Civica dialog #3 2017

Page 1

Civica: dialog Information til beboerdemokrater og medarbejdere i boligorganisationen

#3/2017

Se potentialet i “din” bolig! Et ægtepar i vores afdeling på Mosegårdsvej har renoveret deres bolig efter reglerne om råderet. De har - med egne ord - fået deres drømmebolig. Kender du mulighederne for at bruge råderetten i din almene bolig? Måske ikke! Den netop gennemførte beboerundersøgelse viste, at mange af ”vores kunder” ikke kender til mulighederne. Lejere i almene boliger har dybest set de samme muligheder for at forbedre, individualisere og modernisere boligen, som hvis det var en ejerbolig. Naturligvis med visse forbehold. Nogle har dog allerede fået det maksimale ud af råderetten. Det gælder f.eks. ægteparret Annette og John Rosborg, som Civica Dialog har besøgt forud for færdiggørelsen af dette nyhedsbrev. De kommer fra en stor og komfortabel villa i Korup, som de solgte for tre år siden. De havde et ”enkelt stop” i en anden Civica-bolig, før de fik tilbudt rækkehuset på Mosegårdsvej.

Annette og John Rosborg har fået deres bolig præcis, som de gerne ville have den. I sommer flyttede de ind, men først efter at boligen havde fået en total makeover. Der blev installeret nyt køkken og bad. Lyst, praktisk og med alt i moderne hvidevarer. De fik også en vandhane med kogende vand, som de er meget tilfredse med. De gamle mørklakerede gulve blev afhøvlet, og det gav nogle helt anderledes lyse og indbydende rum. Parret fortæller, at et par kvadratmeter af det eksisterende gulv blev udskiftet med brædder fra en anden bolig i afdelingen, som også stod overfor renovering.

Et nyt og meget lækkert køkken - med det hele. Inklusive “kogende vandhane”.

”Vi fik flyttet et par vægge, fik nye døre og lagt gulvvarme og nye klinker i gangen, bryggers og i badeværelset. Der er kommet nyt gips på lofterne, og så har maleren naturligvis været forbi overalt. De bedste løsninger er valgt hele vejen igennem. Vi bliver her, til vi skal på plejehjem eller bæres ud”, siger Annette. John nikker.


Civica: dialog #3/2017 - side 2 ”Undervejs har vi fået al den hjælp, vi havde brug for fra Kjeld (red. afdelingens inspektør). Han har været med gennem hele processen, sørget for råd, vejledning, kontakt til håndværkere - og har givet de nødvendige tilladelser”. Hele herligheden har naturligvis ikke været gratis. Ægteparret har selv lagt kontante kroner i renoveringen og huslejen er selvfølgelig også højere nu end tidligere. 70 år på bagen… Boligerne på Mosegårdsvej er fra 1948 og nogle af Civicas ældste. Nu er boligen fremtidssikret og moderniseret på fornuftig vis – og naturligvis efter reglerne. Skulle Annette og John, mod forventning, vælge at flytte, er rækkehuset let at genudleje, hvilket er en klar fordel for boligorganisationen. Både Annette og John går stadig på arbejde, men de har lagt en masse timer i at planlægge ”transformationen”. Det har Civica til gengæld også anerkendt, fortæller de. ”Får du selv lov til at vælge løsninger – ja, så passer du også bedre på tingene. Vi fik lov til at bestemme alting selv. Nu mangler vi kun at få lagt de sidste fliser og at få baghaven ordnet. Men, det bliver først til foråret”. ”Vores bolig er tilpas i størrelse, rar og funktionel. Vi har ’det hele’ til to personer”.

Nyt badeværelse med varme i gulvet.

God forbindelse Adressen er: dialog@civica.dk eller skriv til redaktionsudvalget hvis du har input eller nyttige informationer, der bør deles med andre: Frank Pedersen: fgp@youseepost.dk Søren Damgaard: sndamgaard@outlook.com Flemming Jensen: flemming.uffe@gmail.com Søren Lund: lund76@gmail.com Shirwa Abdullahi Adan: shirwa.ali@gmail.com Jens Pilholm: jp@civica.dk


Civica: dialog #3/2017 - side 3

Mads - i og “udenfor” orkanens øje Mads Rødvig er i gang med en uddannelse i Katastrofe- og Risikomanagement. I de seneste uger har han været i praktik i Civicas driftsafdeling.

Driftschef Claus Jacobsen har også et citat klar:

Mads’ baggrund er som værnepligtig og brandmand i Beredskabsstyrelsen. Han fortæller til Dialog, at den tid var så god, at han fik lyst til at uddanne sig videre.

”Udover rapporten og vejledninger til mange forskellige tiltag, løfter vi med praktikforløbet vores del af den store samfundsopgave, det er at medvirke aktivt til uddannelse af unge mennesker – helt i tråd med vores politik omkring alment samfundsansvar (red. ASA-strategien). Så held og lykke til Mads”.

Uddannelsen er både praktisk og teoretisk orienteret – og i øvrigt lavet af Røde Kors og Beredskabsstyrelsen i fællesskab.

Så snart Mads har gjort sin uddannelse færdig, er det hans plan at rejse ud i verden - ud til verdens virkelige brændpunkter!

”Jeg vil gerne noget mere indenfor humanitært arbejde og opgaver omkring sikkerhed og beredskab i organisationer. Nu er jeg nået til modul 11 ud af 14 moduler – og er snart færdig”, fortæller han. Hvorfor valgte Mads at søge praktiksted hos Civica? ”Det er interessant at arbejde med, hvordan en stor boligorganisation kan håndtere sikkerhed og forebyggelse i og omkring boligerne, forebyggelse mod brand, it-nedbrud og andre kritiske hændelser indenfor organisationen”. Hans rapport vil indeholde anbefalinger til en sikkerhedspolitik, en beredskabsplan og til den krisestyringsorganisation, der kan håndtere hændelser på de dage, hvor noget kritisk og uventet sker. Hvem gør hvad, og hvem har ansvaret, hvor mødes en krisestab? Hvordan og via hvilke kanaler skal der kommunikeres osv? Han vil også bidrage med en vejledning til Civicas medarbejdere omkring sikker adfærd på vores hjemmeside og internettet. Mads’ verden indeholder mange scenarier. Hvad nu hvis medarbejdere står overfor truende situationer? Det kan være et røveri, trusler fra beboere eller ”mødet” med kriminelle miljøer. Skal der stilles en krisepsykolog til rådighed, hvem hjælper den pågældende internt i organisationen osv. Det stiller Mads skarpt på i en vejledning omkring et ”after-care-program”! I afdelingen for mere jordnære opgaver ligger andre spørgsmål. Hvordan skal belysningen på p-pladsen ved administrationen være for at gøre området mere trygt en mørk efterårsaften?


Civica: dialog #3/2017 - side 4

Børnedemokratiet leve... VELUX FONDEN har givet 4,2 mio. kroner til projektet med titlen “Inddragelse af børn i almene boligområder via Børnedemokrati - udvikling, test og forankring”. Boligorganisationen AKB i Rødovre har længe arbejdet med børnedemokrati. De har søgt og fået pengene hos VELUX Fonden til at udbrede erfaringer fra projektet til andre boligorganisationer. Vi er så heldige at være en af de boligorganisationer som får gavn af pengene sammen med boligorganisationer fra Århus og Slagelse. I første omgang er vores afdeling Elmelunden udvalgt. Her skal børnedemokratiet testes af. Børnene får mulighed for indflydelse på det boligområde, de bor i. Det kan f.eks. være via en fotosafari, ekskursioner og reel indflydelse på bl.a. indretning af udearealer. I slutningen af august var afdelingsbestyrelsesformand Helle og bestyrelseskollegaen Brita, ejendomsmester Jesper Nielsen, afdelingens inspektør Ole Sundstrup og chefkonsulent Rikke Rau på besøg i ”Ved Milestedet” i Rødovre,

der allerede har gjort sig erfaringer med børnedemokrati. Der blev holdt oplæg, talt om forventninger til projektet og afholdt en workshop. En gruppe af børn fra boligafdelingen, som allerede har deltaget i demokrati-arbejdet igennem længere tid, uddelte rundhåndet af deres erfaringer og oplevelser. Rigtig god inspiration til de nye deltagere i samarbejdet. Hvad så nu – her hos os i Civica? Efter et opstartsmøde i denne uge er det besluttet, at de omkring tyve børn, der allerede har vist interesse i projektet, inviteres på bustur. Formålet er, at børn og voksne skal lære hinanden at kende. Mon ikke der også bliver tid til mere hygge og til en burger eller et stykke pizza.

Børnene i projektet skal få en klar fornemmelse af, hvad demokrati er. De skal arbejde med demokratiske processer - og lære at respektere processerne og hinanden. De skal få følelsen af, at alle er med i noget, der større end dem selv.


Civica: dialog #3/2017 - side 5

En stor helhedsplan

En helhedsplan for Civicas afdeling i Åhaven i udkanten Dyrup er måske på vej. Afdelingen har 340 familieboliger og godt tyve boliger for unge. Det siger sig selv, at det bliver en ganske stor opgave for boligorganisationen at tackle en helhedsplan af denne størrelse. Hvordan er status lige nu? ”Vores samarbejdspartner i Landsbyggefonden har anerkendt, at en helhedsplan er nødvendig for at rette op på de bygningsmæssige skader, som boligerne lider under. Nu venter flere undersøgelser og økonomiske beregninger”, fortæller projektleder Carsten Clement. Afdelingsbestyrelsen og beboerne er blevet informeret helt fra start. Midt i august blev der afholdt orienterende møde, hvor de seneste nyheder blev givet videre til beboerne. Lige i underkanten af 180 mennesker deltog. Siden august er to boliger i Åhaven blevet friholdt fra genudlejning. De står med andre ord tomme. Carsten Clement fortæller: ”Vi har skilt den ene af de to boliger helt ad. Der er lavet hul i gulvet. Vægge er brækket ned, og der står åbent til isolering, ydervægge og loft. Grunden til at vi gør det på denne måde er, at vi vil vide helt præcist, hvordan boligerne er bygget. Efter det er gjort, kan vi meget bedre vurdere, hvordan de kan renoveres og blive til gode og sunde boliger. Med til historien hører selvfølgelig også, at renoveringen skal gøres på en økonomisk forsvarlig måde”. Carsten Clement forklarer, at Civicas byg-afdeling - i tæt samarbejde med Landsbyggefonden - søger efter andre almene boligafdelinger i Danmark, som er bygget på lignende vis og senere er blevet renoveret. ”At høste erfaringer fra andre afdelinger vil betyde, at vi hurtigere og billigere finder de rigtige løsninger for helhedsplanen i Åhaven”, forklarer projektlederen. ”Vi er i tæt kontakt med Odense Kommune og afdelingsbestyrelsen. De skal kende til processen og vide præcis, hvad vi foretager os”.

Carsten Clement (yderst til venstre) er Civicas mand på en mulig helhedsplan i Åhaven.


Civica: dialog #3/2017 - side 6

Premiere... Vores film fra renoveringen, moderniseringen og fremtidssikringen af afdeling 9, Munkebjergparken, er netop gjort færdig. Filmen er knap fire minutter lang og kan ses på YouTube. Det er Landsbyggefonden, der stiller krav om og betaler for helhedsplanfilmen. Den skal vise de forskellige faser af en helhedsplan. Scenen skal sættes. Hvad er der galt i afdelingen, og hvorfor giver Landsbyggefonden, kommunen og Civica penge til renoveringen? Hvordan griber vi opgaven an? Hvad med beboerne – er de blevet hørt, involveret, genhuset osv.? Filmen er Civicas første af sin art, men der kommer snart flere til. En film, der viser forvandlingen i Lillebæltsvænget og Østre Hougvej i Middelfart er klar indenfor en måneds tid, og med det antal helhedsplaner, som vi har i støbeskeen, bliver der brug for flere ”ruller film”. Filmene vil også komme til at ligge på Landsbyggefondens YouTube-kanal, hvor vores samarbejdspartnere og alle andre kan se, hvordan vi har renoveret. Hvis du søger “Civica Munkebjergparken” dukker filmen op.

Boligkonference bliver et hit! Er du inviteret til boligkonference 2017 – skal du med? Årets boligkonference løber af stablen den 3. og 4. november og det er på Hotel Nyborg Strand. Bestyrelsens aktivitetsudvalg har sammensat et spændende program, hvor beboerdemokratiet og alle Civicas beboere er i centrum. Første punkt fredag eftermiddag er ved organisationsbestyrelsen, der giver en status på, hvor vi er lige nu i forhold til at opfylde “Lov om effektiv drift”. Senere fredag eftermiddag skal konferencedeltagerne kigge lidt dybere i krystalkuglen. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen vil give sit bud på almene boligorganisationers fremtidige rolle. Hvilke udfordringer står vi egentlig overfor de næste år?

Dagens program sluttes af med en middag og musik med legendariske “Les Mann”, der spiller op med rockmusik fra dengang far var ung. Lørdag morgen stemmer vi alle i med en omgang gospel. Dog kan deltagerne først nyde morgenbordets glæder. Senere skal vi - med udgangspunkt i fredagens indlæg sammen finde løsninger på det mulige paradoks, at vi “skal passe på huslejen” og samtidig honorere en lang række ønsker fra vores beboere. Konferencen sluttes af med en paneldebat, hvor vores egen bestyrelsesformand Flemming Jensen, kredskonsulent Annesophie Hansen og direktørerne Anders Rønnebo, AAB Århus og vores egen Jens Pilholm, drøfter fremtidens krav og ønsker til boligorganisationerne. Debatten ledes at journalist Lotte Bundsgaard.


Civica: dialog #3/2017 - side 7

Robotterne kommer... Almene boligorganisationer over hele landet forsøger i disse år at optimere og effektivisere driften. Der skal passes godt på huslejen og findes nye måder at levere arbejde og service på. Én metode er at lade maskiner overtage de opgaver, som de er bedst til – rutineopgaverne. I Civica-afdelingen Elmelunden er det ikke længere mo-

Civica er ikke ene om at indføre robotterne til græsklipning.

torstøj fra græsklippende traktorer, der præger lydbilledet

I mange af landets andre boligorganisationer er lignende

denne onsdag formiddag sidst i august. Vi er ganske vist

forsøg i gang. Måske det viser sig, at ”sidegevinsten” også

også tæt på trafikerede Middelfartvej, men alligevel er her

er gladere beboere? Et mere støjfrit miljø, hvor der ikke

stille. Det skyldes primært én ting. 10 robotter har overtag-

bliver brændt diesel og benzin af på græsklipning.

et arbejdet med at slå græsarealerne. ”Græsmonstrene” futter lydløst rundt i området og lever deres eget liv.

Et kritisk spørgsmål her til slut! At have robotplæneklippere kørende koster vel også et eller andet? Jo, de bruger strøm,

”Græsset bliver klippet perfekt. Det er altid helt tæt og

men forbruget er nu alligevel til at overse. En robot, der

nyklippet. Robotterne starter arbejdet omkring midnat og

kører hver dag i syv timer koster årligt 350 kroner i strøm.

fortsætter ufortrødent, indtil vi går hjem omkring kl. 15”,

Hertil kommer nye knive - batterierne holder ikke evigt osv.

fortæller ejendomsmester Jesper Nielsen.

Det skal holdes op imod de omkostninger, der er på kon-

Vi går en tur rundt i den kuperede afdeling. Han fortæller

ventionelle maskiner.

mig, at man ikke bare kan løfte robotten op. Så protesterer

Der er stadig noget at arbejde med ifm. den nye teknolo-

den højlydt, og Jesper vil kunne se på sin telefon, at den er i

gi. Civicas medarbejdere skal lære grejet endnu bedre at

fare for at blive kidnappet. Robotten er også programmeret

kende og at udnytte det optimalt. Det bliver spændende at

på en måde, så den kun kan slå græs på ét bestemt og for-

se, hvor vi står om bare et par år.

programmeret areal - netop her. Smart!

Sparede mandetimer Hele afdelingen er på 8,5 hektar eller 85.000 kvadratmeter. Tidligere blev der brugt omkring 15 mandetimer ugentligt

Jeg hilser af med Jesper Nielsen. Imens kører en robot over flisegangen og begynder arbejdet på en nyt grønt græstæppe.

I sidste uge var et filmhold fra Sverige på besøg i Elmelun-

på græsklipning – halvdelen af årets uger. Så snart den sid-

den. Holdet var sendt i marken af Husqvarna, der har

ste del af afdelingen bliver ”robotiseret”, vil de små grønne

leveret robotterne. Jesper Nielsen var med i optagelserne.

maskiner kunne klare 90-95 procent af arbejdet. Græsklipningen kan som nævnt følges på en app på mobilen, og Jesper Nielsen viser mig hvordan. En robot lader op, mens en anden kører på livet løs. Jesper kan låse robotten eller bede den om at køre til opladning. Klippehøjde, driftstid osv. kan også styres fra pc’en på kontoret eller via telefonen. ”I et driftsområde med seks afdelinger, og hvor hele mandskabet udgør syv mand, er 15 timer om ugen meget. De timer kan anvendes bedre på vores kerneservice. På at skifte vandhaner, lave småreparationer og sørge for at afdelingen ’spiller’. Vi har heldigvis haft afdelingsbestyrelsens velvilje helt fra starten”.

Snart bliver Bolbro-afdelingen måske kendt over hele verden via YouTube.


Civica: dialog #3/2017 - side 8

Grønnere boligafdelinger Man siger, at grønt er godt for øjnene! En lidt slidt kliché måske, men i Civica siger vi, at grønt er godt for vores miljø og grundvandet. Rent vand er ikke en selvfølge, men det er det stadig her i Danmark – og sådan skal det blive ved med at være. Siden Civicas organisationsbestyrelse valgte at takke nej til brug af sprøjtegifte i 2015, har beslutningen sparet vores klare og rene grundvand for pæne mængder sprøjtegift - selvom vi også, da sprøjtning var tilladt, overholdt gældende regler og regulativer på området. Beslutningen har betydet, at ejendomsfunktionærerne har haft svært ved at holde ukrudtet i skak. Nye metoder er siden afprøvet og andre testes stadig. Brænding med gas, det gode gamle hakkejern, termisk ukrudtsbekæmpelse, hvor der anvendes varme osv. En del af vores beboere og beboerdemokrater har selvfølgelig heller ikke været udelt tilfredse med, at alt det grønne bare gror og gror. I en ”sommer”, som den vi netop har sagt farvel til, hvor vandet er kommet til i rigelige mængder fra oven, har ukrudtet haft let spil. Lad os minde om, at bestyrelsens beslutning fra februar 2015 ikke var en øvelse i at lette medarbejdernes arbejde eller for at genere vores beboere. Beslutningen blev taget for at spare miljøet for skadelige stoffer, der på sigt kan true sundheden. En modig og vigtig beslutning, som vi alle godt kan være stolte af!

I Civica vil vi gøre vores til, at overskrifter som disse – i fremtiden – ikke bliver hverdagskost. Kilde: www.fyens.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.