Civica dialog #5

Civica: dialog Information til beboerdemokrater og medarbejdere i boligorganisationen

#5/2016

Ét er teori - noget andet er praksis Når man står på tærsklen til at blive færdig med sin uddannelse, er det meget rart at have ”snust” til, hvad der venter forude. Det kan en praktikplads hjælpe med - og i Civica er Christina Jørgensen lige nu praktikant.

Redaktionen er trukket i sikkerhedsskoene og sikkerhedshjelmen - for dagen står på et indblik i Christinas hverdag.

I et halvt år er hun i praktik i Civicas driftsafdeling, som en del af hendes uddannelse som bygningskonstruktør.

I praktikken er opgaverne mange, og de er også meget forskellige. Hun laver alt fra at inspicere afdelingernes bygninger til at være med ude på byggepladserne.

Det er ikke tilfældigt, at 24-årige Christina har valgt lige netop den her branche, ”jeg har altid interesseret mig enormt meget for bygninger, og allerede i gymnasiet valgte jeg et fag om byggeri”.

Christina ”mødte” Civica første gang, da hun så nybyggeriet på Stenfiskerkajen. Hun har endnu ikke en klokkeklar køreplan for fremtiden. Måske netop derfor er det vigtigt for hende at prøve kræfter med uddannelsens forskellige muligheder. Som bygningskonstruktør har hun mange muligheder at vælge mellem, lige fra at sidde med fra et byggeris spæde start i hænderne på en tegnestue til at være med i opførelsen af et byggeri som projektleder. ”I min praktik i Civica har jeg mulighed for at prøve lidt af det hele. Jeg lærer både, hvordan drift af afdelinger foregår, og jeg får et indblik i de forskellige stadier af nybyggeri”.

For tiden har hun sin daglige gang i Civicas driftsafdeling sammen med afdelingernes inspektører. Her er hun ene høne i hanegården, men det generer hende på ingen måde. ”Stemningen er god, og der er en særlig jargon kollegerne imellem”.

I praktikopholdet er hun særligt glad for den store variation, som dagene byder på. ”Inspektørerne er gode til at tage mig med ud til forskellige opgaver. Og selvfølgelig er jeg også en del af de daglige opgaver - der er nok arbejdsopgaver at tage fat i”.

For Christina har det været en smule angstprovokerende at træde væk fra undervisningen og ind i en virksomhed, men som Søren Kierkegaard udtrykte det: ”At vove er at tabe fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv”.

Hun har heller ikke fortrudt, at hun vovede at tabe fodfæste

for en stund - det har kun været en positiv oplevelse. “Det gode ved at være i praktik er, at jeg får afprøvet det, jeg har lært”, fortæller Christina.

“I slutningen af januar skal jeg tilbage på Erhvervsakademiet Lillebælt og skrive mit afsluttende projekt. Men jeg kan sagtens forestille mig selv i et fremtidigt arbejde som inspektør eller som projektleder i en byggeafdeling. Verden ligger åben”.

Det almennyttige aspekt ”Jeg er positiv overrasket over det arbejde, som en almen boligorganisation lægger for dagen. Civica favner alle, og du føler, at boligorganisationen er med til at løfte vigtige samfundsopgaver”.

“I Civica løfter vi bl.a. vores sociale ansvar ved at byde praktikanter indenfor - vi tror på, at det er gavnligt for begge sider af bordet”.

Inden længe venter arbejdslivet for Christina. Hvem ved, måske ser vi hende i Civica igen?

Civica: dialog #5/2016 - side 2

Skrald - en ressource

Verdens befolkning vokser med ekspresfart. Vi er nødt til at se vores affald som en ressource.

I 1960 var vi 3 mia. mennesker på kloden. I dag er vi 7,5 mia.

I 2050 runder vi 9,7 mia. mennesker på jorden. Prognosen siger, at vores børn og børnebørn i år 2100 skal dele verden med 11,2 mia. andre.

Det er for mange dyster læsning. Befolkningsudviklingen gør blandt andet, at vi er nødt til at spare på de knappe ressourcer. Vi skal tænke på nye måder som beboere på planeten. Hvad kan vi gøre i Civica?

Vores afdeling, Kildemosen, er med i et forsøg, som Odense kommune og Odense Renovation står for. Forsøget er kommet i stand, da vores Folketing er enige om, at vi skal reducere vores mængde af skrald betragteligt. Alt det skrald vi producerer skal så vidt muligt genbruges. Det skal det af den simple grund, at mange af de ressourcer, som vi i dag bruger til at producere en aluminiumsdåse, plastic og papir/ pap ikke kommer fra uudtømmelige kilder i naturen.

En måde at tænke smartere på er at betragte vores affald som en værdifuld ressource. Aluminiumsdåser kan samles sammen og smeltes om til nye dåser eller noget helt andet.

Plasticposer og plasticemballage kan genbruges og bliver til nye plasticprodukter.

Kildemosens beboere er sammen med både andre almene boligafdelinger og parcelhuskvarterer med i forsøget, der strækker sig over en seks måneders periode.

For nogle uger siden var afdelingens ejendomsmester og ejendomsfunktionær på kursus hos Odense Renovation. Her fik de en opdatering på forsøget og mere viden om, hvorfor det er så vigtigt at sortere mere i fremtiden.

I Kildemosen er der selvfølgelig også udfordringer. Affaldsskakterne i opgangene er lukket af og det kræver tilvænning og en ekstra indsats fra beboernes side, at sortere i containerne. Det er vigtigt at gøre det let for beboerne at sortere - og den del af opgaven skal der arbejdes meget mere med.

På sigt skal det lykkes at reducere det affald, som i dag bare bliver brændt af - og ikke bliver genbrugt.

På billedet får ejendomsmester Peter Hallas og ejendomsfunktionær Jesper Nickel Juhl en gennemgang af den avancerede skraldebil, som bl.a. servicerer Kildemosen.

Et foto fra Odense Renovations ”skolestue”, hvor bl.a. skoleelever lærer om skrald og ressourcer. De får f.eks. at vide, at en aludåse er 500 år om at ”forsvinde” og blive til ingenting i naturen. Den produceres af aluminiumsmalm, som slipper op på et tidspunkt. Der bliver altså ikke mere malm på jorden end der er i dag.

Civica: dialog #5/2016 - side 3

Når kræfterne samles I Aarups fælleshus er stemningen sat - bordene er dækket med dug, stearinlys og pynt fra haven.

Anledningen er den første fællesspisning med hjemmelavet mad, og menuen står i dag på karbonader med kartofler og med stuvede ærter og gulerødder til. Dialog-redaktionen tog også plads omkring bordet.

Idéen om at spise sammen begyndte at spire, fordi beboerne ønskede at gøre brug af det næsten nye fælleshus. Huset blev en realitet, fordi fem afdelinger i Aarup gik sammen for at finde et fælles mødested.

”Når vi nu har et fælleshus, synes jeg også vi skal bruge det”, tilføjer Anette.

Hun bor selv i Aarup, og elsker at sætte aktiviteter i gang til glæde for medbeboerne. I fællesskab med Lise udgør de to et aktivitetsudvalg. De har blandt andet holdt høstfest, og lige om hjørnet venter en dag i julehyggens tegn.

Uhhh det dufter Duften og smagen af hjemmelavet mad står Lise bag i aften.

Hendes specialitet er gammeldags mad. ”Vi vil gerne have, at fællesspisningen er både hyggelig og hjemlig. Derfor kommer maden ind på fade og i skåle, som sendes rundt. På den måde falder folk også meget lettere i snak”.

Anette supplerer med, at fællesspisningen hjælper til, at flere af naboerne lærer hinanden at kende - fællesskabet mellem flere generationer er absolut i centrum. Det gør området til et mere trygt og dejligt sted at bo.

Middagsselskabet i Aarup hyggede sig et par timer den tirsdag aften. Ældste deltager var ”blot” 99 år gammel - den yngste 12. Fællesspisning er et glimrende billede på, hvilke muligheder der opstår, når frivillige kræfter samles.

Planlægningen af denne aften står to frivillige for. Det er Anette Andersen og Lise Busk, som Dialogs fotograf fangede i køkkenregionerne, hvor de sætter handlinger bag de gode idéer. ”Lise og Anette fortjener den opbakning de har behov for - og den får de selvfølgelig”, fortæller afdelingsformand Annelise Madsen.

Civica: dialog #5/2016 - side 4

Civica: dialog #5/2016 - side 5

Civica: dialog #5/2016 - side 6

Børnedemokrati! Hvad er nu det?

Fire millioner kroner fra VELUX FONDEN giver mulighed for at udvikle, teste og forankre børnedemokrati i Civica.

VELUX FONDEN har givet 4,2 mio. kroner til projektet med titlen “Inddragelse af børn i almene boligområder via Børnedemokrati - udvikling, test og forankring”.

Den almene boligafdeling “Ved Milestedet” i Rødovre har som den første boligafdeling i Danmark udviklet et børnedemokrati, der er en del af den daglige drift. Erfaringerne herfra bliver nu udbredt til os i Odense, i Århus og Slagelse.

Sammen med to andre boligselskaber og folkene bag børnedemokratiet i Rødovre begynder Civicas udviklingskonsulent meget snart på arbejdet med, at lade børnene få indflydelse på nogle af de mange beslutninger, der træffes i en boligafdeling.

Rikke Rau fortæller: ”I første omgang udvælger vi én afdeling, hvor børnedemokratiet bliver testet, og børnene får mulighed for indflydelse på det boligområde de bor i. Det kan f.eks. være via en fotosafari, ekskursioner og reel indflydelse på bl.a. indretning af udearealer. Udvælgelsesprocessen af Civica afdelingen er ikke lagt fast. Det arbejde går i gang i januar”.

“Der er ingen tvivl om, at afdelingen vi udvælger bliver en, hvor både afdelingsbestyrelse og driftsmedarbejdere har stor lyst og energi til at arbejde med børnedemokrati”.

Rikke Rau er også klar på, at de positive erfaringer og arbejdet med børnedemokrati skal fortsætte - uden særlig hjælp og støtte, når den treårige projektperiode slutter.

Børnene i projektet skal få en klar fornemmelse af, hvad demokrati er. De skal arbejde med demokratiske processer - og lære at respektere processerne og hinanden. De skal få følelsen af, at alle er med i noget der større end dem selv.

En samlende projektleder er ansat. Det er Stine Konradi, der har været initiativtager til projektet - og som kender den almene sektor særdeles godt. Hun er ejer af “Boliglaboratoriet” og har tidligere være ansat som udviklingskonsulent i KAB.

Forankringen i centrum Det særlige ved projektet om børnedemokratiet er forankringen i driften. ”I Civica er beboerdemokratiet en vigtig del, og vi er gået ind i projektet fordi vi gerne vil være med til at løfte et samfundsansvar, der omhandler at lære børn om demokrati så tidligt som muligt. I forvejen har vi haft projekter, hvor børnene har haft indflydelse på f.eks. legepladser, derfor er det naturligt for os at bakke op om et initiativ, der tester børne demokratiet. Det unikke ved dette projekt er, at forankringen af børnedemokratiet er en central del, hvilket vi kun kan se fordele ved”, fortæller Jens Pilhom, direktør i Civica.

God forbindelse Adressen er: dialog@civica.dk eller skriv til redaktionsudvalget hvis du har input eller nyttige informationer, der bør deles med andre: Frank Pedersen: fgp@youseepost.dk Søren Damgaard: sndamgaard@outlook.com Flemming Jensen: flemming.uffe@gmail.com Søren Lund: lund76@gmail.com Shirwa Abdullahi Adan: shirwa.ali@gmail.com Jens Pilholm: jp@civica.dk

Civica: dialog På tur til Gellerup

#5/2016 - side 7

Deltagerne vises rundt i Gellerup.

Bustur og højt humør.

Gellerups kunstgræsbane er allerede landskendt. Klubber udenfor området står i kø for at træne på banen.

Civicas organisationsbestyrelse inviterede i september en busfuld beboerdemokrater på studietur. Turen gik til Gellerup i Århus.

I Århus skulle de tres civica’nere blive klogere på, hvordan boligsociale indsatser og fysiske renoveringer kan gå hånd i hånd - to ting, som normalt kører hver for sig. I Århus stod Henning Winther, boligsocial sekretariatsleder fra Brabrand Boligforening, og programleder Kristian Bjerring Lauritsen klar til at tage imod.

Henning står i spidsen for den boligsociale indsats og Kristian for de fysiske renoveringer og forandringer i Gellerup.

Deres tætte samarbejde er katalysatoren for alle fremtidige forandringer, der skal være med til at forandre Gellerup fra udsat boligområde til attraktiv bydel.

I Instant City I hjertet af Gellerup ligger Instant City, som er bygget af knald-røde containere stablet oven på hinanden: Instant City er et midlertidigt mødested. Her tager mange af de gode idéer i Gellerup form - de udvikles af og i samarbejde med områdets beboere. Det er også hér afdelingsbestyrelserne får syn for sagen. Der er både en model over, hvordan Gellerup kommer til at se ud og beboernes egne idéer hænger rundt omkring.

Civica: dialog #5/2016 - side 8 I Instant City bliver alle de gode idéer og initiativer “tegnet og fortalt”. Den fortælling blev Civica-selskabet selvfølgelig inspireret af - spørgsmålene føg omkring ørerne på Henning Winther og Kristian Bjerring Lauritsen.

Den socioøkonomiske café ”Kaffe Fair” holder også til i containerne, og deres økologiske og bæredygtige mad serverede de til frokost. I caféen arbejder de for at fremme beskæftigelsen og unges muligheder for uddannelse.

Gellerup er i forandring Forandringerne bygger i høj grad på viden om, hvad der virker og ikke virker i udsatte boligområder. Helhedsplanen for Gellerup gennemføres i fællesskab af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Det er den første helhedsplan i Danmark, som kombinerer store, fysiske forandringer med arbejdspladser, erhvervsliv, kulturliv, social indsats og arbejde for en tryggere bydel.

Studieturen bød på en rundtur i området af en af de lokale beboere, som tager del i forandringen. For selvom man ikke har brug for en helhedsplan, kan man sagtens have visioner for det boligområde, som man er en del af. Og dem står de frivillige og beboerdemokraterne i Århus i spidsen for.

Instant City - set lidt fra oven - er et uundværligt samlingspunkt. Turen til Gellerup gav inspiration til Civicas helhedsplaner.

Tak til Erling Bendtsen for de mange gode fotos fra turen.

Gellerup viser sine forskelligheder på mange måder.

“Verdenshaverne” er et grønt og spændende projekt.

På tur rundt i en fysisk helhedsplan. En del jord er solgt til private investorer, der vil blande ejerboliger med almene boliger. Behovene - også hos ikke etniske danskere - forandrer sig i disse år. Mange almene beboere vil gerne eje, men fortsat bo i Gellerup, hvor de kan lide at være.

Civica: dialog #5/2016 - side 9

“Gulerødder” til fællesskaber...

På årets boligkonference i november præsenterede formand Flemming Jensen to nye initiativer, der skal understøtte positive fællesskaber.

I årene frem vil vi udnævne ”Årets nabo” og uddele “Naboskabspuljen”.

Dialog har taget en snak med Civica-formanden om idéerne bag bestyrelsens nye initiativer. Først om “Årets nabo”. ”Prisen uddeles til den nabo, som gør en forskel i en afdeling. Måske samler hun eller han alle naboerne til fællesspisning eller måske har ”Årets nabo” taget initiativ til, at beboerne motionerer sammen - eller noget helt tredje”? ”Der er ingen særlige krav til, hvad det er naboen eller naboerne gør. ”Årets nabo” gør blot en forskel for beboere”. ”Det er beboere i alle Civicas afdelinger, der kan indstille årets nabo eller årets naboer. Årets nabo kåres en gang om året. Der følger selvfølgelig en lille pris med”, lover Flemming Jensen.

Naboskabspuljen Flemming Jensen siger om det andet nye initiativ. ”Vi har også oprettet en naboskabspulje på 100.000 kroner, som alle vores beboere kan søge. Måske vil I gerne anlægge fælles køkkenhaver i afdelingen? Eller måske gøre det til et nyttigt fælles projekt at sortere en større del af jeres husholdningsaffald? Det kan også være, at et initiativ går på, at flere generationer - på kryds og tværs - hjælper hinanden med børnepasning, indkøb, lektier og uddannelse eller noget helt andet. En gruppe af mennesker får måske bare lyst til at gå søndagsture og har brug for refleksveste?

Mulighederne er nærmest uendelige forstås. Puljen er blot øremærket initiativer, som styrker det gode naboskab.

Samtidig må idéen gerne være nyskabende og føre flere initiativer med sig. Puljen kan løbende søges.

Præsentér noget nyt ”Når pengene skal uddeles, lægger vi vægt på, at initiativtagerne har lyst til at fortælle historien og sætte perspektiv på mulighederne bag idéerne”.

Flemming Jensen understreger, at der i udgangspunktet ikke ydes støtte til faste installationer, som f.eks. legepladser, motionsredskaber, fælleshuse osv.

Alt det praktiske om indstilling til ”Årets nabo” og ansøgning om penge fra naboskabspuljen, vil blive markedsført flere steder. I Civica Dialog, på Facebook og på civica.dk.

Materialet til brug for ansøgning er også udsendt til afdelingsformandens elektroniske postkasse.

Hvad den enkelte afdeling vil gøre er op til beboerne og afdelingsbestyrelserne. Måske det var en idé at fortælle om puljen til beboerne på et møde eller næste gang mange er samlet omkring en aktivitet? ”Vi glæder os til at se en masse velbegrundede indstillinger og ansøgninger”, siger Flemming Jensen.

Dialog-redaktionen ønsker alle en glædelig jul!

Civica: dialog #5/2016 - side 10

Persondata passer vi på!

En ny EU-forordning omkring personfølsomme data udfordrer bl.a. de almene boligorganisationer.

Hvilke personlige oplysninger om beboerne må en almen boligorganisation opbevare? Hvordan sikrer vi at ingen udover de medarbejdere, der skal have adgang til “beboerdata”, ikke har eller kan få adgang? Og hvad er personfølsomme oplysninger?

De nye EU-regler bygger i vid udstrækning på de nuværende principper. En ændring er det dog, at bødeniveauet for overtrædelse af reglerne stiger ganske betragteligt. Det kan med andre ord blive rigtig dyrt, hvis der ikke er styr på data, procedurer og forretningsgange.

Spørgsmål melder sig også ift. Civicas videregivelse af oplysninger til tredje part. Det kan f.eks. være afdelingsbestyrelser.

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Civica skal have helt klare svar på fra foråret 2018. Der er allerede regler og lovgivning på området i dag, men en ny EU-forordning træder i kraft i foråret 2018 - og strammer yderligere op.

Lad det være helt klart! Den enkelte borger får flere rettigheder i fremtiden end i dag. Beboere har også krav på, at vi kan dokumentere hvor længe vi opbevarer oplysninger og hvornår vi sletter oplysninger.

Persondataretten udstyrer registrerede personer med en lang række af rettigheder, og pålægger de ansvarlige en række forpligtelser. Dette gælder også for almene boligorganisationer.

I en eventuel retssag gælder omvendt bevisbyrde. Det er eksempelvis Civica, der fremover skal bevise at vi ikke har overtrådt gældende lovgivning.

Positiv evaluering Deltagerne afleverede fine evalueringer efter boligkonferencen 2016.

Lange de fleste var meget tilfredse med oplæg, oplægsholdere, bus og konferencestedet. Det står helt klart efter, at vi har gennemgået evalueringsskemaerne, som deltagerne tog sig tid til at udfylde.

Gode karakterer fik især “Det gode naboskab”, hvor Ernest Holm Svendsen fik de mange beboerdemokrater aktiveret og workshoppen, som Sara Ottesen, medlem af organisationsbestyrelsen og udviklingskonsulent Rikke Rau stod for.

Hindsgavl Slot fik også pæne ord med på vejen. Langt over hunderede deltagere vurderede “service” og “mad og forplejning” til at være “særdeles god” og “meget god”.

Hvis du har lyst til at genopleve boligkonferencen 2016 på ny har du muligheden på vores YouTube-kanal. Klik på linket eller scan koden: https://www.youtube.com/watch?v=DaitYqUBMbo