Februar 2011
Sportsseminar for soldater med handicap Golf med ĂŠn arm Rap i sving og glat gennem mudder
erimed College Park
™
Synkroniserede fjedre for et jævnt og balanceret skridt • Multipla fjeder elementets dele fungerer sammen så de skaber en glidende overgang fra hælisætning til toe-off • Det policentriske ankel design giver en utrolig ståfase kontrol • Indbygget vertikal støddæmpning
Den patenterede Soleus ™ fod integrerer flere sammensatte fjedre gennem et stærkt fleksibelt plantar ligament. Dette unikke design giver et utroligt kvalitets bevægelsesomfang, samtidig med at det giver en stor del af energien tilbage. Soleus ™ foden giver en meget glidende overgang mellem hælisætning og toe-off.
For mere information: Kontakt bandagist Matts Larsson +46 706 892 135 2
www.erimed.se Tlf. +46 8 449 56 50
Egenbetaling til medlemsmøder? Jeg håber, I alle er kommet godt igennem jul og nytår. Som omtalt under program for vores sommermøde betales der ikke kørepenge mere. Vi har drøftet, om vi kan gøre det mere retfærdigt, således at alles betaling er ens. Vi får opholdet gratis med overnatning og mad, så vi vil finde ud af, om en lille egenbetaling egentlig ikke er mere retfærdig. Vi vil regne på det og spørge de ansvarlige på hovedkontoret, om det kan lade sig gøre, således at DHF´s økonomi ikke belastes af vores tiltag. Vedrørende vores opfordring i sidste blad om at kontakte hovedkontoret på dhf@dhf-net.dk om det forskellige serviceniveau, vi oplever ude i kommunerne – håber I har svaret på det. På kulturnatten på Medicinsk Museion oplevede vi, hvordan en armprotese kan bruges.
Jeg har nu selv fået en armprotese, så efter et langt liv uden protese skal jeg nu lære at bruge en sådan! Kommunen har uden vrøvl bevilget den – så min oplevelse med kommunen har været positiv. Og det uden at påpege, at jeg er AK’er. Jeg har været så optimistisk at sige, at jeg ved vores næste arrangement vil sidde og strikke med protesen på. Vi har kontakt med Dansk Handicap-Idrætsforbund, som sammen med forsvaret vil lave nogle tiltag for hjemvendte soldater, så bl.a. de amputerede soldater kan træne. Vi vil få mere at vide, når der kommer resultater af forhandlingerne, så de af vore medlemmer, der kan og vil, kan komme i betragtning til deltagelse.
Efterfølgende har Jens Zinklar desværre også valgt at udgå af bestyrelsen. Jeg har fået ny e-mail adresse; annelise-hansen@live.dk Men venlig hilsen
Formand Annelise Hansen
Der har været lidt rokade i bestyrelsen siden generalforsamlingen. På grund af samarbejdsvanskeligheder har Thomas Hvass-Skovlund valgt at trække sig fra bestyrelsen.
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen amputationsnyt@gmail.com Indleveres senest 1. april 2011 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen kirsten@dhf-net.dk Materialefrist 28. april 2011
Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Web: danskhandicapforbund.dk Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer: Udkommer ca. 19. maj 2011 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade
Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: annelise-hansen@live.dk Forside: Sportsseminar for danske soldater. Fotograf: Lars Thomsen
A · nyt februar 2011
3
Artiklen er skrevet af Ane Rønn-Poulsen, kommunikationskonsulent for handicapidrætsforbundet. Bearbejdet til Amputations-Nyt af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com · Fotos: Lars Thomsen, Esbjerg
Sportsseminar for soldater med handicap Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech og forsvarschef Knud Bartels besøgte i efteråret Vejen Idrætscenter, hvor Soldaterlegatet, Dansk Militært Idrætsforbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund i dagene 24.-26. november 2010 afholdt sportsseminar for danske soldater, der har pådraget sig en fysisk skade og/eller en funktionsnedsættelse under udsendelse i en international militær mission. At træde vande uden ben er ikke så let, men vand er alligevel et rigtig godt element at lave balanceøvelser eller aflaste en belastet krop i. Og så kan svømning være rigtig godt til at styrke alle kroppens stabiliseringsmuskler, ligesom svømning på konkurrenceplan er ideelt for dem,
4
Brug idræt til at komme videre At de skadede soldater er fokuserede konkurrencemennesker var tydeligt at se, da enhver udfordring blev taget op med stort engagement. Der blev tacklet igennem i kørestolene, cyklet så sveden drev og roet for sejren ved rokonkurrencen, der afsluttede de to hele dages intense aktivitet. Torsdag besøgte forsvarschef Knud Bartels og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech deltagerne, og de bifaldt initiativet fra de tre samarbejdende organisationer.
frem, sagde forsvarsminister Gitte Lillelund Bech blandt andet. Hun kunne desuden fortælle, at det første seminar af slagsen, der blev afholdt i maj 2010, er blevet brugt i udarbejdelsen af regeringens veteranpolitik: - I forbindelse med veteranpolitikken har vi blandt andet taget ved lære af det første seminar, for indtil oktober var det sådan, at sportsproteser ikke var noget, det offentlige tog sig af. Vi tog os af de almindelige proteser - skulle man have en sportsprotese, måtte man henvende sig til eksempelvis Soldaterlegatet. Blandt andet baseret på samtaler med de sårede soldater og samtaler med Soldaterlegatet blev vi klar over, hvilket løft idrætten kan give de sårede soldater og der fandt vi ud af, at det selvfølgelig skal være en offentlig opgave. Derfor vil det offentlige fremover hjælpe med sportsproteserne, så Soldaterlegatet kan hjælpe med andre ting.
- Hele tanken er, at selv om man er såret soldat, så kan man godt dyrke idræt. Og man kan måske endda bruge idrætten til at komme videre
Formålet med seminaret var at introducere de danske soldater for de mange muligheder, der trods funktionsnedsættelse, er for at dyrke idræt.
der går efter kampen mod uret. Der er mange muligheder for at dyrke idræt, og at vise det var netop formålet med sportsseminaret, hvor der ud over svømning også var roning, cykling, kørestolsbasket og kørestolsrugby på programmet.
Kontakt til idrætten
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech talte med Martin Aaholm på bassinkanten i svømmehallen.
Og efter deltagernes udsagn har det haft en betydning: 26-årige Henrik Lange er rygmarvsskadet og har dropfod på højre fod. Han var med på det første seminar og har siden prøvet at spille kørestolsbasket i Sorø. - Det har været fedt at prøve, og det gør mig ikke så meget at køre lidt efter det. Men det kan godt være lidt specielt at komme ud i en idrætsforening som den eneste soldat - hvor de andre kender hinanden, og man skal fortælle sin historie. Det gjorde ikke mig så meget, men jeg tror godt, at det kunne være en barriere for nogle, som ville foretrække at kunne blive på kasernen i det miljø, de kender. - Vi er kommet til skade alle sammen, og mange af os har ikke rigtig fået
kontakt med at dyrke idræt endnu, så det er rigtig fedt med sådan et arrangement her, sagde 24-årige Christian Richardson, der har fået begge sine ben amputeret over knæet efter at være blevet ramt af en vejsidebombe. - Man får en lille sejr med herfra fordi man finder ud af, at der er nogle ting, man stadig kan, sagde 23-årige Martin Aaholm, der ligeledes er dobbelt benamputeret, og Christian Richardson supplerer: - For det første får vi kammeratskabet, men vi får også udvidet vores horisont af det - der er andet i livet end bare genoptræning.
Fakta om sportsseminaret Ud over at svede i hallen og prøve sporten på egen krop fik deltager-
ne også lejlighed til at møde andre idrætsudøvere med handicap, ligesom de blev præsenteret for en række oplæg og fik indblik i deres videre muligheder for at dyrke idræt efter sportsseminaret. Soldaterlegatet støttede sportsseminaret økonomisk, så opholdet og aktiviteterne på Vejen Idrætscenter var gratis for soldater, deres pårørende og hjælpere. Læs mere på www.soldaterlegatet.dk Dansk Handicap Idræts-Forbund stod for afviklingen af arrangementet i samarbejde med Dansk Militært Idrætsforbund.
A · nyt februar 2011
5
Af: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com
Fra en langrendskæmpers dagbog 27. november 2010 I går faldt den første sne, endda i rigelige mængder. Jeg har lånt en langrendskælk, og nu skal den da prøves! Men 15-20 cm halvtung nysne er næs ten umulig at skubbe foran sig, så det bliver kun en smagsprøve. Eller også har jeg overvurderet mine overarme… Men nu ER langrendskælkning beregnet til at blive kørt på forholdsvis flade strækninger og i langrends-
spor, der er ’trykt’ på forhånd med maskine. Og jeg HAR da dyrket styrketræning, så løjper! – kom bare an!
12. december Arh, det sku’ da lige prøves i baghaven, men det var ingen succes, for kælken drejer jo ikke vanvittig skarpt. Det blev mere til en øvelse i af- og påstigning, hver gang den skulle drejes lidt for ikke at kollidere med æble-
træerne. OK, jeg satser stadig på de norske langrendsløjper. Erindringen om stille hvide ture ud over fjeld eller gennem granskove og glæden ved at bruge kroppen aktivt i sneen ’tænder’ stadig. I mine begynder-amputationsdage stod jeg 5 km langrendsture på ét ben med krykkerne som stave – og det kan IKKE anbefales! Men naturoplevelserne var fantastiske. Senere prøvede jeg siddende langrend, og det er nemmere end 1-bens-langrend… som jeg husker det.
20. december – Ole G-dagen Brrr…... Termometeret siger 20 minusgrader i Trysil, Norge. Formiddagen er gået med 4 slalomture i rask tempo, men det er ikke nok til at holde varmen. Sammen med mine med-rejsende bar vi langrends-ski over til Ola G-vejen, hvor der er kørt dobbeltspor op. Endelig! Nu skulle jeg se, om mit forehavende var totalt umuligt, hvilket det ikke var, men Ole G stiger næsten hele tiden de første par kilometer. Jeg har da opdaget muskler, jeg ikke troede den menneskelige krop besad. Til sidst må mine med-løbere give en hjælpende hånd. Jeg pruster som et lokomotiv og glemmer helt at nyde naturen for bare ’stav-kamp.’ Langrendskælkning er fint, men kun for dem, der kan lide hårdt fysisk arbejde. Efter ca. 2 kilometer vendte jeg om og HUHEJ, hvor det 6
kører tilbage. De få små bakker, der er, kæmper jeg mig over, og hvilken fryd det er at suse videre.
21. december Anden tur og trods min kampiver må jeg atter overgive mig og få lidt hjælp til sidst. Ryglænet er for højt – det hæmmer bevægeligheden i ryggen. Benene sidder let bøjet frem for kroppen, men jeg kunne ønske mig, at de var mere under mig. Så kan man bedre læne sig frem over og få større trækkraft. Op ad bakkerne er det ikke mange centimeter, jeg kan skubbe slæden, men så giver jeg den et par centimeter mere med et skub med underlivet samtidig med, at armene/stavene fø-
res frem til næste stav-i-sæt – det er da meget sexet…i hvert fald virkningsfuldt. Største minus er kulden; der er is i øjenvipperne, og jeg kan simpelthen ikke få varmen i tæerne. I dag var de nærmest døde, da jeg stod af.
24. december Yes, solen skinner, og vi tager en juleaftenstur. På de få lige-ud-strækninger holder jeg nemt farten med de mere proffe, der løber derudaf, så Ole Einar Bjorndahlen – kom an! 29. december – fodboldbaneskitur Har lige kørt den bedste tur overhovedet hjemme på ’min egen’ bold-
bane. Frostsneen er let og perfekt. Fodboldbanen er jævn, og med lidt speed-smøring under skiene kører det som en drøm. Fik kørt nogle gode runder med god fart og glid i skiene. Måske en idé til en kommende vintersportsaktivitet.
Plié® 2.0 Mpc Knee Den nya generationen Plié har kommit. En otroligt säker knäled där microprocessorn tillsammans med bromsfunktionen alltid är närvarande. Den är även vattentålig vilket ger ännu större frihet till brukaren.
CENTRI®
För mer information kontakta Centri AB centri@centri.se eller www.centri.se telefon +46 8 505 332 00
A · nyt februar 2011
7
Af Lene Olesen, amputationsnyt@gmail.com · Foto: Jørgen Gade
Golf med én arm Ib Sørensen fik masser af tid i overskud, da han solgte sit dejlige husmandssted og flyttede i lejlighed. Så begyndte han at spille golf. Det er sommer år 2000, og Ib Sørensen er som så ofte ude at kløve brænde i skoven. Noget går galt, og Ib får sin højre arm ind i saven. Han er alene. Kniven sidder godt og grundig fast. Der er kun én ting at gøre. Han rykker til. Det ser ikke godt ud. Blodet pumper ud af armen. Ib tænker: ”Nu er det slut”. Men en nabo kommer ilende til og på mirakuløs vis redder Ib livet. Men ikke højre arm. Den bliver amputeret fra albuen og ned.
Gør-det-selv mand Ib Sørensen var på tidspunktet for ulykken stoppet som maler og boede sammen med sin kone på et lille husmandssted. Der var mange gøremål bl.a. med en stor have, så Ib fik sig en protese, som skulle hjælpe ham i det daglige med at passe stedet. ”Jeg var 100 % højrehåndet og måtte lære alting forfra”, fortæller Ib. ”Det har faneme været irriterende ind imellem”, fortsætter han.
” Man kan jo ikke noget med et stykke værktøj uden protesen” Han valgte tidligt at bruge protese. Han har vænnet sig til den og tager den på om morgenen, når han står op. ”Man kan jo ikke noget med et stykke værktøj uden”, siger han. Han bruger 8
også protesen som støtte, til at gribe og bære, til at køre med trillebør og til at rive med. Derfor har han heller ikke kosmetik på protesen. Han har en klo.
Golf Da Ib og konen valgte at sælge gården, fik naturmennesket Ib pludselig meget tid i overskud. Han kiggede sig derfor om efter nye interesser, og det måtte gerne være noget udendørs. Valget faldt på golf. Han har nu spillet i fem år. ”Det var svært i starten”, fortæller Ib. Han mener heller ikke, at han nogensinde bliver særlig god til at spille golf, men han nyder naturoplevelsen og de mange søde mennesker ved goldbanen. Han spiller et par gange om ugen, og en tur kan sagtens tage op til fire timer. ”Man går også langt. Otte – ni kilometer bliver det nemt til på en 18-hullers bane. Så man får en god kondition”, fortæller Ib. Når Ib slår til golfkuglen, bruger han slet ikke protesearmen. Han spiller udelukkede med den ene arm. Det kræver stor koncentration, og især fordi han nu skal bruge sin venstre arm. Ibs kone gik på efterløn for to år siden og er nu også begyndt at spille. Hun er stadig på øvebanen, men snart kan hun og Ib gå en 18-hullers bane og nyde naturen sammen.
Skridsikre sko er en god ide.
Fakta Hvad koster det? • Medlemskab af golfklub: ca. 5500 kr. /år • Udstyr – begynder golfsæt: fra 2000 kr. • Andet: evt. leje af golfvogn, hvis du er gangbesværet Desuden er skridsikre sko og godt udendørs tøj en god ide.
Ib var tidligere højrehåndet, hvilket gør det vanskeligere at bedømme afstanden nu, hvor han må slå med venstre.
Så skal vi ses igen! Amputationskredsens bestyrelse er ved at arrangere programmet for medlemsweekenden.
Tema Vores tema i 2011 er "At være aktive", så vi planlægger mange udendørs, aktive aktiviteter. Vejret er jo altid godt (bare jeg ikke påkalder mig gudernes hævn, Katharsis) på vores sommermøde, og Skt. Knudsborg ligger helt unikt placeret med en fantastisk udsigt. Følgende aftaler er ”i hus”: • Jobkonsulent Torben Pehrsson, Handicapidrættens Videnscenter: ”Om at være aktiv og dyrke yoga på ”græsplæneplan” • Bandagist Mads Harbo, Ortos Esbjerg, og tidligere femkæmper Jakob Mathiasen, som har deltaget i Paralympics • Ortossurprise, husk praktisk tøj! • Seniorkonsulent Anders Hind, Frederikshavn Kommune: ”Om at have et handicap og om at få den hjælp, man har brug for” Og flere kommer til! Vi glæder os til at se jer alle, både nye og gamle. I ved, først til mølle. Men vores nye medlemmer og medlemmer, der ikke før har deltaget, har forrang før alle andre.
Ingen kørepenge P.g.a. Dansk Handicap Forbunds meget, meget trængte økonomi kan vi des-
værre ikke, for første gang, betale kørselspenge. Men medlemsmødet, med foredrag, samvær, mad, overnatninger og meget mere, koster jer ikke noget.
På bestyrelsens vegne Elisabet Sinding
Tilmeldingsblanket til
Sommertr æf
3.-5. juni 2011 på Sct. Knudsborg, Lille Brogårdsvej 12, Bro, 546
4 Brenderup
Tilmelding sendes senest den 1. april 2010 til: Krista Hansen Chr. Winthersvej 28 6700 Esbjerg (kan også sendes elektronisk til: krista@esenet.d k) Husk der bliver ikke udbe talt kørepeng
e
Medlemsnummer.: ______________________________ _________________________________ Navn: __________________________________________ ___________________________________ Adresse: __________________________________________ ________________________________ Postnummer: _______________________ By: ______ _________________________________ Telefon: _____________________________ Mobiltel efon: _____________________________ E-mail: __________________________________________ __________________________________ Har du hjælper med? Hjælpers navn: ____________ _________________________________ El-kørestol __________ Manuel kørestol _________ Gangbesværet ________ Diabetes? __________________________________________ _______________________________ Specialkost? ____________________________________ __________________________________ Vegetar? __________________________________________ ________________________________ Andet? ____________________________________________ ________________________________ Ønsker at dele værelse med ________________________ ______________________________ Kan tilbyde samkørsel – har plads til ______ (anta l) ekstra personer.
A · nyt februar 2011
9
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Rap i sving og glat gennem mudder Leif Fuhrmann Hansen fra Vejlø ved Næstved kan snart køre endnu en hjemmebygget og protese-venlig Mini Morris Cooper på rallybanen. For ham er motorsport lykken – og kunstigt ben ingen hindring. Et lille klonet mesterværk af originalt karosseri fra ´66, motor fra en Honda CBR 1000, skiver og bremser fra en Golf, trækaksler fra en Ford Escort - og flere sammensvejsede løsninger, der fuldender det stilistiske indtryk. Det er hoved ingredienserne i den racerrøde Mini Cooper S, der står i garagen hos Leif Fuhrmann Hansen i Vejlø ved Næstved og er lige ved at være klar til syn. Det bliver en stor dag, når det lykkes. Leif Fuhrmann er både stolt og ivrig, da han gennemgår bilens små og specielle finesser, der gør, at han kan komme til at køre rally i den - selvom han kun har ét ben til rådighed for pedalerne.
Ræs med protese ”Jeg har jo rodet med biler, lige så længe jeg kan huske. Og Mini´en har
alle dage været min helt store kærlig-
kede med dem om, hvordan man
hed,” siger han, mens de mange billeder rundt om i værkstedet, der er indrettet i husmandsstedets gamle lade, bekræfter ordene. På væggene hænger blandt andre et sort/hvidt foto fra hans første motorløb som 18 årig – i en Mini fra ´63, og en række billeder fra tiden efter, han mistede det ene ben i en ulykke i 1987, og derfor byggede sin første handicapvenlige bil, en Mini Mascot, som kom med på udstilling til et motorløb – sammen med Jason Watt. ”Lige efter amputationen, troede jeg, det var slut med at køre motorløb. Men så kontaktede jeg det, der dengang hed ”Sahva Auto”, som indrettede handicap-biler, og snak-
kunne lave forskellige ting, så jeg stadig kunne køre, selvom jeg manglede det ene ben. Og siden har jeg så udviklet videre på det,” fortæller han entusiastisk, mens han stryger kærligt hen over Mini´ens skinnende røde lak og sorte felter. Virksomheden Sahva laver ikke længere biler til handicappede men laver stadig Leif Fuhrmann Hansens ben. Hans lidenskab for motorløb og de mange timer, der bliver brugt med at kravle rundt om bilerne i værkstedet, stiller store krav til protesen. Han får slidt dem grundigt op, en efter en, og kan i dag prale af at gå på sit ben nummer 11 siden amputationen!
3 2 1
10
Blot fire dage efter han fik kørekortet som 18-årig, deltog han i sit første motorløb.
Heichendorff til udflugt I rummet ved siden af værkstedet holder ”søndagsbilen”. Endnu en Mini - denne gang en model fra 1977, dybgrøn og sat i stand lige fra vinduesvisker til hjulkapsel. Under motorhjelmen ligger et ”Poul Heichendorff”-topstykke, boret op til 1380 kubik. En bil med knald på – som har været på banen i tre ræs, men i dag mest er til udflugter og hyggeture. Leif Fuhrmann triller den ud i solskinnet og åbner motorhjelmen for at vise en unik finesse, han har udstyret bilen med: Et lille simpelt håndtag kan bestemme, om bilen skal køres med pedaler eller med håndkobling; med andre ord: en chauffør med eller uden benprotese. Enkelt og smart – og blandt andet dén finesse, der kvalificerer bilen til at være registreret som ”invalidebil med konstruktive ændringer.” Lastbilulykke kostede benet Leif Fuhrmann Hansen var ude for en lastbilulykke i 1987, der betød at hans ene ben blev vredet helt skævt, mens det andet sad fast i en halv time, før Falck fik klippet ham fri.
4
Det klemte ben blev reddet, mens lægerne valgte at amputere det venstre gennem låret. Han var dengang 34 år, og oplevelsen vendte op og ned på hele hans tilværelse. Alle drømme om motorløb i fremtiden smuldrede i hans tanker – lige indtil hans svigerfar skar igennem og bedyrede, at så måtte han jo bare bygge bilerne om, så de passede til det, han kunne nu. Som sagt så gjort. De første mange år efter ulykken kastede han al sin energi ind i ”CrossCarts”, som er små, lave køretøjer med et slags bur på toppen, der beskytter føreren. Det viste sig at gå rigtig godt – og inden han kørte ”CrossCart”en endelig i pit for et par år siden, nåede han en tredjeplads ved DM som karrierens højdepunkt.
Hillclimb og gocart Det nyeste skud på racer-stammen er en gocart, der står ved væggen med køreklar attitude. Den kan nemt køre mere end 100 i timen, og dækkene afslører da også, den allerede har været på banen et par gange. Leif Fuhrmann har lavet en plastic
kapsel som erstatning for den venstre pedal, hvor protesebenet kan spændes fast – og til gengæld er speederen så flyttet op til rattet. ”Jeg ville jo ønske mange flere handicappede dyrkede motorsport,” siger han brændende. ”For nogle år siden forsøgte jeg at stable et netværk på benene for alle med interesse i motorsport – uanset hvad deres handicap er, og hvilken sport de gør sig i. Det kunne være inspirerende at mødes, fordi vi har en fælles interesse.” Det er dog endnu ikke lykkedes at samle motorentusiasterne. Måske fordi mange ikke tror, det kan lade sig gøre at køre motorsport, hvis man for eksempel mangler benet, mener Leif Fuhrmann – men det kan det altså godt. I dag kører Leif Fuhrmann konkurrence med Minien i de såkaldte ”Hillclimb”løb – og gocart for sjov. Hvad det næste bliver, er ikke godt at vide. Men det bliver temmelig sikkert noget med endnu mere fart over feltet.
5
6
1+2+3: Leif Fuhrmann Hansen ved sin nye rallybil – med motor fra en Honda CBR. 4: På grund af protesen på venstre ben, er bilerne udstyret med bl.a. hånd-kobling. 5: Den grønne ”søndags-bil” er indregistreret som ”invalidebil med konstruktive ændringer”. 6: Leif Fuhrmann Hansen. A · nyt februar 2011
11
AK's festskrift • H vordan blev den engelske admiral Horatio Nelson egentlig enarmet? • Er det sandt, at man tidligere opererede på officerernes spisebord i officersmessen? Og hvor hurtigt kunne skibslæge Melchior sætte en arm af? • Er det rigtigt, at den franske militærkirurg Dominique Jean Larrey (1766-1842) foretog ca. 200 amputationer i løbet af et døgn?
tationer på skibe i gamle dage og er skrevet af direktør Benno Blæsild, Fregatten Jylland. Begge artikler er spændende og skrækindjagende læsning.
Disse og mange andre vigtige spørgsmål kan besvares ved at læse Amputationskredsens festskrift.
I festskriftet findes mindre artikler om Amputationskredsens historie og foredrag på Amputationskredsens medlemsmøder.
Amputationskredsen fejrer sit 10 års jubilæum i 2010 med at udsende et festskrift, der indeholder to hovedartikler. Den første er skrevet af samlingsleder på Medicinsk Museion, Ion Meyer og handler om amputationens tidlige historie. Den anden handler om ampu-
Festskriftet rummer endvidere en historisk oversigt om proteser – fra de første træben til nutidens totalkontaktproteser. Artiklen er skrevet af Tonny Ploug, kasserer i Amputationskredsen.
Festskriftet er på ca. 45 sider, trykt i god papirkvalitet og foræres Amputationskredsens medlemmer. Vi kan desværre ikke udsende festskriftet til kredsens medlemmer p.g.a. den høje portopris. Men medlemmerne kan få
festskriftet tilsendt ved at indsende et endnu ikke fastsat beløb i frimærker og navne- og adresseoplysninger til: Dansk Handicap forbund, Hans Knudsens Plads 1 A, 2100 København Ø, att. Festskrift. Vi håber at mange medlemmer vil benytte sig af dette tilbud og erhverve sig det smukke festskrift. På bestyrelsens vegne, Elisabet Sinding, sekretær i Amputationskredsen
ECHELON med hydraulisk ankel. Echelon er en unik protesefot som justerer seg selv i forskjellig terreng og fottøy. Den har en umiddelbar virkning på postural symmetri, letter unormal stress i ledd og overgangen fra hylse til stump. Å bruke Echelon sikrer stabilitet og tillit på ujevne overflater og gir en utmerket energirespons til alle tider.
www.ortopro.no 12
Ortopro AS, Telefon: +47 55 91 88 60 Hardangerveien 72 Telefaks: +47 55 91 88 69 5224 Nesttun, Norge E-post: post@ortopro.no
MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •
Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg
Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk
A · nyt februar 2011
13
Tekst og foto: Birgitte Bjørkman
Söderåsens Nationalpark Blot få kilometer fra den danske grænse finder man én af Sveriges sydligste nationalparker, Söderåsen, der bl.a. byder på en tilgængelig vandresti rundt om søen i den natursmukke skærdam. Söderåsens nationalpark ligger blot 30 km øst for Helsingborg i Skåne. Det er et svensk paradis - en skånsk Grand Canyon med en dyb slugt kantet af åse, der er overstrøet med sten, formet under istiden. Her synes det skånske landskab at fortsætte langt ud i horisonten, og i dalen langt nede finder man en tilgængelig sti, der snor sig rundt om søen i skærdammen. Den korte afstand for sjællændere gør Nationalparken til en oplagt en-dagstur i broderlandet.
Tilgængelig træsti Når man har parkeret ved parkens hovedindgang ved Skäralid, går der en sti ned til søen, og det smukke område åbenbares, hvad enten det er klædt i forårs- eller sommergrønt eller i efterårets smukke, gyldne farver. Rundt om
14
søen løber en 800 meter tilgængelig træsti, hvor man får en fin mulighed for at opleve naturen i Skäralidsdalen. Undervejs er der bænke for gående. Søen er et fantastisk natursceneri, og man skal tage sig tid til at stoppe undervejs og lytte til de mange fugle, området er beriget med. Her er skyggefuld løvskov, små rislende bække, stenskråninger, høje klipper af gnejs og granit og små, strømmende vandfald. Der er opsat informationsskilte langs stien, hvor man kan læse om bl.a. områdets geologi og historie.
Udsigtspunktet Kopparhatten Få kilometer fra søen ligger udsigtspunktet Kopparhatten, som også er tilgængelig med en nyanlagt rampe. Den 70 meter lange rampe har godkendt stigningsgrad og afsluttes med en platform, som også fungerer som vendeplads. Her er der den flotteste udsigt over det skånske landskab.
Kopparhatten er med cirka 200 meter nationalparkens højeste punkt. Hovedindgangen finder man ved Skäralid, Hovedvej 13 og kører man op til besøgscentret finder man to handicap parkeringspladser. Besøgscentret er tilgængeligt med handicaptoilet og café. Adresse: Söderåsens nationalpark, Naturum Skäralid, Pl 747, 260 70 Ljungbyhed.
FAKTA Söderåsens Nationalpark blev indviet i 2001 og er et 1625 hektar (16,25 km²) stort skov- og klippelandskab i den østlige del af Söderåsen. Skovarealet udgør godt halvdelen af nationalparken, som rummer et rigt dyre- og planteliv. Söderåsen er ikke en egentlig ås, men består af høje klipper af gnejs og granit med dybe sprækkedale. For mellem 70 og 200 millioner år siden blev Söderåsen trykket op, mens det omkringliggende landskab sank. Derved fremstod Söderåsen som det klippelandskab, det er i dag.
Kort nyt Kurtur
Smertekurser
Midt i Europa ligger efter slovakkernes egen mening det optimale kur-område. Forsynet med vand fra syv kilder er der opstået et sandt mekka for sjæl og krop. Bygget på fortidens traditioner, krydret med nutidens moderne udstyr og faciliteter og venligt varetaget af tjenstvilligt og kompetent personale bydes vi velkommen til ren luksus og sand velvære.
• Har du svært ved at finde overskud? • Mangler du redskaber til at klare din hverdag bedre? • Er du frustreret over ikke at kunne gøre det, du kunne før? • Føler du træthed? • Har du brug for hjælp til at komme i gang med fysisk aktivitet?
Ethvert ophold på Slovak Healing Spa Turcianske Teplice starter med lægetjek, og vælger man det klassiske kurophold med fuld pension, er der som udgangspunkt hver uge 10 behandlinger til almindeligt velbefindende og 10 behandlinger ordineret af lægen alt efter diagnoser og ønsker. Gennem en ven på facebook fik jeg kendskab til Jan og Jitka, der gennem flere år har arrangeret busture til Turcianske Teplice. Jitka er tjekke, og selvom der også er kurhoteller i Tjekkiet, er valget faldet på Vel'ká Fatra Spa Hotel i Slovakiet, da man her får de bedste muligheder til en overkommelig pris. Næste tur bliver i påsken 2011 med afgang lørdag morgen den 16. april og hjemkomst anden påskedag. For overnatning undervejs, ophold og busrejse, mad og 20 behandlinger samt daglig adgang til bassin og fitnessrum er prisen 6.160,- på eneværelse og 5.460,- pr person på dobbeltværelse. Jan og Jitka er gode guider og tolke, der gerne følger med til lægekonsultationen (tavshedspligt er en selvfølge). Jan er en hyggelig og suveræn chauffør, har lidt drikkevarer i køleskabet og kaffe på kanden. Man kan også vælge selv at arrangere rejse og ophold, prislisterne angiver, at to-tre uger anbefales, og priserne starter ved 2-3.000,- pr uge for wellness med halvpension. Se mere på www.therme.sk eller ring til Jan og Jitka på tlf. 64711232 / 41313569. Ses vi?
The Dogs Inviterer til koncert søndag 27. marts på Godset, Jens Holms Vej 5 i Kolding. The Dogs har udgivet cd’en White Sport Coat under sloganet:
EN HUND FOR EN HUND Skal den sendes med post, skal du lægge porto kr. 20 oveni. Bestil: martin.peyrath@gmail.com SH
SH
Amputationsnetværket Amputations-netværket blev dannet i 2003 af en række fysioterapeuter og bandagister med et behov for at kunne udveksle erfaringer og viden i relation til amputationer. Tjek deres hjemmeside: www.amput-net.dk Her er der også er en sektion for amputerede og deres pårørende. LO
82 af landets kommuner udbyder nu kurser for borgere med kronisk sygdom og kroniske smerter, herunder også fantomsmerter, hvor intensiteten af smerterne er betydeligt forstyrrende for hverdagslivet. Kurserne er udviklet i Canada og afprøvet i fire testkommuner i Danmark i efteråret 2010. Hvert kursus varer 2½ time en fast ugedag i seks uger. Det er gratis at deltage, men det anbefales, at man investerer i det omfattende kursusmateriale til 2-300 kr.
Emner på kurset • At sætte mål – handleplaner • Pacing – at skabe balance mellem aktivitet og hvile • Muskelafspænding • Let fysisk aktivitet • Kommunikation Se mere på din kommunes hjemme side under det lokale sundhedscenter. sh
Kalenderen 2011 3. – 5. juni Medlemsmøde 4. – 6. november Generalforsamling
A · nyt februar 2011
15
Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com
På hælene I slutningen af sommeren bragte TV2 en omtale af Wikileaks, hvor et utal af utrolige og nogle gange fortrolige oplysninger/ lækkede dokumenter kan downloades af enhver. Wikileaks offentliggjorde den omstridte bog ”Jæger” forrige efterår, og det er en bog, der tåler at læses flere gange.
16
Jeg fik lyst at genlæse bogen i efterårsferien og blev glad, da forsvaret et par dage efter jeg havde genlæst bogen, valgte at opgive retsforfølgelsen af bogens forfatter, Thomas Rathsack, der siden besluttede at forlade forsvaret. Jeg vil ikke her drøfte ytringsfrihed, overtrædelse af tavshedspligt eller konsekvenserne af bogen, om den har medført fare, har medvirket til en ministerfratrædelse og afstedkommet fyringer af en forsvarschef, en it-chef og en kommunikationschef i forsvarskommandoen. Men jeg vil gerne understrege, at det er en god bog.
og Al-Qaida. Det er ramme alvor, når han uden tøven hindrer vagthunde i
En drengedrøm Thomas Rathsack forfulgte uden slinger i valsen sin dybfølte drengedrøm om et liv som elitesoldat og uddannede sig som 23-årig til jægersoldat, som én af bare otte ud af de 94 aspiranter, der var kommet gennem ansøgningskriterierne. Bogen Jæger giver et fantastisk indblik i, hvordan personlig vilje kombineret med optimale forudsætninger kan bringe én frem til målet - og videre det er ikke længere drengestreger og hårde øvelser, når han pludselig (eller endelig) er i brandfelterne, bag fjendens linjer, i kampzoner, nær Taleban
Højdramatik uden vilde kamphandlinger "Det konventionelle og forudsigelige liv har aldrig tiltalt mig. Jeg har altid haft trang til at udforske, opleve og opdage. At føle at jeg er i live. For mig er dét det afgørende med livet. Jeg ved, at jeg ville være ulykkelig, hvis jeg skulle se tilbage på et liv uden intensitet og nerve... Forvent ikke vilde kamphandlinger, kugler om ørerne og blod til knæhaserne i min beretning. Det at være jægersoldat er primært kunsten at operere i ubemærkethed. For os jægere handler det oftest om ikke at blive opdaget, -om ikke at
at kæfte op - men samtidig får vi indblik i en følsom sjæl med et sjældent fysisk overskud, der tager sig kærligt af mennesker i nød og en forhutlet hundehvalp. Den handlingsmættede bog giver et klarsynet indblik i spilleregler, hvor nationer og generationers overlevelse afhænger af mægtige mænd og heltedådige indsatser. Vi får et indblik, der er med til at nuancere vores syn på det ufattelige - af og til indblik, der har harmet verdenspressen og i en periode (omend for sent) forbød bogen publiceret.
komme i kamp. Vores kerneområde er i de fleste operationstyper at forblive uset. Vores succeskriterium er, at vi trænger ind, observerer, opererer og kommer ud igen, uden at et eneste skud bliver løsnet. Vi er specialister i at indhente information, og det kan man ikke, hvis man spreder død og ødelæggelse omkring sig. Forvent derimod højdramatiske faldskærmsudspring og nærdødsoplevelser, nogle af verdens bedste øvelser for elitesoldater, mortergranater, vejsidebomber, selvmordsbomber, under cover-operationer forklædt som afghaner, fysiske pinsler i fjendeland, farefulde færder gennem irakiske kloakker og møder med fjenden ansigt til ansigt."
På hælene 300 sider handlingsmættede beretninger fra det virkelige liv. Thomas fører os i sidste del af bogen til Irak, hvor vi følger med gennem sumpområder og sidder i lort til halsen i kloakgrøfter, forestiller os stanken og føler de flossede hænder og trykkede ribben, der på ingen måde dæmper den skærpede koncentration og målrettede indsats. Derimod kommer noget Fortsættes side 18
Her finder du Bandagist-Centret
Hjørring 98 90 23 00
Aalborg 98 12 07 00
Herning 97 14 77 66
Viborg 86 60 31 60
Århus Silkeborg 87 42 51 00 86 80 51 77 Horsens 75 62 27 00
En verden fuld af muligheder! Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde ligger vi stor vægt på simple og intelligente løsninger.
Vejle 75 42 51 50 Haderslev 74 52 88 21 Aabenraa 74 63 00 97
Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.
Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk
•
•
•
1360 København K
2300 København S
Telefon +45 33 11 85 57
www.bandagist-centret.dk
• Over 15 forskellige specialer • Åben MR-scanner
Din lokale dæk- og fælgspecialist. WWW.ARRESOEDAL.DK
Rejser for alle med et handicap
Altid skarpe priser og kæmpe udvalg!
• Fyringsolie • Dieselolie • Smøreolie • Benzin og diesel • Oliefyrsservice • Tanke, kedler og oliefyr • Biobrændsel • El
www.ok.dk
ERSTATNING OG FORSIKRING Vi har specialiseret os i erstatningskrav ved personskader, herunder: • • • •
Dyssevangen 48 . 3520 Farum Telefon 4448 2119 . Mobil: 4079 2119 info@christravel.dk . www.christravel.dk
Sønderborg 74 42 12 00
Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj. Vi glæder os til at tage imod dig.
• Hurtig behandling med patienten i centrum
Arresødalvej 100, 3300 Frederiksværk, tlf. 4778 1900
Randers 86 41 56 00
Trafikskader Arbejdsskader Patientskader Ulykkesforsikringer
Læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk eller kontakt os på telefon 70151000 for et gratis og uforpligtende møde
Amputationsnyt_2011.indd 1
01-02-2011 15:41:22
A · nyt februar 2011
17
andet på tværs af den igangværende observation af et teglværk, der muligvis er camouflage for våben depoter osv. De er backup for en anden patrulje, da de "får en ny opgave, da "Overarmen" træder ind ad døren. Ikke med sit sædvanlige smil i sit i forvejen muntre ansigt, men med en påfaldende alvorlig mine.” ”Normalt vil vi aldrig operere i dagslys… Vi fra Jægerkorpset er mænd af mørket og opererer altid i langt mindre enheder end infanterister.” Thomas Rathsack forklarer i kapitel 19, ”PÅ HÆLENE”, at der er sket det, der bare ikke må ske. De er havnet i en situation med mandskabsmangel. ”Bataljonen er ved at afvikle en af de obligatoriske orlovsperioder på to uger, som alle soldater har krav på i løbet af et halvt års udsendelse, og der er ikke soldater nok til at afløse alle.”
Beredt, men for sent Bataljonens eneste infanterigruppe er blevet beskudt efter at have været
ude for at beskytte en civil, dansk genopbygningsenhed, der er ved at tilse et skoleprojekt. I løbet af et kvarter skal Jægerkorpset derfor være klar med det pakkede grej, ekstra ammunition, granater, førstehjælpsmateriel og masser af vand. Thomas er den, der hopper sidst ind i helikopteren, fordi han som spejder er den, der skal først ud, når de når landezonen, hvor forvirringen er total, hvor de pansrede mandskabsvogne har våben strittende i alle retninger og hvor tunge maskingeværer buldrer løs. Otte sårede skal evakueres. Med hjælp fra briterne lykkes det at evakuere de sårede, men desværre for sent for den 20-årige konstabel, der var blevet ramt i brystet af en snigskytte. En anden soldat mistede sit ene ben, hvilket skruer Thomas’ tanker nogle få dage tilbage, hvor han foran sit telt sludrede med en ung konstabel, der dagligt trodsede den smeltende hede og løbetrænede flittigt: ”En glad og venlig fyr, som fortalte, at
han gerne ville være jægersoldat. Og det ville han stadig, havde han sagt i en morfintåge, da Claus fra patruljen besøgte ham på det britiske felthos pital på basen. Han havde endnu ikke helt forstået, at han havde mistet sit ene ben over knæet. Lidt efter blev han dog mere klar, og situationen gik langsomt op for ham. Hvorefter han med et fast blik havde betroet Claus, at han nu ville træne frem mod at deltage i handicap-OL.”
”Jæger – i krig med eliten” indledes med seks siders tekniske ordforklaringer og slutter med et par sider, der som et andet CV oplister 15 år med ”Jægerkorpset i krig”. Udkommet efteråret 2009 People’s Press Ørstedhus, Kbh. ISBN: 978-87-7055-559-3 Pris 249,-
Ny bolig? - h vi s d u h a r få e t n y e b e h o v - æ n d r i n g a f i n d r e tn i n g , h e l t n y b o l i g - a n d r e h jæ l p e m i d l e r V i h jæ l p e r d i g m e d - at skitsere dine idéer til en flot løsning - myndighedskrav, ansøgninger - projektforslag, udførelse
P e r so n l i g e r fa r i n g m e d - tilgængelighed og hjælpemidler - indretning af handicapboliger - specialinstitutioner, -skoler mm. 18
R i ng nu ti l a r k i te k t ma a P e te r W a hl b e r g
tlf: 28 12 04 64 www.insitu - a rkitekter.dk
Medlem af:
Se dog positivt på det. Du har ikke brug for pedicure og manicure. Og åreknuder kan du heller ikke få.
A · nyt februar 2011
19
Af Elisabeth Sinding · Foto: Jørgen Gade
Endnu en dejlig medlemsweekend AK havde 10-års jubilæum og fejrede det med champagne og kransekage, festmiddag og masser af ”gakkede dansearter”. Det overordnede tema for medlemsmødet var træning, træning og atter træning.
terfølgende år. Sedina er tilbage på arbejde, kører på el-scooter med S-toget frem og tilbage og anvender rollator.
Jeannie Mathiasen og Erik Poulsen sagde det således: ”Man skal flytte overliggeren hele tiden”.
Vi forstod på foredragsholderne, at vi skal være aktive – endnu mere aktive end ikke-amputerede. Som en af dem sagde:
En ung mand, Lasse, får benet revet af i en ulykke, hvor 3 kammerater i kådhed kører ind i et jernhegn. Også han trænede og trænede og havde allerede enorm fremgang indenfor den første uge med C-leg-protese. Han meldte sig ind i Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) og kom på La Santa Sport. Han opdagede, at han kunne dykke, svømme, surfe (”piratmodellen” med træstok som ben), kaste diskos, løbe og højdespringe. Til sidst gennemførte han en minitriatlon: 400 m. svømning, 20 km. cykling, 5 km. løb. Han voksede i den uge og opdagede, at livet godt kan gå videre i super aktiv stil, selvom man er amputeret. Lasse kom på idræts efterskole, tog HTX og læser nu kommunikation på Syddansk Universitet.
Fysioterapeut Pauline Larsen, Slagelse Sygehus, gav os også stof til eftertanke. Hun sagde, at træning og fysisk aktivitet er meget, meget vigtig og fortalte os, at træning kan være med til at opretholde vores funktioner, så vi kan være selvhjulpne. Hun anbefalede os jævnligt at få vores gangfunktion korrigeret.
• Hvem har ansvaret for, at I er aktive? Det har I selv! • Hvem sørger for det? Det gør I selv! • Hvem følger op på det? Det må I selv! Så var tonen slået an. Mange protesehistorier er fyldt med problemer og besværligheder. AK ville gerne høre de gode historier, solstrålehistorierne, og bad bandagisterne Jeannie Mathiasen og Erik Poulsen, Ortos Brøndby, fortælle dem. Samt levere dokumentation i form af videos. De leverede 3 historier. Sedina, en 50-årig kvinde, blev, efter bypass i begge ben og efterfølgende infektioner, dobbelt benamputeret. Hun ville tilbage til arbejdet og trænede og trænede. Satte sig målet: 100 trappetrin. Endte med at få bevilget 2 C-legs. Blev amputeret i november og gik på sine nye proteser april det ef20
En mand, 60 år gammel, spurgte sig selv efter sin lårbensamputation: Hvad kan jeg? Og hvad vil jeg? Og svarede selv: jeg vil cykle igen! På en tohjulet cykel! Og det gjorde han. Vi så det flot dokumenteret på video. Disse 3 personer trænede, trænede og trænede. Og nåede deres mål.
Alle kommuner har en træningskontaktperson, fortalte Pauline. Det var de færreste af os, der vidste det. Men nu ved vi det – og skal huske at bruge kontaktpersonen!
Ester Larsen, tidligere sundhedsminister og nuværende formand i Det centrale Handicapråd fortalte os om FN´s handicapkonvention. Nu er det ikke længere ”de gode viljer”, nu er Danmark forpligtet. En stor del af befolkningen må leve med en funktionsnedsættelse. Det er ikke det samme som at være handicappet, påpegede Ester Larsen. Funktionsnedsættelse kan kompenseres, så man ikke er handicappet. Handicap er situationsbestemt. Det er omverdenens barrierer, der gør mennesker handicappede. Ester Larsen omtalte den brogede debat med den meget grimme tone, der hen over sommeren rullede igennem medierne og omhandlede udgifter til handicappede. Hun nævnte Anne Winther, Kommunernes Landsforening, som offentligt har undskyldt på kommunernes vegne for kommunernes sprogbrug. Direktør på Fregatten Jylland, Benno Blæsild, holdt et blændende foredrag om amputationer på skibe i gamle dag. Foredraget er udskrevet og kan læses i AK´s festskrift. I skal glæde jer til at læse foredraget, det er et festfyrværkeri. Her er en lille smagsprøve:
”Skibslæge Hornemann havde voldsomt travlt, som I nok kan regne ud. Det gik en halv time, før den første sårede kom ned, en underofficer, som havde fået hele låret skudt ret over midt på låret. Ham kloroformbedøvede de først. Men inden han overhovedet var kommet på operationsbordet, kom den næste sårede ned. Man nåede at kloroformbedøve de tre første af de 23, men så var tilstrømningen af patienter for stor, plus at nummer to simpelthen døde, på grund af at kloroform er rasende giftig. Hvis man ikke er fuldstændig nøjagtig, slår man både patienten og i værste fald også sig selv som læge ihjel. Det gjorde, at man i 1864 helt havde opgivet at bruge nogen form for anæstesi ved operationerne. Det var simpelthen ikke til at håndtere, når først musikken spillede for at sige det på den måde. I øvrigt var man meget tilfreds med, at man foretog 11 amputationer, og kun 3 døde inden 12 timer”.
Orkesteret har ikke en fast chefdirigent, men alverdens største dirigenter kæmper for at komme til at dirigere. Orkesterets særlige wienerklang bliver ofte udfordret af de forskellige dirigenter, der ønsker at få deres ”egen” klang frem. Vi fik fortalt, at denne kombinationen af den særlige wienerklang og forskellige dirigenter engang imellem kan slå voldsomme gnister. Det var meditativt at sidde og lytte til skøn musik.
Søndag morgen efter Skt. Knudsborgs dejlige morgenbord oplevede vi noget helt mageløst. Pianist Bernhard Melbye Voss, 25 år, prismodtager af Vilhelm Hansen Fonden 2008, og nu konservatoriestuderende i Wien, spillede skøn musik for os og fortalte om Wienerfilharmonikerne, et af verdens allerbedste orkestre. Vi kender det alle fra de TV-transmitterede nytårskoncerter 1. nytårsdag fra Wien. A · nyt februar 2011
21
Anatomic 3D PUR Liner Linern har varierende tyggelse. På følsomme steder er materialet tykkere for at give ekstra beskyttelse og på andra steder tyndere for øge rørligheden og komforten. Lineren er forflekteret, hvilket gør det lettere at bøje knæet og minimerer rynker og folder.
Anatomic 3D PUR liner 6Y512 — lineren for fremtiden Anatomisk 3D PUR lineren har en form, som efterligner underbenets anatomi og sætter en ny standard for hvad det gælder liners. Materialet er Polyurethan (PUR) der giver en optimal trykfordelning og stabilitet. Lineren kan fåes med og uden stof , og en ekstra finesse er, at stoffet sidder ikke fast på polyuretanets øverste del. Indersiden er blød og giver en ekstra god adhæsivhed.
22
Otto Bock Scandinavia AB Tlf. 36 94 41 35 • www.ottobock.dk
Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61
Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08
Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08
Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17
Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61
Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17
Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23
Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15
Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61
Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67
Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66
Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668
FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16
Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90
Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11
Jylland Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78
Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58
Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19
Per Vestring Underbensamputeret Kolding Tlf. 75 53 24 04
Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88
Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85
Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26
Solveig Hansen Arm- og benamputeret Ry Tlf. 41 17 29 45
Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Bolderslev Tlf. 40 46 39 17
Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Storvorde Tlf. 96 56 04 22
Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18
A · nyt februar 2011
23
Afsender: Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ă˜