Jesper Peter Rasmussen & Bjarne Busk
Gestalt
Vejen til øget awareness
FRYDENLUND
Gestalt Vejen til øget awareness 1. udgave, 1. oplag, 2015 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-377-1 Forlagsredaktion: Rebekka Hjelholt Svendsen Korrektur: Peder Norup Fotos: Bjørli Lundin Grafisk tilrettelæggelse: Bogmager.dk Omslag: Lars Rosenquist Bech-Jessen Grafisk produktion: Balto Print, Litauen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
INDHOLD INDLEDNING
9
del 1: baggrund
13
KAP. 1: GESTALTTERAPIEN DENGANG OG NU – HISTORIK OG GENERATIONER
15
Gestaltterapiens historie • 15 Gestaltterapiens udvikling i generationer • 20 Første generation • 20 Anden generation • 21 Tredje generation • 21 Gestaltterapi i dag – klienttyper og samfundsperspektiv • 22 Klienttyper i dag • 24 Målet med gestaltterapien i dag • 25 Anvendelsesområder i dag • 26 Gestaltterapeut • 27 Parterapeut • 27 Gestaltcoach • 28 Gestalt-practitioner • 29 Supervisor • 29 Organisationskonsulent • 30
KAP. 2: EKSISTENTIALISME OG PERSONLIGT LEDERSKAB En kort beskrivelse af eksistentialisme • 34 Historisk perspektiv • 35 Gestalt og eksistentialisme • 36 Eksistens • 37 Eksistentialisme i dag – det personlige lederskab • 39 Er det svært at lære? • 40 Personligt lederskab • 42 Stress og personligt lederskab • 43 Hvordan vil du leve dit liv? • 44 Personligt lederskab og frihed • 47 Eksistentialisme, terapi og coaching • 48
33
KAP. 3: GESTALTPSYKOLOGI OG GESTALTER
51
Gestaltpsykologi • 51 Gestalter • 55 Figur og grund • 57 Om at afslutte gestalter • 59 Fastlåste eller frosne gestalter • 62 Gestaltlovene • 64
KAP. 4: UDVIKLINGSPSYKOLOGI OG TILKNYTNING
69
Udviklingspsykologisk forståelse • 69 Sterns teori om udvikling af selvet • 71 Udviklingsvinduer • 74 Bowlbys tilknytningsteori • 76
KAP. 5: HJERNEN OG GESTALT
83
Den plastiske hjerne • 83 Centrale områder i hjernen • 86 Den tredelte hjerne • 91 Gestalt og anvendelse af viden om hjernen • 96
KAP. 6: FÆNOMENOLOGI
101
Fænomenernes logik • 101 Fænomener i hverdagen • 102 Fænomenologien og nuet • 104 Fænomenologien i gestaltarbejde • 104 Anvendelse af den fænomenologiske metode • 108
KAP. 7: FELTTEORI
111
Feltteoriens baggrund • 111 Eksempler på feltet i dagligdagen • 112 Feltteori og gestalt • 114
Del 2: YDERLIGERE PERSPEKTIVER KAP. 8: AWARENESS • 123 Begrebet awareness • 123 Awarenesszoner • 125 Kontakt og awareness • 128
KAP. 9: KONTAKT • 133 Før-, fuld- og efterkontakt (det interpersonelle perspektiv) • 136 Førkontakt • 136 Fuldkontakt • 137 Efterkontakt • 139
121
Kontaktfaser (det intrapersonelle perspektiv) • 140 Sansning • 141 Awareness • 141 Mobilisering • 142 Handling • 142 Kontakt • 143 Tilbagetrækning • 144 Assimilering • 144 Kontaktmønstre • 145 Konfluens: ‘at smelte sammen’ • 147 Egotisme: ‘at stå for sig selv’ • 152 Introjektion: ‘at tage ind’ • 157 Deflektion: ‘at glide af’ • 163 Projektion: ‘at vende væk fra sig selv’ • 168 Retroflektion: ‘at vende imod sig selv’ • 175 Overføring, modoverføring og projektiv identifikation • 181
KAP. 10: UDVIKLINGSZONER
185
Kernen • 186 Mestringszonen • 187 Udviklingszonen • 187 Den optimale udviklingszone • 188 Non-awarenesszonen • 189 Angstzonen • 189 Udviklingsrum • 190
KAP. 11: POLARITETER
193
Hvad er polariteter? • 194 Karpmans trekant: en treenighed uden ansvar og kontakt • 195 Offer • 195 Krænker • 196 Hjælper • 197 Dynamikker • 198 Arbejde med polariteterne i trekanten • 200 Polariteter og kontaktmønstre • 203 Arbejde med polariteter • 205
KAP. 12: MODSTAND – ENDNU EN RESSOURCE Modstand – en almindelighed • 210 At møde modstand med og uden awareness • 212 Flere niveauer af modstand • 221
209
Del 3: PRAKSIS KAP. 13: GESTALT OG DE FIRE FORHOLD
225 227
De fire forhold • 228 Ydre påvirkning • 228 Egne overbevisninger • 231 Indre oplevelser • 232 Fysiologi • 240
KAP. 14: TEKNIK OG METODE
243
Forskellige formål med teknikker • 243 Overvejelser ved anvendelse af teknikker • 244 Eksempler på teknikker • 246 Faser i gestaltarbejde • 252
KAP. 15: DIAGNOSTIK
259
Fokus på awareness • 260 Fokus på organisering i figur/grund • 262 Fokus på kontakt • 263 Kontaktmønstre som diagnosticeringsværktøj • 264 Diagnostisk oversigt og anvendelse • 264
EPILOG
267
STIKORD
271
LITTERATUR
277
Kapitel 3
GESTALTPSYKOLOGI OG GESTALTER
Dette kapitel beskæftiger sig med gestaltpsykologien, som er en vigtig del af det teoretiske felt, der danner rammen om gestalt. Som tidligere nævnt henviser ’gestalter’ til uafsluttede eller fastfrosne mønstre, og disse skitseres her ud fra en teoretisk forståelse, ligesom der gives eksempler på dem. I den forbindelse gennemgås og eksemplificeres også det overordnede begreb gestalt, så det bliver tydeligt, at det stadig – også i det ny årtusind – giver mening at betragte mennesket, psyken og de mentale processer ud fra denne helhedsorienterede optik. Kapitlet beskæftiger sig altså med den proces, vi gennemgår, når vi i dagligdagen skaber meninger og helheder, for til slut at kunne illustrere gestaltningsprocessens rolle i gestaltarbejde.
Gestaltpsykologi Oprindeligt var gestaltpsykologien en perceptionsteori, som beskrev, hvordan mennesket via oplevelser, erfaringer og sanseindtryk danner sine erkendelser og organiserer sine indtryk. Gestaltpsykologien undersøgte og beskrev, hvordan vi mennesker er underlagt fælles vilkår, når det kommer til oplevelser og erkendelser. Vi søger og finder ofte mening i selv det mest meningsløse – og dette med god grund. Det at finde en mening, også når denne er langt væk eller slet ikke eksisterer, er i virkeligheden en taktik for G E S TA LT P S Y K O L O G I O G G E S T A LT E R
51
selvbeskyttelse og overlevelse, som også handler om ikke at gå til grunde rent psykisk. Den oprindelige gestaltpsykologi påpegede også, at vi mennesker har en tendens til at genbruge mønstre fra én oplevelse til den næste. Hvis noget i vores liv i dag minder os om en hændelse, vi engang har oplevet, tilskriver vi nemt hele situationen samme betydning og samme mening som dengang. Dette handler om tryghed ved det velkendte – også selvom det velkendte forvolder smerte eller ubehag.
EKSEMPEL En far taler i telefon med sin søn. Et stykke inde i samtalen siger sønnen uden varsel: »Nå, men, far, vi ses!«, hvorefter han afbryder forbindelsen. Faren tænker straks, at der er et eller andet galt, og begynder at tænke på, om han er kommet til at sige noget forkert til sønnen. Denne indre undersøgelse hjælper dog ikke meget, idet faren ikke finder frem til nogen forklaring. For at dæmpe sin indre uro danner faren så sin egen historie, som handler om, at sønnen hellere ville ind at se tv – eller at han blev forstyrret af noget andet omkring sig. Denne hypotese giver faren ro, og hans ubehag forsvinder. Farens tidligere erfaringer med kontakt, der bliver brat afbrudt, har handlet om, at et eller andet var galt. Det gør, at farens meningsdannelse fra tidligere kommer til at ’oversætte’ situationen med sønnen til noget ubehageligt.
Når gestaltpsykologiens tidlige teorier om erkendelse kunne udvikle sig til en egentlig psykologisk teori, hænger det sammen med hele den bevægelse og udvikling, der fandt sted inden for psykologien i begyndelsen af 1900-tallet. Her havde man inden for nogle retninger en tendens til at analysere og tolke på menneskers problematikker og lidelser; man kan sige, at meget af den freudianske tænkning som omdrejningspunkt havde spørgsmålet ’hvorfor?’. Her var det altså vigtigt og interessant at finde frem til de bagvedliggende årsager til eller forklaringer på, at et menneske stod over for udfordringer, som forvoldte smerte eller frustration. Max Wertheimer, Wolfgang Köhler og Kurt Koffka, der som nævnt betragtes som grundlæggerne af gestaltpsykologien, var interesserede i, hvordan mennesker oplevede verden. De hældede altså til en mere beskrivende og betragtende del af det psykologiske felt end den populære psykoanalyse, og de brugte erkendelsesteorien som fundament for dette ståsted. Nu blev det muligt at forholde sig til den menneskelige psyke ud fra et observerende perspektiv; i 52
G E S TA LT – V E J E N T I L Ø G E T A W A R E N E S S
modsætning til psykoanalysen centreredes gestaltpsykologien om spørgsmålet ’hvordan?’. Her blev det vigtigste og mest interessante altså at undersøge, hvordan et menneske bar sig ad med at leve sit liv uden at dvæle ved forholdet mellem årsag og virkning. Den gestaltpsykologi, der blev udviklet på baggrund af tankerne fra Wertheimer, Köhler og Koffka, udgør en væsentlig del af det teoretiske grundlag i gestalt i dag. Omdrejningspunktet for den moderne gestaltteori er nemlig det faktum, at vores hjerner er designet til at skabe mening og sammenhæng, og den beskæftiger sig derfor i høj grad med, hvordan vi skaber mening, og ud fra hvilke erfaringer, vi danner sammenhænge. Et lige så væsentligt udgangspunkt for gestaltpsykologien er, at mennesket organiserer sine oplevelser i helheder. Dette gør sig gældende både i måden, vi opfatter verden på, og i måden, hvorpå vi opfatter os selv. Når vi oplever helheder, bliver den samlede oplevelse til andet og mere end summen af de enkelte dele.
EKSEMPEL Når vi hører et stykke musik, oplever vi ikke den enkelte tone som et separat fænomen. Tonerne bliver bundet sammen, og det er helheden, der bliver til musik. Hvis et stykke musik sættes to toner op, vil vi stadig kunne genkende melodien, idet den bliver til i det mønster, der opstår fra tonernes indbyrdes forhold. Samtidig bliver opfattelsen af denne sanseoplevelse til mere end blot de enkelte toner ’A’, ’B’ og ’F’, da summen af toner kommer til at udgøre et helt musikstykke, der for det enkelte menneske kan fremkalde stemninger, billeder og følelser.
Helheder tiltrækker os og giver vores liv mening og retning. Hvis vi bryder helheden, kan meningen falde fra hinanden. Tænk blot på et stykke velkendt musik og forestil dig, hvilke toner man kunne fjerne, hvis man stadig skulle kunne tillade sig at kalde melodien ved samme navn. Hver eneste tone i melodien er vigtig for helheden. Sådan er det også, hvis vi kigger på os selv ud fra samme optik. Det enkelte menneske er mere end blot dets muskler, knogler, sener og organer. Det er også mere end tanker, længsler, forestillinger, drømme og behov. Det enkelte menneske er i sin helhed ikke blot summen af alt dette, men også en del af en større helhed i kraft af kontakt, relationer, omgivelser, samfund og klima. Når vi eksempelvis er i ubalance eller stressede, kan vi føle os usammenhængende, idet vi mister opmærksomheden på dele af os selv. Dette kunne være G E S TA LT P S Y K O L O G I O G G E S T A LT E R
53
de indre kropssansninger, som vi glemmer at lytte til, eller vores sociale relationer, som vi glemmer at pleje, når vi er pressede. I praksis kan dette betyde, at vi eksempelvis kan opleve os selv som ’hoved-mennesker’, der næsten kun har fokus på det, vi skal, det vi burde, og det vi ikke nåede. Vi glemmer at have opmærksomhed på vores behov og sansninger og kommer derfor til at opleve os selv fragmenteret. Når vi har fuld awareness på vores behov, sansninger, tankeverden og omgivelser, kan vi derimod opleve os selv som en del af et større hele.
EKSPERIMENT Forestil dig et tidspunkt i dit liv, hvor du var lykkelig. Måske var du på en rejse under eksotiske himmelstrøg. Måske var du sammen med den eller de personer, som betyder mest for dig. Måske spiste du et sted, hvor maden, krydderierne og vinen ramte plet på dine smagsløg. Reflekter over, hvad det var, der gjorde oplevelsen fuldendt. Var det den kulinariske oplevelse, var det dit gode humør, var det de smukke omgivelser eller de mennesker, du var sammen med, der gjorde, at du husker det øjeblik som lykkeligt? Eller var det kombinationen af de enkelte dele, der gik op i en højere enhed?
Det er hensigtsmæssigt at følge gestaltpsykologiens helhedstankegang, når vi skal forstå vores opfattelse af os selv og vores væren i verden. Der er ikke meget mening i at prøve at afsondre sine tanker fra sig selv ved at sige: »Gid jeg ikke havde alle de tanker!« eller følelserne ved at tænke: »Hvis bare jeg ikke følte mig så trist hele tiden …«. Vi er jo helheder bestående af netop tanker, følelser, kropssansninger osv., der påvirkes af sanseindtryk udefra. I stedet for at forsøge at fjerne visse tanker eller undgå visse følelser handler det altså mere om at undersøge og skabe awareness om dem: »Hvilken betydning har mine følelser – hvad gør jeg med mine tanker?«. Gestaltpsykologiens væsentligste bidrag til det psykoterapeutiske og senere coachende felt var altså, at mennesket må opfattes som en helhed – og støttes i denne opfattelse af sig selv. I terapien er der mange eksempler på ahaoplevelser, hvor klienter pludselig siger: »Ja, vreden er jo en del af mig!« eller »men det er jo mig selv, der glemmer at trække vejret, når jeg bliver presset«. Mange integrerende processer handler således om at tage ansvar og ejerskab for sig selv og sin krop, sine følelser, sansninger og tanker. At blive et helt menneske.
54
G E S TA LT – V E J E N T I L Ø G E T A W A R E N E S S
Gestalter Ordet ’gestalt’ kommer som tidligere nævnt fra tysk og betyder form, figur eller helhed. Den mængde af sanseindtryk, vi hele tiden bliver påvirket af både indefra og udefra, ville oversvømme os som et kaotisk hav, hvis ikke vi sorterede i dem og dannede mening. Langt det meste af tiden foregår disse sorteringsprocesser autonomt og uden vores opmærksomhed. Vi sorterer og prioriterer, vi filtrerer og vælger fra, og vi samler vores indtryk i helheder – gestalter – der skaber ro, mening og sammenhæng. Tænk bare på, hvor hurtigt nogle lysende stjerner på nattehimlen bliver til mønstre og stjernebilleder. Eller hvordan tilsyneladende tilfældige og uformelige skyer pludselig forestiller velkendte dyr. Måske har du prøvet at ligge og stirre op i et træloft og har fundet knaster, der danner figurer, mønstre eller linjer? Det er fællesmenneskeligt at organisere oplevelser og indtryk i meningsfulde sammenhænge. Derimod er det meget individuelt, hvordan denne proces foregår. Gestaltningsprocessen eller meningstilskrivelsen er i høj grad påvirket af vores tidligere erfaringer. Derfor kan to personer selvsagt også have vidt forskellige opfattelser af eksempelvis et billede, et stykke musik, en stemning eller enhver anden oplevelse.
G E S TA LT P S Y K O L O G I O G G E S T A LT E R
55
EKSPERIMENT Sæt dig i en gruppe sammen med 4-6 personer og sig følgende udsagn højt – med trykket lagt på de fremhævede ord: - JEG siger ikke, at du har et attitude-problem. - Jeg SIGER ikke, at du har et attitude-problem. - Jeg siger ikke, at DU har et attitude-problem. - Jeg siger ikke, at du har ET attitude-problem. - Jeg siger ikke, at du har et ATTITUDE-problem. Del med hinanden, hvordan I hver især forstår og tolker udsagnene.
Konfliktsituationer er ofte kendetegnet ved, at de implicerede personer kan have vidt forskellige oplevelser og tolkninger af den samme hændelse. Vores perceptions- og organiseringsproces er i høj grad baseret på vores viden, historie og tidligere erfaringer.
EKSEMPEL Susan og Steven har været gift i otte år og kender hinanden ret godt. Alligevel sker det, at de kan misforstå hinanden i hverdagen. Et eksempel er, at Susan en dag kommer hjem fra arbejde og spørger: »Har du taget kød ud af fryseren?«. Steven går straks i gang med at tænke en masse konkluderende tanker, som handler om ikke at være god nok, ikke at have gjort som forventet osv. Stevens indre meningstilskrivelse har at gøre med bebrejdelser. Susan har imidlertid sin opmærksomhed på noget rent praktisk. Hun er blot interesseret i at vide, om de er nødt til at købe ind til middagen.
Når vi danner mening eller helheder, sker det ud fra vores tidligere erfaringer. Vi har en bagvedliggende grund til at handle, tænke og reagere, som vi gør. Det er derfor også interessant at kigge på gestalter eller mønstre hos det enkelte menneske, idet disse kan have afgørende betydning for, hvordan vi lever vores liv og i hvor høj grad, vi lever det i overensstemmelse med vores inderste værdier, ønsker og behov. Som tidligere nævnt foregår meget af vores gestaltningsproces uden særlig meget bevidsthed eller opmærksomhed. Dette er ingen hindring, når blot vi danner gestalter, der er hensigtsmæssige for os. Det sker for eksempel med barnet, der ser, at mor smiler til det, og med det samme oversætter dette til: »Mor elsker mig!«. Det er straks mere problematisk, hvis vores gestalter bliver uhensigtsmæssige for os. Det sker, når vi danner mønstre eller konklusioner,
56
G E S TA LT – V E J E N T I L Ø G E T A W A R E N E S S
som ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden, men som bare minder os om noget, vi tidligere har oplevet og derfor lagret som en erfaring. Det kunne for eksempel være medarbejderen, der hører, at chefen er lidt kort for hovedet, og med det samme oversætter dette til: »Han synes sikkert ikke, at jeg gør mit arbejde godt nok. Nu venter han nok bare på muligheden for at kunne fyre mig …«. I sådanne tilfælde kan vores gestaltningsproces give os unødige bekymringer, som har tendens til at opsluge eller binde vores energi.
EKSEMPEL Kirsten og Laila sidder til møde med deres arbejdsgruppe. De er nået til et sted i dagsordenen, hvor en ny projektgruppe skal drøftes. En person fra udvalget kommer med et kort oplæg om opgaver, ansvar osv., og herefter opstår der stilhed omkring bordet. Kirsten forestiller sig, at folk fordøjer oplægget, og at den enkelte reflekterer over sin egen eventuelle deltagelse i projektgruppen. Hun får tid til at tænke og kan på den måde også selv nå at smage på ideen. Kirsten sætter pris på denne pause. Laila bryder sig derimod ikke om pinlig tavshed. Hun finder stilheden larmende og er sikker på, at de manglende ord betyder dårlig stemning. Hun kan ikke tænke helt klart og bryder hurtigt ud af stilheden. Laila tager rollen som tovholder i den ny projektgruppe.
Figur og grund Hver eneste gang vi skaber mening eller sammenhæng, foretager vi også en organisering af alle input. Vigtige data bliver tegnet op og fremstår tydeligt, mens andre glider bagud i utydeligheden og bliver til en del af baggrunden.
EKSEMPEL Du sidder på dit arbejde og kan ikke rigtigt samle dig om dagens opgaver. I dine tanker vender du hele tiden tilbage til den kedelige begyndelse på dagen, hvor du og din partner vrissede ad hinanden. Pludselig modtager du en sms: »Jeg er ked af den måde, vi kom ud ad døren på i morges – glæder mig til at tale om det, når vi kommer hjem«. Du lader konflikten glide i baggrunden og kan nu fokusere på dit arbejde.
Hvad vi lader træde frem som figur, er ofte styret af et uopfyldt behov. Et eksempel på dette kan være en reception, hvor den første figur sandsynligvis vil handle om at finde nogen, du kender. Imens denne søgen finder sted, træder
G E S TA LT P S Y K O L O G I O G G E S T A LT E R
57