Åbne data på kulturog fritidsområdet: Nye muligheder med sensordata

Når data er åbne, kan de bruges af alle til at forbedre og skabe nye løsninger. På kultur- og fritidsområdet er der mange åbne data, der kan bruges til at optimere oplevelser og til at træffe bedre beslutninger – og her er der især muligheder på det voksende IoT-felt.

Offentlige myndigheder indsamler en lang række data på kultur- og fritidsområdet. Det kan være placeringen af fodboldbaner og legepladser, vandre- og mountainbikeruter eller arkivdata. Selvom vi oftest hører om fordelene ved åbne data i form af fx Danmarks højdemodel eller adresseregistret, så kan åbne data på kultur- og fritidsområdet også have potentiale for at skabe gavn for virksomheder, organisationer og andre, der ønsker at skabe innovative løsninger på kulturog fritidsområdet.

Eksempler på dette er den åbne eventdatabase fra Aarhus Kommune, der bl.a. bruges i forskellige websites og apps til at gøre arrangementer mere synlige, og åbne data om legepladser fra Københavns Kommune, der bl.a. har været brugt i en overbliksapp til forældre.

Åbne sensordata

Et felt, hvor der især bliver skabt nye data, er med de mange IoT-sensorer, der bliver etableret i disse år. På kultur- og fritidsområdet er der bl.a. målinger af besøgstal for kulturinstitutioner og stier, badevandstemperaturer og anvendelsesgraden af idrætshaller. Disse data kan være nyttige til myndigheders egne opgaver, men der er også et stort potentiale for merværdi at hente ved at dele dem som åbne data.

Sensordata kan fx bruges til at identificere spidsbelastningsperioder i besøgsaktivitet, så virksomheder kan planlægge deres tilbud i henhold til efterspørgslen og udvikle innovative løsninger til at imødekomme borgeres og turisters behov. Det kunne være virksomheder inden for turisme- og rejsebranchen, som kan bruge åbne sensordata om besøgstal på kulturinstitutioner og populære fritidsaktiviteter til at tilbyde turistpakker og rejser, der er skræddersyede til turisternes interesser.

Åbne sensordata om besøgstal kan også bruges ifm. placering af butikker og caféer på steder med høj trafik fx tilpasning af menuer og åbningstider for at imødekomme besøgendes behov.

Lysstyring og trafikstrømme

En konkret løsning, der er udviklet på baggrund af åbne sensordata, er virksomheden Amplex’ intelligente styring af vejbelysning. Virksomheden brugte åbne trafikflowdata fra Aarhus Kommune til at udvikle vejbelysning, der kan reguleres efter behov. Dette for både at højne sikkerheden og spare på strømmen til gavn for klima og økonomi. Da data var åbne, havde virksomheden fortrinsvis lav barriere og lave omkostninger ifm. at udvikle løsningen, som de nu har mulighed for at skalere.

En type løsning som denne vil kunne bruge åbne data om besøgstal til at regulere vejbelysning ud fra fx bløde trafikanter eller forventet trafik i forbindelse med besøg af kulturinstitutioner eller events.

Et andet eksempel er en chatbot af virksomheden BotSupply, der blev lanceret ifm. Tall Ships Races i Aarhus. Chatbotten kunne på baggrund af åbne eventdata og åbne sensordata om parkeringspladser guide besøgende til en ledig parkeringsplads og dermed afhjælpe trafikken.

Udstilling på tværs af myndigheder Der er på nationalt niveau et øget fokus på værdien af åbne offentlige data. I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022 ­ 2025 har et initiativ fokus på bedre adgang til offentlige data, og initiativet sker i et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, KL og Open Data DK.

I initiativet har Open Data DK en særlig opgave med at understøtte fritstillingen af dynamiske data på tværs af myndigheder. Her samarbejder vi med KL og forskellige IoT-netværk om relevante dataområder, og med OS2IoT om at skabe en bedre snitflade til udstilling af IoT­data via opendata.dk.

Der arbejdes også på en komponent, der skal kunne mappe og transformere data op imod internationalt anerkendte standarder. Hvis du har input til arbejdet med udstilling af IoT-data, er du velkommen til at tage fat i os.

Hvad er din civile status?

Jeg er på 37. år gift med Lissy, og vi har to voksne sønner og barnebarnet Johanne.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi fra Odense og Aarhus Universiteter og har en lic.phil. grad (i dag Ph.d.) inden for (bebyggelses)historie fra Odense Universitet.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Gennem gymnasiet blev jeg interesseret i historiefaget og arkæologi (gennem læsning af Skalk). Jeg har været så heldig at kunne blive hængende i universitetsverdenen og arbejde med det, som interesserer mig: kulturlandskab og kartografi. Det gælder både forskning og undervisning,

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Jeg har været adjunkt/lektor og blandt mine opgaver har været opbygningen af Kartografisk Dokumentationscenter/Samling. Med udgangspunkt heri har der kunnet undervises, forskes og laves projekter om kulturhistorien inden for landskabsforvaltning, herunder kulturmiljø. Det har givet kontakt med mange forskellige mennesker; helt fra borgere, som gerne ville have kopi af det originale 1-kort over deres område (før årtusindskiftet var det aktuelt), engagerede studerende, der arbejdede med på forskellige registreringsprojekter, og kolleger på andre forskningsinstitutioner, der indgik i samarbejdet på forskellige forskningsprojekter. 1997-2001 var jeg centerleder på det tværfaglige projekt: Foranderlige Landskaber under det Strategiske Miljøforskningsprogram. 2008-15 var jeg studieleder på historiestudiet på SDU, hvilket gav en stor kontakt med kolleger, studerende og administratorer både på institutionen og uden for.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Vigtigt for mig er udfordringer (det får man hele tiden i universitetsverdenen, særligt på uddannelsessiden). Derudover er det vigtigt for mig at have et godt kollegialt fællesskab på arbejdspladsen. Det er måske vanskeligere, fordi man som forsker og underviser traditionelt set er en individuel person, men så kan man jo søge andre arbejdsfællesskaber uden for institutionen, hvilket har været berigende som omtalt ovenfor. Det gælder også HisKIS­netværket (Historisk Kartografisk Informationssystem), og det gælder redaktionen i Geoforum Perspektiv.

Hvor i landet bor du?

Hvor i landet arbejder du?

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

At have mulighed for at lære studerende GIS, særligt historiestuderende, som for flertallets vedkommende ikke er så IT-mindede. Når de så som færdige kandidater kan få job bl.a. med baggrund i deres GIS-færdigheder, vækker det tilfredshed.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Der er store udfordringer, særligt inden for uddannelsessektoren med nedskæring af især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det borger ikke for en styrkelse af vores kandidaters kompetencer. Mere generelt ser jeg udfordringer inden for det geospatiale felt. Kulturgeografien er gledet næsten helt ud i gymnasiet, geografiuddannelser er svækkede på landets universiteter – på trods af, at rumlige søgninger, GPS mv. bliver mere udbredt, men som funktionaliteter, man bare bruger uden at være bevidst herom. Det er sådan set i sig selv meget positivt, men giver ikke den grundlæggende forståelse af det bagvedliggende som GIS og kartografi.

Grundlæggende programmering i Python

8. maj, 24. maj og 8. juni

Aarhus

I søen med IoT

11. maj 2023

Silkeborg

Webinar: Kortlægningen af Grønland

11. maj 2023

Byvandring i Odense

25. maj 2023

Odense

Nordic webinar on Skills Supply and Education in GI

31. maj 2023

Besøg på Port of Aalborg

7. juni 2023

Aalborg

Geoforum besøger Femern A/S

15. juni 2023

Rødby

Kursus i danske grunddata

Juni/august 2023

Er under udvikling…

Kursus i Python og GIS

18. august 2023 og

8. september 2023

Odense

Kortdage 2023

1.-2. november 2023

Odense

Torsdag, den 11. maj 2023 kl. 15:00 - 17:00

Tag med Geoforums Arrangementsudvalg Vest på en smuk gåtur i området omkring Almindsø.

Almindsø syd for Silkeborg by har, i kraft af at være blandt Danmarks bedste badesøer, også været omdrejningspunkt for flere IoT-projekter.

Undervejs på turen vil Byg- og Informatikchef Jakob Kirkegaard og IT-projektleder Kristian Risager

Larsen fra Silkeborg Kommune bl.a. fortælle os om IoT-målinger af badevandstemperatur og algeniveauer, samt besøgstal baseret på Telia Crowd Insights.

Sted

Almindsø

Horsensvej 2 8600 Silkeborg

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Onsdag, den 7. juni 2023 kl. 14:30 - 16:30

Tag med Geoforums Arrangementsudvalg Nord på besøg hos Port of Aalborg.

I forbindelse med rundvisningen på havnen, så vil vi få lejlighed til at møde Port of Aalborgs GIS-afdeling, som vil fortælle os mere om deres arbejde på Port of Aalborg, som er Danmarks femtestørste havnesystem, målt på godsmængde, og desuden en moderne indlandshavn med mere end 4 mio. m2 arealer nord og syd for Limfjorden.

Sted

Port of Aalborg

Langerak 19

9220 Aalborg Øst

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Torsdag, den 15. juni 2023 kl. 7:30 - 16:30

Kom med Geoforum på besøg hos Femern A/S.

Geoforum har nu fået mulighed for at invitere vores medlemmer på en dagstur, hvor vi med bus fra København drager sydpå til Rødbyhavn og får et indblik i Danmarks største infrastrukturprojekt og verdens længste sænketunnel.

Sted

Femern A/S bygherrecenter og udstillingscenter

Havnegade 2

4970 Rødby

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender