Pas på ørerne

Page 1

Henrik Strube Henrik Strube

Pas på ørerne Pasog pdig å  ørerne selv og  dig  selv forstå og leveogmed – at forstå–ogatleve med tinnitus høreproblemer tinnitus og høreproblemer

Frydenlund

Frydenlund


Pas på ørerne og dig selv – at forstå og leve med tinnitus og høreproblemer © Forfatteren og Frydenlund 2. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN 978-87-7118-298-9 Grafisk tilrettelæggelse: Malte Trap Pedersen/Frydenlund Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Forfatteren kan besøges på www.henrikstrube.dk, hvor væsentlige nyheder på området vil blive opdateret.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice


Indhold

Siden sidst____________________________________________________ 11 Generation høreskade_______________________________________ 15

Støjende hverdag____________________________________________ 16 Nye høretab i USA___________________________________________ 17 Nye høretab i Danmark______________________________________ 17 Flere får (dyre) høreproblemer________________________________ 18 Hvor mange er hørehæmmede?_____________________________ 19 Udfordringen________________________________________________ 19 Min egen tinnitus_____________________________________________ 20 Jeg er ikke patient___________________________________________ 20 Samtalerne__________________________________________________ 21 Væk fra stilhed ... og larm____________________________________ 22 ”Kom så tinitus! Lad mig se, hvad du kan!”____________________ 23 For tolv år siden – og i dag____________________________________ 23 90 dB i hovedet______________________________________________ 24 Bekymring___________________________________________________ 25 At bruge tinnitus positivt______________________________________ 25

Tinnitus som problem________________________________________ 28

Underbevidstheden hjælper til________________________________ 28 Privilegium eller plage? ______________________________________ 30 En ensom oplevelse__________________________________________ 30 “It’s all in your mind”_________________________________________ 31 Pårørende___________________________________________________ 32 Fremtidsudsigter (prognose)__________________________________ 33 Tinnitus kommer sjældent tilfældigt___________________________ 34 Tinnitus som anledning til eftertanke___________________________ 34 Tinnitus som hjælp til at sætte grænser________________________ 35 Forventninger________________________________________________ 35

5


Oplysning____________________________________________________ 38 Negativ oplysning____________________________________________ 39 Konstruktiv oplysning_________________________________________ 40

Hvad er tinnitus?_____________________________________________ 43

Hvordan lyder tinnitus?_______________________________________ 43 Hvordan har jeg det egentlig?________________________________ 45 Giv plads til det gode liv______________________________________ 45 Væk fra offerrollen __________________________________________ 46 Kroppen er ikke lydløs________________________________________ 47 Kronisk smerte og tinnitus ____________________________________ 48 Fantomlyd___________________________________________________ 49 En lyd har sat sig fast_________________________________________ 49 Midlertidig hørenedsættelse og tinnitus_______________________ 49 Årsager til tinnitus____________________________________________ 50 Hvad kan fremkalde tinnitus?_________________________________ 50 Hvad kan forværre tinnitus?__________________________________ 51 Hårcellerne _________________________________________________ 51

Tinnitus forskellige steder i systemet_________________________ 53 Fra det ydre øre_____________________________________________ 53 Fra mellemøret______________________________________________ 53 Fra det indre øre_____________________________________________ 56 Fra nervebanen og hjernen__________________________________ 57 Objektiv tinnitus______________________________________________ 57 Glas- eller jernøre?___________________________________________ 58 Dovne ører__________________________________________________ 59

Hvor mange har tinnitus?____________________________________ 60

Tinnitus i Danmark____________________________________________ 60 Hvem får tinnitus?____________________________________________ 62 Nye tider – nye udsatte grupper______________________________ 62 Tinnitus hos ældre mennesker ________________________________ 63 Gradsbestemmelse af tinnitus________________________________ 63 Depression__________________________________________________ 64 Depression i Danmark________________________________________ 66 Stress________________________________________________________ 68 Min egen depressive side_____________________________________ 69

6


Indhold

Skam________________________________________________________ 71 Behandling af depression____________________________________ 71 Den biokemiske forklaring____________________________________ 72

Cases _______________________________________________________ 74 Toni – en pludselig høreskade_________________________________ 74 Anne-Marie – hyperacusis____________________________________ 77 Thomas – dobbeltsidig tinnitus________________________________ 80

Hyperacusis (lydoverfølsomhed)____________________________ 84 Behandling af lydoverfølsomhed______________________________ 84 Pink noise____________________________________________________ 85 Ubehagstærskel_____________________________________________ 86 Recruitment_________________________________________________ 86 Dobbelthørelse (diplacusis) __________________________________ 87 Distortion____________________________________________________ 87 Phonofobi___________________________________________________ 87

Forebyggelse af støjskader__________________________________ 88

Hvor højt? Hvor længe?______________________________________ 88 Hvor højt er for højt?__________________________________________ 89 Høreværn generelt__________________________________________ 90 Individuelt valg______________________________________________ 90 Musikørepropper ____________________________________________ 92 Okklusion____________________________________________________ 94 Medicinsk høreværn?________________________________________ 94 Forebyggende medicin mod støjskader_______________________ 95 Åbne undersøgelser__________________________________________ 96 Kontrollerede undersøgelser__________________________________ 97 Dobbeltblindundersøgelser___________________________________ 97 Falske forhåbninger__________________________________________ 97 En generel problemstilling ved undersøgelser__________________ 98

Det danske sundhedssystem _______________________________100

Før behandlingen___________________________________________100 Lindring af oplevelsen_______________________________________101 Gå til lægen og bliv undersøgt ______________________________101 “Det må du lære at leve med”______________________________102

7


Hvad en undersøgelse bør indeholde________________________102 Forskellige elementer, der indgår i en høreprøve______________104 Hurtig indsats efter støjtraume_______________________________104 For sent?___________________________________________________105

Psykologisk behandling_____________________________________106

“Jeg kan ikke holde det ud mere”___________________________106 Selvmordstruet______________________________________________107 Alarmberedskab____________________________________________107 I sine følelsers vold__________________________________________108 At genvinde kontrol_________________________________________109 Herre i eget hovede________________________________________109 Alternative behandlingsformer_______________________________111 Tinnitus genoptræningsterapi________________________________112 Kontraster__________________________________________________113 Koden for stilhed____________________________________________114 Hjernens sortering og behandling af lyd______________________114 Hjernen fokuserer ud fra fire kriterier__________________________115 Hjernen prioriterer lyde______________________________________115 Tinnituslyden er ikke en lyd___________________________________116 Undgå stilhed, undgå larm__________________________________117 Jastreboffs model___________________________________________117 Reaktioner på tinnitus_______________________________________118

Teknologisk behandling____________________________________120 Høreapparat med zen-toner________________________________120 Dansk undersøgelse af høreapparatbehandling______________120 Intelligente høreapparater__________________________________121 Fjernbetjening______________________________________________121 Høreapparater? Kald dem in-ears!___________________________121 Brand dig selv med in-ears__________________________________122 Åben tilpasning_____________________________________________122 Da jeg selv fik in-ears________________________________________123 Tilståelse____________________________________________________124 Nye lyde___________________________________________________125 Kirurgi______________________________________________________126 Lydstimulator_______________________________________________127 Positiv tænkning____________________________________________127 Hypnose – hypnoterapi______________________________________128 Min erfaring med hypnose___________________________________129

8


Indhold

Kognitiv adfærdsterapi______________________________________129 Afspænding og yoga_______________________________________131 Mindfulness_________________________________________________131 Kiropraktik og fysioterapi____________________________________132 Cochlear-implantat_________________________________________132 Hypnose____________________________________________________133 Softlaser____________________________________________________133 Nydelsesmidler______________________________________________133 Tinnitus og rygning__________________________________________134

Medicin mod tinnitus _______________________________________135 Sovemidler og beroligende medicin_________________________137

Støj__________________________________________________________138 Støjmåling__________________________________________________139 Mål selv volumen på din smartphone________________________139 Decibel ___________________________________________________140 Frekvens____________________________________________________141 Hvordan påvirker støj os?____________________________________141 Støj i EU_____________________________________________________143 Den eksklusive stilhed_______________________________________145 Regler for støj på arbejdspladsen____________________________146 Støj fra våben_______________________________________________147 Utilstrækkelig politisk prioritering______________________________147

Tinnitus og hørelse hos børn________________________________148

Støjende legetøj____________________________________________152

For musikere________________________________________________155 Ny dansk undersøgelse______________________________________157 Kraftigst lyd fra eget instrument______________________________159 Lydoverfølsomhed er værst__________________________________160 Forebyggelse_______________________________________________160 Tinnitus og alder____________________________________________160 Valg af repertoire___________________________________________161 Symfoniorkestermusikeres arbejdsmiljø________________________161 Nervøse musikere___________________________________________162 Ikke kun høreproblemer_____________________________________163 Klassisk musik er blevet kraftigere_____________________________163 9


Rytmisk, elektrisk musik_______________________________________164 De fleste musikere er udsatte________________________________165 Høj volumen________________________________________________166 Tricks til at dæmpe__________________________________________166 At dæmpe ved koncerter___________________________________167 In-ear-monitors______________________________________________168 Nederste trin i trappen slides mest____________________________169 Høj god lyd_________________________________________________169 Dyre samfundsproblemer____________________________________170 Ørepropper eller ej?________________________________________172 Ørepropper for musikere____________________________________173 Sangere og blæsere________________________________________175 Det kræver tilvænning______________________________________176 Lydteknikere________________________________________________176 Musikbranche og decibel___________________________________177 Før og nu___________________________________________________178 Gode råd til musikere_______________________________________178 Klinik for musiker­sundhed i Danmark__________________________179

Musikernes brevkasse______________________________________182 Status_______________________________________________________192 Håb for fremtidig behandling________________________________193 Lyd i det offentlige rum______________________________________193 Dansk støjpolitik ____________________________________________194 Akustisk økologi_____________________________________________195 Manifest for et bedre lydmiljø________________________________196 Vision______________________________________________________196

Sådan hører vi______________________________________________199 De små knogler_____________________________________________201

Øresygdomme______________________________________________205 Tak__________________________________________________________209 Litteratur_____________________________________________________211 Stikord______________________________________________________215 10


Hvad er tinnitus? Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet11. Så enkelt kan det siges. Og det er faktisk den formulering, man bruger i det danske behandlingssystem. De fleste kan komme til at opleve tinnitus. Der foregår konstant mekanisk og elektrisk aktivitet i det indre øre, som i virkeligheden er et forbavsende støjende sted. Normalt hører man det ikke. Men hvis man har tinnitus, oplever man at kunne høre lydene fra sit høresystem. Under fuldstændig stilhed vil de fleste af os efter nogle minutter kunne høre lyde, ja, faktisk at udvikle det, der svarer til midlertidig tinnitus. En gang imellem kan vi alle høre en eller anden form for lyd i hovedet. Når jeg som dreng fortalte min bedstemor, at det kimede for ørerne, sagde hun, at det betød, “at nogen tænkte på mig”. Lyden gik hurtigt væk igen. Det fænomen kan lyde som tinnitus, men der er den forskel, at tinnituslyden er vedvarende.

Hvordan lyder tinnitus? Tinnitus kan høres som forskellige, vedvarende lyde inde i hovedet. Mange sammenligner lydene med en højfrekvent (diskant) susen, brusen eller hvæsen eller som kimen for ørerne. Det kan lyde som vinden, havets brusen, som en snurren fra et gammelt køleskab, som en radiator, der hvæser, som “prøvebilledet fra tv” eller som modent korn, der rasler i vinden. Nogle hører en pulserende lyd. Andre hører flere lyde på én gang. Nogle menneskers tinnitus minder om lyden fra et tog eller fjern trafik og optræder som en pulserende, dunkende rumlen eller synkront med ens egne hjerteslag. Nogle hører kun én lyd, andre hører flere forskellige lyde samtidigt og lyde, der blander sig med hinanden. Nogle hører én lyd i den ene side af hovedet, og en anden lyd i den anden. Andre hører lyden centralt i hovedet. Hos nogle kan tinnitus oplevelsen flytte rundt. Hos andre optræder tinnitus som en klart defineret tone. Jeg kender en musiker, der fortæller, at han ligefrem kan stemme sin gui11

Henry, J., Dennis, K., & Schechter, M. (2005). “General review of tinnitus: Prevalence, mechanisms, effects, and management”. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 48 (5), 1204-1235. 43


tar efter den! Det kan jeg selv næsten også. Nogle beskriver tinnitus som statisk og konstant, mens andre oplever den som varierende både i styrke og tonehøjde. Lyden kan opleves som varierende i styrke fra menneske til menneske – fra en sagte, næsten uhørlig susen – til en kraftig hyletone. Der er altså ingen faste grænser for de lyde, der kan indgå i definitionen på en “tinnituslyd” og ej heller, hvor højt tinnitus lyder. Den almindeligste frekvens (tonehøjde) af tinnitus er 6.000-8.000 Hz. (Til sammenligning er den højeste tone på et flygel lidt over 4.000 Hz i grundfrekvens – overtonerne går højere op). Selv om tinnituslydene opleves som virkelige, eksisterer de ene og alene for den, der hører dem. Andre kan ikke høre dem. Lydene er ikke “lyde” i almindelig forstand. De er neurologiske fænomener, forstyrrelser i vores høresystem. Tinnituslyde er i sig selv ofte konstante, men det er forskelligt, i hvor høj grad, man er opmærksom på dem. Det varierer, om lydene føles kraftige og påtrængende i kortere eller længere tid ad gangen, eller om man ikke bemærker dem. Og det hænger nøje sammen med, hvordan man i øvrigt har det. Er man træt, stresset eller ked af det, kan tinnitus trænge sig særligt på. Er man aktiv og engageret, træder tinnitus ofte i baggrunden og forsvinder måske helt i minutter eller timer, da den energi, som man plejer at bruge på at abstrahere fra lyden, bliver brugt til at håndtere følelserne eller stressen. Når man opholder sig i meget stille omgivelser, vil man lægge mere mærke til tinnitus, end når man er i et levende lydmiljø. Når omgivelserne er stille, hører man de indre lyde tydeligere. Derfor er tinnitus tydeligst om natten, når man har lagt sig til at sove, og lydene udefra er dæmpede. Vi reagerer forskelligt på tinnitus. Nogle opfatter den som et uskyldigt, mindre irritationsmoment, mens andre oplever den som ren terror. Selv om der er mange generelle og fælles faktorer ved tinnitus, er oplevelsen forskellig fra menneske til menneske. Min tinnitus optræder som en højfrekvent tone, og er målt til at ligge på ca. 11.000 Hz, altså meget højt oppe i diskanten. I virkeligheden mener jeg, at jeg hører halveringen af frekvensen, altså 5.500 Hz. Det lyder som en kimetone kombineret med en syden eller hvæsen som lyden fra en utæt ventil eller som raslen i modent korn på marken. Samtidig har jeg en støjskade, der viser sig som et karakteristisk V-formet dyk i mit audiogram. V’et kulminerer lige omkring 4.000-6.000 Hz. Det betyder, at der er et afgrænset toneområde, hvor jeg ikke hører så godt især på det højre øre.

44


Hvad er tinnitus?

➙➙ Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. ➙➙ Tinnitus kan lyde meget forskelligt fra menneske til menneske. ➙➙ Lydene er ikke akustiske. De er elektriske signaler. ➙➙ Oplevelsen af, hvor kraftig eller generende tinnitus er, varierer alt efter, hvordan du i øvrigt har det. ➙➙ Vi reagerer forskelligt på tinnitus. Nogle oplever det som et presserende problem, andre ikke.

Hvordan har jeg det egentlig? Det er som sagt ganske tydeligt, at oplevelsen af tinnitus går hånd i hånd med, hvordan man i øvrigt har det. Kradser man lidt i overfladen af et menneskes tinnitushistorie, er det påfaldende, hvor ofte tinnitussen opstået i vanskelige livsperioder. Der dukker mange skilsmisser, fyringer, dårlige arbejdsmiljøer og bekymringer op. I de vanskelige perioder af livet bruger man sine kræfter på at komme gennem krise og problemer og har ikke så meget at stå imod med – hverken fysisk eller psykisk. Her kan en tinnitus manifestere sig eller måske ligefrem: Her begynder man at høre en tinnitus, som måske hele tiden har været der – i én eller anden styrke. Omvendt – hvis man er i god psykisk og fysisk form, har man meget mere at stå imod med. Måske opdager man ikke en mindre tinnitus, og hvis man gør, kan man meget bedre klare at leve med den. Man tager sig ikke så meget af den, fordi der er så meget andet og positivt, der fylder ens liv og bortleder opmærksomheden. Giv plads til det gode liv Jo større livskvalitet, desto mindre fylder tinnitus. Så enkelt kan det siges. Giv plads til det gode og opløftende i tilværelsen. Det kan forekomme vanskeligt eller næsten umuligt, hvis man er plaget af sin tinnitus. Men det kan – selv i sværeste tilfælde – lade sig gøre. Mange lærer at håndtere tilvænningen selv. Men det kan være en god idé at søge professionel hjælp. Her tænker jeg på læge, audiologopæd, psykolog eller terapeut. Ikke alle steder, hvor man behandler tinnitus, kan man tilbyde psykologhjælp. 45


Det er vigtigt at sætte fokus på hele sin livssituation og ikke alene koncentrere sig om tinnitussen. Det kan være en hjælp at spørge sig selv: Hvordan har jeg det egentlig? Er jeg under pres? Hvor tilfreds er jeg egentlig? Hvordan går det med mit kærlighedsliv? Hvordan er min arbejdssituation? Er mit arbejdspres steget? Føler jeg glæde ved mit arbejde? Vil jeg acceptere, at jeg ikke længere er så ung og stærk? Hvordan er min økonomi? Er jeg deprimeret? Er jeg specielt glad for noget? Føler jeg mig rask? Det er ikke sikkert, at svarene på spørgsmålene hverken er behagelige eller beroligende. Men ved at besvare dem ærligt over for sig selv kan man hjælpe sine eventuelle problemer frem i lyset og derved begynde at gøre noget ved dem. Der kan være psykologiske problemstillinger, som blokerer for, at man kan finde glæde i sit liv. En dygtig psykolog, psykoterapeut eller samtalepartner kan hjælpe med at afdække nogle sammenhænge, som man ikke umiddelbart selv kan se, og kan hjælpe én med at forstå, hvorfor man oplever og reagerer, som man gør. Især kognitiv terapi (se s. 129) har vist sig effektiv i arbejdet med at acceptere tinnitus. En socialrådgiver kan belyse de arbejdsmæssige, økonomiske og sociale muligheder og rettigheder, man har, hvis man har brug for at omlægge sit liv permanent eller i en periode. Måske kan det være hensigtsmæssigt at træffe en aftale med sin arbejdsgiver om nedsat arbejdstid eller få et mindre stressende arbejdsområde? Måske er der økonomiske problemer, som vil kunne løses via social- eller sundhedssystemet?

Væk fra offerrollen Hvornår har man vænnet sig til sin tinnitus? Det har man, når man ikke længere føler, at tinnitus virker særligt generende, når man har accepteret, at den er der, og at man ikke lader sig gå på af det, og når tinnitus er blevet et livsvilkår, som er til at leve med. Når man har ændret rollen fra offer til aktør. Langt de fleste kan gøre det. Det er svært at sige generelt, hvor lang tid der går, før tinnitus er trådt i baggrunden. Det afhænger af, hvilken personlighed man har, hvor stor en tilpasningsevne man har, om man har fået en pludselig tinnitus, eller om den er kommet langsomt. Hvis man selv gør en indsats, forkortes tilvænningstiden. I den behandlingsform, der hedder tinnitusgenoptræningsterapi (Tin­ni­tus Re­train­ing Therapy, TRT, se s. 112), regner man med, at behandlingen gennemsnitligt strækker sig over 12 til 18 måneder. Nogle, måske de fleste, opnår at vænne sig til tinnitus i samme tidsrum uden behandling. Generelt vil nogle opleve en tydelig bedring efter nogle få måneder, for andre vil der gå længere tid.

46


Hvad er tinnitus?

➙➙ Erfaringerne viser, at stort set alle vil opleve en bedring. ➙➙ Man har kendt til tinnitus siden oldtiden. ➙➙ Tinnitus er ikke en sygdom, men et symptom på forandringer i høresystemet. ➙➙ Tinnitus er i 80 % af tilfældene ledsaget af et høretab. ➙➙ Man kan endnu ikke erstatte ødelagte hårceller i øret. ➙➙ Langt de fleste vænner sig til tinnitus. ➙➙ Normalt tager behandlingen fra nogle få måneder op til 18 måneder. ➙➙ Det er individuelt, hvordan man reagerer på tinnitus, og hvor lang tid det tager at vænne sig til det.

Kroppen er ikke lydløs Alle kender til, at man en gang imellem hører blodet suse i ørerne, eller at man kan høre sine egne hjerteslag. Det larmer i hovedet, når vi tygger maden. Vores vejrtrækning kan høres. Kroppen er ikke lydløs. Det er hørelsen heller ikke. Det er vigtigt at slå fast, at man ikke har tinnitus, fordi man af og til hører lyden af sin egen krop – eller hørelse. Tinnitus er ikke en sygdom, men et symptom på en fejlfunktion eller en ubalance et sted i høresystemet, dvs. på lydenes vej fra det ydre øre til hjernen. Derfor er det vigtigt at lade en læge undersøge sig. Tilstande uden for øret kan også give tinnitus, f.eks. muskelspændinger i tyggemuskulatur eller halsmuskler. Tinnitus kan opstå i forbindelse med forandringer i det ydre øre, i mellemøret, i det indre øre, i nervebanerne til hjernen eller i den del af hjernen, som registrerer og fortolker lydindtryk. Omkring 80 % af alle tinnitustilfælde spores til og sættes i forbindelse med forandringer i det indre øre. Det vil i praksis sige, at en stor del af tinnitus optræder i forbindelse med et høretab. Ofte – nogle nævner i 30-50 % af tilfældene – kommer tinnitus efter en støjskade i det indre øre, nemlig blandt de hårceller, der vokser i sneglen.

47


Kronisk smerte og tinnitus Ifølge forskeren Aage Møller er mange ligheder mellem kronisk smerte og svær tinnitus både i symptombeskrivelser og i de problemer, der opstår i forbindelse med at håndtere generne. Begge tilstande optræder uden en enkelt årsag, med varierende sværhedsgrad og uden en effektiv medicinsk eller kirurgisk behandling. Der er også ligheder i hypoteser om, hvorledes smerte og tinnitus opstår. Hvor mild tinnitus kan genereres i øret, menes alvorlig tinnitus i mange tilfælde at være forårsaget af de ændringer i nervesystemet, der opstår som følge af neural plasticitet, dvs. nervemæssige ændringer. På samme måde kan akut smerte forårsaget af vævsbeskadigelse genereres på stedet for skaden, mens kronisk smerte ofte frembringes i det centrale nervesystem. Både svær smerte og tinnitus kan gøre, at man mister kontrollen over symptomet, får opmærksomheds- og fokuseringsproblemer, gør brug af uhensigtsmæssige copingstrategier (strategier til at holde det ud) og har katastrofetanker. Der er en bred vifte af psykologiske virkninger af både smerte og tinnitus, og begge dele påvirkes i væsentlig grad af livsstil og generel sundhedstilstand. Også de behandlingsmæssige teknikker, der bruges til håndtering af henholdsvis kronisk smerte og svær tinnitus er meget ens: kognitive copingstrategier, kognitiv adfærdsterapi, afslapningsteknikker. ➙➙ Hørelsen er ikke lydløs. Idealtilstanden er ikke et fuldstændig stille øre. ➙➙ Der er konstant en mekanisk og elektrisk aktivitet i det indre øre. ➙➙ Stort set alle kan høre en lyd i ørerne, når omgivelserne er helt stille. ➙➙ Idealtilstanden er derfor ikke et helt lydløst øre. ➙➙ Den stilhed, man “har tabt”, har aldrig været der 100 %. ➙➙ 30-50 % af tinnitus stammer fra beskadigelse af hårceller i indre øre. ➙➙ Tinnitus er ikke en almindelig, akustisk lyd. Den er et elektrisk signal. ➙➙ Kroniske smerter og kronisk tinnitus har en del til fælles. Ikke mindst i hvordan man lærer at leve med ulemperne. 48


Hvad er tinnitus?

Fantomlyd Tinnitus er altså et næsten teoretisk fænomen, men særdeles konkret for den, der hører det. Én teori går ud på, at tinnitus er en fantomlyd, der kan sammenlignes med fantomsmerter, altså smerter i f.eks. et amputeret ben, der selvsagt ikke længere eksisterer, men alligevel føles, som om det stadig var der og gør ondt. Nervesystemet narrer hjernen til at tro, at benet stadig eksisterer. Smerten er ulogisk, men særdeles kontant for den, der føler den. Ødelagte hårceller videresender ikke længere de normale impulser. Hjernen reagerer så ved at “skrue op” for følsomheden i netop det frekvensområde og kommer derved til at “høre” nogle udefinerede signaler fra det ødelagte område. Derved fremkommer tinnituslyden – ifølge den teori. En lyd har sat sig fast En anden teori går på, at tinnitus er hjernens forsøg på at huske de signaler, der kom fra hårcellerne, før de blev ødelagt. Hvis man i mørke ser ind i en elpære og derefter slukker den, vil billedet af glødetråden forblive på nethinden et stykke tid. Således også med tinnitus, blot med lydinformationer, der ikke længere eksisterer, men som har “sat sig fast” i hjernens hørecenter og stadig kan høres, selv om kilden til lyden ikke længere eksisterer. Altså neurologisk fejlinformation, der gør, at vi hører lyde, der objektivt set ikke er der.

Midlertidig hørenedsættelse og tinnitus De fleste af os har oplevet midlertidig hørenedsættelse (temporary thresholdshift) og tinnitus efter en koncert, et besøg på diskotek, ved brug af larmende maskiner og lignende. Man hører ikke helt så godt bagefter, og det kimer måske for ørerne. Den form for hørenedsættelse og tinnitus forsvinder oftest forholdsvis hurtigt. Måske efter et par timer, måske efter en god nattesøvn eller i hvert fald efter nogle få døgn. Det, der er sket, er, at hårcellerne i sneglen er blevet udsat for et større lydtryk, end de har kunnet klare. I stedet for at svinge og bøje, som de skal, har de populært sagt lagt sig ned. Det tager noget tid for dem at restituere og rejse sig igen. Et billede: Forestil dig hårcellerne som korn på en mark ved høsttid. Kornet bølger fint og smidigt for vinden. Hvis en kraftig blæst eller slagregn sætter ind, bliver kornet slået ned og rejser sig først igen, når vejret er blevet stille og tørt. Både hørenedsættelse og tinnitus i den midlertidige form betyder, at hørelsen har været udsat for en overbelastning. Det er samtidig en påmindelse om, at man 49


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.