nyt
Amputations
September 2010
Arme stræk, arme bøj Allergisk overfor sin tatovering Osseointegration i Århus
erimed College Park
™
Synkroniserede fjedre for et jævnt og balanceret skridt • Multipla fjeder elementets dele fungerer sammen så de skaber en glidende overgang fra hælisætning til toe-off • Det policentriske ankel design giver en utrolig ståfase kontrol • Indbygget vertikal støddæmpning
Den patenterede Soleus ™ fod integrerer flere sammensatte fjedre gennem et stærkt fleksibelt plantar ligament. Dette unikke design giver et utroligt kvalitets bevægelsesomfang, samtidig med at det giver en stor del af energien tilbage. Soleus ™ foden giver en meget glidende overgang mellem hælisætning og toe-off.
For mere information: Kontakt bandagist Matts Larsson +46 706 892 135 2
www.erimed.se Tlf. +46 8 449 56 50
AK bliver 10 år Vi har haft en helt vidunderlig sommer komsammen på Sct. Knudsborg i juni. Der var god stemning blandt alle del tagerne, og vi i bestyrelsen vil gerne sige tak for opbakningen, der kom til udtryk i evalueringsskemaerne. Der var en enkelt, der var utilfreds, men når det ikke bliver oplyst, hvad der er galt, kan vi jo ikke rette det! – eller var det for, at roserne ikke skal vokse ind i himmelen?
Efterårets arrangementer Vi skal se frem til efterårets arrange menter. Vi skal være en del af Kultur natten i København den 15. oktober. På Medicinsk Museion, Bredgade 62, vil vi holde en udstilling med fokus på proteser: ”Fra træben til robo tarm.” Vi glæder os til at være med, selvom det bliver lidt mindre, end vi havde forestillet os, da vi ikke fik penge fra Bevica-fonden. Så har vi 10 års jubilæum i år. Tænk! Det er 10 år siden, nogle fik den ge niale ide at slutte mange små ampu tationsforeninger sammen til én stor under Dansk Handicap Forbund.
Vi håber på at få en fantastisk gene ralforsamlings-weekend. Desværre kan I ikke allesammen være med, da pladsen på Sct.Knudsborg afgør, hvor mange vi kan være. Program og tilmeldingsblanket er trykt inde i bladet. Desuden vil jeg opfordre jer til at se på vores hjemmeside under Dansk handicap Forbund. Elisabet gør et stort arbejde for at holde den up-todate. Der kan I også se Elisabets op træden i TV-Lorry. Der blev sat fokus på, hvordan kørestolsbrugere bliver trynet af cyklister, der vil have deres cykler med i S-togene.
Rejseforsikring Jeg er blevet kontaktet af en prote sebruger, der havde fået ødelagt sin protese på ferie i Spanien, og hvor forsikringen ikke ville betale de om kostninger, han havde for at få ud bedret den nødtørftigt, så hele ferien ikke blev ødelagt. (Jeg opfordrede ham til at melde sig ind i AK). Jeg har desuden lige læst, at Ekstra Bladet
har betalt for, at en protesebruger kunne komme hjem, efter han var blevet påkørt og hans protese smad ret, for hans rejseforsikring ville ikke betale for hjemtransport før tid. Så kontroller Jeres forsikringer inden I tager til udlandet – og få det på skrift!
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 1. november 2010 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen kirsten@dhf-net.dk Materialefrist 19. november 2010
Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Web: danskhandicapforbund.dk Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer: Udkommer ca. 10. december 2010 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade
Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: laase-arne@mail.tele.dk Forside: Dos Sopheap, Miss Landmine 2009. Foto: Miss Landmine / Gorm K Gaare. A · nyt september 2010
3
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Solstrejf på klatrevæggen Det er en imponerende væg. Otte meters gråmeleret glasfiber, der fra jorden nærmest synes at tårne sig op lukt ind i skyerne. Men endnu mere imponerende er det at se, hvordan de benamputerede deltagere på dette års ”Løbeskole” i Farum klatrer, skubber, råber og hiver sig op til væggens top på deres proteser. Det er 11. gang, Sahva har inviteret landets benamputerede til ”Løbe skole”. Denne gang er det Farum Park i Nordsjælland, der lægger faciliteter til, og hele 43 protesebrugere har valgt at bruge den sidste weekend i august i selskab med Sahvas bandagi ster og instruktører, et team af fysioterapeuter, hinanden og et rigt hav af udfordrin ger lige fra trappeøvel ser til klatrevæggen. Carsten Voss er med for første gang. Små svedperler sidder på hans pande, mens han tager et velfortjent hvil efter en tur til klatrevæggens top. Han er 20 år, fra Skanderborg, og blev ampu teret gennem højre lårben alle rede som spæd på grund af en blodprop.
”Det er så fedt, det her,” stråler han. ”Jeg har haft protese, siden jeg var 14 dage gammel, men aldrig rigtig fået nogen træning. Jeg dyrker sport, men det er først de sidste par år, jeg er begyndt at træne for eksempel hoften, for at kunne blive bedre til at gå på protesen.” Hans muskuløse overkrop afslører, at både styrketræning og svømning i Århus optager meget af hans tid, men han har også et helt klart ønske for weekenden her: ”Jeg forventer at prøve et rigtig løbe ben, for det har jeg aldrig prøvet,” si ger han, og tilføjer med et grin: ”Det hedder jo trods alt Løbeskolen.”
Meget mere end løb Arrangementet har alle årene heddet ”Løbeskolen”, men det er faktisk lidt misvisende, i forhold til hvad det er, der foregår. Inde i hallen banker de hede rytmer ud af højtalerne, og en af fysiotera peuterne dirigerer deltagerne til vrik og vrid og forvandler for nogle mi nutter hallen til et livligt dansegulv. Der bliver grinet meget. Og svedt.
Det er første gang, Løbeskolen har kunnet tilbyde deltagerne at prøve klatring. Muligheden i de trygge rammer, benyttede rigtig mange deltagere sig af. Også Carsten Voss, der er på vej ned fra toppen (th.)
4
Niels Pedersen på 36 år er fra Herning, blev amputeret gennem venstre knæ for 17 år siden efter en ulykke på knal lert, og kan efterhånden kalde sig en af de garvede på Løbeskolen. ”Det er fjerde gang, jeg er med. Det er også den eneste gang om året, jeg møder andre i samme situation,” for tæller han. ”Løbeskolen motiverer mig rigtig me get til at træne derhjemme også. Det er de simple ting som for eksempel at spænde og slappe af i stumpen, sam tidig med at jeg putter børnene. Det lyder ikke af meget, men det virker. Hvor jeg før har kunnet gå 200 meter, før jeg fik syre i benet, lykkedes det mig faktisk at gå fem kilometer forle den,” siger han med et bredt smil.
Et anderledes tyngdepunkt Uden for hallen brager solen stadig ned i klatrevæggens blanke over flade, og Carsten Voss er ved at tage klatreselen af efter endnu en tur. Andre står i kø, og alle får lov at give det en chance uanset amputationsni veau, protesetype og form. Lotte Hartmeyer er klatrevægsin struktør og bruger en stor del af sin fritid på en eller anden klippe, et eller andet sted i verden. Til daglig arbejder hun som silikonetekniker på Sahva.
Lotte Hartmeyer er silikonetekniker i Sahva, men også uddannet klatrevægsinstruktør.
Niels Pedersen fra Herning bruger Løbeskolen til både at blive bedre på protesen i hverdagen og som motivation til at bevæge sig mere. I år er det fjerde gang, han er med.
Det er første gang både hun og en klatrevæg er med på Løbeskolen – men forhåbentlig ikke sidste. ”De er simpelthen så cool, de her mennesker,” udbryder hun. ”Der har været en helt anderledes vilje og mod til at prøve igen og igen blandt deltagerne her i forhold til andre, jeg har instrueret, som havde begge ben i behold. Jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker, inden vi kom her op, for det er jo andre vilkår at klatre på, når man har enten en eller to proteser. Spe cielt i forhold til tyngdepunktet. Om de faldt skævt i selen på grund af den manglende vægt i protesen, og om
det derfor var nødvendigt at bruge en såkaldt hel-krop-sele. En anden udfor dring har været at konstruere nogle fødder, de kunne klatre på. Men det er bare gået så godt. Mange benampu terede har jo mere styrke i overkrop pen, fordi de mangler et ben, og det er en fordel,” forklarer hun.
Nok at tage sig til I det hele taget er det meget svært at finde sure mennesker på Løbeskolen. Overalt hvor man går, fornemmer man
både motivationen, nysgerrigheden og masser af kampgejst. Nogle tester løbefødder både i hallen og på stadi ongræsset ved siden af. Andre sidder og snakker, kigger på de opstillede boder med proteser og komponenter, spiller bold eller kæmper sig igennem en lumsk opstillet forhindringsbane. Senere byder programmet på mulig heder for fitnessmaskiner og svøm ning – og en superligakamp om søn dagen at gå hjem på. Hvis der da ellers er flere kræfter tilbage i kroppen.
Sahva arrangerer hvert år en ”Løbeskole for benamputerede”, hvor man over en weekend kan prøve en lang række forskellige idrætter af, øve gang, teknik, balance og løb og - ikke mindst - møde andre i samme situation. Alle benamputerede mellem 15 og 60 år bliver inviteret til at deltage. Det er ikke et krav for deltagelse, at man er kunde hos Sahva. Man kan få mere at vide om Løbeskolen ved at kontakte Sahva via www.sahva.dk eller finde Sahva på Facebook og YouTube (”SahvaTube”).
ECHELON med hydraulisk ankel. Echelon er en unik protesefot som justerer seg selv i forskjellig terreng og fottøy. Den har en umiddelbar virkning på postural symmetri, letter unormal stress i ledd og overgangen fra hylse til stump. Å bruke Echelon sikrer stabilitet og tillit på ujevne overflater og gir en utmerket energirespons til alle tider.
www.ortopro.no
Ortopro AS, Telefon: +47 55 91 88 60 Hardangerveien 72 Telefaks: +47 55 91 88 69 5224 Nesttun, Norge E-post: post@ortopro.no
A · nyt september 2010
5
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Arme stræk, arme bøj De nyeste modeller af armproteser kan både rotere, bøje, strække – og åbne og lukke hånden. Med andre ord har de mange af den anatomiske arms funktioner – men det er ikke sikkert, det er den bedste arm til alle, og helt erstatte den manglende arm er der ingen proteser, der kan. Endnu. Der sker meget på markedet for arm proteser. Især bliver der udviklet på funktioner og bevægelser i hænder og fingre, hvor for eksempel fingrene kan styres individuelt. Desværre er det meget dyrt isenkram, og det er heller ikke alle, der mangler en arm, der kan have glæde af det nyeste nye. Men nogle kan. I prøverummet hos Sahva i København står protesebruger Jan Egelund og te ster sin nye, myoelektriske armprotese, som han fik udleveret for blot 24 timer siden. ”Myoelektrisk” betyder, at prote sen styres ved musklernes påvirkning af de elektroder, som er bygget ind i protesen, og placeret hvor musklerne arbejder mest kontrolleret og effektivt. Jan Egelunds gavtyvesmil afspejler hans ukuelige optimisme, og det er ikke uden stolthed, han demonstrerer, hvordan han både kan få hånden til at åbne og lukke, rotere håndleddet og bøje armen – alene ved at bruge for skellige muskelspændinger i skulderen. Chefbandagist i Sahva, Stig Jensen, smiler imponeret. ”Hvor er du god!”, udbryder han. Stig Jensen er en af de gamle mestre i faget, som blandt andet har specia liseret sig i armproteser gennem de sidste mange, mange år. ”Når man går med et hjælpemiddel, skal man også lære at bruge det. Her er brugerens indstilling uhyre vigtig. 6
Brugeren bliver nødt til at tænke i nye baner og finde andre måder at gøre tingene på. Det er ikke hjælpe midlet, der virker – det er brugerens indstilling til det”, mener han.
Protese med formål Formålet med en armprotese er en ten at give brugeren en gribe-funkti on med krog eller hånd, der kan åbne og lukke, eller at opfylde ønsket om en æstetisk protese, der ligner den anden arm. Den kosmetiske arm kan dog også fungere som støttehånd, og dermed give brugeren mulighed for at udføre visse tohåndsfunktioner. ”En æstetisk protese kan godt lyde forkert, men man tager fejl, hvis man tror, den kun er til pynt. Det er både en støtteprotese, der kan bruges til at holde blokke, cykelstyr og sådan noget, samtidig med at det psyki ske aspekt heller ikke skal undervur deres. Med en æstetisk protese kan brugeren få lov at gå i fred og slippe for altid at blive konfronteret med spørgsmål omkring den manglende arm”, fortæller Stig Jensen. ”Det vigtigste er, at protesen passer til brugeren – og at det ikke er bru geren, der skal tilpasse sig protesen. Nogle brugere har størst glæde og gavn af en meget simpel model uden de store dikkedarer, mens det om vendt er ligeså vigtigt, at den bruger,
der virkelig forlanger noget af sin protese og gerne vil en masse, også får mulighed for at få en så avanceret protese, at disse ønsker kan blive op fyldt”, understreger han. Armproteser skal nemlig ikke opfattes som en erstatning for den manglende legemsdel, men som et hjælpemiddel og redskab, der kan gøre hverdagen lettere for brugeren på flere måder.
Fra kravleprotese til voksen-arm Babyer, der bliver født uden en arm, får en kravleprotese, som er en for længelse af armen, så de lærer for nemmelsen af at have ”noget” på begge sider af kroppen. Når barnet er omkring tre år, kan man begynde at lave de første forsøg med en myoelektrisk armprotese. Små børn kan ikke tænke systematisk, og barnet lærer at bruge og styre protesen ved simpelthen at prøve sig frem og lege funktionerne ind, så de på den måde vænner sig til at have en protese. Der er delte meninger, om protesen mest er i vejen eller faktisk gavner barnet. Står det til Stig Jensen, er der ingen tvivl: ”Som udgangspunkt bør alle få til budt en protese. For barnet er det en fordel at få protese så tidligt som mu ligt, dels for at give dem oplevelsen af at begge arme er lige lange, dels får
Jan Egelunds nye protese er en såkaldt myoelektrisk (muskelstyret) protese med yderst avanceret teknik i både hånd og albueled.
de en bedre opfattelse af kroppen og er også i stand til at øve sig i at bruge begge hænder, som for eksempel til at kaste en bold, cykle, holde papiret fast når de tegner osv. Hvis protesen ikke har nogen gavn, skal barnet selv have lov at vælge den fra”. Hvis man bliver amputeret som vok sen, er et af de vigtigste kriterier for protesen, at den ikke hæmmer bevæ gelser, og at den fungerer som et godt redskab i hverdagen. Derudover skal protesen også være med til at undgå, at ryggen bliver skæv på grund af den ellers manglende balance i kroppen.
Det skal fungere Det er mere end tyve år siden, Jan Ege lund var ude for den motorcykelulykke, der kostede ham hele den venstre arm. ”Lægerne mente ellers godt, de kun
ne redde armen så meget, at det kun var nogle af fingrene, der ikke ville komme til at virke. Men jeg har det sådan – hvis noget ikke fungerer, skal det væk!”, bedyrer han, og fortæller hvordan han kørte galt (onsdag), selv bad om at blive amputeret – og blev udskrevet senere samme dag (fre dag) og gik i gang med en ny uddan nelse (tirsdag). Jan Egelund har en yderst målrettet viljestyrke, og det gælder også, når det kommer til den nye arm. Armen er med den mest avancerede tek nik, der findes indenfor albueled, og tilvænningen kræver bogstavelig talt sin mand. Indtil nu har han været vant til en mekanisk protese med seletøj bag om ryggen, hvor den nye i stedet dirigeres af musklerne og med kun en enkelt rem til at holde den fast.
Små elektroder er støbt ind i protesen foran og bagpå skulderpartiet. Følsom heden kan indstilles, så for eksempel håndens åbne- og lukkefunktion kan styres så præcist, at han kan tage om en kop kaffe i en plastikkop uden at spilde. Når han lige får lært at styre den. ”Jeg har bedt om at få den indstillet på det mest følsomme niveau, sim pelthen for at have det så svært som muligt fra starten. På den måde tror jeg, jeg lærer det hurtigere”, siger han. For nogle en lidt omvendt logik. For Jan Egelund er det måden at lære protesen hurtigt at kende på – og det er præcis dét, han vil.
Et redskab i hverdagen Armproteser kan sættes sammen på rigtig mange måder, og det vil stort set altid være muligt at finde den optimale løsning i alle tilfælde – med brugerens rette indstilling. Protesen sidder fast på kroppen med enten et seletøj bag om nakken og ryggen eller ved hjælp af vakuum. En skematisk inddeling af typer og funktioner kan se sådan ud: ARMPROTESER Passive armproteser
Aktive armproteser
Æstetisk armprotese Passiv protese Kabelstyret protese (=uden mekanik)
Fremmekraft-protese (=elektrisk)
Hybridprotese (= kabelstyret albueled og myoelektrisk hånd) Figuren er tegnet efter bogen ”Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapetuer”, side 193, Forlaget Munksgaard.
A · nyt september 2010
7
Tekst og foto: Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk
Allergisk overfor sin tatovering ”Pas på jeres kroppe, går noget galt, kan man ikke altid få den hjælp, man behøver”. Det råd giver 37-årige Jimmy Knigge ofte til unge mennesker, når han er ude og holde foredrag om sit liv. Og Jimmy ved, hvad han taler om, – en allergisk reaktion på en farvetatovering har blandt andet resulteret i et amputeret ben. Som 19 – 20-årig fik Jimmy lavet nogle store tatoveringer på sit ben. Det star tede egentligt som et kapløb mel lem Jimmy og broderen, som skulle overgå hinanden i at få den største tatovering. Jimmy vandt, da han fik la vet ”Det store eventyr” i mange farver fra hoften og ned til anklen.
Bylder på tatoveringen Alt gik fint indtil for 7 år siden, hvor Jimmy pludselig begyndte at få smer ter i tatoveringen på benet. Lægen kunne ikke umiddelbart se noget, men en morgen var skinnebenet voldsomt hævet, og der var kommet nogle store bylder. Benet smertede så meget, at Jimmy ikke kunne stå på det. Nu startede en lang og pinefuld tid for ham. Han blev indlagt, men lægerne
kunne ikke få ordentlig has på infektio nen. De forsøgte mange ting; åbnede bylderne og lod dem sive, sugede og skrabede, forsøgte med salve og gel, men ikke noget af det hjalp for alvor.
Koldbrand For to-tre år siden gik det så helt galt. Jimmy vågnede en morgen med en mærkelig fornemmelse i benet. Benet var meget varmt. Efter at have konsul teret hospitalet og beskrevet symp tomerne kom der hurtigt en ambulan ce. Jimmy blev lagt på briksen og med udrykning fragtet til sygehuset, hvor de måtte amputere underbenet. Der var gået koldbrand i det! Manglende heling Siden er Jimmy blevet opereret utal lige gange. Bl.a. efter et uheldigt fald
Vidste du, at…. • farvestoffer i tatoveringer ikke er underlagt kontrol, hverken i Danmark eller EU • 10-12 % af alle danskere er tatoverede • en fjerdedel af dem får problemer med tatoveringerne i form af infektioner, lysaktiverede reaktioner – f.eks. efter solbadning, bindevævsreaktioner, hvor kroppen forsøger at afstøde fremmed legemerne i kroppen og så allergi Kilde: Dr.dk.tv 22. juli 2010
8
for godt et år siden, hvor knæet på det amputerede ben, blev så beskadiget, at Jimmy måtte yderligere amputeres. Denne gang tog de knæet, så han nu er amputeret på låret. Men sårene vil ikke hele. Alt bliver for søgt bl.a. med transplantationer, men kroppen arbejder ikke med. Der er en ubalance, som skyldes allergi mod far vestofferne i tatoveringerne. Og læger ne står magtesløse overfor problemet. ”Tænk jer godt om. Pas på jeres kroppe. I har kun det ene liv”. De unge lytter, når Jimmy fortæller under sine foredrag. Jimmy Knigge håber en dag at kunne få en protese.
Titaniumsømmet, som det ser ud, når det er indopereret i knoglemarven og den fastskruede distance. Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk
Osseointegration i Århus Århus Sygehus er startet med skeletforankring af proteser – også kaldet osseointegration. Den særlige metode, hvor man ind opererer en titanskrue i knoglen, har først været brugt i Sverige og senere Tyskland gennem en årrække og nå ede i 2009 til Danmark, hvor Frede rikssund Sygehus foretog den første operation herhjemme. Nu er behand lingen nået til Århus.
Osseointegration Metoden omfatter to operationer og går kort fortalt ud på, at man først indopererer en specialkonstrueret titanskrue i knoglen. Denne vokser så fast i knoglen i løbet af et halvt års tid, hvorefter man ved anden operation laver en åbning i huden og indsætter en forlængelsesdel – en såkaldt di stance – i titanskruens nederste del. Nu er knoglen forlænget, og man sæt ter en protese direkte på distancen. Man undgår således et protesehylster og de gener, et sådant kan give. Behandlingen i Århus I Århus har man fået tilladelse til i før ste omgang at lave behandlingen på ti patienter. De første tre har allerede fået titanskruen indopereret. De skal så vente et halvt år før næste skridt. Alle tre patienter i Århus er lårbens amputerede, men der er ikke noget i vejen for, at man kan bruge metoden på mennesker med amputationer på overekstremiteterne. ”Det er vigtigt, at patienten virkelig ønsker denne metode”, siger over
læge Peter Holmberg Jørgensen til spørgsmålet om, hvordan man ud vælger egnede patienter. ”Det er også vigtigt, at patienten har et godt kredsløb og forstår vigtighe den af god personlig hygiejne”, fort sætter han. Det sidste er afgørende, idet en af det største udfordringer ved meto den er at forhindre infektion. Derfor kræver det også meget for beredende snak mellem læge og pa tient, før beslutningen om operation foretages. ”Patienterne skal vide, at der er en risiko”, fortsætter overlæge Peter Holmberg Jørgensen.
Den første i Danmark I august 2009 skrev Amputations-Nyt om Heidi Christiansen, som var den første amputerede, som fik foretaget osseointegration i Danmark. I dag fortæller Heidi, at det går rigtig godt. Hun har ikke haft nævnevær dige problemer indtil nu. Dog væsker det stadig fra åbningen omkring di stancen, som går ud igennem huden, og det er hun efterhånden indstillet på skal vare hele livet. ”Jeg har prøvet at være i svømmehal len”, fortæller Heidi, ”-med min sær lige badehætte”. På grund af risikoen for infektion har Heidi fået lavet en særlig vandtæt silikonehætte, som hun trækker over
Distancen som går ud gennem huden.
benstumpen, når hun er i vandet. Det fungerede rigtig godt. Heidi er faldet nogle gange på sin protese, hvilket godt kan være pro blematisk. Men det er gået godt. Kun almindelig muskelømhed har været re sultatet. Alt i alt er Heidi meget tilfreds.
Interesseret i skeletforankring? Kontakt Århus sygehus Overlæge dr. med. Peter Holm berg Jørgensen, mobil 22645693, sekretær 89492784 Overlæge Klaus Kjær Peter sen mobil 2094 6728, sekretær 89494191
Læs mere www.integrum.se Amputations-Nyt: oktober 2001, juli 2005, august 2008 og august 2009.
A · nyt september 2010
9
Kirsten Rolfsager har foreløbig arbejdet 14 år på Klinik for Rygmarvsskader, Hornbæk. Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com
Det, vi kan En tidlig forårsmorgen mødtes en flok gående rygmarvsskadede lidt syd for Århus for at drøfte deres situation med ligesindede. Ud over de rygmarvs skadede deltog en del pårørende og, som særlig indbudt, psykolog Kirsten Rolfsager, der både havde et oplæg parat og lyttede og kommenterede de mange synspunkter, tanker, følelser osv., der ganske naturligt følger et trau me og en ændret livssituation, både for den skadede og de(n) pårørende.
Det svære Mange nikkede genkendende, når den enkelte fortalte, at han/hun især døjer med angsten for forværring, inkonti nens, fantomsmerter, udtrætning, fryg ten for langt sengeleje og tilbagefald. At skulle acceptere at man nu fungerer i første gear – eller slet ikke fungerer i funktioner og situationer, der før var med til at skabe éns identitet og rolle i familien, vennekredsen og i arbejdslivet. Skamlen vakler Kirsten præsenterede os for en enkel illustration af elementerne i vores liv. Forestil dig, dit liv er en skammel, hvor benene repræsenterer hen holdsvis • bolig (éns sted), • arbejde/ økonomi, • relationer og • éns krop/ selvbillede. Når et eller flere ”ben” på virkes af et traume, vakler skamlen. Vælg vejen Kirsten kom med sine bud på, hvor dan man tackler, at livssituationen er ændret: 10
- Vælg vejen! Du skal ud af vejen, og du vælger selv, hvilken vej! Vores valg afhænger af og afstedkommer indi viduelle betydninger og reaktioner, men for os alle gælder oplevelsen
Hvis du sætter dig selv og den måde, du prioriterer, i centrum, er din hver dag præget af • behandlersystemet i form af handi cap, medicin, behandling, træning
af frihedsberøvelse, at vi er frata get kontrol, og de fleste oplever det grænseoverskridende med andre personer i sit liv (sundhedsfagligt personale og måske hjælpere) og stil lingtagen til fx hjælpemidler. Nogen oplever, at et øget omsorgsbe hov gør det lettere at give slip, andre har utrolig svært ved at bede om hjælp.
• partner, der giver mulighed for samvær, kærlighed, erotik • familie – yngre, jævnaldrende, ældre • samfundet med fritid, uddannelse, arbejde Her ”afbryder” en deltager og fortæl ler, at hun sjældent deltager i noget som helst, heller ikke i foreninger, hvor hun egentlig godt ku’ – men hun har kun lyst at tage af sted som den, hun var… En anden deltager giver sit fif videre: Når hun fanges af hele tiden at sam menligne med, hvad hun kunne før, øver hun sig i at sammenligne med, hvad hun kunne to timer efter, hun blev ”ramt”.
- Og så, når man får ”elevatorblikket” … Vi kan jo ikke gemme os i mæng den, vi skiller os ud, erklærede Kir sten med stor selvfølge. Hun sidder i el-stol som følge af sin gigt, men det er ikke det eneste, der vækker opsigt ved Kirsten. Hun har valgt at klæde sig farvestrålende og forklarede, at - ”Når man får sit handicap til at være en del af sig selv, er det nemmere at være sig selv!”.
Det, vi kan Find det, du kan lade op på, fx medi tation, noget med farver eller musik, afspænding osv. Og find metoder til at presse krop pen mindre, fx aflaste med brug af kørestol og få mulighed for oplevel ser som en tivolitur, tur i skoven eller hvad du nu har lyst til.
Dagen har været mættet med ud veksling af tanker, erfaringer, spørgs mål og svar, mange er opfyldt af ny viden og nye metoder til at tackle en svær hverdag. Det sidste, jeg har noteret mig, er, at vi hver især bærer ansvaret for, hvor dan vi tackler livet. Hvis vi vil være glade, er vi nødt til at lytte, både til vores psykiske signaler og kroppens signaler – ellers overskrider vi vores egne grænser.
Generalforsamling Hermed indkaldes til Amputationskredsens ordinære generalforsamling på Sct. Knudsborg lørdag d. 6. november 2010. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab. 4. Indkomne forslag 5. Valg af kasserer 6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Tonny Ploug Hans Ole Hansen Krista Hansen 7. Valg af suppleanter 8. Fremtidigt arbejde 9. Eventuelt Program Fredag 15:00 – 18.00 Ankomst 18:00 – 19:00 Middag 19:30 – 20:30 Solstrålehistorier – ved bandagisterne Jeannie Mathiasen og Erik Poulsen, Othos, Brøndby 21:00 – 01.00 Socialt samvær Lørdag 08:00 – 09:00 Morgenmad 09:15 – 11:00 Gangskole – øvelser både med og uden protese – ved fysioterapeut Kaisa Lindberg, Hvidovre Hospital 11.00 – 12:00 Lige muligheder for handicappede – ved formand Ester Larsen, Det centrale Handicapråd 12:00 – 13:00 Frokost 14.00 – 17.00 Generalforsamling 18:00 – 01.00 Jubilæumsmiddag og -lotteri Underholdning ved Dorthe og Allan Frederiksen – sang og keyboard
Søndag 08:00 – 09:00 Morgenmad 09.00 – 10.30 Wienerfilharmonikerne – lyt og lær – ved pianist Bernhard Melbye Voss, 10.45 – 12.00 Amputationer i gamle dage på Fregatten Jylland – ved direktør Benno Blæsild, Fregatten Jylland 12:00 – Frokost Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Tilmeldingsblanket til
Generalforsamling og 10-års jubilæ um 5., 6. og 7. november 2010 på Sct. Knudsborg, Lille Brogårdsvej 12, Bro, 5464 Brenderup Tilmelding sendes senest den 10.
oktober 2010 til: Krista Hansen, Chr. Winthersvej 28, 6700 Esbjerg (kan også sendes elektronisk til: kris ta@esenet.dk)
Derefter får alle besked om, hvem der
kommer med.
Medlemsnummer.: ____________________ _______________________________________ Navn: ______________________________ ________________________________________ ___ Adresse: ______________________________ ________________________________________ Postnummer: ____________________ By: _ ___________________________________ __ Telefon: __________________________ Mobiltelefon: _ _________________________ _ E-mail: ______________________________ ________________________________________ __ Evt. hjælpers navn: ____________________ _______________________________________ El-kørestol _________ Manuel køre stol __________ Gangbesværet _____ _____ Diabetes? __________ Specialkost? ______________ Vegetar? ____________ _____ Andet? ________________________________ ________________________________________ Ønsker at dele værelse med __________ ________________________________________ Kan tilbyde samkørsel til ______ (anta l) ekstra personer.
MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •
Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg
Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk
Kort nyt Hørt:
Den (lille) forskel…
Hverdagsøvelser
Som amputeret nyder jeg at lave yoga (på almindeligt aftenskolehold). Især en særlig øvelse er jeg ret vild med. Venepumpeøvelsen. Først skal vi lægge venstre ben på højre bens knæ, vippe i fodledet og dreje først den ene så den anden vej. Vi gentager med forskellige placeringer af venstre ben på højre knæ. Så skal vi ligge stille lidt med strakte ben, inden vi gentager øvelsen med højre ben på venstre knæ. Og hver gang opfordrer vores træner til, at vi i denne pause skal mærke efter, om vi kan føle forskel på vores ben? Selvfølgelig smiler jeg bare stille for mig selv; men hver eneste gang har jeg lyst at bryde ud i latter og bekende, at ja, jeg mærker tydelig forskel på mine ben… SH
På firmaidraet.dk kan du tilmelde dig daglige mails om motions-øvelser, du kan lave foran skrivebordet. Modtag hver dag øvelser og opskrift – det er gratis. SH
Tabte drukkonkurrence – brændte protesen En 47-årig mand fra New Mexico, USA, har for nylig tabt en tåbelig drukkonkur rence med vennerne. Den, der drak mindst, skulle der sættes ild i. Da han kun kunne drikke seks øl, satte vennerne ild i hans benprotese. Hurtigt begyndte flammerne at slikke op ad ryggen, og manden smed tøjet. Vennerne beslut tede at køre ham på hospitalet, men blev nervøse for hvordan myndighederne ville reagere på begivenheden, og derfor satte de den nøgne mand af på ve jen. Stærkt forbrændt blev han fundet af en forbipasserende politipatrulje, der bragte ham til en brandsårsklinik. BHP
Krykkebånd På www.lewelplus.dk kan man lade sig inspirere til at kreere sine egne krykke bånd eller bare købe dem over nettet. Et elastisk bånd, der hæftes på krykkerne og slænges over nakken, gør det muligt at slippe krykkerne, uden de vælter, fx når man skal give hånd, handle, betjene døre, snakke i telefon, forcere trapper eller plukke blomster. SH
Cd fra The Dogs – ’husorkestret’ fra generalforsamlingerne på Skt. Knudsborg The Dogs, som har spillet op til dans ved de sidste års generalforsamlinger på Skt. Knudsborg, har begået en lille cd med dansevenlige rock-klassikere. Arven fra Elvis Presley fornægter sig ikke. BHP
Prøv at spille kørestolsbasket Lørdag den 9. oktober fra kl. 11-16 i Frederiksberghallen, Smedeparken 1, 4180 Sorø Tilmelding til: Jacob Dahl Mobil: 20 10 13 11 E-mail: Jacobdahl@gmail.com Læs mere på www.kørestolsbasket.dk
Kalenderen 9. oktober Kørestolsbasket
6. november Generalforsamling 5. – 7. november Medlemsmøde og jubilæum
Foto: Darren Lum
13. – 14. oktober Amputee Clinic
A · nyt september 2010
13
Vi blev testet på Sahvas balanceapparat. Tekst: Elisabet Sinding · Foto: Thomas Thiemer Thrane
Grin og gakkede gangarter Endnu engang havde vi et dejligt medlemsmøde i Amputationskredsen 4.-6. juni 2010. Vejret var som altid dejligt på Skt. Knudsborg. Man kan jo ikke få en bedre beliggenhed direkte ned til vandet med storslået udsigt fra spise salen. Nogle af os plejer altid fredag aften at gå ned i ”Hulen” med bar og billard, men i år valgte vi alle både fredag og lørdag aften at sidde sam men i spisesalen og se solnedgan gen. Hans Ole fotograferede den oven i købet – så vi kunne se det flotte syn igen og igen og også for sjovs skyld i en meget, meget hurtig version for de utålmodige. Måske var det de solnedgange, der gav os det fine sammenhold og gjor de, at vi alle lærte nye medlemmer at kende? Det er så let at sætte sig sam men med dem, man kender, men på dette medlemsmøde var vi alle enige om, at vi havde lært mange flere med lemmer at kende. Og det er jo også et vigtig formål på vores medlemsmøder.
Mange spændende indslag Tonny Ploug orienterede fredag aften om ændrede bilregler. Læs mere om de nye regler andetsteds i bladet og på Dansk Handicap Forbunds hjem meside: danskhandicapforbund.dk Thomas Hvass-Skovlund fortalte le vende om sit liv som lårbensampute 14
ret efter et aktivt liv som elitesoldat. Han kom til skade ved en faldskærms ulykke i 1999, men blev først ampu teret i 2009. Thomas gjorde sig til talsmand for det lidt usædvanlige synspunkt, at det havde været me get, meget bedre og uden så mange smerter for ham, hvis han var blevet amputeret fra starten. Thomas kom lige fra et Montebelloophold og an befalede det varmt til amputerede. Det, der betyder noget for at kunne komme til Montebello, er, at man skal have et nyt træningsbehov. Man ind stilles af en læge. Bandagist Christer Levin fortalte lør dag om forskellige proteser og prote sematerialer og testede os på Sahvas balanceapparat. Der var en del af os, der besluttede sig til at aflægge vo res egen bandagist et besøg efterføl gende! Lørdag var der også kontaktperson møde ved Hans Ole Hansen. I mødet deltog både Amputationskredsens ”egentlige” kontaktpersoner men også amputerede medlemmer. Ge nerelt må kontaktpersonerne sige, at vi ikke bliver overbebyrdet med ar bejde. Det er ikke er nok at sidde og vente på en opringning. Vi må være meget mere aktive.
Benspænd Søndag bød på et rent ud sagt formi dabelt foredrag af Torben Pehrsson, som i dag er jobkonsulent i Handicap idrættens Videnscenter. ”Du kanst gut fussball spielen!” sagde en læge til Torben Pehrsson, da han vågnede op på et græsk hospital og kiggede på sit ene ben i sengen. Tor ben var blevet underbensampute ret ved en ulykke på en totalt defekt motorcykel (købt for børneopsparin gen), uden kobling og bremse på vej mod Istanbul, som 20 årig. Et totalt uansvarligt ungdomsliv med alkohol og stoffer sluttede i en hospitalsseng i Grækenland. Her oplevede han kær lig pleje og en læge, der omsorgs fuldt ville berolige ham med, at han sagtens kunne komme til at spille fodbold. Også senere i et SOS-fly og på Bispe bjerg Hospital, hvor personalet rent ud sagt sværmede om ham, ople vede han nu nærhed og omsorg. En kontrast efter at have levet et totalt syret liv! Men efter en ”fed tid” kom han hjem til sin lejlighed på 5. sal uden elevator og nedfaldsskakt på et ben og med to krykker. Alle planterne var døde, og han var helt, helt alene. ”Man ser sig selv i spejlet, og synes
Den var også tid til et slag boccia.
man er SÅ grim”, sagde Torben. Det var total nedtur. Som barn spillede han bordtennis men var holdt op med det i sine ”sy rede” ungdomsår. Nu genoptog han det, spillede tre gange om ugen og hver weekend. Selvtilliden kom til bage, han vandt mesterskaber og be gyndte at undervise unge i sporten.
Torben Pehrsson med sit forrygende foredrag.
”Hvad var der sket, hvis jeg ikke hav de mistet benet?”, spurgte Torben. Og svarede selv: ”Jeg ville være død med mit vilde liv! Jeg har ikke mistet noget, jeg har fået noget. Og dog,
med stemningsfuld lydpoesi. ”Vi sidder bare her”, sagde Jørgen Leth med sin karakteristiske stemme. Og han fortsatte: ”Det letteste ville være at opgive”.
jeg har mistet noget. Jeg kan ikke danse, som jeg gerne vil”.
Men Jørgen Leth svarede selv: ”Jeg opgiver ikke”.
Og benspændet? Torben spillede til sidst et stykke fra en Jørgen Leth-CD
Og vi siger som Jørgen Leth: Vi opgi ver ikke!
med hydraulisk fotled
Motion foot är en ny fot med helt unika funktioner som lever upp till de krav du ställer. Den ger möjlighet till att gå stabilt i såväl backar som på plan mark då rörelseomfånget i fotleden är 50o. Man kan lätt justera motståndet i fotledens rörelse samt låsa den i neutralt läge för t.ex. bilkörning.
CENTRI® För mer information, kontakta Centri AB, centri@centri.se eller www.centri.se, telefon +46 8 505 332 00
A · nyt september 2010
15
Kilde: DH Nyhedsbrev nr. 2, juni 2010
Socialpolitik Din gamle kommune skal nu bestemme
Et nyt lovforslag vedtaget 20. maj 2010 betyder, at det er den oprindelige bopælskommune, der i fremtiden både skal betale og beslutte i forhold til borgeren, – uanset hvor denne er bosiddende. Man bryder således med nærhedsprincippet, hvor det er den kommune, som kender borgeren og dennes be hov, der skal beslutte, hvilke nye ting, der skal sætte s i værk, f.eks. i forhold til ledsagelse, hjælpemid ler etc. Forslaget kom fra Kommunernes Landsforening, som havde ønsket et bedre redskab til at styre deres økonomi. For borgerne bliver det noget rodet, idet der nu er to kommuner, som kan have indflydelse på deres liv. Op holdskommunen har stadig ansvaret, hvis det gælder forsørgelse, beskæftigelse eller uddannels e, og den oprin delige kommune skal bestemme i forhold til oven nævnte bevillinger gennem serviceloven. Ifølge socialminister Benedikte Kiær vil lovforslag
et blive fulgt meget nøje og snarligt blive evalu
Ændringer i bilregler
Med virkning fra 1. oktober 2010 kommer der ændrede regler for støtte
eret.
til køb af bil efter servicelovens § 114:
borgeren i samarbejde med bilforhandler • Kommunalbestyrelsen kan overlade afprøvningen af handicapbil til t eller anden privat aktør, der besidder den tekniske ekspertise på område forenklet sagsbehandlingsprocedure • Ved genbevilling af bil kan kommunen få mulighed for at anvende en et forældre til handicappede børn, • Fra 2010 til 2012 afsættes 5 mio. kr. til forsøgsordning med delebil målrett til støtte til en bil og borgere med handicap, hvor kørselsbehovet ellers ikke berettiger borger og kommune, så borgeren kan få • Reglerne ændres for fordeling af overskuddet fra salg af bil mellem en del af overskuddet, hvis denne har foretaget merkøb til bilen • Reglerne om eftergivelse af restgæld udvides
En hilsen fra HANDICAPPEDES KUVERTERINGSBUREAU Walgerholm 16-18 3500 Værløse
16
Tekst: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com · Foto: Miss Landmine / Gorm K Gaare
Miss Song Kosal
Fra Miss Baggade til Miss Landmine Den kontroversielle norske kunstner og regissør, Morten Traavik, har igen arrangeret en Miss Landmine-konkurrence, denne gang i Cambodja. Ideen bag Miss Landmine-konkurren cerne opstod i 2003 i Angola. Morten Traavik rejste rundt i det borgerkrigs hærgede land, hvor minefare gjorde livet besværligt for angolanerne og de få turister. Morten Traavik blev på virket både af krigens ødelæggelser og også af angolanernes evne til at få det bedste ud af både hverdag og fest. Nytårsaften blev han bedt om at være dommer i en lokal skønheds konkurrence i en baggade, hvor det var gadens piger mellem 8 og 15 år, der gik på ’catwalken’, som var selve gaden. Det feststemte publikum var familie og venner, og der var ingen normer for, hvordan modellerne skul le se ud. Oplevelsen affødte ideen til Miss Landmine-konkurrencerne, der
har som mål at vise, hvor grusomt et våben landminer er og sætte spørgs målstegn ved den offerrolle, de ramte mennesker automatisk tildeles i omverdenens øjne. I 2008 blev den første Miss Land mine-konkurrence afholdt i Angola med økonomisk støtte fra angolan ske og norske myndigheder men med modstand fra internationale hjælpeorganisationer og kvindebe vægelser. Fotos fra konkurrencen har siden været udstillet i bl.a. Danmark.
Miss Cambodja 2009 via internettet I 2009 ønskede Traavik at gennemføre et lignende arrangement i Cambodja. Myndighederne var velvilligt indstil
lede, deltagerne var til meldt og alt var klart til den store dag i Phnom Penh, men en leder for en australsk bistandsorganisation fik forhindret showet. Morten Traavik og hans hjælpere fik besked på at forlade landet. De gav ikke op, men gennemførte projektet via internet tet, hvor folk kunne stemme. Fordelen var at eksil-cambodjanere i Norge nu også kunne deltage i afstemningen, så forbuddet i Cambodja medførte blot ekstra opmærksomhed om pro jektet. I december 2009 rejste Traavik hemmeligt ind i Cambodja med en ny benprotese til vinderen af Miss Cam bodja-konkurrencen, den 18-årige Dos Sopheap – se forsiden. A · nyt september 2010
17
Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com
¡Hola! I år var jeg på mit fjerde ophold på Montebello. Denne gang tog jeg hjem med forsikring om, at får jeg bare styr på en svag muskel i hofteregionen og styrket de øvrige optimalt, vil det lykkes mig at komme til at gå normalt (efter halvtreds år som protesebruger) og fremover undgå unødig slid.
Orlov og overnatte ude Der er nu åbnet mulighed for at over natte ude eller tage orlov i weekender ne. Man tager af sted på eget ansvar og kun udenfor sit planlagte trænings program og den obligatoriske mor genmad – og i mit tilfælde med pålæg om at komme og selvtræne hver dag! Det var skønt at have besøg af min kæreste, Steen. Vi boede i pinsen i det kommunale La Fonda, i en fin lille lejlighed i stueplan i gåafstand fra Montebello. Vi kunne være turister, når min daglige træning var gennemført, og den største oplevelse var uden tvivl turen med svævebanen og klatreturen op på bjerget ved ørneshowet. Renovering Der sker store ændringer og forbed ringer på institutionen. Omklæd
ning og bad ved Store Sal er blevet renoveret, og der er blevet etableret to kørestolstoiletter. De fleste senge er udskiftet med letbetjente elevati onssenge, og stadig flere lejligheder er kørestolsegnede med skydedør til toilettet, hvor væggen mellem toilet og bruser er erstattet af for hæng og ud til altanen er der en ny, letgående skydedør uden trin. Der er mange ønsker, tanker og planer for Montebello. Måske må nogle af os, der før har nydt godt af den unikke genoptræning i et mildt klima ”vige pladsen” for nye/andre målgrupper, måske er en gennemgribende reno vering med eneværelser en drøm, der må skrinlægges ligesom tanker om overdækning af poolen flere gan ge har måttet opgives, måske…
Tre nye hold hver uge Man kan nu vælge selv at arrangere sin rejse til Montebello, fx fra Billund eller Aalborg - eller man kan tage imod Montebello administrationens tilbud om at mødes med de øvrige patienter i Kastrup til nemt tjek ind og
blive budt velkommen af Montebellos hjælpsomme personale i Malaga. Hver uge starter tre nye hold, fx hofte-, knæ- og ryghold, der følges ad alle tre uger. Der er stadig tværgående tilbud om fx boldtræning, balance og dyna misk træning, mens trappetræning som hold er nedlagt. Stavgangsstænger er til udlån i receptionen, og man kan få instruktion i den rette brug af disse. Vi startede tretten damer på gigt/spe cial-holdet, som vi lynhurtigt og ube skedent omdøbte til ”Blomsterpigerne” og eliteholdet. Vi havde den dejlige Herdis til holdtræning, bassin og un dervisning og blev kloge på bækken bunden, venepumpeøvelser og vig tigheden af at vedligeholde og/eller forbedre bevægelighed, styrketræning og den dynamiske træning, der forbed rer cirkulationen, der giver ny energi. Vi lærte også (næsten) trinene til den for jættende spanske dans, Sevillano.
Overrs 40 åin g erfar
Transport af farligt gods Hurtig og effektiv rensning af: • Sep-, trix og samletanke • Sivebrønde og dræn • Spuling af kloakker og ledninger
Alex
SlamSugning apS
Rønnehøjvej 55 · 4560 Vig Tlf. 59 31 55 00 · Fax. 59 31 55 38 E-mail: alex.slamsugning@mail.dk
18
Markedsledende varmehjelpemidler ! TOPP DESIGN - ERGONOMISK TILPASSET
Testvinneren er blitt enda bedre! Cypromed har ytterligere forbedret innerhanskene som gikk av med seieren i den store brukertesten av varmehjelpemidler arrangert av det norske Hjelpemiddelmagasinet Ergostart, Februar 2008
Se testen på Cypromeds nettsider www.cypromed.no
NB ! Alle våre varmeprodukter kan selvfølgelig spesialtilpasses ved amputasjoner Innerhanskene leveres nå med forlenget mansjett som gir mulighet til å velge enten 46 grams - eller det ”store” 95 grams Li-Ion batteriet. Dette batteriet mer enn dobler driftstiden pr. opplading. Plasseringen av batteriet kommer ikke i konflikt med bevegelsen i håndleddet. Innmontering av varmetrådene er også ergonomisk optimalisert. Se også Cypromeds øvrige utvalg av varmehjelpemidler for hender og føtter på www.cypromed.no
Be om produktkatalog og nærmere opplysninger ! Cypromed AS, Vikavegen 17, 2312 Ottestad, Norge Tlf: +47 62 57 44 33 Fax: +47 62 57 44 34 E-mail: service@cypromed.no
www.cypromed.no
verden
En Verden fuld af
En fuld af
Et team på fem kliniske medarbejdere står for afdelingerne i Sønderjylland
muligheder
Muligheder
Nu er vi også i Sønderjylland Bandagist-Centret har overtaget Bandagist SYD’s afdelinger i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Dermed har vi nu 12 afdelinger fordelt over hele Jylland, hvor vi er markedsledende inden for bandagist- og skomageriopgaver.
Protesekosmetik Det giver velvære at være veltrimmet!
AROS KOMMUNIKATION
I Bandagist-Centret arbejder vi med mennesker, der er ramt af funktionsnedsættelser, handicaps eller varige sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser, ortopædisk fodtøj og brystproteser hjælper og behandler vi både børn og voksne, så deres funktionsnedsættelse mindskes og livskvaliteten forbedres.
Aabenraa • Aalborg • Viborg • Haderslev • Herning • Hjørring Horsens • Randers • Silkeborg • Sønderborg • Vejle • Århus www.bandagist-centret.dk • Tlf. 87 42 51 00
Protesekosmetik er en teknologi, der spejlvender det raske ben 100%. Med denne metode vil dine ben fuldstændig ligne hinanden, og du vil stort set ikke kunne se forskel på dit eget ben og på dit proteseben. Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.
Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk
•
•
•
1360 København K
2300 København S
Telefon +45 33 11 85 57
A · nyt september 2010
19
Tekst: Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: Privat og Lene Olesen
En passioneret Boom-triker Jan Giese lever og ånder for sine Boom-Trikes. Siden han første gang så en af de trehjulede motorcykler, har han været solgt. I dag importerer og forhandler Jan Giese de tyskproducerede BoomTrikes fra sit hjem og forretning på Willemoesvej i Horsens. ”Køretøjerne blev EU-godkendt i 2001 og blev dermed lovlige i Danmark”, fortæller Jan. ”Det er i princippet en bil, så der kræves kørekort til bil og ikke motorcykel”, fortsætter han. En Boom Trike fås i mange modeller, og de fås både med automatgear og hånd betjening. De store kan også have an hængertræk monteret, så man kan have en trailer eller campingvogn bagpå. En Boom Trike er bygget over en bilmo tor fra enten Ford eller Peugeot. Tidli gere kunne den fås med VW motor. I Danmark er der omkring 40, der kø rer trikes. Det er flest mænd, men der
Rejser for alle med et handicap
Dyssevangen 48 . 3520 Farum Telefon 4448 2119 . Mobil: 4079 2119 info@christravel.dk . www.christravel.dk
20
er også en håndfuld kvinder. De er løst organiserede men mødes til for skellige arrangementer i løbet af året. De deltager også i forskellige motor cykeltræf rundt omkring såsom Ska gentræf, Thytræf og Fynstræf. Som forhandler stiller Jan Giese gerne op til forskellige messer for at demon strere sine Boom-Trikes. De tiltrækker da også en masse tilskuere, men de færreste går skridtet videre og køber. ”Trikesene bliver ret dyre herhjemme”, fortæller Jan. ”Vores afgiftssystem gør prisen høj”, fortsætter han. En BoomTrike fås fra ca. 250 000 kr. og op. Af samme grund importerer Jan trike sene uden for meget tilbehør. Det kan man så vælge at købe til senere. Der findes et kæmpe udvalg af diverse ekstraudstyr. En del af det kan man se i Jans butik. Her sælger han også jak ker, veste, hjelme, men også forskel lige mærker til at sætte på tøjet, smykker med Boom-Trike motiver og sågar trusser med BoomTrike logoet.
Jan til træf på sin smukke blå Boom-Trike.
Jan er ved at klargøre en Boom-Trike på sit værksted.
Vil du vide mere Forhandler af Boom Trike i Danmark: Jan Giese Willemoesvej 5 8700 Horsens tlf. 55 81 62 00 boom-rider@live.dk www.boom-trikes-danmark.dk www.boom-rider.dk Firmaet Boom Tyskland www.boom-trikes.eu
Har De måske set min mand? Han sidder i kørestol og har en spand hvid maling med sig…
A · nyt september 2010
21
Adjust 1M10 Protesefoden der kombinerer bevægelse med stabilitet
Adjust 1M10 skiller sig ud med sin lette vægt og giver brugeren en komfortabel hælisætning, god dæmpning og en let forfodsafrulning. Foden har justerbar hælhårdhed til den amputeredes individuelle behov og gang, uden at protesen skal efterjusteres. Stabiliteten er god selvom belastningen på protesen samt underlagets beskaffenhed ændrer sig. En let afrulning af forfoden giver en fysiologisk og behagelig gang. Kosmetikken findes i normal eller smal design samt i to forskellige farver.
Otto Bock Scandinavia AB Tlf. 36 94 41 35 • www.ottobock.dk
22
Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61
Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17
Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66
Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61
Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67
Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17
Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61
Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08
Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15
Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08
Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23
Thomas Skovlund Lårbensamputeret Vallensbæk Tlf. 22 26 92 28
Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668
FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16
Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90
Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11
Jylland Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78
Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58
Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19
Per Vestring Underbensamputeret Kolding Tlf. 75 53 24 04
Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88
Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85
Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26
Solveig Hansen Arm- og benamputeret Ry Tlf. 41 17 29 45
Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Bolderslev Tlf. 40 46 39 17
Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22
Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18
A · nyt september 2010
23
Iceross® med skræddersyet funktion KOMFORT • STABILITET • SIKKERHED • HUDPLEJE
Med vores viden og erfaring skræddersyr vi silikonens egenskaber, så den passer til forskellige behov og forudsætninger. Alt sammen for at sikre, at ICEROSS®-lineren altid giver den rette funktion til dig.
Vælg mellem Comfort, Dermo og Synergy
Vælg en Iceross med “Aktiv hudpleje” –
Vælg en Iceross med “Wave-funktion” –
Össur tilsætter Aloe Vera og vaseline til silikonen for at forebygge og behandle hudproblemer
Wave giver øget komfort ved stillesiddende arbejde og forbedret bevægelighed ved hverdags- og motionsaktiviteter
For mere information, kontakt Össur Nordic, info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99. WWW.OSSUR.COM
Afsender: Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø
– forskellige skræddersyet silikonblandinger for at tilgodese dine individuelle behov og ønsker