Smukfest på kortet

Smukfest, også kendt som Skanderborg Festival, er en dansk musikfestival, som afholdes hver sommer i anden weekend af august i Skanderborg. Når skovfredning og udvikling af festivalen skal gå op i en højere enhed, er der brug for et godt overblik i GIS.

Fra gammel tid havde Skanderborg Kommune og Skanderborg Festival (nu Smukfest) en aftale om, at kommunen stod for kort til festivalen. Det var primært trafikkort og nogle få temaer i skoven. Kommunen og Smukfest havde omkring 2014 en debat om hvilke arealer, der måtte benyttes under Smukfest, og hvilke arealer, der skulle fredes, så underskoven kunne gro op. Alle vil jo meget gerne bevare skoven, men også give Smukfest mulighed for at udvikle sig. Derfor blev det besluttet, at kommunen skulle skaffe et overblik over, hvad de enkelte arealer i skoven blev brugt til.

En hurtig opmåling

Desværre var der meget dårlig erfaring med GPS-opmåling i skoven, og der var meget kort tid til opmålingen. Heldigvis var kravet til nøjagtighed ikke stort, så på få feltdage blev alle ”festivalbygninger” indtegnet på papirkort, som hurtigt blev digitaliseret. Værktøj: øjemål og skridt!

Jeg skiftede job i sommeren 2016 fra Skanderborg Kommune til Favrskov Kommune, og blev med det samme indfanget som frivillig ”smukkortlægger”. De efterfølgende år vedligeholdt jeg som frivillig sammen med de kommunale GIS-folk opmålingen, så ændringer løbende blev indtegnet.

Behov for en GIS-løsning Efter 2016 overvejede Smukfest at drive sit eget GIS for at få mere frihed og for hurtigere og lettere at kunne ajourføre data og udstille nye lag til internt brug. Det ville dog være en ret stor investering næsten uanset hvilket system, man valgte. Geoinfo vendte dog senere tilbage i efteråret 2019 med et tilbud, hvor Smukfest fik adgang på særlige NGO-vilkår. Samtidig var det samme system, som Roskilde Festival benytter, så der var mulighed for en del erfaringsudveksling.

Ligesom vi begyndte på arbejdet, så fik situationen med Coronavirus lukket landet ned. Nu var der naturligvis tid til frivilligt arbejde, men alt skulle ligge helt stille, hvis det offentlige skulle dække hjemsendelser mv. Det er også ret svært at få frivillige til at arbejde for en festivalbillet, når den er aflyst.

Så først i efteråret 2021 kom vi i gang igen. Heldigvis lå der ikke en forventning om at være i fuld drift i 2022 – blot med et ønske om lidt mere, end Skanderborgs webkort tilbød. Det var mest for, at organisationen kunne lære lidt om de nye muligheder i eget GIS. Systemet bag SmukGIS er ESRI’s ArcGIS, og bemandingen var i opstarten blot tre mand for at undgå alt for mange møder. Det fungerer jo også fint i mange kommuner, men når vi er frivillige, så bliver det let lidt for sårbart. Så jeg havde i 2022 et lidt hårdt forår med en masse ”smukt arbejde”.

Rigeligt med ønsker, behov og idéer Nok skulle der ikke være fuld drift i 2022, men der var ikke mangler på hverken ønsker, behov eller idéer. Til gengæld kom de mange idéer løbende og fra folk, der ikke lige havde det, som deres hovedopgave, så udviklingsønskerne var meget sjældent velbeskrevne – det er vist alligevel ikke så sjældent. Tidsfristerne var ofte også lige så ringe: “Hvad kan du have klar i morgen?” Glæden ved selv små forbedringer var dog heldigvis tilsvarende meget stor.

Hvad har vi så?

Vi har nu ESRI’s ArcGIS med en stor bunke data lagret i en database. Langt de fleste data udstilles til et WebGIS med redigeringsmulighed. Grundet årets begrænsede ressourcer er der blot kørt med en hovedprofil og som test har vi en tilsvarende profil, men med mindre redigeringsmulighed. I 2023 er vi så begyndt på nye profiler med et smalt udvalg af data til en særlig målgruppe.

Længe før den store start, så har vi ca. 60 lag –samlet set ca. 3.000 punkter, 2.000 linjer og 5.100 fl ader. Det er data om alt muligt forskel­ ligt, herunder trafi kskilte, hegn, bygninger, toiletter, aff aldscontainere, lysmaster og nedgravede øl-forsyningsledninger. Nu handler det ikke bare om at skaff e overblik over hvad, der er hvor, men i høj grad også om at sætte geometri på stakkevis af regneark og få dem vedligeholdt dette ene sted. Vi håber også på, at vi kan slippe af med alt for meget tegningsmateriale, der tidligere er indtegnet i “mindre kortegnede” programmer. Nu forbliver hele processen i hoveddatabasen. Indlæsningen er tidskrævende og giver i perioder usikkerhed om hvad, der er planen.

Hvad bruges data ellers til?

Data udstilles til andre systemer, som Smukfest selv benytter, og til eksterne “kunder”. Dataudstilling foregår mest via WFS/WMS, men enkelte har været tunge at danse med og vil kun have faste udtræk. De kan “naturligvis” godt leve med, at data ikke er ajourførte, men få uger efter den besked, så skal de alligevel – som forventet – have et frisk udtræk, da meget jo har ændret sig. De faste udtræk gør det svært at sikre, at alle kigger på de samme data. Jeg håber virkelig at alle programmerne næste år kan bruge en WFS- eller RESTservice, for det vil jo give mig mere tid til at planlægge hvilke smukke musikoplevelser, jeg skal have under festivalen.

En fordel ved at være smukkortlægger er, at man altid ved, hvor alt er, og hvordan man hurtigst kommer til det næste mål, samt hvor man tit står bedst ved koncertoplevelserne. Ellers har man jo også adgangen direkte til det gode system, der kan vise al information.

En yndet fritidsbeskæftigelse er en kajaktur på havet. Naturpark

Lillebælt udgav for et par år siden en kajakguide med et stort fysisk kort, som du kan medbringe på kajakturen. Hvordan har naturparken gjort det, og er det lige så nemt at få fat i data på havet som data på landjorden?

Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. Det er en marin naturpark, der har det strømmende bælt som kerne, og som er omkranset af smukke kyster og kystnære landskaber. I naturparken boltrer de små hvaler, marsvinene, sig, og 70% af naturparken er hav.

Ofte er det kommuner, der går sammen om at etablere en naturpark, se faktaboksen. Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Kolding, Fredericia og Middelfart Kommune, som nu har lidt over 5 år på bagen.

Særpræget havmiljø Lillebælt er et særpræget havområde, der forbinder det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat. Fra Østersøen bliver der hvert år transporteret 44 milliarder m³ vand gennem Lillebælt. Snævringen, med en bredde på mindre end 1 km, gør strømmen i Lillebælt til den kraftigste i de indre danske farvande.

En naturpark er ikke det samme som en nationalpark eller en naturnationalpark, som er statslige. Danske Naturparker er en mærkningsordning udviklet af Friluftsrådet. Mærkningsordningen giver mulighed for, at større sammenhængende naturområder, der sætter fokus på at benytte og beskytte naturen i Danmark, kan blive naturparker.

Når det salte vand fra Kattegat mødes med brakvand fra Østersøen i Lillebælt, bliver vandet oftest lagdelt, så det tungere salte vand er ved bunden, mens det mindre salte vand lægger sig øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber – sammen med de store vanddybder – den varierede bund og stærke strøm, samt unikke livsbetingelser for planter og dyr, som ikke findes så veludviklede andre steder i de indre danske farvande.

Godt til fritids- og naturoplevelser med kajak I naturparken er der noget for alle – uanset, om du er til spænding og aktivitet, eller du søger naturens dybe, stille ro. Ved Lillebælt kan du nyde hav og kyst på mange måder ved at dykke, fiske, sejle, padle, vandre og cykle.

En af de bedste måder at opleve landskabet er via kajak. Den lange kystlinje og muligheden for at se marsvin gør området populært. Man skal dog også i Lillebælt være påpasselig, da strømmen kan være meget stærk og udfordrende for mindre øvede. Gode kort og gode data er vigtig for at give brugerne den bedste oplevelse. Derfor blev publikationen Kajakguide Lillebælt udarbejdet.

GIS-medarbejderens understøttelse af friluftsdata i naturparken

Natur- og GIS-medarbejderne i kommunerne bag naturparken har altid haft et stort fokus på produktion af informative papirkort, der viser ruter, faciliteter og seværdigheder i naturen. Tendensen er dog ændret de senere år, idet flere og flere benytter mobiltelefonen, når de skal finde rundt i naturen og benytte de forskellige faciliteter. Det giver nye muligheder for at inddrage data fra forskellige kilder. Derved kan man via apps og links guide borgeren i forskellige retninger alt efter behov og ønsker.

Dette er dog en udfordring, når man ror kajak, da det ikke er nemt at bruge mobiltelefonen, når man er ude på havet. Her er det nødvendigt at fremstille et kortmateriale, der både er vandtæt og tydeligt viser de relevante informationer. Man skal kunne orientere sig og undgå den tunge trafik, der også færdes på havet. Det øger sikkerheden, at man ved, hvor man er, hvis man har brug for hjælp.

Kajakroere har brug for et kort, hvor man kan se informationer fra både landkort og søkort. På landsiden vil man gerne se, hvor der er shelterpladser, p-pladser og isætningssteder. Det er også vigtigt at kunne have overblik over kendemærker, der kan bruges som navigationspunkter fx skorstene, højspændingsmaster, kirketårne og andre høje bygninger. Disse data kan man tilgå gratis i GeoDanmarks datasæt på Datafordeleren. På søsiden er det vigtigt at kunne se diverse bøjer, fyr og sejlruter. Kajakroere vil gerne undgå de sejlruter, som benyttes af store skibe. Desuden er der mange steder fredede områder, hvor man ikke må ro i bestemte perioder. Disse data fremgår sjældent af landkortsdata.

Søkortdata er ikke gratis og kan ikke downloades på samme måde som data fra GeoDanmark.

Derfor kan det være nødvendigt, at man selv digitaliserer de data, der er nødvendige for et ønsket område. Denne proces kan fx gøres i Adobe Illustrator inkl. MAPublisher, der er et tilføjelsesprogram, som gør det muligt at tegne georefererede data. Der er også private virksomheder, der udbyder et digitalt søkort, se fx https:// tilsos.krak.dk.

Udover sø- og landkortsdata er det også nødvendigt at indsamle diverse oplysninger fra de omkringliggende kajakklubber og andre interessenter fx muligheder for vand, wc og landgang.

Kartografiske overvejelser til kajakkortet

Kajakroere har typisk deres kortmateriale liggende på fordækket af kajakken, så man kan se på det, mens man sidder i kajakken. Det betyder, at man har en længere afstand til det, der skal læses, end når man læser i en bog. Læseafstanden vil typisk være ca. 70 cm, hvilket betyder, at tekster og symboler skal være større end ved en normal kortfremstilling.

Når kortet ligger på kajakken, vil der ofte komme vand på kortet. Tilsammen med den øgede læseafstand er det vigtigt, at der kun vises de mest nødvendige signaturer på kortet, så uvæsentlige oplysninger bør fjernes, så det bliver lettere af afkode kortet, når man sidder på vandet. Fx kan man fjerne en del objekttyper, når man kommer 2-3 km ind i landet, da man ikke skal bruge disse oplysninger.