Leder

AF RONNI FJORDVALD SØE, FORMAND FOR DRONEUDVALGET

Dronen har over de sidste 10 år udviklet sig ekstremt meget. Droner er gået fra at være en hobby til at være et relevant værktøj både i offentligt og privat regi.

Fokus har hidtil været på at bruge dronerne til at indsamle data og på analyser, men over de sidste par år har branchen været nødt til at forholde sig til en mere fundamental ændring af de præmisser, hvorunder vi bruger teknologien. Ved årsskiftet 2020 / 2021 trådte EU’s nye droneregler i kraft. Perioden op til var forbundet med stor usikkerhed om mulighederne i de nye rammer.

Trafikstyrelsen, som er den danske myndighed for droner, har efter bedste evne forsøgt at få overgangen til de nye regler til at forløbe på en god måde. Af forskellige grunde har det været en meget svær opgave at løfte for styrelsen. Det har været en langvarig proces, og selv nu, næsten et år efter, opleves stadig meget lange svartider på de tilladelser, der ligger til grund for, at operationer må finde sted inden for de nye regler. Vi håber, at Trafikstyrelsen får styr på stumperne, og at det fremover bliver lettere at få tilladelserne i hus.

At Trafikstyrelsen gerne vil levere et godt produkt og være mere åben om arbejdet, oplevede vi ved årets droneworkshop i Værløse i august. Her deltog styrelsen med et fint oplæg og var meget engageret i den efterfølgende diskussion af regler og præmisser for droneflyvning i Danmark. Nu, hvor reglerne er indført, stilles der på den ene side højere krav til droneflyvning, hvor der er store konsekvenser forbundet med uheld. Omvendt lukker de nye EU-regler op for nye muligheder for operationstyper. Særlig interessant er de nye muligheder for automatiserede flyvninger såsom flyvning med droner uden for synsvidde. Dette er virkelig noget, som kan være med til at forløse dronens potentiale, da det nu er muligt at gennemføre kortlægning af meget store områder med droner.

Selvom det sidste år i høj grad har handlet om den praktiske flyvning, så er dronen til syvende og sidst blot en platform for en sensor. En begavet platform, bevares, men det er jo billederne eller scanningen, der er udført fra dronen, som er af virkelig værdi!

Der, hvor dronen begynder at bidrage til en organisation, er, når data følges op med analyser. I bladet her er der flere gode eksempler på, hvordan dronen har kunnet skabe et unikt datagrundlag, som har skabt ny viden eller tilvejebragt viden på en mere omkostningseffektiv måde.

Det er aktører fra det private, fra det offentlige og fra vidensinstitutioner som sammen skal drive udviklingen af droner i Danmark frem. Universiteterne er pionerer for de nyeste teknologier, som forhåbentlig kan gribes af virksomheder, der så kan skabe en forretning ud af at hjælpe både private og offentlige aktører med at løse opgaver i et stadig mere kompliceret miljø.

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler nye aktuelle anvendelser af droner i forbindelse med dataindsamling.

Vi har fundet en stribe gode eksempler frem, og du kan blandt andet læse om, hvordan kunstig intelligens i kombination med dronebilleder kan forbedre optællingen af en folkemængde, hvordan droner i stigende grad bruges til at komme tættere på naturen, samt hvordan testfaciliteter er medvirkende til, at nye droneanvendelser kan finde sted. Vi ser også på, hvordan den nye dronelovgivning både kan være en udfordring og give muligheder i fremtiden.

Næste temanummer bliver om Sundheds-GIS til februar. Bidrag sendes til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.