9 Tidsfrist for guldudstillere for materiale til konferencekataloget ved Kortdage 2022

Op gennem især sidste halvdel af 1800 og starten af 1900tallet voksede nye industrihavne frem; ofte som meget markante udvidelser af eksisterende havneanlæg. De seneste mange årtier har især været præget af anlæg af lystbådehavne og rea li sering af store industrielle havneudvidelser som i Esbjerg, Århus og Thyborøn for blot at nævne et par stykker.

For mange var vandvejen oplagt til rejser mellem landsdelene. Et utal af færge og transportruter udgjorde et tætmasket net af marin infrastruktur. Alle, der i dag nyder en tur med færge som rekreativt øhop eller på bilferie til Norge, kan glædes over de mange færgeruter, der stadig eksisterer med tilhørende færgehavne. Engang var der bare mange fl ere.

I takt med udbygningen af vej og jernbanenettet, blev der også bygget dæmninger og broer, hvilket naturligvis ændrede færgeruter og gjorde mange overfl ødige. Det skete selvfølgelig i udviklingens tegn, og broerne bandt Danmark sammen på nye måder. Et eksempel er opførelsen i 1960erne af broer og dæmning, der i dag forbinder Fyn med Langeland via Tåsinge og Siø, og som skulle skabe udvikling på Langeland. Onde tunger vil vide, at mange langelændere havde pakket bilen til ind vielsen og så konturerne af Langeland fortone sig i bakspejlet for sidste og eneste gang.

Mere og mere fragt kommer ud på vejene og transporteres i større og større skibe samtidig med, at behovet for manuel arbejdskraft deci meres. Fiskeri uddør som erhverv mange steder. Dette udskilningsløb er foregået gennem de seneste 50 år, hvor ganske få havne i forhold til tidligere varetager losning og lastning. Der er selvfølgelig stadig erhvervsmæssig aktivitet på en del havne, og fx service for off shore industri driver økonomien fl ere steder.

Generelt tømmes industri og fi skerihavnene landet over for deres oprindelige funktioner. Til gengæld er det blevet attraktivt at bo eller at have kontor eller kulturvirksomhed på havneområder. Der er bygget nyt, og gamle pakhuse er forvandlet til eksklusive boliger. Havnene har fået ny funktion. Og nyt liv.

”En kaj har nu engang den højde, en kaj har”, udtalte en havnedirektør og ven for nogle år siden. Men vandet stiger i havet, og vi ser frem imod kraftigere stormfl oder og større oversvømmelser. Hvad enten det gælder ældre by og havnekvarterer eller nyopførte ejendomme på tidligere industriområder, så er vi i Danmark ikke rustet til fremtidens klima. Det er efterhånden – endelig, kan man fristes til at sige – gået op for de fl este havne og kommuner i Danmark.

Der arbejdes på livet løs med at fi nde løsninger på, hvordan vi kan klimatilpasse havnene til fremtiden. Det er ingen let opgave, og det kræver forståelse for vandudfordringerne, samarbejde og prioriterede indsatser til risikohåndtering i den videre udvikling af de danske havneområder.

Hundested Havn. Havnen blev anlagt i 1897 som en såkaldt ø-havn. Gennem senere udvidelser blev havnen ”landfast” med Sjælland (© Foto: Hunderup Luftfoto/Kystdirektoratet).

Husk, at du også kan streame den imponerende UC22-plenary og blandt andet høre om den rolle, GIS spiller for løsningen af mange af verdens udfordringer.

Vi er netop vendt hjem fra Esri User Conference, verdens største GIS-konference med masser af ny viden, nyheder og inspiration i baggagen.

På tre gå-hjem-møder fortæller vi dig om de seneste opdateringer og nyheder indenfor ArcGIS Online, ArcGIS Desktop og ArcGIS Enterprise.

Arrangementet finder sted samtidigt på vore kontorer i Kolding, Aalborg og Glostrup, hvor vi slutter af med en sandwich og en øl/vand.

SEPTEMBER

BELLA CENTERET Smarte og bæredygtige løsninger til vandforvaltning.

SEPTEMBER

KOLDING/AALBORG/ GLOSTRUP Ny viden indenfor ArcGIS Online, ArcGIS Desktop og ArcGIS Enterprise.

OKTOBER

BLOX Geoinfo er sponsor på arrangementet og stiller ArcGIS til rådighed for deltagerne, som batler om viden og om at skabe innovation.