Organist org, nr 7, juli 2017 by Organistforeningens fagblad

N r. 7

J

ULI 2017

1

6. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

REPORTAGER FRA STÆVNET SIDE 4 & 16

PRÆLUDIUM

KOM UD AF BUSKEN

Af Henriette Hoppe

I skrivende stund har den nyvalgte bestyrelse endnu ikke konstitueret sig. Der er planlagt bestyrelsesmøde sidst i juni, og hurtigst muligt derefter vil bestyrelsens sammensætning og poster blive offentliggjort på hjemmesiden. Det vil først være at inde på tryk i Organist.org’s september-nummer. Arbejdet fortsætter dog ufortrødent, både i bestyrelsen og i udvalgene. Der er allerede opgaver, der kalder på os, på alle fronter. Og så er tiden kommet til den årlige påmindelse: Hvis du vil med i den årlige lønforhandling, skal du kontakte din lokale tillidsmand inden den 1. august. Inden da skal du udfylde den gule blanket, der ligger på hjemmesiden, således at sekretariatet og tillidsmanden har alle relevante data til brug for forhandlingen. Hvis du ikke synes, der er grund til at besvære dig selv, dit menighedsråd og din tillidsmand, men foretrækker at lade tingene gå deres skæve gang, så er det dit valg. Og dog: Hvis din løn stagnerer, påvirker den det samlede billede. Når din kollega i nabosognet får afslag på sin ansøgning med henvisning til, at andre er tilfredse med deres løn, så har du alligevel deltaget i den samlede lønforhandling. Så kom ud af busken. Vore TR er der for at hjælpe, og vi skal, ligesom andre faggrupper, have vores løn revurderet fra tid til anden. En anden påmindelse: Til efteråret er der tillidsmandsvalg. Vi har hårdt brug for, at der er nogle, der vil tage tørnen til gavn for dig selv og dine kollegaer. Så overvej, om det ikke er din tur. Og hvis du overvejer det, er du meget velkommen til at deltage i vores TR-kursus 4. september, hvor du kan snuse til det at være tillidsmand, møde TR-korpset og blive klogere på det at være tillidsmand. Efter valget i november vil nye tillidsrepræsentanter blive tilbudt den fornødne uddannelse og nye TR kobles på en erfaren tillidsrepræsentant som ”føl”, ligesom sekretariatet altid fungerer som sikkerhedsnet. Der er altså ingen grund til at holde sig tilbage, og vi er alle a hængige af, at der er frivillige, der udfører dette vigtige arbejde. Læs mere på side 38 om de lokale lønforhandlinger.

Organist.org 7/2017

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

NYHED

STÆVNE 2017

SIDE

UDDANNELSE MM.

MOBNING

Debatten på dette års generalforsamling kom blandt andet til at dreje sig om den aktuelle analyse af organisters kompetencebehov, som Organistforeningen har fået lavet.

Hver jerde præst angiver i en ny undersøgelse, at vedkommende bliver mobbet. Der er brug for, at alle ansatte bidrager til en løsning af problemet, lyder det fra en specialkonsulent.

FRA FAR

ANMELDELSE

SIDE

Få overblik over, hvad der foregik på Organistforeningens stævne i Helsingør i maj. Vi koncentrerer os især om de meget inspirerende kurser i Holmens Kirke og Christians Kirke, København.

DEBAT ANDE af kompetencebehov hos KMOK uddannede Analyse

organister Maj 2017

SIDE

ARBEJDSMILJØ

PÅSKEANTOLOGI

KOMPETENCEBEHOV

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd er med glæde begyndt at løse opgaver for kunderne. Det fortæller de mere om her.

Vi anmelder ”Korsvejen”, en salme- og korudgivelse fra Syng Nyt med tekster af Lisbeth Smedegaard Andersen, melodier af Jesper Gottlieb og korsatser af Johannes Buch Jørgensen.

Kirkens musik bør behandles som en genre for sig Jesper FinkJensen og ikke som ”rytmisk” eller ”klassisk” musik, pointerer Jesper Fink-Jensen i en kommentar til rapporten om kompetencebehov.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf. 3210 6228, e-mail: blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Tømmerby Kirke, Hanherred, P. Bruhn & Søn i 1990. Det har 18 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Foto: Yesterdaysfoto.dk www.organist.org

Organist.org 7/2017

GENERALFORSAMLING

GENERALFORSAMLING I HELSINGØR Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling tirsdag den 23. maj 2017 i Øresundssalen på Konventum, Helsingør. Referent: Sekretariatet, Inge Bech Hansen og John Poulsen Fotos: Filip Graugaard Esmarch Formand Henriette Hoppe (HH) startede med at byde velkommen til de fremmødte medlemmer og de inviterede gæster, Ole Brinth fra Sjællands Kirkemusikskole, Tine Fenger fra Vestervig Kirkemusikskole, Karin Schmidt Andersen fra DOKS, Merete Brautsch Sand fra Dansk Kirkemusiker Forening, Inge Stokholm fra CO10, Erik Schmidt fra FTF og ikke mindst til Elisabeth Jensen fra Landsforeningen af Menighedsråd. Herefter gik HH over til den formelle del af generalforsamlingen og det første punkt på dagsordenen.

1. VALG AF DIRIGENT HH foreslog på bestyrelsens vegne Elisabeth Jensen (EJ) fra Landsforeningen af Menighedsråd som dirigent. Hun blev uden modkandidater valgt. EJ takkede for valget, og undskyldte på forhånd, hvis hun var lidt rusten på posten, idet hun jo ikke var med sidste år. Herefter konstaterede EJ, at generalforsamlingen er lovligt varslet, indkaldt og beslutningsdygtig. Herefter gav hun formanden ordet til a læggelse af den mundtlige beretning.

2. FORMANDENS BERETNING HH indledte med at henvise til den skriftlige beretning (bragt i Organist.org i maj måned) og fortsatte med at sige, at hun på sidste års generalforsamling stod som nyligt tiltrådt konstitueret formand, og at hun stadig mangler at komme rigtigt ind i de mange formandsopgaver, der er i foreningen, men der arbejdes på sagen. Bestyrelsesmøderne i foreningen har, med de lange geogra iske afstande mellem bestyrelsesmedlemmerne, været en udfordring på foreningens kørselskonto. Med sammensætningen i den nye bestyrelse kan udfordringen blive større, men det kan evt. imødegås ved at skære ned på antallet af bestyrelsesmøder og ved brug af Skype. Den analyse, Organistforeningen har fået lavet, og som blev præsenteret tidligere i dag, kan give anledning til at re lektere over det at være kirkemusiker. Det, at den nye uddannelse har fået navnet KMOK – kirkemusiker med orgel og korledelse – åbner det op for f.eks. KMOT – kirkemusiker med orgel og trækbasun – og alt muligt andet?

Formand Henriette Hoppe byder velkommen til dette års generalforsamling

Organist.org 7/2017

GENERALFORSAMLING Det er vigtigt at vi som fagpersoner er skarpe omkring vores kompetencer, netop orgel og korledelse. De supplerende kompetencer er også vigtige, men de basale er og skal udgøre fundamentet. Herefter informerede HH om, at foreningens økonomi er udfordret, dels pga. de allerede nævnte kørselsudgifter, men også den ekstraordinære udgift til analysen af kompetencebehov. Bestyrelsen indstiller derfor for første gang siden 1.7.2011 til kontingentforhøjelse. Alt dette vil kasserer Nils Henrik Wyke præsentere senere.

SEKRETARIAT OG KOMMUNIKATION HH takkede sekretariatets personale for deres gode og kompetente arbejde. En særlig tak til foreningens konsulent Hans Henrik BrokKristensen for det store arbejde, han udfører, især i de områder, hvor foreningen mangler tillidsrepræsentanter. Dette er samtidig en opfordring til de tilstedeværende medlemmer om, at de selv, eller måske nogen de kender, burde overveje at stille sig til rådighed som tillidsrepræsentant ved efterårets valg. (Hvis man har lyst til at snuse lidt til ”jobbet” er man velkommen til gratis at deltage i foreningens TR-kursus ”Kommunikation, forhandling og interviewteknik” den 4.9.2017 – tilmelding kan ske til sekretariatet.) En tak til vores redaktør, Filip Graugaard Esmarch, som mange af jer kender og har fået en lille sludder med. Tak for et godt blad. Vores hjemmeside kunne være mere brugervenlig og så trænger den visse steder til opdatering. Hvis I falder over noget der skal rettes, så kontakt sekretariatet eller Filip. I forbindelse med medlemslogin på vores hjemmeside, er man p.t. nødt til at have to forskellige adgangskoder. Dette skyldes, at vores medlems-

Organist.org 7/2017

system (”Min side”) og vores hjemmeside (”For medlemmer”) kører på forskellige platforme. En omlægning vil ikke være gratis, men bestyrelsen undersøger løbende mulighederne.

NORDISK SAMARBEJDE HH tager om få dage til Nordisk Faglig Konference i Helsinki. Det er en fælles konference for de nordiske fagforeninger for kirkemusikere. Tingene gøres naturligvis forskelligt, og det er altid spændende og inspirerende at høre, hvad de andre gør. HH vil fremlægge vores analyse af kompetencebehov på konferencen. HH afsluttede den mundtlige beretning med at oplyse om en diskussion om, at samarbejdsklimaet mellem CFU (Lønmodtagerorganisationernes forhandlingsfællesskab) og Finansministeriet har været på noget nær 0-punktet, men at det ikke forventes at påvirke de forestående overenskomstforhandlinger.

SPØRGSMÅL TIL ANALYSEN Herefter spurgte EJ om der var bemærkninger til beretningen – både den skriftlige og den mundtlige. Inger Marie Riis (Solvang Kirke og TR København og Helsingør): Hvad ønsker Organistforeningen at bruge analysen til? HH: Den skal bruges om vores input til kirkemusikskolernes udarbejdelse af visionsstrategi, og så skal Organistforeningen have udformet sen egen en uddannelsespolitik, som vil blive offentliggjort, når den er klar. Jette Plougheld (Skagen og Hulsig Kirker, TR Aalborg): Hvor repræsentativ er undersøgelsen? HH: Undersøgelsen skulle som nævnt bruges som Organistforeningens indspark til kirkemusikskolernes aktuelle visions- og strategiarbejde om fremtidens kirkemusik-

GENERALFORSAMLING uddannelser. Der var derfor behov for, at undersøgelsen blev lavet forholdsvis hurtigt. Samtidig har det også været begrænset, hvor mange ressourcer, Organistforeningen havde mulighed for at afsætte til undersøgelsen. Dette udelukkede bl.a., at man kunne lave en kvantitativ analyse, hvor man spurgte en større mængde organister og menighedsråd. En lille krølle på undersøgelsen, som man kunne nævne her, er begrebsanvendelsen. Begreber som rytmisk musik kontra klassisk musik, giver som bekendt anledning til mange diskussioner, hvilket også kom til at præge svarene i fokusgruppeinterviewene.

EN KVALITATIV ANALYSE Næstformand Henrik Strøm (HS) supplerede: Oxford Research indestår for undersøgelsens validitet. Undersøgelsen grunder sig på forskellige datakilder, interviews med organister (fokusgrupper) og et bredt sammensat felt af interessenter i folkekirken (biskop, rektor på kirkemusikskole, sognepræst og menighedsråd) samt analyse af stillingsopslag fra de sidste 10-15 år. Sekretariatsleder John Poulsen (JP): Foreningen har bedt Oxford om en kvalitativ analyse suppleret med kvantitative data. Det er selvfølgelig også derfor, at der ikke er meget irkantede konklusioner, men et begrundet bud på fremtidens kompetencepro il for KMOK-organister i den danske folkekirke. Jette Plougheld udtrykte bekymring for, at analysens konklusion om mere praksisorienteret uddannelse kunne medføre en generel reduktion af uddannelsens faglige niveau. JP forsikrede om, at hverken Organistforeningens bestyrelse eller uddannelsesudvalg har intentioner om at forringe eller debattere uddannelsen. Tværtimod vil der blive arbej-

det for, at der lægges et niveau oven på den eksisterende uddannelse, således at man kan specialisere sig inden for nogle af de områder som er blevet efterlyst – så det er en mere kvali iceret uddannelse der arbejdes for. HS: Når man arbejder med en kvalitativ analyse, så må fortolkningstilgangen være en helt anden. Hvis man laver spørgeskemaundersøgelser, så sker fortolkning på basis af statistik. Flertallet bliver alles talerør, og alt over 50% vinder – hvorimod der i en kvalitativ undersøgelse skal tolkes på mere spredte synspunkter. Praksisorienteret uddannelse er ikke nødvendigvis negativt, men kan også tolkes som, at man forholder sig mere konkret til de musikalske muligheder og vilkår, der er i folkekirken i dag.

EFTERLYSER DEBAT Jytte Hintz (Ølgod): Takkede bestyrelsen for det arbejde, den generelt gør for foreningens medlemmer og især for at være på forkant med det fremtidige uddannelsesbehov, nu hvor de har fået et arbejdsværktøj i form af den foretagne analyse. Der kom yderligere et par bemærkninger fra salen om, at der er behov for at kunne tilpasse musikken til ens egen kirkes ønsker, og om, at det altid er godt at være på forkant. HS: Analysen er på en eller anden måde et indspark i en politisk proces. Det er medlemmernes penge, bestyrelsen har brugt på undersøgelsen, så det er ok, hvis man som medlem tænker, at dette er en gal udvikling. Men bestyrelsen har skønnet, at der er brug for et kvali iceret indspark i de drøftelser, der er i kirkemusikskolerne. Vi har en naturlig interesse i at sikre, at vores medlemmer kan uddanne sig på en måde, så man bliver en eftertragtet medarbejder i folkekirken.

Organist.org 7/2017

GENERALFORSAMLING Derfor synes bestyrelsen, at det er interessant politisk at være med i den her proces. Men hvis bestyrelsen melder noget ud på baggrund af mavefornemmelser, og hvis den ud fra egen arbejdssituation forsøger at påvirke nogle politiske beslutninger, så er det simpelthen ikke seriøst. Det her stykke arbejde giver et stærkere mandat i den politiske diskussion, der kommer bagefter. Og det er helt i orden, at folk læser og er medfortolker af analysen. Medlemmernes synspunkter er vigtige for bestyrelsen. JP: Rapporten uden noter trykkes i Organist.org i juni måned, og der opfordres til at bruge bladet som dialogredskab – altså: skriv noget, og send det til Filip – lad os få en åben diskussion om analysen. Kom med dit input til, hvilke konsekvenser analysen skal munde ud i, og hvad vi skal melde ud til kirkemusikskolerne. Henny Holm (Rønnevang): Kunne der være andre, som ville gøre brug af rapporten, og kunne udgiften til rapporten så deles med dem? HH: Organistforeningen valgte at få lavet analysen alene for at holde fokus på vores uddannelse og kompetencebehov. Herefter spurgte dirigenten, om der var lere spørgsmål eller bemærkninger til beretningen (den skriftlige og mundtlige). Der var ingen, og beretningen i sin helhed blev godkendt.

3. REGNSKAB TIL GODKENDELSE Kasserer Nils Henrik Wyke (NHW) ville i sin gennemgang af regnskabet ikke læse alle tal op, da han frygtede, at tilhørerne så ville falde i søvn, men i stedet ville han gennemgå regnskabets hovedtal og udvalgte poster. Foreningens regnskab for 2016 viser et underskud på kr. 240.651, hvilket er ca. kr.

Organist.org 7/2017

Afgående kasserer Nils Henrik Wyke jonglerer med regnskabets nøgletal

83.000 mere end budgetteret, men trods alt et meget mindre underskud end i 2015. På den anden side kan foreningen ikke blive ved med at lave underskud sådan ud i fremtiden, uden at det får konsekvenser. Underskuddet udgør, hvad der svarer til 10 % af kontingentindtægterne. NHW gennemgik herefter de poster, hvor budgetafvigelser har været markante. Note 5: Mødeudgifter overskredet budgettet med kr. 76.000 primært på posterne med kørselsudgifter, bestyrelses- og udvalgsmøder samt Nordisk Faglig Konference. Note 7: Administrationsomkostninger overskredet budgettet med kr. 89.000 primært på posterne med ComputerCamp-projektomkostninger, mindre nyanskaffelser, forsikringer og rejseomkostninger. Under note 8 var der en glædelig overraskelse, da der på kørselsgodtgørelse i sekretariatet er brugt kr. 25.000 mindre end budgetteret, hvilket skyldes, at der er meget få udadgående forretninger, hvor det er nødvendigt at holde møde på ansættelsessteder eller anden offentlig myndighed. Herefter konstaterede NHW, at foreningens

GENERALFORSAMLING egenkapital ved udgangen af 2016 er på kr. 1.505.610. Regnskabet er i øvrigt godkendt uden kommentarer fra revisoren.

MØDER VIA SKYPE EJ spurgte om der var nogen, der havde spørgsmål til regnskabet. Else-Marie Christiansen (Støvring) ville gerne høre, om bestyrelsen havde hørt om muligheder for Skype-møder for at reducere kørselsudgifterne. HH kunne fortælle, at bestyrelsen allerede er i gang med at igangsætte dette. HH benyttede samtidig lejligheden til at uddybe den forholdsvis store budgetoverskridelse på posten Nordisk Faglig Konference med, at der sidste år er medtaget vores andel af værtskabet ved Nordisk Faglig Konference i Danmark i januar måned samt udgiften for deltagelse i Nordisk Kirkemusiksymposium i Göteborg i september måned.

BLAD OG HJEMMESIDE Pia Thøgersen (Astrup og Rostrup): Når nu bestyrelsesmøderne kan foregå delvis via Skype, kunne det så tænkes, at foreningen også var klar til at få bladet på nettet, for på den måde at spare udgiften til tryk og distribution – og så bruge pengene til løn til TR i stedet? HH: Bestyrelsen har snakket om det. Det er lidt grænseoverskridende. Men der er ikke truffet beslutning om udfasning af bladet på tryk. Vedr. løn til TR så er det et spørgsmål, om det er rimeligt, at det er medlemmerne, der skal betale lønnen, eller om det skal komme fra andet sted. Den eneste ”løn” de får i dag, er i form af kontingentfritagelse. Pia Thøgersen (Astrup og Rostrup): Man kan spørge medlemmerne, om de stadig øn-

sker den trykte udgave af bladet, og de som gør, må så betale for den. Dorthe Kodal (Eltang og Sdr. Vilstrup) foreslog, at pengene i stedet kunne bruges på udvikling af hjemmesiden. JP: Det fremgår af regnskabet, at der er en hel del annonceindtægter fra bladet. Dem vil foreningen ikke have, hvis ikke vi laver et blad. Der vil ikke blive annonceret på samme måde, hvis bladet kun ligger på hjemmesiden. Derudover skal Filip jo også have betaling for at lave bladet, og det er vores indtryk, at folk helt generelt er meget, meget tilfredse med vores blad – et meget kvali iceret blad, som giver jer mange informationer om arbejdsvilkår og forhold inden for folkekirkens arbejdsområde. Så udgiften til redaktøren vil stadig være der, hvis man går over til en digital udgave af bladet.

TR-ARBEJDET Michael Sølvsteen (Søndermarkskirken): Vedr. løn til TR er det så ikke sådan, at det er menighedsrådene, der på en måde betaler løn og kørsel til TR-opgaver, der lægges inden for almindelig arbejdstid? JP: Tre uger om året har man ret til at bruge på TR-arbejde, hvor man ellers skulle have tjenester. Der var ikke yderligere spørgsmål, og regnskabet blev enstemmigt godkendt.

4. FASTLÆGGELSE AF KONTINGENT Ændringerne af kontingent fra og med juli måned stod nævnt på side 30 i bladet fra april. De foreslåede satser følger som sædvanlig det antal timer, man er ansat, så de, der har de mindre stillinger, betaler mindre end de, som har de større stillinger. Efter offentliggørelsen af kontingentsatserne gældende fra 1.7.2017 er der lavet nye beregninger, som også tager

Organist.org 7/2017

GENERALFORSAMLING højde for den merudgift, der må forventes i forbindelse med implementeringen af den EU-persondataforordning, der er gældende fra 25.5.2018. Det er derfor bestyrelsens forslag, at der igen fra 1.1.2018 sker en lille stigning på kontingentet. Da kontingenterne ikke har været hævet siden 1.7.2011, inder bestyrelsen, at de foreslåede stigninger er rimelige.

OMKOSTNINGSTUNGT EU-KRAV JP supplerede med oplysninger om persondataforordningen fra EU, en direkte gældende lov i de enkelte medlemslande. Hovedpunkterne er, hvordan man indsamler, opbevarer og behandler personfølsomme data. Det vil bl.a. sige, at foreningen skal have tilladelse fra medlemmerne til, hvad den må bruge de indsamlede data til, den skal have tilladelse til at sende data videre til eksempelvis CO10, og der skal være beskrevet procedurer for, hvordan den håndterer/opbevarer data, så det sikres, at uvedkommende ikke kan komme i kontakt med de data, foreningen har liggende. Dette gælder også for vores TR, så derfor skal vi i gang med at lave meget detaljerede procedurer for, hvordan vi håndterer disse data. Den vigtigste ting i forordningen er, at medlemmerne og i øvrigt alle, som har data opbevaret hos nogle foreninger, offentlige myndigheder, virksomheder osv., har krav på at blive glemt. Bødestørrelsen er op 10 millioner euro, hvis ikke man overholder forordningen; forhåbentlig er bødestørrelsen lidt afhængig af, hvem der ikke har overholdt. Men fagforeninger, som jo ligger inde med mange fortrolige og personfølsomme oplysninger, vil formentlig være én af de typer organisationer, man vil kigge efter.

Organist.org 7/2017

Organistforeningen har p.t. en praktikant på sekretariatet, som er it-uddannet, og håbet er, at foreningen frem for at skulle ud og købe it- eller revisorbistand, kan lave en hel del af arbejdet selv. Men det er noget, vi under alle omstændigheder skal investere i. Samtidig har foreningen med sidste og forrige års underskud nået en smertegrænse på egenkapitalen. De foreslåede kontingentstigninger er på gennemsnitligt 12 kr. pr. 1.7. og 20 kr. inkl. første stigning pr. 1.1.2018. Der kom en bemærkning fra salen om, at foreningen skulle sikre sig, at den ik den bedste hjælp til den it-tekniske side af implementeringen af forordningen. JP kunne oplyse, at det naturligvis ville ske i samarbejde med foreningens systemleverandører, men at det er optimalt med en medarbejder, der taler det samme sprog. Herefter var der ikke lere bemærkninger, og EJ spurgte, om bestyrelsens forslag om kontingentforhøjelse over to gange kunne godkendes. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. (Satserne fremgår af hjemmesiden fra 1.7.2017).

5. VALG TIL BESTYRELSEN Dirigenten konstaterede, at Kenn Therkelsen, Jane Samuelsen og Nils Henrik Wyke var på valg. Jane Samuelsen og Kenn Therkelsen opstillede til genvalg. Nils Henrik Wyke genopstillede derimod ikke, og bestyrelsen opstillede i stedet Knud Damgaard Andersen. Da der ikke var indkommet forslag om modkandidater, blev de alle tre valgt.

6. VALG AF SUPPLEANTER Jette Plougheld og Hans Henrik Brok-Kristensen blev af bestyrelsen foreslået som suppleanter.

GENERALFORSAMLING Da der ikke meldte sig andre kandidater, blev de blev valgt som hhv. 1.- og 2.-suppleant.

7. INDKOMNE FORSLAG Dirigenten konstaterede, at der ingen indkomne forslag var, og at punktet derfor udgik.

8. EVENTUELT Knud Damgaard Andersen (Hurup Kirke og Vestervig Kirkemusikskole) takkede for valget, som jo blev helt ufarligt, da der ikke var nogen modkandidater. KDA’s anliggende var at promovere kurser og efteruddannelse. På kirkemusikskolerne bestræber man sig på at efterkomme de ønsker og behov, der er for efteruddannelse og kurser. Man skal se den nye undersøgelse, som nu er lavet, i forlængelse af, hvad kirkemusikskolerne tidligere har lavet. Vi kan konstatere, at en organist ikke bare er en organist, som tilfældet var tidligere. Der er kommet nye stilarter, der er kommet andre instrumenter ind, klaveret har fået en øget plads, det kirkelige fylder mere, korarbejdet fylder mere, undervisning og det pædagogiske fylder mere, alt sammen noget, der er nævnt i den nye analyse, og alt sammen også mere eller mindre inkorporeret i den nye studieordning, kirkemusikskolerne tog i brug i 2014. Det spændende er så, om det er blevet implementeret, altså om det kører efter det, der egentlig er fastsat i studieordningen, og det er så en evaluering, man så kan lave på studieordningen. Den annonceundersøgelse, Organistforeningen lavede i sin tid, har resulteret i et efteruddannelsesprojekt med seks fagpakker. Der er tale om længerevarende uddannelser, hvor man har sat en meget ambitiøs målsætning ved at indholdet ligger på niveau med et modul i en diplomuddannelse. Og det vil sige, at man måler det op i ECTS-point, og hver fag-

pakke vil udgøre mellem 10 og 15 ECTS point. (Et ECTS point svarer til en arbejdsindsats på ca. 28 timer). Det første forløb, ”Sang, spil og bevægelse for 0-5-årige”, er i gang i Vestervig med 11 deltagere – en in start. Alle forløb indeholder faglige, teoretiske og praktiske opgaver og undervisning, og der afsluttes med en praksisorienteret projektforløb. Til efteråret udbydes næste forløb, som bliver på Løgumkloster Kirkemusikskole om ”Sang og salmesangsarrangementer i folkekirken”. Tanken er at følge terminerne for tilskud fra kompetencefonden, hvor der i år er ansøgningsfrist den 31. oktober, og de faglige organisationer, herunder Organistforeningen, er indstillet på at se meget venligt på ansøgninger vedr. fagpakker. Man kan inde en oversigt over de sidste fem fagpakker i Organist. org maj 2017.

SOLIDARITET HS ville afslutningsvis gerne genoplive ordet solidaritet, her hvor forsamlingen befandt sig på fagforeningernes gamle højborg, LO-skolen.

Knud Damgaard Andersen er tilbage i bestyrelsen efter ﬂere års fravær. Hans indlæg under punktet ”eventuelt” var dog ikke så meget en takketale men mere en reklame for kirkemusikskolernes aktuelle fagpakkeprojekt, som i høj grad er udviklet i samarbejde med Organistforeningen.

Organist.org 7/2017

GENERALFORSAMLING HS pointerede, at solidaritet er det samme som næstekærlighed, og at han føler et stort ansvar i bestyrelsesarbejdet for medlemmerne. Men hans anliggende var også en opfordring til medlemmerne om at tage stilling fagligt. Hvis man følger de debatter, der er på ”Organister i Danmark” på Facebook, så er der mange organistkollegaer, medlemmer eller ej, der bringer overenskomstmæssige vrangforestillinger til torvs, og der bliver kommenteret på det i et væk. Det er et udtryk for, at vores kollegaer ikke har sat sig ind i selv de mest basale sider af overenskomsten. Det er for slapt, og det gør det svært at være bestyrelse, fordi den også tit skal kæmpe mod de misforståelser. Så opfordringen er, at alle skal tage stilling fagligt, og interesse sig for de ting der foregår, også lokalt. HS mente desuden, at hvis man har en kollega, der er presset på sin arbejdsplads, så må

man gerne give sin mening til kende. Der er mange ting, der forandrer sig på det offentlige arbejdsmarked. Som organister har vi ikke en overenskomst, som er sådan en bibel, hvor der står, hvornår man skal avancere i løn, eller hvordan ens arbejdsforhold skal udmønte sig. Det er meget op til lokal forhandling, så derfor kommer vi alle sammen på et eller andet tidspunkt til at stå i en situation, hvor vi har brug for en stærk faglig organisation, som ikke kun er bestyrelsen, men også kollegaer, der bakker op. Kåre Duhn (Otterup) takkede bestyrelsen og især stævneudvalget for et godt stævne. Dirigenten konstaterede, at der ikke var lere, der ønskede ordet. Henriette Hoppe takkede herefter for god ro og orden, den engagerede deltagelse og den generelle opbakning, og hun udtrykte som det sidste en stor tak til dirigenten for god ledelse. De obligatoriske bestyrelsesportrætter – denne gang i skønne omgivelser ved Øresund. På billedet øverst ses fra venstre Nils Henrik Wyke, Jane Samuelsen, Carsten Engstrøm, Henrik Strøm, Henriette Hoppe og Ingrid Bartholin Gramstrup. Og som det ses derunder på billedet af den nyvalgte bestyrelse, har Knud Damgaard Andersen erstattet Nils Henrik Wyke. Hvis Kenn Therkelsen havde været til stede, havde han været at ﬁnde på begge billeder.

Organist.org 7/2017

NYHED

RIGTIG MANGE PRÆSTER OPLEVER SIG MOBBET Hver ϐjerde præst angiver i en ny undersøgelse, at vedkommende bliver mobbet. Der er brug for, at alle ansatte bidrager til en løsning af problemet, lyder det fra en specialkonsulent. I rapporten om folkekirkens psykiske arbejdsmiljø fra 2013 blev det slået fast, at folkekirken havde et problem med mobning, tilsyneladende med præsterne som særligt udsat gruppe. Dette problem er nu blevet undersøgt nærmere i en rapport udarbejdet af Oxford Research for Kirkeministeriet. Og resultatet er ganske nedslående. Faktisk er det gået fra slemt til værre, som specialkonsulent i ministeriet Rasmus Rex konstaterede i et oplæg på Organistforeningens stævne i Helsingør. ”Vi kan slå fast med syvtommersøm, at der faktisk er et specielt problem med præster og mobning. En del af problemet med mobning har hidtil været, at der ikke er blevet talt om det. Og når man ikke taler om det, har det åbenbart en tendens til at komme til at eksistere,” konstaterede Rasmus Rex. Hvor der i 2013 var 20 procent af præsterne, der ifølge eget udsagn havde været udsat for mobning, er andelen i 2017 på 25 procent, viser en spørgeundersøgelse, som er sendt til samtlige præster i folkekirken, og som 1.006 har svaret på. Dette er vel at mærke tal, som langt overgår det generelle billede blandt beskæftigede i Danmark. ”Analysen viser også, hvor problemet er særlig slemt. Og der kan I så glæde jer over, at det ikke så meget er organisterne, pilen peger på,” sagde Rasmus Rex og tilføjede:

”Men vi håber selvfølgelig på, at I så vidt det står i jeres magt, vil bidrage til, at der bliver gjort noget ved det. Hvis ikke, der bliver gjort noget hurtigt, så vil folkekirkens problemer med præstemangel og så videre blegne, for så vil man jo have svært ved i det hele taget at kalde sig en attraktiv arbejdsplads.” De øvrige ansatte går da heller ikke ligefrem fri. Blandt de præster, der føler sig mobbet dagligt eller ugentligt, er det henholdsvis 31 procent og 54 procent, der peget på øvrige ansatte som kilden, mens henholdsvis 69 procent og 43 procent af dem peger på en de øvrige præster. Og blandt dem, der føler sig mobbet månedligt eller blot af og til, er der naturligt nok en større andel, der angiver menighedsrådsmedlemmer som kilden.

ARYTMISKE KORSVAR Mobning er naturligvis ikke noget entydigt de inerbart begreb, og derfor har Oxford også interesseret sig for, hvornår præsterne egentlig oplever sig som moppede. I spørgeundersøgelsen er der beskrevet en række cases, og præsterne er blevet bedt om at forholde sig til, hvad der er tale om i de enkelte tilfælde. ”Organisten er i det seneste halve år begyndt at spille forskellige tempi undervejs i sit akkompagnement af menighedens salmesang. Herudover falder organistens besvarelse af velsignelsen altid arytmisk i forhold til præstens fremsigelser,” hedder det blandt andet. Her er den mest populære svarmulighed, som 29 procent vælger, at der er tale om ”uprofessionelt sjusk”. Blot 8 procent af præsterne mener, at det er mobning.

Organist.org 7/2017

NYHED Ud fra andre dele af undersøgelsen, der også omfatter fokusgruppeinterviews og individuelle interview er Oxford Research, at problemerne med mobningen kan bunde i, at deres ledere, altså provsterne, mangler indsigt i præsternes arbejdsmiljø. Og 23 procent af præsterne ved enten ikke, hvem der har ansvaret for deres psykiske arbejdsmiljø, eller de oplyser, at ingen påtager sig dette ansvar. ”Resultaterne er på sin vis nedslående, men samtidig konstruktive, fordi det er tydeligt, hvad der skal til for at ændre billedet: Ledelse. Nærværende ledelse, der interesserer sig for medarbejdernes arbejdsforhold og prioriterer trivsel på arbejdspladsen,” påpeger Oxford Resarch.

RINGE IDÉUDVEKSLING I den ganske omfattende spørgeundersøgelse er præsterne også blevet stillet en række spørgsmål omkring den såkaldte social kapital – et begreb, som ifølge den seneste deinition fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø dækker over ”de aktuelle og potentielle ressourcer, der indes i de sociale relationer på arbejdspladsen”. Præsterne er i den forbindelse blevet spurgt om, hvordan de oplever samarbejdsrelationerne til henholdsvis andre præster og til de andre medarbejdergrupper i sognet. Her viser det sig, at præsterne vurderer deres samarbejde med øvrige ansatte betydelig mere positivt end tilfældet er med deres samarbejde med henholdsvis præstekolleger, menighedsråd og provst. Hvad angår præsternes indbyrdes samarbejde, er det eksempelvis under halvdelen af præsterne, der kan svare ja til påstanden om, at ”vi er gode til at give hinanden ideer til, hvordan vi kan blive bedre til at klare arbejdsopgaverne”. Derimod sva-

Organist.org 7/2017

rer omkring ire ud af fem præster positivt på spørgsmål omkring samarbejdskvalitet og anerkendelse mellem medarbejdergrupperne. Lidt færre, nemlig 71 af præsterne, mener dog, at ”de øvrige ansatte har stor forståelse for det arbejde vi præster udfører”. Og påstanden ”vi er enige om de vigtigste mål med

Et særligt problem Ud af de 1006 præster, der har deltaget i spørgeundersøgelsen, oplever 13 ”altid” mobning på arbejdspladsen, 68 gør det ”ofte” og 164 ”sommetider”. Denne fordeling svarer til, hvor mange der har oplevet, at de selv har været udsat for mobning henholdsvis ”dagligt”, ”ugentligt”/”månedligt” og ”af og til”. Hele analysen kan hentes på km.dk ved klik på ”aktuelt” og derefter ”Ny analyse: I folkekirken har præsterne et særligt problem med mobning”.

Analyse af indhold og omfang ng af mobning g b bl bla blandt landt præster i folkekirken Oxford Research, maj 2017

NYHED arbejdet på tværs af de forskellige medarbejdergrupper” er det lidt mere beskedne 68 procent, der kan tilslutte sig. ” Det er afgørende at have en fælles forståelse af kerneopgaven, hvis den skal kunne løftes i fællesskab,” skriver Oxford Research i en bemærkning til dette.

UENIGHED FØRER TIL MOBNING Overordnet set kan Oxford i sine analyser af undersøgelsens resulter se en klar sammenhæng mellem forekomsten af mobning på den ene side og den sociale kapital på den anden side.

” Man kan (…) diskutere, hvad der er hønen, og hvad der er ægget, men sammenhængen udpeger, at folkekirken kan forebygge mobning ved at investere i den sociale kapital på de forskellige niveauer,” skriver Oxford Research. Mere speci ikt har de kombineret præsternes svar på spørgsmålet om, hvorvidt de oplever mobning på deres arbejdsplads, med deres svar på en række andre spørgsmål. Her viser der sig blandt andet en meget tydelig sammenhæng mellem præsternes indbyrdes enighed i sognet eller pastoratet om, hvad der er det vigtigste i deres arbejdsopgaver, og deres oplevelse af mobning på arbejdspladsen.

COME SUNDAY – HAMMOND I KIRKEN! Kjeld Lauritsen: Hammond orgel Jan Harbeck: tenorsax Espen Laub von Lillienskjold: trommer Fra Bach til Blues – 400 års musikhistorie på 60 min Var komponisten Johann Sebastian Bach den første jazzmusiker? Det vil de leste nok svare nej til, men Bach var kendt som en stor improvisator. Med udgangspunkt i Bach og hans musik bevæger trioen Come Sunday sig gennem musikhistorien og slutter med en omgang heftig blues. Koncerten vil indeholde både nodetro og improviserede passager i Bachs ånd. Desuden vil der være jazz med inspiration fra Bach og mere moderne kirkemusik. Koncerten trækker desuden tråde til bluesmusik. ”Musikerne arbejder intenst med klangfarver; Jan Harbeck er det perfekte valg på tenoren, Espen Laub arbejder delikat med trommernes lyd, og Kjeld Lauritsen formår at afdække et overraskende væld af nuancer på sit B3 – ikke mindst ved de svagere styrkegrader. Musikken fremstår intim, men inkluderende, ikke indadvendt.” (Organist Ulrik Spang-Hanssen) Trioen har siden 2010 rejst rundt til landets kirker med en jazzkoncert specielt sat sammen til kirkerummet, med musik af Duke Ellington, Billy Strayhorn og bandets medlemmer. PRÆSENTATIONSVIDEO: www.youtube.com – søg på: ”come sunday lauritsen” KONTAKT: Kjeld Lauritsen +45 2049 7405 – kjeldlauritsen@kjeldlauritsen.dk

Organist.org 7/2017

TRO HÅB

& HELE

HERLIGHEDEN

Hele Danmarks fagmesse for kirken

29.-30. september 2017 MESSE C, Fredericia

BESØG KIRKENS FORUM OG FÅ NY VIDEN, INSPIRATION OG KONTAKTER Få en uformel snak med en lang række dygtige og professionelle udstillere, som kender kirkens særlige univers.

Husk også de mange oplæg fra scenerne, der giver ny viden og sætter tanker i gang.

Messen åbner kl. 9.00, og efter en tur rundt på messen serveres en dejlig frokostbuffet i messens restaurant.

SE MERE PÅ KIRKENSFORUM.DK

0(66( & ǩ 9HVWUH 5LQJYHM ǩ )UHGHULFLD ǩ 7HO ǩ ZZZ PHVVHF GN

STÆVNE MED HØJT TIL LOFTET 2017-udgaven af Organistforeningens stævne fandt sted den 21. til 24. maj, og en del af programmet var præget af de store kirkerum – som på billedet her i Christiansborg Slotskirke, hvor hoforganist Jakob Lorentzen præsenterer orglet. Resten af stævnet foregik i smukke omgivelser på Konventum i Helsingør.

Organist.org 7/2017

STÆVNE

Søndag aften var der en ﬂot koncert i Helsingør Domkirke, hvor kantor Roland Haraldson kunne præsentere Skt. Olai Vokalensemble og Kammerorkester. Domorganist Bo Grønbech var desværre blevet syg. 

Det var lækkerier for øregangene og sågar for øjnene. De to leverede en tour de force gennem deres koncertrepertoire, som meget ofte er understøttet af billeder på lærred (se artikel på s. 20).

Der var ikke mindst Gade på programmet, her i form af et ekstranummer, hvor organister og andre interesserede får lov at blande sig i koret og synge med på ”I østen stiger solen op” fra ”Elverskud”.

I Christiansborg Slotskirke sørgede Jakob Lorentzen for en engageret introduktion til det, han betegnede som ”Nordeuropas smukkeste kirke”, og naturligvis ikke mindst dens orgel.

Mandag stod den på en indholdsmættet heldagstur til Hovedstaden. I Christians Kirke tog organist Søren Johannsen imod sammen med trompetist Dorthe Zielke, som her demonstrerer en naturtrompet.

Deltagerne ﬁk også lov at prøve orglet, som har en højst særpræget registrering, efter at Marcussen & Søn i 2009 rekonstruerede det oprindelige Marcussen & Reuter-orgel fra 1829.

Organist.org 7/2017

STÆVNE

Derefter tog Lorentzen kursusdeltagerne med over i Holmens Kirke for at udfordre dem til at arbejde tematisk med improvisation. ”Et af mine yndlingsinstrumenter på orglet er harpen,” bedyrede han. 

Samtidig var der rig lejlighed til at fortsætte helt op i spidsen af det ikoniske spir – belønnet af en fabelagtig udsigt, men ikke et sted for folk med højdeskræk.

En række deltagere var på som ”kaniner”. Som det ses, havde Jesper Bay Jensen i sin improvisation held med at fremkalde både latterreaktioner og underlige grimasser (se artikel på s. 23).

Organist Jens E. Christensen fortalte om det store P.G. Andersen-orgel efterfulgt af et varieret koncertprogram. Cymbelstjernen kom i rotation, ikke mindst da deltagerne efterfølgende ﬁk lov at prøve.

Efter en velassorteret aftenbuffet på restaurant Dallevalle, hastede deltagerne tilbage til Christianshavn, hvor Peter Langberg tog imod i Vor Frelsers Kirke og gav prøver på sin fornemme klokkespilsteknik.

Efter tirsdagens morgensang holdt komponist og organist/korleder Bo Andersen et seminar om korarrangement. Han betonede blandt andet vigtigheden af et velfungerende nodebillede.

Organist.org 7/2017

STÆVNE

Om aftenen var Anton Schmidt-Jakobsen festtaler. Han holdt på sin sædvanlige underspillede facon en tale, der til tider slog over i vendelbomål.

Konventums Panoptikon udgjorde en ﬂot ramme om nodesalget fra Aarhus Musik. 

Om eftermiddagen præsenterede Sandy Brinck fra Oxford Research hovedresultaterne fra den nye undersøgelse af organister kompetencebehov, som man kunne læse i dette blads juni-nummer.

Merete Sand (Dansk Kirkemusiker Forening), sang en underfundig vårvise akkompagneret af sin naboorganist Søren Lindeløv. Der var også hilsner fra Ole Brinth, Karin Schmidt Andersen og John Lykkedal.

Herefter gav hun stafetten videre til Rasmus Rex, specialkonsulent i Kirkeministeriets personaleafdeling. Han præsenterede en række andre aktuelle rapporter og tiltag (se nyhed side 12).

I sit afsluttende onsdags-foredrag demonstrerede Torben Jetsmark blandt andet med en maske, at kropssproget betyder meget, selvom man måske er udtryksløs i ansigtet (artikel side 25).

Organist.org 7/2017

STÆVNE

GENERØST SAMSPIL I CHRISTIANS KIRKE Under stævnets heldagstur til København var deltagerne om formiddagen og eftermiddagen delt op i to grupper, som efter tur ϐik en stor portion inspiration til, hvordan man kan transskribere og bringe orgel og melodiinstrument sammen. Af Jeppe Rönnow Dorthe Zielke og Søren Johannsen er to generøse mennesker. Det oplevede vi alle, da de stillede sig selv og deres musikalitet til rådighed i den på én gang intime og rummelige kirke på Christianshavn. Her har Søren hjemme som organist, men den teaterlignende kirke fungerer også storartet som koncertrum. Søren er gift med koncerttrompetisten Dorthe Zielke og sammen har de i mange år indspillet cd’er og turneret land og rige rundt med deres musik. Eller de er blevet hjemme og har spillet koncerter under frimurerøjet og de mange trekanter og symboler i Eigtveds kirke fra 1759. Denne mandag var de heldigvis hjemme og gav alle stævnedeltagere to en halv times musikforedrag og koncert. Under overskriften ’Samspil og satser’ gav de os et indblik i deres arbejdsproces – når de transformerer store symfonier, operaer, korværker eller arier om til en besætning for to. For man kan lave meget med et orgel og en trompet. Og så indes der jo mange forskellige slags trompeter – både Bb- og C-trompeten, lygelhorn, piccolo- og renæssancetrompeten kom i spil. Og vi ik hørt detaljer om dem alle.

FRA BACH TIL FABRIC De to lægger vægt på, at meget kan lade sig gøre – og at stort set alt er tilladt – når man inviterer et andet instrument til at lege med orglet. ”Hvilket instrument har du? Så brug det!” synes den underliggende præmis at være. Meget inspirerende. Selv spiller Søren også lidt tromme oppe ved orglet, slår på en gong eller lader orgelingrene glide hen ad en chimes, når han kan komme til det. For ligesom det er altafgørende i adaptationsprocessen af den nedskrevne orkestermusik, at man tilegner sig musikken selv og gør sig bevidst, hvorfor man vælger den ene eller anden tolkning, så er det lige så essentielt i en orgel-læreproces. Søren underviser på Kirkemusikskolen, og her er det vigtigt for ham, at en elev tilegner sig musikken selv – og ikke blot gør som læreren eller andre forbilleder. ”Det er uinteressant at spille som alle andre gør,” mener han. Orglet i Christians Kirke har fået sat et par mikrofoner og nogle dele iltre på subbassen og ladet signalet køre igennem en oktav-pedal, som vi kender det fra en elguitar. Hermed er skabt en elektronisk forstærket 32-fodssubbas, som kan styres fra spillebordet. Søren er heller ikke bleg for at tage en badeand med i en salme, når der f.eks. synges om ”midnatshanen gol”. Og sådan er der nok forskellige ting, som ville foranledige større debatter og små-skarpe diskussioner i organisternes Facebook-gruppe, skulle han dristige sig til at poste dem. ”Der er noget, der lyder godt – og noget, der ikke rigtigt kan lade sig gøre. Det er en

Organist.org 7/2017

STÆVNE Fotos: Filip Graugaard Esmarch

Forundrede organister kunne under kurset i Christians Kirke konstatere, hvor meget Dorthe Zielke faktisk kan få ud at et lille naturhorn købt på nettet for en hundredlap.

smagssag,” udtalte Søren, inden parret gav os smagsprøver på det hele: Fra J.S. Bach og Händel til Carl Nielsen, Mendelssohn – og Bent Fabricius-Bjerre-melodier.

MAJESTÆTISK TROMPET De er begge eminente musikere. Søren Johannsen spiller med et utroligt overskud, og Dorthe Zielke har en smuk afrundet klang på trompeten. ”Selvom man kun har én stemme – så skal den jo stemme,” som hun sagde. Og det er ikke altid nemt i forhold til et orgel, der kan være specielt intoneret eller skifte stemning i løbet af en koncert, hvor varmen stiger i rummet. Selv synes jeg, musikken lykkes vældig godt i de store orkester-ouverturer fra Wagner eller Händels Hallelujah-kor. En trompet kan få

Organist.org 7/2017

os alle til at ranke ryggen her, og tage majestætisk del i musikken. Måske fungerer det mindre godt i arier som ”Erbarme dich” eller ”Aus Liebe” fra ”Matthæuspassionen”, hvor trompeten har sværere ved at afspejle det inderlige element. Men indledningskoret ”Kommt, ihr Töchter” fra samme passionsmusik var en stor fornøjelse at høre. Trompeten skifter her fornemt klang a hængig af hvilket slags kor, der synger – der er som bekendt hele tre kor med i den åbningssats. Flygelhornet var også vældigt betagende i Nielsens reducerede ”Helios Ouverture”. Det er ganske rigtigt en smagssag, og hvis man kender vokalsatserne godt, har man måske svært at give sig hen til, at sopranstemmen er skiftet ud med det bøjede messingrør. Men for nye koncertgængere er det en lot,

STÆVNE Fotos: Filip Graugaard Esmarch

Orglet i den særprægede Christians Kirke troner over både prædikestol og alter. Her har Søren Johannsen en hel del legetøj mere eller mindre gemt af vejen. Tydeligst at se er så afgjort det røde stativ på den balinesiske gong. Efter et igangsættende slag på denne ﬁk kursusdeltagerne blandt andet smagsprøver på Johannsens og Zielkes konceptkoncerter kaldet ”Bach og Billeder” og ”Händel og Haugen”, i begge tilfælde med nøje udvalgte malerier af Arne Haugen Sørensen fremvist på lærred.

musikalsk øjenåbner, der inspirerer til at lære musikken nærmere at kende.

DELER GERNE UD Søren og Dorthe har også en hel Luther-koncert på programmet – fra 1500-tallet og frem til vor tid. Hvor de gør brug af videoprojektioner undervejs med billeder, information og detaljer om reformationen. Efter en eftermiddag i deres selskab kan en koncertaftale med Dorthe Zielke og Søren Johannsen så afgjort anbefales – på mange må22

der får man et helt orkester med i prisen. Og vi andre gik derfra med en fornyet forståelse for samspil, og hvordan man kan gribe det an med et ekstra instrument i orgel-sengen. Og det sidste generøse element denne dag: Søren vil gerne dele ud af sine arrangementer og transskriberinger. Man kunne blot sende en mail, så sender han en pdf-node tilbage, med det stykke musik man er interesseret i. Storsindet eftermiddag i den gamle Christianshavner-kirke.

Organist.org 7/2017

STÆVNE

ÅKANDER OG TONENAGLER Meget kan nås på en halv eftermiddag, når man er i selskab med Jakob Lorentzen. Københavnsturens andet kursus bød på introduktion til orglerne i Christiansborg Slotskirke og Holmens Kirke, glimt af kirkernes musikhistorie i øvrigt og ikke mindst idéer til ens eget liturgiske orgelspil. Af Jette Plougheld Det bliver efter mine begreber aldrig uaktuelt at deltage i et kursus om improvisation. Som organister bliver vi hele tiden udfordret på at kunne improvisere. Man kan måske sige det på den måde, at med en vis evne til at kunne improvisere, kommer der lidt mere adræthed ind over på organistbænken. Men der skal – i hvert tilfælde for mit vedkommende – lere tilløb til, før jeg tør slippe noderne. Og det tænkte jeg, dagens kursus kunne medvirke til.

SLIP PEDALET En veloplagt Jakob Lorentzen tager imod os foran Slotskirken, og efter en kort introduktion til kirkens dramatiske historie og en demonstration af orglet, vandrer vi over Christiansborg Slotsplads til Holmens kirke. Efter en kop kaffe og en forevisning af stedets klenodie – N.W. Gades koralbog – bliver vi bænket omkring orglet, og kurset går i gang. Hvor hurtigt skal en salme gå? En af Jakobs kæpheste: Salmesang skal ikke nødvendigvis være adstadigt søvndyssende. Vi prøver lige at synge ”I dag er det Oles fødselsdag” og straks bagefter ”Den signede dag med fryd vi ser”. Hvorfor ikke i samme tempo? Det kom der en god diskussion ud af. Hvad sker der, når man tæller to – eller ét – slag i hver takt, i stedet for ire? Tempo er spørgsmål om fornemmelse. Ved at lytte pulsen fra jerdedelsnoder til halv- eller helnoder opnås en mere spændstig fornemmelse, uden at det nødvendigvis går meget hurtigere metrisk.

Fotos: Filip Graugaard Esmarch

Blandt Jakob Lorentzens mange kendte forgængere i embedet som organist ved Holmens Kirke er også Niels W. Gade, der efterlod sig denne koralbog med en række noter og bemærkninger. Her er ”Stille Nat! Hellige nat” ligefrem streget ud, og for at komme enhver tvivl i forkøbet har Gade skrevet: ”NB!! Synges ikke i Holmens Kirke”. Ifølge Jakob Lorentzen er påbuddet faktisk blevet respekteret ind til for ganske få år siden, hvor ”Glade jul, dejlige jul” blev taget til nåde på julerepertoiret.

Organist.org 7/2017

STÆVNE En anden ting, der ligger den dygtige og pædagogiske organist på sinde, er spørgsmålet om brugen af pedal. Jakob Lorentzen plæderer for, at man slipper pedalet på et vers eller to indimellem – så har pedalspillet så meget større effekt, når den sættes ind igen. I det hele taget ville det efter hans mening klæde mange salmer, om man tyndede satserne i koralbogen lidt ud – reducerede eller eventuelt spillede salmen efter becifringer.

PLANLÆG, MEN TÆNK IKKE Efter disse indgangsbønner, var der nu en ad gangen et ”offer” på bænken for under Jakob Lorentzens kyndige vejledning at gennemføre en mini-improvisation. Jakob har et helt katalog af emner/billeder, som der kan improviseres over: Fra Jesu indtog i Jerusalem over Stjernehimmel julenat til mere verdslige billeder som harpe og åkande (blomster, som skvulper i en lille skovsø). Det er ganske fascinerende at sidde og følge ”offerets” kampe med elementerne – og vi er alle med, når vi kan høre/ fornemme, at her er det skovsø-stemningen. Jakob går metodisk til værks; en mini-improvisation skal struktureres, der skal være en lille ”drejebog”. Det rækker ikke at sidde og ”føle” sig frem. Selv om det på den ene side gælder om ikke at tænke for meget, skal man omvendt have en idé om, hvordan ens lille historie skal bygges op: Hvor starter vi, hvad sker der undervejs, dramaets højdepunkt, og så hjem igen. Voila, en musikhistorie i ire satser (attacca). Undervejs dykker vi ned i værktøjskassen for improvisationer: leg med rytmer, clusterakkorder, staccato, akkordbrydning, hel-toneskala, piano (noget kommer langt væk fra), crescendo (det nærmer sig), nu-er-det-nu (forte), nedadgående tritonus-intervaller i pedalen (vrede, det grimme, ondskaben selv). Og sidst, men ikke mindst, leg med registreringer. 24

CIRKUS I KIRKEN Det er blevet min tur til at sidde på bænken. Skovsø og harpe er taget; Jesu’ korsfæstelse er ledig. Uf, det skærer næsten gennem marv og ben, da en smertelig tone i højt leje sømmer sig ind i korset – og afslutningsvis ånder Jesus ud til lyden af uddøende dystre toner i pedalets dybe leje. Jo, dagens improvisationskursus kommer med i Tripadvisor for bedste inspirationskursus. I mine øvestunder ved orglet har jeg nu indført en afdeling med ”frisvømning”. Og ved den årlige Børnefestival i Skagen Kirke, hvor vi får besøg af en tryllekunstner, planlægger jeg at indlede med en mini-improvisation over cirkus. Vi organister er jo også illusionister – og så elsker jeg, når jeg kan få orglet til at lyde som en lirekasse.

Jette Plougheld håndterer orglet perkussivt i sine bestræbelser på at illudere nagler, der bliver hamret gennem Jesu hænder – og med efterfølgende evaluering af miniimprovisationen.

Organist.org 7/2017

STÆVNE

EN DAG I ET ORGANISTLIV Onsdag formiddag gav skuespiller Torben Jetsmark stævnedeltagerne et foredrag med på hjemturen om kommunikation, kropssprog, motivation med mere. Det har inspireret bestyrelsesmedlem Jane Samuelsen til at fortælle en historie, som de ϐleste organister sikkert vil genkende træk fra – nemlig om organistens mange opgaver, og hvordan man bevidst kan arbejde på at takle det, når det strammer til. Af Jane Samuelsen

Organist.org 7/2017

Torben Jetsmark gav os gode råd før vi ”går på scenen”: Se dig selv i spejlet. Hvordan ser du ud? Syng Mester Jacob på tysk, så du mestrer at bruge en ordentlig udtale når du skal ind at undervise. Konsonanterne skal stå klart, så folk kan høre og forstå, hvad du siger. Nogle har jo høreapparat og har brug for at kunne munda læse. Du skal bevæge dig frisk og opløftet. Ja, sådan lidt balletagtigt. På den måde udstråler du energi og glæde. Et andet godt råd er at tjekke dig selv ud for dårlige vaner. Piller du dig selv i næsen, eller river du dig selv i håret Fotos: Carsten Engstrøm

Torben Jetsmark ville på stævnet i sit foredrag gerne minde os om, at vi er formidlere af musik på forskellig måde. Det er vigtigt, at når vi ”er på”, så er det os, som styrer og udstråler autoritet og troværdighed. Vi skal skabe et dejligt rum for de mennesker, vi har med at gøre. Stille stole og borde sådan, at vi kan føle et tæt og dejligt samvær med de mennesker, som kommer i kirken eller sognegården. En god ting er at sørge for, at der er kaffe og kage klar til social hygge bagefter. Vi har forberedt os grundigt, inden vores elever/gæster kommer til vores arrangement. Alle forventninger er afstemte så alle ved, hvad arrangementet går ud på. Vi har gjort reklame på diverse medier, vi har til rådighed, såsom infoskærme, biblioteker, kirkebladet og butikscentres opslagstavler. Måske endda i avisen og selvfølgelig på Facebook – altså alle tænkelige steder, vi kender, så folk ved, at der nu igen er et spændende tiltag i kirken.

UDSTRÅL ENERGI

Undervejs i sit foredrag trak Torben Jetsmark i høj grad på sine skuespilevner til at underbygge sine pointer omkring udstråling og indstilling.

STÆVNE Fotos: Carsten Engstrøm

Torben Jetsmark havde tilhørerne i sin hule hånd

hele tiden, mens du ”er på”? Det er ikke godt. En anden væsentlig ting er, at du udstråler en person, som er sympatisk, og som har empati. Et herligt foredrag af Torben Jetsmark, som afsluttede vores stævne i Helsingør. Og nu er det så, at jeg har lyst til at fortælle en historie fra organistens værksted/arbejdsplads. Organistens dagbog. Jeg er sikker på, mange organister kan nikke genkendende til en dag som denne. Navne er opdigtet, ligesom historien er.

TÆTPAKKET DAG Kære dagbog. Jeg går tidligt i seng, fordi jeg tænker, det er vigtigt at få sovet godt og læn-

ge, inden strabadserne i kirken i morgen. En lang dag er i vente, men nej – jeg får ikke sovet særlig godt. Jeg ligger og tænker på, om jeg nu har styr på det hele, og om jeg i værste fald havde glemt noget vigtigt. Jeg får smurt madpakken og tænker: ”den må række”. Jeg får pakket alle mine ting sammen og kommer ud ad døren i en fart og hen til plejehjemmet til sangformiddag. Vi synger 12 dejlige sommersange, så jeg får varmet op i ingrene. Da jeg sidder i bilen på vej til kirken, går det pludseligt op for mig. Nu ved jeg, hvad jeg har glemt. Mine ine sko. Det bliver pinligt at stå i min kjole og tage imod koncertgæsterne i aften med kondisko på. Nu bliver jeg nødt til at tage mine slidte or-

Organist.org 7/2017

STÆVNE gelsko på. De er da i det mindste også sorte som min kjole. Begravelsen går int. Jeg når at få øvet præludiet nogle gange igennem, inden folk begynder at komme. Det er utroligt at de pårørende nogle gange kommer en time før. Jeg får udnyttet ventetiden med at læse mails og inde forspil frem til søndag. Jeg har igen glemt, hvor sulten jeg bliver efter en lang og travl formiddag. Jeg spiste hele madpakken og tænkte, at jeg måtte klare mig uden aftensmad. Sognemedhjælperen og jeg får varmet boller til børnene og giver dem den røde saftevand, som de så godt kan lide. Desværre bliver spirekoret ved med at have nogle indbyrdes problemer. Line og Freja vil hele tiden skændes og diskutere. Igen ender det med, at vi må ringe til Lines mor og forklare, hvorfor Line igen græd til korprøven. Jeg får forklaret Freja, at hun må lade Line være i fred. Senere får jeg en besked fra Frejas mor om, at vi altså ikke kan tillade os at skælde børnene ud. Herefter får jeg den der irriterende sitren i tindingerne, og jeg ved, at hovedpinen var på vej.

BRUDER JAKOB Jeg gør alt klar til korprøven med ungdomskoret og får øvet John Rutters lidt svære klaverakkompagnement. Det skal nok gå på søndag. Koret skal jo synge introitus. Desværre er det kun tre ud af syv piger, som kommer for at øve. Jeg beslutter, at jeg

Organist.org 7/2017

igen må skrive en mail til korsangerne for at få dem til at give besked, når de ikke kan komme. Jeg beroliger mig selv med, at korprøven går int, men jeg kan mærke sveden trille ned af ryggen. Jeg har på dette tidspunkt drønende hovedpine. Jeg bliver kogende rød i hovedet af anstrengelse af at skulle repetere de samme takter om og om igen. Jeg tænker på dette tidspunkt, at jeg for alvor må tage mig sammen. Om én time kommer Anne Linnet med band og stiller op til koncerten. Jeg når at få stillet glas frem til deres vand og øl, og jeg får klædt om. Jeg har også glemt mine øreringe. De kunne ellers have hjulpet på min udstråling og på mit kropssprog. Jeg når ikke at hente mad i Netto og jeg må droppe aftensmaden. I stedet for tager jeg to kodymagnyler og bevæger mig meget langsomt hen mod spejlet. Jeg ligner en, som lige er kommet ud af en sauna, og jeg stinker af sved. Jeg synger ”Mester Jakob på tysk og tænker. Det skal nok gå alt sammen. Herefter forsøger jeg at bevæge mig friskt og opløftet. Sådan lidt balletagtigt. Jeg når at tænke: Bare folk ikke kikker ned på mine sko. Jeg er stadigvæk i live kl. 23.00, hvor jeg, efter at have kastet op, går i seng og sover som en sten. Vi organister kan klare utrolig meget. Så kæmp videre, kære kolleger. Det skal nok gå alt sammen.

FRA FAR

TRIVSEL OG GODT ARBEJDSMILJØ I FOLKEKIRKEN Vi har ϐlere gange tidligere fortalt om det vigtige pilotprojekt med etablering af en Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning. Her giver rådgivningsenheden selv en status for arbejdet. Af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning Den nystartede Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR) arbejder for at inde de bedste arbejdsmiljømæssige løsninger med medarbejderne i centrum. FAR er en brancherettet rådgivningsenhed, som vejleder, rådgiver og hjælper de folkekirkelige arbejdspladser med arbejdsmiljøarbejdet. Det gælder alt fra psykisk arbejdsmiljø, ergonomi, ulykkesområdet, men også rådgivning i forhold til egenindsatsen (APV etc.). I opfølgningen på den store undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken i 2012 var oprettelse af et pilotprojekt med en arbejdsmiljørådgivning ét af de store initiativer. Med støtte fra fællesfonden er det lykkes at oprette arbejdsmiljørådgivningen, og det var en stor milepæl for projektet, da Hans Hjerrild tiltrådte som daglig leder pr. 1. september 2016, og Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning dermed blev en realitet. Pilotprojektet med arbejdsmiljørådgivningen løber til og med 2020, hvor det forventes, at rådgivningen bliver gjort permanent.

GODT FRA START På de folkekirkelige arbejdspladser begynder der at være viden om rådgivningen, og FAR er med glæde begyndt at løse opgaver for kunderne. På nuværende tidspunkt har FAR solgt 28

opgaver inden for facilitering af APV, a holdelse af temadage inden for det psykiske arbejdsmiljø, kon likthåndteringsforløb, projekt om udvikling af social kapital samt inspirationsoplæg om arbejdsmiljøarbejdet. Men et vigtigt led i etableringen af rådgivningen er også synliggørelsen af, hvad FAR har at tilbyde. Der kan læses nærmere om ydelserne på www.kirketrivsel.dk. Derudover kommer FAR gerne forbi, og fortæller uddybende om rådgivningen f.eks. for provstier eller for menighedsråd.

PARTSBÅRET BAGLAND Der var bred opbakning til oprettelse af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning fra alle folkekirkens organisationer. De er alle repræsenteret i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, som sammen med Kirkeministeriet står bag FAR. Det betyder, at alle folkekirkens organisationer, store som små, bakker op om og støtter arbejdsmiljørådgivningen. Det brede bagland gør, at rådgivningen fungerer som en ua hængig instans, som udbyder neutral rådgivning. Det neutrale fundament gør, at FAR eksempelvis i forbindelse med kon liktsager, møder de implicerede parter på lige vilkår med en etisk hensyntagen forankret i arbejdet. Der er således ingen interesser, der forfordeles. Det primære udgangspunkt i FAR’s arbejde er derimod det gode arbejdsmiljø for alle ansatte i folkekirken. Derudover har FAR tæt kontakt med organisationerne og har dermed føling med, hvad der sker ude i det folkekirkelige bagland. Konsulenterne bag Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning har viden om den folkekirkelige Organist.org 7/2017

FRA FAR struktur og organisation. De kan bidrage til meningsfuldt at skabe et bindeled mellem på den ene side folkekirkens kerneydelse og på den anden side en hensyntagen til medarbejdernes trivsel og udvikling. Den brede opbakning fra alle folkekirkens organisationer er desuden med til at støtte rådgivningens solide brancherettede udgangspunkt.

TVÆRFAGLIG INDSATS Tværfaglighed er en rød tråd i Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, da FAR byder ind på løsning af fysiske såvel som psykiske arbejdsmiljøudfordringer. FAR arbejder ud fra et helhedsorienteret grundsyn og betoner vigtigheden af at have øje for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. FAR prioriterer, at der opnås bred viden om arbejdspladsens organisatoriske forhold, når arbejdsmiljøet kortlægges, herunder rammerne, relationerne og sociale aspekter, med det formål at gøre arbejdsmiljøet til en del af arbejdspladsen og beskytte individet. Tværfagligheden kommer i spil i rådgivningsopgaver for at tilstræbe, at der skabes koordinerede og sammenhængende indsatser. Tværfagligheden ses også, når konsulenterne i FAR med forskellige fagligheder og kompetencer spiller sammen og understøtter hinanden, i forhold til at skabe løsninger og understøtte udvikling på de folkekirkelige arbejdspladser.

Signe Steenfeldt Møller-Sørensen er psykolog under arbejdsmiljørådets. Signe er uddannet cand.psych. fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet i 2014, og har erfaring med pædagogisk og organisatorisk udviklingsarbejde. Signe har under sit uddannelsesforløb beskæftiget sig meget med det arbejdspsykologiske område herunder udført rådgivnings- og konsulentopgaver inden for psykisk arbejdsmiljø gennem sin praktik. Derudover har hun i speciale arbejdet med stress og trivsel på arbejdspladser. Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning er i skrivende stund i gang med at ansætte endnu en konsulent, som skal styrke rådgivningen på det ergonomiske/fysiologiske området. Midt i juni havde FAR ansøgningsfrist på stillingen, hvor de søgte en ergo- eller fysioterapeut, som blandt meget andet skal rådgive på områder som kistehåndtering og kontorergonomi. Tiltrædelse forventes den 1. september.

Vil du være (en bedre) orkesterdirigent?

HVEM ER HVEM I FAR? Hans Hjerrild er leder af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning. Hans har en uddannelsesmæssig som cand. techn.soc. fra RUC og har siden læst en master i organisationspsykologi. Hans har solid erfaring med arbejdsmiljøområdet, og har siden 2012 været ansat under Folkekirkens Arbejdsmiljøråds sekretariat. Organist.org 7/2017

Uddannelse og kurser for dirigenter www.dirigentinstituttet.dk

ANMELDELSE

DRAMATISKE PÅSKESALMER MED GLAT MELODIK Den nye samling af Smedegaard-salmer byder på både gammelt og nyt. Den indeholder iørefaldende melodier og korsatser, der er lette at lære. Men man kunne ønske sig noget mere dybde og drama i musik, der er skrevet til ord om Jesu korsvej. Af Doris Kjærgaard ”Korsvejen” er en påskeantologi bestående af syv påskesalmer med tekster af Lisbeth Smedegaard Andersen. Hver salme bringes som både fællessalme, med Jesper Gottlieb som komponist, og som irestemmig korsats og korsats for to lige stemmer med akkompagnement, arrangeret af Johannes Buch Jørgensen. Alle salmerne ledsages desuden af et skriftsted og en kort baggrundstekst, skrevet af salmedigteren. I forordet hedder det: ”Via Dolorosa. Rejsen til Det Hellige Land. Drømmen om at se de steder, hvor Jesus havde gået sine vandringer, ønsket om at følge Via Dolorosa gennem Jerusalem ud til Golgatha. I dag er det en rejse, der kan gøres på få timer, men engang måtte man rejse måneder og måske år ad farefulde veje, gennem ufremkommelige skove og over loder og have i al slags vejr for at nå frem til de hellige steder, hvor man kunne gå i disciplenes fodspor og indleve sig i begivenhederne i de sidste timer af Jesu liv.” Nærværende samling giver mulighed for vores egen, korets og hele menighedens musikalske vandring via dolorosa. Der er én salme, der går mod påske, ire salmer med langfredag som omdrejningspunkt, én salme til påskelørdag og én til påskedag. 30

Lisbeth Smedegaard Andersen, tekst Jesper Gottlieb, melodi Johannes Buch Jørgensen, arr. Korsvejen – 7 påskesalmer til fællessang og kor Syng Nyt 120 kr. på syngnyt.dk

FERSKE MELODIER ”Mod påske” er en salme fyldt af længsel og eftertanke. Den er tænkt som en bue hen over fastetiden og frem mod påske. Længslen mærkes næsten fysisk i de mange opadgående spring i melodien og illustreres int i korarrangementerne med de små nynnede for- og efterspil. Fælles for de ire salmer over langfredagstemaerne er, at melodierne er iørefaldende og uden drama: ”Så bøjed den dødsdømte nakken” har en viseagtig mol-melodi. Her kunne med fordel have været mere på spil i musikken – for der er drama i teksten med ord som ”nådesløst”, ”gudsforladt”, ”ondskab”, ”myrdeOrganist.org 7/2017

ANMELDELSE de håb” osv. Korarrangementerne bygger dog bro mellem den dramatiske tekst og den lidt ferske melodi. Der er en effektfuld nynneindledning, hvorefter de enkelte stemmer skiftes til at have melodi og tekst. Satsen slutter slæbende, molto ritardando med at stemmerne går parvis ned til enklang på det dybe f. Også i ”Nu knejser korset, ravnesort” formår korsatsen at bygge bro mellem teksten og melodien. Melodien bliver ganske enkelt mere dramatisk og tekstnær i Johannes Buch Jørgensens hænder. Mere drama ønskes også i melodien til ”Gud er skjult, men se hans tjener”. Salmetekstens beskrivelse af Jesus på korset, nøgen og ubeskyttet over for mennesker, er her blevet iklædt en glad og udadvendt forårsmelodi. Den sidste langfredagssalme i samlingen er ”Behold os, Herre, ved dit ord” og til denne tekst kan man også bruge koralbogens melodi til Luthers salme af samme navn. Forfatteren har fortolket Luk. 21,8 og Joh. 15,13 og slutter: ”Han gav os liv i over lod / i bytte for sit hjerteblod / det røde blod den sorte jord / behold os, Herre, ved dit ord.”

FLOT AFTENSALME ”Dagens sidste glød” – salmen til påskelørdag – er en rigtig lot aftensalme, hvor opstandelsen klinger med. Og her er melodi og tekst int

smeltet sammen til en helhed. Til gengæld er korarrangementerne lidt kedelige og uvedkommende. Sidste sats er en påskesalme: ”Mørk var langfredag”. Her maler teksten påskedag med langfredag som baggrund, og denne dobbelthed er vanskelig at rumme i samme melodi til alle versene. Dog er der mere liv end død i teksten, mere påskedag end langfredag, og denne glæde savnes i melodien.

KORSATSER FOR ALLE Generelt giver Lisbeth Smedegaard Andersens korte skriftstedhenvisning og introduktion til hver enkelt salme en meget in baggrund og mulighed for at forstå forskellige sammenhænge i de enkelte salmer. Korarrangementerne vil kunne synges af de leste kor – både ligestemmige og blandede. Enkelte steder skal der arbejdes lidt ekstra med svære spring, men generelt er satserne meget tilgængelige. De er også lere steder sat en tone op i forhold til melodierne. Det gør dem mere sangbare og klangfulde. Som en ekstra service kan man gå ind på www.syngnyt.dk og lytte til alle satserne. Salmerne synges af komponisten selv, og korsatserne er indspillet elektronisk. Det er en god hjælp til hurtigt at få overblik over de enkelte salmer og satser.

Miriam Jul Rasmussen

J U L E KONCE R T Gør adventstiden ekstra festlig med en medrivende rytmisk koncert om julens hovedperson www.drmusic.dk · 26 80 40 60 · mail@drmusic.dk

Organist.org 7/2017

DEBAT

KOMPETENCEBEHOV – ET MUSIKALSK SAMT ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV Kirkens musik bør behandles som en genre for sig Jesper Fink-Jensen og ikke som ”rytmisk” eller ”klassisk” musik, pointerer Jesper Fink-Jensen i en kommentar til rapporten om kompetencebehov. Samtidig efterlyser han et udblik til udlandet i kirkemusikskolernes tilbud. Af Jesper Fink-Jensen

I. KIRKEMUSIK – EN GENRE FOR SIG! Oxford Researchs rapport om kompetencebehovet hos KMOK-uddannede organister, der blev bragt i juni-nummeret af Organist.org, er interessant læsning. Rapporten beskriver udmærket de problemer der kan være med at skabe sammenhæng mellem kirkemusikskolernes organistuddannelse, og den virkelighed den færdiguddannede organist møder på sin arbejdsplads. Rapporten beskriver under pkt. 3, at det ikke er klokkeklart, hvad begrebet ”rytmisk musik” dækker, men konkluderer under pkt. 3.2, at der er så stort et behov for kompetencer inden for netop rytmisk musik, at den bør indgå som en del af målbeskrivelsen i organisternes grunduddannelse. Det forekommer dog at være problematisk at anvende et begreb som en del af en målbeskrivelse, hvis man ikke kan blive enig med sig selv om hvad begrebet dækker. Det generelle problem med at anvende begrebet ”rytmisk musik” er, at det dels anvendes som betegnelse for bestemte stilarter i det 20. århundredes populærmusik, dels for

en proces hvor udøveren skaber en musikalsk sats på baggrund af en skematisk spilleforskrift. Begrebet giver mening, fordi kompositionsmusikken i denne periode bevægede sig væk fra et fast metrum, og samtidig blev stadigt mere a hængig af et detaljeret partitur for at fastslå sin kunstkarakter. I et bredere historisk perspektiv er modsætningen mellem folkelige ”rytmiske” stilarter og inkulturelle ”klassiske” stilarter imidlertid mangelfuld: Når det drejer sig om musikkens tilblivelsesproces, svarer de rytmiske musikstilarters ”grooves” og becifringsnotation f.eks. ret nøje til barokmusikkens stiliserede dansesatser og generalbasnotation. Populærmusikalske stilarter fremstår ofte som ”uskolede”, fordi de ignorerer de klassiske idealer for stemmeføring og for instrument- og stemmeklang. For den faglærte organist, er det imidlertid væsentligt at udføre musikken efter bestemte retningslinjer og under bestemte praktiske betingelser, for at den kan kvali icere sig til betegnelsen ”kirkemusik”. Organistens arbejde handler derfor ikke først og fremmest om at genskabe populærmusikken i dens ”naturlige form”, men derimod om at tilpasse musikken til den kirkemusikalske genres normer. I kirkemusikken er det derfor stadig centralt, at man forholder sig til de klassiske stemmeføringsregler, der er et bærende element i teoriundervisningen på både kirkemusikskolen, universitet og konservatoriet. Både becifring og generalbasnotation kan i denne sammenhæng betragtes som en musi-

Organist.org 7/2017

kalsk stenogra i, der ved udøverens mellemkomst skal medføre det samme resultat inden for musikkens harmoniske og melodiske dimension, som koralharmoniseringsreglerne foreskriver. I et kirkemusikalsk perspektiv er der derfor ingen modsætning mellem idealerne for klassisk og såkaldt ”rytmisk” musik, for selv om populærmusikkens udøvere ikke forholder sig til de klassiske stemmeføringsregler, må vi som kirkemusikere tilpasse musikken, så den passer til vores formål. Ud over stemmeføringsreglerne kan de enkelte musikstilarter beskrives ud fra deres typiske rytmiske igurer og harmoniske progressioner. Disse begreber kan behandle ”klassiske” stiliserede dansesatser som allemande, sarabande og gigue på lige fod med gospel, rock og jazz, så heller ikke i denne sammenhæng er der grund til at behandle nyere stilarter som noget særligt i forhold til de ældre. Det er underforstået, at organistens musikudøvelse inder sted på et klaviaturinstrument, så også med hensyn til instrumentation er de kirkemusikalske stilarter ganske homogene, uanset hvordan de bliver spillet ”ude i samfundet”. Det giver derfor god mening, at man i den kirkemusikalske genre betragter de enkelte musikstilarter som specialtilfælde af en mere generel ”kirkestil”, frem for som ua hængige fænomener, der skal behandles på deres egne unikke betingelser. Den største forskel mellem ”klassisk” og ”rytmisk” kirkemusik ligger for mig at se ikke i musikken, men derimod i de associationer som den afføder hos tilhørerne, fordi de sætter musikken i forbindelse med kulturer, der betragtes som mere eller mindre ”kirkelige”. Dette skel er derfor ikke af musikalsk, men af normativ art.

Organist.org 7/2017

II. INTERNATIONALE PERSPEKTIVER Et andet forhold, som rapporten ikke behandler, er de perspektiver, der kunne være ved at inddrage internationale uddannelsesinstitutioner i efteruddannelsen af organister samt ved krediteringen heraf. For nogle organister kunne det f.eks. være relevant at følge kurser ved Berklee Online, der er internetafdelingen af et af USA’s førende konservatorier. Den leksible online-studieform løser mange af den travle organists praktiske problemer med at kombinere uddannelse og erhvervsarbejde. Den muliggør desuden efteruddannelse inden for områder og musikstilarter, der ikke hører til kirkemusikskolernes kerneområder, men som kan give den enkelte organist en mere individuel faglig pro il. Berklee Onlines kurser kan uden de store problemer indpasses i den nationale kvali ikationsramme, som Oxford Research efterspørger, da kurserne allerede er meritgivende i det amerikanske uddannelsessystem. En anden måde at udvide mulighederne for meritgivende efteruddannelse kunne være et samarbejde med nogle af de eksterne eksamensenheder, der indes i Storbritannien. Ved Victoria College Examinations i London er det muligt at få vurderet opgaver i bundne satstyper som tostemmig invention, variationssats, strygekvartet og suitesatser – og ad denne vej få en akademisk grad i komposition formedelst et par tusinde kroner. Det ville være en smal sag for kirkemusikskolerne at udbyde efteruddannelse i musikteori med henblik på en sådan eksamen. London College of Music tilbyder eksamener i kirkemusik op til bachelorniveau med pibeorgel, elektronisk orgel, keyboard, klaver, klassisk guitar eller sang som hovedinstrument. Disse eksamenskrav kunne anvendes som retningsgivende for efter-

uddannelse i et biinstrument for danske organister. Nogle danske handelsskoler anvender allerede internationale eksamensenheder til deres uddannelser i Master of Business Administration (MBA). Der indes derfor allerede en række erfaringer, som kirkemusikskolerne kunne bygge videre på, hvis man ad denne vej ønskede at få anerkendt kirkemusikeruddannelsen eller en overbygning til denne som en professionsbacheloruddannelse.

Jesper Fink-Jensen, organist ved Stenmagle og Stenlille Kirker ved Sorø, er diplomuddannet i kirkemusik fra DJM (2012), cand.mag. i musikvidenskab fra KU (2002), PO fra Sjællands Kirkemusikskole (2009), og har et ”Specialist Certiϔicate” i orkestrering fra Berklee Online (2016). Derudover rytmisk musiker med 20 års erfaring som underviser i kor, klaver, guitar, sang, elbas og trommesæt ved kommunale musik- og aftenskoler.

Kirkekoncert

Vokalselskabet GLAS Nutidig nordisk a cappella

vokalselskabetglas.dk 34

Organist.org 7/2017

VĂŚr med pĂĽ reformationsjubilĂŚet! Netop udkommet

Lyt til Luther

ekor Seks sange for bĂ¸rn

Gud er en stĂŚrk og sikker bor g

12 sange og salmer med liv og lyst

Sisse Skovbakke

af: Sammensat og redigeret Andresen SĂ¸ren Bechmann, JĂ¸rgen og Ib Thorben Jensen

Lyt til Luther 12 sange og salmer med liv og lyst

2. StĂĽr vi alene, har vi tabt, han er for stĂŚrk en fjende. Han knuser alt, hvad vi har skabt, kun ĂŠn kan slaget vende, og det er Jesus Krist, han kender DjĂŚvlens list. Han er vor frelsermand, han ved, hvordan man kan besejre alt det onde.

Musik og originaltekst: Martin Luther Tekstbearbejdning: Sigurd Barrett

1. Gud er en stĂŚrk og sikker borg, han passer pĂĽ os alle. I ondskabs tid, i nĂ¸d og sorg vi trygt pĂĽ ham kan kalde. Men DjĂŚvlen han er led, og modstand gĂ¸r ham vred. Hans vĂŚrste had er vakt, han vil haâ&#x20AC;&#x2122; verdens magt. Hvad kan vi mod ham gĂ¸re?

Tekstbearbejdning: Copyright

Bidragydere: , Sigurd Barrett, John HĂ¸ybye T. L. Nielsen, Niels Erik Nielsen, Stefan , Sommer, Jesper Gottlieb Erik n, Eva Chortse Bjerre, Sys , Hersing E. Maria Anne Vad, Lerche, Poul Pedersen, Kis og Hans Holm, Sten Luther. Martin og vig Grundt N.F.S.

ÂŠ 2017 Dansk Sang, MusiklĂŚrer foreningens

forlag

3. Hvis tusind djĂŚvle myldred frem for alle folk at ĂŚde, selv da kuâ&#x20AC;&#x2122; Jesus knuse dem og vende frygt til glĂŚde. PĂĽ trods af mord og skrig og lĂ¸gn og frygt og krig kan DjĂŚvlen aldrig fĂĽ den magt, han hĂĽber pĂĽ, for Gud er sejrherren. 4. Guds ord kan ingen rokke ved, selv DjĂŚvlen han mĂĽ vige. Det rummer evig kĂŚrlighed og vejen til Guds rige. Selv om vi mister alt, har Jesus selv fortalt, at nĂĽr vi tror pĂĽ Gud, kan intet slĂĽ os ud; Gud venter os i Himlen.

Lyt til Luther â&#x20AC;˘ ISBN 978-87-7178

-042-0 â&#x20AC;˘ ÂŠ 2017 Dansk Sang,

MusiklĂŚrerforeningens forlag

â&#x20AC;Ś redigeret af SĂ¸ren Bechmann, JĂ¸rgen Andresen og Ib Thorben Jensen Skole/kirkeudgivelse i anledning af Martin Luther-jubilĂŚet. I 2017 er det 500 ĂĽr siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op pĂĽ porten til slotskirken i Wittenberg â&#x20AC;&#x201C; den begivenhed som startede reformationen. â&#x20AC;&#x2122;Lyt til Lutherâ&#x20AC;&#x2122; indeholder 12 fortrinsvis nye sange og salmer med Luther som gennemgĂĽende reference. Sangene er sĂŚrlig oplagte i forbindelse med reformationsjubilĂŚet; men har ogsĂĽ potentiale til efterfĂ¸lgende at leve videre i bĂĽde skole og kirke. Alle 12 sange og salmer er forsynet med baggrundstekster og smĂĽ forslag til inddragelse i en undervisningssituation. Brug f.eks. sangene i samarbejdet med skolerne, i konďŹ rmationsforberedelsen eller i kirken. Kr. 80,- (100,-). ISBN 978-87-7178-042-0. B-1268. www.dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667

Skandinavisk Orgelcentrum Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Vi vil gerne tænke nyt * Udvidelse af pibeorglet med ekstra stemmer. * Trådløst spillebord (kan placeres forskellige steder). * Hybrakustiske lydgivere forskellige steder i rummet. * Højdejustérbart plateau under orglet. * EL justérbare klaviaturer indbygget i spillebordet. * EL justérbar bænk, -kan leveres som trådløs. * Digitalt nodeprogram til organisten

* Skærme i kirken til salmesang.

Sæt udgifterne ned: Et lille orgel med f. eks kun til organisten ! Øveorgel fire stemmer kan udvides

Elektrisk højdejustering af klaviaturer og bænk! 32 registre, 2 manualer, fuldt pedalspil. 4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk, Barok, Symfonisk.

Med VARIO bænkens store højdevariation er den derfor velegnet til meget lave og høje orgelspillere. Højdejusteringen er trinløs, og med et enkelt tryk på hæve/sænke-knappen indstilles bænken let og hurtigt i den rette siddehøjde. Jeg kommer gerne til et uforpligtende møde med jeres organist, kirke, musikskole, eller højskole, så I kan tage den helt rigtige beslutning. Lasse Holy, Salgschef lh@danhild.com Tlf.: 31 68 12 30

NYE OG BRUGTE FLYGLER, KLAVERER OG DIGITALE PIANOER PÅ LAGER.

En praktisk nyhed til klaver og orgel En landsbydegns

MELODIBOG 419 salmemelodier i 3-stemmige satser af Ole Ugilt Jensen Ole Ugilt Jensen's gode kvalitetssans, nÃ¥r det gÃ¦lder satsarbejde er velkendt fra bl. a. hans tidligere udgivelse MELODIBOGEN med 3-stemmige klaversatser. Denne nye bog indeholder: Æ&#x201D; VWHPPLJH VDWVHU IRU NODYHU RUJHO Æ&#x201D; VDOPHPHORGLHU VRP WLO VDPPHQ GÂ NNHU EHKRYHW i Den Danske Salmebog Æ&#x201D; 0HORGLKHQYLVQLQJHU WLO VDOPHU XGHQ HJHQ PHORGL Æ&#x201D; '\EH WRQHDUWHU Æ&#x201D; 0DUNHULQJ DI OLQLHVNLIW L VDOPHERJHQ Æ&#x201D; 0DUNHULQJ DI PLGWHUVWHPPH YHG VNLIW PHOOHP GH WR V\VWHPHU

Prisen er kun kr. 399,00 Ved bestilling af 2 stk. portofri levering

Se indhold pÃ¥ www.nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent PÃ¥ske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

MEDLEMMER

UDNÆVNELSER  Rikke Juul Morild, Lærkevænget 5, 4700 Næstved, er pr. 1.6.2017 ansat ved Vordingborg Kirke, Roskilde Stift

RUNDE FØDSELSDAGE  Henrik Husum, Edisonsvej 21, 8260 Viby J (Skejby og Lisbjerg Kirker, Aarhus Stift), 60 år den 13. juli 2017  Bjarne Kiel, Mårumvej 4, 3230 Græsted (Herlev Kirke, Helsingør Stift), 50 år den 20. juli 2017  Elisabeth Susanne Jensen, Kirkevænget 6, Guldager, 6710 Esbjerg V, 50 år den 28. juli 2017  Niels Viggo Jensen, Dronningborg Boulevard 76, 8930 Randers NØ (Voldby og Lading Kirker, Aarhus Stift), 50 år den 11. august 2017

HUSKESEDLEN  Organistforeningens sekretariat holder sommerferielukket i perioden fra fredag den 7. juli til søndag den 30. juli (begge dage inklusiv). Hvis du har brug for akut hjælp, så kan du inde kontaktoplysninger på sekretariatets feriemeddelelse på hjemmesiden.  VI ØNSKER ALLE EN RIGTIG GOD SOMMER

FORENINGSKALENDER 19. juni 2017: Bestyrelsesmøde 4. september 2017 kl. 10-17: Tillidsrepræsentantkursus på Vejle Center Hotel v. Lars Klingert om ”kommunikation/forhandling og interviewteknik”. Medlemmer, som overvejer at blive TR, er velkommen til at deltage – gratis og uforpligtende (kontakt Inge på sekr@organist.org for nærmere information).

LOKAL LØNFORHANDLING 2017 Igen i 2017 begynder lønforhandlingen med et spørgeskema, som du udfylder og indsender til sekretariatet – meget gerne inden den 1. september og allersenest den 8. september, hvis vi skal have mulighed for at yde en kvaliiceret hjælp inden ansøgningsfristens udløb den 15. september. Der er tale om en word- il, hvor du i en række indtastningsfelter svarer på spørgsmål om dig selv og dit arbejde, afgiver oplysninger om blandt andet løn, arbejdsplads og samarbejde med menighedsrådet, ligesom du naturligvis skal forholde sig til, hvilket løntillæg, du størrelsesmæssigt vil foreslå, og med hvilken begrundelse. Herefter gemmer du ilen og sender den via mail til sekretariatet. Hvis du også sidste år udfyldte dette skema og ønsker at søge om løntillæg igen i år, kan du blot indsende en opdateret version. Skemaet inder du på www.organist.org/ for-medlemmer under ”Lokale lønforhandlinger”. Du logger ind med den mailadresse, vi har registreret, samt medlemsnummeret, som står over dit navn bag på bladet. På samme webside ligger der også et link til en nyttig vejledning til ansøgning om kvali ikationstillæg. Organist.org 7/2017

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf.: 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: organist@baunekirken.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Organist.org 7/2017

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, ORLOV   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

SANGENS HUS MARKERER REFORMATIONSJUBILÆET Det nationale samarbejdsforum for sang, Sangens Hus, har kastet sig grundigt ind i fejringen af reformationsjubilæet i 2017. Det sker i form af ire delprojekter i efteråret for henholdsvis kor, folke- og friskoler, efterskoler og gymnasier. ”Reformationen i 1517 har haft afgørende betydning for (..) udviklingen vores unikke danske fællessangstradition,” lyder begrundelsen på sangenshus.dk Gennemgående for projekterne arbejdes der med fem kernesalmer, en fra hvert af de fem århundreder, og til korprojektet er der udarbejdet arrangementer, som stilles gratis til rådighed for korene. Projektet munder ud i en national fællessangsbegivenhed lørdag den 28. oktober, hvor der ”skal der være en masse korkoncerter og fællessang på torve og centrale pladser”.

Alle fem salmer er tilgængelige i versioner for både blandet og ligestemmigt kor. Finn Evald har arrangeret ”Nu fryde sig hver kristen mand”, og Philip Faber har arrangeret resten: ”Sorrig og glæde”, ”Op, al den ting”, ”Påskeblomst” og ”Nu går solen sin vej”. Derudover er der til ”Sorrig og glæde” og ”Op, al den ting” suppleret med ”rytmiske arrangementer” udarbejdet af henholdsvis Carsten SeyerHansen og Niels Nørgaard. Find informationer og links til materialerne på sangenshus.dk (klik på ”Reformationsjubilæet 2017” under ”Sangprojekter”).

Fagbladet Organist.org udkommer næste gang den 1. september. Husk at du på www.organist.org kan ﬁnde aktuelle stillingsopslag og andre nyheder