.dk/htpqd4 Booking claus@waidtlow.dk / T 2729 2522.

Organist.org 11/2019 9

ORGANISTLIV

INGER MERETE MATCHER SIN MENIGHED Inger Merete Tuxen har kæmpet med det klassiske repertoire i årtier. Mens becifringsorgel og impro-jam falder hende let, vil klassikerne ikke makke ret. Det har taget hende et halvt liv at lægge det klassiske musikerhierarki på køl og lande på den rette hylde, hvor det er det, netop hun er særligt god til, der værdsættes. Af Benedicte Christiansen, journalist ’Er du sikker på, at du har fået det hele med?’ Et medlem af menighedsrådet i Grønnevang Kirke er ikke meget for at afslutte sin samtale med journalisten. For hun vil gerne sikre sig, at alt det gode hun har at sige om kirkens organist nu også kommer med. Grønnevang Kirke ligger i udkanten af Hillerød. Når man en søndag formiddag er kommet kørende ad indfaldsvejen mellem Store Dyrehaves gamle træer, der pulserer i glødende løvfaldsfarver, er overgangen til udkantsHillerøds almene boligbyggeri i stillestående hvidgråt et brat stemningsdyk. Grønnevang Kirke er bygget i udkanten af boligområdet. Indviet i efteråret 2008 står kirken i samme stille hvidgrå som omgivelserne. Dog løftet frem af den grønne vang – eller faktisk lille bakke – som den ligger op ad. Siden 2013 har organisten her i kirken heddet Inger Merete Tuxen. Det er hende, der ikke rigtig kan siges nok godt om, synes medlemmet af menighedsrådet. Inger Merete er kittet, der holder hele kirken sammen. Det er hende, der står for hjemmesiden. Det er hende, der er i dialog med alt og alle i kirken. Det er hende, der som en anden æsketrold bliver

båret ind i en kæmpe papkasse, hvorfra hun dukker op forklædt som diverse bibelske figurer til pastagudstjenester. Hun er ikke så forelsket i sig selv, som organister ellers godt kan være med al deres store, fine musik. Synes menighedsrådsmedlemmet. Nej, Inger Merete kan man godt nok ikke undvære i Grønnevang. Det var bare lige det, der gerne måtte komme med i artiklen.

MUSIKERHIERARKI

Det kommer det så. Og det er også godt nok. For bortset fra det med hjemmesiden, så er det ikke noget Inger Merete Tuxen selv kommer ind på under interviewet. Samtalen kredser om at finde sig til rette som musiker. Journalistens erfaring er, at musikere er ekstremt fikserede på hierarki. Ikke mindst klassisk skolede musikere kender ganske præcis deres plads i det indbyrdes hierarki. Ikke at der tales om det med ord, det er bare en del af gamet. Hvorfor det er sådan, finder vi ikke svar på i samtalen. For Tuxen er det allermest et spørgsmål om hierarki genrerne imellem. ”Dybest set er jeg bedst til rytmisk musik. Men indholdet i de uddannelser, jeg har taget, fokuserer på den klassiske musik. På den måde føles det, som den klasiske genre ligger højere i hierarkiet, og er det, man bør stræbe imod,” siger hun.

EN STUEREN MUSIKER?

Inger Merete Tuxen er tredjegenerations-organist. Mor var organist, og mormor var organist. Mormor dog kun, til hun blev gift, som det var typisk et par generationer tilbage. Ikke konservatorieuddannede, men lærerudOrganist.org 11/2019

ORGANISTLIV dannede. Er man så egentlig fuldgyldig kirkemusiker? Da Inger Merete her i dette blads spalter i juni 2018 læste, at nu ”overvejer kirkemusikskolerne at gøre idéen om becifringsorgel stueren”, ramte det hende. For tredjegenerationskirkemusikeren i Grønnevang er det stadig et spørgsmål, om man egentlig kan fremstå som helt stueren, når det ikke er Bach og Buxtehude, der ligger klar i fingre og fødder. Inger Merete Tuxen synes selv, at hun ikke alene er organist, men også en musikalsk kirke- og kulturmedarbejder, og for hende er becifringsorgel den måde, hun bedst løfter sin arbejdsopgave. ”Becifringsspil er min måde. Becifring giver mig sikkerhed. Becifring og god gammeldags

koralharmonisering. Jeg har hverken tid, lyst eller arme til noder” siger hun. Helt bogstaveligt skal man dog ikke tage det. For der bliver spillet adskillige noder fra orgelbænken i Grønnevang, og en ordinær koral kan bare komme an. Men der bliver også skrevet præog postludier, der kun er noteret med melodi og becifring. ”De er gode at have i en snæver vending, hvor tid og arme også skal hænge sammen,” forklarer Inger Merete Tuxen.

HELE ARMEN FOR DET KLASSISKE

Det med armene hentyder til to tennisalbuer. Det er dog ikke for meget fritid på tilbragt på en tennisbane, der har udløst skaden. Det er for ivrig øven ved tastaturer. Det på pc’en,

Foto: Benedicte Christiansen

Forsanger, pianist, organist, korleder. I sin stilling ved Grønnevang Kirke føler Inger Merete Tuxen sig egentlig mere som en musikalsk kirke- og kulturmedarbejder end som organist. Der går mange arbejdstimer til talrige gøremål væk fra orgelbænken. Hun leder blandt andet babysalmesang, spirekor og koret Angels, som er for drenge og piger fra 4. klasse til og med gymnasiealderen, og hun står for voksenlejlighedskor og sang med kirkens farsi-talende menighed. Og så er hun webmaster for sognets hjemmeside.

Organist.org 11/2019 11

ORGANISTLIV

IKKE GOD NOK?

Hvad er det med den klassiske musik, der driver så hårdt på, at en musiker får spillet sig til skader? Og hvor kommer det fra, at becifrings-hajen skal have lavere selvværd end Bach-betvingeren? Hvad er det, man ’på ingen måde kan leve op til’? For kunne man ikke lige så godt spørge den anden vej rundt: Kan

PASTA, PIBER ORGELMUSIK TIL FAMILIEGUDSTJENESTER

men i særdeleshed det på orglet. For Tuxen i Grønnevang er en musiker, der vil noget. Som lige siden ungdommen har haft godt og nemt tag på brugsklaver og becifring, men som også har givet den hele armen – bogstaveligt talt – for at komme i omdrejningshøjde med det for hende genstridige klassiske repertoire. Efter årtiers kamp for at blive bonkammerat med det klassiske, der igen og igen gjorde sig kostbart og ikke ville, som hun ville, gik Inger Merete Tuxen all-in i forbindelse med en orgelsafari i 2016. Ideen om orgelsafarien – en række halvtimes-koncerter afviklet på samme dag i fem kirker i Hillerød – var opstået hos en kollega blandt organisterne i byen. Kollegerne i ORGELMUSIK TIL FAMILIEGUDSTJENESTER Hillerød er alle konservatorieuddannede. Det er Inger Merete Tuxen ikke. ”De fem andre er virkeligt dygtige musikere, som jeg på ingen måde kan leve op til. Jeg var vildt nervøs for at skulle spille for dem, på trods af, at de alle som én gav mig fuld opbakning og opmuntring. Ikke mindst Sven-Ingvart Mikkelsen, der dengang var i Frederiksborg Slotskirke, tog mig under sin vinge, og jeg arbejdede i et år med ham som sparringspartner, og det var helt fantastisk.” Desværre var Inger Merete Tuxens arme ikke indstillet på at være med til et års intens holmgang med det klassiske repertoire og dets mange noder. Armene sagde nej, og halvandet års delvis sygemelding blev en konsekvens.

PEDALER

FORLAGET MIXTUR

Orgelmusik i børnehøjde Udgivelsen ”Pasta, piber og pedaler – Orgelmusik til familiegudstjenester” er resultatet af en komponistkonkurrence afholdt af Orgelklubben i samarbejde med Kirke.dk. Ved en reception den 14. november i Brøndby Strand Kirke kunne juryen anført af kirkens organist, Katrine Immerkjær Kristiansen, stifter af Orgelklubben, præsentere en række af udgivelsens nye værker, som juryen har udvalgt blandt mere end 100 indsendte bud på ”orgelmusik, der passer til ulvetimen, hvor koncentrationen er lav og tiden knap”. Nu kan musikken erhverves fra på Forlaget Mixtur, blandt andet med to stykker af Inger Merete Tuxen, som oprindelig er komponeret mere eller mindre som becifringsstykker.

alle organister leve op til det, Inger Merete Tuxen kan? Hun udkommer snart i ”Pasta, piber og pedaler” på Forlaget Mixtur, hun skif-

Organist.org 11/2019

ORGANISTLIV sig frem til de for hende ukendte komponister i faget ’auditiv analyse’, og en klaverlærer fra den firkantede del af den østeuropæiske tradition gav musikerselvværdet et håndkantslag, der satte varige mærker: da den unge Inger Merete troppede op til klavertimen med kampgejst og mange timers øvning og ’nu skal jeg vise hende’ blev det ikke mødt med andet end et nedladende ’udmærket, men nu skal vi jo se, om vi så kan få musik ud af det her’.

MENIGHEDSMATCH

Den livslange kamp om at finde sig til rette i musikken er hun dog omsider ved at have vundet nu. I en grad, så hun godt kunne overveje titlen ”Ikke-stuerene Stykker for Orgel” til sin næste udgivelse med becifrings-orgelmusik til gudstjenesten. Så må hierarkiet passe sig selv. For i Grønnevang Kirke er hun kommet på sin rette hylde, synes hun. Det er her, hun matcher sin menighed. >

Orglet i Grønnevang Kirke er oprindelig bygget til Værløse Kirke i 1973 af Poul-Gerhard Andersens Orgelbyggeri med 23 stemmer på 2 manualer pedal, og det har en snurrig historie med blandt andet køb af egen lomme af menighedsrådsformanden. Enkelthederne kan Inger Merete Tuxen dog ikke huske ”Typisk mig. En rigtig organist ville jo nørde med viden om sit orgel.” Slagtøjsinstrumentet cajon har sin faste plads ved orglet. Der er ikke så sjældent medlemmer af menig heden, der får lyst til at jamme med på cajon, når der spilles til altergang.

Organist.org 11/2019 13

Foto: Benedicte Christiansen

ter gnidningsfrit frem og tilbage mellem orgel og klaver, hun er forsanger ved gudstjenester og arrangementer, og hun impro-jammer med kirkegængere, når de griber den cajon, der står fremme til det samme og lægger rytmer til organistens spil og sang. Jo, Inger Merete Tuxen medgiver, at det kan man godt spørge om. Man kan godt vende spørgsmålet om. For det er faktisk ikke nemt at finde en vikar. Ikke alle kan falde ind i tonen i Grønnevang. Hendes egen kamp for at nå til at være den organist, hun er, og være stolt af det rammes netop ind af spørgsmålet om selvværd. For i alt for mange år gik hun rundt og troede, at hun ikke var god nok. Slet ikke god nok til konservatoriet, hvor hun derfor ikke søgte ind. ”Jeg ville ellers være blevet sådan en god AM’er. Det kan jeg jo se nu. Men jeg turde ikke engang søge ind. Så i stedet søgte jeg ind på musikvidenskab på universitetet. Min andenprioritet var farmaceut, såmænd. Men det blev altså musik,” griner hun. På musikstudiet følte hun sig bare heller ikke god nok. Hun havde ikke det klassiske repertoire på rygmarven, hun kunne ikke lytte

ORGANISTLIV Foto: Benedicte Christiansen

”At være organist her i kirken er mit drømmejob. Det er jo omsider gået op for mig, at det er det, jeg kan, der er efterspurgt og værdsat her. Og det har været vildt dejligt at opdage, at jeg ikke skal være en anden, end den jeg er.” Titlen ’Ikke-stuerene stykker for orgel’ er en overvejelse for Inger Merete Tuxen til hendes næste udgivelse. Som et godmodigt lille hip.

Et lidt ældre portrætfoto, brugt med tilladelse

Inger Merete Tuxen (født 1962) har bifag i musik fra Københavns Universitet i 1985 og har taget PO fra Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde i 2000. Hun har bl.a. været musikkonsulent i Indre Mission 1990-95, organistassistent ved Køge Kirke 1999-2002, musik/kristendomslærer på Nordsjællands Efterskole 2002-10, organist ved Frederikssund Kirke 2012-13 og siden ved Grønnevang Kirke i Hillerød, først som barselsvikar 2010-12 og fra 2013 fastansat. En del vil også kende Inger Merete Tuxen som sangskriver og sanger. Hun indspillede i 80’erne og 90’erne med popgruppen JA! og som solist på selskabet Refleks Musik. En række af Inger Merete Tuxens sange har også vundet udbredelse som fællessange, og de kan findes blandt andet i ”Fællessang” (Lohse) og på nodebasen.dk. Inger Merete er gift med Henrik, og sammen har de tre børn – en musikalsk familie, som gerne optræder sammen, hvilket man kan læse lidt om på familientuxen.dk under ”Koncerter”. På samme hjemmeside er der en ”nodehylde”, hvor man blandt andet kan downloade orgelstykker, sange, korarrangementer og noder til en ”De 9 læsninger”, som tidligere sognepræst ved Grønnevang Kirke Thyge Enevoldsen har skrevet tekster til, og Inger Merete har komponeret.

Organist.org 11/2019

Den Danske Salmeduo CHRISTIAN VUUST

saxofon, klarinet

HANS ESBJERG

klaver

“Det er instrumentalt kammerspil af fineste karat.”

Dagbladet Information

Nyt koncertprogram: Genforeningsjubilæet 2020 – nyfortolkninger af fællessangene

Ny kombineret CD+bog ude nu!

DU SKØNNE LAND Genforening og fællessang i nyt lys

KØB DU SKØNNE LAND PÅ WWW.EKSISTENSEN.DK KONTAK T: Hans Esbjerg • tlf 4093 0154 • kontakt@dendanskesalmeduo.dk

W W W. DE NDA NSK E S A L ME DUO. DK Organist.org 11/2019 15

REPORTAGE

KIRKEMUSIKDEBAT PÅ HEDEN – DEL II Under overskriften ”Hvordan undgår vi, at salmesangen forstummer?” gengav vi i oktober en del af kirkemusikdebatten under det store arrangement Himmelske Dage på Heden, som fandt sted tilbage i maj. Og panelet havde endnu flere ting at sige om, hvordan man direkte og indirekte kan styrke menighedssangen, og hvilke udfordringer kirkemusikken i det hele taget står over for. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Det var de tre kirkemusikskoler, som den 30. maj var arrangør af en paneldebat i det store telt på ”Mulighedernes marked” under kirkedagene i Herning. Repræsentanter med

tilknytning til kirkemusikskolerne selv dominerede da også det fem personer stærke panel: biskop og kirkemusikskoleformand Elof Westergaard fra Ribe, rektor Hans Chr. Hein fra Løgumkloster, organist og kirkemusikskoleunderviser Søren Rasmussen fra Frederikshavn, organist, pianist og kirkemusikskoleunderviser Henrik Tjagvad fra Herning – og endelig menighedsrådsmedlem Christin Gorridsen fra Sejs-Svejbæk ved Silkeborg. I løbet af debatten faldt talen på ganske mange faktorer, som kan have betydning for menighedens sanglige deltagelse i gudstjenesten, blandt andet kvaliteten af skolernes sangundervisning, kirkernes evne til at overtage rollen som musikalske væksthuse, musikledsagelsens form, instrumentvalget,

Under Himmelske Dage i Herning blev der Kristi Himmelfartsdag debatteret kirkemusik. Fra venstre er der Rie Koch, Søren Rasmussen, Hans Chr. Hein, Christin Gorridsen, Henrik Tjagvad og Elof Westergaard.

Organist.org 11/2019

REPORTAGE salme- og melodivalget, øvning med menigheden forud for gudstjenesten, rekruttering af dygtige musikere og alsidig uddannelse af dem samt menighedsråds økonomiske prioritering af attraktive kirkemusikerstillinger.

ORGLET NED PÅ GULVET

En helt ellevte faktor blev bragt på banen af menighedsrådsmedlem Christin Gorridsen, som slog et slag for at bruge klaver til salmeledsagelsen – af en bestemt grund: ”Klaveret står jo nede på gulvet, hvor menigheden sidder, og det skaber en tættere kontakt mellem den, der spiller, og dem, der synger. Hvis man har korsangere, kan de også være synlige. Det er sådan en meget lavpraktisk ting, som faktisk en stor betydning for oplevelsen af musikken – at man får den mere ned i øjenhøjde,” sagde hun. Den pointe var Hans Chr. Hein enig i: ”Det er fint, når et kor kan stå oppe foran, og det er også dejligt for en organist at kunne sidde foran. Men det afhænger jo af kirkens beskaffenhed. I en del af de gamle kirker er det umuligt. I andre kirker har man sat orglet op i siden af kirken, og det kan der både være fordele og ulemper i,” sagde rektoren, og Søren Rasmussen supplerede: ”Det handler også om lyd. Orglet fungerer bedst, når lyden bevæger sig på langs,” påpegede han, og fortsatte med at undre sig over den måde, man konkret har indrettet kirkerummet på i netop Christin Gorridsens kirke, som er bygget så sent som 1989. ”Hvorfor har man anbragt orglet så højt oppe i Sejs-Svejbæk kirke? Det er faktisk en af de eneste nye kirker, hvor man ikke har fået orglet ned på gulvet. Da jeg selv kom til Abildgård Kirke, syntes jeg i starten ikke, det var så rart, for jeg kom fra Helsingør Domkirke, hvor man sad tolv meter oppe. Men jeg har

faktisk vænnet mig til det. Jeg synes, det er en stor fordel i forhold til både kor og musik, og man har en bedre kontakt til menigheden,” erkendte han.

TAL ORGLET OP

Ingen i panelet ønskede decideret at udskifte orglet med andre instrumenter, heller ikke biskop Elof Westergaard, som gerne ser andre instrumenter brugt som et supplement. ”Måske har orglet fået den her karakter af, at det står for det gamle. Jeg tror, vi skal til at tale orglet op i de kommende år, for det er et magisk instrument,” konstaterede han, hvilket udløste et mindre bifald i teltet. Ordstyrer Rie Koch spurgte, hvordan man taler orglet op, hvilket hun ikke fik de mest konkrete svar på fra panelet. Men det fik både Søren Rasmussen og Henrik Tjagvad til at fortælle om, hvordan de inddrager orglet i forhold til børn, som besøger kirken, henholdsvis i forbindelse med skolebesøg og børnegudstjenester. ”Det gælder for orglet, ligesom for fællessangen, at det gør noget i sig selv. Man skal egentlig bare vise det frem, at det kan noget. Nogle af de rigtig gode gudstjenester, vi har hos os, er børnegudstjenesterne lige op til jul. Der er virkelig meget liv i kirken. Og et rigtig godt trick er at lytte årets julekalendersang af. Da jeg startede med at spille en af de der sange på orglet, tror jeg, der gik tre sekunder, så var der fuldstændig ro, og så kunne man høre: ’Åh, det er den der fra …’. Så det handler bare om at bruge instrumentet,” understregede Henrik Tjagvad.

FORSKELLIGE SPIDSKOMPETENCER

Søren Rasmussen supplerede med at tale om udvikling af kompetencer, som potentielt vil kunne få fleres øjne op for orglets kvaliteter.

Organist.org 11/2019 17

REPORTAGE ”Jeg er meget glad for det, Elof siger om at tale orglet op. Og det har også meget at gøre med, hvem der sidder på orgelbænken. På kirkemusikskolerne har vi de senere år virkelig opprioriteret det at spille rytmisk,” sagde han og betonede, at det at spille de nye rytmiske salmemelodier på orglet ikke er svært at lære. ”Nogle gange har jeg oplevet konservatorieuddannede organister stå i et hjørne og sige, at de ikke kan finde ud af rytmisk musik. Jamen, selvfølgelig kan vi da det. Becifringer er jo et sprog, men det er et forkortet sprog – ligesom generalbas, som vi jo lærer på konservatoriet,” uddybede Søren Rasmussen. Det betyder dog ikke, at alle skal kunne det samme. ”Ved nogle af de kirker, hvor man har flere organister ansat, kunne man godt tænke lidt mere på ikke at ansætte en klon af den eksisterende organist. Nogle steder har man haft gavn af at ansætte en helt anden type. Så kan organisterne også komme til at lave det, de faktisk er bedst til og gladest for,” sagde Søren Rasmussen og vandt genklang hos Henrik Tjagvad: ”Jeg synes, det er en styrke i vores folkekirke, at der er plads til, at vi kan noget forskelligt og brænder for noget forskelligt. Jeg kunne godt tænke mig – og det er bare en løs idé – at man kunne lave en form for rokade, sådan at man i de forskellige sogne kunne prøve at høre noget andet musik og møde nogle andre evner,” sagde Tjagvad.

DE ”ONDE” BISKOPPER

Når det gælder forholdene for menighedssangen, har det naturligvis også betydning, at folkekirken grundlæggende er i stand til at tiltrække dygtige musikere til at understøtte sangen. Og når det handler om at skabe at18

traktive stillinger, kommer man ikke uden om at tale om økonomi. Det påpegede Søren Rasmussen. ”I Vendsyssel oplever vi, at når personalekonsulenterne har været forbi hos menighedsrådene, så kommer stillingerne næsten altid ud i den anden ende og er blevet skåret ned. Det går typisk ud over stillinger på mellem 20 og 28 timer om ugen, sådan at det bliver sværere at leve af dem. Og vi ved jo alle sammen, at menighedsrådene er nødt til at spare. Men når man tæller stillinger op, synes jeg, man glemmer, at der skal også være tid til at øve sig. Det hele er blevet meget DJØF-agtigt. Men som musiker skal man holde fingrende i gang – det skal man gøre hver dag,” understregede Søren Rasmussen. Hans bemærkning bragte Elof Westergaard på banen. For ifølge ham er det ikke kun personalekonsulenterne, der i gåseøjne er de onde – det er han også selv som biskop, omend nødtvungent: ”Det, at ansættelseskvoterne bliver for små, kan også skyldes, at vi er nødt til at lave nogle ændringer i et pastorat, som befolkningsmæssigt er blevet mindre. Så kan man stå i den situation, at der faktisk er en større organistkvote, end der er præstekvote. Altså … hele det der med organister og præster på landet i de kommende år – der er altså nogle udfordringer dér. Det er det eneste, jeg kan sige,” lød det ildevarslende fra biskoppen. Debatten sluttede dog i en mindre dyster grundtone, da panelet blandt andet kom ind på, hvordan man kan have succes med rekruttering af nye talenter til organistfaget, og hvordan menighedsråd i fremtiden kan hjælpes på vej til at udvælge den rigtige, når sognet skal have ny organist. Organist.org 11/2019

BACHS CELLOSUITER – Anker Sigfusson Jeg er uddannet cellist fra Det Jyske Musikkonservato rium med Diplomeksamen i 1990. Jeg har været fastansat cellist i Aalborg og Sønderjyllands symfoni orkestre fra 1991 til 1996. Siden 1998 har jeg optrådt utallige gange som solist og kammermusiker i bl.a. danske kirker. Bachs Cellosuiter er unikke og ikke blot ”celloreper toire”. Derfor besluttede jeg i 2015 – som den eneste cellist i verden mig bekendt – udelukkende at fokusere på Bachs 6 fantastiske solosuiter for at opnå ultimativ fordybelse og perfektionering af suiterne. Jeg har spillet mindst 3 cellosuiter dagligt siden 2015 og det er yderst interessant at iagttage, hvordan suiterne positivt udvik ler sig konstant over tid, måned efter måned, år efter år, trods mine 55 år :) Visionen er at spille 3 suiter dagligt til mine dages ende :) Kunne I tænke jer en koncert i jeres kirke med to Bach-cellosuiter? Koncerten vil vare ca. én time. Honorar: 7000 kr. alt. inkl.

www.cellomusik.dk Tlf. 22 64 66 58

NODEhandleren har stadig noder fra alle forlag. Velkommen til at drage nytte af 38 års erfaring.

www.nodehandleren.dk

Tlf. 21 21 20 78 . paaske@nodehandleren.dk

ANMELDELSER

VELKLINGENDE ADVENTS- OG JULESUITE Søren Birchs suite for lige stemmer og harpe (eller klaver) byder på en god blanding af strofiske og gennemkomponerede satser, men man kan savne en større variation i udtrykket. Af Brian Stenger Poulsen ”Da lyset kom til verden” er velskrevet værk, det klinger godt og ligger godt for stemmerne. For mange ligestemmige kor rundt om i de danske kirker vil indstuderingen af værket være en overkommelig opgave med stort udbytte. Satserne kan opføres i uddrag eller enkeltvis i tiden omkring advent, jul, helligtrekonger og Maria Bebudelse, foruden De Ni Læsninger. Julesuiten består overvejende af salmebearbejdelser og koret synger homofont. Suiten består af 11 satser. To af disse er salmer med latinsk tekst, fire af satserne er bearbejdelser af ældre salmer med danske tekster, to satser er bearbejdelser af Søren Birchs egne korsalmer, blandt andet hittet fra 1994: ”Vi venter på det lys”, med tekst af Johannes Møllehave. Derudover er der to satser mere for kor, en nyere salme og et bibelcitat, som begge er i friere kompositionsform. Dertil kommer et intermezzo for soloharpe. Der er er en fin variation af det homofone udtryk, med afveksling mellem unisone afsnit, hvor nogle ville kunne udlægges som soli og flerstemmighed med varierende antal stemmer.

Søren Birch Da lyset kom til verden Julesuite for lige stemmer og harpe FUK 148, forlaget Mixtur Partitur: 229 kr. Korpartitur: 79 kr. hos noder.dk

Skulle jeg have et ønske til nærværende julesuite, ville det være, at der var større variation i udtrykket, for eksempel med polyfoniske afsnit, hviske- eller talekor, stomp eller polytonalitet mellem kor og akkompagnementet. Med et værk for ligestemmigt kor og harpe i hånden, tænker jeg naturligt på Brittens ”A Ceremony of Carols” fra 1942, hvor tilhøreren ofte tvinges til at ”skærpe ørerne”. Enkelte steder i julesuiten udfordres øret, for eksempel i den frie sats ”Men der skyder en kvist”, og det modale tonesprog i de ældre salmer. Mere af det ville passe min smag. Det ødelægger dog ikke det generelle indtryk af værket, som værende særdeles brugbart og velklingende! Organist.org 11/2019

ANMELDELSER

11 MUSIKALSKE PERLER Præstholms nye orgelkoraler er præget af raffinement og stedvis endda af teologisk dybde. Af Monica Papazu Christian Præstholm, den skattede organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers, har nu udgivet bind 20 af sine orgelkoraler. At forsyne Den Danske Koralbog med en så omfattende samling af orgelkoraler er et ambitiøst projekt i sig selv, men det vigtigste er den formidable kvalitet af Christian Præstholms kompositioner. De er sande mesterværker inden for genren. Christian Præstholm mestrer musikhistoriens forskellige stilarter – fra barokkens kontrapunktiske teknik til den fine, impressionistiske harmonisering – og tager dem på en personlig måde i brug. Orgelkoralerne udspringer organisk af salmernes ord og melodier og sætter deres indhold i relief. For eksempel bliver ”Sov sødt, barnlille” introduceret ved et ostinato-motiv i venstre hånd, som danner en rolig, vuggende grund under hovedmelodien. Motivet har desuden den kvalitet, at det anvender en rytmisk formel (to ottendedelsnoder efterfulgt af to fjerdedelsnoder), som hører med til salmemeloditraditionen og er ret karakteristik for Laub. ”Nu rinder solen op” (Zinck) er bearbejdet som et stykke romantisk programmusik. Først kan lyset knap anes i mørket (melodien i pedalen), dernæst, idet melodien dukker op i højre og venstre hånd, bliver det gradvist synligt og gennemtrænger hemmelighedsfuldt verden. Koralen bevarer denne gådeful-

Christian Præstholm Orgelkoraler, bind 20 Egen udgivelse 139 kr. hos noder.dk INDHOLD • Der stander et hus i vort høje Nord • Det kimer nu til julefest • En vej eller anden, vor Herre ved råd (Croft) • Nat, søvn og slum og seng, farvel • Nu kom der bud fra englekor • Nu rinder solen op (både den nederlandske melodi og Zincks) • du Guds Lam uskyldig • Skyerne gråner • Sov sødt, barnlille • Tænk, når engang den tåge er forsvundet

de stemning hele vejen igennem og slutter misterioso i pianissimo.

BLÆSER LIV I MELODIEN

”Der stander et hus i vort høje Nord” er et godt eksempel på Christian Præstholms evne til at blæse liv i en ellers noget banal melodi (Kalhauge, 1876), som bliver gjort interessant og vedkommende takket være et akkompagnement, som blander barok- og romantiske elementer. >

Organist.org 11/2019 21

ANMELDELSER ”Det kimer nu til julefest”, som er den længste sats i dette bind (6 sider), er bemærkelsesværdig ved den raffinerede gengivelse af kimningen, som realiseres gennem en kanon, og ved sin teologiske dybde. Orgelkoralen forbinder Balles julemelodi med den førreformatoriske ”Det hellige kors, vor Herre selv bar”

og gør således opmærksom på den frelsende betydning af Kristi komme. De 11 orgelkoraler, som dette bind rummer, stiller ikke store tekniske krav. Man kan gå direkte til musikken og glæde sig over kompositionernes skønhed.

BABYSALMESANG MED TYDELIG AFSENDER Organist Christine Toft Kristensen og præst Mette Gautier giver i deres bog en hjælpsom håndsrækning til at placere babysalmesang i en liturgisk ramme. Af Kirsten Thorup “Babysalmesang med mere” er en virkelig fornyelse og spændende læsning. Der er, siden babysalmesangs-bølgen begyndte for 20 år siden, udgivet en masse bøger, der som udgangspunkt handlede om indhold/ideer eller børns udvikling. Her er for første gang en bog, der har taget et stort spadestik dybere og prøver at sætte fokus på, hvorfor vi egentlig laver babysalmesang (BSS) i de fleste kirker året rundt. Hvorfor er det blevet så populært, og hvad er der kommet ud af vores mange gode aktiviteter? Bogen har et ret kort, men fremragende teoretisk afsnit, som for mig er hele bogen værd. Her forsøger forfatterne at se BSS i et helt nyt perspektiv. En virkelig god pointe er at skelne mellem “en aktivitet i kirken” og “en kirkelig aktivitet”. De fleste vil nok sige, at vi laver det første. Ikke mindst fordi, det ofte er ikke-kirkelige medarbejdere, f.eks. musikpædagoger hentet udefra, der forestår BSS.

Christine Toft Kristensen og Mette Christoffersen Gautier Babysalmesang med mere Eksistensen 2019 Spiralryg, 76 sider 199 kr. på eksistensen.dk

Hvis vi opfatter BSS som “en kirkelig aktivitet”, er det nærliggende at se den som en slags gudstjeneste, som er tilpasset en “funktionsmenighed”, som forfatterne vil opfatte forældre og børn, og som “kan imødekomme et behov og en søgen, som højmesse ikke nødvendigvis kan”. (s 30) Forfatterne fremhæver også vigtigheden af at bruge BSS som dåbsoplæring med et tydeOrganist.org 11/2019

UDGIVELSER ligere religiøst indhold, som en undersøgelse viser, at mange forældre faktisk er interesserede i.

FLERE PRÆSTER PÅ BANEN?

En anden spændende vinkel er at se BSS som “kasualie”, som er et nyt begreb for mig. Det kommer fra latin “casus” (fald, tilfælde, lejlighed). “Hvor begrebet gudstjeneste fremkalder billedet af en handlende præst, ligger kausaliets fokus på deltagerne og ikke mindst på den fælles anledning til at være samlet.“ (s. 27)

Den sidste halvdel af bogen har detaljerede beskrivelser af, hvordan man kan udforme diverse “gudstjenester” i løbet af året. Det er et vældig godt og gennemarbejdet materiale, og man kan jo sagtens plukke ideer ud, hvis man ikke vil gå helt over i det liturgiske forløb, som forfatterne selv bruger i deres BSS. Til slut i bogen er der en samling fine og inspirerende bønner. Alt i alt en bog, som burde give anledning til en del overvejelse og inspiration i mange kirker. Der skal i hvert fald flere præster på banen, hvis man skal videre ad den vej, som forfatterne foreslår.

NYE NODER OG BØGER Her omtaler vi en række af de spændende udgivelser med kirkemusik, ikke mindst fra udlandet, som vi ikke har haft plads til at anmelde. Ved Filip Graugaard Esmarch

ORGELNODER Rued Langgaard Orgelværker (1907-1947) samt værker for orgel og messingblæsere Edition Wilhelm Hansen 2019 188 sider, hardback 340 kr. hos noder.dk

I 2017 udkom Langgaards samlede præludier og andre mindre orgelværker for første gang i en kritisk udgave. Nu er turen kommet til syv større orgelværker og fire værker for orgel og

messingblæsere i en udgave redigeret af Ulrik Spang-Hanssen, Birgitte Ebert og Bendt Viinholt Nielsen. Blandt orgelværkerne er ”Fantasia patetica”, “Toccata” og ”Elias i Uvejret”. Robert Gower, red. The Oxford Book of Ceremonial Music for Organ, book 2 Oxford University Press 2019 144 sider Ca. 225 kr. hos noder.dk/ nodehandleren.dk

Det store britiske universitetsforlag udgav sin ”Oxford Book of Ceremonial Music for Organ” tilbage i 1998. Nu er der så kommet en to’er med flere voluntaries og andre typer af orgelmusik til de mere festlige lejligheder. Med en god blanding af stykker med skrald

Organist.org 11/2019 23

UDGIVELSER på, eksempelvis fanfarer og marcher, og mere stilfærdig musik med en højtidelig stemning skulle der blandt de 25 stykker for orgel med pedal være en chance for at finde det rigtige stykke til bryllupper og andre processioner. Kompositionernes sværhedsgrad varierer fra det moderat krævende til det absolut krævende. Blandt de mere kendte melodier er ”Clair de Lune” i et arrangement fra Claude Debussys ”Suite bergamasque”, et arrangement af ouverturen fra Händel-oratoriet ”Saul”, et præludium over ”Nu takker alle Gud” af Karl Piutti, og fugaen fra ”Fuga og variationer over den engelske nationalhymne” af Max Reger. Desuden er er der musik af blandt andre J. S. Bach, John Cook, Edward Elgar, Eugène Gigout, Francis Jackson, Zoltán Kodály, Franz Schubert og Alexander Skryabin. Der er også nyskrevne værker til dette album af Gabriel Jackson og George McPhee.

givet ni titler, både nykomponerede bestillingsværker og udvalgte stykker fra forlagets bagkatalog af antologier. Blandt de nye udgivelser er disse to hæfter med John Rutter-stykker. ”Elegy and Festive Bells”, som forlaget har givet sværhedsgradsbetegnelsen ”easy”, skiller sig ud fra de andre i serien ved at indeholde to stykker. Elegien har ifølge forlaget en udtryksfuld melodi tenoren og egner sig godt til begravelser, mens den sprudlende ”Festive Bells” vil passe godt til bryllupsprocessionen, også spillet på et lille orgel. Begge er dog noteret i triosats, altså for orgel med pedal, og stykkerne har en samlet spilletid på syv minutter. Serien byder blandt andet også på ”Toccata in Seven”, John Rutters lidt vanskeligere 7/8-stykke, som oprindelig er udgivet i 1975. Spilletid: to minutter.

Carson Cooman Expressions for organ Carus Verlag 2019 48 sider Ca. 260 kr. hos noder.dk/ nodehandleren.dk

John Rutter Elegy and Festive Bells Toccata in Seven Oxford University Press 2019 12 og 8 sider, softback Ca. 100 kr./stk. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Oxford University Press viderefører nu serie ”The Oxford Organ Library” med enkeltstående orgelstykker. I år er der ind til videre ud-

Det tyske Carus Verlag har indledt et samarbejde med den amerikanske koncertorganist Carson Cooman (f. 1982), som ifølge forlaget er en af de mest spændende og alsidige nutidige (orgel)komponister i USA. Cooman bevæger sig inden for en udvidet tonalitet, og hans stykker er generelt af moderat sværhedsgrad. Denne samling byder på 14 mindre stykker, både frie og melodibårne kompositioner, Organist.org 11/2019

UDGIVELSER og med både festlige og meditative udtryk. ”Preludio on a Swedish Tune” er komponeret over den svenske adventssalme ”Bereden väg för Herran”. Prøvepartitur og lydbidder af stykkerne kan findes på carus-verlag.com. Martin Böcker, arr. César Franck: L’Organiste, vol. 1 & 2 Dr. J. Butz Musikverlag 2019 64 og 60 sider Ca. 170 kr./stk. hos noder.dk og nodehandleren.dk

César Francks populære romantiske karakterstykker komponeret for harmonium er i sagens natur uden pedalstemme. Til disse to udgivelser har Martin Böcker, som er orgelprofessor i Hamborg, omarrangeret dem for orgel med pedal, så de nu kan spilles mere større klangfylde. Hver af de to hæfter rummer tre af Francks ”Sieben Stücke”-samlinger, dvs. der er 21 korte og meget gudstjenesteegnede stykker i hvert bind. 200 Jahre Stille-Nacht-Lied Kompositions Wettbeweb für Orgel Solo Dr. J. Butz Musikverlag 52 sider Ca. 150 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Som titlen indikerer, består denne udgivelse af stykker indsendt til en konkurrence i anledning af 200-året for ”Glade jul”-melodien, som den østrigste organist Franz Xaver Gruber komponerede den 24. december 1818. I konkurrencen deltog 68 komponister fra hele Europa samt USA, og her er de tre meget forskellige kompositioner, som løb med priserne: Johann Simon Kreuzpointners ”Sonate für Orgel über ‘Stille Nacht, heilige Nacht’”, Luigi Mengonis ”Weihnachts-Triptychon über ‘Stille Nacht’” og Andreas Willschers ”Noël ‘Stille Nacht, heilige Nacht’. Sechs Variationen”.

Josef Gabriel Rheinberger Acht frühe Orgelwerke Dr. J. Butz Musikverlag 2019 36 sider Ca. 150 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Under et studieophold på Bayerischen Staatsbibliothek i München gjorde den tyske musikvidenskabsmand og komponist Birger Petersen er overraskende fund. En række tidlige orgelværker af den store romantiske komponist Joseph Gabriel Rheinberger (født 1839 i Liechtenstein, død 1901 i München). Petersen har redigeret denne samling med otte af Rheinbergers stykker, hvoraf kun nogle enkelte tidligere har været udgivet. Disse karakterstykker og fugaer af Rheinberger, hvis stil lægger sig op ad Mendelssohns, egner sig ifølge forlaget både til koncert og gudstjeneste.

UDGIVELSER

Thierry Hirsch, arr. W. A. Mozarr: Drei Werke für Orgel Carus Verlag 2019 48 sider Ca. 150 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Foto: Matthias Naeschke/Wikimedia Commons

De eneste nævneværdige orgelværker, som er overleveret fra Mozarts hånd, er sådan set ikke rigtige orgelværker, men er komponeret for fløjteur – datidens meget populære mekaniske orgel. Ikke desto mindre kan kompositionerne ifølge forlaget betegnes som sande mesterværker, og de to fantasier (K. 594 og K. 608) besidder en højtidelig karakter og sammenvævet struktur, som om Mozart egentlig

Et restaureret Flötenuhr (fløjteur) bygget i Schwarzwald omkring 1820, her fotograferet bagfra.

havde et rigtigt orgel i tankerne, da han komponerede. Det sidste stykke, en Andante (K. 616) har en ganske anden, legende karakter. Disse tre kompositioner er her udgivet i arrangementer for orgel med pedal, som holder sig så tæt til originalen som muligt. Partituret er desuden forsynet med registreringsforslag.

KORNODER

Jørgen Ellegård Frederiksen, red. Leif Kayser: Works for Mixed Choir Edition S 305 kr. hos edition-s.dk

Edition S har udgivet en masse Leif Kayserorgelnoder, og i denne samling er der til gengæld en god portion af hans kormusik, nærmere bestemt 12 gudstjenestemotetter over bibeltekst på dansk. Det er alle de motetter, han selv udgav i håndskrift-versioner i 1980’erne, som her for første gang findes i den samlet, renskrevet udgivelse. Fire er for SATB a cappella, og otte er for SATB og orgel. En af de akkompagnerede satser, ”Psalme 100” er oprindeligt komponeret for blandet kor, 4 trompeter, 4 basuner eller ”i nødsfald orgel”. Den er trykt med orgelreduktion her, og blæserstemmerne er tilgængelig i en selvstændig udgivelse.

Organist.org 11/2019

UDGIVELSER menneskelige temaer såsom alle menneskers uendelige værdi og at leve her og nu. Jan Schumacher, red. Ludwig van Beethoven: Choral Collection Carus Verlag 2019 Korlederbind med cd: Ca. 290 kr. Korbind: Ca.130 kr. ved min. 10 stk. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Torbjørg Torp Nilssen og Hans Olav S. Baden Stå op KFUM&K 2018 Nodehæfte og cd 150 kr. Se kfum-kfuk.dk/ inspiration under ”Køb og lån materialer”

En oversættelse til dansk af en børnemusical fra Norges KFUM & KFUK. Målgruppen er ifølge udgiverne børn og tweens ind til 7. klasse, og musicalen består af ni sange med stor genrebredde, men stilen er generelt i den ”poppede” ende. ”Stå op handler om første påskedag og at (...) livet vinder over døden. Men opstandelse er mere end påskedag. Af og til skal vi stå op for hinanden,” hedder det i forordet om sangenes indhold. Nodehæftet med enstemmige sange og enkelte tostemmige (nodelinje, becifring og skitser til instrumentalt band-akkompagnement) ledsages af en cd, som indeholder musicalens ni sange indsunget på dansk og som playback. Samtidig har KFUM&K på tilsvarende vis bearbejdet og udgivet endnu en norsk musical, “Her nu”, hvis sange kredser om almen-

Der er udkommet mange Beethoven-noder i år. I 2020 vil man nemlig mange steder markere 250-året for den store komponists fødsel. Og med udgivelsen her bliver det let at bringe festlighederne ind i kirken, hvis man råder over et blandet kor. Samlingen byder på både kirkelige og verdslige satser i meget varierende sværhedsgrad i alt fra tre- til seksstemmigt. Ofte er Beethoven blevet skudt i skoene, at han ikke kunne skrive ordentligt for sangstemmer. Det skyldes nok de virkelig høje krav, hans 9. symfoni og hans ”Missa Solemnis” stiller til korsangerne. Og ifølge redaktør Jan Schumacher dokumenterer denne udgivelse med al tydelighed, at beskyldningen langt fra er fair. Ganske vist rummer samlingen ikke kun Beethoven-originaler, men også arrangementer samt værker, der på anden vis har relation til Beethoven. Der er i alt 41 verdslige og kirkelige korsatser, hvoraf en del er med klaverakkompagnement. Satserne lader sig ifølge forlaget let realisere af amatørkor! >

Organist.org 11/2019 27

UDGIVELSER Der er blandt andet arrangementer af uddrag af Beethovens 7. og 9. symfonier samt og fra oratoriet “Christus am Ölberge”. Et af de meget interessante ”fund” i denne udgivelse er ”Kyrie nach dem Adagio der ’Mondscheinsonate’”, som desuden er tilgængelig som enkeltnode. Historien bag denne sats er, at komponisten Gottlob Benedict Bierey (1772–1840) lavede en instrumentering af ”Måneskinssonatens” førstesats og tilføjede et firestemmigt kor, som han fik til at passe med teksten fra messeleddet ”Kyrie” på latin. ”Helligbrøde eller genistreg?” spørger Bärenreiter i sin præsentation. Måske nærmest det første. Og til denne udgivelse er orkesterstemmerne vel at mærke blevet transskriberet til en orgelsats. Andre spændende kornoder • John Rutter: ”Anthems and Choral Songs for upper-voice choirs”, Oxford University Press 2019 (64 sider, sværhedsgrad: let) • V. Hempfling & S. Engebretson, red.: ”Hallelujah – Gospels and Spirituals”, Carus Verlag 2018 • Mårten Jansson: ”Missa Brevis Arosiensis”, Bärenreiter 2019 • Bob Chilcott: “Samba Mass” (versioner for SATB og SSA), Oxford University Press 2019 • Bruun, Peter: ”Sange til dem, som tror – Messe for os alle” (SATB div. a cappella, 54 sider), Edition Wilhelm Hansen 2018 • Svein Ellingsen: ”Andreasvesper – en generasjonsgudstjeneste”, Cantando 2018 28

• Christian Bährens: ”Laudate Dominum” (SSAA), ”Lux aeterna” (SSAA) og “The Lord is my shepherd” (SATB), Cantando 2019 • Ivar Jarle Eliassen: “Hvor elskelige din boliger er” (til procession, for SATB, diskant, menighed og orgel), Cantando 2019

ANDRE BØGER

Sigurd Barrett og Eskild Dohn Sigurd synger salmer for store og små Dansk Sang 2019 44 sider, hardback 150 kr. på dansksang.dk

”Der var mange starutter, som var sure på Luther, men hans salmer sa’ bingo, og sådan gik det også med Kingo”. Sådan lyder første vers i denne udgivelses signatursang – eller rettere sagt bonussang – hvis omkvæd begynder sådan: ”Syng en salmesang, en stille, rolig én eller én med tju-bang”. Det sidste er der godt nok ikke specielt meget af her, for de øvrige 15 titler er børnevenlige gendigtninger af nogle af salmebogens mest kendte salmer. Sigurd Barrett har lavet gendigtningerne sammen med musikeren og sangskriveren Eskild Dohn, som han har samarbejdet med gennem adskillige år. I sangbogen er de kendte salmemelodier trykt med melodilinje, becifring og de opdaterede tekster. Til hver af salmerne er der også Organist.org 11/2019

UDGIVELSER korte introtekster. Barret og Dohn har i nogle tilfælde valgt at lægge stavelserne anderledes end i forlæggende. Eksempelvis kan ”Nu visner hvert blad på skovens træer” kun synges på Nebelongs melodi til ”Nu falmer skoven trindt om land”, idet ”fa-al-mer” er blevet til ”vis-ner hvert”. Tilsvarende er er ”So-or-rig og glæde de vandre til hobe” er blevet til ”Livet er en gave med sorger og glæder”. De øvrige gendigtede salmer er: ”Op, al den ting”, ”Lover den Herre”, ”O kristelighed”, ”Vor Gud han er så fast en borg”, ”Nu titte til hinanden”, ”Tunge, mørke natteskyer”, ”Det dufter lysegrønt af græs”, ”Mit hjerte altid vanker”, ”Vær velkommen, Herrens år”, ”Påskeblomst, hvad vil du her?”, ”Fra Himlen kom den Helligånd”, ”Altid frejdig” og ”Gør døren høj”.

Niels Thomsen Frelseren er mig en hyrde god Egen udgivelse/Books on demand 2019 Hæftet, 152 sider 100 kr. på eksistensen.dk

Den tidligere rektor for præstehøjskolen har allerede udgivet såkaldte forbrugervejledninger til salmer af de tre andre store salmedigtere, Grundtvig, Brorson og Kingo. Nu er turen så kommet til B.S. Ingemann, som i modsætning til de tre andre ikke selv var teolog, men en digter, der skrev salmer. Med sine kommentarer til 30 Ingemannsalmer vil Thomsen blandt andet vise, hvordan salmerne giver ord til folkelig religiøs

kristendom i Danmark. Det er også interessant at se, hvordan opfattelsen af, hvad man kan synge i gudstjenesten, har udviklet sig over tid. Hverken Ingemanns morgen- og aftensalmer eller eksempelvis ”Frelseren er mig en hyrde god” blev oprindelig betragtet som gudstjenestesalmer.

Peter Danstrup og Sanne Graulund Sange fra bladet Dansk Sang 2019 200 kr. på dansksang.dk

Den tidligere rektor for Rytmisk Musikkonservatorium Peter Danstrup har til denne udgivelse allieret sig med Sanne Graulund, der er sanger, sangskriver og tidligere docent på samme konservatorium. De har samlet en række sange og øvelser, som egner sig til at styrke læserens niveau inden for rytmisk bladsang. I bogen bliver man blandt andet guidet til at læse fremad og at identificere melodiske mønstre og rytmiske figurer. Øvelserne er tilrettelagt i en sværhedsmæssig progression: trinvis bevægelse, akkordbrydninger, rytmik og kromatik. Ved køb af bogen får man også adgang til en digital ressourceside med indspillede klaverakkompagnementer til bogens øvelser og sange.

Organist.org 11/2019 29

KLEZMERDUO

Ann-Mai-Britt Fjord Harmonika, vokal , m.m.

Henrik Bredholt

Sopransaxofon, dulcimer, vokal, m.m.

Kirkekoncerter * “At le med det ene øje“ * “Oktober 43 - Redningen af de danske jøder” * “Jødiske visdomsfortællinger” * “Musikalsk bibelfortælling for børn og voksne” * “Selma Lagerlöf ’s fortællinger til adventstiden” Læs mere på www.klezmerduo.dk Kontakt: mail@klezmerduo.dk eller Tlf. 86 194092

BLUE TRAIN

www.bluetrain.dk

... pĂĽ sporet af en god koncert til din kirke?

Ny sangbog og cd med salmer fra hele verden Sangbogen ”Himlen og jorden må feste” indeholder 70 sange og salmer fra hele verden. Sangene er oversat af kendte, danske salmedigtere, så de kan bruges ind i en dansk sammenhæng. Alle salmerne er trykt enstemmigt, med becifring, og så vidt muligt med første vers på originalsproget under noden. Temaerne for sangene er bl.a. skaberværket, året, gudstjenesten, velsignelse og lovsang, tro, håb og kærlighed, fællesskab og liv og død, og de er meget forskellige, da de repræsenterer den store mangfoldighed i salmesang verden over. Bogen er redigeret af Betty og Peter Arendt, der har arbejdet med verdensmusik i mere end 25 år, og de har tidligere redigeret sangbogen og cd’en ”Vi har et håb”. Cd’en indeholder 20 af salmerne fra sangbogen og er indspillet af Peter og Betty Arendt med deres band, som sprudlende giver sangene videre. ”En ekstra sangbog til både kor og menighed, der kan sætte alverdens kulør og forfriskende farver på kirkens budskab . Tak til Betty og Peter for et flot bidrag til kirkelivet”, Christina Funch Melgren i Organist.org Sangbog - 100 sider - kr. 198,CD - kr. 150,-. Vi giver 10 % rabat ved køb af 10 eller mere. Læs mere om udgivelserne på www.kirkefondet.dk

Tlf. 33 73 00 33, e-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk

FRA FTFA

ORGANISTFORENINGEN ANBEFALER A-KASSEN FTFA Læs her om nogle af fordelene ved at være medlem af FTFa, som Organistforeningen samarbejder med. A-kassen udspringer af foreningens tidligere hovedorganisation FTF, som nu er en del af FH. Af FTFa En a-kasse er vigtig, hvis du mister dit arbejde, fordi dit medlemskab giver dig ret til dagpenge. Organistforeningen og FTFa har et tæt samarbejde. Det giver FTFa et stærkt kendskab til en din branche, dit fag og de tendenser, der rører sig på dit arbejdsmarked. Ud over at du er sikret økonomisk i a-kassen, formidler FTFa job til dig gennem det netværk af virksomheder a-kassen samarbejder med. FTFa tilbyder også karrierecoaching og sparring på dit cv og ansøgning, når du er medlem. Også når du er i job.

MEDLEMMERNES TOP 5-TILBUD

FTFa’s rekruttering- og karrierekonsulenter yder gerne personlig rådgivning i form af gratis karriererådgivning

Organist.org 11/2019

(foto fra ftfa.dk)

FTFa har masser af medlemstilbud, du kan bruge gratis. Her er de fem tilbud, a-kassens medlemmer er gladest for.

1. For dig der er opsagt. FTFa hjælper dig sammen med Organistforeningen i gang allerede fra den dag, du bliver opsagt. Se ftfa. dk under ”Din situation” > ”opsagt”. 2. Eksempler på CV og ansøgninger. Tag udgangspunkt i vores gode eksempler. Lær af vores do’s and dont’s i jobsøgningens ABC og meget, meget mere. Se ftfa.dk under ”Vi tilbyder” > ”CV & ansøgning”. 3. 24-timers sparring på din ansøgning og CV. Er du usikker om du har skrevet en god ansøgning og et målrettet cv? Send den til FTFa og få vores feedback indenfor 24 timer. Se ftfa.dk under ”Vi tilbyder” > ”Få 24 t. sparring på ansøgning og cv”. 4. Få gratis karriererådgivning. Er du endt en karriereblindgyde, eller er du i tvivl om hvilken retning dit arbejdsliv skal tage? Så tag fat i FTFa’s rekruttering- og karrierekonsulenter. Se ftfa.dk under ”Vi tilbyder” > ”Personlig rådgivning”. 5. Få nyt job med FTFa Jobindex. Få et forspring i dit arbejdsliv med et cv på FTFa Jobindex, uanset om du allerede har et job eller er ledig. FTFa finder kandidater i cvbanken hver eneste dag. Se ftfa.dk under ”Vi tilbyder” > ”Få nyt job med FTFa jobindex”.

FRA FTFA

KAN DIN ØKONOMI KLARE DET? For de fleste er det en stor økonomisk udfordring at miste sit job. Det kan ændre dit og din families liv. Som lønmodtager kan du med FTFa Lønsikring sikre din privatøkonomi, hvis du skulle miste dit job i en periode. Her er fem gode grunde til at vælge FTFa Lønsikring:

1. Du får større økonomisk sikkerhed, hvis du mister dit job. 2. Du kan få udbetalt lønsikringen i helt op til 36 måneder. 3. Du kan få helt op til 40.000 kr. om måneden – oven i dine dagpenge. 4. Med lønsikring og dagpenge kan du få dækning helt op til 90% af din løn. 5. Du kan være lønsikret og få dækning, til du fylder 65 år

Om FTFa FTFa tror på, at du hellere vil være i arbejde end på dagpenge. Derfor arbejder man hver dag for at være din direkte vej til et nyt job. Både hvis du er ledig, og hvis du er i arbejde og på udkig efter nye udfordringer. FTFa en a-kasse for alle, og man har et tæt samarbejde med Organistforeningen. Det betyder, at a-kassen kender dit fag og kan give målrettet rådgivning om arbejdsliv, faglighed og a-kassespørgsmål. FTFa er her den dag, du får brug for dem. Både når du skal have dagpenge, og når du vil videre i dit arbejdsliv. FTFa er derfor ikke blot er en af Danmarks største a-kasser – men også en af de absolut bedste. Bare spørg et af de godt 145.000 andre medlemmer.

KONCERT M ED TRESAFINADO Pia Kaufmanas, Fløjte - Torsten Borbye Nielsen, Guitar Jacob Andersen, Percussion

"… et forfriskende kulturmøde mellem det forfinede og det folkelige, det drilske og dvælende… præsenteret med fascinerende lethed.” Bornholms Tidende piakaufmanas@gmail.com - tlf. 5126 9052 - www.tresafinado.dk

MEDLEMMER

DØDSFALD

RUNDE FØDSELSDAGE

 Bent Mortensen, 2000 Frederiksberg, død den 20. september 2019 – 92 år

 Ebbe Stadel Nielsen, Vejlesøvej 92, 2840 Holte (Islands Brygge Sogn, Københavns Stift), 60 år den 11. december 2019  Henrik Rosendal, Ved Anlæget 1, 7300 Jelling (Jelling Kirke, Haderslev Stift), 50 år den 13. december 2019  Nancy Lagoni Neukirch, Parcelvej 114, 2830 Virum, 60 år den 20. december 2019  Torben Holdt, Dommervænget 14, 4000 Roskilde (Ejby og Nr. Dalby Kirker, Roskilde Stift), 70 år den 25. december 2019

UDNÆVNELSER/NYT JOB  Christine Raft, Strædet 6, Borsholm, 3100 Hornbæk, pr. 1.11.2019 ansat ved Blovstrød Kirke, Helsingør Stift  Thomas Olesen, Hovedgaden 42 A, 7752 Snedsted, pr. 1.11.2019 ansat ved Roslev, Rybjerg, Hjerk og Harre Kirker, Viborg Stift  Hanne Korsgaard Sundbøll, Sjællandsgade 80, 8000 Århus C, pr. 1.10.2019 ansat ved Nim, Underup, Føvling og Tamdrup Kirker, Aarhus Stift

Foto: Reijo Koirikivi/Studio P.S.V.

FLYTTE- OG FERIELUKNING PÅ SEKRETARIATET Sekretariatet flytter i nye lokaler på Skottenborg 12-14, 8800 Viborg (billedet) i uge 51/2019, og efterfølgende holder vi jule- og nytårsferielukket. Sekretariatet er derfor lukket for personlig og telefonisk henvendelse i perioden fra mandag den 16. december 2019 til søndag den 5. januar 2020. Vi er klar ved telefonerne igen mandag den 6. januar 2020. Hastesager behandles naturligvis stadig i perioden – henvendelser herom skal ske pr. mail til kontakt@organist.org mrk. ”HASTESAG” Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Koret Suomen kanttorikuoro, Finlands legendariske kantorkor, medvirker på kirkemusiksymposiet til september.

FORENINGSKALENDER 27. januar 2020 Bestyrelsesmøde i Viborg 9. marts 2020

Bestyrelsesmøde i Viborg

17.-19. maj 2020 Organistforeningens stævne på Golf Hotel Viborg, se næste side 10.-13. september 2020 Nordisk Kirkemusiksymposium i Helsingfors, Finland, se nks2020.fi

Organist.org 11/2019

MEDLEMMER

STÆVNE MED FÆLLESSANG SOM TEMA I øvrigt vil kirkens totaludsmykning i form af de berømte fresker af Joakim Skovgaard være under restaurering i kirken, hvilket er en oplagt lejlighed til, at en medarbejder fra Skovgaard Museet i Viborg kommer og fortæller om de mere end 110 gamle fresker og restaureringen af dem. Vi bringer det fulde program og informationer om tilmeldinger i marts-nummeret.

Stævnet den 17.-19. maj 2020 finder sted med ganske kort afstand til Viborg Domkirke, hvor en del af programmet vil finde sted. Fra sydøst ser kirken sådan her ud.

SÆRLIGE FORDELE HOS TJM FORSIKRING TJM Forsikrings afdeling 12 er den del af det tidligere Tjenestemændenes Forsikring, som blandt andre Organistforeningen hører til. Som medlem kan du blive rigtig godt forsikret i TJM Forsikring, som frem til årsskiftet kører en kampagne: Tegn forsikring hos TJM Forsikring og få et gavekort til Salling Group (fx Føtex, Netto, Bilka og BR). Køb af 1-2 nye forsikringer udløser et gavekort på 500 kr., mens 3 forsikringer eller flere udløser et gavekort på 1.000 kr. Tilbuddet gælder til og med 31. december 2019.

En særlig fordel for afdeling 12’s medlemmer er desuden muligheden for at leje ferieboligerne i Rom og Berlin. Udlejningen af disse lejligheder i 2020 er åben nu. Læs mere om kampagnetilbuddet på tjm-forsikring.dk/afdeling-12 Læs mere om ferieboligerne, og hvordan du kan leje dem, på afd12.bookhus.dk

Organist.org 11/2019 37

Foto: Kim Hansen/Wikimedia Commons

Organistforeningens bestyrelse håber, at mange medlemmer i 2020 vil prioritere at komme med på foreningens stævne i Viborg i maj og Nordisk Kirkemusikråds store symposium i Helsingfors i september. Førstnævnte vil denne gang begrænse sig til tre i stedet for fire dage, så man bedre kan overkomme begge dele. Organiststævnet 2020 finder sted på Best Western Golf Hotel Viborg fra søndag den 17. maj kl. 17.30 til tirsdag den 19. maj kl. 13. Det bliver et stævne med fokus på fællessangen, og ind til videre er blandt andet programmet for søndag aften på plads. Her vil der være koncert i Viborg Domkirke med domorganist Ejner Nielsen samt Morten Krogh, der er ansat som sangpædagog med tilknytning til domkirkens kor. Domorganisten vil spille stykker selv og sammen med Morten Krogh, og de vil desuden fortælle om deres måder at arbejde med sangledsagelsen i kirken.

KLUMME

TAB IKKE MÅLET AF SYNE Den stigende alsidighed i organistjobbet gør det vigtigere at arbejde med målsætninger, gerne i samarbejde med menighedsrådet. Af Christian Holdensen ”Målet af syne vi tabte”. Sådan formulerede en af mine tidligere præster det, og han tænkte jo nok på det himmelske mål, men det er også vigtigt, at vi i andre sammenhænge har målet for øje. Hvor vil vi som kirkemusikere hen med vores musik, og hvor vil vi hen med vores korarbejde og alt det andet kirkemusikalske arbejde, vi står i? Har vi overvejet det, eller arbejder vi i det daglige overfladisk med lappeløsninger, hovsaløsninger, og hænger vi blot på, så godt vi kan? Fodboldspillerne på fodboldbanen ved udmærket, hvor målet er, og ingen spillere er i tvivl, alle spillere har målet for øje. De ved hvor bolden skal hen. Som kirkemusikere bør vi også have et mål. Det er mit indtryk, at tidligere var målet for en organist, at der skulle spilles klassisk orgelmusik på kirkens orgel, og den kunst skulle man hele tiden dygtiggøre sig i. Kunne man det, var målet i organistarbejdet stort set nået. Sådan er det ikke helt længere. Organistjobbet består ofte af en blækspruttefunktion med rigtig mange arbejdsopgaver, for eksempel babysalmesang, spire- og børnekor, ungdomskor, voksenkor, demens-sang på plejehjem, orgelspil, både klassisk og rytmisk, gudstjenester og også specialgudstjenester plus meget mere. Det er ikke nok længere

at spille, organisten skal også ud over kanten og fortælle om musikken og gøre det hele folkeligt – og man skal mestre det alt sammen til fulde. Man kan spørge om ikke hele denne blækspruttefunktion nogle gange gør, at vi taber målet af syne? Vi må opsætte mål for vores kirkemusikalske virke. Måske vil det også være godt at drøfte målene med menighedsrådet, så man har afstemt forventningerne med hinanden, og man er enige om hvor man ønsker at komme hen. Menighedsrådene arbejder med visionsplaner, og her må vi forsøge at kaste os ind i den debat på det kirkemusikalske område. Det kirkemusikalske er en væsentlig del af vores folkekirke, og ethvert menighedsråd bør have en visionsplan for kirkemusikken. Vi må ikke nå dertil, at vi taber målet af syne.

Christian Holdensen er organist ved Linå og Sejs-Svejbæk Kirker samt tillidsrepræsentant i Aarhus Stift

Organist.org 11/2019

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org  Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org

Næstformand Henriette Hoppe Kirkegade 4A, st. 14, 6623 Vorbasse Tlf. 2259 6813 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk Jette Plougheld Nedre Mosevej 33, 9990 Skagen Tlf. 24 40 80 89 E-mail: jp@skagenkirke.dk

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT  Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk  Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org  Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: hellez@mail.tele.dk RIBE STIFT  Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 2259 6813 E-mail: henrietteholmhoppe@outlook.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

AALBORG STIFT  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk  Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organist.org 11/2019 39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

ORGELJUL PÅ GAMMELDAGS MANER Tekst og foto: Per Rasmus Møller Med den elektriske orgelblæsers fremkomst blev det ældgamle bælgetrædererhverv fortrængt. Før den tid var mange orgler udstyret med en lille signalklokke, anbragt i nærheden af bælgtræderens plads og aktiveret med et registertræk fra spillebordet. På registertrækket stod der hyppigt ”Kalkant” eller ”Calcant” – den klassiske betegnelse for den person, der betjente orglernes bælge. Organisten ringede med klokken, lidt før kalkanten skulle i arbejde. Det betød, at hele menigheden kunne høre, at der nu blev ’ringet afgang’, inden organiOrgelet i Vivild Kirke er bygget af Knud Olsen i 1898 sten kunne hugge fingrene i klamed 15 stemmer på to manualer og pedal. viaturet. På billedet ses kalkanttrækket ved Knud Ol En juleaften for nogle år siden måtte der kort sen-orglet fra 1898 i Vivild Kirke på Norddjursfør gudstjenesten rekrutteres en bælgetræder land. Orglet er oprindelig bygget til Sions Kirke blandt menigheden. Det viste sig nemlig at støri København og var fra begyndelsen udstyret stedelen af kirkegængerne havde sat juleanden med en elektrisk blæser, men da forsyningen fra i ovnen inden afgangen fra hjemmet, noget der datidens elværker kunne være svingende, blev fik spændingen på lysnettet til at dykke så meorglet også forsynet med et manuelt betjent get, at den elektriske orgelblæser ikke kunne bælgeværk, som stadigvæk findes i behold. slå i gang.