2 minute read

LEDER Geodata i kulturen og fritidslivet

AF JENS GOTTLIEB, GEOFORUMS BESTYRELSE

De seneste år har vi danskere søgt mere ud i landet, på kryds og tværs, end tidligere. Vi har alle forskellige ønsker og behov for at søge ud. Det kan være, at vi vil lære om vores lands historie og kulturarv, tage på musikfestival, dyrke friluftslivet aktivt til lands og til vands eller bare nyde freden og stilheden. Vi søger og bruger de rekreative værdier og muligheder, som findes rundt om i landet.

I takt med, at vi søger ud i landskabet og ind i byrummet, er behovet for at finde de gode, spændende og måske lidt ukendte steder øget. Hvor er der et spændende kulturlandskab, hvor blev der kastet våben ned under besættelsen, hvor er der nogle smukke kajakruter langs kysten, hvor er der godt badevand, hvor kan jeg spille golf eller cykle på mountainbike, og hvordan finder jeg rundt på min musikfestival? Det er der heldigvis gode folk, som har sørget for, at vi kan finde.

I dette temanummer af GEOFORUM dykker vi ned i nogle af de data, der ligger til grund for historien, arkæologien, kulturlivet og friluftslivet, og i de tjenester, der udstiller data. Både offentlige og private virksomheder og civilsamfundsorganisationer indsamler, bearbejder og udstiller data om kultur og fritid. I mange tilfælde sker det i et samarbejde på tværs af virksomheder og organisationer.

Det, der kendetegner mange af disse data, er, at de bygger på idéen og tanken om frie og åbne data. Når data deles og bruges frit, og når de fx sammenstilles med andre data, så skaber det værdi og nytte langt ud over hvad, data måske oprindelig var tiltænkt. Typisk er det offentlige institutioner og virksomheder, der skaber og vedligeholder data på en standardiseret måde. Nogle af disse data har en

Temanummer

Med dette temanummer af GEOFORUM vender vi blikket mod anvendelse af GIS- og geodata på kultur- og fritidsområdet. Vi har fundet en række gode eksempler på overbliksdannelse for og formidling til borgerne, turisterne, idrætsudøverne, de historie- og arkæologiinteresserede, kulturelskerne, koncertgæsterne, friluftsfolket og mange andre, høj grad af troværdighed og betragtes som autoritative. Men også privatpersoner bidrager med data til fri og åben brug. der får glæde af Danmarks mange kulturelle og fritids mæssige geodata.

Der er derfor behov for frie, åbne og troværdige geodata til lands og til vands, så idérige og initiativrige personer og virksomheder kan udvikle og tilbyde innovative og brugervenlige løsninger til udstilling og visning af data gennem bl.a. API´er og webtjenester.

Det er fx innovativt at koble geodata sammen med IoT-sensordata, for så bliver de ofte statiske geodata til dynamiske realtidsdata, der kan benyttes on-the-fly Ved at monitorere aktiviteter og adfærdsmønstre over tid kan sensordata fx bruges til flowoptimering på steder, som er meget populære og velbesøgte.

Ved at registrere og kortlægge fortidsminder og arkæologiske fund sikrer vi ikke blot, at disse beskyttes gennem museumsloven, men også, at de kan benyttes til læring og formidling.

Vores frie og åbne data er med til at skabe en lige adgang for alle til kultur- og friluftslivet. Kulturen, naturen og friluftslivet bidrager med herlighedsværdier, rekreative værdier, livskvalitet og læring, og det er en del af vores demokratiske samfund og den demokratiske dannelse, at alle har mulighed for at komme ud at være aktiv og at lære om vores historie, kulturarv og kulturmiljøer, samt at dyrke friluftslivet.

Jeg håber, at du vil blive inspireret af at læse artiklerne, og måske kan du selv komme på nye idéer til anvendelse af data inden for kultur og fritid.

God fornøjelse med bladet og artiklerne!

Næste temanummer bliver til juni om internationale tendenser. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

This article is from: