Civica dialog #2 2018 by Civica

Nr. 2 / April 2018

• Afdeling 53, Stenfiskerkajen, Odense C

BESTYRELSESSEMINARET 2018 Organisationsbestyrelsen i Civica mødtes i januar til det årlige seminar. At afholde et heldagsmøde, hvor der er tid til fordybelse i forskellige emner og lejlighed til at evaluere de seneste måneders indsats, giver rigtig god mening. Modsat de ordinære bestyrelsesmøder, der begynder med en fuld dagsorden med punkter som skal behandles og afklares. Netop bestyrelsesmedlemmernes egen evaluering var første punkt på seminarets program. Indsigt er godt og selvindsigt er vel endnu bedre. Evalueringen fra de elleve bestyrelsesmedlemmer lagde på nogle områder op til positiv kritik. Der var bl.a. diskussion af bestyrelsesmødernes struktur, om brug af elektroniske værktøjer og kompetenceafklarings- og udviklingsforløb for bestyrelsesmedlemmer. Til det sidste punkt er der et nyt samarbejde undervejs, hvor andres erfaringer kommer vores egen bestyrelse og boligorganisation til gode. Hen over de sidste par år er flere bestyrelsesudvalg kommet til. På seminaret kom det frem, at der er behov for at lave et kommissorium (plan over udvalgsopgaver) og en klarere ledelses-, kompetence- og beslutningsstruktur i udvalgene. De forhold ønsker bestyrelsen af få afklaret lige efter repræsentantskabsmødet i år.

Fortsættes nederst på side 3. Flemming Jensen Bestyrelsesformand

I Skt. Jørgen Have laver tre aktive kvinder beboerblad. Resultatet, bladet, er særdeles læsværdigt og kan måske inspirere andre til at gøre noget lignende?

Læs med side

Hvordan er det at arbejde med en boligsocial helhedsplan?

Søg Civicas naboskabspulje! Læs, hvordan du får del i de 100.000 kroner som organisationsbestyrelsen i Civica har sat af til fællesskabsfremmende projekter i afdelingerne.

Læs mere på side

Civica Dialog har besøgt medarbejderne på helhedsplanen i Rising.

Læs mere på side

2 1

BLANDEDE BOLSJER

Hvordan er det at arbejde med en boligsocial helhedsplan? Måske er det mest som med en pose med blandede bolsjer? Nogle er store og søde, andre er små og sure. Nogle er røde og runde og andre er bare blå? Og hvem har ikke lyst til et bolsje?

Til at besvare spørgsmålet får Dialog hjælp af Louise Dahl Nautrup, som jeg møder uden for fælleshuset på Skjalm Hvides Vej i Odense C. Hun står og taler i mobilen. Vi får hurtigt øjenkontakt. Louise er ansat som projektleder på den boligsociale helhedsplan i Rising-området og i Skt. Klemensparken - under Boligsocialt Hus i Odense. Med til historien hører, at Boligsocialt Hus ”bor sammen” med Civica på Carl Nielsens Kvarter. Her sidder lederen af den boligsociale indsats i Odense og et par af kollegerne, der arbejder på tværs af de forskellige planer. En helt almindelig onsdag Det er sidst på formiddagen og der er fællesspisning kl. 12. Et godt og sundt måltid mad til en billig penge. Tilberedt at en gruppe frivillige beboere fra området. Nu vælter det i ordets bedste betydning ind med mennesker. Hej, hilsner, knus og kram bliver sendt rundt i en stadig strøm. Det er tydeligt, at Louise har fingeren på pulsen og kender de fleste

af de mennesker, der går ud og ind af døren. Der er tid til at vende de seneste nyheder, lufte problemer fra i går og få nye aftaler på plads. En gryde skramler ude fra køkken, borde bliver stillet op. Tallerkner og bestik deles rundt ved bordene. Vi sætter os til rette i en sofa for at snakke videre. Seks ord sætter rammen for det arbejde, som ligger i den sociale helhedsplans regi: Tryghed, trivsel, uddannelse, beskæftigelse, forebyggelse og forældreansvar. Det er ”pladsen”, som Louise og de fem kolleger har at brede sig på. Netop beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen er der stor interesse omkring for tiden. Der blæser ”nye” politiske vinde og derfor er det kun glædeligt, at der er fundet penge til et nyt projekt, som vil understøtte en ekstraordinær indsats på området. ”’Projekt Solbakken’, som indsatsen er døbt, skal til at indrette et kontor oppe på torvet i afdelingen til to medarbejdere og tre deltidsmedarbejdere fra Odense Kommunes beskæftigelses- og socialforvaltning. Deres tilstedeværelse ’lige midt i et udsat boligområde’ skal

stå distancen og bringe flere i job eller i gang med uddannelse. Helt konkret”. ”Indsatsen er lagt til rette i et tæt ’parløb’ mellem de kommunale forvaltninger og vores boligsociale medarbejdere. Det er nyt og det ’taler lige ind i’ den dagsorden, som vi arbejder med. Heldigvis har vi mange strenge at spille på”, forklarer projektlederen. Håndholdt indsats Ind ude fra ”kulden” kommer nu Per Posborg. Han forklarer at arbejdet tit er ret ”håndholdt” – lig med tilpasset det enkelte menneske. ”Ofte er det individuelle løsninger der er behov for. Vi kan f.eks. hjælpe til med, at skabe forbindelse mellem job og uddannelse. I øjeblikket arbejder jeg med en gruppe af områdets unge, der har ambitioner om at få en ’food-truck’ ud at køre. De vil lave mad og sælge deres produkter. Jeg havde ’adgang’ til et mobilt køkken og hjælper med at finde stadepladser, lægge budget, udfylde blanketter til Skat og bank, og til at få hygiejnebevis osv.”, fortæller Per. ”Vi har også fortalt ’drengene’ at de skal følge reglerne! Træder de ’ved siden af’ får det konsekvenser. Kommer vi derud er det deres eget ansvar - det har vi sagt klar og tydeligt”, tilføjer Louise.

To engagerede boligsociale medarbejdere - Per og Louise - lige midt i ”kontoret” i Rising.

Kontant afregning Louise, Per og de andre boligsociale medarbejdere oplever selvfølgelig både succeser og det modsatte. Det er vistnok helt almindeligt i arbejdslivet?

Dialogs udsendte reporter havde ikke fundet dagsformen og modet til at gå på vægten. På vej ud af fælleshuset opsummerer Louise meget godt, hvad boligsocialt arbejde handler om.

”Der er kontant afregning, når noget lykkes. Hvis en mor eller far får arbejde eller kommer i uddannelse sender det ’ringe i vandet’ til resten af familien. Det tegner billedet til en ny fremtid med bedre økonomi og sunde vaner. Forældre der bliver stærkere og mere troværdige rollemodeller og børn, der ikke længere får lov til at løbe rundt udenfor til kl. 22”.

”Arbejdet gør noget ved mig! Jeg er helt tæt på mennesker, på virkeligheden og kan gøre dén lille forskel, der kan betyde ganske meget i et andet menneskes liv”.

FAKTA Nogle boligområder har en høj koncentration af socialt udsatte beboere. Fokus og særlige boligsociale indsatser er nødvendige. Indsatserne beskrives i en helhedsplan. De økonomiske grundlag for indsatsen tilvejebringes i Odense mellem områdernes almene boligorganisationer, kommunen samt Landsbyggefonden.

”Jeg tør godt sige, at langt flertallet af beboerne i området oplever os som en troværdig og ’ufarlig’ part i de fleste problemstillinger. Vi prioriterer borgerne allerhøjest. Vi er helt tæt på deres virkelighed og vi handler ’her og nu’. Det betyder at der kun sjældent er to helt ens arbejdsdage”, siger Louise. Efter en portion hjemmelavet mad sammen med Louise, Per og nogle håndfulde beboere møder jeg Mette Sterling. Hun er helhedsplanens ”fitness-dronning” og fylder hver uge flere hold i fælleshuset. Det er både unge og gamle, der har lyst til og brug for motion. I dag har Mette til at opgave at veje og måle fedtprocent på en gruppe kvinder. Ja, der er ligefrem kø for at komme på vægten. Selv en lille forbedring får store smil, rosende og motiverende ord med på vejen. ”At komme ned i vægt kan være et vanskeligt personligt mål, hvis du har andre problemer at slås med. Lykkedes det giver det selvtillid og måske succes på andre fronter. Samtidig får vi kvinderne ud af lejlighederne - de mødes, snakker og hjælper hinanden med forskellige ting”, forklarer Mette.

Mette Sterling i gang med den ugentlige vejning. Et tilbud, som rigtig mange benytter sig af.

Fortsat fra forsiden.

BESTYRELSESSEMINARERET 2018 Kommunikation mellem beboerdemokrater er fortsat et vigtigt indsatsområde. Organisationsbestyrelsen har en ambition om, at sætte sig selv mere i spil! Det skal i fremtiden f.eks. gøres via platformen ”Mit Civica”, der er oppe at køre i år, hvad angår indholdet for beboerdemokrater. Og gennem dialogmøder, ”mere åbne” og levende formandsmøder og at bestyrelsen generelt stiller op til diskussioner - også de knap så behagelige af slagsen. Et andet nyt tiltag er ”træffetid” med bestyrelsen. Er du beboerdemokrat og medlem af en afdelingsbestyrelse, kan du møde op i træffetiden forud for forårets bestyrelsesmøder. Træffetiden ligger i tidsrummet kl. 16.30-17.00. Du møder op i administrationen, Carl Nielsens Kvarter 14, 2. sal tv. (lokale Stadsestuen) uden forudgående aftale. Bestyrelsesmedlemmer vil på skift sidde klar til at svare på dine spørgsmål og høre på dine forslag eller lytte til din kritik.

Forandringer. Dem er de fleste af os ikke specielt ”lune på”. Den almene boligsektor, beboerdemokratiet og vores verden forandrer sig hele tiden. De udfordringer det giver, må vi være parate til at møde. Organisationsbestyrelsen har et ønske om, at klæde sig selv og hele boligorganisationen bedre på til at møde forandringer - de kommer nemlig, hvad enten vi vil det eller ej. Tilbage i november, under boligkonferencen 2017 på Nyborg Stand, kom der en masse forslag fra deltagerne under den ”walk and talk” vi havde før paneldebatten. En del af forslagene er allerede blevet bearbejdet og indsatser sat i værk, men de der ikke er skal også tages alvorligt. Bestyrelsen samler snarest op på de sidste punkter og vi regner med, at det bliver til en artikel i det næste nummer af Civica Dialog. Det udgives inden sommerferien.

Flemming Jensen, bestyrelsesformand i Civica

Kvinderne er måske et meget godt bevis på, at det betyder meget at bo godt. Et godt bomiljø giver lyst til gode og indholdsrige liv!

SKREVNE ORD I afdeling 20, Skt. Jørgens Have, laver tre gæve kvinder beboerblad. De har inviteret mig til at deltage i redaktionsmødet. Det finder sted i den hyggelige stue hos Pia Busk, der fungerer som ansvarshavende redaktør. Hun suppleres i blad-arbejdet af de to skribenter, Vibeke Scheppan og Judith Petersen. Vibeke kunne ikke være med denne formiddag. Hvorfor bruger de tre beboere i afdelingen så mange timer på at lave blad for andre beboere? Fordi de ikke kan lade være! For år tilbage var det helt almindeligt, at almene boligafdelinger udgav eget blad. Det blev delt rundt med jævne mellemrum af beboernes selv - eller deres børn - uanset årstid og vejrlig. Her var der plads til informationer om stort og småt. Om årstidens arrangementer og hyggelige udflugter. Viceværtens kontortid stod med fed skrift osv. osv. Boligorganisationerne er i dag blevet digitale og informationerne nås med klik eller et swipe på et elektronisk apparat - og via sociale medier og hjemmesider. De fleste blade har ”lagt op”. Sådan er det også i mange af Civicas over hundrede afdelinger. Nogle går derimod en anden vej.

Mange vil sikkert give ret i, at der er noget særligt over den trykte papiravis, yndlingsromanen i rigtig bogform og det trykte eller printede blad. Bogstaverne på papiret kommer ikke kun ind gennem øjnene, men længere nedefra - gennem armene fra fingrene, der bladrer, vurderer og sanser. Den fornemmelse kan let underbygges af videnskabelige undersøgelser, der viser, at en tekst læst på papir huskes langt bedre end den samme tekst læst på en skærm. Tilbage til Skt. Jørgen Forsiden på beboerbladet i afdelingen i Odense C prydes af en flot tegning af en ridder. Det er selvfølgelig Skt. Jørgen. Han reddede en hel by, en jomfru, der samtidig var prinsesse, fra en grum drage. Dragen er der i øvrigt også blevet plads til skønt den ser venlig ud. Hvad er det der driver redaktionen til at lave beboerblad? Det er lysten, samarbejdet og så er det sjovt, at få noget til at ske. ”Selvfølgelig hjælper det, at have ’en lille journalist’ gemt i maven”. Judith indrømmer med et smil, at skulle hun vælge profession i dag blev det journalistfaget.

”Det er bestemt lysten der driver værket. Det tager meget tid og som i mange andre tilfælde er deadlines ikke altid lette at overholde. I en afdeling som vores er der bestemt brug for god og nyttig information. Beboerne har rigtig godt af, at mærke tilhørsforholdet og sammenhængskraften. Hvem flytter ind, hvad sker der i det område, hvor vi bor”, siger redaktøren. ”Afdelingsbestyrelsen har sagt ’go’ til, at bladet printes i farver. Det højner kvaliteten - og koster selvfølgelig lidt ekstra. Flotte ’produkter’ er som bekendt ikke gratis”, fortæller Pia Busk. Hun er i øvrigt faguddannet keramiker og kunster – og har den æstetiske sans på plads. ”Redaktionspigerne” er aktive på hele Østerbro. De har en lang liste med historieemner, som handler om spændende mennesker og beboere, områdets kirker, kulturinstitutioner og aktiviteter i lokalområdet. Historierne skrives med positive vinkler for øje, men også med plads til kritik af de ting, der ikke fungerer hundrede procent. ”Vi ser en klar opgave i, at bevæge os lidt ud over vores egen afdeling. Lysten til at dele vores fællesskab med endnu flere har vi 100 procent”, siger de to kvinder.

FAKTA Afdeling 20, Skt. Jørgens Have, er ikke ene om at lave beboerblad. Andre Civica-afdelinger gør det. F.eks. afdeling 3, Thorvaldsparken, og afdeling 10, Hunderupparken og Vollsmose har egen avis.

Indholdet - helt konkret ” I Facebook-gruppen får vi respons. Beboerne er positive og vi elsker at få meldinger fra læserne. Også helt korte beskeder luner: ’Tak for et dejligt blad’”. Historier om ægte levende mennesker bliver de færreste af os trætte af. Et eksempel er Judiths artikel om Yamina og hendes familie, der har baggrund i Algeriet. Nu bor de i Skt. Jørgens Have, hvor de gør deres bedste for, at blive en del af afdelingen og det danske samfund.

I det sidste nummer af ”Skt. Jørgen” fandt redaktionen også plads til et interview med den lokale sognepræst i Vor Frue Kirke, en reportage om korrekt affaldssortering, musikoplevelser i Odense Musikkonservatoriums koncerthal og en opfordring til at bytte havefrø - naboerne imellem. En cykel var til salg og så søger redaktionen en reporter, der har lyst til at deltage i arbejdet med bladet. Gerne en ”M”.

”Efter et nummer af bladet er afleveret til tryk tager vi en lille pause - før vi går i gang med næste blad. Deadlines har det med, at nærme sig meget hurtigt”, siger Pia. Redaktionsudvalget når lige at aftale næste redaktionsmøde - inden jeg siger: ”Tak for kaffe og rigtig god arbejdslyst” .

Gode råd Til slut forsøger jeg at hive et par gode råd ud af Judith og Pia. En erfaring er, at historierne ikke kommer af sig selv. ”Ildsjæle går ’foran’ - og det behøver på ingen måde at være et menneske, der også er aktiv i afdelingsbestyrelsen. Et beboerblad skal ikke være afdelingsbestyrelsens organ”. ”Der skal ’tygges meget rugbrød’ og laves ’benarbejde’, hvis historierne skal have relevant og læsværdigt indhold”.

DEMOKRATINET.DK En ny digital platform for alle landets almene afdelingsbestyrelser og de frivillige har set dagens lys.

Projektets resultater er samlet i bogen ”De almene unge – en debatbog om generationskløften i beboerdemokratiet”. Der er også lavet to film, som kan ses på hjemmesiden og bruges direkte som inspiration. Også i Civica har vores beboerdemokrater diskuteret de selvsamme spørgsmål. F.eks. under studieture og på boligkonferencer. De unge beboere er trods alt et vigtigst råstof, hvis vi ønsker at bevare et velfungerende beboerdemokrati. Og det gør vi – det ligger i vores dna!

Demokratinet.dk er et produkt af forsøgsprojektet ”De unge beboerdemokrater – hvor er de henne?”, som én af vores kolleger i sektoren, Boligkontoret Danmark, har gennemført med støtte fra ministeriet og en række fonde. Forsøgsprojektet undersøgte årsagerne til, at kun få unge mennesker ønsker at deltage i det beboerdemokratiske arbejde. Vigtigere er det måske, at projektets resultater giver forslag og idéer til, hvad der skal til for, at unge i alderen 18-34 år til at deltage i det frivillige arbejde?

på tværs af sektoren – og på den måde arbejder vi effektivt med de huslejekroner, som vi bruger på udvikling i dag. Demokratinet.dk er én indgang til ny viden indenfor det frivillige felt i boligafdelingerne”, forklarer han. En måde, der kan være med til, at indfange flere unge i beboerdemokratiet er måske ved at udstede såkaldte frivillighedsbeviser. Er frivillighedsbevis sætter point ind på cv’et og kan være med til at gøre en forskel i forskellige sammenhænge. Fremover vil aktive beboerdemokrater kunne få et frivillighedsbevis, hvis der gøres en indsats for beboerne i Civica. Læs mere på civica.dk.

Brug demokratinet.dk BL – Danmarks Almene Boliger – har også haft en finger med i spillet omkring udviklingen af demokratinet.dk. ”Med demokratinet.dk har vi udviklet et redskab til beboerdemokratiet, som kan bruges bredt i sektoren”, forklarer Jens Løkke Møller, der er afdelingschef i BL. ”Målet er, at demokratinet.dk kan være en fælles platform for viden og redskaber til at arbejde med frivillighed. Ved at dele værktøjerne, deler vi udvikling

Tag temperaturen på og test afdelingsbestyrelsen Målret indsatsen mod de unge beboerdemokrater i alderen 18-34 år Få gode råd til der afdelingsbestyrelser, som gerne vil fornyelse og have yngre medlemmer ind

SAT PÅ GRÆS... Man hører fra tid til anden folk sige: Det er vores børn vi skal bygge på! De er vores vigtigste råstof! Netop børnene i afdeling 17, Elmelunden, ”bygger vi på” med projektet ”Inddragelse af børn i almene boligområder via børnedemokrati - udvikling, test og forankring”. VELUX FONDEN støtter med 4,2 mio. kroner til de deltagende boligorganisationer landet over. Forleden krystalliserede de første resultater sig for både børn og voksne ved et lille udendørs arrangement. Børnedemokraterne havde løst opgaven med at dekorere ”flokken” af robotplæneklippere, som i græssæsonen sørger for veltrimmede plæner i store dele af afdelingen. Som et synligt bevis på veludført arbejde fik alle børnene et farvestrålende diplom med den prestigefulde titel ”Robotmaler” påtrykt. ”Børnene lærer at tage ejerskab til de fælles værdier og ’uddannes’ til at forstå demokratiske sammenhænge. De får kompetencer som kan bruges i et samfund som vores og de får en forståelse af, hvordan demokrati kan fungere og udvikles”, sagde ejendomsmester Jesper Nielsen i sin tale til børnene, de voksne beboere og indbudte gæster. Elmelundens afdelingsbestyrelse har heldigvis været aktiv i forbindelse med ”robot-arbejdet”. ”Det er vigtigt. F.eks. i forhold til at forstå, hvad en afdelingsbestyrelse er. Børnene kan sætte ansigter på de voksne, som er aktive beboerdemokrater. Det er da demokrati i børnehøjde”.

Næste step Hvad er næste skridt i børnedemokraternes udvikling? I maj måned inviteres gruppen på en fotosafari rundt i afdelingen. ”Jeg håber på, at vi i fællesskab med børnene kan finde svarene på en række spørgsmål f.eks.: Hvad er godt og hvad er måske mindre godt i vores afdeling - set fra børnehøjde? Er der områder, hvor de er utrygge ved at gå eller opholde sig? Er afdelingen lige så farverig, som ungerne kunne tænke sig den osv?”, siger ejendomsmesteren. Robotterne kom på græs og er dekoreret helt unikt. En stor tak sendes på denne måde videre til både børn og voksne.

Som det ses af billederne blev det en rigtig god dag, da Elmelundens robotter kom på græs. Til højre er det en meget tilfreds Civica-ejendomsmester, Jesper Nielsen.

GODT SAMARBEJDE En række gode samarbejdspartnere har hjulpet med projektet. Reklamebureauet STEP fra Odense har bidraget med en god del af det praktiske. De har kvit og frit stillet kreativ arbejdskraft til rådighed. Først på et par planlægningsmøder og senere en hel eftermiddag sammen med børnene. Bagefter var det hjem på værkstedet, hvor folien til robotterne blev printet og monteret. Maskincenter Odense, der også er leverandør af robotklipperne havde sørget for, at en pølsevogn – ”med indhold” - kom forbi. Den var populær både hos børn og voksne. Konsulenter fra KONRADI – Liv i og mellem husene – har gennem hele forløbet sørget for hensynene til børnene og at projektmidlerne bruges helt rigtigt. Det er også KONRADI, der står for projektledelsen i forhold de øvrige boligorganisationer i landet, der arbejder med børnedemokrati.

FOR 100.000 KRONER GODT NABOSKAB Civica og organisationsbestyrelsen sætter i mange sammenhænge fokus på godt naboskab. Sidste år uddelte vi en pris til ”Årets nabo”. Det vil vi selvfølgelig gøre igen i år. På årets boligkonference vil vi også uddele ”Naboskabspuljen”, hvor det enkelte projekt kan opnå støtte på op til kr. 25.000. Hvem kan søge? Det kan alle beboere i Civicas afdelinger. Hvad lægger vi vægt på ved tildeling af de rare penge? Initiativet skal styrke det gode naboskab og fællesskabet i boligområdet. Og være for flest mulige beboere. Det bør inspirere beboere i andre afdelinger til at arbejde med lignende initiativer og måske gennemføre det i et samarbejde med andre frivillige grupper. Søger du og dine naboer om støtte til faste installationer og redskaber er det vigtigt, at I beskriver, hvordan disse indkøb understøtter fællesskabet. I sidste ende vil der også blive lagt vægt på, at installationen har særlige arkitektoniske og funktionelle kvaliteter.

Fællesskab er mange ting! Ideer til initiativer som kan styrke fællesskaber, gavner mange og som kan være til inspiration for andre kan være: Byhaver, fællesspisning, indkøbsservice, idrætsbibliotek, fortælleklub, velkomstpakker og opgangsfællesskaber. Eller initiativer der stiller skarpt på motion, genbrug, grønne løsninger, integration og sund levevis. Kun fantasien sætter grænser. Hvem udvælger det eller de projekter der præmieres? Det gør en komité bestående af bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere fra Civica. Efter ansøgningsfristen vil alle de indsendte ansøgninger blive vurderet. Ansøgningsskemaet til ”Årets nabo/naboer 2018” og ”Naboskabspuljen” ligger klar på Civicas hjemmeside og det kan indsendes løbende indtil 15. september 2018. Husk på at der ikke ydes støtte til allerede gennemførte initiativer eller indkøbte installationer. En mere udførlig beskrivelse kan læses på civica.dk. Rigtig god fornøjelse med at tænke kreative tanker – vi glæder os til at modtage mange fine ansøgninger.

Lad os tage et eksempel. Ansøger du og dine medbeboere om midler til at etablere et grillområde, skal I beskrive, at I f.eks. inviterer beboerne til at hjælpe med selv at bygge udemøbler og grill - måske sammen med frivillige håndværkere. Det vil også gavne jeres muligheder, hvis I beskriver, hvorfor grillområdet placeres som det gør eller, hvad tankerne bag den fysiske udformning af området er. Vigtigst af alt er det at beskrive, hvordan I vil invitere til fællesgrilldagene i løbet af sommeren, hvor alle kan mødes og fællesskabet styrkes.

MODEN TIÅRIG I tiårs alderen begynder livet for alvor at forme sig. Teenageårene er lige rundt om hjørnet og spørgsmål om ”meningen med livet” og ”hvem er jeg”, står i kø.

står lige nu på venteliste. Alle er medlem af Civica. De har været inviteret på besøg og nogle har stået på venteliste i op til otte år. Det beviser vel meget godt, at mange flere har lyst til at bo som os”, siger Leif.

Den 1. februar kunne Seniorbofællesskabet Teglgaarden i Middelfart fejre sin tiårs fødselsdag. Set både ude- og indefra har fællesskabet fundet sin helt egen melodi - melodien til et både indholdsrigt og trygt seniorliv.

I dag er gennemsnitsalderen blandt beboerne 72 år og ventelisteudvalget, der består af tre beboere og to medlemmer fra afdelingsbestyrelsen, bruger meget tid på at vedligeholde ventelisten.

Dialog-redaktøren kiggende forbi nogle ganske få dage efter festlighederne. Leif Dahl Christensen, formand for afdelingsbestyrelsen og hustruen Jonna, der er sekretær, tog imod. Det er tydeligt at mærke, at ægteparret glæder sig over, at fødselsdagen blev en både festlig og morsom dag - sluttet af med en fin fest for alle 45 beboere. Jonna og Leif har boet i Teglgaarden siden starten. Leif var dengang med i talsmandsgruppen, som havde kontakten og lavede aftalerne med boligorganisationen (red. Middelfart Boligselskab) og kommunen. Mange ting er sket siden da. Beboerne har tydeligvis skabt et dynamisk fællesskab, hvor der er plads til det enkelte menneske. De har indrettet sig med værksteder, vinkælder, bibliotek og et lyst og funktionelt fælleslokale. De fleste projekter har beboerne selv stået for og udført båret af entusiasme og virketrang. På jagt blandt seniorer Der hviler med andre ord en aura af god stemning og harmoni over Teglgaarden. Men, der må også være udfordringer? ”Vores største udfordring vil jeg kalde et luksusproblem. 29 enlige og 52 par

Visionen Helt fra start formulerede afdelingsbestyrelsen og beboerne en vision for den fælles boform. Visionen lyder sådan: ”Vi ønsker at leve i et bofællesskab for ligesindede ældre, i et socialt netværk med fælles værdier, i en tryg og omsorgsfuld seniortilværelse”. Leif og Jonna ”bygger på” med det, som beboerne selv bidrager med:

Leif fortæller, at det handler om at indfange ”de rigtige ansøgere”. Bofællesskabets regel om, at en tredjedel af alle ansøgere skal være under 65 år er vanskelig at opfylde.

”Trænger græsset til at blive slået og har du energien, så er opgaven vel din? Eller ligger der en bunke blade en efterårsmorgen på fællesarealet - ja, alle ved udmærket, hvor kosten står”.

”Det er ikke let få kontakt med yngre ansøgere. De fleste mennesker i slutningen af 50’erne, ja, langt op i 60’erne, er stadig på arbejdsmarkedet, bor i eget hus og har meget travlt med livet. De er slet ikke klar til, at tage stilling til seniortilværelsen”.

At beboerne selv ”arbejder med” betyder, at afdelingen kun opkræves for syv timers service fra Civicas medarbejdere pr. uge.

Lyst til fællesskabet Der bliver gået grundigt til værks, før ansøgere optages på listen. Det hele begynder med et besøg og et interview. Til en hjælp, under interviewet, bruger ventelisteudvalget et såkaldt samtaleskema, der sikrer, at udvalget altid kommer grundigt rundt om spørgsmålene. Ingen løs snak, altså. Efter samtalen må intervieweren ikke være i tvivl om, at ansøgeren har et forstået alt dét, der ligger i fællesskabet og bofællesskabstanken. ”Vi sørger for, at der altid står ti ansøgere på bruttoventelisten. Bliver der en bolig ledig, er det en ansøger fra den liste, der får den tilbudt”, fortæller afdelingsformanden.

”Samtidig holder vi os i gang og henfalder ikke til dovenskab og dårligdom. Som en ekstra bonus får vi snakket med hinanden, mens vi får noget gjort”, tilføjer Jonna. Mit interview er ved at være forbi og ingen tvivl om, at Civica er nødt til, at opsøge mulighederne for at lave flere bofællesskaber for seniorer. Behovet bare vokser! I aften er der fællesmøde i Teglgaarden. Langt størstedelen af beboerne kommer og det gør de hver gang. Leif går på kontoret for at forberede sin orientering og Jonna klarer sine sekretær-pligter ved køkkenbordet.