Civica Dialog #1 2019 by Civica

Februar 2019

F O R D I N SIKKERHEDS SKYLD For nogle måneder siden besluttede Civicas organisationsbestyrelse, at der skal installeres røgalarmer i alle boligorganisationens godt 11.000 boliger. Fortsættes på side 2.

Kom tæt på en Vollsmose-plan i fuld udvikling Føl dig tryk derhjemme

Seniorbo nummer 10

Det hjælpsomme hjem tilbyder hjælpemidler, der kan gøre din hverdag lettere.

Civica skal snart i gang med at bygge seniorbofællesskab nummer 10. 62 spændende boliger i det gamle Dalum Papirfabrik.

Læs mere på side

Dialog har haft en snak med Nanna om ”op og ned” i forhold til den udviklingsplan, som lige nu forberedes for de seks afdelinger - parkerne - i Vollsmose.

Læs mere på side

FOR DIN SIKKERHEDS SKYLD FORTSAT ”Vi monterer røgalarmer af hensyn til vores beboeres sikkerhed og med en målsætning om at forebygge brandulykker”, forklarer Flemming Jensen, formand for Civicas organisationsbestyrelse. Flemming Jensen var med, da én af de første røgalarmer blev sat op forleden, og han er meget tilfreds og glad for initiativet, som en samlet bestyrelse står bag. ”Vi har uddelt en folder, der fortæller mere om baggrunden. Den barske statistik viser, at der opstår op mod 70.000 brande i danske hjem årligt. Omkring 70 mennesker omkommer hvert år i en brand. Mere end 1.500 mennesker indlægges med røgforgiftning og brandrelaterede skader”, forklarer formanden. Civicas egne montører Hele operationen med montering, der tager under et kvarter, udføres af Civicas egne medarbejdere. Vi forventer, at arbejdet er gjort færdigt inden sommerferien 2019. Røgalarmernes batterier har i øvrigt en levetid på op til 10 år. ”Alarmerne monteres af os - Civicas egne medarbejdere. Vi kender beboerne, og de kender os - det bidrager helt enkelt

EN HJERTESAG De fleste er klar over, hvor vigtigt det er at kunne give livreddende førstehjælp og en hjertestarter er ofte en forudsætning for at redde liv. Overlevelseschancerne er 60 % større, hvis maskinen er til stede og tæt på, når der er brug for den. De fleste er klar over, hvor vigtigt det er at kunne give livreddende førstehjælp, og en hjertestarter er ofte en forudsætning for at redde liv. Overlevelseschancerne er 60 % større, hvis maskinen er til stede og tæt på, når der er brug for den. I en del af vores bebyggelser er en hjertestarter allerede installeret. Ved indgangen til boligorganisationens administration sidder også en maskine – tilgængelig og helt centralt placeret. Vi ved, at flere afdelinger og afdelingsbestyrelser arbejder på at få en hjertestarter. Det giver god mening. Hvis en af vores afdelinger ønsker en hjertestarter installeret, er det afdelingen selv, der bærer udgiften. Nogle har også haft held med at søge fondspenge til køb og installation. En hjertestarter koster omkring 15.000 kroner, og montering løber normalt op i yderligere 20.000 kroner. Typisk koster det også et beløb årligt at sikre professionel vedligeholdelse af hjertestarteren.

til trygheden i hverdagen”, siger ejendomsmester Peter Ferrall. ”Nu vi alligevel taler sikkerhed, tøver vi ikke med at minde den enkelte beboer om at tegne den ’vigtige’ indboforsikring. Det er der desværre stadig mange, der aldrig har fået gjort”. Inden arbejdet med opsætningen af røgalarmer blev skudt i gang, var alle montørerne på et tretimers kursus. Undervisningen var selvfølgelig ikke alene koncentreret om, hvordan man monterer en røgalarm i loftet, men også om, hvad brandsikkerhed ellers går ud på. Forskelligt brandmateriel blev gennemgået, og der blev undervist i, hvordan boliger og kældre sikres bedst muligt. Investeringen og monteringen af de mange røgalarmer koster cirka 2 mio. kroner. Det er penge, der tages ud af boligorganisationens dispositionsfond - og det medfører derfor ikke nogen huslejeforhøjelse.

Det er Jeanette der er i gang med at øve sig på dukken. Jens, Gerda, Brian, Merete, Hannah og Britt kigger på.

I Civica har vi i dag hjertestartere i følgende afdelinger i Odense: Afd. 1, Højstrupløkken (sammen med afd. 2 og 6) Afd. 2, Uffesvej (sammen med afd. 1 og 6) Afd. 3, Thorvaldsparken Afd. 5, Stjerneparken Afd. 6, Vermundsparken (sammen med afd. 1 og 2) Afd. 7, Højstruphave Afd. 10, Hunderupparken Afd. 11, Højstruplund Afd. 12, Påruplund Afd. 13, Granparken Afd. 14, Egeparken Afd. 15, Hybenhaven Afd. 17, Elmelunden Afd. 20, Skt. Jørgens Have (opsat ved Brugsen med tilskud fra afdelingen) Afd. 25, Munkemaen Afd. 28, Bygmarken Afd. 31, Sprogøparken

Afd. 32, Højbylund Afd. 49, Kastaniegården Afd. 55, Lensmarken (leveret, men ikke monteret) Afd. 308, Odinsparken Afd. 315, Lærkeparken Afd. 316, Fjordholmen Afd. 317, Åhaven Afd. 322, Slåenhaven Afd. 328, Holluf Have Afd. 330/337, Nørrebjerg Runddel/Soluret Afd. 332, Bjørnemosen Afd. 334, Rønnehaven Afd. 335, Poppelhaven I forbindelse med Civica-afdelinger i Middelfart: Afd. 104, Solgården Afd. 110, Skovgården Afd. 115, Lillebæltsvænget Afd. 118, Hollænderparken

Hvis to eller flere afdelinger, rent geografisk, ligger tæt på hinanden, kan man måske også ”dele” apparatet og udgifterne? Vi kan kun opfordre til, at afdelingsbestyrelserne tager diskussionen af behovet for en hjertestarter. Måske i kombination med et førstehjælpskursus. Netop et førstehjælpskursus blev afholdt i Holluf Have i slutningen af januar. Kurset var en del af den servicepakke, som afdelingen købte i forbindelse med opsætningen og derfor var det gratis at deltage for beboerne. Jens Sørensen fra Falck underviste i alt 14 deltagere i førstehjælp og i brug af afdelingens hjertestarter. Deltagerne kunne melde om øget tryghed ved aktivt at handle i skadestilfælde.

Mette Elkjær Larsen viser Dialog rundt i det hjælpsomme hjem, et tilbud der er skabt for at gøre hverdagen nemmere for ældre i eget hjem.

FØL DIG TRYG DERHJEMME Vi danskere bliver ældre og ældre. I gennemsnit naturligvis. Det skyldes mange ting. F.eks. vores kost, vores moderne og højteknologiske sundhedssystem, som er i stand til at holde os ”i live” i lang tid, og vores arbejdsmarked med færre mennesker med nedslidende jobs osv. Det er også en realitet, at samfundet og statskassen sparer penge, jo længere du og jeg bliver i vores eget hjem, når vi bliver ældre. Det er almindeligt kendt, at ældre og svagelige ikke får lov til at flytte på plejehjem, før det er uundgåeligt, og man er helt og aldeles plejekrævende. Det kan vi mene om, hvad vi vil. Men, mon ikke det er sådan, at de fleste af os gerne vil have det. At blive ”derhjemme” så længe som muligt – også selvom vi har forskellige handicaps eller er gamle og trætte? Tiden derhjemme skal være så god som mulig, og i eksempelvis Odense Kommune er der hjælp at hente for mennesker med fysiske og psykiske handicaps.

”Det hjælpsomme hjem” Tilbuddet hedder ”Det hjælpsomme hjem”. Det er stedet at tage hen, hvis du vil blive klogere på de hjælpemidler, der kan gøre din hverdag lettere. Det hjælpsomme hjem har etableret sig i det nedlagte bibliotek på Dalumvej i Odense SV, og her er der mulighed for at se og afprøve mange forskellige hjælpemidler og teknologier. Dialog-redaktionen gik på opdagelse.

og en hel del andre besøgende. Hun fortæller, at ”Det hjælpsomme hjem” også tager pænt imod grupper. Det er f.eks. medlemmer fra en forening, Ældre Sagen eller måske beboere fra et boligområde.

Man mærker det straks, når man kommer indenfor. Det hjælpsomme hjem er indrettet som et rigtigt hjem. Det alene gør det nærværende og noget, de besøgende kan forholde sig til. Det er på den måde lettere for ”kunderne” at forestille sig, hvordan tingene kan bruges og fungere i deres hjem.

Stuen ligger først for på ruten. Her står diverse rullende apparater parkeret – også kaldet rollatorer. Der er ”klodser” til at sætte under benene på den gamle sofa, udstyr til at styre avislæsningen eller til at holde styr på dato, klokken osv. Der er selvfølgelig også blevet plads til komfortable hvilestole - i den rigtige højde, pointerer fysioterapeuten.

Hvem er de besøgende? Det er ældre, mennesker med handicap eller deres familie/pårørende, der ønsker at gøre livet lidt lettere for et andet menneske. Det er fysioterapeut Mette Elkjær Larsen, der møder Dialogs udsendte

Hvad der dog findes Mette fører mig sikkert en tur gennem hjemmet. Den kan gøres på en halv times tid.

Videre går det til køkkenet, hvor jeg forbløffes over ”alt det, der findes”. Specielt udformede udgaver af bestik, knive, elektriske apparater, holdere til forskelligt grej, kogebøger, en ”kom

FAKTA

Kontakt til ”Det hjælpsomme hjem” fås her odense.dk/dethjælpsommehjem

furvagt” osv. Der er selvfølgelig også alt i teknisk udstyr: Telefoner og mobiler med store knapper, kalenderhjælp, et ur med meget tydelig tidsangivelse osv. Det er helt ok at røre ved tingene og få en idé omkring funktion osv. I soveværelset er der et stort udvalg af dyner. F.eks. dyner til mennesker med demens eller andre lidelser, hvor en særlig dyne med tyngde giver velvære og tryghed. ”Noget af det helt nye er døgnrytmelys. Det er intelligente

lamper, der hjælper f.eks. demente borgere med at bestemme tidspunktet på døgnet. Det giver tryghed, at lyset om aftenen er afdæmpet og i en farve, der matcher tidspunktet på døgnet og en god døgnrytme”, forklarer Mette Elkjær Larsen. Som besøgende vil man blive mødt af en medarbejder, som kan hjælpe med at få afklaret dine personlige behov og vejlede omkring mulighederne for hjælp og støtte. Nogle hjælpemidler og teknologier, som vises i ”Det hjælpsomme hjem”, vil du under bestemte omstændigheder kunne få bevilget af kommunen. Andre hjælpemidler må du selv investere i. Der er faste ugentlige åbningstider, men vil en afdelingsbestyrelse eller en gruppe frivillige og beboere ude i Civicas afdelinger på besøg, skal der laves en aftale. ”Det hjælpsomme hjem” er et rigtigt godt tilbud og bestemt et besøg værd. Også selvom du ikke har brug for hjælpemidler - her og nu. Tusind tak for ”kigget” indenfor.

PRIS OG PENGE

På billedet er det afdelingsformand i Munkebjergparken, Mona Eilsøe (til højre), der overrækker checken på de rare penge til initiativtageren, Hanne. Så snart foråret kommer, skal der plantes frugttræer og laves højbede.

Lørdag den 3. november 2018 uddelte organisationsbestyrelsen i Civica hæder til ”Årets nabo 2018”. Ved samme lejlighed blev der overrakt checks til modtagerne af penge fra boligorganisationens naboskabspulje.

Beboerne i afdeling 124, Kirsebærgrenen i Middelfart, fik ligeledes 18.000 kroner. I ansøgningen er det beskrevet, hvordan en nedlagt “varmemesterbygning” kan laves om til et samlingssted for afdelingens beboere.

Afdelingsbestyrelsen i afdeling 3, Thorvaldsparken, havde indstillet Karna Grønning til ”Årets nabo 2018”. Karna er en populær person. Hun laver maden og åbner sit hjem ved fællesspisninger én gang om måneden og viser på den måde stort engagement.

Stedet skal bruges til at huse fællesspisninger, kortspil, fastelavns- og julearrangementer og meget mere. Beboerne vil selv udføre en del af det praktiske arbejde for på den måde at lære hinanden bedre at kende.

Seks afdelinger fik overrakt midler fra Civicas naboskabspulje. Puljen har til hensigt at styrke fællesskabet, og puljen kan søges nu igen i 2019. Civicas afdeling 9, Munkebjergparken, havde søgt om penge til ”plantehygge i den fælles have”. I haven kan beboerne mødes i et uforpligtende fællesskab. De 18.000 kroner, som blev givet til projektet, skal bruges til indkøb af frugttræer, til en række af højbede til grøntsager og krydderurter. I ansøgningen er der også et ønske om at lave rosenbede og udsmykke de lidt kedelige garager med kunst.

Seniorbofællesskabet, Teglværket Seniorbo, midt i Middelfart by, tog fra boligkonference med 18.000 til at udvide beboernes muligheder for at samles til forskellige udeaktiviteter. Der kan f.eks. etableres højbede, hvor beboerne kan mødes omkring dyrkning af grøntsager, krydderurter og blomster. Udegruppen, der stod for ansøgningen, foreslår, at de aktivt inviterer flere af beboerne til at deltage i arbejdet. Høsten, grøntsagerne, kan bruges til at lave fællesmiddage. En virkelig win-win-situation. I afdeling 4, Stjernegården, arbejder afdelingsbestyrelsen med et projekt, som

de har navngivet: Sund i Stjernegården. Fællesskabet styrkes, og det samme gør den fysiske og psykiske sundhed. Aktiviteterne spænder over alt fra gåture til etablering af motionsrum – lige midt imellem - og fællesspisning af sund mad. Stjernegården gik fra boligkonferencen med en stor check på 18.000 kroner. I afdeling 20, Skt. Jørgens Have, havde beboerne søgt om penge til en ”spilleklub”. Tanken er, at pengene fra naboskabspuljen skal bruges til indkøb af diverse brætspil, som kan komme i aktion ved f.eks. fællesspisninger. Der var 10.000 kroner til indkøbene. Afdeling 26, Bofællesskabet Uglehøjen, søgte penge til ”traditioner på fællesarealer”. Fællesarealerne trænger til fornyelse, og den fornyelse hjælpes godt på vej af 18.000 kroner fra naboskabspuljen. Alle beboere kan være med til at bygge om med nye borde og stole, nye gardiner og ”en ny bar”. Held og lykke med de fine projekter. Som allerede nævnt kan der allerede nu søges af en ny pulje i 2019. Ansøgningsskemaer ligger klar på civica.dk.

BILLIGERE HUSLEJE I 21 AFDELINGER Civica mener det alvorligt, når vi igennem de sidste år har sagt, at vi ”passer godt på beboernes husleje”. Fakta er, at vi i 2019 har sat huslejen ned i 21 af Civicas 125 afdelinger. Udviklingen i huslejen er med andre ord inde i en positiv udvikling. I 2017 var huslejen uændret eller faldende i 37 % af vores boliger. I 2018 holdt vi uændret eller faldende husleje i 69 % af alle boliger, og i 2019 kan huslejen holdes i ro eller ligefrem falde i 57 % af vores godt 11.000 boliger. Den udvikling sker ikke af sig selv. Det skyldes selvfølgelig, at de ”folkevalgte” i organisationsbestyrelsen og i afdelingsbestyrelserne - godt hjulpet på vej af Civicas medarbejdere – har forstået at tilpasse og justere vigtige økonomiske parametre i boligorganisationen. ”Nye driftsområder blev indført, da vi vendte kalenderbladet til 2017. Civicas arbejdsgange er på alle niveauer blevet set efter og ændret, hvis et effektiviseringspotentiale er blevet påvist. I de sidste par år er der blevet arbejdet fokuseret på en ny indkøbsstrategi af alt lige fra kuglepenne og toiletpapir til udbud på malerydelser, vvs osv. Det arbejder vi stadig med og først i løbet af i år vil vi kunne se effekterne af denne indsats”, siger Civicas økonomichef Thomas Hansen. ”Taler vi om alle afdelinger under ét har vi perioden 2017 til 2019 haft en samlet huslejeudvikling på 4,23 %, hvoraf 2,35 % er som følge af almindelig prisudvikling og 1,88 % kommer fra kollektive moderniseringsarbejder, som beboerne selv har tilvalgt på de årlige afdelingsmøder. Det er f.eks. vinduesudskiftninger, tagrenoveringer mv. Stigningen som følge af almindelig prisudvikling vurderes at være tilfredsstillende taget i betragtning af at f.eks. ejendomsskatten gennemsnitligt er steget med 8-9 % i perioden og lønningerne ifølge overenskomsterne med 6-7 %”. For at sikre en fornuftig finansiering af vores helhedsplaner, har vi indført helt nye principper for huslejeforhøjelser i de renoveringsmodne afdelinger. Ét af de nye principper er, at opsparingen intensiveres flere år, før en helhedsplan sættes i værk. ”Vi håber selvfølgelig på, at vi kan holde den positive trend også i 2020, men udsigterne er ikke helt så gode som i de sidste par år”, tilføjer økonomichefen.

SENIORBO NUMMER 10

Civica skal snart i gang med at bygge seniorbofælleskab nummer 10. Det bliver efter planen 64 spændende boliger - beliggende ud til Dalumvej i Odense SV – på en del af det areal, hvor der igennem tiden er produceret millioner af kilometer papir på Dalum Papirfabrik fra år 1874 til lukningen i 2012. Hele området udvikles af MT Højgaard og detaljerne omkring projektet er endnu ikke faldet på plads. Interesserede - og måske kommende beboere - er allerede gjort bekendte med projektet via Civicas hjemmeside og på de sociale medier. De to spørgsmål vi bliver stillet lige nu er: Hvornår sættes byggeriet i gang og hvornår kan vi flytte ind nye boliger? Det første informationsmøde bliver med garanti et sandt tilløbsstykke. Tanken er selvfølgelig, at der efter informationsmødet dannes en gruppe af mennesker, som vi lægge tid og kræfter i at give Civicas bygafdeling input til, hvordan byggeriet skal indrettes med fællesfaciliteter, udearealer osv.

At Civica vil bygge endnu et seniorbofællesskab kommer ikke ud af den ”blå luft”. Igennem de sidste mange måneder har der været skrevet spalte op og spalte ned om seniorboliger i medierne. Fyens Stiftstidende har kørt et månedlangt tema om ”det gode seniorliv”. Fordele, muligheder, udfordringer og ulemper har været beskrevet og kommenteret af aktive seniorer. Inden nyheden om det nye seniorbofællesskab i Odense kom frem, besøgte Dialog-redaktionen Kirsten Österlin. Hun bor i Civica-seniorbofællesskabet, Skibhus Skovly, yderst på Skibhusvej i Odense C. Og der bor hun, efter eget udsagn, heldigvis godt. Kirsten Österlin er én af mange bidragsyderne til debatten omkring boformen. Hun har givet sine holdninger til kende i Fyens Stiftstidende og senest i efteråret ved et meget velbesøgt Café Stiften-arrangement. Også lokalpolitikerne i Odense og andre fynske byer har i stigende grad fokus rettet mod, hvordan seniorer ønsker at bo.

Se filmen ”Dalum Papirfabrik - et nyt boligområde med et levende kulturhistorisk bylandskab” på Youtube.

”De almene boligorganisationer skal ikke undskylde deres egen eksistens eller værdi for samfundet. Vi er bestemt ikke mindre værd end de, der bor i deres eget. Den præmis køber jeg ikke” Kirsten Österlin

Skibhus Skovly, Odense C

Lidt om Kirsten Hun er uddannet socialrådgiver, tidligere børne- og ungechef i Odense Kommune og leder af børnehjemmet i Seden. Skiltet med hendes navn har siddet på en hoveddør i Vollsmose, i Bøgeparken, fra 1979-1992 og i et fynsk kollektiv. ”Karrieren” som boligejer sluttede Kirsten og hendes mand af, i eget hus i Seden Strandby, som var rammen om deres liv i 25 år. Pludselig forsvandt lysten til ”alt bøvlet” med eget hus. De ville gerne bo til leje. Hun er med i afdelingsbestyrelsen, der ikke har en valgt formand, men til gengæld en masse velfungerende udvalg, som sørger for arrangementer og aktiviteter.

Hvad er særligt udfordringen for seniorbofællesskaber, hvis boformen skal fungere optimalt?

giver udvikling. Vi diskuterer og holder os mentalt og fysisk godt i gang. Vi inspirerer hinanden”!

”Det er min erfaring, at Civica skal gøre det attraktivt for ”yngre seniorer” at bo i et seniorbofællesskab. Du skal være nysgerrig, interesseret i andre mennesker og gøre dig helt klart, om det er en boligform, du gerne vil. Vær godt forberedt på, at den positive indstilling og lysten til fællesskabet skal flytte med ind - sammen med bøger, fotos fra et liv, gryder, potter og pander”.

”Vi så heldige herude, at vi kan gå en tur i skoven, eller gå ned til kanalen. Jeg er ikke i tvivl om, at beliggenheden er væsentligt for at skabe et velfungerende bofællesskab”.

”Et seniorbofællesskab er ikke et andet ord for en plejebolig. Beboere i et seniorbofællesskab bør være aktive og have lysten til fællesskabet. Vi er sammen, men bor hver for sig. Og det er ikke lig med, at vi er os selv nok”, siger Kirsten Österlin. Hvad er det unikke ved boformen? ”Min søster sagde det ret præcist efter vi var flyttet ind: Det er præcis som I er teenagere igen. I går ud ad døren og lukker den igen – og så laver I kun det I gider”. ”Der er en hel masse ting, som vi ikke bekymrer os om – som vi ikke planlægger og kalkulerer på. Det er f.eks. alt det, der har med det praktiske at gøre, hvor vi ikke er forpligtet. Fællesskabet forpligtiger derimod. Her arbejder vi for og med hinanden. Det

Kirsten fortsætter: ”Det er som på en arbejdsplads. Man skal huske at stikke en finger i jorden og have en positiv tilgang. Vi ligner ikke hinanden, men vi er interesseret i at bidrage til hinandens hverdag. Én tager et initiativ – og andre beboere siger ”ja”. Beboerne og naboerne Fællesskabet ekskluderer ikke andre mennesker. Skibhus Skovly ligger i et område, hvor boformerne er meget blandede. Der er private parcelhuse, privat udlejede boliger og almene udlejningsboliger. ”Vi møder områdets skolebørn, når hunden skal luftes om morgenen eller om eftermiddagen”. Eller forældrene, når de kommer hjem i bil fra arbejde. Det er ’i det offentlige’ rum vi mødes. I fælleshuset, ude i de grønne områder. Alle beboere har samme værdi. Alle har ret til at være her – på lige vilkår. Det handler ikke om at lave regler, bestemme og begrænse. Lad fællesskabet vokse sig stærkt – nedefra”.

Snakken med Kirsten blev også til en snak om, hvordan vi kan udvikle vores boligorganisation. Civica skal se de trends og tendenser, der viser sig i samfundet og blandt borgerne. God beliggenhed og fine fælles faciliteter er ”et must”. Fællesrum, et stort køkken, gode badeværelser, fælles gæsteværelse til familie og venner, brugbare haveanlæg og motionsmuligheder. ”Trygge og gode sociale rammer, som vi har her, er også med at vi holder os ’unge’ – og bliver mindre syge og plejekrævende”. Jeg forlader Skibhus Skovly igen i sikker forvisning om, at vi i denne afdeling har flere gode ambassadører, der lever præcis det liv de selv vil og under den boform, som de aktivt har tilvalgt.

DEN ”BEDSTE” VOLLSMOSE-PLAN HANDLER OM UDVIKLING Dialogs læsere husker sikkert ”Huset på Christianshavn” – tv-serien fra halvfjerdserne. Vicevært Meyer med sin tro følgesvend – gadekosten. Olsens, det slidte værtshus med det sigende navn ”Rottehullet”, hvor bramfrie Emma tjenstvilligt serverede for stamgæsterne. Clausens dyrehandel i stuen. Gården, den smalle trappeopgang, kvistlejligheden, fugten, den brostensbelagte gade. Christianshavn var bare ét af Københavns store boligkvarter. Hvordan hænger dette tilbageblik på et stykke dansk underholdning sammen med en historie om udviklingsplanen for Vollsmose? Har du været i brokvartererne i København for nylig? Hvordan ser Christianshavn ud i dag? Store boligområder, som er forvandlet, byfornyet og forandret på nogle få årtier. En del af beboerne fra dengang bor der stadigvæk, men endnu flere nye beboere er kommet til. Det er med andre ord før i historien sket, at udskældte by- eller boligområder er blevet forvandlet til noget anerkendt og attraktivt. ”I Vollsmose er der gode almene boliger i dag. Pæne, godt udstyrede og rummelige, og beboerne er overvejende glade for at bo der. Men, området har et blakket ry og lever ikke op til manges drøm om et boligkvarter, og

det skal den aktuelle udviklingsplan være med til at ændre på. Det er set før, at udsatte og udskældte boligområder forandres. Investeringer i byområder, i byens og ikke mindst i de mennesker, som bor der, kan føre noget fantastisk med sig”. Sådan siger Nanna Muusmann, som den 1. oktober 2018 blev hentet til Civicas administration som chef for kommunikation og boligstrategi. Hun er Civicas ”ankerperson” i skabelsen af ”den sidste Vollsmoseplan”. Nanna kom fra et job som leder af Vollsmose Sekretariatet. Dialog har haft en snak med Nanna om ”op og ned” i forhold til den udviklingsplan, som lige nu forberedes for de seks afdelinger - parkerne - i Vollsmose. For Civica gælder det Bøgeparken, Egeparken, Lærkeparken og Granparken. Alle afdelingerne kommer til at gennemgå store forandringer og herunder kommer nedrivning i spil. Planen laver Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) sammen med Odense Kommune. Den skal godkendes af Civicas og FABs repræsentantskaber, af politikerne i Odense Byråd og i sidste ende af Boligministeriet. ”Heldigvis er Civica hurtigt blevet skarpe på, hvordan vi ser den bedste

udviklingsplan for os og for Civicas beboere. Vi går efter at lave om og forandre i en bydel, hvor der fortsat vil være gode almene boliger. ”Der skabes i planen plads til, at private investorer kan komme til og bygge både boliger og erhverv, så bydelen kommer til at opleve udvikling og vækst, som man også oplever andre steder i byen”, fortæller Nanna Muusmann. Hun fortsætter: ”I Vollsmose er man optaget af, at der i dag kun er almene boliger. Den udvikling man søger at skubbe til er, at der bygges privat også, så bydelen bliver en blandet by, som man kender den i det øvrige Odense. Her og der og alle vegne ligge almene boligafdelinger side om side med private lejeboliger og ejerboliger i en integreret og blandet by. Sådan et blandet billede skal man opleve i Fremtidens Vollsmose. Så hvem skal bo der? Det skal familien med mange børn i store lejeboliger eller i parcelhus, den enlige mor med to børn kan finde en bolig til rimelige penge, det studerende par uden børn eller den helt traditionelle kernefamilie med mor, far, børn. Drømme er, at fremtidens Vollsmose er et byområde, hvor nye og gamle kvarterer smelter sammen og hænger sammen med byen i øvrigt. Det giver en blandet, tryg og harmonisk by”.

Aktuelt arbejder et boligstrategisk team i Civica med Vollsmoses udvikling. Linh er byplanlægger og arbejder med infrastrukturen i Vollsmose og snart også i Rising-området. Helle understøtter ligeledes infrastrukturen i Vollsmose som vejingeniør. Nynne er ansat blandt andet til at undersøge og planlægge, hvordan Civica kan lykkes med at genhuse de mange mennesker, der skal flytte fra Vollsmose på bedste vis. Det er tydeligt at mærke, at det er velfærdsudfordringer, som tænder Nanna: ”Vi har et godt system i Danmark med sundhed til alle, skolegang til alle og boliger til alle. Den almene boligsektor har medvirket til det sidste. Og vi skal også fremover tilbyde gode boliger til alle mennesker uanset pengepungens tyngde. Nanna har arbejdet med Vollsmose siden 2011.

Er opgaven med den sidste Vollsmoseplan svær?

citat med på vejen:

”Ja, selvfølgelig er den det. Der er mange, mange brikker, der skal falde på plads, men der er god grund til at tro på, at vi i Odense kan udvikle boligområder, hvor tingene vil fungere godt. Det er positivt, at Odenses politikere er enige om, at opgaven skal løses, og at der skal bringes mange virkemidler i spil. Det handler ikke kun om boliger, men f.eks. også om job, uddannelse, fritid og boligsociale tiltag. Og husk så på, at udviklingsplanen rækker ti år ud i fremtiden”, siger Nanna Muusmann.

”Med udviklingsplanen kan vi for alvor sætte et væsentligt og positivt ’aftryk’ på Odense. En vision for fremtidens Vollsmose er, at mange mennesker tænke: Vollsmose er lige noget for mig”

”Samtidig gør byens udvikling, gennemførelse af Vollsmoses infrastrukturplanen og de mange investeringer i Odense, at Østerbro-området og Vollsmose kommer til at hænge sammen. Der skabes nye bånd ind og ud af ”Vollsmose-firkanten”, og firkanten nedbrydes med tiden, så Vollsmose hænge mere sammen med andre kvarterer”. Efter godkendelsen af udviklingsplanen skal der arbejdes med de mere præcise planer for nedrivning, omdannelse og gode planer for, hvordan de berørte beboere genhuses på den bedst mulige vis. Din og min boligdrøm ”Vollsmose, som vi kender det i dag, er en bydel med et blakket ry, og mange drømmer ikke om at bo der, selvom dem, som gør, overvejende er glade for det. Det er vigtigt, at vi tror på bydelens omdannelse og fortæller ’en ny historie’ om Vollsmose. Historien skal ikke kun fortælles af os. Den skal fortælles af beboerne i Vollsmose og området omkring. Det skal være sådan, at der om 2, 5 eller 10 år omtales Vollsmose positivt og mange vælger Vollsmose til. Nogle vil bo i de almene boliger, andre i privat opførte og nybyggede rækkehuse eller måske i mindre etageejendomme og atter andre i egne parcelhuse eller town-houses? Der bliver plads til at drive forskellige erhverv. Og husk så lige på, at der er stor søgning til boligerne i Vollsmose allerede i dag”. Tiden for interviewet med Nanna er ved at være forbi. Hun skal videre til møde i borgmesterforvaltningen. Jeg får lige et sidste

Fakta Hvordan er arbejdet med udviklingsplanen organiseret? Der er nedsat en udviklingsbestyrelse og en administrativ styregruppe. Udviklingsbestyrelsen er det ”politiske lag”, hvor Odense Kommunes økonomiudvalg samt formand og næstformand i Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) sidder med omkring bordet. Den administrative styregruppe består af direktører fra Odense Kommune samt direktørerne for Civica og FAB. Herunder er der et sekretariat og nogle centrale arbejdende grupper, som forbereder og leverer materiale til de to styregrupper. Udviklingsplanen bliver færdiggjort i løbet af marts og april. Fra sidst i marts og frem til 1. juni skal udviklingsplanen behandles i Civica og FABs repræsentantskaber og Odense Byråd, hvorefter den indsendes til Transport-, bygnings- og boligministeriet til forhåbentlig endelig godkendelse. I Civica indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 7. maj 2019 kl. 19, hvor eneste punkt på dagsordenen er udviklingsplanen. Inden da orienteres Civicas bestyrelse løbende om planens udvikling. Sidst i marts orienteres repræsentantskabet, og de fire berørte afdelingsbestyrelser også og 1. april får de lokale beboere mulighed for at høre om udviklingsplanen i grove træk. Udviklingsplanen udstikker en detaljeret ”kompasretning” fra i dag og frem til 2030. Odense Kommune, Civica og FAB er gensidigt forpligtede på at efterleveplanen for Vollsmoses omdannelse og udvikling.