nyt
Amputations
November 2009
Viljen sidder ikke i armene Tommeltotter, badeben og røde negle Rend og hop med benprotesen
erimed
College Park Accent
TM
Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Sandaltån och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln. Sandaltån och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln. For mer informasjon – ring Ortopedingenjör Matts Larsson tel +46 706 892 135
2
www.erimed.se
Bliver løfterne indfriet? ”I skrivende stund kender vi ikke de nye by- og regionsråds sammensætning, men jeg ved, at mange af kandidaterne har lovet noget, som vil lette vores dagligdag og forbedre de amputeredes muligheder og livskvalitet.” Cirka således skrev vores formand Steen Nielsen for 7 år siden. Han fortsatte: ”Det plejer så at være sådan, at når der er gået 4 år, ser man tilbage og spørger sig selv, om løfterne er indfriet. Nogle løfter vil være indfriet, men ikke i en sådan grad, at vi kan læne os tilbage og være tilfredse.” Jeg har lige været til generalforsamling i Region Hovedstaden. Der var repræsentanter fra flere politiske partier, som var inviteret til at redegøre for, hvad de ville gøre for os handicappede. De vil så blive inviteret igen til næste år for at stå til ansvar for, hvad de har opnået i regionen. At få politikere til at indse, hvilke problemer kørestolsbrugere kæm-
per med, kan være en udfordring. Københavnsafdelingen afholdt kørestolsræs, hvor 3 politikere skulle køre fra Kongens Nytorv ad Strøget til Hovedbanegården. Denne strækning er erklæret handicapvenlig. De fik deres sag for. Det var ikke så meget kantstenene, der var problemet, men adgang til de forskellige forretninger og cafeer, og handicaptoiletter. De følte sig diskriminerede, oversete og oplevede dårlig service, noget de ikke havde oplevet før. Borgmesteren for kultur- og fritidsforvaltningen udtalte bl.a., at hun havde godkendt adskillige ramper i byggesager, men nu vidste hun, at en rampe ikke blot er en rampe men skal have rette bredde og stigning. Ugen efter skulle hun sende Salvatore Chimini af sted på hans svømmetur fra København til Malmø, og man kunne høre på hendes tale, at hun havde været i nærkontakt med handicapproblemer.
Jeg har på det sidste tænkt over, hvordan min omgangskreds har været bevidst om, at jeg har manglet den ene arm. Det kom sig af, at en veninde ved en sammenkomst sagde, at en i hendes nabolag havde mistet en arm. Hun havde undret sig over, hvordan man kunne klare sig med kun en arm. Men da hun så mig ved denne sammenkomst, blev hun flov over sine tanker, for i hendes øjne har jeg aldrig været handicappet. Det gav faktisk selskabet anledning til at reflektere over, hvordan man ser på andres handicap, og hvordan man skal takle det.
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 25. januar 2010 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen firma@dhf-net.dk Materialefrist 3. februar 2010
Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer: Udkommer ca. 22. februar 2010 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade
Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: laase-arne@mail.tele.dk Forside: Martin Jacobsen efter sin Ironman i 2008. Privatfoto. A · nyt november 2009
3
Af Anna Ruskjær Keemink · Foto: Private
Viljen sidder ikke i armene Som ti-årig mistede Martin Jacobsen det meste af sin højre arm i en ulykke, men det har ikke forhindret ham i at levere imponerende sportspræstationer. ’Hvordan kan du det?’ og ’Har du virkelig svømmet 3,8 kilometer?’. Det er typiske reaktioner fra omverdenen, når Martin Jacobsen fortæller om sine imponerende sportspræstationer. Men de undrende kommentarer kommer ikke uden grund. Martin Jacobsen mistede sin højre arm i en ulykke som ti-årig, og derfor virker det næsten usandsynligt, at han blandt andet har gennemført tre Ironman-konkurrencer, som selv for folk, der har begge deres arme i behold, er noget af en præstation.
4
”Folk har det med at være meget imponerede over det, og jeg tror, det er fordi, at mange andre handicappede måske er lidt mere tilbagelænede. Jeg prøver i stedet at udfordre mig selv og sige, at der ikke er nogen ting, der er umulige. Man får jo ikke noget ud af bare at sætte sig tilbage i sofaen og sige ’det kan man ikke’,” siger 30-årige Martin Jacobsen.
Ulykke på gården Martin voksede op på en gård i Stenløse sammen med sine forældre, og det var her, han mistede sin ene arm. En dag, da han var ude for at hjælpe til med arbejdet i marken, skete ulykken. Ti-årige Martin skulle på et tidspunkt fra den ene side af en traktor med en vogn og over på den anden side. Den hurtigste vej var at kravle over, hvor traktoren og vognen var sat sammen. Men på vej over kraftoverføringen, som er en roterende akse, der binder traktoren sammen med vognen, skete der noget. Hvad der præcis skete, ved ingen – måske satte hans snørebånd sig fast, måske snublede han. I hvert fald gik det så galt, at det meste af hans højre arm blev revet af. På gården blev der hurtigt ringet efter en ambulance, og på Rigshospitalet fik hans forældre at vide, at hvis deres
søn ville overleve ulykken, så ville han højest sandsynligt komme til at være indlagt i et års tid. Men allerede efter 28 dage var Martin hjemme på gården igen og tilbage på skolebænken hos klassekammeraterne. Efter ulykken startede Martin hos en fysioterapeut, fordi lægerne var bange for, at han ville blive skæv i ryggen. Og faktisk var det her, at kimen til hans senere sportspræstationer blev lagt. Fysioterapeuten foreslog nemlig, at han skulle begynde at svømme. ”Jeg synes, at det var noget pjat, for det var sådan noget pigerne gjorde. Men jeg begyndte alligevel, og efter tre år viste det sig, at det havde jeg nok lidt mere talent for end at spille fodbold,” fortæller han. Faktisk var Martin så god i vandet, at han efter kort tid startede i Dansk Handicap Idrætsforbunds svømmelandsholds talentafdeling, og efter et år var han så dygtig, at han blev udtaget til deres a-landshold.
To gange til PL Martin har svømmet mange stævner både herhjemme og i udlandet, og han har været til De Paralympiske Lege to gange. Blandt andet i 2000, hvor han fik en bronzemedalje i 100 meter brystsvømning i Sydney.
To år efter den præstation var Martin til VM i Argentina, men da han kom hjem derfra, havde han pludselig ikke lyst til at svømme mere. ”Jeg ville gerne prøve noget andet, og så spurgte min daværende kæreste, om jeg ikke var frisk på at prøve en triatlon. Jeg vidste jo, at jeg kunne svømme og cykle – om jeg også kunne løbe, måtte tiden vise. Så vi meldte os til,” fortæller han. Derfra udviklede tingene sig lige så stille. Cyklerne blev dyrere og dyrere og træningen oftere og oftere. I dag er det faktisk det, der fylder mest i Martins hverdag. Sporten er dog ikke det eneste, der fylder i hans liv. Lige nu er han i lære som mejerist hos Arla og bliver færdiguddannet i slutningen af 2011. Desuden bor han sammen med sin kæreste og hendes to børn i et rækkehus. Men der er ingen tvivl om, at sporten har en stor plads. For selvom Martin kalder sig selv for ’lidt doven’ og ofte kan finde 1000 undskyldninger for at udskyde træningen, så bliver det nu alligevel til en del. ”Jeg træner hver anden dag – skiftevis løb og cykling,” forklarer han, og peger ud i rækkehusets lille have, hvor en lækker cykel står parkeret og er klar til næste træningstur.
Meldte sig til Ironman I dag er det lidt over tre år siden, at Martin for første gang gav sig i kast med en Ironman. ”Det var super sjovt - og meget hårdt. Jeg nåede virkelig at tænke, hvorfor gør jeg det her? Svømningen og cyklingen gik lidt af sig selv, og det gik hurtigt. Det hårde var at skulle løbe en maraton bagefter. Men det var jo fedt.”
Martins tid var lige omkring 13 timer, hvilket er ganske pænt. Han mener selv, at han er født med en vilje, der gør, at han nok skal komme igennem tingene lige meget hvad. Og så er det også en motiverende faktor for ham, at han konkurrerer mod folk med begge arme i behold. ”Det er fedt at overhale dem op ad et bjerg. Måske tænker de, ’Ej, jeg er blevet slået af en fyr med én arm’. Det giver lidt ekstra,” forklarer han.
En ny udfordring Efter den første Ironman på Lanzarote, vidste Martin hurtigt, at han ville deltage igen året efter. Det blev så til Nice Ironman i Frankrig, som han faktisk også deltog i denne sommer. Martin har sat sig for, at han skal lave én Ironman hvert år. ”Jeg synes, det er fedt at udfordre kroppen, og jeg kan godt lide at holde mig i god form. Jeg gør det egentlig ikke så meget for at udfordre mig selv eller for at se, hvor langt jeg kan presse kroppen,” forklarer Martin om baggrunden for at deltage i den hårde konkurrence. Han er dog godt klar over, at det for udenforstående kan virke lidt mærkeligt at have lyst til at udsætte sig selv for så hård en udfordring. ”Når man ser på nogen, der laver en Ironman, f.eks. på Lanzarote, så tænker man, de der mennesker, de må være sindssyge. Jeg tror, at man skal være lidt blæst oven i hovedet for at synes, at det er fedt at cykle en hel time, hvor man bare klatrer op ad en vulkan. Men det er altså fedt.” Måske kommer Martins fremtidige
sportsliv ikke kun til at bringe en Ironman om året, for han har for et stykke tid siden fået smag for en ny sportsgren, nemlig banecykling. Og faktisk har han allerede sat sig som mål, at han vil stille op i netop den disciplin til PL i 2012 i London. ”Om det er realistisk, det aner jeg ikke, men nu har jeg købt mig en cykel til det og er begyndt at træne. Det er min nye udfordring.”
Ironman Alle deltagere skal svømme 3,8 km, cykle 180 km og til sidst løbe 42,195 km.
A · nyt november 2009
5
Af Merete Nørgaard, Sahva
Tommeltotter, badeben og røde negle Silikone er et materiale, som bliver brugt mere og mere til proteser og bandager. Det lugter ikke, bliver ikke gammelt, er godt for huden og kan formes og bearbejdes til produkter, der matcher brugerens hudfarve, åretegninger, facon og struktur. Når man træder ind på Sahvas silikone-værksted på Borgervænget i København, møder man en masse afstøbninger i gips, en valsemaskine, farvepulver i plasticbøtter, instrumenter, der ligner noget, en tandlæge bruger, og - ikke mindst - fire dedikerede medarbejdere, der bruger al deres tid på at fremstille produkter i silikone. Silikone er et materiale, der er lavet af en gruppe kunststoffer, (såkaldte siliciumholdige polymerer), der er bestandige overfor kemiske påvirkninger. Det er kendt som et meget blødt og hudvenligt materiale, og det er ideelt at bruge til proteser og ortoser, der har direkte kontakt med huden. Man kan lave overgangene mellem
En afstøbning i gips af den bevarede legemsdel bliver brugt som model til siliko neproduktet. (Foto: Merete Nørgaard)
6
protese og kropsdel så fine og tynde, at det både kan være svært at se, der er tale om en kunstig legemsdel, og som ikke generer brugeren overhovedet. Og man kan forme og farve protesen uhyggeligt præcist, så den i højeste grad bliver kundens helt personlige. Når brugeren kommer til Sahva for at få lavet en protese i silikone, tager bandagisten både en afstøbning af stumpen og den legemsdel, der er bevaret. Afstøbningen af den bevarede legemsdel bliver brugt som model til den endelige facon og størrelse på protesen - og farverne fordeles og mikses i silikonen, så fregner, blodårer og negle tydeligt træder frem.
Neglene på fingre og tæer bliver lavet i en hård silikone, der sagtens kan lakeres. Fødder kan formes efter brugerens sko og hælhøjder – mens fingre blive lavet, så ringene stadig passer.
Krykker, Kessler og opfindsomhed I Sahva har man valgt at prioritere silikone de senere år. Dels er der flere, der gerne vil have proteser i materialet, og dels på grund af silikonens lækre egenskaber. Mange brugere oplever - alene på grund af silikonen - at blive meget bedre til at gå eller arbejde. Blandt de gode eksempler er der en dame, der mangler den forreste del af begge fødder, og som gik med traditionelle proteser og krykker. Sahva lavede i stedet to fødder i silikone, og kombinationen af materiale og pasform betød, at hun dels kunne smide krykkerne, og dels kunne begynde at gå i helt almindelige sko. Et andet eksempel på silikonens fortræffeligheder hører til i kendisgruppen. Bokseren Mikkel Kessler kom til Sahva, for at få lavet en aflastning af knoerne, da de efterhånden er meget medtagede af en lang karriere, mange kampe og daglig træning. Løsningen
For nogle brugere betyder proteser i silikone både en bedre gang og muligheden for helt almindeligt fodtøj. (Foto: David Braithwaite)
blev en håndbandage i silikone, der på samme tid beskyttede knoerne og fordelte trykket fra slagene over et større område - og Mikkel Kessler kan nu bokse videre derudad. Det er muligt at lave silikoneproteser til en stump, når blot den er mindst to centimeter lang. Protesen er nem at holde ren med vand og sæbe, ligesom silikonen også er kendt for sin helende og smertestillende virkning på sår og skader. Derudover kan man også lave mindre ortoser, der kan være med til at korrigere en fejlstilling, eller sørge for at en enkelt legemsdel ikke bliver overbelastet.
Proteser i silikone holder længe og ser særdeles naturtro ud. (Foto: David Braithwaite) I baggrunden: Farvelægning af silikoneprodukterne er håndværk og farveforståelse med kunstnerisk tilsnit. (Foto: Merete Nørgaard)
Silikone til de fleste Bandagisten vurderer fra person til person, om silikone er en god løsning. Silikoneprodukter er ofte dyrere end traditionelle produkter, men den højere pris opvejes langt hen ad vejen af en længere holdbarhed, bedre pasform og de æstetiske muligheder. Prisen på silikoneprodukter bliver blandt andet regnet ud efter materialernes vægt, og en helbens-protese vil i sagens natur derfor koste mere end en enkelt finger. I de tilfælde, hvor bandagisten vurderer, at silikone er løsningen, er argumenterne ofte så indlysende, at kommunerne vælger at sige ja til den lidt større bevilling. Silikone er sund fornuft med et lækkert tvist. A · nyt november 2009
7
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Rend og hop med benprotesen Der er bogstaveligt talt højt til loftet på Løbeskolens sidste dag i september 2009. Anja Andersen Hallen i Brøndby er propfyldt med bolde, svingende ketsjere, romaskiner, masser af grin og god energi fra de 25 benamputerede deltagere. Løbeskolen for benamputerede har denne gang valgt at udfolde sig i rammerne af Idrættens Hus i Brøndby. Sahva har inviteret til sport og spas, og de bliver bakket op af både fysioterapeuter fra den tidligere gangskole i Hammel, Dansk Handicap Idræts-Forbund, en lille håndfuld sponsorer og den professionelle atletikudøver indenfor handicapidræt, Bo Larsen, som ”special guest”. Og ikke mindst de 25 nysgerrige og positive benamputerede i alle aldre fra hele landet.
Bevægelse på mange måder En af dem, der er med for første gang, er Randi Marstrand på 59 år fra Vanløse. Hun er vild med det! ”Jeg fik godt nok også invitationen sidste år, men syntes ikke rigtig jeg var
klar til det. I år så jeg, der stod, man kunne spille badminton, og det tændte mig. Det har jeg altid haft lyst til at spille, og min nabo og jeg har også meldt os på et hold derhjemme nu,” fortæller hun fuld af glad forventning. Der er da også allerede fire andre, der har fået gang i ketsjerne, og presser de sidste kræfter ud af trætte og godt brugte kroppe. I dag er det søndag, og siden fredag aften har der været bevægelse på programmet. Flere har lært at løbe med protesen på for første gang; andre fået smag for nye idrætsgrene, mens atter andre har opdaget, hvor forskelligt man kan klare livet på protese. ”Noget der virkelig har gjort indtryk på mig, var, da vi var i svømmehallen lørdag aften. At se hvor forskelligt vi
Fakta om løbeskolen • Løbeskolen arrangeres hvert år med Sahva som primus motor • Løbeskolen holdes over en weekend, én gang om året, og giver deltagerne mulighed for at prøve forskellige idrætter, lege og få individuel rådgivning omkring bedre brug af protesen • Det er forskelligt, hvor i landet Løbeskolen holder til • Alle benamputerede mellem 15 og 60 år bliver inviteret til at deltage • Deltagerne betaler til kost og logi, mens undervisning og træning er gratis • Vil du vide mere om Løbeskolen, kan du kontakte Sahva via deres hjemmeside: www.sahva.dk
8
tog benene af og på, og hvordan vi bevægede os uden protesen. Der er jo så mange måder at gøre det på,” siger Randi Marstrand, som selv blev lårbens-amputeret for tre år siden efter en af de berygtede højresvingsulykker, hvor hun kom i karambolage med sin cykel og en lastbil.
Protesen holder Hele idéen med Løbeskolen er at få benamputerede til at bevæge sig mere og bedre – og vise at protesen sagtens kan holde til det! Mange deltagere fortæller, hvordan de gerne vil dyrke sport, men ikke har været helt sikre på, hvordan det kunne lade sig gøre, eller hvordan de kunne komme i gang med det efter amputationen. Også på dét punkt vil Løbeskolen gerne gøre en forskel, og der er derfor hvert år mulighed for at prøve flest mulige forskellige sportsgrene, ligesom det eneste krav til ”kondi” for at være med er, at man kan holde til at gå og stå med sin protese hele dagen. De professionelle idrætsudøvere er altid en inspiration at have med på Løbeskolerne, og det gælder også dette års gæst, Bo Larsen, som har været aktiv på eliteplan i Handicapidrætten flere år.
Til højre: På Løbeskolen er der mulighed for at teste mange forskellige idrætter. Her prøver Randi Marstrand romaskinen af. Nederst: Daniel Wagner Jørgensen fik amputeret benet efter en trampolinulykke for 1½ år siden.
Mindre kan dog også gøre det, og 16 årige Daniel Wagner Jørgensen er et sprudlende bevis på dette: En trampolinulykke for 1½ år siden kostede ham højre ben, men han har kun holdt pause fra springgymnastikken den tid, det tog at komme i gang igen – blot nu med protesen.
Trampoliner og snowboard ”Jeg har dyrket gymnastik siden, jeg var to år gammel, og det gør jeg stadig,” siger han med et charmerende smil, mens han sidder og retter lidt på springfoden. Flere af de andre deltagere har fået lov at låne den lette løbefod, for at prøve hvordan det er, og nu skal den lige justeres, så den igen passer. Daniel Wagner Jørgensen går på Vesterlund Efterskole ved Give, som har specialiseret sig i idræt. Det passer lige til ham. Fuld gang i hverdagen og masser af sunde ambitioner. Målet hedder at komme med på atletiklandsholdet i handicapidræt – og gerne blive god nok til at deltage i de Paralympiske Lege i London 2012. Favoritdisciplinen er 100 meter sprint, hvor konkurrencen lige nu ikke er stor i Danmark. ”Faktisk er jeg lige nu den eneste lårbensamputerede på distancen herhjemme, så hvis jeg stillede op til DM var jeg sikker på at vinde!” griner han. Om et par uger gælder det de sorte pister på snowboard sammen med
resten af efterskolen. Og han er ikke bange for, at det kan gå galt igen med benene. ”Nu ved jeg jo, at man bare kan få nye reservedele,” siger han med glimt i øjet.
Indendørs udbytte Normalt har Løbeskolen haft de fleste aktiviteter udendørs. På grund af heftig regn har de i år måttet være inde i hallen hele weekenden, og det har været en positiv overraskelse. ”Min største frygt var, at deltagerne ikke ville turde helt så meget, som når vi er udenfor, fordi det jo er hårdere at falde på trægulv end på græs. Men det har overhovedet ikke været noget problem,” fortæller Sahvas chefbandagist, Christer Levin, som har været med til at arrangere Løbeskolen alle årene. Tværtimod har det vist sig langt mere udbytterigt end nogen turde håbe på. Både deltagere og arrangører nikker samstemmende, og det blev på stedet besluttet, at Løbeskolen vil foregå indendørs fremover. Randi Marstrand har fundet over til romaskinerne, som et par medlemmer fra Holte Roklub, under Dansk Handicap Idræts-Forbund, instruerer i at bruge rigtigt. Daniel Wagner Jørgensen tager prøvende et par fjedrende hop på den nyjusterede protese, før han løber over og griber
basketbolden sammen med et par stykker af de andre. De fleste er dog ved at være møre. Folk sidder op ad væggen, på bænkene eller står rundt om frugtbordet. Der er udsolgt. Men kun indtil næste år, hvor de fleste lover hinanden at ses igen.
A · nyt november 2009
9
Tekst og foto: Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk
Kulturmøde Scenen er spisesalen på Egmont Højskolen, tonerne fra Thorbjørn Risagers bluesband fylder rummet, og rundt om mig finder de sidste vej til de ledige pladser. Blandt dem er en ung mand, der skiller sig ud. Han er høj, meget høj, han er mørk i huden, meget mørkere end de fleste - og han mangler en arm… Global elev I pausen hilser vi på hinanden, Francis Amedor Akwasi på 36 er fra Kumasi, hovedbyen i regnskovs-regionen Ashanti, hjertet af Ghana. Ud over en tur til nabolandene Togo og Nigeria fra dengang, han var så lille, at indtrykkene ikke rigtig har bidt sig fast, er det hans første rejse udenfor sit eget land. Og han fortæller begejstret fra de sidste dages indtryk. Højskolens globallinie er netop vendt retur fra tre dage i København. Tre dage med besøg hos de danske handicaporganisationer, der har ulandsarbejde på programmet og fra hvis partnerorganisationer i Ghana, Uganda og Nepal, de otte elever er håndplukket. Arbejdsulykke Francis betror mig, at han for otte år siden fik sin højre hånd i klemme i en kornmølle. De øvrige arbejdere forsøgte forgæves at slukke maskineriet og vride armen fri, men først efter flere timer, da Francis’ bror blev tilkaldt og havde tilbagelagt et par kilometer, slap Francis ud af møllen med en
stærkt læderet hånd og underarm. Man gjorde, hvad man kunne på hospitalet, lagde hånden og armen i gips, men det
igen. De har taget mod invitationen til PTU Østjyllandskredsens generalforsamling. Francis er igen i sin flotte,
ville ikke rigtig hele, og efter næsten tre måneder måtte de træffe den svære beslutning at amputere hånd og underarm – der var koldbrand i. På mit lidt naive spørgsmål om arbejdsforsikring trækker Francis på skulderen og forklarer, at det var på hans fars kornmølle ulykken skete. Jeg fornemmer, at det er et godt tidspunkt at skifte emne og sidder snart og kigger med på hans kameras lille skærm, der bl.a. viser et eventyrligt pariserhjul, som globaleleverne fandt tid til at muntre sig i i København. Francis fortæller begejstret om al den viden, han allerede har fået på de 1½ måned, han har været i Danmark. Han glæder sig tydeligt til de bunker af viden og oplevelser, han har foran sig, men også meget til han er tilbage i Ghana og kan omsætte de mange indtryk til en fornyet indsats i GSPD, hvor han er sekretær i Ashantiregionens bestyrelse og landssekretær i den nyetablerede Sports Wing.
orange skjorte, og han indrømmer i pausen, at han foretrækker langærmede skjorter, der skjuler armstumpen – så kommer der ikke nær så mange nysgerrige blikke og spørgsmål. Francis spiller fodbold og er en habil løber. Af og til træner han på et rigtigt atletikstadion. De nye Sports Wing har gjort handicapidrætten mere synlig, øget antallet af udøvere og idrætsmuligheder, og er medvirkende til at en større accept af personer med handicap, også på andre områder i det ghanesiske samfund. Under eventuelt beder Francis om ordet og lykønsker PTU Østjylland med den gode stemning og den flot afviklede generalforsamling. Han vil helt sikkert huske denne aften og bruge det i sin organisation, når han er hjemme igen. Det er ikke bare organisationen, der savner Francis, også hans otte søskende og fem halvsøskende, faderen og hans to (legale) koner. Francis mener, vi skal være glade og taknemmelige for alle de fantastiske muligheder, det giver at bo i et land som Danmark.
Synlighed og taknemmelighed Ugen efter træffer jeg Francis og fire andre elever fra Globallinien
Blinde Abigail og Francis til generalforsamling i PTU Østjylland. Se www.gspdsportswing.com
10
15°
• Anatomisk design med 15° i knæleddet. • Ingen folder i knæhasen Filip Carroll kärleksfull far | livräddareinstruktör | medicinskt utbildad | pensionerad militär | amputerad
• Konisk design for optimal pasform
limblogic™ Vs
Vattentät vakumsuspension pålitlig suspension och stabilitet i och ur vattnet är vad filip behöver för att kunna hålla jämna steg med sitt lilla yrväder. tack vare limblogic Vs, kan familjer såsom Carrolls ha oändligt roligt i poolen och förmågan att hämta poolleksaker om och om igen utan problem. ett förbättrat förslutningssystem och en noggrann testningsprocedur gör det möjligt för limblogic Vs att överträffa elektronisk industristandard för nedsänkning i vatten. Detta tilllåter att vakumpumpen fullständigt nedsänks i sötvatten och fortsätter ge en säker vakumsuspension. Denna förbättring gör limblogic Vs till den enda vattentäta elektroniska vakumsuspensionen på marknaden.
Derma ProFlex
Komfort - Fleksibilitet - Holdbarhed Derma ProFlex knæsleeve er fremstillet i Copolymer (TPE) - kendt for at være meget fleksibel og holdbar. Derma ProFlex Den specielle strikketeknik og Short 453A4 designet mindsker at sleeven folder sig i knæhasen. ProFlex giver brugeren optimal komfort samtidig med at Derma ProFlex 453A3 den giver en god kontakt til brugerens protese. ProFlex Short er 8 cm kortere, end den lange model. Spørg efter ProFlex hos din lokale bandagist.
Real solutions foR Real people
FÖR MER INFORMATION RING OHIO WILLOW WOOD +46 (0)18 34 92 91 WWW.OWWCO.SE
Otto Bock Scandinavia AB Tel. 70 22 32 74 •A www.ottobock.se · nyt november 2009
11
Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Privatfoto
Træningsarm
For nogle år siden så jeg på en rehab-messe en video om myoelektriske armproteser. På videoen var der klip af en lille pige, der hang i to ringe i gymnastiksal, hun brugte protese på den ene arm, men hang så godt
i protesen, at hun kunne slippe med den raske hånd og klø sig i næsen… Mine tanker gik til min barndoms armproteser, der mest bare gnavede og var i vejen og blev meget fascineret af, hvad der kan laves i dag. Siden fik jeg selv en lille arbejds- og træningsprotese, jeg kunne bruge ved computerarbejde, til træningssalens snoretræk og ved kajaksejlads. Sikke en landvinding. Jeg var dog lige vidt, når jeg gik til træning på de store bolde, så det har vi nu
med ny stokkelignende armforlænger rådet bod på, se foto. Nu kan jeg derfor lave diverse katteøvelser og andre rygtrænende øvelser, der indebærer at kunne stå i håndstand. Sidste nye opfindelse er, at jeg har fået monteret en krog på stokken, der giver mulighed for at hænge i ribbe. Der er ikke megen elektronik i mine løsninger, men simpel kombination af ønsker/behov og eksisterende materialer, der giver mig håb om, at mine rygproblemer kan afhjælpes optimalt med symmetrisk træning.
Hjemmeside om amputation Tonny Thiemer Thrane har lavet en hjemmeside www.thraneweb.dk:80/amputation/ Hjemmesiden er godt lavet, meget informativ og med et fint lay-out og kan absolut anbefales til både ”gamle” og nye amputerede. Her er et uddrag af en mail fra Tonny til redaktionen: Inden jeg blev amputeret undersøgte jeg Internet på kryds og tværs for at finde information fra andre amputationspatienter og deres erfaringer med det at leve som amputeret. Jeg kunne ikke finde ret meget brugbart. Jeg tænkte så, at jeg selv ville lave en hjemmeside som beskrev mit forløb, som i det store hele er gået over alt forventning. Jeg startede med at tage billeder fra dagen før operationen og så ellers hele forløbet igennem indtil i dag. Ligeledes lavede jeg en forløbsoversigt, som beskriver ’højdepunkter’ i forløbet fra 9. september 2008 og frem til i dag. Jeg har også beskrevet lidt omkring mine fantomsmerter lige efter operationen,
samt en masse anden information som jeg fandt interessant. Hjemmesiden blev ikke lavet for, at man skulle have ondt af mig som person, men for at være en hjælp og inspiration til andre amputerede, som her kan se, at livet bestemt ikke er slut på grund af et manglende ben. Mange unge mennesker kommer galt afsted i trafikken og ved sportsulykker, og der kan min hjemmeside måske være til inspiration for at komme videre. Nogle mennesker ser lyst på deres situa-
tion, men jeg er sikker på, at der også findes dem, som skal hjælpes ud af selvmedlidenheden og komme videre. Der er selvfølgelig mange skæbner, så man kan nok ikke få alle ’over bakken’ til et lysere syn på tilværelsen, men med min hjemmeside kan man i det mindste se, at der kun er én vej – og det er fremad!
Brug din lokale bandagist! - du finder os i Odense, Middelfart og Svendborg Lad os hjælpe dig til et mere aktivt liv
Hos os handler det om livskvalitet, personlig dialog og individuelle løsninger! ©
Otto Bock
Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00 Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81 Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84
A · nyt november 2009
13
MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •
Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg
Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk
Markedsledende varmehjelpemidler ! TOPP DESIGN - ERGONOMISK TILPASSET
Testvinneren er blitt enda bedre! Cypromed har ytterligere forbedret innerhanskene som gikk av med seieren i den store brukertesten av varmehjelpemidler arrangert av det norske Hjelpemiddelmagasinet Ergostart, Februar 2008
Se testen på Cypromeds nettsider www.cypromed.no
NB ! Alle våre varmeprodukter kan selvfølgelig spesialtilpasses ved amputasjoner Innerhanskene leveres nå med forlenget mansjett som gir mulighet til å velge enten 46 grams - eller det ”store” 95 grams Li-Ion batteriet. Dette batteriet mer enn dobler driftstiden pr. opplading. Plasseringen av batteriet kommer ikke i konflikt med bevegelsen i håndleddet. Innmontering av varmetrådene er også ergonomisk optimalisert. Se også Cypromeds øvrige utvalg av varmehjelpemidler for hender og føtter på www.cypromed.no
Be om produktkatalog og nærmere opplysninger ! Cypromed AS, Vikavegen 17, 2312 Ottestad, Norge Tlf: +47 62 57 44 33 Fax: +47 62 57 44 34 E-mail: service@cypromed.no
14
www.cypromed.no
Kort nyt Tilgængelig klinik I Lystrup ved Slangerup har Cathrine Guldberg åbnet en klinik for Psykoterapi og livscoaching, der har kørestolsegnede adgangsforhold og toilet. Cathrine, der selv er kørestolsbruger, tilbyder efter fire års uddannelse som ID-Psykoterapeut individuel terapi og parterapi. På sin hjemmeside, cathrine-guldberg.dk byder hun sine kunder velkommen med en lykønskning – for som i behandlingsforløbet gælder det om at erkende og tage (med)ansvar for problemerne. Kontakt Cathrine på mail cathrine.guldberg@gmail.com eller tlf. 20 75 88 27. SH
Tillykke Sammenslutningen af europæiske handicapidrætsorganisationer, Den Europæiske Paralympiske Komité ( EPC), har i september 2009 valgt ny præsident. Valget er faldet på en af Danmarks helt store handicapidrætsudøvere; John Petersson, kendt som ”Piskeriset”, der de sidste 16 år af det sidste årtusinde høstede ikke færre end seks guldmedaljer til Danmark ved PL, de paralympiske lege. Han gik til valg på visionen om, at Den Europæiske Paralympiske Komité skal være førende, når det gælder udvikling af idræt for atleter med et handicap – herunder udviklingen af nye idrætsmuligheder og konkurrenceformer for atleter med handicap. Amputations-Nyt ønsker både EPC Sportsfoto og John tillykke.
Boligudveksling
Hoppe-protese
Hvis du stiller din egen bolig til rådighed, er boligudveksling en billig løsning på indkvartering under rejser og ferier. Nu er der kommet en hjemmeside med boligudveksling for mennesker med handicap. På elsaccessible.com finder du en portal, hvor man kan bytte bolig, og ét af søgekriterierne er boliger, der er kørestolstilgængelige. Exchange of Lodging with Services Accessible (ELSA) står bag portalen. SH
Nej, det er ikke en protese, der gør det nemmere at hoppe, men en amerikansk pony-hoppe med benprotese. Efter at have flygtet fra orkanen Katrina i Louisiana, blev hoppen bragt til et dyreinternat. Her var den så uheldig at blive skambidt af en Pittbull-terrier, så en del af højre forben måtte amputeres, hvis ponyen skulle overleve. Den har nu fået en benprotese som man kan se på www.dyrenesverden.dk/ponyer/104hoppe-med-protese-spraeder-hab.html
Slut med krokodilletårer Alligator er navnet på en løg- og grøntsagshakker, der gør det nemt at hakke ensartede stykker, også hvis man kun har én hånd – og tilmed sparer den tid og tårer. Kan bruges til de fleste grøntsager og frugter. Alligator er sikker og let at håndtere og nem og hurtig at rengøre. Tåler opvaskemaskine. Set hos gastromania.dk til kr. 179,95. SH
Sid ned! Krista gik i sine egne tanker med Bilkas indkøbsvogn, da en fyr bekymret tog ved hendes arm og sagde: ”Uh, den er da helt gal, nu finder jeg en stol, hvor du kan sidde, mens jeg ringer efter en ambulance til dig”. Krista overvejede, om hun havde noget i ansigtet eller??? Hun kiggede ned af sig selv og konstaterede, at protesen (underbens), der efterhånden var blevet lidt for stor til benstumpen, havde roteret, så protesefoden nærmest vendte bagud, - noget, man ikke nødvendigvis mærker, når man går og læner sig op ad en indkøbsvogn. A · nyt november 2009
15
Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Janus Vinter
Opstandelsen - Tusinde tak for at du skriver, det har været svært at finde nogen, der var interesserede i at være med... skrev Casper Haugegaard i starten af året til mig, og i næste mail: - Jeg er ved at få et billede af, hvor jeg gerne vil bruge dig i filmen, der finder sted ved en begravelse. Her vil du være et familiemedlem, der bliver spist af zombier og får revet sin arm af. Du bliver selv til zombie og kommer igen i en scene, hvor filmens hovedperson prøver at holde dig inde bag en dør, hvor du prøver at komme igennem, her bliver du slået væk med en økse. Og så kommer du igen til sidst i filmen, hvor du som zombie er med til at gennemgnave en af filmens hovedkarakterer, den unge pige Esther. Så det kommer mest til at være din arm, der bliver vist, og der kommer ikke til at være særlig fysisk krævende scener, hvor du løber og lign. Statist Jeg havde sagt ja til at være statist i en zombiefilm -”Opstandelsen”. Casper Haugegaard har filmselskabet Jawbreaker Productions og havde efterlyst nogle med amputationer, der kunne medvirke til synlige, dramatiske effekter med blodige arm- og benstumper. Da støttekronerne var små, blev min rolle måske lidt mindre end tiltænkt (transportudgifter) – men meget mere omfattende, end jeg først havde fået opfattelsen af. Midt i februar hev jeg et par dage ud af kalenderen og tog ned i en kold kirke på Lolland, iført noget sort tøj fra en genbrugsbutik. Første dag skulle jeg, som statist, bare sidde i kirken og være tilknappet og følge præstens prædiken opmærksomt og synge med på to vers af ”Altid frejdig” igen og igen og igen. Selv om jeg sad blandt filmens hovedpersoner, måtte jeg ikke lade mig mærke med dramaet omkring mig, og tro mig, til sidst var jeg også lidt ligeglad, syv timer kan være enormt længe. 16
Næste dag gik de første par timer med ingenting, fordi sminkøren var forsinket, men da jeg ud på aftenen kunne køre derfra, var jeg totalt udmattet. Jeg troede jo, jeg skulle spille død af kvæstelserne, men nej, jeg skulle kæmpe for livet med alle til rådighed eksisterende midler, råbe og skrige af angst og smerte. Jeg lå på det kolde stengulv i kirken, og da vi filmede scenen for syvende gang var jeg både træt og arrig og kunne heldigvis lade min irritation få frit afløb ved at vride og vende mig under vægten af min
overfaldsmand og skrige min irritation ind i kameraet, og folk omkring os jublede bagefter højlydt, så noget godt var der kommet ud af det. Jeg orkede ikke at låne badet i degnekontoret, afleverede blot den afrevne arm og sårsminke til brug til senere. Med sminkeblod i det halve af ansigtet kørte jeg derfra, - tænk, hvis politiet eller andre havde stoppet mig.
I en kælder I en kælder på Nørrebro fortsatte filmoptagelserne weekenden efter,
her blev jeg sminket noget mere dramatisk og holdt til bag en barrikade i et af de mørkeste rum i kælderen. På et givet tidspunkt skulle jeg fare frem og overfalde filmens unge Esther og angiveligt gnave lidt i hendes hals. Også denne scene skulle filmes fra forskellige vinkler og med forskellig fokus, den unge pige skreg så livagtigt, og jeg knurrede og snerrede, blottede tænder og havde flere liter filmblod til at sive ud af munden, adv! Ingen film uden helte, så selvfølgelig skulle et par unge fyre komme den kønne Esther til undsætning, så mere kamp, mere blod, og barrikadens brædder blev mere og mere smadret grundet vores voldsomhed. Min slutscene var min anden død, selv zombier kan dø! I mit tilfælde fordi jeg fik et kors hamret op under hagen, igennem hals og svælg og angiveligt op i hjernen. Det krævede koordination og samarbejde at få mig spiddet på en overbevisende måde, uden jeg kom helt ud af balance, og samtidig skulle huske stillinger og mimik, veksle mellem den venskabelige tone med medspillere, fo-
tograf og instruktør og falde tilbage i rollen som afsindig, blodtørstig og endelig slutte af som offer igen.
Filmens handling og idé - Det var det! Tusinde tak fordi du gad at være med... Fedt at du tog dig tid til at tage helt fra Gjern til Lolland og København bare for at råbe og skrige og blive spiddet med et kors. Det sætter jeg stor pris på, og det har været med til at løfte filmen gevaldigt :) Det var Caspers rosende mail til mig, og siden fandt jeg hans ansøgning om filmstøtte og ideen bag filmen: Filmen omhandler og er skrevet ud fra bibelske fortællinger om ”den yderste dag” eller ”dommedag”, hvor alle vil blive dømt for, hvordan de har levet deres liv. Og de tre søskende bliver igennem filmen stillet overfor deres dæmoner og får hver især chancen for at gøre op med deres fortid og forhold til familien. Ideen med at skrive dette familiedrama ind i en så brutal og blodig genre som zombiefilmen, er for bedre at
kunne hive karaktererne ud i ekstreme følelser og derved få dem til at nå en højere grad af selvransagelse og samtidig at knytte et bånd mellem den ellers så splittede gruppe unge. Zombierne repræsenterer det døde åndelige fællesskab, der har ædt familien op indefra, og som disse unge søskende må kæmpe for ikke at blive fortæret af, da man ved at blive bidt af zombierne slutter sig til dem. Janus Vinter, der sminkede os, tog undervejs en masse fotos, der skal bruges i en bog om, hvordan man laver sin egen ”splatterfilm”
Vi samler stumperne mellem optagelserne.
A · nyt november 2009
17
Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Jørgen Gade
Sommermøde Med Slagsangen fra Dansk Handicap Forbund indledte Tonny Ploug sit oplæg om forbundets bisidderordning for de knap 50 amputerede og pårørende, der var forsamlet i juni til kredsens sommermøde. Selvom det var tredje dag og ovenpå en lang festaften, var både Tonny og deltagerne klar til en orientering om bisidderrollen. Alle kan få brug for en bisidder, enten i det sociale system eller sundhedssystemet. Forbundet har en række bisiddere, der har gennemgået samme uddannelse som landets øvrige bisiddere – nemlig via Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Ordningen er gratis for det enkelte medlem, og det er fra centralt hold, bisidderne bliver fordelt på de opgaver, der er. Den enkelte bisidder kan selvfølgelig sige fra, hvis opgaverne bliver for mange eller man fx har samme sagsbehandler, men han el-
ler hun stiller ikke spørgsmål ved den sag, medlemmet ønsker hjælp til – og er heller ikke en ekspert, der fører sagen, men en uvildig sparringspartner, der gerne drøfter sagen før og efter mødet med myndighederne, lytter og kan fx bede om en time out på mødet, hvis det føles påkrævet. En bisidder har tavshedspligt og får sine udgifter refunderet fra forbundet. Forbundets rådgivningsteam kan rådgive, sparre og måske hjælpe med evt. ankesager. Har man haft en bisidder med på en sag og fået afslag, er det rådgivningsteamet, der vurderer, om de vil hjælpe med at føre en ankesag. Forespørgsler på bisiddere og rådgivning rettes til social@dhf-net.dk eller på telefon 39 29 35 55. Blandt Amputationskredsens kontaktpersoner er der nu tre bisiddere, men rollerne er ganske forskellige.
i boccia for amputerede Lørdag eftermiddag var der efter kaffepausen de uofficielle mesterskaber i kendskab til spilvariation stor med og hold på og pårørende. Ganske anarkistisk inddelte vi os ssalens gulv foredrag på ud kugler kulørte de let smed vi på skift gennem nogle timer grisen og tilskuere. partiske de fra tilråb blandede og under kyndig og myndig vejledning fra Arvid Westad
18
Dagen i dag er din, min VEN dagen i går kommer ej ige n. Dagen er lige her og nu , indholdet skaber du. Fyld den med GLÆDE, var me og tro andre skal føle, dagen er go’. Hvor der er vilje, er der vej , nu er der brug for dig.
Kredsens kontaktpersoner og pårørende holdt møde, og der var enighed om, at bestyrelsen skal prøve at skaffe midler og undervisere, der på et dags- eller weekendkursus kan styrke kontaktpersonerne til opgaven med at tale med nytilskadekomne og andre, der har brug for en snak. Evalueringen viste klart, at deltagerne havde haft en god weekend med mange indtryk og oplevelser. Forsamlingen efterlyste lidt flere udendørs aktiviteter, men var samtidig glade for den fine afveksling mellem alvor og humor, leg og snak, hygge og god stemning, de dejlige rammer og den fine service på Sct. Knudsborg. Lørdag aften kom Læge Bent Ejkard, Dansk Selskab for Medicinsk Humor og underholdt. Han understregede humorens og latterens gavnlige betydning for helbredet, både fysisk og psykisk. Derfor har hospitalsklovne også deres berettigelse. Børnene får ballondyr og et velfortjent frikvarter fra alvoren og de hvide kitler, mens de voksne får lejlighed til at få talt om nogle svære ting. Læs mere på www.medicinskhumor.dk
Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m. Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Marna Ottosen Susanne Funk Jette Skøtt Horsens Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg
75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00
Se også www.bandagistsyd.dk
Sidder din protese godt? Viborg-teamet er klar til at tage imod dig
Bandagist-Centret er kommet til Viborg Bandagist-Centret har udvidet sine aktiviteter i Midtjylland med en ny og moderne afdeling ved Viborg Stadion Center. Det er Bandagist-Centrets 9. afdeling i Jylland, hvor vi er markedsledende inden for skomageri- og bandagistopgaver.
Vi tilbyder nu en bred vifte af liners. Fra silikone og copolymer til trykudlignende liners i polyurethan med optimal komfort. Otto Bock har markedets bredeste tilbud af liners uanset hvilken type protese du har: ”Pind, ventil eller vakuumteknik med Harmony”. Seneste Nyhed er den Antibakterielle Skinguardliner (silikonegel). Spørg efter Otto Bock’s liner hos din lokale bandagist.
I Bandagist-Centret arbejder vi hver dag med mennesker, der er ramt af funktionsnedsættelser, traumer, handicaps eller varige sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj hjælper vi både børn og voksne, så deres livskvalitet forbedres. Ring venligst til os for tidsbestilling – vi glæder os til at møde dig. AROS KOMMUNIKATION
Stadion Allé 1 · 8800 Viborg · Tlf. 86 60 31 60 · bandagist-centret.dk
Otto Bock Scandinavia AB Tel. 70 22 32 74 A• ·www.ottobock.se nyt november 2009
19
Af Jeanette Eriksen
Fra læserne
Min svigerfar Efter mange års smertehelvede og utallige bypass-operationer i begge ben pga. åreforkalkning, fik min svigerfar sidste år amputeret først det ene og kort tid efter det andet ben. Han er nu 75 år, og vi har ikke hørt ham pive over operationerne en eneste gang. Tværtimod så har han en enorm livsglæde. Han har fortsat sit liv, som han plejer lige fra første dag. Han får ingen hjælp, men klarer præcis det samme, som han altid har gjort. Hvis jeg skal give et par eksempler, så ringede min mand til ham, den dag han kom hjem fra sygehuset, efter den første operation. Han ville bare lige høre, hvordan det gik - men svigerfar kunne ikke lige komme til telefonen på det tidspunkt - han lå nemlig nede på gulvet og rensede afløb! Et andet eksempel er, at kommunen bevilligede ham en rampe, så han kan komme ud og ind af deres hus. Min svigerfar var ikke helt til-
20
freds med den, og da han er gammel smed, byggede han da bare en selv - ligesom han også har bygget sig en gangbarre, hvor han træner med sine proteser. Min svigerfar går meget op i sin genoptræning, som han stadigvæk passer omhyggeligt. Han er nu så god, at han kan gå omkring deres hus på sine to proteser.
blev klogere. Det kunne han! Han har siddet i sin kørestol og kun brugt sine arme til at grave græsset væk.
Før amputationerne var der stort set græs hele vejen omkring mine svigerforældres parcelhus. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, når man sidder i kørestol/går med rollator, så min svigerfar besluttede, at der skulle lægges fliser hele vejen omkring huset i stedet. De fik en god ven til at lægge fliserne, men de skulle til gengæld finde ud af at få gravet græsset væk først. Min mand og flere andre tilbød adskillige gange at lave dette stykke arbejde, men næ nej! Det kunne han sagtens selv, påstod han. Det troede vi ikke helt på, men vi
Derhjemme har min svigerfar altid haft et værksted, hvor værktøjet hang i en højde, som det ikke er muligt at nå fra en kørestol. Det gik jo ikke, så nu har han bygget sig et nyt værksted, hvor han kan sidde ned og alligevel nå sine ting. Lige for tiden er han ved at save og male nogle brædder, som skal skiftes ud på deres udestue. Han har også selv specialbygget en vogn, som han brugte, da han for nylig malede husets sokkel.
Min svigerfar har altid elsket at danse, og at han har fået amputeret benene, har ikke forhindret ham i at tage en svingom. Han danser da bare i sin kørestol selvfølgelig!
Som min svigerfar siger: Der er ingen ben i et godt liv :-)
Nej, nej…behold den bare….Vi vidste jo ikke…
Lige et øjeblik…Et eller andet sted har jeg en ti’er…
Øh…
A · nyt november 2009
21
Frihed Frihed til at komme videre til at komme videre
Ved fremstilling af proteser og ortoser er tillid en nødVed fremstilling af proteser vendighed. Hos Sahva og ortoser er tillid enfølger nødvores bandagister dig derfor vendighed. Hos Sahva følger på nært hold både vores bandagister dig inden, derfor under og efter fremstilling af det inden, indivipå nært hold både duelle produkt. Derigennemafsikrer vi dig under og efter fremstilling det indiviet produkt af højDerigennem kvalitet medsikrer det formål duelle produkt. vi dig at give dig et fortsat aktivt liv. et produkt af høj kvalitet med det formål at give dig et fortsat aktivt liv.
Sahva er Skandinaviens førende virksomhederinden for udvikling, designvirkog Sahva Skandinaviens førende produktion af fysiske hjælpemidler. somhed inden for udvikling, design og Vores missionafer fysiske at være en vidensvirkproduktion hjælpemidler. somhed, der anvender den nyeste Vores mission er at være en vidensvirkteknologi og øget livskvalitet for somhed, derskaber anvender den nyeste mennesker med bevægelseshandicap. teknologi og skaber øget livskvalitet for mennesker med bevægelseshandicap. Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre. Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre.
Sahva hovedkontor · Borgervænget 5 · 2100 København Ø · Telefon 70 11 07 11 · www.sahva.dk Sahva hovedkontor · Borgervænget 5 · 2100 København Ø · Telefon 70 11 07 11 · www.sahva.dk 22
Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61
Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08
Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08
Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17
Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61
Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17
Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23
Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15
Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61
Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67
Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66
Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668
FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16
Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90
Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11
Nord- og Midtjylland Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85
Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18
Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58
Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22
Solveig Hansen Arm- og benamputeret Gjern Tlf. 41 17 29 45
Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88
Sydjylland Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40
Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19
Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78
Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26
A · nyt november 2009
23
Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø
enkel, sikker & blød Det nye RHEO KNEE proteseknæled holder aldrig op med at lære, hvordan forskellige mennesker går. Det gør hele tiden sine bevægelser mere jævne og tilpassede til hvert eneste skridt, du tager. Protesen tilpasser sig automatisk til den enkeltes gangmønster og skiftende miljøer og giver dig frihed til at koncentrere dig om, hvad du foretager dig – ikke hvordan du går. For mere information, kontakt Össur Nordic info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99 – www.ossur.com.