September 2011
Vi mister alle Protese som accessory? Fjederfødder og klatrevÌg
erimed College Park
™
Synkroniserede fjedre for et jævnt og balanceret skridt • Multipla fjeder elementets dele fungerer sammen så de skaber en glidende overgang fra hælisætning til toe-off • Det policentriske ankel design giver en utrolig ståfase kontrol • Indbygget vertikal støddæmpning
Den patenterede Soleus ™ fod integrerer flere sammensatte fjedre gennem et stærkt fleksibelt plantar ligament. Dette unikke design giver et utroligt kvalitets bevægelsesomfang, samtidig med at det giver en stor del af energien tilbage. Soleus ™ foden giver en meget glidende overgang mellem hælisætning og toe-off.
For mere information: Kontakt bandagist Matts Larsson +46 706 892 135 2
www.erimed.se Tlf. +46 8 449 56 50
Bedre efterår? Nu er sommeren overstået, og jeg håber, at I på trods af den megen regn har haft en god sommer. Nu må vi så håbe på, at efteråret bliver bedre. Valget er blevet udskrevet, og når dette læses, har vi forhåbentlig fået et fornuftigt resultat. Lad os håbe, at det er blevet til vores fordel.
Kapad kropp til Danmark? Jeg har været i Helsingborg og set fotoudstillingen Kapad Kropp – se henvisning på vores hjemmeside under Kalender AK. Det er fantastiske billeder, så vi vil i bestyrelsen arbejde på at få udstillingen til Danmark, når den har været rundt i Sverige. Interessen for udstillingen er åbenbar stor. Der var mange interesserede tilskuere i Helsingborg.
Økonomi Ved vores møde i juni kom det frem, at vi selv fremover skal stå for hele økonomien omkring vores blad. Vi er i gang med at undersøge, hvad der fremover skal ske, men én ting
står fast, vores blad udkommer også i fremtiden!
REHAB aflyst Hvad der imidlertid ikke kommer i fremtiden er REHAB-messen. Den var aflyst i Fredericia i år, -og også fortsættelsen i Herning. Den er også aflyst næste år i Bella-centret i København. REHAB-institutionen er gået konkurs. Nyhedsbrev Jeg vil endnu engang opfordre jer til at abonnere på Dansk Handicap Forbunds Nyhedsbrev. Et af emnerne har været: ’Gode råd inden du køber elscooter’. Generalforsamling Vores næste arrangement er general forsamlingsweekenden den første weekend i november på Sct. Knudsborg. Selve generalforsamlingen finder sted lørdag den 5. november. Det endelige program er ved redaktionens slutning endnu ikke klar. Det kan ses på hjemmesiden. Eventuelle
forslag sendes senest den 8. oktober 2011 til mig: annelise-hansen@live.dk. Tilmeldingsblanket finder I længere omme i bladet. Vi ses forhåbentlig.
Men venlig hilsen
Formand Annelise Hansen
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen amputationsnyt@gmail.com Indleveres senest 10. nov. 2011 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen kirsten@dhf-net.dk Materialefrist 18. november 2011
Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Web: danskhandicapforbund.dk Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer: Udkommer ca. 9. december 2011 Redaktion: Lene Olesen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade
Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: annelise-hansen@live.dk Forside: Signe Mårbjerg Thomsen har lavet projekt om æstetiske armproteser. Foto: Nikolaj Weitze Severin. A · nyt september 2011
3
Af Hanna Andresen · Fotos: Mads Harbo
Vi mister alle At miste en legemsdel er et meget stort tab, men man skal ikke have ondt af sig selv, siger Hanne, som fik amputeret sit højre ben efter en ulykke. Jeg bliver opmærksom på Hanne, fordi hun hopper rundt i Ortos’ gange. Hun har lige fået en ny protese, som er den bedste, hun nogensinde har haft, fortæller hun, da jeg besøger hende et par uger senere.
2002 er nok et år, jeg helst vil glemme Sammen med sin mand bor Hanne i et lille hus i Tarup, hvor hun flyttede ind efter ulykken. I juni 2002 blev hun kørt ned af en lastbil i en højresvingsulykke. Hun kom ind under bilen og blev hårdt kvæstet. De fleste indre organer og hendes ben tog stor skade. Der var en lille chance for, hun kunne beholde benet. Måske kunne det virke igen efter mange transplantationer, men Hanne valgte at få benet amputeret, da hun talte med lægen dagen efter. I de 3 ½ måneder, Hanne lå på sygehuset, var hun meget tæt på at dø. Flere gange. De indre kvæstelser var meget alvorlige. Næsten alle hendes indre organer havde taget skade: bl.a. en punkteret lunge, sprængt nyre, og en revnet blære. Hun fortæller om den sidste gang, da hun næsten døde. Hun lå på intensiv og fik sondemad. Hun var meget svag på det tidspunkt, og så skete det, at revnen i blæren blev større, og blodet løb ud. 4
”Hold da op, så tæt på. Det var meget voldsomt”, siger hun efter en pause. I slutningen af september 2002 fik Hanne sin første protese og skulle i gang med en hård optræning. Knæet virkede ikke, som det skulle. Hun fortæller, at det er en stor fordel, hun stadigvæk har sit eget knæ. Det er altid nemmere at komme i gang, når man har knæet. Selvom hun altid troede på sig selv, havde hun svært ved at tro på, hun nogensinde kunne gå rigtigt igen. ”En gang imellem har man sine nedture”, fortæller hun.
” Nu kan det hele også være lige meget” ”Hvor man bare ligger i sin seng, fordi man har smerter. Så ligger man i fosterstilling og tænker, ’nu kan det hele også være lige meget’.” Hanne arbejdede som formand for personaleafdelingen hos IT service på universitetet, men efter ulykken var hun ikke længere i stand til at passe sit arbejde. ”Men dårlig samvittighed hjælper ikke noget, for så kommer man ikke videre. Dårlig samvittighed over, man ikke kan noget, dårlig samvittighed over man ikke kan arbejde. Det er så nedbrydende. Du er nødt til at tænke positivt, ellers kommer du ingen vegne.”
Et spørgsmål om accept Den hårdeste erkendelse er nok, at benet ikke kommer igen. ”Det bliver sgu aldrig anderledes, aldrig nogensinde. Du skal finde dig et nyt liv. Og det liv du havde før, må du aldrig sammenligne med det liv, du har nu.” Hanne siger helt klart, at man ikke må have ondt af sig selv, fordi det hele nok skal blive godt igen, selvom benet aldrig kommer tilbage. ”Jeg har gået til psykolog i to år, for at få det hele sat på plads”, fortæller Hanne. Der var to ting, hun skulle lære. For det første var det hjernen, der skulle lære, at protesen er der. ”En ting er, at du kan se, at benet mangler, men den anden ting er, at hjernen ved, den mangler.” Hun sammenligner denne proces med, når folk får et gebis. Man skal først vende sig til den nye situation, og det tager tid, inden det at tage protesen på, bliver til et fast ritual. Protesen har været som et fremmedlegeme. ”Hjernen er altså en sjov én, men den er jo fantastisk god. I de fleste tilfælde klarer hjernen det. Det er jo en fantastisk opfindelse at have sådan en siddende i hovedet. Den skal bare have den tid, der skal til, og det er vi ikke selv herre over. Det tager tid, ting tager tid.” Udover at acceptere var alt det fysiske også en udfording for Hanne.
Simpelthen at lære at gå uden at få ondt i ryggen. Lære at cykle. Det tog hende omkring fire år, inden hun turde cykle igen. På et tidspunkt sagde hun til sig selv: ”Ej, det må kunne lade sig gøre.” Og så cyklede hun.
Tag imod hjælp Hanne føler sig meget godt tilpas hos Ortos, og det er ikke kun, fordi de byder på rigtig god service, men også fordi hun har et rigtig godt forhold til sin bandagist, Christian. Det gode forhold er meget vigtigt for at kunne arbejde sammen. ”Man tilbringer utrolig mange timer sammen og fortæller meget til hinanden”, siger Hanne. Og derfor mener hun, at tillid og forståelse er to nøgleord i forhold til samarbejdet med en bandagist. Hanne kalder bandagisterne for ”psykologer på et andet plan.” ”De er en hjælpende hånd, både fagligt og personligt”, siger hun. ”Det er afgørende, at man ikke bliver
ynket og heller ikke pakket ind i vat. Man skal være en menneskerkender for at gøre sådan. Og det kan han (Christian). Det er helt fantastisk.” For to måneder siden fik Hanne sin nye protese, som sidder perfekt. Før en protese ikke virker 100 %, skal man heller ikke være tilfreds. Den skal ikke bare virke 90 %. Man må være tålmodig og klar over, at man skal ud til sin bandagist måske 10-20 gange, inden protesen sidder, som den virkelig skal. Med et smil tilføjer hun, at det hele jo er sådan, som det skal være, fordi Christian er yngre end hende og derfor kan være hendes bandagist i den tid, hun har brug for ham.
” Du skal finde dig et nyt liv” Noget andet, ”der er ganske givende”, er Dansk Handicap Forbund (DHF). Hanne er medlem af Amputationskredsen og deltager i generalforsam-
lingen, som finder sted en gang om året. Udover det arrangeres sommerseminarer, hvor hun deltager, når hun har tid. Hanne anbefaler at deltage i både forsamlingerne og sommerseminarerne for at se, hvad det hele går ud på. Hun fortæller om de gange, hvor én i gruppen snubler og falder, når de danser i kreds. Det sker der ikke noget ved, undtagen at alle sammen skriger af grin og hjælper personen op på benene igen. Det gælder om at afprøve sine evner, og det kan man f.eks. også på løbeskolen. Fysioterapeuter og andre amputerede er til stede for at fortælle, hvad man er i stand til, og folk bliver tit overraskede over, hvad de egentlig kan. Hanne siger, at alle medlemmerne er i samme båd. ”Vi har alle sammen mistet et eller andet.” Hos DHF er der en plads til alle slags patienter, og der sidder kompetente kontaktpersoner, som man kan A · nyt september 2011
5
Winston er en rigtig god ven. ”Den er god til at lytte, svarer aldrig igen og stiller ingen spørgsmål”.
Hun er overbevist om, at hvis man ser livet fra den negative side, så har denne indstilling indflydelse på ens liv, ens livslængde og ens livsglæde. Man er altså nødt til at finde de positive ting i stedet for at sætte hindringer for sig selv. Det kan godt være, at hun ikke kan gå ind til byen, men hun kan da sagtens gå halvdelen og så tage bussen resten af vejen. ringe til. I et forum kan man komme i kontakt med hinanden og give eller modtage gode råd. Der kan være så mange spørgsmål, og så er det rart at have nogle at snakke med, der har oplevet det samme som én selv.
En uventet gave Hun lægger albuen på stolen og fortæller, at hun gør meget for at kunne det samme som andre. ”Jeg havde altid troet på, jeg nok skulle klare den”, siger hun. Hendes børn giver hende kærlige hug ind imellem. ”De skal ikke komme til mig og sige, at jeg ikke kan. Så vil jeg gøre alt for at kunne det.” Hun tæller nogle ting op, som hun har foretaget sig. Efter ulykken. Sidste år var hun i Wyoming for at ride western. Hun er rejst til Kina og gået op ad den kinesiske mur. Der, hvor den er stejlest selvfølgelig. Og i efteråret skal hun til Canada på vildmarksferie. Efter ulykken var sket, og Hanne havde fået penge i erstatning, havde 6
hun muligheden for at købe sig den hest, hun altid havde drømt om. Hun deler hesten med sin datter og havde aldrig troet, at hun savnede en hest så meget.
” Hold da op så tæt på” ”Vi har det godt sammen, ham og mig,” siger hun og smiler. Når Hanne ikke rider, træner hun i ”Butterfly”, er med i bibliotekets læsekreds, strikker, går i biografen med sine dejlige veninder eller besøger sine børn. Hanne er meget taknemmelig for, at hun kan tage de dage hjemme, hvor hun ikke føler sig så godt tilpas og ikke gider noget, samt at hun har muligheden for at realisere de ting, hun gerne vil gøre.
Se livet fra den lyse side ”Hvis man ikke gør det, så giver det bare en dårlig livskvalitet”, mener Hanne. Hanne træner flere gange om ugen i Butterfly: ”Det er rart at få rørt sig og få sved på panden”.
Der var et tidspunkt, hvor hun havde ”nej-hatten” på, som hun kalder den. Hun bekymrede sig om mange ting, fordi hun efter ulykken ikke havde kræfter nok til at tage sig af børnene. Det var en meget hård tid, men efter nogle år gik det hele op i en højere enhed, siger hun. De fleste ting, man bekymrer sig om, lykkes alligevel, og derfor er ”nej-hatten” ingen stor hjælp, men en forhindring. Hannes liv har forandret sig fuldstændigt, men selv siger hun, at hun har fået et nyt liv foræret, og der skal ikke være noget, der er uprøvet.
Af Signe Mårbjerg Thomsen, signe_m_thomsen@dskd.dk · Foto og tegning: Nikolaj Weitze Severin
Protese som accessory? At kunne erstatte en legemsdel med former, farver og funktioner, der tiltaler en, er en tanke, der sætter fantasien i gang hos mange – amputerede eller ikke amputerede. Forskellen er bare, at man som amputeret har muligheden. En mulighed der efter min mening ikke bliver udnyttet i dag.
Mit navn er Signe Mårbjerg Thomsen. Jeg er studerende på designskolen Kolding og afsluttede i år min bachelor i Industrielt Design med dette projekt, der består af en kollektion af æstetiske armproteser til kvinder mellem 20-30 år. På trods af at der i dag findes mange forskellige armproteser på markedet, virker udvalget stadig begrænset i mine øjne – især for kvinder. Da teknisk udseende proteser virker maskuline, vælger mange kvinder alternativet - en protese, der ligner den manglende arm. Når en protese dækker over den manglende legemsdel, er der dog risiko for at sende signaler om, at amputationen er en hemmelighed. Herved kan protesebrugeren komme til at fremstå sårbar og uafklaret med situationen, hvilket kan medføre, at folk holder sig på afstand, da de bliver bange for at sige noget forkert.
I min kollektion er mit fokus at gøre protesen til et accessory for at få brugeren til at fremstå selvbevidst og selvsikker. Dette tiltag medfører, at protesen ikke længere blot er et redskab, men i større grad bliver en beklædningsgenstand, der er attraktiv for en bred vifte af kvinder. Kollektionen spænder vidt – fra en protese, der formmæssigt ligner en arm og kan bruges til simple opgaver, over en beklædningsgenstand, der udnytter den asymmetriske kropsbygning,
til en smykkeprotese, der afslutter armen elegant. Den grundlæggende ide er at gøre amputationen til en fordel, således at protesen tiltrækker positiv opmærksomhed. Herved vil protesen skabe interesse om brugeren som person og mindske det negative syn på fysiske handicap. Sidder du tilbage med spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig på signe_m_thomsen@dskd.dk.
A · nyt september 2011
7
Tekst og fotos af Line Fjord, Sahva
Særlige proteser Kan man som protesebruger løbe? Ro? Svømme? Ja, man kan. Faktisk kan man dyrke næsten hvilken som helst sport, når man er amputeret. Især hvis man kender sportsgrenen godt i forvejen. Rent teknisk kan det meste lade sig gøre, og bandagisterne hos Sahva er altid villige til at lede efter løsninger. Vi har set på de forskellige typer af særlige benproteser.
Badeprotese eller hygiejneprotese Protesen kan tåle vand. De fleste får badeprotese af hygiejneårsager, altså til at tage bad med, hvis man ikke har mulighed for at bruge badeskammel. Men en badeprotese åbner også andre verdener. Den kan bruges til en strandtur eller til en tur i svømmehallen. Protesens hovedfunktion er at komme til og fra vandet, så man slipper for krykker, som kan blive farlige på et glat gulv.
Svømning med protese Nogle kan svømme med den. Protesens flydeevne er justeret, så den ligger i vandet uden at synke eller flyde oven på. Er man amputeret over knæet, vil man kun kunne svømme crawl, fordi benet er stift. Dog kan knæet evt. låses op, når man går. Underbens-amputerede bruger eget knæ og kan derfor også svømme brystsvømning med badeprotesen, som dog typisk har et stift fodled. Badeprotesen er relativ billig i komponenter. Dog findes der avancerede komponenter, blandt andet en svømmefod, der tåler vand og kan bøje i ankelleddet. Løbeprotese De mest avancerede almindelige protesefødder, kan man godt løbe eller jogge med. Men er man til sprint og konkurrence, skal man bruge en løbefod, som er en stor fjeder fremstillet i kulfiber, og som har pigge i
sålen. Er man amputeret over knæet, skal man også bruge et særligt knæ, som kan bevæge sig hurtigt. Hydraulikken styrer vinkelhastigheden, og det komplekse samspil mellem teknik og brugerens motorik afgør, hvor hurtigt man kan løbe. Løbeprotesen bruges også til at dyrke både springgymnastik og længdespring med. En løbeprotese er avanceret udstyr, og brugeren skal undervises i løbeteknikken. Det arbejdes der blandt andet med på Sahvas ”Løbeskole for benamputerede” hvert år i august.
Protese til roning Til rosport har man brug for et ankelled, der er frit bevægeligt, så man undgår modstand, og så al energien kommer ud i årerne. Når man skal ind og ud ad båden, bruger man låsemekanismen i anklen, så man lige akkurat kan gå. Er man amputeret over knæet, skal knæet også være frit svingende, mens man ror. På ski og snowboard Er man underbensamputeret, kan man komme ud i sneen på både langrend og slalom med sin almindelige protese. Er man amputeret over knæet, skal man have en almindelig fod og et frit bevægeligt knæ.
Man kan godt motionsløbe med de fleste typer af almindelige benproteser, men vil man løbe mere seriøst, er det nødvendigt med specialfremstillede løbeproteser.
8
Badeproteser kan bruges til både brus og svømning. Proteser til svømning er afbalan ceret så de ligger godt i vandet.
Til snowboard findes et specielt knæ, som har modstand mod bøjning, og som man kan stå og hænge i. For de fleste underbensamputerede med en almindelig protese er snowboard til at gå til. Udover nævnte proteser er der blandt andet lavet særlige armproteser til blandt andet jagtvåben, roning, kajak og kano, bordtennis og trommeslagning.
BevilLing Normale bevillinger fra kommunen gælder kun et ben at gå på.
For de særlige proteser skal man være ekstra opmærksom, når man ansøger kommunen om tilskud til en protese. Det er ofte bedst at kigge på alle behov fra starten og argumentere for dem. Er behovene én gang anerkendt, er det tit lettere at få fornyelse, mens pludseligt opståede behov for bade- eller sportsprotese kan være svære at argumentere for. Så var man svømmer, løber eller anden sportsmand eller -kvinde før amputationen og har lyst til at fortsætte, så ansøg om særligt udstyr så snart der søges bevilling hos kommunen til en protese.
For at få optimal fremdrift i robåden, er det vigtigt med et ankelled, der frit kan vippe, så protesen ikke begrænser energien.
Ny bolig? - h vi s d u h a r få e t n y e b e h o v - æ n d r i n g a f i n d r e tn i n g , h e l t n y b o l i g - a n d r e h jæ l p e m i d l e r V i h jæ l p e r d i g m e d - at skitsere dine idéer til en flot løsning - myndighedskrav, ansøgninger - projektforslag, udførelse
P e r so n l i g e r fa r i n g m e d - tilgængelighed og hjælpemidler - indretning af handicapboliger - specialinstitutioner, -skoler mm. R i n g nu ti l a r k i te k t ma a P e te r W a hl b e r g
tlf: 28 12 04 64 www.insitu - a rkitekter.dk
Medlem af:
A · nyt september 2011
9
Tekst og fotos Merete Nørgaard, Sahva
Fjederfødder og klatrevæg
Bandagist fra Sahva, Thomas Borregaard, sørgede for optimalt indstillede proteser til weekendens udfordringer.
Lige dér lørdag frokost, mens vi sidder over kødsovsen og salaten, og regnen plasker ned over Farum Park i Nordsjælland, kan udsigten til at komme til tops på klatrevæggen godt virke lidt dyster. Til gengæld er der så 18 andre aktiviteter på programmet. Sahvas ”Løbeskole for benamputerede” 2011 er i gang. ”Er det ikke farligt og alt for glat at klatre i dét vejr?”, spørger en af deltagerne. ”Bliver det overhovedet til noget?”, supplerer en anden. Instruktør William Sloth trækker på skuldrene og smiler på samme tid, mens han remser alle eftermiddagens aktiviteter op, så alle ved, hvor de skal finde hen, når maden er taget af bordet. Regn eller ej. Lige siden i går aftes har de 43 deltagere på Sahvas Løbeskole været i gang med både ganganalyser, bevægelse og udfordringer af alle slags. Nu er det blevet lørdag eftermiddag, og der er mulighed for at prøve
Klatrevæggen kunne igen i år både udfordre og underholde løbeskolens deltagere.
10
klatring, cykling, dans, fitness, træne balance, løbe, spille bold, badminton, hockey og spinning. Blandt andet.
Entusiasme for både grønne og garvede Sahva stiller som sædvanlig med veludstyrede værktøjskasser og entusiastiske bandagister, der er klar til at justere på ben og vinkler, mens der i gruppen af fysioterapeuter er flere gengangere fra tidligere Løbeskoler, så de ved, hvad det handler om og kan bruge al krudt på at gøre undervisning og træning målrettet og effektiv for hver enkelt deltager - uanset niveau og forventning. ”Mange af øvelserne er selvfølgelig de samme hvert år, men alligevel bliver der ved med at være noget nyt at lære og tage med hjem,” siger Malene Riddersholm Lysgaard fra Skjern. Hun er 31 år og med på Løbeskolen for 4. gang. God motion og meget social ”Løbeskolen er helt vild god motion. Det giver sådan en godt boost af energi at være med. Men jeg får også nogle gode sociale kontakter, som jeg kan bruge mellem løbeskolerne. Vi har mødtes et par gange udenfor
løbeskolen, men holder mest kontakt gennem Facebook”, fortæller hun, mens hun sidder og kommer til hægterne efter en omgang svedig dans og kigger rundt i hallen på de øvrige deltagere, der hopper, løber, leger, sveder og griner.
” Det giver et boost af energi at være med” ”Løbeskolen gør, at jeg tør lidt mere,” siger hun lidt efter. ”Jeg tror mere på mig selv og på min protese - og hvad jeg kan.” Malene blev amputeret gennem låret på venstre ben i 2007 på grund af kræft i knæet. Derhjemme går hun i øvrigt til noget så eksotisk som mavedans, og rygtet vil vide, at hun giver smagsprøver på sin kunnen i aften!
Sunde forventninger Ude ved klatrevæggen er det blevet tørvejr, og her sidder Lars Lauridsen fra Frederiksværk og sunder sig efter en tur til toppen. Han er 56 år, amputeret gennem venstre lårben og har aldrig været med på løbeskolen før. ”Jeg håber at få nogle nye kontakter her på løbeskolen, og inspiration til
FAKTA om Løbeskolen
Lars Lauridsen – med den specialkonstruerede klatreprotese.
hvordan man kan gøre tingene, ved at se hvordan de andre gør. Jeg forventer sådan set ikke at lære at løbe, men vil gerne prøve et af de der løbeben. Ja, og så håber jeg bare at få noget gangtræning, så jeg generelt bliver bedre til at gå,” siger han, når han skal forsøge at kapsle sine forventninger til weekendens udbytte ind.
Fra Kilimanjaro til klatrevæg Lars blev amputeret i 1972, da han som 17-årig fik benet i klemme i trossen på et skib. I starten fik han en protese, men den blev ved at volde problemer for stumpen, og indtil for tre år siden har han i stedet foretruk-
Malene Riddersholm Lysgaard mener, man altid kan blive lære mere og blive bedre på protesen.
ket at bevæge sig rundt med krykker. Det har dog ikke holdt ham tilbage fra hverken vandski eller bjergtoppe i Indien og Afrika. På krykker. ”Det var først, da jeg blev introduceret til en silikoneliner, hvor trykket bliver mere jævnt fordelt på stumpen, at jeg kunne begynde at gå med protese hele dagen. Der er trods alt meget, der er nemmere med protese end uden”, indrømmer han.
Løbeben, cykelhjelm, kajak og kampsport Mens Lars går ind i hallen og får en løbefod skruet på protesen, flyder et par skyer hen over pladsen og vrider nogle dråber af sig. Ude på parke-
Terrengfoten Genesis er blitt lettere, sterkere og med livstidsgaranti på bumpere.
Sahva arrangerer Løbeskole for benamputerede én gang om året. Løbeskolen giver deltagerne mulighed for at prøve mange forskellige idrætter, forbedre gang og teknik og få individuel rådgivning omkring protesen. Alle benamputerede mellem 15 og 60 år kan deltage. Det er ikke et krav, at man er kunde hos Sahva. Få mere at vide om Løbeskolen ved at kontakte Sahva via www.sahva.dk Sahva er også på facebook og YouTube – med flere videoer fra netop Løbeskolen (SahvaTube) ringspladsen står et par stykker om en cykel og spænder hjelmen, mens to entusiastiske løbere er trukket ud på flisebelægningen for at løbe om kap. Inde i hallen er der kø ved løbefødderne, en anden triller rundt på rulleskøjter, og midt på gulvet går det løs med siddende volley og hulahopringe. Der er noget for enhver smag, og snakken går livligt, mens proteser og erfaringer bliver sammenlignet og nye idéer født. Senere byder programmet på både kajak i svømmehallen, salsa og kampsport – og mavedans med Malene.
Totalleverandør av protesekomponenter.
Vi er distributør for:
VI FORHANDLER OGSÅ: Proteser Ortoser/skinner Innleggsåler Karbonføtter og knær Kompresjonstrømper Aktivortoser
Ortopro AS, Hardangerveien 72, 5224 Nestun, NORGE. Tlf.: +47 55 91 88 60 - Fax.: +47 55 91 88 69 - E-post: post@ortopro.no
www.ortopro.no
Endolite: Uniprox: Medex: PDI: Mica: Silipos: Alps:
Karbonføtter og proteseknær. Materialer, komponenter og tilbehør. Protesekomponenter. Komplett protesesystem. Karbonføtter. 11 A · nyt september 2011 Linere og tilbehør. Linere.
Kort nyt Visionært sejlcenter Af Solveig Hansen, medlem af det paralympiske sejludvalg Da sommeren gik på hæld, mødtes en flok sejlere med handicap i ”det grå jollehus” på Århus lystbådehavn. Der var lyst til både at sejle og på anden måde engagere sig, både i Århus Sejlklub og på det særligt administrative, der skal til, hvis Århus fremover skal huse et nationalt, Paralympisk Sejlcenter. Og står det til mødeindkalderen Mads Bendt, sejlklubbens bestyrelse og de fremmødte, så vil den rummelige sejlklub snart kunne starte anlæg af omklædnings-, badeog toiletfaciliteter til personer med handicap og udvide antallet af sejlbåde, der muliggør sejlads trods vidtgående handicap, bl.a. de nyudviklede 2.4mr Norlin mk3, der virkelig kan få fart på. Blandt planer og visioner er træning flere gange ugentlig, samt træningssamlinger både på hverdage og som weekendarrangementer, og at sejlerne opnår så gode kundskaber, at vi kan sende mindst en båd til PL i 2016, deltage i og afholde internationale stævner i tre paralympiske klasser, og at det bliver muligt selv at lifte sig ned i og op af bådene. Takket være en ny type tørdragt med lynlåse op og ned af benene, kan der sejles stort set hele året. Rekruttering sker blandt sejlere med handicap, børn og unge med handicap i Århusområdet og fra den nærliggende Egmont Højskole, med hvilken der allerede er samarbejde bl.a. i form af gensidigt udlån af egnede både. Alle er velkomne, uanset handicap og sejlerfaring, idet Århus Sejlklub allerede har et breddetilbud til sejlere med handicap. For mere info, se aarhussejlklub.dk eller kontakt Mads Bendt på mads@bendt.com eller 20 77 70 77
Handicapkort Siden 1. juli har man ikke kunnet bruge det blå invalideskilt til bilen mere. Nu gælder kun den lyseblå EU-model. Har du endnu ikke fået omskiftet, så kontakt www.handicap.dk LO
12
Magnetisk stokkeholder Måske kan en opfindelse fra Fyn hjælpe med at løse problemet med væltede stokke? En kraftig magnet monteres på stokken, som derefter hæfter på materialer med metal. Stokkeholderen fås i tre varianter, en til almindelig stok og en der passer på en krykkestok samt en gang- og blindestok. Holderen kan også bruges til at holde orden i kosteskabet, ligesom den kraftige magnet er effektiv på køleskabet, hvor den kan holde styr på en del sedler på én gang. Pris pr. stk. 62 kr. plus forsendelse 20 kr. Mere info: www.siolit.com Bestilling: tlf. 6471 1115 eller 2019 2316 LO
Pilates for benamputerede
Soul Surfer
- tilpasset dine særlige behov Moving Mensch Pilates i Vanløse tilbyder som noget nyt holdtræning i Pilates for benamputerede. Træningen foregår i samarbejde med fysioterapeut Kajsa Lindberg med speciale i genoptræning af benamputerede. Tilmelding eller spørgsmål vedr. forløbet sker til Moving Mensch Pilates pr. mail eller telefon charlotte@movingmensch.dk – tlf. 61 60 87 16 Info: www.movingmensch.dk/Pilates LO
Bogen og filmen fortæller den sande historie om den unge Bethany Hamilton og hendes kamp for at komme tilbage på surfbrættet efter, hun har fået armen bidt af i et hajangreb. Filmen havde premiere i USA i foråret. LO
Kapad Kropp Kapad Kropp er en svensk udstilling med fotos af tyve amputerede mennesker i alderen fra syv til 85 år. Udstillingen vil gøre opmærksom på en stor men skjult gruppe mennesker i samfundet. Den er lavet i et samarbejde mellem vores søsterorganisation i Sverige KFA og den kontroversielle kunstner og fotograf Elisabeth Ohlson Wallin. ”Det har været vigtigt at præsentere billederne positivt”, siger Leif Axelsson, initiativtager og formand for KFA. ”Vi vil vise stærke, selvstændige individer, så langt fra et offerbillede, som man kan komme” Udstillingen har indtil 4. september været udstillet på Sundstorget i Helsingborg. Kommer den monstro til Danmark? LO
Gratis parkering på Europarks pladser Husk at du parkerer gratis på Europarks p-pladser, hvis du har et handicap parkeringskort – også uden for de særlige handicappladser. Det gælder dog ikke langtidsparkering. LO
Montebello Går du med tanker om at komme på genoptræningsophold på Montebello i Spanien, så kan I kontakte Solveig Hansen på mail sol1920@gmail.com eller på tlf. 32 18 55 90 eller 41 17 29 45 for mere information. LO
Facebook Så er Amputations-Nyt på Facebook. Kom ind og kig eller giv dit besyv med. LO
Fotograf Magnus Forslin
Også for danskere…
Ôssur Amputee Camp – 21. til 23. oktober i Jönköbing Össur arrangerer for første gang i Norden en træningslejr for benamputerede. Målet kan være en mere komfortabel gang, at forhindre følgeproblemer såsom rygproblemer og knægener, og/eller lære at løbe eller at finde en passende idræt. I tre dage har benamputerede mulighed for –ud fra egne fysiske og protesetekniske forudsætninger, at prøve forskellige aktiviteter, såsom styrketræning, bassintræning, golf, gangtræning, m.m. Om fredagen er der sideløbende med kursus for bandagister og fysioterapeuter. Kurset havde sidste tilmelding 9. september, men er du interesseret prøv at kontakte Anton Tryggvason tlf. 2883 0504 Se mere på www.ossur.se/EventSeminarier LO
Kalenderen 2011 25. september Sportsdag for protesebrugere i Vejle 21. – 23. oktober Össur Amputee Camp i Jönköbing 4. – 6. november Medlemsweekend 5. november Generalforsamling
A · nyt september 2011
13
Af Lene Olesen, amputationsnyt@gmail.com
Amputationscafé Siden gangskolerne med kommunalreformen blev nedlagt, har der eksisteret et tomrum for amputerede protesebrugere, der har brug for jævnlig kontakt til fagfolk og inspiration fra andre amputerede protesebrugere. I Silkeborg har ildsjæle forsøgt at etablere et alternativ til de savnede gangskoler. Den første onsdag i måneden mødes således interesserede amputerede protesebrugere med bandagister og fysioterapeuter på kommunens genoptræningscenter Remstruplund. Af 22 inviterede har man set de 18, og ved hver mødegang er der mellem 10 og 18 fremmødte. Det er bandagist Brian Lousdal, der for et halvt års tid
siden tog initiativet til samlingen, hvor man laver fysisk træning, får tilset sin protese og får inspiration til sit nye liv som amputeret og protesebruger. ”Der manglede virkelig et forum, hvor de amputerede kunne mødes efter at deres grundlæggende træning var overstået”, fortæller bandagisten og initiativtageren Brian Lousdal. ”Det har stor synergieffekt at mødes med ligestillede og udveksle erfaringer. Det giver energi til den vigtige fysiske træning”, mener han. Erfaringen fra tidligere gangskoler er også, at man via den løbende kontakt med bandagisten, får taget nogle småproblemer i opløbet, idet nogle protesebrugere ellers kommer for sent til bandagisten og får unødige komplikationer.
Varieret program Der sker mange relevante ting, når deltagerne i Silkeborg mødes. Onsdagen i begyndelsen af juli, hvor Amputations-Nyt var på besøg, var program-
met således tæt. Udover den fysiske træning, fik deltagerne et oplæg om fantomsmerter. De hørte om de forskellige slags smerter, man kan opleve som amputeret, fik viden om deres årsag og mulige behandling. Derudover havde man denne dag inviteret en repræsentant fra Medi, som er forhandler af Liner Relax -en type liner, som har til hensigt at lindre fantomsmerter. Hun fortalte om og demonstrerede sit produkt. Derefter fik deltagerne mulighed for at afprøve spejlterapi, som er én af behandlingsmulighederne ved stærke fantomsmerter. Det er Brian Lousdals ønske og håb, at flere amputationscaféer kan blive etableret rundt omkring i landet. Der er et stort behov, og det er næsten gratis for kommunen. De skal blot stille lokaler og lidt personale til rådighed. Hans ønske er således, at nogle ildsjæle vil tage ideen til sig og forsøge at starte op i deres kommuner. Han stiller sig meget gerne til rådighed med gode ideer og erfaringer. Han kan kontaktes på 61 20 50 52 eller brian.lousdal@silkeborg.dk.
For yderligere information om amputations-caféen i Silkeborg, kontakt fysioterapeut Inge Seekjær: IngeHoffding.Seekjaer@silkeborg.dk Tænker du på opstart i din kommune, kontakt bandagist Brian Lousdal: 61 20 50 52 eller brian.lousdal@silkeborg.dk.
14
A 路 nyt september 2011
15
Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com · Fotos: Steen Andreassen
Sportsdag i Hillerød Sig goddag! Efter en meget kort velkomst og gennemgang af dagens program i forhallen blev vi budt med ovenpå til første modul: bordtennis. Her er et bat, her er en bold, her er et bord med et net tværs over, reglerne er simple, men spillet kan være avanceret. Sig goddag til dit bat, så holder du det rigtigt og er klar til at gå i gang! Vi varmede lidt op, løb rundt og hilste på hinanden, lavede armsving og fik lov først at stå med bold og bat og lade bolden hoppe på battet. Nå ja, min hoppede ofte forkert, det var svært både at holde tungen lige i munden, battet vandret og få et tilpas ”schvung”. Kongerækken En kort opvisningskamp, et par prøve-runder og så gik vi i gang med en turnering! Vi spillede forbavsende hurtigt, for når et hold havde afgjort deres kamp, ikke bedst af tre, bare et enkelt sæt, stoppede alle, og den ak-
16
tuelle stilling ved hvert bord sendte vinderen mod bord et og taberen den anden vej. Sådan fik vi hele tiden nye modstandere/medspillere og holdt gejsten oppe. Jeg bevægede mig med få variationer fra bord to ned mod taberbordet, hvor vi til sidst var en flok, der udmattede og forvirrede knap kunne huske stilling, hvis tur, det var til at serve, eller hvor mange bolde vi havde sendt i gulvet. Men pyt, vi havde fået en på opleveren og mange svedige grin!
Havespillet og godterne Efter en dejlig frokost gik vi i krig med badminton, serverne var sværere, ketcheren skiftevis for kort, for lang og håbløst skæv, når den en sjælden gang ramte en bold… Men pludselig var den der, rytmen og overblikket og gentagelsens kunst, og min makker udbrød noget om, at det var det bedste sæt havebadminton, han havde været med til længe! Jeg op-
dagede knap, hvor udmattet jeg var, for næste sceneskift var ned forbi parkeringspladsen, hvor ”drengerøvene” fra den samtidige messe gloede på en rød Gran Torino, der brændte dæk af og derefter blev smukt flankeret af tre letpåklædte godter.
Sidste runde Nogen må have vidst på forhånd, at vi skulle spare på kræfterne til dagens sidste udfordringer, for der blev kæmpet dygtigt i tennishallerne, trænet forhånd, baghånd og nogle fascinerende ”schvung”, da vi blev introduceret til gående og siddende tennis. En tenniskørestol ”skræver” meget med de store hjul, så den står solidt plantet, selv når man rækker langt for at smashe. Jeg selv var temmelig ødelagt, havde overanstrengt rigtig mange muskler, men ih, jeg var øm på den gode måde og er klar, når SAHVA og DHIF inviterer på både løbeskole og sportsdage, for det er værd at køre efter!
verden
En Verden fuld af
En fuld af
muligheder
Muligheder
Her finder du Bandagist-Centret
Hjørring 98 90 23 00
Aalborg 98 12 07 00
Herning 97 14 77 66
Viborg 86 60 31 60
Århus Silkeborg 87 42 51 00 86 80 51 77
Protesekosmetik
Horsens 75 62 27 00
Det giver velvære at være veltrimmet!
Vejle 75 42 51 50
Protesekosmetik er en teknologi, der spejlvender det raske ben 100%. Med denne metode vil dine ben fuldstændig ligne hinanden, og du vil stort set ikke kunne se forskel på dit eget ben og på dit proteseben.
Haderslev 74 52 88 21 Aabenraa 74 63 00 97
Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.
Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 •
•
Sønderborg 74 42 12 00
Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj. Vi glæder os til at tage imod dig.
1360 København K
2300 København S
www.bandagist-centret.dk
Telefon +45 33 11 85 57
www.karlsens.no. Foto: Debrafoto
klinik@bjn.dk
•
Randers 86 41 56 00
PILATES OG GANGTRÆNING kun for benamputerede
På dette hold tilpasser vi Pilates øvelserne specielt til dig, der er benamputeret. Vi træner kroppens dybe stabiliserende muskulatur, herunder musklerne omkring bækkenet, der især er vigtige, når man har benprotese. Fysioterapeut Kajsa Lindberg vil desuden give individuel gangkorrektion, så du kan få en mere flydende og optimal gang. Tidspunkt: torsdage kl. 17.30-18.30 (10 x Pilates, 4 x gangtræning og rådgivning) Holdopstart. Oktober 2011 - Undervisere: Charlotte Rasmussen & Kajsa Lindberg T: 57 74 55 20 / post@oytex.no / www.oytex.no
Funksjonelle klær For rullesTolbrukere
Fleksibel bekledning For deT nordiske klimaeT
Tilmelding til charlotte@movingmensch.dk eller på tlf. 6160 8716 - læs mere på
www.movingmensch.dk Moving Mensch Pilates · Frode Jakobsens Plads 4, 2. sal · 2720 Vanløse
A · nyt september 2011
17
Af Elisabet Sinding
Aktivt medlemsmøde Sommermødet i juni var som altid en succes. Temaet var aktivitet, og vejret var skønt. Skt. Knudsborg er vores allesammens hjertebarn. Det ligger direkte til vandet, maden er dejlig, og bestyreren Ole er en fantastisk dygtig og kompetent person. Men vores hjerter kommer til at briste. Planen er, at Skt. Knudsborg skal sælges p.g.a. Dansk Handicap Forbunds anstrengte økonomi. Men de årlige medlemsmøder skal fortsætte. Vi må finde et andet sted, for på møderne møder vi medlemmer fra hele landet, får informationer fra udvalgte specialister, udveksler viden og erfaring indbyrdes og nyder hinandens selskab.
18
Mig først Vores første foredragsholder fredag aften, -seniorkonsulent i Frederikshavn Kommune Anders Hind, har siden september 2008 haft sin egen fanklub på Facebook. Anders har 225 fans og begrundelsen er: For os som synes Anders Hind er et usandsynligt rart menneske! Som én skriver på Facebook: ”Det var også på tide dette rare og harmoniske menneske fik sin fanklub”. Anders talte om holdninger til handicap og Handicapkonventionen i en krisetid. Han kom langt omkring: Handicapkonventionens paragraf 19 om inklusion, og hvor svært det er at forholde sig inkluderende til hinanden. Hvordan kan vi blive bedre til det? Hvordan kan vi operationalisere paragraf 19? Vi har i Skandinavien en unik velfærdsmodel. Denne model bliver i
dagens samfund sat under pres. Der er i de sidste 10-15 år sket et skred i holdninger. Hvor blev solidariteten af? Er den helt væk? Det hedder ikke første maj mere. Men mig først!, sagde Anders.
Yoga Lørdag var den store aktivitetsdag. Jobkonsulent Torben Pehrsson, Handicapidrættens Videncenter, tog os på en tre timers lang rejse ind i os selv. Vi stod og sad i det skønneste vejr, blå himmel, blåt hav, og blev ført ind i forskellige yogaøvelser. Yoga er opmærksomhed uden anstrengelse, sagde Torben. Man skal ikke presse sig selv, men rette opmærksomheden indad. Og vi ”rettede ind” og havde jordforbindelse, centrering, rumafgrænsning, bevægelighed og regulering af kontakt. Det var meget spændende. Fortsættes side 21
Glæd dig til den varme årstid - på en Stimulite bikubepude 7 gode grunde til at bruge Stimulite puder Din lokale dæk- og fælgspecialist.
• Fugt og varme bortledes så huden ventileres og holdes tør
Altid skarpe priser og kæmpe udvalg!
• Puden hjælper til at fastholde siddestillingen og forebygger shear
• Stimulite giver rigtig god trykaflastning, stabilitet og balance
• Lang holdbarhed • Nem rengøring – i maskine eller med bruser • Nem at tilpasse til stol
ERSTATNING OG FORSIKRING Vi har specialiseret os i erstatningskrav ved personskader, herunder: • • • •
• Puderne består af 93 % luft og er meget letteDer findes flere typer Stimulite puder til børn og voksne i alle vægtklasser.Kontakt os gerne for flere oplysninger, demo eller afprøvning.
Trafikskader Arbejdsskader Patientskader Ulykkesforsikringer
Læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk eller kontakt os på telefon 70151000 for et gratis og uforpligtende møde
Amputationsnyt_2011.indd 1
ZIBO · Erhvervsparken 4, Ølholm · 7160 Tørring www.zibo.dk · Tlf. 76 900 407 · post@zibo.dk
01-02-2011 15:41:22
MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •
Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg
Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk
A · nyt september 2011
19
med hydraulisk fotled
Motion foot är en ny fot med helt unika funktioner som lever upp till de krav du ställer. Den ger möjlighet till att gå stabilt i såväl backar som på plan mark då rörelseomfånget i fotleden är 50o. Man kan lätt justera motståndet i fotledens rörelse samt låsa den i neutralt läge för t.ex. bilkörning.
CENTRI® För mer information, kontakta Centri AB, centri@centri.se eller www.centri.se, telefon +46 8 505 332 00
20
Overraskelser Lørdag eftermiddag lavede bandagist Mads Harbo, Ortos, med hjælpere fra Dansk Handicap Idræts-Forbund, spændende aktiviteter med os. I tre grupper dyrkede vi golf på en lille bane, bueskydning og orienteringsløb med fokus på verdenshjørner, perspektiv og afstandsbedømmelse. Alle tre er sportsgrene, vi som bevægelseshæmmede godt kan dyrke. Sjovt og svært at spille golf, selvom golfbolden var stor, og hullet endnu større! Forbløffende svært at skyde med bue. Stor glæde når man ramte skiven eller bare den
store plade, skiven var sat fast på! Orienteringsløbet krævede primært hjernekapacitet, det var heller ikke dumt!
Smoveyringe og energibolde Søndag formiddag var vi igen aktive. Conni Krarup Andersen, uddannet bevægelsespædagog, trænede os med Smoveyringe og energibolde. Vi trænede på græsplænen med udsigt til vandet. Ren terapi. Smoveyringe indeholder 4 kugler, som ved svingebevægelser frembringer vibrationer, der kan mærkes i ryg, skulder, arme og nakke. Massagen af håndfladerne stimulerer kroppens øvrige energisystem. Ener-
gibolde er en behagelig måde, at få musklerne i kroppen strakt igennem med forskellige små øvelser. Energibolde kan f.eks. bruges til at massere en amputeret ”stump”. Åh, det er dejligt! Jeg startede med at skrive, at Dansk Handicap Forbund har besluttet at sælge Skt. Knudsborg. Amputationskredsens næste medlemsmøde og generalforsamling er i weekenden den 4.-6. november 2011. Vi har booket os ind på Skt. Knudsborg og håber på, at stedet ikke er solgt inden da. Men hvis det er sket, finder vi et andet sted. Mødes skal vi!
Tilmeldingsblanket til Generalforsamlingsweekend
Generalforsamling lørdag d. 5. november 2011 på Sct. Knudsborg Indkomne forslag sendes senest 8. oktober 2011 til: annelise-hansen@live.dk Endelig dagsorden kan ses på hjemme siden danskhandicapforbund.dk Dirigent ved generalforsamlingen bliver Jeppe Kerchoffs, socialpolitisk konsulent i DHF.
4., 5. og 6. november 2011 på Sct. Knudsborg, Lille Brogårdsvej 12, Bro, 5464 Brenderup Husk der bliver ikke udbetalt kørepen ge længere Tilmelding sendes senest den 14. oktober 2011 til: Krista Hansen, Chr. Winthersvej 28, 6700 Esbjerg (kan også sendes elektronisk til: kris ta@esenet.dk) Derefter får alle besked om, hvem der
kommer med.
Medlemsnummer.: ____________________ _______________________________________ Navn: ______________________________ ________________________________________ ___ Adresse: ______________________________ ________________________________________ Postnummer: ____________________ B y: ___________________________________ ___ Telefon: __________________________ Mobiltelefon: _________________________ __ E-mail: ______________________________ ________________________________________ __ Evt. hjælpers navn: ____________________ _______________________________________ El-kørestol _________ Manuel køre stol __________ Gangbesværet _____ _____ Diabetes? __________ Specialkost? ______________ Vegetar? ____________ _____ Andet? ________________________________ ________________________________________ Ønsker at dele værelse med __________ ________________________________________ Kan tilbyde samkørsel til ______ (anta l) personer. A · nyt september 2011
21
Nyt C-Leg®: • Forbedret svingfaseregulering • Optimeret beskyttelse mod at snuble • Max. kropsvægt: 136 kg • 1 ekstra aktivitetsmode (3. Mode)
Nyt C-Leg®. At kunne stole på næste skridt. Erfaringer fra kunder og brugere spiller en vigtig rolle for videreudviklingen af C-Leg®. Resultatet er et
benprotesesystem, som giver en pålidelig sikkerhed i dagligdagen uden at brugeren skal give afkald på sine individuelle behov.
Du kan udforske de nye funktioner hos C-Leg®, som f.eks forbedret svingfaseregulering og optimeret beskyttelse mod at snuble på; www.ottobock.com/c-leg
Otto Bock Scandinavia AB Tuborg Boulevard 12, 3 sal. · 2900 Hellerup · Telefon 7022 3274 · Telefax 7022 3276 · info@ottobock.se · www.ottobock.se
22
Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61
Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08
Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08
Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17
Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61
Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17
Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23
Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15
Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61
Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67
Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66
Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668
FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16
Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90
Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11
Jylland Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78
Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58
Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19
Per Vestring Underbensamputeret Kolding Tlf. 75 53 24 04
Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88
Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85
Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26
Solveig Hansen Arm- og benamputeret Kolind Tlf. 41 17 29 45
Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Bolderslev Tlf. 40 46 39 17
Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Storvorde Tlf. 96 56 04 22
Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18
A · nyt september 2011
23
Iceross® med skræddersyet funktion KOMFORT • STABILITET • SIKKERHED • HUDPLEJE
Med vores viden og erfaring skræddersyr vi silikonens egenskaber, så den passer til forskellige behov og forudsætninger. Alt sammen for at sikre, at ICEROSS®-lineren altid giver den rette funktion til dig.
Vælg mellem Comfort, Dermo og Synergy
Vælg en Iceross med “Aktiv hudpleje” –
Vælg en Iceross med “Wave-funktion” –
Össur tilsætter Aloe Vera og vaseline til silikonen for at forebygge og behandle hudproblemer
Wave giver øget komfort ved stillesiddende arbejde og forbedret bevægelighed ved hverdags- og motionsaktiviteter
For mere information, kontakt Össur Nordic, info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99. WWW.OSSUR.COM
Afsender: Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø
– forskellige skræddersyet silikonblandinger for at tilgodese dine individuelle behov og ønsker