2 minute read

Historisk perspektiv over Danmarks havne

Bugter, vige og åmundinger udgør naturlige havne og har været omdrejningspunkt for bosætning, fi skeri, udskibning, transport og handel, siden stenalderfolket bosatte sig langs de danske kyster.

Hanstholm Havn. Havnen blev indviet i 1967 og er den nyeste større havn i Danmark. Den er anlagt på det mest barske hjørne af den jyske vestkyst i forhold til bølgeenergiforhold (© Foto: Hunderup Luftfoto/Kystdirektoratet).

AF CARLO SØRENSEN, KYSTDIREKTORATET

Historisk set har nærhed og adgang til vand været en styrende faktor i samfundsudviklingen i Danmark. Dette gælder også placeringen af havneanlæg og deres funktion. Opdelingen mellem forskellige typer af havne er ikke helt simpel, men sker ofte på baggrund af deres konstruktion, funktion eller geografi ske topografi .

Som eksempler på havnetyper opdelt ud fra deres konstruktion er bolværk, skibsbro, bassinhavn, molehavn, øhavn, slusehavn og storhavn, der indeholder fl ere elementer. Eksempler på en topografi sk opdeling er naturhavn, åhavn/kanalhavn, norhavn, fjordhavn og strand/kysthavn. Endelig kan en inddeling på baggrund af funktion indeholde trafi khavn, industrihavn, færgehavn, fi skerihavn, fl ådehavn, jolle/lystbådehavn og specialhavn (fx værft, oliehavn) (1Harnow et al., 2008).

Naturligvis har mange havne haft samtidige funktioner, der op mod nyere tid er blevet fl ere, færre eller er forvandlet helt efterhånden, som behovene har ændret sig. Det kan være små ladepladser og udskibningshavne for råstoff er og landbrugsvarer, der mistede deres oprindelige funktion, og måske i dag er lystbådehavne. Op gennem historien er der også vidnesbyrd om, at mindre havne helt er opgivet som følge af stormfl oder. For mange af de danske havne gælder dog, at de gennem århundreder – og i takt med ud vikling i både skibsfart og ingeniørkunst – gradvist er blevet mere dominerende og synlige i det danske kystlandskab.

Handlen og industrialiseringen udvikler havnene

Der er gang i handlen, og der tjenes penge under industrialiseringen i 1800tallet, så enhver kystby og/eller opland med respekt for sig selv udvikler havnefunktionerne til at kunne håndtere de store mængder landsbrugsvarer og gods, der transporteres mellem landsdelene, eller som indgår i den europæiske og globale samhandel. På havne om råder opfører velhavende købmænd små og store pakhuse, der i perioder bugner med bl.a. luksusvarer fra Fjernøsten.

Korn og animalske produkter eksporteres, og høje kornsiloer bliver opført som monumentale bygningsværker på mange havne i første halvdel af 1900tallet. I takt med industrialiseringens indtog af først dampmaskiner og senere dieseldrevne skibe opføres store kraner til at håndtere læsning og losning. I mange byer opførtes også havnekvarterer 4med boliger til de mange havne arbejdere.

This article is from: