Maj 2011
Med rock i armprotesen Str책ler fra det ydre rum Safari i Sydafrika
erimed College Park
™
Synkroniserede fjedre for et jævnt og balanceret skridt • Multipla fjeder elementets dele fungerer sammen så de skaber en glidende overgang fra hælisætning til toe-off • Det policentriske ankel design giver en utrolig ståfase kontrol • Indbygget vertikal støddæmpning
Den patenterede Soleus ™ fod integrerer flere sammensatte fjedre gennem et stærkt fleksibelt plantar ligament. Dette unikke design giver et utroligt kvalitets bevægelsesomfang, samtidig med at det giver en stor del af energien tilbage. Soleus ™ foden giver en meget glidende overgang mellem hælisætning og toe-off.
For mere information: Kontakt bandagist Matts Larsson +46 706 892 135 2
www.erimed.se Tlf. +46 8 449 56 50
Nej, ikke nu igen ! Jeg hørte, at formanden for Dansk Handicap Forbund ville kommentere på, at de handicappede nu igen skal have skyld for, at landets sundhedsudgifter stiger – det var ikke Susanne Olsen, men formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad, der var i TV. Det er såmænd lige meget, hvem det var, men det er ikke lige meget, at vi får skyld for, at kommunerne og regionerne ikke kan finde ud af det. Det er frustrerende at høre, at vi bare får og får …. -de mest kritiske skulle prøve at komme frem i kørestol. Region Hovedstaden laver en markeringsdag den 22. juni, hvor vi skal prøve at komme op i Rundetårn – og ned igen i kørestol, og politikere skal prøve at køre på bl.a. brosten. Og hvad er et hjælpemiddel, og hvad er et forbrugsgode? Vi må kæmpe for, at vi kan få de hjælpemidler, vi skal bruge og for at det ikke kaldes et forbrugsgode.
Hjemmesiden Jeg vil anbefale jer at abonnere på Dansk Handicap Forbunds nyheds-
brev, som findes på DHF´s hjemme side www.danskhandicapforbund.dk. Her er meget nyttigt. Og når I så alligevel er der, så kig på Amputationskredsens tilbud til jer ”Vores nyhedsbrev”, som Elisabet lægger ind, og ”Medlemmerne skriver”, hvor I kan komme med kommentarer m.v. og gerne gode ideer til, hvad I vil have os til at gøre for jer.
Lotteri Region syd lægger ryg til, at DHF sender et lotteri på banen. Jeg håber, I vil støtte det og være med at give forbundets slunkne kasse lidt på kistebunden. Det er meningen, at de andre regioner skal komme senere. Ny direktør Der er sket rokeringer på hovedkontoret, som I sikkert har læst. Direktør Helge Barnewitz og bogholder Edith Aussenthal er begge holdt op her i foråret. Der er ansat en ny direktør pr. 1. april, Thomas Dahlberg. Vi byder ham velkommen og håber på et rigt samarbejde i fremtiden.
Medlemsmøde Vi holder jo som bekendt medlemsmøde på Sct Knudsborg. Temaet denne gang bliver "Aktivitet". Vel mødt til juni. Men venlig hilsen
Formand Annelise Hansen
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen amputationsnyt@gmail.com Indleveres senest 10. august 2011 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen kirsten@dhf-net.dk Materialefrist 31. august 2011
Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Web: danskhandicapforbund.dk Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer: Udkommer ca. 20. september 2011 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade
Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: annelise-hansen@live.dk Forside: Stefan Mørkholt vandt Danish Open 2010 i Horsens. Fotograf: Jørgen Gade A · nyt maj 2011
3
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Med rock i armprotesen Nede i fritidsklubbens kælder i en forstad til København, banker rytmen taktfast langt op ad trappen. Det er Rasmus Jensen på ti år, der styrer trommerne i sikker stil med den ene trommestik i venstre hånd og den anden skruet ind i en protese på højre. Der står Coldplay, Beatles og lidt Kim Larsen på sætlisten. De fire drenge fra Enghavegård Skoles 4. B er fuldt fokuseret på musikken og lader sig knapt forstyrre af en fremmed journalist, der pludselig træder ind i lokalet. Eller det vil sige, Rasmus Jensen bag trommerne vender sig om, og med et smil fra øre til øre råber han et rungende ”HEEJ!” gennem lokalet - uden at tabe rytmen. Vi har ikke set hinanden før, men Rasmus er en dreng, der buldrer af lys og energi og en klippefast tro på at alt kan lade sig gøre. Arm eller ej.
Mestrer det meste ”Hey, er der nogen, der kan en vits?”, spørger Rasmus Jensen ud i lokalet, efter de sidste toner er klinget af. Og
vitser kan drenge fra 4. klasse altid mange af, så forsangeren fortæller én, som Rasmus straks følger op på med et ”ta-ta-ta” og et klask på hi-hatten til stor morskab for hele gruppen. Rasmus blev født med en højre arm, der slutter i en pæn runding lige under albuen, men det har nu sjældent været noget, der har forhindret ham i at gøre præcis, hvad han havde lyst til. ”Det eneste, jeg ikke kan, er at slå vejrmøller”, kommer han i tanker om, hvis han leder længe nok efter et minus ved at mangle armen. Ellers klarer han både Nintendo, fodbold, lektier, musik og cykler - med en anordning på styret, så han både kan holde fast og styre med den højre arms halve længde. Alle de ting som enhver dreng på ti nu engang skal mestre.
Udfordring til værkstedet
Ønsket om protese
Den unikke ’trommeprotese’ er lavet hos Sahva i København. ”Vi elsker jo at få den slags udford ringer”, fortæller tekniker på armværkstedet, Steen Bendix. ”Først snakkede vi selvfølgelig med både bandagisten og Rasmus om, hvordan protesen skulle laves, og
Rasmus Jensen og bandet, der kalder sig ”Spacecube”, øver flittigt hver uge. De har spillet sammen siden august – og det var da også ønsket om at komme til at spille trommer, der affødte behovet for en protese, for til hverdag bruger han ingen. ”Det er klart, det var noget, vi snakkede en del om, da han var lille”, fortæller Rasmus´ mor, Annette Jensen. ”Men vi syntes jo bare, han var så perfekt, som han var, og der har aldrig
Armprotesen er nem at tage af og på, og kan udstyres med enten trommestik eller guitar plekter i bunden.
4
hvad det var, den skulle kunne, og så arbejdede vi videre med idéerne oppe på værkstedet”. ”Det handler jo rigtig meget om indlevelse”, supplerer hans kollega Nikolaj Kovacs. ”Hvordan ville det være ikke at have en hånd? Hvordan skal man så holde en trommestik o.s.v. Og hvad er ambitionen? Det er jo ikke altid, folk har et billede af, hvad der kan lade sig gøre, og så er det vores opgave at hjælpe dem med at se nogle muligheder”. Protesen til Rasmus består af et fast hylster med en blød kant i silikone. For enden af hylstret sidder en skrueanordning med et overgangsstykke fra en trykluftsslange for fleksibilitetens skyld, som trommestikken kan skrues ned i. Og så er det bare at spille derudaf.
Ti-årige Rasmus Jensens højre arm slutter i en pæn runding lige under albuen.
været noget, han ikke har kunnet”. Rasmus har da heller ikke selv haft noget ønske om en protese i hverdagen, selvom han er klar over, hvad der findes af armproteser og også ved, at skulle han en dag få lyst at få en protese, kan det sagtens lade sig gøre.
En helt anden opfattelse
lig spørger Rasmus: Hvor er min hånd henne? Og jeg sagde så til ham, at han jo ingen havde. Han havde åbenbart en anden opfattelse af sig selv og havde ikke tænkt over, at han manglede en hånd, før han så det på billedet”. Det kan da godt være, Rasmus Jensen en dag får lyst og behov for en armprotese til hverdagsbrug også.
Men lige nu gælder det trommerne så må fremtiden bringe, hvad den vil. Hvad enten det bliver som afløser for fodboldspilleren Özil på Real Madrids hold eller en karriere som politimand – med trommespil om aftenen. Set fra taburetten bag de bordeauxrøde trommer i fritidsklubben står alle muligheder åbne. Ta-ta-tam.
”På hospitalet tilbød de, at vi kunne få en kravleprotese til ham, da han begyndte at kravle, men det takkede vi nej til. Han kravlede jo fint uden”, fortæller Annette Jensen, og kommer i tanker om en pudsig oplevelse de havde efter en ferietur til Italien, da Rasmus var omkring tre år gammel. ”Vi sad sammen og så nogle billeder fra turen og snakkede om det. Pludse-
I Sahvas armværksted på Østerbro bliver en udfordring om en særlig protese altid budt velkommen. ”Som udgangspunkt kan alt lade sig gøre”, siger teknikerne Nikolaj Kovacs (tv.) og Steen Bendix. A · nyt maj 2011
5
Af Thorsten Asbjørn Lauritsen. Foto: Mads Harbo
De kunne ikke skære mit gode humør væk En underbensprotese støbt direkte på benet, ændrede på få timer Aage Frahms liv. Fri for smerter kan han i dag leve det aktive liv, han ønsker. I dag er det ikke til at se, hvordan Aage Frahms liv så ud for få år siden. Seks blodpropper i venstre ben – og ulidelige smerter – satte hans ellers aldrig svigtende humør på prøve. En læge havde i sommeren 2007 forberedt ham på, at en amputation ville blive nødvendig. Knap et halvt år senere, nærmere bestemt 28. december 2007, blev lægens prognose til virkelighed. Aage Frahm kunne ikke længere udholde smerterne. Der var koldbrand i tæer ne, som spredte sig op ad foden. - Jeg er glad for, at jeg havde et halvt år til at forberede mig på amputationen. Det allersværeste var nok tanken, om min kone ville kunne acceptere mig som amputeret og med protese, siger Aage Frahm. Han stiller kaffekoppen og kigger over på sin hustru, med hvem han i år fejrer guldbryllup. - Jeg havde den følelse, at det var uretfærdigt. Åge har altid været den stærke i vores forhold, siger hustruen Rita Frahm.
Tryghed på spil For ægteparret har det været af uvurderlig betydning, at såvel læge som 6
fysioterapeuter og bandagister har guidet ham sikkert gennem forløbet. - Man har brug for nogen, der kan sige, at det her nok skal blive godt, og som støtter dig, siger Aage Frahm, der bestemt heller ikke underkender fysioterapeutens betoning af, at det kræver vilje. - Når man kommer til fysioterapeuten, bliver man jo nærmest bedt om at begynde at gå-træne med sin protese, inden man har fået taget sit ben af, smiler Aage Frahm. Netop dén problemstilling har man øje for på Odense Universitetshos pital. Her søger man i videst muligt omfang at skabe et sammenhængende forløb for patienter, der står foran amputation og proteseforsyning. Derfor glæder man sig også over Aage Frahms oplevelse af forløbet. - Hele behandlerteamet – læge, fysio terapeuter, plejepersonale og bandagist – indgår fra dag ét i et tæt samarbejde, der sikrer patienten velkendte ansigter og en sammenhængende information og forløb. Lige fra den indledende konsultation om amputation til rehabilitering og genoptræning med protese, siger fysiotera-
peut Marianne Gregersen fra Odense Universitets Hospital. Selv om hendes overordnede opgave kredser om fysisk træning, har hun i høj grad fokus på de mentale og sociale dimensioner. - For den enkelte er det psykisk en stor livsforandring at skulle vænne sig til et liv med amputation og protese. Derfor skal vi skabe højst mulig tryghed og tillid for såvel patienten som de pårørende, siger Marianne Gregersen.
FAKTA om MSS MSS (Modular Socket System) er et underbenssystem, som er udviklet, så protesehylstret kan støbes direkte på brugerens underben, såfremt der anvendes en liner. Dette betyder, at trykket på benstumpen bliver fordelt ligeligt på hele stumpen, og risikoen for lokale og utilsigtede tryk minimeres. Protesen kan prøves blot 2 timer efter måltagningen er påbegyndt. Måltagningen kan udenfor bandagistens klinik også foregå på sygehuse og genoptræningscentre, da der ikke stilles krav til udsugning og ventilation.
1 2
3
på benene igen Aage Frahm, som kan se tilbage på et over 40-årigt arbejdsliv i postvæsenet, lægger ikke skjul på, at han altid har haft det vanskeligt med lange hospitalsindlæggelser. Han var derfor glad for, at de nye metoder, som bandagisterne fra Ortos anvender til fremstilling af underbensproteser, bevirkede, at han hurtigt kunne komme op at gå igen. Protesen blev støbt direkte på hans stump, hvilket betød, at han allerede et par timer senere var på benene igen.
der kun brug for meget få justeringer, og det gør, at patienten ikke har unødige gener, og den fysioterapeutiske træning med patienten har de bedste betingelser, siger Marianne Gregersen.
- Det er enestående, at det teknisk er muligt at skabe en protese, der passer til ens ben på så kort tid. Det gør, at man også lynhurtigt får mod på at komme i gang med træningen med protese, siger Aage Frahm.
- De kunne ikke skære mit gode humør væk, griner Aage Frahm og glæder sig over, at han med sine 72 år stadig har et rigt og aktivt liv. - Jeg kører bil, går ture og ordner lidt i haven, så længe det ikke er det allermest krævende. Selvfølgelig kan jeg ikke springe rundt, som dengang jeg var ungt telegrafbud. Men jeg kan gøre alt det, der skal til, for at mit og min hustrus liv er værdifuldt.
Bandagist Christian Neumann oplever da også mange tilfredse patienter med det nye MSS-system. - Det er klart, at det for mange vægtes højt, at processen er hurtig. De kan få følelsen af mobilitet med det samme, siger Christian Neumann fra Ortos. Fysioterapeuten betoner i den sammenhæng vigtigheden af, at den efterfølgende genoptræning kan forløbe så gnidningsfrit som muligt. - Med MSS-systemet er der behov for få tilretninger af protesen. Som oftest er
Når Aage og Rita Frahm i dag kigger tilbage på de seneste år med blodpropper, amputation og tilvænning til et nyt liv med protese, så toner smilet frem. De har gennemlevet og bearbejdet det sammen. I dag føler de sig vel på den anden side.
4
5
1 I nden fremstillingen påbegyndes, isoleres silikonelineren. 2 Glasfiber lægges direkte udenpå lineren og isoleringen, hvorefter et plastmateriale ”skydes” ind i glasfiberen. 3 For at sikre ens tryk på hele benstumpen, monteres en ballon med en pumpe, som pumper ballonen op til et bestemt tryk. 4 Når plasten efter ca. 10 min. er hærdet, kan protesehylstret skæres til, og protesen kan samles. 5 Ca. 1 time efter start kan protesen prøves.
A · nyt maj 2011
7
Af: Berit H. Petersen, bp.elbaek@gmail.com
Chris og krigen Elleve dage efter udstationeringen i Afghanistan kører den Hummer, Chris og 3 andre soldaterkammerater kører i, på en mine. De tre kammerater slipper med skrammer og blå mærker, men Chris bliver hårdt såret. Der var gang i Chris. Han var fysisk aktiv, spillede fodbold, paintball og kørte mountainbike. Derfor var det heller ikke svært at vælge en militær karriere, og Chris blev udstationeret på Bornholm, hvor han blev uddannet til konstabel. Målet var en udsendelse til Afghanistan. Elleve dage efter ankomsten til Afghanistan kører han patrulje, men patruljeringen stopper brat, da soldaterne kører på en mine. Hårdt såret bliver Chris fløjet med helikopter til felthospitalet, der lapper ham nødtørftigt sammen. Senere overføres han til rigshospitalet. Begge ben amputeres gennem knæene. Især det højre ben er stærkt medtaget, og der skal transplanteres ny hud på låret. Chris tilbringer lang tid på hospitalet, og der går også lang tid, inden han kan forsynes med linere. Genoptræningen foregår på rigshos pitalet med elastikker, ergo-bolde og lette håndvægte – ikke træningsredskaber, der udfordrer de unge soldater. Fysioterapeuterne sætter aktiviteter i gang som fx hockey, men da de er vant til ældre patienter, bliver de nervøse over de unges energi, der resulterer i fald. Efter soldaternes protest sættes 8
træningen op fra en time om dagen til 1½ time. Erfaringerne fra de første genoptræninger af soldater har nu ført til nye redskaber målrettet unge aktive brugere og aktiviteter, der er tilpasset målgruppen. Meget lidt af træningen foregår på træningsproteser, og fire måneder efter amputationerne bliver Chris forsynet med to C-Legproteser. Forsvaret har betalt differencen mellem
kommunens bevilling og de faktiske udgifter. Soldaterhjemmet har betalt et par løbeproteser. Livet har taget en brat drejning. Chris er stadig aktiv, men nu er det med kajakpolo, og han forsøger sig med løbeproteserne. Også fremtidsplanerne er ændrede. Forsvaret har hjulpet med uddannelseskonsulent, og nu læser Chris hf. De foreløbige planer er senere at uddanne sig til ergoterapeut.
En Verden fuld af
verden
En fuld af
muligheder
Muligheder
Her finder du Bandagist-Centret
Hjørring 98 90 23 00
Aalborg 98 12 07 00
Herning 97 14 77 66
Viborg 86 60 31 60
Århus Silkeborg 87 42 51 00 86 80 51 77
Til protesebrugere!
Horsens 75 62 27 00
Ny software til analyse af opstillingen af din protese. Den subjektive proces, hvor bandagisten indstiller din protese efter øjemål, erfaring og dine input, kan nu erstattes af en objektiv proces, hvor vores nye softwareprogram giver feedback til bandagisten om den korrekte opstilling. Det er små justeringer, der skal til for at få din protese til at skifte fra god til perfekt opstilling.
Vejle 75 42 51 50 Haderslev 74 52 88 21 Aabenraa 74 63 00 97
Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.
Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk
•
•
•
1360 København K
2300 København S
Telefon +45 33 11 85 57
Randers 86 41 56 00
Sønderborg 74 42 12 00
Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj. Vi glæder os til at tage imod dig. www.bandagist-centret.dk
Din lokale dæk- og fælgspecialist. Altid skarpe priser og kæmpe udvalg!
Rejser for alle med et handicap
ERSTATNING OG FORSIKRING Vi har specialiseret os i erstatningskrav ved personskader, herunder: • • • •
Dyssevangen 48 . 3520 Farum Telefon 4448 2119 . Mobil: 4079 2119 info@christravel.dk . www.christravel.dk
Trafikskader Arbejdsskader Patientskader Ulykkesforsikringer
Læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk eller kontakt os på telefon 70151000 for et gratis og uforpligtende møde
Amputationsnyt_2011.indd 1
01-02-2011 15:41:22
A · nyt maj 2011
9
Af: Berit H. Petersen, bp.elbaek@gmail.com
Rehabilitering af britiske soldater Defence Medical Rehabilitation Centre i England er et tilbud til britiske soldater, der har været udsat for fysiske krigstraumer. Centret, der er indrettet i et smukt gammelt herresæde, Headley Court, har eksisteret i fire år. Oprindeligt var det en halvdagsklinik med genoptræningsmuligheder, men bl.a. krigen i Afghanistan har øget behovet for massiv rehabilitering af hjemvendte skadede soldater. Det militære personale kommer til centeret med alle former for traumer. Før i tiden ville mange af de sårede soldater ikke overleve deres komplekse skader, men på grund af bedre udstyr i bl.a. redningshelikoptere overlever de fleste i dag. De amputerede udgør en stor del af de skadede og heraf er en stor del dobbelt benamputerede. Enkelte er både lår- og hofteamputerede. Cirka halvdelen af de benamputerede har desuden en armamputation. Der er plads til 72 patienter, der genoptrænes over en periode af tre til Danhostel Herning Danmarks længste Danhostel
42 værelser
- 1 til 6 pers. værelser - Eget bad/toilet - Egen indgang - Internet adgang på værelserne - Tv på værelserne - Lækker morgenbuffet Danhostel Herning - Internatkursus Holingknuden 2, 7400 Herning - Dagskursus Tlf. 97 12 31 44 - Aftenmøde mail@danhostelherning.dk - Konferencer www.danhostelherning.dk
10
Danhostel Herning Danmarks længste Danhostel
seks uger. Hver patient får et ugeskema, der omfatter fysisk træning, protesetræning, terapi med mere. På centret arbejder et team af bl.a. 7 bandagister, 17 fysioterapeuter, 12 ”trænere” og andre faggrupper. De råder over ganglaboratorium, træningscenter, 25 meter svømmebassin med mere. Soldaternes mål er ofte at vende tilbage til det samme fysiske niveau som før amputationen, og gangtræningen går i gang så hurtigt, det kan lade sig gøre. For de dobbelt lårbensamputerede sker det først på små proteser (stubbies), som gør patienten i stand til at stå, holde balance og gå. I fysioterapien deles de amputerede i Stubby-class og Long-leg-class, hvor de laver fælles øvelser, snakker, klarer dagligdagens gøremål og går ud i byen og handler fx. Alle amputerede får C-leg, fordi knæets bevægelser minder mest om den normale gangart. Mange af de amputerede er i stand til at løbe efter et år, og en et-bensamputeret træner nu til Ironman 4 måneder efter sin amputation. Når soldaterne forlader
rehabiliteringscentret, er de udstyret med to par C-Legsproteser til de dobbeltbenamputerede og løbeproteser til dem, der kan benytte det. Er der senere behov for opfølgning af træning og lign., kan soldaterne altid henvende sig til centret. Målet for de dobbeltbenamputerede er ofte at blive i hæren, ofte i det samme regiment, men mange opgiver gradvist deres mål. De får en afskedigelse fra hæren med hjælp til ny uddannelse i det civile liv. Mange enkelt-amputerede kan vende tilbage til deres regiment. Oftest får de opgaver inde på camp’ens område. Desuden får de en erstatning og en pension, når de forlader hæren.
Fedt, jeres fjernsyn har videotekst i blindskrift
Erna, du bliver nødt til at støve fjernsynet af igen
A · nyt maj 2011
11
Af: Berit H. Petersen, bp.elbaek@gmail.com · Foto: www.medi.de
Stråler fra det ydre rum På Bandagisternes Årsmøde i Strib fortalte Wiebe Heidema fra Holland om fantomsmerter. Han er autoriseret bandagist og arbejder som teknisk konsulent for firmaet ’medi’ i Holland. 70 – 80 % af alle amputerede lider af fantomsmerter hver dag. Smerterne influerer på både arbejde og det sociale liv, og de kan efterhånden udvikle sig til kroniske smerter. Der er en del teorier om årsagen til fantomsmerter, bl.a. at en del af musklerne stadig får impulser fra
Ca. 75 % af alle amputerede lider under fantomsmerter. medi RELAX Hoftex-/ etbensbuks med umbrellan virker som medi Liner RELAX
12
hjernen, eller at neuroner får elektriske impulser, og at der sker en reeller omorganisering i hjernen. Den mest udbredte behandlingsform er medicin, men andre behandlingsmetoder er fysioterapi, TENS, akupunktur, hypnose, afslapningsstrategier og spejlterapi. En teori om årsagen til smerterne er, at de skyldes udefrakommende stråler fra fx. mobil- og telemaster. De påvirker nerve-enderne, som fungerer som antenner. Derfor har firmaet ’medi’ fremstillet linere med indvævet metaltråd, umbrellan, der forhindrer strålerne i at trænge gennem huden og påvirke nerve enderne.
medi Liner RELAX skubbes på stumpen. Den består af silikone og umbrellan. Sidstnævnte er et metalstrik, som påviseligt beskytter de følsomme nerveender mod miljøpåvirkninger, som kan udløse fantomsmerter.
Linerne er blevet blindtestet i Tyskland af amputerede, og resultatet var, at 70-75 % af forsøgspersonerne havde effekt af silikonelinerne med indvævet skjold. Søvnkvaliteten og det almindelige velbefindende blev tydeligt forbedret. Linerne er anerkendt som behandlingsform mod fantomsmerter og er derfor tilskudsberettiget. Ansøgning skal gå gennem en bandagist. Se evt. mere på www.medidanmark.dk
med hydraulisk fotled
Motion foot är en ny fot med helt unika funktioner som lever upp till de krav du ställer. Den ger möjlighet till att gå stabilt i såväl backar som på plan mark då rörelseomfånget i fotleden är 50o. Man kan lätt justera motståndet i fotledens rörelse samt låsa den i neutralt läge för t.ex. bilkörning.
CENTRI® För mer information, kontakta Centri AB, centri@centri.se eller www.centri.se, telefon +46 8 505 332 00
A · nyt maj 2011
13
Kort nyt Sommerkurser på Egmont Højskolen 2011
Kan du kano?
Egmont Højskolen ligger tæt ved skov og strand - i udkanten af havnebyen Hou ca. 30 km syd for Århus. Beliggenheden og de velholdte bygninger udgør de ideelle rammer for et udbytterigt sommerhøjskoleophold for ca. 100 kursister pr. uge fra uge 26 til og med uge 31. Skolen er en folkehøjskole for alle. Højskolen er derfor indrettet med henblik på, at kørestolsbrugere kan færdes uhindret overalt. Ved stranden er der en 170 m lang badebro, som er i vandet hele året. Stisystemet er asfalteret helt ned til badebroen, så også gangbesværede kan komme i tæt kontakt med vand og strand. Kurserne er åbne for alle. De koster 3.600,- pr uge og byder på idrætslige, kreative og almendannende fag, foredrag og festlige aftener. Kursusfoldere fås på skolen på tlf. 87 81 79 00 og kan hentes på hjemmesiden egmont-hs.dk Både højskolen og Bevica Fonden støtter ophold på Egmont Højskolen. Ansøgningsskema til Bevica Fonden findes på fondens hjemmeside bevica.dk SH
Liner med tatovering Hvis du ikke ønsker at maltraktere din krop yderligere, men alligevel gerne vil være med på noderne, så kan du jo udsmykke din liner som denne Junior Liner fra Össur. Penne følger med lineren. LO
På www.handikano.dk kan du drømme dig til en kanotur på Gudenåen ved at se de skønne fotos fra de seneste års ture for personer med nedsat førlighed. Erik Derdau, der har passeret de halvtreds, har mange års erfaring med kanoog kajaksejlads, samt friluftsaktiviteter. Han virkeliggjorde for et par år siden sin drøm om at gøre Gudenåen handicapvenlig, i al fald hvad angår hjælp, vejledning og overnatningsmulighed med ordentlige toiletforhold og mulighed for at blive liftet ombord i kanoen. Han får bl.a. hjælp af Bo Dán Jørgensen, der er midt i trediverne, som er uddannet skovarbejder og har bred erfaring med friluftsaktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Nordcanada. Klik ind og få inspiration til selv at arrangere en tur eller benyt dig af sidens tilbud om en arrangeret tur med hjælp og guide, med egen eller fuld forplejning, en enkelt dag eller så længe, du har lyst. For yderligere information, afklaring af specielle ønsker og tilbud: Erik Derdau, tlf. 30 29 53 04. SH
LIGE FØR DEADLINE Sahva inviterer til sportsdag for protesebrugere lørdag d. 28. maj i Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, Hillerød. Se mere på hjemmesiden www.danskhandicapforbund.dk – under AK
Kan du skrive? Går du med en lille journalist i maven, og har du tid og lyst til at udfordre dine evner i Amputations-Nyt, så hører vi gerne fra dig. Kontakt os på amputationsnyt@gmail.com 14
Nyttigt postkort LO
Vores søsterkreds RYK har lavet dette rigtig fine postkort.
Friluftsliv – nu også i bogform
Indkaldelse til generalforsamling
Vi benytter begrebet friluftsliv bredt om aktiviteter i naturen. Det kan være alt fra vandreture, bålaktiviteter, skiløb, kajaksejlads, sanseoplevelser i hængekøjemiljøer, naturvejledning, udeskole, særlige arbejdsopgaver omkring naturpleje og naturformidling, primitivt lejrliv og meget andet. Samtidig er det underforstået, at vi har et særligt fokus på krop og sansning og på de unikke værdier, man kan finde i naturens rum og som med fordel kan benyttes i både rehabilitering, habilitering, specialpædagogik, socialpædagogik og fritid. Gennem 16 artikler får vi svar på spørgsmålene: Hvorfor friluftsliv? Hvad er det ved friluftsliv, som deltagerne har gavn af og på hvilken måde? Forfatterne til bogen er forskere og praktikere med et indgående kendskab til friluftsliv på hver deres specialiserede områder. Bogen henvender sig til studerende, terapeuter, lærere, pædagoger, friluftslivsvejledere, forskere, naturvejledere, idrætsuddannede, friluftslivsaktive, spejdere m.fl. Målet er at højne, dele og videregive viden og erfaring om inddragelse af friluftsliv i det pædagogiske arbejde med personer med funk tionsnedsættelser. Friluftsliv – for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse er udgivet af Handicapidrættens Videnscenter i Danmark i samarbejde med Valnesfjord Helsesportssenter i Norge. Udgivelsen er støttet af Friluftsrådet i Danmark. Pris 200,- plus porto, bestilles på handivid.dk SH
Årets generalforsamling finder sted lørdag d. 5.november 2011 på Sct. Knudsborg.
Interessant link Tjek denne fantastisk veludførte hjemmeside: http://www.silasbang.dk/etheltmenneske.php
LO
Hvad i alverden er meningen? Nyligt udkommet antologi, som henvender sig til mennesker, der lever med handicap eller kronisk sygdom, enten på egen krop eller som pårørende. Bogen behandler almene eksistentielle problemstillinger og overvejelser, som kronisk sygdom og handicap kan afstedkomme. Både den psykiske, sociale og åndelige dimension berøres. Den er skrevet af en række personer, der har problemet inde på livet i kraft af deres arbejde, uddannelse eller forskning. Den er redigeret af Lisbeth Riisager Henriksen. ”Hvad i alverden er meningen” er udkommet på Unitas Forlag 2011. LO
Foreløbig dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab 4. Indkomne forslag 5. Valg af formand 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Der skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 1 bestyrelsesmedlem for 1 år 7. Valg af 2 suppleanter for 1 år 8. Fremtidigt arbejde 9. Eventuelt. AH
Sportsskoler – et sommerferietilbud Nu er det også muligt for handicappede børn at deltage i de populære sportsskoler landet over. Dansk Handicap Idræts-Forbund idrætskonsulenter arrangerer skolerne, ofte i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Tjek www.x-sport.dk LO
Kalenderen 2011 28. maj Sportsdag for protesebrugere 3. – 5. juni Medlemsmøde uge 26 -31 Sommerkurser Egmonthøjskolen 26. – 28. august Løbeskole 4. – 6. november Generalforsamling
A · nyt maj 2011
15
Tekst og foto: Birgitte Bjørkman
Safari i Sydafrika I Sydafrika tilbyder Normann Safari på et spændende og oplevelsesrigt safariophold, der er tilrettelagt for dårligt gående og kørestolsbrugere. Har man en drøm om at komme på game drive og opleve de vilde dyr på helt tæt hold, er Sydafrika en oplagt mulighed. Tæt på Krüger National Park finder man den danskejede lodge, Normann Safari, hvor ægteparret Bjørn og Tine Normann har slået sig ned. Herfra arrangerer de safariophold til rejsende, der ønsker at komme tæt på landets vilde dyr og fantastiske natur. Og blandt tilbuddene finder man også ”Handicap Safari”. - Denne pakke har vi sammensat med ture og oplevelser, der er udvalgt ud fra det kriterium, at alle skal kunne være med - også i kørestol, forklarer Tine. Vi har fundet os en plads under et skyggefuldt træ, og Tine og Bjørn har bedt den unge tjener, Herman servere
et par kolde øl. Det er marts måned, og det er begyndelsen på det sydafrikanske vinterhalvår, men lige nu er der omkring 38 grader i solen, og pladsen under træet føles svalende.
Tilgængelig lodge Normann Safari ligger i Phalaborwa i det nordøstlige Sydafrika på kanten af den nordøstlige del af Krüger Nationalpark. Lodgen består af tre små huse med stråtag og et hovedhus med fast tag. Værelserne er beliggende omkring en indbydende swimmingpool, og hele lodgeområdet er niveaufrit. - Da vi overtog lodgen fra den tidligere, danske ejer, var lodgen allerede gjort tilgængelig med velindrettede værelser, og ejeren havde etableret et samarbejde med HandiTours. Det samarbejde overtog vi og har siden forbedret tilgængeligheden på lodgen, fortæller Bjørn. Med blot 14 sengepladser er der tid til særlig opmærksomhed overfor gæsterne. Med egen kok, tjenere, chauffør og stuepige, står Bjørn og Tine klar til at opvarte og guide gæsterne under hele opholdet. Alle måltider spises udendørs, og om aftenen, når mørket har sænket sig, er det dejligt at sidde i lodgens boma - På Moholoholo Animal Rehabilitation Center får man mulighed for at håndfodre gribbene.
16
med åbent ildsted og nyde den gode mad, kokken Alfred sammensætter. Her serveres fx springbuk, krokodille og struds og god lokal rødvin ad libitum. Det gælder også den afrikanske likør, der bydes på efter middagen. Amarula Cream med frugt fra Marula træet smager fantastisk og siges at være vanedannende. På nogle ture bringer Bjørn og Tine picnic med. Afhængig af hvornår turen starter på dagen, er det enten morgenmad eller frokost. Og at spise morgenmad sammen med dyrene i bushen, mens solen rejser sig over horisonten, er nu noget helt særligt.
The big 5 Krüger National Park er Sydafrikas største safaripark og det vildtreservat i verden, som kan mønstre den største koncentration af pattedyr. I alt mere end 140 forskellige pattedyr og godt 500 fuglearter. Parken er på størrelse med Jylland, og man kører på asfalterede veje. Hvis man er heldig, kan man opleve ”The Big 5”, som er en gammel jagtbetegnelse for: Elefant, Løve, Leopard, Næsehorn og Bøffel. Undervejs er der stop i Krügerparken med udsigt til Letaba River. - Vi kører i åbent køretøj, og er man kørestolsbruger, kommer kørestolen med på ladet, forklarer Bjørn, der gerne tager fat, når der skal løftes.
Og det skal der. De åbne køretøjer er høje, og det kræver et par mand at løfte gæster op, der ikke selv kan stige på vognen. Og rangeren giver gerne en hånd med.
Tamme geparder En anden safaritur går til det private bushreservat, Tshukudu Game Lodge. Parken er med sine knapt 6000 hektar en god mulighed for at komme tæt på de vilde dyr. - På denne tur overnatter vi på lodgen, der har fine, tilgængelige værelser, fortæller Bjørn og fortsætter: - Og gæsterne kan være heldige at blive budt velkommen af stedets geparder, der spankulerer rundt på lod-
gen som et par halvtamme huskatte. Tshukudus fire unge geparder lægger sig gerne ind på gæsternes værelse for en middagslur og tager på morgentur med gæsterne ned til søen. Som hos Bjørn og Tine indtager man også her middagen ved det hyggelige ildsted under åben himmel og til lyden af bushens mange natlige lyde.
Den ultimative Den ultimative safari oplever man med den tilvalgte tur til Thornybush Nature Reserve. Så bliver det ikke vildere! I åben safarijeep og med en rutineret ranger bag rattet og en tracker foran på køleren kører man ud i bushen væk fra jordvejen og ind mellem bushens
træer og buske. Her kommer man meget, meget tæt på bl.a. næsehorn, elefanter, bøfler, leoparder og løver. - Den tre timers game drive i Tshukudu Game Lodge er en fantastisk oplevelse. Både ranger og tracker er meget dygtige til at spotte dyrene. Det går over stok og sten, og pludselig sidder man midt i en bøffelflok eller en flok elefanter, forklarer Tine. - For alle safariture gælder det i øvrigt, at vækkeuret ringer meget tidligt om morgenen, og at morgenkaffen serveres, inden solen og dyrene er stået op.
Storslået panorama Pakken inkluderer en dagstur til de majestætiske Drakensbjergene med
ECHELON med hydraulisk ankel. Echelon er en unik protesefot som justerer seg selv i forskjellig terreng og fottøy. Den har en umiddelbar virkning på postural symmetri, letter unormal stress i ledd og overgangen fra hylse til stump. Å bruke Echelon sikrer stabilitet og tillit på ujevne overflater og gir en utmerket energirespons til alle tider.
www.ortopro.no
Ortopro AS, Telefon: +47 55 91 88 60 Hardangerveien 72 Telefaks: +47 55 91 88 69 5224 Nesttun, Norge E-post: post@ortopro.no
A · nyt maj 2011
17
de okkerfarvede klippeformationer og dybe kløfter. - Det er en storslået panoramarute, og dagen byder på mange spændende stop, fortæller Tine, der er guide på denne tur. Ad tilgængelige stier kan man bl.a. se de karakteristiske Rondaveller på kanten af Blyde River Canyon, som er verdens tredjestørste Canyon. Et andet udsigtspunkt finder man, hvor floderne Treuer og Blyde mødes med deres dybe kløfter og grydelignende huller – såkaldte potholes. Blandt pakkens oplevelser er der også en flodbådstur på Olifants River. Her kommer man tæt på flodheste og krokodiller, og på bredden spejder man efter bl.a. elefanter, giraffer, bøfler og antiloper.
Kontrasternes land Byen Phalaborwa er et besøg værd med sin store kontrast mellem shoppingcentre med aircondition og mær-
kevarer og ”de sortes supermarked” og markedspladsen med udendørs frisørsaloner og mobiltelefonkiosker. Én af de ansatte på lodgen tager gerne med som guide rundt i byen. En af dagene er der også mulighed for et interessant besøg i børnehaven Bofanang, der ligger i et af områdets homelands. - Bofanang er bygget med dansk støtte og sikrer, at førskolebørnene i området bliver passet og undervist, samt får mad og tøj indsamlet for danske penge, fortæller Tine og fortsætter: Her er alle sorte og meget fattige, så projektet Bofanang gør en meget stor forskel for områdets mange familier.
Lille og eksklusivt Bjørn og Tine samarbejder med HandiTours. Booker man en rejse, vil det være i et selskab med andre gæster, med mindre man selv kan mønstre et selskab på minimum seks gæster, heraf højst tre i kørestol.
FAKTA Flyvetiden fra Danmark til Johannesburg er ca. 16-20 timer afhængig af mellemlanding. Kørslen med bil fra Johannesburg til Normann Safari tager ca. otte timer inkl. frokostpause undervejs. Fra marts til oktober er der 20 - 25 graders varme om dagen. Fra november til februar sniger temperaturen sig op på 35 til 40 graders varme. Det er dog en tør varme. Normann Safari har seks dobbeltværelser, nogle med mulighed for en opredning. Alle værelser har aircondition. Strømsvigt kan forekomme. Det tilrådes at få en Hepatitis vaccination og afhængig af årstiden forebygge malaria med medicin. Safaripakken inkluderer transport til og fra Johannesburg Lufthavn, fuld pension og en lang række dagsture og besøg til bl.a. Drakensbjergene, Kruger National Park, Moholoholo Animal Rehabilitation Center, Tshukudu Game Lodge med overnatning, Jessica the Hippo’s place ved Blyde River, Swadinis Khamai slange- og krybdyrs Park, besøg på silkefabrik og flodbådstur på Olifants River. Thornybush Nature Reserve er tilvalg, men absolut anbefalelsesværdig. Gæster i kørestol forventes at have ledsager/hjælper med. Læs mere på normannsafari.com og handitours.dk.
18
- Vi kan tilpasse programmet for det enkelte selskab, men pakken er inkluderet en lang række ture og oplevelser, forklarer Bjørn. Man skal være indstillet på at køre ad bumpede jordveje, og at der kan være meget langt mellem tilgængelige toiletter på turene. Og ikke alle ture kan tilbyde egnet toilet. Alternative løsninger er derfor tilrådeligt. Alle måltider på Normann Safari nydes under åben himmel, hvis vejret tillader, og det gør det som oftest. Efter en oplevelsesrig dag er det en nydelse at sidde og spise Alfreds gode mad med lyden af tusinde cikader og den afrikanske nattehimmel over sig. Sådanne lune aftener er en god og behagelig afslutning på dagen. Naturligvis med et glas afrikansk rødvin. Lige nu er mørket ved at falde på, øllet er drukket, og der spreder sig en liflig duft fra køkkenet. Det er tid til at indtage middagsmaden i bomaen sammen med de andre gæster.
Mere end blot til VM Sydafrika havde verdens fokus ved VM i fodbold i juni. Og afholdelsen af mesterskaberne har sandsynligvis – som de fleste sportsbegivenheder gør – sat skub i både turismen og handelen med det sydligste land på det afrikanske kontinent. Et land, hvis demokrati og flag er blot 16 år gammelt. Dengang i 1994 havde Sydafrika også verdens fokus, da nationen fik sin første, folkevalgte præsident, Nelson Mandela, og apartheid endelig blev afskaffet
efter 45 års racistisk undertrykkelse af den sorte befolkning. De mange år med apartheid - og før da kolonistyre - har naturligvis sat dybe spor i landet, og der eksisterer fortsat dybe raceskel. Der er forskel i befolkningens sociale og økonomiske muligheder, og det vil sandsynligvis præge landet i årtier fremover. Som turist i Sydafrika vil man derfor også møde forskelle mellem den sorte og hvide befolkning. Men Sydafrika er også i udvikling, og med et land, der byder på et utroligt smukt og varieret landskab og mange naturreservater, er det i de seneste år blevet et oplagt rejsemål. Birgitte Bjørkman er redaktør af magasinet RYK!.
Ny bolig? - h vi s d u h a r få e t n y e b e h o v - æ n d r i n g a f i n d r e tn i n g , h e l t n y b o l i g - a n d r e h jæ l p e m i d l e r V i h jæ l p e r d i g m e d - at skitsere dine idéer til en flot løsning - myndighedskrav, ansøgninger - projektforslag, udførelse
P e r so n l i g e r fa r i n g m e d - tilgængelighed og hjælpemidler - indretning af handicapboliger - specialinstitutioner, -skoler mm. R i n g nu ti l a r k i te k t ma a P e te r W a hl b e r g
tlf: 28 12 04 64 www.insitu - a rkitekter.dk
Medlem af:
A · nyt maj 2011
19
Af Merete Nørgård
Løbeskole 2011
Kom frit frem på protesen I weekenden den 26. – 28. august 2011 inviterer Sahva for 12. gang i træk til ”Løbeskole for benamputerede”. En weekend fyldt med bevægelse, udfordring, snak, træning, undervisning og sport for enhvert niveau – og en weekend, som i virkeligheden kun har meget lidt med løb at gøre! Sidste år blev de 42 pladser hurtigt udsolgt, og Sahva håber naturligvis at se både gamle kendinge og helt nye ansigter blandt deltagerne i år. ”Vi forsøger hvert år at skrue et program sammen, der tilgodeser både
nye og garvede protesebrugere, for når du bruger benprotese, kan du altid blive bedre, uanset hvor god du er lige nu,” siger Sahvas Berit Mikkelsen, som sidder og sørger for at holde alle Løbeskolens tråde sammen.
Stor faglighed og enkle krav Der vil være en stab af bandagister og fysioterapeuter med på hele weekenden, som både kan undervise
i bedre brug af protesen, give nogle udfordringer til balance og bevægelse - og justere og tilpasse teknikken i benet. De eneste krav til deltagerne – udover at man skal bruge benprotese – er en positiv indstilling, en god portion nysgerrighed, at man kan holde til at have protesen på en hel dag og er i stand til at bevæge sig uden brug af stokke.
Glæd dig til den varme årstid - på en Stimulite bikubepude 7 gode grunde til at bruge Stimulite puder • Fugt og varme bortledes så huden ventileres og holdes tør • Stimulite giver rigtig god trykaflastning, stabilitet og balance • Puden hjælper til at fastholde siddestillingen og forebygger shear • Lang holdbarhed • Nem rengøring – i maskine eller med bruser • Nem at tilpasse til stol • Puderne består af 93 % luft og er meget letteDer findes flere typer Stimulite puder til børn og voksne i alle vægtklasser.Kontakt os gerne for flere oplysninger, demo eller afprøvning.
ZIBO · Erhvervsparken 4, Ølholm · 7160 Tørring www.zibo.dk · Tlf. 76 900 407 · post@zibo.dk
20
Klatrevæg og kampsport Sidste år var det nye tiltag en otte meter høj klatrevæg, som rigtig mange af deltagerne vovede sig i seletøjet for at bestige. I år kommer klatrevæggen forhåbentlig med igen – men deltagerne vil også blive introduceret for kampsport som noget nyt. Udover klatrevæg og kampsport vil der som sædvanlig være øvelser og analyser af helt almindelig gang og teknik,
foredrag, præsentation af proteser og komponenter, masser af gode råd, balancetræning, socialt samvær og mulighed for boldspil, svømning, fitness, atletik og løb... Blandt andet!
Få invitationen sendt hjem Hvis du er interesseret i at deltage, kan du allerede nu sende en mail til
berit.mikkelsen@sahva.dk med din adresse, så vil du få tilsendt en invitation, når de bliver sendt ud midt i juni måned. Husk at skrive at du ønsker en invitation til Løbeskolen tilsendt. Du kan også holde øje med Sahva på Facebook, hvor Løbeskolen flittigt bliver omtalt.
MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •
Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg
Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk
A · nyt maj 2011
21
Knæled 3R93 Fordelene med 3R93: • Målrettet støtte i behandlings forløbet • Funktionerne kan tilpasses til protesebrugerens individuelle behov for sikkerhed • Nemme og reproducerbare indstillinger • Nem protesetilpasning • Funktionelt design
Det moderne terapeutiske knæled På grund af konstruktionen kan det nye 3R93 anvendes som et manuelt låst knæ eller som et knæled med friktionsbremse, når protesebrugeren har genvundet en større mobilitet. Det giver målrettet støtte til den terapeutiske proces efter en amputation. Model 3R93 er det rette knæled – lige fra de første stå- og gå-øvelser med den midlertidige protese og hele vejen frem til den endelige tilpasning!
22
Otto Bock Scandinavia AB Tlf. 36 94 41 35 • www.ottobock.dk
Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61
Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08
Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08
Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17
Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61
Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17
Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23
Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15
Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61
Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67
Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66
Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668
FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16
Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90
Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11
Jylland Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78
Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58
Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19
Per Vestring Underbensamputeret Kolding Tlf. 75 53 24 04
Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88
Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85
Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26
Solveig Hansen Arm- og benamputeret Ry Tlf. 41 17 29 45
Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Bolderslev Tlf. 40 46 39 17
Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Storvorde Tlf. 96 56 04 22
Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18
A · nyt maj 2011
23
Afsender: Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ă˜