Den Blå Kant: Strategi for Svendborgs relation til vandet

AF ANNA ALS, SVENDBORG KOMMUNE

Svendborg Havn er det mest udsatte område i hele kommunen i forhold til risiko for ødelæggende oversvømmelser både fra havet og fra regnvand. Derfor arbejder kommunen lige nu med en strategi for, hvordan vi skal leve med vandet i fremtiden på havnen.

Med klimaforandringer, fl ere og kraftigere højvande og skybrud, kan mødet mellem vand og land blive voldsomt og med negative konsekvenser.

Svendborg Havn er landets bedst bevarede industrihavn og rummer kulturarv af særlige og uerstattelige værdier i både et lokalt og nationalt perspektiv. Stort set alle bevaringsværdige bygninger og samlede kulturmiljøer ligger inden for et område, der oversvømmes ved en højvandshændelse på kote 1,4 – 2,0 m.

Havnen er samtidig byens hjerteblod, og den nære kontakt til vandet er en vigtig del af den maritime identitet og havnens historie.

Svendborg Kommune har fået kortlagt hvilke værdier, der risikerer at gå tabt ved fremtidige højvandshændelser på Svendborg Havn. LNH Waters har hjulpet kommunen med kortlægningen og har anvendt programmet Skadesberegner, som GeoFyn har videreudviklet fra DTU’s skadesanalyseprogram. Analysen omfatter et samlet billede af tab af værdier – både materielle og immaterielle. Beregningerne viser, at en enkelt hændelse i fremtiden giver langt større skader end i dag, fordi den daglige middelvandstand stiger. Fx beregnes skaderne ved en højvandshændelse, der statistisk sker hvert 100 år til ca. 170 mio. kr. i dag. En 100års hændelse i år 2100 beregnes til at koste mere end dobbelt så meget.

Analysen viser også, at der er en risiko for tab af værdier på ca. 17 mio. kr. årligt samlet for Svendborg Havn.

For at hente ideer til, hvordan det stigende havvand kan håndteres på en måde, så der fortsat sikres en god kobling mellem vandet, kulturarv, by og havn, gennemførte Svendborg Kommune i 201718 en projektkonkurrence om Den Blå Kant.

Vinderprojektet blev en sluseløsning ude i vandet frem for en digeløsning inde på kajkanten. En løsning, som er dyrere, men som blev vurderet som den bedste løsning med hensyn til nærheden til vandet, havnens kulturarv og rekreative værdier. Projektet foreslår to sluseløsninger med klapper på havbunden og en kombineret sluse og broløsning ved Træskibshavnen. Alle tre sluser kombineres med en række højvandsmure på land.

Vinderforslagets stormflodssikring etableres på den ydre del af havnen. Det gør det muligt at friholde hele den indre del af havnen for forhøjede kanter og bevare nærheden til vandet i byens møde med havnen. Illustration: EFFEKT Arkitekter. Regnvand ledes til havnen; Det indre havnebassin bruges som opsamlingsbassin ved skybrud, hvor vandet ledes af skybrudsvejene og udledes direkte i havnen. Illustration: EFFEKT Arkitekter.

En central udfordring er imidlertid, at tidsplanen for realisering afhænger af i hvilken takt, der kan sikres den nødvendige finansiering til projektet. Det økonomiske overslag for en samlet realisering udgør op til 700 mio. kr. Det kommunale anlægsbudget vil ikke kunne finansiere løsningen inden for en overskuelig årrække. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om finansieringen delvist skal komme fra berørte grundejere eller øvrige interessenter.

Samtidig ændrer forudsætningerne for løsningsforslaget sig i takt med byudviklingen. Spørgsmålet er, om investeringer til sluseanlæg vil stå mål med de værdier, som er der i dag og i fremtiden.

Svendborg Kommune er derfor blevet pilotkommune i ”Byerne og det stigende havvand”, der er et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania. Resultatet bliver en handleplan for håndtering af risiko både på langt sigt og i en mellemliggende periode, indtil der er realiseret en samlet løsning. Handleplanen vil omfatte den samlede klimatilpasningsløsning, etapevis realisering, linjeføring, sikringskote, pris og finansieringsstrategi. Frem for at klø på med en ren anlægsteknisk projektmodning af vinderforslaget, er formålet med pilotprojektet her i stedet at stoppe op et øjeblik og give rum til at kvalitetssikre, forventningsafstemme og justere kursen efter behov.

Som led i projektet har Svendborg Kommune derfor overvejet alternative muligheder til vinderforslaget via en DAPPanalyse, der er designet til komplekse projekter med en meget usikker fremtid. Gennem analysen er udfordringer blevet kortlagt og alle mulige løsninger er blevet sammenholdt med visionerne for havnen. På den baggrund er der udarbejdet forskellige strategier. Kommunalbestyrelsen har udvalgt en række kriterier for, hvad klimasikringen skal kunne. 4

Visualisering af sluseåbning og højvandsmoler mellem Udrustningskajen og Honnørkajen. Illustration: EFFEKT Arkitekter.

Visualisering af oversvømmelse på Svendborg Havn til kote 3,0 m.o.h. Illustration: Svendborg Kommune.

Derefter har de vægtet hvert kriterie. Strategierne fik tildelt point ud fra kriterierne og vægtningen. Konklusionen blev, at den strategi, der scorede højest, er en ydre sikring af havnen, som det også er foreslået i vinderforslaget.

Svendborg Kommune er aktuelt i gang med at planlægge realiseringen af første etape af højvandssikringen i den sydlige del af havnen, der ligger lavest og indeholder flest værdier. Det bliver en ydre sikring kombineret med en længe ønsket stiforbindelse over vandet. En sikring af dette område forventes at give en årlig økonomisk risikoreduktion på 5,6 mio. kr. alene for dette område. Kommunalbestyrelsen har prioriteret anlægsmidler som en del af finansieringen og kommunen planlægger at søge tilskud fra den statslige kystpulje, der administreres af Kystdirektoratet. Anlæg af denne etape forventes realiseret inden for fem år.

Arbejdet med klimatilpasning af Svendborg Havn er et langt, sejt træk. Der er gennem hele processen behov for at tænke sig om, så de store investeringer, der kræves, bruges rigtigt, og så byen stadig har en god relation til havet – både i dag og i fremtiden.

Visualisering af Søndre Havn, der vil blive beskyttet, når den første etape af højvandssikringen realiseres. Model fra Svendborg Kommune.

Webinar om de nye digitaliseringsstrategier Vi giver en overfl yvning på, hvad de nye digitaliseringsstrategier har af betydning for Geodata-branchen. 25. aug. 2022

Geoforum Workshop: I luften med droner 2022 I år har vi en række spændende oplæg, som fokuserer på den del af dronen, der skaber værdien – nemlig sensorerne. 8. sep. 2022 Korsør

Tour de GIS Kom og hør de rutinerede kræfter fra Folkemødet, Roskilde Festival og Politiet, når de fortæller om, hvordan de bruger GIS til at planlægge de store arrangementer med. 11. okt. 2022 Roskilde

Morgendagens GPS-opmåling og positionering Med fokus på anvendelse får deltagerne ny viden om GPS-opmåling og betydningen for vores arbejde med positionering, geodata og integration af disse i fremtiden. 12. okt. 2022 København

Uddannelsesdagen ved Kortdage 2022 Ved uddannelsesdagen ved Kortdage 2022 stiller Kompetenceudvalget skarpt på uddannelse inden for geodata og GIS i Danmark. 16. nov. 2022 Aalborg

Webinar: Kriminalitets-GIS Hør om, hvordan politiet arbejder med GIS og kriminalitetsdata, forsikringsselskaber bruger data til risikovurdering og prissætning, og hvordan man kan bruge GIS og borgerinddragelse til at skabe trygge byrum. 8. dec. 2022

Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus