Samtalen efterlod Thorkil Sonne i chok. Han kunne slet ikke fatte, at hans søde lille søn havde et alvorligt handicap. Men efter de forskellige faser af fornægtelse og sorg trådte hans naturlige handlingsorienterede indstilling i kraft. Hans læste alt, hvad han kunne få fingre i, om autisme og blev aktiv i Autismeforeningen, hvor han i tre år var formand for lokalafdelingen i Vestsjælland. »Her lærte jeg noget om, hvordan velfærdssystemet ser ud, når man har et usynligt handicap. Og selv om Danmark nok er ét af de bedste lande til at hjælpe, er det langtfra godt,« siger han. »Man møder en masse flossede skæbner derude og ser en masse grimme ting, der er fejet ind under gulvtæppet.«
I Autismeforeningen mødte Thorkil Sonne mange forskellige mennesker med autisme. Adskillige af dem var overraskende dygtige til at arbejde med computer og internet, uden at samfundet tilsyneladende kunne bruge deres evner i en arbejdsmæssig sammenhæng: »Mange endte på førtidspension, allerede når de fyldte 18,« siger han. »Og selvom førtidspension bestemt er en god hjælp i mange situationer, så må og skal det være den sidste løsning. Der er mange muligheder, der kan afprøves, inden man når dertil. Det sker bare ikke.« Thorkil Sonne er uddannet landinspektør, men havde i mange år arbejdet først som produktchef og senest som teknisk direktør i et datterselskab til TDC. Han kunne sagtens forestille sig, at de kompetencer, som mange med autisme besidder, kunne bruges i it-branchen. Men da han undersøgte markedet, også på verdensplan, fandt han ikke et eneste eksempel. Kun traditionel beskyttet beskæftigelse. »Men hvis ikke andre ville, måtte jeg jo selv prøve at bygge bro mellem erhvervslivet og autisme-verdenen,« siger han. Og selv om tanken om at sige farvel til den faste månedsløn og indlede en usikker tilværelse som iværksæt-
63