Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • J an u ar 2022 • N r. 2 30
TEMA
Droner
INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Aktiviteter i Geoforum
2
Leder
3
120 m høje udsigtstårne
4
Droner bliver afgørende for fremtidens naturbeskyttelse
6
Crowd counting med dronebilleder
8
Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
Dataoverblik før hardware
10
Gode resultater fra opmåling af vandløb med drone
12
Droner – en naturlig del af værktøjskassen
14
ISSN 1602-4435
Dronecenter vokser i takt med branchen
16
Droneambitioner med luft under vingerne
18
Portræt af et medlem
19
Mødekalenderen og udpluk af arrangementer
20
Nyt fra virksomhederne
21
Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Drone inspicerer Øresundsbroen Udlånt af Thomas Dinsen, COWI
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.1 GEOFORUM nr. 230 udkommer – Tema: Droner
Kommende numre Deadline Nr. 231 Nr. 232 Nr. 233 Nr. 234 Nr. 235 Nr. 236
AKTIVITETER I GEOFORUM 11.1 Kontaktmøde mellem SDFE og Geoforum – Mads Bjørn-Møldrup og Jesper Høi Skovdal deltager for Geoforum
14. januar 4. februar 11. marts 11. april 9. maj 12. august
2022 2022 2022 2022 2022 2022
13.1 Virtuel nytårskur i Geoforum - Kompetenceudvalget 18.1 Virtuelt møde i Forsyningsnetværket 18.1 Planlægningsmøde – Arrangementsudvalg Øst 20.1 Bestyrelsesmøde i Geoforum 21.1 Bestyrelsesmøde i GI Norden – Jesper Høi Skovdal deltager for Geoforum 26.1 Dialogmøde med We build Denmark – Sekretariatet deltager for Geoforum 1.2 GEOFORUM nr. 231 udkommer – Tema: GIS og sundhed
Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce
M
LEDER
Droner AF RONNI FJORDVALD SØE, FORMAND FOR DRONEUDVALGET
Dronen har over de sidste 10 år udviklet sig ekstremt meget. Droner er gået fra at være en hobby til at være et relevant værktøj både i offentligt og privat regi. Fokus har hidtil været på at bruge dronerne til at indsamle data og på analyser, men over de sidste par år har branchen været nødt til at forholde sig til en mere fundamental ændring af de præmisser, hvorunder vi bruger teknologien. Ved årsskiftet 2020 / 2021 trådte EU’s nye droneregler i kraft. Perioden op til var forbundet med stor usikkerhed om mulighederne i de nye rammer. Trafikstyrelsen, som er den danske myndighed for droner, har efter bedste evne forsøgt at få overgangen til de nye regler til at forløbe på en god måde. Af forskellige grunde har det været en meget svær opgave at løfte for styrelsen. Det har været en langvarig proces, og selv nu, næsten et år efter, opleves stadig meget lange svartider på de tilladelser, der ligger til grund for, at operationer må finde sted inden for de nye regler. Vi håber, at Trafikstyrelsen får styr på stumperne, og at det fremover bliver lettere at få tilladelserne i hus. At Trafikstyrelsen gerne vil levere et godt produkt og være mere åben om arbejdet, oplevede vi ved årets droneworkshop i Værløse i august. Her deltog styrelsen med et fint oplæg og var meget engageret i den efterfølgende diskussion af regler og præmisser for droneflyvning i Danmark.
Nu, hvor reglerne er indført, stilles der på den ene side højere krav til droneflyvning, hvor der er store konsekvenser forbundet med uheld. Omvendt lukker de nye EU-regler op for nye muligheder for operationstyper. Særlig interessant er de nye muligheder for automatiserede flyvninger såsom flyvning med droner uden for synsvidde. Dette er virkelig noget, som kan være med til at forløse dronens potentiale, da det nu er muligt at gennemføre kortlægning af meget store områder med droner. Selvom det sidste år i høj grad har handlet om den praktiske flyvning, så er dronen til syvende og sidst blot en platform for en sensor. En begavet platform, bevares, men det er jo billederne eller scanningen, der er udført fra dronen, som er af virkelig værdi! Der, hvor dronen begynder at bidrage til en organi sation, er, når data følges op med analyser. I bladet her er der flere gode eksempler på, hvordan dronen har kunnet skabe et unikt datagrundlag, som har skabt ny viden eller tilvejebragt viden på en mere omkostningseffektiv måde. Det er aktører fra det private, fra det offentlige og fra vidensinstitutioner som sammen skal drive udviklingen af droner i Danmark frem. Universi teterne er pionerer for de nyeste teknologier, som forhåbentlig kan gribes af virksomheder, der så kan skabe en forretning ud af at hjælpe både private og offentlige aktører med at løse opgaver i et stadig mere kompliceret miljø.
Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM omhandler nye
stigende grad bruges til at komme tættere på naturen,
aktuelle anvendelser af droner i forbindelse med
samt hvordan testfaciliteter er medvirkende til, at nye
dataindsamling.
droneanvendelser kan finde sted. Vi ser også på, hvordan den nye dronelovgivning både kan være en udfordring og
Vi har fundet en stribe gode eksempler frem, og du
give muligheder i fremtiden.
kan blandt andet læse om, hvordan kunstig intelligens i kombination med dronebilleder kan forbedre
Næste temanummer bliver om Sundheds-GIS til februar.
optællingen af en folkemængde, hvordan droner i
Bidrag sendes til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
120 m høje udsigtstårne Hvem har ikke stået ved en sø eller et andet naturområde og ønsket sig et bedre overblik? Hvor er jeg i forhold til søen? Hvor kunne det være interessant at tage et billede? Man kunne jo kigge på et kort, men det har alligevel sine begrænsninger.
AF RONNI FJORDVALD SØE, SKANDERBORG KOMMUNE
I Skanderborg Kommune har vi brugt droner til at skabe dette overblik ved at lave en række virtuelle udsigtstårne i et naturområde ved Tåstrup sø. Bedre overblik over naturen Idéen til projektet udsprang af en forespørgsel fra en kollega, som havde et projekt i gang for bedre adgang til søen og naturområdet. Han kunne godt tænke sig en dronefilm fra området, som han kunne lægge på kommunens hjemmeside. En dronefilm er jo ikke en dårlig ide og kan være rigtig flot. En film er imidlertid ikke særlig inddragende, og har man set den en gang eller to, så får man ikke så meget mere ud af den.
placeret fugletårn kunne flyve hen til de positi oner, vi havde udvalgt. Den app, vi brugte, var DJI GO 4, og heri er der en funktion, der kan automa tisere billedoptagelsen, så billederne får det overlap, der skal til for at kunne sættes sammen til et sfærisk billede. Hele turen tog et par timer.
Vi havde i en række forudgående projekter eksperimenteret med at lave 360 graders billeder med en drone og havde således gode erfaringer med teknikken. Det var derfor nærliggende at foreslå, at vi lavede en serie af 360 graders billeder ude i området, som vi efterfølgende kunne formidle via en hjemmeside.
… og overblikket bliver skabt Tilbage på kontoret brugte vi programmet 3DVista til at flette billederne sammen til syv sfæriske billeder; ét fra hver position. Programmet gav os mulighed for at koble billederne sammen til en interaktiv tur. Ved at placere markører på de steder i billederne, hvor de andre billeder er taget fra, kunne vi tillade brugeren at springe fra position til position. Vi lavede herudover en lille kortfunktion, som viser på et luftfoto, hvor billederne er taget. Det giver samtidig muglighed for, at man navigerer mellem billederne ved at trykke i kortet. Det sidste trin i processen var at få programmet til at skabe en hjemmeside ud af turen og lægge den på vores hjemmeside.
En tur i felten med dronen… Efter en kort snak om idéen og om hvor i området, det kunne være interessant at få taget billederne, kørte vi ud til området og satte dronen i luften. Vi brugte en DJI Phantom 4 Pro, som vi fra et centralt
Efter en lille dags tid havde vi således skabt syv 120 m høje virtuelle tårne, som kan bidrage til, at områdets besøgende får en ny oplevelse af området. Se projektet på: https://bit.ly/3FpHNnO
4
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
Sweco
SPATIAL SUITE ÅRSMØDE 2022 Så er der åbent for tilmeldingen til vores traditionsrige Spatial Suite årsmøde på Hindsgavl Slot. Er du nysgerrig på vores nye mobilløsning til Spatial Suite, 3D-redigering og webSSM, eller vil vide mere om IoT eller LER 2.0, kan du allerede godt glæde dig. Vi inviterer til to inspirerende dage, hvor vi ser ind i fremtiden for jeres Spatial Suite, hvor du får viden om mulighederne med FME og hvor du kommer hjem med inspiration til bedre at kunne udnytte potentialet i jeres webGIS løsning. Årsmødet er for dig, der er GIS-koordinator, GIS-medarbejder, systemejer, administrator eller bruger af Spatial Suite. Sæt kryds i kalenderen den 26 - 27 april 2022. Vi glæder os meget til at se dig! Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.
Kontaktperson: Kristoffer Waage Beck kristofferwaage.beck@sweco.dk
LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK
Sweco_AnnonceGeoforum_297x210-jan2022_V3.indd 1
G E OFORUM • JANUAR 2022
5
08-12-2021 12:56:52
Droner bliver afgørende for fremtidens naturbeskyttelse Astero’en over Mariehamn
Klimaforandringer og naturbeskyttelse står øverst på agendaen mange steder. Droner kommer til at spille en vigtig rolle i overvågningen af vores landskab, hvor indsamling af data bliver altafgørende, når der skal træffes vigtige beslutninger for vores natur og miljø. AF LARS KØLBJERG, NORDIC WING APS
Landskaber ændrer sig, og klimaet er i forandring. Behovet for at overvåge, måle og registrere er større end nogensinde. Indsamling af data er vigtig for at kunne vurdere klimaforandringernes indflydelse på vores omgivelser, infrastruktur, beboelse og naturområder.
eller LiDAR, som er pulserende laser til afstandsmåling til jorden. Disse systemer genererer en meget præcis 3D information om jordens overfla de og overfladens karakteristika. Desuden kan en sensor som live feed gimbal bruges til fx overvågning af vilde dyr eller identifikation af arter.
Det blev hurtigt tydeligt, at der manglede nye, støjsvage overvågningsfly med lang flyvetid, der kunne løfte opgaven. Vi udviklede fastvingedronen, Astero, til at løse dette behov for en bedre og mere effektiv naturovervågning.
Disse værktøjer kan hjælpe dem, der administrerer, overvåger og ikke mindst træffer vigtige beslutnin ger om vores klima. De kan få information om meget store områder med meget større frekvens end hidtil og med meget større nøjagtighed.
Kravene til overvågning har ændret sig Overflyvningsbilleder, satellitbilleder og ikke mindst fysisk tilstedeværelse har tidligere været det, som de ansvarlige instanser og myndigheder har måtte ty til, når de har overvåget og tilset vores natur, men behovet har ændret sig. De fleste droner kan i dag give et mere detaljeret billede, når det drejer sig om overvågning af større områder. Fastvingedroner med lang flyvetid kan bruges til regelmæssig overvågning, og de kan tilføre høj kvalitet til de billeder, der kan være grundlaget for vigtige beslutninger og beskyttelse af vores natur og miljø. Uendelige muligheder for tilpasning I dag kan fastvingedroner udstyres med flere forskellige sensorer, som hver især kan give værdifuld viden. Højopløsnings-2D-kamera med op til 100 MP, oblique-kameraer til brug for 3D fotogrametri, multispektral-kameraer, som ved hjælp af optiske sensorer kan identificere planter og vegetationstilstand, termiske kameraer til brug for afsløring af varmeudstråling eller varmetab,
6
3D fotogrammetri af Hangar 1 og 2, Flyvestation Værløse. Billedet er taget med oblique 2x26MP fra Astero’en.
En fastvingedrone som Astero’en har en flyvetid på ca. 3½ time. Den kan tilbagelægge ca. 175 km og kortlægge ca. 350 hektar i én flyvning og på et batteri. Det koster maksimalt 10 kroner at lade et batteri op til en sådan flyvning, så hvis alternativet er en jetbrændstofdrevet Cessnaflyver, kan valget ikke være svært. Yderligere udmærker de fleste fastvingedroner sig ved at være ekstremt lydsvage. I en højde af ca. 50 meter kan de ikke længere høres, hvilket gør dem til et skånsomt værktøj at bruge i naturreservater eller andre naturbeskyttede områder.
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
Ge
Geoinfo er et konsulenthus og dansk distributør af ArcGIS, verdens førende lokationssoftware fra Esri.
NYHED: ArcGIS GeoBIM
Forbedrer projektsamarbejdet og reducerer omkostninger DIGITAL BRIEFING MED INGENIØREN, NTI OG GEOINFO SOM VÆRTER
Transformér byggeprojekter med ArcGIS GeoBIM Find den på www.geoinfo.dk/bygge-og-anlaeg.
Med ArcGIS GeoBIM, den første teknologi, der fuldt ud integrerer GIS og BIM-data i et intuitivt webbaseret Cloudmiljø, kan du se alle projektdata ét sted. ArcGIS GeoBim er en integration mellem Esri ArcGIS og Autodesk BIM 360. Dine projekter vises i virkelige omgivelser og du kan se, hvordan de interagerer med den omliggende infrastruktur, med lokale trafikmønstre, med regionale vejrforhold og meget mere. Du får et helhedsorienteret overblik, der styrker bæredygtige designbeslutninger, effektiv langsigtet styring, forbedret samarbejde og projektlevering.
Se projektaktivitet på et kort
Organiser projekter uden at reorganisere data
Udforsk og gennemse projektdata og dokumenter i en geospatial kontekst med en webapp, der er nem at bruge.
Bevar den oprindelige placering af dokumenter og data og få adgang til dit GIS- og BIMprojektindhold via en fælles webbaseret app.
Minimér modelkonverteringer
Enkel kommunikation
Opret forbindelse direkte til BIMprojekter, data og dokumenter, lagret i separate systemer.
Del letanvendelige GeoBIM-apps, med interessenter, så de kan udforske projektinformation.
G E OFORUM • JANUAR 2022
7
SE MERE PÅ GEOINFO.DK/BYGGE-OG-ANLAEG Geoforumannonce_December_Geoinfo.indd 1
01/12/2021 12.00.29
Revideret
Crowd counting med dronebilleder I Aarhus Kommune har afdelingen ”GIS og Geodata” arbejdet på at udvide porteføljen med nye, relevante droneopgaver. Et projekt har været at udvikle et værktøj til at estimere antallet af individer i større forsamlinger. Projektet har resulteret i et spændende, nyt Machine Learning-værktøj, der med høj præcision kan optælle individer i helt almindelige dronebilleder. Værktøjet vil bidrage til at skabe et bedre overblik over fremmødet ved kulturelle begivenheder og derved øges sikkerheden. AF MARTIN KAUFFMANN PEDERSEN, AARHUS KOMMUNE
Projektet begyndte som en hurtig søgning på Internet for at undersøge hvilke ”crowd counting” -værktøjer, der findes online. Det viste sig dog hurtigt, at sådanne færdige værktøjer endnu ikke findes, da teknologien til automatisk optælling af menneskemængder fra stillbilleder ikke er udbredt og stadig forskes i. Dette skyldes, at udviklingen af Machine Learning hidtil ikke har fokuseret på genkendelse og optælling af mange ens genstande i billeder, men nærmere at gen kende enkelte, forskellige genstande i billeder. Af denne årsag findes der i dag talrige værktøjer til objektgenkendelse, og måske gør din mobiltelefon det allerede helt af sig selv. Prøv eksempelvis at søge på ”mad” eller ”solnedgang” i din telefons billedarkiv. Machine Learning med ganske få pixels Når en computer lærer at genkende et specifikt objekt i billeder, lærer den dette ud fra træningssæt bestående af talrige billeder af objektet, hvor computeren får at vide hvilket objekt, det drejer sig om. Machine Learning er i dette tilfælde, at computeren selv – vha. af en algoritme – lærer at lede efter farver, former, vinkler osv., der tilsammen med høj sandsynlighed kan udgøre et estimat af, at noget eksempelvis er en pære eller et æble. Dette er computere meget dygtige til, når objekter optager mange pixels i et billede, men så snart objekter fylder ganske få pixels, eller måske ikke engang har en pixel for sig selv, kan det være svært for både mennesker og maskiner at genkende objektet. Der skal derfor en anden metode til før, man kan optælle mange individer i en forsamling af mennesker. Med hjælp fra Alexandra Instituttet blev en Machine Learning-algoritme af typen ”density map estimation”
8
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
undersøgt. I denne type af algoritme lærer computere at estimere antallet af individer ud fra tætheden af personerne i billedet. For at træne algoritmen fodres den med tusindvis af billeder med mange individer, hvor det nøjagtige antal individer i forvejen er manuelt optalt. Dette antal kaldes ”ground truth”. Sådanne træningssæt findes efterhånden i mange typer, hvor billeder af menneskemængder typisk stammer fra Kina. For at tilpasse algoritmen bedst muligt til ens ønskede scenarie er det vigtigt at anvende træningsdata, der så vidt muligt indeholder billeder, som minder om de billeder, man ønsker at anvende algoritmen på. Heldigvis findes der også træningssæt af menneskemængder, hvor ikke alle mennesker er sorthårede, og der findes endda træningssæt, hvor billedernes komposition minder om dronebilleder. Valg og tilpasning af algoritme Den udvalgte algoritme og de bagvedliggende træningssæt kan findes online som open source via følgende adresse: https://tinyurl.com/crowdcounting.Herfra er det muligt at hente alt data samt modeller til ”mappesystemet”, der er påkrævet, førend algoritmen virker. Det skal bemærkes, at alt skal hentes og installeres direkte via egen computer eller servers kommandoprompt. Det er IKKE et plug-and-play- program, der med lethed kan installeres. Det kan dog lade sig gøre, og vha. kyndig vedledning fra Alexandra Instituttet fik vi algoritmen og de bagvedliggende Python-relaterede sprog og programmer installeret på vores server. Hermed kunne vi udføre vores første test af algoritmen på egne billeder, hvor hverken vi eller computeren kender til ”ground truth”.
Illustration 1: Dronebillede fra Middelalderfestivallen i Horsens, 2019. På billedet optræder en større menneskemængde forsamlet i et optog samt mindre forsamlinger på de omkringliggende arealer.
Test af dronebilleder Til den første test anvendtes et dronebillede venligst udlånt af Horsens Kommunes dronepiloter. Billedet forestiller en menneskemængde bestående af deltagere til Middelalderfestivallen ved Fængslet i Horsens, se illustration 1. Fremgangsmåden består i at tilføje billedet til det oprettede mappesystem, hvorefter et Pythonscript tilpasses med information om billedets navn og ønskede træningssæt. Herefter køres Python-scriptet via kommandoprompten. På få minutter oprettes en outputfil, der består af et billede i PNG-format, der visuelt illustrerer tætheden af menneskemængden, se illustration 2. Outputfilen navngives automatisk med algorit mens estimat for størrelsen på menneskemængden. I dette tilfælde estimerede algoritmen menneskemængden til at bestå af 1.526 individer. For at kontrollere dette estimat fastlægges en ground truth ud fra et gennemsnit af manuelle optællinger udført af kolleger i GIS og Geodata. Denne ground truth blev fastlagt til 1491,5 individer, hvilket ret nøjagtigt svarede til computerens estimat med en afvigelse på blot 2,3 %. Computerkraften afgørende for estimatet Yderligere test af algoritmen har påvist, at computerkraften kan være afgørende for nøjagtigheden af estimatet. Algoritmen kræver betydelige mængder RAM (arbejdshukommelse) til sin beregning, hvilket afspejles i hvor høj en opløsning, algoritmen kan trække. Jo mere RAM.
computeren eller serveren besidder, jo højere billedopløsning kan anvendes, og jo bedre estimat opnås. Yderligere blev det fastlagt, at algoritmen ikke kan anvendes til optælling af billeder af personer, hvor hvert individ fylder meget i billedet. Dette kan virke bemærkelsesværdigt, men det skyldes, at algoritmen jo netop kun er blevet trænet til at estimere tætpakkede grupper af mennesker. Den ved ganske enkelt ikke, hvad et enkeltstående menneske er eller hvordan, den skal tælle ud fra det. Udviklingen af dette Machine Learning-værktøj har medført, at porteføljen af droneopgaver, der kan udføres af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, er blevet udvidet. Projektgruppen ser frem til at udføre optællingsopgaver på tværs af magistratens afdelinger samt eventuelt at bistå politi og beredskab med relevante opgaver. Nu venter vi blot på, at samfundet lukker yderligere op, så større forsamlinger igen bliver hverdag.
Illustration 2: Outputbillede fra algoritmens estimat. Farveudslaget illustrerer tætheden af menneskemængden i billedet.
G E OFORUM • JANUAR 2022
9
Dataoverblik før hardware Droneværktøjet giver især stor værdi for vore kunder, når der skal inspiceres og lagres data for at se en historisk udvikling. Den forretning er der stort perspektiv i, og det gælder alle former for georefererede data, hvor der kan spoles i tid.
AF THOMAS DINSEN, DRONEPILOT HOS COWI
Vi har arbejdet med droner siden teknologiens spæde start for mere end 10 år siden. Den første registrerede drone hos Trafikstyrelsen var faktisk en drone fra COWI. Dronerne fandtes i starten kun som fastvingedroner og blev primært brugt til kortlægningsopgaver, hvor man hurtigt og nemt fik et opdateret ortofoto over et givent område. Da helikopterdronerne holdt deres indtog, så vi en mulighed for at inspicere bygningsværker med droner. Vi har altid arbejdet med store broer, og det var derfor oplagt at bruge dronerne hertil. Med nutidens øjne var det meget primitive droner, der blev brugt i starten, og billedkvaliteten var på ingen måde fantastisk. GPS og sensorer til at undgå sammenstød var en by i Rusland, men introduktionen af droner var stadig et stort fremskridt i forhold til tidligere inspektioner, der foregik manuelt. Fokus på data Dronerne er løbende blevet billigere og udstyret med bedre kameraer, så mange firmaer og private har investeret i dem. Vi erkendte derfor tidligt, at det var vigtigere at øge værdien af data fremfor blot at satse på hardwaren.
10
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
Alle kan tage en masse gode billeder med droner, men det bliver også hurtigt uoverskueligt. For at billederne rigtig kan få værdi, skal man kunne sortere, systematisere og overskueliggøre store mængder data. Derfor udviklede vi et værktøj, som kan sammenstille dronedata med en række af såvel vore egne som offentligt tilgængelige datasæt. Derved gøres data meget mere anvendelige og værdifulde. Betoninspektion af Øresundsbroen Et godt eksempel er betoninspektion af Øresundsbroen. Man ville tidligere have firet en person ned ad broen, banket på betonpillerne og manuelt inspiceret dem. Det er både risikofyldt og tidskrævende. I stedet bruger man nu droner. ”Der blev taget 75.000 billeder, som en betoningeniør efterfølgende gennemgik. Det var på den måde kun nødvendigt at sende en mand ud specifikt til de steder, hvor der var konstateret problemer med betonen,” fortæller Jakob Riise, der var projektleder på inspektionen af alt beton på Øresundsbroen. Alle billeder blev koblet sammen med en 3D model af broen, således at registreringer nemt kunne identificeres i modellen, da alle registre
ringer blev gemt i en database. På den måde kan man gå tilbage og se på billederne, når der om fem år laves en lignende inspektion. Dronen, der ikke findes Droneteknologien har et stort potentiale, men geodata-branchen døjer med lovgivningen. En lang række opgaver kræver, at man har en eller flere tilladelser, og det kan være en langvarig proces. Hvis en kunde ringer til os og vil have inspiceret en skorsten midt inde i byen, fordi den er ved at styrte sammen, så går der mindst 40 dage fra flyveansøgningen er indsendt, til vi står ude og inspicerer skorstenen. Det er ikke holdbart, da det langstrakte forløb hverken er i samfundets, kundens eller vores interesse. Heldigvis er det et fåtal af opgaver, der bliver ramt af lovgivningen, og der er løsninger på vej. EASA, det Europæiske svar på Trafikstyrelsen, indførte 31/12-2020 nye europæiske fællesregler for droneflyvning. Det giver rigtig god mening med fælles regler for sådan nogen som os, der har opgaver mange steder i verden. Udfordringen er bare, at de regler, EASA indførte, omfatter droner, der endnu ikke findes!
Fremtidens droner skal være såkaldt C-mærkede, men i skrivende stund findes ingen droner, der er C-mærkede noget sted i verden. En mærkning, der opdeler droner i kategorier, gør det nemmere og sikrere at flyve drone. Heldigvis har Trafikstyrelsen i Danmark lavet en overgangsordning, der gør, at man i stort omfang kan flyve efter de gamle regler. 249-grams drone En stor del af reglerne gælder ikke for droner under 250 gram. Derfor har vi købt et større antal minidroner på 249 gram. De har et udmærket kamera, hvis man kommer tæt nok på, men de er vindfølsomme og fungerer ikke på et projekt af Øresundsbroens størrelse. Vi har blandt andet brugt de små letvægtsdroner på et projekt midt i Århus, hvor et højhus blev fotograferet for at fastslå, om der var defekter. Det lovgivningsmæssige spænder ben for geodata-branchen i øjeblikket, men håbet er selvfølgelig, at det snart bliver løst. Når det er tilfældet, skal vi stadig have for øje, at droner skal bruges, når det er smart, og ikke, fordi det er smart.
G E OFORUM • JANUAR 2022
11
Gode resultater fra opmåling af vandløb med drone Projektet ”Riverscapes” har igennem fire år udviklet avanceret droneopmåling af vandløb. Resultaterne er gode, og metoden anvendes allerede til at måle vandspejl. Metoden kan med fordel blive en del af den fremtidige vandløbsadministration og et vigtigt værktøj i arbejdet med klimatilpasning og oversvømmelser. AF MADS SØNNEGAARD POULSEN OG OLE SMITH, WSP
Klimaforandringer og fokus på natur og biodiver sitet gør vandløbsdata mere og mere vigtige. Der er store interessekonflikter mellem natur og landbrug, der er øget risiko for oversvømmelser i både land og by, og vandløbsdata giver den viden, der skal til for at håndtere udfordringerne. Projektet Riverscapes undersøger, hvordan man med drone og avanceret opmålingsudstyr kan indsamle data mere effektivt. Mere effektivt Den måde, man sædvanligvis opmåler vandløb på i dag, er at sende en medarbejder i felten med en GPS-enhed for at måle punkter i tværsnit med 50 til 100 meters afstand i åløbet. Det er tidskrævende, og man får kun data på få udvalgte tværprofiler i vandløbet. Med en drone går opmålingen hurti gere og kan give flere tværsnit langs åens forløb. Dronen kan ikke helt erstatte feltundersøgelsen, men den kan give et væld af vigtige data og et stort overblik, der også kan påpege de steder, man rent faktisk skal bruge krudt på at undersøge nærmere. Det er der i sig selv også et besparelsespotentiale i. Længdebaseret vandspejl Dronen måler vandspejlet meget præcist og effektivt med +/-3 cm nøjagtighed. Ved at måle vandspejlet i åens længde, kan man se, hvor der er større ændringer. Disse ændringer kan betyde, at der er indsnævringer, meget grøde, eller sammenfaldne brinker, som evt. kan medføre oversvømmelser. Dronen kan således være et vigtigt værktøj i vedligeholdelsen af vandløb og i arbejdet med oversvømmelseskortlægning og klimatilpasning.
12
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
Vi har målt før og efter grødeskæring, og det længdebaserede vandspejl kan vise effekten af grødeskæringer. Værktøjet kan bruges til at afgøre, om en grødeskæring vil have en effekt eller ej, og ved at undlade at skære grøde, når det ikke har en effekt, vil man kunne spare penge og gavne naturen samtidig. Ved de længdebaserede vandspejlsmålinger giver dronen faktisk mere nøjagtige data end feltundersøgelser, der ofte strækker sig over flere uger. Dette skyldes netop, at målingen af vandstanden med drone kan foretages på én dag. Et eksempel er opmåling af 21 km vandspejl af Gudenåen, som blev udført på én dag. Resultaterne heraf indgik i en vurdering af vandføringsevnen og indgik i en screening af problemstrækningen. En sådan screening kan danne beslutningsgrundlag for yderligere tiltag som fx en målrettet kontrol opmåling. Tværprofil – hele vejen I stedet for kun at have tværprofiler for udvalgte punkter kan overflyvning med drone give data for tværprofilerne hele vejen langs vandløbet. Selvom målingerne endnu ikke er helt så præcise som ved manuel opmåling, får man altså rigtig meget data at arbejde med. Det er især ved brinkerne, at der kan være unøjagtigheder, men generelt kan dybden af en å eller en sø måles med 10 – 20 cm nøjagtighed. Data for tværprofiler er vigtig i kommunernes vandløbsadministration, hvor man udformer regulativer, der beskriver vandløbene, så de både kan vedligeholde deres funktion i forhold til at aflede vandet og have en vis naturkvalitet.
Riverscapes er et udviklingsprojekt støttet af Innovationsfonden og har til formål at udvikle nye metoder til overvågning af vandløb, som kan anvendes kommercielt af danske virksomheder. Partnerne i Riverscapes er DTU Environment, DTU Space, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Vejle Kommune, DHI, Photrack, WSP samt Drone Systems. Læs mere på: https://www.riverscapes.env.dtu.dk
Avanceret udstyr Målingerne foretages med radar og LiDAR-udstyr. Selvom det er temmelig bekosteligt i dag, regner man med, at priserne på dette udstyr vil falde en del fremover. Dermed gøres løsningen mere tilgængelig.
Eksportmuligheder Store åer som Gudenåen er svære at opmåle manuelt. Det er kompliceret at udføre en god måling, fordi åen er relativt stor. Det er heller ikke let at udføre fra en båd. Sådanne steder har dronen en stor fordel.
Fordelen ved radar er, at den trænger igennem vegetation og løst bundsediment. Med andre ord kan den bedre beskrive samme tværsnit som en traditionel stadiebaseret GPS-opmåling, hvis man sammenligner med, hvad et ekkolod kan.
Teknologien vil også have store perspektiver i udlandet til opmåling af floder. Her bliver kontrol og data også mere og mere vigtig i forsøget på at sikre sig mod oversvømmelser.
Vandføring og temperatur I forsøget er der også arbejdet med at måle vandføring, men det har været lidt sværere at få samme nøjagtighed som ved måling af vandspejl og tværprofil. Målinger af vandføring lå med ca. 20 % nøjagtighed, men metoden har potentiale til at kunne sige noget om fortynding af forurening og økologisk status af vandløbet. ’Der er også målt temperatur, og termisk data kan være med til at spore ukendte afløb og dræn og til at vise opblandingsprocesserne i vandløbet.
Nyt territorie Vi må også formode, at brugen af droner og lovgivningen herom kommer til at udvikle sig de kommende år. Med muligheden for at forprogrammere ruter for dronen, bliver en opmåling endnu mere effektiv. Den fremtidige vandløbsregulering kommer helt sikkert til at inkludere nye metoder som droneopmåling. Vi mangler endnu at blive skarpe på, hvordan vi skal bruge de nye muligheder til dokumentation og overvågning, og hvordan de kan bruges i reguleringen, så der både tages hensyn til natur og afvanding.
G E OFORUM • JANUAR 2022
13
Droner – en naturlig del af værktøjskassen Den 25. februar 2014 blev Danmarks første droneflyveplads indviet på arealerne bag vores domicil i Allerød. Det blev samtidig startskuddet til integrationen af droner som en naturlig del af værktøjskassen hos rådgivervirksomheden. Faktisk startede rejsen to måneder tidligere ved opkøb af dronevirksomheden, SkyView ApS, der havde fløjet en del missioner for os, og hermed blev der indlejret både erfaring og hardware på én gang. AF CHRISTIAN HOLMEGAARD MOSSING, NIRAS
Droneoperationen har siden 2014 været en fast del af NIRAS´ informatikforretning. I dag benyttes droner i mange forskellige sammenhænge og projekter på tværs af sektorer. Men rejsen har bestemt ikke været lige nem.
Søren og hans kolleger har oplevet en stor begejstring blandt medarbejdere rundt om i NIRAS, når de har været rundt og demonstrere dronerne og de projekter, som de har været anvendt på.
”Mange er fascineret af selve dronen og hvad den kan – ligesom et fantastisk stykke legetøj. Men vi er mest interesseret i output fra dronen – altså de data, den indsamler. For os er det bare endnu et stykke værktøj, som nok kræver en del planlægning og sikkerhed at kunne benytte, men det er det værd,” siger Søren Rolin, Senior Specialist i NIRAS.
”Men det er ikke fordi, vi efterfølgende er blevet kimet ned med kundeprojekter. Problemet er nok, at dronerne bliver opfattet som et ekstra krydderi, som man kan anvende, hvis der er tid og økonomi i projektet. De færreste projekter har råd til en ekstra dronepilot, udstyrsudlæg og bøvlet med at planlægge arbejdet.” Droner til folket Det viste sig, at løsningen på dette problem var at sætte dronerne fri i virksomheden. Hen over efteråret 2021 har vores Mapping- og GIS-afdeling tilbudt færdige ”dronepakker” til kollegerne rundt om i virksomheden. Pakken består af én standarddrone inkl. opsætning samt træning og certificering af dronepiloter i henhold til den tilladelse inden for Specific Category, som vi har fået. Der er p.t. leveret syv droner, og 14 kursister er i gang med uddannelsen. Vi betragter os selv som et ”center of excellence” inden for droner i NIRAS, men vi blev nødt til at slippe det og i stedet sikre os, at kollegerne rundt om blev ordentlig rustet til at benytte dronerne. Det lange, seje træk med at få godkendelsen til at operere iht. EU´s nye droneregler i Specific Category med hele 16 standardscenarier har faktisk været afgørende for, at vi fik tingene sat i system. Vi har brugt ca. en halv million kroner og et halvt år på at opnå godkendelsen, men nu er rammen på plads for, at vi kan operere mere frit. Vores kunder
14
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
er jo fortsat ansvarlige for, at deres leverandører har de rigtige tilladelser og for valget af en droneoperatør, som har de fornødne tilladelser. Nye anvendelser giver noget at se til Miljøafdelingen i Aalborg har virkelig taget dronerne til sig, og nu bliver der tit sendt en drone i luften, når man er på feltarbejde til 360 graders ”kuglebilleder” og videoer af å-løb. Det er en ekstra service, vi yder kunderne, og der er fantastisk meget information at hente i disse billeder og videoer. Søren og hans kolleger har faktisk kun fået mere travlt af at have sat dronerne fri, for der er nu også et stigende behov for at behandle de store datamængder, når der skal laves ortofotos, højdemodeller og 3D-modeller. Droner skaber det digitale grundlag Der er også et stigende behov for droner til de mere krævende missioner som de seneste to års miljømissioner i Grønland, hvor dronerne endte med at blive grundlaget for meget af registreringsarbejdet på de øde beliggende lokaliteter. ”Når båden lægger til ved klippeskæret på din lokalitet, har du få timer eller dage til at indsamle al information og tage de nødvendige prøver. Vi
har stort set ingen information om historiske aktiviteter, og de grynede satellitfotos hjælper os ikke meget. Det har kostet en mindre formue at fragte os herud, og terrænet er uvejsomt. Derfor sætter vi som det første vores drone op, og i løbet af et par timer har vi det første ortofoto, som vi orienterer os efter. Næste morgen ligger der en detaljeret 3D terrænmodel, som vi laver vores registreringer ud fra. Dronerne har derfor revolu tioneret arbejdet i de egne af verden, hvor der er begrænsede offentlige data,” siger Søren Rolin. Fremtidens droner Fremtiden for droner er endnu mere spændende, for vi kommer til at se de fastvingede droner i luftrummet med mere avanceret udstyr, større ”payloads” og længere flyvetid. Teknologien er der, men lige nu venter vi på tilladelsen til at flyve Beyond Visual Line of Sight (BVLOS). Et andet område i rivende udvikling er fuldauto nome droner. Det vil sige droner, der ikke flyver efter GPS, men efter den virkelighed, de selv modellerer i 3D ved hjælp af kunstig intelligens. Vi har været med til at teste nogle af de første inspektionsdroner af denne type i Danmark og forventer at få fuldautonome droner i værktøjskassen omkring årsskiftet 2021/2022.
G E OFORUM • JANUAR 2022
15
Dronecenter vokser i takt med branchen Der er gået 9 år siden Hans Christian Andersen Airport i Odense inviterede de første droner inden for hegnet. Siden er Syddansk Universitet og flere virksomheder rykket ind med permanent adresse på området eller som faste brugere af faciliteterne – ikke mindst af luftrummet over Nordfyn og Kattegat.
AF MICHAEL LARSEN, UAS TESTCENTER DENMARK
Branchetendenser Når vi ser på aktiviteterne i UAS Denmark Test center som en indikator for branchens udvikling, er det følgende i gang med at blive hverdag. Regulering er dronernes ven og fjende nummer 1. Det skal forstås således, at restriktiv og kompliceret lovgivning hindrer en mere udstrakt brug af teknologien. Men med en fælleseuropæisk lovgivning på plads fra i år ser situationen lysere ud. Den fortsatte implementering af reglerne og den kommende udvikling af standarder og certificeringer vil således drive branchens vækst fremadrettet. Flyvning med droner ude af syne (BVLOS – Beyond Visual Line Of Sight) og mere automatiseret er tendenser, som vil muliggøre nye applikationer eller gøre kendte applikationer langt mere rentable. I UAS Denmark Testcenter er BVLOS-flyvninger således efterhånden blevet rutine for flere af vores brugere. Endnu foregår sådanne flyvninger i store, afspærrede luftrumsområder, men i takt med udviklingen af U-Space og fremtidens trafikstyring, UTM, vil simultan brug af samme luftrum muliggøre en betydelig skalering af droneflyvning.
16
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
Anvendelse af større droner bliver i stigende grad mulig under den nye lovgivning. Droner til logistik kommer derfor for alvor på tale i de kommende ti år. Flere etablerede virksomheder udvikler også droner til persontransport. Kort sagt ”får man lov til mere” i fremtiden, og det betyder en stigende professionalisering i den del af branchen, som udfører de mere komplicerede flyvninger på et højere risikoniveau. Vi ser nu i stor stil piloter fra bemandet luftfart skifte profession til den ubemandede del af branchen.
Nyt fra testcentret UAS Denmark huser – udover Syddansk Universitets Dronecenter – også flere virksomheder. Fra januar 2022 huser vi også Forsvarsministeriets kompetencecenter for mindre droner. 50 dronemedarbejdere har nu deres gang i lufthavnen. Lufthavnen har også bemandet trafik og er derfor velegnet som testområde i U-Space Fyn. Her udvikler vi – med Naviair i spidsen – Danmarks første U-Space luftrum.
UAS Denmarks ambition er at forløse dronernes potentiale i samarbejde med industri og akademia. Hans Christian Andersen Airport er base for UAS Denmark Testcenter og vi er et trepartssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Kommune og HCA Airport.
Vores fem testluftrum, OD 1-5, dækker 2.000 km2 og kan tages i brug med en dags varsel. Vi har haft omtrent 2.000 testflyvninger i 2021. I lufthavns området er der adgang til SDU’s forskningslaboratorier, kontorer og hangarplads. Generelt oplever vi en stigende interesse for midlertidig og permanent tilstedeværelse i centret – også fra udenlandske virksomheder, som finder placeringen og synergimulighederne attraktive. Derfor er en af vores kommende opgaver en etablering af flere bygningsfaciliteter til drone virksomheder.
G E OFORUM • JANUAR 2022
17
Droneambitioner får luft under vingerne Der er en konstant strøm af studerende og forskere fra SDU i Odense til Beldringe, hvor der undervises og forskes i alt fra ”health drones” til inspektion og landbrugsdroner. AF JAKOB HAUGAARD CHRISTIANSEN, SDU
En hær af droner kan i fremtiden være i spil til at inspicere de godt 7.000 kilometer højspændings kabler, som sikrer forsyningen til alt fra elbiler til store industrivirksomheder i Danmark. Det er Drones4Energy-projektet, som egyptisk fødte Emad Malki Ebeid, der er droneforsker og lektor på Syddansk Universitet, har stået i spidsen for de seneste tre år. Højspændingskabler til opladning under droneinspektion ”Vi har formået at skabe en platform, hvor vi bruger kablerne til opladning, mens vi inspicerer dem. I næste fase skal vi bruge de 7.000 kilometer kabler, når vi tilføjer nye applikationer til at udnytte kablerne i den grønne omstilling”, siger Emad Malki Ebeid. Forskningsarbejdet er ikke mindst foregået ved testflyvninger på en miniudgave af et højspændingsanlæg i HCA Airport, hvor SDU i 2015 etable rede sig, da man overtog en af områdets ledige hangarer. Dronecentret er en del af universitets strategiske indsatsområde, der handler om droner. Emad Malki Ebeid er i øjeblikket i gang med at søge flere midler, så han kan fortsætte arbejdet med inspektionsdronerne, som blot er noget af det seneste forskningsarbejde, som SDU har lagt i området. Et stort potentiale i droneovervågning Hos Energinet, som har været involveret i Drones4Energy, ser senioringeniør Lars Rasmussen et stort potentiale i det konstante overblik af højspændingskablerne i realtid, som en hær af droner kan skabe. Ved at anvende sensorer direkte på kablerne, som også er en del af projektet, kan Energinet ikke kun få et bedre overblik over kapaciteten.
18
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
Foto: SDU
”Det kan være en kæmpe gevinst for os, at vi får droner til hjælp, som kan flyve autonomt og selv lade op direkte på kablet. Dronerne kan ikke mindst være med til at sikre, at vi undgår, at træer og anden vegetation vokser op i ledningerne, hvilket er et meget stort problem for os i dag, fordi det er svært at følge med, når vi har så mange kilometer at holde øje med,” siger Lars Rasmussen, Energinet. Fra transport af blodprøver til droner i landbruget Der er allerede blevet forsket og udviklet på en række områder inden for anvendelsen af droner i flere sektorer. Det er lige fra transport af blod prøver, over politi og redningsopgaver, til brug af droner i landbruget. Og altså også energisektoren. Derudover undervises der naturligvis også på SDU-centret i HCA Airport. Det er bl.a. de studerende på kandidatuddannelsen, Civilingeniør i Robotteknologi med specialisering i Dronetekno logi, men også i forbindelse med SDU’s sommerskole på droneområdet får de studerende adgang til området. Centeret i Beldringe blev i 2020 anerkendt som et førende center inden for UAS-uddannelse, forskning og innovation til gavn for samfundet.
Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Bor i Vanløse ved København med min 16-årige søn, som jeg har hver anden uge. Hvad er din baggrund? Oprindeligt uddannet lærer i fysik/kemi, geografi samt idræt. Tog nogle år senere en bachelor i geoinformatik ved Københavns Universitet. Fik umiddelbart efter arbejde i et miljørådgivnings firma inden for spildevand. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche Jeg har haft en livslang interesse for geografi og geologi, og havde lyst til at formidle min interesse og viden om naturfag. Efter nogle få år som lærer blev jeg nysgerrig på mere og søgte ind på Institut for Geografi / Geologi. Valget faldt dog på Geo informatik – dengang en relativt ny retning. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg har betegnelsen GIS-koordinator i den miljøtekniske afdeling i Høje-Taastrup Kommune. Befinder mig meget i ”datamaskinrummet”, når det gælder om at distribuere den mangfoldige vifte af geografiske data, der anvendes inden for plan og miljø. I 2019 tog jeg dronecertifikat og har haft nogle opgaver med EU-projekter på naturområdet. Sidder i GeoØsts bestyrelse samt styregruppen for Arealdata.dk (Danmarks Miljøportal). Er tovholder på CVR-flyt-løsningen (tværkommunalt samarbejde mellem GeoØst og Erhvervshus Fyn). Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Kombinationen af ”nørderi” med data / systemer OG samarbejdet med de forskellige sektorer passer mig godt, og begge dele er vigtige for mig. Det tilfredsstiller både mine rent fagligt tekniske kompetencer med de mere ”bløde” evner til at interagere med personer fra en anden faglig verden end GIS. Gode kolleger (både internt og eksternt) samt en god chef er meget vigtigt for mig. Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? GIS-funktionen er begyndt at ændre sig til en mere data-teknisk funktion, hvor GIS nu blot er en del af en lang række værktøjer, som anvendes til at visualisere og bearbejde geodata. Organisatorisk vil funktionen i højere grad være en del af enten IT eller befinde sig i et analysecenter. GIS-medarbejdere har et stort kendskab til grunddata, som er grundstammen i det analysearbejde, der skabes i kommunerne.
Navn Heidi Kira Zagari Stillingsbetegnelse GIS-koordinator i Teknik og Miljøcenter i Høje-Taastrup Kommune Hvor i landet bor du? Vanløse, København Hvor i landet arbejder du? Høje-Taastrup Droners anvendelse rykker hele tiden og flytter grænser for hvad, der er muligt. Ikke mindst 5G-teknologien til trådløse forbindelser gør, at droner kan fjernstyres uden for synsvidde og anvendes til nye komplicerede opgaver. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæf tiger dig med? Jeg er placeret i Teknik og Miljøcenter, hvor de ansatte er storforbrugere af data og kortløsninger til at udføre sagsbehandling. Uden WebGIS er det svært at danne sig et overblik over de arealmæssige anvendelser i by og på land. Derudover yder jeg et stort bidrag til andre løsninger inden for natur og miljøområdet i de enkelte sektorer fx grundvand og natur, hvor jeg bidrager med dataindsamling og bearbejdning. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Det er vigtigt for ’GIS -folket’ at forbedre de kommunikative evner og kompetencer for at blive værdsat og anerkendt for det arbejde, vi udfører. Udfordringen er at forblive en vigtig medspiller i den kommunale forvaltning, så vi ikke bliver sparet væk. En anden udfordring er at få driftsopgaverne automatiseret, så vi kan producere mere værdi i kommunerne. Standardisering af data er en anden stor udfordring.
G E OFORUM • JANUAR 2022
19
Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundhedsmyndighedernes anbefalinger, hvorfor yderligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes. Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk. Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne. Virtuel nytårskur – Fire forrygende foredrag 13. januar Webinar: GIS-medarbejderen på Datafordeleren 8. februar Implementering af LER 2.0 10. februar i Virum Webinar: Kort til kommunikation 24. marts Webinar: IoT og data 2022 21. april Morgendagens GPS-opmåling og positionering 1. juni i København Se Komtetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 1. halvår 2022 på: https://geoforum.dk/kursus
Virtuel nytårskur Fire forrygende foredrag
KOMPETENCEUDVALGET
Torsdag den 13. januar kl. 14:00 - 16:00 Set i lyset af, at januar nok ikke bliver den letteste måned at gennemføre fysiske arrangementer, så laver Geoforum i stedet en virtuel nytårskur, så du som medlem kan få en god fyraftensoplevelse på en råkold dag.
Deltag og oplev fire af de mest velbesøgte foredrag fra Kortdage 2021. Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
GIS-medarbejderen på Datafordeleren
KOMPETENCEUDVALGET
Tirsdag den 8. februar kl. 9:00 - 11:30 Dette webinar sætter fokus på GIS-medarbejderens daglige brug af data fra Datafordeleren. Hvordan oprettes og vedligeholdes brugere og certifikater bedst muligt til adgangen til Datafordeleren? Og hvorledes administreres fil-download og abonnementer – og hvad er egentlig forskellen?
Implementering af LER 2.0
Program: Et program for dagen er under udarbejdelse… Tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
KOMPETENCEUDVALGET
Torsdag den 10. februar kl. 09:30 - 16:00 Det er nu omkring to år siden, at LER 2.0 blev igangsat. Vi tager en sondering på, hvor vi er med implementeringen, og vi skal lytte til nogle af de forsyningsselskaber, der er gået i gang. Vi skal have en status på ledningsejernes omlægning og overgang til LER 2.0 fra LER-sekretariatet. Vi har fået en større og en mindre lednings-
20
GEOFOR U M • JA N U A R 2022
ejer, som har omlagt til LER 2.0, til at stille op, så vi får et indblik i den digitalisering, der skal til af ledninger til LER 2.0 fra diverse kilder. Sted Andel – Radius Elnet Teknikerbyen 25, 2830 Virum Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
r
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Mølbak Landinspektører A/S skarp på digitale tvillinger Digitale løsninger inden for landmåling og landinspektørforretningen åbner en hel vifte af nye muligheder. Mølbak Landinspektører A/S har det nyeste digitale udstyr, både til mobile mapping og til terrestrisk laserscanning. Vælg en digital løsning, hvis du har brug for: • At kunne gå i dybden med opmålingen, helt ned på kantstensniveau • At kunne sidde ved computeren og undgå at overse detaljer • At kunne dele opmålinger med andre – selvom de sidder et helt andet sted • At kunne visualisere på opdateret kortgrundlag • At kunne håndtere data i Skyen • At kunne vende tilbage til din digitale tvilling, hvis du har glemt en opmåling, du senere har brug for Kontakt vores specialist på området, landinspektør og chef for Laserscanning, Lone Hendriksen, hvis du er interesseret i at vide mere om løsningen - tlf. 2910 3941 eller lsh@molbak.dk Kontaktperson: Dorte Friis Telefon: 81886537 Email: dof@molbak.dk Hjemmeside: https://molbak.dk
Tilmeld dig forårets GIS-event 30. – 31. marts 2022 vil Esri Brugerklub og Geoinfo sammen afholde et todages arrangement, hvor vi på dag ét sætter fuld fokus på ArcGIS Enterprise og inspirerer og deler med hinanden. På dag to vil Esri Brugerklub stå for Årsmødet. Har du lyst til at fortælle om et projekt eller en udfordring til Årsmødet, så skriv til dorthee@geoinfo.dk. Tilmeld dig eventet på geoinfo.dk/events. Har du og/eller din kollega brug for et GIS-kompetenceløft? Hos Geoinfo udbyder vi kurser på alle niveauer. Uanset om du er nybegynder, GIS-sagsbehandler, der bruger GIS i begrænset omfang, geodatabaseadministrator, GIS-koordinator eller superbruger, har vi GIS-kurset, der passer til dig. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, så de passer lige præcis til dit og din organisations behov. Se hele kursusoversigten på geoinfo.dk/Uddannelse. Kontaktperson: dorthee@geoinfo.dk Telefon: 61555803 Email: dortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: https://geoinfo.dk
Danmark i 3D - fra nyeste skråfotos
Spar tid og penge med LOIS Tingbogsdata
En stor tak til alle, som vi havde en dialog med på Kortdage 2021 om både 3D-modeller og ortofotos. Vi tog en masse idéer med hjem, og mon ikke en del af dem finder vej til vores produkter over vinteren.
Med LOIS Tingbogsdata får du et hurtigt overblik over servitutter og undgår at fare vild i uendelige datamængder.
Vi bygger lige nu igen Danmark i 3D, denne gang på baggrund af de nyeste skråfotos fra foråret 2021. Datamængden er øget, overlappet er større og resultatet bedre. Er detaljeringsgraden ikke tilstrækkelig, supplerer vi 3D-modellen med aktuelle data fra fly eller drone. Vi leverer stadig 3D gennem CesiumJS i en webbrowser. Udover en god ydelse og mange muligheder for præsentation af 3D-data, giver det fleksible muligheder for hosting. Benytter I ESRIs platform, leveres også i SLPK-formatet eller mere traditionelle 3D-formater.
Hidtil har du været nødt til at arbejde med en masse manuelle opslag, fordi du kun kan slå en enkelt ejendom op ad gangen. Det har vi løst med LOIS Tingbogsdata, hvor du får et fuldt udtræk af tingbogen for fast ejendom forberedt til direkte brug i dit GIS-system. Når du kombinerer LOIS Tingbogsdata med baggrundskort og andre data fra LOIS, får du hurtigt svar på spørgsmål som: Hvilke ejendomme en given servitut er tinglyst på, eller hvad ligger der af servitutter på en ejendom, osv.
Se mere på kortomatic.com og dki3d.dk
Du arbejder lokalt med data og kan altid regne med, at du arbejder med de sidst opdaterede data. Med løsningen får du et fuldt udtræk af tingbogen for fast ejendom, som både inkluderer adkomster, hæftelser og servitutter. Nemt og tidsbesparende.
Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70269426 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com
Kontaktperson: Birgitte Jensen Telefon: 63136892 Email: bsj@lifa.dk Hjemmeside: https://lifa.dk
Kontakt os og lad os vise jer hvad, vi kan gøre for jeres område i 3D.
K RTOMATIC GEO FO RUM • JA NUAR 2022
21
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Udvikl dig med FME
Volue LER2 - Ekstra moduler
FME udvikler sig konstant med nye formater og funktioner til analyse og dataintegration, f.eks. Esri Knowledge. Nye og erfarne brugere udvikler sig med vores certificerede kurser. I vores brede udbud findes de generelle Basic og Advanced, samt specifikke kurser om forskellige temaer.
LER2 er ved at blive implementeret hos mange forsyninger.
Mange følger vores gratis webinarer. Alle er efterfølgende tilgængelige som powerpoint eller optagelse. FME World Tour afholdes i København den 12. maj. Vi kan også ses i De Bilt den 24. maj og i Stockholm den 10. maj. FME User Conference arrangeres i Vancouver 24.-26. august. Sæt kryds i din kalender, så vi kan mødes. Du finder kurser, webinarer og inspiration på https://dataflow.center Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 2023 7393 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: https://sweco.dk
F.eks. i forbindelse med projektering er det ofte relevant for forsyningerne selv at optræde som graveaktør i LER sammenhæng. For at understøtte den rolle har Volue udviklet en række moduler, der f.eks. gør brugeren i stand til direkte fra en ArcGIS eller Geocortex brugerflade at lave en LER bestilling og hente de digitale ledningsoplysninger, der vedrører ens egen LER bestilling, når disse data er klar til download. Brugeren kan efterfølgende benytte de hjemtagne ledningsoplysninger i f.eks projekteringssammenhæng direkte i ArcGIS eller Geocortex. Torsdag den 27. januar kl 9:00 – 10:00 afholder Volue webinar Tast denne adresse i din browser: https://bit.ly/3Dzk57g for tilmelding. Eller gå på Volues hjemmeside og tilmeld dig: https://www.volue.com/ events Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61208667 Email: jan.norsted@volue.com Hjemmeside: https://volue.com
Digitalisering af Lyngby-Taarbæk Kommunes ejendomsportefølje
Autonome opmålinger med flyvende laserscanner fra Leica
I tæt samarbejde med Lyngby Taarbæk har COWI netop afsluttet et stort projekt, hvor vi har skannet og digitaliseret hele kommunens ejendomsportefølje bestående af over 300 bygninger og mere end 220.000 m². Skanningen og 3D modelleringen er udført løbende igennem 2021.
Leica BLK2FLY er en autonom flyvende laserscanner, som blev annonceret i september. Den flyvende og autonome laserscanner, dronen, kan scanne det udvendige og indvendige af bygninger, strukturer og omgivelser for at skabe punktskyer i 3D.
Lyngby Taarbæk Kommune har nu opdaterede punktskyer, 3D modeller og bygningstegninger af alle deres bygninger. Et digitalt grundlag, der skal danne grundlag for en bedre udnyttelse af kommunens bygninger, optimere driften samt bruges i udbuds materiale, når en bygning f.eks. skal renoveres eller ombygges. Kontaktperson: Claes Bergholt Hviid Telefon: 29337235 Email: clbh@cowi.com Hjemmeside: https://cowi.dk
Ved hjælp af LiDAR, radar, kameraer og GNSS lægger BLK2FLY selv en sikker rute, som går udenom eventuelle forhindringer, man kunne støde på i forbindelse med sin opmåling. Skulle det være nødvendigt, er det også muligt at styre dronen manuelt med virtuelle joysticks - gennem en app på mobilen. BLK2FLY forbinder direkte med HxDR, Hexagon Digital Reality, hvor data øjeblikkeligt uploades til skyen direkte fra felten til øjeblikkelig tilgængelighed. BLK2FLY illustrerer Hexagons ønske om at styrke en autonom fremtid. Ønsker du at lære mere om vores autonome opmålingsprodukter, kan du besøge BLK2021.com. Kontaktperson: Jeppe Bank Telefon: +45 2176 9585 Email: jeppe.bank@leica-geosystems.com Hjemmeside: https://blk2021.com
22
GE OF OR UM • JAN UAR 2 0 2 2
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Tilgængelige kortløsninger Kort til alle At man er farveblind eller har et svagt syn bør ikke udelukke en fra at bruge it-løsninger. Gode løsninger skal være tilgængelige for alle også kortløsninger. “Septima Widget”, som bruges i mange af vores og kommunernes løsninger, har flere features, som understøtter tilgængelighed. Kortet kan fx navigeres fra tastaturet, og det er nemt at tilpasse farver, kontrast, skriftstørrelser og højtlæsning, så løsningen bliver lettere at bruge - for alle. Kortdage 2021 havde fokus på emnet, bl.a. med den særlige workshop om webtilgængelighed. Hér bidrog vores kollega, Jonas Lingren med sin ekspertviden om de lovkrav, der gælder, og praktiske eksempler. En af Jonas’ pointer er, at god tilgængelighed skal være et naturligt element i et godt, intuitivt løsningsdesign. Læs om Widget og tilgængelighed her: https://septima.dk/showcases/ septima-widget
GeoAtlas Live nyheder Vi har i Geo travlt med at lave nye kort og visninger i GeoAtlas Live til gavn for de efterhånden mange brugere. Senest har vi bl.a. lavet en BNBOrapport for Danske Vandværker, som gik i luften ultimo november. Dermed kan de enkelte vandværker meget nemt generere en eller flere rapporter med en lang række relevante kort og tabel-udtræk for lige netop deres egne BNBO-udpegninger. Nye kortlag med grundvandkemi er tilføjet, og især visning af PFAS-stoffer (inkl PFOS) har været ønsket. PFOS havde massiv omtale i medierne i efteråret. Den gratis uddannelsesversion af GeoAtlas Live er kommet langt i samarbejde med Novo Nordisk Fonden, og vi forventer lancering ude på alle gymnasier og ungdomsuddannelser i løbet af foråret 2022. På længere sigt vil erfaringer og visninger herfra finde vej til den professionelle version af GeoAtlas Live. Kontaktperson: Peter Viskum Jørgensen Telefon: 30 74 05 38 Email: pvj@geo.dk Hjemmeside: https://geo.dk
Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: https://septima.dk
Ny data- og samarbejdsplatform håndterer store datamængder
Effektiv og tilpasningsvenlig digital sagsbehandling
Cloud Connect er en ny data- og samarbejdsplatform fra Geopartner, hvor store datamængder i form af dokumenter, scanninger, tegninger, billeder mv. kan opbevares og deles. Du bestemmer selv hvem, som skal have adgang til jeres dokumenter og data, og med hvilke rettig heder. Data kan også deles med personer uden for platformen.
cFlow er en digital platform, som tilbyder et samlet overblik over sagsbehandling, både for den individuelle medarbejder og for ansvarlige administratorer og ledelse. For den enkelte medarbejder er det nemt at tilgå og arbejde med specifikke sager på den fælles platform. Du får den samme brugeroplevelse og indgang til sagsflowet på tværs af enheder, så det er enkelt at udføre de daglige opgaver, uanset om du er på kontoret eller på farten.
Ud over lagring, fælles overblik og deling af data byder Cloud Connect på en form for ’viewer løsning,’ så brugerne kan åbne og navigere i punktskyer, som normalt kræver specialiserede programmer og stor computerkapacitet. Det er muligt at bevæge sig rundt i filerne, se forskellige tværsnit, måle i punktskyen, skrive annoteringer mv. uden specialprogrammer og på en normal PC. Cloud Connect er en universel cloudbaseret løsning, som kun kræver en internetforbindelse og en webbrowser. Kontakt os for at høre mere. Kontaktperson: Anders Flensborg Iversen Telefon: 28694032 Email: afi@geopartner.dk Hjemmeside: https://geopartner.dk/nyheder/cloud-connect-visualiser-og-del-store-datamaengder-i-eget-projektrum/
cFlow er opbygget i moduler, som understøtter en lang række forskellige sagsbehandlingsprocesser, så I får en løsning, der præcist er tilpasset jeres behov. Atkins hjælper med afklaring, konfigurering og integration af løsningen i jeres eget sagsbehandlingsmiljø. Læs mere om cFlow på: https://atkins.dk/det-kan-vi/digitale-loesninger/#1624973319663-37340 80a-d4a1. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: https://atkins.dk
GEO FO RUM • JA NUAR 2022
23
Godt nytår Geoforums sekretariat ønsker alle vores medlemmer, udvalgsdeltagere og samarbejdspartnere et godt og lykkebringende nytår. Vi glæder os til et spændende 2022. De bedste hilsner Mette og Jesper
