Amputations-Nyt februar 2010 by Annelise Hansen

nyt

Amputations

Februar 2010

Et spring der forandrede alt En passende arm til ĂĽrstiden Biler med sĂŚrlig indretning

erimed

College Park Accent

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Sandaltån och ett genialiskt ﬂexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln. Sandaltån och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln. For mer informasjon – ring Ortopedingenjör Matts Larsson tel +46 706 892 135

www.erimed.se

Sat udenfor I TV2 Lorry var der en udsendelse om en kørestolsbruger, der ikke kunne komme i retten på Frederiksberg pga. trapper. Retten blev sat i en port i frostvejr. Det er foruroligende, dels at man som kørestolsbruger kan komme ud for dette, men også at de personer, der skal forestå en retshandling ikke kan se, at dette er uretfærdigt, og derfor udsætter sagen til man kan komme indenfor.

På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside under ”Nyheder d. 19. nov. 2009” er et link til ”Privat hjemmeside om amputation”. Her fortæller Tonny Thranes om sin amputation, tiden derefter og sine op - og nedture. Den er værd at læse.

Den ansvarlige for Frederiksberg ret udtalte, at der er planer om at bygge om, men de næste tre år må man finde sig i, at retten kan blive sat udenfor. Vores formand, Susanne Olsen udtalte, at dette er fuldstændig uacceptabelt, en umyndiggørelse og totalt unødvendigt. Vi har kæmpet for lige vilkår i mange år, men der sker desværre ikke ret meget og tit slet ingenting.

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 9. april 2010 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen firma@dhf-net.dk Materialefrist 29. april 2010

Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Web: danskhandicapforbund.dk Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer: Udkommer ca. 20. maj 2010 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade

Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: laase-arne@mail.tele.dk Forside: Kim Vestergaard prøver kræfter med badminton på årets løbekole. Foto Merete Nørgaard, Sahva. A · nyt februar 2010

Af Anna Ruskjær Keemink · Foto: Private

Et spring der forandrede alt I løbet af få sekunder ændrede Thomas Skovlunds liv retning for ti år siden, da han i sit arbejde som elitesoldat var ude for en ulykke under en faldskærmsøvelse. Faldskærmsudspring var langt fra en ny udfordring for elitesoldaten Thomas Skovlund, da han for ti år siden var med forsvaret på træningstur i Holland, hvor han netop skulle træne den disciplin. Men selvom Thomas Skovlund var en erfaren faldskærmsudspringer, gik det helt galt under hans spring nummer 461, for på vej ned gennem luften – næsten helt nede ved jorden - blev skærmen fanget i turbulens. Gennem uddannelsen til elitesoldat havde Thomas Skovlund heldigvis lært at tænke lynhurtigt i krisesituationer, og den egenskab fik han for alvor brug for her. ”Jeg havde kun et splitsekund til at reagere i, og jeg nåede kun at tænke, at jeg måtte prøve på kun at lande på

det ene ben, så det kun var det, der blev skadet. Jeg vidste godt, at hvis jeg landede på begge ben, så ville jeg knuse alt,” fortæller han. Og heldigvis lykkedes det ham kun at lande på det ene ben. Men skaden på benet blev til gengæld stor. ”Da jeg landede på jorden, gav det et ordentligt knæk – lidt ligesom en tyk gren, der knækker – og jeg var slet ikke i tvivl om, at benet var brækket,” fortæller han. Men et brækket ben var ikke den eneste skade, Thomas Skovlund havde pådraget sig. Han havde også fået et skinnebensbrud, en ankel, som var knust på den ene side og brækket på den anden, et brækket lægben, samt et piskesmæld.

”Min fod var drejet helt ud til den ene side – det så virkelig vildt ud. To andre soldater, som var kommet til stedet, forsøgte at yde noget psykisk førstehjælp og sagde ’det skal nok gå – det ser ikke så slemt ud.’ Men jeg kunne jo sagtens se, at mit ben vendte helt forkert,” husker Thomas Skovlund, som i dag er 36 år og far til fire børn.

Benet var der På det hollandske militærhospital fik han at vide, at skaderne på benet så meget komplicerede ud, og lægen kunne ikke sige, hvad udfaldet af operationen ville blive. ”Men da jeg vågnede, kunne jeg se, at benet stadig var der, og jeg tænkte, at det var heldigt sluppet,” fortæller Thomas Skovlund, som efter et par uger blev fløjet til Danmark, hvor han lå på Herlev Hospital og ikke måtte bruge sit ben i tre måneder. ”Det var meget hårdt ikke at måtte noget, for jeg var jo vant til som elitesoldat at have et meget hårdt fysisk job og være ude i naturen hele dagen. Og inden ulykken løb jeg også maraton og orienteringsløb,” fortæller han. Længst ude til højre står Thomas klar til det spring, der førte til ulykken.

Da Thomas Skovlund endelig efter tre måneder gik i gang med at bruge benet igen, var det ikke blevet så godt, som han havde håbet på. ”Jeg kunne tydeligt mærke, at der nok var mere galt med benet end som så, og jeg besluttede mig for at stoppe i forsvaret. Men det var en meget svær beslutning, for jeg var virkelig glad for mit job og for kammeratskabet i forsvaret,” forklarer han. Heldigvis havde Thomas Skovlund også en uddannelse som købmand og en HD fra Handelshøjskolen at falde tilbage på, og kort efter ulykken fik han et job som virksomhedskonsulent og blev senere selvstændig. Men benet blev han ved med at have smerter i, og de næste ti år skulle byde på 25 forskellige operationer i benet, før han i maj sidste år valgte at blive amputeret. ”Jeg havde vist i lang tid, at det nok ville gå den vej, for jeg havde så mange smerter i benet, at jeg i perioder kun sov en-to timer om natten,” fortæller Thomas Skovlund.

Lårbensamputeret I dag bor den tidligere elitesoldat i Vallensbæk, lidt vest for København, sammen med sin kone og sin yngste søn på 11 måneder. Han er netop blevet amputeret for tredje gang, da de første to operationer ikke gav et godt nok resultat. Nu skal han i gang med genoptræning og vænne sig til at være lårbens amputeret. ”Jeg tror, at det tager lang tid at vænne sig til, at benet mangler. Nogle gange sidder jeg og aer med fingrene på det, der er tilbage – det føles stadig underligt, og det tror jeg, det vil blive

ved med et stykke tid,” siger han. Men det vigtigste for Thomas Skovlund er, at han nu endelig har fået foretaget den amputation, som han, set i bagklogskabens klare lys, nok skulle have haft meget tidligere. ”Jeg har været meget smerteforpint og indadvendt de seneste år, men nu føler mine børn og min kone, at de har fået deres mand og far tilbage igen. Og det er faktisk det vigtigste for mig,” fortæller han.

Voldsomme fantomsmerter Men til trods for amputationen er problemerne med benet dog ikke forbi. Thomas Skovgaard lider af voldsomme fantomsmerter, som påvirker ham meget. Smerterne betyder blandt andet, at han ofte sover i løbet af dagen og må tage en hel del medicin. Ifølge lægerne vil han aldrig slippe helt af med fantomsmerterne og må lære at leve med dem. ”Det har blandt andet den konsekvens, at jeg ikke kommer ud og får et

normalt arbejde igen,” forklarer han. Til gengæld har Thomas Skovgaard andre planer for fremtiden. Han vil gerne læse jura for på sigt at komme til at arbejde med handicappedes rettigheder og muligheder. Desuden er han blevet kontaktperson i amputationskredsen og skal ud og fortælle sin egen historie og møde andre, der er blevet amputeret. ”Det er meget vigtigt, at amputerede snakker sammen og kan dele deres erfaringer og tanker,” mener han. Og Thomas Skovgaards optimisme fejler heldigvis ikke noget på trods af de mange år med smerter og operationer. ”Jeg forventer, at jeg kommer til at gå rimeligt godt igen. Og min ambition er at komme til at løbe en halvmaraton på et tidspunkt,” siger han. Hvad angår faldskærmsudspring, så har Thomas Skovgaard faktisk været ude og springe flere gange siden ulykken. ”Det handler om at komme op på hesten igen,” siger han. A · nyt februar 2010

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva

Ny facon letter livet for lårbens-amputerede Bandageriet Sahva har de senere år arbejdet med en ny måde at lave benproteser på med fokus på et såkaldt ”MAS-hylster” til lårbensamputerede. Efter to år er den positive respons fra brugerne så stor, at der er grund til at opfordre flere til at prøve hylstertypen af. Den nye type hylster, som Sahva

ude at cykle efter en lang vinter. Hyl-

brugeren, at han eller hun oplever fri-

siden 2007 har udstyret mange lårbensamputerede med, kaldes ”MAS” (Marlo Anatomical Socket), og meldinger fra brugerne rundt om i landet er nu så mange og gode, at Sahva godt tør kalde protesen en succes. Hylsteret er kendetegnet ved en lidt anderledes facon i forhold til ”traditionelle” hylstre. MAS hylsteret fanger for eksempel et større område af ”ramus ischii”, som groft sagt er den bageste del af knoglen mellem benene. Eller – med andre ord – den ”siddeknogle”, man får ondt i, første gang man er

sterets bagkant bliver skåret så lavt, at det går nedenunder ballemusklen (m. gluteus), hvilket giver mulighed for en bedre kosmetisk finish. Umiddelbart syner forskellen ikke af meget, men effekten har vist sig at være enorm. Nogle af fordelene ved MAS-hylsteret er en bedre siddekomfort, bedre kontrol af protesen, bedre stabilitet, kosmetik og bevægelighed over hofteleddet. Det primære formål med en benprotese er at tilpasse den så godt til

hed frem for begrænsning. MAS-hylstre er derfor heller ikke gode til alle amputerede, og det særlige tryk på knoglerne, som MAS er kendetegnet ved, er der nogle brugere, der ganske enkelt ikke kan vænne sig til. ”MAS- hylstre fungerer rigtig godt, når de er optimalt tilpassede – ellers er de håbløse!”, som bandagist Thomas Borregaard fra Sahva beskriver det. Han forklarer, hvordan hele hemmeligheden ligger i den særdeles omhyggelige måde at tage mål af brugeren på. Kombineret med det

Den nye type hylster til benproteser, MAS, har en smule ændret facon – med meget stor effekt – i forhold til traditionelle hylstre. En præcis afstøbning af stumpen er den grundlæggende forudsætning for hylsterets optimale pasform.

Kim Vestergaard fra Frederiksberg fik amputeret højre ben, da han var 13 år gammel.

rigtige knæ og gangtræning kan resultatet blive virkelig godt.

Gaffatape og gangtræning Én af dem, der har fået stor glæde af den nye hylstertype, er 35 årige Kim Vestergaard fra Frederiksberg. Kim Vestergaards seneste protese var efterhånden ti år gammel, slidt i alle led og tapet sammen med gaffa utallige steder. Samtidig med at han søgte Frederiksberg Kommune om en ny protese, gav han sig til at undersøge de forskellige muligheder og modeller på nettet. Her faldt han over beskrivelsen af et computerknæ, der lød relevant i hans situation, og da bandagist Christer Levin fra Sahva ringede og spurgte, om han kunne tænke sig at prøve den nye hylstertype, var han straks med på den. ”Jeg kan godt lide at prøve det nyeste nye og afprøve nye teknikker, så det her var bare spændende. Jeg kan huske første gang, jeg prøvede at gå på brosten med mit nye ben, det føltes

som at gå på dun,” siger han begejstret, mens han sidder velklædt og smilende med en hånd på hvert knæ. Det er tydeligt, hvilket af hans ben, der er det kunstige, for protesen er ikke færdig endnu. Den mangler den sidste finish og fylde, og derfor hænger buksebenet slapt omkring sammensætningen af hylster, rør og protesefod. Men det haster ikke så meget, for lige nu vil han helst ikke af med benet. Kim Vestergaard fik udleveret sin nye protese sammen med et tilbud om ti timers gangtræning af en af Sahvas egne fysioterapeuter. Og det har han ikke fortrudt. ”Jeg syntes egentlig ikke, jeg havde brug for at lære at gå, men det skal jeg lige love for, fysioterapeuten fik lavet om på! Hun sagde: ’Du skal gå sådan og sådan’, og når jeg så sagde, at det kunne jeg ikke, sagde hun bare: ’Jamen det skal du!’ Og det virkede jo. Jeg har fået en meget flottere gang og er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg kan med min protese,” fortæller han.

Teknik og teori Ingen mennesker er ens, og derfor er der heller ingen hylstre, der er ens. Alligevel er der nogle principper og teorier, der er selve forudsætningen for en god protese, der passer den enkelte bruger ordentligt. Bandagist i Sahva, Thomas Borregaard, har været med til at beskrive teorien for MAS-hylstre, og nogle af de vigtigste forudsætninger for et vellykket resultat sker allerede i første fase, For Kim Vestergaard har det nye MAS-hylster betydet en så forbedret kontrol af protesen, at han i år valgte at deltage på Sahvas Løbeskole. Her prøvede han for første gang kræfter med alt fra basketball til badminton.

hvor en ny afstøbningsmetode er selve nøglen til få hylsteret til at fungere. Bandagisten bliver nødt til at kende stumpens form og knoglernes facon bedst muligt for senere at kunne forme hylsteret korrekt i gipsen. Selve balancen i hylsteret udgøres af tre ”linier”, der alle peger hen til ”ramus ischii”: fra foran, fra siden og diagonalt. Når disse tre ”linier” balanceres rigtigt, bliver vægtbæringen også rigtig. Derved belastes ingen muskler forkert, og brugeren opnår den bedst mulige føling og kontrol med protesen. Samtidig skal vinklingen af hylsterets kant følge brugerens facon. Her er der – udover den individuelle forskel – også en smule forskel på mænd og kvinder, hvilket er endnu en grund til, at bandagisten bruger god tid på at tage mål af den enkelte bruger. Denne artikels formål er dog ikke at uddybe disse teorier. Når alt kommer til alt, lander det bedste resultat for ethvert hylster på den gode dialog mellem bandagisten og brugeren. Det gælder også for MAS. A · nyt februar 2010

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva

En passende arm til årstiden Marianne Bærtelsen skal have en arm med mere glød. ”Den er for bleg om sommeren, synes jeg”. Hun smiler og rækker den kunstige arm frem, for at gøre sammenligningen med den anden arm mere tydelig under lyset. Marianne Bærtelsen er kommet ind på Bandageriet Sahva i København for at få en ny arm. I vintermånederne passer farven på den kunstige arm ganske godt, men det er nemt at forestille sig, hvor stor farveforskellen er om sommeren, når den venstre arm blive solbrun og sommerglad, mens den højre med sit silikonelag må beholde en konstant nuance året igennem. Så nu skal hun have en sommerarm og første skridt på vejen er Sahva.

Født uden underarm Da Marianne Bærtelsen for 56 år siden kom til verden, manglede den højre del af armen fra albueleddet og ned. ”Ingen vidste hvorfor. Der var ikke noget med forkert medicin, ulykke eller andet under graviditeten, der kunne forklare det, men man mente, det måske var navlestrengen, der på en eller anden måde havde lagt sig rundt om armen og på den måde ”kvalt” den nederste del,” fortæller Marianne Bærtelsen, mens hun tager både arm og jakke af for at komme til at prøve det lille hylster, bandagisten har lavet til at bygge den nye arm over. Sahvas bandagist, Christian Kroghsgaard, rækker det laminerede hylster 8

frem, og Marianne Bærtelsen smutter den på armstumpen nemt og problemfrit. Hun smiler. Det føles som det skal, så nu er det bare at vente til resten af armen bliver færdig.

Mor med dårlig samvittighed ”Min mor har alle dage haft dårlig samvittighed over, at jeg mangler en arm.

Selv nu, hvor hun er blevet 86! Men det er jo ikke noget, hun kan gøre for. Jeg har aldrig syntes, det var synd for mig – men det synes hun,” siger Marianne Bærtelsen eftertænksomt. Der blev aldrig snakket om den manglende arm i hjemmet. Det var nærmest tabu. ”Vi snakkede kun om alle de praktiske ting i forbindelse med armen. Jeg fik min første protese, da jeg var to år gammel. Dén slags ting har mine forældre været gode til at tage sig af. Men ellers snakkede vi aldrig om det. Der er heller aldrig blevet taget hensyn til det,” funderer hun videre, mens hun lader tankerne strejfe et par minder om drillerier i skolegården og den senere vundne respekt, da hun viste sig god til sport. ”Jeg begyndte at dyrke sport, da jeg var omkring ti år gammel, og jeg var god til det. Jeg tror dét betød, at de andre i skolen fik respekt for mig. Jeg begyndte at spille bordtennis - men spillede også basket, badminton, tennis og svømmede”. Marianne Bærtelsens kunstige arm er betrukket med en silikone-handske, som bliver håndmalet med blodårer, fregner og andre kendetegn, så den mest muligt ligner den anden arm.

Det lille hylster, der skal bruges til at holde den nye protese fast på armen, bliver passet til, inden arbejdet med at bygge den kosmetiske del af armen begynder.

Olympisk bordtennismester Bordtennis skulle vise sig at være Marianne Bærtelsens helt store force – og en interesse hun har holdt ved lige siden. I 1984 blev det endda til en olympisk guldmedalje ved de Paralympiske Lege, som blev afholdt i New York det år. ”Det var ellers lidt af en tilfældighed, at jeg overhovedet kom i gang med handicapidræt,” siger hun og lyser op i et stort grin, mens hun fortæller, hvordan det gik til. ”Jeg var inviteret med til et bordtennisstævne i Roskilde som ’official’, fordi jeg kunne sprog. Dér mødte jeg så en pige, som også var ’official’. Hun manglede det ene ben og fortalte mig om dansk handicapidræt. Det var i 1983 – i maj, tror jeg. Jeg begyndte så at spille indenfor Dansk Handicap Idræts-Forbund, og allerede tre måneder efter stillede jeg op til EM – og vandt!” Lidt nøgen uden protese Siden er det blevet til utallige stævner, medaljer og oplevelser med sporten, og selvom der i dag er skruet ned for både ambitioner og træ-

ning, kan hun ikke helt slippe battet. En af de største udfordringer for Marianne Bærtelsen, da hun begyndte at spille i DHIF, var dog mere af personlig end sportslig karakter. For første gang skulle hun spille uden sin protese på. ”De første tyve år har jeg altid spillet med protesen på. Måske fordi jeg var genert. Men der er en regel i DHIF om, at man ikke må have den på – og lige siden har jeg spillet uden. I starten skulle jeg dog lige vænne mig til ikke at have den ekstra ”vægtstang”. Det skal jeg sådan set stadigvæk. Men ellers skulle jeg have taget den af længe før… Efter sådan et par times spil og et bad er det bare ulækkert at skulle tage sådan en våd og svedig protese på!”

Med cykel og barnevogn i sneen Marianne Bærtelsen synes ikke, hun har oplevet de store problemer gennem tiden på grund af den manglende arm. ”Man finder ud af det. Også da jeg havde små børn. Det kan da godt være, folk grinede noget, når jeg kom baksende med min protese med cy-

kel og barnevogn gennem snevejret. Det var da også rigtig hårdt – men jeg var stædig!” fortæller hun. Gennem årene har hun været prøveklud for flere forskellige typer armproteser. Hun er altid kommet ved samme bandagist hos Sahva, og som ’garvet rotte’ har hun også altid sagt ja til at teste nye modeller. Den mest komplicerede arm var med et slags seletøj, så hun kunne styre den kunstige arm med rygmusklerne. Det blev dog noget anspændt i længden, og de seneste cirka otte år har hun foretrukket en arm, der sidder fast på stumpen med vakuum og både hjælper til en generel balance i kroppen og har en kosmetisk funktion.

Arm der ligner Den kunstige arm er lavet i silikone og er yderst naturtro. På den ene finger sidder en sølvring, om håndleddet dingler et armbånd og neglene har form og glans som de ægte på den anden hånd. Men farven er ganske rigtig lidt bleg til sommerhuden. Sommerarmen er nu ved at få malet fregner, rynker og negle på, så den passer præcis til Marianne Bærtelsen. Sådan som hun ser ud, når solen skinner. A · nyt februar 2010

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Solveig Hansen og Steen Andreassen

Biler med særlig indretning Der har længe været nye bilregler undervejs, og mange mødte frem på Langhøj i forhåbning om at høre om betydningen af de ændrede regler, da PTU Østjylland i efteråret bød sine medlemmer til en aften om ansøgningsprocedure og indretning af invalidebiler. Ingen kan vide med sikkerhed, hvad de nye regler kommer til at betyde, for de er ganske simpelt ikke færdigbehandlet endnu – men Langhøjs ansatte forestiller sig ikke, at der bliver tale om revolutionerende ændringer i forhold til de gældende regler. Der kommer sikkert noget mere specifikt om vedligehold og reparationer, men ansøgnings- og tildelingsprocedure vil nok komme til at ligne det, vi kender. Merete fra PTUs bilafdeling gennemgik regler og procedure. Man får fat i et tosiders ansøgningsskema ved kommunen, som man udfylder korrekt og uddybende, evt. med bilag. På skemaet krydser man af, hvad man søger om – almindeligt eller udvidet lån, om der evt. er tale om førtidsudskiftning,

kørekort, bilreparation…, man angiver årsagen til sin ansøgning, beskriver sit kørselsbehov så detaljeret som mulig, man beskriver sine helbredsforhold og oplyser sine almindelige data. Kommunens sagsbehandler indhenter lægelige oplysninger, indstiller evt. til vejledende, helbredsmæssig køretest, vurderer, hvilken bil der er den billigst egnede og hvilken særlig indretning, der er behov for - og indstiller til enten bevilling eller afslag og deltager i det kommunale bevillingsnævn. 13 – 17 måneder er ikke ukendte behandlingstider blandt de ca. 30 fremmødte, og Århus kommune har faktisk ”købt” Falck til at vurdere 35 bilansøgninger for at nedbringe puklen af sager og fremme sagsbehandlingstiden. Som nævnt er det stadig ”de gamle” regler i servicelovens § 114, der gælder. Betingelserne for at få bevilget bil er bl.a., at ansøgeren ved hjælp af bilen kan opnå eller fastholde arbejde eller gennemføre uddannelse, men der kan også være tale om en ren trivselsbil. Man skal se langt ud i fremtiden, og

der må ikke være bedring i udsigt. Under sagsbehandlingen ser man på de helbredsmæssige og sociale forhold, om ansøgeren bliver selvhjulpen via bilen, vurderer ansøgerens gangdistance og om der er lægelige ”fund” - og der lægges vægt på en samlet funktion. Er uddannelse en begrundelse for ansøgningen, vurderes det, om uddannelsen sigter mod arbejde og indtægtsmuligheder, og er det en ansøger i arbejde, har arbejdets karakter og varighed betydning, fordeling på ugedage og om indtjeningen bidrager væsentligt til forsørgelse. Ved trivselsbilen kan der være tale om, at bilen kompenserer for ansøgerens mulighed for samfundsdeltagelse, fritidsaktiviteter, familie- og vennebesøg, fritidsundervisning, udflugter og transport til og fra sommerhus. Støtte og lån til den bil, sagsbehandler og bevillingsnævn finder billigst egnet, kan som almindeligt lån max udgøre kr. 154.000,-, hvoraf halvdelen afdrages over seks år (20% mere, hvis man har over 184.000,- i indtægt). Nettoprovenu fra ”gammel invalidebil” kan lægges oveni de 154.000,- eller fratrækkes i først den afdragspligtige del, derefter i den afdragsfrie del af lånet. Automatgearet (op til kr. 21.510,-) og den særlige indretning bevilges særskilt. Af særlig indretning

C A: Kassevogn med bagudvendt platformslift. B: Kassebil med svinglift, smart hvis man kan dukke sig ved ind- og udstigning. C: Bil med tagbox til kørestol. D: Kassebil med 4-vejs joystickstyring. E: Lodgesons ratknop med ALLE lysfunktioner.

kan nævnes specialsæde, platformslift, el-bagdøre, bilvarmer, bespændingsbeslag til kørestole, ratknop, håndbetjent gas og bremse osv. Kan billigst egnede bil ikke findes til under 154.000,- bliver der tale om udvidet lån, hvor den supplerende støtte tildeles som rente- og afdragsfrit lån, der nedskrives – her ”forsvinder” nettoprovenuet – kriterierne for udvidet lån er hensyn til indretning, ind- og udstigning og transport af hjælpemidler. Normalt kan man søge bil hvert sjette år, men der kan søges tidligere, hvis bilen er totalskadet, er en mandagsbil eller ansøgerens funktionsniveau ændrer sig. Støtten gives til nye biler – eller til en tidligere invalidebil, der er max to år. Man kan godt vælge en anden (egnet) bil og betale differencen fra den billigst egnede. Kommunen kan ikke bestemme, at bilen skal være en varevogn (der momses til privatbrug), men ansøgeren må gerne selv vælge det, ligesom man må vælge dieseludgaven og selv udrede differencen i vægtafgift (ca. 1.500,- om året).

Kommunen kan henvise til PTUs bilafdelinger i Risskov ved Århus og i Rødovre, så man får afprøvet og afdækket sine muligheder og bliver vejledt mht. indretning. Man kan også som privatperson henvende sig til PTU og købe konsulentbistand. Langhøj, der var vært for aftenen, ligger ved Århus, med nye afdelinger i København og i Aalborg og har mange års erfaring i, som de selv udtrykker det: alle former for indretning, alle bilmærker og alle handicap. For dem er opbygning og indretning af bilen alfa og omega, først kigger de på kundens behov og muligheder, derefter finder de forslag til bilen, der bedst kan indfri dette – fra ratknop til 4-vejs joystickstyring. De rådgiver uden beregning, bestiller bilen hjem hos den forhandler, kunden ønsker og ordner alle papirer, om- og opbygning. På Langhøjs hjemmeside kan du tilmelde dig deres nyhedsbrev og se deres kvartalsvise prislister. Skal man køre bilen selv og har brug for automatgear, var de billig-

ste biler i efteråret personbilen Opel Corsa til 145.000,- og kassebilen Fiat Ducato, og har man behov for nem ind- og udstigning a la postmand Per, kostede Fiat Qubo kr. 185.000,Der var i den store udstillinghal og udenfor mange spændende løsninger præsenteret, mest fascinerende er joysticket og en Lodgeson ratknop med ALLE lysfunktioner. Se mere på www.ptu.dk og www.langhoej.dk

A · nyt februar 2010

MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •

Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg

Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:

Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk

Af Berit Holm Petersen, berithp@energimail.dk

Lille spejl på væggen der… Spejlbehandling og fantomsmerter Spejlbehandling er en metode til at ’snyde’ hjernens celler efter hjerneskade, udviklet af lægen V. S. Ramachandran. Han forsker i defekter i hjernen opstået efter ulykker eller sygdom og sammenhængen mellem defekt og ’body-map’. Bodymap er en slags kort over hjernen, hvordan den er opbygget og hvordan sammenhængen med resten af kroppen er. I forbindelse med kropsopfattelsen bruger han spejlbehandling. Her

kan man snyde hjernen til at tro, at den legemsdel, der ses bag spejlet, er den samme som ses i spejlet. Hvis man sætter en rask person foran et spejl og beder vedkommende bevæge en hånd, vil den skjulte hånd bag spejlet efterhånden også bevæge sig. Rører man ved den synlige hånd, vil den skjulte hånd også føle berøring.

Ifølge Ramachandran er fantomsmerter smerter, der sidder i hjernen. Ved hjælp af spejlterapi har patienter fx fået ændret en smertefuld stilling af den amputerede - du finder os i Odense, arm til en mere Middelfart og Svendborg udholdelig stilLad os hjælpe dig til et ling. Behandlinmere aktivt liv gen skal gentaHos os handler det ges med jævne om livskvalitet, mellemrum. Det personlig dialog og individuelle løsninger! er ikke kun smerte, folk forbinder © Otto Bock med fantomsmerter, men også varme/kulde, struktur og Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00 bevægelser. Fx Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81 Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84 kan den mang-

Brug din lokale bandagist!

lende legemsdel blive våd, man kan fornemme tæer og fingre og også bevæge dem. Hjernen har før amputationen gjort sig nogle erfaringer med den nu manglende legemsdel og gætter sig til, at den stadig må være der, men nu i en ’skadet’/smertende udgave. På samme måde danner vi billedet af en hel person bag et plankeværk, selv om vi kun ser et hoved bevæge sig over det. Ved at sætte den raske arm gennem et hul i en kasse med spejle indeni og kigge ned i kassen, kan arm-amputerede opleve at bevæge den amputerede arm. De føler de har to arme. Forsøg med at bevæge den raske arm, som om man dirigerer et orkester, gav en fornemmelse af at dirigere med begge arme. Det gav en øjeblikkelig lindring, selv om forsøgspersonerne var klar over, det var en illusion. Forsøg med folk, der ikke kunne åbne en knyttet amputeret hånd, kunne vha. spejlmetoden pludselig opleve en afspændt og udstrakt hånd.

A · nyt februar 2010

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

En nyttig bog til pårørende

- tæt på rygmarvsskadede

Pårørende

RYK - Rygmarvsskadede i Danmark

”Pårørende – tæt på rygmarvsskadede” er en guide til de pårørende, der står midt i den svære situation, at

et familiemedlem er indlagt med en rygmarvsskade. En bog på 100 sider, udgivet af RYK, - en specialkreds un-

Tilmeldingsblanket til

Sommertræf

4.-5.-6. juni 2010 Brogårdsvej 12, Bro, 5464 Brenderup Lille g, sbor Knud på Sct. til: Tilmelding sendes senest den 12. maj 2010 Krista Hansen Chr. Winthersvej 28 6700 Esbjerg onisk til: krista@esenet.dk) elektr s sende (kan også Vedr. tilmelding gælder “først til mølle

” princippet

_________________________________ Medlemsnummer.: ______________________________ __________________________________ Navn: ___________________________________________ ________________________________ Adresse: __________________________________________ ________________________________ Postnummer: _______________________ By: _ ______ n: _ ___________________________ Telefon: _____________________________ Mobiltelefo _________________________________ E-mail: ___________________________________________ ________________________________ Har du hjælper med? Hjælpers navn: _____________ El-kørestol __________

Manuel kørestol _________

Gangbesværet ________

___________________________________ Diabetes? ______________________________________ _________________________________ Specialkost? _____________________________________ _______________________________ Vegetar? ___________________________________________ ________________________________ Andet? ____________________________________________ ___________________________________ Ønsker at dele værelse med ___________________ ) ekstra personer. Kan tilbyde samkørsel – har plads til ______ (antal

der Dansk Handicap Forbund. Den indeholder nyttige og værdifulde oplysninger til alle pårørende, uanset diagnose. Bogen kan med fordel læses af pårørende til amputerede, hvad enten amputationen er som følge af ulykke eller sygdom, som hjælp til at forstå og sætte ord på de mange tanker og følelser, pårørende ofte står alene med og en hjælp til at håndtere et pludseligt forandret liv med flere spørgsmål end svar. Som pårørende gør man sig mange overvejelser om, hvordan man bedst støtter den indlagte. Men man skal også huske at tage vare på sig selv og de øvrige familiemedlemmer. Der er både faglige afsnit og interviews med pårørende, beretninger på godt og ondt. Om sorg og håb, om kampen i dagligdagen, de forbudte følelser og tankerne om fremtiden. Men det er også beretninger, der giver plads til håb og en tro på fremtiden. Bogen, der koster kr. 100,- plus forsendelsesomkostninger, kan købes via specialkredsenes sekretær, Lene Bangsgaard, der kan træffes på tlf. 39 29 35 55 mandag-torsdag kl. 9-13 eller på mail ryk@dhf-net.dk

Kort nyt Hjælp at hente ved flyrejser Siden juli 2008 har det været Københavns Lufthavns ansvar at sikre, at personer med reduceret mobilitet rejser på lige fod med alle andre. Servicen er blevet en stor succes. 100.000 personer har foreløbig benyttet sig af den. Bestilles hjælpen sammen med flybilletten minimum 36 timer før afrejse, giver det kortere ventetid for den handicappede. Man kan også kontakte Falck i lufthavnen eller booke ordningen på hjemmesiden. En række billeder og tekster på lufthavnens hjemmeside viser, hvordan det kan foregå. Det er helt op til den handicappede selv at beslutte, hvor meget assistance, man ønsker til at komme gennem lufthavnen. Dette meddeler man blot, når man bestiller servicen. Man kan blive hentet ved toget, metroen eller bussen og i parkeringshus P4 af Falck, der gerne bringer bagage, hjælpemidler med videre ind i lufthavnen, til et særligt assistancecenter med bl.a. handicaptoilet og/eller ud i gaten og videre ud til flyet, hvor der altid er to Falck-hjælpere til at hjælpe én ind og ud af flyet på en særlig transportstol. På de fleste moderne langdistance fly findes der handicap-toilet, som kørestolsbrugere kan benytte via en såkaldt in-flight-wheel-chair. Samme hjælp kan bestilles til hjemturen, eller man kan tilkalde Falck i selve bagageområdet, når man er ankommet. Læs mere om handicapordningen på www.cph.dk. SH

Rheoknæ fra Össur i ny udgave

Hvad er Health&Rehab?

Össurs Rheo-knæ fås nu i en forbedret udgave. Det nye knæ er blevet smallere og er betrukket med lysegråt kunststof, hvilket giver det et mere elegant udseende i forhold til den ældre model. Knæet vejer 1520 gram, hvilket er 150 gram lettere end sin forgænger, men det er stadig ikke et let knæ. ’ Vægten opvejes af en fremragende funktionalitet’, siger en testperson. Standfasedæmpningen fungerer bedre end på den forrige udgave. Gang på trapper og i ujævnt terræn er blevet endnu mere sikkert, og gang på stærkt hældende skråninger er problemløs. Knæet kan indstilles til diverse funktioner via Bluetooth. BHP

Health&Rehab er Skandinaviens største messe inden for social- og sundhedssektoren og præsenterer de nyeste og bedste hjælpemidler, plejeartikler og serviceydelser, som gør en forskel i hverdagen, og er en afgørende faktor i forbedringen af arbejdsmiljøet i sektoren. Health&Rehab finder sted 4. – 6. maj 2010 i Bella Centret, Amager.

Kalenderen 4. – 6. maj Health&Rehab 4. – 6. juni AKs medlemsweekend

Ophold på MonteBello Nyamputerede med behov for genoptræning eller amputerede med behov for vedligeholdende træning kan søge et ophold af tre ugers varighed på genoptræningsstedet Montebello i Sydspanien. Som noget nyt er det nu lykkedes af få en aftale i stand med Spaniens sekretariatet om Foto: Solveig Hansen. at sende et hold Montebello ligger i Benalmadena. på seks amputerede af sted hver fjerde uge. Der vil komme mere information på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside om, hvornår første hold sendes af sted. Ønsker du mere information, kontakt Thomas Hvass-Skovlund: thomas@hvass-skovlund.dk eller tlf. 22269228.

Hørt Hvor mon? Jeg har gennem mange år gået til bassintræning hos min fys på et hold for sclerose- gigt- og ryg-patienter, og da der en dag var opslag om, at vi skulle passe på vores værdier, tog jeg mine bilnøgler med ind på bordet i svømmehallen – og glemte dem, da jeg en time senere efter endt træning smuttede i sauna. Da min fys kom ud i omklædningsrummet og efterlyste ejeren af bilnøglerne, måtte jeg jo inde fra saunaen råbe til hende, at det var mine. ”OK, jeg lægger dem lige ved dit tøj, hvor ligger det?” råbte hun tilbage, hvorefter jeg smågrinende svarede: ”Der, hvor der står en benprotese”. A · nyt februar 2010

MiniTema: Generalforsamling

Nyt fra bestyrelsen På generalforsamlingen i november 2009 blev Amputationskredsens bestyrelse udvidet fra fem til syv medlemmer. Bestyrelsen blev: Annelise Hansen formand, Arvid Westad næstformand, Erling Heinze kasserer, Elisabet Sinding sekretær, Tonny Ploug, Hans Ole Hansen og Frede Rasmussen. Kim Brogård Christensen og Krista Hansen blev suppleanter. Erling Heinze besluttede efter valget at trække sig fra bestyrelsen, og Kim Brogård Christensen indgik i bestyrelsen som kasserer. Vi er i fuld gang med at arrangere medlemsmødet på Skt. Knudsborg 4.-6. juni 2010. Vi har endnu ikke programmet helt på plads, men har naturligvis lyttet til evalueringen fra

seneste medlemsmøde og arbejder med, udover faglighed, også at have sjove, udendørs programpunkter. For vejret bliver naturligvis dejligt, så vi skal ud i den smukke natur. En tidligere elitesoldat vil fortælle os om sit liv som amputeret, og vi skal danse linedance, både siddende og stående. I kan glæde jer til det endelige program som publiceres på nettet. Vi er samtidig i fuld gang med at planlægge generalforsamlingsmødet på Skt. Knudsborg 5.-7. november 2010. Amputationskredsen har 10-års jubilæum i efteråret, og vi arbejder hårdt på at få markeret os og blive mere synlige. Vi planlægger en proteseudstilling med både gamle og helt nye elektroniske proteser på Me-

dicinsk Museidon. Hvis nogen af jer kender til sjove, spændende gamle proteser, må I meget gerne give os et praj. De nye proteser har vi lidt mere styr på, da vi arbejder sammen med en bandagist, der laver disse proteser, bl.a. til soldater, der er blevet amputerede. I forbindelse med jubilæet og udstillingen planlægger vi et jubilæumsskrift om Amputationskredsen. Vi er meget engagerede i at have kontakt til vores vigtige kontaktpersoner, og arbejder på at afholde et kursus for disse. Vi er også i gang med at lave visitkort til kontaktpersonerne, således at de bedre kan identificere sig, når de er ”ude på job”. Vi glæder os til at se jer på næste medlemsmøde. V.h. Bestyrelsen

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Foto: Steen A. Andreassen

Nu kan jeg både sanse og være sanselig… Mit glidestyke er min lykke…. Den gigtplagede Anne–Marie Høite Fabricius måtte en nat skrive sig ud af sit aktuelle smertehelvede, et digt i form af dagbogsblade, ikke helt på Nynne-vis, men alligevel op ad dagen også med en kærlig ironi til de fysiske rammers begrænsning, herunder de sikre medicinglas, der godt nok er så sikre, at hun med sine svage fingre ikke kan få tabletterne ud, men så undgår hun da også bivirkningerne. Positiv kommunikation At kommunikere betyder at meddele eller stå i forbindelse med. Tanker er indadvendt kommunikation. Anne– Marie citerer Diogenes for hver morgen at vælge at være lykkelig frem for ulykkelig. - Tænk over den, formaner hun og fortsætter: - Jeres egne tanker er dem, I programmerer jer med, de bliver jeres virkelighed. Søndag formiddag på Amputationskredsens generalforsamlingsweekend får terapeut Anne–Marie lejlighed til at dele et væld af guldkorn med os, krydret med forskellige øvelser.

Ilse fik ondt i kinderne af at smile - Luk øjnene, forestil jer et dejligt smil… Anne–Marie bliver herefter mere dus med den enkelte: - Tænk så på din livret, - genkald dig din yndlingsmelodi og - forestil dig her til sidst en blid massage… Vi må overgive os, vi sidder alle med et saligt smil, både under det første minut af øvelsen, hvor vi tænker på andres smil og ved den afsluttende, blide massage. Undervejs oplever nogen, at de får mere mundvand, når de tænker på mad, og mange bliver urolige i kroppen med tanke på god musik, vi får lyst til at danse. Tænk, hvad vi kan kreere via vores tanker!

de under, er din omverden bedst tjent med, at du lister i seng igen. Selvfølgelig er dette ikke en reel valgmulighed, men vi kan i al fald vælge at være bevidste om at prøve at møde verden med et smil. Vi har kun lige her og nu, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det!

Tankerne får frit spil Det er lidt svært at holde fokus, mine tanker tager over og fører mig hid og did, men jeg bliver kaldt tilbage til lokalet, da Anne–Marie citerer endnu et af sine digte, som jeg kun når at fastholde små glimt af: Nu har jeg hvilet min vidunderlige krop. Nu vil jeg berige den med sund kost og nærende drikke. . . Nu kan jeg både sanse og være sanselig…

Håbet er i nuet - Vi påvirker hinanden, og vi kender det alle, når vi oplever en i indkøbskøen, der skælder ud. Det gør os irritable - men vi har hermed også et ansvar overfor vores omgivelser. Anne–Marie kender opskriften: - Tegn en vandret linie på dit spejl og tjek lige hver morgen, om dine mundvige er over eller under stregen, og er A · nyt februar 2010

Af Birgitte Bjørkman

Kunsten at tænke negativt ”Kunsten at tænke negativt” er udkommet på DVD, og fik man ikke set filmen i biografen, skal man unde sig selv at se denne rablende gale og humoristiske, norske film. Anmelderne var enige, da den norske film ”Kunsten at tænke negativt” blev vist på de danske biograflærreder. Jyllands-Posten skrev ”...er fuld af kulsort humor og fri for enhver politisk korrekthed”, og i Politiken kunne man læse, at det er ”En film, som det meste af vejen går så konsekvent på tværs af hykleri og god social tone, at den på trods af sine mangler fortjener opmærksomhed.” Og det er da også netop på grund af den kulsorte humor og anti-sociale provokation, at man skal se filmen. Om ikke andet, så rusker den godt op med sin satire i de stereotype billeder af mennesker med handicap, som stadig trives i bedste velgående mange steder i samfundet. Der er ikke større dybde og filosofisk anskuelse, men det er heller ikke formålet med Bård Breiens film. Det er en film, der provokerer med sin politiske ukorrekthed. Og det er ikke kedeligt. Hovedpersonen i ”Kunsten at tænke negativt” er 35-årige Geirr, der er blevet rygmarvsskadet efter en trafikulykke. Han er bitter og indelukket, hvilket får kæresten Ingvild til at kon18

takte den kommunale ”positivitetsgruppe”. Som rebelsk nytilkommen udfordrer Geirr terapigruppen ledet af psykologen Tori, der med sit fastklistrede smil og tænk-positivt-slogan kvæler enhver antydning af livets mørke sider og ubekvemme sandheder. Bård Breiens film er et oprør mod den overdrevne, positive tænkning, man møder i terapeutiske kredse, her i skikkelse af psykologen Tori, der tvinger gruppens medlemmer til at spytte deres vrede og negative tanker ned i en hæklet ”skidtpose”. Handlingen foregår i og omkring Geirrs og Ingvilds velindrettede hus, hvor trappeliften lægger scene til både ensomheden og kærligheden. Det besøg, der skulle få Geirr ”omvendt”, kører da også hurtigt af sporet, og herefter er filmen spækket med den sorteste humor over temaet kunsten at tænke negativt. Vi følger filmens figurer, der, godt hjulpet med sprut og joints, giver los for vrede og sorg, men mest af alt - midt i et umiddelbart kaos - blot er tro overfor

egne følelser, fortvivlelse og håb. Det kunne gøre ondt at se, men filmens galgenhumor og den bidske sketch med vakse replikker spillet fremragende af skuespillerne tillader ikke publikum at føle medlidenhed. Det er så grumt og grotesk, at det er en befrielse. Handlingen bliver i filmens slutning kørt lidt af sporet i en overdreven absurditet, men som helhed fungerer filmen flot, og den kan varmt anbefales.

Kunsten å tenke negativt Norge, 2006 Spilletid: 79 minutter Udgiver: Pan Vision Filmen er tidligere anmeldt i RYK! Nr. 2/2009

Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m. Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Marna Ottosen Susanne Funk Jette Skøtt Horsens Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg

75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00

Se også www.bandagistsyd.dk

Her finder du Bandagist-Centret Hjørring 9890 2300 Aalborg 9812 0700

Viborg 8660 3160 Herning 9714 7766 Silkeborg 8680 5177

Randers 8641 5600 Århus 8742 5100

Horsens 7562 2700

En verden fuld af muligheder!

Vejle 7542 5150

Bandagist-Centrets 9 afdelinger tilbyder alt inden for proteser, ortoser, ortopædisk fodtøj samt brystproteser og lingeri.

Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

AROS KOMMUNIKATION

Vi glæder os til at tage imod dig!

Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde ligger vi stor vægt på simple og intelligente løsninger. Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.

Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk

•

1360 København K

2300 København S

Telefon +45 33 11 85 57

A · nyt februar 2010

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Når kompensationen ryger Jeg er en halvgammel pige, der efter en turbulent ungdom blev tvunget til at søge pension midt i firserne. Jeg valgte at kaste mig over foreningslivet og er meget aktiv, både handicappolitisk og indenfor handicapidræt og synes selv, jeg har en vældig god tilværelse med meningsfyldte aktiviteter, heriblandt et skånejob, der financierer rødvin og rejser. Min pension, der jo kompenserer for manglende erhvervsindtægt, bliver suppleret af boligydelse og tilskud til invalidebil og tilsammen er det garanti for en god bolig og høj livskvalitet. Hvis jeg var ung i dag, ville jeg nok ikke ”bare lige” blive tilkendt pension, og selvom mange af mine kompetencer er uden eksamensbeviser, har jeg meget at byde på. Trods halvanden arm, halvandet ben (bruger benprotese) og mange slidskader, kan og vil jeg rigtig meget. Jeg har bl. a. op gennem halvfemserne været en af drivkræfterne i en organisation, der bragte hjælp til Rumænien og selv været dernede et halvt hundrede gange og også dernede medvirket til kurser og lejre for børn og unge med handicap. Nu har jeg truffet manden, jeg har lyst til at blive gammel sammen med, og som den naturligste ting ønsker vi at flytte sammen og havde endda fundet et dejligt hus – som vi ikke har råd 20

til at flytte ind i. Ikke fordi huslejen er særlig høj, men fordi en stor del af min økonomi med et slag vil forsvinde, hvis jeg flytter sammen med nogen. Jeg får nemlig et tillæg til pensionen som reelt enlig, hvor forskellen til tillægget til samboende er ca. 2.000,- efter skat – og godt 3.000,- i boligydelse og varmehjælp. UPS! Hvis jeg som pensionist vælger at dele adresse med manden i mit liv, kan jeg bidrage med mindre end et rundt nul til den fælles husleje. Væk ryger kompensationen altså, og da min kæreste har et almindeligt lønjob, hverken kan eller vil jeg forvente, at han klarer hele huslejen. Så nu har jeg muligheden for enten at forblive reelt enlig, nej tak!, eller omgås loven og finde en dækadresse, nej tak!, eller finde et job, hvor jeg kan opnå de nødvendige skånehensyn – til en løn, der giver mig frit valg til livsstil, ja tak! Det er en svær proces at give slip på de mange spændende ting, jeg er involveret i, og måske også svært at finde arbejdspladsen, der lige kan bruge sådan en som mig og har mulighed for at skrue arbejdstiderne sammen, så jeg kan passe den meget nødvendige træning, jeg går til for rent fysisk at kunne mestre en hverdag. Jeg træner fem-seks gange om ugen, mest på hold ved fysser og under aftenskolen, i træningscenter og

på stadion, så jeg er afhængig af tider, jeg stort set ikke har indflydelse på. Men jeg er klar til at tage udfordringen op. De skånejob, jeg har haft indtil nu, har jeg selv etableret kontakt til og er kun stoppet igen grundet for stærke smerter (som nu stort set udebliver grundet ihærdig træning), eller fordi jeg flyttede til en anden landsdel. Så jeg kan nok få pæne papirer med rundt i min nye søgen efter job. Jeg er også parat til at søge kommunen om hjælp til at blive godkendt som flexjobber – selvom jeg véd, at lige netop MIN kommune har et stort antal ledige flex-jobbere og i sin handleplan har et beskedent mål om at få en vis procentdel i job. Hvorfor er målet ikke 100 %? Min korpsånd byder mig at arbejde politisk på at udligne uretfærdigheder, og jeg vil fortsat arbejde for at handicaporganisationerne påpeger skævheder og kæmpe for at kompensation (for)bliver reel. Men jeg er også nødt til her og nu at tage hånd om egen situation og finde den løsning, der er mest optimal.

Rigtigt Forkert

A 路 nyt februar 2010

enkel, sikker & blød Det nye RHEO KNEE proteseknæled holder aldrig op med at lære, hvordan forskellige mennesker går. Det gør hele tiden sine bevægelser mere jævne og tilpassede til hvert eneste skridt, du tager. Protesen tilpasser sig automatisk til den enkeltes gangmønster og skiftende miljøer og giver dig frihed til at koncentrere dig om, hvad du foretager dig – ikke hvordan du går. For mere information, kontakt Össur Nordic info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99 – www.ossur.com.

Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61

Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17

Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66

Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61

Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67

Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17

Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61

Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08

Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08

Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23

Thomas Skovlund Lårbensamputeret Vallensbæk Tlf. 22 26 92 28

Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668

FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16

Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90

Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11

Jylland Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78

Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58

Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19

Per Vestring Underbensamputeret Kolding Tlf. 75 53 24 04

Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88

Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85

Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26

Solveig Hansen Arm- og benamputeret Hammel Tlf. 41 17 29 45

Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Bolderslev Tlf. 40 46 39 17

Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18

A · nyt februar 2010

Iceross® med skræddersyet funktion KOMFORT • STABILITET • SIKKERHED • HUDPLEJE

Med vores viden og erfaring skræddersyr vi silikonens egenskaber, så den passer til forskellige behov og forudsætninger. Alt sammen for at sikre, at ICEROSS®-lineren altid giver den rette funktion til dig.

Vælg mellem Comfort, Dermo og Synergy

Vælg en Iceross med “Aktiv hudpleje” –

Vælg en Iceross med “Wave-funktion” –

Össur tilsætter Aloe Vera og vaseline til silikonen for at forebygge og behandle hudproblemer

Wave giver øget komfort ved stillesiddende arbejde og forbedret bevægelighed ved hverdags- og motionsaktiviteter

For mere information, kontakt Össur Nordic, info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99. WWW.OSSUR.COM

Afsender: Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø

– forskellige skræddersyet silikonblandinger for at tilgodese dine individuelle behov og ønsker