Bæredygtig understøttelse af bevægelsesvaner og datas rolle

Danskerne søger i stigende grad mod naturen. Det så vi allerede før Corona, men nedlukningen af vores indendørs motions- og samlingssteder virkede som en fremkaldervæske på denne udvikling. Efter Corona er tendensen ikke aftaget, og i dag er naturen danskernes foretrukne fritidsarena. Hvordan understøtter vi bedst den positive udvikling, og hvordan spiller data en afgørende rolle i forhold til at give overblik og adgang?

I dag er naturen den største arena for danskernes fritids- og idrætsudfoldelse, se figur 1. Udviklingen er godt for den enkelte, men det er også godt for samfundet. Bevægelse i naturen fremfor i bygninger betyder mindre CO2-udledning. Det kræver færre anlægsinvesteringer, og adgang til bevægelse i naturen er på mange parametre godt for folkesundheden.

Adgang til bevægelse i naturen

Hvis vi skal fastholde udviklingen, skal vores tilgang til understøttende faciliteter for borgernes idræts- og bevægelsesvaner ændres.

Generelt har det kommunale tilbud inden for idræt- og fritidsaktiviteter primært haft fokus på ejendomsniveauet i form af idrætshallen, svømmehallen, fodboldbanen, mm. Håndteringen af faciliteter har været med et fokus på anlægsforhold og drift. Groft forenklet er fx opgraderinger af stistykker med forskellige nedslag af selvtræning ofte blot blevet håndteret som et tillæg til det eksisterende stisystem i de enkelte kommuner. Driften har så været varetaget som en del af den samlede stipleje i Vej og Park, men uden særlige overvejelser om, hvordan driften af denne nye (bevægelses)facilitet skulle understøtte kultur-, fritids- og idrætsambitionerne i kommunen.

Men et er de fysiske anlæg og driften af disse. Et andet er, hvordan vi udnytter de store potentialer, friluftsområdet allerede indeholder. Ikke blot for den enkeltes løbetur eller familiens søndagsgåtur, men også i krydsfeltet mellem fx lille Najas børn og voksne til spørgsmålet: ”Hvor har du dyrket din(e) aktivitet(er)”? Som det ses af grafen, foretrækker teenagere og voksne i høj grad naturen. Kilden er en undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut om danskernes brug af faciliteter og stedet til idræt fodboldtræning og far Oles muligheder for at tage en gå-, løbe- eller træningstur i den nærliggende (by)natur i ventetiden, se figur 2.

Ved at stille gode og brugbare data til rådighed åbnes nye mulighedsrum: Man kunne forestille sig, at der i naturen sidder en QR-kode, så Ole bliver inspireret til at løbe en tur, mens Naja træner fodbold – eller at fodboldklubben via de tilgængelige data og kort bliver inspireret til at sende hele forældreflokke på fællesture.

En af de helt store udfordringer i denne sammenhæng er formidlingen af mulighederne til borgere. Og denne formidling kræver data.

Digital understøttelse af fritids- og idrætsudfoldelse i naturen

Ligesom på mange andre fagområder oplever vi, at når et ønske opstår om digitalt plangrundlag, så eksisterer der faktisk allerede rigtig mange relevante data. Ofte skal disse dog ses i en ny sammenhæng for at kunne leve op til behovet om et nyt samlet planlægningsgrundlag – i dette tilfælde inden for idræts- og fritidsområdet. To af de store spillere er databaserne: Facilitetsdatabasen og Geografiske fagdata i GeoDanmark (GeoFA). Facilitetsdatabasen drives af Idrættens Analyseinstitut og Lokale og Anlægsfonden, der er ansvarlige for indsamling af data, drift og vedligeholdelse.

Facilitetsdatabasen er landsdækkende og omfatter pt. cirka 12.000 private, offentligt ejede og selvejende faciliteter inden for 24 facilitetstyper. Hertil kommer en registrering af en række underkategorier samt baner, bassiner, golfhuller, mv. Facilitetsdatabasen tilbyder kortvisning, så tjenesten kan benyttes til at se, hvor der ligger faciliteter, se figur 3. Hovedformålet med databasen har hidtil været at bidrage med nøgletal, fx i form af: Hvilke kommuner har hvilke dækninger af fodboldbaner, og hvor mange privatejede fitnesscentre er der på landsplan? Data kan benyttes online eller downloades som Excel.

Geografiske Fagdata i GeoDanmark (GeoFA) drives af GeoDanmark og er dermed et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og kommunerne gennem Kommunernes

Landsforening (KL). Registreringen på idræts- og i ter inden for 110 facilitetstyper, samt over 50.000 km ruteforløb inden for 15 kategorier.

Data udstilles i online kort og kan anvendes direkte i GIS eller downloades i diverse formater, se figur 4. Hovedformålet med databasen er at tilbyde en ensartet måde at registrere data på tværs af kommunegrænser samt at udstille disse data. Således kan både myndigheder, virksomheder og privatpersoner tilgå data og anvende disse i egne eller kommercielle produkter.

Hertil kommer et hav af små datasæt, som kan være skabt ifm. projekter eller i foreninger, samt andet data fra lokalt til regionalt niveau. Det kunne have sit afsæt i datasæt, som har ligget i lokale skuffer eller på hjemmesider, der hidtil ikke har været tilgængelige for andre. Eller det kunne dreje sig om lokale kommunale data, som alene har levet i kommunale systemer, hvorfra data ikke deles.

Datafællesskab på idræts- og fritidsområdet Som plangrundlag er der ingen tvivl om, at digitale data spiller en stor rolle. Data kan understøtte et vidensbaseret grundlag fremfor synsninger og holdninger. Når data fra forskellige områder (geografiske og/eller faglige) sættes sammen, opstår der ofte ny viden og dermed nye udviklingsmuligheder.

Som en naturlig følge af vores tilgang til at arbejde med Grunddata, mener vi også, at fagdata i det omfang, det er muligt, skal deles og stå til rådighed for en bred anvendelse lige fra myndigheder, over virksomheder og til borgere, foreninger og interesseorganisationer.

I Danmark har vi rigtig mange digitale data, men i takt med, at nye anvendelsesområder opstår, er det vigtigt, at vi grundlæggende arbejder på at anvende og berige fællesoffentlige datakilder, samt at disse er godt beskrevet og dokumenteret. Merværdien opstår, når data er tilgængelige i standardiserede formater og gennem standardiserede snitflader, så data kan indgå i diverse løsninger.

Ofte vil det ikke være nødvendigt at samle data i nye store databaser, men det vil være nødvendigt at sikre, at de relevante data kan sættes sammen og ikke har ufornuftige overlap. I det konkrete tilfælde er nævnt Facilitetsdatabasen og GeoFA, men der vil være andre data, der kunne være interessante at inddrage i plangrundlaget, fx databasen for Danske Stednavne. For at få dette dataøkosystem op at køre vil det være nødvendigt at kigge på overlap mellem data. Fx registreres golfbaner, friluftsbade, idrætsanlæg samt attraktioner som seværdigheder, fortidsminder og søer i flere af registrene. Det skal undersøges, om data kan sikres en bedre fuldstændighed gennem dataflow mellem registrene. Endelig vil det være optimalt med en tydelig anbefaling til eller aftale om hvor og hvordan, data vedligeholdes, så data i praksis kun opdateres én gang ét sted. Det handler om at få opbygget et datafællesskab på idræts- og fritidsområdet.

Vi ser et kæmpe potentiale i, at fag-faglighed og GIS­afdelinger fi nder sammen på dette fagom råde – og dels snakker forvaltningsbehov, dels arbejder med at skabe data. KL indgår gerne i dialog om dataregistrenes rolle og samspil, som skal fungere for at få det fulde udbytte af data, ligesom vi ser behovet for at understøtte kom munikation mod ledelsen for, at medar bejdere kan få det fornødne arbejdsrum til opgaven.