Geoforum 244 - Maj

TEMA Kultur og fritid

GEOFORUM

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31

1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Trykkeri

KLS PurePrint A/S

Oplag: 1.250

Forsideillustration

Koncertstemning ved Smukfest

Foto: Theis Poulsen

AKTIVITETER I GEOFORUM

Kommende

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

LEDER

Geodata i kulturen og fritidslivet

AF JENS GOTTLIEB, GEOFORUMS BESTYRELSE

De seneste år har vi danskere søgt mere ud i landet, på kryds og tværs, end tidligere. Vi har alle forskellige ønsker og behov for at søge ud. Det kan være, at vi vil lære om vores lands historie og kulturarv, tage på musikfestival, dyrke friluftslivet aktivt til lands og til vands eller bare nyde freden og stilheden. Vi søger og bruger de rekreative værdier og muligheder, som findes rundt om i landet.

I takt med, at vi søger ud i landskabet og ind i byrummet, er behovet for at finde de gode, spændende og måske lidt ukendte steder øget. Hvor er der et spændende kulturlandskab, hvor blev der kastet våben ned under besættelsen, hvor er der nogle smukke kajakruter langs kysten, hvor er der godt badevand, hvor kan jeg spille golf eller cykle på mountainbike, og hvordan finder jeg rundt på min musikfestival? Det er der heldigvis gode folk, som har sørget for, at vi kan finde.

I dette temanummer af GEOFORUM dykker vi ned i nogle af de data, der ligger til grund for historien, arkæologien, kulturlivet og friluftslivet, og i de tjenester, der udstiller data. Både offentlige og private virksomheder og civilsamfundsorganisationer indsamler, bearbejder og udstiller data om kultur og fritid. I mange tilfælde sker det i et samarbejde på tværs af virksomheder og organisationer.

Det, der kendetegner mange af disse data, er, at de bygger på idéen og tanken om frie og åbne data. Når data deles og bruges frit, og når de fx sammenstilles med andre data, så skaber det værdi og nytte langt ud over hvad, data måske oprindelig var tiltænkt. Typisk er det offentlige institutioner og virksomheder, der skaber og vedligeholder data på en standardiseret måde. Nogle af disse data har en

Temanummer

Med dette temanummer af GEOFORUM vender vi blikket mod anvendelse af GIS- og geodata på kultur- og fritidsområdet. Vi har fundet en række gode eksempler på overbliksdannelse for og formidling til borgerne, turisterne, idrætsudøverne, de historie- og arkæologiinteresserede, kulturelskerne, koncertgæsterne, friluftsfolket og mange andre,

høj grad af troværdighed og betragtes som autoritative. Men også privatpersoner bidrager med data til fri og åben brug.

Der er derfor behov for frie, åbne og troværdige geodata til lands og til vands, så idérige og initiativrige personer og virksomheder kan udvikle og tilbyde innovative og brugervenlige løsninger til udstilling og visning af data gennem bl.a. API´er og webtjenester.

Det er fx innovativt at koble geodata sammen med IoT-sensordata, for så bliver de ofte statiske geodata til dynamiske realtidsdata, der kan benyttes on-the-fly Ved at monitorere aktiviteter og adfærdsmønstre over tid kan sensordata fx bruges til flowoptimering på steder, som er meget populære og velbesøgte.

Ved at registrere og kortlægge fortidsminder og arkæologiske fund sikrer vi ikke blot, at disse beskyttes gennem museumsloven, men også, at de kan benyttes til læring og formidling.

Vores frie og åbne data er med til at skabe en lige adgang for alle til kultur- og friluftslivet. Kulturen, naturen og friluftslivet bidrager med herlighedsværdier, rekreative værdier, livskvalitet og læring, og det er en del af vores demokratiske samfund og den demokratiske dannelse, at alle har mulighed for at komme ud at være aktiv og at lære om vores historie, kulturarv og kulturmiljøer, samt at dyrke friluftslivet.

Jeg håber, at du vil blive inspireret af at læse artiklerne, og måske kan du selv komme på nye idéer til anvendelse af data inden for kultur og fritid.

God fornøjelse med bladet og artiklerne!

der får glæde af Danmarks mange kulturelle og fritids mæssige geodata.

Næste temanummer bliver til juni om internationale tendenser. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Om kulturmiljøer

Formentlig ved blot ansatte i en kommunes planafdeling eller på et kulturhistorisk museum, hvad et kulturmiljø er. Den officielle definition er: ”Et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige udvikling”. Det åbner for mange fortolkninger, afhængig af ens udgangspunkt.

Grundlæggende er begrebet indført af Svend Auken i planlovgivningen i 1994 som et kulturelt, humanistisk miljøbegreb ved siden af de mere kendte som forureningsbekæmpelse (den blå linje) og beskyttelse af flora og fauna (den grønne linje).

I forvejen havde og har fortidsminder gennem flere årtier været beskyttet, mens de nyere menneskabte værdier i kulturlandskabet generelt ikke har nydt beskyttelse, medmindre der var tale om bygningsfredninger – eller deciderede naturarealer. Det er således at opfatte som de mere bløde værdiers beskyttelse, som skulle ske

gennem udpegninger i plansystemet, dengang i amternes regionplaner (kun det åbne land); i dag i kommunernes kommuneplaner.

Kulturmiljøer længe undervejs

Det har taget lang tid at implementere kulturmiljøer – og det er ikke mange som, der er blevet taget skridtet videre for, dvs. at lave en (bevarende) lokalplan for. En statusundersøgelse, som Morten Stenak og jeg lavede i 2020, viste, at ni kommuner stadig ikke havde udpeget kulturmiljøer (eller i hvert fald ikke indberettet til plan.dk). Samtidig viste analysen, at kulturmiljø opfattes meget forskelligt.

Figur 1: Minoreret (formindret) sognekort tegnet i år 1844, men med udskiftningstidens landskab. Det viser landsbyen Grumstrup med de tilbageblevne gårde samt udflyttede gårde i stjernefiguren.

GØR FME TIL DIN

DATAVÆRKTØJSKNUSER

FME (Feature Manipulation Engine) er en enhver datamanagers drømmeredskab. Det er er værktøjet, der understøtter og sikrer den gode datakonvertering, og i det format, som I ønsker. Dataarkitektur og -struktur handler om, hvad og hvordan du vil arbejde med data - og ikke mindst, hvordan du vil foretage koblinger af data. Via Swecos FME kurser bliver du i stand til at automatisere processer og får kendskab til vigtige komponenter og funktionaliteter i FME.

De praktiske øvelser på kurserne bevirker, at du får en dybere og mere gedigen forståelse af FME og dets mange anvendelsesmuligheder. Kurserne er ydermere opbygget sådan, at du får mulighed for at få stillet din spørgelyst, og dermed bliver klædt fagligt på til at forstå det teoretisk såvel praktiske stof. Du sikres det faglige kompetenceløft til at kunne løse dine fremtidige arbejdsopgaver.

Vi lover, at der er god fremdrift og høj faglighed på samtlige kurser - og det bliver ikke kedeligt.

Vi udbyder følgende kurser - læs mere på https://www.sweco.dk/ydelser/digitale-loesninger/kurser/

• FME Desktop Basic

• FME Desktop Advanced

• FME Server Authoring

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

Typemæssigt går de velkendte kulturmiljøer igen: landsbyer og hovedgårde, som formentlig går tilbage til amternes udpegninger. De skal selvfølgelig fremhæves, da de kan være sårbare og henviser til det ældre lag i kulturlandskabet, der som regel går tilbage til middelalderen. Men der er jo sket meget i samfundet og kulturlandskabet siden dyrkningsfællesskabernes tid, idet velfærdssamfundet i dag har afløst industrisamfundet. Det burde afspejle sig i kommunernes udpegninger –selvfølgelig tilpasset de lokale særpræg.

Problemstillinger for udpegningerne

Der optræder tre typer af fejl i udpegningerne, som går igen hos mange kommuner: udpegninger af fortidsminder, udpegning af kirkeomgivelser samt for snævert afgrænsede kulturmiljøer.

Fortidsminder er som omtalt beskyttet pr. definition, nu gennem museumsloven, og har her den mest vidtgående beskyttelse med en zone om flere af elementerne. De behøver således ikke beskyttelse gennem udpegning til et kulturmiljø.

En fejl er det også at udpege kirkeomgivelser som kulturmiljøer, idet de har deres eget ”lag”, som går tilbage til de såkaldte Provst Exner-fredninger fra 1960’erne og skal sikre kirkeomgivelser mod skæmmende byggeri – men har heller ikke så meget med kulturmiljø at gøre.

En tredje lidt mere problematisk fejl er afgrænsningsproblematikken. Typisk kommer den i landsbyer, hvor kun selve landsbykernen med bebyggelsen er udpeget. For at kunne forstå og formidle et landsbykulturmiljø er det nødvendigt at medtænke hele landsbyejerlavet. Det har været det funktionelle grundlag for bebyggelsen med alle dens ressourcer af agerjord, eng, skov, tørvemose mv.

En landsby defineres i historisk forstand som en bebyggelse på minimum tre gårde, der indgik i et dyrkningsfællesskab. Ved udskiftningen omkring år 1800 blev dyrkningsfællesskaber opløst, og jorden nyfordelt. Men al jorden i ejerlavet relaterer sandsynligvis stadig til et matrikelnummer tilhørende en af gårdene (eller husene), og tilsvarende gør de alternative ressourcer (naturarealer). Mener man ikke, at hele ejerlavet kan udpeges som kulturmiljø, skal bebyggelsen i kernen principielt heller ikke udpeges.

Spredning til andre kulturmiljøer

En anden problematik er spredningen til andre typer af kulturmiljøer – særligt de, som tilhører industrieller velfærdssamfundet. Oplagte er her fabriksmiljøer. De bør omfatte de arealer, som rummer

bygningsanlæg og andre arealer, som har hørt eller hører til virksomheden, som fx oplagsplads. Der kan også være en særlig infrastruktur, der knytter sig til anlægget som jernbanespor – den vil nok skulle høre til et infrastrukturtema, men kan måske også knyttes til det industrielle miljø. Ligeledes kan der være arbejderboliger, som knytter sig til fabrikken.

Velfærdssamfundets kulturmiljøer kan også udpeges. Der kan være tale om parcelhuskvarterer, etagebyggeri, sommerhusområder mv. Der knytter sig særlige problematikker til denne type kulturmiljøer. Dels er de som regel stadig i funktion, og dels er de som regel velbevarede, fordi de ikke har nået at undergå de store ændringer. Hvilke skal så udpeges?

Hvad så med kulturmiljøudpegning?

Hvad skal eller kan der så ske med udpegede kulturmiljøer? I plansystemet kan de være med til at forhindre nye bebyggelser eller anlæg, der vil ødelægge den eksisterende bebyggelsesstruktur. Det forudsætter dog en relativ præcis beskrivelse af sårbarheden i den eksisterende struktur, og hvor man kan tillade nye anlæg af en karakter, som ikke bryder med de eksisterende værdier. Kulturmiljøudpegning er jo ingen fredning og kan ikke påberåbe sig umiddelbar økonomisk støtte til vedligehold eller ombygning.

Et andet formål kan være formidling af kulturmiljøer, som de ansvarlige (kommune, museum) finder interessant. De kan være med til at sætte fokus på historien i det lokale landskab. Meget få institutioner har udbygget denne funktionalitet, således at man på ture ud i landskabet kan søge information.

Eksempler på kulturmiljøer

Landsbyen Grumstrup (Horsens Kommune)

Den store landsby i Vedslet sogn omtales første gang i 1353, og navnet er sammensat af fornavnet Grummi og -torp-endelsen, som betyder en udflytterlandsby. Landsbyens ejerlav strakte sig fra engene ved Gjesing Å mod nord til højdedragene ved Hovedskov mod syd, se figur 1.4

Figur 2: Dronefoto over landsbykernen med udsigt over marker og enge mod nord.

Tilmeld dig forårets største GIS-konference

9. - 10. MAJ ODENSE

Der er stadig et par ledige pladser tilbage til forårets store GIS-konference. Programmet er spækfyldt med interessante indlæg fra kunder, samarbejdspartnere samt eksperter både fra Esri og Geoinfo. Der vil være faglige debatter og en paneldiskussion, der dykker ned i teknologiens rolle i den grønne omstilling.

Kom hjem med masser af ny viden og inspiration til dit arbejde. Se eksempler på indslag:

DIGITAL TWINS FOR SUSTAINABLE DEVELOPMENT

Micah Callough, Technical Director, AEC & Environmental Consulting, Esri kommer og fortæller om hvordan digitale tvillinger kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling.

NYT PÅ ArcGIS ENTERPRISE

Geoinfo præsenterer sammen med Esri de vigtigste nyheder i de seneste versioner af ArcGIS Enterprise.

PANELDEBAT

Hvordan kan teknologien spille en endnu større rolle i den grønne omstilling ift. vedvarende energi, klima og natur?

SIKKER SYSTEMDRIFT

SKÆNKER SUPERSØVN

Statens Serum Institut fortæller om at arbejde parallelt med et udviklings-, test- og produktionssystem.

Mød vores udstillere:

I REALLY CAN’T TELL IF THIS IS CRAZY OR GENIUS!

Kom selv og vurder, når Ørsted fortæller om deres globale GIS-platform.

VEDVARENDE ENERGI OG GIS ER EN DRØMMEMATCH!

Eurowind Energy foræller om anvendelse og potentiale af GIS indenfor vedvarende energi.

Det er således et meget stort ejerlav, hvor de 21 gårde (1688) kunne udfolde et traditionelt trevangsbrug. Det blev opløst ved udskiftningen i 1779, hvorefter flere gårde flyttede ud i det stjerneudskiftede ejerlav for at få en bedre jordarrondering. Det forstærkedes efter en større brand i 1784.

Bebyggelsen i dagens landsby bærer fortsat et klart landsbypræg med gårde langs det T-formede vejnet gennem byen, se figur 2. Men der er fyldt ud med en del huse langs bygaden, ligesom der er kommet flere parcelhuskvarterer (=nye kulturmiljøer) til både ved Aarhus-Horsens landevejen (mod øst) samt i umiddelbar tilknytning til landsbyen mod nordøst.

Landsbyen har mange historiske træk bevaret, men bygningsmassen og landsbypræget er nok for forandret til, at den vil blive udpeget af kommunen. Men det historiske udtryk i dagens landskab lever op til definitionen: ”… ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige udvikling”. Så i det mindste lokalt kan landsbyen bryste sig af sin historie.

Sommerhuse – Hasmark

I 1926 opførtes ved Hasmark Strand på Nordfyn det første sommerhus på lejet grund tilhørende en gårdmand i landsbyen Hasmark. De første lejere var arbejdere fra Odense, som søgte et fristed ved kysten væk fra storbyens fabrikslarm.

De første sommerhuse var primitive og opført af brædder fra kasser til transport af motorer til Odense Stålskibsværft eller Kamgarnsspinderiet.

ikke ved kulturmiljøets status, men føjer blot flere kronologiske lag til.

Der er næppe nogle af de første huse bevaret. De første huse lå næsten helt ude i vandkanten, og siden er der bygget både mere langs kysten (i alt ca. 4 km.) og bagved kysten, se figur 3 og 4. Her er også anlagt en større campingplads, som reelt har afløst nogle hoteller.

De to eksempler viser, at der er stort potentiale i at udnytte forskellige lag af historiske kort i GIS-programmer til både at analysere det historiske kulturlandskab og til at formidle det. Spørgsmålet er blot hvem, der organiserer en sådan formidling.

Læs mere i bogen: Hvad er et kulturmiljø? (Per Grau Møller, 2022, www.Ubirex.dk).

Figur 3: DTK 25 med afgrænsning af kulturmiljøet (2022). Der er planer om en udvidelse af det bebyggede område. Det ændrer

Figur 4: Dronefoto over den midterste del af sommerhuskolonien ved Hasmark Strand – med campingpladsen nederst til højre. Fotoet kigger mod sydøst og viser indsejlingen til Odense Fjord.

Bæredygtig understøttelse af bevægelsesvaner og datas rolle

Danskerne søger i stigende grad mod naturen. Det så vi allerede før Corona, men nedlukningen af vores indendørs motions- og samlingssteder virkede som en fremkaldervæske på denne udvikling. Efter Corona er tendensen ikke aftaget, og i dag er naturen danskernes foretrukne fritidsarena. Hvordan understøtter vi bedst den positive udvikling, og hvordan spiller data en afgørende rolle i forhold til at give overblik og adgang?

I dag er naturen den største arena for danskernes fritids- og idrætsudfoldelse, se figur 1. Udviklingen er godt for den enkelte, men det er også godt for samfundet. Bevægelse i naturen fremfor i bygninger betyder mindre CO2-udledning. Det kræver færre anlægsinvesteringer, og adgang til bevægelse i naturen er på mange parametre godt for folkesundheden.

Adgang til bevægelse i naturen

Hvis vi skal fastholde udviklingen, skal vores tilgang til understøttende faciliteter for borgernes idræts- og bevægelsesvaner ændres.

Generelt har det kommunale tilbud inden for idræt- og fritidsaktiviteter primært haft fokus på ejendomsniveauet i form af idrætshallen, svømmehallen, fodboldbanen, mm. Håndteringen af faciliteter har været med et fokus på anlægsforhold og drift. Groft forenklet er fx opgraderinger af stistykker med forskellige nedslag af selvtræning ofte blot blevet håndteret som et tillæg til det eksisterende stisystem i de enkelte kommuner. Driften har så været varetaget som en del af den samlede stipleje i Vej og Park, men uden særlige overvejelser om, hvordan driften af denne nye (bevægelses)facilitet skulle understøtte kultur-, fritids- og idrætsambitionerne i kommunen.

Men et er de fysiske anlæg og driften af disse. Et andet er, hvordan vi udnytter de store potentialer, friluftsområdet allerede indeholder. Ikke blot for den enkeltes løbetur eller familiens søndagsgåtur, men også i krydsfeltet mellem fx lille Najas

børn og voksne til spørgsmålet: ”Hvor har du dyrket din(e) aktivitet(er)”? Som det ses af grafen, foretrækker teenagere og voksne i høj grad naturen. Kilden er en undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut om danskernes brug af faciliteter og stedet til idræt

fodboldtræning og far Oles muligheder for at tage en gå-, løbe- eller træningstur i den nærliggende (by)natur i ventetiden, se figur 2.

Ved at stille gode og brugbare data til rådighed åbnes nye mulighedsrum: Man kunne forestille sig, at der i naturen sidder en QR-kode, så Ole bliver inspireret til at løbe en tur, mens Naja træner fodbold – eller at fodboldklubben via de tilgængelige data og kort bliver inspireret til at sende hele forældreflokke på fællesture.

En af de helt store udfordringer i denne sammenhæng er formidlingen af mulighederne til borgere. Og denne formidling kræver data.

AF JAKOB LUDVIGSEN OG LINE HVINGEL, KOMMUNERNES LANDSFORENING

Figur 1: Grafen viser svarfordelingen blandt

Digital understøttelse af fritids- og idrætsudfoldelse i naturen

Ligesom på mange andre fagområder oplever vi, at når et ønske opstår om digitalt plangrundlag, så eksisterer der faktisk allerede rigtig mange relevante data. Ofte skal disse dog ses i en ny sammenhæng for at kunne leve op til behovet om et nyt samlet planlægningsgrundlag – i dette tilfælde inden for idræts- og fritidsområdet. To af de store spillere er databaserne: Facilitetsdatabasen og Geografiske fagdata i GeoDanmark (GeoFA). Facilitetsdatabasen drives af Idrættens Analyseinstitut og Lokale og Anlægsfonden, der er ansvarlige for indsamling af data, drift og vedligeholdelse.

Facilitetsdatabasen er landsdækkende og omfatter pt. cirka 12.000 private, offentligt ejede og selvejende faciliteter inden for 24 facilitetstyper. Hertil

kommer en registrering af en række underkategorier samt baner, bassiner, golfhuller, mv. Facilitetsdatabasen tilbyder kortvisning, så tjenesten kan benyttes til at se, hvor der ligger faciliteter, se figur 3. Hovedformålet med databasen har hidtil været at bidrage med nøgletal, fx i form af: Hvilke kommuner har hvilke dækninger af fodboldbaner, og hvor mange privatejede fitnesscentre er der på landsplan? Data kan benyttes online eller downloades som Excel.

Geografiske Fagdata i GeoDanmark (GeoFA) drives af GeoDanmark og er dermed et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og kommunerne gennem Kommunernes

Landsforening (KL). Registreringen på idræts- og

i

fritidsområdet

GeoFA kan foretages i hele landet, men er frivillig, og omfatter pt. cirka 16.700 facilite-

Figur 2: Rudersdalruten løber lige forbi Rundforbi Stadion. Med rutens mange aktivitetsoaser, se: https://oplev.rudersdal.dk/temaer/ aktivitetsoaserne, er der en oplagt mulighed for synergi mellem traditionelt fokus på idrætsudøvelse og den nye bevægelses- og fritidsarena, nemlig naturen.

Figur 3: Eksempel fra Facilitetsdatabasen. Kortet viser registrerede golfbaner, og som det ses til højre, er formålet med løsningen i høj grad at levere statistik og overblik til brug for fx ledelsesinformation.

ter inden for 110 facilitetstyper, samt over 50.000 km ruteforløb inden for 15 kategorier.

Data udstilles i online kort og kan anvendes direkte i GIS eller downloades i diverse formater, se figur 4. Hovedformålet med databasen er at tilbyde en ensartet måde at registrere data på tværs af kommunegrænser samt at udstille disse data. Således kan både myndigheder, virksomheder og privatpersoner tilgå data og anvende disse i egne eller kommercielle produkter.

Hertil kommer et hav af små datasæt, som kan være skabt ifm. projekter eller i foreninger, samt andet data fra lokalt til regionalt niveau. Det kunne have sit afsæt i datasæt, som har ligget i lokale skuffer eller på hjemmesider, der hidtil ikke har været tilgængelige for andre. Eller det kunne dreje sig om lokale kommunale data, som alene har levet i kommunale systemer, hvorfra data ikke deles.

Datafællesskab på idræts- og fritidsområdet Som plangrundlag er der ingen tvivl om, at digitale data spiller en stor rolle. Data kan understøtte et vidensbaseret grundlag fremfor synsninger og holdninger. Når data fra forskellige områder (geografiske og/eller faglige) sættes sammen, opstår der ofte ny viden og dermed nye udviklingsmuligheder.

Som en naturlig følge af vores tilgang til at arbejde med Grunddata, mener vi også, at fagdata i det omfang, det er muligt, skal deles og stå til rådighed for en bred anvendelse lige fra myndigheder, over virksomheder og til borgere, foreninger og interesseorganisationer.

I Danmark har vi rigtig mange digitale data, men i

takt med, at nye anvendelsesområder opstår, er det vigtigt, at vi grundlæggende arbejder på at anvende og berige fællesoffentlige datakilder, samt at disse er godt beskrevet og dokumenteret. Merværdien opstår, når data er tilgængelige i standardiserede formater og gennem standardiserede snitflader, så data kan indgå i diverse løsninger.

Ofte vil det ikke være nødvendigt at samle data i nye store databaser, men det vil være nødvendigt at sikre, at de relevante data kan sættes sammen og ikke har ufornuftige overlap. I det konkrete tilfælde er nævnt Facilitetsdatabasen og GeoFA, men der vil være andre data, der kunne være interessante at inddrage i plangrundlaget, fx databasen for Danske Stednavne. For at få dette dataøkosystem op at køre vil det være nødvendigt at kigge på overlap mellem data. Fx registreres golfbaner, friluftsbade, idrætsanlæg samt attraktioner som seværdigheder, fortidsminder og søer i flere af registrene. Det skal undersøges, om data kan sikres en bedre fuldstændighed gennem dataflow mellem registrene. Endelig vil det være optimalt med en tydelig anbefaling til eller aftale om hvor og hvordan, data vedligeholdes, så data i praksis kun opdateres én gang ét sted. Det handler om at få opbygget et datafællesskab på idræts- og fritidsområdet.

Vi ser et kæmpe potentiale i, at fag-faglighed og GIS­afdelinger fi nder sammen på dette fagom råde – og dels snakker forvaltningsbehov, dels arbejder med at skabe data. KL indgår gerne i dialog om dataregistrenes rolle og samspil, som skal fungere for at få det fulde udbytte af data, ligesom vi ser behovet for at understøtte kom munikation mod ledelsen for, at medar bejdere kan få det fornødne arbejdsrum til opgaven.

Figur 4: Eksempel fra GeoFA. På kortet vises alle registrerede faciliteter i et givet område. Som det ses af eksemplet, indeholder GeoFA også registrering af golfbaner.

Smukfest på kortet

Smukfest, også kendt som Skanderborg Festival, er en dansk musikfestival, som afholdes hver sommer i anden weekend af august i Skanderborg. Når skovfredning og udvikling af festivalen skal gå op i en højere enhed, er der brug for et godt overblik i GIS.

Fra gammel tid havde Skanderborg Kommune og Skanderborg Festival (nu Smukfest) en aftale om, at kommunen stod for kort til festivalen. Det var primært trafikkort og nogle få temaer i skoven. Kommunen og Smukfest havde omkring 2014 en debat om hvilke arealer, der måtte benyttes under Smukfest, og hvilke arealer, der skulle fredes, så underskoven kunne gro op. Alle vil jo meget gerne bevare skoven, men også give Smukfest mulighed for at udvikle sig. Derfor blev det besluttet, at kommunen skulle skaffe et overblik over, hvad de enkelte arealer i skoven blev brugt til.

En hurtig opmåling

Desværre var der meget dårlig erfaring med GPS-opmåling i skoven, og der var meget kort tid til opmålingen. Heldigvis var kravet til nøjagtighed ikke stort, så på få feltdage blev alle ”festivalbygninger” indtegnet på papirkort, som hurtigt blev digitaliseret. Værktøj: øjemål og skridt!

Jeg skiftede job i sommeren 2016 fra Skanderborg Kommune til Favrskov Kommune, og blev med det samme indfanget som frivillig ”smukkortlægger”. De efterfølgende år vedligeholdt jeg som frivillig

sammen med de kommunale GIS-folk opmålingen, så ændringer løbende blev indtegnet.

Behov for en GIS-løsning Efter 2016 overvejede Smukfest at drive sit eget GIS for at få mere frihed og for hurtigere og lettere at kunne ajourføre data og udstille nye lag til internt brug. Det ville dog være en ret stor investering næsten uanset hvilket system, man valgte. Geoinfo vendte dog senere tilbage i efteråret 2019 med et tilbud, hvor Smukfest fik adgang på særlige NGO-vilkår. Samtidig var det samme system, som Roskilde Festival benytter, så der var mulighed for en del erfaringsudveksling.

Ligesom vi begyndte på arbejdet, så fik situationen med Coronavirus lukket landet ned. Nu var der naturligvis tid til frivilligt arbejde, men alt skulle ligge helt stille, hvis det offentlige skulle dække hjemsendelser mv. Det er også ret svært at få frivillige til at arbejde for en festivalbillet, når den er aflyst.

Så først i efteråret 2021 kom vi i gang igen. Heldigvis lå der ikke en forventning om at være

AF CLAUS MOESTRUP, SMUKKORTLÆGGER

Foto: Smukfest, Martin Gorritzen

i fuld drift i 2022 – blot med et ønske om lidt mere, end Skanderborgs webkort tilbød. Det var mest for, at organisationen kunne lære lidt om de nye muligheder i eget GIS. Systemet bag SmukGIS er ESRI’s ArcGIS, og bemandingen var i opstarten blot tre mand for at undgå alt for mange møder. Det fungerer jo også fint i mange kommuner, men når vi er frivillige, så bliver det let lidt for sårbart. Så jeg havde i 2022 et lidt hårdt forår med en masse ”smukt arbejde”.

Rigeligt med ønsker, behov og idéer Nok skulle der ikke være fuld drift i 2022, men der var ikke mangler på hverken ønsker, behov eller idéer. Til gengæld kom de mange idéer løbende og fra folk, der ikke lige havde det, som deres hovedopgave, så udviklingsønskerne var meget sjældent velbeskrevne – det er vist alligevel ikke så sjældent. Tidsfristerne var ofte også lige så ringe: “Hvad kan du have klar i morgen?” Glæden ved selv små forbedringer var dog heldigvis tilsvarende meget stor.

Hvad har vi så?

Vi har nu ESRI’s ArcGIS med en stor bunke data lagret i en database. Langt de fleste data udstilles til et WebGIS med redigeringsmulighed. Grundet årets begrænsede ressourcer er der blot kørt med en hovedprofil og som test har vi en tilsvarende profil, men med mindre redigeringsmulighed. I 2023 er vi så begyndt på nye profiler med et smalt udvalg af data til en særlig målgruppe.

Længe før den store start, så har vi ca. 60 lag –samlet set ca. 3.000 punkter, 2.000 linjer og 5.100 fl ader. Det er data om alt muligt forskel­

ligt, herunder trafi kskilte, hegn, bygninger, toiletter, aff aldscontainere, lysmaster og nedgravede øl-forsyningsledninger. Nu handler det ikke bare om at skaff e overblik over hvad, der er hvor, men i høj grad også om at sætte geometri på stakkevis af regneark og få dem vedligeholdt dette ene sted. Vi håber også på, at vi kan slippe af med alt for meget tegningsmateriale, der tidligere er indtegnet i “mindre kortegnede” programmer. Nu forbliver hele processen i hoveddatabasen. Indlæsningen er tidskrævende og giver i perioder usikkerhed om hvad, der er planen.

Hvad bruges data ellers til?

Data udstilles til andre systemer, som Smukfest selv benytter, og til eksterne “kunder”. Dataudstilling foregår mest via WFS/WMS, men enkelte har været tunge at danse med og vil kun have faste udtræk. De kan “naturligvis” godt leve med, at data ikke er ajourførte, men få uger efter den besked, så skal de alligevel – som forventet – have et frisk udtræk, da meget jo har ændret sig. De faste udtræk gør det svært at sikre, at alle kigger på de samme data. Jeg håber virkelig at alle programmerne næste år kan bruge en WFS- eller RESTservice, for det vil jo give mig mere tid til at planlægge hvilke smukke musikoplevelser, jeg skal have under festivalen.

En fordel ved at være smukkortlægger er, at man altid ved, hvor alt er, og hvordan man hurtigst kommer til det næste mål, samt hvor man tit står bedst ved koncertoplevelserne. Ellers har man jo også adgangen direkte til det gode system, der kan vise al information.

Foto: Smukfest, Kim Daugaard

Kajak i Naturpark

Lillebælt – hvordan viser vi data på havet?

En yndet fritidsbeskæftigelse er en kajaktur på havet. Naturpark

Lillebælt udgav for et par år siden en kajakguide med et stort fysisk kort, som du kan medbringe på kajakturen. Hvordan har naturparken gjort det, og er det lige så nemt at få fat i data på havet som data på landjorden?

Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. Det er en marin naturpark, der har det strømmende bælt som kerne, og som er omkranset af smukke kyster og kystnære landskaber. I naturparken boltrer de små hvaler, marsvinene, sig, og 70% af naturparken er hav.

Ofte er det kommuner, der går sammen om at etablere en naturpark, se faktaboksen. Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Kolding, Fredericia og Middelfart Kommune, som nu har lidt over 5 år på bagen.

Særpræget havmiljø Lillebælt er et særpræget havområde, der forbinder det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat. Fra Østersøen bliver der hvert år transporteret 44 milliarder m³ vand gennem Lillebælt. Snævringen, med en bredde på mindre end 1 km, gør strømmen i Lillebælt til den kraftigste i de indre danske farvande.

En naturpark er ikke det samme som en nationalpark eller en naturnationalpark, som er statslige. Danske Naturparker er en mærkningsordning udviklet af Friluftsrådet. Mærkningsordningen giver mulighed for, at større sammenhængende naturområder, der sætter fokus på at benytte og beskytte naturen i Danmark, kan blive naturparker.

Når det salte vand fra Kattegat mødes med brakvand fra Østersøen i Lillebælt, bliver vandet oftest lagdelt, så det tungere salte vand er ved bunden, mens det mindre salte vand lægger sig øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber – sammen med de store vanddybder – den varierede bund og stærke strøm, samt unikke livsbetingelser for planter og dyr, som ikke findes så veludviklede andre steder i de indre danske farvande.

Godt til fritids- og naturoplevelser med kajak I naturparken er der noget for alle – uanset, om du er til spænding og aktivitet, eller du søger naturens dybe, stille ro. Ved Lillebælt kan du nyde hav og kyst på mange måder ved at dykke, fiske, sejle, padle, vandre og cykle.

En af de bedste måder at opleve landskabet er via kajak. Den lange kystlinje og muligheden for at se marsvin gør området populært. Man skal dog også i Lillebælt være påpasselig, da strømmen kan være meget stærk og udfordrende for mindre øvede. Gode kort og gode data er vigtig for at give brugerne den bedste oplevelse. Derfor blev publikationen Kajakguide Lillebælt udarbejdet.

GIS-medarbejderens understøttelse af friluftsdata i naturparken

Natur- og GIS-medarbejderne i kommunerne bag naturparken har altid haft et stort fokus på produktion af informative papirkort, der viser ruter, faciliteter og seværdigheder i naturen. Tendensen er dog ændret de senere år, idet flere og flere benytter mobiltelefonen, når de skal finde rundt i naturen og benytte de forskellige faciliteter. Det giver nye muligheder for at inddrage data fra forskellige kilder. Derved kan man via apps og links guide borgeren i forskellige retninger alt efter behov og ønsker.

Dette er dog en udfordring, når man ror kajak, da det ikke er nemt at bruge mobiltelefonen, når man er ude på havet. Her er det nødvendigt at fremstille et kortmateriale, der både er vandtæt og tydeligt viser de relevante informationer. Man skal kunne orientere sig og undgå den tunge trafik, der også færdes på havet. Det øger sikkerheden, at man ved, hvor man er, hvis man har brug for hjælp.

Data til et kajakkort

Kajakroere har brug for et kort, hvor man kan se informationer fra både landkort og søkort. På landsiden vil man gerne se, hvor der er shelterpladser, p-pladser og isætningssteder. Det er også vigtigt at kunne have overblik over kendemærker, der kan bruges som navigationspunkter fx skorstene, højspændingsmaster, kirketårne og andre høje bygninger. Disse data kan man tilgå gratis i GeoDanmarks datasæt på Datafordeleren. På søsiden er det vigtigt at kunne se diverse bøjer, fyr og sejlruter. Kajakroere vil gerne undgå de sejlruter, som benyttes af store skibe. Desuden er der mange steder fredede områder, hvor man ikke må ro i bestemte perioder. Disse data fremgår sjældent af landkortsdata.

Søkortdata er ikke gratis og kan ikke downloades på samme måde som data fra GeoDanmark.

Derfor kan det være nødvendigt, at man selv digitaliserer de data, der er nødvendige for et ønsket område. Denne proces kan fx gøres i Adobe Illustrator inkl. MAPublisher, der er et tilføjelsesprogram, som gør det muligt at tegne georefererede data. Der er også private virksomheder, der udbyder et digitalt søkort, se fx https:// tilsos.krak.dk.

Udover sø- og landkortsdata er det også nødvendigt at indsamle diverse oplysninger fra de omkringliggende kajakklubber og andre interessenter fx muligheder for vand, wc og landgang.

Kartografiske overvejelser til kajakkortet

Kajakroere har typisk deres kortmateriale liggende på fordækket af kajakken, så man kan se på det, mens man sidder i kajakken. Det betyder, at man har en længere afstand til det, der skal læses, end når man læser i en bog. Læseafstanden vil typisk være ca. 70 cm, hvilket betyder, at tekster og symboler skal være større end ved en normal kortfremstilling.

Når kortet ligger på kajakken, vil der ofte komme vand på kortet. Tilsammen med den øgede læseafstand er det vigtigt, at der kun vises de mest nødvendige signaturer på kortet, så uvæsentlige oplysninger bør fjernes, så det bliver lettere af afkode kortet, når man sidder på vandet. Fx kan man fjerne en del objekttyper, når man kommer 2-3 km ind i landet, da man ikke skal bruge disse oplysninger.

Historisk Atlas – stedbundne fortællinger på kort

Alle kender det. Man er på ferie, og mangler en bager. Løsningen er Google Maps, som med udgangspunkt i et kortudsnit både kan finde bagere, værksteder, hoteller og alt andet, man har brug for. Efterhånden er der også mange seværdigheder, men ofte kun de store og kendte. Historisk Atlas er en korttjeneste, hvor der er fokus på seværdigheder – både store og små – og med mulighed for at få dem vist på kort fra alle tidsaldre sammen med de fortællinger, der hører til.

De danske museer, arkiver og biblioteker ligger inde med mange fortællinger om steder og begivenheder i deres område. Fortællingerne formidles på mange forskellige platforme, både analogt og digitalt. Men ofte er der kun tale om et lille udvalg af de vigtigste og mest kendte fortællinger.

Hvorfor et historisk atlas?

På Historisk Atlas findes de store fortællinger også, men her er også plads til de mange mindre kendte fortællinger. Det eneste krav til fortællingerne er, at de skal være stedbundne, så de kan vises på et kort.

Historisk Atlas er gratis at bruge, og hjemmesiden HistoriskAtlas.dk er tilpasset, så denogså kan bruges på smartphones, når brugeren er på farten for at besøge nye områder rundt om i landet. Tjenesten er drevet af en forening med ca. 220 medlemmer, hvoraf de fleste er institutioner. De kan alle lægge et ubegrænset antal fortællinger ind på atlasset, og på den måde få formidlet historierne i deres lokalområde.

Brugere af historisk information Oprindelig var målgruppen den historisk interesserede borger, der på ture rundt i landet kunne finde lokale fortællinger. Det har imidlertid vist sig, at målgruppen er langt større, og i dag bruges Historisk Atlas også af fx turguider, der kan bede deltagerne hente

billeder og ældre kort på deres smartphones, mens de er på tur.

Atlasset bruges også af flere museer til at formidle deres udgravninger eller til at give et samlet overblik over særlige emner. Det har Frihedsmuseet gjort, og derfor kan man på Historisk Atlas få et overblik over de mange sabotageaktioner og våbennedkastninger, der fandt sted under besættelsen. Ofte har landskabet og bebyggelsen forandret sig, men ved hjælp af de mange kort fra flere tidsperioder, kan man se, hvordan lokaliteten har set ud dengang, det hele foregik.

AF JESPER THOMASSEN, AALBORG STADSARKIV

Eksempel på fortælling om den lokale brugs i Viby på Fyn. Vist på et lavkantskort 1901-45. På kortet kan der vælges andre fortællinger, bl.a. om mange af de gamle gårde.

Udvikling af Historisk Atlas gennem projektsamarbejder

Meget af udviklingen af Historisk Atlas sker gennem samarbejder med brugere, som har særlige ønsker til websidens funktionalitet, og som kan finansiere udviklingen af den ønskede funktionalitet, som så bagefter stilles til rådighed for alle brugerne. På den måde er Historisk Atlas blevet beriget med en funktion til visning af administrative grænser gennem tiderne, kobling af fortællinger til ruter, udvidelse af kort-området til også at omfatte søkort og meget mere.

Et eksempel på sådan et samarbejde er De danske Digterruter, som blev sat i søen i 2020. Formålet med digterruterne var at få danskerne ud i naturen med digterne som guider. Der blev lavet et landsdækkende netværk af ruter, hvor besøgende på udvalgte steder kunne få oplæst digte med naturbeskrivelser eller referencer. Da projektet ville vise ruterne på et kort, var det oplagt at benytte Historisk Atlas i stedet for at udvikle noget nyt. I dag kan digterne ses både på De danske Digterruters egen hjemmeside, hvor kortene med ruter fra Historisk Atlas er indlejret, samt på Historisk Atlas, hvorfra der kan springes til lydfilerne på digterruternes hjemmeside. Det hele kan tilgås fra lokaliteten, hvor der er opsat skilte med QR-koder.

I et igangværende projekt om Historiske Vandringer samarbejdes der med Dansk Vandrelaug, Nationalmuseet og Danmarks Naturhistoriske Museer om at få tilrettelagt 1.000 ruter med historisk indhold og med mulighed for at udveksle data mellem Historisk Atlas og vandrernes foretrukne App. En lang række museer og lokalarkiver skal levere fortællingerne, og efter projektets afslutning vil 40 af ruterne blive fastholdt på Historisk Atlas.

Fremtiden

Historisk Atlas modtager mange henvendelser fra potentielle samarbejdspartnere. Der er ingen tvivl om, at ruterne kombineret med lyd og video er meget efterspurgte. Endnu er det ikke muligt at vise lyd og fi lmklip direkte på Historisk Atlas, men da udviklingen i høj grad er styret af efterspørgslen, er der ikke tvivl om, at disse funktioner vil blive udviklet inden for en overskuelig fremtid.

Derudover er det også påfaldende, at mange

ønsker at bruge Historisk Atlas on location , dvs. ude i landskabet og naturen. Her kan man forestille sig, at ruteafviklingen vil blive styrket, så man med Historisk Atlas i hånden vil kunne fi nde vej mellem de forskellige historiske lokaliteter.

Eksempel på en 5,8 km. lang vandrerute nær Øster Jølby på Mors, der er oprettet i samarbejdsprojektet: ”På tur i Danmarks Historie”. Projektet var et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen. Efter afslutningen blev 47 ture med historiske temaer lagt på Historisk Atlas. Ruterne blev også udgivet i bogform.

Marinarkæologisk forundersøgelse og punktdata i læssevis

Hvordan foregår den digitale dokumentation, når Vikingeskibsmuseet udfører en arkæologisk forundersøgelse med gravemaskine ude i Københavns Havn? Ved hjælp af et GIS-baseret styresystem og en stringent indsamling af data skabes overblikket, der er altafgørende for, at en marinarkæologisk maskinel forundersøgelse under vand kan gennemføres optimalt og effektivt.

Forud for en marinarkæologisk forundersøgelse gennemføres en geofysisk analyse af havbunden og de underliggende sedimenter for alt kulturhistorisk aktivitet fra istidens afslutning frem til nyere tid. Havbunden scannes for gamle og ukendte vrag. Og lige så vigtigt, så kortlægges det postglaciale landskab, der kan vise, hvor det har været attraktivt at anlægge fiskepladser og bopladsområder for stenalderens mennesker.

Visualisering af det postglaciale terræn

De geofysiske data, der indledningsvis indsamles, er side-scan sonar-undersøgelser, der scanner havbunden for objekter. Som supplement til dette foretages også en multibeam scanning, som kortlægger havbundsterrænet, der vises som en terrænmodel, se figur 1 og 2. Som den sidste vigtige brik foretages en sub-bottom profiling, der kortlægger undergrundsniveauet. Med denne kortlægning kan man skabe en visualisering af det postglaciale terræn. Figur 1 er et eksempel på en sådan visualisering. Eksemplet stammer fra Lynetteholmprojektet i Københavns Havn, som i 2022 er det største projekt af denne type, Vikingeskibsmuseet har gennemført.

På baggrund af de indsamlede geofysiske data bliver områder med formodede aktivitetsområder fra ældre stenalder lokaliseret og afgrænset. Herefter udlægges et grid af positioner (punkter), der skal undersøges. Positionerne, der oprettes i GIS, bliver sat ud med 20 meters afstand (figur 1). I forbindelse med Lynetteholmprojektet blev positionerne oprettet i QGIS; i alt blev der afsat 2.177 positioner, og det totale antal positioner, der blev udgravet og undersøgt, var 2.139.

Kortlægning af sedimenter

Undersøgelsen blev udført med et dobbelt set up af gravemaskine, pram med ben og arkæologer. Positionerne blev gravet med en 120 og en 140 tons gravemaskine, der kunne nå ned til henholdsvis 16 og 20 meter under havoverfladen. Metoden bestod i, at sedimenter fra havbundsniveau ned til undergrundsniveau blev gravet op meter for meter. Hver skovlfuld blev undersøgt på prammens dæk af arkæologerne. Her fulgtes en gentagende procedure med at beskrive, fotografere og måle de lag, der kunne ses i skovlen. Interessante lag blev yderligere undersøgt ved at udgrave og vandsolde lag for fund. Gravemaskinen var udstyret med et PDS2000

AF KIRSTI PEDERSEN, MUSEUMSINSPEKTØR VIKINGESKIBSMUSEET.

Figur 1. Projektområdet vist med den geofysiske data. T.v. Multibeam. I midten undergrundsterræn også kaldt Paleoterræn. T.h. oversigt over de udlagte positioner til udgravning. K. Pedersen © Vikingeskibsmuseet.

Figur 2. Multibeam scanning konverteret til 3D model. K. Pedersen © Vikingeskibsmuseet. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Ortofoto Forår, WMS-service.

RTK-GPS-system på skovlen og kunne således logge den dybest gravede kote pr. skovl, se figur 3. Disse registreringer er den eneste form for GIS-måling, der bliver anvendt på denne type af projekter. Gravedybden blev registreret for hver skovl og sammenstillet med de målte tykkelser af de forskellige lag i skovlen, se figur 4. Dermed var det muligt at udregne de forskellige lags koter. Informationen, der blev indsamlet på prammens dæk, blev efterfølgende indført i GIS-projektets tabeller.

På vagt over for UXO’er Som tidligere nævnt var der i alt 2.177 positioner fordelt over et 2,8 km2 stort område. Disse blev ikke gravet successivt, men i stedet udvalgtes punkterne på daglig basis ud fra hvor, det var muligt at grave. Dette var styret af vejr og vind, samt af det sideløbende anlægsarbejde, og udvælgelsen var baseret på de fund og registrering-

er, der havde været på de foregående positioner. En ekstra udfordring ved at arbejde i et farvand, hvor der har udspillet sig flere søkrige, er såkaldte UXO’er – hvilket står for unexploded ordnance UXO’er er objekter fundet på havbunden, der kan være ikke-detonerede granater og projektiler. Sådanne objekter skal man helst ikke sætte et pramben ned i, ej heller få med op i skovlen. I det – for os – relevante område var der blevet fundet i alt 409 stk. UXO’er, og disse skulle cleares, inden vi kunne fortsætte udgravningen, hvor de havde ligget. Det var derfor nødvendigt for os at kunne se, hvor disse var beliggende, og de blev derfor inkorporeret i GIS-projektet.

Styr på positionerne

For at holde overblik over hvilke positioner, der var blevet undersøgt, opererede vi med to tabeller med positioner i GIS. Den ene indeholdt

Figur 3. Gravemaskinens RTK-GPS. Screendump: H. Møller – P. Aarsleff © Vikingeskibsmuseet.

Figur 4. Stiliseret visning af, hvordan lagene i skovlen bliver målt. K. Pedersen © Vikingeskibsmuseet.

Figur 5. Kortvisning af de enkelte positioners information og et eksempel på lagbeskrivelse af en position. K. Pedersen ©Vikingeskibsmuseet.

det totale antal positioner, mens den anden blev løbende tilført positioner efterhånden, som de blev gravet. På den måde kunne vi både føre statistik over fremdrift og have overblik over hvilke positioner, der var blevet udgravet og af hvilket fartøj.

Det er meget svært at orientere sig ude på vandet, når man ikke kan se de enkelte positioner. Udfordringen var således at vide, om vi faktisk gravede den position, vi havde udvalgt. Det er her gravemaskinens GPS-system kommer i spil som metodesikker positionsangivelse. Maskinen havde på forhånd fået alle positioner lagt ind i sin computer, og den kunne dermed navigere hen til den aktuelle position. Foruden de gravede positioner loggede maskinen konstant koterne ned igennem den kasse, der blev gravet.

Disse data blev eksporteret til os, så vi kunne kontrollere, at det var de rigtige positioner, der var blevet gravet, og at det var de rigtige gravekoter, der var blevet registreret. Vi vurderede løbende positionernes indsamlede data for den videre strategi. Visuelt vistes de registrerede data som farvekodede symboler i kortvisningen i GIS, se figur 5. Herved var det muligt visuelt at se hvor, der var blevet fundet flint, knogler, nyere tids objekter, særlige fund og hvor meget materiale, der var blevet vandsoldet.

Positioner af særlig kulturhistorisk interesse På grundlag af disse data blev der udvalgt positioner af særlig kulturhistorisk interesse, hvor der skulle indsamles prøver. Disse positioner blev ligeledes fremhævet i en visning i GIS således, at vi

kunne se hvilke, der skulle tages prøver af, når vi ankom ved den aktuelle position. Alle beskrivelser af lag, fund, prøver og foto blev indtastet i databaser, som efterfølgende blev koblet til tabellerne med positionerne i GIS.

Med alle data samlet kan det spændende arbejde med analyse og udskillelse starte. Koncentrationer af flint bliver vist i form af heatmaps . Nyere tids objekter kan afgrænses og vises på kortet, og udvælgelsen af prøver til datering kan udvælges på baggrund af fundenes information. Et andet vigtigt værktøj er profilvisning af én eller flere positioner, se figur 6. Fordi vi registrerer lagenes top- og bundkoter, kan disse vises i søjlediagrammer med markeringer af, hvor fundene optræder, og det bliver endnu mere effektivt og interessant, når man over større områder kan få vist det hele i en 3D visning, se figur 7.

Klogere på årtusinderne Med den anvendte metode kan man se, hvordan terrænet er blevet bygget op igennem årtusinderne, og på den måde kan vi blive klogere på, hvordan landskabet er blevet dannet og har forandret sig i løbet af de sidste 10.000 år til brug for belysning af jæger­ og fisker­stenalderen. Ligeledes skaber metoden grundlaget for tolkningen af de senere kulturhistoriske anlæg og fund i undersøgelsesområdet.

Efterbearbejdningen af data fra Lynetteholmen er endnu ikke afsluttet, men de store mængder data, der er blevet indsamlet, muliggør utvivlsomt endnu flere analyser end dem, vi allerede er i gang med.

Figur 6. Profilvisning af de forskellige lag ned igennem de gravede positioner. K. Pedersen ©Vikingeskibsmuseet.

Figur 7. 3D visning af søjlediagrammer. K. Pedersen ©Vikingeskibsmuseet.

Åbne data på kulturog fritidsområdet: Nye muligheder med sensordata

Når data er åbne, kan de bruges af alle til at forbedre og skabe nye løsninger. På kultur- og fritidsområdet er der mange åbne data, der kan bruges til at optimere oplevelser og til at træffe bedre beslutninger – og her er der især muligheder på det voksende IoT-felt.

Offentlige myndigheder indsamler en lang række data på kultur- og fritidsområdet. Det kan være placeringen af fodboldbaner og legepladser, vandre- og mountainbikeruter eller arkivdata. Selvom vi oftest hører om fordelene ved åbne data i form af fx Danmarks højdemodel eller adresseregistret, så kan åbne data på kultur- og fritidsområdet også have potentiale for at skabe gavn for virksomheder, organisationer og andre, der ønsker at skabe innovative løsninger på kulturog fritidsområdet.

Eksempler på dette er den åbne eventdatabase fra Aarhus Kommune, der bl.a. bruges i forskellige websites og apps til at gøre arrangementer mere synlige, og åbne data om legepladser fra Københavns Kommune, der bl.a. har været brugt i en overbliksapp til forældre.

Åbne sensordata

Et felt, hvor der især bliver skabt nye data, er med de mange IoT-sensorer, der bliver etableret i disse

år. På kultur- og fritidsområdet er der bl.a. målinger af besøgstal for kulturinstitutioner og stier, badevandstemperaturer og anvendelsesgraden af idrætshaller. Disse data kan være nyttige til myndigheders egne opgaver, men der er også et stort potentiale for merværdi at hente ved at dele dem som åbne data.

Sensordata kan fx bruges til at identificere spidsbelastningsperioder i besøgsaktivitet, så virksomheder kan planlægge deres tilbud i henhold til efterspørgslen og udvikle innovative løsninger til at imødekomme borgeres og turisters behov. Det kunne være virksomheder inden for turisme- og rejsebranchen, som kan bruge åbne sensordata om besøgstal på kulturinstitutioner og populære fritidsaktiviteter til at tilbyde turistpakker og rejser, der er skræddersyede til turisternes interesser.

Åbne sensordata om besøgstal kan også bruges ifm. placering af butikker og caféer på steder med

Foto: Nils Schirmer fra Unsplash

høj trafik fx tilpasning af menuer og åbningstider for at imødekomme besøgendes behov.

Lysstyring og trafikstrømme

En konkret løsning, der er udviklet på baggrund af åbne sensordata, er virksomheden Amplex’ intelligente styring af vejbelysning. Virksomheden brugte åbne trafikflowdata fra Aarhus Kommune til at udvikle vejbelysning, der kan reguleres efter behov. Dette for både at højne sikkerheden og spare på strømmen til gavn for klima og økonomi. Da data var åbne, havde virksomheden fortrinsvis lav barriere og lave omkostninger ifm. at udvikle løsningen, som de nu har mulighed for at skalere.

En type løsning som denne vil kunne bruge åbne data om besøgstal til at regulere vejbelysning ud fra fx bløde trafikanter eller forventet trafik i forbindelse med besøg af kulturinstitutioner eller events.

Et andet eksempel er en chatbot af virksomheden BotSupply, der blev lanceret ifm. Tall Ships Races i Aarhus. Chatbotten kunne på baggrund af åbne

eventdata og åbne sensordata om parkeringspladser guide besøgende til en ledig parkeringsplads og dermed afhjælpe trafikken.

Udstilling på tværs af myndigheder Der er på nationalt niveau et øget fokus på værdien af åbne offentlige data. I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022 ­ 2025 har et initiativ fokus på bedre adgang til offentlige data, og initiativet sker i et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, KL og Open Data DK.

I initiativet har Open Data DK en særlig opgave med at understøtte fritstillingen af dynamiske data på tværs af myndigheder. Her samarbejder vi med KL og forskellige IoT-netværk om relevante dataområder, og med OS2IoT om at skabe en bedre snitflade til udstilling af IoT­data via opendata.dk.

Der arbejdes også på en komponent, der skal kunne mappe og transformere data op imod internationalt anerkendte standarder. Hvis du har input til arbejdet med udstilling af IoT-data, er du velkommen til at tage fat i os.

Foto: Jorge Ramirez fra Unsplash

Hvad er din civile status?

Jeg er på 37. år gift med Lissy, og vi har to voksne sønner og barnebarnet Johanne.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi fra Odense og Aarhus Universiteter og har en lic.phil. grad (i dag Ph.d.) inden for (bebyggelses)historie fra Odense Universitet.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Gennem gymnasiet blev jeg interesseret i historiefaget og arkæologi (gennem læsning af Skalk). Jeg har været så heldig at kunne blive hængende i universitetsverdenen og arbejde med det, som interesserer mig: kulturlandskab og kartografi. Det gælder både forskning og undervisning,

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Jeg har været adjunkt/lektor og blandt mine opgaver har været opbygningen af Kartografisk Dokumentationscenter/Samling. Med udgangspunkt heri har der kunnet undervises, forskes og laves projekter om kulturhistorien inden for landskabsforvaltning, herunder kulturmiljø. Det har givet kontakt med mange forskellige mennesker; helt fra borgere, som gerne ville have kopi af det originale 1-kort over deres område (før årtusindskiftet var det aktuelt), engagerede studerende, der arbejdede med på forskellige registreringsprojekter, og kolleger på andre forskningsinstitutioner, der indgik i samarbejdet på forskellige forskningsprojekter. 1997-2001 var jeg centerleder på det tværfaglige projekt: Foranderlige Landskaber under det Strategiske Miljøforskningsprogram. 2008-15 var jeg studieleder på historiestudiet på SDU, hvilket gav en stor kontakt med kolleger, studerende og administratorer både på institutionen og uden for.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Vigtigt for mig er udfordringer (det får man hele tiden i universitetsverdenen, særligt på uddannelsessiden). Derudover er det vigtigt for mig at have et godt kollegialt fællesskab på arbejdspladsen. Det er måske vanskeligere, fordi man som forsker og underviser traditionelt set er en individuel person, men så kan man jo søge andre arbejdsfællesskaber uden for institutionen, hvilket har været berigende som omtalt ovenfor. Det gælder også HisKIS­netværket (Historisk Kartografisk Informationssystem), og det gælder redaktionen i Geoforum Perspektiv.

Hvor i landet bor du?

Hvor i landet arbejder du?

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

At have mulighed for at lære studerende GIS, særligt historiestuderende, som for flertallets vedkommende ikke er så IT-mindede. Når de så som færdige kandidater kan få job bl.a. med baggrund i deres GIS-færdigheder, vækker det tilfredshed.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Der er store udfordringer, særligt inden for uddannelsessektoren med nedskæring af især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det borger ikke for en styrkelse af vores kandidaters kompetencer. Mere generelt ser jeg udfordringer inden for det geospatiale felt. Kulturgeografien er gledet næsten helt ud i gymnasiet, geografiuddannelser er svækkede på landets universiteter – på trods af, at rumlige søgninger, GPS mv. bliver mere udbredt, men som funktionaliteter, man bare bruger uden at være bevidst herom. Det er sådan set i sig selv meget positivt, men giver ikke den grundlæggende forståelse af det bagvedliggende som GIS og kartografi.

Foto: Sarah Theil Pedersen. Med mit barnebarn Johanne taget på dagen for min fratrædelsesforelæsning 19-12-2022.

Arrangementer

Grundlæggende programmering i Python

8. maj, 24. maj og 8. juni

Aarhus

I søen med IoT

11. maj 2023

Silkeborg

Webinar: Kortlægningen af Grønland

11. maj 2023

Byvandring i Odense

25. maj 2023

Odense

Nordic webinar on Skills Supply and Education in GI

31. maj 2023

Besøg på Port of Aalborg

7. juni 2023

Aalborg

Geoforum besøger Femern A/S

15. juni 2023

Rødby

Kursus i danske grunddata

Juni/august 2023

Er under udvikling…

Kursus i Python og GIS

18. august 2023 og

8. september 2023

Odense

Kortdage 2023

1.-2. november 2023

Odense

I søen med IoT

Torsdag, den 11. maj 2023 kl. 15:00 - 17:00

Tag med Geoforums Arrangementsudvalg Vest på en smuk gåtur i området omkring Almindsø.

Almindsø syd for Silkeborg by har, i kraft af at være blandt Danmarks bedste badesøer, også været omdrejningspunkt for flere IoT-projekter.

Undervejs på turen vil Byg- og Informatikchef Jakob Kirkegaard og IT-projektleder Kristian Risager

Besøg hos Port of Aalborg

Larsen fra Silkeborg Kommune bl.a. fortælle os om IoT-målinger af badevandstemperatur og algeniveauer, samt besøgstal baseret på Telia Crowd Insights.

Sted

Almindsø

Horsensvej 2 8600 Silkeborg

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Onsdag, den 7. juni 2023 kl. 14:30 - 16:30

Tag med Geoforums Arrangementsudvalg Nord på besøg hos Port of Aalborg.

I forbindelse med rundvisningen på havnen, så vil vi få lejlighed til at møde Port of Aalborgs GIS-afdeling, som vil fortælle os mere om deres arbejde på Port of Aalborg, som er Danmarks femtestørste havnesystem, målt på godsmængde, og

desuden en moderne indlandshavn med mere end 4 mio. m2 arealer nord og syd for Limfjorden.

Sted

Port of Aalborg

Langerak 19

9220 Aalborg Øst

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Besøg ved Femern Bælt

Torsdag, den 15. juni 2023 kl. 7:30 - 16:30

Kom med Geoforum på besøg hos Femern A/S.

Geoforum har nu fået mulighed for at invitere vores medlemmer på en dagstur, hvor vi med bus fra København drager sydpå til Rødbyhavn og får et indblik i Danmarks største infrastrukturprojekt og verdens længste sænketunnel.

Sted

Femern A/S bygherrecenter og udstillingscenter

Havnegade 2

4970 Rødby

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Geopartner øger fokus på vedvarende energi med nyt team

Vi mærker klart en øget interesse på vores ydelser relateret til vedvarende energianlæg. Derfor har vi oprettet et nyt specialistteamTeam Plan & Energi.

Markedet for VE-anlæg er i hastig udvikling, og viljen til investeringer er stor. Geopartner er en naturlig del i den udvikling, da vi de sidste mange år har medvirket i flere større projekter inden for solceller, vindmøller, biogas samt Power-to-X.

En del af medarbejderne i det hidtidige Team Planlægning er netop specialiserede i vedvarende energi, og de danner baggrunden for det nye Team Plan & Energi. Med det nye team forstærker vi disse ressourcer på området.

Vi kan levere samlede løsninger og rådgivning inden for VE-projekter, så vi bidrager til en effektiv og smidigere proces fra bar mark til færdigt VE-anlæg.

Kontaktperson: Carsten Elfrom

Telefon: 30808247

Email: cae@geopartner.dk

Hjemmeside: www.geopartner.dk

Frihøjder under broer kan måles nemt, sikkert og billigt

Mølbak har hjulpet flere kommuner med at få opdateret frihøjder under broer. Frihøjder ændrer sig bl.a. ved asfaltering af vej og bør derfor opmåles jævnligt for at sikre, at oplysninger i DanBro er korrekte. Tag Mølbak med som rådgiver og lad os stå for opmåling.

Opmålingen udføres let med mobil scanning fra bil, som udføres samtidig med normal trafikafvikling. Der skal ikke foretages nogen afspærring eller lign., som påvirker bilister og cyklister eller forstyrrer opmålingen.

Men vigtigst af alt – Mølbak udfører opmålingen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet vi ikke sætter skosålerne på vejen eller cykelstien med risiko for kollision og uheld. Det, mener vi, er afgørende for valg af målemetode.

Kontaktperson: Lone Søndergaard Hendriksen

Telefon: 29 10 39 41

Email: LSH@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk

BEST Klimatilpasning i ny version

NIRAS har lanceret en ny version af værktøjet BEST Klimatilpasning. Værktøjet anvendes til samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser og serviceniveauberegninger for vand på terræn i forbindelse med screening for hvilke klimatilpasningstiltag, der giver den største samfundsøkonomiske værdi.

BEST Klimatilpasning følger miljøministeriets serviceniveaubekendtgørelse og brugeren bliver guidet gennem de forskellige beregningstrin.

En af de stærke sider ved, værktøjet er værdikortet, som NIRAS konstant forbedrer inden for rammerne af serviceniveaubekendtgørelsen for at opnå et mere præcist beregningsgrundlag.

Løsningen er webbaseret, og det er derfor let for mange brugere at få et overblik over serviceniveauerne i kommunen eller forsyningsselskabet.

Vil du vide mere, så kontakt Jan Jeppesen - janj@niras.dk eller Mikael Kræpping - mkr@niras.dk

Kontaktperson: Mikael Kræpping

Telefon: 30787521

Email: mkr@niras.dk

Hjemmeside: niras.dk

Klar til LER 2.0?

30. juni 2023. Fristen for, at landets ledningsejere digitaliserer, registrerer og tilpasser ledningsoplysninger til LER 2.0, nærmer sig. Hvis du som ledningsejer ikke har digitaliseret dine ledningsoplysninger, er det et godt tidspunkt at forholde sig til det på. For der er stadig tid.

I IT34 analyserer, registrerer og digitaliserer vi ledningsdata hver dag. Som landinspektørfirmaet LE34’s digitale tvilling kan vi hurtigt sørge for supplerende opmåling eller andre ydelser, hvis det eksisterende datasæt ikke har tilstrækkeligt med oplysninger.

I et tæt samarbejde med den enkelte ledningsejer rådgiver vi til de bedste løsninger, den nødvendige udvikling og den daglige drift i livet som ledningsejer. Alt sammen for at kunne møde og hjælpe ledningsejerne præcis, hvor de er.

Det samme kan vi gøre for dig.

Kontaktperson: Niels Lundbye-Christensen

Telefon: 44127586

Email: nlc@it34.com

Hjemmeside:

https://it34.com/da/ydelser/ledningsregistrering

Atkins på banen

Igen i år deltager Atkins på banekonferencen RailCPH i Tivoli Hotel den 22. maj. Her bliver der rig mulighed for at vende de seneste teknologitendenser på baneområdet og hvordan, de kan hjælpe med at løse de udfordringer, vi står overfor, på en bæredygtig måde.

Vi har derudover indlæg med konkrete GIS/BIM-anvendelser inden for banesektoren:

• Hvilken betydning har det, at sporet krummer?

• Anvendelse af BIM til optimering af strømføring

• Digitalisering af anlæg ved Ny Vestfyn bane

• Jernbanen som den strategiske spiller i en geopolitisk kontekst

Vi glæder os til at se jer.

Kontaktperson: Johan Hartnack

Telefon: 51529357

Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com

Hjemmeside: atkins.dk

FME:23 – nye navne, og mere

FME og Safe Software foretager nu omfattende re-branding. Men under skallen er alle styrkerne stadig der.

Hold øje med FME:23; nu i maj er den klar til download.

FME Form, Flow og Flow Hosted er nye navne, men snart velkendte Eksempler på ny funktionalitet er: Deployment Parameters, Upsert, Workspace Collaboration, OpenAI Connectors, og Revit Writer.

Brug dine data – og din tid – bedre!

Du kan bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering.

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53 72 12 93

Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://www.sweco.dk

Det sker i Geoinfo Velkommen til fire nye kolleger

Dansk Esri Konference - 9. - 10. maj, i Odense

Der er stadig et par ledige pladser tilbage til forårets store GISkonference med deltagelse af over 250 GIS-entusiaster.

Programmet er spækfyldt med interessante indlæg fra kunder, samarbejdspartnere samt eksperter både fra Esri og Geoinfo. Der vil være faglige debatter og en paneldiskussion, der dykker ned i teknologiens rolle i den grønne omstilling.

AEC-seminar - 11. maj i Bloxhub, København

Kom til en dag, hvor hovedtemaet er bæredygtig planlægning og udvikling med GIS og digitale tvillinger inden for AEC-branchen

GIS-kurser

Hos Geoinfo udbyder vi kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Læs mere om vores arrangementer og kurser, og tilmeld dig på geoinfo.dk.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

Email: dorthee@geoinfo.dk

Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Vi har mange opgaver og er derfor glade for at få nye kolleger: Projektleder og forretningsspecialist Klaus Kjær Hansen er startet i april. Klaus har gennem en årrække arbejdet som forretningsarkitekt, projektleder og konsulent, senest for Geodatastyrelsen, hvor han bl.a. har udnyttet sin store indsigt i ejendomsdata.

Vores designteam er styrket med Ellen Holmsten, der er grafisk designer med stor ekspertise i kommunikation, medier, visuel identitet og branding.

Vores udviklingsteam er udvidet med Anders Højer Jørgensen, der er uddannet datamatiker. Anders har allerede vist gode kompetencer som full-stack udvikler.

Og så er vores driftsteam styrket af Kristian Grønfeldt Sørensen. Kristian er civilingeniør fra DTU med mange års praktisk erfaring med drift af store netværk og high availability serverinstallationer, senest i 24i Unit Media.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

Email: bo@septima.dk

Hjemmeside: septima.dk

Hvilke geodata bruges til klimatilpasningsprojekter?

Svaret er: mange! Og endnu flere, end man skulle tro. Udover de uundgåelige højdemodeller indgår bl.a. jordartskort, matrikelkort, historiske kort og kort over fredede bygninger og fortidsminder.

Landskabsarkitekterne Schønherr har lavet en fremtidsvision for et klimatilpasset København, der udstilles på dette års arkitekturbiennale i Venedig. Du kan høre Sofie Yde og Thomas Hjorth Vesterbæk fra Schønherr fortælle om visionen ’Copenhagen Islands’ på webinaret Kystsikring: drømme og virkelighed d. 10. maj.

Bent Hummelmose fra Stevns kommune kommer også og fortæller om det aktuelle arbejde med kystbeskyttelsesprojekter, særligt omkring Strøby Egede.

Webinaret er gratis og for alle, der er interesserede i klimatilpasning og geodata.

Tilmeld dig her: https://scalgo.com/da/meet-us/event/kystsikringdroemme-og-virkelighed

Kontaktperson: Sara Lerer

Telefon: 88772659

Email: sara@scalgo.com

Hjemmeside: scalgo.com

Styring af tømnings-opgaver med

Field Inspector

Sammen med SamAqua Forsyning har vi udvidet vores cloudløsning Field Inspector med funktionalitet til at planlægge og dokumentere opgaver ifm. tømning af septiktanke, spuling af ledninger m.v.

Information om kunder, ledninger, tanke m.v. hentes fra eksisterende GIS, og forretningsregler, årshjul og informationskanaler er konfigureret efter forsyningens processer og procedurer. Fra kontoret tilpasses let kommende ugers arbejde, og berørte kunder informeres automatisk herom. I marken tilgås løsning på tablet eller mobil, hvor der på kort og liste er overblik over planlagte opgaver og fremdrift.

Medarbejderen registrerer sit besøg på stedet, og systemet informerer kunden og andre aktører om det udførte arbejde. Løsningen er generisk, og kan let tilpasses mange andre driftsopgaver, så kontakt os for en demonstration.

Kontaktperson: Anders Hartmann-Andersen

Telefon: 52 14 15 45

Email: anders.hartmann-andersen@hexagon.com

Hjemmeside: www.givetpraj.dk

Godt i gang med de nye grunddata

De nye grunddatamodeller medfører nye begreber og navne, udvidelser af eksisterende datakilder, dobbelthistorik, mv. Samlet set er der mange aspekter, du som databruger skal forholde dig til.

Hvordan bruges grunddata i din organisation i dag? Hvordan projektstyres overgangen fra ESR til EJF? Hvilke spændende forretningspotentialer findes i de nye data?

Hvis du lige mangler lidt ballast til at få tag på de nye grunddata, kan du som mange andre søge sparring hos os. LIFA kan hjælpe dig med at få overblik samt med at komme godt i gang med at kombinere og anvende de nye grunddata.

Har I lyst til at høre nærmere, så tag fat i Birgitte, som arbejder med de nye grunddata hver dag.

Kontaktperson: Birgitte Toft Søndergaard Jensen

Telefon: 6313 6892

Email: bsj@lifa.dk

Hjemmeside: www.lifa.dk

Mere 3D i MapStore

Udviklerne af open source-produktet MapStore har det seneste halve år forbedret 3D-mulighederne kraftigt. Det har resulteret i en elegant måde at kombinere en lang række kendte geodata-standarder med det højtydende CesiumJS-bibliotek.

Vi arbejder lige nu på flere projekter, hvor 3D-modeller fra droner og fly er afsættet, og hvor vi bruger de nye 3D-funktioner i MapStore til at formidle data - både som traditionel WebGIS og som mere helstøbte præsentationer (stories).

HUSK: Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3Dmodeller med kort varsel.

Kontaktperson: Hans Hansen

Telefon: 31 13 17 04

Email: hans@kortomatic.com

Hjemmeside: kortomatic.com

Vær med til at forme udstillingen på Kortdage 2023

Vil du som udstiller gerne have en stand på Kortdage 2023 i Odense den 1.-2. november?

Så vær klar ved tasterne onsdag, den 17. maj 2023 klokken 10.00, hvor vi åbner for salget af stande efter først til mølle-princippet.

Læs mere på: https://kortdage.dk/stand