Geoforum 236 - September

Mødestedet for geografisk information • September 2022 • Nr. 236 TEMA Danmarks havneudvikling

møde i GI Nordens bestyrelse – Jesper Skovdal deltager for Geoforum 1.10 Tidsfrist for videnskabelige artikler til Perspektiv ved Kortdage 2022 1.10 GEOFORUM nr. 237 udkommer – Tema: Nye tendenser Aktiviteter i Geoforum 2 Leder 3 Historisk perspektiv over Danmarks havne 4 GIS ­ en kulturforandring i Esbjerg Havn 8 Den Blå Kant: Strategi for Svendborgs relation til vandet 10 Port of Aalborg – på vej mod den digitale tvilling 14 Skagen – med fremtidens havn på toppen af Danmark 16 Portræt af et medlem 19 Mødekalenderen og udpluk af arrangementer 20 Nyt fra virksomhederne 21 Er du en early bird? Tilmeld dig årets Kortdage senest den 15. september 24

INDHOLD AKTIVITETER

– Arrangementsudvalg Øst, Ørestad 1.9 Tidsfrist for guldudstilleres forhåndsreservationer på konferencehotellet ved Kortdage 2022 5.9 Workshop i Fællessekr. for Samordningsudv. – Jesper Skovdal deltager for Geoforum 6.9 Tidsfrist for guldudstillere for materiale til konferencekataloget ved Kortdage 2022 8.9 Workshop: I luften med droner

AKTIVITETER I GEOFORUM I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE GEOFORUM nr. 236 udkommer – Tema: Danmarks havneudvikling Byvandring i Ørestad (aflyst) 2022 – Droneudvalget og Kompetenceudvalget, Korsør 9.9 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 237 14.9 Workshop i Internationalt Udvalg – København 15.9 Sidste dag med ”early bird”­priser til Kortdage 2022 16.9 Deltagerprisen stiger ved Kortdage 2022 16.9 Online møde i Geoforums kompetenceudvalg 16.9 Tidsfrist for guldudstillere for ”slide” til pausepræsentation ved Kortdage 2022 21.9 Dialogmøde med GeoForum Norge 22.9 Byvandring i bydelen Nye – Arrangementsudvalg Vest, Aarhus 27.9 7. møde i Kortdagsudvalget 2022 – København 28.9 Møde i Geoforums standardiseringsudvalg – København 28.9 Bestyrelsesdag i Geoforum – Kastrup 29.9 Virtuelt

1.9

GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435 Redaktør og grafiker Mette www.geoforum.dkgeoforum@geoforum.dkmbo@geoforum.dkBorg Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250 Forsideillustration Dette temanummer af GEOFORUM omhandler Danmarks havneudvikling. Foto: Aarhus Havn, Colourbox Kommende numre Deadline Nr. 237 9. september 2022 Nr. 238 7. oktober 2022 Nr. 239 4. november 2022 Annoncer i bladet Se annoncepriser www.geoforum.dk/annoncepå

1.9

AF KATRINE PEDERSEN, GEOFORUMS BESTYRELSE Velkommen tilbage fra sommerlandet. I sidste års septembernummer af GEOFORUM satte vi kurs mod havet, og kiggede på indsamling og anvendelse af geodata i den marine verden. I dette nummer sætter vi sejlet igen og fokuserer på havnene og på, hvordan de anvender geodata. Mon ikke mange af jer på jeres vej gennem det danske sommerland har været en smut forbi en havn, enten som fritidssejler, færgepassager eller måske blot for at spise en is, mens man kiggede på livet på havnen og de mange flotte både? Mens du nød isen, overvejede du så de store forandringer, som danske havne i fremtiden ser ind i? De er, som mange andre, på vej gennem en digital omstilling samtidig med, at de forbereder sig på de klimaændringer, som allerede i disse år viser sig omkring os. De større danske havne er samfundskritisk infra struktur, som bl.a. står for en stor del af godstrans porten fra udlandet. Der stilles derfor høje krav til både en effektiv daglig drift, men også til langsigtet planlægning og vedligeholdelse af kajanlæg, kraner og bygninger. Samtidig befinder havnene sig ofte i højrisikozonen for ødelæggende oversvømmelser fra både havstigninger, skybrud og storme – og med store økonomiske konsekvenser til følge. For at løse opgaverne og sørge for sikker drift skal havnene omfavne nye teknikker, og evne at I tilblivelsen har vi fået stor hjælp fra Niels Broge med idéen til temaet og fra Bo Overgaard med sparring på indholdet. Vi vil gerne sende en varm tak til Niels og Bo for hjælpen. Næste temanummer bliver til oktober, hvor vi sporer os ind på nye tendenser i geodata-branchen. Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel til GEOFORUM i 2022, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

håndtere de store mængder data, som er afgørende for effektive beslutningsprocesser. Der er derfor gang i en spændende digital transformation i flere danske havne, som du kan læse om i dette nummer. Fx etableringen af digitale tvillinger, som kan bidrage til at udvikle og definere fremtidens havneinfrastruk tur og skabe et detaljeret overblik over havnens aktiver, der både kan effektivisere driften og sikre en længere levetid af havnens anlæg. Som et andet eksempel på digitalisering til vands kan nævnes autonome skibe, som af mange spås til at kunne revolutionere den maritime transportverden i løbet af de kommende år. Flere danske universiteter og firmaer arbejder fokuseret på at få de førerløse skibe på vandet. I Aalborg er nyeste skud på stammen – en ny førerløs fjordbus på grøn el – netop blevet søsat og navngivet. I første omgang testsejles passagerfærgen på Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby med en navigatør om bord, indtil fartøjet på længere sigt kan godken des til sejlads uden bemanding. I de kommende år skal havnene forberede sig på at kunne modtage og servicere denne nye skibstype. Det er ingen tvivl om, at brugen af geodata og ny teknologi er afgørende for havnenes fremtid. Det bliver spændende at se, hvor den fortsatte udvikling driver dem hen. Rigtig god fornøjelse med læsningen!

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler udvik lingen af Danmarks havne. En række forfattere fra havne, staten, kommuner og private virksomheder beskriver den digitale transformation, der i disse år foregår for at understøtte havneudviklingen. Emnet ligger i kanten af geodata-området, men viser med tydelighed, hvordan man kan bringe geodata i anven delse i andre typer af virksomheder, end de mere traditionelle i geodata-branchen. Her er solid inspiration at hente fra havne, der har truffet strategiske beslutninger om, hvad de kan og vil bruge GIS og geodata til.

Geodata til den digitale omstilling i danske havne

LEDER

mindre havne helt er opgivet som følge af stormfloder. For mange af de danske havne gælder dog, at de gennem århundreder – og i takt med udvikling i både skibsfart og ingeniørkunst – gradvist er blevet mere dominerende og synlige i det danske kystlandskab. Handlen og industrialiseringen udvikler havnene

Der er gang i handlen, og der tjenes penge under industrialiseringen i 1800­tallet, så enhver kystby og/eller opland med respekt for sig selv udvikler havnefunktionerne til at kunne håndtere de store mængder landsbrugsvarer og gods, der transporteres mellem landsdelene, eller som indgår i den europæiske og globale samhandel. På havneområder opfører velhavende købmænd små og store pakhuse, der i perioder bugner med bl.a. luksusvarer fra Fjernøsten. Korn og animalske produkter eksporteres, og høje kornsiloer bliver opført som monumentale bygningsværker på mange havne i første halvdel af 1900­tallet. I takt med industrialiseringens indtog af først dampmaskiner og senere dieseldrevne skibe opføres store kraner til at håndtere læsning og losning. I mange byer opførtes også havnekvarterer med boliger til de mange havnearbejdere.

4 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022

Historisk set har nærhed og adgang til vand været en styrende faktor i samfundsudviklingen i Danmark. Dette gælder også placeringen af havneanlæg og deres funktion. Opdelingen mellem forskellige typer af havne er ikke helt simpel, men sker ofte på baggrund af deres konstruktion, funktion eller geografiske topografi. Som eksempler på havnetyper opdelt ud fra deres konstruktion er bolværk, skibsbro, bassinhavn, molehavn, ø­havn, slusehavn og storhavn, der indeholder flere elementer. Eksempler på en topografisk opdeling er naturhavn, åhavn/kanalhavn, norhavn, fjordhavn og strand­/kysthavn. Endelig kan en inddeling på baggrund af funktion indeholde trafikhavn, industrihavn, færgehavn, fiskerihavn, flådehavn, jolle­/lystbådehavn og specialhavn (fx værft, oliehavn) (1Harnow et al., Naturligvis2008).

har mange havne haft samtidige funktioner, der op mod nyere tid er blevet flere, færre eller er forvandlet helt efterhånden, som behovene har ændret sig. Det kan være små ladepladser og udskibningshavne for råstoffer og landbrugsvarer, der mistede deres oprindelige funktion, og måske i dag er lystbådehavne. Op gennem historien er der også vidnesbyrd om, at

4 1 Harnow, H. et al, 2006. Industrisamfundets Havne 1840-1970. Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer.

Historisk perspektiv over Danmarks havne AF CARLO SØRENSEN, KYSTDIREKTORATET Bugter, vige og åmundinger udgør naturlige havne og har været omdrejningspunkt for bosætning, fiskeri, udskibning, transport og handel, siden stenalderfolket bosatte sig langs de danske kyster. Hanstholm Havn. Havnen blev indviet i 1967 og er den nyeste større havn i Danmark. Den er anlagt på det mest barske hjørne af den jyske vestkyst i forhold til bølgeenergiforhold (© Foto: Hunderup Luftfoto/Kystdirektoratet).

STYRKWWW.SWECO.DKDINE

LÆS MERE PÅ

Lær de grundlæggende funktioner i FME-Server. På kurset får du en generel introduktion til FME-server ens funktionalitet og brugerinterface, arkitekturen og hvordan du afvikler workspaces på serveren. Der vil også være introduktion til udsendelse og modtagelse af beskeder, ligesom der vil være en introduk tion til troubleshooting. Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på

BASIS FME DESKTOP | 14. – 15. SEPTEMBER 2022

Swecomikwulff.thomsen@sweco.dkKontaktperson:https://dataflow.center.MikWulffThomsenerFMEPartnermedSafe

FME DESKTOP ADVANCED | 9. – 10. NOVEMBER 2022 Vi dykker ned i de avancerede funktioner i FME og efter kurset er du i stand til at håndtere de hyppigst anvendte avancerede funktioner, herunder parametre, optimering af performance og effektiv anvendel se af logfiler.

Lær hvordan du nemt kan behandle og visualisere data med FME, herunder FME Workbench og FME Data Inspector. Vi kommer ind på Best Practice med FME, så du kan tilrettelægge arbejdet mest effektivt.

FME SERVER AUTHORING | 6. – 7. DECEMBER 2022

I udviklingen af Danmarks havne er der behov for at samle data fra forskellige kilder og konvertere dem til information i databaser, GIS systemer og dashboards - FME er skabt netop til dette formål. Deltag i et af vores kurser i efteråret 2022 og styrk dine FME kompetencer.

FME KOMPETENCER

Software, og vi har certificerede medarbejdere,

at behovet for manuel arbejdskraft decimeres.

Op gennem især sidste halvdel af 1800­ og starten af 1900­tallet voksede nye industrihavne frem; ofte som meget markante udvidelser af eksisterende havneanlæg. De seneste mange årtier har især været præget af anlæg af lystbådehavne og realisering af store industrielle havneudvidelser som i Esbjerg, Århus og Thyborøn for blot at nævne et par stykker. Vi sejler rundt mellem landsdelene For mange var vandvejen oplagt til rejser mellem landsdelene. Et utal af færge­ og transportruter udgjorde et tætmasket net af marin infrastruktur.

Der arbejdes på livet løs med at finde løsninger på, hvordan vi kan klimatilpasse havnene til fremtiden. Det er ingen let opgave, og det kræver forståelse for vandudfordringerne, samarbejde og prioriterede indsatser til risikohåndtering i den videre udvikling af de danske havneområder.

Fiskeri uddør som erhverv mange steder. Dette udskilningsløb er foregået gennem de seneste 50 år, hvor ganske få havne i forhold til tidligere varetager losning og lastning. Der er selvfølgelig stadig erhvervsmæssig aktivitet på en del havne, og fx service for offshore industri driver økonomien flere steder.

Generelt tømmes industri­ og fiskerihavnene landet over for deres oprindelige funktioner. Til gengæld er det blevet attraktivt at bo eller at have kontor­ eller kulturvirksomhed på havneområder. Der er bygget nyt, og gamle pakhuse er forvandlet til eksklusive boliger. Havnene har fået ny funktion. Og nyt liv. Med røven i vandskorpen ”En kaj har nu engang den højde, en kaj har”, udtalte en havnedirektør og ven for nogle år siden. Men vandet stiger i havet, og vi ser frem imod kraftigere stormfloder og større oversvømmelser. Hvad enten det gælder ældre by­ og havnekvarterer eller nyopførte ejendomme på tidligere industriområder, så er vi i Danmark ikke rustet til fremtidens klima. Det er efterhånden – endelig, kan man fristes til at sige – gået op for de fleste havne og kommuner i Danmark.

6 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022

Alle, der i dag nyder en tur med færge som rekreativt øhop eller på bilferie til Norge, kan glædes over de mange færgeruter, der stadig eksisterer med tilhørende færgehavne. Engang var der bare mange flere. I takt med udbygningen af vej­ og jernbanenettet, blev der også bygget dæmninger og broer, hvilket naturligvis ændrede færgeruter og gjorde mange overflødige. Det skete selvfølgelig i udviklingens tegn, og broerne bandt Danmark sammen på nye måder. Et eksempel er opførelsen i 1960erne af broer og dæmning, der i dag forbinder Fyn med Langeland via Tåsinge og Siø, og som skulle skabe udvikling på Langeland. Onde tunger vil vide, at mange langelændere havde pakket bilen til indvielsen og så konturerne af Langeland fortone sig i bakspejlet for sidste og eneste gang. Kilometer af kaj ændrer karakter Mere og mere fragt kommer ud på vejene og transporteres i større og større skibe samtidig med, Hundested Havn. Havnen blev anlagt i 1897 som en såkaldt ø-havn. Gennem senere udvidelser blev havnen ”landfast” med Sjælland (© Foto: Hunderup Luftfoto/Kystdirektoratet).

GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 7 Deltag i GÅ-HJEM-MØDE og hør om de spændende nyheder i ArcGISdirekte fra UC2022 LÆS MERE OG TILMELD PÅ: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS NYT FRA ESRI UC2022 Vi er netop vendt hjem fra Esri User Conference, verdens største GIS-konference med masser af ny viden, nyheder og inspiration i baggagen. På tre gå-hjem-møder fortæller vi dig om de seneste opdateringer og nyheder indenfor ArcGIS Online, ArcGIS Desktop og ArcGIS Enterprise. Arrangementet finder sted samtidigt på vore kontorer i Kolding, Aalborg og Glostrup, hvor vi slutter af med en sandwich og en øl/vand. Læs mere og tilmeld dig på: www.geoinfo.dk/events HER KAN DU MØDE OS I DE KOMMENDE MÅNEDER 21. SEPTEMBER I KL. 13-16 I PÅ VORES KONTORER I KOLDING, AALBORG OG GLOSTRUP -1511 SEPTEMBER WORLD EXHIBITIONCONGRESSWATER& BELLA forvaltning.løsningerSmarteCENTERETogbæredygtigetilvand21 SEPTEMBER “NYTGÅ-HJEM-MØDEFRAESRIUC2022” ogOnline,NyGLOSTRUPKOLDING/AALBORG/videnindenforArcGISArcGISDesktopArcGISEnterprise 28 - 30 OKTOBER AEC HACKATON BLOX Geoinfo er sponsor på arrangementet og stiller ArcGIS til rådighed for deltag erne, som batler om viden og om at skabe innovation. STREAMING AF PLENARY Husk, at du også kan streame den imponerende UC22-plenary og blandt andet høre om den rolle, GIS spiller for løsningen af mange af verdens udfordringer.

GEOFORUM har mødt Jesper Bank, der er Chief Commercial Officer i Esbjerg Havn, til et interview om hvad, der har drevet Esbjerg Havn til at anvende GIS, og om den medfølgende ændring af deres arbejdsprocesser og ­kultur. Hvad driver Esbjerg Havn til at anvende GIS?

GIS – en kulturforandring i Esbjerg Havn

AF METTE BORG OG JESPER HØI SKOVDAL, GEOFORUM

”En havn er meget fysisk og vores organisation tænker meget fysisk. Enhver havn har kort, men det er uden strøm, så hele grundtanken kom til med mulighederne for at sætte strøm til kort. Næsten alt på havnen kan referere til et kort. En kaj har et nummer, en pullert har et nummer, et udlejet areal har et nummer, så alt er systematiseret. Her så vi potentialet i GIS, hvor vi konceptuelt kunne få tingene til at hænge sammen,” indleder Jesper Bank, da han begejstret fortæller om hvad, der har drevet Esbjerg Havn til at anvende ”KunneGIS. vi lægge GIS ind imellem det administrative system og kortet? Vi blev overraskede over, at vi lige pludselig meget hurtigt i den proces kunne forbinde vores flade kort med adgang til en række struktu rerede oplysninger fra fx Esbjerg Kommune,” fortsætter han. ”Man får også øjnene op for de fejl og mangler, der er i data, så en datavask er nødvendig. Alle kontrakter blev indscannet som pdf­dokumenter, så vi kan tilgå dem elektronisk i dag. Det er meget brugervenligt, for vi kan nu let få adgang til såvel vores egne data som alle offentlige data. Behov for en kulturforandring ”Konkret har det at køre en digitaliseringsproces på denne måde været meget let. Der var en systematik og en struktur, der til gengæld krævede, at vi skulle omstille os. Det har ganske vist været et teknologiprojekt, men det vigtige for os er, at vi har skullet ændre vores arbejdsprocesser og ­kultur,” forklarer Jesper Bank og lægger vægt på, at kulturforandringen blandt havnens medarbejdere er central for succesen.

”Vi har et luftfoto for Esbjerg Havn, og det er fortsat dette, der er og skal være omdrejningspunktet for vores overblik. Vi har store ambitioner for, hvad vi kan bruge det til, men vi skal ikke lave teknologiprojekter, der bevæger sig væk fra det egentlige arbejde. Vi skal ikke igangsætte en teknologiudvikling i virksomheden, hvor forretningen ikke kan følge med. Med introduktionen af GIS i Esbjerg Havn har vi ikke haft en teknologiudfordring. Derfor har vi kunnet og kan fortsat fokusere på den kulturelle udfordring med at omstille arbejdet,” betoner han. I Esbjerg Havn bruges GIS bl.a. til at holde styr på skibe, der anløber til kaj. Der er styr på, hvor dybt skibene stikker, hvilken kajplads, der passer til det enkelte skib, samt hvor kraner, køretøjer, energiforsyning og affaldshåndtering befinder sig, så skibene betjenes bedst muligt.

8 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022

GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 9

”Ja, det er mit indtryk, at GIS har hjulpet til forret ningsoptimering. Det er helt basalt med, at det er væsentlig hurtigere nu at finde dokumenter med et klik fremfor, at man først skal hente papirkontrakten i arkivet i kælderen. Vi får nu et overblik med det samme på kortet på skærmen, så vores planlægning bliver mere skarp, og vi kan planlægge hurtigere,” påpeger han som synlige gevinster. Forberedte på digitalisering ”Vi var mentalt forberedte for 5 6 år siden, hvor digitaliseringen af havne tog fart med brug af IPad i arbejdsudførelsen, og diskussioner i ledelsen om fx block chain, så vores antenner var rettet ud. Digitalisering er også vigtigt for vores kunder, fx de store rederier. Vi havde så en havnekonference om digitalisering for nogle år siden, hvor vi hørte om GIS og digitalisering. I en efterfølgende dialog havde vi både fra leverandør og kunde en fælles opfattelse af, at det kunne bruges til noget. Pointen er, at der allerede ledelsesmæssigt var en strategisk interesse med digitalisering, så antenner ne var ude, og vi var åbne for en forandring. Imple menteringen af GIS var i udgangspunktet markeds drevet, så vi kunne levere en ny eller bedre service til vores kunder,” fortæller Jesper Bank og lader os vide, at ledelsesopmærksomheden er overordentlig vigtig: ”I løbet af blot to uger lykkedes det at få Esbjerg Havns data i spil i en agil proces, hvilket nok havde været en mere langsommelig affære, hvis vi ikke allerede var sporet ind på det i forvejen.” En masse nye muligheder ”Vi er superglade for vores system, også selvom der fortsat er et udviklingspotentiale. Vi vil gerne kigge fremad og kunne tænke os at udvide brugen af GIS som et planlægningsværktøj fx i forhold til skibsanløb, vejvedligehold eller grønt vedligehold. Vi vil gerne gøre systemet intelligent. Vi har 14 km kaj, og kajerne skal inspiceres dels af sikkerheds mæssige forhold. Vi har derfor omlagt den tidligere rundsejling til inspektion, og er gået over til at bruge droner til at inspicere med. Vi kan allerede nu se dronefoto og sekvenser fra inspektionerne for de enkelte kajer. Vi kobler også indsigten for vore kunder, men dette kan vi kun gøre i den takt, at vore kunder ønsker at følge med i omstillingen. Heldigvis er det så fysisk – alle forstår kortet – og det er oftest lettere at finde data med en visuel indgang.

Vi arbejder også med systemintegration med fagsystemer til fotos, tekniske dokumenter, mv. ERP (økonomisystemet) er ikke integreret, men vi har en bevidsthed om, at vi også kan gøre dette. Lange droneoptagelser og store CAD filer er indtil videre en smule problematiske, men det er blot en begrænset medarbejderstab, der skal have adgang til disse data. Vi plukker kirsebærrene i den rigtige rækkefølge,” konstaterer Jesper Bank. Dynamiske data i spil ”Vi er gået i gang med at bruge GIS til overblik over anløb af skibe. Hvor meget fylder skibet? Hvilken pullert skal det lægge an ved, og kan pullerten tåle belastningen? Vi skal tænke på, at kranen skal holde klar til tiden, og at godset, der skal læsses, bliver fremført i god tid. Vi har implementeret position (GPS) på vores kraner og vores affaldscontainere, der typisk placeres ved et skib, så vi har en basis for en planlægning i driftsafdelingen. Vi bruger også positionen af vores køretøjer til CO2 beregninger, hvor vi klimamæssigt har en række elbiler, så vi kan spare CO2 udledning. Med en passende frekvens skal der ske en dataopdatering med andre data fx dybdemålinger (pejlinger). Vi skal tillige være opmærksomme på, at en ny teknologi i fx en kran også skal integreres i GIS. Heldigvis kan lokationen for data hurtigt opdateres, når tingene forandrer sig. Vi løfter blot telefonen og beder om at få det rettet, men det er også relativt nemt at lave disse korrektioner,” forklarer Jesper Bank. GIS, når havnen udvikles ”Vi overvejer, om kunder kunne komme til at se vores data i fremtiden. Vi skal så kunne lægge data op, der er kunderelevante, men her er vi endnu ikke. Vi modtager fx flere hundrede lastbiler hver dag, så traffic management på havnen kunne være et interessant kundeperspektiv fx ved kødannelse. GIS kan også understøtte den grønne omstilling, hvor trafikmængder og CO2 udledning kan visualiseres. Esbjerg Havn har en størrelse, hvor vi fremover skal have meget mere ud af det samme areal. Vi skal kunne håndtere flere biler og et militært anløb i fremtiden med NATO’s planer. GIS kommer til at spille en central rolle i den udvikling, forven ter jeg. På digitaliseringssiden vil der også ske store forandringer, hvor jeg forventer, at GIS også har en vigtig rolle,” afrunder Jesper Bank. Kan GIS hjælpe til forretningsoptimering?

Svendborg Havn er landets bedst bevarede industrihavn og rummer kulturarv af særlige og uerstattelige værdier i både et lokalt og nationalt perspektiv. Stort set alle bevaringsværdige bygninger og samlede kulturmiljøer ligger inden for et område, der oversvømmes ved en højvandshændelse på kote 1,4 – 2,0 m. Havnen er samtidig byens hjerteblod, og den nære kontakt til vandet er en vigtig del af den maritime identitet og havnens historie. Store værdier på spil, hvis vi intet gør Svendborg Kommune har fået kortlagt hvilke værdier, der risikerer at gå tabt ved fremtidige højvandshændelser på Svendborg Havn. LNH Waters har hjulpet kommunen med kortlægningen og har anvendt programmet Skadesberegner, som GeoFyn har videreudviklet fra DTU’s skadesanalyse­program.

AF ANNA ALS, SVENDBORG KOMMUNE Svendborg Kommune har allerede et bud på, hvordan byen kan sikres mod oversvømmelser, men det er en stor og dyr løsning. Spørgsmålet er, om byens udvikling og dermed forudsætningerne for projektet forandrer sig så meget, inden projektet er finansieret, at der bliver brug for at justere kursen?

10 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022

Den Blå Kant: Strategi for Svendborgs relation til vandet Luftfoto af Svendborg Havn, 2021. Foto: Svendborg Kommune.

Analysen viser også, at der er en risiko for tab af værdier på ca. 17 mio. kr. årligt samlet for Svendborg Havn. Klimatilpasning som en integreret del af havnens udvikling For at hente ideer til, hvordan det stigende havvand kan håndteres på en måde, så der fortsat sikres en god kobling mellem vandet, kulturarv, by og havn, gennemførte Svendborg Kommune i 2017­18 en projektkonkurrence om Den Blå Kant Vinderprojektet blev en sluseløsning ude i vandet frem for en digeløsning inde på kajkanten. En løsning, som er dyrere, men som blev vurderet som den bedste løsning med hensyn til nærheden til vandet, havnens kulturarv og rekreative værdier. Projektet foreslår to sluseløsninger med klapper på havbunden og en kombineret sluseog broløsning ved Træskibshavnen. Alle tre sluser kombineres med en række højvandsmure på land.

Analysen omfatter et samlet billede af tab af værdier – både materielle og immaterielle. Beregningerne viser, at en enkelt hændelse i fremtiden giver langt større skader end i dag, fordi den daglige middelvandstand stiger. Fx beregnes skaderne ved en højvandshændelse, der statistisk sker hvert 100 år til ca. 170 mio. kr. i dag. En 100­års hændelse i år 2100 beregnes til at koste mere end dobbelt så meget.

Svendborg Havn er det mest udsatte område i hele kommunen i forhold til risiko for ødelæggende oversvømmelser både fra havet og fra regnvand. Derfor arbejder kommunen lige nu med en strategi for, hvordan vi skal leve med vandet i fremtiden på havnen. Med klimaforandringer, flere og kraftigere højvande og skybrud, kan mødet mellem vand og land blive voldsomt og med negative konsekvenser.

Visualisering af sluseåbning og højvandsmoler mellem Udrustningskajen og Honnørkajen. Illustration: EFFEKT Arkitekter. Vinderforslagets stormflodssikring etableres på den ydre del af havnen. Det gør det muligt at friholde hele den indre del af havnen for forhøjede kanter og bevare nærheden til vandet i byens møde med havnen. Illustration: EFFEKT Arkitekter. Regnvand ledes til havnen; Det indre havnebassin bruges som opsamlingsbassin ved skybrud, hvor vandet ledes af skybrudsvejene og udledes direkte i havnen. Illustration: EFFEKT Arkitekter. periode, indtil der er realiseret en samlet løsning. Handleplanen vil omfatte den samlede klimatilpas ningsløsning, etapevis realisering, linjeføring, sikringskote, pris og finansieringsstrategi. Frem for at klø på med en ren anlægsteknisk projekt modning af vinderforslaget, er formålet med pilotprojektet her i stedet at stoppe op et øjeblik og give rum til at kvalitetssikre, forventningsafstemme og justere kursen efter behov. Som led i projektet har Svendborg Kommune derfor overvejet alternative muligheder til vinderforslaget via en DAPP analyse, der er designet til komplekse projekter med en meget usikker fremtid. Gennem analysen er udfordringer blevet kortlagt og alle mulige løsninger er blevet sammenholdt med visionerne for havnen. På den baggrund er der udarbejdet forskellige strategier. Kommunalbestyrelsen har udvalgt en række kriterier for, hvad klimasikringen skal kunne.4

Samtidig ændrer forudsætningerne for løsnings forslaget sig i takt med byudviklingen. Spørgsmå let er, om investeringer til sluseanlæg vil stå mål med de værdier, som er der i dag og i fremtiden. Byerne og det stigende havvand

En central udfordring er imidlertid, at tidsplanen for realisering afhænger af i hvilken takt, der kan sikres den nødvendige finansiering til projektet. Det økonomiske overslag for en samlet realisering udgør op til 700 mio. kr. Det kommunale anlægs budget vil ikke kunne finansiere løsningen inden for en overskuelig årrække. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om finansieringen delvist skal komme fra berørte grundejere eller øvrige interessenter.

GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 11

Svendborg Kommune er derfor blevet pilotkom mune i ”Byerne og det stigende havvand”, der er et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania. Resultatet bliver en handleplan for håndtering af risiko både på langt sigt og i en mellemliggende

Visualisering af Søndre Havn, der vil blive beskyttet, når den første etape af højvandssikringen realiseres. Model fra Svendborg Kommune. Visualisering af oversvømmelse på Svendborg Havn til kote 3,0 m.o.h. Illustration: Svendborg Kommune.

12 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022

Kommunalbestyrelsen har prioriteret anlægsmid ler som en del af finansieringen og kommunen planlægger at søge tilskud fra den statslige kystpulje, der administreres af Kystdirektoratet. Anlæg af denne etape forventes realiseret inden for fem år. Arbejdet med klimatilpasning af Svendborg Havn er et langt, sejt træk. Der er gennem hele proces sen behov for at tænke sig om, så de store investeringer, der kræves, bruges rigtigt, og så byen stadig har en god relation til havet – både i dag og i fremtiden.

Derefter har de vægtet hvert kriterie. Strategierne fik tildelt point ud fra kriterierne og vægtningen. Konklusionen blev, at den strategi, der scorede højest, er en ydre sikring af havnen, som det også er foreslået i vinderforslaget.

Svendborg Kommune er aktuelt i gang med at planlægge realiseringen af første etape af højvands sikringen i den sydlige del af havnen, der ligger lavest og indeholder flest værdier. Det bliver en ydre sikring kombineret med en længe ønsket stiforbin delse over vandet. En sikring af dette område forven tes at give en årlig økonomisk risikoreduktion på 5,6 mio. kr. alene for dette område.

planlægge de store arrangementer med.

de nye digitaliseringsstrategier Vi

iEfteruddannelseefteråret2022 om giver hvad har af for Geodata-branchen. 25. aug. 2022 Geoforum Workshop: I 2022 I 8. sep. 2022 Korsør Tour GIS Kom hør kræfter Folkemødet, Roskilde Festival Politiet, når de fortæller hvordan GIS at 11. okt. Roskilde2022 Morgendagens fokus ny om GPS-opmåling og for arbejde af 12. okt. København2022 Uddannelsesdagen Kortdage 2022 Ved uddannelsesdagen Kortdage 2022 stiller Kompetenceudvalget skarpt GIS Danmark. 16. nov. 2022 Aalborg Webinar: Kriminalitets-GIS Hør om, hvordan arbejder med GIS og kriminalitetsdata, forsikringsselskaber bruger til risikovurdering og prissætning, og hvordan man kan bruge GIS og borgerinddragelse til at skabe trygge byrum. 8. dec. 2022 Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus

på uddannelse inden for geodata og

fra

med positionering, geodata og integration

om,

Webinar

vores

en overflyvning på,

år har vi en række spændende oplæg, som fokuserer på den del af dronen, der skaber værdien – nemlig sensorerne.

politiet

GPS-opmåling og positionering Med

og

data

ved

betydningen

ved

til

de bruger

i

og

betydning

viden

de

de rutinerede

de nye digitaliseringsstrategier

luften med droner

på anvendelse får deltagerne

disse i fremtiden.

Port of Aalborg er i gang med en større digital transformation, der med implementeringen af en ny IT-infrastruktur giver større mulighed for integration og samkøring af en række informationer i fremtiden. En webbaseret GIS-løsning er en naturlig del af denne transformation, der skal bane vejen for en digital tvilling til virksomhedens fysiske data.

14 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022

Port of Aalborg – på vej mod den digitale tvilling

Port of Aalborg er en moderne indlandshavn med mere end 4 mio. m2 arealer nord og syd for Limfjorden, multimodale logistikløsninger og fokus på udvikling af den omkringliggende erhvervspark. Aalborg Kommune har udpeget det område, som erhvervsparken er en del af, til Aalborgs fremtidige erhvervsudviklings­ og vækstzone. Port of Aalborgs målsætning frem mod 2030 er klar: en fordobling af omsætningen, tiltrækning af 10­15 store virksomheder og skabelse af 5.000 nye jobs i kommunen. Behov for digital transformation For at understøtte den økonomiske vækst og udvikling, særligt i erhvervsparken, og lette arbejdsgangene er Port of Aalborg i gang med en større digital transformation. Denne begyndte for alvor for godt fem år siden med implementeringen af en ny IT­infrastruktur med bl.a. et nyt hosting setup og fokus på cloudbaserede softwareløsninger med større mulighed i fremtiden for integration og samkøring af en række informationer. Nye cloudbaserede systemer er tilkøbt, mens andre er blevet opgraderet. Tiltagene har indledningsvis omfattet økonomistyringssystemer,

AF ANDA VARNA OG SØREN SCHIØDT NIELSEN, PORT OF AALBORGlønsystemer, budgetteringsværktøjer og et nyt IT­havnesystem for havnens kunder. Sidstnævnte rummer aktiviteter over kaj med tilhørende portal, hvor der er adgang til information om havnen og mulighed for at booke maritime services. Efterfølgende er der indført nyt CRM­ og dokumenthåndteringssystem, asset management­systemer til bygninger, anlæg og forbrugsdata samt en webbaseret GIS­løsning, som alle er under implementering. COVID­19­krisen understregede, at Port of Aalborg var på rette vej, men den gjorde det også klart, hvor sårbar Port of Aalborg er, og hvor vigtigt det er at have en digital tvilling til virksomhedens fysiske data. Dette har givet yderligere overvejelser om anvendelse af digitale løsninger, som nu er blevet en del af hverdagen på kontoret i Østhavnen i Aalborg. Vellykket brug af de digitale værktøjer i fremtiden kan bidrage til både til at understøtte udviklingen, træff e datadrevne beslutninger, give mere eff ektiv administration samt gå fra reaktiv til proaktiv drift og vedligehold af havnens bygninger og infrastruktur.

GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 15

Data skal som udgangspunkt kun lagres et sted og være systembåret. Samtidigt skal relevante medarbejdere kunne tilgå data fra systemerne og kunne udtrække og udstille data til de aktuelle formål. Endelig er målet at gå fra personafhængig styring til standardiseret styring, hvor særligt asset management systemet vil få stor betydning. WebGIS med nem adgang til information WebGIS løsningen er seneste tiltag for at fuldende digitaliseringen. Løsningen vil komme til at fungere som samlende fælles platform for stedbestemte informationer med kortbaseret adgang til havnens egne data og kort, og med overblik over havnens aktiver. Tidligere oversigts kort udarbejdet i CAD udstilles nu eller vil frem over blive udstillet som temaer eller objekter i GIS. Bygnings , anlægs og lejemålsoversigter er en del af selve webGIS løsningen, ligesom egne forbrugs målere samt en række øvrige installationer er det. Forsyningsledninger vil ligeledes blive tilgængelige i GIS løsningen, når igangværende konvertering er afsluttet. Løsningen giver også adgang til data i vores andre systemer via links, og sammen med asset manage ment systemet skal disse værktøjer give nemmere adgang til dokumenter, tegningsarkiv og økonomiske nøgletal samt udstille el , vand og varme forbrug med det formål at skabe overblik over fx drift og vedligeholdelsesopgaver.

Vi forventer at skabe et bedre strategisk overblik over havnens aktiver i form af bygninger og øvrig infrastruktur. Ud over at skabe tilgang til data foretages der også brugertilpassede visninger rettet mod de enkelte afdelinger og medarbejderes behov. Dette forventes at styrke overblikket og på langt sigt også højne datakvaliteten. En del af digitaliseringsstrategien omfatter også anvendelse af diverse WMF og WFS tjenester og adgang til disse sammen med egne data. Visning af husnumre og vejnavne samt visning af baggrunds kort i form af topografiske kort, matrikelkort og ortofotos kan anvendes direkte uden videre bearbejdning. Oplysninger fra BaneGIS, GeoAtlas, Energinet og N1, samt kommune og lokalplaner er også tilgængelige i webGIS løsningen. Første skridt i en lang proces Den digitale transformation er således i gang. Port of Aalborg har sat kursen mod en komplet digitalisering og skabelse af den digitale tvilling. Der er dog fortsat lang vej til det færdige resultat. Klargøring og samkøring af data samt integration af data fra forskellige softwareløsninger er både ressource og tidskrævende. Anvendelse af cloudbaserede softwareløsninger sikrer øget tilgængelighed, og forventningen er at styrke dette yderligere på den mobile anvendelse, hvor medarbejdere kan tilgå information direkte på deres mobiltelefon eller tablet i forbindelse med udførelse af opgaver på havneområdet. Port of Aalborg har i dag en velfungerende havneportal for havnerelaterede aktiviteter. Målet er, at der skabes en tilsvarende løsning for vores lejere af bygninger, pladser og terminaler, hvor lejerne kan tilgå information om deres lejemål, se deres energiforbrug og indmelde fejl og mangler. Når GIS løsningen og asset management systemet er fuldt implementeret, overvejes det at give særlig adgang til forskellige data til lejere, brugere, kunder, samarbejdspartnere og interessenter med uddan nelses og forskningsformål. Det vil samtidig kunne bidrage til mere fleksible og gennemsigtige partner skaber, der arbejder sammen mod grøn forretnings udvikling, erhvervssymbioser og cirkulære løsninger. Som eksempel kan nævnes det tætte samarbejde med Aalborg Universitet, hvor Port of Aalborg er åben for idéer for at skabe testområder og udviklingsprojekter for universitetet, som efterfølgende kan give stor værdi i form af dybdegående viden og testresultater lavet af de nye fagspecialister. Større tilgængelighed og adgang til flere data vil være særdeles fordrende og styrke samarbejdet yderligere. Om Port of Aalborg:

• Danmarks femtestørste havnesystem målt på godsmængde • Multimodal logistikhub med vand, land og jernbane • 4,1 mio. m² arealer både nord og syd for Limfjorden • 100 etablerede virksomheder på havnens arealer • 162.000 m² pakhuse og kontorer • Jernbaneterminaler med opkobling på det europæiske jernbanenetværk • Direkte feederrute til Hamburg og Bremerhaven • 10,4 m vanddybde • 7 km kajstrækning • 5 km til E45 og 15 km til Aalborg Lufthavn • Eget transportcenter

Landhævning og vandstandsstigning Skagen har også en unik beliggenhed, når det handler om klima og den stigende vandstand. Den nordlige placering betyder, at landområderne som følge af sidste istid hæver sig med op til 3 mm/år1

AF

Vandstandsstigningen ved Skagen er gennemsnitligt beregnet til 3–4 mm/år i perioden 1990–2021. Lige nu er konklusionen derfor, at land og vand overord net set hæver sig med næsten samme hastighed, og at den relative vandstand dermed er stort set uændret over de sidste 30 år. Dette vil dog ikke vare ved, idet vandstandsstigningsraten fortsat vil øges.

Skagen Havn er med sin unikke beliggenhed på toppen af Danmark et vigtigt knudepunkt for den internationale skibstrafik og den danske fiskerflåde. Den lette adgang til de store fiskeområder i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen har gjort Skagen til Danmarks største fiskerihavn. Efterspørgslen på at drive forretning fra havnearealerne i Skagen er steget voldsomt gennem de sidste 10 år. Det har medført, at havnen har investeret stort i udvidelser over to omgange –først mod syd og sidst med 190.000 m2 mod øst. De nye arealer vil blive rammen om fremtidens Skagen Havn med fokus på 5 forretningsområder: Fiskeri og bearbejdning, maritim service, gods og bunkring, krydstogt og oplevelsesøkonomi samt

arealudlejning. Forretningsområderne vil sammen give en robust maritim erhvervsstruktur med stærke værdikæder.

Skagen – med fremtidens havn på toppen af Danmark Højdemålinger af Skagen Havn viser, at havnen sætter sig over tid. Det er af afgørende betydning, at sætningernes størrelse bestemmes og indregnes i fremtidens klimasikring af havnen. Til dette har Skagen Havn taget ny teknologi i anvendelse med brug af satellitdata i kombination med radarreflektorer. Figur 1. Sætninger på Skagen Havn i perioden 2012 – 2021 (højdefikspunkter). 1Pers. komm. m. professor Per Knudsen, DTU-Space WILLY B. HANSEN, SKAGEN HAVN, SAMT KARSTEN VOGNSEN OG NIELS BROGE, GEOPARTNER INSPECTIONS

4

GEOFORUM • SEPTEMBER 202216

Figur 3. Radarreflektor på Skagen Havn Figur 2. Beregninger for havneområdet med de 4 reflektorer, stenmoler og bygninger. 4

Ligesom de fleste andre havnearealer i Danmark hviler store dele af Skagen Havn på opfyld. Vægten af de enorme opfyldsmængder forårsager kompri mering, sammentrykker havbunden og forårsager sætninger af varierende størrelse over kortere eller længere tid – alt efter den geologiske sammensæt ning af havbund og opfyld. Det typiske mønster er, at sætningsraterne er størst i starten og aftager eksponentielt over tid, indtil de når en blivende Gentagnestørrelse. højdemålinger på den gamle del af Skagen Havn viser, at der fortsat er sætninger på 1–5 mm/år, og mest udpræget i det nordøstlige område, se figur 1. Målingerne er udført med præcisionsnivellementsudstyr til en række fikspunkter hvert 3. år siden 1990’erne. Beregningerne viser i grove træk en lineær tendens, dvs. konstante sætningsrater gennem de sidste 10 år. Sætningerne har altså på den nordlige del af havnen fortsat en størrelse, der er på niveau med vandstandsstigningen. Det er derfor af afgørende betydning, at sætningernes størrelse bestemmes og indregnes i fremtidens klimasikring af havnen. Satellitdata og radarreflektorer Derfor har Skagen Havn i samarbejde med Geopartner Inspections udviklet et nyt innovativt koncept til at følge og dokumentere sætningerne på hele havneområdet. Det sker ved hjælp af satellitdata, som stilles frit til rådighed af EU, og som er sikret kontinuert frem til mindst 2030 med forventning om yderligere forlængelse. I forbindel se med den seneste udbygning af havnearealet blev der opstillet 4 radarreflektorer, se figur 3. En radarreflektor er et passivt instrument uden sårbar elektronik. Radarreflektoren kan samtidig fungere som et fikspunkt med nøjagtige koordinater. Skagen Havn overflyves ligesom alle andre områder i Danmark hver 6. dag af en satellit, der producerer radarbilleder. Efter få måneder kan tidsserien af disse billeder sam menlignes, og der kan beregnes landbevægelser med mm nøjagtighed, se figur 2. Udover radar signalet fra reflektorerne leverer radarbillederne store mængder målepunkter, som typisk er refleksioner fra bygninger, bygningsværker og stenmoler. Radarbilledernes pixelstørrelse på 5x20 m betyder, at man ikke præcist kan udpege målepunktet på den enkelte bygning eller mole, men man kan være sikker på, at retursignalet og tidsserien af målinger er knyttet til samme punkt.

GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 17

18 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022

Figur 4. Beregningen for de 4 radarreflektorer. Vi kalder radarreflektorerne for ”Det dynamiske fikspunkt”, fordi koten på fikspunktet kan vedligeholdes alene ved hjælp af satellitbereg ninger. Reflektoren er desuden udstyret med et GPS punkt (basestation), som gør det muligt at måle DVR90 koter med GPS med en nøjagtig hed, der er bedre end 1 cm. I tilgift kan basestationen også anvendes i forbindelse med kortlægning fra luften fx som referencestation for dronebaserede fotogrammetri eller LiDAR Reflektorernekampagner.påden nyeste del af havnen blev opsat ultimo marts 2021. Frem til juni 2022 er der udført fire beregninger af hele havneområdet. Sætningsudvikling bestemmes Beregningerne, der er vist i figur 4, viser en bevægelse af det nye område på havnen i perioden marts 2021 – juni 2022 på mellem 1,6 cm ved den nordligste reflektor (RRF01 00027) og 17 cm på den sydligste (RRF01 00030). Helt som forventet viser beregningerne også, at sætningshastigheden er aftagende. Bevægel sen i området er beregnet i satellitgeometri. Den vertikale komponent af bevægelsen (sætningen) af området kan ud fra dette estimeres til mellem 1,9 og 20 cm i løbet af perio den. Udviklingen i sætningen vil blive fulgt nøje med nye beregninger for at kontrollere, at kajhøjden ikke kommer under den projekterede minimumskote. Beregningen af området viser desuden, at de nyanlagte stenmoler sætter sig som forventet –ligesom der stadig forekommer sætninger på den gamle del af Skagen Havn. Hertil skal nævnes, at sætninger på de gamle havnearealer ikke alene er et Skagen fænomen, men noget, som ses i stort set alle danske havne.

Det bedste grundlag for klimatilpasning Opsætning af reflektorerne og anvendelsen af satellitdata har givet Skagen Havn en innovativ og effektiv mulighed for at følge sætningerne på havnen tæt på realtid. Den stigende vandstand sammen med de lokale landsætninger vil over tid kræve behovsstyrede investeringer i klimasikring for at beskytte havnens forretninger og infrastruktur.

Det er derfor vores vurdering, at anvendelse af satellitdata i kombination med radarreflektorer vil give havnen det bedst mulige beslutningsgrundlag for at tilpasse og planlægge indsatsen mod fremtidens klimaudfordringer.

I dag er jeg Junior Engineer og arbejder med digital og miljødesign hos Port of Aalborg. Til dagligt sidder jeg med digitalisering af byggeri og anlæg. Her er der sket meget den seneste tid, idet vi har indgået aftaler om udarbejdelse af en fælles webbaseret GIS platform og igangsat droneoverflyvninger til kortopdatering, vedligeholdelse af bygninger og anlæg og volumenberegninger.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 19

I parforhold med Dennis, som jeg mødte året efter, jeg flyttede til Danmark. Til dagligt arbejder han med virksomhedsoptimering til erhvervskunder. Da vi begge elsker dyr og er opvokset i familier med katte, hunde, høns og heste, bruger vi en del af vores fritid som frivillige hos Dyrenes Beskyttelse.

Hvad er din baggrund?

Jeg har altid haft interesse i at forstå, hvorfor bygninger ser ud, som de gør, og hvorfor vejsyste mer er lavet, som de er. Det er denne nysgerrig hed af, hvordan tingene hænger sammen, som gjorde, at jeg endte med at tage en uddannelse inden for byplanlægning. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Det skal være spændende at gå på arbejde, for så følger en naturlig nysgerrighed og interesse for udvikling. Jeg trives med at have et bredt spektrum af opgaver, som udfordrer mig på alle mine kompe tencer og giver større variation i hverdagen. Derud over synes jeg, at fleksibilitet og hjemmearbejdsdage bidrager til en bedre planlagt arbejdsuge.

Opsamling og indregistrering af data gør, at det bliver nemmere og hurtigere at finde frem til de nødvendige informationer. Derudover skaber det et bedre beslutningsgrundlag til, når der skal indtænkes vedligeholdelse, nye projekter, investe ringer eller udvidelser af byggeri og arealer. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Jeg tror, at den næste store opgave mange steder bliver standardiseringer af al den data, der i dag bliver presset ind i den digitale verden. Der er simpelthen så mange informationer og mulighe der, at man skal være virkelig skarp på, hvad det er, man har brug for, og hvordan, man nemmest kommer til det.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Navn Anda Varna Alder 30 år Stillingsbetegnelse Junior Engineer, Digital & Environmental Design Hvor i landet bor du? Nørresundby Hvor i landet arbejder du? Aalborg

Portræt af et Geoforummedlem

Samtidig er vi i gang med at introducere et asset management system til registrering og vedligeholdelse af vores bygningsmasse. Ud over GISprojekter arbejder jeg også med projekter om bæredygtig medarbejdertransport og design af rekreative naturforbindelser, som kan bidrage til en lidt grønnere hverdag.

Jeg har en baggrund som bygningskonstruktør, der senere blev suppleret med en kandidatgrad i urbant design. Allerede fra mit praktikophold begyndte jeg at lære om de forskellige muligheder, som digitalisering kan tilbyde. Det har givet mig en meget dybere forståelse for, hvordan de forskellige datalag inden for planlægning og klimatilpas ning kan bruges til at sikre det rigtige beslutnings grundlag til fremtidsudvikling. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche?

Efter COVID 19 pandemien kan man virkelig mærke, at folk har forstået vigtigheden af data. Ofte hører man om digitalisering af eksisterende data samt smartere brug af digitale værktøjer. Det gør, at der er endnu større pres på udvikling af fælles løsninger på tværs af systemerne, som skal ”snakke” sammen. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Hvad er din civile status?

I luften med droner Torsdag2022 den 8. september kl. 09:30 - 16:30 KOMPETENCEUDVALGET I år har vi en række spændende oplæg, som fokuserer på den del af dronen, der skaber værdien – nemlig sensorerne. Kom og hør, hvordan forskellige private og offentlige droneoperatør bruger blandt andet LiDAR til at skabe ny viden for deres kunder og organisationer. Sted Slagelse Brand og Redning Slagelse Landevej 3 4220 ProgramKorsørog tilmelding, se: geoforum.dk/kursus 20 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 I luften med droner 2022 8. september i Korsør Byvandring i den bæredygtige bydel Nye 22. september i Nye (Aarhus) Tour de GIS 11. oktober i Roskilde Morgendagens GPS-opmåling og positionering 12. oktober i København Studerendes dag ved Kortdage 2022 16. november i Aalborg Kortdage 2022 16.­18. november i Aalborg Webinar: Kriminalitets-GIS 8. december Se Komtetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 2022 på: https://geoforum.dk/kursus Arrangementer Byvandring i Bydelen Nye Torsdag den 22. september kl. 15:00 - 17:00 ARR. VEST Kom og få en spændende rundvisning i den bæredygtige bydel Nye, der ligger ca. 10 km nord for Aarhus og bygger på værdierne liv, variation og balance. Drømmen om et liv, hvor familie, fællesskab, natur og smuk arkitektur er i Arrangementetcentrum. afsluttes med en kop kaffe hos den lokale købmand og kaffebar, NYMA. Sted NYMA købmand Nye Høvej 5 8200 ProgramAarhusogtilmelding, se: geoforum.dk/kursus Foto: Ib Sørensen Tour de GIS Tirsdag den 11. oktober kl. 10:00 - 16:00 Sommeren 2022 har budt på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv? Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter? Kom og hør de rutinerede kræfter fra Folkemødet, Roskilde Festival, Smukfest, Politiet og fra flere kommuner, når de fortæller om, hvordan de bruger GIS til at planlægge de store arrangementer med. Og hør også om, hvordan det forløb, da Tour de France kom cyklende igennem Sønderborg Kommune. Sted Roskilde Festival (Hal 1) Rabalderstræde 7 4000 Roskilde KOMPETENCEUDVALGET

- Monitorering af sætninger med brug af radarreflektorer - Land- og søopmåling, situationsplan, visualisering, afsætning og tilstandsvurdering - Tinglysning - Digitale løsninger til visning af 2D og 3D data - Ledningsregistrering, LER, drift- og vedligeholdelsesløsning Ring og få optimeret jeres vedligehold, opnå et styrket beslutningsgrundlag og få sikret jeres aktiver. Kontaktperson: Karsten Vognsen Telefon: 51517351 Email: kvo@geopartner.dk Hjemmeside: https://geopartner-inspections.com/

Efterårets WSP-arrangementer

Kom til Vandløbs-dage d. 10 & 11 november i Middelfart Tilmeld dig på: https://www.wsp.com/da-DK/events/vandlobsdage

Kontaktperson: Thomas Rokkjær Telefon: 30950774 Email: thomas.rokkjaer@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-DK/hubs/informatik

Digitalisering og fremtidssikring af din havn med Geopartner

Over sommeren har vi arbejdet med et nyt spændende produkt fra Pix4D - vores foretrukne leverandør af software til fotogrammetri. Denne gang er det dog hardware, som virksomheden har lanceret i form af den håndholdte viDoc RTK Rover. I kombination med en iPhone/iPad med LiDAR giver viDoc RTK Rover mulighed for hurtigt at lave nøjagtige og detaljerede 3D-modeller på steder, hvor det er vanskeligt at flyve med droner. Datasættet kan efterfølgende kombineres med anden fotogrammetri, scan etc. Kontakt os for en demonstration og en snak om mulighederne. HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos med kort Kontaktperson:aftræk.

GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 21 NYT FRA VIRKSOMHEDERNENYT FRA VIRKSOMHEDERNE

Telefon: 70 26 94 26 Email: Hjemmeside:hans@kortomatic.comkortomatic.com

RTOMATIC

Rover

Traditionen tro vil Graf-dagene være fyldt med spændende indlæg fra forsyningsbranchen med rig mulighed for at udveksle erfaringer på tværs.

Vi laver præcisionsopmåling i vand og på land. Fastslår og dokumenterer tilstanden af havbund og havneværk, samt ejendomme og infrastruktur. Og leverer digitale løsninger, der gør jeres arbejde mere effektivt. Med vores viden om landbevægelser kan vi se ind i fremtiden, så I ikke kun får et øjebliksbillede, men et planlægningsværktøj. Kort sagt, vores løsninger til havne er professionelle og dækker bredt.

FME AR giver kontrol Pix4D viDoc RTK

Mange af vores kunder tester nu brugen af AR baseret på FMEplatformen. Selv uden FME Server går det helt fint. Tre af de største fordele er: Ingen behov for ekstra licensgebyr, Fuld datasikkerhed - ingen data behøver at være uden for din Firewall, og Du kan nemt selv tilpasse funktionaliteten. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kom og hør nyt om programmer, indlæg, deltag på workshops og styrk dit netværk. GML 2.0 makro Vi har nu en Multigraf-makro klar, der kan indlæse og vise en eller flere GML-filer, som afsendes fra LER 2.0 som svar på graveforespørgsler. Makroen kan nemt konfigureres til at anvende forskellige lag og tematisering. Indlæses data i en 3D-fil, vil data også bliver oprettet med koter. Vi demonstrerer gerne, hvis du er interesseret.

Hans Hansen

K

Kom med til Graf-dage d. 12 & 13. oktober i Vejle Der er åbnet for tilmelding til arrangementet på: https://www.wsp.com/da-DK/events/grafdage-2022

Kontakt os gerne for et bud på, hvordan eksempler fra forskellige andre virksomheder kan realiseres i din organisation. Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 2023 7393 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: https://sweco.dk/

Er du med til at sætte retningen i jeres datadrevne agenda eller fagligt interesseret? Vil du gerne vil udnytte de nye muligheder, der opstår i samspillet mellem mennesker, data og organisation, for ultimativt at træffe bedre beslutninger? Så er denne konference noget for dig. Data er et strategisk aktiv med uanet forretningspotentiale. Det er en drivkraft til innovation, muligheder og effektivisering – og en løftestang til at udnytte eksisterende digitale løsninger endnu bedre.

HxGN Networks er en fuldt ud digital GIS- og ledningsregistreringsløsning bygget specifikt for forsyninger og telekommunikation. Den bruges af kunder over hele verden til at designe, bygge, administrere og vedligeholde fysiske HxGNnetværk.Networks danner og vedligeholder bl.a. en digital repræsentation af netværket, topologien og aktiver - en digital tvilling – som sikrer robust modellering, datakvalitet, planlægning, asset management og beslutningsgrundlag. Et vigtigt element af den nye version er en opdateret brugergrænseflade, som hjælper brugeren med at udføre sine daglige arbejdsprocesser nemt og effektivt. HxGN Networks kan anvendes af brugere på mobile-, webbrowser- og desktopklienter. Alle de danske brancheløsninger er også tilgængelige på platformen. HxGN Networks blev tidligere solgt under navnet Intergraph G/Technology. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52 14 15 35 Email: Hjemmeside:jackie.sandgaard@hexagon.comwww.hexagonsi.dk

I Geo har vi også fokus på havnene. Geo’s kerneydelser har altid været nært beslægtet med opgaver på danske havne. Undergrunden er som oftest udfordrende i de kystnære områder. Terrænnært grundvand, blødbundsaflejring, etc. kombineret med de store konstruktioner på havnene har gennem tiden medført komplicerede bygge- og anlægsprojekter. Disse projekter har krævet grundige geotekniske forundersøgelser, avancerede laboratorieforsøg og beregninger. Alt peger på at udviklingen på de danske havnearealer fortsætter. Både når det gælder omdannelser af ældre havneområder til attraktive boligområder, og når det gælder havne-udbygninger, er det vigtig at have styr på Geoundergrunden.harpt.projekter, hvor vi med satellit (radardata) overvåger sætninger på og omkring både Århus Havn og Københavns Havn. Kontaktperson: Peter Viskum Jørgensen Telefon: 31 74 05 38 Email: Hjemmeside:pvj@geo.dkwww.geo.dk

Det store udbrydernummer finder sted i: Fængslet i Horsens, onsdag d. 2. november 2022 Kontaktperson: Sik Cambon Jensen Telefon: 25104151 Email: sca@kmd.dk NIRAS har med udviklingen af app’en Kollecto gjort det let at indsamle data med mobiltelefoner og tablets til f.eks. besigtigelse ved tilsynsopgaver eller til indberetning af data fra offentligheden. Kollecto har en formularbygger, hvor man på få minutter kan have en app klar til opgaven. Kollecto er integreret med NIRAS’ webGIS, KortInfo, hvor der kan anvendes fælles brugerstyring, formularer kan bygges ud fra KortInfo-tabeller og der er integreret samspil mellem Detdata.betyder, at data indsamlet i Kollecto med det samme kan ses i KortInfo. Dermed er det muligt på kontoret at se, hvor langt man er med indsamlingen af registreringer. Kontakt os for praktiske eksempler, som vi gerne deler. Kontaktperson: Line Beierholm Telefon: 60394429 Email: line@niras.dk Hjemmeside: webgis-kortinfo/kollectohttps://www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering/

Geo og danske havne

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE 22 GEOFORUM • SEPTEMBER 2022

Ny hovedrelease af HxGN Networks Besigtigelse og indsamling af data KMD Insight ’22 konferencen

Fremtidens organisation er ikke bare digital – den er datadrevet Kom med på fængselsflugt den 2. november 2022, når vi sprænger rammerne og undersøger, hvordan data kan være med til at låse op for fremtidens datadrevne Danmark.

Videre.ermeget glade for at have skabt en udbudsportal til Vejdirektoratet med højt fokus på brugervenlighed for både Vejdirektoratets medarbejdere og for brugere, der klikker sig ind på portalen. Læs mere om løsningen her, og ræk ud, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan strømline din udbudsforretning, se: https://atkins.dk/nyheder/udbudsportal-for-vejdirektoratet/ Er du softwareudvikler, og vil du være med til at skabe lignende løsninger?

For Vejdirektoratet har Atkins Danmark udviklet en ny fleksibel og konfigurerbar udbudsportal. Portalen, der er baseret på vores standardsoftware, cFlow, gør det muligt for brugeren at danne sig et hurtigt overblik over Vejdirektoratets udbud og er samtidig et fleksibelt arbejdsredskab for Vejdirektoratets medarbej-

Lige nu har du mulighed for at blive en del af teamet. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: Hjemmeside:johan.hartnack@atkinsglobal.comatkins.dk

OneDoor i Septimavirksomhedernehavne-OneDoorgivernemoghurtigadgang til information på kort og via søgninger i både offentlige data og virksomhedens egne forretningsdata. Det har flere af de største danske erhvervshavne fået øjnene op for. Esbjerg Havn var den første kunde til OneDoor, som havnene har døbt “OnePort”. Siden er flere kommet til, senest Odense Havn. I OnePort vises fx lejekontrakter, skibsanløb, kajnumre, tekniske dokumenter og meget mere. Kortet viser position for mobilkraner, køretøjer og andet grej. Forbrug aflæses ved et enkelt klik på en strømbuk – og data hentes direkte fra Energinets datahub. Ortofotos og dronefilm kombineres med dybdemålinger i bassinerne, og med et værktøj til anløbsplanlægning kan havnen sikre sig, at skibene kommer til den rette kaj. OnePort er et eksempel på, hvordan Septima OneDoor let tilpasses forskellige Hjemmeside:Email:Telefon:Kontaktperson:brancher.BoOvergaard91326940bo@septima.dkseptima.dk

8. sept. i Glostrup ”ArcGIS Pro Essentielle arbejdsgange” - 13. - 15. sept. i Glostrup Se mere på: geoinfo.dk/Uddannelse

GEOFORUM • SEPTEMBER 2022 23

Dansk Esri Konference 2023 Sæt kryds i kalenderen den 9.-10. maj 2023, hvor vi igen er klar med Dansk Esri Konference, denne gang i Odense. GIS-kurser Er du ny inden for GIS og gerne vil i gang med at opnå GIS-kompetencer inden for desktop samt kendskab til ArcGIS Online, så deltag i vores ArcGIS ”IntroduktionPro-kursusforløb:tilGIS”-7.-

En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1500 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af Derudovergeodatabranchen.bliverGeoforums

Udbudsportal med fokus på brugervenlighed

side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.

Det sker i Geoinfo Deltag i gå-hjem-møde og bliv opdateret om den nyeste geospatiale teknologi den 21. september kl. 13-16.30. Du kan være med på en af vores tre lokationer i Aalborg, Kolding eller Glostrup, hvor vi deler ud af det nyeste inden for ArcGIS Online, ArcGIS Desktop og ArcGIS Enterprise – direkte fra Esri UC2022. Se program og tilmeld dig her: www.geoinfo.dk/events

NYT FRA VIRKSOMHEDERNENYT FRA VIRKSOMHEDERNE

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: Hjemmeside:dorthee@geoinfo.dkgeoinfo.dk Stillingsopslag, der bringes på bliverwww.geoforum.dk,rentfaktiskset

Er du en early bird? Tilmeld dig årets Kortdage senest den 15. september og få deltagergebyret til en reduceret pris. Kortdage 2022 foregår i Aalborg i dagene 16.-18. november www.kortdage.dk/tilmelding2022.