Organist.org, nr 2, februar 2017 by Organistforeningens fagblad

N r. 2

F

EBRUAR 2017

1

6. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

TEMA: GEOGRAFISK FLEKSIBILITET 2 SIDE 9

PRÆLUDIUM

TILLID ER GODT, MEN KONTROL SKADER NU IKKE

Af Henriette Hoppe

De årlige lønforhandlinger er nu i det store hele tilendebragt. Nogle få niveau 2-forhandlinger, hvor man ikke har kunnet nå til enighed med den almindelige procedure, er gennemført i januar, men resultatet kendes ikke i skrivende stund. Status er i øvrigt rimelig tilfredsstillende. Der er ikke mange af vore medlemmer, der bliver forgyldt, men meningen er jo, at vi skal belønnes efter fortjeneste og ikke efter forgodtbe indende. Det er en overgang til en helt anden kultur, vi har været i gang med. Det er helt op til den enkelte, om man vil søge ofte eller sjældnere, søge de små dryp eller en enkelt større klat. Her må man selv vurdere, hvad der giver mening på ens arbejdsplads. Som det vil fremgå inde i bladet, er det et problem, at der ikke foretages tilstrækkelig kontrol af lønberegningen for organister ansat under vores overenskomst. Hver gang, vi inder en fejl, sørger vi for at få taget kontakt til arbejdsgiveren, der efter at have rådført sig med den ene eller anden instans, oftest ender med at måtte rette, hvad der skal rettes. Det er ikke peanuts, sekretariatet har hentet hjem til medlemmerne. Fejlene kan være opstået i beregningen af lønnen i forbindelse med overgangen til overenskomst, og så kan det, med efterbetaling og renter, dreje sig om et sekscifret beløb. Det kan derfor godt betale sig at sætte sig ind i, hvad de forskellige tal på lønsedlen står for, selv om det kan være svært for den enkelte lønmodtager at gennemskue sin lønseddel. Nogle løndele står opregnet som årligt tillæg og andre som månedlige. Det fremgår heller ikke særlig tydeligt, hvordan pensionsindbetalingen er beregnet. Vi bringer en kort vejledning inde i bladet, men hvis man er i tvivl om noget, har man altid mulighed for at rette henvendelse til sekretariatet for at få tjekket sin lønseddel. Tillid er godt, men det er også nødvendigt med kontrol.

Organist.org 2/2017

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT Foto: Ib Rasmussen/Wikimedia Commons

SIDE

TEMA

REPORTAGE

SIDE

TJEK LØNSEDLEN

GEOFLEKS 2

SALMEDATABASE

Formand Henriette Hoppe fortæller om, hvorfor der er god grund til at være opmærksom på fejl i lønsedlen, og hvad man særligt skal se efter. Desuden informerer bestyrelsen om nye kandidater.

Vi bragte den første del af temaserien om geogra isk leksibiliteten i sidste års december-nummer. I denne anden del skal vi blandt andet se på, hvordan ansættelsesformen kan påvirke arbejdsmiljøet.

Syng Nyt-salmedagen i september rapporterede vi også fra i november-nummeret, men her kommer noget mere, især omkring det helt aktuelle projekt med en salmedatabase på nettet.

ANMELDELSER

UDGIVELSER

STILLINGER

SIDE

ORGEL/SALMER

SPÆNDENDE NYT

2 ORGANISTER SØGES

Vi anmelder Peter Langbergs samling ”Orgelmusik til kirkeår og koncert” og Carina Wøhlk og Hans Ole Thers’ ”salmeskat 2”.

I januar samlede vi op på en række orgelnoder, så nu er tiden kommet til at se på nogle af den senere tids mest interessante korudgivelser.

 Vordingborg Kirke (billedet)  Præstebro Sogn, Herlev ved København

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SIDE

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf. 32 10 62 28, e-mail: blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Brøns Kirke syd for Ribe daterer sig helt tilbage til 1699, hvor det blev bygget af Herman Schaffehardt fra Hamborg. I 1936-37 ombyggede og udvidede værket af Marcussen & Søn værket til 14 stemmer fordelt på to manualer og pedal (kilde: Danmarks Kirker) Foto: Keld Andresen www.organist.org

Organist.org 2/2017

FRA BESTYRELSEN

TJEKKER DU DIN LØNSEDDEL? Organistforeningen inder mange fejl i medlemmernes løn. Nu har Kirkeministeriet tilmed opdaget en gammel regnefejl, som for nogle overenskomstansatte organister har medført forkert lønudbetaling gennem syv år. Af Henriette Hoppe, formand Når vi som tillidsmænd er inde omkring en sag vedrørende et af vore medlemmer, beder vi normalt om at se ansættelsesbeviset og den seneste lønseddel, så vi kan gennemgå dem. Min personlige erfaring er, at det ikke er tidsspilde at få organisten til at inde sine papirer frem. Der dukker stadig af og til et gammelt, gulnet regulativ op som eneste bevis for ansættelsen. Eller der viser sig at være fejl i lønnen. Til trods for en littig brug af konsulenternes tjenesteydelser lykkes det ikke altid for menighedsrådene at komme sikkert i land med arbejdsgiveropgaverne.

EN FEJL I ET REGNEARK I forbindelse med de årlige lønforhandlinger i 2016 fandt vi lere tilfælde af fejl i lønudbetalingerne. Det kunne være manglende udligningstillæg, forkert rådighedstillæg, funktionstillæg brugt til at betale for faste organistopgaver, eller aftaler om kvali ikationstillæg, der var forkert udbetalt eller slet ikke var kommet til udbetaling. I ingen tilfælde var organisterne opmærksomme på fejlen, idet de havde stolet på, at lønudbetalingen var korrekt. Men i lere af disse tilfælde strakte fejlen sig over længere tid, og det kunne derfor dreje sig om ikke ubetydelige beløb, som nu bliver efterbetalt. Organistforeningen er i december blevet orienteret om, at man i kirkeministeriet er blevet opmærksom på lere tilfælde af fejl i lønberegningen, som strækker sig helt tilbage til overgangen til overenskomsten. Nu beder ministeriet derfor stifterne undersøge, om der er lere fejl, samt at få rettet de fejl, der

Ministeriet oplyser om regnefejl Specialkonsulent i Kirkeministeriet Christa Hector Knudsen skrev den 21. december følgende i et brev til Organistforeningen og CO10: ”Kirkeministeriet er blevet bekendt med, at Organistforeningen i løbet af efteråret 2016 har rejst en række sager over for menighedsråd/stifter om forkert beregning af visse organisters overgang til Overenskomst for organister pr. 1. januar 2010. Ministeriet har (…) kunnet konstatere, at der ved beregning af overgang fra tjenestemandslignede vilkår til overenskomstvilkår er forekommet en generel fejl, (…) en fejl i det regneark, som blev anvendt ved beregningen af overgang for organister. Det er ministeriets foreløbige vurdering, at den pågældende fejl har givet anledning til, at visse organister har fået udbetalt et mindre beløb, end de var berettiget til, og at andre organister har fået udbetalt et større beløb, end de var berettiget til. Ministeriet vil derfor nu tage initiativ til, at der sker genberegning og korrektion af de relevante sager, herunder beregning af et eventuelt efterbetalingsbeløb (inkl. pension og renter), jf. de almindelige forældelsesregler, og standsning af for meget udbetalt løn.”

Organist.org 2/2017

FRA BESTYRELSEN bliver fundet. Ifølge specialkonsulent i Kirkeministeriet Christa Hector Knudsen drejer det sig om en fejl i et regneark, der har givet sig udslag i for lave eller for høje udbetalinger. Vi har da også kunnet konstatere lere tilfælde vedrørende overgangsordningen, hvor oprykningen til, hvad der svarer til næste skalaløn, der skulle udmøntes efter højst to år, er udeblevet (se nærmere om udligningstillæg i boksen herunder). Det kan derfor være overgangsordningen, der hentydes til, når der

nævnes en generel fejl. Vi har dog ikke kendskab til, at fejlen skulle kunne give sig udslag i for meget udbetalt løn, som det det oplyses fra Kirkeministeriet, men må afvente gennemgangen af de berørte sager.

TJEK DIN LØNSEDDEL I mellemtiden er der ikke noget i vejen for, at man selv tjekker sin lønseddel. Der er desværre ingen garanti for, at den ikke er fejlbehæftet. Medarbejderne i Stifternes Løncenter

To slags udligningstillæg Overenskomstansatte organister, som før 2010 var ansat på tjenestemandslignende vilkår, er omfattet af en overgangsordning. Den gælder nærmere bestemt for overgangen fra skalalønssystemet (med dets mange toårige løntrin) til basislønsystemet, der som bekendt kun har to løntrin men til gengæld giver mulighed for lokalt aftalte lønstigninger. Denne ordning blev aftalt for at sikre en glidende overgang til ”ny løn”, sådan at man hverken skulle gå ned i løn eller gå glip af den første lønstigning, man ville have fået i skalatrinsforløbet fra det tidligere lønsystem. Aftalen om dette ﬁndes i Protokollat for organister med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve” (bilag 5 til Organistoverenskomsten). Udligningstillægget, der på lønsedlen er angivet med lønart 2920, kaldes også garantiløn: ”Hvis basislønnen ved indplacering på sluttrin i basislønforløbet er lavere end summen af den hidtidige skalaløn og tillæg, eksklusiv rådighedstillæg, ydes et pensionsgivende tillæg til udligning af forskellen.” (protokollatets § 8 stk. 3) Den anden slags udligningstillæg har lønart 2925, og det er den, der er særlig god grund til at være opmærksom på, når du tjekker din lønseddel: ”Organister, der ved overgangen til basisløn ikke oppebærer slutløn i det hidtidige skalatrinsforløb, ydes et tillæg svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket i det hidtidige skalatrinsforløb. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til basislønnen eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin.” (protokollatets § 8 stk. 4). Det betyder, at hvis du tidligere har været ansat på tjenestemandslignende vilkår, og hvis du ikke allerede dengang havde nået det højeste løntrin, så vil du normalt kunne ﬁnde lønart 2925 på din lønseddel. Og hvis lønarten ikke er der, så kan det være, fordi der allerede, inden den første skalaløntrinsstigning efter 1.1.2010 ville være indtruffet (senest fra 1.12.2011), var indgået en lokal løntillægsaftale med dit menighedsråd, og at denne lønstigning samtidig var stor nok til at annullerede udligningstillægget. Ellers er der sket en fejl. Omvendt tyder den aktuelle melding fra Kirkeministeriet (se boksen side 4) på, at ministeriet har fundet tilfælde, hvor dette udligningstillæg er blevet beregnet for højt eller slet ikke skulle have været udbetalt. Skulle det vise sig, at du gennem en årrække har fået for meget i løn, så hæfter du ikke for ministeriets regnearksfejl. Men du kommer selvfølgelig til at gå lidt ned i løn, når fejlen bliver opdaget.

Organist.org 2/2017

FRA BESTYRELSEN kan kun lave lønsedlen ud fra de oplysninger, menighedsrådet indberetter i FLØS. Basisløntrin, rådighedstillæg og beskæftigelsesgrad skal fremgå af lønsedlen, men kan godt være indberettet forkert, og indberetningen bliver ikke længere kontrolleret af stifternes lønansvarlige. Karakteren af de fejl, vi hos Organistforeningen får kendskab til, er mangeartet. Nogle af fejlene er tilsyneladende uden betydning,

hvis ens eneste interesse er tallet på bundlinjen. Konvertering af udligningstillæg til funktionstillæg virker måske harmløst, da det ikke påvirker bundlinjen, men vi vil opfordre vore medlemmer til at reagere, hvis en sådan ændring skulle være sket. Udligningstillægget er varigt ansættelsen igennem, funktionstillægget kan opsiges. Udeladelsessynder er dog det oftest forekommende. Der er tilfælde, hvor der fore-

Lønsedler fra FLØS Her er en kort forklaring til de enkelte kolonner på din lønseddel. OVERENSKOMSTANSATTE Kolonnen ”Specifikation” De mest typiske lønlinjer for en overenskomstansat organist er følgende:  1000 Fast månedsløn = basisløn på trin 1 eller 2  2911 Kvalifikationstillæg, Pens.g. = lokallønstillæg (aftalt efter 1.9.2009)  2920 Udligningstillæg pens. giv. = garantiløn pr. 1.1.2010 (se boks s. 5)  2925 Udligningstillæg, overgangsordning = skalatrinsstigning senest 1.12.2011 (se boks s. 5)  2955 Rådighedstillæg OTK, kvoteret = tillæg for for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og for at stå til rådighed uden for arbejdstid m.v. Der er tre satser, som gælder for organister med tjeneste ved hhv. 1 kirke, 2-3 kirker og 4 eller flere kirker (geofleks tæller med!) – og det fremgår ikke direkte af lønsedlen, hvilken sats, man får, men beløbet under ”grundlag” skal være hhv. 21.400 kr. for 1 kirke, 27.900 kr. for 2-3 kirker, og 33.200 kr. for 4 eller flere kirker.  2901 Funktionstillæg, Pens.giv. = løntillæg for særlige funktioner (ud over almindeligt organistarbejde) aftalt efter 1.9.2009 Alle de nævnte tillæg er pensionsgivende, også hvor der ikke står ”Pens.g.” eller ”pens. giv.”. Hvis du derimod får et engangsvederlag (som kan ydes for honorering af en særlig indsat), er det kun pensionsgivende, når det udbetales som lønart 2930, og ikke som lønart 2935. Pensionsindbetalingen udgør 18%, hvoraf de 6 % i princippet gælder som egetbidrag. I praksis er det dog aftalt, at arbejdsgiveren også betaler organistens tredjedel, og derfor er denne ikke trukket fra lønnen. Kolonnen ”Grundlag”  Fast månedsløn er angivet i nutidskroner pr. måned for en fuldtidsstilling*  Rådighedstillæg er angivet i årligt grundbeløb pr. 31.3.2012** for en fuldtidsstilling*  Udligningstillæg er angivet i årligt grundbeløb pr. 31.3.2012** i den aktuelle stilling  Kvalifikations- og funktionstillæg er angivet i årligt grundbeløb pr. 31.3.2012**, typisk i den aktuelle stilling Kolonnen ”Sats” Stillingens størrelse angivet i timer pr. uge. Under ”Udligningstillæg, overgangsordn” vises dog i stedet – hhv. i spalterne ”Enheder” og ”Sats” – de skalatrin i det tidligere lønsystem, som organisten i 2010-

Organist.org 2/2017

FRA BESTYRELSEN ligger en aftale om et tillæg, men ingen indberetter til FLØS. Det er svært for os som tillidsmænd at gennemskue, hvor kæden hopper af, men vi må formode, det er i første led. Hvis man f.eks. har fået forhandlet et kvali ikationstillæg til udmøntning over lere år, skal man også være opmærksom på, om det andet års tillægsstigning bliver effektueret, især hvis der er sket ændringer i menighedsrådets sammensætning.

… OG BLIV VED Vi kan kun opfordre til, at man til stadighed holder øje med sin lønseddel. Hvis du har fået forhandlet løntillæg i efteråret, skulle tillægget gerne fremgå af lønsedlen. Hvis det ikke gør det i din januarløn, kan du godt tillade dig at spørge, om alt er i orden. Det er det dog nok, for der er en vis inerti i systemet, der gør, at indberettede ændringer ikke altid kommer til tiden. Når det er korrekt indberettet,

2011 ville være gået fra og til, da udligningstillægget er beregnet ud fra dette (se boksen side 5). Kolonnen ”Beløb”: Dine bruttolønbeløb angivet i nutidskroner pr. måned TJENESTEMANDSANSATTE Kolonnen ”Speciﬁkation”  1000 Fast månedsløn (bestemt af lønramme, skalatrin og stedtillæg)  1019 PO-tillæg pensionsgivende (ej i lønramme 23/26)  3405 Rådighedstillæg bilag 4 Kolonnen ”Grundlag”  Fast månedsløn er angivet i nutidskroner pr. måned for en fuldtidsstilling*  PO-tillæg og evt. særlige tillæg er angivet i årligt grundbeløb pr. 31.3.2012** for en fuldtidsstilling*  Rådighedstillæg er angivet i årligt grundbeløb pr. 31.3.2012** i den aktuelle stilling Som tjenestemand kan du hurtigt få et overblik over, om du får den rigtige løn – se lønkort og stedtillægsoversigt på www.organist.org under ”Ansat som organist” > ”Tjenestemand” > ”Løn”. FÆLLES NOTER * Lønnen skal kvoteres i forhold til stillingsstørrelsen, som er angivet i timer pr. uge i kolonnen ”Sats”. Det sker ved at beløbet deles med 37 og ganges med stillingsstørrelsen. **Ved løntillæg angivet i 2012-niveau, skal beløbet justeres opad ved hjælp af reguleringsprocenten. Sidstnævnte ændres hvert år pr. 1. april og ligger aktuelt på 2,9882 % (dvs. at grundbeløbene skal ganges med 1,029882 for at få beløbet i nutidskroner).

Organist.org 2/2017

FRA BESTYRELSEN vil man altid få reguleringen med tilbagevirkende kraft. Som aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2015 skal lønnen pr. 1. april 2017 stige med 1 procent. Dertil kommer den sædvanlige årlige stigning i reguleringsprocenten. Der er ingen grund til at tro, at der skulle ske fejl i denne forbindelse, da lønstigningen skulle

gælde for alle. Erfaringen viser dog, at der alligevel kan komme grus i maskineriet, så hold øje med din lønseddel, og spørg din kontaktperson, hvis du er i tvivl. ”Er der da slet ingenting, der fungerer uden problemer?”, vil kritikere måske spørge. Jo da, overgangen fra basisløntrin 1 til basisløntrin 2 kører mig bekendt upåklageligt.

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Ved Organistforeningens ordinære generalforsamling tirsdag den 23. maj 2017 udløber valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne Kenn Therkelsen (som fra nytår har overtaget Anders Thorups bestyrelsespost), Jane Samuelsen og Nils Henrik Wyke. Både Kenn Therkelsen og Jane Samuelsen modtager genvalg, og bestyrelsen genopstiller hermed de to for en ny periode. Nils Henrik Wyke modtager ikke genvalg. Bestyrelsen opstiller i stedet Knud Damgaard Andersen, Hurup Kirke. Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede, skal indsendes til sekretariatet senest den 10. marts 2017 med post til: Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, Lokale 107, 7100 Vejle eller pr. mail til: kontakt@organist.org Hvert forslag til kandidat skal være bilagt en erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen samt være underskrevet af fem stemmeberettigede stillere.

Kenn Therkelsen, Bodilsker på Bornholm, er organist ved Østermarie Kirke og tillidsrepræsentant i Københavns og Helsingør Stifter. Han er et velkendt ansigt i Organistforeningen, da han tidligere i en årrække været medlem af bestyrelsen.

Knud Damgaard Andersen, Hurup, har ligeledes siddet i bestyrelsen tidligere, bl.a. som næstformand. Ud over at være organist arbejder han som studievejleder og kursusadministrator på Vestervig Kirkemusikskole, og han er projektleder for efteruddannelsesprojektet.

Bestyrelsen

Organist.org 2/2017

TEMA

Geografisk fleksibilitet – del 2 I denne del af temaGeoflekssamarbejder pr. stift serien om geografisk fleksibilitet foku10 serer vi blandt andet 9 8 på en række muli7 ge faldgruber for et 6 geofleks-samarbej5 de. For en generel in4 3 troduktion til emnet 2 henvises til www.or1 ganist.org under ”An0 sat som organist” > ”Overenskomstansat” > ”Geografisk fleksibilitet”. I boksen er der link til temaseriens del 1 fra Organist.org, december 2016. af Organistforeningen samt en lille håndfuld, som I del 1 præsenterede vi en række resultater fra en muligvis er geofleksere. Dertil kommer sandsynligvis spørgeundersøgelse blandt geografisk fleksible medet beskedent antal, vi ikke har fundet. Hvis vi derfor lemmer. I mellemtiden er det lykkedes at få et mere anslår, at der p.t. er 70 geografisk fleksible medlemkomplet overblik over, hvilke medlemmer der er ommer, er der tale om knap hver ottende af de ca. 530 fattet af geofleks, og dermed også, i hvilke sogne medlemmer af Organistforeningen, som er i stilling dette er indført. På de spørgsmål fra undersøgelsen, som organist. som vi fremlægger her, har vi derfor modtaget svar Disse 62 medlemmer er fordelt på 40 forskellige fra en større gruppe af respondenter, end tilfældet var geofl eks-samarbejder. Og siden 2010 er der kommet i december. mellem to og syv nye samarbejder til hvert år. Her skal det blot skitseres kort, hvad vi har funDen langt mest almindelige størrelse af sådanne det ud af om udbredelsen af geofleks-samarbejderorganistteams er på to (23 steder) eller tre (10 stene. Samarbejdsaftaler mellem menighedsråd skal der). I både Aarhus og Aalborg Stifter er der desuden altid offentliggøres på km.dk eller stiftets hjemmeet par eksempler på teams med fire (se case på de side, hvilket dog i langt fra alle tilfælde er sket for følgende sider), og i Hillerød Provsti har de et samargeofleks-samarbejdernes vedkommende. Vi har derbejde, hvor seks organister afløser hinanden i en ordfor foretaget en rundspørge blandt provstier og forning, der som noget ganske usædvanligt koordineres eningens tillidsrepræsentanter samt lavet supplerenfra provstikontoret. de research. Som man ser af diagrammet, er der ret stor forskel på antallet samarbejder i de enkelte stifter. Men der UDBREDELSE AF GEOFLEKS er en ret tydelig tendens til, at samarbejder især bliAf organister med geografisk fleksibilitet (her definever indført i de provstier, hvor menighedsrådene har ret som en forpligtelse til at gøre tjeneste på steder, en fælles personalekonsulent ansat. hvor man ikke selv er ansat som hovedorganist eller organistassistent) har vi kunnet finde 62 medlemmer God fornøjelse med temaartiklerne!

Organist.orgg 2/2017

TEMA

HELE MIT LIV BLEV EN KALENDER Inger Marie Jakobsens erfaringer med geogra isk leksibilitet var medvirkende til, at hun valgte at droppe arbejdet som organist. Vikariering og koordinering fyldte for meget. Af Filip Graugaard Esmarch Da Inger Marie Jakobsen i 2013 ik nyt job, bragte det hendes arbejdsliv tilbage til den egn, hvor hun som teenager havde haft sin første organiststilling tilbage i midten af 70’erne, nemlig området i det sydøstlige hjørne af Vendsyssel, øst for Nørresundby, hvor hun bor. Meget vand var i mellemtiden løbet i Lim jorden. I sognene havde de i de seneste par år haft en forsøgsordning med geogra isk leksibilitet for organisterne. Deres stillinger havde altså fået tilføjet en forpligtelse til at a løse i de andre sogne. Og nu skulle ordningen gøres permanent, selvom erfaringerne var blandede. For Inger Marie Jakobsen betød det, at en del af hendes tjenester ikke var placeret i Øster Hassing-Gåser Pastorat, hvor hun var ansat, men enten i nabosognet Vester Hassing, hvor hun havde trådt sine ungdomsorgelsko, eller også mod øst i Ulsted Sogn eller i Hou-Hals Pastorat. Hun gik ind samarbejdet med positive forventninger. ”Selve det kollegiale var jeg også rigtig glad for, alle de tre år jeg var der. Vi var ire organister, som skulle vikariere for hinanden i ferier og på fridage. Det at man kunne hjælpe hinanden på den måde, var som udgangspunkt positivt. Og så er der også det sociale i det. Det

er jo et lidt ensomt arbejde at være organist. Man laver mange ting selv, og hvis man ønsker sig noget samarbejde, må man selv sætte det i gang. Men her ik vi det jo næsten forærende – ved at vi sås ofte,” siger Inger Marie Jakobsen. I forbindelse med de mange planlægningsmøder, det krævede, når organistteamet skulle koordinere og forsøge at få tingene til at fungere, var der naturligvis lejlighed til at snakke om andet end gudstjeneste- og ferieplaner. ”Det betyder meget at kunne se nogle kolleger, og man kan dele sine tanker, bekymringer og glæder med ligesindede, som forstår det arbejde, man sidder i. Og på den måde var det rigtig, rigtig godt.” Men ikke alt var godt.

EN MØJSOMMELIG PROCES ”Det har taget lang tid at få ordningen implementeret. Der opstod mange udfordringer undervejs. I de tre år, jeg var der, frem til august 2016 blev al tiden brugt på at lave retningslinjer og på at få system i det,” fortæller Inger Marie Jakobsen. Udfordringerne drejede sig især om praktiske detaljer i kommunikationen med præster og menighedsråd – og mellem præster og menighedsråd indbyrdes. ”Det kunne for eksempel være de gudstjenesteplaner, præsterne skulle lægge, for at vi kunne planlægge vores tjenester. I lang tid virkede det lidt tilfældigt, hvornår de ik holdt møde og fordelte tjenesterne. Og når skemaerne så endelig kom, var de som regel ikke færdige, fordi præsterne havde lidt forskellige meninger om, hvad de ville. Men det var

Organist.org 2/2017

TEMA Inger Marie Jakobsen havde været organist i lige omkring 40 år, da hun som 57-årig opsagde sin stilling i Øster Hassing og Gåser Kirker for at gøre sin hidtidige bibeskæftigelse som klaverpædagog til sit hovederhverv. Man kan i øvrigt roligt betegne hende som en højtuddannet musiker, for ud over at være AM’er og PO’er har hun diplomeksamen i klaver, og senere har hun også fulgt den kirkemusikalske diplomuddannelse. Web: laeratspilleklaver.dk

jo problematisk for os, når vi skulle planlægge vores ferie og fridage,” konstaterer hun.

FIK MERE SYSTEM I DET Så sent som i februar-marts 2016 kom der et lille gennembrud. Det lykkedes at få nogle skriftlige retningslinjer formuleret, så tingene kunne sættes mere i system, og der blev samtidig nedsat et samarbejdsudvalg med repræsentanter for henholdsvis organisterne, præsterne og kontaktpersonerne. Et elektronisk kalendersystem fra softwarevirksomheden Brandsoft var lere år tidligere blevet introduceret som en fælles kommunikationskanal. Men der havde øjensynligt været ret forskellige opfattelser af, hvordan det skulle bruges. De nye retningslinjer indskærpede på nogle centrale punkter, hvem der skulle skrive hvad ind hvornår. ”Vi var simpelthen nødt til at få nogle stramninger for at få det til at fungere. Når man har så stort et samarbejde mellem mennesker, der ikke ser hinanden i det daglige, så kræver det en fælles linje for, hvad og hvordan man skriver. Alle ferier og lydende fridage

Organist.org 2/2017

skulle skrives ind i en periode på tre- ire måneder frem. Og for hver af de planlagte tjenester skulle det noteres, hvem der var præst, og hvem der spillede. Systemet blev også brugt til at kommunikere omkring salmenumre og den slags,” siger Inger Marie Jakobsen.

JEG HAR ALTSÅ FRI! Hun oplevede, at samarbejdet efter vedtagelsen af de nye retningslinjer, kom til at fungere lidt bedre. Men der var stadig udfordringer, som retningslinjerne vanskeligt kunne dæmme op for. Det handlede blandt andet om, hvordan præsterne og kontaktpersonerne kunne få klarhed over, hvem af de ire organister der skulle spørges hvornår. ”Enkelte af præsterne havde svært ved at vænne sig til, at hvis de skulle have en begravelse på et tidspunkt, hvor deres egen organist ikke kunne medvirke, fordi vedkommende havde korprøve eller fridag, så var der måske to eller tre andre organister, som kunne træde til. De ville måske foretrække, at hvis ikke det var deres egen organist, så skulle det være én bestemt anden,” forklarer hun.

TEMA Fotos: Niels Clemmensen/aalborgstift.dk

to af dem var tjenestemænd og havde derfor ikke rådighedstid og rammetid, sådan som de overenskomstansatte havde. ”Eksempelvis kunne det være svært for et af menighedsrådene og en af præsterne at forstå, at jeg havde en ekstra fridag om torsdagen. Men det blev de nødt til at acceptere, fordi vi holdt hårdt på det,” siger Inger Marie Jakobsen.

FLERE KALENDERFEJDER

I Øster Hassing Kirke er der gudstjeneste omtrent hver anden søndag, og på de øvrige søndage er gudstjenesten i stedet i den nærliggende Gåser Kirke. De øvrige ﬁre kirker i ”Gl. Hals Kommune” har gudstjeneste hver søndag. Og som følge af organistsamarbejdet (og i øvrigt også et tilsvarende præstesamarbejde, der er en udløber af organistsamarbejdet) har alle seks kirker gudstjenestetidspunkter kl. 9.30, 11.00 eller evt. om eftermiddagen eller aftenen. På den måde er det muligt for to blot organister at spille til de fem tjenester på en normal søn- eller helligdag. Fidusen med dette er, at den tredje organist kan have spillefri og samtid agere bagvagt i tilfælde af akut forfald hos en af de andre, mens den fjerde organist naturligvis har almindelig friweekend. Kirkens orgel er i øvrigt bygget af Bruno Christensen & Sønner i 1999. Det har 14 stemmer fordelt på to manualer og pedal.

Dette problem blev ikke mindre komplekst af, at organisterne var ansat med forskellige normeringer og på forskellige vilkår. To af dem sad i henholdsvis 70- og 80-procentstillinger og havde en ekstra ugentlig fridag. Og

Andre problemer kunne opstå, fordi organisterne en del af tiden stod til rådighed for kirkelige handlinger ved hinandens kirker og egne kirker samtidigt. Hvis sognets egen organist netop havde fået en overlappende vikaropgave i et andet sogn, måtte der tilkaldes en organist fra et tredje sogn, når der altså kom en begravelse i det første sogn. Hvis det altså var først til mølle-princippet, der gjaldt. På de nævnte punkter kom de nye retningslinjer til kort, og på andre punkter var de ikke særlig realistiske. Desuden viste det sig at kræve lang tid at få alle involverede parter til at acceptere, at geo leks-samarbejdet sikkert godt kunne gøre nogle ting nemmere, men samtidig kunne besværliggøre andre ting. Eksempelvis havde der tidligere typisk været en væsentlig kortere tidshorisont for fastlæggelse af organisternes lydende fridage. ”Når en kontaktperson skulle indkalde til et møde, kunne det derfor let forekomme, at en organist for længst havde planlagt en fridag på netop det tidspunkt. Og hvis ikke alle kontaktpersonerne er indforstået med, at sådan må det være, så er der ligesom ikke ens retningslinjer. Og hvis der ikke i så stort et samarbejde er nogle helt klar regler, som alle følger, så kan jeg ikke se, hvordan det skal kunne implementeres i praksis,” påpeger Inger Marie Jakobsen.

Organist.org 2/2017

TEMA

DET BLEV FOR FIRKANTET

ET OVERSET POTENTIALE

Ganske vist oplevede hun, at samarbejdet kom til at køre bedre hen imod slutningen af hendes tid som ansat i Øster Hassing og Gåser Sogne. Alligevel valgte Inger Marie Jakobsen at sig farvel til sin tjenestemandsstilling. Hun måtte erkende, at hun næppe ville kunne blive helt tilfreds med organistarbejdet på disse vilkår. ”For mig personligt var bagsiden af hele den her kalender-planlægning, at jeg syntes, hele mit liv blev en kalender. Det blev for irkantet for mig. Og det kan jo sige lige så meget om mig,” tilføjer hun. En anden faktor var, at hun oplevede geo leks-samarbejdet som lidt af et benspænd for de visioner, hun havde haft om udvikling af kirkemusiklivet i sit eget pastorat. I de to sogne med tilsammen godt 2.500 indbyggere stod hun i forvejen for blandt andet børnekor og babysalmesang. ”Jeg syntes, det kom til at handle for meget om at køre rundt til alle de andre kirker og servicere gudstjenesterne dér. Pengene blev ligesom brugt til, at jeg skulle vikariere. I stedet vil jeg gerne have haft mulighed for i mine egne sogne at sætte nogle lere ting i gang, som jeg kunne lægge min sjæl i. Noget mere korarbejde, sangaftner og ting og sager,” siger Inger Marie Jakobsen. Afgørelsen om helt at stoppe som organist blev dog også taget, fordi hun havde noget godt at falde tilbage på. Hun er oprindelig uddannet Almen Musikpædagog og har en diplomeksamen som pianist. Ved siden af organistarbejdet har hun hele tiden haft klaverelever, og hun har i mange år undervist i klaver på Vestervig Kirkemusikskole. Beslutningen var derfor også hendes mulighed for at skrue op for den del af sit arbejdsliv.

Inger Marie Jakobsen har tænkt en del over årsagen til, at implementeringen af geo lekssamarbejdet i den østlige halvdel af Aalborg Nordre Provsti blev så problemfyldt. For hende at se bunder det blandt andet i et strukturelt problem. ”Der ligger en problematik i, at vi som organister har det folkevalgte menighedsråd som ledere, men at menighedsrådene egentlig ikke har noget at sige over for præsterne. Det kan der i hvert komme nogle udfordringer ud af, når præsterne har et lidt forskelligt syn på det samarbejde, som menighedsrådet med provstikonsulentens hjælp sætter i værk. For sådan et samarbejde fungerer først ordentligt, når alle parter går ind i det med en nogenlunde ens indstilling,” opsummerer hun. En anden forklaring er givetvis den, at samarbejdet var undfanget mere som et spareprojekt end som et udviklingsprojekt. ”Mange provstier vil jo meget gerne hjælpe menighedsråd med at spare penge. Og hvis menighedsrådene ikke selv har nogen særlige ambitioner eller selv har lidt forstand på, hvordan de kan drive deres kirke sådan lidt fra et virksomhedsperspektiv, så vil de hurtigt tænke, at ’den her provstikonsulent har jo forstand på tingene, så hende lytter vi til’. Men set fra min synsvinkel som organist, så skal vi jo lave nogle ting. Provstiet skal spare nogle ting. Og sådan er det jo i samfundet generelt i øjeblikket, at man snakker mere om at spare penge end at få sat noget liv i gang.” I forbindelse med indgåelsen af samarbejdet gik én af de andre organister efter optælling af sin stilling fra 85 til 90 procent. For de andre var det status quo. Men efter Inger Marie Jakobsens opfattelse kunne man med fordel være gået meget længere ad den vej

Organist.org 2/2017

TEMA – blandt andet fordi de udgifter, menighedsrådene tidligere havde haft til vikarer, nu var stort set var væk. ”Hvis de havde sat os alle sammen op i tid, så tror jeg i virkeligheden, det havde fungeret meget bedre. Vi ire organister havde det under alle omstændigheder supergodt sammen. Og vi talte ofte om, at det kunne have været sjovt, hvis menighedsrådene virkelig havde

set potentialet i samarbejdet. Hvis de havde sagt, at ’nu skaber vi ire fuldtidsstillinger, og så skal I til gengæld skabe noget udvikling og noget fællesskab for hele det her område. Og i øvrigt skal I også vikariere for hinanden’.” Læs mere om den geograϔiske ϔleksibilitets betydning for arbejdsmiljøet på de følgende sider.

Rammer for organisternes vikarordning I januar 2016 blev der formuleret en række retningslinjerne for organistsamarbejdet mellem Øster Hassing-Gåser, Vester Hassing, Ulsted og Hou-Hals Pastorater. Dokumentet rummer 15 punkter for organister, 3 for præster og 3 for kontaktpersoner. Og retningslinjerne slår f.eks. fast, at ”den enkelte organist skal acceptere en afvigelse på +/- 4 afløsninger om året”, og at ”der ikke kan planlægges med hverdagsafløsning ifm. plejehjemsgudstjenester, spaghettigudstjenester, andagter mv.” Allerede da dokumentet var på vej til at blive godkendt af menighedsrådene blev der fra organisternes side gjort opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder. Men det blev godkendt med henvisning til, at det senere kunne evalueres.  ”På hverdage (undtagen mandage) skal der altid være to organister i beredskab,” står der – hvilket dog ifølge organisterne ikke altid er muligt.  Og ”organister forpligter sig til at udarbejde en plan, hvor der er sikret afløsning og bagvagt til alle fastlagte tjenester og handlinger” (se billedtekst på side 12) – hvilket organisterne heller opfatter som helt realistisk.  Endelig ser det ud som om, organisterne skal være kommet alvorligt til skade, hvis de skal slippe for at finde en afløser – hvilket dog som bekendt altid vil være kontaktpersonens opgave i forbindelse med sygdom: ”Organisterne skal i tilfælde af forfald på de planlagte tjenester og handlinger medvirke til, at der findes en afløser. Man vil kunne kontakte en bagvagt, og i særlige tilfælde kan løsningen evt. være en ekstern organistvikar (…) I helt særlige tilfælde af sygdom er den sygdomsramte organist dog ikke forpligtet til …” osv.

Organist.org 2/2017

TEMA

UKLARHED OM VARSLING AF GEOFLEKS

Kirkeministeriet beder stifterne genoverveje deres vejledning om opslag af kirkefunktionærstillinger. En bestemt formulering skaber nemlig forvirring om varsling af geogra isk leksibilitet. Som vi fortalte i december (side 18) har Organistforeningen i lere tilfælde været ude for, at man ikke har ment, at en varsling af medarbejderen i forbindelse af omdannelse af en stilling til geogra isk leksibilitet var nødvendig. Varsling og skriftlig høring er ellers essentiel, da der er tale om en væsentlig stillingsændring, hvilket overenskomstparterne blev enige om, da aftalerne om geogra isk leksibilitet blev indgået i 2009. En af de ting, som kan være med til at skabe uklarhed, fremgår af en skabelon for formuleringer i stillingsopslag, som stifterne bruger i deres vejledning af menighedsråd: ”Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder,” hedder det. Denne formulering kan tilsyneladende forlede menighedsråd og provstikonsulenter til at tro, at der dermed er varslet.

BEHOV FOR MERE VEJLEDNING Organist.org har derfor spurgt Kirkeministeriet om, hvorvidt formuleringen efter ministeriets opfattelse harmonerer med overenskomstparternes fælles forudsætning ved indgåelse af overenskomsten. Ministeriet vurderer ikke umiddelbart, at der i den henseende er tale om en kon likt, oplyser specialkonsulent Christa Hector Knudsen. ”Den anførte tekst (…) er en tekst, som kan vælges til, såfremt menighedsrådene allerede har indgået eller er i proces med at indgå samarbejdsaftaler. Netop derfor er det i de udarbejdede skabeloner særligt fremhævet, at menighedsrådet skal overveje, om man har nogle aftaler eller bør indgå aftaler med andre menighedsråd – ellers skal afsnittet slettes,” uddyber hun i en mail. Hun fortæller samtidig, at stifterne over for ministeriet har oplyst, at de ikke rådgiver om, at den pågældende formulering kan erstatte et konkret varsel. Christa Hector Knudsen fortæller desuden, at ministeriet nu vil henvende sig til den arbejdsgruppe under stifterne, som arbejder med stillingsopslag ”med henblik på, at arbejdsgruppen overvejer, om der til den anførte tekst skal knyttes yderligere vejledning”. Filip

Organist.org 2/2017

TEMA

GEOFLEKS KAN PÅVIRKE ARBEJDSMILJØ POSITIVT En ny undersøgelse giver et broget men ganske positivt billede af, hvordan geogra isk leksibilitet spiller ind på organisters trivsel. Til gengæld halter det mere entydigt med arbejdsgivernes lovpligtige arbejdsmiljøindsats i forbindelse med geogra isk leksibilitet. I efteråret 2016 lancerede Folkekirkens Arbejdsmiljøråd en ”Vejledning om arbejdsmiljø ved samarbejdsaftaler mellem lere sogne”, nemlig primært i forbindelse med ansættelser med geogra isk leksibilitet. Af denne vejledning fremgår det blandt andet, at ”det skal aftales, hvordan instruktionen foregår, og hvem der gør hvad”. Det er der god grund til, viser en undersøgelse, Organist.org har foretaget blandt geogra isk leksible medlemmer. Her giver svarene en del eksempler på faldgruber. Undersøgelsen har desuden afdækket en række andre mulige udfordringer med arbejdsmiljøet ved de ”fremmede” kirker, organisten besøger som vikar. Overordnet betragtet giver undersøgelsen imidlertid et billede af, at de leste geo leksere ikke oplever særlig store problemer. Og faktisk ser det ud til, at lere oplever geo leks som positivt for arbejdsglæden end modsat. Imidlertid afslører undersøgelsen nogle betydelige mangler ved det formelle arbejdsmiljøarbejde i form af de arbejdspladsvurderinger (APV’er), som arbejdsgiverne har pligt til at udarbejde for alle medarbejdere på hvert enkelt arbejdssted. Kun få har fået lavet APV, som opfylder dette krav.

SKAL DER NU SYNGES ’AMEN’? En af de anonyme respondenter, der har oplevet uklarheder i forbindelse med instruering af arbejdet ved ”fremmede” kirker, skriver sådan her: ”Jeg var ikke klar over, at jeg skulle ringe til kirkesangere ved begravelser og bryllupper. Jeg var heller ikke klar over, at præsten skriver prædiken i kirken. Derfor må organisten ikke øve på det tidspunkt.” Og en anden skriver: ”Det har vist sig næsten umuligt at få visse af de berørte præster til at forstå, hvad de kan bruge ’fremmede’ organister til, trods utallige diskussioner og beskrevne regler. Det er en stressfaktor, når præster optræder arbejdsgiveragtigt og ikke mener, de skal gøre noget anderledes, selvom ordningen i høj grad kræver, at de tænker med (hvilket nogle af dem også gør).” Flere har oplevet udfordringer med uklarheder i liturgien. En skriver eksempelvis: ”Et uopfyldt ønske er, at de enkelte kirkers præster bliver enige om en konsekvent praksis med korsvar under kirkelige handlinger, da denne usikkerhed jævnligt optræder som et uprofessionelt ’støjelement’, der kræver uforholdsmæssig stor opmærksomhed. Det sker nemlig også, at præsten er en vikar, og i det tilfælde er vi alle ’gæster’ i kirken, og ingen ved, hvornår der skal synges korsvar. Der skal bare træffes en beslutning. Og det gør jeg så – som gæst i huset. Helt skørt.”

VOLDSOMT SVAMPEANGREB Der kan også være mere overordnede uklarheder om retningslinjerne for samarbejdet,

Organist.org 2/2017

TEMA som giver anledning til frustration, hvilket følgende kommentar eksempli icerer: ”Koncertaktiviteter er ikke en del af vikardækningen, men alligevel har jeg ikke fået løn for min medvirken ved en koncert i en af ’vikarkirkerne’. Derfor spiller jeg ikke til koncert dér igen, hvilket er en skam, fordi det fagligt set er en god idé.” Vi bad deltagerne tage stilling til, i hvor høj grad de i øvrigt har oplevet udfordringer med arbejdsmiljøet på deres ”vikararbejdspladser”. Og her viser det sig, at langt de leste enten ”slet ikke” eller ”næsten ikke” har oplevet udfordringer. Men naturligvis er der eksempler på ting, der kan give panderynker: ”Samarbejdet med [organist]kollegaen er

en katastrofe. Vi taler slet ikke sammen, men kommunikationen inder sted gennem hans kon liktsky chef,” skriver den enlige respondent, som ”i høj grad” oplever udfordringer med arbejdsmiljøet. Blandt dem, som ”i nogen grad” har oplevet udfordringer, er der en, der svarer: ”Var udsat for en kirke med voldsomt skimmelsvampeangreb, som jeg er meget allergisk over for. Her bliver det på sigt et problem for mig at vikariere, da det pågældende menighedsråd ikke er i stand til at ændre på kirkens tilstand.” For andre er det mere det psykiske arbejdsmiljø, der kunne være bedre: ”Der kan være for lidt tid til noget som helst

På spørgsmålet ”har du oplevet uklarheder omkring, hvem der instruerer og leder dig, når du gør tjeneste i ’fremmed sogn’?”, svarer lige knap halvdelen af de 48 respondenter, at det har de aldrig.

Uklarheder omkring instruktion 25 20 15 10 5 0 Aldrig

Sjældent

Af og til

Ofte

Udfordringer med arbejdsmiljø i øvrigt 25 20 15 10 5

På spørgsmålet ”I hvor høj grad har du derudover oplevet udfordringer med arbejdsmiljøet (fysisk såvel som psykisk), når du er på arbejde i ’fremmed sogn’?”, svarer 40 % ”Slet ikke”, 46 % svarer ”næsten ikke”, og 15 % svarer, at det har de ”i nogen grad” eller ”i høj grad”.

0 Slet ikke

Organist.org 2/2017

Næsten ikke

I nogen grad

I høj grad

TEMA i kirke 2, når jeg har to gudstjenester i træk (kl. 9 og 10). Så kan jeg indimellem opleve, at præsten er nået frem, og jeg kommer ind i kirken til bedeslagene – det er noget stressende,” skriver en. ”Det er tydeligt, at man ikke i alle sogne ’bydes velkommen’ af menigheden, som foretrækker deres egen organist,” skriver en anden. Så er livet lettere for en af de – overraskende mange – organister, som ”slet ikke” oplever udfordringer med arbejdsmiljøet: ”Jeg oplever at altid at blive modtaget med åbne arme, uanset hvilke kirker i provstiet jeg betjener.”

GEOFLEKS ER MEST POSITIVT I december-nummerets del 1 af denne geo leks-temaserie satte vi særlig fokus på vilkår og arbejdsforhold samt på mulighederne i det faglige miljø. Vi så i den forbindelse blandt andet, at nogle geogra isk leksible respondenter har oplevet, at det er blevet sværere at få fri. Vi så også, at det tilsyneladende er de færreste, som oplever, at et geo lekssamarbejde for alvor får positiv betydning for det faglige miljø blandt organisterne.

Hvad vi ikke fortalte, var, at vi også har spurgt undersøgelsens deltagere om, hvordan de helt overordnet oplever, det påvirker deres arbejdsglæde, at de er geogra isk leksible. Her kan de enkelte svar selvfølgelig være præget af både vilkår, fagligt miljø, dagligt arbejdsmiljø og hvor godt, samarbejdet i det hele taget fungerer. Og det kan opfattes som lettere overraskende, at der blandt de 34 deltagere, som har svaret på dette spørgsmål, faktisk er en overvægt af positive tilkendegivelser. Hos 15 af dem er arbejdsglæden ”ret positivt” eller ”meget positivt” påvirket, og hos ti er den det modsatte, mens de sidste ni har oplevet det som neutralt. Ud af disse 34 er det dog kun de 24, der har været ansat i deres nuværende geogra isk leksible stilling, inden den blev omdannet. Og det er interessant at bemærke, at hvis vi kun ser på denne lidt mindre gruppe, som har kendt til begge dele i den nuværende stilling, så er billedet et ganske andet: arbejdsglæden hos disse er faktisk lidt mere negativt end positivt påvirket (kun hos syv af dem er det positivt, og hos ni er det negativt, mens det hos otte er det neutralt).

Overordnet set, hvordan påvirker det så din arbejdsglæde, at du er geografisk fleksibel? 10 5 0 Meget negativt

Ret negativt

Neutralt

Ret positivt

Meget positivt

Samlet antal svar på ovenstående spørgsmål (i parentes: antal svar fra respondenter, som har siddet i samme stilling, da den ikke var geograﬁsk ﬂeksibel): Meget negativt: 4 (4), ret negativt: 6 (5), neutralt: 9 (8), ret positivt 12 (5), meget positivt 3 (2).

Organist.org 2/2017

TEMA Det statistiske grundlag er naturligvis for lille til en egentlig konklusion. Men den meget markante forskel i tallene synes at antyde noget generelt om, at man vanskeligere kan se positivt på en stillingsændring, man måske oprindelig har modsat sig, end man kan acceptere præmisserne for en stilling, som man har søgt og fået på de givne vilkår.

ET RULLENDE NODEARKIV De positive bemærkninger omkring arbejdsglæde, som nogle af deltagerne har skrevet i Organist.org’s undersøgelse, går blandt andet på det at komme ud og møde nogle andre mennesker eller andre orgler – eventuelt at få lejlighed til at traktere et væsentligt større orgel end det i ens egen kirke. Eller det kan være selve kirkerummet: ”I min egen kirke kan jeg, sat på spidsen, gennemføre en tjeneste stort set uden at vide, om der er en menighed. I [den moderne bykirke] er man en helt integreret del af gudstjenesten. Jeg ville ikke undvære nogen af dem,” skriver en. ”Det er blevet nemmere at holde fri med god samvittighed, og samtidig er det faglige niveau steget, da alle mine organistkolleger er dygtige musikere,” lyder det fra en anden. Det, som omvendt kan påvirke arbejdsglæden negativt, handler i lere tilfælde om, at hverdagen kan blive for fragmenteret. ”Jeg spiller ret sjældent i min egen kirke, og min bil er blevet et rullende nodearkiv. Forholdet til min menighed bliver noget udvandet, når det halvdelen af gangene er min kollega, der spiller,” mener én. ”Flere kolleger har også meninger om, hvordan ens arbejde skal udføres. Her tænker jeg på kirketjener, kirkesangere og præster, som pludselig er nye kollegaer, og som man

Organist.org 2/2017

får svært ved at få en god relation til, når man kun ses indimellem,” oplever en anden. Eller der kan være tale om begyndervanskeligheder i koordinationsarbejdet, hvor man glemmer at tage hensyn til stillingsstørrelsen: ”Det første år var utrolig hårdt. Jeg havde, ud over min fuldtidsstilling, virkelig mange ekstra tjenester. Nu er det, som om [den professionelle administrator] er blevet bedre til at tilrettelægge tjenesterne i forhold til arbejdstiden,” fortæller én.

MANGLENDE APV Nogle gange vil arbejdsmiljøproblemer kunne kommes i forkøbet, når man gennemgår de enkelte aspekter omhyggelig i forbindelse med en udarbejdelse af en APV. I sidste nummer af Organist.org kunne vi fortælle, at de seneste tal fra Arbejdstilsynet faktisk tyder på, at landets menighedsråd har fået bedre styr på APV generelt. Men sagen er den, at der skal laves APV for alle organistens arbejdssteder, hvilket i sagens natur kan blive noget omstændeligt for dem, der indgår i et større geo leks-samarbejde. 48 deltagere i Organist.org’s geo leks-undersøgelse har besvaret spørgsmålet: ”Er der udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering (APV), som dækker alle dine tjenestesteder?” Dertil svarer kun fem, at de har været med til at lave APV ved deres ”vikar-kirker”, en enkelt skriver, at den skal udarbejdes i januar, mens 23 svarer ”nej” og 19 ”ved ikke”. Man kan inde Folkekirkens Arbejdsmiljøråds vejledning på kirketrivsel.dk under ”værktøjer/vejledninger” > ”Vejledning om arbejdsmiljø ved samarbejdsaftaler mellem lere sogne.” Filip

REPORTAGE

EN SALMEDATABASE MED MANGE MULIGHEDER Sognepræst og Syng Nyt-bagmand Morten Skovsted demonstrerede på Syng Nyt-salmedagen i Hjortshøj den 8. oktober den nye webportal Salmedatabasen.dk Af Filip Graugaard Esmarch ”Salmedatabasen er en idé, nogle af os har barslet med i årevis. Nye salmer bliver ikke brugt nok, og en af de primære grunde handler om besværet, der er forbundet med det. Det kræver, at man selv har en masse salmeudgivelser stående og samtidig har overblik over, hvad der indes deri, som passer til på søndag. Derfor ender det meget let med tre af Grundtvig, én af Kingo og en Jakob Knudsen,” lyder det fra Morten Skovsted, da han foran en interesseret Syng Nyt-forsamling motiverer baggrunden for den nye online-ressource på adressen salmedatabasen.dk. ”Idéen har været at samle så mange gode salmer som muligt – ikke bare revl og krat – men gode salmer, gamle og nye, i en salmedatabase. Teknikken bag den er lige blevet færdig for otte dage siden. Nu kan vi lægge salmer op og knytte melodi, stikord og kommentarer til. Derefter vil en af de tre hovedredaktører gøre den klar til bedømmelse. Der sidder to redaktionsgrupper med mere end 30, der arbejder med tekst, og omkring 20, der arbejder med melodi.” Hovedredaktørerne er foruden ham selv teolog og organist Mads Djernes og ph.d. Tenna Mose Rhiger. Men alt i alt kommer der altså mange lere øjne på de enkelte tekster og melodier, inden de bliver offentliggjort, hvilket Morten Skovsted også begrunder: 20

”Det første, bedømmerne gør, er, at de giver teksten eller melodien en karakter fra 1 til 10. Og så kan de i øvrigt knytte en kommentar til. Deres bedømmelse har først og fremmest til formål at stille salmerne op i en rækkefølge. Det er jo et grundlæggende sorteringsprincip på nettet, at det bedst bedømte bliver vist først. Men det sjove er, at hvis der kun er fem, der har givet karakter, så kan det stritte i alle retninger. Der er salmer, der både får 3 og 9 – ja, man skulle tro, det var løgn. Men når 20 personer har bedømt en salme, så får man et reelt indtryk af, hvad folk synes om den.” Når tilstrækkeligt mange har afgivet en karakter, gør den ansvarlige hovedredaktør salmen klar til publicering, blandt andet ved at lave en sammenfatning af nogle af de mest interessante kommentarer fra bedømmerne og desuden sikre, at rettighederne til offentliggørelse på Salmedatabasen er på plads.

ALVERDENS PARAMETRE Morten Skovsted tænder for projektoren og giver en hurtig rundtur på portalen. ”Her på forsiden er der en kviksøg-funktion, hvor man lynhurtigt kan inde ud af, hvad der er af salmer til på søndag. Eller hvad der er om tilgivelse eller forsoning eller sorg. Vi har 1.000 salmer lagt ind i systemet lige nu, og deraf har vi cirka 150 til bedømmelse. Når det bliver den 1. januar 2017, håber vi at have offentliggjort et par hundrede. Men vi fortsætter derefter, år efter år,” lover han og klikker på menupunktet ”Salmesøgning”. ”Her kan man søge på alverdens parametre. Foruden ’søn- og helligdag’ og ’tema/emne/ stikord’ kan man begrænse det til salmer fra Organist.org 2/2017

REPORTAGE

På Syng Nyt-dagen den 8. oktober 2016 i Hjortshøj Sognegård, præsenterede sognepræst Morten Skovsted den ambitiøse salme-webportal, som er at ﬁnde på www.salmedatabasen.dk

en bestemt periode eller bestemte salmedigtere eller komponister, og man kan sågar sige, at jeg skal bruge en udgangssalme, derfor må den ikke have mere end tre vers. Og under ’primær anvendelse’ kan man vælge, om det skal være til morgen, efterår, nadver, begravelse og så videre. På ’fritekst’ kan man søge i salmernes fulde tekstindhold. Man kan lave alle mulige kombinationer af søgninger,” forklarer Morten Skovsted. Han klikker sig videre til menuen ”Salmeforslag” og fortæller, at styregruppen har sat et lille udvalg med blandt andre Holger Lissner til at sammensætte forslag til de enkelte søndage. Derudover er ikke mindst menupunktet ”Artikler” værd at fremhæve. ”Det bliver en rigtig spændende side, som vi har sat Kirsten Nielsen til at være redaktør Organist.org 2/2017

på. Og hun er i den grad i gang med at kradse artikler ind fra alle ender og kanter af landet og om alle mulige sider af salmedigtningen. Sig til, hvis I har artikler eller emner, I gerne vil have belyst,” opfordrer Morten Skovsted.

FOLKETS RØST SPILLER IND Nu mangler han blot at demonstrere, hvad der venter, når man har søgt på et eller andet og fundet nogle salmer. Morten Skovsted peger længst til venstre i listen, som viser titel, år, antal vers, salmedigter og komponist. ”Salmen får en stjerne her, hvis den har fået en bedømmelse på over 8. Og det her lille hjerte viser, at salmen er blevet liket af nogle brugere. Når man er logget på, kan man gemme en salme blandt sine favoritter, og man kan også like dem. Så det er folkets røst, 21

REPORTAGE der kan spille ind her. Og vi kan hen ad vejen skrue op og ned for, hvad der udløser et hjerte og en stjerne,” uddyber han. I den samme boks på resultatsiden kan der også være et nodeikon, hvilket indikerer, at der er melodier, som den musikalske redaktionsgruppe betragter som særligt anbefalelsesværdige. Salmedatabasen viser noder til de alle de salmemelodier, der ikke indes i ”Koralbog til Den Danske Salmebog 2003”. Morten Skovsted klikker sig ind på en salme med fuldt udstyr, og åbner herfra pdf’en med noderne. ”Jesper Gottlieb og Charlotte Schiøtz er vores Sibelius-folk. Noderne kommer gennemgående til at se sådan her ud: en melodiline med becifring og derunder fuld klaversats. Og så kan man høre dem,” tilføjer han og klikker på play-knappen. Der er i denne indledende fase tale om elektronisk genererede MP3- iler, som natur-

ligvis virker noget mekaniske, men Morten Skovsted fortæller, at Charlotte Schiøtz har indspillet en lang række af satserne på lygel, og at disse med tiden vil blive brugt i stedet. Som supplement til musikken og teksten inder man desuden et udpluk af kommentarer fra de respektive bedømmelsesudvalg, og ved nogle salmer kan man desuden læse salmedigterens egne kommentarer. Hvis man vil se, hvad der ϔindes på salmedatabasen.dk, kan man foretage en tom søgning. Men for at kunne se og lytte til selve salmerne skal man være logget ind. Det er indtil september 2017 gratis at være logget ind, men Syng Nyt har meldt ud, at der på sigt vil være en årlig abonnementspris på 240 kr. for enkeltbrugere og 900-1900 kr. for sogne, aϔhængigt af størrelse. Dette skal ud over den fortsatte drift og udbygning af databasen gå til honorering af kunstnerne.

Organist.org 2/2017

LUTHER JAZZ 10 Martin Luther salmer i jazzet fortolkning, i anledning af reformationens 500 års jubilæum. Salmerne kædes sammen vha. skæve vinkler og humoristiske indslag, som placerer os i Luthers samtid. Carsten Kær, piano Jakob Skov, saxofon og skalmeje Tove Antonsen, sang Pris: 8.600 kr. inkl. transport Info og booking: tove.ba@icloud.com

Vi som er søgende En poetisk koncertfortælling af:

Forfatter Iben Krogsdal Sanger Maria Kynne Pianist Thomas Reil ”I sin frygtløse omgang med paradokser rammer Iben Krogsdal her det moderne menneske lige i mellemgulvet. Poetisk og konkret.” Kristeligt Dagblad

krogsdal.dk

“...kort sagt en stor oplevelse.” A.Simonsen, organist, Tune Kirke

Vi som er søgende er en poetisk og musikalsk opførelse af nye salmer og fortællinger af forfatter Iben Krogsdal. Nogle tekster oplæses af forfatteren selv, andre fremføres af komponisterne Maria Kynne og Thomas Reil. I musikken mødes jazz, pop og viser med dansk salmetradition og moderne poesi. Booking: Maria Kynne

Organist.org 2/2017

E-post: maria@kynnevennike.dk

Det praktiske: Varighed: 1 time. Spiller i hele landet. Pris: 9.000 kr. + transport (max 2.000 kr.)

Tel.: 28 60 76 42

ANMELDELSER

MUSIK, DER LIGGER GODT I HÆNDERNE En ny samling fra Løgumklosters kirkemusiknestor med titlen ”Orgelmusik til kirkeår og koncert, for én og to organister. Indstuderingsteknik” er yderst anbefalelsesværdig. Af Bo Andersen Peter Langberg har en lang karriere bag sig som ikke blot udøvende musiker med en næsten uudtømmelig række af koncerter over det meste af verden, men også som organist ved en række kirker, underviser ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og fra slutningen af 1970-erne tilknyttet Løgumkloster Musikskole (som Langberg i øvrigt selv grundlagde i 1979 og ind til 2009 har været forstander og siden rektor for). Han har her på eget forlag udsendt en bog med orgelmusik, der for den væsentligste del må siges at relatere sig direkte til melodierne i Den Danske Koralbog, dels i form af fabulerende stykker (såkaldte fantasier) over salmemelodier, såvel kendte som mindre kendte, men også i form af satser, der vil kunne henføres til genren orgelkoraler. I samlingen indgår tillige stykker for to organister, både på hver deres instrument, og også i konstellationen 4-hændigt orgel. Der har desuden sneget sig en enkelt sats ind for klaver og orgel, nemlig ”Epilog over folkevise fra Gotland”, og denne instrumentkombination fungerer faktisk rent klangligt forbløffende godt; de to instrumenttyper kompletterer hinanden langt bedre, end man måske umiddelbart kunne synes.

Peter Langberg Orgelmusik til kirkeår og koncert Egen udgivelse 134 sider, heraf 28 sider om indstuderingsteknik 200 kr. inkl. forsendelse via mobilbetaling til 5330 6371 (angiv navn og postadresse)

UKONSISTENTE NODESATSER Stilmæssigt kan samlingen vel siges at stå på den traditionelle grund, hvad harmonik og satstyper angår, med tilsætning af ”det tredje krydderi” i form noget kromatisk bevægelse. Men hvad man lægger mærke til, er, at musikken ”ligger godt i hænderne”; det er tydeligvis en orgelspiller, der er på færde her, og satserne, uanset sværhedsgrad, klinger simpelthen af noget! Et par af satserne er nok umiddelbart over min tekniske formåen. Og jeg har ikke haft lejlighed til at afprøve de 4-hændige satser andet end i ”separeret form”, men kan man inde en spillepartner, er det faktisk en rigtig god ting at afprøve., Det er altid godt med en anden tilgang til musikken mellem år og dag. En enkelt ting, som ærgrer mig lidt, er, at der ikke er fuldstændig konsistens i nodesat-

Organist.org 2/2017

ANMELDELSER serne. Eksempelvis er nodebjælkerne i lere af satserne kommet til at stå oven i hinanden. Andre steder mangler der noget konsekvens i spatieringen, og andre steder igen står manualmarkeringer og tempoangivelser presset ind imellem de enkelte systemer, hvorved der opstår en fare for, at de i farten ikke opfanges. Alt i alt lidt ærgerligt, når satser som orgelkoralen over ”Du Herre Krist” og ikke mindst fantasien over ”Glade jul” fremstår som forbilledligt indskrevne nodesatser – man kunne godt have ønsket sig, at hele bogen havde haft dette fremragende visuelle udtryk.

RÅD, DÅD OG VEJLEDNING Til sidst, men absolut ikke mindst, må nævnes bogens ”Anhang”. Langbergs lille kompendium under overskriften ”Indstuderingsteknik” har tidligere været publiceret som temahæf-

Organist.org 2/2017

te af FPO, men her foreligger det altså i genoptryk. Dette efterskrift er simpelthen intet mindre end en guldgrube af forfatterens erfaringer gennem et langt virke som musikpædagog og underviser. Jeg har haft stor fornøjelse af at læse betragtningerne omkring forskellige øve-metoder, om hvordan øve-processen fremstår fra et kognitivt perspektiv, inger- og fodsætningsteknik, tilgang til ny-indstudering mv. Der er simpelthen store mængder af råd, dåd og vejledning at hente og genopfriske her, og jeg er næsten lige ved at påstå, at dette sidste afsnit af Langbergs udgivelse i sig selv er en anskaffelse værd! Med udgangspunkt i de leste satsers anvendelighed i forhold til gudstjenestebrug i almindelighed og ikke mindst forfatterens efterskrift vedrørende indstudering i særdeleshed anbefales bogen hjerteligt!

ANMELDELSER

NYE SALMER I FULDT UDSTYR Den nye salmesamling fra Carina Wøhlk og Hans Ole Thers holder næppe til prædikatet ”skatkiste”, men den byder på spændende musik fra organisten ved Helligaandskirken i København. Af Georg Klinting I 2011 udkom på Wilhelm Hansen Musikforlag ”Salmeskat – 30 nye danske salmer” udgivet af Carina Wøhlk og Hans Ole Thers, henholdsvis præst/salmedigter og organist/ komponist. Nu har det samme makkerpar udgivet en fortsættelse: ”Salmeskat 2 – 30 nye danske salmer”. Også denne udgivelse omfatter en koralbogsversion til klaver/orgel plus en korversion til blandet kor (SATB a cappella). Desuden en cd indspillet med Helligaandskirkens kirkekor. Den indeholder alle 30 salmer sunget som motetter. Det er en satsning, når 30 nye melodiers chance for at slå igennem er bundet op på 30 nye teksters ditto. Som bekendt er det præsterne, der bestemmer, hvilke salmer der skal synges i gudstjenesten af menigheden, og tiden må vise, hvordan Carina Wøhlks tekster klarer sig i den hårde konkurrence med mange andre nye salmetekster, der ser dagens lys i disse år. Under alle omstændigheder fortjener Hans Ole Thers’ melodier dog at blive taget i brug på den ene eller anden måde. Nogle kan måske bruges som orgelpræludium. Men ellers kan motetformen overvejes – selvfølgelig forudsat at man har et kor til rådighed.

LETTILGÆNGELIGE MELODIER De leste af korversionens satser er identiske 26

Carina Wøhlk og Hans Ole Thers Salmeskat 2 Wilhelm Hansens Musikforlag Koraludgave: 149 kr. Korudgave: 129 kr. Cd: 119 kr. via webshop.ewh.dk

med koralbogens, blot transponeret mere eller mindre op og skrevet ud med nodelinjer for hver enkelt stemme. Enkelte korsatser er udformet med varierende arrangement af de enkelte vers, men bortset fra det rækker korversionen ikke musikalsk ud over koralbogen. Nogle af teksterne er knyttet til bestemte kirkelige handlinger, andre er knyttet til bestemte helligdage. Melodierne er i det store og hele let tilgængelige, og orgelsatserne er overkommelige at gå til. Skal jeg fremhæve to af satserne for både spændende melodi og harmonisering, må det blive nr. 37 ”Novembernøgne træer” og nr. 60 ”Naglet til lagnet ligger jeg stum”. Bøgernes layout er forbilledligt. Koralbogen er i det klassiske liggende format og indeholder til hvert opslag både nodesats og tekstrude med alle salmevers. Første vers er også trykt som lyriklinje oven over nodesystemet. Korbogen er i det opretstående format og med spiralryg. Begge bøger er indbundet med slidstærk lamineret for- og bagside. Organist.org 2/2017

LU T H E R RO S E N Alle dele er nu udkommet

FUK 141

FUK 142

LU T H E R RO S E N

FUK 140

LU T H E R RO S E N FUK 139

ANTO

LU T H E R RO S E N

ANTOLO LOGIL U T H E R R O S E N

17 SALMER

L U T H E R RO S E N

MELODISAMLING

ANTOLOGI FOR BLANDET KOR

FOR LIGESTEMMIG M T KOR 20 SATSER E

17 SALMER SALMEBOG

ANTOLOGI FOR BLANDET KOR 14 SATSER

FORLAGET MIXTUR

FUK 139

17 salmer

49,00 kr.

FUK 140

Melodisamling til 17 salmer

149,00 kr.

FUK 141

Antologi for ligestemmigt kor

199,00 kr.

FUK 142

Antologi for blandet kor

199,00 kr.

FUK 143

Antologi med tekster til Lutherrosen

199,00 kr.

KVANTUMS-RABAT på 20% ved køb af min. 10 eks. af salmebog og korantologier. Satserne fra korantologierne kan bestilles enkeltvis, men KUN i korsæt. Forlaget Mixtur fejrer reformationen med to nyheder for orgel BO GRØNBECH

Otte små præludier

for orgel

FLEMMING CHR. HANSEN

Ti Fadervor-meditationer

for lille orgel

Bo Grønbech har komponeret en samling med otte satser med udgangspunkt i den Lutherske koral og Flemming Chr. Hansen har skrevet ti meditationer over fadervor, der tager afsæt i luthers lille katekismus. Begge værker kan spilles på et orgel med et enkelt manual, uden pedal og en af tankerne bag udgivelserne er, at det er ikke kun et orgels størrelse, der afgør dets kvalitet og anvendelighed. Læs mere og se nodeeksempler på noder.dk

FORLAGET MIXTUR

info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

FORLAGET MIXTUR

UDGIVELSER

NYT TIL KORET I januar samlede vi op på en række orgelnoder, så

Gunge bidraget til begge udgivelser, Willy Egmose og

nu er tiden kommet til at se på nogle af den senere

Birgitte Agerskov Buur har bidraget til SSA-udgivel-

tids mest interessante korudgivelser.

sen, og Merete Wendler til SATB-udgivelsen. I antologien for lige stemmer er nogle af kompositionerne

Ved Filip Graugaard Esmarch

medtaget i ﬂere forskellige versioner, så man eksempelvis i Lorentzens ”Det er godt at takke Herren” kan vælge mellem SSA med orgel eller SSAA a cappella. Noget tilsvarende gælder for en enkelt af titlerne i samlingen for blandet kor, og derfor rummer de to antologier henholdsvis 20 og 14 satser i alt. Fire kompositioner går igen mellem de to samlinger, altså i hhv. SSA- og SATB-version (anmeldelser følger).

Ole Brinth m.ﬂ., red.

Philip Faber &

Lutherrosen: antologi for ligestemmigt kor

Jakob Faurholt, red.

Lutherrosen: antologi for blandet kor

Julesange for pigekor 1

FUK/Mixtur

Wilhelm Hansens

199 kr./stk. på noder.dk

Musikforlag

(rabat ved køb af korsæt)

89 kr. fra webshop.ewh.dk

FUK fejrer reformationsjubilæum med udgivelsesse-

Tidligere på året 2016 udgav DR i samarbej-

rien ”Lutherrosen”, som nu har fået tilføjet disse to

de med WH to hæfter med sange for pigekor,

samlinger af nykomponeret kormusik fra otte frem-

og ”Julesange for pigekor 1” lægger sig op ad

trædende komponister. I det ene bind er der 14 tit-

denne serie. Phillip Fabers ”Stjernen lyser over

ler for ligestemmigt kor, og i det andet 13 titler for

Betlehem” er med her i to versioner for hen-

SATB. Hovedvægten ligger på udsættelser af de bi-

holdsvis SA og SSA. I den kirkeligt relevante

beltekster, Martin Luther henviste til som begrundel-

boldgade ﬁnder vi desuden ”Luk julefreden ind”

se for overhovedet at synge, bl.a. fra Davidssalmerne

med tekst af Beate Barndorff og musik af Mi-

og Paulus’ breve. Dertil kommer en håndfuld udsæt-

chael Bojesen. Sidstnævnte har også arrangeret

telser af kendte Luther-salmer: ”Behold os, Herre,

”Barn Jesus” og ”Dejlig er jorden”, og endelig er

ved dit ord”, ”Lovet være du, Jesus Krist”, ”Nu bede

der Tage Mortensens arrangement af Carl Niel-

vi den Helligånd”, ”Nu fryde sig hver kristen mand”

sens ”Mit hjerte altid vanker” samt tre verdslige

og ”Vor Gud han er så fast en borg” ﬁndes i begge

julesange. ”Stjernen Lyser” og ”Luk julefreden ind” er med klaver, ”Dejlig er jorden” er forsynet med både klaver- og orgelstemme, og resten er a cappella.

samlinger, men naturligvis i forskellige udsættelser. Blandt komponisterne har Phillip Faber, Merete Kuhlmann, Michael Bojesen, Jakob Lorentzen og Bo

Organist.org 2/2017

UDGIVELSER Erik Dybdal Møller, tekst

J.S. Bach

Thomas Kristian Nielsen,

Luther-Lieder: 30 Bach-

musik

Choräle

15 motetter til juletiden

(SATB a cappella)

Wilhelm Hansens

Carus Verlag

Musikforlag

Ca. 160 kr. hos noder.dk og

119 kr. fra webshop.ewh.dk

nodehandleren.dk

Et ambitiøst samarbejde mellem en musikalsk præst

Hvad er mere oplagt her I 2017 end at lade ko-

og en organist, som i mange år har arbejdet sammen

ret prøve kræfter med nogle af Bachs koraler

i Sct. Pauls Kirke i Aarhus. Denne samling byder på

over Luther-salmer? Det tyske forlag Carus har

motetter for SATB a cappella til hver af første tekstræk-

samlet 30 af slagsen i denne udgivelse, hvor

kes evangelielæsninger fra 1. søndag i advent og frem

teksterne er de versioner, som synges i den lu-

til sidste søndag efter H3K. Nogle af Erik Dybdal Møl-

therske kirke i Tyskland i dag. Det står naturlig-

lers tekster har karakter af digte, undertiden med rim,

vis frit for at bruge den danske oversættelse i

og den musikalske iklædning af disse er naturligvis

stedet. I ﬂæng kan nævnes “Vor Gud han er så

gennemkomponeret. Omkring halvdelen af tekster-

fast en borg”, ”Behold os, Herre, ved dit ord”,

ne har snarere karakter af salmer, og i nogle tilfælde

”Nu bede vi den Helligånd” og ”Midt i livet er

har Thomas Kristian Nielsen valgt en stroﬁsk melo-

vi stedt”.

dik, uden at der dog er tale om salmemelodier i den forstand, at de kan synges af en menighed. Det er rigt facetteret kormusik med overrasken-

Vidar Kristensen, tekst Fredrik Sixten, musik

de harmoniske og melodiske vendinger, og generelt

Gud er en borg

kræver de 15 motetter et øvet kor. Enklest og mest

Cantando

iørefaldende er den syvende, nemlig ”Vi ser et nyfødt

29 NOK/stk.

barn”, som skal synges ”Roligt, som en vuggevise”. I

Forhåndsvisning

netop denne motet til julesøndag vil ﬂere kor kunne

og download:

følge med.

shop.cantando.com

Den første og den sidste motet deler i øvrigt metrik, og Thoms Kristian Nielsen har valgt at lade me-

I Danmark har salmedigteren Iben Krogsdal for nylig

lodikken gå igen (A-mol i de første to vers og i A-dur

udgivet en såkaldt moddigtning af ”Vor Gud han er

i de sidste to). Eneste forskel er faktisk, at i den før-

så fast en borg” (anmeldes i næste nummer), men

ste motet, ”En anelse af lys”, ligger melodien i sopra-

her er der tale om en loyal gendigtning, som er ud-

nen, mens tenoren synger en slags modstemme, og

givet i et nyt og moderat vanskeligt arrangement for

i den sidste motet, ”I anelser er Gud”, er sopranens

SATB og orgel. Stort set hele teksten lader sig direkte

og tenorens melodilinjer blot byttet om. I denne ind-

oversætte til dansk. Vidar Kristensen er teolog og sal-

ramning ligger der måske en antydning af, at man

medigter, og i Norge er han bl.a. kendt som projekt-

også kan opføre motetterne som et samlet værk –

leder for Norsk Salmebok 2013.

hvis man altså råder over et kor, der kan matche opgaven.

Organist.org 2/2017

Svenskeren Fredrik Sixten har haft en række organist- og korlederstillinger i Sverige og har sideløben-

UDGIVELSER de (op gennem 00’erne) skrevet store korværker: en

Kjell Mørk Karlsen

svensk Markuspassion, et rekviem og et svensk ju-

Jeg er oppstanden

leoratorium. I 2013 rykkede han til Norge for at blive

Cantando

domkantor i Nidarosdomen, men valgte allerede året

49,16 NOK/stk.

efter komponistgerningen som sit primære virke, sta-

Forhåndsvisning

dig med bopæl i Trondheim. Dette har de seneste år

og download:

har resulteret i en lang række Cantando-korudgivel-

shop.cantando.com

ser på hhv. norsk og engelsk samt orgeludgivelser. Hans stil er melodisk og mildt modernistisk med stærke rødder tilbage i musikhistorien.

Et helt nyt bud på, hvordan man kan løfte påskegudstjenesten med ”liturgisk kormusikk til påskedags-

Stefán Arason

messen”, som udgivelsens undertitel siger. Satserne

Missa Brevis

er: introitus, graduale, sekvens og (til nadveren) of-

Cantando

fertorium. Teksterne er på letoversættelig norsk bok-

Samlet: 41,40 NOK

mål, de ﬂeste af dem hentet fra ”Messeboken”, Oslo

(satser desuden

katolske bispedømme 1961. Musikken kræver et let-

enkeltvis)

tere trænet kor og er det meste af vejen for SATB a ca-

Forhåndsvisning

pella, nogle steder med indslag fra orglet.

og download: shop.cantando.com

Komponisten Kjell Mørk Karlsen komponerer både kammermusik, orkestermusik og kirkelig brugsmusik. Cantando har tidligere udgivet hans ”Se

Islandske Stefán Arason er uddannet kompo-

korsets tre: liturgisk kormusikk til Langfredagsguds-

nist på Det Jyske Musikkonservatorium samt

tjenesten” og ”O Crux Ave: pasjonsoratorium for or-

PO. Nu er han organist ved Skovvejskirken i

gel og gregoriansk sang”.

Ballerup, men komponerer bestemt også. Hans ”Missa Brevis” fra 2015 er for SATB a cappella, naturligvis med den traditionelle latinske tekst. Værket, som fylder ti nodesider, blev udgivet af Cantando i efteråret, kort efter at koret Barbörukórinn havde opført det under den island-

Mere skandinavisk højtidsmusik  Anﬁnn Øien: ”Ærens konge”, Cantando – et værk til palmesøndag for SATB og messingkvartet

ske koncert på Nordisk Kirkemusiksymposium i Göteborg. Sværhedsgraden kan betegnes som nogenlunde overkommelig for mange voksenkor. De ﬁre satser, ”Kyrie”, ”Gloria”, ”Sanctus” og ”Agnus Dei”, kan købes enkeltvis. Optagelser af satserne kan desuden ﬁndes på YouTube (med simultan visning af noder) ved at søge på komponistens navn.

 Martin Alfsen: ”Stjerneskinn: En messe til Advent”, Cantando – for SATB to solister, menighed, violin og rytmisk bandakkompagnement  Mats Bertilsson: Fem sånger i december, Gehrmans Musikförlag – med bl.a. ”Sancta Lucia” (SSATB), ”Veni, veni Emmanuel” (SATB) og ”Stille Nacht” (SATB og solist).

Organist.org 2/2017

Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist. Undervisning tilbydes på såvel forberedende basislinjer som eksamenslinjer. Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb. Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til • kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse) • kirkemusiker med sang • kirkemusiker med sang og korledelse Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Se yderligere information på:

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2017-2018: d. 1. marts Løgumkloster Kirkemusikskole: lkms@km.dk tlf: 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole: sjkms@km.dk tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole: vvkms@km.dk tlf. 97 94 16 85

www.kirkemusikskole.dk

I har sikkert opgraderet kirkens PC Har I også fået opgraderet orglet ? Vi kan udbygge kirkens orgel med flere stemmer Kombinationsorgel Vi kan udbygge jeres nuværende pibeorgel med flere stemmer. Orglet beholder dets oprindelige orgelstemmer og -piber og bliver udvidet med ekstra digitale stemmer og specielle lydgivere, der er udviklet til brug i kirker. Et lille orgel med f. eks kun fire stemmer kan udvides

Med en udbygning af orglet får I en større klang samt større musikalsk variation.

Johannus orgler, Ecclesia serien - stor lyd - lille pris ! Johannus Ecclesia D350 Standard spillebord 3 manualer 4 x 41 stemmer Standard pedalspil 10 stk. UL 2700 højttalere 1 stk. UL 3300 højttaler Pris inkl. Moms: fra DKK 147.850,Ecclesia serie fra: DKK 59.850 inkl. moms Ecclesia orglerne er et nyt koncept fra Johannus Orgelbouw. Alle Ecclesia orgler leveres med et helt sæt af højttalere, som er inkluderet i prisen.

Skandinavisk Orgelcentrum Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Se godt - se godt ud

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 10, 2016, side 32. Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

Organist.org 2/2017

STILLINGER

ORGANIST TIL VORDINGBORG KIRKE, STEGE-VORDINGBORG PROVSTI, ROSKILDE STIFT EN STILLING som organist ved Vordingborg Kirke, Vordingborg Sogn er ledig pr. 1. marts 2017. Stillingen er på 37 timer pr. uge. ORGANISTEN SKAL bl.a. varetage følgende opgaver: • Spille til alle de kirkelige handlinger i kirke og kapel • Forestå korarbejde • Være indstillet på at spille ved gudstjenester / andagter på plejehjem • Arrangere og deltage i koncerter • Være en aktiv deltager i det kollegiale fællesskab med alle ansatte. DER ER 18 ansatte i sognet, heriblandt en deltidsansat organist. Sognet er kendetegnet ved at være et bysogn med mange aktiviteter, der dels afvikles i kirken og dels i Sognegården. PÅ KIRKENS HJEMMESIDE, www.vordingborgkirke. dk, ligger en uddybende beskrivelse af vore forventninger og tilbud til vor kommende organist. På www. vordingborgkirke.dk/koncerter er kirkens orgel beskrevet. DER ER PLIGT TIL at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. ANSÆTTELSE sker ved Vordingborg Sogns Menighedsråd, Færgegaardsvej 2, 4760 Vordingborg. Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassiﬁcering af stillingen.

Organist.org 2/2017

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 293.764 kr. og 357.957 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 37.796,67 kr. og 58.703,27 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 283.464 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 296.961 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 22.039,47 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke. NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen og om Vordingborg Sogn og aktiviteterne i sognet kan ﬁndes på www.vordingborgkirke.dk Man er også velkommen til at kontakte formand for menighedsrådet Ole Dyhr på tlf.: 55 34 66 63 eller mail: olevagndyhr@gmail.com, eller til kontaktperson Lis Høybye på tlf.: 30 23 21 68 eller mail: bogreol@gmail.com. ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Vordingborg menighedsråd, Færgegaardsvej 3, 4760 Vordingborg, eller på mail til s.jensen@vordingborgkirkekontor.dk Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 17. februar 2017 kl. 12.00. ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at ﬁnde sted i uge 9 eller 10. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

STILLINGER

ORGANIST TIL PRÆSTEBRO SOGN, GLADSAXE-HERLEV PROVSTI, HELSINGØR STIFT Er du den organist, vi søger? PRÆSTEBRO SOGN SØGER en organist, der i samarbejde med vore kor, sognets øvrige medarbejdere, frivillige og menighedsrådet vil være med til at udvikle kirkens musikliv til inspiration for alle kirkens brugere. Vi ønsker stillingen besat fra den 1. april 2017 eller snarest muligt derefter. VI ØNSKER først og fremmest en engageret og alsidig organist, der ser det som sin opgave at fortælle en historie med hvert enkelt stykke musik. Vi håber på en organist, der brænder for at være en del af kirkens aktiviteter, med musik til alle slags gudstjenester, fællessang ved foredragsarrangementer og ved børnekorenes optræden. Vi forventer, at du har en høj faglighed og glæde ved såvel at spille klassisk kirkemusik som rytmisk musik og mestrer begge dele. DE FØLGENDE kvalifikationer og erfaringer vil vi vægte hos vores nye organist: • Lyst til fortsat at udvikle din musikalske faglighed. • Gode samarbejdsevner og fleksibilitet i din tilgang til arbejdet. • Kvalificeret korledelse af kirkens 4 sangere samt evne til at bidrage til udviklingen af kirkens kor-aktiviteter, fx ved at akkompagnere vores børnekor. STILLINGEN p.t. er på 32 timer pr. uge, og arbejdet omfatter blandt andet: • Højmesser, gudstjenester, kirkelige handlinger i Præstebro Kirke • Gudstjenester, pt. hver 14. dag, på Herlev Hospital • Planlægning af sognets koncert- og musikaktiviteter. Organisten er medlem af og formand for kirkens Kor- og Musikudvalg. • Klaverspil til fællessang ved møder og arrangementer. • Deltagelse i konfirmandforberedelse og minikonfirmand-aktiviteter.

Du vil være ansvarlig for fordelingen af korsangernes tjenester. VI KAN TILBYDE: • En lille perle af et Starup-orgel fra 1975 med 12 stemmer. • Et nyt ﬂygel er budgetsat i 2017. Dette får organisten naturligvis indﬂydelse på valget af. • Gode muligheder for kurser og efteruddannelse. • En aktiv kirke med god kirkegang. Kirken har et godt samarbejde med bl.a. nabosogne, med Folkekirkens Skoletjeneste og med børneinstitutioner i området. • Et varmt fællesskab mellem ansatte og menighed. Der er kirkekaffe hver søndag. ANSÆTTELSEN Ansættelsen sker ved Præstebro Sogns Menighedsråd, Præstebro Kirke, Tornerosevej 115, 2730 Herlev. Ansættelsen af en kirkemusiker er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker. Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 263.216 kr. til 384.700 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 269.965 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.289 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater.

Organist.org 2/2017

STILLINGER Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 293.764 kr. og 357.957 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 37.797 kr. og 58.703 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basisløntrin 1 udgør kr. 283.464 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 296.961 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 22.039 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke. Løn samt rådighedstillæg er angivet for en fuldtidsstilling og skal kvoteres i overensstemmelse med den aktuelle stillings ansættelsesbrøk. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale. dk Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassiﬁcering af stillingen. Der vil være 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet børneattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

aftales med kordegn Kirsten Nybye på tlf. 44916542 eller pr. e-mail: praestebro.sogn@km.dk NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen hos sognepræst (kbf) Hjørdis Kjærgaard, tlf. 30588545, sognepræst Dorte Østergaard Christensen, tlf. 40129998, eller hos næstformand for menighedsrådet Charlotte Møller Sørensen, tlf. 44948250. Præstebro Sogn ligger i Herlev Kommune og har ca. 6.500 indbyggere. Præstebro Kirke er opført i 1969 og omdrejningspunktet for et aktivt kirkeliv. Kirken deltager også som en social entreprenør i ﬂere lokale aktiviteter. Sognet har 3 præster (En kbf. på 100 %, en på 75 % og en hospitalspræst, der er knyttet til sognet med 5%), 4 kirkefunktionærer, 1 korleder på 15 timer, 4 korsangere, og pt. 2 andre timelønnede musikmedarbejdere (babymusik og musik for 1-6-årige). Kirken ligger østligt i byen, lige overfor Herlev Hospital, der er under udbygning. I forbindelse med hospitalets udvidelse bygges fra 2017 et ”Center for Tro og Fordybelse” – en unik, selvstændig bygning med kirkerum, muslimsk bederum samt orangeri/stillerum. Kirken på hospitalet er sognets anden kirke, og dette kan få indﬂydelse på ansættelsens størrelse og opgaver. Se yderligere informationer om Præstebro Sogn og sognets aktiviteter på www.praestebrokirke.dk Foto: Wikimedia Commons/Claus B. Storgaard

ANSØGNINGSFRIST: Mandag den 27. februar 2017. ANSÆTTELSESSAMTALER og prøvespil forventes afholdt i løbet af marts måned 2017. Ved prøvespil ønskes Bachs Præludium i G-dur BWV 541 spillet. Desuden et selvvalgt, som skal passe til den lille prøvegudstjeneste. Ansøgeren skal indøve Mit hjerte altid vanker (i Carl Nielsens eget arrangement) med de 4 sangere. Dertil kommer ca. 3 salmer og korsvar, indsat i en lille gudstjenestelignende ramme, som tilsendes de udvalgte ansøgere. DU SENDER ANSØGNINGEN – inklusiv CV og relevante bilag – elektronisk til Præstebro Sogns Menighedsråd på mailadressen 7136fortrolig@sogn.dk BESØG i Præstebro Kirke forud for ansøgningsfristen

Organist.org 2/2017

MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRING  Steen Jørgensen, Møllesvinget 1, Gl. Ry, 8680 Ry

UDNÆVNELSER  Anne Vilain Jensen, Landevejen 65, 5882 Vejstrup, er pr. 1.11.2016 ansat ved Sørup kirke, Fyens Stift  Karen Kobæk Bidstrup, Ormslevvej 261, 8260 Viby J, er pr. 1.1.2017 ansat ved Ormslev Kirke, Aarhus Stift

FORENINGSKALENDER 13. marts 2017: bestyrelsesmøde med revisor 24. april 2017: bestyrelsesmøde 21.-24. maj 2017: Organistforeningens stævne i Helsingør

NYE MEDLEMMER  Jakob Lundbak, Bremensgade 87 3 th, 2300 København S (Brøndby Strand Kirke, Helsingør Stift)

RUNDE FØDSELSDAGE  Inge Dyrst, Kildebjerggård 23, 5690 Tommerup, 60 år den 17. februar 2017

UDMELDTE PR. 31.12.2016 (Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv)  Dan Funza, Hasselager  Susanne Huuse, Vojens  Bodil Hogrefe, Stenløse  Birgitte Nissen, København  Gudrun Smed Madsen, Videbæk  Birte Rasmussen, Store Heddinge  Bente Schultz, Faxe  Jens Peter Høg, Ringsted  Bente Faurholt Andreasen, Ansager  Jesper Lykke Jacobsen, Svendborg  Lena Nielsen, Ebeltoft  Henrik Juul Andersen, Thisted  Tove Østergård Christiansen, Skanderborg  Zane Bulava-Christensen, Bjert  Henrik Møller Jensen, Odense  Gregers Kirkelund, Vejle Øst  Thomas Ede, Randers  Anne Marie Vældgård, Hadsten  Janne Roager, Ribe  Nina Hornskov Davidsen, Esbjerg  Marianne Elisabeth Reiche, Ruds Vedby  Olav Haugland, København  Jeanette Holst, Frankrig  Birgitte Mortensen, Aarhus

Organiststævnet til maj foregår her på Konventum i Helsingør, men vi skal også en hel dag til København og blandt andet besøge Vor Frelsers Kirke (se bagsiden).

ANNONCE Brugte ﬂygler. To særdeles gode og velholdte ﬂygler sælges. Sort H&M 190 cm fra 1931 og Hindsberg 150 cm i mahogni fra 1962. Priser hhv. 20.000 kr. og 30.000 kr. LJ Klaverhandel v/Louis Jensen, Kolding, tlf. 75568495, www.ljklaverhandel.dk.

HVAD MED ET VANDORGEL? Finn Hørsted, Virum, har sendt os nedenstående under-overskrift med, hvad han betegner som, ”en herlig stavefejl”. Den kommer fra lokalavisen Det grønne område, som dækker Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommuner, hvor beboernes vandorgler øjensynligt bliver billigere i drift.

Organist.org 2/2017

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf.: 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Organist.org 2/2017

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, ORLOV   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

PÅ BESØG I VOR FRELSERS Når deltagerne på dette års stævne den 21. til 24. maj tager på heldagstur til København, bliver det til tre af hovedstadens mest markante kirker – beliggende inden for en radius af én kilometer. I Holmens Kirke og Christians Kirke vil deltagerne blandt andet blive undervist af førsteorganisterne, og om aftenen står den på et spændende besøg Vor Frelsers Kirke. Her vil organist Jens E. Christensen fortælle om den meget spændende kirke, om dens rigt udsmykkede inventar og selvfølgelig om orglets og klokkespillets historie. Derefter vil han spille en kort koncert på det store Botzen/ P.G. Andersen-orgel fra 1698

[sic!], som på kirkens hjemmeside betegnes som intet mindre end et ”orglernes Stradivarius”. Kirkens andenorganist og klokkenist Lars Sømod skal til Paris på studieorlov, så i stedet har stævneudvalget fået Peter Langberg til at tage turen fra Løgumkloster. Det er han vant til, for han underviser til daglig nogle af sine klokkenistelever netop her i Vor Frelsers. De mest interesserede vil i øvrigt få lov at overvære klokkekoncerten fra spillekabinen i tårnet. Og bagefter vil alle få mulighed for at se og spille på orglet, inden turen går tilbage til natmad på Konventum i Helsingør.

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag